1. No category

eksportfokus
0213
Juni
Morgengry
i staterne
Optimismen er tilbage i de amerikanske
konjunkturer efter den største krise i nyere
tid. Det mærkes på dansk USA-eksport,
som sidste år steg med 25 procent.
USA-tema 14 – 25
LONDON NAIROBI HELSINKI WASHINGTON SÃO PAULO VILNIUS DUBAI
VERDEN VENTER
Icelandair flyver til
10 nordamerikanske
destinationer i 2013
Stopover i Island i op til syv dage uden merpris i flybilletten
Nyhed! 4 ugentlige afgange til Newark (NYC) fra 28. oktober 2013
+ Bestil rejsen på www.icelandair.dk
EKSPORTFOKUS I INDHOLD
Der har været en tendens til at
se piratkopiering som en offerløs
kriminalitet. Men det er det jo ikke.
Næste
nummer af
Eksportfokus
udkommer
21. sept. 2013
Barbara Suhr-Jessen, Patent- og Varemærkestyrelsen
FOKUS
Pas på kopisterne
Kopiering af produkter går i vejen for dansk eksport.
Kina er – stadig – den helt store skurk.
FOTO: POLFOTO
FOTO: COLORBOX
FOTO: SCANPIX/SØREN BIDSTRUP
s. 30-37
ANALYSE
Mysteriet om
konkurrencevnen
Produktiviteten må op, hvis
dansk konkurrenceevne skal
give udlandet baghjul.
s. 40
USA
Find din
drømmepartner
På brasiliansk
bane
USA blev i 2008 ramt af den værste økonomiske krise i nyere tid. Nu peger væksttallene
op. Fire kraftcentre kalder på dansk ekspertise, og en frihandelsaftale baner måske vejen.
s. 14-25
Tænk dig om, inden du
vælger, hvem du vil flette
forretningsfingre med
i udlandet.
s. 26-29
Nyt innovationscenter
i São Paulo skal give
danske virksomheder
luft under vingerne.
s. 38-39
TEMA
JUNI, NR. 2 /2013
redaktionen afsluttet 13. juni
redaktion
Redaktør Charlotte Dahlsgaard,
Anja Solvang, Lene Alrø Stoktoft
E-mail: [email protected]
Telefon: 33 92 01 34
eksportfokus udgives af
Eksportrådet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K
Telefon: 33 92 05 00
ansvarshavende for eksportfokus
Susanne Hyldelund, chef for Invest in
Denmark, Innovation og Partnerskaber
Eksportrådet
abonnementsservice
PortoService Aps
[email protected]
Telefon: 96 44 45 08
annoncer
DG Media as
Telefon: 70 27 11 55
Telefax: 70 27 11 56
E-mail: [email protected]
www.dgmedia.dk
layout
India
produktion og tryk
Rosendahls Schultz Grafisk
få et gratis abonnement
Bestil på: eksportfokus.um.dk
Eksportfokus udgives af Udenrigsministeriet, Eksportrådet. Materiale indeholdt i
magasinet kan lejlighedsvist udtrykke andre
synspunkter, end dem som Eksportrådet står
for. Citat tilladt ved kildeangivelse.
Forsidefoto:
United States Capitol building, Washington
D.C. Foto: Tim McGuire/Polfoto
ISNN 1601-4669
Kontrolleret oplag: 16.879
i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012
kontrolleret af
eksportrådets hjemmeside
eksportraadet.um.dk
FORORD I EKSPORTFOKUS
GO WEST
FOTO: POLFOTO/JOHAN VISSER
Jarl Friis-Madsen
Generalkonsul i New York
Peter Taksøe Jensen
Danmarks ambassadør i USA
Klippeformation i The Joshua Tree National Park, California.
Der var engang, hvor danske virksomheder havde vanskeligt ved at finde fodfæste på det amerikanske marked, hvis de da overhovedet havde haft ressourcer til
at gøre forsøget. De tider er forbi. I 2012 passerede
vare- og tjenesteeksporten til USA 100 milliarder kroner. Vareeksporten alene steg med 20 procent. Igennem de seneste år har en stribe danske virksomheder
fået succes i USA ved kloge strategier kombineret med
en positiv markedsudvikling og en dollarkurs, som har
ligget relativt stabilt over eller omkring 5,50 kroner.
Et stigende antal virksomheder betragter USA som et
nøglemarked og med god grund.
For USA er med et BNP på over 15 billioner dollars
stadig verdens største marked og dobbelt så stort som
det kinesiske og større end alle BRIK-landene tilsammen. Konkurrencen er også større end de fleste steder
i verden, forbrugernes valgmuligheder er endeløse,
og markedet bevæger sig hurtigt. Men i den konkurrence står danske virksomheder stærkt. De er kendt
for at producere varer af høj kvalitet, i flot design og
med innovative løsninger, og for at afsætte de ressourcer, der skal til for at få succes på så stort et marked.
04 / eksportfokus nr. 2, 2013
Samtidig betyder Danmarks tradition for at udvikle
miljørigtige løsninger, at danske virksomheder er førende inden for grønt byggeri, grøn energi og bæredygtige produkter. Det giver et forspring på et marked, hvor energivenlige løsninger i stigende grad
efterspørges. USA er verdens største forbruger af
energi, og både virksomheder, forbrugere og politikere kan se fordele i at nedbringe energiforbruget. Obama har allerede i sin første periode søsat en
række initiativer til at reducere USA’s CO2-udledning,
og den kurs agter han at intensivere. Det giver udsigt til flere incitamenter til bæredygtige løsninger for
virksomheder og offentlige institutioner og dermed
store potentialer for danske virksomheder. Også på
sundhedsområdet er der efterspørgsel på danske
produkter og løsninger.
Eksportrådets medarbejdere i USA er fordelt over fem
kontorer med erfarne eksportrådgivere, der er specialiseret i en sektor. Vi kender danske virksomheders
udfordringer og muligheder, når de vil etablere sig i
USA. Og lige nu har vi fornøjelsen af at befinde os på
et marked i opsving.
VI HJÆLPER DIG
MED AT FÅ JA TIL ORDREN
DANMARKS EKSPORTKREDIT
I dag skal der mere end et godt produkt til at få
succes på eksportmarkedet. Mange især mindre
virksomheder oplever, at de får Ja til ordren, fordi
de kan til4de kunden en ³nansieringslHsning. Det
kan vi hjælpe dig med. Som Danmarks Eksportkredit kan vi stille en garanti, så dine udenlandske
kunder får kredit i anken til at kHe dine varer, og
du får din betaling med det samme. Vel at mærke
uden at du selv tager unHdig risiko.
Se, hvordan andre har fået succes ved at tilbyde
en ³nansieringslHsning på ekf.dk eller ring til en af
vores rådgivere på 35 46 26 00.
FREM I VERDEN
MARKEDSNYT I VERDEN
KINA
Døren åben til
kinesisk ældrepleje
Danmark skal være foretrukken
leverandør af viden og produkter til
plejehjemssektoren i Kina. Det arbejder
Danish Care Group målrettet på.
YDERLIGERE INFORMATION
Generalkonsulatet i Chongqing
Hans Halskov
Tlf.: +86 (23) 6372 5280
E-mail: [email protected]
FOTO: COLOURBOX
I takt med at den kinesiske befolkning bliver
ældre, vokser behovet for plejehjemspladser.
Der skal i den nuværende femårsplan opføres 3,4 millioner pleje- og alderdomshjemspladser – det er mere end en fordobling af
det nuværende antal. Af de cirka 10.000 nye
institutioner vil et stigende antal blive opført
i høj kvalitet for at dække behovet hos den
voksende middelklasse.
Eksportrådet i Kina har med generalkonsulatet i Chongqing i spidsen startet Danish
Care Group (DCG), der er en åben medlemsgruppe. Styregruppen består af Eksportrådet,
VIA University College, Investeringsfonden for
Udviklingslande og Welfare Tech. Visionen er
at brande Danmark som en foretrukken leve-
randør, når det drejer sig om drift, teknologi,
plejeuddannelser, plejehjemsarkitektur og systemer for forvaltning. DCG arbejder endvidere
på at etablere et danskinspireret demonstrationsplejehjem i Chongqing eller Chengdu, det
såkaldte D’Care projekt.
Med et medlemskab af DCG vil danske
virksomheder skyde en praktisk genvej til
markedet gennem synergier, videndeling og
fælles indsatser. Til efteråret gennemføres
endnu en delegationstur til Kina med fokus
på plejesektoren.
I Kina spiser
de svin
Halvdelen af verdens svin slagtes og
spises i Kina. Forbruget stiger hastigt,
men produktionen halter bagefter. Dansk
teknologi og knowhow byder sig til.
Svinekød er blevet populært på de kinesiske
spiseborde. Så populært, at svineproduktionen inden for landets grænser har svært
ved at følge med. De tungt belastede floder
og den svært belastede landbrugsjord samt
den seneste historie om dumpninger af op
imod 15.000 døde svin i en flod i Shanghais
omegn vidner om et stærkt behov for ny teknologi i alle grene af produktionen. Når man
samtidig tager i betragtning, at den kinesiske regering har et brændende ønske om at
intensivere den animalske produktion, bliver
timingen unik for danske virksomheder, der
ønsker at træde ind på det kinesiske marked
for svineproduktion.
Eksportrådet i Kina er i år særligt fokuseret
på at fremme kendskabet til danske producenter af miljøløsninger, staldindretninger,
foder og avlsmateriale. Danske virksomheder
har netop udstillet på den årlige China Animal Husbandry Expo og haft mulighed for at
tale ved seminaret Safe and Sustainable Pig
Production - Danish Experiences. Også Fødevarestyrelsen deltog i seminaret.
Senere i år holder ambassaden i samarbejde med det kinesiske landbrugsministerium et rundbordsmøde om svineproduktion.
Mødet er en opfølgning på de aftaler, som
den danske fødevareminister og den kinesiske landbrugsminister indgik hen over sommeren sidste år. Rundbordsmødet vil være
en anledning for danske virksomheder, der
gerne vil ekspandere i Kina på svineproduktionsområdet, til at møde både kinesiske
myndigheder og erhverv på en gang.
YDERLIGERE INFORMATION
Den danske ambassade i Beijing
Marie Louise Flach de Neergaard
Tlf.: +86 139 1023 5271
E-mail: [email protected]
I 2050 vil der i Kina være fire gange så mange ældre som i dag. Den kinesiske regering investerer i disse år
voldsomt i ældreplejesektoren for at kunne tage sig af de mange ældre.
06 / eksportfokus nr. 2, 2013
www.dpd.com
Og pludselig er Europa lige
rundt om hjørnet…
Du får en pakkeservice uden grænser med et af Europas største distributionsnet.
24.000 medarbejdere og 18.000 biler i mere end 40 lande hjælper dig med alle
aspekter af professionel pakkeforsendelse, samt hurtige leveringstider og de
højeste kvalitetskrav. Dine forretningsprocesser bliver dermed optimeret – og
med dem dine kunderelationer.
Ring på 70 10 05 10 og hør, hvad vi kan gøre for dig.
eksportfokus nr. 2, 2013 / 07
MARKEDSNYT I VERDEN
FOTO: COLOURBOX
FILIPPINERNE
Danske virksomheder skal bygge bro med Filippinerne. Erhvervsdelegation besøger til november øriget.
Erhvervsbro til øernes land
Dansk Industri inviterer erhvervsdelegation
til at udforske forretningsmulighederne
på Philippinerne.
Udenlandske virksomheder har fået øjnene
op for det filippinske marked, og udenlandske investeringer til øriget vokser støt med
en vækstrate på 5,8 procent. Det er et land
fuld af erhvervsmuligheder, og derfor inviterer Dansk Industri og den danske ambassade i
Kuala Lumpur danske virksomheder til at deltage i en erhvervsdelegation til Filippinerne
4.-7. november 2013. Delegationen vil give
virksomhederne en introduktion til det filippinske marked samt viden omkring tendenser
og eksportmuligheder til landet. Deltagerne
vil desuden få mulighed for at opbygge netværk med både offentlige myndigheder og
repræsentanter fra de relevante industrier
igennem et skræddersyet program.
Filippinerne har et stort hjemmemarked
med høje vækstrater og giver en geografisk
nem adgang til resten af Sydøstasien. Lave
lønninger, højt uddannelsesniveau samt gode
engelskkundskaber blandt befolkningen bidrager desuden til en voksende økonomi inden for servicefagene og produktion.
YDERLIGERE INFORMATION
Den danske ambassade i Kuala Lumpur
Shen Ho
Tlf.: +60 12 2112 017
E-mail: [email protected]
RUSLAND
Speederen i bund på de russiske veje
Dansk Vej Konsortium skal bane vejen for
danske virksomheder, der vil ind på det
russiske marked for infrastruktur.
Det russiske vejmarked er et af de mest uberørte eksportmarkeder i Rusland. Et som
endog besidder et nærmest ubegrænset
vækstpotentiale. Kvaliteten af det nuværende
russiske vejnet er yderst kritisk. En lind strøm
af nye projekter bliver løbende iværksat. Senest har den russiske regering lanceret en
strategi, som skal udvide det nuværende
vejnet med 54 procent indtil 2030. I et land
som Rusland, hvor efterspørgslen er konstant,
har man et stærkt behov for kvalitetsbevidst
udenlandsk ekspertise. Dette skal også ses
08 / eksportfokus nr. 2, 2013
i lyset af de kommende storprojekter i form
af de olympiske vinterlege i Sochi 2014 samt
det kommende World Cup i fodbold i 2018.
I den forbindelse vil Eksportrådet i Rusland
invitere dig og dit firma til at deltage i et projekt, der giver mulighed for at starte op på det
russiske vejmarked. Dansk Vej Konsortium vil
bestå af 3-6 andre danske virksomheder, som
afsætter komplimentære produkter på forskellige markeder. Vi giver jer mulighed for
at deltage i et 15 måneder langt projekt, som
har til formål at skabe salg indenfor projektets
levetid. Ved at deltage i dette konsortium kan
vi assistere jeres firma med tilgangen til markedet og give adgang til større mulige partnere. Vi vil have en industriel ekspert indenfor
vejsektoren til at agere projektleder og som
en direkte salgssupport til jeres produkter og
ydelser. Udenrigsministeriets BRIK-pulje har
gunstige muligheder for medfinansiering af
dette initiativ.
YDERLIGERE INFORMATION
Generalkonsulatet i Skt. Peterborg
Klaus Sørensen
Tlf.: +7 (812) 703 39 00
E-mail: [email protected]
VERDEN I MARKEDSNYT
BRASILIEN
INDONESIEN
FOTO: COLOURBOX
Dansk mode og design
i millionbyen Jakarta
Udstilling af dansk mode og design
i et af Jakartas mest fremtrædende
indkøbscentre skal få indonesernes øjne
op for dansk mode og livsstil.
Vindenergi er på fremmarch i Brasilien.
Vindenergi på
vej frem
Der blæser positive vinde i Brasilien for vindenergi. Selv om vindmøllekraft er en forholdsvis ny energikilde i landet, er det en energiform, der vinder frem. Det forventes, at
produktionskapaciteten af vindenergi i de
kommende år vil blive udvidet med mellem
20 og 35 procent årligt. Det brasilianske vindmarked rummer derfor et stort potentiale for
danske virksomheder med knowhow og kapacitet til at imødekomme den kraftigt stigende efterspørgsel. I løbet af de seneste
år er brasilianske produktionsomkostninger
faldet og er blevet konkurrencedygtige med
andre energikilder såsom vandkraft.
Konferencen og udstillingsmessen Brazil
Windpower forventes at tiltrække 3.500 gæster og 170 udstillere. Messen er et godt sted
for danske virksomheder at få kontakt til andre branchefolk samt fremtidige partnere og
kunder. Eksportrådet arrangerer business-tobusiness (B2B) programmer for deltagerne
på den danske pavillon. Fællesstanden arrangeres af Dansk Eksportforening.
FOTO: DENMARK.DK
Fra 3. til 5. september afholdes
Latinamerikas største vindenergimesse
i Rio de Janeiro.
Det ligger ikke længere så langt ude i fremtiden, at indoneserne tager dansk modetøj eller dansk design til hjemmet ned fra butikshylderne. Rige indonesere og en voksende
middelklasse har midlerne til det, og til efter-
året bliver de præsenteret for dansk mode og
livsstil i en dansk popup-shop i hovedstaden.
Der er gode muligheder for danske modeog designvirksomheder på det indonesiske
detailmarked. Dels vokser detailmarkedet
med 15 procent om året, dels er der en middelklasse på 25 millioner med en købekraft
på vestligt niveau, og gruppen vokser eksplosivt. Hertil kommer en ekstremt rig overklasse på over to millioner mennesker.
Til efteråret arrangerer den danske ambassade i Jakarta sammen med Indonesiens
største distributør af mode og livsstil en popup-shop i et af de mest fremtrædende indkøbscentre i hovedstaden for at promovere
dansk mode og design. Interesserede virksomheder, der ønsker at deltage i eventen,
kan kontakte ambassaden i Jakarta.
YDERLIGERE INFORMATION
Den danske ambassade i Jakarta
Karina Charlotte Mosgart
Tlf.: +62 21 576 1478, ext. 105
E-mail: [email protected]
YDERLIGERE INFORMATION
Generalkonsulatet i São Paulo
Peter Efland
Tlf.: +55 (21) 2127 0750 /
+55 (21) 2255 7600
E-mail: petefl@um.dk
Indoneserne vil gerne bruge penge på mode
og design.
eksportfokus nr. 2, 2013 / 09
MARKEDSNYT I VERDEN
QATAR
SAUDI ARABIEN
FOTO: COLOURBOX
Olieriget
satser grønt
Efterspørgsel på grøn teknologi
giver danske virksomheder gode
eksportmuligheder.
Der kan være store sikkerhedsmæssige og miljømæssige risici ved udvinding af gas og olie. En konference i
Qatar sætter til efteråret fokus på mulighederne for at forebygge ulykker.
Sikkerhed på dagsordenen
Ulykker i forbindelse med olie og
gasproduktion har store konsekvenser for
folks sikkerhed og for det omkringliggende
miljø. Derfor skal de undgås.
Til efteråret mødes en række af de olie- og
gasproducerende lande for niende gang til
Health Safety and Environment Forum in
Energy i Qatar, der er et forum, som har til
formål at forebygge ulykkerne.
Qatar har det sidste årti oplevet en gennemsnitlig årlig vækst i BNP på knap 10 procent.
Væksten er primært drevet af olie- og gasindustrien, og staten udmærker sig i dag ved at
være verdens største eksportør af flydende
naturgas (LNG). Ligesom andre Golfstater har
Qatar taget en række initiativer for at etablere
en velfungerende oile- og gasindustri, der minimerer risici for medarbejdere og miljøet.
Health Safety and Environment (HSE) Forum
in Energy er et af disse initiativer. Forummet
sætter fokus på virksomheders ansvar for at
forbedre medarbejdernes gængse arbejdsvilkår
10 / eksportfokus nr. 2, 2013
samtidig med, at miljømæssige hensyn imødekommes i strategi- og forretningsprocedurer.
Forummet er mødested for over 400 HSEprofessionelle, blandt andre deltager de ledende olie- og gasvirksomheder i regionen,
samt de regionale administrative institutioner og myndigheder.
Health Safety and Environment Forum in
Energy finder sted i Qatar fra den 30. september til den 2. oktober på Doha Grand
Hyatt Hotel.
YDERLIGERE INFORMATION
Generalkonsulatet i Dubai
Tlf.: +971 4 348 0877
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.fae.um.dk
Med det nuværende olieforbrug og en årlig
befolkningsvækst på cirka tre procent vil
det olierige Saudi Arabien ifølge beregninger ikke være i stand til at eksportere olie
efter år 2030. Landets hovedindtægtskilde
vil dermed tørre ud.
Saudi Arabien har derfor signaleret milliardinvesteringer i grøn energi. Vedvarende
energi med kapacitet svarende til 54 gigawatt forventes installeret inden 2032,
hvoraf størstedelen er fra solenergi og ni gigawatt fra vindenergi. King Abdullah City for
Atomic and Renewable Energy (KACARE),
der er en ‘grøn by’ i Saudi Arabiens hovedstad, står i spidsen for regeringens grønne
ambitioner. KACARE forventes at huse produktionsfaciliteter og mellem 30.000 og
70.000 mennesker, heriblandt forskere, der
alle skal medvirke til at realisere landets
grønne energiprojekter.
Energibesparende koncepter og standarder indtænkes også i alle bygge- og anlægsprojekter. Den saudiske regering besluttede
for nylig at gøre isolering af alt nybyggeri i
landet obligatorisk. Det rekordstore nationalbudget på 1,3 billioner danske kroner for
2013 indeholder planer om at bygge 539 nye
skoler, fem ‘sundhedsbyer’ samt 19 nye hospitaler – byggerier som også vil være underlagt den ny lov.
YDERLIGERE INFORMATION
Den danske ambassade i Riyadh
Laleh M. Safa
Tlf.: +966 11 488 01 01 ext. 104
E-mail: [email protected]
VERDEN I MARKEDSNYT
MEXICO
CHILE
Kronprinspar
tager erhverslivet
i hånden
Gigantisk
energiareal
udpeget
Bliv en del af den danske
virksomhedsdelegation til Mexico.
YDERLIGERE INFORMATION
Den danske ambassade i Mexico City
Jakob Tvede
Tlf.: +52 555255 3405
E-mail: [email protected]
FOTO: SCANPIX/KELD NAVNTOFT
Til november rejser H.K.H. Kronprinsen og
H.K.H. Kronprinsessen til Mexico. Under deres besøg vil de deltage i en række virksomheds- og kulturarrangementer med det formål
at promovere Danmark og danske virksomheder. Arrangørerne er lige nu i gang med at
planlægge de kommercielle aktiviteter.
Virksomhedsdelegationen er åben for deltagelse af alle danske virksomheder. Specifikke sektorprogrammer vil finde sted inden
for energi og miljø, sundhed og landbrugssektoren. Besøget giver en unik mulighed for
danske virksomheder at styrke deres profil
i forhold til eksisterende såvel som potentielle partnere.
Et areal på over 58.000 fodboldbaner
er i det nordlige Chile blevet
identificeret som velegnet til projekter
inden for vedvarende energi.
CCIRA (Sammenslutning for Innovation og
Konkurrencedygtighed i Atacama-Regionen) har for nylig offentliggjort et studie,
der kortlægger 29.000 hektar land i Atacama-regionen i det nordlige Chile til projekter for vedvarende energi. Undersøgelsen inkluderer tekniske, geografiske og
lovmæssige parametre og mulighed for at
tilslutte eventuelle nye anlæg til det eksisterende forsyningsnet. Det er første gang,
at en regional offentlig institution i Chile
leder denne slags kortlægning for at tiltrække investeringer til energisektoren.
Ifølge studiet er der kortlagt 20.000 hektar til at udvikle solenergiprojekter, som
kan ende med at bidrage til en udvidet kapacitet på 10.000 megawatt. Derudover
har man kortlagt 9.000 hektar til vindkraftprojekter. De 29.000 hektar svarer til cirka
58.000 fodboldbaner.
Ifølge Gerardo Canales, projektleder for
Center for Vedvarende Energi, er der ingen
tekniske eller lovmæssige forhindringer for
virksomheder, som er interesseret i at tage
fat på projekter af den type.
YDERLIGERE INFORMATION
Den danske ambassade i Santiago
Carsten Bidsted
Tlf.: 56 (2) 2941 5100
E-mail: [email protected]
H.K.H. Kronprinsen og H.K.H. Kronprinsessen leder en dansk virksomhedsdelegation til Mexico i november 2013.
eksportfokus nr. 2, 2013 / 11
MARKEDSNYT I VERDEN
USA
FOTO: DONG
Ældre møller kalder
på modernisering
marked for ’aftersale’ og ’retrofit’. De to fagtermer dækker over produkter til ældre møller og teknologi, der kan forbedre vindmøllens effektivitet.
’Aftersale’ betegner salg af produkter til almindeligt vedligehold af møller, der ikke længere er dækket af deres garantiperiode, mens
’retrofit’ betegner teknologi, der forbedrer vindmøllers energieffektivitet. Møller kører i mange
år, og en optimering, der kan forbedre en vindmølles udnyttelse af vinden med blot en enkelt procent, bliver på sigt en stor gevinst for
møllens ejer.
Danske virksomheder har et stærkt renommé på det amerikanske vindmarked, og
en række danske virksomheder har fået øjnene op for mulighederne. Eksportrådet i Chicago har et team af specialister, der kan hjælpe
danske vindvirksomheder ind på det amerikanske marked.
Der er penge at hente på optimering af gamle vindmøller.
Siden 2005 er antallet af vindmøller i USA
vokset markant. Nu vokser også behovet
for vedligehold og optimering af de
opsatte møller.
Der skyder vindmøller op i USA som aldrig
før. Udviklingen har været i gang i flere år, og
nu trænger de ældste møller til eftersyn og
optimering. Det betyder, at der er opstået et
YDERLIGERE INFORMATION
Generalkonsulatet i Chicago
Ali Mushtaq Tlf.: +1 312 852 2224
E-mail: [email protected]
JAPAN
Oplever du problemer med eksport?
Danske virksomheder opfordres til at
rejse problemstillinger i relation til
japanske importkrav.
Den første forhandlingsrunde for EU-Japanfrihandelsaftalen er netop overstået. De overordnede rammer for de fremtidige forhandlinger er fastlagt, men danske virksomheder
opfordres fortsat til at rejse spørgsmål om
tekniske handelshindringer, kvoter og toldsatser, når de er til gene og ulempe for den
danske eksport til Japan. I forhandlingerne er
et af hovedkravene til Japan, at tekniske handelshindringer i videst muligt omfang elimineres. Forudsætningen er dog et indgående
12 / eksportfokus nr. 2, 2013
kendskab til de problemer, som danske virksomheder eventuelt oplever i forbindelse med
eksport til Japan.
Danske virksomheder opfordres derfor til
hurtigst muligt at gøre såvel brancheorganisationer som den danske ambassade i Tokyo
opmærksom på problemstillinger, som kan tages med i de kommende forhandlinger. Om en
problemstilling prioriteres i forhandlingerne
kommer an på en række forhold, som for eksempel hvor stor del af en given sektor eller
hvor mange lande der er berørt af problemstillingen. Hvis en hel sektor er berørt, bør
det overvejes at rejse problemstillingen gennem relevante brancheorganisationer også.
YDERLIGERE INFORMATION
Den danske ambassade i Tokyo
Hans Peter Kay
Tlf.: +81 (0)3 3780 8724
E-mail: [email protected]
For fødevarer og landbrugsprodukter:
Katja Goodhew
Tlf.: +81 (0)3 3780 8736
E-mail: [email protected]
VERDEN I MARKEDSNYT
KENYA
Frygt afløst af fremgang
Efter en langtrukken valgperiode kigger
Kenya nu fremad. Spidskompetencer inden
for energi og klimaløsninger kan gøre
en forskel.
Kenya er fortsat Østafrikas største og mest alsidige økonomi med kvalificeret arbejdskraft og
et væld af oplagte partnere for danske virksomheder, der vil ind på det afrikanske kontinent.
Særligt virksomheder inden for bæredygtighed
og olie- og gassektoren har gode muligheder
for at klare sig godt i Afrika.
Blandt andet skal samtlige nybyggerier i
Kenya nu udstyres med solceller til opvarmning af vand, og eksisterende bygninger har
fem år til at følge trop. I det nordlige Kenya står
Vestas over for en ordre på 365 vindmøller og
flere større projekter er på vej.
Kenya fik i april en ny regering, som vil lade
privatsektoren drive landets udvikling. Frygt
for en gentagelse af valguroligheder i 2008 er
nu afløst af optimisme:
”Valget i marts dette år forløb fredeligt og
den ny regering er kommet godt fra start. Det
demokratiske fundament for stabilitet, vækst
og øget samhandel med Danmark er på plads,”
siger ambassadør Geert Aagaard Andersen.
Danske leverandører har desuden muligheden for at være med fra start, når der for alvor kommer gang i landets olie- og gassektor.
Nye fund annonceres fortsat, og udstyr, support og services skal på plads. Desuden invi-
terer ambassaden danske vandvirksomheder
til den internationale IWA-konference i Nairobi,
14.-17. oktober.
YDERLIGERE INFORMATION
Den danske ambassade i Nairobi
Carol Olale
Tlf.: +254 700 418 407
E-mail: [email protected]
VI DÆKKER ALTID
ERHVERV: VI FINDER
VÆKSTMARKEDER,
HVOR DU MINDST
VENTER DET.
Historier, billeder og oplevelser fra Afrika, Asien og
Latinamerika om udvikling, politik, kultur og erhverv.
DANMARKS GLOBALE MAGASIN
Abonnér ved at scanne koden
eller på www.udvikling.dk
eksportfokus nr. 2, 2013 / 13
TEMA I USA
Morgen
i Amerika
FOTO: SCANPIX/SØREN BIDSTRUP
USA blev i 2008 ramt af den værste økonomiske
krise i nyere tid. Nu peger væksttallene for verdens
største økonomi imidlertid kun et sted hen: opad.
Selv under krisen har danske virksomheder
oplevet rekordhøje stigninger i USA-eksporten.
Mere af slagsen er på vej.
Dogwalker på arbejde i New York City.
TEMA I USA
Det, der kommer til at drive opsvinget,
er imidlertid det private forbrug.
Og vigtigst bliver boligbyggeriet,
som for alvor er på vej op.
Det vil frigive råderum for
den amerikanske forbruger.
Peter Taksøe-Jensen, ambassadør
AF ANNEGRETHE RASMUSSEN
”Om krisen er ovre? Det ved jeg ikke. Men jeg
byggede kun fire swimmingpools fra 20092011, det laveste tal nogen sinde. Nu er vi i
april, og jeg har allerede ordrer på seks.”
Ordene, der bliver fremsagt med et bredt
smil, kommer fra Marty Aquino. Han har sin
egen håndværksvirksomhed og bygger derudover swimmingpools. De seneste år har været
trange. Markedet for nye pools har været helt
nede at vende i både Virginia, Maryland og
Washington, D.C., hvor Marty opererer. Men
nu er udviklingen vendt. De seneste meldinger om både huspriser og byggeaktivitet i det
nordøstlige USA tegner lyst: Salgsskiltene bliver sat op og pillet ned i et hurtigere tempo
end før, og på gaderne ser man tilbygninger
og ombygninger vende tilbage til kvarteret.
I midten af maj kom de nye væksttal med
samme historie: væksttal på omkring 2,5 - 3
procent og arbejdsløshedstal på 7,5 procent.
Ikke prangende, men solide.
Gælden på vej ned
”For første gang i seks år betaler USA nu af på
sin gæld. Det er også værd at lægge mærke
til,” siger Danmarks ambassadør i Washington, D.C., Peter Taksøe-Jensen.
Ud over at være ambassadør er Peter
Taksøe-Jensen også formand for Eksportrådet
i USA. I sin seneste markedsanalyse slår Eksportrådet positive toner an. Dels på grund af
den generelle positive udvikling, dels fordi en
16 / eksportfokus nr. 2, 2013
række af Danmarks store virksomheder har
etableret sig stærkt på det amerikanske marked og fortsætter med at øge omsætningen
kraftigt. Eksporten til USA steg med 25 procent i 2012. Væksten i 2012 alene kan omsættes til 6.000 arbejdspladser i Danmark.
Ambassadøren er da også sikker på, at det
går den rigtige vej:
”Vi står over for 2,5 procent vækst i år, og
tre procent næste år. Men amerikanerne står
også stærkt på længere sigt. Energipolitikken
bliver en kolossal game-changer. Det amerikanske erhvervsliv vil blive selvforsynende fra
2020. Den form for forudsigelighed betyder
virkelig meget for erhvervslivet og vil bringe
flere virksomheder tilbage til USA,” siger han
og fortsætter:
”Det, der kommer til at drive opsvinget,
er imidlertid det private forbrug. Og vigtigst
bliver boligbyggeriet, som for alvor er på vej
op. Det vil frigive råderum for den amerikanske forbruger.”
Washingtons rolle
Men hvad med den amerikanske Kongres?
Politikernes manglende evne til at producere
holdbare kompromiser har længe været set af
mange økonomer som en alvorlig hæmsko for
ny amerikansk vækst.
Russel Price, seniorøkonom ved det uafhængige finanshus Ameriprise Financial, formulerer det således:
"Washington er den største forhindring for
en stærkere økonomisk vækst.”
En anden amerikansk økonom, Mark Vitner
fra banken Wells Fargo, udtrykker det mere
USA – kort sagt
• Består af 50 stater og 14 territorier.
• Tredjestørste land i verden og verdens
største økonomi samt stærkeste
militære magt.
• Antal indbyggere: 315,809 millioner.
• Hovedstad: Washington, D.C.
• Er et stærkt urbaniseret land – 82
procent af befolkningen bor i byer.
• Største by er New York City.
• USA’s kongres har to kamre: Repræsentanternes Hus, hvor republikanerne p.t.
har flertallet, og Senatet, hvor demokraterne er i overtal.
FOTO: SCANPIX/SØREN BIDSTRUP
Præsident Barack Hussein Obama valgt for demokraterne for første gang i 2008 og genvalgt i 2012, hvor han besejrede Mitt Romney.
Danmarks vareeksport til USA i perioden 2009-2012
(milliarder kroner)
2012
50,000
40,000
2009
2010
2011
30,000
30.00%
20.00%
10.00%
20,000
0.00%
10,000
-10.00%
0
Samlet vareeksport
Vækst i pct.
Kilde: Udenrigsministeriets analyseenhed
positivt. Han roser den amerikanske befolkning og USA’s erhvervsliv for at “komme
stærkt igen, ved simpelt hen at ignorere al
den støj, der kommer fra Washington. Det
er faktisk bemærkelsesværdigt, at vi nu ser
vækst, uanset at vi står over for så meget politisk usikkerhed.”
Peter Taksøe-Jensen bakker op: ”Markederne har allerede indregnet de negative – eller rettere: manglende – signaler fra
Washington. Aktiemarkedet galopperer derudad, og væksten på 2,5 procent er kommet i stand på trods af den manglende forudsigelighed. Men hvis der kunne blive løst
op for den politiske situation i Washington,
kunne man forestille sig en ketchupeffekt,
der kunne resultere i en langt højere vækst.
De private virksomheder sidder på en opsparing, som de ikke tør bruge, fordi de mangler
klarhed i finanspolitikken; såsom en bedre
kontrol med de offentlige udgifter og reformer for velfærdsprogrammerne. Hvis de får
klarhed om disse ting, vil forudsætningerne for et langt større opsving være til stede.
Det politiske system kan med andre ord kun
overraske positivt.”
Danske virksomheders unikke chance
På det amerikanske marked er potentialet for
danske virksomheder særligt stort inden for
vedvarende energi, grønt byggeri, sundhed
samt it. Eksempelvis skal amerikanerne de
kommende år investere 300 milliarder dollars
i vandsektoren, hvor Danmark sidder med
verdensførende knowhow og teknologi. Det
samme gælder på sundhedsområdet. I den
seneste markedsanalyse fra februar måned
udpeger Eksportrådet fire kraftcentre, der
kan have særlig interesse for Danmark:
Nordøstkysten: design, mode, pharma,
medico og sundheds-it. Midtvesten: maskinindustri, fremstillingsindustri, vedvarende
energi og landbrug/fødevarer. Californien:
it, sundheds-it, cleantech og uddannelse.
Texas: olie og energi (Se USA-kort side 20).
Danske Rockwool har netop påbegyndt byggeriet af en ny fabrik i Mississippi. Rock-
eksportfokus nr. 2, 2013 / 17
TEMA I USA
Fordelingen af dansk eksport til USA i 2012
5%
6%
7%
Energi og råstoffer
38%
Halvfabrikata
44%
Fødevarer
Maskiner og transport
Pharma og kemikalier
Kilde: Udenrigsministeriets analyseenhed, december 2012
Sektortrends
• Det amerikanske marked for vindteknologi er fortsat verdens største
med 20 procent af verdens samlede
installerede vindkapacitet.
• Høj vækst i andelen af grønne
byggerier skaber muligheder for
danske eksportører.
• USA er verdens største medicinalmarked og udgør cirka 28 procent af
verdensmarkedet på området.
• Høj vækst og stærkt politisk fokus
skaber god timing for at indtræde på det
amerikanske marked for sundheds-it.
• Dansk design og møbler stormer frem i
USA med en eksportstigning på 27
procent de første tre kvartaler af 2012.
wool forventer fortsat en tocifret vækstprocent på det amerikanske marked i de
kommende år. Optimismen bunder i en
stigende efterspørgsel på bygningsisolering. En anden dansk, grøn succeshistorie er Grundfos, der lige har etableret sit ny
hovedkvarter i Chicago, Illinois. Firmaets
mål er at fordoble sin amerikanske omsætning i 2013 til en milliard dollars. Grundfos
har femdoblet sin vækst i USA over de seneste 10 år og havde i 2012 en fortjeneste i
USA på 500 millioner dollars.
Den danske ambassadør fremhæver
derudover også særligt fødevaresektoren og dansk design som to interessante vækstområder:
”Virksomheder som Arla og Danske
Slagterier samt hele den interesse, der p.t.
eksisterer for det nordiske køkken, kan
være bannerførere især på de to kyster,
hvor man interesserer sig mere og mere for
økologi. Det samme gælder dansk design.
I opgangstider stiger efterspørgslen på
bæredygtigt design. Her har danske virksomheder en enestående chance for at
komme i dialog med den kvalitetsbevidste
amerikanske forbruger.”
Frihandelsaftalen alle vil vinde på
En sidste brik i puslespillet kan blive planerne om en ny omfattende frihandelsaftale
mellem Europa og USA. Udenrigsministeriets specialkonsulent på området, Kenneth
Lindharth Madsen, peger på, at timingen er
på plads:
”Både Europa og USA er ved at udarbejde forhandlingsdirektiver. I forbindelse
med G8-topmødet i Nordirland 17.-18. juni
vil såvel Barack Obama som EU’s ledelse
være til stede, og processen kan få det politiske blå stempel. Når processerne er kommet i stand på begge sider af Atlanterhavet,
18 / eksportfokus nr. 2, 2013
kan forhandlingerne muligvis allerede gå i
gang i juli.”
Eksperter peger på, at både USA og EU vil
høste enorme fordele af en succes. Ifølge en
analyse fra Europa-Kommissionen kan EU-27
løfte sit samlede BNP med to procent, hvilket svarer til to millioner nye arbejdspladser.
Det kan løfte EU’s globale eksport med seks
procent – hvis hele EU’s frihandelsdagsorden
bliver realiseret, også inkluderende blandt
andet Japan og Canada.
Men der er også knaster, som skal fjernes,
inden aftalen er beseglet.
”EU har på forhånd udtrykt en vis bekymring for fødevaresikkerhed og fødevarestandarder – noget, der især har optaget Frankrig. Fra USA's side mener man omvendt, at
Europa ikke baserer sig på videnskab, men
på følelser. At den europæiske skepsis over
for eksempel klorrens af kyllinger og hormonbehandlet kød i virkeligheden er skjult
protektionisme,” fortæller Kenneth Lindhardt Madsen.
Ligesom EU har en defensiv interesse på
fødevareområdet, har USA også sine ømme
punkter, for eksempel på området for offentlige indkøb. Efter de nuværende regler har
USA kun åbnet det, der svarer til 32 procent
af det amerikanske marked for offentlige indkøb for virksomheder fra EU.
”Og det er noget, EU har tænkt sig at
agere offensivt overfor,” påpeger Kenneth
Lindhardt Madsen.
DO´S
1.
2.
3.
4.
5.
DON´TS
Læg en strategi. Det amerikanske marked
er i virkeligheden en masse forskellige markeder med forskellige regler. Opsøg ekspertise, der kan undersøge, hvor markedet for
dit produkt er, og hvilke standarder, reguleringer og lovgivninger der gælder for det
pågældende marked.
Hav tålmodighed – men ryk hurtigt når det
gælder. Det kan tage tid at få adgang til chefgangen og de mennesker, der har beføjelse til at tage beslutninger. Accepter, at kontakten til en ny samarbejdspartner i første
omgang går via en lavere rangerende medarbejder. Dørene åbner sig, når du har vist, at
du er seriøs. Og vær så klar til at rykke, når
mulighederne åbner sig.
Lav et velforberedt salgsoplæg.
Konkurrencen i USA er hård, så der er ikke
mange chancer for at få solgt sit produkt.
Læg vægt på, hvordan dit produkt har vist
sig at fungere. I USA er der stor fokus på
høj og lav risikofaktor.
Vær tilgængelig. Forretningerne i USA går
hurtigt, og samarbejdspartnere forventer,
at de kan få fat i dig og få svar på henvendelser inden for 24 timer. Arbejdsdagene er
længere end i Danmark, og folk har generelt
mindre ferie.
Skab et netværk. Personlige kontakter
er afgørende, og amerikanerne er gode
til at etablere relationer. Opsøg relevante
mennesker ved konferencer og sociale
sammenkomster.
1.
2.
3.
4.
5.
Sælg skindet, før bjørnen er skudt – giv dig
ikke i kast med det amerikanske marked, før
du er sikker på, at du kan levere tilstrækkelig
volumen inden for en passende leveringstid.
Passende leveringstid afhænger af, hvilken
branche man beskæftiger sig med.
Lade tilfældet råde. Tilfældig indgang på
markedet og tilfældigt udvalgte partnere
øger risikoen for fiasko. Opsøg viden om
dit relevante marked i USA og find de
samarbejdspartnere, der er rigtige for dig.
Ellers risikerer du at skulle bruge ressourcer
på rådgivning og ny strategi, når det
er gået skævt.
Ekspandere uden organisationens opbakning. Ledelse og medarbejdere skal bakke op
om, at virksomheden går ind på det amerikanske marked. En halvhjertet indsats betyder spildte ressourcer. Uden lokalt set-up er
der stor sandsynlighed for, at kunderne vælger en virksomhed fra.
Misforstå ros. Amerikaneres omgangstone
er meget positiv og kan med danske briller
virke overvældende. Sørg for at rose andres
gode idéer og deltage aktivt i møder, og forvent ikke, at ros af et produkt betyder interesse for at købe produktet.
Bryde en aftale. Kan en aftale ikke overholdes, så meld ud i god tid, vær åben og ærlig
omkring, hvorfor aftalen ikke kan overholdes. Tag problemerne i opløbet, og spil med
åbne kort.
eksportfokus nr. 2, 2013 / 19
TEMA I USA
De fire
kraftcentre
– her finder du
Eksportrådet
CALIFORNIEN
MIDTVESTEN
It, sundheds-it, cleantech
og uddannelse.
Maskinindustri, fremstillingsindustri,
vedvarende energi og landbrug/
fødevarer.
Det danske
generalkonsulat
i Chicago
Den danske ambassade
i Washington, D.C
Det danske
generalkonsulat
i New York
Innovation Center Denmark,
Silicon Valley
Handelsafdelingen
i Atlanta
NORDØSTKYSTEN
Design, mode, pharma,
medico og sundheds-it.
For yderligere information:
Lina Gandløse Hansen
Tlf.: +1 (202) 797-5326
E-mail: [email protected]
20 / eksportfokus nr. 2, 2013
TEXAS
Olie og energi.
USA I TEMA
NORDØSTKYSTEN
Nordic cool på
fremmarch
FOTO: FRITZ HANSEN
Det kølige skandinaviske udtryk er efterspurgt i New York-området.
Det mærkes hos Fritz Hansen, hvor salget sidste år steg med knap
40 procent på det amerikanske marked.
Favn-sofaen er et af de nyere designklenodier, der sælger godt på det amerikanske marked. Spanske Jamie
Hayon har designet sofaen for Fritz Hansen.
AF JOACIM PRÆST NIELSEN
Den hæderkronede danske møbelproducent Fritz Hansen har en stærk tro på, at det
amerikanske marked bliver en stadig større
del af deres samlede indtægter. Derfor forventer de fortsat vækst på det amerikanske
marked inden for de nærmeste år og et øget
salg af klassiske Arne Jakobsen- og Poul
Kjærholmmøbler, men også nye møbler friske fra tegnestuerne.
Det er ikke blot hos Fritz Hansen, at de
mærker en øget interesse for det nordiske.
Tina Pilgaard fra Generalkonsulatet i New York
oplyser, at salget af design-, arkitektur- og
kulturprodukter sidste år steg med 27 procent
på det amerikanske marked.
”Det skandinaviske udtryk er for alvor slået
igennem i USA. Mange forbrugere vil gerne
høre, se og lære mere om dansk kultur. Det
er blevet eksotisk på en god måde, og noget
som man skal prøve,” siger hun og forklarer,
at danske virksomheder ofte rammer en gylden åre med et unikt udtryk, kvalitet og originalitet i det enkelte produkt.
Forståelse for forbrugeren
Direktør for Fritz Hansen Nordamerika David
Obel Rosenkvist mener, at man i forsøget på
at forstå den amerikanske forbruger er nødt
til at forstå diversiteten hos amerikanere. For
det amerikanske marked er spredt, geografisk
som kulturelt, og man kan hurtigt komme til
at handle overilet.
”Det samlede amerikanske marked er
meget stort og derfor ikke let at penetrere
på en gang. Det er ganske enkelt umuligt for
vores virksomhed at angribe hele markedet
fra en samlet front,” siger han og forklarer, at
Fritz Hansen følger en metropolstrategi, hvor
New York og andre storbyer på Østkysten er
i fokus, da det nordeuropæiske islæt passer
godt ind i smagen.
Tina Pilgaard peger på, at behov og smag
er meget forskelligt fra sted til sted i USA, og
at man som design- og møbeleksportør er
nødsaget til at forstå, hvordan folk lever i de
enkelte dele af USA. Tina Pilgaard påpeger, at
mulighederne er store selv for små virksomheder, der vil slå igennem i USA. Der er gode
muligheder for distributøraftaler, men man
skal være indstillet på, at markedsføring er
dyrt, og at udbuddet er stort. Hun opfordrer
derfor til, at man som virksomhed skal finde
sin niche og sin egen platform, hvad enten
det handler om æstetik, logistik eller et mere
praktisk produkt.
Fritz Hansens 3 råd
1. Hav tålmodighed. Det tager tid
at opbygge relationer til kunder,
distributører og slå sit brand fast.
2. Fokuser på de geografiske markedsandele, hvor efterspørgslen er. Man
kan hurtigt fortabe sig i det næste
amerikanske delmarked og drukne
i iveren efter udbredelse.
3. Vær parat til at gå ind på markedet, når
du kan udfylde de servicekrav, der er.
Amerikanere forventer et højt serviceniveau, og de forventer markant hurtigere
respons end europæere.
eksportfokus nr. 2, 2013 / 21
TEMA I USA
MIDTVESTEN
Væksten støbes
i stålbæltet
FOTO: STØTEK
Produktionen i USA er igen stigende. Det har givet luft under
vingerne til danske Støtek, der sælger støbeovne til bilindustrien
i det nordlige USA.
stri. Støtek har derfor skruet op for ambitionerne på det amerikanske marked.
t”For få år siden havde jeg ikke turdet
sige det, men nu satser vi på, at USA i løbet
af få år bliver vores største marked,” siger
organisationschef i Støtek, Per Høegh.
Forventningen er en vækst på 20 procent
i løbet af de næste to år.
”Vi ligger placeret det helt rigtige sted
i USA; midt i det gamle stålbælte, hvor
mange bilproducenter og underleverandører til bilindustrien har hjemme. Og så er vi
hjulpet af, at de biler, der tidligere blev produceret i Japan og Korea, nu flytter tilbage
til USA,” siger Per Høegh.
AF CHARLOTTE DAHLSGAARD
Stedet kaldes det gamle stålbælte. Det var
her, amerikanerne i gamle dage fandt stål i
jorden til at bygge jernbaner, og det er her,
en stor del af USA’s tunge industrivirksomheder fortsat har hjemme. Blandt dem findes nu også en dansk. Med blot fem medarbejdere i byen Pewaukee har danske Støtek
støbt sig en solid fremtid hos den nordamerikanske bilindustri.
Støteks produkt er en aluminiumsovn, der
med energibesparelser på op til 70 procent
støber flydende aluminium om til faste bildele. Det har en bilproducent som Chrysler set
fordelene i. Det samme har flere underleverandører til den amerikanske automobilindu-
22 / eksportfokus nr. 2, 2013
’Made in the USA’
Ifølge Eksportrådet i Atlanta vil amerikanske virksomheder trække godt to millioner
arbejdspladser hjem fra oversøiske markeder i løbet af de næste fire-fem år. Lange
shippingtider, tidsforskelle og stigende lønninger er ved at minimere begrebet ’Made
in China’. Det kommer ikke bare Støtek til
gode, men også andre danske industrivirksomheder, der måtte have drømme om eksport til USA.
”I det hele taget er der altid et marked
for en dansk virksomhed med et veldifferentieret kvalitetsprodukt i USA. Amerikanere er åbne over for europæiske produkter, og landet er pivåbent for forretninger,”
siger eksportrådgiver Carsten Rosendahl fra
Eksportrådet i Atlanta.
Han har – gennem det såkaldte Vitusprogram – hjulpet Støtek til at få styr på
sin eksportstrategi for USA. Snart vil de
fem mand blive til seks, når Støtek placerer
endnu en salgsmedarbejder på det amerikanske kontinent.
Uoverskueligt marked
Spørger man Per Høegh, så gælder det om
at bearbejde staterne én ad gangen.
”Det amerikanske marked er i begyndelsen fuldkommen uoverskueligt. Man må tage
en bid ad gangen; en stat ad gangen, og så
vokse ud fra den. Vi har som sagt kun dyrket
nogle få stater oppe omkring Wisconsin. Men
markedet er enormt, og vi oplever, at det er
et marked, hvor vi som danskere har gode
muligheder,” siger Per Høegh.
Støteks 3 råd
1. Vær lokal forankret. Skal man være til
stede på det amerikanske marked, må
man have et kontor derovre, hvorfra
man kan møde amerikanerne og
servicere dem.
2. Vær opmærksom på, at USA består af
en masse lande, ikke ét land. Der er
forskellige kulturer at forholde sig til,
forskellige skattesatser og så videre.
3. Tag ét marked ad gangen. Man kan
godt få et chok over, hvor stort et
marked, det egentlig er.
VÆR ET SKRIDT
FORAN
LEAD rådgiver om internationale køb og salg.
LEAD sikrer, at dine salgs- og leveringsbetingelser respekteres i udlandet.
LEAD bistår med optimering af din salgsstruktur.
LEAD informerer om virksomhedskulturer på fremmede markeder.
LEAD skaber kontakter.
Du vil ud på nye markeder?
LEADs advokater hjælper med at
overvinde kulturelle og sproglige
barrierer for at sikre din succes.
Frederiksholms Kanal 20, st., 1220 København K, Danmark
Telefon +45 4445 5000, E-mail [email protected]
www.leaddenmark.com
FOTO: POLFOTO/AMDI TORKILD
TEMA I USA
CALIFORNIEN
Silicon Valley:
Norden er et
stærkt brand
Torsten Kolind, 32 år, er teknisk direktør (CTO)
i YouNoodle i San Fransisco. Han er uddannet
civilingeniør og startede sin iværksætterkarriere
allerede som gymnasieelev med webdesignselskabet Worldweb.
Torsten Kolinds 3 råd
1. Sæt pris på, at Danmark er et godt
land for iværksættere med gratis
velfærd og gode muligheder for
støtte fra det offentlige.
2. Tænk globalt fra den første dag, det
nytter ikke noget med et produkt, der
kun retter sig mod det danske marked.
3. Sørg for at give til andre, før du beder
om noget selv, når du netværker i
Silicon Valley og globalt.
24 / eksportfokus nr. 2, 2013
Den svenske musiktjeneste Spotify og den
danske opfindelse Skype har været med til at
gøre Norden til et stærkt brand i Silicon Valley.
Torsten Kolind har gjort succes i det californiske
it- og iværksættermekka.
AF POUL KJAR
“Investorerne er blevet mere og mere interesserede i Norden. Det nordiske brand har
udviklet sig til en fordel for danske it-virksomheder og iværksættere i Californien.”
Sådan siger teknisk direktør Torsten
Kolind fra it-virksomheden YouNoodle i San
Francisco. YouNoodle er en online-platform,
der hjælper iværksættere over hele verden
med at få adgang til netværk, præmier
og rådgivning.
Ifølge den danske iværksætter har ’nordic cool’ bredt sig til Silicon Valley, og det
positive omdømme får yderligere medvind
af en dansk succeshistorie som iværksætterkometen Podio, der for nylig blev solgt
til amerikanske Citrix. Han fremhæver også
Tradeshift (digital platform, der gør det
muligt for virksomheder at fakturere elektronisk) og Zendesk (internetbaseret løsning til håndtering af kundehenvendelser)
som eksempler på danske iværksættervirksomheder, der har etableret sig i den californiske it-dal og hermed bidrager til fortællingen om et stærkt nordisk brand.
”Danske iværksætteres succeshistorier
er med til at sætte yderligere skub i udviklingen. Mange af dem bliver selv engleinvestorer, og bistår nye iværksættere med
at komme ud over rampen og etablere sig
i Californien eller i iværksættercentre som
London eller Berlin,” siger Torsten Kolind.
App-boblen
Men hvor ligger guldkalven begravet for nye
iværksætter-virksomheder, der ønsker at
prøve lykken i Silicon Valley?
”Der er rigtig mange, der slår sig igennem
på at lave mobile applikationer. Det kan gøres
uden ret mange penge, og venture-kapitalen
går i retning af mindre projekter med et hurtigt afkast på bekostning af investeringer i
mere grundforskningsorienterede projekter,
siger YouNoodles danske direktør.
Men de mange kapitallette app-projekter
bør ifølge Kolind ikke afholde danske projektmagere med kapitaltunge projekter”,
inden for it eller clean tech og bioteknologi
fra at søge mod Californien.
Torsten Kolind fremhæver de danske
innovationscentre i blandt andet Californien, når det gælder om at hjælpe danske iværksættere ud på det globale marked. Dog bør der lovgivningsmæssigt gøres
endnu mere for at styrke iværksætteri i Danmark, mener han.
”Det er stadig svært for talentfulde udenlandske iværksættere at få visum til Danmark og starte en virksomhed op. Det er
nemmere for udlændinge at få et job hos
Novo Nordisk, men det fremmer jo ikke
iværksætterkulturen i Danmark,” siger
Torsten Kolind.
USA I TEMA
TEXAS
Olie udvindes
af danske robotter
Den amerikanske olieindustri er i rivende udvikling, og danske
eksportvirksomheder kan levere til industrien. Det gør de blandt
andet hos teknologivirksomheden Welltec.
Welltecs aflange robot letter adgangen til oliebrønde.
Foto: Welltec
AF JOACIM PRÆST NIELSEN
Tiltroen til det amerikanske oliemarked er
stærk, og markedet efterspørger innovative løsninger. En sådan kan danske Welltec levere med sin robotteknologi til oliefelter, som i gennem flere år har været på det
amerikanske marked.
Teknologien, som Welltec sælger til det
amerikanske marked, nærmere betegnet Texas-regionen, gør det lettere at skabe adgang
til en olie- eller gasbrønd og vedligeholde
brøndens produktion. Virksomhedens robotter optimerer produktiviteten af hver enkelt
brønd, forklarer administrerende direktør i
Welltec, Jørgen Hallundbæk.
”Ved at vedligeholde oliebrønde kan man
optimere sin produktion markant og få op
imod 15-20 procent mere produktion ud af
brøndene. Det er det, vores teknologi gør
nemmere,” siger han.
Og USA har taget godt imod Welltec og er
blevet et af virksomhedens største eksportmarkeder. Det amerikanske oliemarked er et
marked i vækst, siger handelsrådgiver Morten
Siem Lynge.
Oliemarked i vækst
”Texansk olieproduktion steg fra 28,9 millioner tønder i 2007 til 42,9 millioner i 2012. Tilmed viste The Texas Petro Index den stærkeste start på et år i hele indeksets historie,”
siger Morten Siem Lynge og forklarer optimis-
men i markedet med, at den texanske jernbanekommission udstedte 3.722 boretilladelser
i slutningen af 2012.
Handelsrådgiveren mener, at danske eksportører til olieindustrien kan noget ganske
særligt:
”Olieudvinding i Nordsøen medfører høje
miljøkrav, hvilket har presset danske virksomheder til at tilpasse og udvikle innovative og
banebrydende teknologitiltag,” siger han.
Man skal være, hvor det sker
Jørgen Hallundbæk har erfaret, at amerikanere i olieindustrien forventer hurtig respons,
hurtige leverancer og generelt hurtighed i
processerne. Det ser Welltec-direktøren både
som en fordel og en ulempe, da det ofte kræver et godt setup på markedet.
”Når man handler med selskaber i de
nordamerikanske lande, så skal man være
klar over, at de reagerer meget hurtigt. Det
er bestemt en fordel, at der er kort vej fra
tanke til handling, og det gør, at man kommer hurtigt i gang, hvis man har noget at tilbyde sine kunder,” siger han.
Dog peger han på, at virksomhedens leverancesystem og forretning skal sættes op
til at reagere hurtigt og have det fornødne
beredskab parat. Det kan virke som en stor
forpligtigelse og give følelsen af, at man som
virksomhed skal investere relativt mange
ressourcer i begyndelsen. Alligevel mener
Jørgen Hallundbæk, at pengene med tiden
kommer igen:
”Gøres det rigtigt, så forstår amerikanere at
værdsætte den determinisme, man viser, og
de sætter pris på, at man bygger sin forretning op, så man er i stand til at kunne støtte
dem,” siger han og fortsætter:
”Vi er ret stolte af den udvikling, vi har haft
i Nordamerika. På et årti er det lykkedes os at
etablere os med et net af baser i alle de vigtigste områder, hvor der produceres olie over
hele det nordamerikanske kontinent,” siger
han og forklarer, at det både gælder land- og
offshoreboringer samt løsninger til små olievirksomheder og verdens største ditto.
Welltecs 3 råd
1. Sørg for, at det du vil sælge, giver en
reel værdi for din kunde – det er ikke
nok, at der er et stort marked – du
skal have en særlig værdi, hvis du
skal have succes.
2. Du er under deres tag – lad være med
at tro, at en succesfuld forretning i et
andet land kommer ved, at man laver
et lille stykke Danmark i udlandet.
3. Byg din forretning op omkring lokale
folk – det giver en langtidsholdbar
forretning, og viser kunder, at man har
tænkt sig at etablere sig permanent.
eksportfokus nr. 2, 2013 / 25
PARTNERSØGNING
Find din
drømmepartner
Den rette partner er et vigtigt redskab, når dig og din
virksomhed vil eksportere. Men hvilken løsning er den rigtige?
AF MARIE SJÖDIN OG JOACIM PRÆST
NIELSEN
”Vi skal gå hånd i hånd”, hedder det i en
kendt dansk vise. Og sådan skal man tænke
om sin eksportpartner. Derfor er det vigtigt
at tænke sig ordentligt om, inden man vælger, hvem man vil flette forretningsfingre med
i udlandet.
Sådan lyder rådet fra Eksportrådet, der i
mange år har fungeret som matchmaker mellem lokale partnere og danske virksomheder
på markeder så forskellige som Kina, Kroatien og Kazakhstan.
Undgå tilfældigheder
”Mange virksomheders partnernetværk er
bygget op på en tilfældig måde, enten via
internationale messer eller henvendelser fra
udenlandske virksomheder, der ønsker at
repræsentere den danske virksomhed. Men
tilfældigheder kan ikke anbefales. Et
forkert partnervalg kan koste en virksomhed flere års tab på markedet, hvor en given
konkurrent kan nå at overtage vigtige markedsandele”, siger handelsrådgiver Mette
Diego-Roll fra Eksportrådet.
Det hele begynder med grundige overvejelser: Hvad kan man gøre for at være en attraktiv samarbejdspartner? Hvad forventer man af
en udenlandsk partner, og hvordan kan man
støtte virksomheden på bedste måde? Hvilke
konkrete mål arbejder man mod, og hvordan
skal disse opnås?
”For at finde den rette partner har det en
stor betydning at have en klar value proposition, som partneren kan få øje på, så denne
26 / eksportfokus nr. 2, 2013
kan arbejde målrettet for at skabe et gensidigt udbytterigt samarbejde. Der skal
opstilles krav til partneren, udarbejdes en
partnerprofil og overvejes, hvordan man
bedst støtter sin fremtidige partner,” forklarer Mette Diego-Roll.
For begynderen
Hovedparten af dansk eksport foregår via
udenlandske partnere, hvad enten det er en
distributør, agent eller datterselskab. Distributører er det typiske valg.
”Distributørpartnerskab er en velafbalanceret model. Her indgår den danske
virksomheds produkt i en palette af andre
produkter, og distributøren tager sig af
markedsføring, kundesupport i forbindelse med salget og at yde eftersalgsservice
ved at håndtere reklamationer, serviceaftaler, reservedele med mere. Det giver en god
service for slutkunden,” fortæller Mette
Diego Roll.
Et distributørpartnerskab har mange fordele, men det kræver, at man finder den
rigtige partner, hvilket nødvendiggør tålmodighed, indsigt i forretningskulturen, og at
man prioriterer at besøge partneren for at
opbygge et tillidsforhold.
”Partnerne skal føle, at de kan få støtte fra det danske firma, men også mærke,
at den danske samarbejdspartner puster
dem lidt i nakken.”
Du er vigtig
Som dansk virksomhed skal man tænke på
sit eget produkt som en gevinst for partneren. Din distributør skal gøre sig fortjent til
at få eksklusivitet på produktet. Ellers kan
det komme til at koste penge. Eksportrådet
Hjælp til partnersøgning
• Eksportrådet har hjulpet tæt på 7.000
danske eksportvirksomheder med at
finde partnere i udlandet. Danske
virksomheder med eksportpotentiale
kan få hjælp til at finde den rigtige
partner og kickstarte salget til det
udvalgte marked. Start dit eksporteventyr ved at ringe til Eksportrådets hotline
på 33920500.
• Eksportrådet har udviklet et nyt program
‘Regional Sales Manager’, hvor danske
eksportvirksomheder har mulighed for at
gå sammen om at hyre en rådgiver, der
agerer som en salgsplatform på et givent
strategisk eksportmarked. Fordelene er
en hurtig og mindre omkostnings- og
risikofyldt indtræden på et lokalt marked
samt adgang til vigtig markedsinformation og netværk.
• Danske eksportvirksomheder kan med
fordel bruge Startvæksts Partner Håndbog, som er en guide, der kan hjælpe
med at sikre større succes med internationale partnere. For yderligere information se: http://www.startvaekst.dk/
file/139359/partnerhaandbogen.pdf
Mette Diego-Roll,
Eksportrådet
FOTO: COLOURBOX
PARTNERSØGNING
Partnere i udlandet vælges ofte tilfældigt. Men god kemi er ikke nok, hvis eksportsamarbejdet skal op at ringe.
anbefaler, at du først tilbyder distributøren en
eksklusiv kontrakt efter nogle år. Så kender
du virksomhedens arbejdsmetoder og effektivitet, og ved, om du stoler nok på virksomheden til at gøre samarbejdet mere bindende.
Det er også vigtigt at forholde sig til størrelsen på den virksomhed, man indgår partnerskab med. Mange tænker måske, at en
stor partnervirksomhed er at foretrække.
Men Mette Diego-Roll pointerer, at man
hurtigere bliver væk i mængden hos de
store drenge.
Skik følge eller partner fly
Ligegyldigt, hvilket partnerskab på hvilket
kontinent, bør man sætte sig ind i, hvilke
skikke og kutymer der er i det land, man
prøver at etablere sig i.
I Sydamerika må man forvente, at aftaler ikke altid overholdes til tiden, i Mellemøsten er den personlig relation af stor
betydning for indgåelse af tætte forretningsforbindelser, og i Asien holder man
Forskellige former for partnere
Agenter
En agent består ofte af et enmandsfirma og kan hjælpe med at skabe et netværk i landet. En
agent hjælper med kontakter til aftagere og at finde en salgsstrategi, der fungerer til det
marked, du vil afsætte på. En agent er ofte mest hjælpsom indledningsvist eller til salg, og kan
være svær at bruge i et længerevarende handelsforløb.
Distributører
En distributør tager sig oftest af arbejde med markedsføring og teknikaliteter, og vælger du en
distributørløsning, er der overordnet set mindre arbejde i det pågældende land i kraft af, at
eksportøren har distributøren som eneste kunde på markedet. Til gengæld kan distributøren
sætte sit eget navn på og fastsætter selv en pris, og du har som eksportør begrænsede midler til
at fremme salget af dit produkt.
Joint venture
I en joint venture-aftale deler du både investering, økonomiske risici og dermed også profit. En
sådan aftale indgås som regel med et selskab, der er stedkendt i landet, har et godt netværk og
kan hjælpe din virksomhed med at finde de bedste afsætningsmuligheder på det ny marked.
eksportfokus nr. 2, 2013 / 27
PARTNERSØGNING
Hvad var den
største udfordring?
Ole Kring er adm. dir. i SMB, der sælger diagnostikprodukter til brug på kæledyr. SMB har
været på det mexicanske marked i ni måneder og fandt en distributør gennem kontakt med
ambassaden i Mexico City.
”Sprogbarrieren har helt klart været den væsentligste hindring, idet der oftest
kun tales spansk i Mexico. At forstå, hvordan ens produkt passer ind i markedet,
har også været en udfordring, og så er der behov for en både kontant og konstant opfølgning på, at aftaler overholdes.”
”I Mexico er det helt nødvendigt, at man får hjælp til det lokale marked. Det
skal være en hjælp, som kan kommunikere på spansk, og som kan navigere i et
miljø, der er meget anderledes end det europæiske forretningsmiljø. Det sværeste har helt sikkert været sproget, idet rigtigt mange ikke taler engelsk. Og
de, som gør, bruger et stærkt begrænset engelsk, hvilket kan give anledning
til mange misforståelser, som gøres ekstra besværlige af en meget forskellig
social/kulturel kontekst.”
Frederik Senger er eksport- og marketingchef i Little Miracles, der sælger økologiske energidrikke til et bredt udsnit af europæiske markeder. Virksomheden fandt en distributør gennem ambassaden i Helsinki.
”At finde en partner i Finland var relativt let, og finnerne har taget godt imod
produktet. Den største udfordring var for os, at Finland var endnu et nyt nordisk
land med endnu et unikt retursystem. Det betød, at speciel label og så videre
skulle fremstilles for et marked, hvor salget var svært at forudsige.”
”Rent kulturelt, socialt og humoristisk ligner finnerne os, så det er en stor fordel og på den måde nemmere at finde en partner i Finland. Derudover skal man
tage sig tid til at forstå markedet. Mange overser det finske marked, og det er
en skam – Finland er på kort tid blevet et rigtig godt marked for os.”
Jens Meyer er adm. dir. for Ivory Shoes, der producerer brude- og selskabssko. Han har
gennem handelskontoret i Hamborg fundet frem til adskillige agenter, også i Schweiz og
Østrig. Agenterne er i forvejen tøjforhandlere med kollektioner, der passer til Jens Meyers
danske sko.
”Sproget, mentaliteten og serviceniveau. De fleste tyskere er formelle
og taler ikke gerne andet end tysk. Desuden forventes hurtig reaktion
på henvendelser.”
”Om tyskere generelt – både kunder og partnere – gælder det, at de bruger en
mere formel tone. Det skal man være opmærksom på. Jeg har otte agenter i
Tyskland, kun én er jeg dus med. Men ellers vil jeg sige, at Udenrigsministeriet
gør meget for at hjælpe med at finde de rette partnere. De skimmer jo markedet på forhånd og leverer bud på potentielle partnere inden for netop dit område, så det er lige til at gå til.”
28 / eksportfokus nr. 2, 2013
PARTNERSØGNING
Partnerne skal føle, at de kan få støtte
fra det danske firma, men også mærke,
at den danske samarbejdspartner puster
dem lidt i nakken.
Mette Diego-Roll, Eksportrådet
FN’s internationale købelov – brug den!
Når du som dansk eksportør indgår kontrakt med en partner i udlandet, er der risiko for, at
du bliver underlagt de retsregler, der gælder i det land, du handler med. Hvis du bruger FN’s
internationale købelov, kan du undgå dette.
• CISG – i folkemunde FN’s internationale købelov – er et godt redskab til at få en international
kontrakt med en partner på plads. Den er genkendelig ved, at den på mange måder har
samme funktion som den danske købelov. Endvidere findes loven på seks autentiske sprog og
kan derfor bruges i en version, som alle har mulighed for at forstå.
• De fleste af de lande, som Danmark samhandler med, har tiltrådt De Forenede Nationers
konvention om internationale køb (CISG). Loven er for Danmarks vedkommende trådt i kraft
den 1. marts 1990 og gælder for køb af løsøre.
meget på formerne, herunder forretningspåklædning. Kulturforskelle er noget af det,
som de fleste danske virksomheder har
svært ved, når det drejer sig om at etablere
et partnerskab.
”I en globaliseret verden kan man nemt
glemme vigtigheden af kulturel forståelse. Den måde, vi gør forretninger på i Danmark, er ikke nødvendigvis hensigtsmæssig i andre lande. For at skabe et gensidigt
udbytterigt samarbejde bør man ikke undervurdere den vigtighed, kulturforståelse har,
når man begår sig i et internationalt miljø,”
siger Mette Diego-Roll og fortæller, at hun
før har mødt virksomheder, som har fravalgt
en partner på grund af kulturelle sammenstød. Det er ærgerligt, mener hun.
”Vi er jo på deres hjemmebane, og vi er
nødt til at være ydmyge og gå forskellene i
møde med indsigt og tolerance,” siger hun.
Eksportrådet har hjulpet tæt på 7.000
danske virksomheder med over 16.000 partnersøgninger verden over.
”Mit råd er, at danske virksomheder skal
bruge Eksportrådet som en tæt samarbejdspartner i forbindelse med deres internationalisering for at sikre den mest optimale
samarbejdsform og dermed undgå de faldgruber, som nogle danske virksomheder
allerede har oplevet.”
• CISG indeholder et overnationalt sæt af køberetlige regler, som en køber og sælger i forskellige lande kan aftale skal gælde for købsaftalen. CISG har således samme funktion som den
danske købelov, som gælder i forholdet mellem to danske parter.
• Forudsætningerne for, at du kan bruge CISG, er for det første, at parterne har forretningssteder i forskellige stater. Det skal fremgå af aftalen. Derudover skal parternes forretningssteder
ligge i stater, der har tiltrådt CISG.
• FN’s internationale købelov gælder for eksempel mellem en dansk eksportør og en amerikansk importør. Både Danmark og USA har sat konventionen i kraft, og det er derfor uden
betydning for de køberetlige virkninger af aftalen, om en eventuel retssag mellem parterne
anlægges ved en dansk eller amerikansk domstol.
• På trods af at FN’s købelov på mange områder minder om den danske købelov, skal du
dog være opmærksom på, at den på enkelte punkter er væsensforskellig. Blandt andet er
køber forpligtet til at respektere, at sælger er berettiget til at afhjælpe mangler – også
efter leveringstidspunktet.
Kilde: Advokat Anders Hedetoft
eksportfokus nr. 2, 2013 / 29
FOKUS I PIRATKOPIERING
Pas på
kopisterne
Kopiering af produkter, varemærker og designs er et støt
stigende problem for danske virksomheder. Og det rammer
ikke længere kun kendte luksusvaremærker som Georg Jensen
og PH-lamper – stort set alle slags produkter er i farezonen.
Kina er – stadig – den helt store skurk.
AF JEPPE VILLADSEN
ILLUSTRATION MORTEN VOIGT
Fra småkager over designermøbler til VVSartikler. Kopiering af produkter og designs
er et støt voksende problem for danske virksomheder. Og i dag går det ikke kun ud over
kendte brands som PH-lamper og Georg Jensen. Stort set alle produkttyper er i farezonen. Også maskiner, teknologier, forretningskoncepter og varemærker bliver stjålet.
Op mod ti procent af det samlede verdensmarked menes i dag at bestå af kopiprodukter. Den helt store synder er Kina. 85
procent af de kopiprodukter, der kommer til
EU, kommer i dag fra Kina, viser tal fra EUkommissionen.
Tre ud af fire stykker tøj konfiskeret af
EU’s toldere i 2010 var ’Made in China’, og
det reelle tal er sandsynligvis endnu højere,
vurderer den europæiske paraplyorganisati-
30 / eksportfokus nr. 2, 2013
on Euratex. Faktisk er antallet af falske kopivarer, som opsnappes ved EU's toldgrænser,
tidoblet på ti år, fremgår det af rapporten
’The Globalization of Crime’ fra 2010, der er
udarbejdet af FN's kontor for Drugs & Crime
i Wien.
”Vi er hårdt ramt i Danmark, fordi vi er
meget tunge på produkter, der har brug for
beskyttelse. En stor del af de ting, vi sælger
og lever af, er enten opfundet eller designet
– der ligger meget knowhow bag,” forklarer
chefkonsulent Anne Ehrenreich fra Eksportrådets handelspolitiske kontor.
Flertallet uden strategi
Alligevel har flertallet af danske virksomheder ikke en strategi på området og sløser med deres varemærker i Kina. Kun 38
ud af 156 danske virksomheder havde i 2011
ofret de omkring 8.000 kroner, det koster
at få deres brand registreret i Kina, viser
en undersøgelse foretaget af det danske
generalkonsulat i Guangzhou. Der er også
undtagelser som termostatgiganten Danfoss, der har 26 medarbejdere ansat alene
til at beskytte virksomhedens produkter.
Af disse sidder næsten hver tredje i Kina.
Men mere end hver fjerde danske virksomhed har slet ikke truffet nogen forholdsregler til at beskytte sig mod piratkopiering af
sit patent eller varemærke, viser en undersøgelse gennemført sidste år af rettighedsspecialisten Awapatent.
Konsekvensen er, at et stærkt voksende antal kinesiske virksomheder nu overtager danske varemærker. Den seneste i rækken af danske virksomheder er Charlotte
Sparre, som især er kendt for sine tørklæder
med print, applikationer og broderier. Sidste år blev hun fra den ene dag til den anden
udelukket fra at sælge sine varer i Kina, da
entreprenante kinesere satte sig på retten til
hendes varemærke ved at lade det registrere
ved de kinesiske varemærkemyndigheder.
PIRATKOPIERING I FOKUS
eksportfokus nr. 2, 2013 / 31
FOKUS I PIRATKOPIERING
FOTO: POLFOTO/ESKESTAD MIK
Destruktion af 54 kopier af designlænestole fra
Italien. Destruktionen overværes af toldkontrollører.
32 / eksportfokus nr. 2, 2013
Køleskabet Stelton
Den danske virksomhed Stelton – dem med
termokanderne – har været ude i pressen
med beklagelser over den kinesiske lovgivning, efter at kinesiske forretningsfolk
havde erhvervet rettighederne til Steltons
varemærke i Kina og lanceret et køleskab
under navnet Stelton. Steltons danske ejer
bad den kinesiske ambassadør i Danmark
om at tage affære. Men faktisk fejler de
kinesiske regler ikke noget, påpeger jurister
og varemærkeeksperter.
Den kinesiske varemærkelov er på dette
punkt næsten identisk med den danske, så
PIRATKOPIERING I FOKUS
hvis virksomheder ønsker at beskytte deres
varemærke i Kina, kan det opnås for et
beløb svarende til cirka 4.000 kroner for en
tiårig periode.
Når først man har sikret sit
varemærke i Kina, mister
piraterne interessen for at
registrere ens navn.
Johan Løje, advokat
vurderer Johan Løje, der er advokat og har
specialiseret sig i at rådgive om IPR (Intellectual Property Rights = intellektuel ejendomsret) og beskyttelse af varemærker i Kina.
Han behandler løbende omkring 25 sager
om krænkelse af danske firmaers rettigheder – de fleste om kinesiske firmaer, der har
kopieret danske varemærker.
Når natholdet tager over
En af grundene til at så stor en del af piratkopieringen foregår i Kina er helt enkelt, at det
også er her, at en meget stor del af den legale produktion foregår. Der findes eksempler
på virksomheder, der producerer legalt om
dagen, og når så produktionen lukker ned,
tager natholdet over og laver kopiprodukter.
Kreativiteten fejler i det hele taget ikke noget
blandt kopilystne kinesere. Folk udklædt
som skadedyrsbekæmpere møder uanmeldt
op og har fået adgang til danske fabrikker
i Kina, der beredvilligt har givet dem oplysninger.
Men der er også en kulturel forklaring. Det
ligger dybt i den kinesiske tankegang, at det
er i orden at kopiere. Det kinesiske ord for
at ’lære’ betyder at ’imitere’. Den konfucianske tradition foreskriver, at man kopierer sin
mester til perfektion.
Den kinesiske regering er dog begyndt at
tage IPR-beskyttelse seriøst, og Kina er i de
senere år gået helhjertet ind i kampen om
selv at vinde patentkapløbet. Ifølge de amerikanske myndigheder har Kina som mål at
registrere to millioner patenter i 2015, og
allerede i 2011 oversteg antallet af nye kinesiske patenter USA's – med 526.412 til Kina
mod 503.582 nye patentregistreringer i USA.
Økonomisk gulerod
For at fremskynde processen tilbyder den
kinesiske regering gratis rådgivning om
patentbeskyttelse til kinesiske virksomheder.
De kinesiske virksomheder, der opnår et vist
antal patenter, får skattefridage og bonusser.
”Den kinesiske centralkomité har iværksat
et program, der skal fremme kinesiske virksomheders patentering af opfindelser både
i Kina og udenlands, og kinesiske selskaber
opfordres også i højere grad til at søge varemærker registreret rundt om i verden. Kineserne har for længst set fordelene ved at
beskytte deres rettigheder ude i verden, og i
takt med at deres finansielle kapacitet stiger,
vil de blive en meget seriøs spiller på det
internationale IPR-marked. De tager dette
område meget alvorligt,” siger Johan Løje.
Udviklingen er dog langt fra uproblematisk. En nylig rapport fra det Europæiske
Handelskammer i Kina vurderer, at det halter
gevaldigt med patentkvaliteten. Den økonomiske belønning til virksomheder, der søger
patenter, medfører, at en stor del af de kinesiske patentansøgninger er brugsmodeller
med lav opfindelseshøjde. Ligeledes opsplitter firmaerne patenterne alene for at øge
antallet af patentansøgninger.
Fra Gucci til vaskepulver
Hvor det tidligere især var luksusvarer, der
blev udsat for piratkopiering og varemærkeforfalskning, sker det i stigende grad også
for hverdagsprodukter.
”I dag er det også hverdagsprodukter,
der kopieres og sælges, som for eksempel
tandpasta, vaskemiddel, kosmetik, legetøj,
medicin, fødevarer og drikkevarer. Og disse
produkter kan potentielt være farlige for forbrugernes sundhed og sikkerhed, da de illegale producenter ikke har noget incitament
til at overholde lovgivningens almindelige
krav til indholdsstoffer,” siger Barbara SuhrJessen, chefkonsulent hos Patent- og Varemærkestyrelsen og koordinator for Ministeriernes Netværk om Piratkopiering – et
samarbejde mellem en bred vifte af ministerier og styrelser, politi, anklagemyndighed og
SKAT om at bekæmpe piratkopiering.
Det europæiske politisamarbejde Europol
advarer i sin seneste rapport fra marts 2013
om, hvordan forfalsket medicin kan forhindre en effektiv behandling og forværre sygdomsforløb. Europol nævner samtidig, at der
er fundet forfalsket tøj med skadelige mængder af formaldehyd, og forfalskede løbesko,
der indeholder ulovlige mængder ftalater og
kviksølv. I rapporten udpeger Europol IPRkriminalitet som ét ud af syv fokusområder i
bekæmpelsen af organiseret kriminalitet.
eksportfokus nr. 2, 2013 / 33
FOKUS I PIRATKOPIERING
Vi er hårdt ramt i Danmark, fordi vi er
meget tunge på produkter, der har brug
for beskyttelse.
Anne Ehrenreich, Eksportrådet
Unfair konkurrence
”Der har nok tidligere været en tendens til
at se piratkopiering som en offerløs kriminalitet, men det er det jo ikke. Det skaber
unfair konkurrence, hvilket går ud over legitime virksomheder i form af tabte arbejdspladser og tabt indtjening,” siger Barbara
Suhr-Jessen.
Europol peger på, at IPR-kriminalitet
blandt andet medfører mistede indtægter
hos de lovlydige virksomheder, skade på
deres omdømme og mindre incitament til
innovation. De negative konsekvenser for
samfundsøkonomien forstærkes yderligere
af, at piratkopiering resulterer i tabte samfundsindtægter fra skatter og afgifter.
De senere år har IPR-kriminalitet i stigende grad tiltrukket organiserede kriminelle, der søger over mod kopivirksomhed,
fordi risikoen her er mindre, straffen mildere,
og profitten er høj. Faktisk er handlen med
piratkopier blevet et af de allerstørste forretningsområder indenfor organiseret kriminalitet, vurderer Europol. Salget af kopivarer er
direkte forbundet med andre kriminelle markedsområder som narkotikahandel, cigaretsmugling, skattesvig og pengehvidvask.
”De organiserede kriminelle beskæftiger
sig ofte med flere forskellige kriminalitetstyper på samme tid. Det betyder, at når man
køber kopivarer, kan man risikere at være
med til at støtte personer og netværk, der
også bedriver menneskehandel, våbenhandel, narkohandel,” siger Barbara Suhr-Jessen.
De danske myndigheder har dog oprustet indsatsen imod piratkopiering de senere år. Blandt andet med en væsentlig skærpelse af strafferammerne, så det kan give
op til seks års fængsel for alle typer af IPRforbrydelser, hvilket er højt i europæisk
sammenhæng. Og desuden ved at oprette det føromtalte Ministeriernes Netværk
34 / eksportfokus nr. 2, 2013
om Piratkopiering, som samarbejder om at
bekæmpe piratkopiering. Patent- og Varemærkestyrelsen indgår desuden i et samarbejde med de kinesiske IPR-myndigheder
med henblik på at styrke danske virksomheders muligheder på det kinesiske marked
og har blandt andet indgået en aftale med
det kinesiske patentkontor (SIPO), der giver
ansøgerne en hurtigere sagsbehandling af
deres patentansøgninger.
Sådan sikrer du dig
• Først og vigtigst: Sørg for, at virksomheden har de nødvendige patenter og varemærkeregistreringer, ikke mindst hvis du er på vej ind på det kinesiske marked. I Kina tildeles rettighederne efter, hvem der kom først.
• Få overblik over virksomheden og læg en strategi: Prioriter, hvilke IP-rettigheder der er
vigtigst. Definer også, hvordan virksomheden vil håndhæve sine rettigheder over for sine
krænkere, så virksomheden er klar til at handle hurtigt.
• I Kina er lokal tilstedeværelse afgørende: Tillid er godt – kontroler bedre.
• Ved etablering af virksomhed i Kina, skal der være klare regler for data- og dokumenthåndtering og for, hvem der må besøge virksomheden og hvornår.
• Overvej at beskytte knowhow og andre former for rettigheder med fortrolighedsklausuler
og en underskreven aftale med forretningspartnere, der tydeligt definerer ejerskab og
overførsel af rettigheder.
• Overvåg konkurrenterne og markedet for at fange krænkelser tidligst muligt.
• Uddan alle relevante medarbejdere, så de er bevidste om og klædt på til udfordringen.
• Undersøg mulighederne for IPR-forsikring. Der findes forskellige muligheder for at tegne
IPR-forsikring, som dækker omkostningerne ved at håndhæve patentrettigheder over for
krænkere. Flere oplysninger på www.dkpto.dk
• Benyt særlige kendetegn på varerne eller emballagen, som er vanskelige at kopiere.
Endvidere giver det god mening at informere forbrugere – for eksempel på hjemmesiden
– om, hvordan de undgår at købe forfalskede udgaver af virksomhedens produkter.
Kilde: Eksportrådet & Patent- og Varemærkestyrelsen
&&&63466#130,546*506$053,130-+56)24+-.*#5054&
!.*65+-%.4/54530565,,5462*%.4/5453056)24+-.*#506,2)5466.'/56*0/
*506536*3(056+41)6'416 545-6+$3054&6
!!6+136# ,%56 546*5061/62*05+.**5602--56+41)66$13-5/6.*605/
(,0546%4.0$+/54/2'25423(6/2,6-%52'2++56,1305623-%5+/2.35461'6)145435
2305361'-+2323(6'41613*14+65,,546+)1,2/5/-+.3/4.,61'6 545)14546+/626$0,1305/&
26+136,2(5,505-6# ,%56*5061/6-2+456-.21,613-)14,2(#506#.-6 545,5)54130454&
,(6!!63460$6#1464$(6'.46536$)2,02(6%14/354
.46*545623'.4*1/2.36+.3/1+/
!0)5-/)5 66&6-1,
""6,.-/4$%
,'&66666""6
*12,6-(-&053*14+-(-&.*
!!64$%%536*506#.)50+.3/.4626535)56#14626.)546646)45/6'453056230536'.46$1'#3(2(6+)1,2/5/-+.3/4.,&
26546',54565306
"&"""613-1//56266,13056*506-/.4654'1423(6.(65+-%54/2-56230536'.461$02/-623-%5+/2.3654/2'25423(6.(6,1.41/.425/5-/323(&
FOKUS I PIRATKOPIERING
Langt
mere end
krummer
Kagekoncernen Kjeldsens står midt i et kæmpemæssigt
kinesisk småkageeventyr – men samtidig angriber
kagekopister virksomhedens indtjening og omdømme.
AF JEPPE VILLADSEN
Det er en succes af svimlende omfang. Den
midtjyske kagekoncern Kjeldsens sælger
årligt 1,5 milliarder småkager i Kina. Trefjerdedele af dem ryger over disken i de
hektiske uger frem til kinesisk nytår, der falder i slutningen af januar eller begyndelsen
af februar.
Det er takket være en ihærdig salgsindsats
lykkedes at gøre den kongeblå runde dåse
med de danske småkager til en af kinesernes foretrukne nytårsgaver – en æske med
danske butter cookies er blevet en populær
værtindegave, når familier besøger hinanden
i forbindelse med nytåret.
”Vi startede i Hong Kong helt tilbage i
1965, og har siden da langsomt fået oparbejdet en position som mærkevare i Kina.
Samtidig har vi nydt godt af kinesernes
enorme optur,” forklarer Erik Høj, salgsog marketingdirektør i Kelsen Group, som
noget af forklaringen på, at omsætningen
i Kina de sidste tre år er mere end fordoblet, så den i dag har rundet en halv milliard
kroner og udgør halvdelen af virksomhedens totale omsætning. De forventer ny for-
36 / eksportfokus nr. 2, 2013
dobling i løbet af de kommende fire år. Det
er først og fremmest den hastigt voksende
kinesiske middelklasse, som småkageproducenten kan takke for udviklingen.
“Vores småkager er det, vi kalder for en
’affordable luxury’. Et kilo småkager i gaveæske og indpakning koster 118-120 yuan –
godt 110 kroner, så her kan de fleste være
med,” siger Erik Høj.
Han fortæller, at virksomheden netop har
fået lavet et såkaldt awareness study, der
viser en kendskabsgrad blandt kineserne,
der næsten er på niveau med Coca Cola. I
Hong Kong kender 99 procent Kjeldsens, og
i andre storbyer som Shanghai ligger tallet
omkring 90 procent.
”Men i dag bruger vi også tæt på 100
millioner kroner årligt på markedsføring i
Kina,” siger Erik Høj.
Snedige snyltere
Midt i succesen udfordres Kjeldsens imidlertid af kagekopister. Producenten Danisa
markedsfører aggressivt en lignende småkagedåse, som med kongekrone, dannebrog, folkedansere og påskriften ’Original
Danish Recipe’ forleder kunderne til at tro,
at der er tale om et dansk produkt. Men
kagerne bliver fremstillet i Indonesien.
Danisa ejes af en stor indonesisk fødevarekoncern, der har registreret et firma i Danmark ved navn Danish Speciality Food ApS.
Det bruger de i markedsføringen til at henvise til, at kagerne er importeret fra Danmark. Kagedåsens design er i øvrigt stort
set identisk med Kjeldsens småkagedåser,
før de midt i 1980’erne ændrede designet til
det nuværende.
”Danisa er de største kopister, men der
er faktisk også andre, for eksempel ’Imperial’ fra Thailand, ’Americana’ i Mellemøsten
og ’Danesita’ fra Portugal – som i parentes
bemærket betyder ’de små danskere’. De
snylter alle på det fænomen, vi kalder danske småkager i en dåse. Det lever vi med,
og forsøger så gennem reklamer at gøre
opmærksomme på, at vi er den ægte vare,”
siger Erik Høj.
Han fortæller, at der i Kina også med
mellemrum dukker producenter op, som
laver deciderede kopier af Kjeldsens dåser
og gaveæsker, men dem er det muligt at
komme efter med fogedforbud og få standset i løbet af få uger.
”De bliver solgt for 20-30 kroner – og
det er ikke god kvalitet. Det har ingenting med småkager at gøre. Danisa er en
anden sag. De er smarte, de går kun lige
FOTO: KJELDSEN GROUP
PIRATKOPIERING I FOKUS
Den runde dåse med de danske butter cookies er blevet en af kinesernes foretrukne nytårsgaver. Her reklamerer Kjeldsens på en søjle i Hong Kongs metro.
Her får du hjælp
De snylter alle på det
fænomen, vi kalder
danske småkager i
en dåse.
Erik Høj, Kjeldsen Group
lidt over grænsen, og tager for eksempel
næsten samme pris som os, så de fremstår
ikke som et underlødigt discountprodukt,”
siger Erik Høj.
Han er dog optimistisk for fremtiden.
”På det seneste kan man se og mærke, at
kineserne går mere og mere op i patentrettigheder. Og det næste, tror jeg, bliver,
at de kommer til at fokusere meget mere
på forbrugerrettigheder – at man ikke må
snyde forbrugerne. Så jeg tror, vi har fremtiden med os.”
http://kina.um.dk/en/the-trade-council/ – Eksportrådet i Kina kan assistere med patentrådgivning, hvis du overvejer at kaste dig ud på det kinesiske marked. Eksportrådets
IPR-guideline kan være nyttig læsning. Den finder du på hjemmesiden ved at trykke på
’services’ og herefter ’Intellectual Property Rights’. Du kan også kontakte Søren
Bindesbøll på e-mail: [email protected] eller tlf.: +0086 13 601351430.
www.stoppiraterne.dk – hjemmesiden for Ministeriernes Netværk om Piratkopiering, der er
det offentliges portal til bekæmpelsen af piratkopiering. Her finder du et bredt udvalg af
information skræddersyet til både virksomheder, borgere og offentlige myndigheder.
www.china-iprhelpdesk.eu – særdeles brugbart site, der hjælper små og mellemstore virksomheder, der er aktive i Kina, med at beskytte og håndhæve deres intellektuelle rettigheder.
www.ip-handelsportal.dk – her kan du bl.a. finde information om handel med IPR og standardkontrakter for hemmeligholdelse ved handel med patenter.
www.dkpto.dk/information/ipr-pakken.aspx – handler om, hvordan virksomheder kan
skabe vækst gennem IPR. Blandt andet information om en IPR-mentorordning og et tilbud
fra de regionale Væksthuse om at hjælpe vækstvirksomheder med at kortlægge behov og
muligheder for at anvende IPR til at skabe vækst i virksomheden.
www.styrkdinide.dk – her kan man se, hvordan IPR kan bruges til at fremme innovation og
entreprenørskab for virksomheden.
eksportfokus nr. 2, 2013 / 37
FOTO: POLFOTO/HOLGER LEUE
INNOVATION
Innovation for globalister
I løbet af i år etablerer Danmark tre nye
innovationscentre ude i verden. Centrene,
der er placeret i Indien, Sydkorea og
Brasilien skal hjælpe danske virksomheder med at finde de rette innovationspartnere på et stadig mere globalt marked.
Men hvordan kan centrene gøre en
forskel for danske eksportvirksomheder?
Det spørger Eksportfokus de nye chefer om i
de kommende numre. Vi lægger ud med
Nicolai Prytz, nyudnævnt chef for Innovationscenteret i São Paulo. Centrene er blevet
til gennem et partnerskab mellem Udenrigsministeriet og Uddannelsesministeriet.
Brasilien er som en af de fire BRIK-nationer et af verdens helt store vækstlande. Nu åbner Danmark et innovationscenter i landet.
38 / eksportfokus nr. 2, 2013
INNOVATION
Dansk innovation
på brasiliansk bane
Med åbningen af et nyt innovationscenter i São Paulo gives der nye
muligheder for sparring mellem Danmark og Brasilien på forskning,
udvikling og innovation. Danske virksomheder kan hente stor
inspiration i det enorme landbrugsland.
AF JOACIM PRÆST NIELSEN
Med et nyt dansk innovationscenter
– placeret i Brasiliens økonomiske centrum
São Paulo – får danske virksomheder en
direkte forbindelse til førende brasilianske
forsknings- og produktionsmiljøer først og
fremmest inden for landbrug og fødevarer
samt energi.
I spidsen for det ny center står Danmarks
nuværende generalkonsul i São Paulo, Nicolai Prytz. Han har efter fem et halvt år på
posten som generalkonsul god erfaring med
landet og ser frem til at tiltræde den ny stilling som leder af innovationscentret. “Det vil
tilføre en hel ny dimension til vores indsats i
Brasilien til fordel for danske virksomheder,”
siger han.
Nicolai Prytz kalder danske spidskompetencer og brasiliansk forskningsmiljø inden
for landbrug og fødevarer for ’et godt match’.
Landbrug og bioethanolproduktion er særligt
de senere år blevet sværvægtere for Latinamerikas største og mest folkerige nation.
”Både på føderalt og statsligt plan investeres der i disse år store summer i at udbygge og styrke innovationsindsatsen og det
offentlig-private sammenspil inden for landbrug og fødevarer,” siger han.
Inspiration at hente
Dog kan det brasilianske landbrug godt
bruge en hjælpende hånd fra dansk land-
brugsforskning og blive mere effektivt,
vand- og ressourcebesparende.
Nicolai Prytz ser det dog som essentielt,
at det ikke kun bliver en dansk bidragsfest:
”Når vi taler om innovation og innovationscentrets services, er det vigtig ikke kun
at stille spørgsmålet ’Hvad kan danske virksomheder bidrage med?’, men også spørgsmålet ’hvad kan danske virksomheder få
igen?’,” siger han og henviser til Brasiliens
enorme landbrugsressourcer og de massive
investeringer, myndighederne har lagt
i innovation.
Nye tider for akademisk samarbejde
Store danske virksomheder har tidligere kritiseret brasilianske universiteter for at være
knap så samarbejdsvillige.
”Traditionelt har forbindelsen mellem de
akademiske forskningsmiljøer og erhvervslivet her i Brasilien ikke været så godt eller
udbredt, som vi for eksempel kender det fra
Danmark,” siger Nicolai Prytz.
Men det er ved at ændre sig i takt med, at
universiteterne i storbyer som for eksempel
São Paulo Brasília og Campinas bliver bedre,
og at de brasilianske myndigheder sætter flere midler af til at fremme samarbejdet
mellem den akademiske verden og private
virksomheder, forklarer generalkonsulen.
For den ny centerleder bliver der nok at
se til, da han fortsætter sit arbejde som
generalkonsul ved handelskontoret i São
Paulo sideløbende med det ny job.
Traditionelt har
forbindelsen mellem de
akademiske forskningsmiljøer og erhvervslivet
her i Brasilien ikke
været så godt.
Nicolai Prytz, innovationschef
Landbrugets sværvægter
• Brasilien er en sværvægter i det globale
landbrug. Alene i perioden fra 1996 til
2006 er markedsværdien for landbrugssektoren steget med 365 procent.
• Brasilien er verdens førende leverandør
af oksekød, soja og appelsinjuice.
• Massiv forskning inden for landbrug og
fødevarer har medvirket til, at ni procent
af verdens videnskabelige artikler på
området i dag kommer fra Brasilien.
• Brasilien har over den seneste femårsperiode haft en gennemsnitlig årlig
økonomisk vækstrate på knap fire
procent. Landet er i dag verdens
sjette største økonomi.
eksportfokus nr. 2, 2013 / 39
ANALYSE I WARBURG
Mysteriet om
konkurrenceevnen
Danmarks højtspecialiserede eksport redder konkurrencevnen
her og nu. Men på længere sigt skal produktiviteten op.
lyser, at udviklingen i produktiviteten faktisk har været på niveau med
vore europæiske konkurrenters. Baggrunden for den generelt lavere
produktivitet i Danmark skal derfor især findes i de private serviceerhverv, som kun i mindre grad er udsatte for udenlandsk konkurrence –
som detailhandelen, advokater, tandlæger med videre.
Er dansk konkurrenceevne god eller dårlig? Det har været diskuteret i flere år, og derfor er to nye, uafhængige vurderinger fra henholdsvis Produktivitetskommissionen1 og fra Det økonomiske Råd2
(Vismændene) af særlig interesse. Muligvis overraskende for nogle
konkluderer begge analyser, at dansk konkurrenceevne er i ganske
god forfatning. Når danske lønninger er steget mere end lønningerne i udlandet, og den danske produktivitetsudvikling samtidig har
været langsommere end i udlandet, burde det umiddelbart forringe
konkurrenceevnen. Alligevel konkluderer analyserne, at det ikke er
tilfældet. Vismændene skriver, at analyserne kan tyde på en neutral til god konkurrenceevne.
Hvordan kan en langsommere udvikling i produktiviteten og hurtigere udvikling i lønningerne undgå at forringe konkurrenceevnen?
Dette er mysteriet, som nu måske er ved at blive afdækket.
Forklaringen er, at Danmark ikke producerer de samme ting som
udlandet, og at vi handler meget med udlandet. Det er den danske
specialisering, som gør, at vi kan bevare konkurrenceevnen, selv
om lønningerne er steget hurtigere end i udlandet, og udviklingen i
produktiviteten generelt ikke har været lige så god som i udlandet.
Denne specialisering indebærer, at vores eksportpriser generelt er
steget hurtigere end importpriserne, og det er den øgede værdiskabelse i virksomhederne, som har givet plads til højere lønstigninger.
Eksportvarer af høj værdi
Eksempelvis importerer Danmark blandt andet biler og it-udstyr,
begge områder, hvor stigningen i produktiviteten har været meget
kraftig, og konkurrencen om kunderne benhård. Dette fører til, at
priserne falder eller kun stiger langsomt. Omvendt eksporterer Danmark blandt andet medicin, fødevarer og mange nicheprodukter,
hvor produktivitetsudviklingen ikke er lige så høj, og konkurrencen ofte ikke er tilsvarende hård. Priserne på danske eksportvarer
er derfor steget mere end på vores importvarer, uden at det går ud
over konkurrenceevnen. Hertil kommer, at for de konkurrenceudsatte
erhverv, primært industrien, viser Produktivitetskommissionens ana-
40 / eksportfokus nr. 2, 2013
Risikabel strategi
På kort sigt er en god konkurrenceevne vigtig for beskæftigelsen, men på længere sigt vil økonomien tilpasse sig, og lønninger
og omkostninger finde et niveau, som genopretter konkurrenceevnen. Velstanden i Danmark bestemmes på længere sigt af udviklingen i produktiviteten og værdiskabelsen i dansk produktion. Vi har
nu i en årrække haft fordele af relativt høje eksportpriser og relativt
lave importpriser, og det har kunnet dække over en generelt lavere
produktivitet i Danmark. Men på længere sigt er dette en risikabel
strategi, som udsætter os for konkurrence fra lande med en højere
produktivitetsudvikling, øget arbejdsløshed og et generelt tab af velstand. Derfor er det vigtigt generelt at forbedre produktiviteten, også
selv om konkurrenceevnen er i ganske god forfatning.
FOTO: COLOURBOX
AF JACOB WARBURG
UDENRIGSMINISTERIETS CHEFØKONOM
1. Produktivitetskommissionen: Analyserapport 1: Danmarks produktivitet
– Hvor er problemerne? April 2013.
2. Dansk Økonomi, Forår 2013. Det økonomiske Råd, maj 2013.
EUROPA I MARKEDSNYT
ISRAEL
LITAUEN
Vandmesse i
knastørre Israel
Kongeligt
besøg brander
Danmark
Messe til efteråret sætter fokus på
teknologier, der kan være med til at løse
den globale vandmangel.
H.K.H. Kronprinsen kommer til efteråret
på officielt besøg i Vilnius.
FOTO: COLOURBOX
Vandbehovet er stort i det udtørrede Israel.
Som følge af stabil økonomisk vækst og et
opadgående befolkningstal vokser det israelske vandmarked årligt med 7-8 procent. Israel
står derfor med en udfordring, der giver den
danske vandsektor muligheder. Ambassaden
i Tel Aviv og Uddannelsesministeriet inviterer
derfor danske virksomheder og forskere til
den internationale konference WATEC 2013.
WATEC 2013 løber af stablen fra den 22.24. oktober 2013, og det er en af de største
vandmesser i verden.
WATEC tilbyder en effektiv netværksplatform mellem førende forskere og, offentlige og private beslutningstagere. Det er en
ideel mulighed for at brande sin virksomhed,
møde fremtidige kunder og globale kollegaer.
20.000 deltagere fra hele verden vil formentlig
deltage på messen.
Uddannelsesministeriet og den danske ambassade i Tel Aviv organiserer en dansk fællesstand på messen. Danske virksomheder inden
for bæredygtige løsninger, der ønsker at gå den
internationale vej, styrke udviklingen og øge
eksporten, anbefales at deltage.
YDERLIGERE INFORMATION
Den danske ambassade i Tel Aviv
Lasse Holm Grønning
Tlf.: 00-972 (3) 608 5850
E-mail: [email protected]
Når Kronprins Frederik til oktober kommer
på besøg i Vilnius, har den danske ambassade i Litauen sammen med Dansk Industri
organiseret adskillige arrangementer, der
skal være med til at markedsføre Danmark.
I programmet vil der være fokus på, hvad
dansk erhvervs- og kulturliv kan tilbyde den
litauiske befolkning.
Kronprinsen gæster under sit besøg det
dansk-litauiske erhvervsforum, hvor førende
beslutningstagere fra Litauen og Danmark vil
udveksle erfaringer. Erhvervsforummet er en
god platform for sektor-workshops og B2Bmøder. Dansk- litauisk erhvervsforum finder
sted 9.-10. oktober.
Erhvervsforummet overlappes af ’Danish
Days’, som er en event, der forsøger at matche danske og litauiske virksomheder. Danish Days indvies af Kronprins Frederik den
10. oktober og finder sted i et af de største
indkøbscentre i Vilnius. De deltagende virksomheder kan få fin eksponering i forhold
til både litauiske og udenlandske forbrugere ved at have deres egne stande, borde
med mulige B2B-møder samt showrooms.
Danish Days byder på mange kulturelle arrangementer for hele familien og foregår den
10.-13. oktober.
YDERLIGERE INFORMATION
Den danske ambassade i Vilnius
Vilma Jarasiuniene
Tlf.: +370 (5) 264 8782
E-mail: [email protected]
Bjergged i Ramon-krateret i Israels Negeu-ørken.
eksportfokus nr. 2, 2013 / 41
MARKEDSNYT I EUROPA
TYSKLAND
FOTO: DONG
E-handel
boomer
Flere og flere tyskere tager smartphonen
i brug, når de skal shoppe online.
Tyskerne kigger ofte mod nord efter ny viden og teknologi samt unikke løsninger og produkter.
Det blæser op
Tyskland er blandt verdens førende
indenfor udviklingen af vindenergi.
Det kommer også Danmark til gode.
Den tyske vindindustri omsatte i 2011 for næsten
ni milliarder euro. Dette samt den geografiske
nærhed til Danmark gør det oplagt for danske
virksomheder at se nærmere på de mange forretningsmuligheder.
Ambassaden i Berlin ser specielt gode vækstmuligheder indenfor offshore-vind og repowering: det at udskifte ældre og mindre møller
med moderne og større. Offshore-industrien,
der længe har kæmpet med opstartsvanskeligheder på grund af problemer med finansiering
og byggetilladelser, er nu for alvor ved at røre
på sig. I 2012 stillede Tyskland kun 68 havmøller op, hvilket er langt fra landets officielle mål
om, at 10 gigawatt skal komme fra offshorevindenergi i 2020. Men på nuværende tidspunkt
er 440 offshore-møller på vej til at blive opført,
og med yderligere 8,5 gigawatt godkendte pro-
42 / eksportfokus nr. 2, 2013
jekter, samt 20 gigawatt planlagte projekter, ser
fremtiden lys ud.
En anden spændende niche med gode vækstmuligheder er repowering. I 2011 oplevede markedet en fremgang på 30 procent i nye anlæg.
Den tyske brancheforening for vindmølleindustrien, forudser, at markedet kan vokse med 1,5
milliarder euro årligt i de kommende år.
Ambassaden i Berlin understreger vigtigheden af, at de danske vindvirksomheder både er
aktive og synlige på det tyske vindenergimarked.
For langt de fleste tyskere er det blevet hverdag at købe ind på nettet. 2012 var således et
rekordår inden for e-handel i Tyskland, hvor
der blev shoppet online for mere end 276 milliarder danske kroner. Det er en stigning på
27 procent i forhold til 2011. Hele 41 millioner
tyskere i aldersgruppen 14-69 år køber varer
eller tjenesteydelser på nettet.
De største varegrupper er beklædning,
computere og anden elektronik samt bøger.
Især inden for mode er onlinehandel populært.
Sidste år blev der solgt beklædning, sko og
accessories for 115,5 milliarder kroner online i
Tyskland. Modehandlen udgør dermed 41 procent af den samlede tyske e-handel. Tendensen er, at både producenter og den stationære
detailhandel stadig hyppigere supplerer deres
salgskanaler med webshops for bedst muligt
at nå ud til deres kunder. Vigtige kriterier hos
kunderne er webside-layout, brugervenlighed,
udvalg, pris, service, forsendelse og levering.
Hvor danskerne ofte køber ind i udenlandske webshops, foretrækker tyskerne at købe
ind på tyske sider. Kun en ganske lille del af
omsætningen lægges i udenlandske webshops. Derfor gør danske forhandlere, der vil
eksportere til Tyskland, klogt i at tilpasse deres webshop til det tyske marked.
YDERLIGERE INFORMATION
Generalkonsulatet i Hamborg
Heidi Kusch
Tlf.: +49 40 41 40 05 37
E-mail: [email protected]
Før du opretter en tysk
webshop
YDERLIGERE INFORMATION
Den danske ambassade i Berlin
Dennis Holte Albertsen
Tlf.: +49 160 741 1736.
E-mail: [email protected]
• Lav en markedsanalyse
• Tænk totalpriser ind (inkl. fragt,
kundeservice, marketing)
• Brug tysk kundeservice
• Registrer din tyske filial
• Få setup, der håndterer 14-dages
fortrydelsesret
EUROPA I MARKEDSNYT
FINLAND
Forbrugere sultne
efter økologi
Økologiske madvarer går som varmt brød.
Madmesse i Helsinki kan promovere danske
produkter.
danske virksomheder nå ud til mange forbrugere. Derudover har begge grupper butikskæder
på det russiske og baltiske marked.
YDERLIGERE INFORMATION
Den danske ambassade i Helsinki
Jonas Rosenberg
Tlf.: +358 9 684 10 522
E-mail: [email protected]
FOTO: COLORBOX
Økologi er blevet populært i Finland, alene sidste år steg salget af økologiske varer med 24
procent. Eksportrådet i Helsinki arrangerer en
madmesse til efteråret, der giver danske virksomheder mulighed for at markedsføre deres
produkter over for potentielle finske partnere
og kunder.
I Finland vokser efterspørgslen efter et bredere sortiment af økologiske varer og mad
uden tilsætnings- og konserveringsmidler. Det
er især produkter som økologisk kød, frugt og
grønt samt mejeriprodukter og brød, som finnerne efterspørger. Det finske udvalg af økologiske varer i disse varegrupper er begrænset
eller ikkeeksisterende.
Der er herudover en stor efterspørgsel efter
fødevarer og drikkevarer, der kan frembringe en
positiv sundhedsmæssig effekt. Den finske detailhandel domineres af de to førende kæder: Sgruppen og K-gruppen. De sidder tilsammen på
80 procent af det finske marked. Ved at bruge
S-gruppen og K-gruppen som distributører kan
De finske forbrugere viser stigende interesse for finere madlavning, hvilket har ført til, at efterspørgslen på kulinariske kvalitetsprodukter og førsteklasses
konfekture er steget.
eksportfokus nr. 2, 2013 / 43
MARKEDSNYT I EUROPA
FOTO: COLOURBOX
VESTBALKAN
klar til EU-eksport. Landbrug og fødevarer
udgør tilsammen den største delsektor i
den serbiske økonomi.
Grønne
reformer skaber
muligheder
Udsigt over Dubrovniks tage i Kroatien. Landet tiltrækker flere og flere turister i disse år.
Økonomisk
fremgang åbner
for salg
Albanien, der søger om EU-kandidatstatus,
har siden starten på den globale krise
gjort bemærkelsesværdige fremskridt og
fastholdt sidste år en vækst på 1,6 procent
og en gennemsnitsinflation på 2,2 procent.
Hovedimportvarer er maskiner til industriog byggesektor, reservedele, fødevarer,
mineraler og brændstof, mens de vigtigste
eksportgrupper er mineraler, råolie, hydroelkraft samt forarbejdning af tekstiler og
sko. Albanien satser i disse år i samarbejde
med blandt andet EU massivt på at udvikle
sin turistindustri. Handelsrelationerne
begrænses til en vis grad af det forholdsvis
ikke-udviklede marked. Der er også
interessante opgaver for rådgivende
virksomheder inden for landbrug, vand
og energi, affaldshåndtering og rensning
af spildevand finansieret af internationale
donorer. Desuden vil man også kunne få
44 / eksportfokus nr. 2, 2013
forarbejdet sko og tekstiler, ligesom man
kan søge komplementær produktion ved for
eksempel fiskekonserves.
Kroatien er fra den 1. juli 2013 medlem af
EU og kommer som marked endnu tættere
på de danske eksportører og investorer.
Kroatien er især kendt for at have en stærk
turistsektor, som er en af drivkræfterne i
økonomien. Men det kommende EU-medlemsskab foreskriver yderligere reformer i
infrastruktur og økonomi, som giver muligheder for danske firmaer. Blandt andet inden
for energisektoren, hvor der satses grønt.
For eksempel foreskriver en ny energilov, at
der installeres termostater og varmemålere.
Andre interessante sektorer set med danske
øjne er eksempelvis spildevands- og affaldshåndteringssektorerne. Infrastrukturprojekter kan finansieres via EU-strukturfondsmidler i størrelsesordenen 1,5 milliarder per år
fra tiltrædelsesdatoen.
Stærk
arbejdsstyrke
Internationalt
marked med
lokalt kendskab
Serbien har siden 2012 kandideret til at
blive medlem af EU. Landet er med sine godt
syv millioner indbyggere især interessant
for produktionsvirksomheder, da Serbien
har en stærk arbejdsstyrke inden for både
metalbearbejdning, tekstil og it. Derudover
er der gode økonomiske incitamenter for
udenlandske investorer og frihandelsaftaler
med blandt andet EU, Tyrkiet og Rusland.
Som led i et større reformarbejde skal energisektoren optimeres og gøres mere grøn.
Serbien satser blandt andet på biomasse,
men vindsektoren er også i udvikling. Afsætningsmuligheder for danske varer findes ligeledes inden for udstyr til landbrugssektoren, der også skal optimeres og gøres
Slovenien er et åbent og internationalt orienteret marked. Forretningsmiljø og kultur er
ikke meget forskellig fra i Danmark, og som
medlem af EU er standarder og krav som i resten af Europa. Samtidig rummer Slovenien
også tætte forbindelser til resten af Balkan.
Slovenien har en højtuddannet arbejdskraft
og en traditionelt teknologisk orienteret industri, og både den offentlige og private sektor
er velfungerende. En veludbygget infrastruktur udnytter placeringen som knudepunkt for
transport og distribution både nord/syd og
øst/vest. Som et ’grønt land’ satses der på
miljørigtig teknologi. Samtidig prioriterer de
slovenske beslutningstagere sundhed, og turistsektoren udbygges.
EUROPA I MARKEDSNYT
ENGLAND/STORBRITANNIEN
Rygvind
til britiske
cyklister
Eksporthjælpen
rykker tættere på
”Med den ny aftale får vi flere folk på opgaven og kan dermed give sparring til langt flere
virksomheder. Fremover skal virksomheden
kun ind ad én dør for at få overblik over
den brede vifte af tilbud, som findes på eksportområdet.”
Også i Eksportrådet er der stor tilfredshed
med de muligheder, det ny samarbejde giver
virksomhederne:
”Væksthusenes fokuserede forberedelse
af virksomheder med eksportplaner kombineret med Eksportrådets mulighed for at
assistere på et konkret marked bagefter, er
et program, vi er rigtigt glade for at kunne
tilbyde”, siger kontorchef Karen Eva Abrahamsen.
Briterne vil de næste par år investere
milliarder i at forbedre cykelforholdene
i London.
I Storbritannien har det længe været den lokale ’tube’ (metroen) og andre former for offentlig transport, der har domineret transporten, mens cyklen har været parkeret. I dag er
det kun to procent af alle briternes rejser, der
foregår på cyklen. Men det skal være slut nu.
Borgmesteren i London har netop igangsat en
storstilet omlægning af hovedstadens transportvaner. I løbet af de næste 10 år vil der
blive investeret otte milliarder kroner årligt i
cykling. Målet er at gøre det mere sikkert og
komfortabelt at være cyklist i London.
Det skal opnås ved at opgradere vejforholdene og skabe et ’Tube Network’ for cyklister. Tube Network skal være et netværk
af cykelstier, som løber parallelt med tuben
og de største busruter. Investeringerne forventes at skabe nye forretningsmuligheder
for cykelproducenter og leverandører af cykeludstyr i Storbritannien fremadrettet. Der
bliver årligt omsat cykler og cykeludstyr for
cirka 26,5 milliarder kroner i Storbritannien.
Briternes interesse for cykling har været
stigende de senere år, og det kulminerede
sidste år med OL. London er derfor også vært
for lanceringen af verdens største cykelevent
Prudential Ride London den 3.-4. august, hvor
der vil være cykelløb for borgere, motionsryttere og de professionelle.
YDERLIGERE INFORMATION
Den danske ambassade i London
Frida Ferdinand
Tlf.: +44 (0) 20 7333 0223
E-mail: [email protected]
Kontakt dit regionale Væksthus for mere
information om eksportsparring:
Virksomheder med vækstpotentiale kan
nu glæde sig over et nyt tilbud kaldet
eksportsparring. Målet er at øge de
mindre virksomheders eksport.
AF MARC GRØNLUND
Eksporthjælpen kommer nu tættere på de virksomheder, som i dag mangler konkrete metoder til at igangsætte eksport og gerne vil i
dialog med lokale eksportrådgivere. Det sker
gennem Væksthusene og Eksportrådets ny tilbud om eksportsparring. Det ny tilbud giver
mulighed for sparring samtidig med, at virksomheden får lagt en målrettet eksportplan.
Tilbuddet er gratis og bliver forankret i
Væksthusene for at sikre en god kontakt til
de små og mellemstore virksomheder. Hos
Væksthus Hovedstadsregionen ser vækstkonsulent Henriette Freris frem til at give virksomhederne bedre muligheder for at komme
i gang med eksport.
Væksthus Hovedstadsregionen:
Vækstkonsulent
Henriette Freris,
5213 8505, [email protected]
Væksthus Midtjylland:
Vækstkonsulent
Lis Brink,
4033 2799, [email protected]
Væksthus Nordjylland:
Vækstkonsulent
Lars Juhl Hansen,
5354 5696, [email protected]
Væksthus Syddanmark:
Vækstkonsulent
Steen Nymann Andersen,
4186 5967, [email protected]
Væksthus Sjælland:
Vækstkonsulent
Martin Amdi Pedersen,
5372 7191, [email protected]
Eller læs mere om Eksportsparring på
Eksportrådets hjemmeside:
www.eksportraadet.um.dk
eksportfokus nr. 2, 2013 / 45
EKSPORTRÅDSNYT
Få ‘råd’ til eksport
Fra 1. april i år har danske virksomheder
fået kortere vej til finansiering af deres eksportforretninger. Det sker med ansættelsen
af syv nye finansrådgivere placeret på følgende markeder: Brasilien, Rusland, Tyrkiet,
Thailand, Sydafrika, Kina og Polen. Rådgiverne giver gratis råd til, hvordan man finansierer sin eksport til det pågældende land.
Mulighederne for eksportfinansiering findes for eksempel inden for eksportkredit,
bistand og garantier. Det er Udenrigsministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet, der
lancerer den ny rådgivningsmulighed, som
også indebærer et nyt team i København
med medarbejdere fra både Eksportkreditfonden og Udenrigsministeriet.
Vil du benytte det ny tilbud, så kontakt:
Eksportrådet, tlf.: 33 92 05 00
EKF, tlf.: 35 46 26 00.
Nyt fra Eksportrådet på nettet
FOTO: STEFAN KATIC
HOLD DIG ORIENTERET OM
EKSPORTRÅDETS ARRANGEMENTER
http://eksportkalender.um.dk
FÅ NYHEDER FRA EKSPORTRÅDET
DIREKTE I DIN INDBAKKE
Tilmeld dig via
http://eksportraadet.um.dk
MØD EN EKSPORTRÅDGIVER FRA
UDLANDET
Læs mere på
http://eksportraadgiver.um.dk
De nye finansrådgivere i selskab med handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr og kontorchef
Karen Eva Abrahamsen (t.h.).
FØLG EKSPORTRÅDET PÅ LINKEDIN
www.linkedin.com/company/the-tradecouncil
Jorden rundt på tre timer
FOTO: JOACIM PRÆST NIELSEN
Over 300 danske virksomheder var 'jorden
rundt', da Eksportrådet bød indenfor til møde
med handelschefer fra hele verden til Global
Match-konference 15. marts. Fra handels- og
investeringsministeren lød opfordringen til
de fremmødte:
”Det er jer, der er fremtiden for Danmark og
kan være med til at gøre en forskel.”
Ministeren opfordrede virksomhederne til at
søge ud på de globale markeder og ikke mindst
gøre brug af Eksportrådets ekspertise og aktive
tilstedeværelse på de globale markeder.
Mød en
eksportrådgiver
Eksportrådet i Udenrigsministeriet er
repræsenteret cirka 90 steder verden
over. Få en individuel samtale med en
af dem i Danmark på følgende datoer:
24. juni – 5. juli 2013
Partner Jens Peter Weinreich fra About Mobile
taler med handelschef Mette Ehlers Mikkelsen og
handelsrådgiver Søren Westerberg fra ambassaden
i Stockholm. Sverige kan blive det første eksportmarked, virksomheden kaster sig over.
Tanja Asmussen – [email protected]
Helle Lund – [email protected]
Tyskland
Individuelle møder aftales ved
at kontakte den pågældende
eksportrådgiver per mail.
46 / eksportfokus nr. 2, 2013
Udvalgte services:
» Import, eksport og crosstrade
» Webbooking med Track & Trace
» Stykgods, delpartier og full loads
» Stor toldafdeling med specialviden
og markedskendskab
Til tiden – på den rigtige måde
For Blue Water Shipping handler ikke kun om at levere gods til tiden. Det handler også om at gøre
det på den rigtige måde.
Vi er din ekspert i transport og logistik, og vi tilbyder individuelle logistikløsninger, der er tilpasset netop dine
varer, dit marked og dine behov.
Vores erfarne og kompetente medarbejdere sikrer dig tryghed og kvalitet i hele transportfasen gennem vores
globale setup med egne kontorer og et omfattende netværk af agenter.
Scan koden
og læs mere om
Blue Water Shipping
Blue Water Shipping er et internationalt transport-, shipping- og speditionsfirma med over 1.000 ansatte, 60 kontorer i 27 lande samt
et omfattende globalt netværk af agenter og samarbejdspartnere. Firmaet blev grundlagt i 1972 i Esbjerg, hvor hovedsædet ligger.
Blue Water Shipping A/S | www.bws.dk
SMALL ENOUGH TO KNOW YOU – BIG ENOUGH TO SERVE YOU
ICT LOGISTICS – CONNECTING EAST AND WEST
BY ROAD, AIR, SEA AND RAIL
Transport to Russia, CIS, The Baltics or Central Eastern Europe?
Danish owned ICT Logistics specializes in
providing transport and logistic solutions
between Russia, CIS, The Baltic, Central
East Europe, Western Europe, Asia and
North America.
ICT Logistics was founded in 1997 and today we have 13 offices in 9 countries where
we employ more than 100 people.
We have more than 600 trailers and our
experience in logistics includes general
cargo, oversize cargo, dangerous goods,
transport of containers and individual setup for dedicated solutions. We offer transportation by road, air, sea, rail and inland
waterways based on our many years of experience working in these areas.
Our multi lingual and highly experienced
staff is based in our local offices in: Denmark, Poland, Lithuania, Latvia, Russia, Belarus, Ukraine, Romania and Kazakhstan.
ICT Logistics A/S
Phone: +45 70 266 288
Services
tTailormade, individual logistic solutions
tRegular services
tDocumentation
tCustoms procedures and border crossing issues
Transport
tAny kind of cargo or loads
tProject shipments
tRail solutions in Russia and CIS
tBarge and river solutions inside Russian
water ways
Equipment
tNormal standard tilt- and reefer trailers
tExtendable equipment/straight framed
units up to 21,5 metres and step deck
extendable up to 19 metres
tTrailers for transport of heavy cargo
tHanging garment units