Forandringsagent uddannelsen Uddannelse i psykisk arbejdsmiljø for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Al forskning viser, at trivsel skaber vækst, arbejdstilfredshed og reducerer stress. Her tilbydes en uddannelse i, hvordan tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter kan være med til at skabe trivsel! Uddannelsen har til formål at skabe bedre rammer for vækst og trivsel på den enkelte arbejdsplads. Ved at arbejde målrettet med forebyggelse af psykisk nedslidning, stress, mobning og længerevarende sygefravær, vil tillids- og arbejdsmiljørepræsentanten være med til at kunne forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Uddannelsens omdrejningspunkt vil være den sunde og værdifulde arbejdsplads – vi vil gerne uddanne tillidsrepræsentanten til at, have fokus på mennesket i organisationen, på relationerne og på trivsel som helhed Formål med uddannelsen. Formålet er således at skabe trivsel. Mindske de omkostninger, der er forbundet med mistrivsel, personligt, arbejdsmæssigt og økonomisk. Uddannelsen giver tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter mulighed for at tilegne sig viden og redskaber til at afdække, vejlede og være sparringspartner i håndtering og forebyggelse af stress, mobning og andre væsentlige psykiske arbejdsmiljø forhold, for den enkelte og arbejdspladsen. Uddannelsen gør tillids- og arbejdsmiljørepræsentanten i stand til at kende signalerne på stress, mobning og dårlig trivsel samt at gennemføre samtaler med kollegaer/medarbejdere/ledelse om trivsel og stress på et både oplysende og vejledende niveau. Deltagerne tilegner sig viden om trivsel stress samt redskaber og metoder til at vurdere virksomhedens og den enkelte medarbejders stressniveau og til at kunne påvirke arbejdet med virksomhedens forebyggende tiltag. Form: Uddannelsen består af 3 moduler af 1 dags varighed. Kursusdagene vil veksle mellem teoretiske oplæg, dialogøvelser og øvelser hjemme på arbejdspladsen. Der vil på uddannelsen blive lagt vægt på høj deltager aktivering og inddragelse. Ligeledes må der forventes af deltagerne at de læser angivet litteratur. Modul 1: Psykisk arbejdsmiljø i dag. Alt for mange tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter har ikke nok viden om psykisk arbejdsmiljø, når det kommer til hvordan man håndterer organisatoriske forandringer, forhold hvor stabiliteten og trygheden mangler og de dilemmaer som akademikerne ofte befinder sig i et moderne arbejdsliv, hvor fleksibilitet, store frihedsgrader og medindflydelse og ansvar for egne opgaver ofte føre til stress og frustrationer. Og viden er en argumentation i sig selv. Email: [email protected]. Hjemmeside: www.stressfonden.dk Udbytte: Dette modul skal give tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne gode argumenter overfor lederens lidt for ofte overfladiske tilgang til trivsel og stress. Det er vigtigt at have en forståelse af trivsel og stress fra flere vinkler. Derfor vil der på modulet blive præsenteret et tids- og samfundsperspektiv til forståelse af hele stress og arbejdsmiljøproblematikken. Fokus vil endvidere orientere sig mod neurologisk, biologisk og psykologisk viden om stress, mobning og andre negative konsekvenser af et dårligt psykiskmiljø. Arbejdsliv og det moderne samfund. Et vigtigt argument i skabelse af et godt psykisk arbejdsmiljø er at forstå hvordan det påvirker den enkelte medarbejder. Ikke kun psykologiske men også fysiologisk i form af sygdomme. Udbytte: Det er desværre en udbredt holdning at man kan arbejde under et stort set hvilket som helst forhold. Dette er forkert og derfor er det vigtig at tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter tilegner sin den viden der handler om at arbejdsforhold kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Udfordringer i dag for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanten. - Hvor står vi? - Hvad er gået galt? - Hvorfor er vi ikke kommet videre? Siden 2004 er antallet af stressede steget og ikke faldet, som ellers var aftalen som blev indgået i EU, af arbejdsgiver organisation og div. fagforeninger. Hvorfor er det ikke lykkes at knække kurven i Danmark, når det for eksempel er lykkes i Sverige? Er det et spørgsmål om manglende viden eller vilje? Udbytte: Her vil tillids- og arbejdsmiljørepræsentanten få skabt sig et helikoptersyn et overblik over hvor vi er i dag m.h.t. tiltag og lovgivning vedr. psykiske risikofaktorer. At arbejde med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø er en langstrakt og langsommelig affære. Formiddagen her vil give tillids- og arbejdsmiljørepræsentanten en mere realistisk tilgang til mulighederne Fra stress til trivsel. Stress, som det kommer til udtryk på arbejdspladsen. Arbejdsbetinget stress. Psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Undersøgelse og test af medarbejdernes og virksomhedens stressniveau. Der vil tillige være fokus på “den menneskelige faktor”, som har betydning i forhold til, hvordan vi reagerer i belastningssituationer. Udbytte: 60 til 50 % af alt tabt arbejdsfortjeneste i EU skyldes stress. Ved at tilegne sin en viden der er baseret i videnskab og forskning om hvad stress er og hvilke konsekvenser det har for den enkelte medarbejder og arbejdsplads, står tillidsrepræsentanten stærkere i sin argumentation over for de nødvendige tiltag der skal skabe mere trivsel. Email: [email protected]. Hjemmeside: www.stressfonden.dk Modul 2: Indføring i OLGI modellen. OLGI modellen arbejder med ansvar og forpligtigelse på flere niveauer i organisationen. Hvis det psykiske arbejdsmiljø skal forbedres og skabe forudsætninger for trivsel ligger ansvaret for dette i organisationen, ledelse, gruppe/afdeling og hos individet. Udbytte: Med OLGI modellen som redskab står tillidsrepræsentanten særdeles stærkt. Det er et redskab som fordeler ansvaret for det psykiske arbejdsmiljø og trivsel, sådan at det ikke kun er den enkelte medarbejder som er ansvarlig, men hele organisationen. Med OLGI modellen står tillidsrepræsentanten med et redskab der med en strukturel og systematisk metode til at kortlægge ansvaret for løsningen af forskellige problematikker indenfor psykisk arbejdsmiljø. Social kapital. Social kapital er blevet udbredt til at beskrive virksomheders sociale kapital. Her vurderes graden af tillid og oplevelsen af retfærdighed i en organisation som udtryk for virksomhedens samarbejdsevne. Dette vurderes i 3 relationsforhold: Samlende indenfor en afdeling eller enhed, brobyggende mellem afdelinger eller enheder og forbindende mellem ledelsen og medarbejderne. Virksomhedens sociale kapital er en kollektiv egenskab i virksomheden og skal anskues og opbygges på strategisk ledelsesplan. Social kapital vurderes ligeledes også som en forudsætning for trivsel. Udbytte: Social kapital skal ses som et godt redskab til at belyse faktorer som nemt kan overses i det daglige arbejde, men som kan have en stor betydning for trivsel. Ved hjælp af dialogværktøjer er social kapital med til at skabe en oplevelse af retfærdighed og tillid, hvilke i dag er væsentlige faktorer i oplevelsen af trivsel. Trivsels politik. Det kan godt give mening at beskrive de procedurer som kræves for at fremme trivslen og undgå stress og ikke mindst hvad man gør hvis det går galt. Det sikrer at organisationen sender et klart signal til ledelsen, om hvordan man ønsker der skal arbejdes med det psykiske arbejdsmiljø. Med en trivselpolitikker kan man også sikre sammenhængen mellem virksomhedens sociale kapital på den ene side og 1. Produktivitet/kvalitet, 2. Trivsel og arbejdsglæde, 3. Kunde/borger tilfredshed på den anden side. Udbytte: Når det er vigtig at lave en trivsel politik i de enkelte organisationer er det også fordi selve processen med at udvikle den er relevant. En proces med at udvikle en trivsel politik, når den bliver gjort af medarbejderne i samarbejde med ledere, er med til at forstår og synliggøre, roller, rammer, forventninger og muligheder i organisationen. ”5 trins processen”. 5 trins processen er et meget konkret redskab til at kortlægge problemtikker som hindrer trivsel. Men redskabet er først og fremmest en mulighed for at arbejde konstruktivt og fremadrettet med arbejdsmiljøet og på den måde sikre trivsel. Alle deltagerne vil få til opgave at lave en 5 trins proces hjemme på deres respektive Email: [email protected]. Hjemmeside: www.stressfonden.dk arbejdspladser på gruppe eller afdelingsniveau til modul 2. Udbytte: ”5 trins processen” er et procesværktøj som trin for trin og uden de store forudsætninger og kendskab til hvordan man køre en proces, gør det nemt at kortlægge problemer, hvordan man arbejder med dem og konstruktivt og fremadrettet i fællesskab finder løsninger. Modul 3: Opsamling på 5 trins processen. Vi samler op på hvordan der er gået med at køre en 5 trins proces hjemme på tillidsrepræsentantens respektive arbejdspladser. Deltagerne vil fremlægge hvordan det er gået med deres processer og hvilke beslutninger og evt. forbedringer det har medført. Da dette også med sikkerhed har skabt en del frustrationer og udfordringer, gennemgås disse også og tillidsrepræsentanterne vil blive klædt yderlige på til at kunne takle modstand og evt. manglende vilje i deres respektive organisationer. Afklarende samtale. Som tillidsrepræsentant kan du komme til at indgå i dialog med mennesker i en belastet tilstand. Det er derfor vigtigt at have redskaber til at kunne møde et stresset menneske. Det er ligeledes vigtigt at kunne hjælpe til i processen med at finde ind til kernepunktet i, hvad der stresser, og samtidig kunne passe på dig selv i tillidsrepræsentant rollen. Du kan møde mennesker i konflikt og mennesker der er ”ude af sig selv”. Modulet har derfor fokus på, hvordan man som tillidsrepræsentant kan vejlede med den rette involvering i processen. Udbytte: Her lærer tillidsrepræsentanten at spørge ind til problemer som kan tænkes at være hindrende for trivsel. Uden at skulle agere terapeut får tillidsrepræsentanten konkrete redskaber til at tage de første indledende samtaler med kollegerne. Tillidsrepræsentanten lære at spotte og opfange de signaler der bestemmer om kollegaen bør søge videre hjælp eller om tillidsrepræsentanten skal tage en snak med den pågældendes afdelingsleder. Opgave til netværket. Hver uddannelse vil skulle resultere i en opgave for det enkelte hold af tillidsrepræsentanter. det kunne være en kronik, en hvidbog eller andre ”produkter” der ville kunne synliggøre de enkelte holds forløb. Email: [email protected]. Hjemmeside: www.stressfonden.dk
© Copyright 2024