–m a ga jd de t r um m elig e arbe Nr. 14 december 2 01 rgang 4. å om ked sm a r 0 sin lige muligheder for alle – altid Hidsig debat om fleksjobreform Sygemeldte følges tæt i Jammerbugt Når stress ødelægger helbredet Indhold Fleksicurity nr. 14 december 2010 – magasin om det rummelige arbejdsmarked Uafhængigt af myndigheder, interesse organisationer og politiske holdninger vil magasinet medvirke til at være debat- og jobskabende inden for rammerne af det rummelige arbejdsmarked. Fleksicurity udkommer fire gange om året. Leder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side3. 3 Hidsig debat om reform. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side4. 4 Rift om økologiske produkter fra udviklingshæmmede. 6 side6. Ansv. i forhold til presselovgivningen: Kjeld Søndergaard Redaktionschef: Jeanett Dian Amonsen Redaktør: Claus Ormslev Netværksprisen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side12. 12 Nutidens tempo er skyld i stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side14. 14 Ødelagt af stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side17. 17 Rose Poultry hjælper sine ordblinde ansatte. . . . . . . . . . . . . side21. 21 Om aftenen sidder jeg og skriver historier . . . . . . . . . . . . . . side24. 24 Jo flere succeshistorier, jo flere får vi fat i. . . . . . . . . . . . . . . side25. 25 Sådan hjælper du . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side26. 26 Bedre nærvær i kampen mod sygefraværet . . . . . . . . . . . . . side27. 27 Grafisk produktion: Huset Venture Tlf. 8628 3555 Hurtigt,håndholdt og effektivt i Jammerbugt. . . . . . . . . . . . . side29. 29 Oplag: 7.500 I redaktionen: Mikael Hasle, Kjeld Søndergaard, Anne-Dorte Boa Kock Sekretariat: Eva Maria Sloth Kontakt: Fleksicurity, Huset Venture Stavtrupvej 34, 8260 Viby J Telefon: redaktion 8738 2074 e-mail:[email protected] Web:www.fleksicurity.dk Claus Ormslev Redaktør Jeanett Dian Amonsen Redaktionschef Kjeld Søndergaard Ansvarshavende redaktør 2 Fleksicurity nr. 14 2010 Mikael Hasle Journalist Anne-Dorte Boa Kock Journalist/fotograf Aktivering forbudt? Eva Maria Sloth Sekretær Eva Krukow Grafiker D er er og har altid været en form for konsensus omkring nytten af at være i gang – specielt når man på grund af længere varende eller kronisk sygdom er udelukket fra at deltage i arbejdslivets krav og glæder. Derfor har staten gennem en længere pe riode belønnet kommunerne med en større refusion på for eksempel sygedagpengene og ledighedsydelsen, hvis der sker en akti vering af den pågældende sygemeldte eller ledige. Hele 65 % af udbetalingen har staten belønnet kommunerne med, og det næsten uanset aktiveringens beskaffenhed og lov grundlaget for udbetalingen. Men nu er det slut. Fra dette års begyndelse er refusionen på 50 %, og den udbetales ale ne på baggrund af en virksomhedspraktik, altså en aktivering, som er nøje knyttet til en virksomhed og med et konkret arbejds indhold. I en sådan aktiveringsperiode ud betales fortsat sygedagpenge, respektive ledighedsydelse – altså ikke løn. Virksomhedspraktik kan være positiv for alle parter, forudsat virksomheden mang ler arbejdskraft og gerne vil afprøve eller oplære en ny medarbejder, men hvor tit er det tilfældet? Grundlaget for de fleste virk somhedspraktikker er kommunens behov for at afprøve arbejdsevnen, og aftalen bygger oftest på en god overtalelsesevne fra job konsulentens side. Dertil kommer, at flere fagforeninger allerede kort tid efter ordningens vedtagelse prote sterede kraftigt og betegnede virksomheds praktik som gratis arbejde. Hvordan det vil opleves, at eventuelle kommende kolleger betragter praktikanten som „gratis arbejds kraft“, er ikke svært at forestille sig. Det er meget bekymrende. Den nye ordning er i tråd med andre „inci tamentsskabende” regler, men forholder sig ikke til det mellemrum eller den proces for den enkelte, der er mellem at være i en krise og have overstået krisen. Hvis man rammes af en kronisk lidelse, læn gerevarende sygdom eller ledighed kommer man i en krise. Og en tilbagevenden til en produktiv tilværelse, hvilket de allerfleste Det bør være både lovgivernes og jobcentrenes fornem ste opgave at yde en motiverende indsats. ønsker, kræver anerkendende omsorg – motivation. Står man i kviksand til livet og risikerer at synke endnu dybere, så skal man have hjælp og støtte – man skal motiveres til at kæmpe både fysisk og psykisk. Incitamentet eller målet er naturligvis klart: Man vil op igen. Men i selve processen med at komme op er der brug for motivation og støtte. Det bør være både lovgivernes og jobcen trenes fornemste opgave at yde en motive rende indsats. Fleksicurity nr. 14 2010 3 Frustrerede fleksjobbere På Facebook deltager mange fleksjobbere i debatten i gruppen „Stop jagten på fleksjobberne“ og i gruppen LAFS (Landsforeningen af Fleksog Skånejobbere.). Her er mange fleksjobbere meget frustrerede. Niels P. Petersen: – nu har jeg snart hørt denne sætning (folk vælger et fleksjob frem for ordinært arbejde) så mange steder. Man kan ikke bare lige vælge at få tilkendt et fleksjob, som mange udenforstående åbenbart tror – det er noget de fleste har kæmpet hårdt og længe for. Det er ikke bare lige en nødbremse, fordi man ikke gider lave noget. ... Hidsig debat om reform Ninna Højberg Ankjær Bodilsen: – Tænker nogen gange om den regering aldrig har haft sygdom eller ulykke tæt inde på livet. Jeg er 25, visiteret til fleks efter et færdsels uheld for knap 8 år siden, har haft fleks i tre år ca., hvor havner jeg med deres nye regler? Jeg får jo aldrig en reel chance for at bygge et liv op til mig og mine børn. Maybrith Skov Jensen: – Synes det er usmageligt af regeringen at ville lave om på den ordning. Hvis jeg kunne arbejde fuld tid, så ville jeg da 100 procent hellere det end kun 25 timer og med konstante smerter. Jeg og min lille familie, bestående af mand og 2 børn kunne slet ikke eksistere, hvis der ikke var noget der hed fleksjob, og jeg ved da ikke, hvordan jeg skal klare det, hvis de nu også skal til at ramme os fleksjobbere. Sanne Cecilie Parkhøi: – Hvis de på nogen måde angriber eller ændrer noget ved mit socialpædagog-fleksjob, så er jeg virkelig på den. Jane Ahle: – Jeg er hunderæd for at miste mit arbejde. Mit arbejde det kan jeg passe med de skånehensyn, som jeg har. Hvis fleksjobordningen forringes, så vil det være svært at finde et fleksjob. Regeringens forslag til en reform af fleksjoblovgivningen har udløst en hidsig debat. Både handicap- og lønmodtagerorganisationer og fleksjobbere er stærkt bekymrede og udtrykker utilfredshed med reformforslaget. Forslaget fra regeringen vil gøre det sværere at få tilkendt fleksjob, støtten – og der med lønnen – til fleksjobberne skal ned, og der skal i højere grad gives støtte til de svageste fleksjobbere. F •D et første fleksjob er som udgangspunkt midlertidigt og bevilges for fem år ad gangen. •H vis fleksjobberen har en månedsløn fra arbejdsgiveren på 36.000 gives der ikke tilskud til fleksjobbet •A lle under 40 bevilges udelukkende midlertidige fleksjob. •A rbejdsgiveren betaler løn for det antal effektive arbejdstimer, der er aftalt. Kommunen supplerer med tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten. •P ersoner over 40 år kan efter det første fleksjob få et permanent fleksjob. • L øntilskuddet til arbejdsgiverne reduceres til dagpengeniveau – det største tilskud gives til de fleksjobbere, der kan arbejde mindst. • T ilskuddet kan højst svare til den maksimale dagpengesats – cirka 200.000 kr. Jeanett Dian Amonsen Tekst: Jeanett Dian Amonsen leksjobordningen er for blevet dyr for sta ten, mener regeringen. Antallet af fleksjob bere er steget markant mere end forventet, og lige nu er der 52.070 fleksjobbere i Dan mark. Regeringen vil derfor ændre ordningen, og reformen bliver forhandlet på plads i de kommende måneder. Den nuværende ordning betyder, at men nesker der på grund af sygdom, ulykke eller handicap ikke kan arbejde på fuld tid, kan ansættes i et fleksjob – typisk til mindste overenskomstmæssige løn. Arbejdsgiveren har hidtil fået enten halvdelen eller 2/3 af lønnen i støtte – dog højst 296.660 kr om året. Men den ordning finder regeringen altså for dyr for staten. 4 fakta Regeringen foreslår blandt andet følgende: Fleksicurity nr. 14 2010 Beskæftigelsesministeren har derfor nu fremlagt en plan. Planen indeholder en re form af fleksjob-ordningen. Du kan se hoved punkterne i regeringens omfattende planer om reformer på fleksjobområdet i fakta boksen på næste side. Der skal skabes enighed mellem Social demokraterne, SF, Venstre, Konservative, Kristendemokraterne og de radikale før en reform kan besluttes i folketinget. Disse partier står bag det forlig på området fra 2000, der blev justeret i 2006. Hidsig debat Siden reformforslaget blev fremlagt er det blevet debatteret heftigt. Frustrationen er stor i flere organisationer: – Samlet set sker der en væsentlig og uac ceptabel forringelse af fleksjobordningen. Med den nedsatte refusion til kommunerne, vil regeringens udspil medføre en begræns ning i antallet af personer, der bliver visiteret til fleksjob. Og løn- og løntilskudsforslagene vil reducere fleksjobberes arbejdsindkomst i stort omfang, siger formand, Bente Sorgen frey, der repræsenterer FTF – hovedorga nisation for 450.000 private og offentlige ansatte. Regeringens „reform“ er et spareforslag. Stig Langvad, formand for Danske Handicap organisationer og dermed fælles talsmand for 330.000 personer med handicap, siger: – Regeringens „reform“ er et spareforslag – IKKE en udstrakt hånd til mennesker med nedsat arbejdsevne. Det er der ellers brug for i en krisetid, hvor virksomhederne er langt mindre villige til at beskæftige mennesker, der ikke yder 100 procent, eller som ikke er helt som alle de andre medarbejdere. For slaget vil betyde en markant lønnedgang for rigtig mange handicappede i og uden for fleksjob. Ordningen bliver afskaffet LAFS – Landsforeningen af Fleks- og Skåne jobbere – mener, at reformforslaget er så vidtrækkende, at fleksjobordningen på læn gere sigt er under afvikling. – At fleksjobs bliver midlertidige er et af de elementer i reformen, som i alvorlig grad vil kunne undergrave ordningen. Arbejdsgivere vil i mange tilfælde undlade at ansætte en medarbejder på en midlertidig ansættelses kontrakt. For den enkelte er en midlertidig tilkendelse af et fleksjob et usikkert grundlag for fremtiden. Erfaringer fra fleksjobordnin gen peger på, at folk får det bedre, når de res situation er afklaret, og ikke når der til stadighed hænger en trussel over hovedet på dem om, at deres arbejdsliv skal tages op til revision hvert femte år, siger Merete Hornecker, næstformand for LAFS. Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer Fleksicurity nr. 14 2010 5 Rift om økologiske produkter fra udviklingshæmmede I Levefællesskabet Hertha uden for Århus bor 135 børn og voksne sammen, heraf 20 udviklingshæmmede. Hertha er kendt for økologiske produkter af høj kvalitet, og de mange beskyttede værksteder fungerer som trygge arbejds pladser for handicappede fra hele Østjylland. D Medstifter af Hertha, Søren Hansen Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Kock anmarks mindste mejeri med øko logiske produkter i alle afskygninger. Bageri med langtidshævede speltbrød, lakridscookies og hånd lavet dadelkonfekt. Biodynamisk gartneri med kemi kaliefri grøntsager i alle regnbuens farver. Væveri, vaskeri og køkken med daglig produktion af mad til 40 personer. Det er alle arbejdspladser, som udviklingshæmmede har mulighed for at være en del af i Levefællesskabet Hertha: et stort bofæl lesskab med gode fællesfaciliteter og beskyttede værksteder. Frihed til valg og fravalg Søren Hansen er medstifter af Levefælleskabet, der så dagens lys i 1987. Han er i dag 71 år og er stadig lige engageret i projektet. I dag kan han dagligt gå rundt og glæde sig over at se sine tanker omsat til virkelighed – og se, at arbejdspladserne til de udviklingshæmmede fungerer og giver glæde. – Det gode ved vores værksteder er, at de ansatte frit kan pendle mellem de forskellige typer arbejde. Arbejdet med vores kvæg er fysisk krævende. Der skal muges ud og køres med tunge læs møg, slæ bes halm og foder. Det stiller store krav til fysikken. Derfor er det rart, at den enkelte kan flekse ind og 6 Fleksicurity nr. 14 2010 ud af andre funktioner som en afveksling. Det giver en stor følelse af frihed – at kunne vælge til og fra. Og man skal ikke tage fejl af de udviklingshæm mede – de er meget bevidste om deres drømme og ønsker. De ved ret præcist, hvad de har lyst til. Rift om produkter fra Herthas værksteder – Markedet for gode økologiske fødevarer af høj kvalitet er umætteligt. Vi kan desværre ikke levere flere brød og mejeriprodukter, end vi gør nu. Det er vigtigt for os, at arbejdet her har en socialterapeu tisk funktion, og at det foregår i de udviklingshæm medes tempo, fortæller Søren Hansen. Halvdelen af produkterne fra bageri og mejeri bli ver afsat i Levefællesskabet. Resten leveres til salg i helsekostbutikker og østjyske Rudolf Steinerinstitutioner. – Bevidstheden om at vores varer er meget efter spurgte, og at kunder hver uge står og venter på at købe lige netop vores brød i helsekostforretnin gerne, det betyder da noget, siger Randi Jakobsen, der er bager og værkstedsleder i Hertha og dagligt arbejder med en lille gruppe på 4-5 unge. Josef Vildersbøl Holm og Oliver Brinch nikker sam tykkende. De to udviklingshæmmede mænd på Fleksicurity nr. 14 2010 7 Det er vigtigt for os, at arbejdet her har en socialterapeutisk funktion Travlhed i mejeriet Oliver Brinch er glad for sit arbejde Arbejdsglæden vokser, når de udviklingshæmmede mærker, at der er et reelt behov for de produkter, de selv har lavet helt fra bunden, 31 og 23 år har begge stået på venteliste til job i Hertha og er begge tilflyttere fra Sjælland. Oliver Brinch bor hos sin mor i Ry, og han er en af de syv „eksterne”, der hver dag tager turen til Herskind. Samlebåndsarbejde inspirerer ikke Ventelisterne til at bo og arbejde i Hertha er lange. Og en del af succesen bag Herthas værksteder er en hårfin balance mellem pædagogik og produktion. Valget af gode økologiske råvarer og en arbejds proces, som stimulerer og inspirerer de ansatte, er også faktorer, der trækker. – Samlebåndsarbejde er bare ikke ideelt for vores målgruppe. Der udføres ofte kun en enkelt handling på et halvfærdigt produkt, og det er ikke særligt motiverende. Arbejdsglæden vokser, når de ud viklingshæmmede mærker, at der er et reelt behov for de produkter, de selv har lavet helt fra bunden, siger Søren Hansen. Kvalitet frem for kvantitet – Der er rigtig god læring for de udviklingshæmmede i at arbejde i bageriet. Det er meget populært at være lige netop her, fortæller Randi Jakobsen un der en kaffepause. Dagslyset strømmer ind ad de store vinduer, og på væggene hænger pastelfarvede akvareller. Snakken hen over bordet er munter og uformel. – Der skal være tid og ro. Det er kvaliteten af ar bejdet, og ikke hvor mange brød vi kan lange over disken, som er vigtig. Vi må hele tiden holde fast i, at der skal være balance og ikke større udfordringer, end den enkelte kan klare. Rent motorisk er det en stor udfordring at trille dadelkonfekt og forme kager, der skal have samme størrelse. Det er jo ikke bare sjov og tidsfordriv. Arbejdet her er seriøst. Vi arbej der med råvarer i den absolut bedste, økologiske kvalitet, og det kræver, at alle skal vise respekt og gøre sig umage med fremstillingen. Arbejde inden- og udenfor fællesskabet – Jeg har været i praktik tre forskellige steder, for tæller Oliver. Blandt andet på TV-Glad i København. Min mor hørte om Hertha, og så valgte vi at flytte, da der blev en plads. Det er jeg glad for – det er nemlig ret godt at arbejde her. – Ja, det er godt at være i bageriet, siger Josef Vil dersbøl Holm. – Og det er også godt at være i mejeriet og at være pedel. Om fredagen er jeg pedelmedhjælper inde på Rudolf Steinerskolen i Århus. Jeg kan godt lide at komme ud i den virkelige verden uden for Hertha. Jeg har nemlig boet i bofællesskabet i seks et halvt år. Og snart skal jeg ned i Superbrugsen i Skovby og arbejde en dag om ugen. Det glæder jeg mig til. Randi Jakobsens smilende øjne anes bag kaffekop- Bager Randi Jakobsen og medhjælper Josef Vildersbøl Holm 8 Fleksicurity nr. 14 2010 Fleksicurity nr. 14 2010 9 fakta Læs mere: www.hertha.dk •H ertha rummer 20 udviklingshæmmede fordelt på to bofællesskaber og tre beskyttede lejligheder. Levefællesskabets øvrige beboere bor i private træhuse. •D er er 25 fuldtidspædagogstillinger i Hertha. •E n arbejdsdag begynder med morgensang kl. 8.45. Beboerne samles i Levefællesskabets sal. • L evefællesskabet er bygget op omkring den østrigske filosof Rudolf Steiners tanker. Biodynamiske tomater fra eget gartneri Lars Olesen fodrer grisene i Hertha pen. Hun giver et par venlige instrukser. Pausen er slut, og pizzaerne skal i ovnen. Biodynamisk landbrug Solen kaster et gyldent lys over kvierne uden for den røde staldbygning. Rimfrosten bider i græsset, og der er fredeligt og fladt, så langt øjet rækker. Træhuse med skæve vinkler popper op som padde hatte i minisamfundet Hertha. Pludselig stormer frilandsgrisene på små korte ben gennem sølet på den sumpede mark. De har fået øje på Lars Olesen, som bærer på to fyldte span de med valset havre. Det er noget grise kan lide. De puffer til hinanden med trynerne for at få først og gnasker og grynter lystigt. Med udsigt til egen grise-parcel og mudderhul så langt øjet rækker er det tydeligt, at dyrene stortrives. – De har det godt – det er der vist ingen tvivl om, siger Lars og smiler bredt. Han skærmer øjnene med den ene hånd – solen er skarp denne frostklare morgen. Lars er 46 år og er senhjerneskadet. Han bor i et bofællesskab i Galten og kommer dagligt med bus til nabobyen Herskind. – Før jeg kom her til Hertha, arbejdede jeg på et klematisgartneri – men det lukkede. Og så har jeg 10 Fleksicurity nr. 14 2010 været på et beskyttet værksted, hvor vi lavede kanalfiltre. Det var trivielt – det kan jeg godt sige dig. Virkelig trivielt. Det er meget bedre at være her. Janus, vores landmand, er rigtig godt selskab, og jeg kan også godt lide at tale med Bent og de andre i stalden. Vi fodrer dyrene, muger ud, strør halm, flytter kalve. Der er ikke to dage, der er ens. Flere arbejdspladser i fremtiden Hertha Levefællesskab har et ønske om at vokse til 150 beboere over de næste par år. Selvom vente listerne er lange for både udviklingshæmmede og „normalt hæmmede”, som Søren Hansen ynder at kalde sig selv og andre „normale”, er det vigtigt at sikre intimiteten og omsorgen. – Vi er klar til at bygge endnu et bofællesskab i nær fremtid, og vi arbejder målrettet på at skabe flere arbejdspladser. Og så skal vi heller ikke være større. Min biologiske datter, som også bor i Her tha, er guldsmed, og hun har et ønske om at lave et smykkeværksted for udviklingshæmmede. Vi vil også gerne byde ind med sund økologisk mad til skoler og integrerede institutioner som en del af den nye lovgivning. Der er mange muligheder, og vi realiserer dem stille og roligt. Fleksicurity nr. 14 2010 11 Nu har Bilka og dermed Dansk Supermarked fået et prestigefyldt bevis på, at virksomheden gør noget helt særligt for at skabe beskæf tigelse til udsatte grupper. Bilka i Danmarks største indkøbscenter, Fields på Amager, fik nemlig årets netværkspris for blandt andet at ansætte indvandrere og psykisk udviklings hæmmede og for at gøre en stor indsats, når de ansatte rammes af sygdom. K Tekst: Jeanett Dian Amonsen under er der masser af, hylderne bugner og de store prisskilte hænger i lof terne. Alt er med andre ord fuldstændig som det plejer i Bilka i Fields på Amager. Og så alligevel ikke. Netop denne Bilka har for nylig modtaget den fornemme netværkspris for sin indsats på det sociale område og dermed sit bidrag til det rummelige arbejdsmarked. – At vinde netværksprisen er et kæmpeskul derklap til os alle sammen. For at være helt ærlig havde jeg ikke hørt om prisen, før jeg for et års tiden siden blev gjort opmærksom på den, så det er overraskende for os at få en pris for noget, vi egentlig bare har gjort helt automatisk, siden vi åbnede i 2004. Vi er selvfølgelig meget, meget stolte alle sammen, fortæller varehuschef, Steen Johansson. Vi er selvfølgelig meget, meget stolte alle sammen. Bilka i Fields har 430 ansatte. Ud af disse har de 176 en anden oprindelse end dansk - det svarer til 40 %. Det er en ansættelsespolitik, der er yderst rummelig, for mange danskere med anden etnisk baggrund end dansk, har normalt svært ved at få beskæftigelse. For at få de mange nationaliteter til at fungere optimalt sammen, er der uddannet en række 12 Fleksicurity nr. 14 2010 mentorer i virksomheden, som kan hjælpe den enkelte på vej. – Da vi åbnede butikken, havde jeg hørt, at Ørestaden – hvor vi jo ligger – skulle være en spejling af København på godt og ondt. Og når man oven i købet ligger i et center som Fields, der har sloganet „Come Together”, syntes jeg det var oplagt at sikre mangfoldig hed blandt medarbejderne også, siger Steen Johansson, der for længst er holdt op med at se barrierer i forhold til medarbejdernes nationalitet og religion. Også på et andet område udmærker Bilka i Fields sig: I flaskesorteringen er der ansat mange psykisk udviklingshæmmede – til stor glæde for både de ansatte selv og virksom heden som helhed. – Vi tager et samfundsansvar og samtidig bruger vi de ressourcer, den enkelte har – for eksempel i flaskesorteringen, fortæller Steen Johansson. – Hvis vi har „almindelige” ansatte løber de hurtigt sur i det meget rutineprægede arbej de, mens de psykisk handicappede har det rigtig godt med det rutineprægede i eksem pelvis flaskesortering, fortæller HR-konsulent i Dansk Supermarked, Annette Vittrup. For os handler det ikke kun om penge. Men tjener I penge på at have netop den type ansatte ? – Det er klart, at vi har fokus på, at vores forretning skal løbe rundt, men for os hand ler det ikke kun om penge, men også om at arbejdet passer til personen – så ordnin gen er både til gavn for os og den ansatte. De psykisk udviklingshæmmede skaber en arbejdsglæde, der smitter af på alle andre – og vi betaler det samme for at få løst op gaven med eksempelvis at sortere flasker – pengene går bare til flere ansatte, der så er i fleks- eller skånejob, siger Annette Vittrup. Også i forhold til sygefravær har Bilka i Fields ydet en særlig indsats. Hvis medarbejderne har været „klatsyge”, tager lederen, med arbejderen og eventuelt en tillidsrepræsen tant en snak med fokus på arbejdets art og arbejdsmiljøet. Det har ført til, at sygefravæ ret er faldet med næsten 30 % på blot et år. Bilka i Fields gør ikke bare en stor indsats for at integrere udsatte grupper i varehuset, men udmærker sig også ved at være fore gangsvirksomhed for en række projekter. De indbefatter blandt andet danskundervisning og et projekt med det formål at integrere sindslidende også i slagterafdelingen. Det var Bilka i Fields, der løb med årets net værkspris, men Dansk Supermarked har også på landsplan sociale initiativer: – Som koncern er vi i Dansk Supermarked utroligt stolte af netværksprisen og vi er i fuld gang i 12 andre varehuse, hvor vi har lignende initiativer, fortæller Annette Vittrup. De fik også… Plejecenter Svanedammen på Fyn fik årets netværks pris til virksomheder med under 100 ansatte. Byggefirmaet Logik & Co. fra København fik årets særpris. Plejecenter Svanedammen i Nyborg fik netværksprisen for et Logik og Co fik årets særpris på grund af en moderne og helheds fremsynet arbejde med social ansvarlighed. Plejecenteret gør en stor indsats for at beboere og medarbejdere trives. Plejecenteret giver eksempelvis udsatte unge chancen for at komme i gang igen ved at tilbyde afklaringsforløb, hvor den unge prøver området af. For at hjælpe de udsatte unge i gang har centeret selv uddannet syv mentorer. – Måske har den unge brug for hjælp til bare det at passe et arbejde, og i vores afklaringsforløb hjælper vi alle den enkelte unge så godt, som vi kan, fortæller fungerende leder Lene Johansen. Et andet bevis på Plejecenter Svanedammens nytænkende tilgang er, at man tilbyder udsatte unge at blive besøgsvenner for bebo erne på hjemmet. Ifølge dommerkomiteen har plejecenteret ligeledes gjort en stor indsats for at forebygge problemer i arbejdsmiljøet. Dette er blandt andet sket med en åben debat om APV (arbejdspladsvurdering). Denne indsats har blandt andet resulteret i, at sygefraværet på blot to år er gået fra at være det højeste i Nyborg Kommmune inden for dette område til at være det laveste. – Det er en meget stor ære for os at få prisen. Og det beviser, at vores sociale arbejde gør en forskel og er værd at satse på, siger Lene Johansen. orienteret indsats i arbejdet med social ansvarlighed. Ifølge dom merkomitéen gennemsyrer det sociale engagement hele virksom heden, som en grundholdning. Logik og Co. ansætter alle typer af medarbejdere – det kan være ansatte med indvandrerbaggrund, med nedsat arbejdsevne, med plettet straffeattest og meget mere. Det betyder også, at racisme og kønsdiskriminering er bortvisnings grund i virksomheden. I forhold til at integrere unge på arbejdsmarkedet er Logik & Co’s indsats ligeledes helt særlig. Den er nemlig den virksomhed i byggebranchen, der tager flest lærlinge ind. Ud over selv at tage et stort antal lærlinge ind, søger Logik & Co desuden at skabe kontakter for andre unge via samarbejdspartnere i virksomhedens eget netværk. Herudover samarbejder den med en lang række instanser om både længere uddannelsesforløb og kortere afklaringsforløb for de unge. Ifølge dommerne er det i det hele taget tydeligt, at Logik & Co er sig sit sociale ansvar meget bevidst, både ved at prioritere tilbud på opgaver, som tilgodeser socialt engagement, men også ved at yde støtte til lokalt forankrede projekter med et socialt sigte. fakta Bilkas rummelighed Netværksprisen Erhvervslivets Ridderkors – netværksprisen – er et hæderstegn til virksomheder, der gør en særlig social indsats. Ved uddelingen præmieres de virksomheder, personer og projekter, som har gjort noget ekstraordinært på det sociale område. Der uddeles tre priser – en for virksomheder med under 100 ansatte, en for virksomheder med over 100 ansatte, og herudover uddeles der en særpris. Det er „Virksomhedsforum for Socialt Ansvar”, som står bag prisen. Forummet består af 15 danske erhvervsledere, der tilsammen be skæftiger over 100.000 ansatte. Netværksprisen er en fornem bronzeskulptur, udført af kunstneren Paul Erland. Netværksprisen 2010 blev overrakt af H.K.H. Prins Joachim. Fleksicurity nr. 14 2010 13 Nutidens tempo er skyld i stress S Der er mange lighedspunkter mellem stress og depression. Professor Poul Videbech, Center for Psykiatrisk Forskning, Århus Universitetshospital Tekst og foto: Claus Ormslev tress bliver en mere og mere almin delig lidelse i følgeskab med begrebet „ud brændthed.” Diagnoserne kan få meget al vorlige konsekvenser for den ramte. Ofte fører stress til koncentrations- og hukom melsesproblemer, måske ligefrem angst og depression. Hvem kender ikke en kollega eller en be kendt, der er „gået ned med stress”, som det oftest hedder. På den måde er stress blevet et invalide rende samfundsproblem. Og mange af de ramte har naturligt nok meget svært ved at forstå, at man fra at være et erhvervs aktivt menneske kan gå til at blive udbrændt, plaget af stress, måske handlingslammet og ikke længere kunne magte, hvad man kunne tidligere. Store krav og mindre rum Professor Poul Videbech er leder af Center for Psykiatrisk Forskning, som er en del af Århus Universitetshospital, Århus Sygehus i Risskov. Poul Videbech er en af de mest an erkendte danske forskere inden for depres sioner, stress og behandling af diagnoserne – Jeg kan ikke give et entydigt svar på, hvor for antallet af stressramte er stigende. Men jeg kan konstatere, at arbejdsmarkedet er blevet mindre rummeligt. Der stilles større krav til den enkelte, og den enkelte svarer igen med at stille større krav til sig selv. – Nogle kan holde til stress i en kortereva rende periode. Men vi har forskellige tærskler for, hvad vi kan tåle. Men vi skal ikke glem me, at i nogle sammenhænge kan stress også give et „kick,” der lige pumper lidt adre nalin rundt i kroppen og sætter tempoet op. Arbejdsmarkedet er blevet mindre rummeligt. Stress vækker immunforsvaret – Men varer stressen ved i længere tid, er risikoen for at hjernen ikke kan følge med til stede. Stress sætter nemlig gang i hjernens immunsystem og sender en række stoffer ud i kroppen. Men der er en grænse for, hvor længe tilstanden kan stå på uden at skade, fortæller Poul Videbech. Hans forskning viser store forskelle på, hvad det enkelte menneske kan klare af psykisk belastning. – Man må selv finde sin grænse for, hvor meget man kan tåle. Kan man finde en balance, kan stress også have en positiv effekt, siger Poul Videbech. – Det er også muligt at lære at klare sig uden om stressede situationer. For eksempel ved at planlægge og bruge en kalender – og hol de sig til den! Eller indrette sin hverdag, så man har en nogenlunde ensartet døgnrytme. Stress ligner depression Poul Videbech forklarer, at der er mange lig hedspunkter mellem stress og depression. Men lighedspunkterne hører op, når man bliver ved med at være deprimeret. At komme videre oven på en stressdiagnose kan tackles på flere forskellige måder. Men der er ikke nogen mirakelkur: – Nogle har brug for at tale med en fortrolig om det. Andre har brug for professionel te rapi. Men symptomerne skal tages alvorligt. – Omvendt kan man ikke gå igennem livet uden stress. Man må så tage ved lære af den. Hvis man forestiller sig en tilværelse uden stress, ville der jo være en masse ting, man ville gå glip af. Fleksjob er genialt Bliv klogere af din stress Poul Videbech mener, at mange mennesker med stress vil kunne fungere godt i fleksjob. Det handler om at have et overskueligt antal opgaver og et veltilrettelagt liv med plads til både arbejde og privatliv. – Et fleksjob behøver jo ikke nødvendigvis at være for resten af livet. Jeg har for eksem pel kolleger, der er vendt tilbage det almin delige arbejdsmarked efter at have været i fleksjob i en periode. Der kan for eksempel være personlige forhold, der har berettiget et fleksjob – og vedkommende er så kom met videre. Fleksjob er en genial opfindelse! Modelfoto 14 Fleksicurity nr. 14 2010 Fleksicurity nr. 14 2010 15 Ødelagt af stress Et liv med alt for meget arbejde og alt for høje krav til sig selv sendte Connie Emdal til tælling som 46-årig. I dag er hun 56 år og kæmper stadig med eftervirkningerne af langvarig stress. J Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Kock eg var ude af stand til at mærke mig selv, fortæller Connie Emdal. Når hun stod op om morgenen, havde hun frygtelige mavesmerter og følte sig alkoholpåvirket uden at have rørt en dråbe spiritus. – Jeg var svimmel og bange for at besvime. Det var farligt for mig at køre bil. Jeg var fuldstændig ved siden af mig selv – som om min krop var en tom skal. Det var meget ubehageligt – og set i bakspej let – undrer det mig, at jeg ikke stoppede op. At jeg ikke sagde „Jeg vil ikke finde mig i at have det sådan – der er noget, der er rivende galt”. Men det gjorde jeg ikke. Jeg blev bare ved med at arbejde og overhøre faresignalerne. Omsorg for andre Gennem en årrække har Connie Emdal arbejdet med voldelige udviklingshæmmede og været handi caphjælper for en stærkt svækket sklerosepatient. – Det har ikke været godt for lige netop mig at have sådan en type arbejde. Jeg har svært ved at sætte grænser, og det blev bare alt for voldsomt for mig at være på en afdeling med meget voldelige bebo ere. En kollega fik revet store totter hår af, og jeg husker flere episoder, hvor vi ansatte var bange. Jeg har ikke følt mig robust nok til jobbet og heller ikke til at passe den skleroseramte kvinde, som led så meget. Men der var noget der trak i mig. Jeg ville frygtelig gerne hjælpe og stå til rådighed for andre. Præcis som i min barndom, hvor jeg hjalp mine for ældre og stod for alt der hed madlavning, rengøring og tøjvask, fra jeg var 12 år gammel. Spirende kreativitet Connie Emdal er født med en kreativ åre. Som barn var hun dygtig til at tegne, og senere begyndte hun at fotografere og strikke efter eget design. En dag fik hun mulighed for at købe en garnforretning. – Jeg ville gerne bruge den kreative side af mig selv. Jeg strikkede designmodeller, lavede opskrifter og var rigtig glad for arbejdet i butikken. Interessen for at strikke dalede i 90’erne, og det mærkede Connie Emdal på pengepungen. På et tidspunkt ansatte hun en kompagnon til at stå i butikken, så hun selv kunne tage et ekstra job. Jeg ville frygte lig gerne hjælpe og stå til rådig hed for andre. Præcis som i min barndom Arbejdede i døgndrift – Jeg gjorde rent om natten på banegården i Skan derborg og på en skole – og senere fik jeg arbejde i pakkeriet på Jyllands Posten. Jeg lavede stadig designmodeller og styrede regnskabet i butikken. I mellemtiden fik jeg to små børn, og det hang slet Connie Emdal 16 Fleksicurity nr. 14 2010 Fleksicurity nr. 14 2010 17 Jeg sov stort set ikke i de år – og i dag kan jeg se, at det var helt galt. ikke sammen med min mands fuldtidsarbejde som Falckredder med skiftende vagter. Jeg sov stort set ikke i de år – og i dag kan jeg se, at det var helt galt. Connie Emdal måtte vinke farvel til garnbutikken og kæmpede efterfølgende med en gæld på 100.000 kroner. – Jeg er et meget moralsk menneske, så det var forfærdeligt for mig at skylde penge. Det betød så bare, at jeg måtte arbejde endnu mere for at rette op på skaden. Grafisk uddannelse og job Arbejdet på Jyllands-Posten interesserede Con nie Emdal. Faktisk blev hun så interesseret i hele teknikken bag avisproduktion, at hun valgte at uddanne sig til litograf med montage som spe ciale. Først et basisår på EFG Grafisk i Århus og de næste tre år stod Connie i lære på et bogtryk keri i Århus. Her blev hun ansat, da hun stod med svendebrevet i hånden. – Jeg var rigtig glad for arbejdet og syntes på mange måder, at jeg havde fundet den helt rigtige me tier. Mine karakterer var gode, og jeg fik en flot udtalelse. Men jeg har uden tvivl været syg på det tidspunkt. Mine stress-symptomer var der jo stadig. Jeg fik ofte voldsom hjertebanken og var bange for at falde om. Utilregnelig chef – Desværre var min chef meget kolerisk og util regnelig. Pludselig kunne han svine en ansat til og puffe til vedkommende. Og han var ekspert i at finde fejl. Jeg turde for eksempel heller ikke at sige „nej”, hvis han bad mig om overarbejde – også selvom jeg havde små børn derhjemme. Min egen far var meget dominerende, og det har altid været kæft, trit og retning i mit barndomshjem. Så jeg har en latent angst for den type mænd og oplevede også, at jeg blev permanent bange for at blive overfuset af min chef. Jeg begyndte at dobbelttjekke mit arbejde af frygt for at lave en fejl. I et raserianfald råbte han mig en dag ind i hovedet: Du er ikke dine penge værd! Jeg var fuldstændig lammet – og chokeret. Og så kom tanken: Måske har han ret. Måske er jeg ikke noget værd? Kronisk udbrændt De ansatte i trykkeriet fik gennem fagforeningen hjælp fra en arbejdspsykolog. Og Connie Emdal mærkede tydeligt, at hun rent helbredsmæssigt ikke kunne fortsætte på trykkeriet. Gennem kommunen fik hun mulighed for at uddanne sig til fagfotograf. – Jeg var syg – det er der ingen tvivl om. Og selvom jeg klarede mig rigtig godt på skolen og fik meget ros – så var jeg kronisk træt og magtede ikke no get socialt liv ud over skolen og min familie. Der var noget, der var gået i stykker inden i mig. Fuldstæn dig. Jeg kunne pludselig ikke huske de mest basale ting, og mit blodtryk var for højt. Jeg var brændt ud. Kommunen sendte Connie Emdal på et kursus, som skulle hjælpe hende tilbage til arbejdsmarke det. Kursisterne skulle blandt andet lære at rejse sig op i en forsamling og lære at „sælge” sig selv til en arbejdsgiver. – Her blev jeg klar over, hvor galt det var fat med mig. Jeg kunne ikke stå og fortælle, at jeg var god til noget. Jeg følte mig fuldstændig tværet ud. Jeg var bare frygteligt ulykkelig og kunne ikke holde styr på mine tanker. Dråben, der fik bægeret til at flyde over Connie Emdals forældre var på det tidspunkt så gamle, at deres virksomhed skulle afvikles. Connie hjalp, som hun altid har gjort, også selvom hun var ved at kollapse. – Det var fuldstændig uoverskueligt at pakke en kæmpe virksomhed ned og derefter deres private bolig. Under nedpakningen fandt min mor ud af, at hun ville skilles fra min far, og de flyttede i hver de res bolig. Jeg måtte mægle mellem dem, som jeg også har gjort som barn, og min far endte med at gå helt ned med flaget. Det blev mig, der forsøgte at hjælpe ham. Og det viste sig, at han var meget alvorlig syg. Her sprang filmen. Connie Emdals res sourcer var brugt op. Hun var selv syg og havde gen nem mange år negligeret sine egne behov. Kroppen og psyken kunne ikke mere. – En dag forlod jeg mit hus. Min mand og mine to børn var ikke hjemme. Det var som om, jeg var i trance. Det hele var meget uvirkeligt. Men en ting var klar for mig – jeg skulle have hjælp. Nu! Jeg hoppede på et tog og en bus, som fortsatte ud til Psykiatrisk Hospital i Risskov. Jeg henvendte mig på ambulatoriet og blev efterfølgende indlagt. Og det er jeg dybt taknemlig for. Jeg fik rigtig god hjælp gennem halvanden måned. Og ro. Ikke mindst ro, som jeg havde voldsomt brug for. Tilbage på arbejdsmarkedet I dag er Connie Emdal tilbage på arbejdsmarkedet. Denne gang i et fleksjob som serviceassistent. – Mit liv har ændret sig meget, og jeg skal hele ti den passe på med hensyn til stress og for mange opgaver. Det ligger lige under overfladen og lurer. Jeg er glad for at være ude blandt andre mennesker og glad for at møde andre stressramte, som ved hvad det handler om. Var jeg ikke blevet ansat i et fleksjob, så var jeg aldrig vendt tilbage til arbejds markedet – det tror jeg simpelthen ikke. Grafik af Connie Emdal Jeg skal hele tiden passe på med hensyn til stress og for mange opgaver. Det ligger lige under overfladen og lurer. 18 Fleksicurity nr. 14 2010 Fleksicurity nr. 14 2010 19 ordblind Rose Poultry hjælper sine ordblinde ansatte Slagteriet Rose Poultry i Vinderup giver it-hjælp til sine læsesvage medarbejdere OG danskundervisning til samtlige ansatte. Tekst: Mikael Hasle Foto: Mikael Hasle og Rose Poultry F Målgruppen holdt sig væk fra screeningen. 20 Fleksicurity nr. 14 2010 jerkræslagteriet Rose Poultry i V inderup går foran i et forsøg på at hjælpe med arbejdere med læse- og stavevanskelighe der. Virksomheden har netop investeret i et it-hjælpeprogram fra Huset Venture til en række medarbejdere, der nu skal uddannes i at bruge det. Når man arbejder på et fjerkræslagteri skal man gennemgå et hygiejnekursus – og når man arbejder på en moderne virksomhed, er der meget skriftlig information og kommu nikation, man skal sætte sig ind i hver dag. På Rose Poultry i Vinderup voldte alt dette besvær for de nydanske ansatte, og virksom hedens uddannelsesudvalg satte derfor gang i danskundervisning under FVU-ordningen (Forberedende voksenundervisning). Ifølge Rose Poultrys personalechef, Bente Jæger, havde gruppen stort udbytte af undervisnin gen og blev meget bedre rustet til at følge med på virksomhedens infoskærme og i nyhedsbrevet ’Ugens Pip’. Højtlæsning En bemærkning fra en af nydanskerne fik dog Bente Jæger til at indse, at det ikke var gjort med blot at undervise denne gruppe i dansk: Han fortalte nemlig, at han hver uge sad og læste ’Ugens Pip’ op for nogle af sine danske kolleger, som ikke selv kunne læse. Derfor iværksatte Rose Poultry – i samarbejde med ressourcenetværket Net Bente Jæger, personalechef Fleksicurity nr. 14 2010 21 ordblind værkslokomotivet – en frivillig screening af alle ansatte for derigennem at danne sig et indtryk af, i hvor høj grad læse- og stavepro blemer var udbredt i virksomheden. Ambassadører Man screenede 400 ansatte, men der var et problem: Målgruppen holdt sig væk fra screeningen. Virksomheden besluttede der for at gennemføre FVU-projektet for de an satte, som den frivillige screening havde fundet – for derefter at lade dem være en slags ’ambassadører’ over for kollegerne. Gennem hele denne proces har man efter hånden fået mange gennem FVU-forløbet. Men man har også opdaget en stor gruppe ansatte, som intet eller næsten intet får ud af undervisningen: de ansatte med svære læse-/staveproblemer, som skønsmæs sigt udgør 10 procent af de omkring 800 ansatte. Center for Livsnavigation For at nå også denne gruppe tog Rose Poultry – på foranledning af Netværkslokomotivet kontakt med Center for Livsnavigation for at høre om deres tilbud til voksne med læse- og staveproblemer, og efter en demonstration af centerets løsninger besluttede Rose Poultry at iværksætte et pilotprojekt. Der udvælges tre til fire små hold, som - i arbejdstiden og på virksomheden - skal have undervisning i at bruge det kompenserende it-program Cd- Ord. I følge Center for Livsnavigations leder, Skipper Hagde, skal pilotprojektet blandt andet vise, hvor hurtigt introduktionen af Cd-Ord kan gennemføres. Når pilotprojektet er gennemført skal en efterfølgende evalu ering vise vejen for Rose Poultrys fortsatte arbejde med læse- og stavehandicappede . It-baseret undervisning Sideløbende med Center for Livsnavigations projekt afvikler ressourcecenteret Flexika et andet pilotprojekt. Rose Poultry har stillet fem frivillige ansatte med svære læse- og stavevanskeligheder til rådighed for udarbej delsen af decideret it-baseret undervisning. Tanken er, at målgruppen på denne måde skal kunne gennemføre en modulopbygget undervisning i deres eget tempo og efter deres eget personlige behov, og at de også kan blive afklaret i forhold til deres konkrete jobfunktioner. Win/win-situation Ifølge personalechef Bente Jæger bliver udbyttet af udviklingsprojekterne en win/ win-situation. Virksomheden hæver videns niveauet blandt medarbejderne og mindsker fejlprocenten, medarbejderne får øgede kom petencer – både i arbejdet og privat – og de føler sig i langt højere grad som en del af et fællesskab. Projektet kan derfor være med til at nedbryde både faglige og sociale barrierer. Medarbejderne får øgede kompetencer – både i arbejdet og privat – og de føler sig i langt højere grad som en del af et fællesskab. 22 Fleksicurity nr. 14 2010 Fleksicurity nr. 14 2010 23 ordblind Om aftenen sidder jeg og skriver historier Jeg er begyndt at gå til dansk på VUC inde i Holstebro. M Et sprogkursus og et computerprogram åbnede en ny verden for Michael Pedersen. Tekst og foto: Mikael Hasle ichael Pedersen er ufag lært produktionsmedarbejder på Rose Poultry. Han har store problemer med at læse og skrive, og han er dermed i målgruppen for den sprog-screening, som virksomheden har gennemført. Jobbet kræver, at man kan læse På Rose Poultry arbejder Michael Pedersen med at marinere kyllingestykker – og for at gøre det, er det en stor fordel at kunne læse. – Jeg arbejder ud fra recepter, som skal overholdes nøje – og når der kommer en ny, er jeg lidt på den, hvis der ikke lige er en kollega, som kan fortælle mig, hvad der står, fortæller Michael. Michael Pedersen Jeg vidste godt, at jeg er ordblind – Jeg vidste godt, at jeg er ordblind. Det blev opdaget allerede, da jeg gik i folkeskolen. Derfor kom jeg på en efterskole for ordblinde, men jeg fik aldrig rigtigt fat i det med at læse og skrive, fortæller Michael til Fleksicurity. Derfor har Michael i hele sit voksenliv arbejdet som ufaglært, og før han kom til Rose Poultry for fire år siden, arbejdede han som træindustriarbejder, iso 24 Fleksicurity nr. 14 2010 latør og medhjælper på en slamsuger – alt sammen job som ikke kræver læse- eller stavekundskaber. Meldte sig frivilligt – Da jeg så hørte om det nye projekt for medarbej dere med læseproblemer, meldte jeg mig frivilligt. Og så begyndte jeg på kurset som en af de første, siger Michael Pedersen. På læsetræningskurset, som fandt sted i arbejds tiden, fik alle deltagere udleveret hjælpeprogram met CD-Ord – og så begyndte der at ske noget for Michael: – Det program er bare kanon, jeg bruger det sim pelthen hver dag, siger han. I løbet af de tre-fire måneder på læsetræningskurset fik deltagerne en grundig indføring i at bruge CDOrd – de lærte altså ikke at læse, men at bruge det digitale hjælpemiddel. Blod på tanden For Michael Pedersen åbnede der sig en ny verden – og han fik virkelig blod på tanden. – Jeg fandt ud af, at jeg kan meget mere, end jeg troede, så jeg er begyndt at gå til dansk på VUC inde i Holstebro, fortæller han. – Nu er det meget lettere at følge med, og vi får for eksempel præsenteret nogle billedforløb, som vi skal sætte sammen til en historie. Så nu sidder jeg hver aften derhjemme og skriver historier, slutter Michael og vender tilbage til marineringen. Jo flere succeshistorier, jo flere får vi fat i G For fællestillidsrepræsentanten på Rose Poultry, Gerda Jensen, er det vigtigt, at få fat i alle ansatte med læse-/staveproblemer. Tekst og foto: Mikael Hasle erda Jensen har været fæl lestillidsrepræsentant for de ufaglærte på Rose Poultry siden 1992 – og som medlem af virksomhe dens uddannelsesudvalg var hun med til at vedtage det store projekt med læse-/staveundervisning og hjælpemidler til virksomhedens ansatte. Nye maskiner viste behovet – I den tid jeg har været her på virksomheden, har vi fået mere og mere ny teknik og nye maskiner, og der viste sig problemer for mange af kollegerne med at læse manualer og sætte sig ind i det nye. Nogle af dem stod frem og fortalte om det, og det var med til at sætte gang i vores projekt, fortæller Gerda Jensen til Fleksicurity. Uddannelsesudvalget arbejdede også med en problematik om, at alle skal tale dansk på arbejds pladsen – hvilket kan være svært at gennemføre, når der er mere end 30 nationaliteter ansat. Især pigerne var tilbageholdende. – Det var langtfra alle, der var klar til at stå frem og melde sig til læse-/stavetræning, og især pigerne var tilbageholdende, siger Gerda, – og vi har sta dig ikke fået fat i alle. Men vi kan rykke nogen, når andre står frem – og jo flere succeshistorier, der bliver fortalt, jo flere får vi fat i. Det første hold var frivillige, og deres succes var helt sikkert med til at lokke andre ud af busken. Fagforeningen hjalp For Gerda Jensen var det vigtigt, at de ansattes fagforening, 3F, også var medvirkende i projektet: – 3F hjalp Rose Poultry med refusionsbestemmel serne i lovgivningen om voksenuddannelse, fortæl ler hun og fortsætter, og vi fik også fagforeningens uddannelseskonsulent til at holde et møde med personalet, hvor han fortalte om det nye projekt. Gerda fortæller også, at hendes aktive medvirken var med til at udvikle hende som menneske: – Jeg fik godt nok arbejdet grundigt med mine overtalel sesevner, siger hun. Uddannelse i arbejdstiden Uddannelsesudvalget har skruet læse-/stavetrænin gen sådan sammen, at den foregår i arbejdstiden – med fuld løn for deltagerne. Gerda Jensen fortæller: – Kurserne kører under FVU-ordningen (Forbere dende voksenundervisning), og det betyder, at Rose Poultry får tilskud til lønnen for deltagerne. Derfor er udgiften for virksomheden noget mindre, og løn nen er også med til at motivere de ansatte til at melde sig til de to gange tre timer om ugen, som kurserne kører. Gerda Jensen Deres succes var helt sikkert med til at lokke andre ud af busken. Fleksicurity nr. 14 2010 25 ordblind Sådan hjælper du medarbejdere med læse-/skriveproblemer Bedre nærvær i kampen mod sygefraværet Næsten en million voksne danskere har svært ved at læse og skrive. Ofte ved arbejdsgiverne ikke, hvilke medarbejdere det drejer sig om, og mange medarbejdere gemmer deres problemer af vejen. Fire esbjergensiske rengøringsfirmaer begyndte i august på en lederuddannelse, som skal hjælpe dem til at få sygefraværet ned gennem fokus på nærvær i dagligdagen. Lederne mener selv, at kurset har haft stor værdi for dem. S tadig flere ufaglærte job forlader landet, og derfor er det vigtigt, at medar bejderne i danske virksomheder bliver op dateret med ny viden. CABI – Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats – har lavet en tema side, som hjælper virksomheder til at sætte fokus på kompetenceudvikling for alle – også medarbejdere med læse/skriveproblemer, sprogproblemer eller andet. Her gode råd: • Undersøg, hvem der har problemer. Gen nem individuel kompetence vurdering bli ver den enkelte medarbejders kvaliteter og behov afdækket. Se mere på www.ug.dk. • Skab åbenhed og tillid om f.eks. læse-/ skrivevanskeligheder på arbejdspladsen. • Fortæl de gode historier om medarbej dere, som har fået hul på deres læse-/ skriveproblemer ved at deltage i et kur sus. Gode historier kan også bruges om andre problemer. 26 Fleksicurity nr. 14 2010 B Tekst: Jakob Rom Johansen, kommnikationsmedarbejder, CABI • Brug sidemandsoplæring. Lad en erfaren medarbejder om at lære nye op. • Brug it-hjælpemidler. Der findes f.eks. com puterprogrammer, som kan læse tekster op. Se meget mere på www.adgangforalle. dk, www.ordblindeforeningen.dk eller www. ordbasen.dk • Skær ned på teksten og gør virksomhe dens information tilgængelig på anden vis. Brug billeder, video og lyd. • Voksne over 18 år med læse-/skrive problemer kan deltage i Forberedende Voksenundervisning (FVU). Det er gratis. Se mere på www.ug.dk. • Voksne over 18 år kan også deltage i Almen Voksenuddannelse (AVU) Se meget mere på www.cabiweb.dk/ kompetenceudviklingforalle. LINKS: www.konceptomsygefravaer.at.dk www.cabiweb.dk/sygefravær Tekst: Jakob Rom Johansen, kommnikationsmedarbejder, CABI edre kommunikation, værktøjer til at tage den svære samtale og fokus på nær vær i hverdagen. Det er ingredienserne på et sygefraværskursus, som netop nu kører for ledere i fire esbjergensiske rengørings virksomheder. Dorit Kristiansen er en af otte rengørings ledere fra Esbjergs Kommunale Rengøring, som har været på kursus, og hun er ikke i tvivl om, at kurset har været godt givet ud for hendes arbejdsplads. – Det er rigtig godt, at vi er otte ledere, der har fået den samme undervisning. Det har givet os nogle rigtig gode metoder til at tage den svære samtale, som vi øver os i at bruge gennem rollespil. Det er rigtig godt for både leder og medarbejder, og det hjælper os til at få mere fokus på nærvær i dagligdagen, siger hun. Lederen er nøglen Rengøringsbranchen har et relativt højt syge fravær, og derfor er der god grund til at gøre noget ved det. Foruden den kommunale rengøring tog tre private rengøringsvirksom heder udfordringen op, og sendte ledere på seks måneders uddannelse, for lederen er ofte nøglen til et lavere sygefravær. Og Dorit Kristiansen ser det som en fordel, at der både er offentlige og private virksom heder repræsenteret. – Der er forskel på, hvordan vi gør tingene, og derfor er det godt, at vi kan udveksle er faringer. Vi er åbne og ærlige over for hinan den på holdet, og det betyder meget for, at vi kan få en god snak om, hvordan det kører på arbejdspladsen, siger Dorit Kristiansen. Jens Jørgen Bjerg, konsulent for Det Lokale Beskæftigelsesråd for Esbjerg og Fanø, er meget glad for kurset, og han oplever også, at kursisterne får meget ud af undervisningen. Tal åbent om sygefraværet – Vi ser en flok mennesker, som virkelig er gå et til det her med et stort engagement, og alle har virkelig flyttet sig, siger Jens Jørgen Bjerg. En del af kurset handler om, hvordan man kan sætte sygefraværsarbejdet i faste ram mer, og hvordan man som leder og medarbej der kan tale om sygefravær og sammen finde løsninger. Og netop det løsningsorienterede aspekt er en af hjørnestenene ved kurset. – Nogle har måske en tendens til hurtigt at skride til fyringer, når det kommer til sygdom, men kurset har hjulpet dem til at få øjnene op for, at det også koster noget, når man fyrer og skal lære nye medarbejdere op. Kursisterne får en helt anden kommunika tion om sygefravær, og vi har fået adskillige tilbagemeldinger om, at det virker i praksis, siger Jens Jørgen Bjerg. Esbjerg Kommune oplevede således i ok tober et dyk i sygefraværet på rengørings området, men det er svært at sige, om det alene skyldes kurset. Grundig efteruddannelse Uddannelsen er et kursuskoncept, som kan skræddersys til den enkelte virksomhed og er udviklet af Center for Aktiv Beskæftigelses Indsats (CABI) for Arbejdstilsynet. – Uddannelsen giver lederne en særdeles praksisnær og grundig efteruddannelse i, hvordan de håndterer sygefravær i deres dagligdag. De lærer, hvordan de i det daglige får fokus på nærvær, og tager hånd om det fravær, der altid vil være der, siger Camilla Høholt Smith, CABI’s temaleder for sygefra vær og underviser på uddannelsen. Kurset for de fire rengøringsvirksomheder fortsætter indtil januar. Herefter vil Det Lo kale Beskæftigelsesråd ifølge Jens Jørgen Bjerg undersøge, om kurset kan tilbydes andre faggrupper med forhøjet sygefravær. Fleksicurity nr. 14 2010 27 Hurtigt, håndholdt og effektivt Jammerbugt Kommune følger sine „ny-syge” borgere usædvanligt tæt. Sygemeldte hentes lynhurtigt ind til et kursusforløb, der dels giver dem et vigtigt netværk, og dels giver kommunen mulighed for at hjælpe den enkelte bedst muligt. D Tekst og fotos: Kjeld Søndergaard og Claus Ormslev Allerede efter højst fem ugers sygdom indkaldes de „ny-syge” til et introduktionsmøde. 28 Fleksicurity nr. 14 2010 et kan være slemt nok at blive bela stet med en sygdom. Endnu værre kan det blive, hvis forløbet bliver langvarigt. Langva rig sygdom kan gøre det væsentligt sværere for den enkelte at vende tilbage til arbejds markedet. Derfor holder Beskæftigelsesmi nisteriet et vågent øje med de sygemeldte. Og også kommunerne er klar over problemet. I Jammerbugt Kommune tager man meget hurtigt fat i de „ny-syge” for at undgå, at de bliver yderligere marginaliserede – en løs ningsmodel, der bedst kan beskrives som hurtig, håndholdt og effektiv. Modellen indebærer en lynhurtig opfølgning kort efter sygemeldingen, støtte og under visning undervejs uden pauser, kontakt til et netværk af professionelle og andre „medsyge” og med en høj grad af tilfredshed hos deltagerne. Tre ugers kursusforløb Allerede efter højst fem ugers sygdom ind kaldes de „ny-syge” til et introduktionsmøde i Jobbutikken i Brovst. Ugen efter starter borgeren på et tre-ugers kursusforløb – be stående af ti timers kursus om ugen. På kurset er der faste oplægsdage onsdag og torsdag, hvor den „ny-syge” får viden om blandt andet rettigheder og pligter i forhold til at få sygedagpenge. Deltagerne får også oplysninger om vedkommendes situation i a-kasse og fagforening, om jobsøgning, om stresshåndtering, og kommunens han dicapkonsulent fortæller om mulighederne for kommunal hjælp i forhold til varige funk tionsnedsættelser. Netværk Der er løbende indtag på kurserne, og hver tirsdag starter et nyt hold. Derfor er der hele tiden tre hold i gang. Hvert hold har deres egen holdleder, kursisterne kan henvende sig til, føre samtaler med og få hjælp hos til for eksempel arbejdet med ressourceprofilen. Holdene følger den samme undervisning og kommer i kontakt med hinanden, og netop det netværk som kurserne giver er måske det allervigtigste. Dels det professionelle netværk af undervisere, men lige så vigtigt er det netværk af ligestillede, som holdet giver mulighed for. Oplevelsen af ikke at være alene i verden er overordentligt vigtig i en kritisk livssituation. Oplevelsen af ikke at være alene i verden er overordentligt vigtig Ved afslutningen af dette forløb laver en med arbejder fra Jammerbugt Kommune en kort personbeskrivelse, som med sygemeldtes viden sendes til sagsbehandleren, som allerede mandag i ugen efter forløbet har sygemeldte til samtale omkring en umiddel bar fortsættelse af et aktivt forløb. Fleksicurity nr. 14 2010 29 Uformelt miljø Kommunen forventer stabilt fremmøde – men behandling og lægebesøg har første pri oritet. Deltagerne skal være aktive i forløbet. Kompetenceafklaringscenteret i kommunen er ikke nogen „myndighed”. Det vil sige, at der ikke føres journaler over deltagerne, og at de derfor ikke føler sig tynget af at være under kontrol. Det skaber til gengæld et ufor melt miljø, hvor der er ekspertise til stede, og hvor deltagerne kan udveksle erfaringer med hinanden. Både centerets daglige leder, Ruth Nielsen og holdleder Mette Skau kan fortælle om gode erfaringer og om, at færre „går tabt” undervejs. – Det kan godt være, at folk har svært ved at forstå, hvorfor de pludselig skal deltage i et forløb, når de nu engang er sygemeldte og muligvis snart skal tilbage til deres job efter endt sygdom, fortæller Ruth Nielsen. Men de fleste ender med at være glade for forløbet. Uden pauser Efter de første tre uger tager Jammerbugt Kommune allerede mandag i den fjerde uge fat i den enkelte og aftaler en fortsættelse i et forløb på op til 16 uger, hvor der er tre muligheder for indhold: Praktikværksted, Fremtidsværksted eller Sund by. Praktikværkstedet er som udgangspunkt en virksomhedspraktik. Men den kan også være praktik i kommunens eget praktiske værksted, hvor der er forskellige muligheder for afprøvning af praktiske færdigheder med både træ, metal, syning og montagearbejde. Fremtidsværkstedet er en lokal erfarings baseret version. Dette forløb består af mo tivationssamtaler, samtaler med psykolog, 30 Fleksicurity nr. 14 2010 forskellige oplæg og it-undervisning. Der er også mulighed for fysisk træning. Sund by-forløbet er decideret rettet mod kroppens funktion. Her kan man modtage kostvejledning, motionsprogrammer og mu ligheden for at blive hjulpet i gang. Der er tæt samarbejde med eksempelvis fysioterapeut og måske tilbud om decideret fysioterapi i dette forløb. Effektivt Selvom 16-ugers-forløbet principielt er på netop 16 uger, så kan man om nødvendigt genhenvises; men normalt vil den sygemeld te nu være så afklaret, at der sker en rask melding. Reelt er mange i løbet af perioden droppet ud netop med raskmelding og til bagevenden til jobbet som resultat. Hvis ikke det er tilfældet, så tager sags behandleren fat, og med baggrund i det hidtidige forløb og et stort kendskab til den sygemeldte indledes et såkaldt profilforløb, hvor der sker en vurdering af, om den syge meldte skal godkendes til fleksjob eller før tidspension. I Jammerbugt Kommune har man den holdning, at en udgang til kontant hjælp ikke er en option. 5+3+16 = win/win. 5 ugers sygdom, 3 ugers startforløb, 16 ugers kursus. Alt i alt står man som borger i Jammerbugt Kommune allerede 24 uger ef ter første sygedag med en viden og klarhed, som frem for alt borgeren må være glad for. Og som også er en gevinst for den kommu nale økonomi – altså en win/win-situation. Der er ikke lavet nogen decideret forskning på Jammerbugt-metoden, hvilket nok kun ne være interessant. Men på Kompetence afklaringscenteret har man løbende spurgt til deltagernes tilfredshed. Selvom d enne u ndersøgelse ikke metodisk og viden skabeligt kan betegnes som gyldig, så giver den dog et vigtigt fingerpeg om en tilfreds gruppe deltagere. I Jammerbugt Kommune står man som borger allerede 24 uger efter første sygedag med en viden og klarhed. Der er mange tal, både for h vert enkelt fagligt forløb, kommunikationen med kon taktpersonen og det generelle indtryk, men fælles er det, at meget få – oftest langt un der 10 % – sætter kryds ved „ikke tilfreds”. I mange tilfælde er der overhovedet ingen krydser i dette felt. – Aktivering i denne udformning må siges at være håndholdt på den positivt tryghedsska bende måde, intensivt og konsekvent – et forløb mange i denne branche kan lære af, siger Kjeld Søndergaard, som er udviklings chef i Kurser og Afklaring i Huset Venture. Fra Jammerbugt Kommunes side er man villige til at dele erfaringerne, men der er også – efter aftale med Jammerbugt Kom mune – mulighed for at henvende sig i Huset Venture, hvor man ligger inde med en mere omfattende viden om hele forløbet. Fleksicurity nr. 14 2010 31 fakta Mange nye abonnenter! Hver gang et nyt nummer af Fleksicurity sendes på gaden, oplever vi en strøm af nye abonnenter, som ønsker at benytte sig af dette gratis tilbud. Og i forbindelse med udsendelsen af det seneste nummer har vi oplevet en usædvanligt stor abonnenttilgang – primært af fleksjobbere. Derfor udkommer næste nummer af Fleksicurity i et oplag på 7.500, hvoraf cirka 6.000 udsendes til abonnenter, mens resten uddeles til a ndre interesserede i forbindelse med besøg og lignende. Hvem er abonnenterne så? Langt den største del, nemlig cirka 2.700, er medlemmer af landets kommunalbestyrelser og regionalråd, mens de kom munale beskæftigelsesafdelinger og jobcentre også tegner sig for en pæn del. En lille del af oplaget går til folkebiblioteker landet over. På det private erhvervsmarked tegner medlemmerne af det nationale og de regionale virksomhedsnetværk sig for størstedelen af abonnenterne, og de private virksomheder, der deltager som ’anden aktør’ i beskæftigel sesindsatsen er også godt repræsenteret. 78 3F-afdelinger i hele landet modtager Fleksicurity – og HK-afdelingerne er også begyndt at melde sig. Med disse grupper er omkring 90 procent af abonnenterne dækket. De resterende 10 procent tegnes af private og virksomheds-abonnenter. ga 1. år 07 ng 4 Nr. Ma rts 2008 2. årg årg ang 082. ang Juni20 Nr.5 82.årg 3 Nr.6Ok em Nov 1. 07 ni Nr. e– r all r fo ede ligh mu altid ga år ng – id alt 20 STOLTHED Nr.8Januar20093.årgang D RUMMELIGHE lige muligheder for alle – altid ET LIVSKVALIT lige muligheder for alle – altid INDSIGT Nr.9August20093.å tio na ge m rgang ulig heder for alle – altid Nr. 12 juni 2010 4. å i re ? job Virksomhedslederen:vissocialansvarlighedellerdrejnøglenom ? en ild essen m r de rede e fra deks n sp rtag e In orda Repo Social Hv le: navia: Nye sjæ di Det an ion: b Sc ha sentat Re Præ ﬂe Eksperten:stopklynkerietogkridtskoene Pensionisten:jegharaldrigværetbedreendnu–brugmigdog! Ild job ks ﬂe lse ingn syde læ alet ed en gh m rson n r de m pe tio ledi sa pe n fo 20 na at og at på ap atio r at ne er, rre : Stag ndic rm en lagt fæ fo r vise tre e m an In en pct. isteren taveha un dt pl et e, de jobc m r og n i in m t go blad els s: 11 -/s else r de Ko re s. ag øg ne hu lsesm læse us r væ ad e D ders nter se. rsøg j fo p s i År ftige Årh n ha på pl nn un sule el de ve t til tru en nn ku un ny æ en on da l, ge er ig lang Stav sig t at Tend Besk Sidste e i n lade ojek n nu mtid inge jobk n ud r ta at er ed et m i: Sa lig br t af ge t vise rts en ntur t ka i pr de e gt er på fo kø Ve de e an ist en r no ld r ny olog n et oc ha ho de job- us , at gern eller nv t træ nt de e pr he . en at ks H re lta e Tekn de r ve g Sta på er nt ve ess n Igen flere fleksjob va r to 0 .30 12 ... n Fra “tossefabrik” bere uden job til skoven n Rummelighed bør begynde i skolen ken oversætte n Nu kan Ordban r ikkemm lser, i ﬂe kan ente de els af de rate e af slig gå , de dr stat årsm t af dann af ti dspa Sa tale de tid ge ft, d be ra ledi ud nten me doku ocen ud ud arke et og ve sk ale r ev er jd de ve sam rhus 75 pr i job, otte sm bl un nnem be rson ge ar job til lv af at bejd På d Å få ke m pe lin al ik m t ge ve re at ig Se trods er ar or afde sk r på le er , ko være ge rmid b. . gø ab D på ke n , hv es g nu r tre els lin fo ksjo ione formr ha Sk ing et ik erik ar n .. en tig id iets r ed ﬂe tuat urre ne løsn kurs bc æf m er re t Fr n ”h e kt satio ist lle Si e jo besk sfor til jor ge andr in rtæ 00 va strugani . t ny ale rbejd s H in sm fo 12.3 au lægn Med ling. alt- , lse d” or iftet skab mun e A Cl rv er ” ge arke sten sk er kom tslig en. ister men tab. nd esfo nsen sk , fti er ha æ sm r næ ne D de sta mm min sam ns be els Je sk en ttelse Be rbejd va fra den e sa es t, at uktio sags æftig beke 0 m dsæ 06 fra A om .30 og bejd tigels nd od ere besk , Vi 12 nsne b. det en tal r og r 20 . nd ar skæf r erke st pr mm rste be re ing tio jo ler rre tu ks nd væ eget tø nk cem delse kr nk Be n ha et vi so stø tjylla De onju i de sy Om n fu et ﬂe ha vil r m se vet lang den Mid en ”K der ghed ord: de til de rne ha gi d: en for on kø s at ledi dre ler an dem lden r ge men e i dsat or efen Regi ling på ed an el ger er fa , de t – Ch ng i læ a in na d et str gi M ed en retti llet sker kede til. ni eg ek mar grun ta ne ar e m r be m g m er en et t på . ride lv om men jdsm m do blev de ng sk Se .300 arbe at ko et en kræv er arke lidni ket 12 l af ved r stå r det man sm ds eblik ne jd r de ært ha Fo nå be r i øj sv ange job. job, til ar elle det M r et et old ykke arke efte ﬁnde forh , ul sm at ret i om bejd se sygd ar af lv om Se r de Nr.10Dec n Strisserefårstr n Ægte ildsjæ n Unge l arbejd sløsetab espågu dannels lvet etilpæd agogiskk ingenLi geværd ok n Nyud n Foren Arbejdsmarkedsordførere: Reform på vej Rummelighed på skrump Gourmetmad og socialt arbejde Synes du også din nabo kunne få noget ud af at læse Fleksicurity? Så fortæl dem at det er ganske gratis at få bladet ind ad døren fire gange om året. – og så nemt er det: • Gå ind på www.fleksicurity.dk • Klik på menupunktet ’Gratis abonnement’ • Udfyld blanketten • Glæd dig til næste nummer! ember200 93.årgan g Udgiveradresseret maskinel magasinpost id-nr. 42600 er ll ne r 093.årgang Nr.7Januar20 Fr g proj ab ture besø linde gnsk På Ven ordb i og re uset er Nyt iH hold delse le Bog ket Styr N De ollen artyrr år Dropm på et ksjob nye fle ismen 5000 mp ego r Bekæ j Holge n og Ka jer Sk Mads g an rg 07 aj M r. 1 li lle ra lige r fo mulighede 1. lg va et så på og yds r er et kr ity tyde bare icur eget har end Flex l. M vsliv ere ert er m edde hver . I hv e mes ke er Valg fra rn stem dans erne t en hede bb de at som ft – og ksjo på virk ra t ﬂe og 10 valg skriger bejdsk ar lem arfald på en mel ig etsud2010 4. å står stad er r ig r ma tid jobb e gan nn sam 11 ﬂeks de 00Nr. er ti .0 12 mm projek e. ko g ty g et bejd lbor ri in kr riÅ sicu ag om itete temad Flek både , aktiv aren, ng jdsm gion gang , købi rla dsre e arbe sta sA Ring ig ed ho el rm Hov lger og rektø rum d sæ osv. det di in l bl ti om en us ob Årh r d, ånej ønde ke tesse i sk bm a iT Joek ng 20 Ju altid lige ga år ol rest ikø ark dder anm ensi tuge reD Chef entu sFes etV bage Århu Hus gtil cei desi eren år nf pe Ko vilk kæm rlige my åsæ Tom p bond Vaga g li e– r all r fo ede ligh u ge m 2 ang tober200 r 20 be Nr.