1. No category

Status på ledighedsydelse halvandet år efter fleksjobreformens ikrafttræden
Af Kim Madsen
Copyright © 2014 analyze!
Om analyze!
analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som har beskæftiget sig med analyser af
tendenser, indsatser og reformer på det danske arbejdsmarked siden 2012, blandt andet via ansættelse i
Cabi.
På hjemmesiden www.arbejdsmarkedsanalyser.dk publicerer analyze! opdaterede statistikker og analyser
vedrørende det danske arbejdsmarked.
Kontakt
analyze!
Skejby Vænge 257
8200 Aarhus N
Telefon: 53 54 27 84
E-mail: [email protected]
1. Indledning
1.1 Notatets fokus og formål
I dette notat sætter analyze! fokus på ledige på ledighedsydelse, og hvordan antallet af disse udvikler sig
over tid – især efter fleksjobreformens ikrafttræden 1. januar 2013.
Personer, der har fået tilkendt ret til fleksjob, har ret til ledighedsydelse, mens de er ledige og venter på et
fleksjob.
Et primært formål med notatet er at undersøge, om de, der får tilkendt ret til fleksjob, rent faktisk også får
et fleksjob. Eller om de ”parkeres” på ledighedsydelse.
1.2 Baggrund
Fleksjob
Et fleksjob er en særlig ansættelse, hvor der tages hensyn til, at medarbejderens arbejdsevne er begrænset.
Arbejdet tilrettelægges ud fra de konkrete behov for at blive skånet, som medarbejderen har. Det kan dreje
sig om arbejdstempo, behov for pauser, daglig nedsat arbejdstid og andet.
Retten til et fleksjob bevilges af kommunen.
Fleksjobreform, som trådte i kraft 1. januar 2013
1. januar 2013 trådte fleksjobreformen i kraft. En væsentlig ændring er, at de fleksjobansatte får løn fra
deres arbejdsgiver for den arbejdsindsats, de reelt yder. Og derudover et tilskud til lønnen fra kommunen.
Under den tidligere ordning betalte arbejdsgiveren den fulde løn til den fleksjobansatte og fik efterfølgende
refunderet halvdelen eller to-tredjedele af den fleksjobansattes løn fra kommunen. Et af målene med den
ændrede måde at betale løn på er at gøre det mere attraktivt for arbejdsgivere at oprette fleksjob på få
timer, de såkaldte mikro-fleksjob, hvor den ugentlige effektive arbejdstid er på mellem to og 10 timer.
Ledighedsydelse til fleksjob-visiterede
En person, som har fået bevilget ret til et fleksjob, har ret til offentlig forsørgelse i form af den såkaldte
ledighedsydelse, mens vedkommende er ledig og venter på at få et fleksjob.
Personens bopælskommune skal vurdere, om betingelser for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når
personen har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder.
Satserne for ledighedsydelse varierer efter den enkeltes situation. Den kan være enten 89, 80 eller 60
procent af højeste dagpengesats. Forklaringen af, hvilke satser der gælder hvornår, kan ses på
Beskæftigelsesministeriets hjemmeside (www.bm.dk).
Fra 1. januar 2013 har modtagere af ledighedsydelse modtaget en aktiv indsats blandt andet i form af
kontaktsamtaler hver tredje måned og ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Indsatsen indebærer også, at
den enkelte selv aktivt skal søge fleksjob og deltage i de tilbud, som kommunen giver.
side 1
www.arbejdsmarkedsanalyser.dk
2. Datagrundlag
Data til dette notat er trukket fra hjemmesiden www.jobindsats.dk, der drives af Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering.
På tidspunktet for udarbejdelse af dette notat foreligger der data frem til og med juni/juli 2014.
3. Opsummering
Ledighedsydelse er en offentlig forsørgelsesydelse, som personer, der er blevet tilkendt ret til et fleksjob,
kan få, mens de går ledige og venter på et fleksjob.
Faldende antal fuldtidspersoner på ledighedsydelse
Antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse har udvist en faldende tendens siden januar 2013, hvor
fleksjobreformen blev indført. I starten af 2013 var antallet af fuldtidspersoner lidt over 17.000, mens det i
midten af 2014 er på lidt under 15.000.
Flere kommer hurtigere i fleksjob
Dette fald er primært et udtryk for, at flere personer, der er tilkendt ret til et fleksjob, rent faktisk opnår et
sådan – og hurtigere. De ”parkeres” dermed ikke på ledighedsydelse. Reduktionen ses primært blandt
personer, som har været på ledighedsydelse i mindre end et år.
Resultatet af dette er, at der er sat en stopper for væksten i forløb på ledighedsydelse af en varighed på
mere end et år. Dette må ses som en positiv tendens, idet det typiske billede er, at jo længere tid en person
har været væk fra arbejdsmarkedet, desto sværere bliver det at opnå en fast tilknytning.
Stabilisering af antal langtidsledige på ledighedsydelse
Antallet af forløb på mindst et år har ligget på et relativt stabilt niveau fra januar 2012 til juni 2014 på 67.000.
3.000 står dog fortsat uden fleksjob efter to år på ledighedsydelse
Det synes at lykkes at gøre indhug i gruppen af personer, som har været på ledighedsydelse i 1-3 år, mens
gruppen af personer på ledighedsydelse i mindst tre år har været i vækst fra starten af 2012 og frem til
midten af 2013, hvorefter den har stabiliseret sig på omkring 1.650-1.700. Det synes således især at være
personer, som har været på ledighedsydelse i mindst tre år, som fortsat ”hænger fast” på ledighedsydelse.
I midten af 2014 har lidt over 3.000 personer været på ledighedsydelse i mindst to år. Disse har fået tilkendt
ret til fleksjob under den gamle fleksjobordning (før 1. januar 2013) – men det er altså ikke lykkedes dem at
få et fleksjob i den mellemliggende periode.
side 2
www.arbejdsmarkedsanalyser.dk
4. Faldende antal fuldtidspersoner på ledighedsydelse
Det fremgår af figur 1, at der henover perioden januar 2013 til juni 2014 kan observeres en tendens til et
faldende antal fuldtidspersoner på ledighedsydelse.
I starten af 2013 var antallet af fuldtidspersoner lidt over 17.000, mens det i midten af 2014 er på lidt under
15.000.
Stigningen, der kan ses fra juni til juli 2014, er næppe udtryk for en tendens til ny vækst i antallet, da der
også kan observeres en stigning i juli måned de to foregående år, uden at det har bidt sig fast. Stigningen i
juli måned er antageligt et udtryk for reduceret aktivitet på jobmarkedet på grund af sommerferie.
Nogle af de, der blev tilkendt ret til et fleksjob, inden reformen trådte i kraft 1. januar 2013, modtog
kontanthjælp, mens de var ledige. Da reformen trådte i kraft, overgik de til ledighedsydelse. Den stigning,
der ses i starten af 2013 i figur 1, skyldes dette forhold.
I samme periode, som er afbildet nedenfor, ses en kontinuerlig vækst i antal fuldtidspersoner i fleksjob.
Væksten heri er større end faldet i antal fuldtidspersoner på ledighedsydelse. Samlet set er det et udtryk
for, at flere tilkendes ret til et fleksjob, og at der sker en større afsætning i fleksjob af de personer, der
tilkendes ret til fleksjob.
FIGUR 1: Udvikling over tid i antal fuldtidspersoner på ledighedsydelse
19.000
18.000
17.000
16.000
15.000
14.000
13.000
12.000
11.000
jul-14
jun-14
apr-14
maj-14
mar-14
jan-14
feb-14
dec-13
nov-13
okt-13
sep-13
jul-13
aug-13
jun-13
maj-13
apr-13
mar-13
jan-13
feb-13
dec-12
nov-12
okt-12
sep-12
jul-12
aug-12
jun-12
apr-12
maj-12
feb-12
mar-12
jan-12
10.000
© analyze! 2014 – kilde: www.jobindsats.dk
Teknisk note: Målingen er beregnet som antal uger, hver enkeltperson har modtaget ledighedsydelse inden
for den valgte periode divideret med det antal uger, som hele perioden dækker. Hvis man har valgt
perioden en måned – og der er 4 uger i måneden – og en person har modtaget ledighedsydelse i 2 uger, vil
personen tælle med som en halv person i opgørelsen af antal fuldtidspersoner.
side 3
www.arbejdsmarkedsanalyser.dk
5. Faldende offentlige udgifter til ledighedsydelse
I perioden januar 2012 til juni 2014 beløber de offentlige forsørgelsesudgifter til ledighedsydelse sig i
gennemsnit til cirka 250 millioner kroner per måned. På årsplan har udgiften til forsørgelse ligget på
omkring 3 milliarder kroner over de seneste 4-5 år (se tabel 1 nedenfor).
Som det fremgår af tabel 1 nedenfor, er der umiddelbart positive tendenser i form af, at de årlige udgifter
til forsørgelse (målt i faste priser) er faldet år for år siden midten af 2011. Således ligger udgiftsniveauet i
den seneste periode (august 2013 til juli 2014) ti procent under niveauet to år tidligere. Dette er en
afspejling af, at der er færre fuldtidspersoner på ledighedsydelse.
I en samlet vurdering af effekten på offentlige forsørgelsesudgifter af, at der er færre fuldtidspersoner på
ledighedsydelse, skal to andre faktorer dog tages med i betragtning. Dels får nogle af de personer, der afgår
ledighedsydelse, tilkendt førtidspension. Dels ydes der offentlig støtte til lønnen for de personer, der opnår
ansættelse i et fleksjob.
TABEL 1: Udvikling over tid i offentlige udgifter til ledighedsydelse (faste priser i kroner)
August 2009 - juli 2010
2.639.051.374
August 2010 - juli 2011
2.895.542.561
August 2011 - juli 2012
3.136.129.148
August 2012 - juli 2013
3.125.202.692
August 2013 - juli 2014
2.817.290.910
© analyze! 2014 – kilde: Egne beregninger på basis af datatræk fra www.jobindsats.dk
side 4
www.arbejdsmarkedsanalyser.dk
6. Varighed på ledighedsydelse
Af figur 2 fremgår det, at antallet af forløb på ledighedsydelse med en varighed på mindst et år har ligget
relativt konstant omkring 6-7.000 siden januar 2012 og frem til juni 2014. Antallet ligger i juni 2014 på
samme niveau som i januar 2012.
Det overordnede billede er altså, at der er et relativt konstant antal fuldtidspersoner, som oplever at være
på ledighedsydelse i mindst et år. Det er ikke nødvendigvis de samme personer, som vedbliver at være på
ledighedsydelse, idet der hele tiden kommer nye til, som har ”opnået” et års anciennitet, ligesom nogle
forlader gruppen, eksempelvis når de får fleksjob eller ordinær beskæftigelse eller tilkendes førtidspension.
FIGUR 2: Udvikling over tid i antal forløb på ledighedsydelse efter varighed
JUN-14
6.097
MAJ-14
6.125
7.999
APR-14
6.169
7.870
MAR-14
6.256
FEB-14
6.467
JAN-14
6.583
8.231
8.164
8.251
8.371
DEC-13
5.942
NOV-13
6.001
9.012
OKT-13
6.121
8.962
SEP-13
6.291
9.013
AUG-13
6.425
8.906
JUL-13
6.570
JUN-13
6.470
9.502
10.095
9.357
MAJ-13
6.633
9.525
APR-13
6.584
9.593
MAR-13
6.656
10.264
FEB-13
6.617
10.362
JAN-13
6.619
10.220
DEC-12
6.564
NOV-12
6.815
8.583
8.571
OKT-12
6.860
8.574
SEP-12
6.818
8.498
AUG-12
6.743
8.689
JUL-12
6.672
JUN-12
6.433
9.703
8.991
MAJ-12
6.432
APR-12
6.283
9.248
MAR-12
6.175
9.567
FEB-12
6.147
10.086
JAN-12
6.101
10.262
1 år eller derover på ledighedsydelse
9.272
Under 1 år på ledighedsydelse
© analyze! 2014 – kilde: Egne beregninger på basis af datatræk fra www.jobindsats.dk
side 5
www.arbejdsmarkedsanalyser.dk
7. Forløb med varighed på mindst et år
I figur 3 er forløbene med en varighed på mindst et år yderligere brudt ned i forløb af 1-2 års varighed, 2-3
års varighed og over 3 års varighed.
Det fremgår, at antallet af forløb, der har varet over 3 år, har været stigende siden januar 2012 og frem til
juni 2013, hvorefter det har ligget på et stabilt niveau omkring 1.650-1.700 forløb.
FIGUR 3: Udvikling over tid i antal forløb på ledighedsydelse på mindst et år
JUN-14
1.705
1.349
3.043
MAJ-14
1.708
1.359
3.058
APR-14
1.688
1.375
3.106
MAR-14
3.189
1.645
1.422
FEB-14
1.661
1.480
JAN-14
1.651
1.554
DEC-13
1.666
1.591
2.685
NOV-13
1.670
1.632
2.699
OKT-13
1.698
1.664
SEP-13
1.705
1.684
2.902
3.045
AUG-13
1.697
1.683
JUL-13
1.680
1.714
JUN-13
1.629
1.674
MAJ-13
1.626
1.716
3.326
3.378
2.759
3.176
3.167
3.291
APR-13
1.565
MAR-13
1.505
1.690
3.461
FEB-13
1.462
1.674
3.481
1.729
3.290
JAN-13
1.421
1.673
3.525
DEC-12
1.413
1.639
3.512
NOV-12
1.422
1.709
3.684
OKT-12
1.403
1.764
3.693
SEP-12
1.380
1.734
3.704
AUG-12
1.351
1.718
3.674
JUL-12
1.322
JUN-12
1.243
MAJ-12
1.236
APR-12
1.189
1.671
3.679
1.625
3.565
1.623
3.573
1.556
3.538
MAR-12
1.134
1.522
3.519
FEB-12
1.113
1.480
3.554
JAN-12
1.091
1.444
3.566
Over 3 år
2-3 år
1-2 år
© analyze! 2014 – kilde: Egne beregninger på basis af datatræk fra www.jobindsats.dk
side 6
www.arbejdsmarkedsanalyser.dk
Antallet af forløb med en varighed på 2-3 år har udvist vækst fra januar 2012 og frem til april 2013,
hvorefter der kan observeres et faldende antal frem til juni 2014. Det er via www.jobindsats.dk desværre
ikke muligt at se, om dette fald skyldes, at de opnår fleksjob eller ordinær beskæftigelse, eller om de
tilkendes førtidspension eller anden offentlig forsørgelse.
Fra og med årsskiftet 2012/2013 og frem til udgangen af 2013 ses et fald i antal forløb med en varighed på
1-2 år. Dette fald skal ses i sammenhæng med, at det var fra dette tidspunkt, at fleksjobreformen blev
indfaset. Med fleksjobreformen blev det muligt at ansætte personer i fleksjob på relativt få timer (såkaldte
mikro-fleksjob), hvilket formodentligt har givet nye muligheder til tidligere fleksjob-visiterede for at finde et
fleksjob.
Stigningen i antal forløb med en varighed på 1-2 år fra december 2013 til januar 2014 skal blandt andet ses i
lyset af, at nogle af de, der blev tilkendt ret til et fleksjob, inden reformen trådte i kraft 1. januar 2013,
modtog kontanthjælp, mens de var ledige, og da reformen trådte i kraft, overgik de til ledighedsydelse. De
af disse personer, der fortsat er ledige ved indgangen til 2014, har således opnået en ”anciennitet” på
ledighedsydelse på over et år. Og deraf den pludselige stigning i januar 2014.
side 7
www.arbejdsmarkedsanalyser.dk