1. No category

Maj 2013
SLUTEVALUERING
Nyfleks forsøget
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Indhold
Indledning
3
Konklusioner og anbefalinger
5
Del 1. Resultater
18
Del 2. De 13 forsøgsprojekter
58
Metode og datagrundlag
121
Oversigt over supplerende materiale fra forsøget
128
-2-
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
INDLEDNING
Nyfleks - kort fortalt
Nyfleks forsøget blev igangsat som et inspirationsforsøg i foråret 2011 og sluttede med udgangen af januar 2013.
Formålet med Nyfleks var at forbedre indsatsen for ledige, nyvisiterede til fleksjob samt
nyledige, der tidligere har haft fleksjob - så flere finder job, og ledighedsperioden bliver så
kort som muligt. Forsøget skulle skabe større viden om tidlige og intensive samtaleforløb,
om jobsøgningstilbud, om brug af virksomhedspraktik samt om behovet for sundhedstilbud.
Forsøget blev igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen og flyttede undervejs til Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering. DISCUS har forestået projektledelsen. Beskæftigelsesregionerne medvirker til at sprede erfaringerne.
Der har været 13 inspirationsprojekter i 14 jobcentre. De medvirkende jobcentre var:
Brøndby, København, Gladsaxe, Hedensted, Lyngby-Taarbæk, Norddjurs og Syddjurs (sammen), Næstved, Odense, Silkeborg, Sønderborg, Thisted, Aabenraa og Aarhus.
Målgruppen
Målgruppen var ledige nyvisiterede til fleksjob samt nyledige, der skulle finde et nyt fleksjob.
Deltagerne måtte højst have været ledige i 13 uger inden forsøgsdeltagelsen.
Indsatsen
Jobcentrene tilrettelagde selv indsatsen inden for en forsøgsramme, bestående af:
1. intensive samtaleforløb, der blev igangsat tidligt efter visitation til fleksjob
2. jobsøgningstilbud, der klædte deltagerne på til selv at blive mere aktivt jobsøgende
3. tidlig, aktiv virksomhedsrettet indsats, der bidrog til, at de ledige fandt et fleksjob,
og som bl.a. tog højde for, at mange skulle skifte branche, da de ikke kunne varetage
job inden for samme jobområde eller branche som tidligere.
Jobcentrene kunne vælge at tilføje en indsats af sundhedsfaglig eller behandlingsmæssig
karakter.
Evaluering af Nyfleks
Nyfleks forsøget er et inspirationsforsøg.
Inspirationsforsøg på beskæftigelsesområdet anvendes, når der ikke tidligere er gennemført
initiativer eller projekter, der har bidraget med viden eller hypoteser om, hvilken indsats der
virker for en målgruppe. Formålet er ikke at skabe evidens, men at opstille hypoteser om,
hvad der virker. Inspirationsforsøg skal skabe mere sikker viden, end den, der var tilgængelig
før forsøget, og det skal inspirere til fortsat udvikling af indsatsen og levere viden, der eventuelt kan danne grundlag for andre typer forsøg, som kan skabe mere sikker viden.
Evalueringen af Nyfleks forsøget skal således bidrage til at skabe mere sikker viden ved at
belyse forsøgsindsatsens effekt og resultater, herunder i hvilket omfang de enkelte elemen-
-3-
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
ter indenfor forsøgsrammen (samtaler, jobsøgningstilbud, virksomhedspraktik og sundhedstilbud) har bidraget til resultaterne. Desuden skal evalueringen samle den viden, der er opnået om, hvordan fleksjob skabes i virksomhederne.
Når vi i rapporten omtaler resultater, mener vi resultater af forsøgsindsatsen for deltagerne i
forsøget. Når vi taler om effekt, mener vi effekt af indsats for den samlede målgruppe af
ledige med højst 13 ugers ledighed, der er godkendt til fleksjob i de enkelte deltagende
kommuner – i samme periode som forsøget.
Denne rapport formidler slutevaluering af Nyfleks forsøget – effekten, de kvantitative og
kvalitative resultater samt erfaringer med indsatsen. Evalueringen af forsøget er baseret på:




Surveydata om deltagernes forløb og indsatsen, der løbende er indsamlet via forsøgets webregistrering
DREAM data om deltagernes forsørgelseshistorik og deltagelse i beskæftigelsestilbud
Kvalitative data fra møder med indsatsgrupper i projekterne og afsluttende interviews, samt workshops og seminarer med de 14 projektjobcentre undervejs
Interviews med ledige, nyansatte og deres arbejdsgivere undervejs og afsluttende
Undervejs i forsøget er udarbejdet en midtvejsevaluering, to delnotater og fire nyhedsbreve
om de foreløbige resultater og erfaringer. Dette materiale indgår ligeledes som datamateriale i slutevalueringen.
Sidst i rapporten redegøres nærmere for datagrundlag og metode.
Læsevejledning
Først præsenteres evalueringens hovedkonklusioner og anbefalinger til indsatsen for ledige,
der skal finde fleksjob - til inspiration for den fremadrettede indsats. Herefter følger en
grundig gennemgang af forsøgets effekt og resultater både samlet og i de enkelte projekter:
I evalueringsrapportens del 1 opridses forsøgets hovedresultater og evalueringens konklusioner. Først tegnes en profil af deltagerne i forsøgsprogrammet. Herefter redegøres for,
hvordan projekterne har gennemført forsøgsprogrammet og hvilke resultater, der er opnået.
Der ses på de tidlige og intensive samtaleforløb, på jobsøgningstilbud og sundhedstilbud
samt på virksomhedspraktik og det lokale virksomhedssamarbejde. Sidst stilles skarpt på
resultaterne i form af fleksjob. Hvert afsnit slutter med en delkonklusion.
I del 2 gennemgås de 13 inspirationsprojekter, og der gives et kort faktuelt overblik med
effekt, resultater og projektmodel i hvert projekt. Afsluttende en kort samlet konklusion.
Sidst i rapporten findes en nærmere redegørelse for metode og datagrundlag i evalueringen
samt en oversigt over supplerende materiale fra forsøget. Materialet findes i en særskilt
materialesamling bestående af delnotat 2 med temaet, 'hvordan fleksjob skabes med fokus
på virksomhedernes ønsker og behov', artikler og cases fra nyhedsbreve mv. fra Nyfleks
forsøget, der uddyber rapportens temaer – for de, der gerne vil læse mere. Samt en kort
beskrivelse af e-guiden ’1/2/3 skridt til fleksjob’, der er udviklet i forbindelse med Nyfleks
forsøget.
-4-
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER
Først præsenteres hovedkonklusionerne om forsøgets implementering, kvantitative og kvalitative resultater samt effekter af forsøgsindsatsen. Konklusionerne danner grundlag for formulering af hypoteser om en model for en tidlig indsats for ledige, der skal finde fleksjob,
som eventuelt kan afprøves i et eller flere nye forsøg.
Jobcentre uden for Nyfleks forsøget kan lade sig inspirere af den anbefalede model, dele af
den anbefalede model eller de enkelte projekters forsøgsindsatser, der kan kvalificere deres
egen indsats for fleksjobgodkendte ledige.
Konklusioner
Hvordan er forsøget gennemført?
Nyfleks er gennemført som beskrevet i forsøgsrammen, og indsatsen har skabt resultater.
De 13 inspirationsprojekter i Nyfleks forsøget har haft en tidlig kontakt til nyvisiterede og
nyledige. Deltagerne har fået tilbudt tidlige og intensive samtaleforløb, jobsøgningstilbud
rettet mod at klæde deltagerne på til at være aktivt jobsøgende - og en tidlig virksomhedsrettet indsats. I 4 projekter er suppleret med en sundhedsmæssig indsats for alle deltagere,
og i 5 projekter med en sundhedsmæssig indsats ud fra en individuel vurdering af behovet.
Praksisperioden i Nyfleks forsøget sluttede ved udgangen af januar 2013. Samlet har 1.947
ledige deltaget i forsøget – lidt flere end det forventede ved forsøgets start.
Som diagrammerne nedenfor viser, er deltagerne jævnt og hurtigt kommet i gang med en
aktiv indsats, er også jævnt startet i virksomhedspraktik og blevet ansat i fleksjob.
Fig. 1: Udviklingen i forsøget
Fig. 2: Resultater for deltagerne
2500
Første aktive
tilbud
2000
1500
Antal deltagere
I første aktive tilbud
Virksomhedspraktik
I virksomhedspraktik
Fleksjob
I fleksjob
1000
Deltageroptag
500
1564
1238
995
feb-13
nov-12
aug-12
maj-12
feb-12
nov-11
aug-11
0
1947
I tal og procenter er resultaterne:




Alle deltagere har været i et tidligt og intensivt samtaleforløb
1.564 deltagere (80 %) har været i et aktivt tilbud – langt oftest et jobsøgningstilbud
1.238 (64 %) har været i virksomhedspraktik
995 (51 %) har fundet et fleksjob
-5-
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob

Alle deltagere har afsluttet projektdeltagelsen. 482 (25 %) var i jobsøgningstilbud eller praktik og fortsat ledige og fleksjobsøgende, da forsøgsperioden udløb. 470 deltagere (24 %) er afmeldt forsøget undervejs pga. sygdom, indstilling til førtidspension, barsel, flytning eller fordi, de ikke ønskede at medvirke.
Stor va r iat io n me l le m d e 1 3 p ro jekt er
Af den samlede deltagergruppe har godt halvdelen (51 %) fundet et fleksjob. Gennemsnittet
dækker over stor variation mellem de 13 projekter:





I et projekt har over 70 % af deltagerne fundet et fleksjob
I to projekter har mellem 60 % og 69 %
I tre projekter har mellem 50 % og 59 %
I to projekter har mellem 40 % og 49 %
I fem projekter har mellem 30 % og 39 % af deltagere fundet et fleksjob.
Der er markant forskel på projekternes resultater. Samlet spænder variationen i, hvor mange
af projektdeltagerne, der er ansat i fleksjob, mellem 31 % som det laveste antal og 76 % som
det højeste. I evalueringen er der fokus på at finde forklaringerne på denne forskel.
Kort om deltagerne
Deltagergruppens profil1 ligner den samlede gruppe af fleksjobvisiterede i Danmark. (Fleksjobanalyse, DISCUS 2010):




4 ud af 5 var visiteret til fleksjob på grund af en eller flere fysiske lidelser. 2 ud af 5
på grund af psykiske lidelser. 1 ud af 5 på grund af både fysiske og psykiske lidelser
2 ud af 3 havde en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse
3 ud af 4 havde mere end 10 års erfaring på arbejdsmarkedet
Halvdelen af deltagerne forventede, da de startede projektdeltagelsen, at kunne arbejde i samme branche og med samme arbejdsopgaver i et kommende fleksjob, som
ved det seneste ordinære job. Og halvdelen forventede stort set eller delvist at kunne løse de samme arbejdsopgaver.
Deltagerne havde forskellige forudsætninger for at finde fleksjob. Der tegnede sig tre deltagergrupper:
1. Selvfindere var deltagere, som selv kunne søge og finde et fleksjob, og som primært først havde brug for viden om fleksjobordningen og om fleksjobsøgning, samt
efterfølgende for en hurtig indsats fra jobcentret for at få fleksjobaftalen på plads.
2. Samspillere var deltagere, som havde brug for at få afklaret, hvilke kompetencer de
havde, og hvilke opgaver de kunne løse, og som havde brug for viden om fleksjobsøgning og støtte til den opsøgende virksomhedskontakt.
3. Støttekrævende var deltagere, der enten ikke kunne se sig selv på arbejdsmarkedet, eller som ønskede fleksjob, men som ikke selv var i stand til at finde eller aftale
1
I profilen indgår køn, alder, uddannelsesniveau, erhvervserfaring og årsag til fleksjob.
-6-
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
et fleksjob (fx sent udviklede) eller ikke havde tilstrækkelig stor arbejdsevne indenfor den fleksjobordning, der var gældende i forsøgsperioden (før januar 2013), til at
kunne opnå ansættelse i fleksjob.
En vigtig pointe med ovennævnte kategorier af deltagerne er, at de ikke skal ses som statiske
størrelser. Med den rette påklædning kan støttekrævende ledige blive selvfindere, og udviklingen kan også gå den modsatte vej, hvis jobsøgningen ikke giver positive resultater.
Forsøgsprogrammet har fungeret for alle tre grupper.
Deltagernes p rofil har ikke afgørende betyd ning for fleksjob
Alders- og kønsfordelingen blandt de, der har fundet fleksjob adskiller sig ikke væsentligt fra
alders- og kønsfordelingen blandt de, der ikke fandt fleksjob i løbet af forsøgsperioden.
Det samme gælder i nogen grad for de øvrige profilfaktorer.
Dog ser det ud til at være lidt vanskeligere for ledige, der har en psykisk lidelse, og for ledige
der blot har et uddannelsesniveau svarende til folkeskolen, og for ledige der har mere end
20 års erhvervserfaring (og dermed er tæt på pensionsalderen), og/eller skal skifte branche
og have nye arbejdsopgaver. Men forskellene er meget små – andelen af ledige med ét eller
flere af ovenstående karakteristika, der finder fleksjob, er næsten lige så stor, som for ledige
der har en fysisk sygdom, længere uddannelse, længere tid til pension og fortsat kan arbejde
inden for samme branche og helt eller delvist med samme opgaver som tidligere.
En væsentlig faktor for, om deltagerne er lykkedes med at finde fleksjob, har været deres
kompetencer i relation til selv at være aktive i jobsøgningsprocessen og at kunne se sig selv
på arbejdsmarkedet (igen). Resultaterne viser, at når deltagerne er blevet klædt rigtigt på af
jobcentret, har de været aktive og selv kunnet søge og finde job.
Det er lykkedes for deltagere både med fysiske og psykiske lidelser, og for deltagere både
med og uden uddannelse og erhvervserfaring at finde fleksjob.
Det tyder på, at det er indsatsen, der gør forskellen og ikke deltagernes profil.
Tidlige og intensive samtaleforløb
Alle deltagere har fået et tidligt og intensivt samtaleforløb. Nyvisiterede påbegyndte i gennemsnit samtaleforløbet 3 uger, efter de var godkendt til fleksjob (med stor variation mellem de 13 projekter). De fleste havde 1-2 samtaler, før de begyndte i jobsøgningstilbud.


7 % af deltagerne blev efterfølgende ansat i fleksjob uden at have modtaget anden
indsats end samtaler
8 % begyndte i virksomhedspraktik efter samtalerne.
En mindre gruppe kunne altså ’nøjes med’ samtaleforløb og fandt derefter job eller praktik.
Der ser ud til at være en klar sammenhæng mellem, hvor hurtigt samtaleforløbet blev sat i
gang og hvor stor en procentandel, der fandt fleksjob straks efter samtaleforløbet. Der er
bedst resultater, når samtaleforløbet startede 2 uger efter godkendelsen til fleksjob.
-7-
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Metoder i samtalerne
Samtalerne har typisk været baseret på coachende og anerkendende metoder. De blev generelt brugt til afklaring og sparring på kompetencer og jobmuligheder, til at motivere og
(gen)skabe arbejdsidentitet, og til at vælge den rette indsats på det rette tidspunkt.
Jobcentrene har fremhævet ugentlige samtaler og mulighed for individuel tilpasning som det
mest virkningsfulde til at skabe progression i jobsøgningsprocessen.
Samlet set viser forsøget, at tidlige og intensive samtaleforløb sikrede, at:
 selvfinderne (de deltagere, der selv kunne søge fleksjob) hurtigt fik den viden om
fleksjobordningen og jobsøgning, de havde brug for. Og de kunne om nødvendigt få
opbakning til at komme hurtigt gang, og til ikke at gå i stå.
 jobcentret hurtigt opnåede viden om de deltagere, der havde brug for en ekstra indsats, for selv at kunne søge og finde et fleksjob - samspillerne - og de støttekrævende, der havde brug for, at jobcentret hjalp med at finde fleksjobbet.
Jobsøgningstilbud, der fremmer selvaktivitet
80 % af deltagerne har deltaget i jobsøgningstilbud. De påbegyndte i gennemsnit jobsøgningstilbuddet 3 uger efter, de havde haft første samtale (stor variation ml. projekterne).

10 % blev ansat i fleksjob efter jobsøgningstilbuddet og uden virksomhedspraktik.
En mindre gruppe - samspillere og nogle selvfindere - kunne altså ’nøjes med’ samtaleforløb
og jobsøgningsilbud og fandt derefter job.
Der ser ud til at være en sammenhæng mellem, hvor hurtigt jobsøgningstilbud igangsættes, og hvor mange deltagere, der finder job umiddelbart efter jobsøgningstilbuddet. Der
er bedst resultater, når jobsøgningstilbuddet blev igangsat inden for 3 uger.
Metoder i jobsøgningstilbud
Projekternes jobsøgningstilbud blev udviklet særligt til forsøgsprogrammets målgruppe. I
hovedparten af projekterne blev tilbuddet en kombination af individuelle og gruppebaserede forløb, primært rettet mod fleksjobsøgning og at klæde de ledige på til selv at være aktive. For 1/3 af deltagerne blev forløbet også rettet mod håndtering af sygdom/livssituation.
Det er ikke deltagelse i bestemte typer jobsøgningstilbud, der har skabt resultater - således
at individuelle forløb i særlig grad skabte resultater, eller at bestemte gruppebaserede forløb
gjorde det. Det ser ud til at have haft størst betydning, om forløbet blev tilrettelagt, som en
kombination af elementer, der matchede den enkeltes udfordringer med at finde fleksjob.
Samlet viser forsøget, at målrettede jobsøgningstilbud sikrede, at:
 de ledige blev klædt på til selv at være aktive i jobsøgningsprocessen, bl.a. gennem
afklaring af hvilke kompetencer, en virksomhed kunne være interesseret i; ved forberedelse af virksomhedskontakt evt. inden for en ny branche og ved at definere
klare delmål om og med virksomhedspraktik som et skridt på vejen.
 I projekter med gode resultater var tilbuddet tidsafgrænsede modulforløb, der blev
sammensat individuelt ud fra den enkelte deltagers aktuelle behov og muligheder.
-8-
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Sundhedstilbud
I hovedparten af projekterne har man forsøgt sig med sundhedstilbud til deltagerne. I fire
projekter har alle deltagerne modtaget sundhedstilbud samtidig med jobsøgningstilbud, og i
fem projekter har deltagere med særlige behov fået sundhedstilbud. Sundhedstilbud har
generelt ligget i begyndelsen af deltagernes forløb – som indgang til eller parallelt
med/integreret i jobsøgningstilbud.
Forsøget viser, at et sundhedstilbud kan skabe udvikling for deltagere, hvis helbredsproblemer står i vejen for job ved at øge selvtillid, synliggøre ressourcer og skånebehov, optræne
arbejdsevne og finde en måde at leve med både helbredsproblemer og job.
Tidlig, virksomhedsrettet indsats
64 % af deltagerne har været i virksomhedspraktik. De påbegyndte i gennemsnit praktik 3,5
mdr. efter, de havde haft første samtale i jobcentret (stor variation mellem projekterne).
For knap halvdelen (hovedsageligt de, der ikke havde et job i udsigt umiddelbart efter praktik) blev virksomhedspraktik kombineret med fortsat samtaleforløb og jobsøgningstilbud –
tilpasset deltagerens fortsatte samtidige praktikforløb.

54 % af de deltagere, der har været i praktik, blev ansat i fleksjob efterfølgende.
Det har været forskelligt fra projekt til projekt, hvor stor en andel af deltagerne, der selv har
fundet deres praktikvirksomhed. I de projekter, der er lykkedes bedst med at klæde deltagerne på til selv at være aktive, var det omkring halvdelen, i andre næsten ingen.
Den største gruppe ledige havde altså brug for både samtaleforløb, jobsøgningstilbud og
praktik for at finde fleksjob. Der er tilsyneladende ikke en entydig sammenhæng mellem,
hvor hurtigt deltagerne kommer i praktik, og hvor stor en andel, der ansættes i fleksjob
efter praktik. Også deltagere, der først kom i praktik 4-6 måneder efter første samtale, er
efterfølgende kommet i fleksjob.
Metoder i virksomhedsrettet indsats
I projekter med gode resultater var praktik prioriteret højt og målrettet den enkelte lediges
behov og situation. Praktik blev anvendt strategisk til en bred vifte af formål: At få fleksjobbet endeligt på plads, at skabe jobmuligheder, der ikke var der forud for praktikken, at afprøve et nyt arbejdsområde, at få nye kvalifikationer, at afklare skånehensyn, at udvide sit
netværk eller at være ’træningsbane’ for at øge selvtilliden som et led i en udviklingsproces.
Samlet viser forsøget, at virksomhedspraktik er et vigtigt redskab til skabelse af nye fleksjob.
 Kort, individuelt tilrettelagt praktik til ledige, der havde brug for en ekstra indsats fx
for at afklare branche og arbejdsopgaver, primært selvfindere eller samspillere.
 Til de støttekrævende, der var længst væk fra arbejdsmarkedet, blev der anvendt
længerevarende praktikker af afklarende og kompetenceudviklende karakter.
Der var ikke en klar og entydig sammenhæng mellem, hvor hurtigt praktik blev etableret og
hvor mange, der fandt fleksjob. Projekter, der etablerede praktik meget hurtigt, fik ikke au-
-9-
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
tomatisk flest i job. Der var heller ikke isoleret set en klar sammenhæng mellem, hvor stor
en andel af projektdeltagerne, der kom i praktik, og hvor mange, der fandt fleksjob.
Det afgørende ser ud til at være, at praktik blev prioriteret højt og igangsat, når der var et
klart mål med praktik for den enkelte. Der ser ud til at være en positiv sammenhæng mellem, hvor stor en andel der kom i fleksjob og: Om praktikken blev anvendt målrettet (det var
klart for alle, hvad målet var); om deltagerne selv fandt praktik, og om virksomhedskonsulenten kendte både den enkelte ledige og det lokale arbejdsmarked og kunne bistå med at
finde det rette match mellem virksomhed og ledig.
Desuden var det afgørende, at der var en klar milepæl i projektet om praktik på et bestemt
tidspunkt, fx efter 1 eller 3 måneder (hvis ikke deltageren forinden havde fundet et fleksjob).
Virksomhedssamarbej det
De 6 projekter, der har fået den højeste andel ansat i fleksjob, er alle derudover gået nye
veje i virksomhedssamarbejdet. De har fx deltaget i lokale erhvervsnetværk, de har analyseret og udarbejdet strategi for det lokale virksomhedssamarbejde eller udviklet et tæt samarbejde med virksomhederne om fleksjob. Og de har gennemført en strategisk informationsindsats om fleksjob til lokale virksomheder.
De 6 projektet har haft stort fokus på virksomhedsindsatsen og har prioriteret, at indsatsen
skulle klæde de ledige på til selv at kontakte virksomheder og komme i dialog om jobmuligheder. Ligeledes har de haft faste milepæle for virksomhedskontakt indlagt i jobsøgningstilbud og prioriteret det rette match mellem ledig og virksomhed meget højt fx ved, at den
samme virksomhedskonsulent varetager samtaleforløb, jobsøgningsproces og virksomhedskontakt.
Fleksjobbene
51 % af deltagerne kom i fleksjob i forsøgsperioden. 7 % har kun deltaget i et samtaleforløb,
10 % har deltaget i både samtaleforløb og jobsøgningstilbud, mens de øvrige både har deltaget i samtaleforløb, jobsøgningstilbud og virksomhedspraktik.
Evaluators samlede konklusion er, at de fire elementer – tidlige og intensive samtaleforløb,
relevante jobsøgningstilbud evt. kombineret med et sundhedstilbud og tidlig virksomhedsrettet indsats – har virket hver for sig. Men, at det især er kombinationen af elementerne i et
fleksibelt forløb tilpasset den enkelte deltagers behov, der for alvor giver resultater.
Samtidig har organiseringen og rammerne for indsatsen samt en værdibaseret tilgang i jobcentret haft betydning. Jobcentre med gode resultater har understøttet deltagernes autonomi – så det har været muligt (let) for deltagerne selv at være aktive, så der har været fokus på at skabe og bruge netværk mellem ledige, og så der har været adgang til hurtig indsats fra jobcentrets side, når det har været nødvendigt.
Sidst, men ikke mindst har udvikling af et lokalt virksomhedssamarbejde om fleksjob haft
betydning for forsøgets resultater.
- 10 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Kvantitative effektmålinger med udgangspunkt i DREAM databasen
Den sta ti st iske met odes sty rke r og s vag hede r
Metrica har som en del af slutevalueringen lavet selvstændige effektmålinger for alle personer på ledighedsydelse i de 13 projektjobcentre fra projektstart 1. maj (for 4 jobcentre) og 1.
august (for de resterende jobcentre) 2011 til uge 4 i 2013.
Effektmålingen forsøger at beskrive, hvordan det var gået i fravær af indsats, og således at
muliggøre en sammenligning af resultaterne fra indsatsen med en situation uden indsats.
Uden en decideret effektmåling er det således ikke muligt at belyse om de fundne resultater
er fremkommet som en konsekvens af indsatsen, eller om det skyldes andre forhold.
Effektevalueringen er baseret på en ofte brugt statistisk metode i situationer, hvor der er
personer, der modtager en indsats i et geografisk område, og hvor disse kan sammenlignes
med lignende personer i andre geografiske områder.
Styrken ved den statistiske metode er, at den udnytter muligheden for, at der er sammenlignelige kommuner, der som udgangspunkt ikke har udført den pågældende indsats, og at
man ved at sammenligne med disse kan afdække effekten af forsøgsindsatsen.
Det er vigtigt at understrege, at effektmålingerne skal læses med et vist forbehold, idet effektmålingens evne til at beregne den sande effekt af indsatsen i høj grad afhænger af, om
antagelserne, der understøtter den statistiske model, er opfyldt. Effektmålets kvalitet afhænger af, hvor brugbart sammenligningsgrundlaget er:




Da vi ikke ved, hvilken indsats der er gennemført i sammenligningskommunerne, kan
effektmålet være mindre præcist.
Der kan være indsatskommuner, hvor indsatsen i forsøgsperioden ikke adskiller sig
væsentligt fra indsatsen før forsøgsperioden. Så kan der ikke forventes en målbar effekt.
Der er en række jobcentre, hvor det ikke er alle nyledige og nyvisiterede, der har
modtaget forsøgsindsatsen. Det kan mindske en eventuel effekt. Og hvis det er en
bestemt gruppe, der er tilbudt indsatsen, vil det kunne give et skævt billede.
Der kan være ændringer i gruppen af nyledige og nyvisiterede undervejs. Hvis fx færre visiteres til førtidspension, og det betyder, at der er flere på ledighedsydelse, der
har svært ved at finde et fleksjob, vil dette have tendens til at trække i retning af et
negativt effektmål.
De nævnte udfordringer for den statistiske metode understreger vigtigheden af at se effektmålene i sammenhæng, men også i høj grad af at sammenholde effektmålene med de
resultater, der fremkommer fra surveydata fra webregistreringen og kvalitative data.
Metrica redegør yderligere for de metodiske forbehold sidst i rapporten under Metode og
datagrundlag.
Kon k lus ion er på ef fe kt mål i nge rne
Med disse forbehold in mente, opsummerer Metrica de samlede konklusioner på effektmålingerne for de 13 projektjobcentre således:
- 11 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Der er en gennemgående effekt på øget brug af virksomhedsrettet aktivering i de deltagende
jobcentre i forhold til deres respektive sammenligningskommuner.
Når det gælder de øvrige effektmål, er der som hovedregel ikke statistisk signifikante effekter. Der kan sagtens være nogle relevante udviklinger, som kan anvendes i design af yderligere indsatser for denne gruppe af ledige. Men baseret på de målinger, der er foretaget i denne
evaluering er de fundne effekter som udgangspunkt for usikre til at kunne bruges som klar
dokumentation for, at indsatsen har påvirket afgang fra ledighedsydelse, overgang til fleksjob/ordinær beskæftigelse eller afgang til førtidspension.
Der er for enkelte jobcentre fundet signifikante resultater og tydelige mønstre.
Nedenstående tabel indeholder de opsummerende resultater.
2
Tabel 2: Opsummering af effektmål for de 13 indsatser
Kommune
Andel på
Andel, der
Andel, der overledigheds
overgår til
går til førtidspenydelse
job
sion
Andel, der er i virksomhedsrettet aktivering
Brøndby
(-)
(+)
0
+
Gladsaxe
0
0
(-)
0
Hedensted
(-)
(-)
0
0
København
(+)
(-)
0
0
Lyngby-Taarbæk
-
+
0
+
Næstved
0
0
(-)
+
Norddjurs og Syddjurs
0
(-)
0
+
Odense
+
-
-
(+)
Silkeborg
-
(+)
(+)
0
Sønderborg
0
(-)
0
0
Thisted
(-)
0
0
+
Aabenraa
-
+
+
0
Aarhus
0
0
-
+
Som det fremgår af ovenstående tabel, er det tydeligste billede, at der har været øget brug
af virksomhedsrettet aktivering, der ligger udover, hvad der har været i klyngekommunerne.
Der er således en signifikant positiv effekt i 6 ud af 13 jobcentre.
Når det gælder andel på ledighedsydelse, er der 3 jobcentre, der formår at nedbringe andelen signifikant og kun et jobcenter, hvor andelen er højere efter indsatsen. For de øvrige er
der endvidere i 3 jobcentre er en negativ tendens og kun et, hvor der er en positiv tendens.
Der er 2 jobcentre, der formår at øge andelen, som overgår til job signifikant, og et par stykker til, hvor der er en positiv tendens. Der er et enkelt jobcenter, hvor andelen, der overgår til
job, falder efter indsatsens start.
2
+ og – i tabellen angiver, at der findes en overvejende positiv / negativ signifikant effekt. Hvis tegnene er i parentes, er effekten ikke signifikant på 90 % signifikansniveauet. 0 angiver, at der ikke er nogen tydelig effekt.
- 12 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Når det gælder overgang til førtidspension, som er et beskedent fænomen i de fleste jobcentre, er der 2, der har nedbragt denne overgang som følge af indsatsen, men i langt de fleste
har der ikke været nogen påvirkning af denne overgang.
Det skal understreges, at de beregnede effekter er forbundet med stor usikkerhed, da det
ikke er muligt at tage højde for, om der foregår andre indsatser i de kommuner, der sammenlignes med, eller om indsatskommunerne har haft lignende indsatser i perioden, før inspirationsprojektet startede, ligesom sammensætningseffekter kan påvirke de beregnede effekter,
fx hvis en øget fokus over tid på at begrænse tilgangen til førtidspension giver flere – og gennemsnitligt svagere – nyvisiterede på ledighedsydelse.
I rapportens del 2 redegøres for effektmålingerne for hvert projekt.
- 13 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Anbefalinger
På baggrund af Nyfleks forsøget anbefales en model, hvor



samtale- og jobsøgningsforløb for ledige tilrettelægges med udgangspunkt i en videreudvikling af Nyfleks modellen
strategisk anvendelse af virksomhedspraktik målrettet den lediges behov har højeste prioritet
et lokalt virksomhedssamarbejde om fleksjob prioriteres
Modellen kan afprøves i et nyt forsøg.
Jobcentre uden for Nyfleks forsøget anbefales at kvalificere deres indsats på baggrund af
den anbefalede model - eller dele af modellen - suppleret med erfaringer fra de enkelte
projekters forsøgsindsatser.
Tilrettelæggelse af et nyt forsøg samt kvalificering af en eksisterende lokal indsats kan tage
udgangspunkt i nedenstående præciserede anbefalinger.
Indsats i jobcentret
M øde t me l le m j ob cent e r og l ed ige , de r sk al f in de f l eks job
De ledige har forskellige forudsætninger for at søge og finde fleksjob. Nogle finder selv fleksjob, andre har brug for hjælp eller støtte fra jobcentret.

Jobcentrets indsats skal være differentieret og fleksibel, så den enkelte ledige får
den viden, det samspil eller den støtte, som vedkommende har brug for - for aktivt
at kunne søge og finde fleksjob.
Tidlige og intensive samtaleforløb
De ledige skal starte i et tidligt og intensivt samtaleforløb inden for 2 uger efter godkendelse
til fleksjob eller påbegyndt ledighed efter tidligere fleksjobansættelse.
Samtaleforløbet skal sikre:



at ledige, der selv kan søge fleksjob, hurtigt får den viden, de har brug for, og om
nødvendige opbakning til at komme hurtigt i gang med jobsøgningen og ikke gå i stå
at jobcentret hurtigt får viden om de ledige, der har brug for en større indsats for at
kunne søge og finde et fleksjob, og viden om de, der har brug for, at jobcentret
hjælper med at finde og aftale fleksjobbet for dem
at der følges op og evalueres på jobsøgningsprocessen, og at indsatsen løbende tilpasses den lediges aktuelle behov.
Det optimale samtaleforløb er et tidligt og intensivt, individuelt forløb, tilrettelagt efter den
lediges behov, inden for en ramme hvor der er:

kvalitet i overlevering af nyvisiterede og nyledige fra sygedagpenge- til ledighedsydelsesteamet
- 14 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob






et indledende informationsmøde med tidlig og grundig information om fleksjob,
fleksjobsøgning, forventning om og muligheder for selv at være aktiv som ledig, samt
om jobcentrets tilbud og herunder mulighed for praktik. Tid til spørgsmål og dialog
umiddelbart herefter en personlig samtale med fokus på jobønsker og -muligheder,
jobsøgning og behov for deltagelse i jobcentrets tilbud – forventningsafstemning og
planlægning af den lediges forløb
ugentlige samtaler som udgangspunkt – men med mulighed for en individuel tilpasning af intensitet og samtale/kontaktform (møde, telefon, mail, sms) ud fra den enkeltes aktuelle behov og ønsker
en fast kontaktperson (jobkonsulent), der både får kendskab til den ledige og har
kendskab til fleksjob, jobsøgning og det lokale arbejdsmarked
fokus på den lediges kompetencer, jobønsker og muligheder, jobsøgning og virksomhedskontakt. Fokus på, hvad den ledige selv kan gøre
fokus på afklaring, valg og opfølgning på indsats (jobcentrets tilbud). Fokus på virksomhedspraktik tidligst muligt, men med et klart mål.
En mindre del af de ledige kan finde job, hvis de udelukkende får tilbudt et samtaleforløb,
men de fleste har brug for at kombinere samtaleforløb med jobsøgningstilbud og virksomhedspraktik. Et tidligt og intensivt samtaleforløb skal derfor sjældent stå alene.
Jobsøgningstilbud
De ledige tilbydes et jobsøgningstilbud senest efter 3 ugers ledighed. Jobsøgningstilbuddet
bør tilpasses den enkelte lediges udfordringer med at søge og finde fleksjob, så den enkelte
klædes på og kan være aktiv i jobsøgningsprocessen. Det sikrer lediges autonomi og det
frigør ressourcer i jobcentret til de ledige, der har mest brug for hjælp.
Følgende elementer bør indgå i tilbudsviften:






Formidling af viden om fleksjobsøgning og det lokale arbejdsmarked, samt hjælp til
at omsætte dette til egen situation fx via gruppeøvelser og -diskussioner, individuelle øvelser, viden om hvordan andre har fundet job etc.
Kompetenceafklaring: Hvad kan jeg tilbyde en arbejdsgiver? Hvordan kan mine skånehensyn håndteres?
Afklaring af fremtidigt jobområde/branche/opgaver: Hvor kan mine kompetencer bruges?
Viden om fleksjobordningen: Hvad kan jeg fortælle en arbejdsgiver om fleksjob?
Virksomhedskontakt: Hvordan kommer jeg i kontakt og dialog med virksomheder
om muligheder og herunder brug af virksomhedspraktik som et skridt på vejen til
job?
Jobrettet sundhedstilbud, når der er helbredsmæssige barrierer for jobsøgning og et
hverdagsliv med fleksjob. Fokus på håndtering af helbredsproblemer, så de ikke står
i vejen for job.
Der skal være klare mål og milepæle i jobsøgningsprocessen, herunder mål med evt. virksomhedspraktik.
- 15 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Virksomhedsindsats
Vi rk somh eds pr akt ik
De fleste ledige har brug for både et samtaleforløb, et jobsøgningstilbud og en eller flere
virksomhedspraktikker for at finde fleksjob. Derfor er virksomhedspraktik et vigtigt redskab
til at skabe nye fleksjob, og bør prioriteres højt.
Ledige, der skal finde fleksjob, bør tidligst muligt tilbydes virksomhedspraktik - når det opfylder et eller flere af følgende formål:







Få fleksjobbet på plads
Skabe jobmuligheder, der ikke var der forud for praktikken
Afprøve et nyt arbejdsområde
Få nye kvalifikationer
Afklare skånehensyn
Udvide netværk
Agere ’træningsbane’ for at øge selvtilliden før en ansættelse i fleksjob
Før praktik skal formålet og målet med praktikforløbet afklares. Det er afgørende, at praktikken giver mening for alle parter; matchet mellem ledig og virksomhed er vigtigt.
Praktikken skal som udgangspunkt være individuel, kort (4 uger med mulighed for forlængelse) og målrettet. For ledige med behov for at erhverve nye kompetencer eller have en ’træningsbane’ før en ansættelse i fleksjob, kan længerevarende praktik og brug af ’faste pladser’
i fx virksomhedscentre give resultater.
Hvis ikke der er en jobåbning i forlængelse af praktikken, bør den ledige sideløbende deltage
i et jobsøgningstilbud for fortsat at holde fokus på jobsøgning.
Lokalt virksomhedssa marbejde om fleksjob
Uanset at ledige med den rette indsats kan klædes på til selv at søge og finde fleksjob, viser
Nyfleks forsøgets resultater, at mange ledige har brug for jobcentrets hjælp til at åbne døre
til virksomhederne.
Det lokale virksomhedssamarbejde om fleksjob bør derfor prioriteres, fx ved at:




udvikle jobcentrets lokale virksomhedssamarbejde gennem:
o opkvalificering af jobkonsulenter i fleksjobformidling
o analyse af det lokale fleksjob-arbejdsmarked, samt udvikling af en strategi for
virksomhedssamarbejdet om fleksjob og implementere den
o (op)dyrkning af partnerskaber med lokale erhvervsnetværk
o udarbejdelse af en strategisk informationsindsats
sikre, at der er kort mellem ledige og virksomheder (helst kun en og samme virksomhedskonsulent, der har kontakten begge veje)
have stort fokus på at bringe ledige og virksomheder i kontakt med hinanden – via fx
faste (tidlige) deadlines for, hvornår der skal være fundet en praktik. Faste deadlines
holder fokus på virksomhedskontakt både hos ledige og virksomhedskonsulenter
på længere sigt etablere et samarbejde med lokale virksomheder, der gør, at virksomhederne selv melder jobordrer med fleksjob ind til jobcentret og generelt er
åben for at etablere fleksjob.
- 16 -
Anbefalet model
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
DEL 1. RESULTATER
Her redegøres for forsøgets kvantitative og kvalitative resultater3. Først hvordan forsøgsprogrammet er implementeret, dernæst for deltagerne profil og hvorvidt deltagernes baggrund har haft betydning for, om de har fundet fleksjob.
Herefter redegøres mere grundigt for de kvantitative og kvalitative resultater af hvert af
forsøgsprogrammets 4 elementer: Tidlige og intensive samtaleforløb; jobsøgningstilbud, der
klæder deltagerne på til selv at være aktive i fleksjobsøgningen; sundhedstilbud samt tidlig
virksomhedsrettet indsats. Sidst præsenteres resultaterne i form af fleksjob, og hvordan
jobbene er skabt.
Deltagere i Nyfleks forsøget
Der har i alt været 1.947 deltagere i de 13 projekter; lidt flere end de forventede 1.900 deltagere4. Projekternes deltageroptag har varieret; nogle projekter har optaget en del flere
end forventet, enkelte har optaget færre. Alle projekter har optaget mindst 50 deltagere,
hvilket var minimumskravet. De enkelte projekters deltageroptag kan ses i rapportens del 2.
Deltageroptag og deltagerflow
Samlet set har deltageroptaget og igangsætning af samtaleforløb, jobsøgningstilbud og
virksomhedspraktik været jævnt og som forventet gennem hele forsøgsperioden. Forsøget
er dermed gennemført med tilfredsstillende deltageroptag og deltagerflow.
Fig. 3 viser udviklingen i forsøget fra praksisperiodens start 5 til slut 31. januar 2013. Heraf
ses det, at deltageroptag og igangsætning af samtaleforløb har været stabilt i hele forsøgsprogrammet, og at deltagerne jævnt og hurtigt er kommet i gang i det første aktive tilbud,
begyndt i virksomhedspraktik og blevet ansat i fleksjob.
Fig. 3: Udviklingen i deltageroptag og deltagerflow i forsøgets praksisperiode.
2500
2000
1500
1000
500
0
3
Deltageroptag og
opstart af samtaleforløb
Første aktive tilbud
Virksomhedspraktik
Fleksjob
Når vi i rapporten omtaler resultater, mener vi resultater af forsøgsindsatsen for deltagerne i forsøget. Når vi
taler om effekt, mener vi effekt af indsats for den samlede målgruppe af ledige med højst 13 ugers ledighed, der
er godkendt til fleksjob i de enkelte deltagende kommuner – i samme periode som forsøget.
4
I Midtvejsnotatet er der redegjort for faktorer, der har påvirket deltageroptaget (Midtvejsnotat, Nyfleks forsøgsprogram, DISCUS 2012).
5
1. maj 2011 for 4 projekters vedkommende og 1. august 2011 for hovedgruppen på 9 projekter.
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Deltagerflow
1. Af forsøgets 1.947 deltagere påbegyndte 100 % et intensivt samtaleforløb
Uden anden indsats end samtaler blev 7 % af deltagerne ansat i fleksjob og 8 % startede i virksomhedspraktik. 5 % blev afmeldt projektet igen uden at have fundet
fleksjob6.
2. 80 % (1.564) af forsøgets deltagere, har deltaget i et aktivt tilbud (jobsøgningstilbud).
Efter deltagelse i jobsøgningstilbud blev 10 % af deltagerne ansat i fleksjob og 18 %
afmeldt projektet igen uden at have fundet fleksjob.
3. I alt 64 % af deltagerne (1.238) har været i virksomhedspraktik
Efter deltagelse i en eller flere virksomhedspraktikker blev 56 % af deltagerne ansat i
fleksjob og 44 % blev afmeldt projektet igen uden at have fundet fleksjob.
4. I alt 51 % (995) af Nyfleks forsøgets deltagere kom i fleksjob
Nedenstående figur viser, at der er stor variation i hvor stor en andel af de 13 projekters
deltagere, der er kommet i fleksjob7.
Fig. 4: Procentandel af deltagerne, der har fundet fleksjob i de enkelte projekter.
76
65
60
59
58
55
48
42
38
38
37
36
31
I det følgende undersøges årsagerne til denne forskel. Hvilken betydning har deltagernes
profil og indsatsens forskellige elementer (samtaleforløb, jobsøgningstilbud og virksomhedspraktik) for, hvor mange, der fandt fleksjob.
6
Årsager til afmelding uden fleksjob har været langvarig sygdom der umuliggjorde deltagelse, flytning fra kommunen, barsel, indstilling til førtidspension, at deltagerne ikke ønskede at deltage og ikke medvirkede i forsøget –
eller at forsøget sluttede.
7
Det skal bemærkes, at Silkeborg, som har fået 76 % i job primært har visiteret deltagere som er klar til job (for
at sikre et tilstrækkeligt antal deltagere har Silkeborg dog også visiteret deltagere, der var mindre jobparate).
Projektet i Norddjurs og Syddjurs, som har fået 31 % af deltagerne i fleksjob, har primært visiteret deltagere, som
blev vurderet til at have behov for en mere håndholdt og afklarende indsats end normalindsatsen for fleksjobvisiterede i jobcentret.
- 19 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Deltagerprofil
K øn o g a ld er
Knap 2 ud af 3 deltagere var kvinder. 3 ud af 4 var over 40 år. Køn og alder har ikke været
afgørende for, om deltagerne fandt fleksjob.



62 % af deltagerne var kvinder, 38 % var mænd
5 % af deltagerne var 30 eller derunder, 20 % var 31-40 år, 33 % var 41-50 år, 36 %
var 51-60 år, 6 % var over 60 år
Der er minimale forskelle på, hvem der kom i fleksjob.
Fo rsø rg el se
Hovedparten af deltagere modtog ledighedsydelse. Deltagernes forsørgelsesgrundlag har
ikke været afgørende for, om de fandt fleksjob.


89 % modtog ledighedsydelse, og 11 % modtog kontanthjælp eller særlig ydelse
Samme andel af deltagere, der modtager ledighedsydelse og kontanthjælp kom i
fleksjob.
Å rsag t il f le ksj ob
4 ud af 5 var visiteret til fleksjob pga. fysisk lidelse. 2 ud af 5 pga. psykisk lidelse (1 ud af 5
havde både fysisk og psykisk lidelse).


78 % var visiteret til fleksjob pga. fysisk lidelse, 41 % pga. psykisk lidelse. 19 % af deltagerne pga. både fysiske og psykiske lidelser.
To jobcentre skiller sig ud fra gennemsnittet:
o Norddjurs havde en højere andel (92 %) visiteret pga. fysisk lidelse og tilsvarende lavere andel pga. psykiske lidelser.
o Aarhus havde en lavere andel (65 %) visiteret pga. fysisk lidelse og tilsvarende
flere pga. psykiske lidelser.
Udd ann el se
2 ud af 3 havde en kompetencegivende uddannelse.


65 % havde en kompetencegivende uddannelse, heraf havde 47 % en erhvervsuddannelse og 18 % en videregående uddannelse. 7 % havde en ungdomsuddannelse.
24 % havde alene afsluttet folkeskolen, og de resterende 4 % havde ikke afsluttet
folkeskolen.
Fire jobcentre skiller sig ud fra gennemsnittet:
o Norddjurs og Syddjurs deltagerne havde et markant lavere uddannelsesniveau;
24 % havde en erhvervsuddannelse og 53 % havde blot afsluttet folkeskolen
o Aarhus deltagerne havde et højere uddannelsesniveau, 41 % havde en videregående uddannelse og 40 % havde blot afsluttet folkeskolen
o Næstved og Sønderborg havde begge en højere andel med en erhvervsuddannelse (62 %) og en tilsvarende lavere andel med en videregående uddannelse,
hhv. 8 % og 10 %.
- 20 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
E rhv er vse r fa ri ng
Deltagerne havde typisk lang erhvervserfaring.
 71 % af deltagerne havde mere end 10 års erhvervserfaring, inden de blev godkendt
til fleksjob. 32 % havde 10-20 års erhvervserfaring, mens 39 % havde mere end 20
års erhvervserfaring. 29 % af deltagerne havde under 10 års erhvervserfaring.
Lidt færre fandt fleksjob i følgende delmålgrupper:
 Deltagere, der var visiteret pga. psykisk årsag (5 % forskel)
 Deltagere, der blot havde afsluttet folkeskole (5 % forskel)
 Deltagere, der havde mere end 20 års erhvervserfaring (3% forskel)
Fo rve ntn ing om br an ch e og ar bej dso pga ve r
Halvdelen af deltagerne forventede ikke - eller vidste ikke - om de kunne arbejde i samme
branche og med samme arbejdsopgaver i et kommende fleksjob, som ved det seneste job.
Det har været lidt sværere at finde fleksjob for de, der forventede at skulle skifte branche
og arbejdsopgaver.


51 % vurderede, at de i det kommende fleksjob kunne arbejde i samme branche. 23
% mente ikke, de kunne. Og 26 % vidste ikke, om de kunne arbejde inden for samme
branche
49 % forventede at kunne løse samme type arbejdsopgaver i et kommende fleksjob
som i seneste ordinære job. En tredjedel (32 %) vurderede kun i mindre grad eller
slet ikke at kunne løse samme type arbejdsopgaver. De resterende 19 % vidste ikke,
om de kunne løse samme type arbejdsopgaver.
Lidt færre har fundet fleksjob blandt de deltagere, der:
 selv vurderede, at de ikke kunne arbejde inden for samme branche som tidligere (7
% forskel)
 selv vurderede, at de ikke kunne arbejde med samme type arbejdsopgaver som tidligere (9 % forskel).
Opsummerende viser profilen, at deltagergruppen i Nyfleks forsøget ligner den samlede
gruppe, der er tilkendt fleksjob, hvad angår køn, alder, uddannelse og erhvervserfaring8.
Årsag til fleksjob, uddannelse og erhvervserfaring osv. har ikke været afgørende for, om
deltagerne fandt fleksjob.
Projekternes erfaringer med deltagergruppen
En væsentlig faktor for, om deltagerne fandt fleksjob, var, at deltagerne selv var aktive i
jobsøgningsprocessen og kunne se sig selv på arbejdsmarkedet. Nyfleks forsøget viser, at
ledige, der skal finde fleksjob, kunne inddeles i tre hovedgrupper: En mindre gruppe var
selvfindere, hovedparten var samspillere og en sidste gruppe var støttekrævende.
8
I Midtvejsnotat for Nyfleks forsøget (DISCUS 2012) sammenlignes profilen af nyfleks deltagerne med profilen af
fleksjobansatte fra Landsdækkende fleksjobanalyse blandt borgere, virksomheder og kommuner (DISCUS 2010).
- 21 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Ved disse 3 kategorier forstås:
1. Selvfindere var deltagere, som selv kunne søge og finde et fleksjob og som primært
havde brug for viden om fleksjobordningen og fleksjobsøgning, samt for en hurtig
indsats fra jobcentret for at få fleksjobaftalen på plads. I projekterne vurderer man,
at ca. 10 % af deltagerne tilhørte denne målgruppe (andelen varierer mellem 5 %
og 15 %).
2. Samspillere var de deltagere, som havde brug for at få afklaret, hvilke kompetencer
de kunne tilbyde en arbejdsgiver, og hvilke opgaver de kunne løse, og som havde
brug for viden om fleksjobsøgning og støtte til den opsøgende virksomhedskontakt.
Projekterne vurderede, at ca. 60 % af deltagerne tilhørte denne målgruppe.
3. Støttekrævende var de deltagere, der enten ikke kunne se sig selv på arbejdsmarkedet og havde ønske om førtidspension, eller som ønskede fleksjob, men ikke
havde tilstrækkelig stor arbejdsevne inden for den fleksjobordning, der var gældende i forsøget, til at kunne opnå ansættelse i fleksjob. Der har været behov for at arbejde med disse barrierer for fleksjob og udvikle arbejdsevne og kompetencer til at
løse nye typer arbejdsopgaver - og øge den mulige arbejdstid – samt forandre det
negative syn på fleksjob hos deltagere, der ikke ønskede job.Der var også en mindre
gruppe deltagere, der ønskede fleksjob og havde stabil arbejdsevne, men som ikke
selv var i stand til at finde eller aftale et fleksjob (fx sent udviklede). De havde brug
for, at jobcentret både fandt og aftalte fleksjobbet for dem9. I projekterne vurderes
det, at ca. 30 % af deltagerne tilhørte målgruppen af støttekrævende.
En vigtig pointe med ovenstående kategorier er, at de ikke er statiske. Der var deltagere,
som selv gik i gang med at søge job, da de blev visiteret ind i projektet, men ikke fandt et
fleksjob og efterhånden endte med at have brug for hjælp og støtte fra jobcentrets side. Og
tilsvarende var der deltagere, der ikke af sig selv gik i gang med at søge fleksjob, men som
med den rette indsats på det rette tidspunkt blev selvhjulpne, og selv fandt job.
En anden vigtig pointe er, at jo flere ledige jobcentrene hjalp til selv at være aktive, jo flere
ressourcer blev frigjort til de, der havde vanskeligst ved at søge og finde fleksjob.
Delkonklusion: Deltagernes profil
Gennemgangen af deltagernes profil og profilens betydning giver grundlag for at konkludere følgende:
Deltagernes profil havde ikke afgørende betydning for, om de fandt fleksjob. Det, der
havde betydning, var, om indsatsen i jobcentret var differentieret og fleksibel, så den
enkelte ledige fik den viden, det samspil eller den støtte, vedkommende havde brug for,
for at (kunne) være aktiv i processen med at søge og finde fleksjob.
Hvordan projekterne har gjort dette, uddybes i det følgende.
9
Opdelingen af målgruppen er baseret på erfaringer i forsøget. Det skal understreges, at der er både selvfindere, samspillere og støttekrævende i alle aldersgrupper, hos både mænd og kvinder, og med forskellige uddannelser og erhvervserfaringer.
- 22 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Tidlige og intensive samtaleforløb
Her gennemgås implementering og resultater af forsøgsprogrammets første element: Tidlige
og intensive samtaleforløb. Der ses på, hvordan samtaleforløbene er gennemført på tværs af
forsøgsprojekterne og på de kvantitative og kvalitative resultater.
Kvantitative resultater af tidlige og intensive samtaleforløb
Alle 1.947 deltagere har deltaget i et tidligt og intensivt samtaleforløb. Nyvisiterede har i
gennemsnit påbegyndt deres samtaleforløb 20,6 dage efter, de er godkendt til fleksjob.
Der er en del variation mellem projekterne i, hvor hurtigt deltagerne blev visiteret til projektet og havde den første samtale efter godkendelse til fleksjob.


Korteste gennemsnitlige varighed: i Thisted, Lyngby-Taarbæk og Sønderborg (under
10 dage), samt Aarhus, Odense, Brøndby (under 20 dage).
Længste gennemsnitlige varighed: i Hedensted, Gladsaxe, Silkeborg (under 30 dage),
Norddjurs/Syddjurs, Aabenraa, Næstved (under 40 dage) samt København (45 dage).
Som figur 5 viser, er der en positiv sammenhæng mellem, hvor mange dage der gik, fra deltagerne blev godkendt til fleksjob, til de blev visiteret til projekterne og havde første samtale
- og hvor stor en procentandel af deltagerne, som kom i job efter samtaleforløbet.
Projekter med ca. 2 uger mellem godkendelsen til fleksjob og første samtale har den højeste
procentandel af deres deltagere i fleksjob efter samtaleforløbet, mens projekter med længere tid imellem har en lavere andel, der kommer i fleksjob straks efter samtaleforløbet10.
Kort sagt: Tidspunktet for opstart af samtaleforløbet havde betydning for, hvor mange der
meget hurtigt – uden anden indsats end samtaler - fandt fleksjob. Opstart ca. 2 uger efter
godkendelse til fleksjob eller påbegyndt ledighed fra tidligere job gav de bedste resultater.
10
I figur 5 angiver Y aksen både antal dage fra godkendelse til fleksjob til visitering til projekt og antal % af projektdeltagerne, der kom i fleksjob efter samtaleforløb. Det enkelte jobcenters røde og blå søjler kan således ikke
umiddelbart sammenlignes, men det kan hhv. blå og røde søjler på tværs af de 13 jobcentre.
- 23 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Fig. 5: Tid fra godkendelse til fleksjob til start på samtaleforløb sammenholdt med andel i fleksjob
efter samtaleforløb
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Antal dage fra godkendt til
fleksjob til 1. samtale
Procent andel i job efter
samtaleforløb
Målet med samtaleforløbet har primært været ansættelse i fleksjob, sekundært at kunne
sætte en tidlig aktiv indsats i gang for deltagerne.
B ehov fo r samt a ler i nde n de lta ge lse i akt i vt t i l bud o g v i rks omhe dsp ra kti k
Hovedparten af deltagerne påbegyndte det første aktive tilbud (typisk et jobsøgningstilbud) efter 1-2 samtaler i jobcentret eller hos anden aktør. Der var til gengæld stor spredning i behovet for samtaler før virksomhedspraktik.
Der er ikke afgørende forskel på antallet af samtaler hos de deltagere, der fandt fleksjob,
og de, der ikke fandt job. Det var altså ikke, isoleret set, antallet af samtaler, der var afgørende for, om deltagerne fandt job. Der optimale samtaleforløb ser dermed ud til at have
været individuelt og afhængigt af den enkelte lediges behov.
Samta le r f ør f ør ste akt i ve t i lbu d


77 % havde 1-2 samtaler, fra de blev visiteret til projektet, til de begyndte i deres
første tilbud, 12 % havde 3-5 samtaler, og 3 % havde 6 samtaler eller flere. 7 % har
ikke deltaget i samtaler, før de påbegyndte deres første tilbud.
til sammenligning havde 32 % 1-2 samtaler, fra de blev visiteret til projektet, og frem
til de påbegyndte en virksomhedspraktik. 32 % havde 3-5 samtaler, og 36 % havde 6
samtaler eller flere.
- 24 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Fig. 6: Antal samtaler inden første aktive indsats og virksomhedspraktik
Ingen samtaler
1-2 samtaler
3-5 samtaler
6 eller flere samtaler
77%
32%
7%
32%
36%
12%
3%
0%
Samtaler før aktivt tilbud
Samtaler før virksomhedspraktik
Kvalitative resultater af tidlige og intensive samtaleforløb
En udfordring med en tidlig indsats var, at mange deltagere ramte projekterne ret uforberedte på, hvad der skulle ske. Deltagernes forventninger matchede sjældent set up i projekterne, hvor udgangspunktet (jf. forsøgsrammen) var, at deltagerne selv skulle søge fleksjob.
I projekterne blev der derfor fra starten arbejdet med, hvordan man understøtter et hurtigt
skift fra det fokus, mange deltagere havde på sygdom og begrænsninger efter længere tid på
sygedagpenge, til et fokus på ressourcer, muligheder for at udnytte dem på arbejdsmarkedet
og egen aktive jobsøgning. I en række projekter er et resultat af dette blevet en bedre overgang fra tidligere indsatser til fleksjobindsats.
Vi si tat io n
Nyledige blev typisk visiteret til projekterne via jobcentrets jobbutik, mens hovedparten af
nyvisiterede deltagere blev visiteret fra sygedagpengeindsatsen i jobcentrene. En mindre
gruppe blev visiteret fra kontanthjælpsindsatsen.
Beslutningsudvalg for at sikre, at arbejdsevnen var afklaret inden godkendelse til fleksjob
Hovedparten af jobcentrene havde allerede før forsøgets start etableret, eller etablerede i
projektperioden, beslutningsudvalg til at sikre, at borgere var tilstrækkeligt afklarede, inden
de blev godkendt til fleksjob.
I en række af projektjobcentrene var der undervejs i projektperioden et fald i antallet af
borgere, der blev godkendt til fleksjob. Det skyldtes en generel stramning i af, hvornår borgere godkendes til fleksjob. Det betød, at deltagernes arbejdsevne var bedre afdækket inden
fleksjobgodkendelse, så de ikke skulle bruge den første periode på ledighedsydelse til yderligere afklaring af arbejdsevne. Og et skærpet fokus (også i kraft af forsøgsrammen) på - med
fleksjobgodkendelsen - at vende fokus mod muligheder på arbejdsmarkedet og jobsøgning.
Digital overlevering
I over halvdelen af de 13 projekter skete der en digital overlevering fra tidligere indsats til
projektet. Deltagerne fik et brev med oplysninger om, at de var tilkendt fleksjob og tidligere
- 25 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
sagsbehandler sendte oplysninger om deltageren videre til projektmedarbejderne, som derefter overtog indsatsen og kontaktede borgeren.
Personlig overlevering
I enkelte projekter har der været en personlig overlevering fra tidligere sagsbehandler til den
projektmedarbejder, der skulle overtage.
I Hedensted blev der indført et overleveringsmøde med sygedagpengesagsbehandleren, den sygemeldte og en af de to projektmedarbejdere.
I Lyngby-Taarbæk fulgte sygedagpengesagsbehandleren med borgeren over til projektteamet og
præsenterede borgeren for teamet og omvendt.
I Brøndby var sygedagpenge- og ledighedsydelsessagsbehandleren i samme afdeling, og der blev
ofte holdt personlige overleveringssamtaler.
I andre projekter har projektmedarbejderne i Nyfleks projektet kontaktet borgerne via telefon som det første, for at få en tidlig personlig kontakt og dialog.
Formålet med en personlig overlevering var at informere deltagerne om det forløb, de skulle
i gang med og skabe tryghed. Den personlige kontakt bidrog til at forberede deltagerne på
det tidlige samtale- og jobsøgningsforløb og til at afstemme forventningerne til egen indsats
og jobcentrets tilbud. Det øgede generelt tilfredsheden hos deltagerne, der følte sig bedre
informeret. Det bidrog også til at skabe et ’mentalt brud’ med et passivt forløb og ny forståelse af egen situation som aktivt jobsøgende.
En anden fordel ved overleveringsmøder frem for digital overlevering var, at disse møder
bidrog til, at medarbejderne, der overleverede deltagerne til projekterne, fik bedre kendskab
til de overordnede rammer for fleksjob og jobcentrets fleksjobindsats. Og kendskab til, at
deltagerne havde ansvar for egen jobsøgningsproces. Dermed kunne de overleverende
medarbejdere være med til at sikre sammenhæng i deltagernes forløb.
Projekterne om overlevering:
— Det [overleveringsmøder] har vist sig at være en rigtig gavnlig metode, fordi det både skaber forståelse og tryghed for den enkelte borger. Og så har det den afsmittende effekt, at sygedagpengesagsbehandlerne får en god viden om, hvilke forventninger der er til en person, der er godkendt til fleksjob og modtager ledighedsydelse, siger projektmedarbejderne i Hedensted, der har indført overleveringsmøder.
I Næstved var erfaringen - som i hovedparten af projekterne - at det er vigtigt at informere
grundigt om, hvad det er for et forløb, deltagerne skulle i gang med. Her valgte man en indledende personlig samtale:
— Det gør, at deltagerne er mere parate, også til at samarbejde med os. I begyndelsen
følte flere, at de for hurtigt var endt i projektet uden at vide, hvad det vil sige at være
godkendt til fleksjob. … Vi oplevede, at der var forskel på dem, der blot havde fået et
- 26 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
indkaldelsesbrev og dem, der havde været til en personlig samtale. Derfor begyndte
vi systematisk at afholde en grundig første samtale med alle.
I projekter, hvor der har været en personlig overlevering, ligger antallet af dage, der er gået
fra afklaringen til fleksjob til opstart i projektet og første samtale under gennemsnittet. De
har altså generelt haft en tidligere indsats sammenlignet med projekter, der ikke har haft
personlig overlevering.
F æl le s in fo rmat io nsm ød e
Undervejs i forsøgets praksisperiode har størstedelen af projekterne udviklet og indført
fælles informationsmøder som et led i at understøtte fokus på ressourcer, muligheder på
arbejdsmarkedet og fleksjobsøgning.
Det har resulteret i, at deltagerne i størstedelen af Nyfleks projekterne er blevet indkaldt til
fælles informationsmøder i jobcentret, hvor de har fået information om:
1. hvad fleksjob er, og hvordan man kan søge og finde fleksjob
2. at de selv aktivt skulle søge fleksjob
3. projektets tilbud til ledige, der skal finde fleksjob - samtaler og jobsøgningstilbud,
muligheder for valg af indsats (hvis der var valgmuligheder) samt en oversigt eller
plan for jobsøgningstilbuddet med evt. milepæle i forløbet (i projekter, der har haft
dette). Kort sagt en grundig information om det kommende forløb og muligheder for
selv at præge det.
4. muligheden for virksomhedspraktik og at formålet med et praktikforløb enten kan
være at få et fleksjob på plads – dvs. med ansættelse efter praktikforløbet – eller
udvikling af personlige eller faglige kompetencer eller at prøve sig selv af inden for
en ny branche
5. ret og pligt for ledige, godkendt til fleksjob.
På informationsmøderne deltog typisk mellem 5 og 20 deltagere, kommunikationen var
typisk informativ med mulighed for spørgsmål og dialog.
Efter informationsmødet var der i hovedparten af projekterne mulighed for en individuel
samtale – enten samme dag eller efter få dage - med fokus på deltagerens egen jobsøgning
og deltagelse i forsøgsprojektets indsats.
I Odense var der fælles informationsmøder inden opstart af samtaleforløb:
— Vi regner ikke med, at deltagerne er forberedt på at tænke i job frem for barrierer,
når de kommer til os. Derfor har vi et fælles informationsmøde, inden samtaleforløbet starter, hvor vi taler om ressourcer og om at finde job, og at det er dét, det nu
handler om. Mange har tænkt i begrænsninger, og det skal vendes. Der er nogle, der
får et chok; de har svært ved at agere i den nye sammenhæng, de kommer ind i, fortæller projektmedarbejderne.
Og i Aarhus:
— Manglen på viden om fleksjob i sygedagpengeafdelingen fører ofte til usikkerhed hos
borgerne om, hvad fleksjob indebærer. Det var et problem, og derfor indførte vi intromøder. Det er en måde at informere alle om, hvad der tilbydes i projektet. Der er
stor interesse for den information, også blandt nyledige, der er glade for at få genop-
- 27 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
frisket deres viden om fleksjobordningen, siger de i Aarhus, hvor der har været en digital overlevering.
Samta le fo rm og in tens i tet
Samtalernes form og indhold har været meget ens i de 13 Nyfleks projekter.
Efter et informationsmøde blev deltagerne indkaldt til personlig samtale. Der blev typisk
afholdt samtaler en gang hver uge, hver 14 dag eller hver måned – individuelt tilpasset deltagernes behov for sparring og rådgivning. Der har ofte været hyppigere samtaler i starten af
et ledighedsforløb, hvorefter samtalefrekvensen er faldet. Generelt har projektmedarbejderne stået til rådighed for yderligere individuelle samtaler udover de planlagte, hvis der er
opstået behov for det undervejs. Udover møder har der været brugt telefonsamtaler, mails
og sms. De individuelle samtaler er typisk fortsat, mens deltagerne var i jobsøgningstilbud og
i praktik.
Samta le ns ind ho ld
I tråd med at sætte en ny scene for deltagerne, blev der i projekterne arbejdet systematisk
med rammesætningen af samtalerne, så fleksjob, jobsøgning og deltagernes egne aktive
indsats i jobsøgningsprocessen kontinuerligt var i fokus. På tværs af projekterne er der arbejdet med:
Kommunikation og relation
Kommunikationen og relationen mellem jobcentermedarbejderen og deltagerne ifm. de
individuelle samtaler kan karakteriseres som en blanding af en coachende tilgang med fokus
på kompetencer, ressourcer og arbejdsidentitet, og mere styrende vejledning og rådgivning
i, hvad angår jobsøgning og praktiksøgning som et skridt på vejen.
Flere af projektmedarbejderne er uddannede coaches inden projektet, eller de er blevet det
i forbindelse med projektets forløb, og stort set alle har anvendt en variation af følgende
coachende tilgange:
1. en konfronterende coaching, hvor målet har været at flytte deltageres indstilling til
fleksjob og arbejde med modstand
2. en ledelsesbaseret coaching, hvor projektmedarbejderen i samtalen har sat rammerne og retningen for indsatsen
3. en åben coaching, hvor projektmedarbejderen har coachet deltagere til at afklare
dels egne ressourcer, dels jobønsker og dels hvad deltagerne kunne gøre for at nå
deres jobmål.
Motivation
For at understøtte deltagerne i selv at blive aktive i at søge og finde fleksjob, har projektmedarbejderne i mange af samtalerne fokuseret på motivation, opbygning af selvtillid og
selvværd, så deltagerne opnåede en tro på egne ressourcer. Der er arbejdet systematisk
med, at deltagere, som hang fast i en sygdomsidentitet eller 'systemidentitet', hvor initiativ
og ansvar for arbejdslivet er overladt til jobcentret, via samtalerne skulle opbygge en ”jeg
kan” identitet”.
- 28 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Planlægning, igangsætning og opfølgning på den aktive indsats
Samtalerne har også været brugt til at vælge, aftale og følge op på den sideløbende aktive
indsats for den enkelte deltager (jobsøgningstilbud, eventuelle sundhedstilbud, virksomhedspraktik).
Fem projekter har benyttet sig af særlige redskaber til at understøtte progression i forløbet:
I Aarhus blev der udarbejdet en kontrakt med deltageren om jobsøgningsforløbet, med mål og
milepæle; den primære fordel har været, at der blev skabt overblik over (muligheder og valg,
delmål og mål i) deltagernes forløb
I Sønderborg udfyldte den ledige en servicebog med egne forventninger og med mål og milepæle; den primære fordel har været, at ledige med få ressourcer fik bedre overblik over forløbet og
herunder, hvad de selv kunne gøre
I Brøndby havde samtalen udgangspunkt i udfyldelsen af et progressionsskema om, hvor deltageren var ift. fleksjob; den primære fordel har været synliggørelse af den aktuelle situation som
udgangspunkt for det videre arbejde
I Lyngby-Taarbæk holdt en sundhedsmedarbejder og en jobkonsulent en screeningssamtale,
hvor borgerens sundhed screenes, hvorefter der blev sat mål for deltagerens sundhed; den primære fordel har været hurtig tværfaglig screening af deltagernes samlede indsatsbehov
I København blev samtalerne gennemført med udgangspunkt i en dialogguide (med de 5 opmærksomhedspunkter); den primære fordel har været, at deltagerens samlede situation blev
afdækket.
I projekter, hvor der har været flere projektmedarbejdere, har deltagerne kunnet skifte kontaktperson undervejs, hvilket er blevet oplevet som en fordel af både deltagere og projektmedarbejdere – en mulighed for at få set på jobsøgningen med nye øjne.
Projekterne fortalte følgende om det intensive samtaleforløb:
— Der er mange typer samtaler, både individuelt og i undervisningen. Der er hele tiden
dialog, og det er alt for lidt kun at se borgere hver tredje måned og ellers lade dem
være selvkørende. Vi ser dem som udgangspunkt hver uge for at understøtte deltagernes egen aktive jobsøgning, sagde en projektmedarbejder i Odense. En anden
uddybede:
— De skal ud af vanen med at overlade initiativet til jobcentret, og de har kun os og
hinanden til at hjælpe med dét. Det sociale i at fortælle, hvad man har gjort – eller
ikke har gjort – for at få et job er i høj grad med til at understøtte deltagerne i at søge aktivt. De bliver lidt flove, hvis de ikke har lavet noget siden sidst.
I Thisted havde de et meget kort og intensivt jobsøgningstilbud – 3 ugers forløb med daglig
undervisning mv.. De har arbejdet med hurtigt at starte en forandringsproces:
— For os må det maksimalt tage en måned og ikke et halvt år, så vi skal være klar. Der
skal skabes energi og momentum med det samme. Vi ved, at der ofte er modstand
fra starten, for mange tror ikke, det kan lykkes – og når man er utryg, er det nemt at
- 29 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
blive tvær. Vi arbejder med lynhurtigt at starte en forandringsproces ved i positiv forstand at have en konfronterende tilgang og fortælle om resultaterne i projektet. Vi
siger til deltagerne, at de efter 3 uger har job eller minimum praktik. Nogle går i
gang, de sidste presser vi og spørger, om vi skal have en virksomhedskonsulent koblet på?
Kort sagt: Deltagerne er ved opstart i forsøgsprojekterne blevet grundigt informeret om
fleksjob, fleksjobsøgning, jobcentrets forventning om, og muligheder for, selv at være
aktive samt projektforløbet (jobcentrets tilbud).
Herefter har der i alle projekter været mere intensive samtaleforløb end i jobcentrets
normalindsats. Der har været udstrakt tilgængelighed til personlig sparring og kontakt ud
fra deltagernes behov og ønsker, og der har været en individuel tilpasning af intensitet og
samtale/kontaktform. Omdrejningspunktet har været den enkeltes jobmuligheder og jobsøgning, opgavefordeling mellem ledig og jobkonsulent i jobsøgningsprocessen og mulighederne for hjælp i jobcentret (tilbud til ledige).
Umiddelbare resultater i form af fleksjob
Nogle projektdeltagere har udelukkende haft brug for samtaler
137 deltagere er afmeldt direkte til fleksjob uden at deltage i et jobsøgningstilbud eller en
virksomhedspraktik, svarende til 7 % af samtlige deltagere. 7 % af deltagerne har således
”kun” haft brug for et samtaleforløb, inden de fandt et fleksjob.
Derudover påbegyndte 163 deltagere en virksomhedspraktik uden at deltage i et jobsøgningstilbud først, svarende til 8 % af samtlige deltagere. Det vil sige, at 15 % af nyvisiterede
eller nyledige har ikke brug for et jobsøgningstilbud inden virksomhedskontakt. De kan generelt karakteriseres som selvfindere, som primært har brug for viden om fleksjobordningen
og fleksjobsøgning, samt for en hurtig indsats fra jobcentret for at få fleksjobaftalen på plads
- og kan ellers selv søge og finde fleksjob eller praktik.
Derudover er 134 svarende til 7 % afmeldt projektet igen efter samtaleforløbet, fordi de
enten er flyttet fra kommunen, på barsel, eller ikke deltager på grund af sygdom eller manglende motivation. De resterende knap 80 % af deltagerne er påbegyndt et jobsøgningsforløb.
Det intensive samtaleforløb har bidraget til at få fleksjob på plads
Samtaleforløb har på to afgørende måder bidraget til, at deltagere i forsøget fandt fleksjob,
og at fleksjobbet kom på plads.
For det første er deltagerne via det tidlige samtaleforløb blevet opmærksomme på, at de
selv aktivt skulle søge job og har fået viden om fleksjobordningen. Dette har i sig selv betydet, at ’selvfindere’ er gået i gang hurtigt, og flere har fundet et fleksjob.
En deltager, der selv har fundet job som pædagogmedhjælper i fritidsordningen på en privatskole, sagde selv om den proces:
- 30 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
— Jobcentrets rolle var at komme og lave kontrakten. De har ikke fundet mit job for
mig. Mit råd til andre er at være opsøgende – man får ikke job ved at sidde derhjemme. Jeg har et stort netværk og brugte det meget.
Skolelederen, der ansatte den ledige som pædagogmedhjælper, fortalte, at han foretrækker,
at ansøgere selv henvender sig, og at de kan fortælle, hvad de kan bidrage med, på samme
måde som andre ansøgere. Fleksjobbet blev skabt, fordi arbejdsgiveren blev opsøgt af én,
der gerne ville arbejde på hans skole, kunne fortælle om sine kompetencer, og oplyse arbejdsgiveren, hvad et fleksjob er:
— Hvis ikke jeg havde fået en uopfordret ansøgning, så ville jeg ikke have oprettet en
fleksjobstilling, men løst det på en anden måde… det er sådan set lige meget, om det
er et fleksjob eller et ordinært job. Når jeg møder folk, skal jeg nok selv vurdere, om
jeg kan bruge dem. Motivationen er selvfølgelig altafgørende. Personligheden gjorde, at jeg kan se, at [deltageren] kunne bruges her. Der var ikke brug for jobcentret
til andet end det formelle.
For det andet har det intensive samtaleforløb givet deltagerne mulighed for personlig sparring og rådgivning i jobsøgningsprocessen. Det har været afgørende for de ledige, der havde
brug for information om fleksjob eller for at vende deres jobsøgning med jobkonsulenten, fx
for at få sparring om egne kompetencer og jobsøgning, for så selv at kunne gå videre og søge
fleksjobbet.
Et eksempel er deltageren, der inden godkendelsen til fleksjob selv gik i gang med at søge
fleksjob. Han havde fået styr på sine kompetencer og fået erhvervsrådgivning på det hjerneskadecenter, hvor han var i behandling. Han havde blot brug for information om fleksjobordningen (eks. lønmodellen) og for coaching i jobsøgning, inden han fandt en virksomhedspraktik og fik en fleksjobaftale på plads. Hans historie kan læses i slutevalueringens supplerende materialesamling (Jan fandt job via en bekendt).
Delkonklusion: Tidlige og intensive samtaleforløb
Gennemgangen af forsøgsindsatsen med tidlige og intensive samtaleforløb giver grundlag
for at konkludere følgende:
En mindre gruppe af deltagere har hurtigt fundet fleksjob efter at have deltaget i forsøgsprogrammets tidlige og intensive samtaleforløb. De bedste umiddelbare resultater i form af
fleksjob efter kun samtaleforløb er opnået ved opstart af samtaleforløbet omkring 2 uger
efter godkendelse til fleksjob eller påbegyndt ledighed efter tidligere fleksjobansættelse.
En mindre gruppe har kontaktet virksomheder og begyndt i praktik efter kun et samtaleforløb. Hovedparten af deltagerne har dog haft brug for en større indsats, samtaleforløbet har
afklaret hvilken.
Det mest virkningsfulde samtaleforløb for deltagerne har været et tidligt og intensivt, individuelt forløb, tilrettelagt efter den lediges behov, inden for en ramme hvor der har været:


Tidlig og grundig information om fleksjob, fleksjobsøgning, forventning om - og muligheder for - selv at være aktiv, samt jobcentrets tilbud.
En klar rammesætning med fokus på job, jobsøgning, den lediges egen indsats og
den lediges behov for/udbytte af at deltage i en aktiv indsats i jobcentret.
- 31 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob



Fokus på sparring, coaching, vejledning og rådgivning i samtalerne, og fokus på at
understøtte og motivere lediges egen aktivitet, samt på afklaring og valg af rette
indsats på rette tidspunkt, samt på opfølgning.
En fast kontaktperson, der varetager samtalerne/kontakten.
Tilgængelighed og mulighed for en individuel tilpasning af intensitet og samtale/kontaktform ud fra den enkeltes aktuelle behov og ønsker.
Jobsøgningstilbud – og sundhedstilbud
Forsøgsprogrammets andet element er jobsøgningstilbud, der skal klæde deltagerne på til
selv at være aktive i at søge og finde fleksjob, evt. kombineret med sundhedstilbud. Her ses
på implementeringen af jobsøgnings- og sundhedstilbuddene, hvordan de er gennemført på
tværs af forsøgsprojekterne og på de kvantitative og kvalitative resultater.
Kvantitative resultater af j obsøgningsforløb
1.564 borgere (80 % af alle) har deltaget i et jobsøgningstilbud, der skulle klæde deltagerne på til selv at være aktive i at søge og finde fleksjob. Deltagerne har i gennemsnit påbegyndt jobsøgningstilbud 22 dage efter, de er visiteret til projektet og haft første samtale.
Indh o ldet i det f ø rste a kti ve t i lb ud
Indholdet i det første aktive tilbud har først og fremmest været rettet mod jobsøgning og på
at klæde deltagerne på til selv at være aktive. Det er både sket i individuelle forløb og i gruppeforløb - i hovedparten af projekterne er individuelle- og gruppebaserede elementer kombineret.
Figur 8 viser, at det første aktive tilbud har rummet en række forskellige elementer og været
noget bredere end ’blot’ jobsøgning. Den største andel deltog i individuel jobsøgning (73 %)
og hhv. individuel eller gruppebaseret forløb med fokus på selvaktivering (begge 67 %). En
mindre andel deltog i forløb til håndtering af sygdom (hhv. 27 % og 23 % for individuelt og
gruppeforløb), en tilsvarende mindre andel er præsenteret for virksomheder i forløbet (21
%). Kun en mindre andel har deltaget i faglig opkvalificering eller kurser (14 %) i forbindelse
med jobsøgningstilbuddet11.
11
Med individuel jobsøgning menes generel vejledning i jobsøgning (udarbejdelse af cv, skrive ansøgninger,
præsentationsteknik mv.) og hjælp til jobsøgning (eks. hjælp fra jobkonsulent til at finde konkrete job). I jobklub
mødes ledige og har mulighed for professionel hjælp til jobsøgning. Med netværk med andre ledige menes et
netværkstilbud efter ”hjælp til selvhjælp” princippet. Individuelle og gruppebaserede forløb rettet mod selvaktivering er eksempelvis coaching- eller samtaleforløb for borgeren rettet mod, at borgeren selv bliver mere aktiv
med at finde fleksjob. Med individuelle eller gruppebaserede forløb rettet mod håndtering af sygdom/ livssituation menes et forløb, hvor der eksempelvis er en indsats fra ergoterapeut, fysioterapeut, (erhvervs)psykolog,
ernæringsvejledning, motion o.a.. Afklaring af fremtidigt jobområde/vejledning i brancheskift dækker rådgivning af borgere, der ikke længere kan arbejde inden for samme branche eller med samme arbejdsopgaver som
før, om mulige nye jobområder. Faglig opkvalificering er eksempelvis FVU-forløb, kurser, uddannelse mv.
- 32 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Fig. 8: Andel af deltagerne, der har deltaget i jobsøgningstilbud
Individuel jobsøgning
Individuelt forløb - selvaktivering
73%
Gruppeforløb - selvaktivering
67%
67%
Jobklub med ledelse
Afklaring af branche/opgaveskift
Netværk med andre ledige uden ledelse
54%
Individuelt forløb - håndtering af sygdom/livssituation
50%
Gruppeforløb - håndtering af sygdom/livssituation
Præsentation af virksomheder
Faglig opkvalificering/kurser
Andet
28%
27%
23%
21%
14%
9%
I nogle projekter blev der satset på ét element og i andre rummede jobsøgningstilbuddene
flere forskellige elementer. 6 af de 13 projekter har vægtet 1 element i deres jobsøgningstilbud og har haft stort set alle deres deltagere gennem det ene element. De øvrige projekter
har kombineret flere elementer. Gennemsnitligt har jobsøgningstilbuddene til den enkelte
rummet 4 elementer.
Igan gs ætt el se a f ti lb ud efte r S er v ic el ove n e l le r i su ndh edss yste met
Der blev i begrænset omfang igangsat tilbud efter Serviceloven eller tilbud i sundhedssystemet. For 5 % blev der igangsat tilbud efter Serviceloven. For 15 % blev der igangsat
behandling /tilbud i sundhedssystemet.
Tilbud efter Serviceloven har været psykologsamtaler, bostøtte eller støtte-kontaktperson og
for enkelte deltagere misbrugsbehandling eller lignende tilbud.
Tilbud i sundhedssystemet har været udredning eller behandling hos egen læge, psykolog,
psykiatrisk eller somatisk udredning og behandling samt fysio- eller ergoterapi eller andet.
Enkelte projekter skiller sig ud:
 I Brøndbys blev igangsat behandling hos fysioterapeut/ergoterapeut for ca. 50 % af
deltagerne
 I Lyngby-Taarbæk blev igangsat psykiatrisk udredning/behandling for ca. 15 % af deltagerne
 I Gladsaxe blev igangsat somatisk udredning / behandling for ca. 15 % af deltagerne.
- 33 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Hvad har betydning for fleksjob?
Tidspunkt for opstart i jobsøgningstilbud, indhold i jobsøgningstilbud og tilbuddets organisering kan have betydning for, om deltagerne kom i fleksjob efter at have deltaget i projektet.
Ti dsp unkt ets bet ydn in g fo r fl eks job
Det var forskellige fra projekt til projekt, hvor hurtigt deltagerne startede i et jobsøgningstilbud, efter de var visiteret til projektet og havde haft den første samtale.

Den korteste gennemsnitlige varighed: i Næstved, Odense, Hedensted, Silkeborg
(under 10 dage), Aarhus, København og Brøndby (under 20 dage)

Den længste gennemsnitlige varighed i Thisted, Aabenraa og Lyngby-Taarbæk (under
30 dage), Norddjurs/Syddjurs og Gladsaxe (under 60 dage), Sønderborg12
De blå søjler i figur 7 viser antal dage fra første samtale til opstart i første aktive indsats (jobsøgningstilbud). De røde søjler viser, hvor stor procentandel af projektdeltagerne, der fandt
fleksjob efter deltagelse i jobsøgningstilbud (uden yderligere indsats).
Fig. 7: Antal dage fra 1. samtale til start på første aktive tilbud (jobsøgningstilbud) sammenholdt
med andel i fleksjob efter jobsøgningstilbud
70
60
50
40
30
Antal dage fra 1. samtale til
påbegyndt jobsøgningstilbud
20
10
Procent andel i job efter
jobsøgningstilbud
0
Som det fremgår af figuren, er der ikke noget klart mønster i, hvor lang tid der i gennemsnit
gik, fra deltagerne startede i projekterne og havde den første samtale, til de påbegyndte et
jobsøgningstilbud, og hvor stor en andel, der fandt fleksjob efter jobsøgningstilbuddet.
Der er dermed ikke, isoleret set, en klar sammenhæng mellem, hvor tidligt deltagerne er
startet i jobsøgningstilbud, og hvor mange der umiddelbart efter fandt et fleksjob. Det ser
dog ud til, at de projekter, der fik deltagerne i gang inden 3 uger efter 1. samtale, havde en
lidt højere andel deltagere i fleksjob efter jobsøgningstilbuddet. Og omvendt, at de projek-
12
Sønderborg er projektet designet, så der udelukkende er samtaler det første ½ år. Først derefter visiteres
deltagerne til jobsøgningstilbud bestående af jobklub hos anden aktør. Sønderborg er derfor taget ud af figuren.
- 34 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
ter, hvor det tog længere tid end 22 dage, ikke fik så høj en andel deltagere i fleksjob umiddelbart efter jobsøgningstilbuddet.
Kort sagt: Resultaterne indikerer, at tidspunktet for igangsættelsen af første aktive indsats
(jobsøgningstilbuddet) havde betydning for, hvor mange der fandt job umiddelbart efter
deltagelsen i tilbuddet. Projekter, der igangsatte indsatsen inden for 3 uger, havde bedre
umiddelbare resultater end projekter, der igangsatte indsatsen efter mere end 3 uger.
Udover indikationen af, at en tidlig indsats virker, så viser de kvalitative resultater, at projekternes jobsøgningstilbud var ret forskellige. Denne forskellighed vurderes at have haft betydning for resultaterne i forhold til fleksjob. Mere om de kvalitative resultater følger senere
i dette afsnit.
Jo bs øgn in gst i lbud dets bety dn ing f or f lek sj ob
De deltagere, der er kommet i fleksjob i forsøget, har deltaget i de samme elementer i jobsøgningstilbuddet som de deltagere, der ikke er kommet i fleksjob. Der er en lige så stor
andel af de, der har fundet fleksjob, som har deltaget i individuel jobsøgning, gruppeforløb
og forløb rettet mod sundhed eller deltagernes livssituation osv. som for deltagere, der ikke
har fundet job.
Der er altså ikke noget, der indikerer, at enkelte elementer i jobsøgningstilbuddet isoleret
set har afgørende betydning for, om deltagerne har fundet fleksjob.
O rga ni se ri ng a f ti l bud
Jobcentrene havde organiseret jobsøgningstilbuddene forskelligt: Tilbuddene var (ligeligt
fordelt) organiseret som særligt tilrettelagte forløb, korte vejlednings- og afklaringsforløb og
projekttilbud i jobcentret, der ikke bevilges efter LAB.



36 % deltog i korte vejlednings- og afklaringsforløb.
o I Aabenraa og Næstved deltog stort set samtlige
o I Sønderborg, Brøndby, Norddjurs/Syddjurs og Thisted deltog over halvdelen
33 % deltog i et særligt tilrettelagt projekt.
o I København, Odense og Hedensted deltog næsten samtlige
29 % deltog i projekttilbud, der ikke bevilges efter LAB.
o Jobsøgningstilbuddet i Aarhus, Silkeborg, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk har
været organiseret sådan, at næsten samtlige deltog i et projekttilbud i jobcentret, der ikke bevilges efter LAB
Igen viser datakryds, at der ikke er et klart mønster i projekternes organisering af tilbuddet,
og hvor stor en andel af deltagerne, der samlet set fandt fleksjob.
Kort sagt: Det er ikke organiseringen af jobsøgningstilbuddene, der har haft afgørende
betydning for, om deltagerne har fundet fleksjob.
Kvalitative resultater af jobsøgningstilbud
Jobsøgningstilbuddene til den enkelte deltager har, som fremlagt ovenfor, rummet en række
forskellige elementer. Her ses på det kvalitative indhold i de jobsøgningstilbud, der er
afprøvet i Nyfleks forsøget, herunder hvordan deltagerne er blevet klædt på til selv at være
aktivt jobsøgende.
- 35 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Først genemgås de enkelte elementer samlet under overskrifterne: Individuel jobsøgning,
gruppeforløb og netværkstilbud samt sundhed og håndtering af livssituation. Derefter
samles der op på, hvordan der er arbejdet med at klæde deltagerne på til selv at (kunne)
søge og finde fleksjob.
Ind iv i due l jobs øg n ing
Den individuelle jobsøgning har dels været knyttet til det individuelle samtaleforløb, dels
indgået i gruppebaserede elementer, ved at sætte fokus på den enkeltes jobsøgning dér.
Individuel jobsøgning har bestået i hjælp til at få styr på, hvad den ledige kunne tilbyde virksomheder, sparring og rådgivning om, hvordan den enkelte kunne søge job og hjælp til specifikke opgaver i forbindelse med jobsøgning, som den enkelte havde svært ved. Der er givet
råd og vejledning i, hvordan man udarbejder cv, skriver ansøgninger, og der har været rådgivning og dialog om forskellige teknikker til at præsentere sig selv ved henvendelse til en
virksomhed, i en jobsamtale mv.
I projekter uden gruppebaserede elementer er dette sket i samtaler mellem jobcentermedarbejder (eller anden ansvarlig for den lediges forløb) og deltager. I projekter, hvor der har
været gruppebaserede elementer, er det desuden sket ved at sætte fokus på den enkeltes
jobsøgning i det fælles forum og inddrage andre deltageres erfaringer og input.
Deltagerne er blevet klædt på til selv at være aktive ved, at der er sat fokus på (gennem
coaching, sparring, rådgivning, research, brainstorming og andre lediges erfaringer og input),
hvad deltagerne selv kan gøre i jobsøgningsprocessen - og ved at der, sammen med deltagerne, er sat mål og delmål og lavet aftaler om opgavefordeling og deltagernes egen aktivitet.
I tilknytning til den individuelle jobsøgning har deltagere, som ikke længere kan arbejde
inden for samme branche eller med samme arbejdsopgaver som før, fået råd og vejledning i
mulige nye jobområder.
Flere projekter, der ikke har haft gruppebaserede elementer som en del af deres tilbud, har i
evalueringen påpeget, at de godt kunne have brugt holdundervisning - med mulighed for
gruppedynamik og dialog mellem deltagerne - i kombination med de individuelle samtaler.
Et af jobcentrene får ordet:
— Vi har kun haft individuelle samtaler. Vi ville gerne have haft mulighed for at lave
gruppetilbud til at understøtte det undervejs, men skulle være tro mod projektet. Når
man sidder med en enkelt, har man en dialog, men i en gruppe opstår gruppedynamik og borgerne spejler sig i hinanden. Vores formodning er, at det ville have været
gavnligt med gruppeforløb. Jobcenter Sønderborg
Individuel jobsøgning er anvendt til hovedparten af deltagerne i Sønderborg, Silkeborg
København, Næstved og Brøndby. Her eksemplificeret ved de fire førstnævnte projekter.
I Sønderborg var det primære tilbud individuelle samtaler om jobsøgning, udarbejde cv, ansøgninger
ol. Der har desuden været fælles oplæg for deltagere en gang hver måned om jobsøgning ol.
I København blev gennemført individuelle samtaler om jobsøgning hos anden aktør med udgangs-
- 36 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
punkt i en dialogguide, hvor der blev talt om beskæftigelse først og helbred sidst.
I Silkeborg var der i det individuelle samtaleforløb fokus på cv (præsentation af kompetencer) og
jobansøgning, samt på at skabe kontakt til relevante virksomheder og få åbnet døren for deltagerne.
I Næstved foregik indsatsen hos anden aktør, med hhv. 13 og 26 ugers forløb med primært individuelle samtaler om cv og karriereplan samt kompetenceafklaring og profiltest. Der var mulighed for
fitness, samtaler med sundhedscoach og erhvervspsykolog.
En deltager, der har fundet fleksjob, understreger betydningen af et individuelt jobsøgningsforløb:
— Jeg tror, det er et problem for mange at skulle møde arbejdsmarkedet på helt andre
vilkår, end man har været vant til. Man er nødt til at få ændret den negative selvopfattelse, før man kan få job. Det var via forskellige forløb, at jeg fandt ud af, at der
var andre muligheder for omsorgsarbejde, fortæller en af deltagerne, en tidligere sygeplejerske, som skulle skifte branche og fandt fleksjob i en café. Hun mener, det var
den samlede indsats, der gav pote:
— Overordnet var det en kombination af mig selv – at jeg var frisk på at kontakte virksomheder, tage samtaler med en konsulent, være med i dialog og øvelserne sammen
med andre ledige, deltage i praktik - og den indsats jeg fik i sundhedssystemet.
Gru ppe fo r lø b o g ne tv æ r kst il bud
Gruppeforløbene har haft forskellig form og indhold, men har i de fleste projekter været tæt
kombineret med det individuelle samtaleforløb. I flere projekter har man været åben for, at
deltagerne selv kunne vælge, hvilke elementer i det samlede tilbud, der var relevante for
dem at deltage i afhængigt af deres aktuelle behov for hjælp og input i jobsøgningen.
Formen i gruppeforløbene har på tværs af projekterne været jobklub, fleksjobcafe, kurser,
undervisningsmoduler, netværksmøder eller jobdage, hvor deltagerne mødtes enten hver
dag, et par gange om ugen eller (typisk ved jobdage) en gang hver måned.
Generelt har der været undervisning i jobsøgning, og tilbuddet vekslede typisk mellem tavleundervisning, dialog med deltagerne, gruppearbejde, foredrag og virksomhedsbesøg –
med stor vægt på deltagernes eget bidrag. Der har været fokus på at motivere deltagerne til
at opsøge virksomheder, og på deltagernes personlige udvikling (at kunne se ressourcer, at
se sig selv på arbejdsmarkedet (igen), at tage ansvar for at søge og finde fleksjob). Holdforløbene og det, at de ofte har været modulopbyggede, har været med til at give dynamik og
til at gøre deltagerne aktivt jobsøgende.
Gruppeforløb har været et tilbud til hovedparten af deltagerne i Aarhus, Hedensted,
Aabenraa og Odense og Thisted. De har alle arbejdet med at klæde deltagerne på, til selv at
være aktive i gruppeforløbene. Nogle eksempler:
I Aarhus var jobsøgningstilbuddet primært 2 korte kurser om hhv. kompetenceafklaring og virksomhedskontakt. Desuden var der mulighed for at deltage i en netværkscafe med andre ledige samt
konsulenterne i projektteamet, for sparring med andre ledige og individuel sparring med ens ’egen’
jobkonsulent. I netværkscafeen var der jobrettede oplæg og gruppediskussioner.
- 37 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
I Hedensted var jobsøgningstilbuddet opbygget som tidsbegrænsede holdforløb, der efterfulgte
hinanden. Det første forløb varede ca. 1 måned, hvor der blev arbejdet med jobsøgningsteknik- og
metoder, cv, fleksjobbeviser og personlige udvikling. Hold 1 blev efterfulgt af enten praktik eller hold
2 og 3 med fokus på brancheskift og med mere nuancerende og grundig tilgang. Deltagerne skiftede
til næste hold, når de var parate til det, hvilket skabte dynamik og understøttede progression for den
enkelte, fordi det blev synligt, hvad andre gjorde og de selv kunne gøre, for at finde fleksjob.
I Odense havde de et modulopbygget holdforløb med undervisning og dialog om jobsøgning med 8
forskellige temaer, der kørte løbende i et 8 ugers ’hjul’. Deltagerne kom ind i forløbet, der hvor det
var, når de startede i projektet. Der var fokus på job eller praktik hurtigst muligt. Mod slutningen af
de 8 uger intensiveredes fokus på at finde praktik. Derefter praktik eller et mere håndholdt forløb.
Sideløbende havde de et sundhedstilbud, som var obligatorisk for alle deltagerne.
I Thisted var jobsøgningstilbuddet et intensivt 3 ugers holdforløb med undervisning hver dag i jobsøgning, afklaring af deltagernes personlige og faglige kompetencer efterfulgt af praktik eller tilbud
13
hos anden aktør.
Jobcentrene får ordet:
— Et af hovedprincipperne var fleksibilitet: At man kan vælge, hvad man har brug for,
frem for et fast forløb. Vi har ikke gode erfaringer med ’skal’. Frivillige tilbud er mere
motivationsskabende. Vi præsenterer tilbuddene på intromødet og taler om dem løbende i de individuelle samtaler. Vi arbejder med at sikre deltagelsen ved at lave kurserne så gode, at folk kommer, forklarer de i Jobcenter Aarhus om tilgangen.
— Det, der virker bedst i jobklubben, er at tage udgangspunkt i den konkrete situation.
Tale om, hvad man tidligere har lavet, hvad man kunne tænke sig, hvilke virksomheder man kender og hvad man har talt om, når man har været ude til samtale. Hver
gang vi mødes, skal alle fortælle om, hvad de har lavet i den forgangne uge. Hvis nogen har oplevet noget negativt, prøver vi at vende det – skabe forståelse for, at en
virksomhed ikke altid kan imødekomme skånebehov og at det kan være derfor, man
ikke fik jobbet, fortæller en af konsulenterne i Odense.
Og en deltager, der har fundet fleksjob som receptionist i det kommunale sundhedscenter:
— Fleksjobklubben var et godt tilbud. Hende, der kørte den, var en driftig dame og god
til at få vendt rundt til, hvad er det du kan, i stedet for hvad du ikke kan. Jeg kom i en
gruppe med 3 andre kvinder med nogenlunde ens uddannelser og erhvervserfaring,
og alle ville gerne i job. Det var godt at møde ligesindede og en god måde at netværke på. Vi snakkede om, hvilke af vores kompetencer, vi stadig kunne bruge. Det var
de andre, der gjorde mig opmærksom på, at jeg kunne bruge min erfaring i en reception.
Sundh ed o g hå ndt er in g af l ivs si tuat i on
Sundhedstilbudene i Nyfleks har bestået af motion med særligt kvalificerede trænere,
undervisning og/eller samtaler med erhvervspsykolog og sundhedsvejleder samt ergoterapeut. Sidstnævnte har undervist i sundhed og ergonomi, og der har været mulighed for
13
Læs evt. mere om modulopbyggede jobsøgningstilbud i Nyhedsbrev nr. 3 i rapportens bilag 3
- 38 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
at besøge en arbejdsplads eller en praktikvirksomhed og at hjælp til særlig tilpasning samt
rådgivning.
Forløb til håndtering af sygdom har bestået af undervisning i håndtering af smerter, forløb
rettet mod at mestre en ny livssituation med helbredsbegrænsninger, genoptræning ol.
Tilbuddene er enten foregået i projekternes lokaler eller i det lokale fitnesscenter, i det
kommunale træningscenter, hos den aktør, der har haft ansvar for tilbuddet eller på
arbejdsplads/praktikvirksomhed.
Forløb rettet mod sundhed og håndtering af sygdom har været obligatorisk for alle
deltagerne i Odense, Lyngby-Taarbæk, Brøndby, Norddjurs og Syddjurs, og det har været
efter en individuel vurdering for deltagerne i Gladsaxe, Hedensted, Næstved, Silkeborg og
Aarhus.
Sundhedstilbud er anvendt til hovedparten af deltagerne i Brøndby, Gladsaxe, LyngbyTaarbæk Norddjurs og Syddjurs og Odense. Igen nogle eksempler:
Lyngby-Taarbæk har haft et modulopbygget forløb, der indledtes med en screeningssamtale, hvor
både virksomhedskonsulent og sundhedskonsulent deltog, og hvor der var fokus på den enkelte
deltagers ønsker og behov for jobsøgnings- og sundhedstilbud. Herefter jobklub med kursus i jobsøgning, cv, afklaring af personlige og faglige kompetencer, kombineret med individuelle samtaler
om jobsøgning. Sideløbende har deltagerne været i en motionsklub i det kommunale træningscenter
en gang om ugen ledet af en særlig kvalificeret træner. Her har deltagerne bl.a. været med på fx
gåture og afspænding samt månedlige foredrag om sundhed. I det kommunale sundhedscenter var
der desuden tilbud om sundhedssamtaler hos to sundhedskonsulenter samt information om sundhedstilbud (fx, rygestopkursus og samtaler om vægttab).
I Norddjurs/Syddjurs fik alle deltagerne et tidligt, fleksibel og individuelt samtaleforløb, der kunne
kombineres med et særligt udviklet mestringsforløb (5 gange 2 timer hos en erhvervspsykolog) rettet
mod at klæde deltagerne på til at mestre en hverdag med job, selvom de havde helbredsproblemer.
Projektet samarbejdede desuden med det kommunale sundhedscenter om forløb i smertehåndtering, vægttab samt afklaringsforløb for ADHD.
I Brøndby blev deltagerne visiteret enten til det kommunale træningscenter eller til kommunens
rehabiliteringscenter, hvor der dels var fysiske aktiviteter og træning og dels ressourceafklarende
samtaler. Der blev anvendt progressionsskema og funktionstest. Derefter til anden aktør til jobsøgningstilbud.
Det obligatoriske sundhedstilbud til alle i Lyngby-Taarbæk og i Brøndby bidrog til, at deltagerne fik øjnene op for egne ressourcer, og det bidrog til, at deltagerne fik opbygget deres
selvtillid i forbindelse med jobsøgning. Desuden bidrog tilbuddet til at vedligeholde deltagernes arbejdsevne, og det var med til at synliggøre for borgeren, hvad de ville kunne holde
til i et kommende fleksjob. I Brøndby bidrog især ergoterapeuters samtaler (ofte i borgerens
eget hjem) til, at de kunne snakke om deltagerne ressourcer og hvad de kunne bidrage med
på arbejdsmarkedet, og om hvordan job og hverdag kunne struktureres.
I mestringsforløbet i Norddjurs/ Syddjurs var der eksplicit fokus på deltagernes ressourcer
og på, at deltagerne skulle lære at leve med deres helbredsproblemer. Der var fokus på beskæftigelse, og der blev arbejdet systematisk med skiftet i rollen fra sygemeldt til jobsøgende. Deltagelsen var som udgangspunkt frivilligt, men deltagernes ansvar for egen indsats
blev understreget ved, at tilmeldte blev registreret, hvis de mødte op og deltog, og evt. fravær blev indberettet til jobcentret.
- 39 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Op kva l i f ice re nde ku rse r
En relativt lille gruppe har deltaget i faglig opkvalificering.
Der er delte meninger i projekterne om potentialet i 6 ugers selvvalgt uddannelse i relation
til at øge beskæftigelsesmulighederne for ledige, der skal finde fleksjob.
I nogle projekter har uddannelse og faglig opkvalificering været et anvendeligt redskab –
især for ledige, der skal skifte branche og/eller opgaver.
I andre projekter har man erfaret, at 6 ugers selvvalgt uddannelse kunne bidrage til at forlænge ledighedsperioden uden at øge jobmulighederne, fordi det bidrog til, at deltagerne
ikke var aktivt jobsøgende før, under og efter uddannelsesforløbet.
Generelt har 6 ugers selvvalgt uddannelse ofte betydet, at de 6 uger blev spredt ud til 12
eller flere uger, fordi deltagerne pga nedsat arbejdsevne ikke kunne følge kurser på fuld tid.
Påklædning af deltagerne til selv at være aktive
I det foregående er beskrevet, hvordan der i projekterne er arbejdet med, at deltagerne
skulle blive aktivt jobsøgende.
På tværs af projekterne er der blevet arbejdet på at styrke det organisatoriske set-up i jobcentrene. Det er sket ved
 Overlevering fra tidligere indsats for nygodkendte/modtagelse af nyledige
 Informationsmøde
 Tidlig indsats med samtaler og jobsøgningstilbud
 Tilbudsviften i jobsøgningstilbuddet
 Tilgange, hvor deltagerne – som et led i selv at skulle være aktive – har haft stor indflydelse på tilrettelæggelsen af deres eget jobsøgningsforløb inden for projektets
muligheder og rammer.
Samtidig har projekterne været bevidste og strategiske i deres kommunikation med deltagerne i deres ledighedsforløb, hvor de dels har informeret og dels har anvendt forskellige
grader af coachende samtaler. Det er sket ved:
 Tidlig personlig kontakt
 Formidling af viden/information
 Formidling af klare værdier om, at deltagerne selv kan (og skal) være aktive i jobsøgningsprocessen
 Kommunikative kompetencer (formidling, undervisning, kurser, coaching, sparring,
vejledning, rådgivning)
 Fokus på at etablere et godt samarbejde med deltagerne, en god relation
 Klar rammesætning: Det handler om fleksjob, der er krav om medvirken og jobsøgning
Og endelig har de anvendt forskellige teknikker, redskaber og metoder i det konkrete arbejde med deltagerne, fx:
 Kontrakt
 Progressionsskema
 Mindmaps
- 40 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob


Omvendt fleksjobbevis
Guide til at finde dit eget fleksjob (DISCUS 2011-13 - udviklet sideløbende med forsøget)
Det er generelt lykkedes at gøre deltagerne i Nyfleks forsøget aktivt jobsøgende.
Nyfleks jobcentrene er blevet bedt om, sammen med deltagerne, der har fundet fleksjob i
forsøgsperioden, at vurdere, hvilke faktorer, der har været væsentlige for, at de kom i job.
Der er som ofte tale om en kombination af faktorer. Jobcentrets indsats har haft en betydning i 58 % af de forløb, der endte med fleksjob, og deltagerens egen indsats har haft en
betydning i 48 % af de forløb, der endte med fleksjob. Virksomhedspraktik (45 %) og deltagerens eget netværk (28 %) har oftest været de væsentlige faktorer. En social indsats efter
Serviceloven eller en indsats/tilbud i sundhedssystemet vurderes ikke at have haft en betydning for, at deltagerne kom i job, når jobcentre og deltagere spørges.
Sanktioner og rådighedsvurdering
Brug af sanktioner og rådighedsvurdering har ikke været en del af forsøgsprogrammets
overordnede ramme, men brugen er alligevel medtaget i evalueringen for at medtænke
muligheden for sanktioner og rådighedsvurdering i at gøre ledige aktivt jobsøgende.
Projekterne fortæller næsten samstemmende, at idet deltagerne indledende blev informeret
om ret og pligt, blev de også informeret om jobcentrets mulighed for at sanktionere og rådighedsvurdere. I de efterfølgende samtaleforløb og i projekternes jobsøgningstilbud er det
ifølge projekterne primært de motiverede samtaler om job og jobsøgning, der har været
prioriteret frem for sanktioner og rådighedsvurdering.
Det er kun i meget få tilfælde, at det er kommet så vidt, at deltagerne faktisk er blevet rådighedsvurderet, da erfaringen er, at det ofte førte til en sygemelding, og det var omfattende
og vanskeligt at dokumentere manglende rådighed.
Men muligheden for at kunne sanktionere vurderes alligevel at have haft betydning for nogle
deltageres medvirken i indsatsen, og dermed for, om deltagerne var aktivt jobsøgende.
Umiddelbare resultater i form af fleksjob
En mindre gruppe deltagere har kun haft behov for samtaler og jobsøgningstilbud
170 deltagere er afmeldt direkte til fleksjob efter at have deltaget i jobsøgningstilbuddet,
uden at deltage i virksomhedspraktik, svarende til 9 % af samtlige deltagere.
Det vil sige, at 9 % af deltagerne har haft brug for samtaleforløb kombineret med jobsøgningstilbud, men ikke virksomhedspraktik, for at finde fleksjob.
Derudover er 279 svarende til 14 % af samtlige deltagere afmeldt projekterne igen efter
jobsøgningstilbuddet, fordi de enten er flyttet fra kommunen, på barsel, ikke deltager på
grund af sygdom eller manglende motivation eller, fordi forsøget er afsluttet uden, at de har
fundet fleksjob eller praktik inden for forsøgsperioden.
- 41 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Hvordan har jobsøgningstilbuddet bidraget til fleksjob
Jobsøgningstilbuddene har bidraget til, at deltagere i forsøget fandt job på to afgørende
måder:
1. Dels er deltagerne blevet klædt på til selv at være aktive.
2. Dels er deltagerne blevet klædt på til at kunne fortælle om deres kompetencer og
motivation for job, til at kunne fortælle om fleksjobordningen, og til at kunne kontakte virksomheder på forskellige måder og komme i dialog om muligheder.
Det følgende eksempel illustrerer dette:
For Charlotte var det afgørende at få at vide, at hun gerne selv måtte være aktiv, og at jobkonsulenten i jobsøgningstilbuddet troede på, hun kunne søge selv:
— Jobcentret opfordrede faktisk til, at man selv fandt et praktiksted, og jeg ville gerne i
praktik for at finde ud af, hvad jeg kunne. Jeg var glad for at få at vide, at jeg selv
måtte søge, men også nervøs ved at skulle henvende mig til nogen, jeg ikke kendte.
Desuden fik Charlotte styr på, hvor hun ville søge og hvad hun kunne fortælle om sig selv.
Charlottes nye arbejdsgiver ansætter nye medarbejdere på, hvad de kan, og for hende var
det afgørende, at Charlotte kunne formidle dét:
— Charlotte henvendte sig og fortalte, at hun havde hørt om ungegruppen og læst om
os på nettet, og hun tænkte, at det var måske et job, hun godt kunne tænke sig. Så
jeg inviterede hende til en samtale. Hun lagde meget vægt på, hvad hun kunne. Hun
fortalte om sine kompetencer og sine tidligere arbejdserfaringer. Og det var rigtig,
rigtig godt. Vi bliver tit mødt, når der er fleksjobbere, der søger job hos os, af mennesker, der gerne vil fortælle os hvad de fejler og hvad de ikke kan. Og der er jo ikke nogen, der ansætter folk på, hvad de ikke kan. Så grunden til at vi i første omgang gerne ville have Charlotte i praktik, det var, at hun var så god til at fortælle om sine
kompetencer. Charlottes nye arbejdsgiver
Delkonklusion: Jobsøgningstilbud og sundhedstilbud
Gennemgangen af forsøgsindsatsen med jobsøgningstilbud giver grundlag for at konkludere
følgende:
En mindre gruppe af deltagere har fundet fleksjob efter at have deltaget i forsøgsprogrammets jobsøgningstilbud.
Det er ikke enkelte elementer i jobsøgningstilbuddet, der isoleret set er afgørende for, om
ledige finder fleksjob, men at indholdet i det samlede tilbud matcher den enkelte lediges
behov: Rette indsats til rette tid. De kvalitative resultater viser, at deltagerne har haft brug
for en meget differentieret indsats inden for en overordnet ramme/tilbudsvifte.
På tværs af projekterne er de bedste resultater opnået med jobsøgningstilbud inden 3 uger
efter første samtale. Jobsøgningstilbuddet skal være tilpasset den enkelte lediges udfordrin-
- 42 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
ger og behov inden for en ramme bestående af både individuelle og gruppebaserede elementer og med svar på spørgsmål om:
 Kompetenceafklaring: Hvad kan jeg tilbyde en arbejdsgiver, hvordan kan mine skånehensyn håndteres?
 Viden om fleksjobordningen: Hvad kan jeg fortælle om fleksjob?
 Afklaring af fremtidig jobområde/branche og opgaver: Hvor kan mine kompetencer
bruges?
 Virksomhedskontakt: Hvordan kommer jeg i kontakt og dialog med virksomheder
om muligheder?
 Evt. sundhedstilbud: Hvordan håndterer jeg helbredsmæssige barrierer for jobsøgning og et hverdagsliv med fleksjob?
Jobsøgningstilbuddet skal både have fokus på at klæde den enkelte ledige på til selv at være
aktiv – og der skal være fokus på, at de organisatoriske rammer i jobcentret ikke hindrer,
men understøtter den lediges autonomi fx via indflydelse på eget forløb og valg af indsats.
Tidlig virksomhedsrettet indsats
Forsøgsprogrammets tredje element er en virksomhedsrettet indsats. I dette afsnit undersøges, hvordan den virksomhedsrettede indsats er gennemført i projekterne og på tværs af
forsøgsprojekterne og på de kvantitative og kvalitative resultater.
Kvantitative resultater af den virksomhedsrettede indsats
1.238 deltagere (64 % af alle) har påbegyndt en virksomhedspraktik. Deltagerne har i gennemsnit påbegyndt virksomhedspraktik 3,5 måneder efter opstart i projektet.
Der har været stor forskel mellem projekterne på, hvor hurtigt deltagerne gennemsnitligt
er startet i praktik, hvor stor en andel af deltagerne, der har været i praktik samt, hvor stor
en andel, der efterfølgende har fundet fleksjob.
Hv or hu rt igt i pr akt ik ?
De deltagere, som har været i praktik, påbegyndte i gennemsnit deres praktikforløb 105
dage efter opstart i forsøgsprojektet og den første samtale.
Der har været en del variation fra projekt til projekt i, hvor hurtigt deltagerne har påbegyndt
deres praktikforløb efter visitation til projektet.


Den korteste gennemsnitlige varighed var i Næstved (under 50 dage), Odense, Thisted, Brøndby (under 100 dage) og Silkeborg, Aarhus, Norddjurs/Syddjurs og LyngbyTaarbæk (lige omkring 100 dage).
Den længste gennemsnitlige varighed var i Sønderborg (under 120 dage). Hedensted, Aabenraa, København (under 140 dage) og Gladsaxe (over 200 dage).
Kryds af data i webregistreringen viser, at der ikke er en klar sammenhæng mellem, hvor
mange dage der går fra 1. samtale, til deltagerne kommer i praktik, og hvor stor en andel af
deltagerne, der efterfølgende kommer i fleksjob. Det er hverken sådan, at deltagere i højere
- 43 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
grad har fået job efter praktik, hvis de er kommet hurtigt i gang, eller hvis de har været længere tid om det.
Kort sagt: Varigheden af deltagernes forløb inden virksomhedspraktik er ikke afgørende
for hvor mange, der efterfølgende finder fleksjob.
Hv or man ge i p ra kt ik o g f le ksj ob ?
Ligeledes er der stor forskel på, hvor stor en andel af deltagerne i de enkelte projekter, der
har været i praktik. Som det fremgår af nedenstående figur, har Næstved haft den største
andel af sine deltagere i praktik (81 %), og København har haft den laveste andel af projektets deltagere i praktik (38 %).
Ligeledes fremgår det, at der er meget forskellige resultater, når det gælder antallet af deltagere, der kommer i fleksjob efter en virksomhedspraktik. Her er det ikke entydigt de projekter, der har haft den højeste andel i praktik, der også har den højeste andel af deltagere i
fleksjob efter praktikken.
Fig. 10: Procentandel af projekternes deltagere, der har været i virksomhedspraktik og procentandel
ansat i fleksjob efter praktik14
90
80
70
60
50
40
Procentandel i
virksomhedspraktik
30
20
Procentandel i job efter
praktik
10
0
Der er således ikke en klar sammenhæng mellem, hvor stor en andel af deltagerne, der
kommer i virksomhedspraktik, og hvor stor en andel, der finder job efter praktikken.
Det er ikke automatisk sådan, at projekter, der har en stor andel (eller mindre andel) af deltagerne i virksomhedspraktik, får flest i job efter praktikken.
Dog har de jobcentre, der får den største andel af deltagerne i fleksjob, over 50 % af deltagerne i virksomhedspraktik i løbet af gennemsnitligt 3,5 måneder. Praktik er altså ikke automatisk svaret på, hvordan ledige finder fleksjob – men praktik er et meget vigtigt element.
14
Udregningen er foretaget sådan: Hvor stor en procentdel af de deltagere, der ikke har fundet job efter kun et
samtaleforløb eller efter kun samtaleforløb og jobsøgningsforløb, har fundet job, efter de har været i praktik.
- 44 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
B ran ch e - og opg aves k if t i v ir ksom heds pr akt ik
Halvdelen af de, der har været i virksomhedspraktik, var i praktik i en anden branche end
den, de var ansat i, før de blev tilkendt fleksjob. Og halvdelen løste andre arbejdsopgaver i
praktikken, end i deres seneste ordinære job.


35 % var i praktik inden for samme branche, og 52 % var i praktik inden for en anden
branche end i deres sidste ordinære job. For 13 % af deltagerne vides det ikke, om
der var brancheskift.
40 % løste helt eller delvist samme typer arbejdsopgaver i virksomhedspraktik som i
deres seneste ordinære job. 47 % løste kun i mindre grad eller slet ikke samme opgaver som tidligere. For 13 % vides det ikke, om de løste samme eller andre opgaver.
Der har kun været minimal forskel mellem de 13 projekter på, om deltagerne var i praktik
inden for samme branche eller løste de samme opgaver i virksomhedspraktikken.
Og der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem deltagere, der var i praktik i en anden
branche eller løste andre arbejdsopgaver i praktikken end i deres tidligere job, og hvor høj
en andel der efterfølgende blev ansat i fleksjob.
Deltagelse i anden beskæftigelsesrettet indsats samtidig med virksomhedspraktik
Knap halvdelen deltog i et andet beskæftigelsesrettet tilbud rettet mod jobsøgning samtidig med virksomhedspraktik. Hovedparten har fortsat samtaleforløb og jobsøgningstilbud i
tilpasset form.

45 % deltog i et aktivt forløb samtidig med virksomhedspraktik. 55 % gjorde ikke.
Fig. 10: Andel der deltog i anden beskæftigelsesrettet indsats samtidig med virksomhedspraktik
Virksomhedspraktik uden anden indsats
45%
Virksomhedspraktik kombineret med
anden indsats
55%
Der er en del variationer fra projekt til projekt i, hvor stor en del der deltog i anden beskæftigelsesrettet indsats samtidig med virksomhedspraktikken.

Projekterne i Sønderborg, Aarhus, Hedensted og Næstved havde en forholdsvis høj
andel der deltog i anden beskæftigelsesrettet indsats samtidig med virksomhedspraktikken

Projekterne i København, Norddjurs/Syddjurs, Brøndby, Lyngby-Taarbæk fulgte gennemsnittet
- 45 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob

Projekterne i Aabenraa, Odense, Thisted, Silkeborg, Gladsaxe havde en forholdsvis
lav andel.
Gennemsnitligt deltog knap halvdelen af forsøgets deltagere i et andet beskæftigelsesrettet
tilbud samtidig med, at de var i virksomhedspraktik. Det var typisk et tilbud med fokus på
jobsøgning - ofte fortsatte de et samtaleforløb / jobsøgningstilbud i tilpasset form. Kvalitative resultater viser, at det primært har været deltagere, der ikke umiddelbart havde et fleksjob i udsigt i forlængelse af praktikken.
Flest deltog i individuel jobsøgning (78 %)15 og jobklub (47 %) samtidig med virksomhedspraktik, mens den laveste andel (8 %) deltog i faglig opkvalificering. Mentor og handicapkompenserende ordninger blev generelt ikke anvendt i forbindelse med virksomhedspraktikkerne.
Fig. 11: Beskæftigelsesrettet indsats samtidig med virksomhedspraktik
Individuel jobsøgning
Individuelt forløb - selvaktivering
Jobklub
Gruppeforløb - selvaktivering
Tilbud i sundhedssystemet
Mentor
Individuelt forløb - sygdomshåndtering
Gruppeforløb - sygdomshåndtering
Sociale tilbud
Handicap kompenserende ordning
78%
57%
47%
38%
17%
11%
7%
7%
5%
4%
De lta ge lse i pa ra l le l ind sats s amt id ig med v i rks omhed sp rak ti k
En mindre andel af deltagere modtog sideløbende et parallelt tilbud i sundhedssystemet
eller et socialt tilbud. 17 % modtog behandling / tilbud i sundhedssystemet sideløbende
med virksomhedspraktikken. 5 % modtog tilbud efter serviceloven sideløbende med virksomhedspraktikken.
15
Med individuel jobsøgning menes generel vejledning i jobsøgning (udarbejdelse af cv, skrive ansøgninger,
præsentationsteknik mv.) og hjælp til jobsøgning (eks. hjælp fra jobkonsulent til at finde konkrete job). I jobklub
mødes ledige og har mulighed for professionel hjælp til jobsøgning. Med netværk med andre ledige menes et
netværkstilbud efter ”hjælp til selvhjælp” princippet. Individuelle og gruppebaserede forløb rettet mod selvaktivering er eksempelvis coaching- eller samtaleforløb for borgeren rettet mod, at borgeren selv bliver mere aktiv
med at finde fleksjob. Med individuelle eller gruppebaserede forløb rettet mod håndtering af sygdom/ livssituation menes et forløb, hvor der eksempelvis er en indsats fra ergoterapeut, fysioterapeut, (erhvervs)psykolog,
ernæringsvejledning, motion o.a.. Afklaring af fremtidigt jobområde/vejledning i brancheskift dækker rådgivning af borgere, der ikke længere kan arbejde inden for samme branche eller med samme arbejdsopgaver som
før. Faglig opkvalificering er eksempelvis FVU-forløb, kurser, uddannelse mv.
- 46 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Hv or man ge fan dt s el v pra kt ik ?
Et helt centralt omdrejningspunkt i Nyfleks har været, i hvilken grad jobcentrene kan klæde
ledige på til selv at være aktive i jobsøgningsprocessen.
På tværs af de 13 projekter har der været ret stor forskel på, om det var jobcentret eller de
ledige selv, der fandt virksomhedspraktikkerne.
I 6 af de 13 projekter vurderer jobcentret eller anden aktør, at næsten ingen ledige, selv fandt deres
praktik (Brøndby, Gladsaxe, København (jobcentret), Lyngby-Taarbæk, Næstved (anden aktør 1),
Silkeborg)
I 5 af de 13 projekter er vurderingen at omkring en fjerdedel selv fandt praktik
(København (anden aktør), Næstved (anden aktør 2), Odense, Sønderborg og Aabenraa)
I 4 af de 13 projekter er vurderingen at omkring halvdelen af de lediges selv fandt deres praktik
(Hedensted, Norddjurs/Syddjurs, Thisted og Aarhus).
Resultaterne indikerer, at med den rigtige påklædning, og de rette rammer, der giver
plads til og understøtter lediges autonomi, kan op mod halvdelen af de ledige selv finde
praktik, mens de resterende har brug for jobcentrets hjælp.16
Kort sagt: For omtrent halvdelen af deltagerne var virksomhedspraktik en del af et fleksibelt forløb med flere elementer. Oftest blev virksomhedspraktik kombineret med fortsat
jobsøgning og indsats rettet mod at understøtte deltagernes egen aktive jobsøgning.
Kvalitative resultater af den virksomhedsrettede indsats
Hv or dan br uges v i rkso mheds pr akt ik bed st ?
De projekter, som har de bedste resultater, har anvendt virksomhedspraktik til følgende
formål:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
at få fleksjobbet på plads
skabe jobmuligheder, der ikke var der forud for praktikken
afprøve et nyt arbejdsområde
få nye kvalifikationer
afklare skånehensyn
udvide sit netværk
agere ’træningsbane’ for at øge selvtilliden før det rigtige job
De kvalitative resultater viser, at praktik kan og bør anvendes bredt – med et klart mål for
praktikken, der sættes ud fra den enkelte lediges behov. Og at praktik også kan føre til job,
selvom praktikvirksomheden ikke på forhånd kan love job efter praktikken.
De bedste resultater for selvfindere og samspillere er opnået ved brug af korte, individuelle
og målrettede virksomhedspraktikker. For ledige, der havde brug for at udvikle deres ar-
16
Survey blandt Nyfleks jobcentre.
- 47 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
bejdsevne - fx erhverve sig nye kompetencer, som kunne øge deres jobmuligheder inden
for nye brancher - har der været der gode erfaringer med lidt længerevarende praktikker.
Det har vist sig vanskeligt at forsøge at lave praktikforløb meget hurtigt, efter deltagerne
var visiteret til projektet.
Det viste sig afgørende, at både den ledige og virksomheden kunne se målet med praktikken, og matchet mellem den ledige og virksomheden viste sig afgørende for muligheden for
at igangsætte et succesfuldt praktikforløb. Det viste sig, at de ledige i målgruppen som hovedregel havde brug for en (kort) afklaring af kompetencer og jobønsker i det kommende
fleksjob, inden de var klar til at kontakte virksomhederne.
Faste praktikpladser i form af virksomhedscentre eller partnerskabsaftaler har generelt
fungeret bedst, når målet med en praktik var, at den ledige skulle erhverve nye kompetencer, afprøve nyt arbejdsområde/branche, vedligeholde eller optræne arbejdsevnen.
Virksomhedscentre har vist sig ikke at være en direkte vej i fleksjob. Der kan være brug for
at udvikle eller tilpasse pladserne og mentorhjælp i virksomhedscentrene til målgruppen af
ledige, der skal finde fleksjob.
Hvordan er der blevet arbejdet med forberedelse og brug af virksomhedspraktik:
3 eksempler
I Aarhus blev praktik italesat på første intromøde. Deltagerne blev opfordret til selv at søge praktik,
og formål og mål med praktik blev taget op i samtaleforløbet. Der blev indført et fælles praktikmøde
efter 3 måneder for de, der endnu ikke havde fundet praktik; denne milepæl skabte det fokus, der
var nødvendigt for at få prioriteret praktik. Typisk har der været brugt 4 ugers praktik med opfølgning efter 3 uger. En del forløb er efterfølgende forlænget. Deltagere, der ikke havde job efter praktik, fortsatte i samtaleforløb og relevante dele af jobsøgningstilbuddet sideløbende med deres praktik.
I Thisted blev fleksjobbene oftest skabt gennem praktikker. Deltagerne blev informeret om praktik
og om jobcentrets forventning om, at de hurtigt selv fandt en praktik. Målet var praktik umiddelbart
efter det intensive 3-ugers jobsøgningstilbud. Der blev brugt faste pladser i virksomhedscentre, hvis
deltagere skulle snuse til en ny branche, men der var opmærksomhed på, at der sjældent kom job ud
af virksomhedscenterpraktik, og individuelle praktikker har været prioriteret højest. Hvis deltagere
ikke selv kunne finde praktik, blev der koblet virksomhedskonsulenter i jobsøgningstilbuddet eller i
jobcentret på til at hjælpe.
I Aabenraa har der ikke været en fast plan for, hvornår deltagerne skulle i praktik. Praktik blev prioriteret højt, og brugt når det var relevant. Der blev skelnet mellem afklarende og jobforberedende
praktikker. Omkring halvdelen af deltagerne kunne selv finde praktik, og resten blev fundet af virksomhedskonsulenter. Der blev informeret om og talt for praktik allerede fra 1. infomøde og hele
vejen igennem jobklubforløbet. Som hovedregel deltog deltagerne ikke i andre indsatser samtidig
med praktikken. Det lokale virksomhedssamarbejde blev i løbet af projektperioden udviklet og sat i
system via opkvalificering af virksomhedskonsulenter og indføring af ’salgsstyringssystem’, så alle
konsulenter vidste, når en virksomhed var besøgt. Dermed blev praktik og jobåbninger formidlet
smidigt og alle havde overblik over samarbejdet med virksomheden.
- 48 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Jobcentrene får ordet:
— Allerede ved overleveringsmødet får deltagerne udleveret en virksomhedspraktikblanket. Det er en formular til at have med ud i virksomheden, når man søger praktik. Den er nem at håndtere, så de kan selv bruge den til at aftale praktikken, siger
jobcenter Hedensted, der er gået langt i at skabe rammer, der understøtter, at ledige selv er aktive i jobsøgningen.
— Vi opfordrer deltagerne til selv at finde praktik. Vi fortæller, at det er godt at have på
CV’et, så der ikke er et hul.
Det er vigtigt, at jobkonsulenten, der skal hjælpe ledige, der har svært ved selv at finde praktik, kender den enkelte. Det blev erfaringen i ét projekt, der først havde delt opgaven med
samtaler og virksomhedskontakt ud på to personer:
— Jobkonsulenten og jeg havde udviklet et samarbejdsskema, men det er alt andet lige
nemmere, når man både har samtaler og virksomhedskontakt. Jobcenter Sønderborg.
Umiddelbare resultater i form af fleksjob
Af de 1.238 projektdeltagere, der var i praktik, blev 688 deltagere (55 %) afmeldt til fleksjob.
Heraf var 163 (13 %) startet i praktik efter kun ét samtaleforløb og 525 (42%) havde både
haft et samtaleforløb og deltaget i et jobsøgningstilbud før praktikken.
Det vil sige, at størstedelen af de, der har fundet fleksjob, har haft brug for både samtaler,
jobsøgningstilbud og virksomhedspraktik for at finde jobbet.
Derudover er 550 af de, der har været i virksomhedspraktik, afmeldt projekterne, enten
fordi forsøget er afsluttet, de er flyttet, på barsel, syge, ikke ønsker at deltage/mangler motivation eller er indstillet til førtidspension.
Hvordan har virksomhedspraktik bidraget til fleksjob?
Virksomhedsindsats, og dermed virksomhedspraktik, var en hovedhjørnesten i Nyfleks forsøget. Antagelsen var, at et forløb på en arbejdsplads alt andet lige vil give de bedste resultater i form af fleksjob. Både fordi arbejdsgiver og fleksjobsøger via et virksomhedspraktikforløb får kontakt og kendskab til hinanden, og fordi den ledige ofte bliver klar over jobmuligheder, jobønsker og egne kompetencer i forbindelse med et praktikforløb.
Mange virksomheder slår ikke fleksjob op for en stor dels vedkommende, fordi de ikke selv
er klar over, at der er opgaver i virksomheden, som kan løses af en person i fleksjob, eller
fordi de ikke er klar over fleksjobordningen. Praktik kan være en mulighed for at introducerer fleksjobordningen for en virksomhed, og kan ligeledes være en mulighed for at konkretisere arbejdsopgaver i virksomheden til arbejdsfunktioner, som kan løses af den ledige, der er
i praktik i virksomheden.
- 49 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
De følgende eksempler illustrerer, hvordan en virksomhedspraktik har kvalificeret deltagernes jobsøgning, og hvordan job skabes gennem praktik. To deltagere, der er kommet i fleksjob efter praktik, fortæller hvordan:
— Jeg har været i flere praktikker: Først i et smykkefirma, hvor jeg arbejdede med indtastning af ordrer. Det var ikke mig, og jeg lærte også, at jeg ikke skulle sidde ned en
hel dag. Så det hjalp mig med at finde ud af, hvad jeg godt kunne selektere fra. Og så
begyndte jeg at tænke på, hvor jeg kunne bruge det, jeg kan om omsorg. Man skal
finde ud af, hvad det er for ressourcer, man har, og hvor man kan bruge dem. Det
har været rigtig godt for mig at komme stille og roligt ind på arbejdsmarkedet igen.
Først at være i praktik, og så få et job med særlige hensyn, konkluderede en tidligere
sygeplejerske, der var nødt til at skifte branche – jobcentret fandt den første praktik
i smykkefirmaet, og hun fandt selv den næste praktik i en café, hvor hun efterfølgende blev ansat i fleksjob.
— Det var igennem jobcentret, at kontakten blev skabt, fortalte en anden deltager.
Virksomheden havde henvendt sig til jobcentret, og jobkonsulenten arrangerede
samtalen. Hun tog selv derud og styrede derefter selv resten af processen:
— Jeg fik at vide, at opgaven var kvalitetssikring, noget jeg ikke før har arbejdet med. Vi
talte om, hvad mine kompetencer var, og jeg fortalte om mine skånehensyn. Vi blev
enige om en prøveperiode (virksomhedspraktik) på 2 måneder. De havde nogle negative forventninger omkring fleksjobbere og fravær, som skulle ryddes af vejen, og de
var ikke sikre på, at de kunne skaffe arbejdsopgaver nok til mig. Chefen skulle også
bruge perioden til at bearbejde baglandet, for arbejdspladsen er en del af en større
koncern. Så han skulle kunne sige, at det fungerede, forklarede hun, og sluttede:
— De fik set, hvad jeg kunne og opdagede, at der var flere opgaver, de kunne lægge
over til mig. Det er et job under udvikling.
Virksomhedspraktik er også et vigtigt redskab til at skabe jobmuligheder for den gruppe af
ledige, der ikke selv kan kontakte virksomheder og finde job, men har brug for jobcentrets
hjælp hele vejen igennem.
Et interview med en arbejdsgiver eksemplificerer dette. Arbejdsgiveren har et langt samarbejde med jobcentret, og samarbejdet er først og fremmest drevet af et socialt engagement.
Ejeren henvendte sig til jobcentret og sagde, at han ville rekruttere, hvis de havde en. Han
ville ikke sætte en annonce i avisen og bruge tid på ansøgninger. Det var nemmere og hurtigere, hvis jobcentret foreslog nogle passende kandidater. Jobkonsulenten formidlede kontakt til en sent udviklet mand. Flere ting var afgørende for, at det endte med et fleksjob.
Arbejdsgiveren fortæller:
— Det var vigtigt for mig med informationen fra jobcentret om [deltageren] – hvad han
havde lavet før, og hvad begrænsningerne var, inden han kom til samtale.
Hvis praktikperioden ikke havde været der, var det her slet ikke blevet til noget. Så
havde jeg ikke kastet mig ud i projektet med [deltageren]. Han har været her 4-5
måneder, og han er en flink fyr, men det kræver virkelig noget arbejde at få det til at
fungere - og nogle ressourcer at tage de rigtige skånehensyn. Han kan løse simple
arbejdsopgaver – det må ikke være for abstrakt. Men han er også selv med til at skabe sit job. Han laver nogle ting, vi førhen ikke fik lavet, og tager også nogle af de op-
- 50 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
gaver, som andre medarbejdere helst vil være fri for, og sætter en ære i det – at møde tidligt og passe fyret for eksempel.
— Alle parter skal få noget ud af det. Faktisk skal der være 3, der har glæde af det: Den
ansatte, mig som arbejdsgiver og kommunen. Jeg har ikke siddet og regnet på det,
det er ikke et incitament for mig. Det giver mig et kick, at manden flytter sig fra stort
set ingenting til lige pludselig at kunne noget selv.
Delkonklusion: Tidlig virksomhedsrettet indsats
Gennemgangen af forsøgsindsatsen med tidlig, virksomhedsrettet indsats giver grundlag for
følgende konklusioner:
Hovedparten af de deltagere, der har været i virksomhedspraktik, fandt job efter praktikken.
Virksomhedspraktik har dermed været et meget vigtigt element i den samlede indsats –
både til at tilpasse jobbet, når der er en åbning allerede inden praktikken, til at skabe nye
fleksjob og til at hjælpe deltagere med at afklare og udvide jobmuligheder.
Resultaterne indikerer, at virksomhedspraktik skal times rigtigt og bruges kvalificeret i forhold til den enkelte deltagers behov og situation. Inden praktikken skal målet med praktikken afklares og match mellem ledig og virksomhed er vigtigt. Praktikken skal give mening for
den enkelte i forhold til et eller flere af følgende formål.
Hvis en arbejdsgiver ønsker at ansætte en i fleksjob, kan praktikken bruges til at få fleksjobbet endeligt på plads. Hvis ikke der er et fleksjob i virksomheden, kan praktikken bruges til at
skabe jobmuligheder, der ikke var der forud for praktikken, eller den ledige kan få afprøvet
et nyt arbejdsområde eller få nye kvalifikationer. Endelig kan en praktik anvendes til, at den
ledige kan få afklaret skånehensyn, udvide sit netværk, eller praktikken kan være en ’træningsbane’ for at øge selvtilliden før en ansættelse i fleksjob.
De bedste resultater med praktik nås generelt, når den ledige selv kontakter og har dialogen
med virksomheden om praktikforløbet. I det omfang, det er nødvendigt, skal jobcentret
hjælpe med match, design af, aftale om og opfølgning på praktikken. Resultaterne indikerer,
at med den rigtige påklædning og de rette rammer, der giver plads til og understøtter lediges autonomi, kan op mod halvdelen af de ledige selv finde praktik, mens de resterende har
brug for jobcentrets hjælp.
Hvis ikke der er en fleksjobåbning i forlængelse af praktikken, bør den ledige sideløbende
deltage i et jobsøgningstilbud for fortsat at holde fokus på jobsøgning.
Tidlig og målrettet brug af virksomhedspraktik kan sikres gennem opsætning af en klar milepæl om praktik efter et givet tidsrum. Dette understøtter fokus på virksomhedskontakt og
både job- og praktiksøgning hos både ledig og jobkonsulent.
Det lokale virksomhedssamarbejde
Udvikling af det lokale virksomhedssamarbejde var ikke en eksplicit del af Nyfleks forsøgsprogrammet, men forsøget har vist, at det er en vigtig del af indsatsen, hvis der skal opnås
gode resultater.
- 51 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Ledige, der skal finde fleksjob, står i en anderledes situation end ledige, der skal finde job på
det ordinære arbejdsmarked. En række udfordringer er de samme, men for ledige til et fleksjob er der særlige forhold, der gør sig gældende. Det væsentligste er nedsat arbejdsevne og
dermed behov for at få opfyldt bestemte skånehensyn i jobbet. Derfor har hovedparten brug
for samspil eller støtte fra jobcentret, primært til at åbne dørene til virksomhederne. Forsøget viser, at jobcentret på forskellige måder kan understøtte de ledige i jobsøgningen med at
åbne dørene til virksomhederne.
Evalueringsrapporten er derfor udbygget med dette afsnit, der samler den viden, der er
opnået i Nyfleks forsøget, om, hvordan det kan gøres.
Strategisk udvikling af det lokale virksomhedssamarbejde om fleksjob
En del af de deltagende jobcentre har taget initiativ til en udbygning af virksomhedssamarbejdet. Fx ved at deltage i lokale erhvervsnetværk, kortlægge lokale virksomheder, der ikke
har fleksjobansatte og efterfølgende opsøge disse, og ved at bruge en virksomhedsdatabase,
hvor deltagere kan søge praktiksteder.
Andre jobcentre har primært efteruddannet jobkonsulenterne i opsøgende fleksjobformidling. Generelt har jobcentrene erfarne medarbejdere med kendskab til både målgruppen,
arbejdsmarkedet for fleksjob og lokale virksomheder. Alligevel har nogle af jobcentrene
efteruddannet jobkonsulenterne i at opsøge lokale virksomheder, og derefter at indgå i en
dialog med virksomhederne om ansættelse af personer visiteret til fleksjob. Se også artikler
fra Nyfleks forsøgets nyhedsbrev i slutevalueringens supplerende materialesamling.
I Silkeborg er der fokuseret på at udvikle det lokale virksomhedssamarbejde: Åbne dørene og skabe
jobmuligheder via partnerskaber og deltagelse i erhvervsnetværk.
— Job skabes ved, at der er gået nye og anderledes veje i kontakten med erhvervslivet. Og ved
17
at klæde de ledige på til selv at være aktive .
I Aabenraa har der været fokus på at udvikle det lokale virksomhedssamarbejde: Kompetenceudvikling af virksomhedskonsulenter, analyse af det lokale arbejdsmarked/ virksomheder ift. fleksjob,
udvikling af strategi og ’salgsstyringssystem’ til jobcentret og endelig brug af viden, når jobcentret
formidler kontakten mellem ledige og virksomheder og brug af viden til rådgivning af ledige, der selv
kontakter virksomheder. Desuden er det lykkedes at klæde ledige på til selv at være aktive (en fjerdedel finder selv praktik)
— Vi har arbejdet meget strategisk med det lokale virksomhedssamarbejde om fleksjob. Vi
startede med at uddanne virksomhedskonsulenterne i fleksjobprojektet i salg og strategisk
18
virksomhedssamarbejde, og nu er vi i gang i hele organisationen .
Hedensted, Thisted, Aarhus: Har arbejdet med selvaktivering. Fokus på at klæde de ledige på til selv
at være aktive i virksomhedskontakten (omkring halvdelen finder selv praktik). Desuden har de arbejdet med en strategisk informationsindsats.
— Vi har lavet en hjemmeside med information om fleksjob og tilbuddene i jobcentret til både
borgere og virksomheder og sendt et postkort til 9.500 virksomheder med et telefonnummer,
17
18
Læs artikel om partnerskaber med lokale erhvervsnetværk i Nyhedsbrevet – vedlagt i bilag 3.
Artikel om ’salgsuddannelse’ af jobkonsulenterne er vedlagt i bilag 3.
- 52 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
de kan ringe på. Vi opfordrer også ledige til at dele kortet ud, når de opsøger virksomhederne. Det giver løbende 6-10 job om ugen fra virksomheder, der selv kontakter os. (Jobcenter
Aarhus)
Odense: Har et langt og godt virksomhedssamarbejde at trække på, der gør at de har forholdsvis
mange job der meldes ind af virksomhederne selv (og de har forholdsvis gode resultater med at
klæde ledige på til selv at være aktive - en fjerdedel finder selv praktik).
Delkonklusion: Det lokale virksomhedssamarbejde
Når det gælder virksomhedssamarbejdet, er resultater skabt ved at:





udvikle jobcentrets lokale virksomhedssamarbejde gennem opkvalificering af jobkonsulenter, analyse og strategiudvikling og -implementering samt partnerskaber
med lokale erhvervsnetværk
klæde de ledige på til selv at gøre arbejdet og opsøge virksomhederne (og derved
også få mere tid til de, der ikke kan selv)
have et langt og godt virksomhedssamarbejde om fleksjob, eller lave en strategisk
informationsindsats, der gør, at virksomhederne melder jobordrer ind til jobcentret
og er opmærksomme på fleksjob og åbne for at etablere fleksjob, når de har opgaver, der matcher
sikre, at der er kort mellem ledige og virksomheder (helst kun en og samme virksomhedskonsulent, der har kontakten begge veje)
have stort fokus på at bringe ledige og virksomheder i kontakt med hinanden – via
eks. faste (tidlige) deadlines for, hvornår der skal være fundet (mindst) en praktik
(det holder fokus på virksomhedskontakt både hos ledige og virksomhedskonsulenter)19.
Ansat i fleksjob
Målet med indsatsen er ansættelse i fleksjob. Et tidligt, intensivt samtaleforløb, jobsøgningstilbud og især virksomhedspraktik har på forskellige måder bidraget til, at halvdelen af forsøgets deltagere er kommet i fleksjob. I dette afsnit undersøges hvordan. Der ses på tværs af
projekterne, og på hvad de projekter, der har fået den største andel i fleksjob, har gjort.
Resultater af Nyfleks forsøget i form af fleksjob
995 deltagere afsluttede deres deltagelse i Nyfleks forsøget med en ansættelse i et fleksjob, svarende til 51 % af de i alt 1.947 deltagere.
Hv or hu rt igt ha r d el tag erne f und et job
Deltagerne, som blev ansat i fleksjob afsluttede i gennemsnit projektdeltagelsen 166 dage
efter, de startede i forsøgsprojekterne og havde den første samtale.
Der har været en del variationer fra projekt til projekt i, hvor hurtigt deltagerne fandt job
efter visitation til projektet
19
Vi henviser i øvrigt til delnotat 2 (vedlagt rapporten som bilag 2) der samlede den viden, Nyfleks forsøget har
givet om, hvordan fleksjob skabes – med fokus på virksomhedernes ønsker og behov.
- 53 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob


Den korteste gennemsnitlige varighed var i Brøndby (79 dage), Odense (129 dage),
og Silkeborg (135 dage), København (145 dage), Aarhus (150 dage) Lyngby-Taarbæk
(154 dage).
Den længste gennemsnitlige varighed var i Norddjurs/Syddjurs (218 dage), Aabenraa
(207 dage)Sønderborg (197 dage) Hedensted (194 dage) Gladsaxe (184 dage) Næstved (177 dage), Thisted (170 dage)
Kryds i datamaterialet mellem den gennemsnitlige varighed af deltagernes forløb og hvor
stor en andel, der fandt fleksjob, giver ikke et klart mønster. Der kan således ikke konstateres en sammenhæng mellem antallet af dage, der går fra deltagerne er visiteret til fleksjob,
til de afslutter projektdeltagelsen, og hvor stor en andel der ansættes i fleksjob. Både ledige
med korte og lange jobsøgningsforløb har fundet job, og det er ikke sådan, at jobcentre, der
har fået en stor andel deltagere i fleksjob, generelt har korte (eller lange) varigheder af forløbene.
Kort sagt: Både deltagere med korte og lange forløb har fundet job. Indsatsens varighed
har ikke været altafgørende for, om de fandt fleksjob idet også deltagere længerevarende
forløb er kommet i fleksjob.
Ka ra kte r ist ik af f le ksj o bbene
Halvdelen af de, der kom i fleksjob, blev ansat i samme branche, som de havde arbejdet i,
før de blev tilkendt fleksjob. Og halvdelen løste samme arbejdsopgaver som i deres sidste
ordinære job.
Branche og arbejdsopgaver


46 % fandt fleksjob i samme branche som i sidste ordinære job. 44 % fandt fleksjob i
en ny branche. For 10 % vides ikke om det var samme eller en ny branche.
49 % løste i høj grad eller delvis samme type arbejdsopgaver i fleksjob som i sidste
ordinære job. 38 % løste kun i mindre grad eller slet ikke samme opgaver som før, og
for 13 % vides det ikke.
Igen kan der ikke konstateres en entydig sammenhæng mellem behov for brancheskifte eller
skift til andre arbejdsopgaver og andel af deltagere, der ansættes i fleksjob. Her skal det indskydes, at de deltagere, som i begyndelsen af jobsøgningsforløbet vurderer, at de har behov
for brancheskifte eller skift til andre arbejdsopgaver, generelt har været i praktik i en virksomhed, og / eller ansat i en virksomhed, der matcher dette behov.
Der er som nævnt stor variation i, hvor stor en andel af projekternes deltagere, der er kommet i fleksjob i forsøgsperioden. Figuren nedenfor opsummerer denne variation.
- 54 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Fig. 14: Procentandel af deltagerne ansat i fleksjob
76
65
60
59
58
55
48
42
38
38
37
36
31
Igennem rapporten er der søgt forklaringer på, hvad denne forskel skyldes ved at gennemgå
implementeringen af forsøgsprogrammets forskellige elementer og udlede, hvad der har
virket bedst for samtlige forsøgets deltagere. Perspektivet i nedenstående er indsatsen for
de deltagere, der er kommet i fleksjob.
Hv i lk en ind sats ha r a ns atte i f leks jo b mo dta ge t, f ør de fa ndt job
Som det fremgår af nedenstående figur, har den gruppe deltagere, der er ansat i fleksjob i
forsøget, haft behov forskellig indsats, inden de er ansat i fleksjob:
Fig. 15: Hvilken indsats har ansatte i fleksjob modtaget, før de fandt job
Job efter samtaler
14%
Job efter samtaler og
jobsøgningstilbud
17%
Job efter samtaler og
praktik
53%
16%




Job efter samtaler,
jobsøgningstilbud og praktik
Knap en sjettedel af de, der har fundet job, har udelukkende deltaget i et samtaleforløb
En sjettedel har deltaget i samtaletilbud og jobsøgningsforløb
En sjettedel har deltaget i samtaleforløb og været i praktik
Godt halvdelen af de, der har fundet job, har både deltaget i et samtaleforløb, et
jobsøgningstilbud og været i praktik.
Kort sagt: Deltagerne, der har fundet fleksjob, har deltaget i en differentieret indsats
sammensat af forsøgsprogrammets forskellige elementer. Hovedparten af de deltagere,
som er ansat i fleksjob, har været i praktik.
- 55 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Fl eks job v ia v ir ksom hed spra kt ik


70 % af de deltagere, der kom i fleksjob, har forinden ansættelsen været i en eller
flere virksomhedspraktikker, heraf 54 % i én praktik, 17 % i 2 praktikker og 5 % i 3 eller flere praktikker. 30 % fandt fleksjob uden at deltage i virksomhedspraktik.
En femtedel af dem, der har fået fleksjob (18 %), har udviklet arbejdsevnen i virksomhedspraktik.
Fig. 18: Vejen i fleksjob for projektdeltagerne
1 praktik
2 praktikker
3 eller flere praktikker
5%
17%
54%
30%
Fleksjob via virksomhedspraktik
Fleksjob uden virksomhedspraktik
Kort sagt: Praktik er ikke den eneste vej i fleksjob, men for hovedparten af de, der fandt
job via Nyfleks forsøget, var praktik et meget vigtigt element.
Konklusion: Hvordan skabes fleksjob
Deltagerne er kommet i fleksjob ad forskellige veje, og forskellige faktorer har været afgørende.
Gennemgangen af resultaterne i form af fleksjob giver grundlag for følgende konklusioner:
De projekter, der ligger over gennemsnittet for hvor stor en andel der er ansat i fleksjob,
1. har haft tidlig og tæt kontakt
2. er lykkedes med at klæde en stor del af deltagerne på til selv at være aktive via jobsøgningsforløb og samtale
3. har prioriteret en bred og målrettet anvendelse af virksomhedspraktik – over halvdelen af deltagerne har været i praktik.
De har ikke alene rettet indsatsen mod ledige, men også arbejdet organisatorisk med at
skabe rammer, der muliggør og understøtter lediges autonomi.
Desuden har de fokuseret på det lokale virksomhedssamarbejde.
- 56 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Afslutning uden fleksjob
Endelig er 494 deltagere afmeldt forsøget, fordi de ikke ønskede at deltage i projektet, var
for syge til at deltage, eller fordi de er indstillet til førtidspension (svarende til 25 % af alle
deltagere). 482 deltagere (25 % af alle deltagere) var stadig i gang med en indsats, da forsøget blev afsluttet i januar 2013, men havde endnu ikke fundet job, og blev afmeldt fordi
forsøget sluttede.
Fig. 20 Årsag til afmelding uden fleksjob
Forsøget afsluttes
Sygdom
Førtidspension
Manglende medvirken
Flytning
Barsel
Andet
48%
24%
16%
7%
3%
3%
1%
Der er en del variation fra projekt til projekt i, hvor hurtigt deltagerne har afsluttet deres
projektdeltagelse af andre årsager end fordi, de er ansat i fleksjob.
Fig. 21: Antal dage fra visitation og første samtale til afslutning uden fleksjob
378
223 229 234
205 214
256 263
289
334
310 324 326
Deltagerne, som er afmeldt pga. sygdom, manglende deltagelse ol. har i gennemsnit afsluttet projektdeltagelsen 270 dage efter, de er visiteret til projektet og har haft den første samtale – hvilket er godt 3 måneder (104 dage) længere end deltagere, der har fundet fleksjob.
- 57 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
DEL 2. DE 13 FORSØGSPROJEKTER
I det følgende præsenteres hvert af de 13 Nyfleks projekter. Hver præsentation indeholder:
1. Faktaboks, der giver et kort faktuelt overblik over projektet
2. Nøgletal for projektet, som giver en status på deltagerantal, et overblik over, hvor mange, der har deltaget i
forsøgsprogrammets forskellige elementer samt varigheden af deres projektdeltagelse. Nøgletallene for projektet er baseret på surveydata fra forsøgets webregistrering i perioden 1. august 2011 til 1. august 2012
3. Projektmodel, der giver et overblik over den gennemførte forsøgsindsats
4. Projektets egen vurdering af, hvad der har virket – kort opsummeret
5. Effektmåling for personer på ledighedsydelse i kommunen baseret på udtræk fra DREAM i perioden fra uge
19, 2011 til uge 7, 2012. Udviklingen i deltagerkommunen er sammenholdt dels med samme periode året før
og dels med sammenlignelige jobcentre i samme klynge. Det giver viden om den samlede gruppe af ledighedsydelsesmodtagere i kommunen.
6. Evaluatorernes samlede konklusion – Evaluatorernes (DISCUS og Metrica) fælles vurdering af projektets effekt og resultater, samt anbefaling om spredning af hele eller dele af indsatsen og videre forsøg.
Først præsenteres projekter, hvor evaluatorerne anbefaler at sprede hele eller dele af indsatsen samt at undersøge
indsatsen yderligere i et nyt forsøg.
Derefter præsenteres projekter, hvor evaluatorerne anbefaler at sprede elementer i indsatsen eller undersøge indsatsen yderligere i et nyt forsøg.
Sidst præsenteres projekter, hvor evaluatorerne ikke kan anbefale hverken spredning eller yderligere undersøgelse
af indsatsen.
Om e ffe ktm ål i ngen - de n stat is ti ske meto des st yr ker og sva ghe de r
Metrica har som en del af slutevalueringen lavet effektmåling for alle personer på ledighedsydelse i de 13 projektjobcentre fra projektstart 1. maj (for 4 jobcentre) og 1. august (for de resterende jobcentre) 2011 til uge 4 i 2013.
Styrken ved den statistiske metode er, at den udnytter muligheden for at sammenligne projektkommunerne før og
efter projektperioden, men også at sammenligne projektkommunerne med sammenlignelige kommuner, der ikke
har udført den pågældende indsats. Ved disse sammenligninger kan man afdække effekten af forsøgsindsatsen.
Det er vigtigt at understrege, at effektmålingerne skal læses med et vist forbehold, fordi deres evne til at beregne
den sande effekt af indsatsen i høj grad afhænger af, om antagelserne, der understøtter den statistiske model, er
opfyldt. Effektmålets kvalitet afhænger af, hvor brugbart sammenligningsgrundlaget er. Her er der en række ting, der
skal gælde:


Da vi ikke ved, hvilken indsats der er gennemført i sammenligningskommunerne, kan effektmålet være mindre præcist.
Der kan være indsatskommuner, hvor indsatsen i forsøgsperioden ikke adskiller sig væsentligt fra indsatsen
før forsøgsperioden. Så kan der ikke forventes en målbar effekt.
- 58 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob


Der er en række jobcentre, hvor det ikke er alle nyledige og nyvisiterede, der har modtaget forsøgsindsatsen.
Det kan mindske en eventuel effekt. Og hvis det er en bestemt gruppe, der er tilbudt indsatsen, vil det kunne
give et skævt billede.
Der kan være opstået ændringer i gruppen af nyledige og nyvisiterede undervejs. Hvis færre visiteres til førtidspension, og det betyder, at der er flere på ledighedsydelse, der har svært ved at finde et fleksjob, vil dette have tendens til at trække i retning af et negativt effektmål.
De nævnte udfordringer for den statistiske metode understreger vigtigheden af at se effektmålene i sammenhæng,
men også i høj grad af at sammenholde effektmålene med de resultater, der fremkommer fra surveydata fra webregistreringen og med de kvalitative data.
Metrica redegør selv nærmere for de metodiske forbehold sidst i rapporten under Metode og datagrundlag.
- 59 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Jobcenter Brøndby - ”Progression fra ledig til fleks”
Fakta
Projektperiode: 1/8 2011 - 31/1 2013. Deltageroptag til 1/8 2012
Forventet antal deltagere: 100
Faktisk antal deltagere: 58
Antal nyledige og nyvisiterede i perioden i alt: 60
Projektets organisering: Projektindsatsen er organiseret under afdelingsleder for sygedagpenge og fleksjobindsats. Indsatsen varetages i et samarbejde mellem jobcentret og tre eksterne aktører. Jobcentret afholder
samtaleforløbet, mens funktionstest og ergonomisk vejledning varetages af enten PTU - Center for Rehabilitering eller Brøndby Kommunes Genoptræningscenter. Efter funktionstesten står Contra for den virksomhedsrettede indsats.
Nøgletal for projekt ”Progression fra ledig til fleks”
Nøgletallene for projektet er baseret på data fra registrering i projektet i perioden 1. august 2011 til 1. februar 2013.
N øg let al f or de lta ge lse i fo rsø gsp ro gr amme ts f orsk e ll ig e e le ment er
Som det fremgår af nedenstående diagrammer, er der 1. august 2012, hvor deltageroptaget stoppede, visiteret 58
deltagere til projektet. Projektet har ikke nået det forventede antal deltagere.
 39 (67% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført første aktive tilbud
 25 (43% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført virksomhedspraktik
 28 (48% af deltagerne) har fundet et fleksjob, mens 30 er afmeldt projektet af andre årsager.
N øg let al f or va r igh ed a f de l tage rn es fo rl øb
Den gennemsnitlige varighed af deltagernes forløb i projektet er 164 dage. Gennemsnitligt er der gået:
 17 dage fra visitation til fleksjob til opstart i projektet (første samtale)
 18 dage fra første samtale til opstart i en aktiv indsats (et jobsøgningstilbud)
 98 dage fra første samtale til opstart i et praktikforløb (virksomhedspraktik)
 79 dage fra start i projektet til afmelding for deltagere, der har fundet fleksjob og 234 dage for deltagere, der
er afmeldt af andre årsager.
1. Antal deltagere
2. Antal påbegyndte første aktive tilbud, virksomhedspraktikker og fleksjob
120
70
100
60
80
Antal
deltagere
60
Forventet
antal
deltagere
40
20
Antal
deltagere
40
30
Første aktive
tilbud
20
Virksomheds
praktik
10
Fleksjob
- 60 -
feb-13
nov-12
aug-12
maj-12
feb-12
nov-11
aug-11
feb-13
nov-12
aug-12
maj-12
feb-12
nov-11
0
aug-11
0
50
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Projektmodel Brøndby
- 61 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Hvad har skabt resultaterne - projektets egne erfaringer




Projektmodellen som helhed
Virksomhedskonsulenternes kompetencer
Progressionsskemaer fungerer godt som dialogredskab
Sundhedstilbuddene har været en stor succes. Beskæftigelsesperspektivet er støt voksende i medarbejdergruppernes bevidsthed på PTU og på egne genoptræningsenheder
Anden aktør har individuel tilgang, en stor tilbudsvifte og en sikkerhed i kvalitetsleverancen
Når borgeren er med hele vejen


Effektmåling for personer på ledighedsydelse i Brøndby Kommune 20
-.2
0
.2
.4
.6
.8
1
Der er 60 nyvisiterede i Brøndby og 418 i klyngekommunerne. Ifølge webregistreringen er der 58 deltagere i Brøndby.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
-.15 -.05 .05 .15 .25 .35
-.2 -.1
.1 .2 .3 .4
0
Hvad angår andelen på ledighedsydelse ses en tendens til, at der er et skift i profilen for, hvornår ledige afgår fra ledighedsydelse
før og efter indsatsen. Mens udviklingen er meget ens i klyngekommunerne er der i Brøndby en mindre afgang de første 25 uger,
men en større afgang efterfølgende. Opgjort efter 52 uger er der således en effekt på ca. 10 %-point. Denne effekt er dog ikke
statistisk signifikant.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
Der ses et tilsvarende billede for andelen af deltagere i job. Her er der en negativ effekt de første 25 uger og herefter en positiv
effekt. Igen er effekten ikke signifikant, men udsvingene er ret tydelige også set i forhold til, at udviklingen i klyngekommunerne
ikke udviser de samme udsving over perioden.
20
Effektmålingerne skal læses med et vist forbehold. Udfordringer for den statistiske metode ifm. inspirationsforsøg understreger
vigtigheden af at se effektmålene i sammenhæng med, om antagelserne, der understøtter den statistiske model, er opfyldt, og
også i høj grad af at sammenholde effektmålene med de resultater, der fremkommer fra surveydata fra webregistreringen og
kvalitative data (se indledningen til rapportens del 2 om den statistiske metode samt nærmere metodebeskrivelse i bilag 1).
- 62 -
-.2
-.15
-.1
-.05
0
.05
.1
.15
.2
.25
.3
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
-.2 -.1
0
.1 .2 .3 .4
Der er ikke tale om nogen stor overgang til førtidspension, og der er da heller ikke noget, der tyder på, at indsatsen har påvirket
overgangen til førtidspension.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
Der er en meget tydelig effekt på brugen af virksomhedsrettet aktivering. Der er således tale om en statistisk signifikant stigning
i brugen af virksomhedsrettet aktivering på op mod 40 %-point i de første 20-25 uger. Billedet for Brøndby er på flere måder
interessant. Der er i starten af perioden en markant stigning i brugen af virksomhedsrettet aktivering. Dette er sammenfaldende
med et fald i afgangen til fleksjob og tyder således på en såkaldt fastlåsningseffekt, idet det kan skyldes, at de nyledige/nyvisiterede har en reduceret søgeadfærd som følge af deltagelsen i den virksomhedsrettede aktivering. Efter ca. 25-30 uger,
hvor aktiveringsomfanget falder, sker der en tydelig stigning i afgangen til fleksjob, og denne afgang er af et sådan omfang, at
der ved slutningen af perioden er en større andel i fleksjob, end det var tilfældet i før-perioden, og end det er tilfældet i klyngekommunerne. Det kunne være interessant at følge udviklingen længere frem for at se om den positive tendens fortsætter.
Op summ er in g a f e f fek t mål i ng
Der er 60 nyvisiterede i Brøndby. Der er klare tegn på, at indsatsen har medført en kraftig stigning i brugen af virksomhedsrettet aktivering. I de første 20-25 uger er andelen i virksomhedsrettet aktivering således steget med 40 %
efter indsatsens start. Der er ligeledes tegn på, at afgangen til job er lidt mindre i Brøndby i de første 20-25 uger,
men herefter stiger mere, end det var tilfældet før indsatsen, og ligeledes stiger mere end hvad der er tilfældet i
klyngekommunerne. Når der måles efter 52 uger, er således ca. 10 %-point flere i job i Brøndby som følge af indsatsen. Effekten er dog ikke statistisk signifikant, hvilket kan skyldes et relativt lille antal nyvisiterede i Brøndby Kommune.
Evaluatorernes samlede vurdering af projektets effekt og resultater
Der er en effekt af indsatsen i Jobcenter Brøndby i forhold til sammenlignelige kommuner, når det gælder afgang
fra ledighedsydelse og andel af deltagere, der overgår til fleksjob. Projektets resultater indikerer, at indsatsen virker. Samlet set kan det derfor anbefales, at hele indsatsen eller elementer af indsatsen udbredes, og det kan også
anbefales at undersøge indsatsen yderligere i et nyt forsøg.
- 63 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Jobcenter Hedensted - ”Dit Fleksjob, søg og få et fleksjob”
Fakta
Projektperiode: 1/5 2011 - 31/1 2013. Deltageroptag til 1/8 2012
Forventet antal deltagere: 75
Faktisk antal deltagere: 125
Antal nyledige og nyvisiterede i perioden i alt: 217
Projektets organisering: Projektindsatsen er organiseret i jobcentrets eget regi og varetages af to virksomhedskonsulenter. Projektmedarbejderne har gennemført en uddannelse til arbejdsmarkedscoach. Der er
indgået et samarbejde med en ekstern aktør (fysioterapeut, der samtidig har coachende rolle) om sundhedstilbud for deltagere med særligt behov for dette.
Nøgletal for projektet ”Dit Fleksjob, søg og få et fleksjob”
Nøgletallene for projektet er baseret på data fra registrering i projektet i perioden 1.august 2011 til 1. februar 2013.
Som det fremgår af nedenstående diagrammer, er der 1. august 2012, hvor deltageroptaget stoppede, visiteret 125
deltagere til projektet. Projektet har nået det forventede antal deltagere.
 125 (100% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført første aktive tilbud
 88 (70% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført virksomhedspraktik
 81 (65% af deltagerne) har fundet et fleksjob, mens 44 er afmeldt projektet af andre årsager.
Den gennemsnitlige varighed af deltagernes forløb i projektet er 238 dage. Gennemsnitligt er der gået:
 21 dage fra visitation til fleksjob til opstart i projektet (første samtale)
 6 dage fra første samtale til opstart i en aktiv indsats (et jobsøgningstilbud)
 131 dage fra første samtale til opstart i et praktikforløb (virksomhedspraktik)
 194 dage fra start i projektet til afmelding for deltagere, der har fundet fleksjob og 289 dage for deltagere,
der er afmeldt af andre årsager.
1. Antal deltagere
2. Antal påbegyndte første aktive tilbud, virksomhedspraktikker og fleksjob
140
140
120
120
100
100
Antal
deltagere
80
60
Antal
deltagere
80
Første aktive
tilbud
60
Forventet
antal
deltagere
40
20
Virksomheds
praktik
20
Fleksjob
- 64 -
feb-13
nov-12
aug-12
maj-12
feb-12
nov-11
aug-11
feb-13
nov-12
aug-12
maj-12
feb-12
nov-11
0
aug-11
0
40
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Projektmodel Hedensted
- 65 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Hvad har skabt resultaterne - projektets egne erfaringer



Projektmodellen som helhed
Tilgangen til deltagerne: Det forventes, at de gør noget, og at de gør noget selv i hele jobsøgningsprocessen
Hyppige samtaler (individuelle samtaler mindst en gang om ugen)
o Der stilles krav fra gang til gang
Holdforløb (mulighed for sparring, inspiration, netværk, øvelse af virksomhedskontakt - samt synliggørelse af
progression blandt deltagerne)

Effektmåling for personer på ledighedsydelse i Hedensted Kommune 21
-.2
0
.2
.4
.6
.8
1
Der er 217 nyvisiterede i Hedensted og 936 i klyngekommunerne. I følge webregistreringen er der 125 deltagere i
Hedensted.
0
5
10
15
20
25
30
35
40
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
45
50
55
60
65
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
-.15 -.05 .05 .15 .25 .35
-.2 -.1
.1 .2 .3 .4
0
Andelen, der forbliver på ledighedsydelse er steget en smule i Hedensted efter indsatsstart, især ved relativt korte varigheder.
Der er dog tale om en stigning fra et niveau, der et godt stykke under niveauet i klyngekommunerne. Dvs. fra at have haft en
betydelig større afgang end klyngekommunerne er der nu kun tale om en lidt større afgang. Der er dog ikke tale om nogen signifikant negativ effekt, og ved udgangen af observationsperioden er forskellen elimineret.
0
5
10
15
20
25
30
35
40
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
45
50
55
60
65
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
Der er sket et fald i overgangen til job i Hedensted fra før indsatsen til efter. Igen er det fra et niveau der lå langt over afgangen
til job i klyngekommunerne – selv efter faldet er der stadig tale om en større afgang til job i Hedensted. Effekten af indsatsen er
ikke statistisk signifikant. Ved udgangen af perioden er Hedensted på niveau med situationen før indsatsen blev gennemført.
21
Effektmålingerne skal læses med et vist forbehold. Udfordringer for den statistiske metode ifm. inspirationsforsøg understreger vigtigheden af at se effektmålene i sammenhæng med, om antagelserne, der understøtter den statistiske model, er opfyldt,
og også i høj grad af at sammenholde effektmålene med de resultater, der fremkommer fra surveydata fra webregistreringen og
kvalitative data (se indledningen til rapportens del 2 om den statistiske metode samt nærmere metodebeskrivelse i bilag 1).
- 66 -
-.2
-.15
-.1
-.05
0
.05
.1
.15
.2
.25
.3
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
0
5
10
15
20
25 30 35 40
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
45
50
55
60
65
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
-.2
-.1
0
.1
.2
.3
.4
Der er en svag tendens til, at overgangen til førtidspension stiger en smule ved lange varigheder, men samme tendens findes i
kontrolkommunerne, så der er ikke tale om en signifikant effekt på andelen på førtidspension.
0
5
10
15
20
25
30
35
40
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
45
50
55
60
65
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
Hedensted har øget brugen af virksomhedsrettet aktivering en smule, mens klyngekommunerne har øget brugen markant. Der
er dog stadig tale om, at brugen af virksomhedsrettet aktivering er størst i Hedensted. Der er ikke nogen signifikant effekt af
indsatsen på brugen af virksomhedsrettet aktivering.
Op summ er in g a f e f fek t mål i ng
Hedensted udmærker sig ved at have en langt større afgang fra ledighedsydelse og overgang til job end sammenligningskommunerne, før indsatsen påbegyndes. Efter indsatsstart sker der en stigning i antallet af deltagere, der forbliver på ledighedsydelse og et fald i andelen, der overgår til job. Niveauerne er dog stadig bedre end i klyngekommunerne. Der er ikke nogen statistisk signifikante effekter af indsatsen i Hedensted.
Evaluatorernes samlede vurdering af effekt og resultater
Der er samlet set ingen effekt af indsatsen i Jobcenter Hedensted i forhold til sammenlignelige kommuner. Hedensted udmærker sig dog ved, at de - inden forsøget blev igangsat - havde en langt større afgang fra ledighedsydelse
og en langt større andel, der overgår til fleksjob end sammenligningskommunerne. Efter indsatsstart er niveauerne
stadig bedre end i klyngekommunerne. De kvalitative data indikerer, at en del af forklaringen på, at effekten af indsatsen i Hedensted ikke er større, er, at forsøgsindsatsen er en videreudvikling af jobcentrets indsats i sammenligningsperioden før forsøgsstart, og dermed ikke afgørende forskellig fra indsatsen forud for forsøgsperioden. Projektets resultater indikerer i høj grad, at indsatsen virker. Samlet set kan det derfor anbefales, at hele eller dele af indsatsen udbredes. Det kan også anbefales, at indsatsen undersøges yderligere i et nyt forsøg.
- 67 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Jobcenter Lyngby-Taarbæk - ”Tidlig tværfaglig indsats”
Fakta
Projektperiode: 1/8 2011 - 31/1 2013. Deltageroptag til 1/8 2012
Forventet antal deltagere: 70
Faktisk antal deltagere: 66
Antal nyledige og nyvisiterede i perioden i alt: 61
Projektets organisering: Projektindsatsen varetages af et tværfagligt projektteam. Teamet består af medarbejdere med socialfaglig baggrund og virksomhedskonsulenter. Teamet tager sig af alle fleksjobvisiterede
borgere, herunder Nyfleks deltagere. I Nyfleks samarbejdes med kommunens Sundhedscenter (2 sundhedskonsulenter) om fælles screeningssamtaler og planlægning af tværfaglig indsats, samt selve indsatsen. Ved
behov indgår også lægekonsulent og andre ressourcepersoner som fx mentorer.
Nøgletal for projekt ”Tidlig tværfaglig indsats”
Nøgletallene for projektet er baseret på data fra registrering i projektet i perioden 1.august 2011 til 1. februar 2013.
Som det fremgår af nedenstående diagrammer, er der 1. august 2012, hvor deltageroptaget stoppede, visiteret 66
deltagere til projektet. Projektet har lige knap nået det forventede antal deltagere.
 61 (92% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført første aktive tilbud
 45 (68% af deltagerne)er påbegyndt eller har gennemført virksomhedspraktik
 28 (42% af deltagerne) er afmeldt projektet, fordi de er ansat i fleksjob, mens 38 er afmeldt projektet af andre årsager.
Den gennemsnitlige varighed af deltagernes forløb i projektet er 284 dage. Gennemsnitligt er der gået:
 4 dage fra visitation til fleksjob til opstart i projektet (første samtale)
 29 dage fra første samtale til opstart i en aktiv indsats (et jobsøgningstilbud)
 109 dage fra første samtale til opstart i et praktikforløb (virksomhedspraktik)
 154 dage fra start i projektet til afmelding for deltagere, der har fundet fleksjob og 378 dage for deltagere,
der er afmeldt af andre årsager.
1. Antal deltagere
2. Antal påbegyndte første aktive tilbud, virksomhedspraktikker og fleksjob
80
70
70
60
60
Antal
deltagere
50
50
Antal
deltagere
40
40
Første aktive
tilbud
30
30
0
- 68 -
feb-13
nov-12
aug-12
maj-12
feb-12
nov-11
aug-11
feb-13
0
nov-12
Fleksjob
aug-12
10
maj-12
10
20
feb-12
Virksomheds
praktik
nov-11
20
aug-11
Forventet
antal
deltagere
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Projektmodel Lyngby-Taarbæk
- 69 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Hvordan er resultaterne skabt - projektets egne erfaringer







Tæt og systematisk kontakt og screening ift. delmålgrupper - afdækning af indsatsbehov
Tidligt i gang i jobklub
Kombination af individuelle samtaler og gruppebaseret jobklub
Tidlig praktik
Den virksomhedsopsøgende indsats i jobcentret generelt
Medarbejderkompetencer: Coaching af ledige og salg til virksomheder
Der er endnu ikke tilstrækkelig viden til at konkludere endeligt vedrørende effekt af sundhedstilbud til ledige, der skal finde fleksjob. Samarbejdet og indsatsen er ny og kun afprøvet i forholdsvis lille skala i projektperioden. Men de mulige effekter af sundhedsindsatsen er: Struktur på hverdagen, tro på at situationen kan
forandres, opdage ressourcer, alle kan deltage i tilbuddet = fastholdelse i indsats. Vedligeholde/genoptræne
ressourcer, der også kan bruges i et job. Opbygge motivation for forandring og som en del af det for job. Positiv effekt af dét, at være i en gruppe med ligestillede.
Effektmåling for personer på ledighedsydelse i Lyngby -Taarbæk Kommune 22
-.2
0
.2
.4
.6
.8
1
Der er 61 nyvisiterede i Lyngby-Taarbæk og 339 i klyngekommunerne. I følge webregistreringen er der 66 deltagere i
Lyngby-Taarbæk. Det ser således ud til, at indsatsen i Lyngby-Taarbæk har omfattet lidt flere end de nyvisiterede.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
Det ses, at der er sket et ret tydeligt fald i andelen af deltagere på ledighedsydelse i Lyngby-Taarbæk. Efter 52 uger er effekten
således et fald på over 20 %-point. Der er endda tale om en signifikant effekt på 90 % af signifikansniveauet. Det skal dog bemærkes, at Lyngby-Taarbæk lå betydeligt over sammenligningskommunerne før indsatsen og nu ligger på niveau med disse .
22
Effektmålingerne skal læses med et vist forbehold. Udfordringer for den statistiske metode ifm. inspirationsforsøg understreger
vigtigheden af at se effektmålene i sammenhæng med, om antagelserne, der understøtter den statistiske model, er opfyldt, og
også i høj grad af at sammenholde effektmålene med de resultater, der fremkommer fra surveydata fra webregistreringen og
kvalitative data (se indledningen til rapportens del 2 om den statistiske metode samt nærmere metodebeskrivelse i bilag 1).
- 70 -
-.15 -.05 .05 .15 .25 .35
-.2 -.1
.1 .2 .3 .4
0
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
-.2
-.15
-.1
-.05
0
.05
.1
.15
.2
.25
.3
Når det gælder andelen af nyvisiterede, der finder et fleksjob eller kommer i ordinær beskæftigelse, ses ligeledes en meget
positiv udvikling i Lyngby-Taarbæk. Der er således tale om statistisk signifikant stigning på op mod 20 %-point. Det skal igen
påpeges, at det er fra et lavt niveau, men fra at have ligget et godt stykke under klyngekommunerne er de nu rykket forbi disse,
hvad angår andelen der finder job.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
-.2 -.1
0
.1 .2 .3
.4
Andelen, der overgår til førtidspension påvirkes ikke synderligt af indsatsen.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
Der er sket en markant og statistisk signifikant stigning i brugen af virksomhedsrettet aktivering i Lyngby-Taarbæk. På sit højeste
er ca. 40 % af de ledige i virksomhedsrettet aktivering. Dette er langt over, hvad der aktiveres i klyngekommunerne, og det tyder
ikke på, at den virksomhedsrettede aktivering er specielt fastholdende, da de ovenstående figurer viste, at andelen af deltagere i
job er steget markant i Lyngby-Taarbæk.
- 71 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Op summ er in g a f e f fek t mål i ng
Indsatsen har sat et markant præg på udviklingen for personer på ledighedsydelse i Lyngby-Taarbæk. Der er sket en
markant stigning i brugen af virksomhedsrettet aktivering , og sammenfaldende med dette et markant fald i andelen
på ledighedsydelse, hvilket kan tilskrives, at langt flere har fundet job. Effekterne er endog meget store og statistisk
signifikante, når der måles efter 52 uger, og det vidner om en yderst succesfuld indsats. Det skal dog bemærkes, at i
forhold til klyngekommunerne ligger Lyngby-Taarbæk nu på samme niveau som disse, hvad angår andelen på ledighedsydelse og andelen, der overgår til job.
Evaluatorernes samlede vurdering af effekt og resultater
Der er samlet set en signifikant effekt af indsatsen i Jobcenter Lyngby-Taarbæk i forhold til sammenlignelige kommuner. Både når det gælder afgang fra ledighedsydelse og andelen, der overgår til fleksjob. Dette skal ses i lyset af,
at Lyngby-Taarbæk før forsøget havde væsentligt dårligere resultater end sammenlignelige kommuner, og dermed
kan det siges, at kommunen har bevæget sig i en positiv retning i projektperioden.
Projektets resultater indikerer også, at indsatsen virker. Samlet set kan det derfor anbefales, at hele eller dele af
indsatsen udbredes. Det kan også anbefales, at indsatsen undersøges yderligere i et nyt forsøg.
- 72 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Jobcenter Silkeborg - ”FleksJOBfokus”
Fakta
Projektperiode: 1/8 2011 - 31/1 2013. Deltageroptag til 1/8 2012
Forventet antal deltagere: 55
Faktisk antal deltagere: 62
Antal nyledige og nyvisiterede i perioden i alt: 240
Projektets organisering: Projektindsatsen er organiseret som en indsats under Fleksjobservice i Jobcenter
Silkeborg. Indsatsen varetages af én projektleder. Der er indgået partnerskab med Silkeborg IF’s erhvervsnetværk. Der samarbejdes med ekstern aktør (Quick Care) om sundhedstilbud for projektdeltagere med
behov for dette.
Nøgletal for projekt ”FleksJOBfokus”
Nøgletallene for projektet er baseret på data fra registrering i projektet i perioden 1.august 2011 til 1. februar 2013.
Som det fremgår af nedenstående diagrammer, er der 1. august 2012, hvor deltageroptaget stoppede, visiteret 62
deltagere til projektet. Projektet har nået det forventede antal deltagere.
 39 (63% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført første aktive tilbud
 36 (58% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført virksomhedspraktik
 47 (76% af deltagerne) er afmeldt projektet, fordi de er ansat i fleksjob, mens 15 er afmeldt projektet af andre årsager.
Den gennemsnitlige varighed af deltagernes forløb i projektet er 151 dage. Gennemsnitligt er der gået:
 28 dage fra visitation til fleksjob til opstart i projektet (første samtale)
 7 dage fra første samtale til opstart i en aktiv indsats (et jobsøgningstilbud)
 101 dage fra første samtale til opstart i et praktikforløb (virksomhedspraktik)
 135 dage fra start i projektet til afmelding for deltagere, der har fundet fleksjob og 205 dage for deltagere,
der er afmeldt af andre årsager.
1. Antal deltagere
2. Antal påbegyndte første aktive tilbud, virksomhedsforløb og fleksjob
70
70
60
60
50
50
Antal
deltagere
40
30
Antal
deltagere
40
Første aktive
tilbud
30
Forventet
antal
deltagere
20
10
Virksomheds
praktik
10
Fleksjob
- 73 -
feb-13
nov-12
aug-12
maj-12
feb-12
nov-11
aug-11
feb-13
nov-12
aug-12
maj-12
feb-12
nov-11
0
aug-11
0
20
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Projektmodel Silkeborg
- 74 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Hvordan er resultaterne skabt - projektets egne erfaringer

Job er skabt ved at gå nye og anderledes veje i kontakten med erhvervslivet. Det helt centrale for projektet i
Silkeborg er partnerskaberne med store og aktive erhvervsnetværk
Det, der også virker, er selvaktiveringen: At give borgerne et ansvar og styrke dem i det
Individuelle samtaler med jævne mellemrum, hvor der snakkes, motiveres, skubbes, understøttes og hjælpes
med jobmatch i kraft af partnerskaber/netværk og borgerkendskab fra samtaleforløb
Den hurtige kontakt og den tidlige indsats. Til ledige allerede i opsigelsesperioden
Det lokale virksomhedssamarbejde og det individuelle forløb for ledige går hånd i hånd
At erhvervslivet og jobcentret forstår hinanden/samspillet - det løser problemer og skaber muligheder.





Effektmåling for personer på ledighedsydelse i Silkeborg Kommune 23
-.2
0
.2
.4
.6
.8
1
Der er 240 nyvisiterede i Silkeborg og 969 i klyngekommunerne. I følge webregistreringen er der 62 deltagere i Silkeborg.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
-.15 -.05
-.2
-.1
0
.05
.1
.15
.2
.25
.3
.35
.4
Der sker et tydeligt fald i andelen, der forbliver på ledighedsydelse i Silkeborg. Da der samtidig er en svag stigning i klyngekommunerne opnås en signifikant effekt på et fald på ca. 10 %-point i Silkeborg.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
23
Effektmålingerne skal læses med et vist forbehold. Udfordringer for den statistiske metode ifm. inspirationsforsøg understreger vigtigheden af at se effektmålene i sammenhæng med, om antagelserne, der understøtter den statistiske model, er opfyldt,
og også i høj grad af at sammenholde effektmålene med de resultater, der fremkommer fra surveydata fra webregistreringen og
kvalitative data (se indledningen til rapportens del 2 om den statistiske metode samt nærmere metodebeskrivelse i bilag 1).
- 75 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
-.2
-.15
-.1
-.05
0
.05
.1
.15
.2
.25
.3
Der er også tale om en tydeligt stigning i andelen, der overgår til job efter indsatsens start. Effekten målt i forhold til klyngekommunerne er da også positiv, men ikke statistisk signifikant.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
-.2
-.1
0
.1
.2
.3
.4
Der er en svag stigning i andelen på førtidspension, og effekten er i perioder statistisk signifikant.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
Både i Silkeborg og i klyngekommunerne er der en behersket stigning i brugen af virksomhedsrettet aktivering. Effekten af indsatsen er dog ikke signifikant forskellig fra 0.
Op summ er in g a f e f fek t mål i ng
Der er et statistisk signifikant fald i andelen, der forbliver på ledighedsydelse i Silkeborg. Målt efter 52 uger er denne
andel således ca. 10 %-point lavere som følge af indsatsen. Dette er sammenfaldende med en stigende afgang til job,
der dog ikke er statistisk signifikant, men også en i perioder signifikant stigning i andelen på førtidspension. Der er
ikke nogle effekter på brugen af virksomhedsrettet aktivering. Sidstnævnte bruges en anelse mere efter indsatsen,
men en tilsvarende udvikling findes i klyngekommunerne.
Evaluators samlede vurdering af effekt og resultater
Der er samlet set en markant effekt af indsatsen i Jobcenter Silkeborg i forhold til sammenlignelige kommuner, når
det gælder afgang fra ledighedsydelse og en effekt på andelen, der afgår til fleksjob. Projektets resultater indikerer,
at indsatsen i høj grad virker. Indsatsen var fra start målrettet de mest jobparate nyledige og nyvisiterede og er
undervejs udvidet til også at blive givet til mindre jobparate ledige. Indsatsen har givet særdeles gode resultater for
den delmålgruppe, der har fået den tilbudt. Samtidig har indsatsen givet en markant effekt samlet set. Det kan derfor anbefales, at hele eller dele af indsatsen udbredes. Det kan også anbefales, at indsatsen undersøges yderligere i
et nyt forsøg.
- 76 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Jobcenter Thisted - ”Hurtigt i gang, for fleksjobbere ”
Fakta
Projektperiode: 1/5 2011 - 31/1 2013. Deltageroptag til 1/8 2012
Forventede antal deltagere: 125
Faktisk antal deltagere: 159
Antal nyledige og nyvisiterede i perioden i alt: 203
Projektets organisering: Projektet gennemføres i et tæt samarbejde mellem medarbejdere i Jobcenter Thisted
og Center for Afklaring og Beskæftigelse (CAB) i Thisted Kommune. Op til projektstart er arbejdsgangene i
jobcentret ændret, således at indsatsen for borgere, der er tilkendt fleksjob, nu sker i team for arbejdsmarkedsparate med deltagelse af jobcentrets virksomhedskonsulenter.
Nøgletal for projekt ”Hurtigt i gang for fleksjobbere”
Nøgletallene for projektet er baseret på data fra registrering i projektet i perioden 1.august 2011 til 1. februar 2013.
Som det fremgår af nedenstående diagrammer, er der 1. august 2012, hvor deltageroptaget stoppede, visiteret 159
deltagere til projektet. Projektet har nået det forventede antal deltagere.
 137 (86% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført første aktive tilbud
 126 (79% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført virksomhedspraktik
 93 (58% af deltagerne) er afmeldt projektet, fordi de er ansat i fleksjob, mens 66 er afmeldt projektet af andre årsager.
Den gennemsnitlige varighed af deltagernes forløb i projektet er 228 dage. Gennemsnitligt er der gået:
 1 dage fra visitation til fleksjob til opstart i projektet (første samtale)
 24 dage fra første samtale til opstart i en aktiv indsats (et jobsøgningstilbud)
 93 dage fra første samtale til opstart i et praktikforløb (virksomhedspraktik)
 170 dage fra start i projektet til afmelding for deltagere, der har fundet fleksjob og 310 dage for deltagere,
der er afmeldt af andre årsager.
1. Antal deltagere
2. Antal påbegyndte første aktive tilbud, virksomhedspraktikker og fleksjob
180
180
160
160
140
140
120
120
Antal
deltagere
100
100
Første aktive
tilbud
80
40
- 77 -
feb-13
nov-12
aug-12
Fleksjob
maj-12
feb-13
nov-12
aug-12
maj-12
0
feb-12
0
nov-11
20
aug-11
20
feb-12
40
Virksomheds
praktik
60
nov-11
Forventet
antal
deltagere
60
aug-11
80
Antal
deltagere
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Projektmodel Thisted
- 78 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Hvordan er resultaterne skabt – projektets egne erfaringer

De gode resultater skyldes, at borgerne er så meget med ind over søgningen af praktik og job. De matcher
det i høj grad selv. Fokus på kvalifikationer via brug af mind-map. Det er godt, at de selv skal beskrive deres
kompetencer og også hjælpe hinanden til at få italesat deres evner. Det er godt, når de skal ud og sælge sig
selv
Hurtigt skift fra ’sygebillede’ til ’selvaktivitet’; tror på hurtig forandringsproces og at skabe momentum
Store krav + hjælp - positivt fokus
Selvfindere og samspillere bliver støttekrævende, hvis de bliver modløse. Derfor er tidlig indsats og og kontinuerlig aktivitet særlig vigtigt. Ledighed fører til negativ udvikling
Virksomhedspraktik skaber fleksjob
Virksomhedskonsulent: se opgaver i virksomheden, undersøge og hjælpe med match
Succeshistorier motiverer (både ledige og virksomheder)
Ofte ufaglærte - dvs. de er ’billige i drift’ - det hjælper også job på vej
Tilgang, værdier og holdning
Tage de ledige alvorligt, god info/udveksling/tæt samarbejde mellem alle aktører
Den samlede model har virket! Herunder et godt samarbejde mellem de forskellige aktører: sagsbehandler i
jobcentret (projektmedarbejder), CAB, virksomhedskonsulent i jobcentret, et generelt godt virksomhedssamarbejde i Thisted og et godt samarbejde med deltagerne.










Effektmåling for personer på ledighedsydelse i Thisted Kommune 24
-.2
0
.2
.4
.6
.8
1
Der er 203 nyvisiterede i Thisted og 731 i klyngekommunerne. I følge webregistreringen er der 159 deltagere i Thisted.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
Der er i Thisted en anelse flere, der afgår fra ledighedsydelse efter indsatsen end før. Da det modsatte er tilfældet i klyngekommunerne, er der tale om en effekt af indsatsen på tæt ved 10 %-point færre på ledighedsydelse mod slutningen af måleperioden. I enkelte uger er effekten endda statistisk signifikant.
24
Effektmålingerne skal læses med et vist forbehold. Udfordringer for den statistiske metode ifm. inspirationsforsøg understreger
vigtigheden af at se effektmålene i sammenhæng med, om antagelserne, der understøtter den statistiske model, er opfyldt, og
også i høj grad af at sammenholde effektmålene med de resultater, der fremkommer fra surveydata fra webregistreringen og
kvalitative data (se indledningen til rapportens del 2 om den statistiske metode samt nærmere metodebeskrivelse i bilag 1).
- 79 -
-.15 -.05 .05 .15 .25 .35
-.2 -.1
.1
.2 .3 .4
0
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
-.2
-.15
-.1
-.05
0
.05
.1
.15
.2
.25
.3
Der er overordnet set en svag positiv udvikling i andelen, der får job. Effekten er dog ikke statistisk signifikant.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
-.2
-.1
0
.1
.2
.3
.4
Der er ikke nogen effekt på andelen, der overgår til førtidspension.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
Både i Thisted og i klyngekommunerne sker der en stigning i brugen af virksomhedsrettet aktivering. Der er ikke nogen gennemgående signifikant forskel på tværs af kommunerne.
- 80 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Op summ er in g a f e f fek t mål i ng
Der er en effekt af indsatsen på andelen, der forbliver på ledighedsydelse i Thisted. Der er således et fald på ca.
10 %-point i denne andel. Dette understøttes af, at der er en tendens til, at flere afgår til job. Denne udvikling er dog
ikke statistisk signifikant. Der er ikke nogen statistisk signifikant effekt på afgangen til førtidspension. Der er både i
Thisted og i klyngekommunerne en øget brug af virksomhedsrettet aktivering og ikke nogen systematiske tegn på, at
Thisted skulle bruge dette mere eller mindre end sammenligningskommunerne.
Evaluatorernes samlede vurdering af effekt og resultater
Der er samlet set en effekt af indsatsen i Jobcenter Thisted i forhold til sammenlignelige kommuner, når det gælder
afgang fra ledighedsydelse og en tendens til, at flere afgår til fleksjob. Projektets resultater indikerer i høj grad, at
indsatsen virker, og manglende statistisk signifikant effekt kan alene skyldes at der også har været en effektfuld
indsats forud for forsøget. Samlet set kan det derfor anbefales, at hele eller dele af indsatsen udbredes. Det kan
også anbefales, at indsatsen undersøges yderligere i et nyt forsøg.
- 81 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Jobcenter Aabenraa - ”Fleks Fokus”
Fakta
Projektperiode: 1/8 2011 - 31/1 2013. Deltageroptag til 1/8 2012
Forventet antal deltagere: 220
Faktisk antal deltagere: 265
Antal nyledige og nyvisiterede i perioden i alt: 290
Projektets organisering: Projektindsatsen varetages af fleksjobteamet, der gennemgår uddannelse til fleksjobformidlere (salgskompetencer (salg af arbejdskraft) og coachingkompetencer). Sagsbehandling og varetagelse af indsats har tidligere ligget samlet hos medarbejderne i fleksjobteamet, men sagsbehandlingen er
nu skilt fra og lagt hos en medarbejdergruppe, der fysisk er flyttet fra fleksjobteamet.
Nøgletal for projekt ”Fleks Fokus”
Nøgletallene for projektet er baseret på data fra registrering i projektet i perioden 1.august 2011 til 1. februar 2013.
Som det fremgår af nedenstående diagrammer, er der 1. august 2012, hvor deltageroptaget stoppede, visiteret 265
deltagere til projektet. Projektet har nået det forventede antal deltagere.
 234 (88% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført første aktive tilbud
 193 (73% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført virksomhedspraktik
 159 (60% af deltagerne) er afmeldt projektet, fordi de er ansat i fleksjob, mens 106 er afmeldt projektet af
andre årsager.
Den gennemsnitlige varighed af deltagernes forløb i projektet er 253 dage. Gennemsnitligt er der gået:
 34 dage fra visitation til fleksjob til opstart i projektet (første samtale)
 26 dage fra første samtale til opstart i en aktiv indsats (et jobsøgningstilbud)
 136 dage fra første samtale til opstart i et praktikforløb (virksomhedspraktik)
 207 dage fra start i projektet til afmelding for deltagere, der har fundet fleksjob og 324 dage for deltagere,
der er afmeldt af andre årsager.
1. Antal deltagere
2. Antal påbegyndte første aktive tilbud, virksomhedspraktikker og fleksjob
300
300
250
250
200
200
Antal
deltagere
150
Første aktive
tilbud
100
Virksomheds
praktik
Antal
deltagere
150
Forventet
antal
deltagere
100
50
- 82 -
feb-13
nov-12
aug-12
maj-12
feb-12
nov-11
aug-11
feb-13
nov-12
aug-12
maj-12
feb-12
nov-11
0
aug-11
0
Fleksjob
50
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Projektmodel Aabenraa
- 83 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Hvordan er resultaterne skabt – projektets egne erfaringer

At komme hurtigt i gang, få lavet det rigtige match og komme hurtigt i praktik, så deltagerne er tæt på erhvervslivet
Afklaring af formål og retning (hvilke virksomheder/jobtyper o.a.) afklares før praktik (mål og mening)
Fokus på jobkonsulentens uddannelse, opkvalificering og arbejdsrammer. Kompetenceudvikling og herunder
strategiudvikling for virksomhedssamarbejde og udvikling af et salgsredskab, har været med til at give projektet succes. De har skabt en stærk organisation
Fokus på arbejdsmarkedets behov, der er rammen for at skabe nye fleksjob. Kendskab til erhvervslivet, vilkårene på arbejdspladserne, og så skal logistikken være i orden
I sammenhæng hermed: Kvalitet i rådgivningen af ledige - også når der er behov for at tænke nyt (branche/opgaveskift). Flere har brug for kvalificeret rådgivning af en, der kender erhvervslivet og det at søge
fleksjob, hvordan man tænker nyt og kommer omkring sine barrierer. Så er der nogen, der også har brug for
en mere konfronterende tilgang. Det er vigtigt at understrege, at formålet med samtalerne er fleksjob og ikke skånehensyn. Nogle har været i den samme stilling hele deres arbejdsliv og har aldrig prøvet at skrive en
ansøgning. De skal have hjælp til at komme i det næste job
Tilgang, værdier og stemning - rammesætning af jobklubber, så ressourcer og muligheder er i fokus.
At tage meget pessimistiske deltagere ud og give et andet tilbud.






Effektmåling for personer på ledighedsydelse i Aabenraa Kommune 25
-.2
0
.2
.4
.6
.8
1
Der er 290 nyvisiterede i Aabenraa og 495 i klyngekommunerne. I følge webregistreringen er der 265 deltagere i
Aabenraa.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
I de første 25 uger er der et tydeligt fald i andelen, der forbliver på ledighedsydelse som følge af indsatsen. Dette fald er i størrelsesordenen 5-10 %-point og er statistisk signifikant. Herefter reduceres effekten, men mod slutningen af observationsperioden ses igen en signifikant lavere andel på ledighedsydelse i Aabenraa.
25
Effektmålingerne skal læses med et vist forbehold. Udfordringer for den statistiske metode ifm. inspirationsforsøg understreger
vigtigheden af at se effektmålene i sammenhæng med, om antagelserne, der understøtter den statistiske model, er opfyldt, og
også i høj grad af at sammenholde effektmålene med de resultater, der fremkommer fra surveydata fra webregistreringen og
kvalitative data (se indledningen til rapportens del 2 om den statistiske metode samt nærmere metodebeskrivelse i bilag 1).
- 84 -
-.15 -.05 .05 .15 .25 .35
-.2 -.1
.1
.2
.3
.4
0
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
-.2
-.15
-.1
-.05
0
.05
.1
.15
.2
.25
.3
Der er i starten af observationsperioden en signifikant stigning i afgange til job på op mod 10 %-point. Herefter aftager effekten,
og der er for resten af måleperioden ikke nogen signifikant effekt på overgangen til job.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
-.2
-.1
0
.1
.2
.3
.4
Der er en signifikant positiv effekt på overgangen til førtidspension. Effekten på andelen på førtidspension er således omkring
5 %-point og statistisk signifikant fra uge 30 og frem.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
Der er både i Aabenraa og i klyngekommunerne en vis stigning i brugen af virksomhedsrettet aktivering. Effekten af indsatsen er
dog ikke signifikant forskellig fra 0.
- 85 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Op summ er in g a f e f fek t mål i ng
Der er et statistisk signifikant fald i andelen, der forbliver på ledighedsydelse i Aabenraa. Dette kan både henføres til,
at der i starten af perioden er signifikant flere, der overgår til job, og at der i slutningen af perioden er signifikant
flere, der overgår til førtidspension. Der er ikke nogen signifikant effekt på brugen af virksomhedsrettet aktivering,
der øges både i Aabenraa og i klyngekommunerne.
Evaluatorernes samlede vurdering af effekt og resultater
Der er samlet set en effekt af indsatsen i Jobcenter Aabenraa i forhold til sammenlignelige kommuner, både når det
gælder afgang fra ledighedsydelse og andelen, der afgår til fleksjob. Projektets resultater indikerer i høj grad, at
indsatsen virker. Samlet set kan det derfor anbefales, at hele eller dele af indsatsen udbredes. Det kan også anbefales, at indsatsen undersøges yderligere i et nyt forsøg.
- 86 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Jobcenter Aarhus - ”Hurtig FleksJOBindsats”
Fakta
Projektperiode: 1/8 2011 - 31/1 2013. Deltageroptag til 1/8 2012
Forventet antal deltagere: 350
Faktisk antal deltagere: 327
Antal nyledige og nyvisiterede i perioden i alt: 909
Projektets organisering: Et team af virksomhedskonsulenter varetager projektindsatsen i jobcentret de første
6 måneder efter visitation til fleksjob. De er uddannet i samtaleteknikker, der kan motivere borgeren og fokusere på borgerens ressourcer. Indsatsen består af en række tilbud under samme tag, der varetages af teamet.
Desuden samarbejdes med sociallægeinstitutionen og med et sundhedsteam (læge og psykolog).
Nøgletal for projekt ”Hurtig FleksJOBindsats”
Nøgletallene for projektet er baseret på data fra registrering i projektet i perioden 1.august 2011 til 1. februar 2013.
Som det fremgår af nedenstående diagrammer, er der 1. august 2012, hvor deltageroptaget stoppede, visiteret 327
deltagere til projektet. Projektet har ikke nået det forventede antal deltagere.
 272 (83% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført første aktive tilbud
 193 (59% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført virksomhedspraktik
 194 (59% af deltagerne) er afmeldt projektet, fordi de er ansat i fleksjob, mens 133 er afmeldt projektet af
andre årsager.
Den gennemsnitlige varighed af deltagernes forløb i projektet er 176 dage. Gennemsnitligt er der gået:
 15 dage fra visitation til fleksjob til opstart i projektet (første samtale)
 17 dage fra første samtale til opstart i en aktiv indsats (et jobsøgningstilbud)
 101 dage fra første samtale til opstart i et praktikforløb (virksomhedspraktik)
 150 dage fra start i projektet til afmelding for deltagere, der har fundet fleksjob og 214 dage for deltagere,
der er afmeldt af andre årsager.
1. Antal deltagere
2. Antal påbegyndte første aktive tilbud, virksomhedspraktikker og fleksjob
400
350
350
300
300
Antal
deltagere
250
250
Antal
deltagere
200
200
Første aktive
tilbud
150
- 87 -
feb-13
nov-12
0
aug-12
feb-13
nov-12
aug-12
maj-12
feb-12
nov-11
aug-11
0
Fleksjob
50
maj-12
50
Virksomheds
praktik
100
feb-12
100
nov-11
Forventet
antal
deltagere
aug-11
150
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Projektmodel Aarhus
- 88 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Hvordan er resul taterne skabt – projektets egne erfaringer


Projektmodellen som helhed
Systematisk udvikling af information til ledige (indledende om tilbud/forventningsafstemning og efter 3 måneder om praktik/igangsættende)
Systematisk udvikling af kurser til ledige, der skal finde fleksjob (fra rette påklædning til selv at kunne være
aktiv)
Systematisk udvikling af samtalemetoder (understøtter selvaktivitet)
Netværkscafé (fælles sparring, inspiration, hjælp og erfaringsudveksling blandt ledige - med adgang til konsulenthjælp)
Godt samarbejde blandt projektets virksomhedskonsulenter
Opkvalificering af virksomhedskonsulenter - fælles coaching-orienteret metode og tilgang. Redskaber til at
håndtere, vende modstand og skabe motivation.





Effektmåling for personer på ledighedsy delse i Aarhus Kommune 26
-.2
0
.2
.4
.6
.8
1
Der er 909 nyvisiterede i Aarhus og 534 i klyngekommunerne. I webregistreringen er der 327 deltagere.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
Der er ikke nogen effekt af indsatsen på andelen på ledighedsydelse. For både Aarhus og klyngekommunerne ses en meget
parallel udviklingen i andelen på ledighedsydelse før og efter indsatsen.
26
Effektmålingerne skal læses med et vist forbehold. Udfordringer for den statistiske metode ifm. inspirationsforsøg understreger vigtigheden af at se effektmålene i sammenhæng med, om antagelserne, der understøtter den statistiske model, er opfyldt,
og også i høj grad af at sammenholde effektmålene med de resultater der fremkommer fra surveydata fra webregistreringen og
kvalitative data (se indledningen til rapportens del 2 om den statistiske metode samt nærmere metodebeskrivelse i bilag 1).
- 89 -
-.15 -.05
-.2
-.1
0
.05
.1
.15
.2
.25
.3
.35
.4
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
-.2
-.15
-.1
-.05
0
.05
.1
.15
.2
.25
.3
Der er ikke nogen tegn på, at indsatsen har haft nogen effekt på andelen, der kommer i job. Effekten af indsatsen ligger omkring
0 i alle 52 uger.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
-.2
-.1
0
.1
.2
.3
.4
Der ses et tydelig fald i andel på førtidspension fra omkring uge 25 og frem. Når der måles omkring uge 50 ses, at andelen på
førtidspension i Aarhus er 5 % lavere end efter indsatsens start. Denne effekt er endda statistisk signifikant. Der er således her
en ret klar indikation af, at indsatsen har medført et fald i andelen af nyvisiterede, der kommer på førtidspension. Opgjort i antal
individer er effekten selvfølgelig ikke så stor, da det trods alt kun er omkring 10 %, der overgår til førtidspension. Det bringer dog
Aarhus meget tættere på de andre kommuner i klyngen. Før indsatsen lå Aarhus markant over sammenligningskommunerne.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
- 90 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Det ses, at både Aarhus og sammenligningskommunerne har øget brugen af virksomhedsrettet aktivering. Der er en tendens til,
at Aarhus har øget brugen mest, og der er omkring uge 50 en statistisk signifikant højere stigning i brugen af virksomhedsrettet
aktivering i Aarhus end i klyngekommunerne.
Op summ er in g a f e f fek t mål i ng
Effekten af indsatsen i Aarhus ses tydeligst på brugen af virksomhedsrettet aktivering, som er steget en anelse mere
end i sammenligningskommunerne. Der er ikke nogen effekt på andelen på ledighedsydelse eller på, hvor mange der
overgår til job. Der er et signifikant fald i andelen, der overgår til førtidspension. Efter indsatsen ligger Aarhus nu på
højde med sammenligningskommunerne. Før indsatsen lå Aarhus målt 52 uger efter nyvisitering med en andel på 10
% på førtidspension. Dette tal er faldet til ca. 5 %.
Evaluatorernes samlede vurdering af effekt og resultater
Der er et signifikant fald i andelen, der overgår til førtidspension i Jobcenter Aarhus i forhold til sammenlignelige
kommuner, men ingen effekt på andelen på ledighedsydelse eller på, hvor mange der afgår til fleksjob.
Effektmålingen viser dermed, at trods faldet i andelen, der overgår til førtidspension, er beskæftigelseseffekten
fastholdt. Projektets resultater indikerer i høj grad, at indsatsen virker. Samlet set kan det derfor anbefales, at hele
eller dele af indsatsen udbredes. Det kan også anbefales, at indsatsen undersøges yderligere i et nyt forsøg.
- 91 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Jobcenter Norddjurs og Syddjurs – ”Projekt Fleks Security”
Fakta
Projektperiode: 1/8 2011 – 31/1 2013. Deltageroptag til 1/8 2012
Forventet antal deltagere: 75
Faktisk antal deltagere: 78
Antal nyledige og nyvisiterede i perioden i alt: 365
Projektets organisering: Projektet er et samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner. Én projektmedarbejder varetager projektindsatsen (både sagsbehandling og kontaktforløb samt den virksomhedsrettede indsats). Der er indgået samarbejde med ergoterapeut, som samtidig er leder af Hjælpemiddelcentralen om udviklende/afklarende praktikker (2 faste pladser) samt ergoterapeutisk indsats ifm. den virksomhedsrettede indsats. Projektmedarbejderen samarbejder med en psykolog om et arbejdsmarkedsorienteret
mestringsforløb for projektdeltagerne. Der samarbejdes derudover med kolleger i jobcentrene, praktiserende læger, familieafdelingen og misbrugsafdelingen efter behov.
Nøgletal for ”Projekt Fleks Security”
Nøgletallene for projektet er baseret på data fra registrering i projektet i perioden 1.august 2011 til 1. februar 2013.
Som det fremgår af nedenstående diagrammer, er der 1. august 2012, hvor deltageroptaget stoppede, visiteret 78
deltagere til projektet. Projektet har nået det forventede antal deltagere.
 36 (46% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført første aktive tilbud.
 40 (51% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført virksomhedspraktik.
 24 (31% af deltagerne) har fundet et fleksjob, mens 54 er afmeldt projektet af andre årsager.
Den gennemsnitlige varighed af deltagernes forløb i projektet er 296 dage. Gennemsnitligt er der gået:
 30 dage fra visitation til fleksjob til opstart i projektet (første samtale).
 57 dage fra første samtale til opstart i en aktiv indsats (et jobsøgningstilbud).
 101 dage fra første samtale til opstart i et praktikforløb (virksomhedspraktik).
 218 dage fra start i projektet til afmelding for deltagere, der har fundet fleksjob og 236 dage for deltagere
der er afmeldt af andre årsager.
1. Antal deltagere
2. Antal påbegyndte første aktive tilbud, virksomhedspraktikker og fleksjob
90
90
80
80
70
70
60
60
Antal
deltagere
50
40
Antal
deltagere
50
Første aktive
tilbud
40
30
Forventet
antal
deltagere
20
10
20
Virksomheds
praktik
10
Fleksjob
- 92 -
feb-13
nov-12
aug-12
maj-12
feb-12
nov-11
aug-11
feb-13
nov-12
aug-12
maj-12
feb-12
nov-11
0
aug-11
0
30
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Projektmodel Norddjurs og Syddjurs
- 93 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Hvordan er resultaterne skabt - projektets egne erfaring er

Nøgleord for modellen er: fleksibel, hyppig og tidlig indsats kombineret med jobsøgnings- og sundhedsindsats
Mestringsforløbene har gjort en forskel for nogle deltagere. De er vigtige, fordi de kan lægges tidligt - alle
kan deltage, og de øger chancen for en velfungerende praktik fra dag ét
Borgerens eget initiativ fører til ansættelse
Virksomhedspraktik
Tidlig indsats er vigtig
Samarbejdet med tidligere indsats har stor betydning. Dels for at få fokus på de ressourcer, der kan bruges i
et fleksjob, også før tilkendelse af fleksjob, og dels for at kunne videreføre en indsats, hvor borgeren er i
gang og fastholder en tilknytning til arbejdsmarkedet.





Udfordringer:
 Organisationsændringer og udskiftning af projektmedarbejder undervejs har givet brud i kontinuiteten i projektarbejdet.
Effektmåling for personer på ledighedsydelse i Norddjurs og Syddjurs kommuner 27
-.2
0
.2
.4
.6
.8
1
Der er 365 nyvisiterede i Nord- og Syddjurs kommuner og 3011 i klyngekommunerne. I følge webregistreringen er
der 78 deltagere i Norddjurs og Syddjurs.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
Der er overordnet set ikke nogen effekt af indsatsen på andelen på ledighedsydelse i Nord- og Syddjurs kommuner.
27
Effektmålingerne skal læses med et vist forbehold. Udfordringer for den statistiske metode ifm. inspirationsforsøg understreger
vigtigheden af at se effektmålene i sammenhæng med, om antagelserne, der understøtter den statistiske model, er opfyldt, og
også i høj grad af at sammenholde effektmålene med de resultater, der fremkommer fra surveydata fra webregistreringen og
kvalitative data (se indledningen til rapportens del 2 om den statistiske metode samt nærmere metodebeskrivelse i bilag 1).
- 94 -
-.15 -.05 .05 .15 .25 .35
-.2 -.1
.1 .2 .3 .4
0
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
-.2
-.15
-.1
-.05
0
.05
.1
.15
.2
.25
.3
Der er sket et fald i andelen, der overgår til job i Nord- og Syddjurs kommuner. Dette gælder også i sammenligningskommunerne, og niveauet for Nord- og Syddjurs er nu sammenfaldende med afgangen for klyngekommunerne. Samlet set er faldet i Nordog Syddjurs ikke statistisk forskelligt fra faldet i klyngekommunerne.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
-.2
-.1
0
.1
.2
.3
.4
Der er ikke nogen effekt på overgangen til førtidspension.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
Brugen af virksomhedsrettet aktivering er steget kraftigt i Nord- og Syddjurs kommuner, og stigningen er større end udviklingen i
klyngekommunerne. Der er således signifikant flere, der deltager i virksomhedsrettede tilbud. I størstedelen af den observerede
periode er der en virksomhedsrettet aktivering på lidt over 30 %.
- 95 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Op summ er in g a f e f fek t mål i ng
Der er ikke nogen effekt af indsatsen i Nord- og Syddjurs kommuner. Der er sket en markant stigning i aktiveringsomfanget, men i forhold til de andre effektmål er der ikke nogen signifikant forskel fra før indsatsen til efter. Der er sket
et fald i andelen i job. Det betyder, at niveauet nu er det samme som i klyngekommunerne, og faldet er ikke tilstrækkeligt stor til, at der er tale om en signifikant effekt.
Evaluatorernes samlede vurdering af effekt og resultater
Der er samlet set ikke en effekt af indsatsen i Jobcenter Norddjurs og Jobcenter Syddjurs ift. sammenlignelige kommuner. Hverken når det gælder afgang fra ledighedsydelse eller andel, der overgår til fleksjob. Kvalitative data indikerer, at elementer i indsatsen er virkningsfulde for den delmålgruppe, der er tilbudt indsatsen (de, der har færrest
ressourcer og vanskeligst ved at finde fleksjob). De kvalitative data viser også, at indsatsen ikke er gennemført som
planlagt gennem hele forsøgsperioden (jobskifte hos projektlederen har betydet en pause undervejs), hvilket kan
have betydning for resultater og effekt.
Samlet set kan det ikke anbefales, at den gennemførte indsats udbredes til alle nyvisiterede, men elementer i indsatsen kan eventuelt udbredes for delmålgruppen. Det kan ikke anbefales, at den samlede indsats undersøges yderligere i et nyt forsøg.
- 96 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Jobcenter Odense – ”Projekt Flex-Ud”
Fakta
Projektperiode: 1/5 2011 - 31/10 2012. Deltageroptag til 1/8 2012
Forventet antal deltagere: 225
Faktisk antal deltager: 229
Antal nyledige og nyvisiterede i perioden i alt: 562
Projektets organisering: Projektindsatsen varetages af et tværfagligt team i jobcentret bestående af 2 virksomhedskonsulenter, en ergoterapeut og en konsulent, der står for undervisningsforløb, samtaleforløb
samt den virksomhedsrettede indsats. Der samarbejdes med andre virksomhedskonsulenter i jobcentret
om individuelle forløb for de, der ikke kan følge gruppeforløbet i projektet samt indsatsen for de, der har
gennemført gruppeforløb og virksomhedspraktik, men endnu ikke fundet job.
Nøgletal for ”Projekt Flex -Ud”
Nøgletallene for projektet er baseret på data fra registrering i projektet i perioden 1.august 2011 til 1. februar 2013.
Som det fremgår af nedenstående diagrammer, er der 1. august 2012, hvor deltageroptaget stoppede, visiteret 229
deltagere til projektet. Projektet har nået det forventede antal deltagere.
 192 (84% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført første aktive tilbud
 150 (66% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført virksomhedspraktik
 127 (55% af deltagerne) er afmeldt projektet, fordi de er ansat i fleksjob, mens 65 er afmeldt projektet af
andre årsager.
Den gennemsnitlige varighed af deltagernes forløb i projektet er 175 dage. Gennemsnitligt er der gået:
 15 dage fra visitation til fleksjob til opstart i projektet (første samtale)
 6 dage fra første samtale til opstart i en aktiv indsats (et jobsøgningstilbud)
 86 dage fra første samtale til opstart i et praktikforløb (virksomhedspraktik)
 129 dage fra start i projektet til afmelding for deltagere, der har fundet fleksjob og 229 dage for deltagere,
der er afmeldt af andre årsager.
1. Antal deltagere
2. Antal påbegyndte første aktive tilbud, virksomhedspraktikker og fleksjob
250
250
200
200
Antal
deltagere
150
100
Forventet
antal
deltagere
50
150
Første aktive
tilbud
100
Virksomheds
praktik
50
Fleksjob
- 97 -
feb-13
nov-12
aug-12
maj-12
feb-12
nov-11
aug-11
feb-13
nov-12
aug-12
maj-12
feb-12
nov-11
0
aug-11
0
Antal
deltagere
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Projektmodel Odense
- 98 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Hvordan er resultaterne skabt - projektets egne erfaringer


Den samlede projektmodel
Klare krav og værdier: Deltagerne skal ud og finde et job. Der er krav om virksomhedspraktik, aktiv jobsøgning, ansøgning o.l. samt klare forventninger om fremmøde
Borgeren ses og høres: Hvad vil og hvad kan du?
Gruppedynamik eller individuelle tilbud, alt efter hvor man ser en vej frem. Mulighed for skift af konsulent
Tilgang i samtaler: Fra åben sparring til meget konkrete forslag/rådgivning (jeg ved, hvad du skal nu) afhængigt af borgerens behov
Formidling af succeshistorier - både enkelte cases og de samlede tal for hvor mange, der finder et fleksjob
Beskæftigelse trukket helt ind i front på alle områder: Der er mange jobkonsulenter, og de er tæt på. Det sikrer fokus på beskæftigelse. Der er handlekraft og de har kompetence til at lave jobbene.
Tidlig kontakt og ugentlig kontakt/samtale er vigtigt for at skabe progression
Jobcentrets rolle: klæde ledige på, synliggøre arbejdskraft for virksomheder, synliggøre job for ledige, sørge
for match og tilpasning af job, hvis nødvendigt. Virksomhedspraktik er en vigtig vej til at skabe nye fleksjob
og holdbare job.







Udfordringer
 Der mangler en særlig indsats til de, der ikke kan svare på de to spørgsmål: ’kan’ og ’vil’ du?
Effektmåling for personer på ledighedsydelse i Odense Kommune 28
-.2
0
.2
.4
.6
.8
1
Der er 562 nyvisiterede i Odense og 538 i klyngekommunerne. I følge webregistreringen er der 229 deltagere i Odense.
0
5
10
15
20
25
30
35
40
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
45
50
55
60
65
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
Der er en tydeligt lavere afgang fra ledighedsydelse efter indsatsens start i Odense. Målt efter 64 uger er der således
tale om, at der er tæt på 20 %-point flere på ledighedsydelse som følge af indsatsen. Denne effekt er statistisk signifikant.
28
Effektmålingerne skal læses med et vist forbehold. Udfordringer for den statistiske metode ifm. inspirationsforsøg understreger vigtigheden af at se effektmålene i sammenhæng med, om antagelserne, der understøtter den statistiske model, er opfyldt,
og også i høj grad af at sammenholde effektmålene med de resultater, der fremkommer fra surveydata fra webregistreringen og
kvalitative data (se indledningen til rapportens del 2 om den statistiske metode samt nærmere metodebeskrivelse i bilag 1).
- 99 -
-.15 -.05 .05 .15 .25 .35
-.2 -.1
.1 .2 .3 .4
0
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
0
5
10
15
20
25
30
35
40
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
45
50
55
60
65
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
-.2
-.15
-.1
-.05
0
.05
.1
.15
.2
.25
.3
Der er tilsvarende et ret dramatisk fald i andelen i job. Fra at have ligget over udviklingen i klyngekommunerne, ligger Odense nu
under disse. Samlet måles en signifikant effekt på omkring 15 % point ved afslutningen af observationsperioden.
0
5
10
15
20
25
30
35
40
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
45
50
55
60
65
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
-.2
-.1
0
.1
.2
.3
.4
Der er færre, der er overgået til førtidspension. Der måles således en signifikant effekt på ca. 5%-point.
0
5
10
15
20
25 30 35 40
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
45
50
55
60
65
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
Der er både i Odense og i klyngekommunerne en vis stigning i brugen af virksomhedsrettet aktivering. Effekten af indsatsen er
positiv og til tider statistisk signifikant.
- 100 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Op summ er in g a f e f fek t mål i ng
Der er en statistisk signifikant stigning i andelen, der forbliver på ledighedsydelse i Odense. Dette skyldes både, at
der er signifikant færre, der overgår til job og signifikant færre, der overgår til førtidspension. Effekten er størst, når
det gælder overgang til job. Der er en svag signifikant effekt på brugen af virksomhedsrettet aktivering, der øges
både i Odense og i klyngekommunerne, men således en smule mere i Odense.
Evaluatorernes samlede vurdering af effekt og resultater
Der er samlet set ikke den ønskede effekt af indsatsen i Jobcenter Odense i forhold til sammenlignelige kommuner.
Det skyldes både, at der for den samlede gruppe af nyledige og nyvisiterede i Odense Kommune er skabt færre
fleksjob i forsøgsperioden, og det skyldes, at færre er overgået til førtidspension. En forklaring på den manglende
effekt kan være, at indsatsen i forsøgsperioden ikke adskiller sig væsentligt fra indsatsen før forsøget. En anden
forklaring kan være, at under halvdelen af mulige deltagere har modtaget forsøgsindsatsen. Projektets resultater
indikerer dog, at forsøgsindsatsen i høj grad er virkningsfuld da en høj andel af de deltagere, der har deltaget i forsøget er kommet i fleksjob. Det bør undersøges yderligere hvilke målgrupper, der har modtaget forsøgsindsatsen og
hvilken indsats de øvrige har modtaget. Samlet set kan det ikke anbefales, at den gennemførte indsats udbredes.
Men det kan anbefales, at indsatsen undersøges yderligere i et nyt forsøg.
- 101 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Jobcenter Gladsaxe - ”På plads i fleksjob”
Fakta
Projektperiode: 1/5 2011 - 31/1 2013. Deltageroptag til 1/8 2012
Forventet antal deltagere: 80
Faktisk antal deltagere: 85
Antal nyledige og nyvisiterede i perioden i alt: 94
Projektets organisering: Indsatsen varetages af et team bestående af sagsbehandlere/konsulenter (medarbejderne har både myndigheds- og konsulentrollen i ét). Én medarbejder står for oprettelse af fleksjob
(kontrakter med virksomheder og kontakt til fagforeninger om løn). Der er etableret et samarbejde med
Forebyggelsescentret samt Genoptræningsenheden i kommunen via ’Projekt Glas’ (forsøg med visitationsteam/rehabiliteringsteam). Den opsøgende kontakt til virksomhederne sker gennem Jobcentrets formidlingsenhed, der tager sig af al opsøgende virksomhedskontakt.
Nøgletal for projekt ”På plads i fleksjob”
Nøgletallene for projektet er baseret på data fra registrering i projektet i perioden 1.august 2011 til 1. februar 2013.
N øg let al f or de lta ge lse i fo rsø gsp ro gr amme ts f orsk e ll ig e e le ment er
Som det fremgår af nedenstående diagrammer, er der 1. august 2012, hvor deltageroptaget stoppede, visiteret 85
deltagere til projektet. Projektet har nået det forventede antal deltagere.
 83 (98% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført første aktive tilbud
 49 (58% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført virksomhedspraktik
 32 (38% af deltagerne) har fundet et fleksjob, mens 53 er afmeldt projektet af andre årsager.
N øg let al f or va r igh ed a f de l tage rn es fo rl øb
Den gennemsnitlige varighed af deltagernes forløb i projektet er 282 dage. Gennemsnitligt er der gået:
 27 dage fra visitation til fleksjob til opstart i projektet (første samtale)
 58 dage fra første samtale til opstart i en aktiv indsats (et jobsøgningstilbud)
 211 dage fra første samtale til opstart i et praktikforløb (virksomhedspraktik)
 184 dage fra start i projektet til afmelding for deltagere, der har fundet fleksjob og 334 dage for deltagere,
der er afmeldt af andre årsager
1. Antal deltagere
2. Antal påbegyndte første aktive tilbud, virksomhedsforløb og fleksjob
90
90
80
80
70
70
60
60
Antal
deltagere
50
40
Antal
deltagere
50
Første aktive
tilbud
40
30
Forventet
antal
deltagere
20
10
20
Virksomheds
praktik
10
Fleksjob
- 102 -
feb-13
nov-12
aug-12
maj-12
feb-12
nov-11
aug-11
feb-13
nov-12
aug-12
maj-12
feb-12
nov-11
0
aug-11
0
30
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Projektmodel Gladsaxe
- 103 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Hvad har skabt resultaterne – projektets egne erfaringer
De gode resultater:
 Borgerens opsøgende indsats
 Jobcentrets formidling og match (salg)
 Det, at borgeren klædes på i jobklub og samtaler
De mindre positive resultater:
 Virksomhedskontakt via central formidlingsenhed uden specialkendskab til fleksjob og målgruppen af ledige,
der skal finde fleksjob er uhensigtsmæssig. Formidlingsenheden har ikke redskaberne til at få åbnet dørene
til virksomhederne, og de kender ikke borgerne. Fleksjobformidling kræver andet og mere end ’administrativ
formidling’ - det kræver rigtige match og specialiseret formidling, hvor jobcentret kan hjælpe med jobdesign.
Det har den centrale formidlingsenhed ikke kunnet.
 Disse vanskeligheder og ressourceknaphed har gjort, at den virksomhedsrettede del af projektet ikke har
været prioriteret, hvilket givetvis er en del af baggrunden for de mindre positive resultater.
Effektmåling for personer på ledighedsydelse i Gladsaxe Kommune 29
-.2
0
.2
.4
.6
.8
1
Der er 94 nyvisiterede i Gladsaxe og 1887 i klyngekommunerne. I følge webregistreringen er der 85 deltagere i Gladsaxe.
0
5
10
15
20
25
30
35
40
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
45
50
55
60
65
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
-.15 -.05 .05 .15 .25 .35
-.2 -.1
.1 .2 .3 .4
0
Der er både i Gladsaxe og i klyngekommunerne er anelse flere, der forbliver på ledighedsydelse i perioden efter, at indsatsen
starter i Gladsaxe. Der er en svagt større andel, der forbliver på ledighedsydelse i Gladsaxe, men effekten er ikke signifikant.
0
5
10
15
20
25
30
35
40
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
45
50
55
60
65
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
Der er både i Gladsaxe og i klyngekommunerne et fald i overgangen til job fra perioden før indsatsen start til efter. Forskellen i
udviklingen svinger lidt i forhold til klyngekommunerne, men der er ikke tale om noget signifikant mønster.
29
Effektmålingerne skal læses med et vist forbehold. Udfordringer for den statistiske metode ifm. inspirationsforsøg understreger vigtigheden af at se effektmålene i sammenhæng med, om antagelserne, der understøtter den statistiske model, er opfyldt,
og også i høj grad af at sammenholde effektmålene med de resultater der fremkommer fra surveydata fra webregistreringen og
kvalitative data (se indledningen til rapportens del 2 om den statistiske metode samt nærmere metodebeskrivelse i bilag 1).
- 104 -
-.2
-.15
-.1
-.05
0
.05
.1
.15
.2
.25
.3
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
0
5
10
15
20
25
30
35
40
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
45
50
55
60
65
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
-.2
-.1
0
.1
.2
.3
.4
Der er et tydeligt fald i overgangen til førtidspension. Overgangen ligger noget over klyngekommunerne, selv efter det observerede fald. Størrelsen på faldet giver dog anledning til, at der er tale om en signifikant negativ effekt på andelen af deltagere på
førtidspension omkring ugerne 25-35.
0
5
10
15
20
25
30
35
40
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
45
50
55
60
65
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
Både i Gladsaxe og i klyngekommunerne sker der en stigning i brugen af virksomhedsrettet aktivering. Der er ikke nogen signifikant effekt på brugen af virksomhedsrettet aktivering.
Op summ er in g a f e f fek t mål i ng
Der er samlet set ikke den store effekt af indsatsen i Gladsaxe. Der er et signifikant fald i andelen af deltagere på
førtidspension ved varigheder mellem 25 og 35 uger, men det er et fald fra et markant højere niveau end klyngekommunerne. Hvad angår de øvrige effektmål, er der ikke signifikante effekter.
Evaluatorernes samlede vurdering af effekt og resultater
Der er samlet set ikke en effekt af indsatsen i Jobcenter Gladsaxe ift. sammenlignelige kommuner, hverken når det
gælder afgang fra ledighedsydelse eller andelen, der overgår til fleksjob. Resultater fra webregistreringen indikerer,
at indsatsen ikke er virkningsfuld. De kvalitative data viser, at den virksomhedsrettede del af indsatsen ikke er implementeret som planlagt, og dette vurderes at have haft betydning for resultaterne. Samlet set kan det derfor ikke
anbefales, at den gennemførte indsats udbredes. Det kan heller ikke anbefales, at indsatsen undersøges yderligere i
et nyt forsøg.
- 105 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Jobcenter København - ”Fleksværket”
Fakta
Projektperiode: 1/8 2011 - 31/1 2013. Deltageroptag til 1/8 2012
Forventet antal deltagere: 225
Faktisk antal deltagere: 159
Antal nyledige og nyvisiterede i perioden i alt: 472
Projektets organisering: Projektorganisation med en projektgruppe bestående af jobkonsulenter fra JSV
(Jobcenter København - Job på Særlige Vilkår) og jobcoaches fra Vikargruppen Danmark (ekstern aktør).
Daglig projektledelse varetages af Vikargruppen Danmark. JSV har myndigheden og varetager kontaktforløbet samt bevilger parallelle indsatser, hvis deltagerne har behov for det. Vikargruppen Danmark står for det
intensive samtaleforløb og den virksomhedsrettede indsats.
Nøgletal for projekt ”Fleksværket”
Nøgletallene for projektet er baseret på data fra registrering i projektet i perioden 1.august 2011 til 1. februar 2013.
Som det fremgår af nedenstående diagrammer, er der 1. august 2012, hvor deltageroptaget stoppede, visiteret 159
deltagere til projektet. Projektet har ikke nået det forventede antal deltagere.
 157 (99% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført første aktive tilbud
 61 (38% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført virksomhedspraktik
 57 (36% af deltagerne) har fundet et fleksjob, mens 102 er afmeldt projektet af andre årsager.
Den gennemsnitlige varighed af deltagernes forløb i projektet er 221 dage. Gennemsnitligt er der gået:
 45 dage fra visitation til fleksjob til opstart i projektet (første samtale)
 17 dage fra første samtale til opstart i en aktiv indsats (et jobsøgningstilbud)
 138 dage fra første samtale til opstart i et praktikforløb (virksomhedspraktik)
 145 dage fra start i projektet til afmelding for deltagere, der har fundet fleksjob og 263 dage for deltagere,
der er afmeldt af andre årsager.
1. Antal deltagere
2. Antal påbegyndte første aktive tilbud, virksomhedspraktikker og fleksjob
250
180
160
200
140
Antal
deltagere
150
Antal
deltagere
120
100
Første aktive
tilbud
80
100
Forventet
antal
deltagere
50
Virksomheds
praktik
60
40
Fleksjob
20
- 106 -
feb-13
nov-12
aug-12
maj-12
feb-12
nov-11
aug-11
feb-13
nov-12
aug-12
maj-12
feb-12
nov-11
0
aug-11
0
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Projektmodel København
- 107 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Hvordan er resultaterne skabt – projektets egne erfaringer


Tæt samspil i dagligdagen mellem JSV (kommunen) og Vikargruppen (anden aktør)
Fast skabelon for samtalerne baseret på ansøgning, cv og dialogguide udarbejdet i starten – reframing og
mestringsstrategier og samme kontaktperson i JSV igennem hele forløbet
Mentalitetsændring hos borgeren, når de møder op hos anden aktør (kontormiljø, ikke kommunekontor)
Opdeling af myndighed og coachende tilgang i hhv. JSV og Vikargruppen gav mulighed for at arbejde fokuseret på borgerens situation og finde ’utraditionelle’ løsninger.
Mentorer i klyngevirksomhederne har været uundværlige



Udfordringer:
 Drøftelser og nogen uenighed mellem JSV og Vikargruppen om formålet med, at praktik kun var ansættelse i
fleksjob – blev ændret som følge af projektet, så praktik blev en ret til at se virksomheden an.
 Der opstod behov for gruppeforløb, men tro mod projektansøgningen fastholdt projektet individuelle forløb
 Borgeren har mange barrierer, da det er vanskeligt at få fleksjob i kommunen – derfor har borgeren meget
fokus på barriere efter længere tid på sygedagpenge.
Effektmåling for personer på ledighedsydelse i Københavns Kommune 30
-.2
0
.2
.4
.6
.8
1
Der er 472 nyvisiterede i København og 534 i klyngekommunerne. I følge webregistreringen er der 159 deltagere i
København.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
Der er en tendens til, at indsatsen har øget andelen af deltagere på ledighedsydelse. Der er således en effekt på næsten 10 %
point, når der måles efter 52 uger. Effekten er dog ikke statistisk signifikant på 90 % signifikansniveauet, men det peger i retning
af, at indsatsen i hvert fald ikke har medvirket til at nedbringe andelen på ledighedsydelse i København.
30
Effektmålingerne skal læses med et vist forbehold. Udfordringer for den statistiske metode ifm. inspirationsforsøg understreger vigtigheden af at se effektmålene i sammenhæng med, om antagelserne, der understøtter den statistiske model, er opfyldt,
og også i høj grad af at sammenholde effektmålene med de resultater, der fremkommer fra surveydata fra webregistreringen og
kvalitative data (se indledningen til rapportens del 2 om den statistiske metode samt nærmere metodebeskrivelse i bilag 1).
- 108 -
-.15 -.05
-.2 -.1
0
.05
.1
.15
.2
.25
.3
.35
.4
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
-.2
-.15
-.1
-.05
0
.05
.1
.15
.2
.25
.3
Der ses ligeledes en reduceret andel i job. Både før og især efter indsatsen ligger andelen i job noget lavere i København end i
sammenligningskommunerne. Igen er der efter 52 uger tale om en lavere andel i job tæt på 10 %-point , uden at effekten dog er
statistisk signifikant.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
-.2
-.1
0
.1
.2
.3
.4
Der ses ikke nogen effekt på andelen på førtidspension.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
Selvom Københavns kommune har forøget brugen af virksomhedsrettet aktivering ligger de dog lavere end i sammenligningskommunerne. Der er ikke nogen signifikant forskel i hvor meget København har øget brugen i forhold til klyngekommunerne.
- 109 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Op summ er in g a f e f fek t mål i ng
Indsatsen har ikke haft nogen signifikant indflydelse på nogle af de opgjorte effektmål i København. Der er en tendens til, at indsatsen har reduceret andelen, der overgår til job og forøget andelen på ledighedsydelse. Denne tendens er dog ikke så kraftig, at den er statistik signifikant.
Evaluatorernes samlede vurdering af effekt og resultater
Der er samlet set ikke en effekt af indsatsen i Jobcenter København ift. sammenlignelige kommuner; der er tendens
til at afgangen fra ledighedsydelse er faldet, og andelen der overgår til fleksjob også er faldet. Projektets resultater
indikerer også, at indsatsen ikke er virkningsfuld. Samlet set kan det derfor ikke anbefales, at den gennemførte
indsats udbredes. Det kan heller ikke anbefales, at indsatsen undersøges yderligere i et nyt forsøg.
- 110 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Jobcenter Næstved – ”Hurtigt i fleksjob”
Fakta
Projektperiode: 1/8 2011 - 31/1 2013
Forventet antal deltagere: 100
Faktisk antal deltagere: 192
Antal nyledige og nyvisiterede i perioden i alt: 257
Projektets organisering: Jobcenter Næstved afprøver to forskellige indsatsmodeller for en tidlig indsats af 6
ugers varighed, 1) Selvhjælpsmodellen og 2) Håndholdtsmodellen, og har her indgået aftale med 2 forskellige eksterne aktører. Selvhjælpsmodellen afprøves i et samarbejde med Kompetenceporten, mens Håndholdsmodellen afprøves i et samarbejde med Næsborg. Efter de 6 uger varetages indsatsen af virksomhedskonsulenter i jobcentret, eller deltagerne visiteres til nye forløb hos eksterne aktører, hvis ikke de har fundet praktik eller job.
Nøgletal for projekt ”Hurtigt i fleksjob”
Nøgletallene for projektet er baseret på data fra registrering i projektet i perioden 1.august 2011 til 1. februar 2013.
Som det fremgår af nedenstående diagrammer, er der 1. august 2012, hvor deltageroptaget stoppede, visiteret 192
deltagere til projektet. Projektet har nået det forventede antal deltagere.
 167 (87% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført første aktive tilbud
 155 (81% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført virksomhedspraktik
 71 (37% af deltagerne) er afmeldt projektet, fordi de er ansat i fleksjob, mens 121 er afmeldt projektet af
andre årsager.
Den gennemsnitlige varighed af deltagernes forløb i projektet er 226 dage. Gennemsnitligt er der gået:
 37 dage fra visitation til fleksjob til opstart i projektet (første samtale)
 4 dage fra første samtale til opstart i en aktiv indsats (et jobsøgningstilbud)
 44 dage fra første samtale til opstart i et praktikforløb (virksomhedspraktik)
 177 dage fra start i projektet til afmelding for deltagere, der har fundet fleksjob og 265 dage for deltagere,
der er afmeldt af andre årsager.
1. Antal deltagere
2. Antal påbegyndte første aktive tilbud, virksomhedspraktikker og fleksjob
250
250
200
200
Antal
deltagere
150
100
Forventet
antal
deltagere
50
150
Første aktive
tilbud
100
Virksomheds
praktik
50
Fleksjob
- 111 -
feb-13
nov-12
aug-12
maj-12
feb-12
nov-11
aug-11
feb-13
nov-12
aug-12
maj-12
feb-12
nov-11
0
aug-11
0
Antal
deltagere
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Projektmodel Næstved
- 112 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Hvordan er resultaterne skabt - projektets egne erfaringer


Job opstår via praktikforløb
Deltagelse og motivation sikres bedst via ordentlig kommunikation - når borgeren føler sig set, hørt og forstået kan tingene lade sig gøre
Medarbejderkompetencer: At kunne etablere samarbejde mellem borger og konsulent via kommunikation
Hurtig praktik kan lade sig gøre via tidlig information, konkrete og enkle redskaber til valg, matchhjælp, fast
milepæl, prioritering af individuel sparring og mål og mening med praktik
Arbejdsevne kan genoptrænes. Mange kan ikke udnytte ’deres fulde potentiale’ fra indsatsens start
Sundhedstilbuddet kan bruges til at få de mest sårbare borgere med. Mange har brug for at få hold på, hvordan de kan håndtere deres helbredsproblemer, så de samtidig kan arbejde




Udfordringer:
 Modellen har mange elementer, og det har givet meget administration (tager tid fra borgerkontakt)
 Forsøg med daglige skype-samtaler har vist, at kvaliteten af samtalen bliver for lav ved daglige samtaler. Det
ideelle er en "rigtig" samtale én gang om ugen. Det giver de bedste resultater med at fastholde fokus og aktivitet i jobsøgningen
 Hvis deltagerne skal meget hurtigt i praktik, skal jobcentret oftere etablere praktikken, fordi det går hurtigere. Men det er ikke nødvendigvis den løsning, der skaber flest fleksjob.
Effektmåling for personer på ledighedsydelse i Næstved Kommune 31
-.2
0
.2
.4
.6
.8
1
Der er 257 nyvisiterede i Næstved og 731 i klyngekommunerne. I følge webregistreringen er der 192 deltagere i
Næstved.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
Der har både i Næstved og klyngekommuner været en mindre stigning i andelen, der forbliver på ledighedsydelse. Der er således
ikke tegn på, at indsatsen har påvirket andelen, der forbliver på ledighedsydelse i Næstved.
31
Effektmålingerne skal læses med et vist forbehold. Udfordringer for den statistiske metode ifm. inspirationsforsøg understreger
vigtigheden af at se effektmålene i sammenhæng med, om antagelserne, der understøtter den statistiske model, er opfyldt, og
også i høj grad af at sammenholde effektmålene med de resultater, der fremkommer fra surveydata fra webregistreringen og
kvalitative data (se indledningen til rapportens del 2 om den statistiske metode samt nærmere metodebeskrivelse i bilag 1).
- 113 -
-.15 -.05 .05 .15 .25 .35
-.2 -.1
.1
.2
.3
.4
0
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
-.2
-.15
-.1
-.05
0
.05
.1
.15
.2
.25
.3
Der er omkring uge 40 og frem et svag fald i andelen, der overgår til job i Næstved. Effekten er dog ikke statistisk signifikant.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
-.2
-.1
0
.1
.2
.3
.4
Der er stort set ingen overgang til førtidspension i Næstved. Fra uge 35 og frem er der en svag negativ effekt på andelen på
førtidspension. Lige omkring uge 35 er denne effekt statistisk signifikant og kan henføres til, at Næstved har nedbragt andelen,
der overgår til førtidspension mere end tilfældet er i klyngekommunerne.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
Der er sket en markant stigning i brugen af virksomhedsrettet aktivering i Næstved. Før indsatsen blev det stort set ikke anvendt, men efter er der i perioder mere end 30 % af de ledige i virksomhedsrettet aktivering. Udviklingen i Næstved har været
markant større end i sammenligningskommunerne i de første 25 uger efter visitering. Herefter aftager intensiteten af den virksomhedsrettede aktivering og ligger under niveauet i sammenligningskommunerne .
- 114 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Op summ er in g a f e f fek t mål i ng
Der har ikke været nogen effekt af indsatsen på afgang fra ledighedsydelse eller på overgangen til job i Næstved. Der
er en negativ effekt på andelen, der overgår til førtidspension, fra et i forvejen lavt niveau. Når det gælder brugen af
virksomhedsrettet aktivering, er der sket en markant stigning i Næstved. Fra at være et stort set ubrugt værktøj, er
der nu over 30 % af de ledige, der deltager i virksomhedsrettet aktivering i de første 20-25 uger efter visitering.
Evaluatorernes samlede vurdering af effekt og resultater
Der er samlet set ikke en effekt af indsatsen i Jobcenter Næstved i forhold til sammenlignelige kommuner, hverken
når det gælder afgang fra ledighedsydelse eller andelen, der overgår til fleksjob. Projektets resultater indikerer, at
indsatsen ikke er virkningsfuld. Samlet set kan det derfor ikke anbefales, at den gennemførte indsats udbredes. Det
kan heller ikke anbefales, at indsatsen undersøges yderligere i et nyt forsøg.
- 115 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Jobcenter Sønderborg - ”Fleksjob i en fart”
Fakta
Projektperiode: 1/8 2011 - 31/1 2013. Deltageroptag til 1/8 2012
Forventet antal deltagere: 200
Faktisk antal deltagere: 142
Antal nyledige og nyvisiterede i perioden i alt: 218
Projektets organisering: En modtageenhed indkalder alle nyvisiterede til informationsmøde og visiterer derefter til projektmedarbejder, der varetager samtaleforløbet og sagsbehandling. Arbejdsmarkedsservice (virksomhedsrettet aktivitet) opretter inden 14 dage en Servicebog for alle deltagere. Bogen anvendes i samtaleforløbet, og en sms tjeneste sender information om jobmuligheder/jobsøgning til deltagerne og tilbyder virksomhedspraktik.
Nøgletal for projekt ”Fleksjob i en fart”
Nøgletallene for projektet er baseret på data fra registrering i projektet i perioden 1.august 2011 til 1. februar 2013.
Som det fremgår af nedenstående diagrammer, er der 1. august 2012, hvor deltageroptaget stoppede, visiteret 142
deltagere til projektet. Projektet har ikke nået det forventede antal deltagere.
 22 (15% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført første aktive tilbud
 77 (54% af deltagerne) er påbegyndt eller har gennemført virksomhedspraktik
 54 (38% af deltagerne) er afmeldt projektet, fordi de er ansat i fleksjob, mens 88 er afmeldt projektet af andre årsager.
Den gennemsnitlige varighed af deltagernes forløb i projektet er 213 dage. Gennemsnitligt er der gået:
 7 dage fra visitation til fleksjob til opstart i projektet (første samtale)
 135 dage fra første samtale til opstart i en aktiv indsats (et jobsøgningstilbud)
 114 dage fra første samtale til opstart i et praktikforløb (virksomhedspraktik)
 197 dage fra start i projektet til afmelding for deltagere, der har fundet fleksjob og 223 dage for deltagere,
der er afmeldt af andre årsager.
1. Antal deltagere
2. Antal påbegyndte første aktive tilbud, virksomhedspraktikker og fleksjob
250
160
140
200
120
150
100
50
Antal
deltagere
100
Forventet
antal
deltagere
60
Antal
deltagere
Første aktive
tilbud
80
Virksomheds
praktik
40
Fleksjob
20
- 116 -
feb-13
nov-12
aug-12
maj-12
feb-12
nov-11
aug-11
feb-13
nov-12
aug-12
maj-12
feb-12
nov-11
0
aug-11
0
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Projektmodel Sønderborg
- 117 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Hvordan er resultaterne skabt - projektets egne erfaringer







Borgernes egen indsats og netværk
Tæt kontakt med borger giver samarbejde mellem borger og jobcenter, der igen giver bedre match
Borgerens egen motivation
Fokus på job (ikke andet) i indsatsen
Tidlig og intensiv indsats og kontakt
Praktik som vej til at skabe muligheder, der ikke var der på forhånd
Jobdagene har skabt gejst, haft betydning på personligt plan og givet dem indbyrdes netværk. Men det er
den tidlige indsats, der er afgørende.
Udfordringer:
 Projektet kom ikke i gang til tiden
 Der er blandede erfaringer med servicebogen. Den er over tid blevet udfaset. Særligt den gruppe, der har
behov for støtte, har haft glæde af den i starten. De har kunnet holde sig til den og har følt sig godt forberedte, når de har udfyldt de skemaer, der var. De selvkørende har ikke følt, at de havde brug for den
 Jobcentermedarbejder og ikke virksomhedskonsulenten havde de første samtaler med deltagerne og derfor
var det vanskeligt at lave det rette match.
 Virksomhedspraktik blev primært brugt forud for ansættelse i fleksjob - til at få fleksjobbet på plads.
Effektmåling for personer på ledighedsydelse i Sønderborg Kommune 32
-.2
0
.2
.4
.6
.8
1
Der er 218 nyvisiterede i Sønderborg og 970 i klyngekommunerne. I følge webregistreringen er der 142 deltagere i
Sønderborg.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
Der er ikke nogen signifikant effekt af indsatsen på andelen, der forbliver på ledighedsydelse. Der er både i Sønderborg og i
klyngekommunerne en tendens til, at færre forlader ledighedsydelse efter indsatsens start.
32
Effektmålingerne skal læses med et vist forbehold. Udfordringer for den statistiske metode ifm. inspirationsforsøg understreger vigtigheden af at se effektmålene i sammenhæng med, om antagelserne, der understøtter den statistiske model, er opfyldt,
og også i høj grad af at sammenholde effektmålene med de resultater, der fremkommer fra surveydata fra webregistreringen og
kvalitative data (se indledningen til rapportens del 2 om den statistiske metode samt nærmere metodebeskrivelse i bilag 1).
- 118 -
-.15 -.05 .05 .15 .25 .35
-.2 -.1
.1
.2
.3
.4
0
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
-.2
-.15
-.1
-.05
0
.05
.1
.15
.2
.25
.3
Der er tale om et tydeligt fald i andelen, der overgår til job efter indsatsens start. Der sker også et fald i overgangen til job i klyngekommunerne. Den samlede effekt er derfor ikke statistisk signifikant.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
-.2
-.1
0
.1
.2
.3
.4
Der er ikke nogen mærkbar effekt på afgang til førtidspension.
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
Både Sønderborg og klyngekommunerne øger brugen af virksomhedsrettet aktivering efter, indsatsen er påbegyndt, men der er
ingen ekstra effekt af indsatsen på brugen af virksomhedsrettet aktivering i Sønderborg.
- 119 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Op summ er in g a f e f fek t mål i ng
Der er for Sønderborg ikke nogen signifikante effekter af indsatsen på de fire effektmål. Der er en tendens til, at
overgangen til job er faldet, men det samme gælder i klyngekommunerne omend med lidt lavere styrke.
Evaluatorernes samlede vurdering af effekt og resultater
Der er samlet set ingen effekt af indsatsen i Jobcenter Sønderborg i forhold til sammenlignelige kommuner. Hverken
når det gælder afgang fra ledighedsydelse eller andelen, der overgår til fleksjob. Projektets resultater indikerer, at
indsatsen ikke er virkningsfuld. De kvalitative data viser, at indsatsen kom senere i gang end planlagt, hvilket har
haft betydning for deltageroptaget, men det kan ikke konkluderes, at det har haft betydning for det samlede resultat. Samlet set kan det ikke anbefales, at den gennemførte indsats udbredes, og det kan heller ikke anbefales, at
indsatsen undersøges yderligere i et nyt forsøg.
- 120 -
Evaluering af Nyfleks
Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
METODE OG DATAGRUNDLAG
Den samlede evaluering af Nyfleks forsøget har haft tre nedslag (og løbende monitorering): Opstartsstatus (nulpunktsanalyse), midtvejsevaluering og slutevaluering. Her redegøres for metode og datagrundlag i slutevalueringen.
Overblik over dataindsamlingen
Slutevalueringen er baseret på tre datasæt: Surveydata, kvalitative data og DREAM data.
Tilsammen udgør de tre datasæt datagrundlaget for evalueringen. Nedenfor ses en oversigt over, hvilke datakilder, der belyser de forskellige temaer i evalueringen af Nyfleks
forsøget.
Oversigt over hvilke datakilder, der skal afdække de enkelte temaer i evalueringen
ProjekSamDeltage- Arbejds- SurveyDatakilder og indsamlingstets
arbejdsre
givere
data
metode
Indsatspartnere
fra
gruppe
webregistrering
Temaer
Implementering af forsøget
Er projektet implementeret
som beskrevet i forsøgsrammen – hvor er der evt. sket en
udvikling af indsatsen undervejs i forsøgsperioden
Virkning af forsøgsrammens
elementer
Tidlige og intensive samtaleforløb
Jobsøgningstilbud, der klæder
deltagerne på til selv at være
aktive
Tidlig, virksomhedsrettet
indsats
Sundheds- og behandlingstilbud
Særlige temaer
Det lokale virksomhedssamarbejde ift. fleksjob
Vigtigste faktorer for jobskabelse
Delmålgrupper (hvilke indsatser og virkningsfulde mekanismer er der for hvilke delmålgrupper)
Resultater – Effekt
Resultater for deltagergruppen
Effekt for den samlede målgruppe
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
(X)
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
DREAM
data
(X)
X
X
X
X
- 121 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Om surveydata
De 13 inspirationsprojekter har registreret surveydata om deltagerne i forsøget og deres
forløb på 4 nedslagspunkter via projektets webside http://forsoeg.nyfleks.dk/.
Formålet med registreringen af surveydata i forsøget er først og fremmest at tilvejebringe
systematisk viden om hovedelementer i indsatsen og resultaterne for de medvirkende borgere. Hovedelementerne er tidlige og intensive samtaleforløb, jobsøgningstilbud, der klæder
deltagerne på til selv at være aktivt jobsøgende, virksomhedsrettet indsats og sundhedstilbud. Herudover er der registreret eventuelt parallelle sociale og/eller sundhedsfaglige tilbud,
der er igangsat for deltagerne.
1. Efter den første samtale med deltageren registreres dato for tilkendelse af fleksjobbet og for visitering til projektet samt baggrundsdata om uddannelse og erhvervserfaring samt forventninger omkring fleksjob.
2. Anden registrering omhandler indsatsen frem til og deltagelse i første aktive tilbud
samt evt. parallel indsats.
3. Tredje registrering omhandler indsatsen frem til og deltagelse i første virksomhedspraktik samt evt. parallelindsats.
4. Ved fjerde registrering afmeldes deltageren – registreringen omhandler den samlede
indsats for deltageren. Hvis deltageren er ansat i fleksjob, indhentes oplysninger om
fleksjobbet og hvordan det kom i stand. Hvis deltageren afmeldes af andre årsager,
indhentes oplysninger om årsagerne.
Surveydata giver viden om forsøgsindsatsen og projektdeltagernes forløb.
Om kvalitative data
Formålet med indsamling af kvalitative data til slutevalueringen er at tilvejebringe kvalitativ
viden om implementering og resultater i inspirationsprojekternes forsøgsindsats.
Metoder til indsamling af kvalitative data har undervejs i projektperioden været:
1. afholdelse af indsatsgruppemøder (med ledelse, projektledelse og projektmedarbejdere) før opstart af inspirationsprojekterne, i opstartsfasen og midtvejs i forsøgsperioden samt enkelt- og fokusgruppeinterviews med indsatsgrupperne, alle samarbejdspartnere samt nyansatte og deres arbejdsgivere ved afslutning af forsøget (uddybes nedenfor)
2. opstarts-, midtvejs- og afslutningsseminarer for indsatsgrupperne i forsøgsjobcentrene
3. workshops for projektmedarbejdere og samarbejdspartnere om hhv. motivation/jobsøgningstilbud, virksomhedssamarbejde og sundhedstilbud
4. deltagelse i jobklubber og kursusforløb samt interviews af ledige, jobkonsulenter,
nyansatte i fleksjob samt deres arbejdsgivere undervejs i forsøgsperioden.
- 122 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Inte rv i ewo ve rs igt – kva l itat i v da ta ind sam l ing i fm . s lut eva lu er in gen
I hvert af de deltagende jobcentre er der indsamlet kvalitative data via:



møde med indsatsgruppen (de samlede resultater og overordnet erfaringsopsamling)
interview med projektleder (mere specifikt om implementering/styring af projektet
og fordele og udfordringer i indsatsmodellen)
ca. 3 interviews med:
o Samarbejdspartnere i projektet (om deres specifikke indsats) og/eller
o Virksomheder og nyansatte (om hvordan fleksjobbet blev skabt, samarbejdet
med jobcentret mv.)
Den strategiske udvælgelse i enkeltinterviewene baseres på, at:
 alle væsentlige aktører i de enkelte projekter interviewes
 der indsamles viden fra jobcentre/samarbejdspartnere, virksomheder og deltagere
I alt
13 fokusgruppeinterviews
med indsatsgrupper
(ledelsesniveau)
og 13 enkeltinterviews med
projektledere
19 enkeltinterviews med samarbejdspartnere for projekterne (primært aktører, der har varetaget
sundhedstilbud samt anden aktør,
der har varetaget jobsøgningstilbud)
14 interviews
med nyansatte
og virksomheder
Om DREAM data
Der anvendes DREAM data fra perioden 1.5.2009 og frem til uge 4 i 2013. Der er to forskellige starttidspunkter for de 13 forskellige indsatser. 4 startede den 1.5.2011 og de resterende
den 1.8.2011. Der fokuseres på 2 tidsperioder; før-perioden som løber fra 1.5.2009
(1.8.2009) til uge 4 i 2011 og efter-perioden der løber fra 1.5.2011 (1.8.2011) til uge 4 i 2013.
For at en person indgår i analysen, skal personen have mindst 1 uge på ledighedsydelse i
perioden 1.5.2011 til 31.7. 2012 for de jobcentre, der påbegynder indsatsen 1. 5. 2011 og i
perioden 1. 8. 2011 til 31. 7. 2012. Endvidere skal personen enten være nyvisiteret (hvis
personen ikke har været på ledighedsydelse eller i fleksjob i ugen inden den første uge med
ledighedsydelse observeres). Eller hvis personen er nyledig (hvis den ledige overgår fra fleksjob til ledighedsydelse i den relevante periode). Der medtages endvidere personer, der opfylder ovenstående krav i en periode på op til 13 uger inden periodestart. Dvs. 13 uger inden
henholdsvis 1. 5. 2011 og 1. 8. 2011. Samme principper for udvælgelse er anvendt i førperioden.
Der fokuseres på 4 effektmål, der alle kan evalueres med udgangspunkt i DREAM databasen.
De fire effektmål er andelen som fortsat er på ledighedsydelse, andelen der overgår til fleksjob/ ordinær beskæftigelse, andelen der overgår til førtidspension, og andelen der deltager i
virksomhedsrettet aktivering.
For hvert jobcenter, der er med i analysen, udvælges en række sammenligningskommuner,
efter samme rammebetingelser som den pågældende kommune. Denne opdeling er baseret
på Arbejdsmarkedsstyrelsens inddeling af de danske kommuner i 10 forskellige klynger. Hvis
der er en eller flere kommuner i hver klynge, der deltager i indsatsen, udelades de alle fra
sammenligningsgruppen.
- 123 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
Tabellen nedenfor indeholder en opgørelse af de deltagende kommuner med tilknyttede
klyngekommuner.
Tabel: Deltagerkommuner og tilhørende klyngekommuner
Kommune
Klyngekommuner
Brøndby
Albertslund, Fredericia, Aalborg
Gladsaxe
Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø, Viborg
Hedensted
Dragør-Taarnby, Favrskov, Gribskov, Odder, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg,
Stevns
København
Albertslund, Fredericia, Aalborg
Lyngby-Taarbæk
Allerød, Egedal, Gentofte, Hørsholm, Lejre, Rudersdal, Solrød
Næstved
Faxe, Køge, Lemvig, Varde, Vejen
Nord- og Syddjurs
Hjørring, Ikast-Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Skive, Struer, Bornholm, Frederikshavn-Læsø, Guldborgsund, Haderslev, Kalundborg, Lolland,
Nyborg, Randers, Slagelse, Svendborg-Langeland-Ærø, Vordingborg
Odense
Albertslund, Fredericia, Aalborg
Silkeborg
Hjørring, Ikast-Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Skive, Struer
Sønderborg
Hjørring, Ikast-Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Skive, Struer
Thisted
Faxe, Køge, Lemvig, Varde, Vejen
Aabenraa
Frederiksberg, Høje-Taastrup, Ishøj-Vallensbæk, Ringsted, Vejle
Aarhus
Albertslund, Fredericia, Aalborg
Stat ist isk mo de l
Den statistiske model, der anvendes, er en såkaldt difference-in-differences (D-i-D) model.
D-i-D tilgangen er meget udbredt i evalueringslitteraturen. Udgangspunktet er, at man observerer udfaldet for to grupper af personer i to perioder. Én af grupperne udsættes for en
given indsats i den anden periode, men ikke i den første (behandlingsgruppen). Den anden
gruppe udsættes ikke for indsats i nogle af perioderne (kontrolgruppen). Hvis vi definerer Eit
til at være et givet udfald for gruppe i på tidspunkt t kan D-i-D modellen formuleres som
følger:
hvor deltager = 1 for personer i behandlingsgruppen og deltager = 0 for personer i kontrolgruppen (dvs. for nyvisiterede på fleksjob i klyngekommunerne), efter = 1 efter implementeringen af indsatsen og efter = 0 før implementeringen og
= 1, hvis
personen er i den behandlede gruppe og tidspunktet er efter reformen - ellers er
= 0. Effekten af indsatsen angives således ved estimatet på β3. Modellen estimeres ved en simpel lineær regressionsanalyse.
Beskæftigelsen kan variere på tværs af den behandlede gruppe og kontrolgruppen, men kun
som følge af en tidsinvariant fixed effect, som bliver fanget i β1. Ligeledes kan beskæftigelsen
- 124 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
variere over tid som følge af andre effekter end politikken, hvilket bliver fanget i β2, så længe
tidsvariationen i det betragtede udfald for de to grupper er ens. D-i-D tilgangen hviler således på to identificerende antagelser: (A1) at tidseffekten er identisk på tværs af grupperne,
dvs. at grupperne følger den samme underliggende trend og (A2) at der ikke sker ændringer i
den strukturelle sammensætning af de to grupper over tid.
Det antages med andre ord, at der er den samme konjunktursituation på tværs af deltagekommuner og klyngekommuner samt, at der ikke sker systematiske ændringer i sammensætningen af nyvisiterede på tværs af kommunerne over tid.
Der betragtes fire forskellige effektmål; andelen, der forbliver på ledighedsydelse, andelen,
der overgår til fleksjob/ordinær beskæftigelse, andelen, der overgår til førtidspension og
andelen, der deltager i virksomhedsrettet aktivering.
For hvert af disse udfald estimeres effekten ved forskellige varigheder efter visitering. Det vil
sige, at ligningen ovenfor estimeres for hver varighed efter visitering for hvert effektmål.
Eksempelvis måles effekten på den andel af deltagerne, der er på ledighedsydelse 1 uge
efter visitering, 2 uger efter visitering osv. Ved at estimere ovenstående ligning for hver varighed opnås et estimat på effekten β3 og en tilhørende standardafvigelse, der kan anvendes
til at vurdere, om den estimerede effekt er signifikant forskellig fra 0.
-.2
0
.2
.4
.6
.8
1
Som en illustration af ovenstående vises her et eksempel for Lyngby-Taarbæk
0
5
10
15
20
25
30
Varighed, uger
Deltager efter
Deltager før
Effekt
35
40
45
50
Kontrol efter
Kontrol før
De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet
Figuren viser andelen på ledighedsydelse angivet på forskellige tidspunkter efter nyvisitering. Der er fire kurver, som viser andelen på ledighedsydelse for ledige i Lyngby-Taarbæk i
perioden før indsats og i perioden efter indsats. Samme kurver vises for nyvisiterede ledige i
klyngekommunerne. Den sorte linje angiver effektmålet, β3, ved forskellige varigheder, og de
to stiplede linjer omkring denne angiver et såkaldt konfidensbånd. Fortolkningen er, at intervallet mellem de to linjer viser, hvor effektmålet med 90 % sikkerhed kan vurderes at ligge.
Man kan godt vælge et strammere mål og kræve, at intervallet skal omfatte effektmålet med
95 % sikkerhed. Dette vil gøre intervallet større. Og i den nuværende evaluering, hvor der for
det første er relativ få observationer i hvert jobcenter, og hvor det endvidere ikke er alle
nyvisiterede i alle jobcentre, der får indsatsen, har vi valgt et lidt mere lempeligt krav til
- 125 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
statistisk signifikans. Dette skal også ses i lyset af, at her er vi overvejende interesserede i at
få en indikation på, om der er en effekt.
I ovenstående figur ses således, at effektmålet for alle varigheder efter ca. 6-7 uger ligger
under nul. Det betyder, at effekten af indsatsen har været at nedbringe andelen, der forbliver på ledighedsydelse i Lyngby-Taarbæk. Det ses til gengæld, at den statistiske usikkerhed
omkring effektmålet er så stor, at effekten kun kan siges at være statistisk signifikant omkring uge 43-44 og 49-50.
Ved at sammenholde effektmålet med de øvrige kurver ses, at der i Lyngby-Taarbæk er et
markant fald i andelen, der forbliver på ledighedsydelse, men at der i forhold til klyngekommunerne stadig er tale om, at en anelse flere forbliver på ledighedsydelse.
Ovenstående giver således et eksempel på, hvordan de efterfølgende figurer skal læses og
fremhæver, at det er vigtigt at kombinere effektmålene med, hvordan de underliggende
kurver har flyttet sig.
D isku ss ion af den sta ti s tis ke m etod es st y rke r o g sva ghe de r
Som nævnt ovenfor er styrken ved den statistiske metode, at den udnytter muligheden for,
at der er sammenlignelige kommuner, der ikke har udført den pågældende indsats, og at
personer på ledighedsydelse i disse kommuner kan anvendes som kontrolgruppe for personer på ledighedsydelse i indsatskommunerne. Den statistiske models evne til at beregne den
sande effekt af indsatsen afhænger i høj grad af, om antagelserne, der understøtter den
statistiske model, er opfyldt. Her er der en række ting, der skal gælde.
For det første afhænger effektmålets kvalitet i høj grad af, hvor brugbare klyngekommunerne er som sammenligningsgrundlag. Vi ved, at der har været gennemført en indsats i de 13
kommuner, som er med i evalueringen, men vi ved ikke med sikkerhed, om der samtidig har
været iværksat initiativer i de enkelte kontrolkommuner i samme periode, som ligeledes kan
tænkes at påvirke nyvisiteredes afgang fra ledighedsydelse. Der er således ikke tale om et
fuldt kontrolleret forsøg, hvor der er fuldstændig styr på indsatser for alle ledige, der indgår i
evalueringen. Dette betyder, at effektmålet kan være mindre præcist, hvilket må tages i
betragtning ved fortolkningen af resultaterne.
For det andet kan der også være indsatskommuner, hvor indsatsen i den undersøgte periode
ikke adskiller sig væsentligt fra før-perioden, hvis fx en indsatskommune allerede har benyttet en indsats, som minder om indsatsen i dette inspirationsprojekt. I disse tilfælde vil der
således ikke kunne forventes en målbar effekt, da der ikke er forskel i indsatsen i før- og
efter-perioden.
For det tredje er der en række jobcentre, hvor det ikke er alle nyledige eller nyvisiterede, der
modtager indsatsen. Da vi betragter alle nyledige og nyvisiterede i en given kommune, betragter vi således også de, der ikke har fået indsatsen som del af deltagergruppen. Dette
gøres for at kunne sammenligne med en kontrolgruppe, der jo er alle nyvisiterede i klyngekommunerne. Men hvis der er en effekt for et jobcenter, men det kun er halvdelen af de
ledige, der har modtaget indsatsen, kunne man jo forestille sig, at effekten ville fordobles,
hvis alle havde fået indsatsen. I de jobcentre, hvor dette er tilfældet, kan man således justere effekten med andelen, der modtager indsatsen. Der skal dog også ske en tilsvarende justering af konfidensbåndene. Det er således sådan, at hvis en effekt er insignifikant for jobcentre, hvor halvdelen deltager, vil den også være insignifikant, hvis effekten ganges op. Det
- 126 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
er således kun en korrektion, der giver rigtig mening, hvis der er tale om statistisk signifikante effekter.
I forbindelse med ovenstående er det også relevant at bemærke, at i det omfang, der er
jobcentre, der har udvalgt forskellige typer af nyledige og nyvisiterede, vil effektmålene også
kunne påvirkes af dette. Er der eksempelvis tale om, at man har valgt at tilbyde indsatsen til
en gruppe af personer på ledighedsydelse, der vurderes til at have specielt let eller specielt
svært ved at finde et fleksjob, vil det kunne give et skævt billede. Det er fordi, det ikke er
muligt at finde den relevante sammenligningsgruppe i klyngekommunerne, og at der dermed kan være systematiske forskelle i karakteristika på de personer, der har modtaget indsatsen i indsatskommunerne og de nyledige og nyvisiterede, de bliver sammenlignet med i
klyngekommunerne.
For det fjerde kan der også opstå nogle ændringer af gruppen af nyledige og nyvisiterede
som følge af indsatsen i relation til, hvor stor en andel, der overgår til førtidspension. Hvis
der eksempelvis gøres en ekstraordinær indsats for at nedbringe andelen, der overgår fra
ledighedsydelse til førtidspension, og denne gruppe typisk er dem, der har sværest ved at
finde fleksjob, vil der på et givent tidspunkt være flere blandt personer på ledighedsydelse,
der har svært ved at finde fleksjob i efter-perioden end før-perioden, hvor sammenlignelige
personer ville have overgået til førtidspension. Dette vil have en tendens til at øge andelen
på ledighedsydelse i efter-perioden og således trække i retning af et negativt effektmål. Det
er derfor vigtigt at se på effektmålene i sammenhæng.
De ovenfor nævnte udfordringer for den statistiske metode understreger vigtigheden af at
se effektmålene i sammenhæng, men også i høj grad af at sammenholde effektmålene med
de resultater, der fremkommer fra webregistreringen og de informationer, der ligger i beskrivelsen af indsatserne i de forskellige jobcentre, både før og efter indsatsen blev iværksat.
- 127 -
Udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob
OVERSIGT OVER SUPPLERENDE MATERIALE FRA
FORSØGET
1. E-guiden 1,2,3 skridt til fleksjob
Kort introduktion til e-guiden samt webadressen
2. Delnotat 2
3. Artikler fra nyhedsbreve
a. Klæd ledige på til selv at være aktive – Hedensted
b. Klæd ledige på til selv at være aktive – Thisted
c. Træning i jobformidling og salg – Aabenraa
d. Uddannelse i at arbejde motiverende – Aarhus
e. Partnerskaber – virksomhedssamarbejde i Silkeborg
4. Cases fra E-guide
a. Case – Charlotte fik job efter praktik
b. Case – Hvordan Hanne skabte sit fleksjob
c. Case – Jan fandt selv sit fleksjob
Materialet findes i en særskilt materialesamling til denne slutevaluering.
- 128 -