Lange kurser (Dansk)

Sabbatår med mening
• • • Kom og få en rundvisning • • •
www.giv.dk • 86 67 20 11
Gymnastik & Idrætshøjskolen ved Viborg
Brug dig selv på fuld tid
På Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg
(GIV) har vi nogle af Danmarks bedste idrætsfaciliteter. Som elev på skolen kan du bruge
dem ligeså tosset, du vil.
Både i og efter undervisningen kan du boltre
dig i skolens svømmehal, idrætshaller, fitnesscenter, springsal, gymnastiksal, på klatrebjerg
og -væg, atletikstadion og meget andet.
Mange elever vælger i dag højskole efter hvilke
fag, man kan få. Vi er meget bevidste om at have
et bredt fagudbud, så du både kan fokusere på
din fortrukne idræt og prøve nye idrætter af.
Vi vil dog aldrig gå på kompromis med undervisningens kvalitet. Derfor har vi kun kompetente og opdaterede undervisere og faciliteter
på skolen - eksempelvis vores eget dykkercenter
og det kunstige bjerg.
Vi blander idræt og udfordring, teori og praksis,
kunst og kamp. Fælles for alle idrætslinjer, at
lærerne brænder for det, at fagligheden er høj
og at undervisningen fokuserer på, at du bliver
dygtigere til din idræt.
Vil du se faciliteterne eller fornemme stemningen på skolen inden du starter, så ringer du bare
og aftaler et besøg. Vi betaler transporten, hvis
du starter på skolen.
Se mere på www.giv.dk
Du kan finde priser og praktiske oplysninger
på www.giv.dk. Udover fagbeskrivelserne her i
folderen finder du på hjemmesiden video, blogs,
billeder og mere info om alle idrætsfagene.
Du kan desduen tilmelde dig rundvisning og
kurser direkte på nettet.
Se videoer og læs mere på www.giv.dk
Seks hovedområder
Vi har grupperet alle vores idrætsfag i hovedområder. Du vælger selv om du vil have fag på
tværs af hovedområderne, eller flere idrætter
inden for samme hovedområde.
På de næste sider kan du læse om fagene.
Gymnastik og dans
Spring, TeamGym, Rytmisk gymnastik, Dance
Mix, Modern dance
Fitness
Fitness (-instruktør), CrossFitness
Outdoor
Adventure, Cross, Kajak, Klatring, Ski,
Friluftsliv, Triathlon, Parkour
Vandsport
Dykning, Svømning, (Kyst-)livredning
Bold
Symbolforklaring:
= forår
= efterår
foråret eller efteråret?
Det er helt bevidst, at fagudbuddet i henholdvis
forår og efterår er meget forskellige. Foråret ligner den struktur, vi med succes har haft i mange
år med længere forløb og stor faglig fordybelse.
Efteråret giver flere muligheder for, at du kan
prøve en række forskellige idrætter af, samtidig
med at du dygtiggør dig i din kendte idræt.
I foråret vælger eleverne to idrætslinjer – et hovedfag med 10-12 lektioner pr. uge og et bifag
med 6 lektioner pr. uge. I hovedfagene får du
indsigt og en faglig kunnen, som du både kan
bruge som menneske, som idrætsudøver og evt.
som leder/træner efter højskoleopholdet.
Efteråret er delt ind i to lige lange perioder I
hver periode vælger du tre idrætsfag: 2 fag med
7 lektioner pr. uge og 1 fag med 4 lektioner pr.
uge. Du kan altså have op til 6 forskellige fag.
Volleyball, Beachvolley, Håndbold, Fodbold
Politi -
Der er studierejser både forår og efterår.
vend folderen!
Årsskrift 2008 · Gymnastik& Idrætshøjskolen
Viborg
Se videoer
og læs mere påved
www.giv.dk
side 5
Gymnastik
Spring
Velkommen til Danmarks centrum for springgymnastik. Uanset om du er nybegynder eller har masser erfaringer fra konkurrencehold og udtagede
springhold så er der plads til dig - med masser af
nye spring i udsigt. Vi benytter os naturligvis flittigt
af skolens lækre springfaciliteter i vores
fantastiske springsal. Her kan du, i
nedbygget fiberbane, gulvtrampolin, hæve/sænke springgrav,
bungyseler, luftpudebaner og
meget andet, få masser af udfordring. Vi benytter også to
andre springcentre i Viborg.
Bjergsnæsskolen, hvor du
kan øve nye spring med
sele og elastikker ophængt
i to stålwirer. Du har også
mulighed for at træne i én
af de mange stortrampoliner
med landing i blød skumgrav.
På linjedagene i spring kører vi
til træning i springcentret i VGF
placeret ned til Nørresø. Og der er
ikke noget bedre efter at have lært nye
spring, at slutte dagen med sauna og en tur
i søen.
I foråret går studierejsen til et sted hvor vi både
kan træne og få spændende oplevelser. Det kan
være island, hvor vi træner i gode springcentre, oplever den barske natur og bader i den blå lagune.
Teamgym
TeamGym er for dig som er interesseret i konkurrencegymnastik. TeamGym er den europæiske
betegnelse for Spring-Rytme, og på denne linje
vil du komme til at arbejde med alle aspekter
af TeamGym, både teoretisk og praktisk. Der vil
være daglig målrettet træning i forhold til
både spring og rytme, og derudover vil
der være teoretiske moduler, blandt
andet fysiologi, hensigtsmæssig
fysisk træning, reglementsforståelse, idrætspsykologi og meget
andet. Der vil i løbet af opholdet
være mulighed for at du kan
komme hjem og træne i din
egen forening. Du vil blive
tilbudt en dommeruddannelse
og skal som afslutning på kurset
udarbejde et projekt.
TemGym linjen tilbydes på
forskellige stadier. Det er således
muligt at tage den teoretiske del
alene, men vælger man den praktiske del følger teorien automatisk med.
Rytmisk Gymnastik
Den rytmiske gymnastik giver dig en øget kropsbevidsthed, og efter længere tids træning en harmonisk, fleksibel og alsidig krop, der kan bevæge
sig i mange sammenhænge. Efter en grundig
opvarmning, fordyber vi os i gymnastikkens
Se videoer og læs mere på www.giv.dk
grundtræning og dygtiggør os ved at fokusere på
kvalitet og timing i den enkelte bevægelse. Her
arbejder vi med kroppens linjer, afsæt, balancer,
forflytninger, svingende og førende bevægelser.
Der vil være fordybelse i forskellige temaer, som
gør træningen mere spændende, da temaerne
skifter fra uge til uge. Det hele sættes sammen i
koreografiske herligheder, som vi i foråret gerne
viser frem til skolens Vinterstævne i februar og
DGI’s Aspirantstævne i april samt et par
lokale opvisninger.
I foråret ligger logså ederuddannelsen i
Rytmisk Gymnastik. Den tager afsæt i,
og bygger videre på DGI’s materiale (kursus 1 og 2), hvor du
får de grundlæggende redskaber til det at lede et
hold. Der sættes fokus på dig og dine kvaliteter
som underviser, og du vil blive udfordret på dit
niveau. I juni tager vi på studietur - vi har gode
erfaringer med at dyrke dans, bevægelse og
kulturen i europæriske storbyer eller på LaSanta
Sport.
I efteråret arbejder vi - foruden en god gang
grundtræning - med de samme temaer som i
foråret. Der er ikke så meget opvisningstræning, men der bliver mulighed for at
vise produktet til forældre, venner
og dine højskolekammerater i
november og december.
Moderne dans
Dance mix
En farverig palet af de forskellige nutidige
bevægelsesformer indenfor dans; funk, mtv- og
showdance, zumba, disco, hip hop, house, jazz
og lyrisk dans - you name it! Vi tager op, hvad
der rører sig lige nu. Fokus ligger i at prøve de
forskellige stilarter til tidens musik, arbejde med
udtrykket og spille op til hinanden. Vi kobler
forskellige teknikker sammen, og bruger dem
på kryds og tværs. Der er også mulighed for, at
du kommer på banen og underviser, hvis du har
lyst og erfaring indenfor en stilart.
En krop, set bagfra. Stående. En bevægelse
der starter i skulderen, armen løftes og hånden rækker frem mod sidemanden, der tager
imod den med begge hænder og trækker.
To kroppe bliver til én. Arbejder sammen i en
lang bevægelse med at give og tage vægt.
Pludselig stopper bevægelsen og en insisterende rytme i musikken fortæller, at nu sker
der noget nyt – de før så rolige bevægelser
er afløst af pulserende gang rundt i rummet,
én begynder at løbe og gruppen løber rundt
og rundt i et totalt flow – der kom et spring,
højt op i luften, dreje rundt, landing nede i
benene og løbe videre hen og stille sig på
en plads. Kroppen bevæger sig nu i rytmiske og markerede stillinger – snart kantet
og abrupt, snart dynamisk og harmonisk.
Hvad siger du, hvad vil du? Tør du komme og
danse med mig?
Se videoer og læs mere på www.giv.dk
Fitness
Fitness
Fitness er idrætsfaget, hvor du får mulighed for
at træne de forskellige aspekter indenfor fitness:
styrketræning i topmoderne maskiner og med
frie vægte, kredsløbstræning på løbebånd,
romaskiner og spinning, holdtræning i bevægelsessalen: aerobic, step/styrke, Zumba, store
bolde mm.
Du har også mulighed for at træne i fritiden
hvad enten der gælder styrketræning, kredsløbstræning eller deltagelse på et af vores
mange hold i Fitness Viborg.
Du kan vælge at tage instruktørdelen, hvor du
får DGI’s 40 timers kursus som fitness-instruktør.
Her lærer du om kroppen; anatomi og fysiologi
og bevægelses- og træningslære, du lærer om
instruktion og fejlretning samt specielle målgrupper. Kursusbeviset giver dig mulighed for at
søge arbejde i motionscentre landet over.
Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg | 86 67 20 11
CrossFitness
Der var engang, hvor vi mennesker levede i et
samfund uden hjælpemidler, hvilket tvang os til
at bruge vores krop, til det, som den rent faktisk
er beregnet til, nemlig at røre sig. Det medførte,
at folk, ved blot at udføre de daglige sysler,
såsom jagt, fiskeri og basal overlevelse, opbyggede og vedligeholdte stor styrke.
Siden dengang er det kun gået nedad for vores
race. Lige indtil NU. I CrossFitness arbejder vi
med kroppens naturlige bevægemønstre, i form
af løft, spring, træk, skub, løb og alt muligt andet
godt. Vi bruger også redskaber såsom Kettlebells, powerbags, medicinbolde og mange andre ting. Vi træner styrke, hurtighed, udholdenhed og kombinerer det hele i workout-en. Du vil
opleve en meget funktionel træning hvor du får
brugt muskler, du ikke anede, du havde, og din
puls vil ryge helt op i det røde felt.
Outdoor
Adventure
I faget Adventure arbejder vi med en række af
disciplinerne indenfor adventureracing, fx MTB,
orientering, løb, Bike & Run, kano, rebaktiviteter
og mange forskellige smådiscipliner. Du får
således trænet både de tekniske og fysiske sider,
samt prøvet at arbejde sammen med mange
forskellige personer. Undervejs møder du adventureraces af forskellig art, hvor bla. holdsamarbejde, målsætning og udholdenhed spiller en
væsentlig rolle.
Crosslinje
Idrætscross-linjens undervisning sigter på at
udvikle den enkelte elevs tekniske, fysiske og
mentale færdigheder, inden for linjens idrætsdiscipliner:
•
Løbetræning, som f.eks. distanceløb, baneløb, terrænløb og O-løb.
•
Mountainbikecykling i alle afskygninger,
spinning og cykling på landevej.
•
Træning i diverse svømmearter samt snorkeldykning.
•
Duathlon, triathlon og mangekamp.
•
Militær forhindringsbane, styrketræning
og atletik.
Udgangspunktet er fysisk træning i forskellige
discipliner, oftest på grundlag af et teoretisk
oplæg. Vi berører emner som f.eks.: biomekanik,
træning med pulsur, konditions- og styrketræning, træningsplanlægning og -udførelse,
væskebalance og meget andet.
Undervisningen foregår som holdundervisning,
hvor der bl.a. arbejdes med gruppedynamik,
udvikling af formidlingsfærdigheder og praktisk
planlægning af aktiviteter for en varieret gruppe. Der stilles ingen fysiske krav for at deltage
på linjen, men man skal have lysten og viljen til
udendørsaktivitet og sved på panden.
Skolen har nær kontakt til løbe-, cykel-, MTB- og
triathlonklubber i byen, og der er gode muligheder for at deltage i konkurrencer, eller eventuelt selv lave arrangementer.
Kajak
Både som begynder i kajak og som øvet har du
mulighed for at lære at mestre havkajak, foskajak
og polokajak. Vi starter i svømmehallen under
trygge forhold og bygger på din kunnen i det
tempo, du har brug for.
Det fysiske, tekniske og det vilde prøver vi i fos, surf
og i kajakpolo – mens friluftslivet, roen og teknikken er i højsædet i arbejdet med havkajak.
At kunne nørde med en kantning af havkajakken
og få andre til at mestre det, at kunne tage på
langtur med oppakning og overnatning i det fri
ligger til havkajakken. Oplevelsen af sensommeraftener på søen med nedgående sol og aftagende
vind som ramme for kampen og kammeratska-
Se videoer og læs mere på www.giv.dk
bet i kajakpolo. Saltvand i ørerne og rul som en
nødvendighed i surf ved Cold Hawaii – Klitmøller.
Sceneskiftet til Norge og den brusende fos – det
er dans med bølger, bevægelse i hoften og sug i
maven når kajak møder elv.
Klatring
Målet er at give højskoleeleverne personlige
kompetencer med klatreteknikker. Heri ligger
korrekt taleprocedure, indbinding, sikringsteknik, rebteknik og bevægelsesteknikker.
Med ”start simple” toprebsklatring udvikles bevægelsesfærdigheder og sikringsteknikker, og der
arbejdes videre med førstemandsklatring
og nedfiringsteknik. Der-
ved gøres eleven til en sikkerhedsansvarlig klatrer
med forståelse for sportens mange facetter og
muligheder. Undervisningen sker på klatrevæggen/bjerget og i starten arbejdes der i tre-mands
grupper, mens vi ret hurtigt går over til parvis
sikring. Bouldering bliver også benyttet – både
som opvarmning og som teknisk træning.
Ski
Er du til ren bjergluft, solstråler reflekteret i fantastisk nyfalden puddersne og masser af sjov og
udfordring på et par ski? Mulighederne er der,
hvis du vælger faget ski!
Uanset om du har stået på ski mange gange,
eller om du er begynder, så er der plads til dig
på holdet. Foruden masser af skiløb, bruger
vi tid på fysisk træning, træning på skøjter på
stor anlagt skøjtebane tæt på skolen, teori om
sikkerhed, udstyr, metodik samt videoanalyse af
dit skiløb.
Vælger du ski på forårskurset, kommer du af
sted på ski i 3 uger og får prøvet både de norske
fjelde og de østrigske alper. Hvis du vælger
instruktøruddannelsen kommer du af sted en
uge ekstra, hvor du sammen med Den Danske
Skiskole får første instruktørkursus BSI1. Vælger
du ski på efterårskurset får du en uges ski på
glecher samt fagdage i SkiArena, et indendørs
skianlæg i Århsus samt SkiDome i Hamborg.
Kort sagt: Ski er MEGA nice!
Friluftsliv
Er du vild med at kombinere det basale friluftsliv
med et væld af friluftsaktiviteter? Med udgangspunkt i basisteknikker som at kunne læse kort,
lave mad på bål og at lave bivuakker, forbereder
vi os til ture med overnatning i det fri. Du bliver
i stand til selv at gennemføre flerdagesture med
det formål at holde dig tør, mæt og varm selv
under vanskelige forhold og dermed stadig være
åben for indtryk fra natur og kultur. Dertil kommer teoretisk og praktisk viden om beklædning
og udstyr.
Se videoer og læs mere på www.giv.dk
Vi vil arbejde med både kano og havkajak som
turredskab på henholdsvis å/sø og på hav, til
mestring af teknik og redningsøvelser og fysisk
træning og leg.
Orienteringsløb, klatring, tons og tummel vil
indgå som fysiske aktiviteter undervejs.
Du har mulighed for en lederuddannelse med
vejledningspædagogik, psykologi og filosofi – kort
sagt: lær at tage andre med på tur.
Skolen ligger ved Viborg søerne og i stærkt kuperet
skovterræn.
Triathlon
Triathlon er et fag hvor du dels har muligheden
for at træne de tre discipliner: svømning, cykling
og løb, samt en række kombinationer af de tre.
Svømning foregår overvejende i svømmehallen, afhængigt af årstiden. Der skal løbes i skov
og på bane, lang og kort intervaltræning, samt
pulstræning. Cykling foregår i de nærliggende
skove, samt på vejen, både som enkeltstart
og kørsel i felt. Udover den fysiske træning vil
undervisningen berøre teoretiske emner som
Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg | 86 67 20 11
træningsplanlægning frem mod fx Ironman,
ernæring, udstyrsgennemgang, pulstræning og
forebyggelse af skader.
Parkour
Denne urbane trend stammer oprindeligt fra
de parisiske forstæder, hvor unge mennesker
gennem de seneste 20 år har udfordret sig selv
i ekvilibristiske forsøg på at komme hurtigst fra
a til b. Øvelserne tager udgangspunkt i kattens
flugt fra hunden, hvor hurtige retningsskift,
ruller og hop, kombineres i et flow, indtil man er
kommet i sikkerhed. Mange af øvelserne ligner
gymnastikkens behændigheder, så derfor er
den gamle gymnastiksal et rigtig godt sted at
opbygge selvtilliden, inden vi prøver tingene
af i noget hårdere miljø. Vi vil ikke kun arbejde
i ’hurtigst fra a til b’. Det hele skal krydres med
noget urban tricking, som er show off og viser,
at man har overskud i den vilde flugt. Wallspin,
flips m.v. trænes i et skumlandskab, hvor det
ikke har de store konsekvenser, hvis man fejler.
Vandsport
DYKNING
Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg er
den eneste højskole i landet, med eget dykkercenter. Det giver dig mulighed for masser af
selvtræning og at tage et SSI Open Water Diver
certifikat som en del af dit højskoleophold.
Dykkertur til Det Røde Hav
Som afslutning på kurset tager vi til Ægypten og
dykker i Det Røde Hav. Her kan du opleve den ultimative fornemmelse af frihed i vandet, være blandt
delfiner og dykke på koralrev og skibsvrag!
Open water eller advanced adventurer
På SSI Open Water Diver kurset får du den basisviden om dykning, som du har brug for som
fritidsdykker. Kurset består af en teoretisk del,
en pool-del og en åbentvands-del. SSI certifika-
terne er internationale og kan bruges over hele
verden.
Vælger du også at tage overbygningen Advanced
Adventurer Open Water, får du oveni 5 spændende kursusdyk, hvoraf dybdedyk og navigationsdyk er obligatoriske. På de sidste tre dyk
anbefaler vi vragdyk, strømdyk og båddyk.
I alt får du minimum mulighed for 20 dyk gennem forløbet.
Svømning
Svømning på GIV er for dig, der gerne vil svede
i det våde element. Kurset giver med garanti
udfordringer for både den erfarne og nybegynderen. Undervisningen vil være meget alsidig.
Indholdet på linjen er blandt andet:
• Bassinlivredderprøven
• Konkurrencelivredning
Se videoer og læs mere på www.giv.dk
•
•
•
•
•
•
Svømning i svømmehal og sø.
Undervandsrugby og –hockey.
Vandpolo.
Aquathlon.
Lege- og vandaktiviteter.
De fire stilarter - ryg, bryst, crawl og butterfly.
Vi har en svømmehal med både varmtvandsbassin og 25-meter bassin med seks baner.
Livredning
Vi arbejder målrettet mod Dansk Svømmeunions bassinlivredderprøve, som er en kompetencegivende prøve, du kan bruge til ansættelse
som livredder i en svømmehal. Yderligere er
det denne prøve, der tæller, hvis du vil søge ind
til politiet. Med andre ord; vil du have et godt
studiejob eller være politimand, kan du her tage
et skridt på vejen. På vejen til målet træner vi
de fire stilarter. Svømning/Livredning er fysisk
træning med gashåndtaget i bund og teknikken
i højsædet.
Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg | 86 67 20 11
KYSTLIVREDNING
Svømning/kystlivredning på GIV er for dig, der
kunne tænke dig ”Verdens bedste sommerjob” eller for dig, der bare kunne tænke dig at
komme i kanonform ved at træne i vand. Du
kommer til at træne og svede i vandet på traditionelle og utraditionelle måder.
Vi arbejder målrettet mod Dansk Svømmeunions kystlivredderoptagelsesprøve. Optagelsesprøverne ligger i januar og februar. Med
endt kursus på Gymnastik og Idrætshøjskolen
i december er du klar til prøverne. På vejen til
målet træner vi konditionen og de fire stilarter
og generel bevægelse i vand. Kurset giver med
garanti udfordringer for både den erfarne og
nybegynderen. Og det er også for dig, der ikke i
forvejen er en vandhund!
Boldspil
Volleyball
Ikke antydningen af et gardin rundt om
banen, alligevel eksisterer intet udenfor.
Ingen lyd, intet lys, intet liv…
Kun fornemmelsen af medspillernes slowmotionbevægelser i periferien af mit synsfelt.
Total fokus på modstanderen og en fornemmelse af at vide hvad der sker, inden det sker.
Observerer, venter og slår til, kaster sig over
bolden lige inden den rammer jorden, kiler
fingerne ind mellem gulvet og bolden – og
holder derved liv i duellen en tid endnu. Udsætter ikke kun afgørelsen, mestrer den også.
Fra at hænge halvvejs ude over afgrunden til
igen at komme i angreb, til at få koncentreret al irritation og nervøsitet i en aggressiv,
kraftfuld smash, der afgør duellen, der afgør
sættet, der afgør kampen.
Den knivskarpe afgørelse, der adskiller succes
fra fiasko. Det er i det øjeblik, alt vendes fra
trist middelmådighed til sublim perfektion.
Her har vinderen altid ret.
Beachvolley
Beachvolley er en livsstil… Det er ikke en
tilbagelænet og afslappet livsstil med solbrillerne placeret i panden. Til gengæld er den
udfordrende, intens og indeholder lige dele
teknik og taktik – du kan roligt regne med at du
bliver både udfordret og beskidt. Vi skal være
ude i sandet, hvor legen med bolden bliver den
centrale del. Vi skal spille mange kampe, og vi
skal blive rigtig gode til at vinde dem.
Se videoer og læs mere på www.giv.dk
Håndbold
Bliv elev på GIV’s håndboldlinje og bliv
udfordret på dine menneskelige og håndboldmæssige kvaliteter. Vi fokuserer på træning
og udvikler dine kvaliteter - både teoretisk og
praktisk. Varieret undervisning omkring de
fysiske aspekter ved håndboldspillet.
Med vores helt nye videosystem i en af hallerne er det muligt at gå helt ned i den mindst
detalje i forhold til individuel træning.
Du får et stort indblik i, hvad det vil sige at
være træner på højeste niveau, ligesom du kan
starte din træneruddannelse med flere moduler af DHF’s børnetræneruddannelse (diplom
medfølger) - og selvfølgelig har du mulighed
for at prøve dig selv af som træner
Vi har 6 ugentlige lektioner med fokus på
håndbold (teori og praksis), hvoraf 1-2 lektioner er træning med Viborg HK College. Hvis du
bliver elev i forårssemesteret, bliver du også
præsenteret for strand-håndbold.
Hvis muligt tager vi rundt i landet for at lære
mere om håndbolden – det kan være til
stævner for at prøve os selv af, og det kan være
kampe, vi tager ud for at analysere. Samtidig
forsøger vi også at komme af sted til udlandet
for at opleve håndbolden og stemningen andre
steder. Bl.a. har vi tidligere været i Hamburg for
at se tysk herrehåndbold.
Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg | 86 67 20 11
GIV’s håndboldlinje arbejder tæt sammen med
Viborg HK College, som er placeret få km fra
højskolen. Derfor vil du få mulighed for at træne sammen med nogle af Danmarks talenter.
Oven i hatten vil det være en verdensstjerne
der er med til træne dig – det betyder, at du
vil blive udfordret og dermed også udvikle dig
selv som spiller. Vi bruger også Viborg HK’s to
ligahold som inspiration – både i kamp- og
træningssituationer.
Elsker du også den lille runde bold? – Så er
håndboldlinjen på GIV lige noget for dig!
FODBOLD
Fodbold er et intensivt, teknisk og fysisk
krævende spil med masser af power. Du udvikler dine fodboldmæssige færdigheder og
bliver en bedre fodboldspiller. Dine tekniske
færdigheder forfines, din fysik forstærkes,
og din taktiske forståelse forbedres.
Træningen er struktureret, så både begynderen og den rutinerede får udfordringer. Teknisk
træning foregår typisk i mindre grupper, hvilket giver plads til at arbejde individuelt.
Den fysiske træning foregår hovedsageligt
med bold f.eks. i form af intervalspil eller
spurt-afslutningsøvelser.
Vi spiller både interne kampe og kampe med
nabohold og en naboefterskole.
Se videoer og læs mere på www.giv.dk
Thomas Fredsted - tidligere GIV-elev, nu ansat i Odense Politi
”Mit højskoleophold gav mig mange ting, jeg gør brug af i mit daglige virke
som politibetjent. Højskolen gav mig især et uvurderligt indblik i samspillet
mellem mennesker.
Jeg er nu betjent på 8. år og har stået i mange udfordrende situationer,
hvor jeg har gjort brug af kreative løsninger som bygger på pædagogik,
psykologi, selvstændighed, handlekraft, dømmekraft, kreativitet og en stor
portion sund fornuft. Det er egenskaber jeg bevidst og ubevidst fik styrket
på Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg.”
Gymnastik
Idrætshøjskolen ved
ved Viborg
Viborg | 86 67 20 11
Gymnastikog
& Idrætshøjskolen
Boglige fag
I alle vores teoretiske fag retter vi fokus på
Politiets optagelseprøve og justerer hele tiden
indholdet i forhold til de udmeldinger vi får
fra politiet. Vi har stor erfaring i differentiering, så uanset standpunkt får du noget ud
af undervisningen. Vi forsøger at etablere en
lektiecafé uden for undervisningstiden.
Ved siden af den fysiske træning har du 11
lektioner med teori hver uge.
Du får undervisning i:
* dansk (både grammatik og cases)
* engelsk
* samfundsfag
* førstehjælp
Fysiske fag
Du har fysisk træning i op til 18 lektioner per
uge. Så du kommer med garanti i god form!
Træningen består blandt andet i:
* svømning
* løbetræning
* mountainbike
* grund- og styrketræning
Træningen kan være hård, men den er altid
varieret, både mht. måden du træner på og
hvilke dicipliner du træner. Du lærer desuden
at planlægge din egen træning og forebygge
skader. Det har du også glæde af efter uddannelse på politiskolen.
Højskolen råder over landet mest attraktive
faciliteter, som du kan bruge i og undenfor
undervisningen.
Efter deltagelse i de obligatoriske fysiske fag,
kan du vælge bredt mellem og deltage i de
andre idrætsfag på skolen. Kig i den anden del
af denne brochure for at læse om disse fag.
Polititræning
Politifolk skal beherske et utal af færdigheder
og besidde stor viden og indsigt, men vigtigst
af alt er måske evnen til at samarbejde – både
med kolleger og borgere – og kende til menneskers reaktionsmønstre.
Politikurset på Gymnastik og Idrætshøjskolen
giver en optimal indsigt i ikke bare optagelseskriterierne, men også en nuanceret viden
om dit fremtidige job i Politiet.
På politikurset bliver du præsenteret for flere
facetter af politi-livet. Det kan bl.a. være:
* Praktik ved Viborg Politi
* Foredrag ved politifolk i særlige funktioner
* Samarbejde
* Kommunikation
* Kropssprog
Se videoer og læs mere på www.giv.dk
Er du klar
t i l p o l i t i e t .. .
18 ugers politikursus
- så er du parat!
Igennem otte år har rigtig mange politiskoleelever været på forberedelseskursus i
Viborg for at blive klar til optagelsesprøven til
Politiskolen.
Som bonus kan du træne i de fedeste faciliteter, nyde godt af mødet med de bedste
instruktører og få mange nye venner med
samme ambition som dig selv.
Eleverne er blevet klar til kravene i både den
boglige og den fysiske del, men har også
styrket deres kommunikation og sociale kompetencer, som særligt vurderes i samarbejdsprøven og samtalen.
Vi har samarbejde med Viborg Politi som
giver en formel og reel orientering om
optagelsesforløbet og jobmulighederne inden
for Politiet. Du får en stor indsigt i det rigtige
politiarbejde, da vi bl.a. hører foredrag med
politifolk i særlige funktioner og besøger en af
landets nyeste og mest moderne politistationer.
Samme udbytte kan du også få ved fire måneder på Gymnastik og Idrætshøjskolen ved
Viborg. Bliv elev og få masser af tid til og fokus
på din udvikling, så dine chancer for at bestå
optagelsesprøven styrkes.
På de næste side ser du en kort intro til kurset.
På www.giv.dk/politi findes videoer og mere
information om fagene og skolen.
Vend folderen og se mere om skolens andre
idrætter.
Se videoer og læs mere på www.giv.dk
18 ugers forberedelseskursus
til politiskolen
•••
Kom og få en rundvisning
www.giv.dk • 86 67 20 11
•••
B l i v k l alri t i e t
til po