Samlet beskrivelse af Kastaniegårdens skole - Skole
13/14 Præsentation af den interne skole ved Kastaniegården Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården SOF Københavns kommune 13/14 Forord Kastaniegården er en skole og behandlingshjem, der drives af Københavns kommune. Vi modtager, som udgangspunkt, 23 normalt begavede drenge og piger i alderen 6 til 23 år. Kastaniegården er beliggende i Vordingborg kommune, ca. 100 km. syd for København. Vi ligger i et smukt sommerhusområde, ca. 10 km. fra den nærmeste købstad, Vordingborg. Kastaniegården ligger i vandkanten mellem Storstrømsbroen og Farøbroerne på en ca. 30.000 kvm. stor grund. Mellem 50 og 75% af eleverne kommer fra Københavns Kommune, de øvrige kommer hovedsagligt fra Sydsjælland, Midtsjælland, Lolland og Falster. Eleverne kan bo på Skole- og Behandlingshjemmet i kortere eller længere perioder. Vordingborg er en by med en stor kaserne, seminarium, gymnasium, skoler, svømmehal, sportsfaciliteter, biograf og hvad der ellers hører med til en god by at bo i. Præsentation af Kastaniegårdens skole Indhold Forord............................................................................................................................................ 2 Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegårdens historie............................................................ 5 Målsætning med Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården .............................................. 5 Specialpædagogik og specialundervisning.................................................................................... 7 Antal undervisningstimer .............................................................................................................. 8 Testning......................................................................................................................................... 9 Test i Dansk ............................................................................................................................... 9 Testning i Matematik .............................................................................................................. 10 Årsplaner ..................................................................................................................................... 10 Dansk 2 klasse (eksempel) ...................................................................................................... 11 Dansk 4. klasse (eksempel) ..................................................................................................... 13 Dansk 6. klasse (eksempel) ..................................................................................................... 15 Dansk 9. klasse (eksempel) ..................................................................................................... 17 Matematik 1. klasse (eksempel) ............................................................................................. 20 Matematik 7. klasse (ekssempel) ............................................................................................ 22 Engelsk 3. klasse (eksempel) ................................................................................................... 24 Engelsk 3. klasse (eksempel) ................................................................................................... 25 Tysk 7. klasse (eksempel) ............................................................................................................ 27 Kristendom .............................................................................................................................. 33 Natur og Teknik ....................................................................................................................... 36 Arbejdsmåder og tankegange: ............................................................................................ 40 Håndarbejde, Hjemkundskab og Billedkunst .......................................................................... 41 Biologi og geografi .................................................................................................................. 47 Samfundsfag 8. klasse (eksempel) .......................................................................................... 52 Læseplan ................................................................................................................................. 53 Målet for Kastaniegårdens læsehandleplan er ................................................................... 53 Indskoling ............................................................................................................................ 54 Mellemtrin .......................................................................................................................... 55 Overbygning ........................................................................................................................ 56 Fagliglæsning........................................................................................................................... 56 Eksempler på individuelt tilrettelagte skemaer for skoleåret 2013/2014 .................................. 57 Eksempel på individuelt tilrettelagt skema for 2. Kl. .............................................................. 57 Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 3 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Eksempel på individuelt skema for 5. klasse .......................................................................... 58 8.kl ........................................................................................................................................... 59 Specialpædagogisk behandlingsarbejde og specialundervisning ............................................... 60 PALS......................................................................................................................................... 60 Individuel pals-træning ....................................................................................................... 62 Pals i undervisningen i Skolen ved Kastaniegården ............................................................ 62 Pals i skolens hverdag ......................................................................................................... 63 Forventningstavle for spisesituationen .............................................................................. 63 ART .......................................................................................................................................... 64 Samarbejde ................................................................................................................................. 65 Samarbejde med professionelle ............................................................................................. 65 PPR Vordingborg ................................................................................................................. 65 Kulsbjergskole ..................................................................................................................... 65 Socialcentre......................................................................................................................... 65 Skolelæge og sundhedsplejerske ........................................................................................ 65 Psykolog .............................................................................................................................. 66 Samarbejde med forældre ...................................................................................................... 66 Projekter ..................................................................................................................................... 67 Anbragte børn og unges skolegang ........................................................................................ 67 Styrkelse af anbragte børns og unges skolegang .................................................................... 69 Skole-loop ............................................................................................................................... 70 Lærerkompetencer ..................................................................................................................... 73 Dokumentation ........................................................................................................................... 75 Journalisering i CSC SOCIAL..................................................................................................... 75 Forandringskompas og forandringstabel ................................................................................ 75 Elevplaner ............................................................................................................................... 77 Nyhedsbreve ........................................................................................................................... 78 Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 4 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegårdens historie I 1928 bevilgede Københavns borgerrepræsentation de nødvendige midler til erhvervelsen af Kastaniegården. Stedet blev købt af Viggo Frederichsen, som var direktør for Folketeatret i København. Formålet med købet var at afvikle en ordning, som Københavns kommune havde indført i 1876. Efter denne ordning anbragte man børn, der led af lettere former for kirtelsygdomme ( hovedsagligt tuberkulose ), i et 3 – 4 måneders sommerophold på Bornholm hos forskellige fiskere og smålandbrugere. Under deres ophold ved stranden var børnene under opsyn af en udsendt tilsynsdame fra magistraten i Københavns kommune, mens de øvrige ikke var under opsyn under deres ophold hos de private logisværter. Denne foranstaltning ville man gerne have flyttet til Sjælland. Ved købet af Kastaniegården, der dengang bestod af en 3-fløjet hovedbygning og en gartnerbolig og havde i alt 5 tdr. land jordtilliggende, kunne man modernisere denne forsorg ved at indrette Kastaniegården til et Kystsanatorium fra d. 30. maj 1928 til 35 børn med tuberkulose. I 1941 og 1942 godkendte borgerrepræsentationen en bevilling til udvidelse af de bestående bygninger og opførelsen af en tilbygning til indretning af en liggehal, hvor børnene kunne ligge i deres senge og få sol og luft. Ved denne udvidelse blev pladsantallet øget til 44 børn i alderen 3 – 14 år, dog fortrinsvis under den undervisnings pligtige alder. I tiden 1. januar 1945 til 31. december 1947 var kystsanatoriet udlånt til Nationalfor-eningen til Tuberkulosens Bekæmpelse, men fra sidstnævnte dato overgår Kastanie-gården igen til kommunal drift. I tredserne er tuberkulosen stort set aftaget så meget, at Kastaniegården efterhånden mere og mere modtager børn og unge med personlige-, familiære- eller sociale problemer i kortere eller længere forløb, i lighed med visitationen til de eksisterende svagbørnskolonier. Herefter begynder Kastaniegården gradvist at fungerer som et almindeligt børnehjem med plads til 30 børn. Da bistandsloven træder i kraft den 1. april 1976 besluttes det, umiddelbart efter, at omstrukturere Kastaniegården til et “Børnehjem med et særligt formål”, hvilket vil sige, at Kastaniegården fremover skulle være i stand til at modtage børn og unge med langt større personlige vanskeligheder end tidligere. Dette medfører, gennem en årrække, en nednormering fra 30 børn til 24 børn og unge. Samtidig ændres aldersgruppen til de 10-14 årige, og der oprettes et internt undervisningstilbud i Kastaniegården. Målsætning med Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården arbejder intensivt på at vore børn og unge bliver helstøbte mennesker som kan indgå i sociale samspil på en ansvarlig måde og dermed Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 5 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole opnå et godt og positivt liv. Vi hjælper børnene og de unge med at styrke evnen til at finde konstruktive udvej på indre og ydre kriser og konflikter, herunder nederlag og afvisninger. Kastaniegården yder en socialpædagogisk behandlingsindsats, der i en helhed beskæftiger sig med bevidst styrede samspilsfunktioner, som sigter mod den enkleste børn og unges hele personlighedsudvikling og trivsel og hvor der ikke blot lægges vægt på arbejdet med personen, men også hvor omgivelserne inddrages f.eks. familie, skole og fritidsmiljø. Kastaniegården retter sig, i sin pædagogiske metode og strategi mod relationssvage børn og unge i skolealderen og deres familier. Det kan være børn med en vanskelig opvækst, skrøbelige børn eller børn med lavt selvværd. De kan have diagnoser som ADHD eller milde grader inden for autismeområdet/ aspergers syndrom. Det kan være dårligt begavede børn med behov for videregående specialundervisning eller børn med følelses- og tilknytningsmæssige vanskeligheder. Der kan være tale om børn med manglende sociale kompetencer eller specifikke indlæringsvanskeligheder. Dette kan vise sig ved at børnene er sårbare og skrøbelige i deres kontakter og kan have udviklet forskellige overlevelsesstrategier i for af: at være ansvarstagende voksne børn at være ukoncentrerede, urolige, rammesøgende børn at være kontaktafvisende, trodsige og oppositionelle børn at være indadvendte, apatiske og evt. selvskadende at være angste, have personlighedsforstyrrelse eller tilknytningsforstyrrelse Vi vægter et trygt og struktureret miljø med synlige og forudsigelige rammer og rutiner i hverdagen. Gennem forståelse, anerkendelse, respekt og accept arbejder vi med at opnå elevens tillid og tryghed. I det daglige samvær og fællesskab er åbenhed, nærvær og omsorg rammen for eleven. Gennem refleksion, dialog og empati søger vi at synliggøre almene og brugbare normer og holdninger. Bo-afdelingerne på Skole og Behandlingshjemmet Kastaniegården Børnene bor i 2-3 bo-grupper med 6-8 børn og unge i hver gruppe. De har hvert sit værelse. Bo-grupperne spiser sammen, deltager i madlavning på skift, hygger med TV i opholdsstuen, spiller spil, tager ture ud af huset, laver aktiviteter her i huset eller andet. Til hver gruppe er tilknyttet 6 pædagoger. Der findes i hver afdeling computere til lektier og til spil. Der er lektietime hver dag, hvor eleverne kan lave lektier i ro og kan få støtte fra medarbejdere. Eleverne holder alt efter alder selv deres værelser. Eleverne over 15 år vasker som hovedregel selv deres personlige tøj. I den enkelte afdeling forefindes trådløst netværk, som er åbent fra kl. 8 – 22. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården har desuden et hus som benyttes til projektopgaver. Dette kunne være undersøgelses- og udredningsopgaver, akutopgaver, akutanbringelser med højt trusselsniveau, anonyme anbringelser og Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 6 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole familiebehandlingsopgaver. Elever fra disse opgaver indgår i kortere eller længere perioder i Kastaniegårdens skole. Specialpædagogik og specialundervisning Skolen ved Kastaniegårdens pædagogik og metode er målrettet mod en individuel tilrettelagt behandling og specialundervisning udfra handleplaner (forandringskompasser) og supervision. Omsorgsarbejdet med børnene prioriterer vi højt og tager udgangspunkt i børnene og styrker deres individuelle udviklingsmuligheder. Hverdagen i Skolen ved Kastaniegården er derfor præget at anerkendelse, nærvær, forudsigelighed og faste rytmer. Guidning, og fysisk aktivitet. Specialundervisningen tilrettelægges individuelt for eleverne, og opfylder Folkeskolen loven. Undervisningen vil lige som behandlingen på Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården tage udgangspunkt i den enkelte elevs muligheder og særlige behov og undervisningen vil ved hjælp af anerkendende pædagogik og et konstruktivistisk læringssyn skabe rammer for en faglig udvikling indenfor de enkelte fag. Når eleven er henvist til Kastaniegårdens interne skole vil der blive udarbejdet en PPV, som vil ligge til grund for den individuelle undervisningsplan og elevplan. Specialundervisningen og behandlingsplaner udarbejdes i forbindelse med de halvårlige statusmøder i samarbejde med socialrådgiverne og forældrene Der undervises i fuld fagrække, hvor der tages hensyn til elevens faglige standpunkt, vanskeligheder og individuelle behov. Fysik og kemi foregår i samarbejde med Kulsbjergskolen, grundet manglende forsøgslokale. Udgangspunktet for vores måde at tænke skole på, er at børn er forskellige og lærer forskelligt. Det enkelte barn er unikt og ligeværdig individer. Derfor er der forskel på hvad den enkelte elev har brug for. Hver elev har særlige behov ud fra de egenskaber, oplevelser og tidligere erfaringer, som de har med sig. De skal øve sig i at lære og der kan være stor forskel på hvordan det bedst foregår. For nogle elever skal der være ro og fred, andre har brug for lyde og aktiviteter omkring dem og nogle gennem fysisk aktivitet. Undervisningen er velstruktureret og gennemtænkt. Al undervisning tilpasses derfor den enkelte elev og beskrives i deres individuelle undervisningsplan. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 7 af 78 Antal undervisningstimer Testning Alle elever testes i forbindelse med indskrivningen, hvis ikke der forelægger relevant og opdaterede informationer fra afgivende skolen. Derefter testes eleverne efter nedenstående plan og i forbindelse med Nationale Test. Test i Dansk Klassetrin Test efterår 0. årgang Bogstavkendskabstest Tages i januar og maj af nedordningslæreren eller børnehaveklasselederen IL-basis OS64+staveprøve Læse- og sprogloplærer testlærer skriveudviklingsskema dansklærer OS64 OS120+staveprøve Læse- og testlærer testlærer skriveudviklingsskema dansklærer Dysleksitest SL60 Læsetest fra dansk testlærer testlærer skoleweb (ligger i arkiv på Intra) ST3 SL40 Læsetest fra dansk testlærer skoleweb ST4 Læs5 Læsetest fra dansk testlærer skoleweb (dansklæreren ST5 retter selv) TL1 testlærer Læsetest fra dansk (dansklæreren skoleweb retter selv) ST6 TL2 Læseprøve fra Gullhoj testlærer Diktater fra Gyldendals (dansklæreren web retter selv) TL3 Læseprøve fra Gullhoj testlærer Diktater fra Gyldendals (dansklæreren web retter selv) Læseprøve(sidste års afgangsprøver) Diktater (sidste års afgangsprøver) 1. årgang 2. årgang 3. årgang 4. årgang 5. årgang 6. årgang 7. årgang 8. årgang 9. årgang Test forår Løbende evaluering Konferenceansvarlig 2 møder af 1.5 time LR 2 møder af 1.5 time LR 1 møde af 1.5 time LR 1 møde af 2 timer NI 1 møde af 2 timer NI 1 møde af 2 timer NI+LR 1 møde af 2 timer NI+LR 1 møde af 2 timer NI+LR Præsentation af Kastaniegårdens skole Testning i Matematik Klassetrin 0. årgang Test efterår Testes med relevant test i forbindelse med udarbejdelse af PPV 1. årgang Testes med relevant test i forbindelse med udarbejdelse af PPV 2. årgang Testes med relevant test i forbindelse med udarbejdelse af PPV 3. årgang Testes med relevant test i forbindelse med udarbejdelse af PPV 4. årgang Testes med relevant test i forbindelse med udarbejdelse af PPV NH, MK 5. årgang Testes med relevant test i forbindelse med udarbejdelse af PPV 6. årgang Testes med relevant test i forbindelse med udarbejdelse af PPV 7. årgang Testes med relevant test i forbindelse med udarbejdelse af PPV 8. årgang Testes med relevant test i forbindelse med udarbejdelse af PPV 9. årgang Testes med relevant test i forbindelse med udarbejdelse af PPV Løbende evaluering Mindre test i forbindelse med afslutning af fagområder Mindre test i forbindelse med afslutning af fagområder Mindre test i forbindelse med afslutning af fagområder Mindre test i forbindelse med afslutning af fagområder Mindre test i forbindelse med afslutning af fagområder Mindre test i forbindelse med afslutning af fagområder Mindre test i forbindelse med afslutning af fagområder Mindre test i forbindelse med afslutning af fagområder Mindre test i forbindelse med afslutning af fagområder Mindre test i forbindelse med afslutning af fagområder Konference-ansvarlig NH, MK NH, MK NH, MK NH, MK NH, MK NH, MK NH, MK NH, MK NH, MK NH, MK Årsplaner Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 10 af 78 Dansk 2 klasse (eksempel) Trinmål Det talte eft. 2. sprog kl. 1. kvart. Fremlægge, referere, fortælle og dramatisere Lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet. 2. kvart. Læse enkle tekster op med god artikulation Det skrevne sprog -læse Udvikle begyndende læserutiner. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier. Opnå passende læsehastighed og præcision. Det skrevne sprog -skrive Sprog, litteratur og kommunikation Kanon Finde information i tekster og organisere ideer til egen skrivning. Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form. Folkeviser Udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst. Stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster. 3. Anvende sikre og automatiserede Kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg. Grundtvig Vide at sprog og tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vores tids tekster. Læse fiktive og ikkefiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad. Give udtryk for fantasi, Finde information i trykte og elektroniske medier. Bruge skrivning til at fastholde og støtte Kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion og H.C. Andersen Præsentation af Kastaniegårdens skole kvart. 4. kvart. følelser, erfaringer og beskrive viden om enkle emner. afkodningsstrategier til læsning af alm. brugte ord i alderssvarende tekster. egne tanker. Bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig. Genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste. Skrive enkle fiktive tekster og små sagtekster. Disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning. kunne tale om genre og hovedindhold. Samtale om litterære tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende kendskab til faglige begreber. Forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier. Pontoppidan Vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser. - Faget evalueres løbende vha.: fremlæggelser, klassesamtaler, diktater, test og PPV. - Der er i Tema lagt mulighed for i alt 4 ugers ekstra dansk. I alt 26 timer. Se Tema oversigt. - Der bliver anvendt faglæsning i i næsten alle Temaer. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 12 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Dansk 4. klasse (eksempel) Trinmål Det talte sprog eft. 4. kl. 1. kvart. 2. kvart. Det skrevne sprog -læse Fortælle, forklare, kommentere, interviewe og fremlægge Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner. Lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier. Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning Tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad. Det skrevne sprog Sprog, litteratur -skrive og kommunikation Kanon Søge information i digitale og trykte tekster og planlægge den efterfølgende skrivning. Folkeviser Anvende et enkelt layout i såvel håndskrevet som elektronisk tekst. Følge generelle lydregler i stavning og anvende afsnit og enkel tegnsætning. Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst og i dramatisk form. Søge information på en systematisk måde. Kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg. Grundtvig Opnå kendskab til, hvordan sprog og litteratur fra forskellige tider afspejler den periode, den er blevet til i.+ Læse alderssvarende skønSkole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 13 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Trinmål Det talte sprog eft. 4. kl. Det skrevne sprog -læse Det skrevne sprog Sprog, litteratur -skrive og kommunikation Kanon og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse. 3. kvart. 4. kvart. Give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden. Bruge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer i en gruppe. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster. Bruge skrivning til at fastholde og strukturere ideer og tanker. Kende og kunne anvende forskellige væsentlige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion. Strukturere egen tekst kronologisk. Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt. Skrive sammenhængende fiktions- og fagtekster. Samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse, kendskab til faglige begreber og begyndende analytisk forståelse. Forholde sig til holdninger og værdier i litterære tekster og andre udtryksformer. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården H.C. Andersen Pontoppidan Vide, hvad en sætning er og kende forskellige ordklasser. Side 14 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole - Faget evalueres løbende vha.: fremlæggelser, klassesamtaler, diktater, test og PPV. - Der er i Tema lagt mulighed for i alt 7 ugers ekstra dansk. I alt 45½ timer. Se Tema oversigt. - Der bliver anvendt faglæsning i i næsten alle Temaer. Dansk 6. klasse (eksempel) Trinmål Det talte sprog eft. 6 kl. 1. kvart. 2. kvart. Argumentere, debattere og informere. Lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål. Læse op med tydelig artikulation og fortolkende betoning. Det skrevne sprog -læse Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur. Det skrevne sprog -skrive Sprog, litteratur og kommunikation Kanon Indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra idé til færdig tekst. Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form. Folkeviser Læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierende Layoute tekster til læseforståelsesstrategier. bestemte formål og modtagere. Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad. Læse alderssvarende Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og Søge information på en systematisk og kritisk måde. Vise kendskab til både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg. Grundtvig Side 15 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole 3. kvart. 4. kvart. Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form. skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god og i forståelse og indlevelse. anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning. Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper. Bruge skrivning bevidst som støtte for tænkning. Bruge talesproget Fastholde forståeligt og klart i samtale, hovedindholdet af det samarbejde og diskussion læste i skriftlig form. og fungere som ordstyrer. Strukturere og variere eget skriftsprog skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit. Strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikkefiktive genrer. Kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i. Karakterisere og kunne H.C. Andersen anvende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion. Fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra både oplevelse og analyse. Finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer. Pontoppidan Skelne mellem helledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 16 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget. - Faget evalueres løbende vha.: fremlæggelser, klassesamtaler, diktater, test og PPV. - Der er i Tema lagt mulighed for i alt 7 ugers ekstra dansk. I alt 45½ timer. Se Temaoversigt. - Der bliver anvendt faglæsning i i næsten alle Temaer. Dansk 9. klasse (eksempel) Trinmål Det talte sprog eft. 9. kl. 1. kvart. Fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten. Det skrevne sprog Det skrevne -læse sprog -skrive Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur. Læse sprogligt udviklende tekster. Lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen. Layoute tekster, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed. Sprog, litteratur og kommunikation Kanon Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form. Folkeviser Søge og anvende information og dokumentere kendskab til kritisk anvendelse af søgeresultaterne. Side 17 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Trinmål Det talte sprog eft. 9. kl. Det skrevne sprog Det skrevne -læse sprog -skrive Sprog, litteratur og kommunikation Kanon Gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers særpræg. Grundtvig Blicher vurderende til andres mundtlige fremstilling. 2. kvart. 3. kvart. Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning. Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhægende og disponeret form. Anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad. Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert. Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster. Bruge skrivning bevidst og varieret som støtte for tænkning. Anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i. Fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse. H.C. Andersen Pontoppidan Skrive struktureret og Vise indsigt i - og kunne med bevidst valg i en anvende et bredt udsnit form, der passer til af genrer. Side 18 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Trinmål Det talte sprog eft. 9. kl. Det skrevne sprog Det skrevne -læse sprog -skrive Sprog, litteratur og kommunikation Kanon Vurdere og perspektivere værdier og værdifremstillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer. Karen Blixen Klaus Rifbjerg genre og kommunikationssituation. 4. kvart. Kunne lede møder og styre diskussioner. Fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form. Beherske skriftsproget i forskellige genrer. Kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget. - Faget evalueres løbende vha.: fremlæggelser, klassesamtaler, diktater, test og PPV. - Der er i Tema lagt mulighed for i alt 7 ugers ekstra dansk. I alt 45½ timer. Se Tema oversigt. - Der bliver anvendt faglæsning i i næsten alle Temaer. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 19 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Matematik 1. klasse (eksempel) 1.kl.mat kvart kvart Afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog. Matematiske kompetencer kvart kvart Ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter. Matematiske emner Tal og algebra Kende de naturlige tals opbygning og ordning, herunder titalssystemet. Deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion på baggrund af egen forståelse. Geometri Statistik og sandsynlighed Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 20 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Matematik i anvendelse Foretage enkel måling af afstand, flade, rum og vægt. Matematiske arbejdsmåder Undersøge og beskrive mønstre, herunder symmetri. Indsamle, ordne og behandle data. Opnå erfaringer med tilfældighed og chance i eksperimenter og spil. Erhverve en begyndende forståelse for matematik som beskrivelsesmiddel. Arbejde med sammenhænge mellem tal og geometri ved hjælp af tallinien. Bruge matematik i relevante hverdagssituationer. Brug af it og konkrete materialer Deltage i udvikling af metoder med støtte i bl.a. konkrete materialer og illustrationer. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 21 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Matematik 7. klasse (ekssempel) 7.kl.matematik Matematiske kompetencer kvart kvart Skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige begrebers rækkevidde og begrænsning kvart Afkode, bruge og vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige repræsentationsformer og kunne se deres indbyrdes forbindelser kvart Kende forskellige hjælpemidler, herunder it, og deres muligheder og begrænsninger, samt anvende dem hensigtsmæssigt, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge, til beregninger og til præsentationer Matematiske emner Tal og algebra Regne med brøker, bl.a. i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge. Anvende funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer. Side 22 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole 7.kl.matematik Geometri Statistik og sandsynlighed kvart kvart kvart Kende og anvende forskellige geometriske figureres egenskaber. Anvende statistiske beskrivelser til beskrivelse, analyse og fortolkning af data. Arbejde undersøgende med undersøgende trigonometri i forbindelse med retvinklede trekanter og beregne sider og vinkler. Arbejde med enkle geometriske argumenter o beviser. Benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed. Udføre og tolke eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår. Matematik i anvendelse Matematiske arbejdsmåder kvart Deltage i udvikling af strategier og metoder med støtte i bl.a. it. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Anvende faglige redskaber og begreber, bl.a. procentberegninger, formler og funktioner som værktøj til løsning af praktiske problemer. Veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsning af matematiske problemstillinger. Læse, forstå og vurdere anvendelsen af statistik og sandsynlighed i forskellige medier. Forberede og gennemføre mundtlige og skriftlige præsentationer af eget arbejde med matematik, bl.a. med inddragelse af it. Side 23 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Engelsk 3. klasse (eksempel) 3.kl. engelsk kvart kvart kvart Svare på enkle spørgsmål om sig selv, familie, fritid og skole. Forstå korte sprogligt enkle skrevne tekster om nære emner eventuelt med støtte i lyd- og billedmedier. Forstå et enkelt talt engelsk anvendt i forbindelse med nære emner som familie og dagligdag, skole, fritid, ferie og højtider. Sprog og sprogbrug Anvende et grundlæggende ordforråd til at kunne forstå og tale med om nære emner. Genkende teksters begyndelse, midte og slutning og anvende enkle sætningsforbindere. Anvende enkle indledningsog afslutningsgambitter i samtale. Sprogtilegnelse Anvende elektroniske medier til enkle opgaver og spil. Udnytte nogle af de muligheder, der er for at møde engelsk uden for skolen. Turde udtrykke sig på engelsk, selv om den sproglige formåen ikke slår til, fx med brug af kropssprog og mimik. Kommunikative færdigheder kvart Bruge digitale værktøjer til at finde og udveksle informationer og skabe enkel tekst. Stave enkle ord og udtryk. Indgå i pararbejde og sammen med partneren selvstændigt udføre en opgave eller en kommunikationsleg. Kultur og samfundshold Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 24 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Engelsk 3. klasse (eksempel) 9.kl.engelsk Kommunikative færdigheder kvart Udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og hovedindholdet af udvalgte teksttyper og fremlægge et forberedt stofområde. Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse kvart Forstå hovedindhold og specifik information af lydog billedmedier, der også omfatter udvalgte regionale og sociale varianter af talt engelsk. kvart Kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier. Anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel. Anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer. Være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse. Vælge lytte – og læsestrategier i forhold til teksttype, situation og formål. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog. Vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest bruge omskrivninger, overbegreber og kvart Udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden. Tale og skrive engelsk således at centrale grammatiske regler følges. Anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol hensigtsmæssigt. Anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis. Side 25 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole synonymer. Kultur og samfundshold Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Anvende viden om kulturog samfundsforhold i kontakten med de mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. Side 26 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Tysk 7. klasse (eksempel) Tysk undervisningen er tilrettelagt ud fra bogsystemet ”Alles Klappt! Tekstbog 1”, og Fælles Mål for Tysk (2009). Året er inddelt i emner, hvor til bogens materiale bruges, endvidere suppleres der med materialer fra gratisskole.dk og ”Du bist dran – Fang an”, samt grammatik bogen Gut Gemacht. Uge Mål 32 Kultur- og samfundsforhold: Inddrage grundlæggende geografisk og historisk viden om tysktalende lande. 3334 3536 Kommunikative færdigheder: Læse og forstå hovedindholdet af sproglige enkle tekster om nære og genkendelige emner. Skrive ord, udtryk og enkle tekster inden for nære og genkendelige emner Sprog og sprogbrug: Anvende de vigtigste verber i præsens Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Vurderingskriterier 1. Kan eleven fortælle grundlæggende om Tysklands delstater? 2. Kan eleven navnene på de tysktalende lande? 3. Kan eleven beskrive sammenhængen mellem Tyskland og de øvrigt sammenhængende lande? 1. Kan eleven læse teksten? 2. Kan eleven forstå indholdet af teksten? 3. Kan eleven genfortælle teksten med egne ord? 1. Kan eleven oversætte ord fra dansk til tysk? 2. Kan eleven oversætte korte sætninger? 3. Kan eleven skrive korte sætninger? 1. Kan eleven indsætte de korrekte verber i præsens? Indhold Was ist Deutschland? Was weisst du von Deutschland? 1 Hallo! - At præsentere sig - Tiltaleformen du - Goddag og farvel - Tallene 1-20 - At aftale møde - Nationaliteter - Alfabetet Grüss Gott! - At præsentere sig Side 27 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Uge Mål Stave enkle ord og udtryk Kultur- og samfundsforhold: Inddrage grundlæggende geografisk og historisk viden om tysktalende lande. 3738 Kommunikative færdigheder: Gennemføre små dialoger om sig selv, familie, fritid og skole i et enkelt sprog Præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog Sprog og sprogbrug: Anvende et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne forstå og tale om nære og genkendelige emner. Anvende relevante lytte- og samtalestrategier ifm. enkle dialoger og redegørelser Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Vurderingskriterier 2. Kan eleven hurtigt se hvilket verbum der skal anvendes? 3. Kan eleven anvende verberne i sætninger, uden støtte fra bog eller lærer? 1. Kan eleven fortælle grundlæggende om Tysklands delstater? 2. Kan eleven navnene på de tysktalende lande? 3. Kan eleven beskrive sammenhængen mellem Tyskland og de øvrigt sammenhængende lande? 1. Kan eleven føre en kort samtale med støtte fra bog eller lærer? 2. Kan eleven samtale med støtte fra bog/papir? 3. Kan eleven samtale uden støtte fra bog/papir? 1. Kan eleven forstå og svare på modpartens spørgsmål i dialogen? 2. Kan eleven genfortælle modpartens svar på spørgsmål? Indhold - Tiltaleformen Sie - Spørgeord - Telefonnumre - Alfabet - Lidt om Østrig 3 Meine Familie - Præsentere familiemedlemmer - At lære om jobs og hobbyer - At karakterisere med adjektiver - Ihr-tiltaleform - Retningsord Side 28 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Uge Mål 39- Kommunikative færdigheder: 40 Gengive hovedindholdet af en kort, let tekst i et enkelt sprog. Sprogtilegnelse: Gætte kvalificeret ifm. lytning og læsning 4143 44- Vurderingskriterier 1. Kan eleven kort redegøre for de vigtigste elementer i teksten? 2. Kan eleven redegøre for indholdet i teksten i et levende sprog? Indhold 4. In Weimar - Fortælle om pladser og steder i byen - At spørge om vej - At vise vej - At skrive brev Kommunikative færdigheder: Lytte til og forstå sætninger og udtryk ifm. Nære og genkendelige emner, fx interesser, fritid, venner, familie og skolen. Sprogtilegnelse: Lægge mærke til ligheder mellem tysk og andre sprog 1. Kan eleven gætte hvad udvalgte, nedskrevne, sætninger betyder? 2. Kan eleven gætte hvad udvalgte, oplæste, sætninger betyder? 1. Kan eleven lytte til og genfortælle sætninger og udtryk? 2. Kan eleven lytte til og genfortælle sætninger og udtryk med egne ord? 5. Ein ganz normaler tag - At beskrive hverdagsaktiviteter - Ugedagene - At aftale mødetidspunkt - Klokken Sprog og sprogbrug: 1. Kan eleven forklare lighederne mellem tysk og dansk? 2. Kan eleven forklare lighederne mellem tysk og engelsk? 3. Kan eleven forklare ligheden mellem tysk og andre sprog generelt? 1. Kan eleven gøre sig forståelig på 6. Guten Appetit! Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 29 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Uge Mål 45 Udtrykke sig med en forståelig udtale og intonation 4647 Sprogtilegnelse: Anvende computeren til informationssøgning og kommunikation. Kultur- og samfundsforhold: Sammenligne eksempler på tysk og dansk dagligliv og kulturer Vurderingskriterier tysk? 2. Kan eleven anvende forskellige intonationer i en samtale? 1. Kan eleven anvende en computer til at finde relevante informationer om et givent emne? 2. Kan eleven uddrage det vigtigste i sin søgning efter information? Indhold - Madkultur i tyskland - Mad- og drikkevarer - Priser - Tallene fra 20 - At gå på restaurant - Daglige huslige pligter 7. In Berlin - Rundt i Berlin - At gå på indkøb i forskellige forretninger - Priser - Transportmidler 1. Kan eleven give eksempler på både dansk og tysk dagligliv og kultur? 2. Kan eleven sammenligne eksempler på dansk og tysk dagligliv og kultur? 4849 Sprog og sprogbrug: Kende til ordstillinger og ordklasser 5051 Sprogtilegnelse: Kende til skriveprocessens faser Anvende ordbøger Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården 1. Kan eleven forklare hvad ordklasser og ordstillinger er? 2. Kan eleven anvende ordklasser og ordstillinger korrekt? 1. Kan eleven forklare hvordan man laver en skriftligfremstilling? 8. Wohnen - At beskrive rum med møbler - Hvem laver hvad Skriftligfremstilling - At skrive berettende tekster - At skrive informerende Side 30 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Uge Mål Vurderingskriterier 1. Kan eleven anvende en ordbog til at slå ukendte ord op? 1-4 Sprog og sprogbrug: Anvende de almindeligste og faste udtryk og vendinger, herunder høfligheds- og omgangsform Anvende relevante læsestrategier ifm. Enkle tekster og i arbejdet med elektroniske medier Sprogtilegnelse: Anvende enkle kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og lade kropssprog og mimik understøtte den mundtlige kommunikation. Turde udtrykke sig på tysk og udnytte muligheden for at opsøge sproget i og uden for skolen. Vælge praktisk-musisk udtryk ifm. Enkle præsentationer 1. Kan eleven anvende faste udtryk og vendinger? 2. Kan eleven føre en samtale, hvori der bruges faste udtryk og vendinger? 1. Kan eleven præsentere et emne på tysk med støtte fra noter? 2. Kan eleven præsentere et emne på tysk uden støtte fra noter? 5-6 8-9 Sprog og sprogbrug: Kende til ordstillinger og ordklasser 10- Sprogtilegnelse: Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården 1. Kan eleven forklare hvad ordklasser og ordstillinger er? 2. Kan eleven anvende ordklasser og ordstillinger korrekt? 1. Kan eleven uddrage det Indhold - tekster Repetition af grammatik Læse + samtale - At læse enkle tekster - At læse kendte eventyr på tysk - At lave anmeldelse af eventyrene - At fremlægge sin anmeldelse - At samtale med makker om eventyr - At lave et interview 9. Jung sein - Regler for ungdommen i Tyskland og Østrig - At invitere venner - At aftale tid - At skrive brev Grammatik 10. Wer sind wir – was machen wir? Side 31 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Uge Mål 12 Uddrage og anvende informationer af enkle teksttyper, fx nettekster, tv-programmer og reklamer. 1314 15 1718 1922 Kommunikative færdigheder: Forstå hovedindholdet af lyd- og billedemedier om nære og genkendelige emner Vurderingskriterier vigtigste i sin søgning efter information? 1. Kan eleven forklare sammenhængen mellem billede og lyd? 2. Kan eleven genfortælle filmens handling på tysk? Indhold - Kropsdele - Tøj - At beskrive personer - At fortælle om daglige gøremål Repetition Film - At se kendte film med tysk tale og tekst Repetition Kultur- og samfundsforhold: Anvende tysk som kommunikationsmiddel, bl.a. ifm. Skolekontakt og it-projekter 2326 Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården 1. Kan eleven formulere sig skriftligt på tysk? 2. Kan eleven bruge tysk som kommunikationsmiddel generelt? Projekt - At lave et mindre projekt i undervisningen Grammatik + repetition Side 32 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Kristendom Periode Emne, indhold og aktiviteter Uge 36 Middelalderen Uge 37 Introduktion til middelalderen på Absalons tid Samfund og livsvilkår Fokus på middelalderens madkultur, handelsvarer, Mål Give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd Udtrykke sig om, hvad det vil sige at være munkeliv, skriftsprog, kirkebyggeri, håndværk og menneske, samt hvilken betydning tro kan have forskelle på hverdag og fest for livsopfattelsen Reformationen At samtale om, hvad kirke og kristendom er At gengive centrale begivenheder i Martin Luther Kirken før og efter reformationen kristendommens historie – med særlig vægt på Reformationens betydning for det danske samfund og danske forhold befolkningen Uge 38 Middelalderen Ekskursion til Middelaldercentret på Bornholm At samtale om, hvad kirke og kristendom er At gengive centrale begivenheder i kristendommens historie – med særlig vægt på danske forhold Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 33 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Periode Emne, indhold og aktiviteter Mål Opleve middelalderen i det 14. århundrede på tæt hold i en levende købstad Uge 49 Julen Fortællinger fra Det Nye Testamente Sange, fortællinger og traditioner forbundet med Julen At kende til centrale fortællinger fra Det Nye Testamente At tale med om indholdet af de bibelske fortællinger At formulere udvalgte bibelske fortællingers pointer Uge 50 Symboler og ritualer At synge og samtale om salmer og sange At eleverne får kendskab til, og kan beskrive, udvalgte symboler og ritualers brug Introduktion til symboler og ritualer Kirkebesøg Samtale om, hvad kirke og kristendom er At eleverne kan beskrive udvalgte symboler og Besøge Vor Frue Kirke og den katolske kirke i Vordingborg Uge 51 Fortsat arbejde med forskelle/ligheder i kristendommen Opsamling på de to kirkebesøg Fremstille PowerPoint, planche eller lignende med udgangspunkt i symboler Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården ritualers brug At eleverne lærer om forskelle og ligheder i kristendommen Side 34 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Periode Emne, indhold og aktiviteter Uge 10 Den første kristendom Kristendommens begyndelse og grundlag Fra jødedom til kristendom Paulus og de første kristne Mål At eleverne får en viden om, hvordan kristendommen tog sin begyndelse At eleverne får kendskab til store personligheder inden for kristendommen At eleverne kan samtale om udvalgte grundbegreber i kristendommen Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 35 af 78 Natur og Teknik Dato Tema Trinmål efter 2 klassetrin Trinmål efter 4 klassetrin Trinmål efter 6 klassetrin Evaluering Sept. Ugerne 38- 39 Geologi Kende hovedtræk af Jordens og livets udvikling Kende hovedtræk af Jordens og livets udvikling Redegøre for hovedtræk Af Jordens og livets udvikling. Klasse Samtaler Beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variation, ændring af levesteder og naturlig udvælgelse. Besøg på NaturBornholm Udstilling Kende til pladetektonik og fænomener, der har sammenhæng hermed. Okt. Ugerne 40-41 Jord til Bord Undersøge ændringer af stoffer og materialer fra dagligdagen, herunder is der smelter, vand der fordamper og sukker der opløses. Kunne forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen. Undersøge og skelne om ændringer i stoffer er endelige, eller om de kan gendannes, herunder om dannelse af vand mellem de tre tilstandsformer, opløsning af salt og forbrænding af stearinlys. Beskrive enkle og vigtige regler for sund levevis. Undersøge, hvordan nye egenskaber fremkommer, når forskellige materialer og stoffer bruges sammen, blandes sammen eller brænder. Kunne læse og i store træk vurdere varedek. På alm. levnedsmidler og slik. Begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel. Klasse Samtaler Test Produkt Præsentation af Kastaniegårdens skole Dato Tema Trinmål efter 2 klassetrin Trinmål efter 4 klassetrin Trinmål efter 6 klassetrin Evaluering Okt. – nov. Ugerne 43-44-45 KøbenHavn. Beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi handler, hvordan vi kommer rundt, hvor vi arbejder, og hvor der er natur. Redegøre for karakteristiske træk ved lokalområdet, herunder opdeling i land, by og trafikårer. Anvende kort, både Ældre og nye til informationssøgning om områdets udvikling, herunder gøre sig tanker om, hvordan lokalområdet kunne ændre sig. Klasse Samtaler Undersøge enkle forhold vedrørende vejret, herunder temp. og nedbør. Bruge enkle fagudtryk i beskrivelse af vejriagttagelser, herunder Temp. vindstyrke, nedbør og sigtbarhed. Sammenligne egne data og observationer med en vejrudsigt. Klasse Samtaler Fortælle om menneskets kropfunktioner, fx åndedræt og fordøjelsessystem. Beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder Kredsløb og væsentlige faktorer, der fremmer en sund livsstil. Nov. Uge 47 - 48 Jan – Feb. Ugerne 4-5-6 Vejr og Vind Kroppen Kende til menneskets sanser og enkle regler for sundhed. Kende oxygen, kuldioxid samt næringsstofferne protein,fedt og kulhydrat. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Fremlæggelser Fremlæggelser Klasse Samtaler Test Fremlæggelser Kunne sammensætte et Side 37 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Dato Tema Trinmål efter 2 klassetrin Trinmål efter 4 klassetrin Beskrive enkle og vigtige regler for sund levevis. April Ugerne 14-15 DK-EUVerden Kende enkle kort, faglige signaturer og verdenshjørnerne. Kunne anvende enkle kort, faglige signaturer og verdenshjørnerne. Kende signaturer for land, sø, hav og bjerg ved brug af atlas og kort. Kende de syv verdensdele og kunne udpege dem på et verdenskort. Kende udvalgte stednavne på regioner og lande i vores egen del af verden, herunder Norden og Europa. Kende geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og lande i vores egen verdensdel, herunder kunne aflæse vigtige oplysninger om landets natur. Beskrive udvalgte dyr og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne henføre dem til Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Maj Uge 20 Vandhul Kende flere navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, der henfører dem til Trinmål efter 6 klassetrin Evaluering sundt måltid od vælge gode motionsformer. Besøg på Experimentariet. Klasse Samtaler Sammenligne oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed, de repræsenterer. Test Kende udvalgte stednavne på regioner og lande i verden, herunder stednavne for verdens brændpunkter, kæmpebyer og verdenshave. Sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter. Sammenholde forskellige danske planters og dyrs levesteder og deres tilpasning hertil. Klasse Samtaler Side 38 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Dato Maj –Juni Ugerne 21-22-23 Tema Landbrug Trinmål efter 2 klassetrin Trinmål efter 4 klassetrin grupper. Systematiske grupper. Kende udvalgte planter og dyrs livscyklus gennem året. Kende dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder, behov for føde, luft, lys, vand og temp. Kende til kategorier af dyr, herunder vilde dyr, husdyr, kæledyr, fortidsdyr og fantasidyr. Give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt, herunder skovdrift, landbrug og fredning. Fortælle om hvordan dyr præsenteres i medier og reklamer. Kende udvalgte dyr og planter fra andre verdensdele. Kende udvalgte ex. på menneskers levevilkår i andre dele af verden. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Beskrive og give ex. på menneskers levevilkår i andre kulturer på forskellige udviklingstrin i forhold til egne levevilkår. Trinmål efter 6 klassetrin Kunne forklare hovedtræk Af dyrs og planters samspil Ved fotosyntese og ånding med vægt på udveksling af kuldioxid og oxygen. Anvende begrebet bæredygtighed og give Ex. på bæredygtig udvikling. Give ex. på, hvordan ændringer i anvendelse af teknologi har indvirket på planter, dyr og mennesker. Evaluering Test Fremlæggelser Klasse Samtaler Frem Læggelser Besøg på landbrug Sammenligne og beskrive de forskellige levevilkår, mennesker har forskellige steder på jorden. Side 39 af 78 Arbejdsmåder og tankegange: Der bliver anvendt faglæsning i samtlige temaer. Eleverne lærer at formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog, både skriftligt og mundtligt på forskellige måder. De kategorisere undersøgelsesresultater, anvender og forstår grafisk information. De lærer at anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler. Håndarbejde, Hjemkundskab og Billedkunst Dato Tema Håndarbejde Trinmål 2-7 klassetrin Sept. Uge 38 Middel Alderen Incl. Lejrskole Fremstille forskellige genstande med inspiration fra historiske periode. Okt. Ugerne 40-41 Jord til Bord Hjemkundskab Trinmål 2-7 klassetrin Indøve metoder og teknikker i forbindelse med personlig hygiejne og køkkenhygiejne, fx opvask samt rene redskaber og tekstiler, foruden at adskille råvarer samt opvarme og afkøle korrekt. Sammensætte og tilberede enkle retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer Indøve metoder og teknikker i forbindelse med personlig hygiejne og køkkenhygiejne, fx opvask samt rene redskaber og tekstiler, foruden at adskille råvarer samt opvarme og afkøle korrekt. Overveje sammenhænge mellem kost- og hygiejnevaner og sundhed samt formulere egne valg og handlemuligheder i forhold til sundhed. Anvende enkle opbevarings- og konserveringprincipper, fx køling, frysning og sur/sød syltning. Øve tilberedning af forskellige fødevare efter grundlæggende Billedkunst Trinmål 2-7 klassetrin Anvende digitale fotos som dokumentation og udtryksmiddel. Præsentation af Kastaniegårdens skole Dato Tema Håndarbejde Trinmål 2-7 klassetrin Hjemkundskab Trinmål 2-7 klassetrin madlavningsteknikker og metoder. Billedkunst Trinmål 2-7 klassetrin Læse, forstå og anvende forskellige opskrifter. Sætte ord på sansemæssige oplevelser af fødevarer og måltider. Rubricere fødevare, sætte betegnelser på og beskrive karakteristika. Tilegne sig forståelse af fødevarers oprindelse, behandling fra jord til bord og bortskaffelse samt viden om deres kvalitet. Dec. Ugerne 49-50-51 Jule stue Bearbejde forskellige typer materialer med relevant værktøj. Afprøve og vurdere forskellige materialers muligheder og begrænsninger. Dygtiggøre sig inden for designprocessernes delfaser. Analysere og drøfte faktorer af samfundsmæssig, kulturel og æstetisk art, der har betydning for forbrug, mad/kostvaner og husarbejde Udvikle personlige håndværksmæssige færdigheder. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 42 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Dato Tema Håndarbejde Trinmål 2-7 klassetrin Jan. Ugerne 2-3 Masker Anvende forskellige former for inspirationskilder i designprocesser, fx det nære miljø, ekskusioner, internettet, litteratur og andre kulturers traditioner. Undersøge og vurdere professionelt udformede produkter. Bearbejde forskellige typer materialer med relevant værktøj. Hjemkundskab Trinmål 2-7 klassetrin Billedkunst Trinmål 2-7 klassetrin Anvende farvers virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning. Anvende billedet som kommunikationsmiddel. Afprøve og vurdere forskellige materialers muligheder og begrænsninger. Udvikle personlige håndværksmæssige færdigheder. Blive i stand til at overskue et arbejdsforløb. Opbygge og komponere rumlige former og flader. Undersøge farvers indbyrdes påvirkning og afprøve farvevalgets betydning for det personlige udtryk. Kende og anvende korrekte faglige benævnelser for værktøjer og materialer. Iagttage, vurdere og diskutere genstandes betydning som kommunikationsmiddel, der Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 43 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Dato Tema Håndarbejde Trinmål 2-7 klassetrin Hjemkundskab Trinmål 2-7 klassetrin Billedkunst Trinmål 2-7 klassetrin udtrykker stemninger, signalerer holdninger og normer. Undersøge materialers oprindelse, diskutere og vælge materialer ud fra etiske overvejelser om ressourceudnyttelse og bæredygtighed. Vælge fremgangsmåder i fremstillingsprocessen, der minimerer miljøbelastningen. Præsentere og formidle egne produkter, fx gennem udstillinger på eller uden for skolen, ved teaterforestillinger, på hjemmesider eller andet. Jan. Uge 4 Kroppen Tilegne sig viden om ernæringslære, herunder Energibehov, fedt, kulhydrater og protein, fibre, vitamin og mineraler. Beregne, justere og vurdere mad og måltider i ernæringsmæssig henseende, fx ved anvendelse af it. April Uge 16 Male til fortælling Undersøge farvers indbyrdes påvirkning og afprøve farvevalgets betydning for det personlige udtryk. Kende og anvende korrekte faglige benævnelser for Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Tegne og male med vægt på fortælling. Fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger. Side 44 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Dato Tema Håndarbejde Trinmål 2-7 klassetrin værktøjer og materialer. Iagttage, vurdere og diskutere genstandes betydning som kommunikationsmiddel, der udtrykker stemninger, signalerer holdninger og normer. Hjemkundskab Trinmål 2-7 klassetrin Billedkunst Trinmål 2-7 klassetrin Anvende enkle farveblandinger. Anvende farvers virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning. Eksperimentere med form, farver, komposition med vægt på billedfortællinger. Beskrive billeders indhold og historie i billedsamtaler. Samt anvende faglige begreber. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 45 af 78 Da vi hver dag laver frokost sammen med eleverne, er følgende trinmål for hjemkundskab en del af vores skoledag: Indøve metoder og teknikker i forbindelse med personlig hygiejne og køkkenhygiejne, fx opvask samt rene redskaber og tekstiler, foruden at adskille råvarer samt opvarme og afkøle korrekt. Overveje sammenhænge mellem kost- og hygiejnevaner og sundhed samt formulere egne valg og handlemuligheder i forhold til sundhed. Læse, forstå og anvende forskellige opskrifter. Anrette og præsentere forskellige fødevarer og retter ud fra både æstetiske og sundhedsmæssige kriterier Deltage i måltidsfællesskaber og drøfte sociale, emotionelle, fysiologiske og materielle rammers betydning for oplevelsen af maden og måltidet Biologi og geografi Dato Tema Trinmål efter 8 klassetrin Geografi Sept. Ugerne 38- 39 Geologi Beskrive fordeling af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv På Jorden Give eksempler på årsager til pladetektonik, bjergkædedannelse, vulkanisme og jordskælv. Kende processerne i et geologisk kredsløb: Forvitring, erosion, transport, aflejring og bjergartsdannelse. Give eksempler på is, vands og vinds erosions-, transport- og aflejringsformer og deres betydning for landskabers udformning. Kende til dannelsen af det danske istidslandskab og anvende begreber til beskrivelse af landskabs former, herunder hævet havbund, smeltevands slette, moræne- og dødislandskaber. Trinmål efter 8 klassetrin Biologi Trinmål efter 9 klassetrin Geografi Sætte fordeling af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv i forhold til teorien om pladetektonik. Forklare både pludselige og langsigtede geologiske aktiviteter forskellige steder på jordkloden. Kende til dannelsen af bjergarter samt have kendskab til almindelige forekommende bjergarter og mineraler i Danmark. Gøre rede for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling. Trinmål efter 9 klassetrin Biologi Evaluering Klasse Samtaler Besøg på NaturBornholm Udstilling Præsentation af Kastaniegårdens skole Dato Tema Okt. Ugerne 40-41 Jord til Bord Trinmål efter 8 klassetrin Geografi Trinmål efter 8 klassetrin Biologi Trinmål efter 9 klassetrin Geografi Sammenligne væsentlige forhold i udvalgte danske og udenlandske økosystemer. Give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed. Trinmål efter 9 klassetrin Biologi Evaluering Kende nogle forskelle på udvalgte danske og udenlandske økosystemer, herunder betydningen af klimaforhold, jordbundsforhold, økosystemets alder og årstider. Klasse Samtaler Test Produkt Forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår. Forklare fødevareproduktion i relation til biologiske processer og principper. Okt. – nov. Ugerne 43-44-45 KøbenHavn. Kende til fordelingen af verdens storbyer. Kende til fordelingen af verdens storbyer. Klasse Samtaler FremLæggelser Nov. Uge 47 - 48 Vejr og vind Placere de væsentlige elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK. Sætte det globale vindsystem, det globale vandkredsløb o Jordens inddeling i klimazoner og plantebælter ind i en sammenhæng. Klasse Samtaler Anvende enkle fyiske begreber og sammenhænge i beskrivelse af fænomener der knytter sig til vejr og klima, herunder Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Fremlæggelser Anvende viden om klima og klimasvingninger til forklaringer af vejr og verjændringer, fastlands- Side 48 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Dato Tema Trinmål efter 8 klassetrin Geografi Trinmål efter 8 klassetrin Biologi vandstilstandsformer, temp, tryk og vindhastighed. Jan – Feb. Ugerne 4-5-6 Kroppen Trinmål efter 9 klassetrin Geografi Trinmål efter 9 klassetrin Biologi Evaluering Forklare sammenhænge mellem muskler, lunger og blodkredsløb under fysisk aktivitet samt væsentlige træk ved kroppens energiomsætning. Klasse Samtaler og kystklima. Beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem. Redegøre for vigtige funktioner af indre organer og deres indbyrdes samspil, herunder optagelse af næringsstoffer og energi samt bortskaffelse af affaldsstoffer. Kende nerve- og hormonsystemet samt deres funktion. Forklare vigtige regulering af det indre miljø gennem hormonsystemet, herunder regulering af blodsukker og væskebalance. Test Fremlæggelser Besøg på Experimentariet. Give eksempler på, hvordan kroppen forsvarer sig mod bakterier og vira. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 49 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Dato Tema Trinmål efter 8 klassetrin Geografi April Ugerne 14-15 DK-EUVerden Kende til fordeling af rige og fattige regioner i verden. Maj Uge 20 Maj –Juni Ugerne 21-22-23 Trinmål efter 8 klassetrin Biologi Kende til forekomst og udnyttelse af råstoffer i Danmark og andre regioner. Sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande, kende til begrebet bruttonationalprodukt (BNP) samt en typisk erhvervsudvikling i henholdsvis rige og fattige lande. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Evaluering Klasse Samtaler Test Forstå sammenhængen mellem urbanisering og befolkningsudvikling og deres konsekvenser i både i- og ulande. Beskrive udvalgte danske organismer og deres systematiske tilhørsforhold, bl.a. i kategorier af leddyr, bløddyr og hvirveldyr. Vandhul Trinmål efter 9 klassetrin Biologi Analysere og forklare, hvordan og hvorfor mennesker har bosat sig forskellige steder på kloden. Kende navne på væsentlige danske og udenlandske lokaliteter og deres placering. Kende til urbanisering og byers opbygning og funktioner i Danmark og andre industrilande. Landbrug Trinmål efter 9 klassetrin Geografi Redegøre for, hvordan forskellige erhverv, herunder landbrug, er afhængige af naturgrundlaget. Give eksempler på de økologiske udfordringer, der er forbundet med at producere bæredygtigt på grundlaget af naturressourcer. Klassificere hvirveldyr og deres gruppering indenfor fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr samt udvalgte leddyr, herunder hovedgrupper af instekter. Vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil. Give eksempler og forklaringer på, hvordan energiproduktion kan ske på en bæredygtig måde i forskellige dele af Vurdere konsekvenser for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer, herunder konventionelle og økologiske. Klasse Samtaler Test Fremlæggelser Klasse Samtaler Frem Læggelser Besøg på landbrug Side 50 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Dato Tema Trinmål efter 8 klassetrin Geografi Kende til fødevareproduktion. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Trinmål efter 8 klassetrin Biologi Trinmål efter 9 klassetrin Geografi Forklare vigtige biologiske processer knyttet til fødevareforarbejdning, herunder gæring, fremstilling af mejeriprodukter og konservering. Redegøre for menneskets syn på og brug af produktionsdyr, kæledyr og dyr i fangenskab. verden. Trinmål efter 9 klassetrin Biologi Evaluering Anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder i verden samt kende begreberne primære, sekundære og teriære erhverv, begreberne bruttonationalprodukt (BNP) og Human Development Index (HDI) Side 51 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Samfundsfag 8. klasse (eksempel) 8.kl.samfundsfag kvart kvart kvart kvart Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati. Demokratikanon. Give eksempler på demokratiske og ikkedemokratiske styreformer og aktionsformer. Skelne mellem opfattelser, der betoner direkte og repræsentativt demokrati, og opfattelser, der betoner politiske rettigheder og politisk deltagelse. Gøre rede for ideen om retsstaten og borgerens retssikkerhed og diskutere betydningen af borgerens retssikkerhed i et demokrati. Give eksempler på og forklare, hvordan politiske synspunkter kan være knyttet til social og økonomisk placering, til alder og køn og etnicitet og religion. Give eksempler på internationale organisationer og aftaler, som Danmark deltager i, og diskutere FN´s og NATO´s betydning for konflikt og samarbejde på globalt plan. Gøre rede for de rettigheder og pligter, borgeren i Danmark har efter grundloven. Give eksempler på brug af politisk retorik i den offentlige debat og forklare, hvordan politiske nyheder kan påvirke den politiske proces. Gøre rede for hovedsynspunkter i de klassiske politiske ideologier (konservatisme, liberalisme, socialliberalisme, socialisme) og for hovedsynspunkter hos forskellige politiske partier i dag. Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug Redegøre for hovedtræk ved udviklingen inden for den primære, sekundære og tertiære sektor. Redegøre for udbuds- og efterspørgselssiden i en markedsøkonomi. Redegøre for hovedprincipper i bæredygtig udvikling. Give eksempler på væsentlige interesseorganisationer inden for de tre sektoere. Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet Give eksempler på sociale klasser eller grupper og på sociale og kulturelle fællesskaber. Give eksempler på forhold, der medvirker til dannelsen af forskellige roller i samfundet. Reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og samspil i hverdagslivet. Fremskaffe empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i befolkningens levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger. Give eksempler på sociale institutioner og sociale normer. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 52 af 78 Læseplan Målet for Kastaniegårdens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet af elever, der henvises til specialundervisning op igennem hele skoleforløbet For at opnå målet Har vi en tydelig skolekultur med høje forventninger til alle elever Har vi medarbejdere med faglige- og didaktiske kompetencer i de fag de underviser i Har vi teamsamarbejde og forældresamarbejde Er klassens læseudvikling et fælles ansvar for teamets lærere Har vi et danskudvalg, hvor vi arbejder med læsning og skrivning, som integrerede processer Har vi i indskolingen og på mellemtrinnet forældremøder med fokus på læsning Har skolen uddannede læsevejledere Har vi kursusforløb for tosprogede elever med fokus på ordforråd og begreber Planlægger, gennemfører og evaluerer lærere og læsevejledere undervisningsforløb i hele skoleforløbet Evaluerer vi løbende det enkelte barns læse-, stave- og skriveudvikling Arbejder vi med læsebånd to gange to uger årligt Samarbejder biblioteket, holddannelseslærere, specialundervisningslærere, tosprogslærere og læsevejledere Har biblioteket etableret et indbydende og stimulerende læsemiljø Tilbyder biblioteket inspiration, sparring og vejledning til elever og lærere Præsentation af Kastaniegårdens skole Indskoling Forebyggende indsats Dette er tiltag, som styrker alle elevers læse- og skrivekompetence. Sprogscreening af børnehaveklassebørn (KTI) ”Sproglop”(sproglig og fonologisk opmærksomhed) Forældremøde/møde med kontaktlærere med oplæg af én af skolens læsevejledere Alle lærere arbejder med læsning Læsebånd for hele skolen gange 2 uger årligt Undervisningsforløb med skolens læsevejledere Alle elever læser hjemme eller på afdelingen 20 minutter hver dag Lektiecafé Foregribende Denne indsats gives i en kortere periode til elever med risiko for at få læse- og skrivevanskeligheder. Intensivt læseforløb for de svageste læsere Sparring med skolens læsevejledere og ressourcelærere med henblik på yderligere undervisningsdifferentiering Holddannelse Lektiecafe Indgribende Denne indsats er specialpædagogisk bistand, som gives til elever i vedvarende vanskeligheder. Specialundervisning Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 54 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Mellemtrin Forebyggende Dette er tiltag, som styrker alle elevers læse- og skrivekompetencer. Forældremøde/møde med kontaktlærere med oplæg af én af skolens læsevejledere Alle lærere arbejder med læsehastighed og forskellige læseforståelsesstrategier for at støtte elevernes videre læseudvikling og bevare læseglæden Læsebånd for hele skolen 2 gange 2 uger årligt Undervisningsforløb med skolens læsevejledere Alle elever læser hjemme eller på afdelingen 20 minutter hver dag Lektiecafé Foregribende Denne indsats gives i en kortere periode til elever med risiko for at få læse- og skrivevanskeligheder. Sparring med skolens læsevejledere og ressourcelærere med henblik på yderligere undervisningsdifferentiering Holddannelse Lektiecafé Indgribende Denne indsats er specialpædagogisk bistand, som gives til elever i vedvarende vanskeligheder. Specialundervisning IKT som kompenserende hjælpemiddel Læsekursus Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 55 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Overbygning Forebyggende Dette er tiltag, som styrker alle elevers læse- og skrivekompetence. Alle lærere arbejder med læsehastighed og forskellige læseforståelsesstrategier for at støtte elevernes videre læseudvikling og bevare læseglæden Fokus på ”Læsning i alle fag” Læsebånd for hele skolen 2 gange 2 uger årligt Undervisningsforløb med skolens læsevejledere Alle elever læser hjemme eller på afdelingen 20 minutter hver dag Lektiecafé Foregribende Denne indsats gives i en kortere periode til elever med risiko for at få læse- og skrivevanskeligheder. Sparring med skolens læsevejledere og ressourcelærere med henblik på yderligere undervisningsdifferentiering Holddannelse Lektiecafé Indgribende Denne indsats er specialpædagogisk bistand, som gives til elever i vedvarende vanskeligheder. Specialundervisning IKT som kompenserende hjælpemiddel Fagliglæsning Der bliver anvendt faglæsning i samtlige temaer. Eleverne lærer at formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog, både skriftligt og mundtligt på forskellige måder. De kategorisere undersøgelsesresultater, anvender og forstår grafisk information. De lærer at anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 56 af 78 Eksempler på individuelt tilrettelagte skemaer for skoleåret 2013/2014 Eksempel på individuelt tilrettelagt skema for 2. Kl. TID 8.20 – 8.30 8.30 – 9.30 MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG Overlap Overlap Overlap Overlap DANSK DANSK DANSK DANSK FREDAG Overlap DANSK 9.30 – 9.40 9.40 – 10.40 PAUSE MATEMATIK PAUSE MATEMATIK PAUSE MATEMATIK PAUSE MATEMATIK PAUSE DANSK 10.40 – 11.20 11.20 – 12.20 12.20 – 12.30 12.30 – 13.30 FROKOST FROKOST FROKOST FROKOST FROKOST DANSK DANSK TEMA IDRÆT PAUSE PAUSE PAUSE 12.20 DANSK DANSK TIL 13.00 TEMA IDRÆT 13.30 – 13.35 13.35 – 14.20 14.20 – 15.05 13.30 13.30 14.00 Præsentation af Kastaniegårdens skole Eksempel på individuelt skema for 5. klasse TID 8.20 – 8.30 8.30 – 9.30 9.30 – 9.40 9.40 – 10.40 10.40 – 11.20 11.20 – 12.20 12.20 – 12.30 12.30 – 13.30 MANDAG Overlap TIRSDAG Overlap ONSDAG Overlap TORSDAG Overlap FREDAG Overlap Dansk/Matematik Dansk/Matematik Dansk/Matematik Dansk/Matematik Dansk/Matematik PAUSE PAUSE PAUSE PAUSE PAUSE Dansk/Matematik Engelsk Dansk/Matematik Dansk Engelsk FROKOST FROKOST FROKOST FROKOST FROKOST Tema Tema Tema Kreativ Idræt PAUSE PAUSE 12.30 – 13.00 PAUSE PAUSE 12.20 Tema Kreativ PAUSE PAUSE Kreativ Tema 13.30 – 13.35 13.35 – 14.20 PAUSE Tema 13.00 – 14.00 Idræt 14.00 14.20 – 15.05 Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Kreativ Side 58 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole 8.kl TID 8.20 – 8.30 8.30 – 9.30 MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG Overlap Overlap Overlap Overlap FREDAG Overlap Dansk/Matematik Dansk Dansk Matematik Dansk/Tysk PAUSE PAUSE PAUSE PAUSE PAUSE Dansk/Engelsk Tysk Engelsk Tysk/Matematik Engelsk 10.40 – 11.20 11.20 – 12.20 FROKOST FROKOST FROKOST FROKOST FROKOST Tema Tema Tema Kreativ Idræt 12.20 – 12.30 12.30 – 13.30 13.30 – 13.35 13.35 – 14.20 14.20 – 15.05 Fysik til 14.00 PAUSE PAUSE PAUSE 12.20 Tema PAUSE Kreativ PAUSE 9.30 – 9.40 9.40 – 10.40 12.30 – 13.00 Tema 13.00 – 14.00 Idræt Kreativ 14.00 Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Kreativ Side 59 af 78 Specialpædagogisk behandlingsarbejde og specialundervisning PALS Hvad er PALS? PALS står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil. Det er Socialstyrelsen der er overordnede ansvarlige for implementeringen af PALS i Danmark. PALS er en dynamisk, helhedsorienteret og inkluderende udviklingsmodel. I al korthed er PALS et evidensbaseret udviklingsprogram, som lægger vægt på klare forventninger og på systematisk at rose og anerkende børnene for at leve op til dem. Målet er at skabe klare rammer for det faglige og sociale miljø. Hensigt med implementeringen af PALS er at udvikle, styrke og støtte operationalisering af en positiv, inkluderende og proaktiv læringskultur. Dette gælder både på institutionen og skolen. PALS tager sit afsæt på en anerkendende platform, hvor positiv involvering, værdsættelse, opmuntring og ros operationaliseres og styrkes i praksis. PALS støtter børnene i at tilegne sig adfærd og kompetencer, der er forudsætning for at kunne klare sig bedst muligt i det samfund, som de skal agere og integreres i. PALS er handlingsbaseret og kulturelt tilpasset den enkelte institution. ´ Med PALS sættes der fokus på hele institutionen frem for det enkelte barn. Det er systemet der skal ændre sig for at barnet kan blive inkluderet. Hele institutionen forpligter sig til at arbejde aktivt med PALS og holde gang i implementeringsprocessen. PALS fokuserer på: Klare beskeder, ens regler og procedurer Anerkendelse, opmuntring og ros Grænsesætning – Milde negative konsekvenser Problemløsning Positiv involvering Regulering af følelser Kortlægning og vurdering af adfærd At der skal sættes mål er et kerneelement i PALS, hvor det i bund og grund handler om at gøre os bevidste om, hvad det er, vi forventer os af børnene og lærer dem at mestre – i PALS handler det om sociale kompetencer og ikke specifikt om skolefaglig viden. Læring er ikke at huske med hovedet, men at få hele kroppen med. I PALS øver børnene de kompetencer, som vi gerne vil have dem til at lære. De får dem vist, de bliver modelleret. Børnene bliver på den måde opmuntret til de ønskede kompetencer, som går fra et ydre mål, sat og styret af de voksne, til en kompetence, der internaliseres i børnene selv. PALS som metode indeholder forebyggende tiltag, som er for alle børn/unge, mens mere målrettede tiltag igangsættes over for de børn og unge, der udviser særlig problemadfærd eller har specielle behov. Præsentation af Kastaniegårdens skole PALS er evidensbaseret Evidensbaseret betyder ikke ”bevist” i absolut forstand, men at tiltag og praksis er teoretisk velfunderet og bygger på den til enhver tid bedste, tilgængelige, forskningsbaserede viden eller er empirisk valideret (dvs. at effekter er nøje evalueret, statistisk og praktisk relevans). PALS implementeringen følger retningslinjer fra aktuelt bedste viden for implementering af evidensbaseret praksis og følger derved international implementeringspraksis af SWPBIS School Wide Positiv Behavior Intervention and Support. Det teoretiske fundament PALS baserer sig på et multiteoretisk fundament og bygger derved på en række teorier om, hvordan adfærd udvikler sig i samspil mellem barnet og dets omgivelser. Fælles for nedenstående teorierne er, at adfærd forstås som tillært og dermed kan påvirkes positivt eller negativt: Bronfenbrenner: Udviklingsøkologisk teori Pattersons: Læringsteori for social interaktion Banduras og Dodges: Social - kognitive læringsteori Sampson og Laub: Socialkontrol, Skinner: Operant læringsteori Sroufe og Rutter: Udviklingspsykopatologi Seligmann m.fl.: Positiv psykologi Neuropsykologi Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 61 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Individuel pals-træning Kort tid efter eleven er startet på skolen, drøftes det, sammen med eleven, hvilke områder, der skal sættes fokus på i starten. Der tilstræbes, at der er max 3 områder, men for at sikre en positiv tilgang til pals-træningen, kan der, i opstarten være flere, da eleven hurtigt skal optjene 20 kort, der udløser en belønning. Kontinuerligt udskiftes fokuspunkterne, når eleven og læreren skønner, at forventningen er på plads. Ligeledes kan eleven tilføje/fjerne de belønninger der er ønsket fra starten. Dette er et eksempel på elevs personlige træningsskema Pals i undervisningen i Skolen ved Kastaniegården Pals (positiv adfærd i læring og samspil) blev første gang introduceret for elever i skolen i 2013 og er i en skole som vores en meget harmonisk og fleksibel størrelse, der hele tiden skal tilpasses de børn og unge, der på et givent tidspunkt modtager undervisning hos os. Da vi stadig er i den spæde opstart, er der meget tilpasning undervejs, - hvad virker og hvad virker ikke. Ikke dermed sagt, at ”Palsvejen” slår nogle gevaldige sving, for vi bestræber os på at tilpasningen foregår på en måde, der påvirker eleverne mindst muligt. Eleverne skal fornemme at Pals, er en tingest de kan stole på og at Pals er et redskab, der kan afhjælpe nogle af de problemer, de har i forbindelse med at gå i skole. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 62 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Pals i skolens hverdag I skolen opererer vi med to pals-begreber. Vi har skolens overordnede forventninger i de forskellige lokaliteter, der findes på skolens område, så som: Spisestue, klasseværelser, toilet, gang m.m. Derudover har vi elevens individuelle palstræningsskema, som beskæftiger sig med de specifikke ting eleven skal have fokus på at forbedre i forbindelse med skolegang. En gang om ugen træner lærere og elever en specifik forventning. Forventningstavle for spisesituationen Umiddelbart er de fælles forventninger ikke nogle, der skal ændres ofte. Det kan dog indtræffe, at der opstår behov for at sætte ekstra fokus på et specielt område, hvorfor det kommer på forventningstavlen indtil problemet er afhjulpet. Pals Spisning Respekt sig navnet på den du beder række dig noget tal med indestemme vask hænder inden du spiser deltag, - også selv om du ikke spiser Ansvar tal uden mad i munden udfør din duksepligt sæt dine ting i opvaskemaskinen lyt til fællesbeskederne Omsorg ræk maden videre til andre Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 63 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole ART Hvad er A.R.T.? Art er Aggression Replacement Training (A.R.T.) som bygger på kognitive adfærdsterapeutiske principper samt social læringsteori. A.R.T. er oprindeligt udviklet af Arnold P. Goldstein, Barry Glick og John Gibbs (Goldstein & Glick, 1988; Goldstein, Glick og Gibbs 1998/2000). Programmet er en gruppebaseret og struktureret pædagogisk træningsmetode, der har vist sig at være et effektivt redskab i forebyggelse, reduktion og erstatning af aggressiv adfærd hos børn og unge. I Norge har metoden over de seneste fem år været i rask fremgang, og benyttes nu blandt andet i børnehaver, folkeskoler, ungdomsskoler, opholdssteder, inden for børne- og ungdomspsykiatrien og i arbejdet med børn og unge med Asperger syndrom og autistiske træk. I tråd med PALS er fokus på motivation og forstærkning i kraft af anerkendelse og belønninger afgørende for udbyttet af et ART-forløb. Oplæring af A.R.T. træner indebærer både undervisning, metodearbejde i praksis, supervision og certificering. Hensigten med træningen er at forbedre børnene og de unges evne til at fungere socialt. A.R.T. er et multimodalt program, som betyder, at det indeholder komponenter, som fokuserer på forskellige aspekter ved social funktion. Programmets tre hovedkomponenter er: 1. Social færdighedstræning (adfærd): Børnene og de unge lærer at tænke og handle i trinvise sekvenser. Hver færdighed er opdelt i forskellige faser og deltagerne trænes for eksempel i at give komplimenter, at tackle kritik og håndtere gruppepres. Der er i modellen 50 beskrevne færdigheder – og man kan vælge præcis de færdigheder, som deltagerne har behov for at træne. De voksne demonstrerer og forklarer, derefter trænes emnet igennem via rollespil og der gives konstruktiv feedback. 2. Træning i kontrol af vrede (emotion) : Denne komponent har til formål at give børn og unge værktøjer, de kan bruge for at få selvkontrol, når de bliver vrede. Samtidig indøves og trænes nye socialt accepterede adfærdsmønstre. Træning af VredesKontrol er primært designet af Eva Feindler (Feindler, 1995) og fokuserer på både de fysiologiske reaktioner, de kognitive processer og de adfærdsmæssige reaktioner hos barnet eller den unge. Børnene og de unge skal lære at identificere vredes-udløsere, at få indsigt i egne vredes-signaler og få træning i anvendelse af metoder til begrænsning og kontrol over egen vrede. Gennem kognitiv omstrukturerings- strategier hjælpes de til at identificere de irrationelle tankemønstre og erstatte dem med en mere normaliseret situationsforståelse. Træning i kontrol af vrede vil etablere nye prosociale adfærdsmønstre hos barnet eller den unge, som kan erstatte verbal eller fysisk aggression og/eller tilbagetrækning. Selvsikkerhedsteknikker og kommunikative kompetencer er derfor en vigtig del af programmet. 3. Træning i moralsk ræsonnement (kognition). Dette område udgør den værdirelaterede del af A.R.T. Moralske handlinger kræver, at man er i stand til at overveje konsekvenserne af handlinger. At have moralske værdier betyder ikke kun at kunne gengive, hvad der er rigtigt og forkert, men også at forstå de dybere begrundelser der Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 64 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole ligger bag vores valg af handlinger. Såfremt man alene anvender én eller to af komponenterne i arbejdet, kan metoden ikke betegnes som A.R.T. - men f.eks. "Social færdighedstræning" - eller "Vredeskontrol". Det er muligt at læse mere om ART-metoden på www.aggressionreplacementtraining.dk Samarbejde Samarbejde med professionelle PPR Vordingborg PPV udarbejdes af Vordingborg PPR 1 gang om året på elever som er indskrevet i Kastaniegårdens interne skole, Psykologiske udredninger af familier og børn Ergoterapeut talepædagog Kulsbjergskole samarbejde om eksamener udslusning af elever forespørgsel om i samarbejde med undervisningsministeriet at indgå partnerskab om skolegang for anbragte unge sparring mellem Kulsbjergskole og Kastaniegårdens medarbejdere omkring konkrete børn Socialcentre Kastaniegården arbejder tæt sammen med barnets eller den unges socialcente. Sagsbehandleren er naturligt med fra starten, da det er dem som kontakter Kastaniegården for et evt. kontaktbesøg. Jævnligt afholdes der møder, hvor socialcentret, forældre, elev og vi deltager. På disse møder drøftes godt og skidt omkring behandling og udvikling og hvad der ellers kan være af ris og ros fra mødedeltagerne. Ca. hvert halve år udfærdiges der som minimun opfølgningsplan, forandringskompas og nye målsætninger vedrørende den enkelte elevs udvikling. Denne udtalelse gennemgås med og underskrives af eleven og fremsendes til sagsbehandler. Skolelæge og sundhedsplejerske Kastaniegårdens skole har et tæt og positivt samarbejde med specielt sundhedsplejersken i forhold til det alment forebyggende og i forbindelse med konkret problemstillinger vedr. elevgrupper eller enkelt elever. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 65 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Psykolog Der er indgået en aftale mellem Vordingborg Kommune og Københavns Kommunes Børne og Ungdomsforvaltning om fast PPR-betjening på Skole- og Behandlingshjem Kastaniegården. Vordingborg Kommune varetager PPR-betjeningen i henhold til bekendtgørelsen om specialundervisning og ande specialpædagogiske bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder jf bek. Nr. 793 af 12/07/2012 § 6-9. Der ud over gennemfører PPR Vordingborg hovedparten af det psykologiske arbejde som i øvrigt gennemføres på Skole- og Behandlingshjem Kastaniegården, dog ikke personalesupervision som varetages af psykolog, chefkonsulent og supervisor; Erik Svarer. Erik Svarer er oprindelig uddannet indenfor psykologi på Københavns Universitet og begyndte at superviserer i starten af 1990, hvor han som psykolog arbejdede på en behandlingsskole. Erik har efterfølgende primært fungeret som supervisor i mange forskellige sammenhænge, bl.a. for familiebehandlere, læger, lærere, psykologer, pædagoger, socialrådgivere, erhvervsledere o.m.a. Indenfor de sidste 10 år, hvor han begyndte at uddanne sig indenfor Systemisk Opstilling og Familieopstiling, Organisations opstiling og Supervisions Opstilling, har han indført Opstillingsmetoden i sin praksis, både i den individuel- og grupperelaterede kontekst. Eriks teoretiske tilgang er systemisk, - primært inspireret af Maturana, Peter Lang og Michael White. Erik er optaget af begrebet "objektiviteten i parentes" og "eksternalisering af problemet", og "de-kontruktion", som han har erfaret fungerer godt med Systemisk Opstilling både i teori og i praksis. Samarbejde med forældre Eleverne er, som oftest, hjemme hos forældrene hver anden weekend samt i ferier. Dette kan dog efter aftale med forældre og socialcenter ændres til mere eller mindre. Forældrene er også altid, efter aftale med elevens afdeling, meget velkomne til at besøge eleven her på stedet. Kastaniegården har åbent hele året, alle dage, så både forældre og elever har mulighed for at få støtte og vejledning på alle dage, året rundt. Når eleverne skal til og fra besøg hos forældrene betaler Kastaniegården tog og bus. Megen kontakt til forældrene foregår via telefonen. Det betyder dog ikke, at vi ikke kommer på besøg og de kommer på besøg hos os. Det aftales mellem forældrene og kontaktpædagogen, hvor tit og hvordan kontakten skal være. Forældrene underrettes naturligvis også automatisk, hvis der opstår situationer hvor det skønnes naturligt med en ekstra opringning. Eleverne kan ringe til forældrene over Kastaniegårdens telefon, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Samtidigt foregår megen kontakt mellem forældre og børn over den enkelte elevs mobiltelefon. Kastaniegården har et forældreråd som består af én forælder fra hver af de 3 afdelinger samt institutionslederen og en pædagogisk medarbejder. Dette forældreråd mødes nogle gange om året og der drøftes f.eks. budget, forældreaktiviteter af særlig karakter og andre principielle Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 66 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole sprøgsmål omkring det pædagogiske arbejde, elev- og medarbejdersituationen eller spørgsmål vedrørende Kastaniegården generelt. Det er besluttet, at det altid er en forældrer som er formand. Jævnligt afholdes der børnemøder, hvor gruppens dagligdag på godt og ondt drøftes. Desuden drøftes kommende tiltag, fra problematikker omkring, hvad er godt, hvad er skidt, hvad fungere o.s.v., weekenture og meget andet diskuteres. Med mellemrum afholdes der børnemøder for hele huset, hvor 1 elevrepræsentanter fra hver bogruppe og institutionslederen deltager. Projekter Anbragte børn og unges skolegang Resumé af projektbeskrivelse Anbragte børn og unge i familiepleje og på døgninstitutioner afslutter generelt sjældnere folkeskolens afgangsprøve og har generelt et højere skolefravær end ikke anbragte børn. Det viser landsdækkende statistikker. Disse viser endvidere, at udover utilstrækkelig omsorg i hjemmet, er skoleproblemer en medvirkende årsag til at børn og unge anbringes udenfor hjemmet.1 I mange kommuner, herunder København, arbejdes der aktuelt med at styrke anbragte børns skolegang. Der savnes imidlertid brugbar viden om og konkrete redskaber til, hvad de sociale hjælpeforanstaltninger2 kan gøre yderligere for at støtte børn og unge bedst muligt gennem deres skolegang, så flere anbragte børn og unge gennemfører 9. klasses afgangsprøve og oplever at trives i skolen. Der savnes også viden om hvilke metoder skolelærere kan benytte til at styrke de anbragte børn og unges skolegang. Endelig savnes redskaber der direkte henvender sig til anbragte børn og unge med råd og anbefalinger til hvordan de selv aktivt kan medvirke til at styrke deres egen skolegang. Projektet er tænkt som et tre-årigt aktionsforsknings- og metodeudviklingsprojekt, hvis overordnede formål er at generere viden, metoder og materialer, der kan være med til at sikre, at flere anbragte børn og unge gennemfører 9.klasses afgangsprøve og oplever at have en god skolegang. Startskuddet og basis for projektet vil være etableringen af en gruppe af 10-12 familiepleje- og institutionsanbragte børn/unge, som skal være med til at udvikle og gennemføre et ”best practice” studie, hvor hovedvægten vil ligge på at indsamle viden og erfaringer om hvad der virker bedst i forhold til at styrke anbragte børns skolegang. Undersøgelsen vil bestå af en 1 Se Ankestyrelsens anbringelsesstatistik for 2012. Her fremgår det, at skoleproblemer hos barnet/ den unge udgjorde 31 % af årsagerne til afgørelse om anbringelse udenfor hjemmet. 2 Med ”sociale hjælpeforanstaltninger” menes de støttetiltag, der er etableret under socialforvaltningen som retter sig mod udsatte børn og unge, herunder plejefamilier, døgninstitutioner, familieplejekonsulenter, sagsbehandlere. Disse aktiviteter er i København organiseret under en række centre blandt andet Center for Familiepleje (CFF), Center for Dag- og Døgninstitutioner for Skolesøgende børn (CDDS) og Børnefamiliecenter København (BFCK). Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 67 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole kombineret kvalitativ og kvantitativ analyse. I den kvalitative undersøgelse interviewer vi anbragte børn og unge samt professionelle omkring dem (sagsbehandlere, døgninstitutionspersonale, plejefamilier, familieplejekonsulenter og skolelærere), mens den kvantitative undersøgelse vil bestå af en registerundersøgelse. En undersøgelse af denne type er ikke tidligere gennemført i Danmark. Det vil dels være nyt, at det primære fokus ikke er selve skolen, men derimod de sociale hjælpeforanstaltninger omkring børnene. For det andet er det nyt, at anbragte børn og unge selv er involveret direkte i undersøgelsens design, gennemførsel og formidling, samt at de ses som aktører, der aktivt skal tage et medansvar for at mestre deres egen skolegang. I lyset af, at skoleproblemer er en medvirkende årsag i 31 % af alle årsager til afgørelse om anbringelse udenfor hjemmet, er det af afgørende betydning at særligt plejefamilier og døgninstitutioner har stor viden om, hvordan de i praksis støtter børnenes skolegang. Men også sagsbehandlere og andre kommunalt ansatte medarbejdere, involveret i barnets sag, samt skolelærere, spiller en vigtig rolle i forhold til at løfte børnenes skolepræstationer. Undersøgelsen vil give os en grundlæggende viden om, hvordan plejefamilier, døgninstitutioner, socialforvaltninger og lærere kan støtte anbragte børn og unge bedst muligt i deres skolegang. Undersøgelsens resultater skal efterfølgende formidles bredt via en landsdækkende konference for forskere og fagpersoner fra hele landet. Dernæst vil vi omsætte undersøgelsens resultater i en række konkrete og brugbare redskaber i form af inspirationsmaterialer til relevante fagpersoner (plejefamilier, døgninstitutionspersonale, familieplejekonsulenter, sagsbehandlere, skolelærere) med konkrete anbefalinger og metoder til hvordan de kan støtte de anbragte børn og unge bedst muligt gennem deres skolegang. Vi vil også udvikle et materiale til anbragte børn og unge, der kan inspirere og støtte dem gennem deres skolegang; blandt andet med råd, anbefalinger og brugbare eksempler fra andre anbragte børn og unge. Endelig vil vi etablere en hjemmeside med inspiration fra SnaKK3, hvor anbragte børn og unge i den skole- og uddannelsessøgende alder kan kommunikere med hinanden på en blog, gennem historier og på en væg. For at tiltrække så mange brugere som muligt og give så meget plads til de unges historier som muligt vil SnaKK fungerer som en åben side uden brugerregistration, kodeord og brugernavne. SnaKK vil være en side som giver mulighed for at skrive sin historie, et godt råd eller en længere artikel anonymt. Eventuelt vil det være muligt for brugerne at kommentere hinandens indlæg (efter moderation). En sådan model vil gøre siden lettilgængelig for de unge, og det vil stadig være muligt for dem at dele erfaringer. 3 Videnscenter for Familiepleje etablerede i forbindelse med et tidligere projekt det lukkede chatforum SnaKK.Nu, henvendt til anbragte børn og unge, som desværre måtte lukkes ved projektets afslutning maj 2013. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 68 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Inspirationsmaterialer til professionelle og anbragte børn og unge vil blive distribueret til kommuner i hele landet. Undersøgelsens samlede resultater vil blive formidlet bredt ved en landsdækkende konference for fagpersoner og forskere. Vi vil desuden formidle undersøgelsens resultater og inspirationsmaterialerne i forbindelse med undervisning for fagpersoner om emnet i Københavns Kommune og via dialogmøder med 10 andre kommuner rundt om i landet. Der vil til sidst i projektperioden blive udarbejdet en eller flere artikler til relevante fagblade. Undersøgelsen vil tage empirisk udgangspunkt i Københavns Kommunes praksis. Problemer og løsninger vil dog kunne forventes at være sammenlignelige med og anvendes i alle landets kommuner, da praksis alle steder baserer sig på Servicelovens bestemmelser og derfor ikke adskiller sig nævneværdigt fra hinanden. Undersøgelsen kan således pege på, hvor udfordringerne på området ligger, samt hvad der kan gøres bedre både i Københavns Kommune og på landsplan, for at styrke anbragte børn og unges skolegang. Styrkelse af anbragte børns og unges skolegang Projektets overordnede formål er, at generere viden, metoder og materialer, der kan være med til at sikre, at flere anbragte børn og unge gennemfører 9. klasse og oplever at have en god skolegang. For at realisere dette, ønsker vi med projektet: at bidrage til at skabe landsdækkende fokus på betydningen af at sikre anbragte børn og unge en god skolegang b) at udvikle viden om og metoder til hvordan de sociale hjælpesystemer og skolelærerne omkring de anbragte børn og unge bedst muligt kan støtte deres skolegang c) at anbragte børn og unges egne erfaringer, viden og ideer i forhold til en god skolegang kommer mere frem i debatten a) Succeskriterier: Andelen af anbragte børn og unge i der gennemfører 9. klasses afgangseksamen, er øget med 10 % ved projektets afslutning Fagpersoner fra Københavns Kommune og 10 andre kommuner giver udtryk for, at de har fået større viden om hvordan de kan støtte op omkring anbragte børns skolegang samt konkrete værktøjer til at gøre dette. Der er indsamlet relevant viden om hvordan de sociale hjælpesystemer og skolelærere kan støtte anbragte børn og unges skolegang og den indsamlede viden er beskrevet i en rapport Der er udarbejdet praksisnære inspirationsmaterialer til relevante følgende faggrupper: døgninstitutionspersonale, sagsbehandlere, familieplejekonsulenter, plejefamilier, skolelærere Der er udviklet et inspirationsmateriale til anbragte børn og unge, der kan støtte dem gennem deres skolegang og dette er blevet formidlet bredt og debatteret og evalueret af anbragte børn og unge via hjemmesiden SnaKK.nu Rapportens konklusioner og anbefalinger er formidlet og debatteret bredt ved landsdækkende konference Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 69 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole Der er opnået god pressedækning på rapporten og/eller konferencen De udarbejdede inspirationsmaterialer er udsendt bredt til samtlige kommuner i landet Der er afholdt workshop i Københavns Kommune med relevante ledere og medarbejdere De konkrete implementeringsaktiviteter er implementeret i den daglige praksis i Center for Familiepleje og i Center for dag- og døgninstitutioner for skolesøgende børn Der er afholdt dialogmøder med Socialtilsyn Hovedstaden og i 10 andre kommuner og disse har fået øget viden om hvorledes anbragte børn og unges skolegang kan styrkes, samt relevante værktøjer hertil. Der er udarbejdet en eller flere artikler til relevante fagblade, f.eks. Socialrådgiveren, Fagbladet Folkeskolen eller Fagbladet Børn og Unge Skole-loop I skoleloop er barnet eller den unge er indskrevet Kastaniegårdens skole i en tidsbegrænset periode på fx 2 år, hvorefter barnet sluses tilbage til almenskolen. I skoleloop etableres et intensivt samarbejde med barnet og familien, barnets hjemskole, børnefamilieenheden og Kastaniegårdens dagbehandlingstilbud. Skoleloop er dagbehandling med inklusion i almenområdet som målsætning. Skoleloop har til formål at sikre en vellykket tilbageslusning og inklusion af barnet eller den unge i almenområdet. Dette gøres ved at øge indsatsen i dagbehandlingsforløbet. Selve skoleloop-forløbet inkluderer et adfærdstræningsforløb (ART), et familiebehandlingsforløb og et intensivt læseløft. Skoleloop-tilbuddet skal derfor understøtte barnets tilknytning til almenområdet gennem specialpædagogisk bistand, en behandlingsindsats, der imødekommer barnets vanskeligheder i familien og/eller fritiden og et koordineret tilbageslusningsforløb. Målgruppen til et skoleloop-tilbud er børn og unge med behandlingsbehov, uden omfattende funktionsnedsættelser eller alvorlige psykiske lidelser. Barnet/den unge er ofte kendetegnet ved alvorlig problemadfærd, der bl.a. betyder, at barnet/den unge har svært ved at indgå i undervisning på skolen og i sociale sammenhænge og dermed er kommet ind i en negativ udvikling fagligt og socialt. Et barn i skoleloop har brug for en særlig undervisningsmæssig indsats og samtidig behov for en indsats i forhold til nogle sociale problemstillinger, der ligger ud over det, som hjemskolen kan iværksætte. Der skal eller der skal hurtigst muligt udarbejdes en PPV (pædagogisk, psykologisk vurdering), der peger på, at barnet har behov for en særlig undervisningsmæssig indsats udover almenskolens ramme og en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50, der peger på, at der er behov for en social foranstaltning efter servicelovens § 52. Samtidig skal det fagligt vurderes, at barnet kan profitere både fagligt og socialt af at blive inkluderet i hjemskolen efter den intensive indsats i tilbuddet. Familiebehandling er en central del af skoleloop-tilbuddet. Skoleloop er en samlet social- og undervisningsmæssig indsats, der tilrettelægges og følges i et tværfagligt samarbejde. Barnet er indskrevet på et dagbehandlingstilbud i størstedelen af skoleloop-perioden. Indsatsen afsluttes med et 6 måneders tilbageslusningsforløb til hjemskolen. Den overordnede metode for et skoleloop-tilbud er PALS (Positiv Adfærd og Læring i Samspil) og intensiv specialundervisning med særligt fokus på at forbedre barnets Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 70 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole læsning. Herudover indgår en målrettet behandlingsindsats for barn og familie og et individuelt tilrettelagt tilbageslusningsforløb til hjemskolen. Den specialpædagogiske bistand tilrettelægges på dagbehandlingstilbuddet, hvor der i samarbejde med barnets PPR psykolog udarbejdes en individuelt tilrettelagt undervisningsplan (elevplan og udviklingsplan). I samråd med PPR psykolog udarbejdes undervisningsstrategier i forhold til barnets individuelle kognitive og psykosociale problemstillinger, og undervisningen vil være tilrettelagt på baggrund af en aktuel læsetest og i samarbejde med læsevejlederen på det pågældende dagbehandlingstilbud. Den målrettede behandlingsindsats består i, at: Barnet gennemgår et 30 timers socialfærdigheds-træningsprogram (ART – Aggression Replacemenet Training) Familien indgår i et 14 ugers individuelt eller gruppebaseret familiebehandlingsforløb, hvor forældrene oplæres i de samme metoder, som benyttes i PALS eller familieklasser Målet med behandlingsindsatsen for barnet er, at øge barnets sociale færdigheder og evne til at kontrollere vrede samt evne til at tænke og handle moralsk. Målet med familiebehandlingsindsatsen er at give forældrene redskaber til at reducere barnets problemadfærd og ændre adfærdsmønstrene i familien, således at det negative samspil mellem forældre og børn bliver brudt. Rammerne for tilbageslusningsforløbet tilrettelægges i det tværfaglige samarbejde og udføres af Kastaniegårdens Skole og den skole, som barnet skal udsluses til (hjemskolen). I tilbageslusningsperioden kan Kastaniegårdens Skole forventes at gå med i hjemskolen i relevante sammenhænge, som f.eks. støtte til barnet i forbindelse med besøg på skolen før opstart, støtte i undervisningen eller støtte til lærere på hjemskolen i form af observation og vejledning. Støtten fra såvel Kastaniegårdens Skole og hjemskolen beskrives konkret i Skoleloop aftalearket som udarbejdes ved opstarten af et forløb og løbende revideres. Skoleloop-tilbuddet finansieres som et almindeligt dagbehandlingstilbud, men med en særskilt finansiering af udslusningsperioden, hvor Kastaniegårdens Skole indgår i arbejdet omkring barnet og familien sammen med almenskolen. Det er afgørende for et succesfuldt tilbageslusningsforløb, at det overvejes hvilken støtte barnet og dets omgivelser har behov for i forbindelse med tilbageslusningen. Det afklares i forhold til det individuelle tilbageslusningsforløb, hvad der skal til for at indsatsen lykkes. Nedenfor beskrives en række metoder, som enten hver for sig eller i kombination kan benyttes i forbindelse med tilbageslusning fra dagbehandling, specialskoler, skoleloopforløb mv. Hvis der er usikkerhed omkring om et barn er klar til at komme tilbage i hjemskolen, kan det overvejes, om barnet ønsker et ”praktikophold” i hjemskolen, eller i en anden almenskole. Når et barn og/eller de voksne omkring barnet er usikre på, om barnet er klar til at blive tilbagesluset til hjemskolen, skal barnet have mulighed for at afprøve, hvad det vil sige at komme tilbage i hjemklassen eller i en anden almenklasse. Det forsøges - i et samarbejde med skolen - med en periode på 2-4 uger, hvor barnet deltager i hjemklassen eller i en anden Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 71 af 78 Præsentation af Kastaniegårdens skole almenklasse. Et udslusningsforløb på fx 2 uger med mulighed for forlængelse til flere uger, kan være en rigtig god idé, fordi det giver barnet mulighed for at opleve en succes, men også for at nå frem til at det ikke er parat til at blive tilbagesluset endnu. Barnets egen vurdering er afgørende, men alle involverede får mulighed for at vurdere, hvordan det er gået, og hvad der vurderes, som den bedste løsning for barnet. Barnet skal forberedes på, at der kan være forskellige meninger om, hvordan det er gået og forløbet skal stoppes undervejs, hvis det ikke fungerer. Der afholdes møder mellem Kastaniegårdens skole og hjemskole eller almenskole før og under ”praktikforløbet”. Det giver mulighed for en gensidig forståelse mellem barnet og skolen og for at skolen kan få sparring i forhold til specifikke problemstillinger. Samtidig er det vigtigt, at dagbehandlingstilbuddet holder kontakt med barnet, mens det er i skolen og er med til, at samle op på, hvordan det går. Der skal fokuseres på en helhedsorienteret indsats, hvor familie og netværk skal inddrages og tænkes ind i indsatserne for og omkring barnet. Det er især sagsbehandleren der har en stor opgave i forhold til familien og barnets netværk. Børnefamilieenheden kan ved hjælp af en afdækning af ressourcer i barnets familie og netværk understøtte flere ting, fx, at en morfar kan følge i skole, planlægning af skoledagen, hjælp til konkrete skoleopgaver, generel omsorg og støtte til positiv adfærd. Fra 8. klassetrin er det vigtigt, at UU-vejleder på barnets hjemskole indgår i tilbageslusningsforløbet og bidrager til organiseringen af læringsmiljøet for den unge og evt. medvirker til at finde andre muligheder for udvikling for den unge udenfor skolens rammer. Det er også væsentligt, at den UU-vejleder, der har været tilknyttet barnet på dagbehandlingstilbuddet følger barnet efter udslusning og i det første skoleår i hjemskolen indgår i et tæt samarbejde med UU-vejleder på skolen. Dette skal sikre videndeling og indsigt i den unges historik og særlige forudsætninger. Det er væsentligt at overgangen fra dagbehandlingstilbuddet til hjemskolen eller anden almenskole også tager højde for, at barnet kan have særlige behov, der skal imødekommes på kortere eller længere sigt i skolen. Det betyder, at barnet også kan tilbydes støtte i skolen efter barnets tilbageslusning. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 72 af 78 Lærerkompetencer PM Linjefag eller tilsvarende kompetencegivende uddannelse Varetager undervisning i… Efteruddannelser På begyndt uddannelse i… Billedkunst, dansk som andet sprog, kristendom. Billedkunst, dansk som andet sprog, dansk, kristendom, engelsk, tysk, hjemkundskab PD modul i pædagogisk udvikling. PALS, ART-træner, PD i familieterapi PD modul i projektet i organisationen. Voksenpædagogik NH MK SS H ACH Biologi, geografi, idræt, dansk, svømning, matematik, voksenpædagogik, N/T Matematik, Dansk, Idræt, Historie, Hjemkundskab, svømning Biologi, geografi, idræt, dansk, matematik, hjemkundskab Dansk, pædagogik Fysisk og Kemi Matematik, UEA, seksualundervisning, retorik, skrivning, kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM), tværproffesionelt samarbejde, praktisk musik kursus, almen kemi på DTU, Dansk Fysisk og Kemi Vikar Matematik, Dansk, Engelsk, Idræt, Historie, Samfundsfag, hjemkundskab PALS PD modul i Special pædagogik PALS 7 års Kursus virksomhed og projekt arbejde i projekt Plads til Alle (autisme), hygiejnebevis PALS Instruktør 1 & 2 DGI, dommeruddannelse DGF, hygiejnebevis, vidensskabsteori, introduktion til medico teknik 1 &2, Fysik og Kemi, biologi, PALS, pædagogisk ledelse, færdselslære Præsentation af Kastaniegårdens skole Linjefag eller tilsvarende kompetencegivende uddannelse Varetager undervisning i… psykologi, almen didaktik, workshop kursus i interaktive tavler, NO MPN Flip the classroom og blended learning Musik Dansk, biologi, geografi Efteruddannelser På begyndt uddannelse i… hjertestarter kursus, førstehjælp Musik DP i supervision og vejledning Master i udsatte børn og unge, PALS DP i ledelse Heldagsskolernes efteruddannelse Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 74 af 78 Dokumentation Journalisering i CSC SOCIAL CSC Social – et it system der samler og giver overblik. CSC Social bliver det primære itarbejdsværkstøj i SOF for både sagsbehandlere samt pædagogisk og sundhedsfagligt personale. Det nye system skal stille redskaber til rådighed, der har til formål at: • Forbedre understøttelsen af de faglige metoder som bliver brugt i SOF som fx VUM, metakoncept for enkelt ydelser, forandringskompasset og fælles faglig platform. • Understøtte samarbejdet mellem myndigheds- og udførerområdet. • Understøtte bedre ledelsesinformation. • Bidrage til en mere ensartet og forbedret kvalitet af data. • Gøre introduktionen og oplæringen af nye medarbejdere nemmere. • Give et bedre overblik over alle de relationer en borger har med SOF. • Understøtte udarbejdelse af daglig dokumentation – sagsoprettelse, journalføring, handleplaner, medicinhåndtering m.m. • Medvirke til digitalisering af sagerne hvilket mindsker afhængigheden af fysiske og organisatoriske rammer. Forandringskompas og forandringstabel Forandringskompasset er Københavns Kommunes Socialforvaltningens effektstyrings- og læringskoncept, som gør det muligt systematisk at følge med i borgerens trivsel og udvikling på en række områder. Der er to formål med Forandringskompasset: 1. Det er et praksisorienteret dialogværktøj til både myndighedspersonale og institutionstilbud, som gennem et fælles sprog og en fælles systematik får mulighed for at tale om og fokusere på borgernes trivsel og udvikling over tid. 2. Det er et redskab, som skal generere ledelsesinformation og dermed understøtte ledelsesdialogen i forhold til, hvordan Socialforvaltningen kan skabe bedre resultater for borgerne. På børne- og ungeområdet arbejdes der med tre Forandringskompasser, som er inddelt efter de seks fokusområder i servicelovens § 50 og tre aldersgruppers generelle livsbetingelser, behov, udfordringer, udviklingsstadier osv. Nedenstående figur viser, hvilke dimensioner man som sagsbehandler eller institutionstilbud skal arbejde med i henhold til de seks fokusområder i Serviceloven samt barnets/den unges alder. De hvide felter betyder, at dimensionen ikke skal vurderes for den pågældende aldersgruppe. Elevplaner Skolen ved Kastaniegården udarbejder ved elevstart og derefter inden den 28. september hvert år en individuel elevplan. Elevplanen følger den formular som er udarbejdet i Københavns Kommune. Som en del af en læringskultur evalueres afsluttede elevplaner i forbindelse med udarbejdelsen af en ny. Der er mulighed for at lave revurderinger i løbet af året. Præsentation af Kastaniegårdens skole Nyhedsbreve 4-5 gang om året udarbejdes et nyhedsbrev som beskriver hverdagen i skolen og som fortæller om kommende initiativer. Nyhedsbrevet indeholder billeder og anden dokumentation som sikre at døgnafdelingen og forældrene får mulighed for at følge med i skolens både sociale og faglige hverdag. Skole- og Behandlingshjemmet Kastaniegården Side 78 af 78
© Copyright 2024