IKH - Institut for Kommunikation og Handicap

IKH
Institut for Kommunikation og Handicap
Tale, høre og specialrådgivning
Anvendt adfærdsanalyse
Afdækning og vejledning i pædagogiske miljøer, individuelt
tilrettelagt læring f.eks. ved udfordrende adfærd, autisme
spektrum forstyrrelser eller andre udviklings vanskeligheder.
Om Institut for Kommunikation og Handicaps ABA gruppe
ABA-gruppen er en afdeling af Institut for Kommunikation og Handicap
(IKH) som tilbyder en vifte af forskellig træning, undervisning og
supervision til børnehaver, skoler, døgninstitutioner, familier, børn, unge
og voksne.
ABA-gruppen er af den opfattelse at familiens, institutionens og
fællesskabets engagement er afgørende for behandlingen af den enkelte
med autisme og/eller andre relaterede vanskeligheder. ABA-gruppen
består af supervisorer som kan hjælpe og guide den enkelte og/eller
netværket af forældre og trænere gennem vore læringsprocedurer og
gøre dem fortrolige med de nødvendige elementer i træningen af f.eks.
barnets potentialer på forskellige områder herunder kommunikation,
før-skolefærdigheder, selvhjælpsfærdigheder, sociale kompetencer/fritid
samt sproglige og motoriske områder.
I de seneste 5 år har ABA-gruppen i Region Midtjylland f.eks. ydet hjælp
til at sikre, at børn udnytter deres optimale potentiale i mindst muligt
indgribende omgivelser ved at tage vare på familier og benytte lokale
institutioner, således at store udgifter til dag- og døgninstitutioner er
nedbragt.
2
Citat fra forældre:
“For os er der et før og et efter ABA. Det har fuldstændig forandret
vores familieliv. Nu kan vi gøre det vi vil og leve et nærmest normalt
familieliv”
Vores filosofi og lærings procedurer
Anvendt adfærdsanalyse er den væsentligste modalitet i vores arbejde
og vi benytter konsekvent de samlede objektive data og igangværende
dataanalyse til at forfine vores supervision og undervisning, for at sikre,
at den enkelte modtager den bedste og mest effektive hjælp. Vi er af
den opfattelse, at alle mennesker har helt unikke evner og er
dedikeret til at udvikle en læringsplan som er individuelt designet på
baggrund af hans eller hendes unikke læringsstil.
Udviklingsprogrammerne er baserede på vurderinger, baseline og
løbende information om den enkeltes færdigheder, hans eller hendes
præferencer og læringshistorie. Programmerne er også designet til at
fremme generalisering og opretholdelse af færdigheder således, at han
eller hun får adgang til allerede lærte færdigheder i de aktuelle
omgivelser.
Citat fra en lærer:
“ABA forløbet har været godt og det vil jeg til enhver tid anbefale
andre kolleger. Det giver rigtig meget til klassen og jeg kan se, at
Søren vokser og udvikler sig og er med socialt stadigvæk her i
3. klasse.”
3
Vores team
ABA-gruppens konsultative team er supervisorer med op til 17 års
erfaring indenfor arbejdet med børn, unge og voksne med autisme
spektrum forstyrrelser og andre udviklings vanskeligheder.
Teamet har en omfattende erfaring med at designe og
sammensætte forløb på alle færdighedsniveauer, sørge for vedvarende
træning af forældre og professionelle, udarbejde
individuelle udviklingsplaner (IP), og skrive opsummerende
forløbsbeskrivelser. I tillæg hertil, sørger teamet desuden også for
gemmengribende funktionelle vurderinger af barnet, udvikler
støttende adfærds planer og koordinerer hjemme- og skoleforløb for at
maksimere generalisering af færdigheder. Supervisorerne sikrer, at de
enkelte forløb er designet til at møde de individuelle behov hos barnet,
den unge/voksne, familien eller institutionen.
Citat fra træningsleder:
“Jeg kan lide tanken om en
rummelig folkeskole, og der er slet
ingen tvivl om, at de andre børn
lærer utrolig meget af at gå i klasse
med et ASF barn. De bliver mere
tolerante, og viser omsorg på en
hel anden måde”
Citat fra en lærer:
“Det har været en gave at få en
anden voksen ind i klassen og
være et team om børnene”
4
Citat fra forældre:
“Et af træningsprogrammerne handlede om at lære Søren at gå i
biografen. Det kunne han ikke til at begynde med.
- Lyden var for høj for hans ører, han var utryg ved mørket og han
kunne ikke forstå at man ikke må snakke når filmen kører.
- Vi kunne selvfølgelig have valgt at sige, at så kan han ikke gå i
biografen. I stedet lavede vi et program, hvor det handlede om,
at han kom med i forhallen og mærkede stemningen og duften af
popkorn. Så tog vi hjem igen. Næste gang købte vi en billet, men
gik ikke ind og så filmen. Tredje gang så vi noget af filmen med
høreværn på. Det endte med, at Søren kunne tage i biografen og
nyde oplevelsen på lige fod med alle andre”.
5
Typer af konsulterende ydelser
ABA-gruppen tilbyder en vifte af konsultative ydelser til børn, forældre,
uddannelse til lærere og pædagoger, special- pædagogisk
afdækning, pædagogisk ledelsessparring til ledere. Forløb og
programfokus er baseret på vurderinger og de individuelle behov hos
barnet, den unge/voksne familien eller i institutionen.
Konsultative ydelser inkluderer, men er ikke begrænsede til:
• Omfattende uddannelse og adfærdsterapeutisk design
• Rammer og design i klasseværelset
• Konsultation i klasseværelset
• Undervisningsplan, udvikling og modifikation
• Facilitering af inklusion
• Support ved overgange, f.eks. mellem børnehave og skole
• Personaletræning og registrerings- og kontrolsystemer
• Udarbejdelse af barnets individuelle udviklingsplan
• Individuelle elevvurderinger
• Intensive elevprogrammer
• Hjemmebaserede, programmer, vurderinger og design
• Forældretræning
• Funktionelle adfærdsvurderinger
• Uafhængige evalueringer
• Sociale færdigheder og fritidsprogrammer
Ved efterspørgsel af konsultative ydelser, venligst kontakt
Bente Zingenberg på tlf. 7847 9443 eller e-mail
[email protected]
Citat fra forældre:
“- Vi kunne ikke se vores dreng i andre behandlingsmetoder. ABA
træner barnet til at være i den verden, som barnet er født i, mens
andre metoder prøver at tilpasse verdenen til barnet”
6
Typer af træningsydelser
ABA-gruppen tilbyder en vifte af træningsydelser som inkluderer
forældre, pædagog og klinisk træning. Træningen kan være
individualiseret for at imødekomme deltagernes specielle behov.
Løbende træning inkluderer, men er ikke begrænset til:
• Introduktion til anvendt adfærdsanalyse
• Videregående anvendt adfærdsanalyse
• Implementering af plan for sociale færdigheder
• Inklusion og klasseledelse
• Udførelse af funktionelle adfærdsvurderinger
• Udvikling af effektive individuelle undervisningsplaner
• Undervisnings strategier: Discrete Trial Training,
Incidental Teaching og Natural Environment Teaching
• Udvikle og modificere undervisningsplaner
• Data systemer
• Udvikling af effektive adfærdshjælpeplaner
• Hvordan man træner effektiv toilet træning hos børn med særlige
behov
• Udvikling og implementering af Video Modeling Undervisningsplan
• Undervisning i kommunikation for børn med autisme
• Introduktion til de executive funktioner
• Oversigt over Asperger’s Syndrome og programmer for et barn
med Asperger’s
• Interventioner til forebyggelse ved overgange
• Oversigt og interventioner ved mobning
For information om kommende træningsydelser eller ved henvendelse
om specifik træning, venligst besøg vores hjemmeside www.aba.dk
eller kontakt koordinator Bente Zingenberg på 7847 9443.
7
ABA-teamet
Institut for Kommunikation og Handicap
Stationsgade 7
8240 Risskov
7847 9444
[email protected]
Informationen IKH 7847 9300
www.IKH.rm.dk