Anders Stjernholm - Københavns Kommune
Vi glæder os til i år at tage skolefoto af 63.125 børn Skolebørn NR. 2 · MAJ 2015 LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE Tema Skolerne er tilfredse “Superprofessionelle Mesterskud er super nemme at samarbejde med, og der er mindre administration end normalt. Viceskoleleder, Grejsdal Skole, november 2014“ Er der særligt sensitive børn i klassen? Se hvad det betyder inklusion er for alle Forældrene er glade “Bedste fotos Rart, at der var flere at vælge imellem, og det er første gang, at vi har fået så flotte fotos. Gitte B., februar 2015“ INKLUSION GØR VORES BØRN PARATE TIL FREMTIDENS ARBEJDSMARKED PRÆSENTATIONSRUNDE GIVER FORSTÅELSE HOS FORÆLDRENE Ja, prisen er også bedre: 198 kr. Inkluderer portrætter, klassebillede, digitale filer og meget mere. Mesterskud får 8.1 på Trustpilot Vi ligger nr.1 blandt skolefotografer Ring og hør mere! Tlf.: 4256 8100 www.mesterskud.dk Herning: Inklusion forbedrede faglighed og trivsel por træt- & skolefotograf i Anders Stjernholm komiker med ADHD: Odense: 4255 8100 [email protected] København: 4256 8100 [email protected] Aarhus: 4257 8100 [email protected] Administration: 4258 8100 [email protected] Aarhusgade 88 DK-2100 København Ø ”Inklusion bliver Danmarks nye eksporteventyr” Læs Skolebørn 2 Leder online med ekstra indhold Skolefællesskabet er skolens ansvar I Inklusionsbørn, ja, ordet i sig selv er med til at skabe et billede af børn, som er alt andet end inkluderede. De har fået et stempel, som tydeligt viser, at de er anderledes, skiller sig ud og ikke en del af fællesskabet, og derfor er det let, at give disse børn ansvaret, hvis fællesskabet i klassen ikke fungerer. Men intet kan være mere forkert, det må aldrig blive børnenes ansvar at få skolefællesskabet til at fungere, den opgave er skolens i samarbejde med forældrene. Skolen er rammen om fællesskabet, og derfor er det skolens ansvar og opgave at stille de nødvendige ressourcer til rådighed, så fællesskabet i klassen kan Foto: Lars Bertelsen fungere til alle børns bedste. Fællesskabet fungerer ifølge eksperter, når der er en tydelig klassekultur med fælles normer, værdier og regler for fællesskabet, og når der er gode relationer mellem klassens voksne og børnene. Skolebestyrelsen er gennem folkeskoleloven forpligtet til at udarbejde et værdiregelsæt med værdier, ordensregler og anti-mobbestrategi for hele skolen, og det er skolelederens og medarbejdernes opgave at føre strategien og reglerne ud i hverdagen i skolen – i samarbejde med eleverne og forældrene, med skolen som den ansvarlige og udførende part. Den opgave er for stor og for vigtig til, at den alene kan løftes af klassens forældre eller af eleverne selv. Selvfølgelig skal elever og forældre involveres og inddrages, som vi ser eksempler på i dette nummer af SKOLEBØRN, men ansvaret er skolens. Det er ikke en let opgave, og forudsætningen for at få fællesskaberne til at fungere er, at ressourcerne er til rådighed, både de økonomiske ressourcer og de menneskelige ressourcer. Inklusion er blevet en spareøvelse i alt for mange kommuner. Pæne ord om, at pengene følger barnet lyder hult, når det reelt betyder, at et barn som flyttes til en specialskole koster den afgivende skole penge, og kun når barnet flyttes den anden vej, kommer der økonomi med barnet. Incitament hedder det, når lokalpolitikere skal forklare det, men på skolerne ligner det en straf, når et barn med behov for et specialtilbud bliver en omkostning for skolen. Pengene skal bruges til uddannelse af personalet og til at have det relevante personale til rådighed på skolen. Forældrene og eleverne skal også klædes på til at skabe et fællesskab med børn, som skiller sig ud. Vi skal have viden om, børnenes – alle børnenes - særligheder, deres styrker og deres udfordringer, så vi forstår og kan agere i et fællesskab af forskelligheder. Og en sidste opfordring, lad os afskaffe begrebet inklusionsbørn og blot tale om børn, forskellige børn, for når alle er forskellige er ingen anderledes. METTE WITH HAGENSEN, LANDSFORMAND Mail: [email protected] 2 Maj · 2015 · SKOLEBØRN HOVEDBESTYRELSEN LANDSFORMAND METTE WITH HAGENSEN Hyldehaven 45, 6800 Varde MOBIL 3171 6378 MAIL [email protected] Region Syddanmark NÆSTFORMAND FINN JUEL LARSEN Herningvej 198, 9220 Aalborg Øst MOBIL 2086 9415 MAIL [email protected] Peter Bjerregaard Andersen Svendborg Kommune MAIL [email protected] Henriette Andersen Tønder Kommune MAIL [email protected] Region Nord- og Midtjylland Bente Brandstrup Nyborg Kommune MAIL [email protected] Jørgen Leegaard Bjerre Ringkøbing-Skjern Kommune MAIL [email protected] Henrik Christensen Sønderborg Kommune MAIL [email protected] Grethe Bremer Skanderborg Kommune MAIL [email protected] Roar Hylleberg Odense Kommune MAIL [email protected] Birgitte Christensen Viborg Kommune MAIL [email protected] Thomas Deleuran Hansen Varde Kommune MAIL [email protected] Dorthe Kjeldahl Odder Kommune MAIL [email protected] Region Hovedstaden Alex Paul Schmidt Århus Kommune MAIL [email protected] Merete Rehde Sørensen Horsens Kommune MAIL [email protected] Obs: Sheku Amadu Jalloh Københavns Kommune MAIL [email protected] Anders Høgsbro Madsen Københavns Kommune MAIL [email protected] Jon Madsen Bornholms Regionskommune MAIL [email protected] Celli Ilan Shenar Frederiksberg Kommune MAIL [email protected] Region Sjælland Jim Hansen Greve Kommune MAIL [email protected] Jens Haugaard Næstved Kommune MAIL [email protected] Skole og Forældres Landsmøde 2015 Kom og gør din indflydelse gældende og vær med til at fastlægge landsorganisationens politiske kurs. Hver medlemsskole har en plads til landsmødet. Send en repræsentant fra din skolebestyrelse. Landsmødet afholdes i år fredag d. 20.nov. til lørdag d. 21. nov. på Nyborg Strand. Christian Junget Madsen Guldborgsund Kommune MAIL [email protected] Jens Darket Rudersdal Kommune MAIL [email protected] Rasmus K. Edelberg Frederiksberg Kommune MAIL [email protected] = Medlem af forretningsudvalget HUSK SKOLEBØRN TIL DE NYE Husk at indsætte de nyvalgte skolebestyrelsesmedlemmer i Skole og Forældres medlemssystem, så de kan modtage næste nummer af magasinet Skolebørn direkte i deres postkasse. Skolebestyrelsens Håndbog Håndbogen giver alle skolebestyrelsesmedlemmer en grundlæggende viden og fælles referenceramme for arbejdet i deres skolebestyrelse. Skolebestyrelsens håndbog sætter fokus på, hvordan I som forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer kan få afgørende indflydelse på jeres skoles hverdag og udvikling. Håndbogen er tænkt som et arbejdsredskab og et opslagsværk. Den beskriver rammerne for skolebestyrelsens arbejde, skolebestyrelsens forskellige roller og kompetencer. Der gives konkrete anvisninger på forretningsorden, dagsordener samt mødereferater. Eksempel på hvordan processen med et princip kan foregå, og hvordan skolebestyrelsens lovbestemte opgaver som fx tilsyn, værdiregelsæt, ansættelser og budget kan håndteres. Indholdet i denne udgave af Skolebestyrelsens håndbog tager højde for de mange nye ændringer som følge af folkeskolereformen. ISBN: 978-87-91147-67-0 Få indflydelse på skolens hverdag og udvikling Pris for trykt udgave: Medlemspris: 179,00 kr./ Ikke-medlemspris: 358,00 kr. PDF til skoler med 15 brugerlicenser: Medlemspris: 999,00 kr. / Ikke-medlemspris: 1998,00 kr. E-håndbogen udgør 9,64 MB, og kan ikke printes og kopieres. Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse Skole og Forældre Telefon 3326 1721 www.skole-foraeldre.dk/butik SKOLEBØRN · 2015 · Maj 35 4 Indhold Tema Forældre frygter, at inklusion går ud over deres børn, men det kan styrke både faglighed og trivsel for alle, viser undersøgelser. Maj 18 02 Formandens leder 04 Tema om inklusion 06 Fremtidsparat med inklusion 09 Forældre mangler information 10 Særligt sensitive børn 12 Børn med angst 14 Højtbegavede børn 16 Præsentationsrunde 18 Erfaringer fra Herning 24 Halses opsang til forældre Inklusionsarbejdet er en gevinst for hele klassen, viser 7 års erfaring med inklusion i Herning. Voksne skal blive bedre til at sætte tydelige grænser for børnene, hvis fællesskabet skal lykkes, mener psykolog John Aasted Halse. 24 26 Kort Nyt fra Skoleverdenen 28 Interview: Anders Stjernholm 33 Skole laver exitanalyse 34 Kort Nyt fra Skole og Forældre 28 Kineserne vil komme løbende for at købe vores inklusionsløsninger, mener komiker Anders Stjernholm, der selv har ADHD. Magasinet Skolebørn · Nr. 2 - Maj 2015, 82. årgang · (dateret fra første nummer af Forældreraadstidende) · Oplag: 10.500 · Magasinet udkommer 4 gange om året · Deadline for næste nummer: 05.06.2015 · ISSN: 1398-1269 · Redaktion: Redaktør: Maj Carboni (DJ), [email protected] · Ansvarsh. red. Mette With Hagensen · Redaktionssekretær: Lizzi Ege Johansen · Layout: Gregorius DesignThinking · Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S · Annoncer: Lizzi Ege Johansen, [email protected] · Abonnement: Trykudgave, ordinært abonnement: kr. 360,- · Tillæg for ekstra trykte magasiner til medlemsskoler: kr.265,- pr. år. Artikler bragt i Skolebørn er ikke nødvendigvis udtryk for Skole og Forældres politik · Forsidefoto: Maj Carboni. Find de tidligere numre af Skolebørn på www.skoleborn.dk Landsorganisationen Skole og Forældre blev stiftet i 1935. Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 80 % af folkeskolens skolebestyrelser og foreningens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser · Sekretariatet: Kvægtorvsgade 1 · 1710 København V · Telefon: Mandag-fredag 9-14 på 33261721 [email protected] · www.skole-foraeldre.dk SKOLEBØRN · 2015 · Maj 3 ILLUSTRATION MAI-BRITT BERNT JENSEN inklusion er for alle 4 Maj · 2015 · SKOLEBØRN INKLUSION Der er (sandsynligvis) 25 børn med særlige behov i dit barns klasse. Herunder… 1 2 der oplever at blive mobbet 3 1 med særlig høj begavelse me d angst 5 særligt sensitive der sjældent kan koncentrere sig i timen 1 8 hvis forældre er eller bliver skilt 3 med etnisk minoritetsbaggrund 1 med ADHD are sig go dt fagligt der slet ikke oplever at kl 1 barn i hver tredje klasse ville tidligere have gået på specialskole. Tallene er et gennemsnit og beregnet ud fra, at der er 25 elever i en klasse. Decimaltal er afrundede. De samme børn kan falde ind under flere kategorier. Kilder: Den nationale trivselsundersøgelse, ADHD-foreningen, borger.dk, Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet, Elaine Aron, Angstklinikken på Århus Universitet, Mensa. Research: Anders Klebak, Ulla Hinge Thomsen og Maj Carboni SKOLEBØRN · 2015 · Maj 5 er for alle Inklusion gør vores børn parate til fremtiden Et flertal af forældre frygter, at inklusion går ud over deres børns faglighed, men hvis det lykkes at skabe en inkluderende kultur på skolen, vil det give vores børn kompetencer, der er vigtigere på arbejdsmarkedet end høj intelligens og faglig kunnen. AF MAJ CARBONI FOTO LARS BERTELSEN T Tænk på et boyband. Det kunne være One Direction, Backstreet Boys eller Take That. Alle er de sammensat af vidt forskellige personligheder. Der er den uskyldige, den festlige, den mystisk tænksomme, den smukke og selvfølgelig også en bad boy, der ser ud til at kunne stjæle biler - og hjerter - så let som ingenting. Netop sammensætningen af forskelligheder er en væsentlig årsag til deres succes. Sådan er det også på arbejdsmarkedet. Både danske og internationale undersøgelser viser, at virksomheder, der satser på mangfoldighed er mere innovative og får bedre tal på bundlinjen end virksomheder, hvor medarbejderne minder om hinanden. ”En gruppe af forskellige mennesker vil finde bedre løsninger på et komplekst problem end en gruppe af mennesker med de samme evner. Mangfoldighed slår faglig dygtighed,” konkluderer eksempelvis Scott E. Page, der er professor i komplekse systemer, økonomi og statskundskab på University of Michigan. 6 Maj · 2015 · SKOLEBØRN Inklusion forbedrer bundlinjen Forskellighed er en fordel, som vi kan dyrke – og få glæde af – allerede i folkeskolen. Men det er ikke nok, at en virksomhed anstrenger sig for at få medarbejdere med forskellige baggrunde, personligheder og talenter, hvis de får alvor skal udnytte potentialet i mangfoldigheden. Der skal også være en inkluderende kultur på arbejdspladsen, hvor alle føler, at de bliver værdsat, er en del af fælleskabet og har mulighed for at udvikle sig. Virksomheder, der formår at skabe en inkluderende kultur, har større kundetilfredshed, produktivitet og indtjening, viser amerikanske undersøgelser. Og det er netop sådan en kultur, som mange danske folkeskoler i øjeblikket arbejder på at skabe. Inklusion kan defineres – og bliver det også – på mange forskellige måder, men i den brede forstand vedrører inklusion alle elever og ikke kun de børn med diagnoser eller handicap, der tidligere var henvist til specialklasser eller specialskoler. Den sidste gruppe tæller da også kun i gennemsnit 1 elev i hver tredje klasse. Gavner alle børn ”Når vi snakker om inklusion, handler det ikke om at placere enkeltindivider, men om at skabe udviklings- og læringsmiljøer for alle,” siger psykolog og inklusionsekspert, Jørn Nielsen. TIP! SKOLEBØRN ONLINE: • 6 gode råd til forældre og kontaktforældre: Sådan støtter du fællesskabet – send et link til forældre og kontaktforældre på din skole. DET VISER UNDERSØGELSER AF MANGFOLDIGHED I VIRKSOMHEDER • Virksomheder, der satser på mangfoldighed, har dobbelt så høj sandsynlighed for at være innovative i forhold til andre virksomheder, viser en rapport fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. • Næsten hver anden leder i danske virksomheder oplever, at det styrker innovation og mængden af nye idéer, når der er medarbejdere fra flere kulturer på arbejdspladsen, viser en undersøgelse fra Lederne foretaget i 2014 blandt 1446 ledere på danske virksomheder. • Målinger foretaget af konsulenthuset PwC viser, at teams i ISS med en mangfoldig sammensætning tjener 3,7 procentpoint mere til firmaet end ikke-mangfoldige teams. INKLUSION GAVNER ALLE Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning gennemførte i 2012 et forskningsreview for at finde ud af, hvordan det påvirker alle elever, at elever med særlige behov går i henholdsvis specialtilbud eller inkluderende klasser. En af konklusionerne var, at det kan gavne både almindelige elever og elever med særlige behov fagligt og socialt, når de sidste inkluderes på en god måde. SKOLEBØRN · 2015 · Maj 7 er for alle DET KAN SKOLEBESTYRELSEN GØRE 1. S tart med at få et overblik over, hvordan det går med inklusionsindsatsen på skolen. Bed for eksempel jeres skoleleder om at redegøre for det og tag et kig på trivselsundersøgelser, karaktergennemsnit mv. (Find det blandt andet i Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem, LIS) 2. F ormulér et princip, der udstikker rammen og retningen for skolens arbejde med inklusion – gerne med succeskriterier, som I kan følge op på. På www.inklusionsklar.dk kan du finde et eksempel på et princip til inspiration. Det er en god idé at inddrage alle parter på skolen i processen. 3. S pørg skolelederen, hvordan han/ hun vil udmønte princippet i praksis, og følg løbende op på om succeskriterierne opnås. 4. S e på skolens budget og forhold jer til om der prioriteres nok til inklusionsindsatsen. 5. F å de andre forældre med ved eksempelvis at lave en folder med information om skolens inklusionsarbejde og deres ansvar eller tag initiativ til særlige forældremøder om inklusion. VIDSTE DU AT…. Næsten halvdelen af landets skolebestyrelsesformænd mener, at der er behov for flere ressourcer til inklusionsarbejdet på deres skole. Skole og Forældres undersøgelse blandt 442 skolebestyrelsesformænd i januar 2015. Mange af de metoder, som udvikles for at inkludere børn med særlige behov, gavner faktisk alle elevernes læring, viser erfaringerne fra skoler rundt om i landet. Alle børn har jo deres særlige udfordringer og styrker, og hvis der tages udgangspunkt i det, lærer de bedre. I bund og grund handler det ”bare” om undervisningsdifferentiering. Samtidig kan inklusionsarbejdet også sætte fokus på trivslen i klassen generelt, mener Jørn Nielsen. ”Børn og unge i udsatte positioner bliver nogle gange beskrevet som skolernes ”salt”. Det betyder, at de er med til at fremhæve forhold, der rækker udover deres egne problemstillinger. Forhold, der skal tages vare på i forhold til samarbejdet, tilrettelæggelsen og organisering af de miljøer, som de optræder i,” siger han. Kompetencer til fremtiden På skoler, hvor det lykkes at skabe gode inkluderende miljøer, kan det give eleverne et forspring senere i livet. Kompetencer som at lade hinanden komme til orde og være god til at aflæse andre menneskers følelsesmæssige tilstand, er nemlig vigtigere at have end en høj intelligens og faglig kunnen, når der skal samarbejdes, viser en stor amerikansk undersøgelse af 700 mennesker, der skulle løse forskellige opgaver i grupper. Flere og flere virksomheder har da også fået øjnene op for fordelene ved en mangfoldig medarbejderstab, hvilket gør det vigtigere for fremtidens arbejdskraft at kunne samarbejde med mange forskellige typer af mennesker. En af de virksomheder, der fra start af, bevidst, har prioriteret forskelligheder, er en af verdens største og ældste it-virksomheder, IBM. “Det handler om at kunne se de ressourcer, der er i vores forskelligheder. Vi tror virkelig på, at hvis vi for eksempel sætter fem forskellige mennesker sammen for at besvare et spørgsmål, giver det mere innovation i forhold til, hvis vi satte fem ens mennesker sammen. Og innovation er jo det, vi skal leve af, så det giver klart mening for os,” fortæller HR-konsulent i IBM-Danmark, Hanne Emde til jobportalen StepStone. Kun 4 ud af 10 af de specialelever, der er blevet inkluderet i folkeskolens normalklasser, får ekstra støtte i undervisningen. SFI’s nye undersøgelse i 423 klasser på 165 skoler I N K LU S I O N NYE FILM OM INKLUSION TIL FORÆLDREMØDET OG NY GUIDE TIL SKOLEBESTYRELSEN WWW.INKLUSIONSKLAR.DK 8 Maj · 2015 · SKOLEBØRN S inklusionsindsatsen går ud over det faglige niveau i deres barns klasse. ”Nogle gange er der bekymring for, at forskelligheden i en klasse vil sænke det faglige niveau og ødelægge det pædagogiske miljø. Sådan behøver det ikke at være. Det er dokumenteret, at forskellighed kan være med til både at øge det samlede faglige niveau og berige eleverne på en lang række menneskelige områder,” siger psykolog Jørn Nielsen, der gennem mange år har arbejdet med børn med særlige behov og sociale problemstillinger og står bag flere bøger om emnet. Der ligger en vigtig opgave for skolerne i at gå i dialog med forældrene og få dem overbevist om, at inklusionsindsatsen er til gavn for alle børn, konkluderes det blandt andet i Undervisningsministeriets undersøgelse. Bekymring for fagligheden Resultaterne kan også være et udtryk for, at forældrene på et overordnet principielt plan finder inklusion vigtigt, men at de er mere skeptiske, når det angår deres eget barn. Dette underbygges af, at et stort flertal af forældrene er bekymrede for om Stort potentiale for forældreinddragelse Forældreundersøgelsen viser også ”et stort potentiale for yderligere forældreinddragelse.” Overordnet set vurderer forældrene, at deres indsats for fællesskabet i dagtilbud og skoler er af stor betydning, og at de gerne selv gør en indsats. De oplever dog ikke, at alle forældre støtter op på samme vis. Størstedelen af de deltagende forældre giver udtryk for, at de gerne vil bidrage yderligere til fællesskabet. De synes især, det er vigtigt at være opmærksom på, at de hjemme taler pænt om alle børn, og at alle er med til fødselsdage. De finder det endvidere vigtigt, at der er en god dialog mellem hjem og skole omkring børns udfordringer og om positive og negative hændelser for barnet, men også at børnene bliver i stand til at løse konflikter. Hver tredje forælder ser negativt på inklusion, viser stor undersøgelse. Det kan bunde i, at to ud af tre forældre ikke kender skolens tilgang til inklusion og ikke er klar over, at inklusionsarbejdet kan styrke deres eget barn, mener forskerne bag. Størstedelen af forældre til børn i folkeskolen prioriterer værdier som fællesskab og forskelligheder højt, men når de spørges om deres holdning til inklusion er mange mere negative. Det viser en undersøgelse blandt 5.575 forældre til børn i folkeskolen, foretaget for Undervisningsministeriet. Det kan bunde i, at forældrene ikke har en tydelig og klar forståelse af inklusion. Undersøgelsen viser nemlig også, at to ud af tre forældre ikke kender deres børns skoles tilgang til inklusion. “Det kan tyde på, at der forestår et ret stort informationsarbejde, hvis man ønsker, at forældrene skal trække på samme hammel i inklusionsindsatsen,” står der i rapporten. Der er ikke lavere trivsel i de klasser, hvor der går børn, der tidligere var henvist til specialtilbud, viser ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). AF MAJ CARBONI FOTO LARS BERTELSEN Forældre mangler information om inklusion I 2012 indgik regeringen og KL en aftale om at nedbringe antallet af elever, der går i specialskole eller specialklasse, fra 5,6 procent til 4 procent i 2015. Det drejer sig omkring 10.000 børn i følge Undervisningsministeriet. Der vil fortsat være børn, der bliver henvist til specialtilbud. SKOLEBØRN · 2015 · Maj 9 TEKST ULLA HINGE THOMSEN ILLUSTRATION MAI-BRITT BERNT JENSEN er for alle SKOLEBØRN ONLINE: Er dit barn særligt sensitiv? 7 gode råd til forældre og lærere Er der særligt sensitive børn i klassen? 10 Maj · 2015 · SKOLEBØRN I hver skoleklasse sidder i gennemsnit mindst fem særligt sensitive. Det er børn, der suger indtryk til sig i højere grad end andre og derfor har brug for lidt flere pauser og faste rammer. Får de det, har de meget at tilføre fællesskabet. A Andreas har en fin fornemmelse for andre menneskers følelser og interesserer sig brændende for sin omverden, som han stiller mange gode og næsten filosofiske spørgsmål til. Han bekymrer sig også meget om ting, der skal ske, er altid lidt beklemt de første dage i skole efter en ferie og vil ofte ikke med til fødselsdag i klassen. Ida er et rigtigt legebarn med mange venner, hun har en vidunderlig fantasi og er dygtig til at lære. Siden hun var lille, har hendes forældre kæmpet fortvivlede kampe med hende om tøj, der strammede. Hun går helt i spåner, når hun oplever uretfærdighed fra de andre børn, og hun farer op, når hun bliver irettesat af de voksne. Andreas og Ida er begge særligt sensitive. Et hot begreb, som man dårligt kan åbne en avis eller et magasin uden at støde på. Især forældre er interesserede i, om deres børns udfordringer, blandt andet i skolen, kan skyldes, at de er særligt sensitive, og en google-søgning på ‘særligt sensitive’ børn giver ikke mindre end 241.000 resultater på 0,32 sekunder. Trods interessen ved de færreste dog, hvad begrebet særligt sensitiv egentlig dækker over. Nogle tror, at det er en ny diagnose i stil med ADHD eller autisme, andre tror, at særligt sensitive børn er meget sarte, og atter andre, at de er allergiske over for noget i deres omgivelser. Medfødt og helt normalt At være særligt sensitiv er dog hverken en diagnose eller nødvendigvis et problem. Tværtimod kan det i mange tilfælde være en stor styrke, også for børn. Omvendt kan det også give en del udfordringer at være særligt sensitiv i en verden fuld af stimuli og høje krav om hurtighed og robusthed. Nogle særligt sensitive børn kan endda ende med at få angst og depression, fordi de bliver presset over evne eller omvendt, fordi de ikke bliver hjulpet til at overvinde sig selv og klare sig i verden, som den er. Det var den amerikanske psykolog Elaine Aron, forfatter til bøgerne Særligt sensitive mennesker og Særligt sensitive børn, der i midten af 1990’erne gjorde begrebet kendt. Hun havde fundet ud af, at hun selv var mere fintfølende end andre, og det gav hende en del udfordringer. Hun blev nemmere træt og udmattet af indtryk, og hun følte sig ofte mærkelig og forkert, fordi oplevelser, der tilsyneladende gled let hen over andre mennesker, påvirkede hende dybt. Elaine Aron gav sig til at forske i personligheds-trækket og fandt ud af, at det stammer fra nervesystemet og handler om, at man som særligt sensitiv opfanger flere indtryk og bearbejder dem dybere end andre. Ifølge Elaine Aron kan hver femte amerikaner betragtes som særligt sensitiv. Det tal anslår man i dag også gælder i Danmark, både for voksne og børn. At være særligt sensitiv er nemlig medfødt. Et barn bliver altså ikke særligt sensitivt, det er det fra fødslen og vil være det resten af livet. Overstimuleret i skolen I skoletiden handler mange særligt sensitive børns udfordringer især om, at de alt for ofte bliver overstimulerede. Alle de sanseindtryk, et skolebarn er udsat for i løbet af en dag, kan nemt blive for meget for et særligt sensitivt nervesystem, og barnet reagerer måske med at blive træt og ked af det og trække sig ind i selv eller omvendt ved at blive aggressiv og komme i konflikt med både voksne og børn. Som forælder kan man ofte opleve, at barnet holder det hele kørende, mens det er i skole og fritidsordning, for derefter at smelte fuldstændig ned, når det endelig kommer hjem. Derfor er særligt sensitive børn sjældent et ‘problem’ for skolen. Tværtimod har de meget at tilføre fællesskabet. De fungerer nemlig som præcise små barometre på, hvordan det føles at være i klassen, og er ofte de første til at reagere på larm, forstyrrelser eller sociale kurrer på tråden. De også tit empatiske, grundige og har en udpræget sans for detaljer, hvilket alt sammen er gaver til såvel det faglige som det sociale i klassen. Hvis børnene vel at mærke er i balance. Hvis de konstant er overvældede og overstimulerede og simpelthen har et system, der kører i over drive, får hverken de selv eller andre glæde af deres særlige sensitivitet. Tværtimod kan de ende med at blive stressede eller i værste fald angste – helt unødvendigt. Ingen særordninger Forebyggelsen mod det scenarie handler hverken om at pakke barnet ind i vat eller presse det til at blive mere robust eller fremadbusende. Særligt sensitive børn er normale og kan og skal leve i verden, som den er – det gælder også skolen. Derfor skal de ikke have særordninger eller tages ekstra hensyn til, hverken derhjemme eller i skolen. Det har de heller ikke brug for. Hvad de derimod har brug for, er ofte ekstra tid, faste rammer, ro, mulighed for pauser, lempelige overgange og rolig irettesættelser. Alt sammen tiltag, som ikke koster noget, ikke skader nogen, og som også de ikke særligt sensitive børn vil have stor gavn af. Og så har de brug for voksne, der kender deres særlige træk og signalerer, at de er gode nok, præcis som de er. Ligesom de andre 20 børn i klassen. Kilder: Elaine Aron: Særligt sensitive børn, Borgen, Ulla Hinge Thomsen: SÆRLIGT SENSITIV – Guide til det gode liv, Rosinante. SKOLEBØRN · 2015 · Maj 11 er for alle Hjælp de angste skolebørn Angst er den mest almindelige form for psykisk lidelse hos børn og unge. Et barn med angst har det skidt, risikerer at blive isoleret og kan ende med slet ikke at komme i skole. Læs her, hvordan forældre og skole sammen kan spotte og hjælpe de angste børn. TEKST ULLA HINGE THOMSEN ILLUSTRATION MAI-BRITT BERNT JENSEN D De gør ikke meget væsen af sig. Sidder måske mest og dagdrømmer i timerne og tuller rundt for sig selv i frikvartererne. Lige indtil den dag, hvor deres stol pludselig har stået tom i flere dage eller uger i træk. Og så er problemet blevet meget svært at løse. Problemet hedder angst, og det er ifølge Angstklinikken på Århus Universitet den mest udbredte psykiske lidelse blandt børn og unge. For hvert tiende barn bliver angsten så alvorlig, at den forstyrrer barnets liv og udvikling. “10-15 procent af børnene på en årgang får angst på et eller andet tidspunkt. Alligevel er det ikke den mest synlige lidelse, for angste børn reagerer ofte ikke på en måde, der forstyrrer eller tiltrækker opmærksomhed, og deres symptomer er mange gange for lette til, at de kommer videre i psykiatrien, også selv om de er blevet spottet,” siger psykolog Charlotte Høyrup, der arbejder med angste børn i sin private klinik. Hos Skole og Forældres Forældrerådgivning mærker man også, at angst er et problem, der fylder hos skolebørn og deres forældre. “Vi har ikke præcise tal, men vi har hver uge forældre, der henvender sig med problematikken,” siger Charlotte Broe, der er koordinator for Forældrerådgivningen. Angst ødelægger Det er ganske normalt at have udviklingsangst i løbet af en barndom, men for nogen bliver angsten hængende og får for stor en indflydelse på barnets hverdag. Så stor, at det for 12 Maj · 2015 · SKOLEBØRN eksempel ikke kan deltage i hele skoledage, klassefester, lejrskole – i det hele taget leve et helt normalt børne- og familieliv, fortæller Charlotte Høyrup. I sidste ende kan hverdagen blive så svær, at barnet slet ikke vil i skole. “Vi møder typisk børnene, når de har udviklet en decideret skolefobi og nægter at gå i skole, og det er et stort problem,” siger Charlotte Broe. Et højt skolefravær gør det nemlig svært at følge med i skolen fagligt og socialt, og jo længere barnet har været væk, desto sværere bliver det at komme tilbage. “Derfor er det også så vigtigt, at både forældre og skoler lærer at spotte de angste børn, så de kan få hjælp – for der er hjælp af få,” understreger Charlotte Høyrup. Spot angsten Angste børn råber ikke nødvendigvis op, men tegn som dårlige skolepræstationer, koncentrationsbesvær, dagdrømmeri, søvnproblemer, sociale problemer samt fysiske symptomer som ondt i maven, kvalme og hovedpine er blandt de tegn, vi som voksne skal se efter. Samtidig er det alle symptomer, som kan være udtryk for andet end angst, så det er vigtigt at tale med barnet om, hvad de handler om. Også skolen skal på banen så hurtigt som muligt, SKOLEBØRN ONLINE: Læs historien om Isabella, der fik angst for at komme i skole, men fik et normalt skoleliv med enkle redskaber. hvis der er mistanke om, at et barn har angst. “Når det er i skolen, at barnet har det svært, er det vigtigt, at det er dér, man arbejder med det. Så det bedste råd til forældrene er at tage fat i skolen og spørge, hvordan den kan hjælpe. Sundhedsplejersken eller AKT-læreren er eksempler på ressourcepersoner, der kan hjælpe, foruden ens egen læge og eventuelt en privatpraktiserende psykolog,” foreslår Charlotte Høyrup. Også hos Forældrerådgivningen er skoleinvolvering et råd, forældrene får. “Vi siger altid, at de skal få hjælp til deres børn, og at de skal holde kontakten med skolen. Måske kan et gruppearbejde foregå hjemme hos det barn, der ikke går i skole. Det kan blive alt for svært at komme tilbage, hvis man har været for længe væk,” siger Charlotte Broe. Cool Kids har en succesrate på 80 procent. Det betyder ikke, at børnene aldrig bliver angste igen, men at de har redskaber, som de kan falde tilbage på, næste gang noget bliver svært. Programmet findes også i en skoleversion, som for eksempel AKT-lærere kan bruge. Selv om børnene ikke har mulighed for at komme i et helt forløb med Cool Kids, kan de voksne omkring et barn med angst godt arbejde med principperne. Charlotte Høyrup opfordrer også til åbenhed i klassen. “Hvorfor ikke lave et helt tema om angst? Børn kan godt forstå, at deres kammerat har det svært med noget bestemt, især hvis de får det at vide,” siger Charlotte Høyrup. Find Forældrerådgivningen på Forældreraadgivningen.dk Læs mere om Cool Kids på Cool-kids.dk Behandling på skoler Som psykolog arbejder Charlotte Høyrup i privat regi med programmet Cool Kids, som er tilpasset danske forhold af Angstklinikken på Århus Universitet, og som også nogle kommuner er begyndt at tage ind i PPR-regi (Pædagogisk Psykologis Rådgivning, som er gratis, red.) “Det er et program, hvor vi har fokus på at snyde angsten med det, vi kalder ‘modig adfærd’. Vi ser sammen med barnet på, hvad det er, barnet ikke tør, og så øver vi det med små skridt, så barnet får nogle sejre – og nogle belønninger,” fortæller Charlotte Høyrup. SKOLEBØRN ONLINE: 7 tegn på, at et barn har angst Hvilken type angst kan børn få? “Mobning og dårlig klassedynamik kan påvirke ængstelige børn, derfor er det vigtigt, at vi ser på kammeratskabet i klassen som en del af det at arbejde med angst, ” siger psykolog Charlotte Høyrup. SKOLEBØRN · 2015 · Maj 13 er for alle Pas godt på Peter, han er højtbegavet I hver skoleklasse sidder der et eller to børn, der har så høj begavelse, at det kræver ekstra af lærerne at udfordre dem og undgå, at de mistrives og underyder. TEKST ULLA HINGE THOMSEN ILLUSTRATION MAI-BRITT BERNT JENSEN P Prøv at forestille dig, at du skulle sidde i en lufthavn og vente på et fly i otte timer – hver dag. I en ny bog, Højtbegavede børn i skolen – udfordring og inklusion i praksis, beskriver en pige sin skolegang netop sådan. Hun er højtbegavet, hvilket vil sige, at hun har en IQ på 125 eller derover, et træk hun deler med hver 20. barn. Det betyder, at hun sandsynligvis er den eneste i klassen. Så ud over, at hun keder sig, mangler hun også nogen at spejle sig i og tale med. “Højtbegavede børn kan føle, at deres ord bare daler til jorden, når de siger noget, fordi ingen fanger dem og giver dem respons. Som den lille dreng i 0. klasse, der står fast på, at den ene type dinosaur ikke kan være med i samme leg som den anden, fordi de levede i forskellige tidsperioder. For ham er det alvor, for hans kammerater er det bare en dinosaur,” siger Rasmus Welling, der ligesom sin kone Mette, som han har skrevet bogen sammen med, har lærerbaggrund. Store udsving Højtbegavede mennesker er en stor ressource i et samfund, der skal leve af viden og innovation. Derfor – og fordi der ligger en risiko for alvorlig mistrivsel i skoleårene – er det ifølge Rasmus Welling nødvendigt at spotte de højtbegavede børn, gerne så tidligt som muligt. “De har en række kendetegn, som har positive og negative sider, og disse hænger uløseligt sammen. Hvis børnene trives, er 14 Maj · 2015 · SKOLEBØRN trygge og i flow, kommer de positive sider til udtryk, og hvis de er i mistrivsel, utrygge eller trætte, kommer de negative. Sådan er det for alle børn, men der er større forskel på de to yderpunkter for de højtbegavede,” siger Rasmus Welling. På positivsiden er, at de højtbegavede børn lærer nyt stof hurtigt. “De har en ekstremt høj læringskurve, og det er jo fedt i en skolesammenhæng, at de har så hurtig forståelse og ikke har brug for megen repetition.” Den negative side af det er, at børnene vænnes til at kunne tingene i første eller andet forsøg. “Det at være vedholdende, til opgaven er løst, lærer de ikke, og mange af dem går igennem folkeskolen uden at blive udfordret eller skulle lave lektier,” siger Rasmus Welling. I værste fald kan det betyde, at de højtbegavede børn får svært ved at klare sig på ungdomsuddannelserne og senere på de videregående uddannelser, fordi de simpelthen ikke har lært at lære. De højtbegavede børn har også en social følsomhed, som både kan være en styrke og svaghed. “De kan være gode til at finde kompromiser i konflikter, og de har ofte stor empati og gode lederevner. Men når de IKKE har overskud, kan de have SKOLEBØRN ONLINE: Hvad kendetegner højtbegavede børn? Gode råd til lærere og forældre meget svært ved at rumme, at andre bryder reglerne, og få nedsmeltninger over noget, som andre børn trækker på skuldrene af.” En minoritet i folkeskolen Nogle forældre vælger at tage deres højtbegavede børn ud af folkeskolen og sende dem på private skoler, hvor de kan blive udfordret fagligt og være sammen med ligesindede. Det kan give god mening for det enkelte barn, men folkeskolen er for alle, også de højtbegavede børn. Og det giver god mening, at de er der, mener Rasmus Welling. “De er en minoritet, og det vil de være resten af livet. De skal kunne gebærde sig sammen med andre mennesker og følge de normer, der er i en social gruppe.” Omvendt skal samfundet – og folkeskolen – også rumme minoriteten. Og hvis man spotter børnene tidligt, kan det sagtens lade sig gøre, mener Rasmus Welling. “Dybest set handler det om undervisningsdifferentiering. Det gælder om at skabe et læringsrum, hvor vi behandler børn ens ved at behandle dem forskelligt.” SKOLEBØRN · 2015 · Maj 15 er for alle Præsentationsrunde fremmer forståelsen i forældregruppen Når forældre på Hellerup Skole præsenterer deres barn og fortæller om barnets styrker og udfordringer, bliver det tydeligere for de andre forældre, hvordan de kan bakke op om barnet og tage hensyn til det. AF PERNILLE MATTHIESEN, LÆRINGSKONSULENT FOTO MAJ CARBONI D er er forældremøde i en klasse på Hellerup Skole. En far til en dreng med særlige behov rejser sig op. Hans søn er netop kommet ind i klassen fra en anden skole. Faderen rømmer sig og går så i gang med en lille fortælling om sin søn. Han fortæller, hvad sønnen er god til, og hvad han har svært ved. De andre forældre lytter og stiller spørgsmål. Inklusion handler om deltagelse, forskellighed og mangfoldighed. Forældrenes oplevelser af og perspektiver på det enkelte barn er vigtigt at få frem, for at skabe så mange nuancer af barnet som muligt. Åbenhed i forældregruppen har afgørende betydning for inklusionen. 16 Maj · 2015 · SKOLEBØRN ”Når vi vil inklusion, er det afsindig vigtigt, at vi har forældrene med. De spiller en meget stor rolle, når de er aktive,” siger Dorte Tostenæs, der er pædagog i Hellerup Skoles inklusionstilbud Nordstjernen. Fortæl også om styrker På et tidspunkt ankom syv nye børn i forskellige klasser i indskolingen. Her gav det god mening, at de nytilkomne forældre fortalte om deres børns styrker og udfordringer, så de andre forældre fik en forståelse for de nye børn. De nye forældre var alle med på at rejse sig op og fortælle om deres barn, men nogle var usikre og nervøse på forhånd. For det er sårbart, når man er forældre til et barn, som har en historie, som for eksempel handler om at slå andre børn. ”Forældrene er helt med på, at det er vigtigt at sende et signal om, at de er kommunikerende. Så grundlæggende kan alle se det meningsfulde i at fortælle om deres børn. Men ingen synes, det er nemt,” supplerer Rasmus Fangsø, der er pædagogisk koordinator i Nordstjernen og arbejder med det særlige forældresamarbejde på Hellerup Skole. Derfor havde Nordstjernens lærere og pædagoger på forhånd talt med de nye forældre om, hvordan de kunne gribe det an. ”Vi havde talt om, at de både skulle fortælle om deres barns udfordringer, men i lige så høj grad om deres kompetencer. Der er for eksempel børn, som er kolossalt dygtige til at konstruere og bygge ting eller til at få idéer, som kan inspirere andre. Og det er rigtig vigtigt at holde balancen mellem konfliktstoffet og de særlige kompetencer, børnene har,” siger Dorte Tostenæs. Forældrene kan også få formidlet nogle helt praktiske beskeder som: ”Mit barn har det svært med at tage øjenkontakt, men han hører jeres besked alligevel” eller ”hvis min søn er med til fødselsdag, får han måske brug for at gå lidt ud, hvis det bliver for meget for ham”. Kommunikation gør det nemmere Forældrenes indstilling og deres åbenhed er generelt vigtig for stemningen og trivslen i alle klasser. Og når det handler om at inkludere børn med særlige behov i folkeskolen, har forældrene en endnu vigtigere position. Forældre kan ved deres positive omtale af andre børn i klassen eller institutionen medvirke til at styrke fællesskaberne mellem børnene. Den positive omtale fra forældre kan styrkes, hvis der på forhånd er skabt en god dialog mellem forældrene ”Vi har brug for, at forældrene til børn med særlige behov hjælper os med at bygge bro til de øvrige forældre,” påpeger Rasmus Fangsø. ”Hør her, hvis I kommunikerer med hinanden, vil det her gå nemmere. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et barn for eksempel kan være med til en børnefødselsdag, så ring til forældrene og spørg,” siger Rasmus Fangsø. ”Vi kan se, at de øvrige forældre får en forståelse for det enkelte barn og i højere grad bliver omsorgsfulde, stiller spørgsmål og tilbyder deres hjælp i stedet for at fokusere på, at noget er for dårligt eller underligt. Og det er ofte det, man som forældre til et barn med særlige behov har brug for. Vi oplever, at de bliver glade og bevægede, når andre spørger og viser omsorg,” siger Rasmus Fangsø. Tip: PRÆSENTATIONSRUNDE FOR ALLE FORÆLDRE På mange skoler er det de forældre, som har børn med særlige behov, der præsenterer deres barn for de andre forældre. Men sådan behøver det ikke kun at være. Der kan med fordel laves en præsentationsrunde, hvor du som forældre for eksempel fortæller om dit barns familieforhold og fritidsinteresser. Du kan også fortælle om dit barns styrker, udfordringer eller hvis dit barn har særlige behov, som kan være vigtige for alle at kende til. På den måde kan I som forældregruppe blive opmærksomme på, hvilke børn der er i klassen, og om der er noget, I skal tage hensyn til. Samtidig kan det hjælpe jer til, at det bliver almindeligt at tale åbent med hinanden, når nogle børn har udfordringer. Artiklen er udlånt fra Undervisningsministeriets forældreportal www.emu.dk/omraade/gsk-forældre SKOLEBØRN · 2015 · Maj 17 er for alle Kurven er knækket I Herning Kommune har inklusion i syv år været et prioriteret indsatsområde, som institutioner, skoler og PPR arbejder tæt sammen om. Det har øget både trivslen og fagligheden for alle elever. 18 Maj · 2015 · SKOLEBØRN AF SUZETTE FROVIN FOTO CHRISTIAN BRANDT S Siden 2008 har inklusion stået højt på den politiske dagsorden i Herning Kommune. I et tæt og målrettet parløb mellem skoler, daginstitutioner og PPR har lærere, pædagoger og fageksperter arbejdet på at inkludere flere børn i normaltilbud. For mange af de børn, der tidligere blev henvist til specialtilbud, har skolestarten vist sig at være særlig sårbar. Derfor har kommunen afsat ekstra midler til holddeling i 0. – 3. klasse, ligesom der er mulighed for særlige støttetimer til de børn, der har brug for det. ”Efterhånden som børnene rykker op på mellemtrinet, bliver behovet mindre, hvis vi lykkes med inklusionsindsatsen de første skoleår. Derfor er det helt afgørende af, at vi giver så mange børn som muligt en god og tryg start på livet i skolen. Det gør vi blandt andet ved at sikre de rigtige rammer omkring børnene,” siger Bo Meldgaard, leder for Center for Børn og Læring i Herning Kommune. Børnene har det godt Lærere og pædagoger i indskolingen samt et mindre antal lærere i mellemskolen og udskolingen har været igennem et særligt tilrettelagt kompetenceudviklingsforløb i specialpædagogik. Forløbet har givet de ansatte viden og redskaber til at arbejde med inklusion i praksis. Med 34 skoler i kommunen er der stor forskel på, hvor meget inklusion fylder på den enkelte skole. Det vil derfor fremover være op til skolelederne at vurdere, om der behov for at tilbyde nye pædagoger og lærere på kompetenceudvikling i inklusion. Herning Kommune har fra begyndelsen ønsket, at inklusionsindsatsen skulle sættes ind i en evidensbaseret ramme. Alle kommunens skoler bruger således LP (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) eller PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) som metodisk tilgang, og syv år senere ser indsatsen ud til at bære frugt. ”Når vi måler på børnenes trivsel og faglige niveau, ligger vi faktisk bedre i dag, end vi gjorde tidligere. Vi oplever på mange måder, at inklusionsarbejdet er en gevinst for hele klassen blandt andet, fordi muligheden for at dele klasserne op i mindre enheder kommer alle børnene til gode,” siger Bo Meldgaard. SKOLEBØRN · 2015 · Maj 19 er for alle Vilje til inklusion Inklusionsprojektet blev ikke sat i søen, fordi kommunen akut havde brug for at spare på specialområdet. I stedet skete det ud fra et ønske om at give plads til så mange børn som muligt i folkeskolen. At det har kostet blod, sved og tårer undervejs lægger Bo Meldgaard ikke skjul på. ”Vi vidste fra begyndelsen, at det ville kræve noget af os allesammen, fordi vi skulle skabe plads til børn, som tidligere blev visiteret til specialtilbud. Derfor har det været så vigtigt for os, at vi klædte alle medarbejdere så godt på som muligt til at løfte opgaven, og jeg er mere end tilfreds med, hvor langt vi er nået,” siger Bo Meldgaard. Han fremhæver, at det desuden har været afgørende for projektets succes, at satsningen på inklusion har stået højt på den politiske dagsorden fra begyndelsen, og at byrådet har afsat ekstra ressourcer både til støtte til børnene og til kompetenceudvikling af medarbejdere. Samarbejde på tværs Inklusionsindsatsen i Herning Kommune bygger på en tro på, at alle børn har ret til at være en del af fællesskabet. For børn, der bliver visiteret til specialtilbud og senere vender tilbage til normaltilbud, kan det være vanskeligt at finde en plads i fællesskaber. Derfor er der ifølge Bo Meldgaard god ræson i at skabe plads til så mange børn i normaltilbud som muligt. Her spiller det tætte samarbejde mellem skoler, daginstitutioner og PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) en stor rolle. En ny visitationsprocedure betyder nemlig, at børnehaven skal lave en redegørelse til skolen om, hvordan de i institutionen har arbejdet med et barn med særlige behov. På den måde kan skolen tage over og arbejde videre med og støtte barnet allerede fra 1. skoledag. Kontinuiteten giver ro omkring barnet og gør inklusionsarbejdet lettere på sigt. Den ro, som Herning Kommune arbejder på at skabe omkring børnene, kan imidlertid vise sig at blive udfordret af skolereformen. Bo Meldgaard, der selv er læreruddannet, vurderer, at inklusionsbørnene kan få svære kår, hvis ikke skolerne er særligt opmærksomme. ”Nogle børn bliver helt klart påvirket af, at skoledagen er blevet længere, og at der er mindre struktur end tidligere. For de børn kan der være brug for at skabe ekstra pauser til at lade op i løbet af dagen. Det gælder ikke mindst de børn, der er en del af inklusionsindsatsen, fordi de i forvejen har brug for ro og struktur for at trives,” siger Bo Meldgaard. Viden skaber velvilje Fra begyndelsen har Herning Kommune lagt vægt på, at 20 Maj · 2015 · SKOLEBØRN ”Vi oplever, at inklusionsarbejdet er en gevinst for hele klassen.” Bo Meldgaard, leder af Center for Børn og Læring. inklusion skal ske i tæt dialog med forældrene. Kendskab giver venskab, siger de i Herning, og det er ikke tilfældigt, for skolerne oplever, at inklusionsbørnene får længere snor af både børn og forældre, når alle er velinformerede. Derfor gør skolerne meget ud af at orientere forældrene så tidligt som muligt, hvis et barn i klassen har særlige udfordringer. Samtidig foregår inklusionsarbejdet altid i et tæt samarbejde med barnets forældre. ”Lærere, pædagoger og forældre er nødt til at trække på samme hammel, hvis vi skal lykkes med inklusionsarbejdet. Det er vigtigt, at forældrene ikke bare bakker op, men også arbejder med samme mål som os i forhold til deres barn,” siger Bo Meldgaard. Kommunens egne eksperter, som fx PPR-medarbejdere, psykologer, socialrådgivere, kommer desuden på banen langt tidligere end før. Siden 2008 har målet være at flytte det faglige personale fra centrale kommunale kontorer ud på skolerne, hvor de arbejder sammen som såkaldte hjælpetropper. I dag bruger fag-eksperterne således mere af deres tid som sparringspartnere i institutionerne og ude på skolerne. Det betyder, at vejen fra problem til løsning er blevet kortere, fordi lærerne let kan komme i kontakt med og få støtte fra relevante fagpersoner. ”For os er inklusion ikke længere et strategisk indsatsområde, men snarere en værdi, vi forventer, alle kommunens skoler bygger på. Vi vil skabe en folkeskole for flertallet af kommunens børn, og vi har allerede vist, at det er muligt, hvis vi løfter opgaven i fællesskab,” siger Bo Meldgaard. En god start på dagen Lærer Birthe Lissner møder 10 min. før skoledagen begynder. På Smartboardet kan eleverne se, hvilke fag de skal have, og hvilke opgaver de skal arbejde med i løbet af dagen. ”Tydelighed og forudsigelighed skaber ro i klassen, fordi børnene ved, hvad de skal, og hvilke forventninger jeg har til dem i løbet af dagen. Samtidig kan de spørge ind til de ting, de er usikre på og forberede sig på dagen, der kommer.” Tidlig indsats inklusion er en made at tænke pa På Engbjergskolen i Herning har lærere, forældre og elever gennem de seneste syv år arbejdet sammen om gøre børnenes forskellighed til en styrke. Skoleleder Elise Cramon beskriver inklusionsindsatsen som en værdi, der gennemsyrer både lærernes daglige arbejde og samarbejdet med alle skolens forældre. Hvis et barn udebliver, kontakter skolen forældrene for at høre, hvorfor barnet ikke kommer i skole. På et møde lægger lærere og forældrene sammen en handlingsplan for barnet. Der holdes løbende statusmøder med forældrene – og i nogle tilfælde børnene – indtil der igen er faldet ro på. Rummelighed ”For os handler inklusion ikke kun om diagnoser, men om at vi kan rumme så mange forskellige børn i skolen som muligt. Vi er efterhånden lykkedes med at skabe en kultur, hvor både lærere, elever og forældre ser forskellighed som en styrke både for det enkelte barn og for fællesskabet,” siger Elise Cramon. SKOLEBØRN · 2015 · Maj 21 er for alle Med ærlighed kommer man længst Børnene ved godt, de er forskellige. Derfor er åbenhed i klassen et afgørende princip i inklusionsindsatsen. Snart kommer en autisme-konsulent på besøg i 3.a og fortæller om autisme. Viden skaber mere rummelighed for de kammerater, der nogle gange har det svært. 22 Maj · 2015 · SKOLEBØRN Højt informationsniveau ”Hvis dit barn skal fungere i klassen, er det vigtigt, at hele gruppen fungerer. Det er vores primære budskab til forældrene, fordi vi ved, at forældre potentielt kan tale børn ud af klassen. Vi understreger over for forældrene, at både klassens, men også den enkelte elevs trivsel er en fælles opgave,” siger Elise Cramon. Hvis en elev har særlige behov, informerer skolen alle forældre så tidligt som muligt i forløbet. Det kan være på årlige forældremøder, men det kan også være til ekstraordinære fyraftensmøder. Når forældrene er velinformerede, kan de bedre støtte op om fællesskabet i klassen. Fokus på overgange Engbjergskolen arbejder systematisk med overgangen fra børnehave til skole. Lærerne har en samtale med pædagogerne i børnehaven om den gruppe af børn, der skal starte i skole. Hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende, holder skolen og institutionen et overdragelsesmøde sammen med barnets forældre. Samtidig har skolen sat tid af til, at den kommende klasselærer kan tage på besøg i børnehaven for at lære børnene at kende. Birthe Lissner havde således 10 timer i børnehaven, inden hun blev klasselærer. Mentorordning Når der kommer nye elever i klassen, udpeger læreren 1-2 klassekammerater som mentorer for den nye elev. Deres opgave er både at vise eleven rundt på skolen og at hjælpe med, at eleven falder til i klassen. Samtidig giver det mentorerne en anderledes og ny udfordring, som de vokser med. Barnets forældre er medaktører Samarbejde med barnets forældre er afgørende for inklusionsarbejdet. På Engbjergskolen ser de forældrene som medaktører. Lærere og forældre mødes til løbende status- og opfølgningsmøder for i fællesskab at sætte mål for arbejdet med barnet. Alle møder følges op af et skriftligt referat, hvor det tydeligt fremgår, hvilke aftaler forældre og lærere har lavet på mødet. Det sikrer en fælles forståelse i samarbejdet mellem skole og hjem. SKOLEBØRN · 2015 · Maj 23 er for alle Børn skal lære, at de ikke altid kan komme forrest i køen Godt fællesskab i klassen handler om, at børn har ret til at være som de er, men også pligt til at give plads til andre. Voksne - både forældre, lærere og pædagoger - skal blive bedre til at sætte tydelige grænser for børn for at nå derhen, mener psykolog og forfatter John Aasted Halse. TEKST ANDERS KLEBAK ILLUSTRATION PERNILLE MÜHLBACH N år børn ikke gider hjælpe med at rydde af bordet efter aftensmaden og i stedet sætter sig hen til iPad’en, sker det ofte uden andre konsekvenser end et opgivende skuldertræk fra far og mor. Men hvis grænserne flyder derhjemme, og børnenes behov altid kommer i første række, får de svært ved at indgå i et fællesskab som en klasse, mener psykolog og tidligere formand for Børns Vilkår, John Aasted Halse. I hans nye bog Den nødvendige opdragelse slår han til lyd for, at voksne skal være tydelige og turde sætte grænser. Gennem sit arbejde som psykolog møder han mange forældre, der føler sig usikre i forhold til deres børn, som vil forhandle alt fra sengetider til huslige pligter. “De voksne er bange for at være konsekvente og tage voksenrollen på sig. De er usikre på at sætte grænser og bliver eftergivende for at bevare den gode stemning. Det betyder, at børnene ikke lærer, at der er nogle ting, som de bare skal,” siger han. Og det samme billede kan lærerne berette om i skolen. Der er 24 Maj · 2015 · SKOLEBØRN ikke langt mellem historier i medierne om, hvor galt det står til i klasseværelserne. En stadig større gruppe elever taler grimt og mangler respekt for både læreren og klassekammeraterne - og undervisningen lider under det. “Rummelighed og fællesskab i klassen handler både om, at der skal være plads til alle med hver deres særheder, men også, at man skal give plads til andre, og at det hele ikke handler om én selv. Det er altså både ret og pligt i det. Men voksnes usikkerhed i forhold til opdragelse medvirker til, at nogle børn ikke helt forstår pligtdelen,” siger han. Opdragelse er et fælles ansvar John Aasted Halse mener, man skal tage både forældres og læreres frustrationer alvorligt, men han understreger samtidig, at forældrene ikke alene har ansvaret. Når børnene har problemer med at forstå reglerne i fællesskaber, handler det nemlig ikke kun om, hvad der foregår i hjemmet. “Selvfølgelig er forældrene de vigtigste voksne, men børn bruger det meste af deres vågne tid sammen med andre voksne end deres forældre. Derfor er det i høj grad relevant at se nærmere på, alt den tid børnene tilbringer med lærere og pædagoger,” siger han. Men burde børnene netop ikke være sande mestre at begå sig i fællesskaber, når de bliver sat sammen med fremmede børn og voksne, allerede før de kan tale og gå? Jo, men på både godt og ondt, vurderer John Aasted Halse. Børnene udvikles socialt i børnehaven. De får slebet nogle hjørner af og lærer om forhandling og kompromisser. “Men bagsiden af medaljen er, at de bruger så meget tid i institutionen, at de bliver meget optagede af at være på hele tiden, at være den der bestemmer og kæmpe om de voksnes opmærksomhed,” siger han. Skyttegravskrigen mellem lærere og forældre bør derfor stoppe. Når børnene har svært ved at sidde stille i skolen, kan det ikke blot tørres af på forældrene, og når barnet taler grimt ved middagsbordet, skyldes det ikke slappe regler i skolen. “Opdragelse er et fælles ansvar mellem de voksne, som barnet har kontakt med i sin opvækst. Det nytter ikke, at læreren ringer hjem til forældrene og siger: Vil I godt sørge for, at lille Jacob taler pænt til mig. Den opgave må læreren selv stå for. Omvendt skal forældrene selvfølgelig understøtte lærerens autoritet ved at fortælle barnet, at i skolen, er det læreren, der bestemmer,” siger han. Voksne og børn er ikke ligestillede Vi har de seneste år været vidne til en positiv udvikling, hvor børn ikke længere opfattes som en “slags mennesker”, men som mennesker, hvis følelser, tanker og fornemmelser skal anerkendes på lige fod med voksnes. Men selv om den anderkendende tilgang til børn er et stort skridt fremad, skaber den en kortslutning hos mange voksne, mener John Aasted Halse. “Problemet opstår, når voksne, i deres iver efter at være anerkendende, forveksler ligeværd med ligestilling. For børn og voksne er ikke ligestillede. Det giver helt enkelt ikke mening at påstå, at en 10-årig ved lige så meget som en voksen,” siger han. I hverdagen kommer det til udtryk i, at voksne tillader, at alt kan diskuteres og forhandles. Hvis barnet ikke har lyst til at overholde en aftale, så undgår forældrene konflikten, fordi de er bange for at være konsekvente og straffe. Og i klassen kommer det til udtryk som, at rummeligheden ikke har nogen grænser. Men, at tage voksenrollen på sig handler netop om at være tydelig i, hvad der er til forhandling og hvad der ikke er til forhandling og det indebærer også, at det skal have konsekvenser, når barnet bryder en aftale. John Aasted Halse mener ikke, at der er tale om at vende tilbage til gammeldags opdragelse med straf og kæft og trit. Men dog tilbage til retning. “Vi skal ikke tilbage til autoritær børneopdragelse. Børn SKOLEBØRN har ret til at blive set og hørt, ONLINE men det er ikke det samme som, at de skal have deres 3 gode råd til vilje altid. Voksne skal være forældre autoriteten, som gennem handlinger og viden viser retningen,” siger han. Og pointen er, ifølge John Aasted Halse, at man netop ved at turde være konsekvent, lærer børn om pligterne i forhold til fælleskab - og altså også rummeligheden i klasseværelset. “Barnet skal vide, at der skal være plads til dig, og det er i orden, at du nogle gange har krudt i røven, men du skal vide, at du ikke kan komme i forrest i køen altid, og du skal tage hensyn til de andre,” siger han. SKOLEBØRN · 2015 · Maj 25 skole Kort nyt fra skoleverdenen Kun 15% FOTO L ARS BERTELS EN TE K S T M A J C A RB ONI af eleverne svarer, at lærerne ”meget tit” møder præcist til undervisningen. Resten svarer, at det sker i mindre grad. Kilde: Den nationale trivselsmåling 26. januar til 24. marts 2015 Danskere: Familier skal have mere tid til børnene Fire ud af ti danskere mener, at børnefamilier burde have ret til at gå på deltid, mens børnene er nul til seks år. 11% af danske børnefamilier har hver dag svært ved at få arbejde og familieliv til at hænge sammen. 42% har svært ved det engang i mellem. 6% har aldrig svært ved det. Kilde: Undersøgelse foretaget blandt næste 5.000 børnefamilier af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 Tidlig indsats virker Børn af forældre, der ingen uddannelse har, drikker for meget eller har fået en dom, har større risiko for at blive kriminelle, viser en ny undersøgelse fra SFI, der har fulgt mere end 3.000 børn født i 1995. Den gode nyhed er, at hvis der er gode ressourcer i skolerne og i børnenes netværk, der kan give dem livsglæde i 11-årsalderen, nedsætter det risikoen for, at de senere begår ungdomskriminalitet. 26 Maj · 2015 · SKOLEBØRN TRIVSELSUNDERSØGELSE: GLADE BØRN, MEN MEGET LARM Langt de fleste børn trives godt i skolen og har et godt forhold til deres lærere og klassekammerater, men der er også god plads til forbedring. Det viser den første store nationale trivselsundersøgelse, som Undervisningsministeriet har fået lavet som et skridt på vejen til at opnå øget trivsel i folkeskolen, der er et af målene i folkeskolereformen. Cirka 470.000 elever fra 0.-9. klasse har deltaget i undersøgelsen. Uro og usikkerhed Ro i klassen er et af de områder, som undersøgelsen viser, at der skal gøres noget ved. Knap en tredjedel af eleverne fra 4.-9.klasse giver udtryk for problemer med at koncentrere sig i timerne og 19 procent af eleverne synes ikke altid, det er let at høre, hvad læreren siger. Et andet fokuspunkt er, at en tredjedel af eleverne ”altid”, ”for det meste” eller ”en gang i mellem” er bange for at blive til grin i klassen. Brug resultaterne til dialog og fremadrettede løsninger Som skolebestyrelse er det oplagt at bruge undersøgelsen som led i tilsynet med trivslen på skolen generelt samt på klasseniveau. Skolebestyrelsen skal være med til at sikre, at skolens værdiregelsæt, antimobbestrategi, ordensregler og principper fungerer i skolens hverdag og med undersøgelsen får bestyrelsen mulighed for, om nødvendigt, at agere på de fokusområder, som skolens elever har peget på som områder, med behov for øget fokus og forbedringer og dermed drøfte fremadrettede løsninger. Find jeres egen skole og klasse Landets skoler har adgang til deres egne resultater ved at logge ind i Informationsportalen (LIS), hvor man kan hente rapporter helt ned på klasseniveau, ligesom man kan sammenligne med resultaterne på landsplan. Der kan også dannes en læsevenlig rapport, som egner sig til præsentation af resultaterne for elever og forældre. Den nationale trivselsmåling vil fremover blive foretaget hvert år, så man kan følge udviklingen på både skole-, kommune- og landsplan. 23% af 15-årige drenge har prøvet at ryge hash, viser Skolebørnsundersøgelsen 2014, som Statens Institut for Folkesundhed står bag. Sådan går det med understøttende undervisning og faglig fordybelse på skolerne • F ire ud af ti skoler har opstillet konkrete mål eller principper for den understøttende undervisning og faglig fordybelse/lektiehjælp, mens det har været drøftet i 83% af skolebestyrelserne. • E n ud af fire skoler tilkendegiver, at de tilgodeser udfordringer af de fagligt stærke elever i lektiehjælp og faglig fordybelse. • L idt over halvdelen af skolerne svarer, at den understøttende undervisning tilgodeser elevernes forskellige måder at lære på. 30% svarer, at de inddrager virkelighedsnære problemstillinger. • T o ud af tre skoleledere har I høj grad fokus på elevernes motivation i tilrettelæggelse af den understøttende undervisning, men samtidig erkender 60% af skolelederne, at det ikke er særligt motiverende for eleverne. Kilde: Rapport fra Rambøll for Rådet for Børns Læring. Mobning er de voksnes ansvar Med kampagnen, #DeVoksnesAnsvar, sætter Børns Vilkår og TrygFonden fokus på, at mobning skal løses i fællesskabet. På www.bornsvilkar. dk/DeVoksnesAnsvar kan du finde gode råd og oplysning om, hvordan du kan være med til at stoppe og forebygge mobning. BØRN FRA STORE SKOLER KLARER SIG BEDST. Der er i hvert fald en tendens til, at de har bedre uddannelse og indtægt sammenlignet med elever fra små skoler, viser en ny undersøgelse fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet. Hver femte folkeskole er blevet lukket eller sammenlagt siden 2004. Cool Uden Røg er et nyt og gratis undervisningsforløb om rygning og identitet. Gennem fotos, film og diskussion gør Cool Uden Røg op med påstanden om, at rygning er cool. Forløbet varer to dobbeltlektioner, giver mulighed for gæstelærere og kan udvides med ekstramaterialer. Målgruppe: 7.-9. klasse. HOLD ELEVERNE RØGFRI UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE 206562_XIT_skoleaktivitet_ann_210x135.indd 1 Læs mere og tilmeld jer på www.xit-web.dk/cool SKOLEBØRN · 2015 · Maj 27 24/03/15 09.53 Interview med komiker Anders Stjernholm: ”Der var ingen damer i at være god i skolen” Livet havde nok set anderledes ud for komiker, Anders Stjernholm, hvis skolen havde været bedre til at udnytte elevernes forskelligheder. Han har selv ADHD og tror på, at inklusion kan blive Danmarks store eksporteventyr. AF MAJ CARBONI FOTO MAJ CARBONI J eg skal have nachos,” siger Anders Stjernholm, mens han stirrer på menutavlen på café Tjili Pop på Nørrebro. ”Arj, nu har jeg fortrudt…eller… Skal du have burger? Altså for hvis du skal, så er jeg bange for at få burgermisundelse.” Valget falder på en Tjili-burger. For en sikkerheds skyld. Komiker Anders Stjernholm er blandt andet kendt for stand up og som vært på tv-showet Bingo Banko på TV2. Men han havde sandsynligvis lavet noget helt andet, hvis det ikke havde været for en folkeskole, der hverken forstod at motivere ham eller se hans særlige talenter. ”Jeg ville nok have genmanipuleret en kartoffel til at kunne gro i Sahara eller opfundet en bil, der kunne køre på rødbedesaft,” fortæller han. Anders Stjernholm drømte om at blive levnedsmiddelingeniør indtil han blev 18, men ”døde så på basal fysik og kemi.” Ville hellere sidde på gangen Det var ellers ikke fordi det faglige var svært for den unge Anders, der voksede op i Fredensborg og gik på den lokale folkeskole. Han var ”en lille usikker purk med en høj begavelse”, som hurtigt fandt ud 28 Maj · 2015 · SKOLEBØRN af, at der ikke var nogen grund til at anstrenge sig i skolen. ”Der var ingen incitamenter for, at jeg skulle blive bedre. Når jeg løste matematikopgaverne hurtigt, fik jeg bare flere af de samme, og når jeg var færdig med bogen, fik jeg en ny. Det dræbte min motivation. Da jeg fik sten i pungen, blev jeg ligeglad med skolepræstationer. Det var cool at være god til fodbold, men der var ingen damer i at være god i skolen.” Til sidst foretrak Anders at sidde på gangen og stirre ud i luften fremfor at være med i klassen. Udover at være komiker er Anders Stjernholm uddannet journalist og blev for få dage siden (før interviewet, red) valgt ind som folketingskandidat for det nystiftede parti, Alternativet. Af samme grund skæver han jævnligt ned på sin telefon, der bipper og blinker. Han når lige at skrive en skarp kommentar til et indlæg på Ekstra Bladet om religion – hans yndlingsaversion – mens Tjili-burgeren bliver bestilt. Kort efter kommer der en ny besked. ”Det er Go´ morgen Danmark, der vil have mig ind. Nå…”. Han lægger telefonen fra sig og taler videre. ”Hvis jeg ikke havde været så sløset med min skolegang, ville jeg nok have haft en anden faglig ballast og en ph.d. i ryggen, men om jeg ville have været lykkeligere? Det er svært usandsynligt, for jeg har virkelig en god griner på med det liv, jeg lever nu,” siger han og smiler skævt ud i luften. Om pivede forældre: ”Forældre er alt for ømskindede for kritik. Man må hellere kalde dem for tykke eller alkoholikere end at kritisere dem for deres måde at være forældre på. Vi uddanner eksperter som lærere og pædagoger, men de er for berøringsangste til at kritisere forældrene. Jeg synes man burde se skole-hjem-samtaler som en værdifuld konsulenttime, hvor pædagoger og lærere kan fortælle, hvad de har observeret, at barnet mangler af kompetencer og give deres råd til, hvordan forældrene kan hjælpe med at gøre noget ved det.” SKOLEBØRN · 2015 · Maj 29 Vi er faktisk nogen, der har ADHD ”Fuck!” Anders Stjernholm kommer tilbage fra toilettet og kigger sig rundt i lokalet med vilde øjne, hvorefter han vælter ud af cafédøren. Tre sekunder efter kommer han tilbage med et lettet smil og sin skuldertaske – med en bærbar computer – som har ligget i cykelkurven udenfor på Rantzausgade den sidste times tid. ”Der er såmænd bare hele mit liv i…Så er alle fordomme vist indfriet, ikk’,” griner han. Da Anders Stjernholm fik diagnosen ADHD som 26-årig var der pludselig en masse, der gik op for ham – også i forhold til hans skoletid. ”Min ADHD handler om, at min hjerne springer mellem opgaverne. Jeg kan sidde midt i et interview og pludselig komme i tanke om, at jeg burde have vasket op. Det er lidt ligesom med børn. Alle tre-årige er stinkende ADHD: De har svært ved at fokusere på noget i længere tid. Hey, der kom en sommerfugl,” råber Anders pludselig og er ved at vælte stolen baglæns for at række ud efter den imaginære distraktion for at illustrere sin 30 Maj · 2015 · SKOLEBØRN pointe. Flere cafégæster kigger forvirrede rundt i lokalet. ”Efterhånden er der nogle synapser i hjernen, der vokser sammen, men vi er så bare nogen, for hvem det går liiidt langsommere end for andre. I skolen gjorde det, at jeg havde svært ved at koncentrere mig i en hel undervisningstime. Når jeg havde indset, hvad vi skulle lære, var det næsten umuligt at få mig til at blive hængende.” ADHD kan trænes væk Efter, at Anders Stjernholm fik sin diagnose, er han blevet ambassadør for ADHD-foreningen og for kampagnen EN AF OS, der har til formål at modarbejde tavshed, tvivl og tabu om psykisk sygdom. En af hans budskaber er, at ADHD kan være så mange forskellige ting, at man ikke skal lade sin personlighed definere af de fire bogstaver – og at diagnosen ikke behøver at være livslang. Selv har Anders Stjernholm arbejdet sig ud af mange af symptomerne. ”Jeg var egentlig pillegal, men kunne ikke tåle medicinen, Om religion: ”Jeg kan ikke lade være med at synes, det er forfærdeligt. I værste fald skaber det fjendebilleder og i bedste fald er det spild af energi. Jeg kan blive så frustreret. For eksempel over, at eleverne i folkeskolen har mere undervisning i religion end i samfundsfag. Det er overvejende sandsynligt, at der har været en eller anden gøgler, der hed Jesus engang, men at det skal være vigtigere end alt det andet, som vi ved om verden og samfundet – det er en åbenlyst dårlig prioritering.” fordi jeg har et skvatagtigt hjerte, og hvad gør man så? Jeg har kigget på min kost og motion og forsøgt at lære min hjerne at kende. Jeg gør for eksempel en aktiv indsats for at springe mellem handlinger. Hvis jeg skal nå fem ting på en dag, så skriver jeg det ned og bruger tre timer på at springe frem og tilbage mellem de forskellige opgaver 8-10 minutter ad gangen. Min mor synes det lyder vanvittigt, men pointen er jo, at vi arbejder bedst på forskellige måder.” Det burde der være meget mere fokus på i skolen, mener han. Skolen skal fokusere mere på arbejdsmetoder ”Jeg ved, at folkeskolen er på vej, men jeg tror, at metode bliver endnu vigtigere fremover, fordi faglig viden bliver mindre og mindre vigtig, når jeg kan gøre det her,” siger Anders Stjernholm. Han tager sin telefon, råber ”Timbuktu” ned i den og viser sin browser med en række faktaoplysninger om byen. ”Jeg mener, at man i skolen skal ind og kigge meget mere på den enkelte elevs arbejdsproces. Der blev aldrig taget hånd om, hvordan jeg skulle benytte min måde at arbejde på. Da vi skulle lære at dividere i tredje klasse regnede jeg det bare ud i hovedet, men da vi kom i sjette klasse og fik sværere stykker, fik jeg problemer, fordi jeg ingen idé havde om metoden. Det handler ikke om at løse stykket, men om, hvordan man gør det.” Det ville også have været en fordel for hele klassen, hvis skolen i højere grad havde formået at tilpasse undervisningen efter den enkelte elevs talenter og måder at arbejde på – også dem med ADHD, siger Anders Stjernholm og tænker tilbage. ”Du har en højt begavet lille Anders med ADHD, som sidder og synger i matematik, fordi han er færdig og ikke gider lave mere. Jeg sad bare og pralede, mens andre kæmpede videre. Hvis der var en lærer, der kunne forklare sådan en lille møgunge – og det mener jeg, at jeg var – at der er et formål med at arbejde videre og blive dygtigere, så ville vi vinde meget alle sammen. Hvis en elev har løst opgaven, kunne læreren jo høre, om han kunne forklare det til en af de andre elever, der ikke havde forstået det. Hvis nogen havde taget Holger Beck SKOLEBØRN · 2015 · Maj 31 Om politik: Anders Stjernholm vil gerne skifte nogle af sine jokes ud med lovforslag. ”I stand up ser jeg på de irrationelle dogmer og mærkelige regler i samfundet og laver sjov med det. Nu er jeg efterhånden blevet så gammel, at jeg har brug for at se om jeg kan være med til at ændre på de ting, som jeg gerne vil lave om på.” Nielsen i hånden som barn og sagt, at han lige skulle skrue tempoet ned, hvis vi andre skal forstå, hvad et sort hul er, så ville gevinsten ved ham have været endnu større. Jeg kan huske ”Valomanden” ude fra DR, som er autist og kan hele arkivet udenad. Hvis han kunne finde ud af, hvordan han gør det og forklare det til andre, så ville det da være fantastisk. Hvis man er god til at kommunikere med andre, er man en meget mere værdifuld medarbejder. Jeg er overbevist om, at vores arbejde med ADHD og autister kunne blive et eksporteventyr.” Så ringer telefonen. Det er TV2 igen. ”Nej, det må sgu lige vente. Nu havde vi lige fat i noget,” siger han og afslår opkaldet. Inklusion bliver solgt til Kina Selvom Anders Stjernholm ikke selv fik så meget ud af sin skoletid, synes han, at inklusion er ”en oplagt idé”. ”Vi gør vores børn en tjeneste ved at vise dem hvor mange typer mennesker, der er. Mange siger: Hvorfor skal mit barn gå i klasse med en ADHD? - Fordi dit barn skal arbejde med en ADHD, når han eller hun kommer ud på arbejdsmarkedet. Når vi lærer at samarbejde ordentligt med autister, bliver det jo fantastisk. Dit barn kan være nok så meget på vej mod en topstilling i finanssektoren, men dér skal der også kommunikeres med forskellige typer. Der tror jeg privatskoletrænede whiskybæltebørn kommer til kort. Der er tydelige udfordringer med kommunikation på arbejdspladserne og det håber jeg vores folkeskole kan være en af de første til at imødekomme. Og her tænker jeg stort og globalt: I Danmark har vi den fordel, at vi står med udfordringer, som resten af verden ikke har set endnu som eksempelvis eksklusion, ADHD og autister på arbejdsmarkedet. Hvis vi finder de rigtige metoder til at gøre det, vil kineserne komme løbende for at købe vores løsninger. God inklusion er to fluer med et smæk: Det er den rigtige løsning rent menneskeligt og en god handelsvare. Det kan gøre mig møgoptimistisk for fremtiden.” 32 Maj · 2015 · SKOLEBØRN ANDERS STJERNHOLM debuterede som komiker i 2005 på Comedy Zoo i København. Han har blandt andet deltaget i Comedy Fight Club og lavede i 2011 sit første onemanshow Find Lykken. Han har været vært på diverse radioprogrammer samt tv-showet Bingo Banko. Stjernholm er desuden uddannet journalist fra SDU, hvor han skrev sin bacheloropgave om ADHD, en diagnose han selv fik som 26-årig. Han er ambassadør for EN AF OS2 og ADHD-foreningen. I marts 2015 offentliggjorde Anders Stjernholm sit kandidatur til folketinget for partiet Alternativet. “Vi ville vide, om eleverne fravalgte os eller tilvalgte andre” Skolebestyrelsen AF AF ULLA HINGE THOMSEN På Søndervangskolen i Hammel bad skolebestyrelsen ledelsen om at spørge frafaldne elever, hvorfor de gik ud. Exit-analysen gav vigtige input til både ledelse og bestyrelse, fortæller bestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur. Hvad var baggrunden for, at I gik i gang med exit-analyser? Generelt har vi en stor søgning til skolen, men vi har i de seneste år set et stigende antal elever flytte til skoler i Århus midtby cirka 25 km fra skolen eller tage 9. klasse på en efterskole. Vi ønskede at afdække, hvad årsagen var til, at nogle elever forlod skolen før 9. klasse – om det var et udtryk for tilvalg af noget andet eller dårlig kvalitet hos os. Hvordan greb I det konkret an? Viceskolelederen spurgte forældrene ‘på vej ud ad døren’, hvorfor de havde meldt eleven ud, om vi kunne vi have gjort noget anderledes og så videre. Det var en personlig, mundtlig dialog, indimellem face to face og indimellem i telefonen. Hvad viste analysen? At der er mange grunde til udmeldelser. Ofte er det en kombination af flere faktorer, hvor trivsel tit er en del af forklaringen. Der var også en overrepræsentation af fagligt dygtige elever. Overordnet kunne vi se, at der klart oftere var tale om et tilvalg af noget andet – for eksempel en efterskole med et specialiseret tilbud, vi ikke kan tilbyde – end et fravalg. Hvad brugte I resultaterne til? Vi havde allerede diskuteret, hvorvidt vores skole skal være en profilskole med klarere udskolingslinjer, og exit-analysen blev et input i den diskussion. Desuden gav det anledning til at diskutere objektiviteten i at benchmarke skolen på resultatet af afgangs-karakterer, når andelen af elever, der tager 9. klasse på en efterskole, er stigende, og når der ser ud til at være en overrepræsentation af de fagligt dygtige elever. Fik I det ud af den, I gerne ville? Ja, helt klart. For ledelsen var det en vigtig feedback på deres indsats, og for bestyrelsen blev det et enkelt og værdifuldt redskab i vores tilsynsarbejde. Ledelsen har selv foreslået at fortsætte med exit-analysen, når nogen melder sig ud. Det synes vi er en god idé. Er der noget, I vil gøre anderledes fremover? Vi har lært, at de svarkategorier, vi havde defineret på forhånd kan forbedres. Næste gang vil vi skelne tydeligere mellem årsagen til, at eleven gik ud, og hvor han gik hen. For eksempel er ‘efterskole’ jo ikke en årsag til, at en elev går ud. Desuden kan en elev godt tilhøre flere kategorier på en gang. DET VISTE EXIT-ANALYSEN* 55 elever meldte sig ud, heraf … Flyttet fra distriktet: 13 Efterskole: 17 Trivsel: 10 Pædagogiske ordninger (for eksempel specialklasse): 6 Udfordringer (for eksempel ønsker flere klassekammerater med højt faglige niveau): 9 * udmeldelser fra Søndervangskolen, Hammel, i perioden 1/8-2013 til 20/10-2014. Skolens elevtal er i samme periode steget fra cirka 730 elever til cikra 740 elever. GODE RÅD OM EXIT-ANALYSER 1. Gør det! Det er værdifuld feedback for skolens ledelse, og bestyrelsen kan bruge det i forbindelse med tilsyn med skolens kvalitet. 2. Vælg en mundtlig dialog – det er en fair måde at evaluere en langvarig relation på. 3. Del spørgsmålene op i to kategorier, årsagen til udmeldelsen og hvor eleven tog hen, og gør det muligt at krydse af ved flere årsager. Kilde: Birgit Valeur-Bach, skolebestyrelsesformand, Søndervangskolen, Hammel SKOLEBØRN · 2015 · Februar 33 SEKRETARIATSCHEF MORTEN KRUSE MAIL [email protected] Ny hjemmeside Skole og Forældres hjemmeside www.skole-foraeldre.dk er i april blevet relanceret i et nyt design. Hjemmesiden kan nu også læses på overskuelig vis fra fx smartphones. Siden bliver stadig udbygget med ny viden og nye redskaber til brug for skolebestyrelsen og den brede forældregruppe. Samtidig er Forældrerådgivningens hjemmeside blevet opdateret. Forældrerådgivningen er en del af Skole og Forældre og findes på www.foraeldreraadgivningen.dk. Viden- og erfaringsseminarer Over 350 engagerede skolebestyrelsesmedlemmer deltog i april på årets 5 regionale Viden- og Erfaringsseminarer. En samling af de mange gode idéer fra seminarerne til skolernes arbejde med bl.a. understøttende undervisning, lektiecafé, digitalisering, åben skole og skole-hjem-samarbejdet ligger nu tilgængelig for alle på www.skole-foraeldre.dk. Næste gang seminarerne afholdes bliver til foråret 2016. Hæfte og folder om samarbejdet mellem skole og hjem Hæfte 3 i serien ”Skolebestyrelsens arbejde” kommer til at omhandle samarbejdet mellem skole og hjem. Hæftet, der udkommer i 10 eksemplarer til alle skoler efter sommerferien, har til formål at introducere og inspirere skolebestyrelsens arbejde med at skabe et godt samarbejde mellem skolen og forældrene. Der kommer bud på gode processer, forslag til principper og idéer fra hele landet om hvad der virker. De tidligere hæfter i serien ligger til fri download på www.skole-foraeldre.dk, herunder hæftet ”Elevernes læringsudbytte”. Efter sommerferien kan skolerne også købe Skole og Forældres nye folder til kontaktforældre. Folderen introducerer kontaktforældrene til deres opgave på en guidende måde. Landsmøde 2015 Skolebestyrelsens arbejde – Inklusion Skole og Forældre har, i samarbejde med Det Centrale Handicapråd, netop lanceret en ny guide til skolebestyrelsens arbejde med inklusion. Guiden ligger på www.inklusionsklar. dk i form af et e-hæfte og fortæller om de skridt skolebestyrelsen kan tage, for at arbejde hen imod en inkluderende skole. På hjemmesiden ligger bl.a. også 4 nye film om inklusion, som skolen kan bruge til forældremøder eller som information direkte til forældrene. Disse film lægger op til samtale om, hvordan forældre og skolen kan samarbejde om at skabe god inklusion i klassen. Husk at skolebestyrelsen skal udpege delegerede til Skole og Forældres landsmøde senest 31. august. Landsmødet afholdes på Nyborg Strand 20.-21. november. Sidste år deltog ca. 230 forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer. 34 Maj · 2015 · SKOLEBØRN NYT FRA SKOLE OG FORÆLDRE Kort nyt fra Skole og Forældre Læs Skolebørn 2 Leder online med ekstra indhold Skolefællesskabet er skolens ansvar I Inklusionsbørn, ja, ordet i sig selv er med til at skabe et billede af børn, som er alt andet end inkluderede. De har fået et stempel, som tydeligt viser, at de er anderledes, skiller sig ud og ikke en del af fællesskabet, og derfor er det let, at give disse børn ansvaret, hvis fællesskabet i klassen ikke fungerer. Men intet kan være mere forkert, det må aldrig blive børnenes ansvar at få skolefællesskabet til at fungere, den opgave er skolens i samarbejde med forældrene. Skolen er rammen om fællesskabet, og derfor er det skolens ansvar og opgave at stille de nødvendige ressourcer til rådighed, så fællesskabet i klassen kan Foto: Lars Bertelsen fungere til alle børns bedste. Fællesskabet fungerer ifølge eksperter, når der er en tydelig klassekultur med fælles normer, værdier og regler for fællesskabet, og når der er gode relationer mellem klassens voksne og børnene. Skolebestyrelsen er gennem folkeskoleloven forpligtet til at udarbejde et værdiregelsæt med værdier, ordensregler og anti-mobbestrategi for hele skolen, og det er skolelederens og medarbejdernes opgave at føre strategien og reglerne ud i hverdagen i skolen – i samarbejde med eleverne og forældrene, med skolen som den ansvarlige og udførende part. Den opgave er for stor og for vigtig til, at den alene kan løftes af klassens forældre eller af eleverne selv. Selvfølgelig skal elever og forældre involveres og inddrages, som vi ser eksempler på i dette nummer af SKOLEBØRN, men ansvaret er skolens. Det er ikke en let opgave, og forudsætningen for at få fællesskaberne til at fungere er, at ressourcerne er til rådighed, både de økonomiske ressourcer og de menneskelige ressourcer. Inklusion er blevet en spareøvelse i alt for mange kommuner. Pæne ord om, at pengene følger barnet lyder hult, når det reelt betyder, at et barn som flyttes til en specialskole koster den afgivende skole penge, og kun når barnet flyttes den anden vej, kommer der økonomi med barnet. Incitament hedder det, når lokalpolitikere skal forklare det, men på skolerne ligner det en straf, når et barn med behov for et specialtilbud bliver en omkostning for skolen. Pengene skal bruges til uddannelse af personalet og til at have det relevante personale til rådighed på skolen. Forældrene og eleverne skal også klædes på til at skabe et fællesskab med børn, som skiller sig ud. Vi skal have viden om, børnenes – alle børnenes - særligheder, deres styrker og deres udfordringer, så vi forstår og kan agere i et fællesskab af forskelligheder. Og en sidste opfordring, lad os afskaffe begrebet inklusionsbørn og blot tale om børn, forskellige børn, for når alle er forskellige er ingen anderledes. METTE WITH HAGENSEN, LANDSFORMAND Mail: [email protected] 2 Maj · 2015 · SKOLEBØRN HOVEDBESTYRELSEN LANDSFORMAND METTE WITH HAGENSEN Hyldehaven 45, 6800 Varde MOBIL 3171 6378 MAIL [email protected] Region Syddanmark NÆSTFORMAND FINN JUEL LARSEN Herningvej 198, 9220 Aalborg Øst MOBIL 2086 9415 MAIL [email protected] Peter Bjerregaard Andersen Svendborg Kommune MAIL [email protected] Henriette Andersen Tønder Kommune MAIL [email protected] Region Nord- og Midtjylland Bente Brandstrup Nyborg Kommune MAIL [email protected] Jørgen Leegaard Bjerre Ringkøbing-Skjern Kommune MAIL [email protected] Henrik Christensen Sønderborg Kommune MAIL [email protected] Grethe Bremer Skanderborg Kommune MAIL [email protected] Roar Hylleberg Odense Kommune MAIL [email protected] Birgitte Christensen Viborg Kommune MAIL [email protected] Thomas Deleuran Hansen Varde Kommune MAIL [email protected] Dorthe Kjeldahl Odder Kommune MAIL [email protected] Region Hovedstaden Alex Paul Schmidt Århus Kommune MAIL [email protected] Merete Rehde Sørensen Horsens Kommune MAIL [email protected] Obs: Sheku Amadu Jalloh Københavns Kommune MAIL [email protected] Anders Høgsbro Madsen Københavns Kommune MAIL [email protected] Jon Madsen Bornholms Regionskommune MAIL [email protected] Celli Ilan Shenar Frederiksberg Kommune MAIL [email protected] Region Sjælland Jim Hansen Greve Kommune MAIL [email protected] Jens Haugaard Næstved Kommune MAIL [email protected] Skole og Forældres Landsmøde 2015 Kom og gør din indflydelse gældende og vær med til at fastlægge landsorganisationens politiske kurs. Hver medlemsskole har en plads til landsmødet. Send en repræsentant fra din skolebestyrelse. Landsmødet afholdes i år fredag d. 20.nov. til lørdag d. 21. nov. på Nyborg Strand. Christian Junget Madsen Guldborgsund Kommune MAIL [email protected] Jens Darket Rudersdal Kommune MAIL [email protected] Rasmus K. Edelberg Frederiksberg Kommune MAIL [email protected] = Medlem af forretningsudvalget HUSK SKOLEBØRN TIL DE NYE Husk at indsætte de nyvalgte skolebestyrelsesmedlemmer i Skole og Forældres medlemssystem, så de kan modtage næste nummer af magasinet Skolebørn direkte i deres postkasse. Skolebestyrelsens Håndbog Håndbogen giver alle skolebestyrelsesmedlemmer en grundlæggende viden og fælles referenceramme for arbejdet i deres skolebestyrelse. Skolebestyrelsens håndbog sætter fokus på, hvordan I som forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer kan få afgørende indflydelse på jeres skoles hverdag og udvikling. Håndbogen er tænkt som et arbejdsredskab og et opslagsværk. Den beskriver rammerne for skolebestyrelsens arbejde, skolebestyrelsens forskellige roller og kompetencer. Der gives konkrete anvisninger på forretningsorden, dagsordener samt mødereferater. Eksempel på hvordan processen med et princip kan foregå, og hvordan skolebestyrelsens lovbestemte opgaver som fx tilsyn, værdiregelsæt, ansættelser og budget kan håndteres. Indholdet i denne udgave af Skolebestyrelsens håndbog tager højde for de mange nye ændringer som følge af folkeskolereformen. ISBN: 978-87-91147-67-0 Få indflydelse på skolens hverdag og udvikling Pris for trykt udgave: Medlemspris: 179,00 kr./ Ikke-medlemspris: 358,00 kr. PDF til skoler med 15 brugerlicenser: Medlemspris: 999,00 kr. / Ikke-medlemspris: 1998,00 kr. E-håndbogen udgør 9,64 MB, og kan ikke printes og kopieres. Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse Skole og Forældre Telefon 3326 1721 www.skole-foraeldre.dk/butik SKOLEBØRN · 2015 · Maj 35 Vi glæder os til i år at tage skolefoto af 63.125 børn Skolebørn NR. 2 · MAJ 2015 LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE Tema Skolerne er tilfredse “Superprofessionelle Mesterskud er super nemme at samarbejde med, og der er mindre administration end normalt. Viceskoleleder, Grejsdal Skole, november 2014“ Er der særligt sensitive børn i klassen? Se hvad det betyder inklusion er for alle Forældrene er glade “Bedste fotos Rart, at der var flere at vælge imellem, og det er første gang, at vi har fået så flotte fotos. Gitte B., februar 2015“ INKLUSION GØR VORES BØRN PARATE TIL FREMTIDENS ARBEJDSMARKED PRÆSENTATIONSRUNDE GIVER FORSTÅELSE HOS FORÆLDRENE Ja, prisen er også bedre: 198 kr. Inkluderer portrætter, klassebillede, digitale filer og meget mere. Mesterskud får 8.1 på Trustpilot Vi ligger nr.1 blandt skolefotografer Ring og hør mere! Tlf.: 4256 8100 www.mesterskud.dk Herning: Inklusion forbedrede faglighed og trivsel por træt- & skolefotograf i Anders Stjernholm komiker med ADHD: Odense: 4255 8100 [email protected] København: 4256 8100 [email protected] Aarhus: 4257 8100 [email protected] Administration: 4258 8100 [email protected] Aarhusgade 88 DK-2100 København Ø ”Inklusion bliver Danmarks nye eksporteventyr”
© Copyright 2024