Samarbejde mellem Nr. Søby Børnehave og Nr. Søby Skole om en god skolestart. Januar / februar: I børnehaven er der samtaler med kommende skolebørns forældre (indskrivningsårgangen). Her drøftes barnets nuværende status i forhold til skolestart. Er der anderledes eller flere alderssvarende krav, der skal stilles til barnet? Hvad kan vi samarbejde videre om. (Se artiklen ”Parat til skolen” side 2-7). I vil høre fra os allerede i oktober/november, hvis vi er i tvivl, om jeres barns skolestart. I kan derfor godt indmelde jeres barn i skolen, selvom vi endnu ikke har afholdt skoleforældresamtaler i børnehaven. Begrundelse for først at holde skolesamtalerne i januar/februar, er at vi ofte først i det sidste halve år har mulighed for at samle skolegruppen omkring førskoleaktiviteter. Det er herudfra vi giver en bred pædagogisk vurdering af hvor dit barn er i forhold til skolestart. Forårsperioden: Aktiviteter for kommende skolebørn, en god ryste-sammen-periode. Maj / juni: De kommende børnehaveklassebørn besøger børnehaveklassen i mindre grupper i løbet af maj/juni måned. Dagen afsluttes i Værestedet (SFO’en). Introduktionsmøde på skolen med temaet: ”Forventninger til skolestart”. Mens de kommende skolebørn får fortalt historie, løser opgaver og leger i børnehaveklassen sammen med en af de voksne, som de skal møde efter sommerferien, orienteres der om børnehaveklassen, Værestedet og skolen. Endvidere deltager vi ofte året igennem i morgensangen på skolen med små eller større grupper af børn - som et led i samarbejdet. Skolen og dens fysiske rammer får på den måde en placering i børnenes bevidsthed og er, når skolelivet starter, et velkendt sted. Fra børnehave til skole Kære forældre Jeres barn er ved at have den alder, hvor det er aktuelt at tænke på skolestart. Det er vigtigt, at overgangen fra børnehave til skole skal blive en tryg og god oplevelse for jeres barn. Derfor skal forældre, børnehave og skole i fællesskab samarbejde om, at denne overgang bliver så vellykket som muligt. I vores lokalområde har vi gode muligheder for, at skabe de bedste betingelser for et sådant samarbejde, og vi vil gerne med denne folder informere og invitere til et godt samarbejde omkring jeres barns skolestart. Med venlig hilsen Nr. Søby Børnehave og Nr. Søby Skole Forsidens øverste tegning er lavet af: Peter fra børnehaveklassen 2012 / 2013 Forsidens nederste tegninger er lavet af: Bertil fra børnehaveklassen 2012/ 2013 Skolemodenhed / klar til skolen? I februar tilbyder børnehaven forældresamtaler til kommende skolebørns forældre (indskrivningsårgangen). Her tales om barnets hverdag i børnehaven, kan barnet leve op til alderssvarende krav, der stilles. Der drøftes med forældrene om barnet er klar til skolen, og hvad vi forældre/ børnehaven kan samarbejde videre om (evt. stille større krav). Det kan som forældre være svært, at vurdere hvornår ens barn er klar til at begynde i skolen. Vi har lavet nogle beskrivelser, som vi håber vil være til hjælp i vurderingen skoleklar eller ikke? Når vi ser på om et barn er skolemoden iagttager vi disse punkter: - hvordan fungerer barnet socialt - er barnet følelsesmæssigt robust - hvordan er barnet udviklet sprogligt - barnets intellektuelle modenhed. Der laves en samlet vurdering, når et barns skoleparathed bedømmes. Barnet kan være udviklet på nogle områder, og være lidt senere udviklet på andre. Det er vigtigt, at man kan se, at barnet er godt ”på vej”, og at man har en forventning om, at der sker en videre udvikling i løbet af den sidste tid i børnehaven. Det er vigtigt, at barnet er stærkt nok og klar til at blive konfronteret med et miljø, der er anderledes end de beskyttende omgivelser i børnehaven. Børnene skal kunne magte deres dag, da de har brug for succes, om de så er i børnehave eller skole. Vigtige punkter at vurdere inden beslutningen tages om skolestart børn). Næste skrift er at lege med bestemte regler, der skal følges. Et skolemodent barn skal helst kunne indgå i regler. Koncentration. Barnet skal kunne sidde alene og koncentrere sig om f.eks. et puslespil eller en tegning. Ikke være afhængig af voksen kontakt og hjælp hele tiden. Barnet skal kunne koncentrere sig og gide fortsætte. Hvile i sig selv. Barnet skal kunne tåle ændringer af omgivelserne, og ikke for let lade sig slå ud. En skole er en stor mundfuld. Selvhjulpen. Barnet skal kunne klare at tage tøj på og af og klare toiletbesøg. Begynde selv at kunne lyne en jakke, knappe knapper, binde sine sko (evt. med lidt hjælp). Aktiviteter. Barnet skal kunne begynde, fastholde og afslutte aktiviteter. Det kendetegner børn, der ikke er skolemodne nok, at de flimrer af sted fra leg til leg uden at komme rigtigt i gang - uden at gøre noget færdigt. Sprog. Barnet skal have et veludviklet sprog, med et godt ordforråd, så barnet er godt rustet til indlæringssituationen. Barnet skal kunne forstå læreren, fortælle om sin egen oplevelse og videregive sin egen viden gennem sproget. Barnet skal kunne lytte og forstå en besked. Socialt. Barnet skal kunne leve sig ind i andre børns motiver og følelser. Vise hensyn og tale ordentligt til andre. Motorik. Barnet skal have styr på sin krop. Finmotorisk skal barnet kunne holde på en blyant, og klippe med en saks. Det er vigtigt at barnet oplever skolestarten som en god oplevelse, og som barnet føler det kan magte. Hvordan leger barnet? Barnets udvikling viser sig i legen. Små børn leger mest med sig selv. Det lidt ældre barn leger Venlig hilsen rollelege med andre børn (eks. far mor Nr. Søby Børnehave og Nr. Søby Skole En skoleklasse er et lille socialt samfund, hvor man tildeler hinanden forskellige roller. Hverken det umoderne eller usociale barn opnår særlig høj status, men påtager sig måske en rolle som klassens klovn. En rolle, som barnet så føler, det skal leve op til og som kan være næsten umulig at slippe af med. i børnehaven, bor han i samme kvarter som børnene i gruppen, og vil han på lang sigt have stor glæde af at slå følge med denne børnegruppe, bør forældrene måske overveje, om dette fællesskab eventuelt kan opveje ulemperne ved en tidlig skolestart. Vælger man, at barnet skal blive endnu et år i børnehaven, bør man sikre sig, at det ikke vil føle Selvfølgelig er læreren altid opmærksom på dette og vil prøve dette som et nederlag. Man må fortælle barnet, hvorfor det må at få barnet ud af denne rolle. I vente med skolen lidt endnu. visse tilfælde er det så svær en opgave, at skolen må inddrage en Men det er sikkert, at de negative følger heraf ikke er så alvorlige, professionel rådgiver. som de negative følger af én for tidlig skolestart, mener Knud Samlet vurdering Knud Hjorth understreger, at man Hjorth. bør vurdere færdigheder, når Tekst: Kirsten Lykke barnets skoleparathed skal bedømmes. Et sprogligt velformuleret barn kan være umodent på andre områder, et velbegavet barn kan være på kleint og forsigtigt, at det, bogstaveligt talt, bør vokse sig ”stor og stærk”, inden det konfronteres med et miljø, der ligger langt fra de beskyttende omgivelser henne i børnehaven. Andre bestemmende faktorer kan være barnets sociale netværk. Indgår barnet i en bestemt gruppe PARAT TIL SKOLEN Forældre er normalt ikke i tvivl om, hvornår deres barn skal starte i skole. Vi kender jo vores børn og føler instinktivt, hvornår de er rustet til at klare de krav og forventninger, der følger med. Men hvad er det egentlig, der forventes af børnene når de tager hul på skolelivet? Børnehaveklassens dagligdag er skruet sammen af leg og andre udviklende aktiviteter, der sporer dit barn hen mod den senere indlæringsfase. Sagt med andre ord, skal dit barn i løbet af det første år bl.a. lære at sidde stille på stolen, lytte efter hvad læreren siger, forstå en kollektiv besked og rette sig efter den. Dit barn kan indskrives i børnehaveklasse det år, han fylder seks år. Han kan også starte året tidligere, hvis du f.eks. i samråd med personalet i børnehaven skønner ham egnet til at følge undervisningen i 1. klasse året efter. I sjældne tilfælde skønnes det at et barn endnu er for umodent og slet ikke er parat til at klare de krav og forventninger skolen stiller, hvorfor der kan søges om skoleudsættelse. Det er jer forældre, der i samråd med skolen beslutter, hvornår jeres barn er parat. Forældre er normalt ikke i tvivl om, hvornår deres barn skal starte i skolen og følger gerne opfordringen til indskrivning i februar samme år, som barnet kan begynde i børnehaveklasse. Vi er rimeligt gode til at træffe den rigtige beslutning på barnets vegne, da det heldigvis kun er et meget lille antal børn, der får problemer på grund af enten tidlig eller sen skolestart. Men hvad er det for færdigheder, et kommende skolebarn skal besidde, og hvad er det for krav og forventninger, det bliver mødt med. Det fortæller chefpsykolog Knud Hjorth fra Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning i Århus Kommune her noget om. Sprogets betydning Barnets sproglige udvikling er af allerstørste betydning. Det barn, der har et veludviklet sprog med et stort ordforråd, har bedre forudsætninger for at klare sig i en indlæringssituation. Barnet kan bedre forstå læreren og selv give sin egen oplevelse til kende gennem sproget. Det fundamentale i sproget er grundlagt, når barnet er fem-seks år, og derfor lægger man allerede i skolestarten undervisningen an på, at eleverne har et vist sprogligt niveau. Er barnet ikke færdigudviklet på dette område, kan det støde på mange vanskeligheder. Både indlæringsmæssigt og socialt. Seks-syv årige bruger normalt sproget som middel til at komme i kontakt med andre, ligesom de har en anelse om, at sproget kan bruges til at opnå forståelse fra andre. Vi bruger alle sproget til at give udtryk for vore følelser og meninger, f.eks. aggression. Børn med et dårligt sprog kommer ofte til kort i diskussioner med kammeraterne, og for at kompensere for den manglende evne til at kunne argumentere for sin sag, kan barnet gribe til fysisk magt og slå. Intellektuelle færdigheder Inden skolestart skal barnet have udviklet en række intellektuelle færdigheder, der er forudsætninger for at kunne følge den senere undervisning. Kan barnet f.eks. tænke logisk, kan barnet skelne mellem forskellige mængder og størrelser. Hvad er størst og mindst, hvad er længst og kortest og lignende. Barnet skal også have en vis forståelse for rum og former, så det senere kan skelne mellem forskellige bogstaver, der ligger tæt op ad hinanden. F.eks. b og d og p. Barnet skal have en rimelig hukommelse. Han skal kunne fastholde ordene i en tale og forstå helheden, når læreren siger en lang sætning. Det er forudsætninger, som det tager tid at udvikle hos et lille barn. Samtidig udvikler børn sig i forskelligt tempo. Normalt har børn denne intellektuelle platform at arbejde videre fra, når de er omkring 6 år. Hvordan har barnet det med at koncentrere sig om en konkret opgave? Kyler han klodserne fra sig, hvis han ikke straks kan bygge det, han vil? Kan han koncentrere sig om at kigge en bog igennem fra ende til anden? Barnet skal helst i længere tid kunne koncentrere sig om en konkret opgave og være i stand til at holde ud. Selv med en opgave, der ikke i sig selv tilfredsstiller barnets behov. Altså med opgaver, der ikke bare er leg. Forældre kan stimulere barnets udholdenhed ved bl.a. at lade barnet have visse pligter i hjemmet. Det bør være relevante opgaver, som barnet har en reel mulighed for at løse. Idéen er jo at give barnet den oplevelse og erfaring, at man ved at yde en indsats også kan klare opgaven. Nå et resultat. I øvrigt er det et rimeligt krav, at børnene hjælper til derhjemme, og på den måde bidrager til fælles- skabet. Det barn, der ikke er vant til at få stillet opgaver og overvinde vanskeligheder ved at gøre en indsats, men kun gøre, hvad det selv har lyst til, får vanskeligheder med at klare skolens og samfundets krav om en adfærd, der ikke bare er lyst– og legebetonet. Social forståelse Netop barnets sociale udvikling er særdeles afgørende for, om barnet vil få en god og sund skolestart, mener chefpsykolog Knud Hjorth. ”Barnet skal kunne indgå i et fællesskab og respektere og tage hensyn til både sig selv og andre. Det forudsætter, at barnet hviler i sig selv. Er glad og harmonisk og vant til at indgå i en sammenhæng, hvor der bliver stillet krav. For eksempel om at overholde visse regler og normer”, fortæller Knud Hjorth. ”Er man et lille, bange og usikkert barn, bliver man let et offer for drilleri, og hvis man ikke respekterer kammeraterne og de fælles regler, men har svært ved at indgå i de fælles aktiviteter, gider kammeraterne ikke lege med én. Man bliver holdt udenfor fællesskabet, og det er nok det mest belastende for et barn”.