1. No category

Koncernens renteprognose
Siden sidst
Den seneste måned har udviklingen i det europæiske obligationsmarked været blandet. De korte renter er
steget en smule, hvilket skyldes et kraftigt fald i overskudslikviditeten i det europæiske pengemarked, da
bankernes appetit på at låne i ECB er faldende. Modsat er de lange renter faldet. Her er det i høj grad
afsmitningen fra USA, som har gjort sig gældende. Fortsat blandede nøgletal og tiltagende forventning om,
at den amerikanske centralbank vil genoptage opkøbet af statsobligationer har medført et pænt fald i de 10årige amerikanske renter med afsmittende effekt på Europa. Ydermere holder efterspørgslen på varighed fra
pensionssektoren fortsat de 30-årige renter lave.
Svag vækst i USA
De økonomiske nøgletal fra USA er fortsat ret bløde og peger på relativ svag vækst i omegnen af 1½-2 % i
2. halvår 2010. Vi forventer fortsat at væksten vil vende langsomt tilbage til et mere holdbart niveau omkring
3 % i 2011. Samlet set ser vi altså ikke noget ”double dip” i USA.
Euroområdet bremser lidt op
I euroområdet har nyhedsstrømmen været mindre negativ end i USA over de seneste måneder. Der er
blandt andet tegn på at forbruget er ved at komme i gang igen. Når det er sagt er væksten allerede under
afdæmpning, hvilket blandt andet er tydeligt i de europæiske tal for industrien og i OECD’s ledende indikator
for euroområdet peger fortsat pænt ned. Vi forventer, at væksten vil falde gradvist i 2011. Vi forventer fortsat
stor divergens inden for euroområdet med stærkest vækst i Tyskland og fortsat meget svag vækst i
Sydeuropa.
Lavt inflationspres
Inflationen er fortsat på vej ned i USA. Kerneinflationen ligger meget lavt på 1 % og centralbanken frygter
yderligere fald. I Europa er inflationspresset også begrænset. Inflationen ser ud til at forblive stabil omkring
1,5 % i euroområdet. En risikofaktor er dog den seneste tids stigning i råvarepriserne.
USA lemper pengepolitikken yderligere
De seneste meldinger fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, indikerer, at en yderligere
lempelse af pengepolitikken via opkøb i statsobligationer er nært forestående. Aftagende vækst og et svagt
arbejdsmarkedet har øget bekymringen for at inflationen kan blive for lav og økonomien havner i en
længerevarende vækstkrise. Ændringen i centralbankens risikovurdering betyder, at vi nu forventer, at
yderligere opkøb af statsobligationer annonceres på mødet i enten november eller december. Vi forventer
fortsat, at Fed påbegynder renteforhøjelser i 1. halvår 2012, men risikoen er, at det kan blive senere.
Vi venter derfor ikke et kraftigt rentefald fra de nuværende niveauer. Vores prognose om bedre vækst i 2011
betyder imidlertid, at de lange obligationsrenter kan ventes at stige igen på 6-12 måneders sigt.
ECB ser tiden an
Selv om den europæiske gældskrise er aftaget, har ECB ikke travlt med at stramme op, da der er udsigt til
aftagende vækst herfra. Vi forventer at centralbanken vil forlænge fuld tildeling ved likviditetsauktionerne
igennem første kvartal 2011. Reelle renteforhøjelser vil ikke komme på tale indtil sidst i 2011. Vender vi
blikket i mod de lange europæiske obligationsrenter så vurderer vi, at størstedelen af rentefaldet ligger bag
os.
Danmark
De danske obligationsrenter vil som normalt udvikle sig parallelt med de tyske. I løbet af fjerde kvartal kan
det 10-årige spænd til Tyskland dog indsnævres midlertidigt som følge af sæsonmæssige faktorer. I løbet af
2011 ventes det 10-årige rentespænd at være uændret på 0,10 % -point. Det officielle, ledende rentespænd
mellem Danmark og euroområdet ligger fortsat rekordlavt på 0,05 % -point og ventes uændret over det
kommende år, men Nationalbanken valgte at hæve indskudsbevisrenten den 14. oktober, da de korte
danske pengemarkedsrenter var faldet under Euroland, og EUR/DKK terminssatserne var negative. Det var
således "gratis" at spekulere mod den danske krone. Cibor-renterne ser ud til at være tæt på bunden og
ventes at ligge lavt længe.
Fortsat lave realkreditrenter i vente
Da valutapositionen fortsat er stærk, og renteforhøjelser fra ECB har lange udsigter, vil de korte
obligationsrenter som f.eks. renten på F1 FlexLån® være lav i lang tid.
Kombinationen af, at første renteforhøjelse fra ECB rykker nærmere gennem prognoseperioden og, af at
ECB stadigvæk vil være fokuseret på at trække noget af overskudslikviditeten på pengemarkederne tilbage,
vil dog betyde mindre stigninger i renterne på FlexLån®. F1-renten ventes over de kommende 12 måneder
at stige til et niveau i omegnen af 1,75 %.
Ved de store auktioner over FlexLån® til december i år tyder meget på, at danskere med 1-årige FlexLån®
kan se frem til en rekordlav rente til næste år. Således er vores forventning en F1-rente i DKK på omkring
1,25 % mod de 1,78 %, som blev resultatet i december 2009.
De lange realkreditrenter ventes at holde sig omtrent uændret, og der er udsigt til en fortsat attraktiv kurs på
det toneangivende 30-årige 4 % lån gennem prognoseperioden. Det skyldes fortsat masser af
overskudslikviditet i det finansielle system, de lave centralbankrenter og usikkerheden om styrken af den
igangværende genopretning af den globale økonomi.
Nedenstående graf viser, hvordan vores renteprognose ser ud, når vi sætter den i et historisk perspektiv.
Den fuldt optrukne kurve viser den historiske renteudvikling, mens den stiplede linje indikerer, hvordan vi
forventer, at renten skal udvikle sig det kommende år.
Sidste frist for evt. Profilskift på FlexLån®
Hvis du har FlexLån® som skal refinansieres til nytår 2010 har du modtaget brev, hvoraf bl.a fremgår, at
såfremt du ønsker Profilskift til et andet FlexLån® - eller ønsker at omlægge dit nuværende FlexLån® til
f.eks. fastforrentet 4 % lån - SKAL RD MODTAGE DIN ANMODNING OM PROFILSKIFT/OPSIGELSE AF
FLEXLÅN®, MED DIN UNDERSKRIFT, SENEST D. 25. OKTOBER 2010.
Hører vi ikke noget fra dig, fortsætter din nuværende profil uændret, dvs. F1 erstattes af nyt F1-FlexLån®, F3
erstattes af nyt F3-FlexLån® osv.
Efter vores opfattelse, er der under hensyntagen til strategi og temperament, gode argumenter for snart sagt
alle lånetyper:
•
•
•
F1-FlexLån® giver en historisk lav rente i 2011 - og da vi jfr. ovenfor forventer, at de korte renter
fortsætter på et lavt niveau - kan det endog være argument for evt. at profilskifte længereløbende
FlexLån® til F1 - for derefter at revurdere strategien om ét år.
F2, F3, F4 og F5-FlexLån® sikrer renten i en årrække ligeledes på et lavt niveau.
Omlægning af (en del) af gælden til 4 % fastforrentet lån - med en kurs over 98 for lån med afdrag,
og over 97 for lån med afdragsfrihed - ville vi for få år siden ikke have troet var muligt, og om føje år
vil man evt. sige, at det var den helt rigtige langsigtede løsning.
Med venlig hilsen
Realkredit Danmark