Polen Byer og kulturarv Polen – et land i Europas hjerte Polen, et af de største europæiske lande, ligger ved Østersøen i midten af kontinentet, hvor vejene fra nord til syd og fra vest til øst krydser hinanden. Gennem mange århundreder har vi haft tætte bånd til den vesteuropæiske kulturkreds. De blev knyttet, da den første polske hertug Mieszko I blev kristen i år 966. Hovedstaden og de andre store byer er attraktive turiststeder for dem, der er interesseret i historie og andre nationers kulturarv. Til trods for de enorme ødelæggelser forårsaget af 2. verdenskrig, er det lykkedes at bevare mange historiske og yderst værdifulde seværdigheder, hvoraf 19 er blevet optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv i 13 kategorier. Iblandt dem findes de gamle bydele i Kraków, Warszawa, Toruń og Zamość, saltminen i Wieliczka, der har været i drift i over 700 år, den middelalderlige korsridderborg i Malbork, der hører til de største borge i verden, Bernardinerklosteret i Kalwaria Zebrzydowska – fredhelligt sted og mål for pilgrimsrejser, den tyske nazistiske koncentrationslejr Auschwitz-Birkenau, to Fredskirker i Jawor og Świdnica, seks trækirker i den sydlige Małopolska, den modernistiske Folkehal opført i jernbeton i Wrocław, Mużakowski landskabspark i Łęknica og urskoven Białowieża . En rejse til Polen byder på arkitektoniske seværdigheder og en fantastisk natur. På rejsen vil man også opleve specialiteter fra det mangfoldige polske køkken, som kan vække beundring selv hos de største gourmeter. Man kan opleve moderne kultur og kunst, der er dybt forankret i de europæiske traditioner, det være sig musik, billedkunst som maleri, grafik, plakatkunst og brugskunst i keramik, glas og tekstil. Det er svært at modstå den udsøgte skønhed af de eksklusive smykker af rav – en ædelsten, historien er tryllet ind i. Polens Turistorganisation Warszawa – en by med charme Warszawa er en by, hvor tradition møder nutiden. Fra terrassen på Plac Zamkowy (Slotspladsen), der ligger mellem Kongeslottet og Sankt Annæ Kirken, kan man beundre den flot oplyste og moderne Świętokrzyski Bro. I midten af byen finder man det 230 meter høje vartegn Pałac Kultury i Nauki (Kulturpaladset), som opførtes i 1950’erne af russerne i den tunge kommunistiske byggestil. I dets umiddelbare nærhed bliver der opført flere og flere futuristiske skyskrabere. Historiens ånd kan dog tydeligst mærkes i Den Gamle By og på gaden Nowy Świat, hvor arkitekturen har bevaret sin traditionelle karakter. Farverig og sprudlende Gammel By Det mest karakteristiske sted i Den Gamle By er Slotspladsen med en statue af kong Sigismund 3. Vasa placeret på en høj søjle. Tæt på Slotspladsen, på den smalle Świętojańska gade, hæver den gotiske Sankt Johannes Domkirke sig over husenes tage. Den blev opført i 14.århundrede og dens krypter rummer sarkofager med hertugerne af Masovien og gravstene for mange kendte polakker. Den Gamle By er optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. De charmerende smalle gader huser talrige restauranter, cafeer og kunstgallerier. Om sommeren bliver Rynek Starego Miasta (Den Gamle Bys Torv) forvandlet til en udendørs kunstarena. Her præsenteres og sælges kunstværker, der afholdes koncerter, som regel jazz. På torvet findes også Warszawas Historiske Museum, som er et besøg værd. Har man lyst til at opleve Den Gamle By fra en lidt anderledes vinkel, kan man tage turen rundt i hestedrosche. Bag de gamle bymure og portbefæstningen Barbakan strækker gaden Freta sig mod Nowe Miasto (Den Nye By), som grundlagdes i begyndelsen af 14. århundrede. Midt på Rynek Nowego Miasta (Den Nye Bys Torv) ligger den smukke Sankt Kazimierz kirke, og ikke så langt derfra den barokke Franciskanerkirke og den ældste kirke i Warszawa: Hellige Maria kirken. Efter ordrer fra Polens sidste konge Stanisław August Poniatowski, blev det majestætiske Kongeslot bygget om af kendte arkitekter og kunstnere, som for eksempel Marcello Bacciarelli og Bernardo Belotto kaldet Canaletto. I dag indeholder Canaletto Salen en samling af Bernardo Bellotto’s værker – malerier og raderinger af Warszawas landskaber. Spadseretur langs Kongeruten Den såkaldte Kongerute begynder på Slotspladsen og fører mod syd til Wilanów. Ved siden af Slotspladsen, på floden Wisłas høje bred, findes Skt. Annæ Kirke med en imponerende facade i barok-klassicistisk stil og Dom Polonii (Polonias Hus), hvori Maria Curie-Skłodowska boede inden hun tog til Frankrig og blev dobbelt Nobelpristager i kemi for opdagelsen af grundstofferne radium og polonium. På den samme side af gaden ligger Radziwiłł Paladset, som er kendt bl.a. for at være det sted, hvor Frédéric Chopin gav sin første offentlige koncert som 8-årig i 1817. Paladset fungerer nu som den polske Præsidents officielle residens. Lidt længere fremme kommer man forbi Warszawa Universitets gamle campus med bl. Kazimierzowski Palads, der blev opført som sommerresidens for de polske konger, og derefter blev hjemsted for Ridderskolen, som Polens nationalhelt, Tadeusz Kościuszko, var elev på, samt for Warszawas Gymnasium og Musikskole, hvor Frédéric Chopin læste. På den modsatte side af Krakowskie Przedmieście gaden, i Czapski Palæet, findes et lille museum kaldet “Chopinsalonen”, da det var Chopins sidste bopæl inden han forlod Polen. Palæet huser i dag Kunstakademi. Forlængelse af Krakowskie Przedmieście – gaden Nowy Świat – prydes af elegante butikker og restauranter. Her findes også det berømte, kendt for sine lækre kager, Blikle’s konditori, som general Charles de Gaulle, senere Frankrigs præsident, nød under sit ophold i Warszawa efter 1. verdenskrig. Syd for Plac Trzech Krzyży pladsen begynder Aleje Ujazdowskie med tilstødende parker – Den Botaniske Have og Łazienki, som er et smukt palæ- og parkkompleks stiftet af Polens sidste konge, Stanisław August Poniatowski. I Det Gamle Orangeri er der som det eneste i Europa bevaret et hofteater fra 17. århundrede, med de flotte originale udsmykninger og ornamenter. Yderligere findes der et skulpturgalleri. Kongeruten slutter i Wilanów, ved kong Jan 3. Sobieski og hans elskede hustru Marysieńkas sommerpalads fra 16. århundrede. Beliggende i en stor park, er Wilanówpaladset en kulturhistorisk perle i overdådig barokstil. Tæt ved paladset ligger Plakatmuseet med den polske plakatkunst, som har vundet internationalt ry og i mange år har været Polens kendetegn. Til kroppen og sjælen Warszawa har meget at byde på for musikelskere, bl.a. Den Internationale Mozart Festival, JVC Jazz Festival (tidligere Jazz Jamboree), Warszawas Efterår festival for samtidsmusik og mange andre arrangementer. Hvert femte år strømmer verdens bedste pianister og musikelskere hertil for at deltage i den prestigefyldte Chopin-konkurrence. Om sommeren kan Chopins musik også høres hver søndag til koncerter ved hans monument i Łazienki-parken. Nationalmuseet byder på omfattende udstillinger af polsk og udenlandsk kunst. Særligt de vidunderlige freskoer fra Faras i Sudan, der blev opdaget af polske arkæologer, vækker interesse. Maleriske omgivelser Når man opholder sig i Warszawa, bør man lade sig friste til at besøge de omkringliggende attraktioner. Fra Wilanów er det ikke langt til kurbyen Konstancin med et gunstigt mikroklima, kendte friluftsinhalatorier og original villabebyggelse. Tæt på Warszawa ligger også Kampinos Nationalpark, og det er det eneste sted i Europa, hvor rigtig vild natur findes umiddelbart ved grænsen til et lands hovedstad. En udflugt til Frédéric Chopins fødehjem i Żelazowa Wola, hvor der er oprettet et museum og afholdes koncerter om sommeren, er yderst anbefalelsesværdig. I nabolaget – i Nieborów – findes en imponerende aristokratisk Radziwiłł familiens residens, nu også et museum med tilhørende park. Kun 5 km derfra ligger den pragtfulde romantiske have Arkadia. Er man interesseret i jugendstil, bør man ikke gå glip af et besøg i byen Łódź, der ligger kun 130 km fra Warszawa, og hvor de gamle gader har bevaret deres arkitektur fra slutningen af 18-hundrede tallet. Byen er også kendt for sine værdifulde industrielle bygninger og anlæg fra den samme periode. Kraków – overflødighedshorn for turister Kraków er en af de mest interessante turistbyer i Europa, Polens gamle kongelige hovedstad, hvor historien, legender og den moderne udvikling smelter sammen. Byen, der ligger ved Wisła floden, er berømt for sine uvurderlige kulturseværdigheder. Det historiske centrum er optaget på UNESCOs liste over verdensarv. En smule magi Man siger, at Kraków er et sted, som rummer en overnaturlig kraft. Denne kraft er forbundet med en hellig sten, som findes under Wawel bakken. Stenen er en af jordens syv såkaldte “chakraer”, dvs. mystiske energikilder placeret i forskellige verdensdele. Udover nærkontakt med historie, kunst og magi, byder Kraków også på talrige afslapnings- og underholdningsmuligheder. Teatre, klubber, barer, kabareter, vin- og ølstuer, restauranter – der er noget for enhver smag. Større kulturarrangementer afholdes for det meste på – og i nærheden af – Rynek Główny (Hovedtorvet) eller ved foden af Wawel. Nogle af de mest interessante sommerfestivaler er “Musik i det Gamle Kraków” festivalen, International Festival for Gadeteatre og Den Jødiske Kulturfestival i bydelen Kazimierz. Byens levende traditioner Kraków har bevaret sine egne, helt specielle traditioner. I juni fejrer man Lajkonik – en farverig rytterskikkelse klædt på som en Tatar kriger. Lajkonik går gennem byen i et festligt optog, som afslutter på Rynek Główny. Legenden siger, at under en af Tatarernes angreb i middelalderen lykkedes det de lokale tømmerflåderne at snige sig ind i fjendens lejr og dræbe khanen. Tatarerne flygtede i panik, og de glade vindere marcherede triumferende ind i byen med en af tømmerflåderne, der var iklædt en erobret tatarisk dragt, i spidsen. Kraków er blevet verdenskendt for sin særlige julekrybbe tradition. Krybberne forbinder kristne motiver med folkesagn og -kunst samt en overdådig udsmykning i forskellige stilarter. I juleperioden bliver de flotteste julekrybber udstillet på Hovedtorvet. Torvet er den ældste del af den Gamle By, og blev anlagt i 1257, hvor de europæiske handelsveje krydsedes. Det dækker et areal på 200 m gange 300 m og er dermed et af de største i Europa. Torvet er omringet af fine huse, som i fortiden var ejet af Krakóws rigeste borgere. I den nordøstlige hjørne af Torvet ligger Mariakirken, som er et af byens smukkeste eksempler på sakral arkitektur. Kirken prydes af to tårne, der hæver sig højt over Torvet. Fra det højeste tårn lyder der hver fulde time en trompetmelodi, som pludselig stopper. Ifølge legenden, var der engang en trompetist, der under sin vagt på toppen af tårnet pludselig så, at en tatarisk hær var på vej mod byen. Han blæste i trompeten for at advare byens borgere, men han blev ramt i halsen af en af Tatarernes piler. Selv om han ikke nåede at spille melodien færdig, reddede han byen ved at ødelægge Tatarernes overraskelsesplan og gav byens borgere tid til at gøre sig klar til kamp. Middelalderlige og renæssance skatte Mariakirkens hovedalter, udført af den nürnbergske billedhugger Veit Stoss i 14. århundrede, vækker stor beundring hos kunsthistorikere og besøgende. Mesterværket, som er det største alter i Europa, er udskåret i lindetræ, guldbelagt, malet og rigt udsmykket. Midt på hovedtorvet står Sukiennice (Klædehallen), hvis historie går tilbage til 12-hundrede tallet. Facaden prydes af renæssance arkader og maskaroner. Endnu en af Krakóws perler er Jagielloński Universitetets ældste bygning – den gotiske Collegium Maius. Universitetet, der blev stiftet i 1364, er selv en af de ældste i Europa. Når man er i Den Gamle By, må man ikke gå udenom Kanonicza gade med fine huse bygget mellem 13. og 17. århundrede. Den Gamle By beskyttes ikke længere af bymure og voldgrave. Der, hvor de engang fandtes, er nu anlagt Plantybyparken, der strækker sig som 4 kilometers bælte omkring hele Den Gamle By. De eneste dele af fæstningsanlægget, der står tilbage, er Brama Floriańska (Skt. Florian Porten), hvorfra vejen fører direkte til Wawel slottet, og portbefæstningen Barbakan fra 14-hundrede tallet, som er det bedst bevarede eksempel på gotisk forsvarsarkitektur i Europa. Kongebakken og Jødebyen Wawel komplekset, konge- og biskopsæde, ligger på en bakke ved Wisła flodens bred. Wawel domkirken har i århundreder været stedet for de vigtigste statslige og religiøse ceremonier. I katakomberne ligger de fleste polske konger begravet. På renæssance slottet er det især anbefalelsesværdigt at bese de imponerende kongelige gemakker med flamske gobeliner fra 15- og 16-hundrede tallet, samt det kongelige skatkammer, hvor der bl.a. udstilles Szczerbiec sværdet, der blev anvendt som kroningssværd for de polske konger siden 14-hundrede tallet. I bydelen Kazimierz, grundlagt som en separat by i 1335 af kong Kazimierz den Store, levede kristne og jøder sammen i fem hundrede år. Jøder bosatte sig i byen i 14. århundrede. I dag danner Szeroka gad med jødiske caféer og kosher restauranter samt den værdifulde Gamle Synagoge Kazimierz´ hjerte. Synagogen huser en afdeling af byhistorisk museum med en fast udstilling om den jødiske kultur og historie, der er forbundet med Kraków. På Szeroka afholdes der om sommeren Europas største årlige festival for jødisk kultur. Omkring byen Også i nærheden af Kraków findes der talrige turistattraktioner, f.eks. i Wieliczka kan man se en over 700 år gammel saltmine, der er opført på UNESCOs liste over kulturarv. I Ojców Nationalpark findes der en malerisk Prądnik flodens dal, som er en unik naturperle omgivet af hvide kalkstensbjerge. To andre gode grunde til at besøge nationalparken er de imponerende ruiner af den gotiske borg i Ojców samt det velbevarede renæssance slot i Pieskowa Skała. Kun 35 km syd for Kraków knejser Beskidy bjergene i omkring 1500 m højde. Ca. 60 km længere sydpå ligger Polens højeste bjergkæde Tatra med turistbyen Zakopane, som er landets “vinterhovedstad” og internationalt anerkendt skisportscenter. Wrocław blev engang kaldt for „Europas hellige blomst, en perle blandt byer”. I tidens løb har den tilhørt Polen, Tjekkiet, Østrig, Ungarn og Tyskland. Blandt indbyggere har man kunnet finde vallonerne, italienere, russere, tyskere, jøder og mange andre nationaliteter. Byen har været en smeltedigel af kulturer og religioner, men det har kun været til gavn. Wrocław ligger i midten af det schlesiske lavland ved floden Odra, der inden for byens område deler sig og danner 12 store og små øer. Over 100 broer spænder hen over floden. Fra dækket af et turistskib ser det ud som om hele byen ligger på vandet. Byens hjerte er Hovedtorvet – et af de største og fineste i Polen. Som i fortiden, huser det banker, eksklusive butikker og restauranter. Torvet er anlagt på krydset af de europæiske handelsveje, der førte fra vest til øst og fra nord til syd. Wrocławs rigdom byggede på handel og skatter. I 13-hundrede tallet var byen med sine 20.000 indbyggere blandt de største i Europa. I 1387 blev Wrocław medlem af Hansaforbundet – en sammenslutning af handelsbyer i den nordlige Europa, som gennem monopolisering af handelen fik betydelig politisk magt. Det var dog ikke kun handelsanliggender, der trak gæster til byen. Til Wrocław kom der konger, kejsere og præsidenter. De overnattede i de fineste borgerhuse ved Torvet: Under Den Gyldne Sol, Under De Syv Kurfyrster og Under Den Blå Sol. De kom i anledning af lenshylding, for at føre politiske forhandlinger eller for at låne penge fra bykassen. I dag er de samme borgerhuse stadigvæk blandt de smukkeste på Torvet, og Rådhuset anses for at være et virkeligt klenodie i blandet gotisk og renæssancestil. Jordens salt …og øl På den sydlige side af Torvet ligger indgangen til Piwnica Świdnicka (Świdnica Kælder) – den bedst kendte ølstue i Wrocław, der har sine rødder i begyndelsen af 13-hundrede tallet. Et lokalt ordsprog siger “den, der ikke har været på Piwnica Świdnicka, har aldrig været i Wrocław”. Den Gamle By, og især selve Torvet, er det foretrukne mødested for Wrocławs indbyggere og turister. Alene byens centrum rummer omkring 200 restauranter, caféer, barer og klubber. Udover Piwnica Świdnicka er restauranten Spiż, der ligger i kælderen i Nowy Ratusz (Det Nye Rådhus), yderst anbefalelsesværdig. Der kan man prøve både hjemmelavet hvedeøl og polsk rugbrød med krydderfedt. Wrocław har altid tjent på handelslivet, derfor er det ikke underligt, at der er så mange torve i byen. Udover Hovedtorvet findes der Plac Solny (Salttorvet) og Nowy Targ Wrocław – en magisk by Arkitekturperler på Torvet (Det Nye Handelstorv). På den nordlige side af Plac Solny lå der i fortiden saltboder, hvor man udover salt kunne købe honning, bivoks, pelse, kaviar, te og kød. De sidste saltboder blev lukket i 1815, men handlen fortsætter til den dag i dag – nu hovedsageligt med blomster, hvilket er til glæde for de mange forelskede par, der mødes ved springvandet med dragefigurerne eller under stenobelisken. Magiske steder Wrocław har mange fortryllende steder. På Stare Jatki gaden, hvor der i middelalderen fandtes slagtehuse og kødboder, er der opsat et monument til minde for de dyr, der blev slagtet der. På Świdnicka gaden står der en statue, der forestiller en nisse, som er symbol for Det Orange Alternativ bevægelsen, som blev kendt i 1980-erne, da den protesterede imod indførelsen af krigstilstanden. I weekenden, fra Plac Teatralny kører der den forheksede “Baba Jaga” sporvogn, der er indrettet som en café. Gennem byen kører der også andre historiske sporvogne. Når man har set det hele, kan man til sidst lade sig fotografere foran gabestokken fra 13-hundrede tallet. De, der har mod på at bestige 300 trappetrin, kan nyde udsigten fra terrassen på klokketårnet ved Skt. Elisabeth kirken. Man kan også køre i elevator op til terrassen, der ligger i 60 meters højde. Om aftenen er det en god ide at gå en tur langs de små gader på Ostrów Tumski (Domkirkeøen), hvor de gamle gaslamper skaber en unik stemning. I domkirkens skygge Den lidt afsidesliggende øgruppe Ostrów Tumski er et stykke “hellig jord”. For at komme ind på øerne skal man krydse Tumski Most broen, som engang var grænsen mellem det verdslige og det kirkelige jurisdiktionsområde. Alle ikkegejstlige, inklusive hertuger og kongelige, måtte tage deres hovedpåklæedning af inden de kunne få adgang. Ostrów Tumski rummer både den imponerende domkirke og en række andre flotte kirker, samt en bispeborg og kannikhuse. Den panoramiske udsigt over øerne med Odra floden, der snor sig gennem landskabet, kan beundres fra en udsigtsterrasse på domkirkens klokketårn. Når gaslamperne bliver tændt ved tusmørket, og de mange seværdigheder bliver illumineret, breder der sig en eventyragtig stemning over hele Ostrów. Er man interesseret i modernistisk arkitektur, bør man se Hala Stulecia (Hundredeårshallen), også kaldt Hala Ludowa (Folkehallen), som – dengang den blev opført i 1913 – var en af de største konstruktioner i jernbeton i hele verden. I 2006 blev den optaget på UNESCOs liste over verdensarv. Hallen bliver brugt til messer, udstillinger, koncerter og sportsbegivenheder. Wrocław er en by, hvor kultur forstås og værdsættes. Her afholdes den kendte oratorie- og kantatefestival Wratislavia Cantans, International Festival for Wienermusik, og Wrocławs Orgelsommer. Byen huser en opera og operetteteater, samt en hel række andre teatre og museer. En usædvanlig interessant seværdighed er Racławice Panorama – et stort cylinderformet maleri med en omkreds på 120 meter, der forestiller slaget ved Racławice i hvilket Tadeusz Kościuszko slog de russiske tropper med sin lille hær i 1794. Det enorme maleri, der er malet af Jan Styka og Wojciech Kossak, er udstillet i en speciel cirkelformet bygning. Udflugtsture til nærliggende slotte Det tager omkring halvanden time at køre fra Wrocław til Książ, slottet fra 12-hundrede tallet, som med sine 400 værelser er det tredjestørste i Polen. Omkring slottet er der anlagt pragtfulde haveterrasser. Kun 10 km fra Wrocław – i Wojnowice – findes et pragtfuldt renæssance slot, der er smukt omringet af vand til alle sider. Poznań er kendt i verden som et vigtigt center for internationale handelsmesser. Hvert år afholdes der omkring 30 forskellige arrangementer. Branchemesser såsom Polagra (landbrug og fødevarer) eller Budma (byggematerialer) hører blandt de største af sin slags i Europa. Men det er også værd at lære Poznańs seværdigheder at kende, da det er den by, hvori den polske stat blev til. Poznań – Polens legendariske vugge Levn fra fortiden Fra udsigtsterrassen, som findes i 80 meters højde i Økonomiakademiets moderne højhus, kan man godt se den ældste del af Poznań – Ostrów Tumski øen med den pragtfulde gotiske domkirke. Engang, i den fjerne fortid, rummede øen en borg, der tilhørte hertugen Mieszko 1. og hans søn Bolesław den Tapre – Polens første konge, der blev kronet i 1025. Deres jordiske rester hviler i en sarkofag i domkirkens Gyldne Kapel. På Ærkebispedømmets Museum kan man udover smukke gyldne bægre og monstranser betragte det eneste Anton van Dycks billede, der findes i Polen. Den flotteste kirke i Poznań er nok Skt. Stanisławs sognekirke, der er bygget i barokstil. Den hører til blandt de mest mystiske bygninger i byen – en stor del af dens omfattende kældre er ikke blevet undersøgt endnu. Det siges, at netop i kælderne er der gemt kasser med skitser af fremragende polske malere Jan Matejko og Wojciech Gerson. Disse skitser blev købt af bymuseeet i Poznań et par måneder inden 2. verdenskrig og forsvandt kort efter krigens udbrud. Om sommeren afholdes daglige orgelkoncerter i kirken, og billetindtægterne går til renovering af det historiske instrument. Gedebukke på Rådhustårnet Indtil 1939 havde Poznańs borgmester sit sæde i renæssance Rådhuset på Det Gamle Torv. Nu huser det byens Historiske Museum. Hver dag, kl. 12.00, kommer to mekaniske gedebukke frem på Rådhusets tårn lige over uret og stanger hinanden tolv gange til minde om en af byens gamle legender. De fine borgerhuse omkring Det Gamle Torv, der engang var hjem for de rigeste blandt Poznańs indbyggere, er bygget i renæssance- og barokstil. Et af dem rummer Museum for Musikinstrumenter med en pragtfuld samling af genstande fra hele verden og forskellige epoker. Przemysław 2. var den sidste polske konge, der regerede fra Poznań. I dag står kun fundamentet af hans borg tilbage. Borgen blev opført i anden halvdel af 12-hundrede tallet på en bakke tæt ved Det Gamle Torv og i de næste århundreder tjente det som en af de polske kongers residenser. I 1493 modtog kong Jan Olbracht troskabsed fra Den Tyske Ordens Stormester Johann von Tiefen netop på Przemysławs borg. Borgen blev ødelagt under krigene i 16-hundrede tallet og genopbygget først i slutningen af 17-hundrede tallet. Denne bygning blev så lagt i ruiner i 1945. Den lille del af bygningen, der blev genopbygget, huser i dag byens Museum for Brugskunst. Pegasus på taget Nationalmuseets afdeling i Poznań tiltrækker besøgende bl.a. med den mest omfattende samling af værker malet af den fremragende polske maler Jacek Malczewski samt en yderst interessant fast udstilling af middelalderlig kunst. Over for Museet, på Plac Wolności pladsen, findes Raczyński Paladset, der rummer det første offentlige bibliotek anlagt i Poznań i begyndelsen af 18-hundrede tallet af Grev Edward Raczyński. Kolonnaden på paladsets forside minder om den østlige facade på Louvre-museet. På den vestlige side af pladsen ses Arkadia bygningen, som i 18-hundrede tallet rummede byteater, og i dag bl. a. avantgarde-teatret Teatr Ósmego Dnia. Derfra er det ikke langt til Okrąglak – det eneste cirkelformede indkøbscenter i Europa. Fra centrets højeste etager er der en udmærket udsigt til Det Store Teater – det første operateater i Polen. En statue af den velkendte bevingede hest Pegasus, pryder operateatrets tag. Kejserens sidste slot Operateater, opført i 1910, blev en vigtig del af byens nye centrum, men det dominerende element var – og fortsat er– det imponerende neoromanske slot bygget for den tyske kejser Wilhelm 2. i samme periode. Slottet er den sidste kongelige residens i den størrelse, der blev bygget i Europa. Indergården prydes af et pragtfuldt springvand, der er en replika af det berømte løvespringvand i spanske Alhambra. Kejseren opholdt sig kun på slottet to gange og modtog gæster i tronsalen, som i dag tjener som biograf. Hans tronstol var en tro kopi af den trone den indiske Maharaja brugte i Delhi. Natur og kunst Elsker man lange gåture, er en udflugt til Wielkopolski Nationalpark et oplagt valg. Den ligger kun 15 km syd for byen i et område, der længe har været et populært rekreationssted – selve Napoleon Bonaparte gjorde ophold der tre gange. Har man mindre tid til rådighed, er det en god idé at besøge det største palmehus i Polen eller en af de to zoologiske haver, der findes i byen. I Poznań afholdes en lang række forskellige kulturarrangementer. Byen har en lang og stolt tradition for mand- og drengekor, og omkring jul er det traditionen, at der afvikles koncerter med julesalmer. I juni bliver hele byen involveret i Den Internationale Teaterfestival Malta. Operaen, Det Polske Danseteater og Henryk Wieniawskis violinkonkurrence er blot nogle eksempler på de mangfoldige kulturinstitutioner og aktiviteter. Nærliggende slotte og paladser… I byens omegn ligger der flere slotte og paladser. Syd for Poznań inviterer paladset i Rogalin med den omfattende faste udstilling af polsk billedkunst samt den vidunderlig smukke park. En ekstra attraktion er tre 700-år gamle egetræer i landskabsparken i Warta flodens dal, i en passende gåafstand fra paladset. På det neogotiske slot i Kórnik er der bevaret smukke originale interør med blandt andet fine møbler, porcelæn, våben, billeder og skulpturer. Omkring slottet ligger forstbotanisk have med omkring 3.500 træ- og busk arter og afarter. Et bad i havet, en gåtur – eller måske en bådtur? Det er meget nemt at bevæge sig mellem Gdańsk, Sopot og Gdynia. De tre byer ligner perler trukket på snor – den brede vej, der forbinder dem med hinanden. Tristaden er et dejligt sted at bo eller opholde sig, ikke mindst på grund af den smukke natur. Kystens karakter er ret forskelligartet: de dejlige hvide sandstrande i Sopot og Gdańsk og den lave kyst i Zatoka Pucka danner en flot kontrast med de høje stenklinter i Redłowo og Oksywie. Sobieszewska øen ved Wisła flodens udmunding har et betagende smukt og overdådigt dyre- og planteliv. De bedste strande findes i Stogi, Brzeżno og Sopot. I Sopot finder man den ældste og længste mole i Polen. Den strækker sig ud i havet med hele 516 meter. Fra disse byer sejler turistbåde, f. eks. til halvøen Hel, der ligger på den modsatte side af Zatoka Gdańska bugten. Møder med fortiden Trods de massive ødelæggelser, der fandt sted under 2. verdenskrig, er det lykkedes at bevare eller restaurere en stor del af det gamle Gdańsk. Główne Miasto (Hovedby) bykvarteret i Gdańsk er et klassisk eksempel på hanseatisk arkitektur. Smalle og høje borgerhuse med fine facader står langs gaderne, som engang var handelscentre, og nu tiltrækker turister med sin skønhed. Gadelivet fortsætter der året rundt til langt ud på aftenen. I august besøger tusinder gæster det årlige Dominikanermarked. For at kunne føle ånden af det gamle Gdańsk, skal man tage en gåtur langs Długa og Długi Targ gaderne med de smukke porte: Złota (Den Gyldne Port) og Zielona (Den Grønne Port). På Długi Targ gaden finder man byens vartegn – Neptun springvandet samt herskabshuset Dwór Artusa, som engang var den vigtigste bygning i byen og centrum for de rige købmænds politiske og sociale liv. Ved siden af Dwór Artusa ses det pragtfulde gotiske Hovedbys Rådhus, indrettet som byhistorisk museum. Her får man blandt andet mulighed for at beundre de fine mejslede, rigt dekorerede møbler, som byen i sin tid var kendt for. På Rådhusets tårn findes en udsigts- Gdańsk, Sopot, Gdynia - som perler på snor Gdańsk, Sopot og Gdynia – den polske “Tristad”, der ligger langs Zatoka Gdańska bugtens kyst – er en af de mest interessante turistdestinationer i Polen. Hver af byerne er speciel på sin egen måde. I Gdańsk kan man tydeligt mærke historiens ånd – den hanseatiske by er over 1000 år gammel. Sopot er en eksklusiv kur, bade-, og underholdningsby og den livlige Gdynia er et bevis på polakkernes driftighed – en af de største havne i Østersøen blev bygget på knap ti år, efter Polen genopstod som stat ved afslutningen af første verdenskrig i 1918. Tristaden spiller også en utrolig stor rolle i Polens moderne historie. Det var bl.a. der, arbejdere strejkede og demonstrerede i 1970-erne og 1980-erne, hvilket til sidst førte til kommunismens endelige fald. I 1980 stod Lech Wałęsa i spidsen for strejkeaktionen på Leninværftet i Gdańsk, og den frie fagbevægelse Solidaritet blev grundlagt der. Wałęsa, som blev Solidaritets leder, fik tildelt Nobels Fredspris og blev siden hen valgt som den første præsident i et frit og demokratisk Polen. terrasse. Når man kommer gående fra Długi Targ gennem Den Grønne Port, kommer man til Długie Pobrzeże (Den Lange Bred) – en del af byens gamle havn – med Żuraw – en kran fra middelalderen, som gennem århundreder brugtes til på- og aflæsning af varer fra skibe samt til at rejse master. I dag er kranen en stor turistattraktion. Går man gennem Brama Mariacka (Mariaporten), kommer man ind i den smalle charmerende gade af samme navn. For enden af gaden knejser den imponerende gotiske Mariakirke højt over byen. Kirken er blandt de største murstenskirker i Europa og kan rumme 25.000 mennesker. Kulturskatte På Nationalmuseet i Gdańsk kan de besøgende beundre en stor og pragtfuld samling af gamle håndværksartikler og malerier, hvoraf den mest kendte er Hans Memlings “Dommedag”. Det byhistoriske museum skildrer fortidens hverdagsliv. Blandt mange andre værdifulde genstande findes der den 11 meter høje og dermed største kakkelovn i Europa, bygget i 1545 af mere end 500 glaserede farverige kakler. På museet Dom Uphagena kan man se, hvordan de rige købmænd og deres familier boede i 17- og 1800-tallet. Udstillinger på havmuseet viser byens tætte bånd med Østersøen. Akvariet i Gdynia er hjem for over 1000 eksotiske fisk, padder og krybdyr. De små “perler” på snoren er også interessante. I den lille by Wrzeszcz kan man mærke en stemning fra perioden omkring skiftet mellem det 19. og 20. århundrede, med villaer i jugendstil og eklektiske huse. Det kan være interessant at besøge bryggeriet i Wrzeszcz opført i 1800-tallet, med de omkringliggende arbejderboliger. Forfatter og Nobelpristager Günter Grass er født og opvokset i Wrzeszcz og byen er stolt af sin søn. Til de bedste seværdigheder hører også den fornemme domkirke i Oliwa bygget i barok- og rokokostil, med det berømte orgel fra 1700-tallet. Om sommeren åbner domkirken dørene for den Internationale Festival for Orgelmusik. Usædvanlige forestillinger og koncerter Tristaden er kendt for sit originale syn på skuespilforestillinger. Om sommeren åbner Byteatret i Gdynia en sommerscene ved molen i Orłowo, med et gulv, der bliver skyllet af Østersøens bølger. Publikum sidder selvfølgelig på stranden. Ved det fine hotel Grand i Sopot ligger teatret Atelier. Om sommeren præsenterer teatrets direktør, skuespilleren André Hubner-Ochodlo, sit repertoire, der forbinder polske, tyske og jødiske traditioner. Theatrum Gedanense fonden organiserer under protektion af Hans Kongelige Højhed Prins Charles af Wales en International Shakespeare Festival. I Tristaden findes der også et af de bedste polske kammerkor Schola Cantorum Gedanensis, samt Capella Gedanensis orkesteret, der specialiserer sig i musik fra det gamle Gdańsk. De fine historiske orgler i domkirken i Oliwa, i Mariakirken og Skt. Nikolaikirken tiltrækker mange virtuoser og musikelskere. På amfiteatret Leśna Opera i Sopot, der inden udbruddet af 2. verdenskrig var kendt for Richard Wagner festivaler, afholdes adskillige koncerter. Stedet huser også den Internationale Sopot Festival. Lidt for gourmeter Tristadens køkken byder på fisk. På fisketorvet i Gdynia kan man finde alt godt fra havet. Østersøen er et velforsynet spisekammer, der byder på sild, laks, ål, torsk og fladfisk. De lokale kokke er utrolig dygtige til at tilberede de gode råvarer. I havnebyen Hel afholdes hvert år en konkurrence hvor der kåres den bedste silderet. Gdańsk var i mange århundreder kendt over hele Europa for sit særlige øl. Lokale spiritusprodukter er den gennemsigtige likør Goldwasser med små guldblade i, honning- og kryddervodkaen Dzika Pszczoła (Den Vilde Bi) og have-malurt brændevin – en nutidig udgave af absint. Og hvilke souvenirs skal man tage med hjem? Svaret er naturligvis – rav – den flotte smykkesten af forstenet harpiks fra nåletræer, der voksede her for mange millioner år siden og endte i havet. Hvis man ikke selv kan finde det på stranden, kan man købe det i adskillige butikker. En rejse til middelalderen Har man lyst til at tage på et par dage væk fra Gdańsk, er den kolossale gotiske borg i Malbork et oplagt valg. Borganlægget var i middelalderen hovedkvarteret for Stormesteren af Den Tyske Orden. Borgen er åben for besøgende og udover dens kamre indbyder borgmuseet til en række interessante faste og skiftende udstillinger. Der afholdes mangfoldige arrangementer som ridderturneringer, iscenesættelser af historiske begivenheder, koncerter med middelalderlig musik, osv. Polens territorium har i århundreder været det sted, hvor forskellige nationaliteter, traditioner, sprog, trosretninger og skikke blandede sig med hinanden og skabte en unik kulturmosaik. Europas port mod øst Jordens skatte I umindelige tider har man i landene omkring Østersøen samlet rav – hærdet harpiks, der er kendt for sine helbredende egenskaber og sin skønhed. Købmænd fra landene i Det Romerske Kejserrige drog til Gdańsk for købe det. På borgmuseet i Malbork kan man besøge en pragtfuld udstilling om ravets historie, med utrolig flotte ravklumper og smykker. Den ældste saltmine i Europa findes i Wieliczka. Salt blev udvundet der i knap 1000 år – i alt 25 millioner tons. Saltminen rummer et sanatorium med et enestående mikroklima, der beroliger og renser åndedrætssystemet. I de underjordiske sale arrangeres konferencer og baller. En del af minen er indrettet som museum for saltminedrift – nogle af udstillingsgenstande stammer fra 1000-tallet. I kamrene findes en del saltskulpturer – de mest interessante kan ses i Skt. Kinga kapellet, hvor hele interiøret, inklusive lysekroner og alteret, er hugget ud i salt. Wieliczka bliver besøgt af over 1 million turister hvert år. Det religiøse Polen Sammen med kristendommen kom der til Polen de vesteuropæiske skikke og kunstretninger. Stadig den dag i dag kan man se levn fra disse tider i form af romanske bygninger, der ligger langs den 1000 km lange romanske rute. Ruten omfatter bl.a. domkirken i Poznań – begravelsesstedet for de første polske monarker fra Piast dynastiet, domkirken i Gniezno med bronzedør fra 11-hundrede tallet, domkirken i Płock, basilikaer i Kruszwica og Tum, og hundredvis af andre kirker, klostre, palatier m.fl. Vandrer man langs Cistercienser-ruten, kan man beundre kirker og klostre i Jędrzejów, Koprzywnica, Sulejów i Wąchock, samt abbediet i Krzeszów, hvor der findes vægmalerier, som eksperter sidestiller med Michelangelos freskoer i Det Sixtinske Kapel. Mariakirkerne i Kraków og Gdańsk er smukke eksempler på stilfuld gotik. Især i den østlige del af Polen findes der religiøse minoriteter. I Garbarka findes der den vigtigste ortodokse kirke,som tiltrækker tusindvis pilgrimmer. Inden 2. verdenskrig var 10 pct. af Polens befolkning jøder. De vigtigste jødiske mindesmærker er kirkegårde med gravstene udsmykket med relieffer, der forestiller scener fra Det Gamle Testamente. Til byen Lesko, Kraków-bydelen Kazimierz og landsbyen Bobowa i Biała Dolina dalen kommer der hvert år hasider for at besøge gravene af deres religiøse ledere – tzaddikere. Også de genopbyggede synagoger i Kraków, Warszawa og Tykocin vidner om fortiden. Det ridderlige Polen Den Tyske Orden, der i 1226 blev indbudt til at bosætte sig i Polen for at beskytte landets grænser mod hedenske folkeslag, blev hurtigt selv en reel trussel. Ordenens aggression blev først stoppet d. 15. juli 1410, da den polsk-litauiske hær under ledelse af kong Władysław Jagiełło slog korsridderhæren i slaget ved Grunwald (Tannenberg). Det var et af de største slag i middelalderligt Europa og det bliver iscenesat hvert år i den weekend, der falder tættest på sejrsdagen, med deltagelse af 1500 polske og udenlandske “riddere”, der er entusiaster af de ældgamle traditioner. De historiske slotte og borge huser talrige festivaler og arrangementer forbundet med deres prægtige historie. Blandt de mest interessante er Det Store Ridderkarneval i Golub- Dobrzyń, Den Internationale Ridderturnering, der afholdes i juli, ligeledes i Golub-Dobrzyń, ridderturneringen på slottet i Bolków i juni og Middelalderkulturdagene i september. Residenser I 1500-tallet blev Wawel slottet i Kraków en smuk kongelig residens efter ombygningen i renæssancestil. Den for- enede polsk-litauiske stat var i den periode et af de største og mest magtfulde kongedømmer i Europa. Da den italienske prinsesse Bona Sforza af Milano blev gift med kong Sigismund Den Gamle af Jagiellon-dynastiet, bragte hun – bortset fra den italienske tøjstil og køkkentraditioner – en del kunstnere og arkitekter med til hoffet, med det resultat, at der blev opført en del pragtfulde skulpturer og flotte bygninger, såsom Sigismund-kapellet ved Wawel slottet. Også de polske adelige byggede imponerende paladser og slotte, f.eks. i Wiśnicz og Krasiczyn. Zamoyski-slægten opførte endog en hel by - Zamość, hvor de i 1594 stiftede den fjerde højere læreanstalt i det daværende Polen – det kendte Zamość Akademi. Slottet i Łańcut, der mange gange blev udog ombygget af de på hinanden følgende ejere, var berømt for sin skønhed i hele Europa. Slottet er indrettet som museum og hvert år i maj huser det en af de bedste festivaler for klassisk musik i Polen. Radziwiłł-familiens palæ i Nieborów er også et museum med en fin samling af romerske arkæologiske fund samt historisk interiør, bl.a. værdifulde møbler og kunst. Folkelige højtider Nogle af de mest spændende folkelige traditioner for fejring af højtider er Palmesøndags optog, og de mest kendte kan stadig beundres i landsbyerne Łyse i Kurpie regionen og i Tokarnia i Podkarpacie. De farverige palmer, som man bringer ind i kirken, kan være op til 15 meter høje. Højtidelige processioner organiseres også i juni i forbindelse med Kristi Legemes og Blods Fest: de mest kendte tager sted i Złaków Kościelny nær Łowicz og Spycimierz tæt på Łódź. Den mest interessante ortodokse helligdag i Polen er Jordanfesten til minde om Kristi dåb i Jordan. Højtiden fejres i januar i Drohiczyn ved Bug floden. Træarkitektur Trækirker hører til Polens kulturarv. De er spredt over hele landet – dog kan de fleste beundres i Schlesien, nær Opole, og i Podkarpacie regionen. I den polske del af Karpaterbjergene findes flotte ortodokse trækirker med smukke ikonostaser. Museer i Łańcut, Sanok og Przemyśl udstiller yderst interessante ikonsamlinger. Świdnica og Jawor i Nedre Schlesien er kendt for sine evangeliske trækirker fra 16-hundrede tallet. Begge er de største sakrale bygninger af træ i Europa og står – under navnet Fredskirker – på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Det polske køkken Karpaterbjergene er en region, hvor hyrdetraditioner bliver holdt i hævd. Fra maj til september kan man støde på hyrder med deres fåreflokke. De udfører deres hverv som i de gamle dage, og deres hytter og redskaber ser ud som de gjorde for hundrede år tilbage. Når sæsonen nærmer sig slutningen, påbegynder man fremstilling af oscypek – røget fåreost, der produceres efter gamle traditioner, som kun bjergfolket kender. Om sommeren, i Zakopane, afholder man endog en særlig oscypek-festival. Det polske nationale køkken er velsmagende og varieret. Traditionelle supper er borsjtj, żurek – surdejssuppe med pølser, æg og kartofler – og svampesuppe af vilde svampe. Andre retter, der er værd at smage, er bigos – en gryderet med surkål, tørrede svampe, svesker og kød – og pirogger med forskellige fyld. Har man en sød tand, bør man prøve polsk ingefær- og honningkage piernik, ostekage og birkeskage. Vil man smage polsk regionalkøkken, er et besøg i Sucha Beskidzka eller Jeleśnia i Żywiec regionen specielt anbefalelsesværdig. Der findes gæstgivergårde opført i 16-hundrede tallet, der bl.a. serverer kwaśnica – surkålssuppe, der er kogt på svinetryne. Blandt alkoholiske drikke er mjød en af de mest fristende. Wyborowa vodka passer bedst til kødretter, og likøren Krupnik til desserter. Om sommeren er det en god ide at slukke sin tørst med forfriskende polske øl – f.eks. Żywiec, Okocim, eller Lech. Lad musikken spille Den mest interessante og prestigefyldte musikbegivenhed i Polen er den internationale Chopin-klaverkonkurrence, der afholdes hvert 5. år i Warszawa. En pris i denne konkurrence har for mange fremragende pianister betydet en begyndelse på en verdenskarriere. Musikelskere vil især nyde koncerter i Chopins fødehjem i Żelazowa Wola. Hvert år i september afholdes Warszawas Efterår festival for samtidsmusik. Kirker i Oliwa, Kamień Pomorski, Leżajsk og Żarnowiec samt den lille trækirke i Rabka afholder orgelkoncerter. Musik præger også festivalen for jødisk kultur i Kraków. I Zamość, hvert år i maj, arrangeres internationale sammenkomster for jazzsangere. I samme måned modtager den lille by Hajnówka gæster fra hele verden i anledning af den internationale Festival for Ortodoks Kirkemusik. Endnu et navneværdig kultur- og musikarrangement er Tatra Efterår festivalen for bjergfolkenes kultur. Tekniske seværdigheder En af de største tekniske seværdigheder i Europa er den 83,3 km lange Kanał Elbląski (Elbląg kanalen) bygget i perioden 1850-1872. Kanalen er sejlbar for skibe med et deplacement på 50 tons. Foruden to sluser er der anlagt fem slæbesteder, hvor både bliver anbragt på vogne, der kører på skinner - på denne originale måde løste man problemet med en niveauforskel på 99 meter mellem vandspejlene på to søer på vejen. Den lille by Hajnówka i den vestlige udkant af Białowieża urskoven frister med sin smalspors jernbane, som stammer fra 1. verdenskrigsperioden. Alle vogne er originale. Smalspors jernbanen i Wolsztyn har det ældste damplokomotiv i Polen, som fortsat er i drift. Det stammer fra 1908. Pilgrimme på vej… Katolske sanktuarier er et af Polens kendetegn. Det mest besøgte sted er Paulinerklosteret på Jasna Góra i Częstochowa, hvor det undergørende maleri af Den Sorte Madonna opbevares. Billedet og klosteret bliver besøgt af pilgrimme fra Polen og udlandet.Andre trosretninger har også deres fredhellige steder: de ortodokse drager på pilgrimsfærd til Grabarka i Podlasie regionen, protestanter samles i Karpacz, Wisła og Cieszyn, og muslimer – i Bohoniki. Polen – tolerancens land Republikken Polen Told- og valutaregler Areal: 312.000 km2. Told- og valutareglene i Polen er som i det øvrige EU. Aktuelle oplysnin- Beliggenhed: Centraleuropa. ger fås hos Finansministeriet på www.mf.gov.pl eller på tlf. (+48) 22 694 Grænser op til: Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet, Ukraine, Hviderusland, Litauen 31 94. og Rusland. Den nordlige, mere end 500 km lange, grænse er Østersøens kyst. Indbyggertal: ca. 38 millioner. Statsvåben: hvid ørn med gylden Rejse med fly krone på rød baggrund. Lufthavne findes i Warszawa, Kraków, Gdańsk, Poznań, Wrocław, Nationalflag: hvidt og rødt. Łódź, Rzeszów, Szczecin og Bydgoszcz. Polskie Linie Lotnicze LOT er Nationalsprog: polsk. det nationale flyselskab. Oplysninger om Nazionale og internationale Hovedstad: Warszawa. flyforbindelser findes på hjemmesiden www.lot.com. Mange andre Andre store byer: Łódź, Kraków, Wrocław, Poznań, Gdańsk, Szczecin, flyselskaber flyver også til Polen, inkl. lavpris flyselskaber som f. eks. Aer Bydgoszcz, Lublin, Katowice. Lingus – www.aerlingus.com, Easyjet – www.easyjet.com, Germanwings Klima: tempereret, gennemsnitstemperatur i juli måned 19 °C, men stiger – www.germanwings.com, Jet2 – www.jet2.net.pl, Norwegian – www. tit op til 30 °C. De koldeste måneder er januar og februar. Fra januar til norwegian.no, Ryanair – www.ryanair.com, WizzAir - www.wizzair.com. marts er der gode skiforhold, især i bjergene. Fri- og helligdage Udover alle lørdage og søndage er følgende dage officielle fridage: Nytårsdag (1. januar), Påskedag og 2. påskedag (forskydelig helligdag), Arbejdernes dag (1. maj), Grundlovsdag (3. maj), Kristi Legemes og Blods Fest (forskydelig hellidag, falder altid på en torsdag, normalt i juni), Jomfru Marias Himmelfart (15. august), Allehelgensdag (1. november), Nationaldagen (11. november), Juledag og 2. juledag (25-26. december). Rejse med tog Hele landet er dækket af et tæt jernbanenet. IC og EC tog forbinder alle store byer i Polen med hinanden – og de største byer i Europa. IC- og EC-trafikken forestås af den statsejede jernbaneoperatør PKP. Alle nødvendige oplysninger om togforbindelser fås på www.pkp.pl, pr. telefon og hos informationen på banegårde. Andre indenlandske togforbindelser Overnatning Rejse med bus Der findes hoteller i alle kategorier, både uafhængige hoteller og hotel- På trods af det begrænsede antal motorveje har Polen et veludviklet kæder. Man kan også overnatte på et af de mange moteller, pensionater, vejnet. Busser når ud til byer og landsbyer i alle hjørner af landet. Deru- vandrehjem og på campingpladser.Mange historiske bygninger (paladser, dover findes der mange busforbindelser til de fleste lande i Europa. Ruter slotte, herskabshuse, møller, osv.) er tillige blevet omdannet til spændende i hele Polen betjenes af statslige og private busselskaber – f.eks. PPKS – overnatningssteder. Reservation kan foretages pr. telefon, fax eller Internet. www.rozklady.com.pl og Polski Express – www.polskiexpress.pl. • Hoteller og hotelkæder: www.discover-poland.pl, www.hotelsinpoland. com, www. polhotels.com, www.hotelspoland.com, www.polhotel.pl, www.warsawshotel.com, www.visit.pl, www.orbisonline.pl, www.pph.com.pl • Overnatning i historiske bygninger: tlf./fax +(48) 22 646 81 50, [email protected], www.hhpoland.com • Reservering af landboferie: tlf. +(48) 52 398 14 34, +(48) 602 459 137, www.agritourism.pl, [email protected] • Vandrehjem: tlf. +(48) 22 849 81 28, fax: +(48) 22 849 83 54, . Praktiske oplysninger betjenes af Przewozy Regionalne selskabet: www.pr.pkp.pl. www.ptsm.org.pl • Campingpladser: tlf./fax +(48) 22 810 60 50, www.pfcc.eu • Polsk Turistforening: www.pttk.pl Valuta Den nationale møntfod i Polen er den Polske Zloty (PLN). Det er muligt at betale med andre valuter, f.eks. Euro, efter aftale mellem køberen og Bytransport Bytransportmidler omfatter busser, sporvogne og taxaer, samt – i nogle af byerne – trolleyvogne, og i Warszawa – metroen. Om natten, mellem kl. 22.00 og 06.00, kører der natbusser og sporvogne. Billetter kan købes i kiosker og forretninger, og om natten også af chaufførerne. Taxaholdepladser er afmærkede med “Taxi” skilte. Det er dog bedst at benytte telefonisk bestilling. Det er dyrere af køre uden for byens grænser, i weekender og om natten. Trafikregler Færdselsreglene i Polen er som i det øvrige EU. Hastighedsbegrænsning er som følger: • i bymæssig bebyggelse 50 km/t; • på landeveje 90 km/t; • på motortrafikveje 110 km/t; • på motorveje 130 km/t. • Kørelys og sikkerhedssele er påbudt. sælgeren, men det er ikke obligatorisk og man får byttepenge udbetalt i Nødhjælp Zloty. Udenlandske valutaer veksles i banker og på vekselkontorer. Man Alarmopkald (landsdækkende gratis numre): Lægevagten / ambulance – kan benytte betalings- og kreditkort i næsten alle forretninger, samt til at 999, Brandvæsenet – 998, Politiet – 997, fælles alarmnummer – 112 – er hæve kontanter i pengeautomater 24 timer i døgnet. 1 Zloty = 100 Grosz. tilgængelig fra mobiltelefoner. I sommerperioden er der oprettet en særlig Følgende mønter er i cirkulation: 1, 2 og 5 Zloty, 1, 2, 5, 10, 20, 50 Grosz; nødhjælpslinie for udenlandske turister, tlf.nr. 0-800 200 300 (kun fra pengesedlerne findes i: 10, 20, 50, 100 og 200 Zloty. polsk fastnettelefon) eller (+48) 608 599 999 (fra mobiltelefoner). Polens Turistorganisations centre i udlandet Stockholm Amsterdam Berlin Moscow Warsaw London Kiev Brussels Paris Vienna Budapest New York Madrid Rome Tokyo • BELGIEN • Bruxelles tlf. +(32-2) 740 06 20 fax 742 37 35 • FRANKRIG • Paris tlf. +(33-1) 42 44 29 92 fax 42 97 52 25 • HOLLAND • Amsterdam tlf. +(31-20) 625 35 70 fax 623 09 29 • ITALIEN • Rom tlf. +(39-06) 482 70 60 fax 481 75 69 • JAPAN • Tokyo tlf. +(81) 3-5908-3808 fax 3-5908-3809 • RUSLAND • Moskva tlf. +(7-495) 510 62 10 fax 510 62 11 • SPANIEN • Madrid tlf. +(34-91) 541 48 08 fax 541 34 23 • STORBRITANNIEN • London tlf. +(44-0) 8700 67 50 12 fax 8700 67 50 11 • SVERIGE • Stockholm tlf. +(46-8) 21-60-75 fax 21-04-65 • TYSKLAND • Berlin tlf. +(49-30) 21 00 920 fax 21 00 92 14 • UNGARN • Budapest tlf. +(36-1) 269 78 09 fax 269 78 10 • USA • New York tlf. +(1-201) 420 99 10 fax 584 91 53 • ØSTRIG • Wien tlf. +(43-1) 524 71 91 12 fax 524 71 91 20 • UKRAINE • Kiev tlf. +(38-044) 278 67 28 fax 278 66 70 www.polen.travel www.pologne.travel www.pologne.travel www.polen.travel www.polonia.travel www.poland.travel www.poland.travel www.polonia.travel www.poland.travel www.polen.travel www.polen.travel www.lengyelorszag.travel www.poland.travel www.polen.travel www.polscha.travel [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] Udgiver: Polska Organizacja Turystyczna / Polens Turistorganisation 00-613 Warszawa, ul. Chałubińskiego 8, tlf. (+48) 22 536 70 70, fax (+48) 22 536 70 04, e-mail: [email protected], www.pot.gov.pl Forlægger: www.artintro.com.pl ; Grafik: M.Twardowski; Tekst: B. Bauer, W. Jelonkiewicz, D. Jędrzejewski, B. Maciejewska, M. Nowak; Oversættelse: Monika Truszkowska-Pruchniewicz; Fotos: A. Marecik, W. Panów, Z. Panów, A. Olej-Kobus / K. Kobus – www.travelphoto.pl, D. Zaród – www.photoagency.com.pl, Z. Szmidt, A. Winiarz, Z. Żyburtowicz, “East News”, “Agencja Gazeta”, Forlaget Kamera, Polens Turistorganisations arkiv. Polens Turistorganisation ul. Chałubińskiego 8, 00-613 Warszawa tlf. +48-22 536 70 70 fax +48-22 536 70 04 e-mail: [email protected], www.pot.gov.pl
© Copyright 2024