Beboerbladet for Niverød IV 4’eren NR. 3 DECEMBER 2014 Indholdsfortegnelse Formandens klumme ...................................................................... 3 Næste nummer ............................................................................... 4 Redaktionen har ordet .................................................................... 5 Hvad/hvem er ”Lademoster”? ........................................................ 7 Hvad er ”4’eren”? ............................................................................ 9 Besøg Fredensborg Boligselskab ..................................................... 10 Antenneudvalget søger ................................................................... 10 Volleyball ......................................................................................... 11 Den lette vej til bestyrelsen ............................................................ 11 Hunde & Fyrværkeri ........................................................................ 12 Facebook-gruppen 4’eren ............................................................... 15 Ejendomskontoret omkring jul og nytår ......................................... 16 Unge og aktiviteter .......................................................................... 17 Talerstolen ....................................................................................... 19 Julekonkurrence .............................................................................. 23 Kom i julestemning med en klassiker .............................................. 24 Nyt fra Det Grønne udvalg .............................................................. 25 Oplysning i den mørke tid ............................................................... 26 Vagtordninger .................................................................................. 27 Øvrige ordninger ............................................................................. 28 Bestyrelse og udvalg ........................................................................ 30 2 Formandens klumme Af Henrik Harsberg, Formand for afdelingsbestyrelsen Der blev afholdt afdelingsmøde den 6. november 2014, hvor den nytiltrådte afdelingsbestyrelse blev genvalgt uden mod-kandidater. Jeg glæder mig over at afdelingsbestyrelsen kan fortsætte uændret, så den kan fortsætte den gode gænge, som de allerede var kommet ind i. Beboermødet var et af de længerevarende, men sådan er det med beboerdemokratiet – en gang imellem tager det noget tid. Det er vigtigt, at I ikke lader jer afskrække af længden på mødet, men fortsat møder flittigt op. Stiprojektet er gået rigtig godt. Der udestår enkelte af de arbejder, som blev indarbejdet undervejs, men rammen på de 12 mio. kr. overholdes og mangelafhjælpningen går fint. Problemet med stienderne blev desværre ikke løst, da kommunens udvalg uden begrundelse traf en beslutning i modstrid mod administrationens indstilling. Derfor overvejes afgørelsen nærmere inden for den 4 ugers ankefrist. Jeg synes, at det vil være meget svært, at skulle lukke mulige flugtveje og skabe mørke blindgyder i Niverød IV. Der har i den senere tid været en del polemik om Fredensborg Boligselskabs mulige køb af hovedhuset med tilhørende grund på Niverødgård. Jeg ønsker ikke at gå ind i denne polemik. Jeg kan dog til orientering oplyse, 3 spørgsmålet om eventuelt køb er på dagsordenen for boligselskabets repræsentantskabsmøde den 27. november 2014. Jeg vil ønske alle en rigtig god jul og et godt nytår. Med venlig hilsen Henrik Harsberg Formand for afdelingsbestyrelsen Næste nummer Næste nummer af beboerbladet forventes på gaden mandag den 2. februar 2015. Indlæg til bladet skal være redaktionen i hænde senest fredag den 23. januar 2015, og sendes på [email protected]. Gerne understøttet med et eller flere billeder. 4 Redaktionen har ordet Af Ivan Lynge Snart er det tid for jul og nytår. Nu er det tid for årets sidste beboerblad. I de seneste par måneder er et par ting faldet i øjnene. Stiprojektet er synligt gået fremad mod dets afslutning. Skulle efter planen nu være færdigt. Bemærk lige, hvor flinke og rare de mennesker var, der arbejdede med det! Den nye legeplads tager form – og vil selvfølgelig blive godkendt af relevant myndighed, så børn trygt kan lege dér. Det fremgik af afdelingsmødet den 6. november. Samme afdelingsmøde var i øvrigt bemærkelsesværdigt: Det begyndte som sædvanligt kl. 19.00, men det sluttede så usædvanligt sent som kl. 23.30!!! Mon dog det er sket før i Niverød IVs 37 årige historie? På mødet skulle der bl. a. tages stilling til hele 18 beboerforslag. Mon ikke også vi nærmer os en rekord her? Skønt med aktive beboere i bebyggelsen. Aktivitetsudvalget er igen blevet bemandet – af to kvinder. Støt op om det ved at sætte gang i beboeraktiviteter eller hjælpe til med det! Til gavn for os beboere. 5 Med genvalg til de to, der var på valg, er afdelingsbestyrelsen som før mødet. På nævnte afdelingsmøde var omkring 50 beboere mødt op. Halvdelen deltog til det sidste. Det kan man vel kalde højt engagement. I de kommende par måneder falder jul og nytår mest i øjnene – med sne, et par graders frost og sol fra en blå himmel – måske! Vejret i de kommende to måneder er vi alle meget klogere på, når næste nr. af beboerbladet udkommer, nemlig efter planen mandag den 2. februar 2015. Indlæg hertil som vanligt på [email protected] – senest fredag den 23. januar 2015. Beboerbladet 4’eren ønsker hermed alle beboere GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR 2015 6 Hvad/hvem er ”Lademoster”? Af Lone Albret I Mariehøjregi kommer ordet ”Lademoster” fra ordet ”Ladeonkel”, da der indtil for 2 år siden kun havde været onkler på posten. Så kom der en moster, og jeg er så den anden moster. Meget enkelt. Der var på et tidspunkt tale om at lave navnet om, men hvorfor dog det? Alle vidste da, hvem og hvad en ”Ladeonkel/-moster” var – eller gjorde de? Nej, ikke helt, så lad mig derfor starte med at præsentere mig selv og derefter, hvad jeg får tiden som ”Lademoster” til at gå med. Jeg hedder Lone og flyttede til Mariehøj i 1992 sammen med mine små børn som nu, i en noget større udgave, alle er flyttet hjemmefra. Og hvordan/hvorfor, efter så mange år, endte jeg så som ”Lademoster”. Jeg vågnede op på en i øvrigt ret almindelig søndag i juli, som endte med at blive en ret ualmindelig søndag. Jeg fik nemlig overdraget alt materiale tilhørende arbejdet på kontoret. At lade det være lukket var, i mine øjne, ikke en mulighed, så jeg brugte mandag til at granske det hele forfra og bagfra, og tirsdag kl. 19:30 åbnede jeg så dørene til, hvad der skulle vise sig at blive min kommende ”tjans”. Med stor hjælp fra Ejendomskontoret og ikke mindst de beboere, der kiggede forbi, gik den tirsdag og den næste og den næste og... ikke problemfrit men godt og i en rigtig hyggelig atmosfære, så jeg kunne ikke andet end blive glad for at være der. Men det kan da ikke være det eneste, ”Lademoster” laver – vel? Nej! 7 Jeg har det daglige ansvar for beboerhuset med dets store festlokale og tilhørende køkken til 60 personer, ”hyggerummet”, mødelokalet og ikke mindst kontoret. Derudover er der naturligvis vaskeriet, som også skal tilses. Tingene skal fungere og helst godt! Jeg lejer festlokalet/”hyggerummet” ud, udleverer nøgler til lejerne og sørger for, at lokalerne bliver overgivet til disse i pæn stand. Efter hvert arrangement tæller jeg så al køkkeninventaret op efter en liste, jeg krydser af på, når jeg er færdig med at flytte tingene tilbage på deres sædvanlige pladser. Jeg ser også til, at vores ”hyggerum” er klar til diverse beboeraktiviteter/møder, tømmer maskinerne i vaskeriet for vaskemønter og tæller dem op til regnskabet, som jeg tillige fører hver tirsdag efter lukketid. I kontortiden sælger jeg vaskemønter samt nøgler og låse til vaskeriet, reserverer lokaler, som sidenhen bliver markeret i kalenderen på hjemmesiden, så beboerne til enhver tid kan se, hvornår der er ledigt, og hjælper i det hele taget beboerne i det omfang, det er muligt. Derudover skal der købes ind til den daglige drift, fyldes op i køkkenet og meldes om div. skader/mangler, der må være, så disse kan blive udbedret. Det er jo VORES beboerhus, og det skal være pænt, ordentligt og ikke mindst brugbart. Ikke mange afdelinger er så heldige at have de muligheder, vi har, hvilket jeg også ofte har hørt fra folk udefra. Personligt har jeg gennem årene været mest glad for vores vaskeri. Vaskemaskiner og jeg har et meget ambivalent forhold, så det er ikke så få gange, at jeg i årenes løb har set mig nødsaget til at bruge vores vaskeri. Men hvor svært kan det være, når det ligger lige om hjørnet? Og mon ikke, at jeg, når jeg ”runder” næste gang, også vil gøre brug af vores selskabslokale... lige om hjørnet? 8 Hvad er ”4´eren”? Af Ivan Lynge Umiddelbart er det måske et underligt spørgsmål! Hvad ”4eren” er, det ved alle og enhver da her i bebyggelsen. Vi bruger ofte det navn både skriftligt og mundtligt. Måske er der ikke så mange, der tænker særligt meget over, at vi kan bruge ”4´eren” i 4 forskellige betydninger: 1. ”4´eren” kan være navnet på bebyggelsen Niverød 4/Niverød IV. 2. ”4´eren” kan være navnet på bebyggelsens hjemmeside. 3. ”4´eren” kan være navnet på bebyggelsens beboerblad. 4. ”4´eren” kan være navnet på en facebook-side. Således KAN der blive uklarhed om, hvad det lige er for et ”4´eren”, der menes, når der kun bliver sagt eller skrevet ”4´eren”. Det vil være helt klart, hvis navnet ”4´eren” bliver brugt som: 1. Bebyggelsen Niverød 4/Niverød IV - eller bare Niverød 4/Niverød IV. (Det er det officielle navn på vores bebyggelse i Mariehøj og Byvejen). 2. Hjemmesiden ”4´eren”. (Det er Niverød IVs officielle hjemmeside). 3. Beboerbladet ”4´eren”. (Det er Niverød IVs beboerblad). 4. Facebooksiden ”4´eren”. (Den er på eget initiativ oprettet af en beboer, Nicolai Hoffmann Brix-Olesen, som også er administrator af siden). 9 Det vil også være helt klart, at det er lige meget, hvordan vi bruger navnet ”4´eren”, hvis bare vi er enige om, hvad der menes!!! Det skulle vi hermed kunne blive. Besøg Fredensborg Boligselskab Fredensborg Boligselskab blev stiftet i 1970’erne som Karlebo Boligselskab i Karlebo Kommune. Selskabets målsætning har altid været - i tæt samarbejde med hjemstedskommunen - at sørge for gode boliger for alle - unge som ældre. Fredensborg Boligselskab består af fem afdelinger Niverød III, Niverød IV, Mergeltoften, Bofællesskabet på Byvejen samt Niverødgaard. Læs mere på www.fbbs.dk. Antenneudvalget søger Antenneudvalget søger interesserede beboere, som har gode idéer til, hvordan vi kan forbedre vores TV- og internetforbindelse i Niverød 4. Henvendelse: Klaus Donnerborg, Mariehøj 218 eller på [email protected] 10 Volleyball ENESTE FASTE SPORTSAKTIVITET FOR BEBOERE I LADENS SPORTSHAL HVER ONSDAG KL. 19.00 - 21.00 Vi er til tider ”fuldt hus” og til tider lidt færre, så der vil også være mulighed for dig, der måtte være interesseret. Vi spiller volleyball for at få motion, for at hygge os – og for at vinde! Umiddelbart er volleyball et simpelt spil: Det drejer sig bare om at serve, at modtage, at hæve og at angribe. Det kan alle jo hurtigt lære! Evt. yderligere oplysninger hos Ivan Lynge på tlf. 22 27 41 66 Den lette vej til bestyrelsen Af Ivan Lynge Det er ganske let og enkelt, idet alt KOMMUNIKATION til BESTYRELSEN fra BEBOERNE foregår på e-mail-adressen [email protected] og/eller ved at lægge en besked i beboerhusets postkasse. Alle henvendelser bliver behandlet på bestyrelsens førstkommende månedlige møde – og herefter vil beboeren umiddelbart få svar. Det er den lette vej til bestyrelsen – og samtidig også den eneste. 11 Hunde & Fyrværkeri Af Bente Larsen Før nytårsaften En del hunde er bange for fyrværkeri, men med lidt forberedelser kan man gøre nytårsaften til en god oplevelse for både hunden og sig selv. Hjælp din hund - træn lyde med den Heldigvis er der hjælp at hente, for angst for fyrværkeri og de høje brag kan forebygges. På nettet findes forskellige lyd-cd’er, som man kan bruge til at træne hunden med. Man kan træne med sin hund, så den vænner sig til høje lyde og ikke bliver bange for eksempelvis torden eller fyrværkeri. Det er bedst, hvis man træner, mens hunden stadig er hvalp, men man kan også træne en voksen hund nogle måneder før nytårsaften. Jo før man kommer i gang, jo bedre resultat. Kontakt evt. dyrlægen, hvis hunden er nervøs Ved man, at hunden bliver bange for fyrværkeri, er det en god idé at kontakte dyrlæge i god tid. Måske er din hund så nervøs, at det kan være en god idé at give den noget beroligende, så nytårsaften bliver en mindre hektisk oplevelse. 12 Selve nytårsaften Aldrig alene hjemme nytårsaften Lad aldrig din hund være alene hjemme nytårsaften, og forlad aldrig hunden for at gå ud at se på fyrværkeriet. Du risikerer at få en hund, som både er angst for fyrværkeri og angst for at være alene hjemme. Luft hunden i snor op til nytårsaften Luftning af hunden bør ske i snor under hele turen – især de sidste par dage op til nytårsaften. Mange hunde bliver nervøse og forsøger at flygte, hvis de bliver chokeret over en højlydt raket. Omvendt vil nogle hunde også forsøge at fange fyrværkeriet, og hvert får dyrehospitalerne hunde ind, som har fået fyrværkeriskader. Luft hunden længe om eftermiddagen på selve nytårsaften Sørg for at lufte hunden grundigt og længe om eftermiddagen. En god lang tur – og gerne længere end I plejer at gå – kan gøre hunden lidt trættere om aftenen. Husk snoren, så hunden ikke stikker af, hvis den bliver chokeret over uvante lyde, som fyrværkeri jo er. 13 Afled hundens opmærksomhed Straf ikke hunden, hvis den viser utryghed. Og ynk den heller ikke. Forsøg i stedet at aflede hundens opmærksomhed med lidt sjov leg, træning eller noget andet hunden holder af. Hvis hunden er utryg og gemmer sig, så lad den være på sit gemmested. At lokke eller trække den ud vil kun øge usikkerheden. Træk gardinerne for, så hunden ikke kan se lyset Træk gardinerne for, så hunden ikke kan se alle lysglimtene. Hunden kan sagtens forbinde lysglimt med den ubehagelige lyd, som fyrværkeri kan være. Skru evt. ekstra højt op for musikken eller TV’et. Til alle i Mariehøj Husk brug af fyrværkeri kun er tilladt fra 27/12 til og med 1/1 og, at det iflg. vores husorden ikke er tilladt at fyre krudt af inde i bebyggelsen. 14 Facebook-gruppen 4’eren Af Nicolai Hoffmann Brix-Olesen Her i 4’eren er vores huse og område sådan indrettet, at vi ikke altid møder hinanden og kan snakke sammen. Og dem der fx. bor i 100-numrene, møder ikke rigtig dem som bor i 300numrene osv. Så derfor oprettede jeg en gruppe på Facebook for vores beboer i Mariehøj, samt den del af Byvejen som hører til Niverød 4 her i Nivå. I denne gruppe er der mulighed for "møde" de andre beboer på kryds og tværs mellem numrene, og alle er selvfølgelig velkommen til at skrive herinde, der skal bare skrives i en pæn og sober tone. Der er rigtig mange beboer som benytter gruppen til at komme med info til de andre beboer, og det kan være alt fra, køb/salg/bortgivelse af diverse ting, søgen efter ting/dyr, beboerinformationer, nabohjælp, spørgsmål om fx. tv signal/manglende vand, spørgsmål om alt muligt, gode debatter, bytteboliger eller bare en solstråle historie om positive oplevelser og billeder her fra området. 15 Alt i alt en side hvor alle kan komme med lige det de vil. Vi er 104 medlemmer/beboer i gruppen, og der kommer flere og flere til. Og alle er velkommen, unge som ældre, og alle kan få lov at blive hørt. Så hvis du er på Facebook, så kom endelig ind i vores gruppe og deltag “digitale fællesskab”. Linket til vores gruppe på Facebook er: https://www.facebook.com/groups/153305174730056/ Så kom ind og vær med, og deltag i fx debatter og gode historier, jo flere vi er jo bedre. Ejendomskontoret omkring jul og nytår Af Martin Timm Holmstav Julen står snart for døren og det betyder også ændrede åbnings- og kontakttider for ejendomskontoret i den skønne periode. Kontoret er åbent frem til tirsdag den 23. december. Holder ligeledes åbent mandag den 29. og tirsdag den 30. december. Endelig er fredag den 2. januar den første dag i det nye år. 16 Unge og aktiviteter Af Ivan Lynge Nogle unge her i bebyggelsen oplever, at der ikke rigtigt er nogle muligheder for aktiviteter for dem. De kan tilmed opleve, at der ikke rigtigt er plads til dem: En enkelt gang er de angiveligt blevet meldt til politiet, og de oplever, at der bliver talt ned til dem, og at de bliver mistænkeliggjort bare ved deres tilstedeværelse. Med baggrund heri spørger en af de unge, Nicolé Czabula Hansen, i et opslag den 31. oktober på Facebook-gruppen ”4´eren”: Vil I venligst sige mig, hvorfor vi unge mennesker ikke har lov til at være her i Mariehøj? Hun afslutter sit opslag med: Der skal være plads til alle!! Beboerbladet har i den forbindelse spurgt Nicolé, om hun vil skrive et indlæg om, hvad hun tænker, der f. eks. kunne være i Niverød IV, der kunne være til gavn og glæde for de unge? Her er Nicolé Czabula Hansens svar: Vi unge mennesker, har snakket om hvad vi kunne gøre bedre her i Mariehøj. Vi synes ikke rigtig der bliver gjort nok for os unge, og det kunne være rigtig fedt at få gjort noget ved. 17 Et forslag kunne være at vi fandt ud af at holde en julefrokost for os unge, hvor der så kunne være nogle frivillige forældre til at holde opsyn. Det skulle så foregår i Laden. Generelt kunne vi måske arrangere noget med at tage på ture, også med nogle frivillige forældre. Såsom svømmehallen, skøjtehallen eller en bowling tur. Vi skal jo også finde en måde at skaffe pengene på. I nogle familier er der forældre som enten ikke har penge eller tid til at kunne gøre disse ting med deres børn og det er jo synd. Jeg selv, savner dengang klubben eksisterede, det var super hyggeligt og vi unge kunne være sammen også indendørs, mange af gangen. Vi spillede computer sammen, lavede mad sammen, lavede kreative ting sammen og spillede spil og en masse andre ting sammen! Vi havde også snakket lidt om en vej-fest til sommer, for alle i Mariehøj. Så har vi også noget vi alle kan lave sammen. Der kan evt. være små boder, med kage/kaffe sodavand osv. Der kan også være andre boder som fungere som loppemarked. Det kan også være en mulighed for at, beboere i Mariehøj så kan sætte ansigt på hvilke unge der bor i Mariehøj. Det kunne også gøre at beboerne kunne komme hinanden ved. 18 Talerstolen Af Poul Teichert, Mariehøj 408 Tilskud til hundehold Jeg skal indrømme, jeg blev noget forbløffet, da jeg læste 4’eren nr. 2. Jeg mente Nivå Nu var et projekt, der tog sigte på rådgivning/organisering af børn/unge, mest fra socialt udsatte bebyggelser, PR til mulige tilflyttere, hjælp til at give ubeskæftigede et livsindhold, måske endda et arbejde, alt sammen med sigte på at hæve kommunens status og medborgerskab. Nu ser jeg pengene går til 5(?) hundeejere til foredrag om hundeadfærd og hundetræning. Jeg ser man stadig har penge på kontoen til bl.a. udveksling af brugt hundelejetøj, turer og andet hyggeligt. Man beder om gode ideer, der kan effektueres med kontoen, for pengene skal jo bruges. 19 Jeg formoder andre i 4’eren er blevet tilsvarende overrasket. På et beboermøde kom det frem, at 4’eren havde ydet et betydeligt bidrag til Nivå Nu. Forespørgslen blev affærdiget med, at det var helt i orden, men beløbet ville man ikke oplyse. Når man nu ser 4’erens tilskud går til hundehold må man som beboer spørge: 1. Er det lovligt at bruge beboernes penge til donationer, og hvem har stillet forslaget. 2. Er tilskuddet blevet besluttet på et beboermøde, hvilket beløb og hvornår. 3. Er 4’eren orienteret om pengenes fordeling, eller har man indflydelse herpå. 4. Har 4’eren ydet tilskud til både Nivå Nu fase 1 (2009-2013) og til fase 2 (2014-2017) Når man ser på tallene for fase 2 i forhold til fase 1, bemærker man at boligselskabers tilskud.er steget fra kr. 261.237,- (0,71%) til kr. 1.451.040,(7,85%). Organisation og administration i fase 1 kr. 7.769.423,- er steget med en ubestemmelig ‘ projektorganisation’ til kr. 14.503.626,-, hvilket i værste fald ligner en kendt Zorningmodel. Jeg føler mig snydt og tilsidesat, når min huslejeforhøjelse i det skjulte bruges på tant og fjas, snoreklipning og festtaler, og forventer naturligvis bestyrelsen i 4’eren med svar på spørgsmålene får en ubehagelig fornemmelse til at forsvinde. 20 Svar fra Henrik Harsberg: Fredensborg Boligselskab ydede fra starten bidrag til den boligsociale helhedsplan Nivå Nu i den første periode 2009-2013. Det blev besluttet, at man ville forlænge projektet fra 2014 til 2017. Det har i begge perioder været en forudsætning, at boligselskaberne selv bidrog til projektet, men langt det største bidrag kommer fra Landsbyggefonden. Det er boligselskabets bestyrelse, der har besluttet at bidrage til projektets forlængelse med i alt 588.889 kr. for hele den 4-årige periode fra 2014 til 2017, dvs. 147.222 kr. pr. år. På temadagen i maj 2013, hvor alle beboervalgte repræsentanter i boligselskabet var inviteret, deltog 2 medarbejdere fra Nivå Nu med en præsentation af forslaget om forlængelse. Nivå Nu har jævnligt været præsenteret på vores afdelingsmøder i Niverød IV, dels ved omtale i formandens beretning, dels ved at medarbejdere fra Nivå Nu har deltaget. Endvidere har der en række gange været husstandsomdelt pjecer med omtale af aktiviteterne. Nivå Nu har flere gange opfordret beboerne i de berørte områder til at komme med forslag til aktiviteter og til at deltage. Niverød IV’s afdelingsbestyrelse har generelt ikke involveret sig meget i Nivå Nu, da det startede samtidig med den store renoveringssag, og da ønsket fra beboerne ikke har været stort. 21 Jeg kender ikke den konkrete afgørelse vedrørende Poteklubben, men et af indsatsområderne for 2014 til 2017 er Beboernetværk, inddragelse og demokrati. Det omfatter styrkelse af frivillighedskulturen, hverdagsliv og aktivitetspuljen. En lille historie fra august måned. Jeg var ude at sejle, og skipper fortalte, at der havde været problemer med nogle drenge, som løb rundt på bådene i Nivå Havn. Det bryder bådejerne sig naturligvis ikke om. Der var så kommet nogle, der havde taget fat i drengene og fået løst problemet. Skipper og den anden gast kunne ikke huske, hvor hjælpen kom fra, men med lidt hjælp nåede vi frem til Nivå Nu. Jeg synes generelt, at et kvarterløftprojekt som Nivå Nu er et godt initiativ. Hvis de knap 150.000 kr. årligt fra boligselskabet kan medvirke til, at Fredensborg Boligselskab og Nivå i almindelighed kan blive et bedre sted at bo, er pengene er givet godt ud. Med venlig hilsen Henrik Harsberg Formand for Fredensborg Boligselskab 22 Julekonkurrence Af Rie Eliasen Her på juleredaktionen har vi besluttet at lave en julekonkurrence. I har alle mulighed for at vinde, og i kan alle være med til, at finde en vinder. Konkurrencen går ud på, at julepynte sit indgangsparti, og/ eller sin forhave. Gå en tur rundt i bebyggelsen og find familiens favorit. Hvilken indgang/forhave synes du er den flotteste? Alle husstande kan afgive en stemme. Send jeres forslag til mailadressen [email protected] og/eller ved at lægge en besked i beboerhusets postkasse. Skriv husnummeret på din favorit, og skriv dit navn, husnummer og telefonnummer. Der vil være en præmie til den lejer, der får de fleste stemmer, og der vil ligeledes blive trukket lod om en præmie, blandt de der har nomineret vinderen. Redaktionens medlemmer indgår ikke i konkurrencen, der slutter onsdag den 24. december 2014. Skynd jer at få pyntet op, og så er det ud af sofaen og se på resultaterne. Julehilsner fra juleredaktionen 23 Kom i julestemning med en klassiker Af Rie Eliasen Jeg glæder mig i denne tid; nu falder julesneen hvid, så ved jeg julen kommer Min Far hver dag i byen går og når han kommer hjem, jeg står og ser hans store lommer. Sådan starter Julefortællingen Peters Jul, der er en samling af digte omhandlende dansk jul i slutningen af 1800-tallet. Versene er for de fleste af os velkendte, og i mange familier er der tradition for, at der i Julen læses op fra bogen i juledagene. Bogen blev udgivet første gang i december 1866. Historien er af Johan Krohn med delvis håndmalede tegninger af Otto Haslund og forfatterens bror Pietro Krohn. I 1870 udkom den alene med Pietro Krohns tegninger, og udgaven fra 1889 var den første farvetrykte med tegningerne bearbejdede af Frants Henningensen. Den tredje illustrator af Peters Jul er Herluf Jensenius', hvis udgave kom på Gyldendal i 1947. For mange er Peters Jul indbegrebet af dansk hyggelig jul. Historien følger drengen Peter fra et velstillet hjem hele vejen gennem optakten til julen, 24 over juleaften, nytårsaften og helt til hellig tre konger, hvor julen er endegyldigt ovre, og det gamle visne juletræ køres væk. I historien er der kræmmerhus og julegås, juletræ og hemmelige julegavepuslerier, levende lys, sne og en rigtig julemand, der sørger for at bringe julen til alle hjem med artige børn. En familie der hygger for hinanden og en gammel bedstemor, der kommer på besøg og fortæller spændende historier. Jo, der er ægte, gammeldags julehygge hele vejen igennem bogen. Nyt fra Det Grønne udvalg Af Rie Eliasen Vi har ikke glemt, at vi har lovet en indvielsesfest af den nye legeplads. Legepladsen er i skrivende stund endnu ikke færdig, og da julen inden længe står for døren, tror vi, at i alle har rigeligt at se til, så vi har valgt, at udskyde festen til ind i det nye år. Hvis ikke vinteren bliver alt for lang og kold påtænker vi, at finde en dato lige efter fastelavn, men det vil være vejrguderne, der afgør det. Hav tålmodighed. På udvalgets vegne Rie Eliasen 25 Oplysning i den mørke tid Mangler der lys i bebyggelsens fritstående lygtepæle/lysmaster langs veje og stier, så er det DONG, man kan/skal henvende sig til. DONG kan kontaktes på 72 10 20 30. Mangler der lys i de fastsiddende lampe på vore boliger, så er det Ejendomskontoret, man kan/skal henvende sig til. Ejendomskontoret kan kontaktes på 49 14 50 79 eller [email protected] 26 Vagtordningen EL & VVS – Vagtordning Døgnvagten anvendes i tidsrummet lørdag - søndag og helligdage samt hverdag mandag til torsdag kl. 15.00 til kl. 07.00 og fredag før kl. 07.00 og efter kl. 14.00. Husk venligst, inden for de 2 første hverdage efter weekend/helligdag, at anmelde rekvireringen til Ejendomskontoret. Dette af hensyn til kontrol af modtagne fakturer i forbindelse med vagttilkald. EL-Vagtordning / Enco El - tlf. 43 43 37 76 Ordningen omfatter totalt el-svigt. Inden kontakt til vagten skal alle sikringer og HFI-relæ tjekkes. Ordningen omfatter IKKE defekter på hvidevarer (komfur, køle/frys). VVS-Vagtordning / Blikkenslageren ApS - tlf. 28 83 65 87 Ordningen omfatter brud på rør og total tilstopning af toiletter, der straks skal anmeldes til teknikervagten. I fyringssæsonen – normalt ca. 15. september til 15. maj – tillige varmeudfald i boligerne. Ordningen omfatter IKKE manglende varmt vand og mindre forhold som f.eks. dryppende vandhaner og løbende toiletter. Anmeldelse heraf bedes foretaget til Ejendomskontoret i åbningstiden. 27 Teleforbindelse TV – YouSee - Fuld pakkeløsning inkluderet i husleje Ved fejl på forbindelse forespørges/fejlmeldes på tlf. 8080 4050 Fastnet-telefon og Internet vælges frit ud fra div. udbydere. Web-speed ikke muligt. Øvrige ordninger Vaskeriet Salg af poletter til vaskeriets maskiner og hængelås med nøgle til vasketidstavlen sker hver tirsdag mellem kl. 19:30 – 20:00 fra kontoret i Beboerhuset, Laden. Leje af lokaler Leje af lokaler sker enten ved henvendelse på kontoret i Beboerhuset, Laden hver tirsdag mellem kl. 19:30 – 20:00, telefonisk ved henvendelse til Lademoster på mobilnr. 30 43 43 52, mandag, onsdag og torsdag mellem kl. 19:00 – 20:00 eller skriftligt til [email protected]. Sportshallen Bestilling af nøgle til bagdør ved låsetavlen, lås til låsetavlen samt nøglebrik sker skriftligt til [email protected]. 28 Ved fejl og mangler på vaskeriets maskiner kontaktes Ejendomskontoret: Ejendomskontoret Mariehøj 478 Tlf. 49 14 50 79 Mail:[email protected] Hverdage, telefontid og personlig henvendelse kl. 07:00-09:00 Borehammer, højtryksspuler og trækvogn Afhentning, mandag til fredag kl. 08.00 - 09.00 Aflevering, mandag til fredag kl. 07.00 - 08.00 TV-signal Ved udfald på kabel tv kontakt TDC fejlservice på tlf. 80 80 40 50. Deponeringspladsens åbningstider Mandag – fredag mellem kl. 07.00 – kl. 14.00. Lørdage, søn- og helligdage er pladsen lukket. Du kan også benytte afhentningsordningen om mandagen, dog forudsat, at beboeren ikke har mulighed for selv at fjerne affaldet, og at du har truffet aftale med Ejendomskontoret herom. Husk at affald kun må stilles ud til afhentning søndag aften eller mandag morgen – ellers må der ikke stå affald i forhaven. Uden for deponeringspladsens åbningstid kan affald afleveres på Den Kommunale Genbrugsplads, Vandtårnsvej 2, 2980 Kokkedal. Åbningstider – alle dage kl. 10-18. 29 Bestyrelsen og udvalg AFDELINGSBESTYRELSEN Henrik Harsberg Formand Ivan Lynge Næstformand/Kasserer Lone Albert Sekretær Allan Meyer Pedersen Bestyrelsesmedlem Klaus Donnerborg Bestyrelsesmedlem Martin Timm Holmstav 1. suppleant Leif Salee 2. suppleant Bestyrelsen er valgt på afdelingsmødet, torsdag den 6. november 2014 og konstitueret på bestyrelsesmødet, torsdag den 13. november 2014. Skriv til bestyrelsen på [email protected] RÅDERETSUDVALGET Søren Martinussen Driftschef EK Allan Meyer Pedersen AB-repræsentant Klaus Donnerborg Medlem ØKONOMIUDVALGET Henrik Harsberg Bestyrelsesformand Klaus Donnerborg Bestyrelsesmedlem Martin Timm Holmstav 1. suppleant 30 DET GRØNNE UDVALG Rie Eliasen Udvalgsformand Louise Mui Sidenius Udvalgsmedlem Ivan Lynge AB-repræsentant SPORTSUDVALGET Martin Timm Holmstav Udvalgsformand/Nøgleansvarlig Ivan Lynge AB-repræsentant/Volleyball Louise Mui Sidenius Udvalgsmedlem REDAKTIONSUDVALGET Ivan Lynge Ansv. redaktør Martin Timm Holmstav AB-repræsentant Rie Eliasen Beboerrepræsentant Louise Mui Sidenius Beboerrepræsentant ANTENNEUDVALGET Klaus Donnerborg AB-repræsentant Allan Meyer Pedersen Medlem AKTIVITETSUDVALGET Cindy Juhl Svendsen Udvalgsformand Louise Mui Sidenius Udvalgsmedlem 31
© Copyright 2024