1. No category

SCIENT
STUDENTERMAGASINET FOR NATURVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET
NOV / DEC / JAN
#2 ÅRGANG 8
PÅ OPDAGELSE I DET GRØNLANDSKE DYBHAV
STEDET HVOR KØD GNASKES AF KNOGLER
EINSTEIN-KRAVLENISSE
Færdig med din
uddannelse inden
for det næste år?
ALLE KAN BLIVE SKRIBENTER PÅ SCIENT.
SEND EN MAIL TIL: [email protected]
Så er IAK stadig den
billigste a-kasse for dig.
Klik ind på
iak.dk/blivmedlem
SCIENT LEDER
Københavns Universitet går nye tider i møde med en ny uddannelsesminister og den
forestående fakultetssammenlægning. Større tværfaglig sammenhæng synes at være højt på
ønskelisten hos både KU’s ledelse og det nye uddannelsesministerium.
Til trods for de mange kritiske ting der kan siges om processen, så er vi på SCIENT spændte
på, hvordan vores universitet kommer til at se ud i fremtiden. Dekanerne og rektor siger, at
det ikke er en sparerunde, men kommer besparelserne så i dobbelt styrke næste år? Bliver der
kamp om pladserne på populære kurser? Eller kan fakulteterne og en ny regering forbedre
uddannelserne og skabe ny dynamik på Københavns Universitet?
Én ting er sikkert, og det er, at vi går en tid i møde med forandringer så store som hvaler.
Læs blandt andet om fakultetssammenlægningen, den nye uddannelsesminister og hvaler i
dette nummer af SCIENT.
- Redaktionen, Nynne og Line
Gratis studiemedlemskab sikrer dig
grafbilletter
og vind bio
k
.d
k
ia
å
p
g
in
gn
li
Løs en
– du har chancen hver uge.
KORT NYT S. 4
STEDET HVOR KØD GNASKES AF KNOGLER S. 6
SIDE 9 PH.D.
MYTHBUSTER – DEN MORBIDE KÆRLIGHED S. 19
iGEM-KONKURRENCEN SKABER RIGTIGE VIDENSKABSMÆND S. 20
VI KAN GØRE VERDEN BEDRE ... MED BIOCHAR S. 10
VIS MIG DIN TATOVERING S. 23
PÅ OPDAGELSE I DET GRØNLANDSKE DYBHAV S. 12
EINSTEIN-KRAVLENISSE S. 15
TO SUPERFAKULTETER IN SPE S. 16
KONSPIRATIONS-QUIZ S. 18
x=13.607 – det tjener du med et gratis studie-medlemskab af IAK.
Du får altså en måneds ekstra dagpenge – i 2011 svarer det til
13.607 kr. Normalt skal nyuddannede ellers vente en hel måned,
før de kan få dagpenge.
Et gratis studiemedlemskab i IAK er en
HER ER HVALEN VEJLBORG STOPPET UD MED VAT S. 24
LAV DIN EGEN UVIDENSKABELIGE SNAPS S. 26
COPENHAGEN SCIENCE SLAM S. 28
SPAR PÅ STRØMMEN OG FÅ BEDRE UNDERVISNING S. 30
mulighed for dig, som
• læser til cand. scient
• er under 29 år
• har mindst 1 år tilbage af dit studie
• har et studiejob.
Søg om optagelse på iak.dk. Her kan du også læse meget mere om
studiemedlemskabet.
KALENDER S. 31
s. 2
822
KORT NYT
KORT NYT
SEKS ASTRONAUTER
HJEMVENDT FRA MARS
VI HAR FÅET EN NY UDDANNELSESMINISTER
Med folketingsvalget den 15. september har Danmark fået en ny uddannelsesminister: De Radikales Morten Østergaard. Det, der før hed
Videnskabsministeriet, blev til Ministeriet for Forskning, Innovation
og Videregående uddannelser - i daglig tale: Uddannelsesministeriet.
En række videregående uddannelser, der tidligere hørte under andre
ministerier, er blevet samlet her med ambitionen om at skabe bedre
sammenhæng i uddannelsessystemet.
I 520 dage har seks mænd
ganske frivilligt været isoleret
i en kunstig rumfærge i det
russiske MARS500 projekt.
Formålet var at undersøge,
hvordan menneskets krop og
sind vil håndtere langvarige
rumekspeditioner. Forsøget
skulle simulere en rejse til
Mars og tilbage igen, og nu er
ekspeditionen omsider ”hjemvendt” til Jorden. BBC rapporterer om seks smilende, glade
mænd, som den 4. november
forlod den kunstige rumfærge
for derefter at gå direkte i
medicinsk karantæne.
Den nye regering vil ligesom den gamle gerne have de studerende
hurtigere og bedre gennem systemet. Det skal blandt andet ske ved
lettere meritoverførsler studier imellem og nemmere adgang til universiteterne ved at udvide kvote 2. Til gengæld vil Morten Østergaard
og den nye regering tilbyde uddannelsesinstitutionerne større frihed i
form af mindre politisk detailstyring og kontrol.
Kilder: fivu.dk, Politiken, Information.
Den nye regering vil afsætte ekstra 300 millioner kroner til forskning,
hvilket betyder, at universiteterne undgår besparelser på 214 millioner
kroner årligt på basisforskningsmidlerne de næste år, skriver Politiken.
Oven i købet droppes besparelserne på forskningsbevillinger i Det Frie
Forskningsråd på 113 millioner kroner. På den måde forhindres de nedskæringer og besparelser, der var lagt an til med VK-regeringens
finanslovsforslag.
Kilde: BBC
KNOGLEÆDENDE ORM FUNDET VED MIDDELHAVET
En knogleædende orm af slægten Osedax er blevet fundet på
et tre millioner år gammelt fossil fra en hvalknogle i Italien.
Det er første gang, man finder ormen ved Middelhavet, og
det antyder, at ormen har været godt spredt i klodens have
for seks millioner år siden. Ormen, som hverken har mund
eller tarm, spiser knogler ved at infiltrere dem med nogle
rodlignende udvoksninger, som opløser knoglen i takt med,
at de vokser. Fundet bekræfter, hvad forskere længe har haft
mistanke om: Osedax har ødelagt store dele af de knogler,
som kunne være blevet til dyrebare fossiler.
DIN HJERNE BESTEMMER,
OM DU VÅGNER AF LYS
NØGENROTTEN FÅR IKKE KRÆFT
Den østafrikanske nøgenrotte er nok et af verdens allergrimmeste dyr. Men den lille skaldede gnaver med de lange
fortænder har vist sig at være nyttig i kræftforskning. Nøgenrotten kan ikke føle smerte, viser få tegn på aldring og kan blive
over 30 år gammel, hvilket er omtrent 10 gange længere end
almindelige mus. Den lever i det iltfattige mørke under savannen, og både spontant udviklede og eksperimentelt inducerede kræftsygdomme preller af på den.
Et hold forskere med dansk deltagelse har kortlagt nøgenrottens genom, og sammenligning af ligheder og forskelle i menneskets og nøgenrottens genomer kan være med til at give en
forståelse af, hvorfor mennesker ældes og er mere modtagelige
overfor kræft.
Nogle af de proteiner, der er med til at hæmme udviklingen af
kræft, findes både i mennesker og nøgenrotter, men hvor menneskers gener ofte muteres med alderen, lader det til, at rottens
gener ikke påvirkes af aldring.
Kilde: Nature
s. 4
Forskere fra University of California, Los Angeles
(UCLA), har nu identificeret en gruppe neuroner
i hypothalamus – en central del af hjernen - som
er ansvarlig for, om vi vågner af lys. Neuronerne
frigiver et signalstof, som kaldes hypocretin.
Forskerne fra UCLA har tidligere vist, at tab af
hypocretin kan være årsag til narkolepsi og den
træthed, Parkinson’s patienter oplever. Nu har
studier af mus også afdækket hypocretins betydning i raske mus. Studierne viste en høj aktivitet i
neuronerne, når musen var i lys, men ingen aktivitet i mørke, selvom musen var vågen. Samtidig
viste studier, at mus, som manglede hypocretin i
hjernen, ikke kunne holde sig vågne i lys.
Kilde: sciencedaily.com
Kilde: Sciencedaily.com
DET GÅR SKIDT FOR BIOTEKBRANCHEN
Kun omkring halvdelen af de 84
biotekvirksomheder, der blev grundlagt
i perioden 2000-2005, eksisterer endnu og det endda med underskud. Det skriver
Ingeniøren på baggrund af en kortlægning af danske biotekvirksomheder. Af de
84 selskaber er 30 lukket eller har ingen
aktiviteter længere. Derudover er 7 af
virksomhederne stadig åbne, men har
hverken omsætning eller ansatte.
Finanskrisen og dermed mangel på kapital er skyld i biotekbranchens deroute, da
mange investorer har trukket sig.
Kilde: Ingeniøren
KORT NYT AF LINE HARTMANN & NYNNE SØRGAARD
s. 5
Uhyggen fortsætter under Universitetet:
STEDET HVOR KØD GNASKES AF KNOGLER
I Universitetsparken ligger Zoologisk Museum fyldt med
støvede knogler, skind, gevirer, tænder og andre kropsdele
fra alverdens dyr. Men før alle disse dele havner i museets
samling eller udstilling, skal de igennem kælderen for at blive
frosset, kogt, spist af larver eller andet.
Lugten er det første, man bliver mødt af, når man besøger konserveringsværkstedet i kælderen under Zoologisk Museum. Her er der ikke mange
andre end museets konservatorer, som bevæger sig ned. Derfor er jeg
taget på en ekspedition for at finde ud af, hvad museet gemmer i disse
snørklede lokaler så dybt nede under offentlighedens nysgerrige blikke.
Oddere med nåle stukket i ansigtet
Når man træder ind i værkstedet, bliver man nærmest slået i gulvet af
en lugt, som bedst kan beskrives som en blanding af stanken fra et kollegiekøleskab, hvor et stykke skimmelost har ligget lidt for længe, og
rådden tang på stranden en varm sommerdag. Næseborene svier, og vi
er helt derhenne, hvor det trækker tårer. Inden jeg kommer helt ind til
kilden af denne lugt, stopper jeg op for at undersøge det første lokale,
jeg er trådt ind i. Fra toppen af trappen er der et godt overblik over
værkstedet, som ser ud som om, konservatorerne lige er gået til frokost.
Værktøj, maling, lim, forlængerledninger, maskiner og forstørrelsesglas
ligger strøet ud over bordene sammen med alle de genstande, der bliver
arbejdet på. I hjørnet står et par udstoppede oddere med nåle stikkende
ud af ansigtet. Ved siden af står en hane uden hoved og ved siden af den,
flyder et øje fra en vågehval rundt i et gammelt glas med sprit. Kasser
med gevirer, fuglekranier og –fjer står spredt rundt på gulvet sammen
med en kasse med hummere. Man får en fornemmelse af, at det er her,
genstandene højere oppe i bygningen kommer ned, når der falder et øje
af havørnen, eller en hale knækker af zebraen.
Udtjente kræ får kødet kogt væk
Jeg når kun lige ned ad trappen, før konservator, Kristian Gregersen,
dukker op og tager mig med længere ind i kælderens dyb. Bag en tung
metaldør kommer vi ind til afkogningen. Her er lugten om muligt endnu
værre end ude i værkstedet. Som navnet på stedet antyder, står der
nogle enorme metalkar, der bruges til at fjerne kødet fra knoglerne.
Kristian forklarer, at han lige har skiftet vandet i det største kogekar, hvor
Sofie - en 3-årig so - ligger sammen med et andet svin og en ræv. Han
åbner låget til karret og ganske rigtigt, efter at have trådt et ufrivilligt
skridt tilbage, kan jeg konstatere, at det er her, lugten stammer fra. På
overfladen har der allerede samlet sig en hinde af fedt i det boblende
vand. I karret ved siden af ligger en hvid kronhjort fra Dyrehaven nord for
København. Der er dog ikke meget hvid hjort over den bunke knogler
med ildelugtende snask på siderne, der svømmer rundt i vandet. Det var
en 11-årig han, som havde fået så stort et gevir, at det sad fast i en gren.
Her stod han så, da han blev angrebet af en anden kronhjort, som syntes,
at den hvide kronhjort stod for tæt på hans harem af hunner. Efter et
blodbad, som har traumatiseret en tysk turist, endte den hvide hjort, som
i øvrigt hed Gandalf, i karret foran mig.
På et metallisk rullebord, der ligner noget fra retsmedicinsk institut, ligger
en stor bunke færdigt rensede knogler. Kristian roder rundt i bunken og
finder en hov frem og forklarer, at knoglebjerget engang var en udtjent
ridehest, som havde problemer med hovene. Han piller forskellige
knogler frem rundt omkring i bunken og fortæller entusiastisk om de
forskellige nedslidningslidelser, som hesten har levet med.
De kødædende klannere
Som vi går rundt i lokalet, vænner jeg mig langsomt til
lugten, og Kristians spændende historier om alle de dyr, som
kommer ind igennem værkstedet og afkogningen, gør det
nemt at glemme tiden. Men inden jeg forlader kælderen,
får jeg historien om klannerne. Allerlængst inde i kælderen
- inde bag fryserummet - har konservatorerne en koloni af
klannerlarver. Klannere vil i manges øjne blive betragtet som
et skadedyr, men her er den lille billes larve et vigtigt
redskab. Udover at kunne spise uldtrøjer og andre beklædningsgenstande, spiser de nemlig også dødt kød. For når
man for eksempel vil have fat på en fugleunges, spidsmus’
eller frøs skelet, kan de store kogekar nemt gøre det af med
de små skrøbelige knogler, og her virker de kødspisende
larver optimalt. Man kan endda opsætte sit døde dyr i den
stilling, man ønsker, og skelettet vil efter en tur hos klannerne stå i samme positur.
Tilbage i værkstedet siger jeg farvel til Kristian og de to
groteske oddere med nåle i ansigtet. Der er ingen tvivl om,
at her dybt under Zoologisk Museum, foregår der mange
spændende og til tider underlige ting. Efter jeg er kommet
op i den friske luft, møder jeg et par på gaden, som rynker
på næsen, idet jeg passerer. Der hænger vist andet ved mig
end Kristians entusiastiske historier fra dybet under
Zoologisk Museum.
AF ANNE MARIE ERIKSEN, NATURHISTORISK KONSERVATORSTUDERENDE
FOTO: WILLIAM NIELSEN
s. 7
T
Y
N
1
F
A
SK
G
O
M
E
L
MED
PELLA SODERHIELM ER PH.D.-STUDERENDE PÅ DET FARMACEUTISKE FAKULTET.
FRØEN ER FRA AFRIKA.
R
O
C
S
SIDE
R
E
T
T
E
L
L
I
2 BIO B
PH.D.
Hvad forsker du i?
Kender du en ingeniørstuderende eller stud.scient., du kan melde ind i IDA?
1 nyt medlem = 2 biografbilletter. X nye medlemmer = X*2 biografbilletter.
Kampagnen løber på ida.dk/studerende til 31. januar 2012.
9
Mit projekt handler om at opnå mere viden omkring
et membranprotein i hjernen, der kaldes en serotonintransporter. Membranproteinet transporterer serotonin
ind i neuronerne, væk fra synapsen. Mange antidepressive lægemidler har dette membranprotein som target
og fungerer ved at hæmme transporten af serotonin.
Derved øges mængden af serotonin i synapsen, hvilket,
man tror, kan være med til at give den antidepressive
effekt. Jeg prøver at finde ud af, hvordan serotonintransporteren bevæger sig under en normal transportcyklus, og også hvordan antidepressive lægemidler kan
påvirke proteinets bevægelse.
Desuden kan jeg mærke serotonin-transporteren med
et fluorescerende stof og dermed kigge på ændring i
fluorescens som følge af bevægelse i proteinet.
Hvad bruger du frøen til?
Det er, når eksperimenterne ikke fungerer, og man
føler, at projektet ikke kommer fremad. Det kan være
presset at nå at undervise, forske, skrive artikler og
tage kurser indenfor 3 år.
Jeg injicerer serotonin-transporter RNA i æg fra en afrikansk frø. Frøægget udtrykker da mit protein, og jeg
kan derefter måle strømme over frøæggets membran,
når jeg tilsætter forskellige stoffer (metoden kaldes
elektrofysiologi).
Hvad er det bedste ved at være ph.d.-studerende?
Det bedste er at få mulighed for at fordybe sig i et
emne og blive “eksperten” inden for det smalle område.
Det er dejligt, at man selv styrer sin arbejdstid, og jeg
har sjove, friske kollegaer! Det er også sjovt, at man
rejser en del til konferencer og besøger andre
forskningsgrupper.
Hvad er det værste?
FOTO: WILLIAM NIELSEN
s. 9
VI KAN GØRE VERDEN BEDRE..
MED BIOCHAR
AF SOFIE CLAUSON-KAAS, BIOLOGISTUDERENDE
For over 2000 år siden i den præcolumbianske tid levede der et folk i Amazonas, der tilførte deres jorder kul,
knoglerester og dyremøg. Det viste sig at gøre ufrugtbare
jorder dyrkbare og gav god plantevækst. Senere kom europæerne, og med dem forsvandt civilisationen og deres
arbejdsmetoder. Men nu - 2000 år senere – er jorderne
blevet genopdaget, og de står stadig frugtbare. Jorderne
er stadig meget mørke efter det kul, som indianerne
lagde der, og derfor har de i dag fået navnet ”Terra preta”
- black earth.
For at forstå hvordan biochar kan hjælpe klimaet, skal vi se på
kulstofcyklen på land. Kulstofcyklen er styret af planternes optag
og frigivelse af CO2. Omkring halvdelen af den CO2, der optages,
vil blive til plantemateriale - rødder, træ og blade - og den anden
halvdel frigives tilbage til atmosfæren via planternes egen respiration. Det dannede plantemateriale vil efterhånden blive spist af
planteædere, nedbrudt af mikroorganismer eller brændt. Når det
sker, vil den CO2, planten optog, imens den levede, igen blive frigivet
til atmosfæren. I sidste ende frigives der altså lige så meget CO2 til
atmosfæren, som planterne optager.
Den sorte jord
Ved at producere biochar ændres kulstofcyklen, så en større del
lagres i jorden og en mindre del CO2 frigives til atmosfæren. Det sker,
fordi det plantemateriale, der ellers ville være blevet nedbrudt, i stedet omdannes til biochar, som puttes i jorden. Biochar vil dog også
blive nedbrudt, men processen foregår så langsomt, at det vil tage
100-1000 år. Når planterne derfor optager CO2 fra atmosfæren for at
gro, og en del af denne CO2 ikke frigives tilbage til atmosfæren, men
i stedet bliver lagt ned i jorden, vil man altså reducere atmosfærens
indhold af CO2.
Terra preta-jorderne er karakteriseret ved et højt indhold af kul og organisk materiale. De har et usædvanligt
højt antal aktive mikroorganismer og et højt indhold af
næringsstoffer, hvilket ellers er en stor mangel i mange
regnskove. Alt dette er faktorer, som betyder, at jorden er
en god jord for plantevækst.
Ved at studere Terra preta-jorder har man i dag genopdaget en arbejdsmetode, der ikke kun kan lære os,
hvordan vi kan genoprette ødelagte jorder
og øge planteproduktionen, men
også føre os til teknologier,
der kan reducere udledningen af drivhusgasser og dermed bremse
kritiske klimaforandringer.
Denne viden har i dag ført
til produktion af det kullignende materiale, som har
fået navnet biochar.
Biochar er lavet af affald
Den første november 2011 rundede menneskearten syv milliarder
individer, og denne voksende befolkning er lig med stadig større
udfordringer indenfor fødevareproduktion, affaldshåndtering samt
klima- og miljøspørgsmål. Ét middel mod disse problemer kan blive
det kullignende stof biochar.
Biochar dannes ved pyrolyse af
organisk materiale. Pyrolyse er en
proces, hvor man ved at opvarme
organisk materiale under iltfrie
forhold kan omdanne det til biogas og biochar – et fast
stof, der hovedsageligt består af meget stabilt kulstof.
Det organiske materiale, der anvendes til biochar-produktion, vil typisk bestå af affaldsprodukter fra landbruget.
Det kan være afgrøderester som halm, rester fra skovbrug
og husdyrmøg. Ved at lave biochar ud fra restprodukter
og affaldsmaterialer forhindres en eventuel konkurrence
om land med andre landbrugsmuligheder såsom fødevareproduktion.
Biochar kan lagre kulstof i jorden
Ved at lave biochar kan man altså slippe af med sit organiske affald. Men her stopper det ikke – biochar er et restprodukt fra pyrolyse-afbrændingen, men det har vist sig,
at være et meget nyttigt restprodukt. Biochar kan nemlig
fungere som lager for atmosfærisk kulstof i jorden. Det
betyder, at fordi indholdet af kulstof er så højt i biochar, så
kan man ved at grave det ned, forsinke at kulstoffet ryger
ud i atmosfæren som CO2. På den måde kan biochar altså
reducere udledningen af drivhusgasser til atmosfæren,
og derved er biochar et værktøj til at bremse klimaforandringer.
Forbedret planteproduktion og genoprettelse
af ødelagte jorder
Udover at bremse CO2-udledningen og
komme noget organisk affald til livs,
så kan biochar også anvendes som et
jordforbedrende middel. Det betyder,
at biochar kan bruges til genopretning af ødelagte jorder eller til at øge
plantevæksten. Det sker, fordi biochar
tilfører jorden organisk materiale, og
derudover har et stort overfladeareal.
Overfladearealet af jordpartikler er
meget vigtigt for, hvor frugtbar jorden er.
Både fordi vandet bindes bedre i jorden, og fordi
der er en større overflade, hvor mikroorganismer kan leve
og gro. Flere mikroorganismer betyder, at der i jorden sker en større
nedbrydning af organisk materiale – for eksempel de døde planter
fra tidligere år – og det gør jorden rigere på næringsstoffer. Alt dette
er egenskaber, som er med til at forbedre vilkårene for plantevækst.
Mange jorder verden rundt har mistet store mængder af kulstof på
grund af dårlige landbrugsmetoder, øget erosion og skovfældning.
Når man fjerner jordens organiske materiale - for eksempel ved at
lave skov om til landbrug - fjerner man også mange af jordens gode
egenskaber, og man kan ende med at ødelægge jorden, så man
ikke længere kan gro planter på den. Dette er især tilfældet i udviklingslande, da de mangler viden om, hvordan man dyrker jorden
på en bæredygtig måde. Forhåbentlig kan biochar her hjælpe med
at genoprette den organiske kulstofpulje og forbedre forholdet for
gavnlige mikroorganismer, hvilket kan redde de ødelagte jorder.
Mange spørgsmål er stadig ubesvarede omkring biochars potentielle rolle i klimastrategier og jordgenopretningsprojekter. Det er
yderst vigtigt at få kendskab til biochars begrænsninger og effekter i jorden for at undgå uforudsete, uønskede effekter. Når disse
spørgsmål bliver afklaret, vil vi højst sandsynligt stå med en teknologi, der kan hjælpe med at løse nogle af de største problemer,
kloden står over for.
s. 11
Jeg står på dækket og kigger ud i et kulsort mørke. Vinden
og bølgerne har lagt sig. Kun lyden af skibet, der pløjer
gennem den stille havoverflade, og motorens svage brummen, bryder stilheden. Jeg kigger op på stjernerne og nyder
den sidste aften ombord på vej til Nuuk.
Pludselig bryder et kraftigt flammende nordlys den mørke
stjernehimmel, og der flagrer grønne og lilla gardiner henover båden. Imens jeg betaget betragter lysene, kører de sidste ugers mange oplevelser som en film i mit hoved, og jeg
mærker en følelse af total ydmyghed og taknemmelighed
over mit møde med den arktiske natur endnu engang.
GENSYN MED SKIBET
PÅ OPDAGELSE I DET GRØNLANDSKE DYBHAV
Hvert år sejler Grønlands Naturinstituts forskningsskib, RV Pâmiut, i Davids- og Danmarksstrædet for at
overvåge tilstanden af de kommercielle arter såsom hellefisk og dybhavsrejer. Dette er en beskrivelse af,
hvordan jeg, en biologistuderende fra København, oplever mødet med en dybt fascinerende og fremmed
verden både over og under havoverfladen.
At gå ombord på RV Pâmiut er som at gå ind i en tidsmaskine. Ikke fordi trawleren er 40 år gammel, men fordi
gensynet med skibet og besætningen hver gang efterlader
mig med en følelse af, at det blot er et par dage siden, jeg
sidst var ombord. Den første time går med at hilse på de
færinger og grønlændere, som er en fast del af
besætningen, og efter kort tid er jeg igen integreret.
Ombord mærker jeg straks den velkendte lugt af olie, tørfisk
og sæbe. Dette kombineret med lydene fra et konstant
rumlende maskinrum, bølger og tusindvis af andre små lyde,
udgør en scene, som mange studentermedhjælpere før mig
har oplevet, når de kommer ombord. Når vi først lægger fra
kaj, bliver disse indtryk dog hurtigt usynlige, og det hele
flyder sammen i en baggrundsstøj, man ikke bemærker.
EN FREMMED VERDEN VENTER
En øredøvende larm af høje metalliske lyde river mig pludselig ud af søvnen, og i et kort sekund er jeg forvirret. Det
går dog hurtigt op for mig, at det er den mest velkendte lyd
ombord på Pâmiut, nemlig støjen fra store jernkæder og
et tonstungt trawl, der hives over dækket og sænkes ned i
vandet. Lyden denne morgen er startskuddet til 17 dages
dybhavsfiskeri i Danmarksstrædet langs Grønlands østkyst et farvand, der udover at byde på et varieret dyreliv, også er
et farvand, hvor storme hurtigt kan opstå, og hver en time
med vindstyrker under 10 sekundmeter nydes i fulde drag.
Som en del af et biologteam på seks består mit arbejde ombord i at artsbestemme, registrere og tage de nødvendige
prøver af alt, hvad der fanges i det store bundtrawl. Togtets
primære formål er at få et overblik over alders- og størrelsesfordeling af de østgrønlandske hellefisk, så Grønlands
Selvstyre ved, hvordan bestanden har det, når der årligt
skal sættes fiskerikvoter. Vi fisker derfor på dybder mellem
500 og 1500 meter, og i denne fremmede verden er det kun
fantasien, der sætter grænser for udseendet af de dyr, vi kan
være heldige at få i nettet. Derfor er forventningerne altid
store til de første trawlslæb, selvom man egentlig godt ved,
at der er langt imellem de frygtindgydende dybhavstudsefisk og andre imponerende rovdyr fra dybet. Derimod er
det fisk som torsk, rødfisk, hellefisk og prikfisk - sidstnævnte
most til uigenkendelighed - der udgør størstedelen af fangsten.
ILDELUGTENDE SVAMPEOST
Min store passion ombord er jagten på intakte sjældne dybhavsfisk, der kan fotograferes. Dybhavsfisk og så selvfølgelig
hvalerne. De første mange dage på havet adskiller sig ikke
SKRIBENT OG FOTOGRAF: JULIUS NIELSEN
fra, hvad jeg tidligere har oplevet. Vi fanger tusindvis af
rødfisk, der kan være enormt svære at inddele i henholdsvis
stor rødfisk og dybhavsrødfisk. Vi fanger torsk, der skal tages
alverdens prøver fra. Og vi fanger tonsvis af en organisme,
vi kalder ost, men som egentlig er en svamp. Konsistensen
minder om hårdt og vådt rockwool, og selvom disse svampe
uden tvivl har en vigtig rolle i økosystemet på havbunden, så
bander man det hele langt væk, når trawlet hives ind, og vi
kan konstatere, at hestekræfterne er blevet brugt på at hive
hundredvis af disse ildelugtende svampe op. Da spørger
jeg mig selv, hvorfor jeg bruger den ene sommer efter den
anden heroppe med at sortere fisk fra ost. Tanken bliver dog
knust på et splitsekund, da der over radioanlægget kommer
en melding fra broen om, at der er hvaler foran båden.
HVALER I SIGTE OG DYBHAVSUHYRE I NETTET
I et kort sekund står tiden stille. Alle vurderer, om vi er langt
nok i arbejdet til, at der er tid til en pause - selvfølgelig er der
det. Alle flyver af sted mod stævnen af skibet og dem, der
ligger og sover, bliver vækket og får travlt med at komme i
tøjet. Jeg kommer ud og ser, at båden nærmest er omringet
af blåst, der hænger som klatter af tåge i luften. Blåsten er fra
meget store hvaler, og jeg kæmper med kameraets lysindstillinger, mens jeg prøver at regne ud, hvor hvalerne dukker op næste gang. Pludselig brydes overfladen lige foran
båden af en hval, der er over 15 meter lang. Modsat de fleste
observationer af store hvaler, vi har haft, så ligger denne
på siden og åbner sin mund, mens den langsomt svømmer
foran båden. Da hvalen er enorm, og dens venstre side af hovedet er sort, mens den højre er lys, er der ikke meget tvivl
om, at det er en finhval - verdens næststørste dyr kun overgået af blåhvalen - som vi oplever på allernærmeste hold.
Det viser sig, at der i flokken er omkring 10 hvaler og efter
cirka et kvarter, forsvinder de i dybet igen, og vi sejler videre.
Stemningen efter nærkontakten er euforisk, og jeg går forbi
broen og siger pænt tak til skipperen for oplevelsen.
SENERE SAMME DAG FANGER VI EN SMALKÆBEFISK
I NÆSTEN UBERØRT TILSTAND. PÅ ENGELSK HEDDER DENNE ”NORTHERN STOPLIGHT LOOSEJAW”,
DER ER ET MERE RAMMENDE NAVN. DEN HAR
NEMLIG BÅDE ET GULT OG ET RØDT LYSORGAN
PÅ KINDEN, SOM GIVER DEN EN FORDEL I DYBET. ANDRE FISK KAN IKKE SE LYS MED SÅDANNE
BØLGELÆNGDER, OG DERFOR HAR DEN EN FOR
BYTTET USYNLIG LYGTE TIL AT FINDE FØDE MED.
Yderligere kan den åbne sit gab 180 grader, hvilket er en
fordel, når man lever i en verden, hvor man ikke kan forvente
at finde byttedyr, der er en tiendedel af ens egen størrelse.
På få timer er dagevis af trivielt hårdt arbejde blevet erstattet
med et møde med havets giganter og et dybhavsuhyre på
omkring 20 centimeter. Og sådan er det altid. De oplevelser,
jeg husker turene for, dukker op, når man mindst venter det.
Efter sammenlagt fem måneder til søs med Pâmiut over de
sidste tre somre vil jeg vove at påstå, at det er Pâmiut i en
nøddeskal.
s. 13
OM
T.C
O
P
ÅRETS JULEGAVE FRA SCIENT
KLIP & PYNT OP TIL JUL
SEXET EINST
EINKR
AVLEN
IS
SE ILL
USTRE
RET
A
F JA
KOB
J
UU
L, W
W
W.
JA
KO
B
JU
UL
.B
L
S
OG
FOTO: JOAN HOLST HANSEN
DEN SIDSTE, STILLE STUND OMBORD
Den indre film, der kører over nethinden, viser også
mange andre gode oplevelser. Der var spækhuggerne,
kaskelotten, pukkelhvalerne, delfinerne, der sprang fri af
vandet i en blodrød solopgang, en enkelt tudsefisk, der
lignede Pac-Man-versionen af en gremlin, der havde fået
mad efter midnat, blæksprutten med de grønne øjne,
kæmpekrabben og adskillige andre fascinerende dyr, som
på lavere vand og en anelse større ville afskrække mange
mennesker fra at bade. Yderligere var der dagevis med
nogle mennesker, der lever i en verden, man først forstår,
når man er i den. Fællesskabet, der opstår, idet vi alle
mere eller mindre er spærret inde i en stor metalkasse, er
svært at beskrive i ord. Ligesom det fantastiske nordlys,
der netop er overstået, og som gør, at jeg svært tilfreds
går til mit kammer, lægger mig i køjen og glæder mig til
at komme igen til næste sommer.
Se dit
pensum
FOTO: PETER FRANDSEN
- og hold dig opdateret
Opret dig på
academicbooks.dk
Academic Books - Panum
Blegdamsvej 3B, 2200 København N
[email protected]
s. 15
KUs ledelse
har en plan!
FÅ OVERBLIK OVER: FAKULTETSSAMMENLÆGNINGEN
TO
SUPERFAKULTETER
IN SPE
Mens KU-ledelsen ikke kan få armene
ned over deres fusionsprojekt, der nu har
halvanden måned på bagen, så har selv
samme projekt vakt alvorlige panderynker blandt studerende. De kritiserer ledelsen for at ville gennemføre en ‘grovskitse’,, der er ”uden organisatorisk, faglig
eller strategisk argumentation” og for
ikke at tage dem med på råd.
AF FELIPE MAGGIOLO D’OTTONE, IDRÆT
Egentlig, så har de haft den i noget tid nu, men der er
altså ikke meget, der har ændret sig siden ledelsen –
det vil sige rektor og fakultetsdekanerne – valgte at
annoncere dens fusionsplaner.
De såkaldte ‘våde’ fakulteter – NAT, LIFE, FARMA
og SUND – skal ved årets udgang slås sammen til
to superfakulteter. NAT fusionerer med LIFE under
det foreløbige navn KU SCIENCE eller SCIENCE.KU
og FARMA fusionerer med SUND under navnet Det
Medicinske Fakultet. De veterinære dele af LIFE –
blandt andet dyrlægerne – bliver dog lagt ind under
sidstnævnte fakultet. 2012 skal være et indkøringsår,
men allerede fra 2013 skal oprettelsen af de to superfakulteter være ”fuldt gennemført”.
Sådan lød planen i en KU-mail til ansatte og studerende den 19. september, sådan lød den på de kontroversielle stormøder den efterfølgende dag – der
bedst erindres for at være indkaldt med mindre end
24 timers varsel – og sådan lyder den stadigvæk først
i november efter det første af to fusionsudkast.
Det uforløste potentiale
Siden fusionen af Københavns Universitet, Landbohøjskolen (KVL) og Det Farmaceutiske Universitet
i 2007 har forventningerne til den dengang nye
fakultets- og institutstruktur været høje, men ikke
indfriede: Det indre marked for uddannelser fungerer nemlig ikke tilfredsstillende, kursusudbuddet
på laboratoriefagene kan koordineres bedre, og
der er fortsat et stort fagligt overlap mellem de fire
fakulteter med biologi som det tydeligste eksempel (fem institutter har det som en afgørende faglig
komponent).
Der er altså et stort og uforløst potentiale i den
‘gamle’ fusion, der tænkes at kunne udnyttes bedre i
en ny fusion, og derved skabe ”mere faglig sammenhæng”, ”markante og fleksible uddannelser” og et
”stærkere samfundsengagement”. Det er i hvert fald
ledelsens målsætning med den nye fusion, som de
fleste studerende vel kan støtte op om. Eller hvad?
Uden organisatorisk, faglig eller
strategisk argumentation
For indtil efterårslanceringen af det første fusionsudkast fra NAT og LIFE – og med udsigt til et forventeligt ditto fra FARMA og SUND – så forelå der kun
en ‘grovskitse’ af, hvad fusionen dækkede over; altså
hvordan en ny fakultets- og institutstruktur kunne se
ud.
En ‘grovskitse’, der blev uddybet på efterfølgende
stormøder på de fire berørte fakulteter, samt på KUs
intranet (Kunet), men det var og er langtfra nok til at
forstumme en overordnet, men vedvarende kritik af
hele fusionsprojektets fundament: ”Uden organisatorisk, faglig eller strategisk argumentation”.
Kritikken stopper dog ikke her.
En meget stram tidsplan
Fra fusionsnyheden den 19. september til det endelige beslutningsgrundlag skal forelægges KUbestyrelsen på et lukket bestyrelsesmøde sidst i
december, er der lidt over tre måneder.
Det vil sige lidt over tre måneder til at gennemføre
en beslutningsproces, som – på den ene side – kommer til at have gennemgribende organisatoriske
ændringer for 6.000 ansatte og 14.000 studerende og
– på den anden side – skal tage selv samme grupper
med på råd.
Det er en meget ambitiøs, men også meget stram
tidsplan, der har fået både ansatte og studerende
op af stolen og kritiseret ledelsen for at ville ”kuppe”
planen igennem uden reelt at involvere hverken
ansatte eller studerende i beslutningsprocessen.
Kemiprocessen spøger
Der er to gode grunde til, hvorfor den ønskede fusion
skal ske hurtigst muligt.
I første omgang, så er det ved at være ”sidste udkald”
for at foretage store organisatoriske ændringer i
den nuværende fakultets- og institutstruktur for de
nuværende fire fakultetsledere inden deres stillinger
udløber. Dernæst, så er der også et taktisk hensyn.
For ledelsen skal nemlig forsøge at undgå, at modstandere af fusionsplanen samler sig og trækker processen i langdrag. Her er det erfaringerne med at ville
samle kemiforskningen, der spøger i baggrunden.
I to år har der internt i KU været en diskussion om,
hvordan man på tværs af tre fakulteter – NAT, LIFE
og FARMA – kunne samle kemiforskningen under ét
institut. En diskussion, der ifølge rektoren ”har trukket
tænder ud”, men som nu – måske? – synes at være
løst i de snarlige sammenlægninger.
Intet er afgjort!
Ledelsen har siden den 19. september fastholdt, at
‘grovskitsen’ kun er et idéoplæg til, hvordan vi får
skabt ”mere faglig sammenhæng”, ”markante og
fleksible uddannelser” og et ”stærkere samfundsengagement” inden for den ‘våde’ klynge. Og dermed
gentagne gange understreget, at intet – i princippet
– er afgjort. Det er det først, når KUs bestyrelse sidst
i december – på et lukket bestyrelsesmøde – tager
stilling til det endelige beslutningsgrundlag.
6.000 ansatte og 14.000 studerende kan altså stadigvæk sætte deres præg på en fusionsplan, der er
til høring ude på de enkelte fakulteter indtil den 25.
november.
Kilder: Universitetsavisen, KUnet
s. 17
Konspirations-quiz
Vind to billetter til 3D-film på Planetariet
Amerikanerne landede på månen i 1969. De TV-billeder, der blev vist af Neil Armstrong, der som det første menneske
nogensinde betræder månestøvet, er imidlertid forfalskede.
Det er de, fordi offentligheden ikke kunne tåle at se selenianernes krystalbyer
(kilde: wikipedia)
A) Hvad er selenianernes krystalbyer?
B) Findes de?
Send dit bud til [email protected] - det bedste bud vinder!
Vinderen af sidste quiz blev Kirstine fra eScience
Det rigtige var NØGENROTTE.
En pige går en aften med
veninderne i byen, hvor hun møder en sød
fyr – kemien klikker og oralsex udveksles. Nogle dage
senere bemærker hun et mærkeligt og kløende udslæt omkring munden, der hurtigt udvikler sig til hvide, væskende knopper. Hun haster til lægen for at blive undersøgt, hvilket resulterer i en
uappetitlig diagnose. Hun har en infektion med en særlig bakterie - én
der ellers kun lever i døde mennesker, en såkaldt ligbakterie! Hele miseren
spores med hjælp fra politiet tilbage til den søde fyr, hun mødte i byen. Det
viser sig, at han arbejder i et lighus.
Denne morbide historie florerer i folkemunde, såvel som flere steder på internettet. Den findes i et utal af udgaver, der på trods af sine varierende finesser og
detaljer altid røber det samme budskab: At man risikerer at blive smittet med
særlige ligbakterier fra en nekrofil.
EREN
MYTHBUST
DE
DEN MORBI
D
KÆRLIGHE
DENNE
MYTHBUSTER
AFDÆKKER MYTEN OM
PIGEN,
DER EFTER EN HED
Ligbakterier er almindelige bakterier
NAT MED EN MYSTISK FREMMED
Heldigvis er dette blot en myte. Der findes nemlig ingen ligbakterier, som kun findes
FÅR EN UHELDIG OMGANG
i døde mennesker. De bakterier, der lever i døde mennesker, er blot de samme kedelige
UDSLÆT
I ANSIGTET. SCIENTS
bakterier, som lever i/på os levende og i vore omgivelser. Det er blandt andet E. coli og
SKRIBENT
SØGER AFKLARING
stafylokokker, som kan findes på dørhåndtag, gelændere, i vores næser og tarme, samt
HOS
RETSMEDICINER
HANS
rigtig mange andre steder – såsom i lig. Når vi dør, er der ikke længere noget immunforsPETTER HOUGEN.
var til at holde de små bæster i skak, og de vil – i E. coli´s tilfælde - sprede sig fra tarmene via
blodbanen til resten af kroppen. Alt i alt, så er der altså tale om ganske almindelige bakterier og
ikke en ligbakterie.
Smag for de døde kan give børnesår
Men når dét så er sagt, er det ikke umuligt at tilegne sig en omgang børnesår, hvis man
er så uheldig at hooke op med en uvasket nekrofil samtidig med, at man har åbne sår
omkring munden og dertil har et svækket immunforsvar. I så fald vil der være tale
om en infektion med almindelige bakterier, der lige så godt kunne komme fra et
dørhåndtag, og der vil ikke være mulighed for at spore dem tilbage til et lig.
Så bare rolig, piger og drenge – af alle de ulækre ting, der findes derude på jeres
næste scoringer, er ligbakterier i det mindste ikke én af dem.
AF DAMGAARD, BIOLOG
s. 18
Kilde: Hans Petter Hougen, professor,
Retsmedicinsk Institut
FINGRENE I VIDENSKABENS MULD
iGEM-projektet er frivilligt, og som gruppen fortalte, var
deres primære motivationsfaktor for at deltage; ”muligheden for at kunne stå på egne ben i laboratorieret
og komme ud over laboratorieøvelsernes protokoller”.
Udtalelsen ”vi kan jo faktisk ikke rigtig noget” blev efterhånden skiftet ud med ”vi kan måske godt blive gode
til det her”. Fremtiden som forsker eller videnskabsmand
kan være meget svær at tage og føle på. Men som gruppen udtrykte, gav iGEM-konkurrencen dem lov til at
komme helt tæt på videnskaben og reelt opfinde nye
biologiske systemer.
iGEM Copenhagen fandt desuden ud af, at et forskningsprojekt ikke kun betyder lange dage i laboratoriet, men også giver mulighed for at
være kreativ og holde overblik
over forskellige aspekter af
projektet – for eksempel økonomien. I
løbet af vinteren
blev ansøgninger sendt af sted til diverse fonde, og de
endte med at få penge fra virksomheder som både Novo
Nordisk, Novozymes, Leo Pharma og Lundbeck. Støtte til
deres projekt fra så store virksomheder beskrev de som
værende endnu en motivationsfaktor for at give den
ekstra gas med iGEM-projektet.
Forskerlegepladsen huser fremtiden
Motivation for at forske og bruge hele sommerferien i
laboratoriet kom altså af muligheden for at få lov til at
forske og lege rigtige videnskabsmænd. iGEM Copenhagen fik lejlighed til at afprøve deres evner i forskningssammenhænge, og samtidig kan iGEM-konkurrencen
drage nytte af de unge bachelorstuderendes idéer og
kreativitet. En helt ægte ”win win”-situation. Holdet
håber på, at andre studerende får lyst til at
bygge videre på deres idéer næste
år og på den måde få åbnet en
videnskabelig legeplads for
studerende på Københavns Universitet.
iGEM-konkurrencen skaber rigtige videnskabsmænd
Dette er historien om en international konkurrence, der fik samlet otte mænd og kvinder
til frivilligt at vie deres sommerferie til laboratoriet. Som det første hold nogensinde fra
Københavns Universitet deltog de i Genetically Engineered Machines Competition (iGEM)
mod 160 andre hold fra universiteter over hele verden.
Biologiske legoklodser danner kunstigt liv
Idéen bag iGEM bygger på syntesebiologiens og bioteknologiens tanke om at designe biologiske maskiner ud fra et
standardiseret sæt af biologiske dele (BioBricks). Standardiseringen består i at tilføje ender på DNA-sekvenser - såsom
plasmider, primers og promoters - således, at de alle kan
sættes sammen i endeløse kombinationer - fuldstændig
som legoklodser. Fra disse ’legoklodser’ er det hvert holds
opgave at designe systemer, der for eksempel kan sættes
ind og styres i en levende organisme.
AT KONSTRUERE BAKTERIER, DER KAN DRÆBE SVAMPE
KU-holdet gik under navnet iGEM Copenhagen, og et af
deres projekter gik ud på at designe en E. coli bakterie,
der kan udskille giftige oximer, som potentielt kan dræbe
svampe. Dette blev opnået ved at klone E. coli med planteenzymerne cytochrome p450 (A2 eller B1), der omdanner
aminosyrerne phenylalanin og tryptophan til giftige oximer.
Et sådan system kan blandt andet bruges i landbruget, hvor
svampeinfektioner på træer og planter udgør en stor kilde til
produktionstab.
Projektet blev fremlagt den 1.-2. oktober under navnet
’CYPerman to the Rescue’ på den europæiske konkurrence i
Amsterdam. Projektet fik tildelt en fin bronzemedalje, mens
s. 20
den heldige vinder af den europæiske delkonkurrence blev
Imperial College London. Vinderne skal i november deltage
i den endelige konkurrence på Massachusetts Institute of
Technology (MIT). Men vinder eller ej - de nyopfundne systemer bidrager alle til ny videnskab.
”Open-source” legoby
Siden den første iGEM-konkurrence i 2004 er de nye biologiske legoklodser gemt og indekseret og givet videre til
næste års deltagere. De næste års kreative bachelorstuderende kan derefter bygge videre på ”legobyen”. Alle systemerne bidrager til en open-source af genetiske dele, som
videnskaben kan drage nytte af og optimere med tiden.
Forestillingen om at omprogrammere levende organismer
kan hjælpe os i udfordringer indenfor miljø, medicin, landbrug, etc. og har et enormt fremtidigt potentiale. De unge
hoveder fra universiteter over hele verden skal være med i
forskningen så tidligt som muligt, og spørgsmålet er, om en
konkurrence som iGEM kan være en afgørende motivationsfaktor.
Et besøg i iGEM Copenhagens laboratorie på LIFE skulle
klargøre årsagen til, hvorfor disse otte bachelorstuderende
fra KU ville droppe sommerferien til fordel for laboratoriets
fire vægge.
iGEM Copenhagen
Få mere info på deres Wiki-side:
Vejleder: Kenneth Jensen – Biovidenskabelige fakultet LIFE, KU
2011.igem.org/Team:Copenhagen.
Maria Leth – Bioteknologi
Maria Rebsdorf – Molekylær Biomedicin
Eva Meier Carlsen – Molekylær Biomedicin
Hvis man er interesseret i at deltage i
Mette Vistesen – Molekylær Biomedicin
næste års iGEM-konkurrence, er man
Holti Kellezi – Molekylær Biomedicin
velkommen til at skrive en mail til
Mikkel Morsing – Molekylær Biomedicin
[email protected].
Mads Friis Damm – Biokemi
AF NAJA EMBORG VINDING, MOLEKYLÆR BIOMEDICIN
Casper de Lichtenberg – Biokemi
s. 21
Sæt SPOT på dit studieliv
VIS MIG DIN TATOVERING!
Martin Vinther Sørensen
SCIENCE Studenterservice afholder følgende
SPOT arrangementer i blok 2:
•
•
•
•
•
Studieplanlægning
Martin V. Sørensen er lektor ved Statens Naturhistorisk Museum og kurator for samlingens mikroskopiske hvirvelløse dyr. Hans hovedforskningområde er morfologi,
fylogeni og taksonomi indenfor primært mudderdrager, kinorhyncha. Han har været
tilknyttet museet siden specialetiden med undtagelse af et par år i udlandet.
23., 24. og 29. november fra kl. 13-15
Styrk din studieteknik – brug tiden optimalt
25. november fra kl. 13-16
Hvad forestiller din tatovering?
En mudderdrage. Det er den vigtigste gruppe, jeg arbejder med, og det er der ikke
så mange andre mennesker i verden, der gør. En mudderdrage er et mikroskopisk,
marint dyr, som har et hoved og en krop på 11 led, og så har den pigge.
Mundtlig formidling/præsentationsteknik
2. december fra kl. 9-16
Bachelorprojekt
Hvorfor fik du den lavet?
Fordi den som sagt er den vigtigste gruppe, jeg arbejder med. Desuden er jeg
sikker på, der ikke er andre, som har netop sådan en tatovering, og det er jo lidt
sjovt.
Se tid og sted på dit uddannelseswebsted på KUnet
Brug din valgfrihed
Se tid og sted på dit uddannelseswebsted på KUnet
Hvornår fik du den lavet?
I november sidste år. Ja, den er ret ny. Jeg havde længe godt kunnet tænke
mig en tatovering, men turde ikke rigtigt – jeg synes, de der tatovører godt
kan være lidt rockeragtige. Men jeg faldt i snak med en køkkenmedarbejder
i kantinen på August Krogh Instituttet, som havde en tatoveringsforretning
derhjemme. Og da jeg så en akvarel af en mudderdrage, som en spansk
kollegas far havde malet, var designet så godt, at jeg fik køkkenmedarbejderen til at lave den som en tatovering.
Har du fået mange kommentarer for den?
Ja. Specielt fra folk som ved, hvad det er og synes, det er ret
sjovt eller nørdet.
Læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på:
www.science.ku.dk/spot
d e t n at u rv i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t
kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t
Design: westring-welling.dk - 12957
På gensyn til SPOT arrangementerne!
SCIENCE Studenterservice | Green Lighthouse | Tagensvej 16A | 2200 København N
[email protected] | www.science.ku.dk/studerende
FOTO: WILLIAM NIELSEN
s. 23
AF ANNE MARIE ERIKSEN, KONSERVATORSTUDERENDE
En ny form for udstilling
Her e
u
t
d med vat...
e
p
p
o
t
org” s
r hvalen ”Vejlb
SHUBIDUA’S BØRNESANG ”HVALEN HVALBORG” FRA 1976 KENDER DE
FLESTE NOK, MEN HVOR MANGE HAR EGENLIGT VÆRET HELT TÆT PÅ EN
DØD HVAL? SCIENT HAR VÆRET EN TUR I MASKINHALLEN I BOTANISK HAVE
OG SE UDSTILLINGEN ”HVALER I BOTANISK HAVE”. UDSTILLINGEN KØRTE
FRA DEN 28. JUNI TIL DEN 23. OKTOBER, OG HER KAN DU LÆSE, HVAD
VI OPLEVEDE, OG HVORDAN DU STADIG KAN NÅ AT SE HVALERNE.
Peter fortæller, at de på museet er gået bort fra udstillinger,
der er belærende og fyldt med såkaldt ”hård fakta”. Man
lægger nu mere vægt på, at de besøgende skal forundres,
fascineres og på at skabe en identitet omkring genstandene.
Tag for eksempel grønlandshvalen i udstillingen: I stedet
for at fortælle vidt og bredt om dens plads i fødekæden, får
man historien om lige netop den hval - hvor den er fra, hvor
gammel den er, og hvordan den døde. Og det er en bragende flot udstilling med flotte symmetriske kranier på væggen,
”der ligner noget fra en t-shirt med et dødsmetalband”, som
Peter bemærker.
Da SCIENT genbesøger udstillingen en travl formiddag, er
det tydeligt, at udstillingen er meget populær blandt skolerne. Faktisk så populær, at det kan være svært at komme
til at se tingene og ikke mindst få ørenlyd, da maskinhallens
fremragende akustik parret med fire aktive skoleklasser
nærmest sprænger decibel-skalaen. Efter to timer er det
frokosttid for børnene, og der er bomstille på museet, og
man kan nu høre stille hvalsang fra en video på væggen. Og
dét bliver det sidste, vi hører, inden vi forlader udstillingen det hjemsøgende men magiske kald fra en ensom hval.
Hvalen ”Vejlborg”
Skelettet fra den gamle finhval fra Vejle kan opleves på udstillingen, men hvad blev der egentligt af resten af
hvalen?
Fangst har drevet mange hvalarter til kanten af udryddelse,
og selvom kommerciel hvalfangst blev forbudt i 1986 af Den
Internationale Hvalfangst Kommision, dræbes hvaler stadig
i dag med henvisning til videnskabelige formål og indfødtes rettigheder. Alligevel er det sjældent, at videnskaben
har mulighed for at studere de store dyr på nært hold, og
derfor var hvalen i Vejle en unik mulighed for at indsamle ny
viden. Alle dele af hvalen blev grundigt undersøgt: Kroppen
blev harpuneret for at undersøge, hvilken effekt det har på
hvaler, når forskere sætter radiosendere fast for at overvåge
hvalernes færden. Hjertet blev uddissekeret af 15 kirurger og
sendt til undersøgelse på Skejby Sygehus, hvor man vil sammenligne hjertets opbygning med menneskehjerter. Kødet
blev sendt til destruktion, knoglerne blev rengjort ved hjælp
af mikroorganismer fra elefantlort, og endelig blev de cirka
tre tons spæk brugt til at fremstille biodiesel. Således endte
finhvalen altså sine dage til glæde for både videnskaben,
industrien og de cirka 30.000 besøgende på udstillingen i
Botanisk Have.
AF CHRISTINA MARITA DAHL, BIOLOGI
FOTO: WILLIAM NIELSEN
Det er torsdag aften, og Dansk Naturhistorisk Forening har
indbudt til rundvisning. Vi er ca. 30 mennesker, der spændt
er mødt op.
Peter Gravlund fra Zoologisk Museum byder velkommen
og taler foran det kæmpestore hvalskelet fra den finhval,
der blev berømt, da den i juni 2010 strandede i Vejle fjord.
Medierne var på pletten, og hvalen ”Vejlborg” blev så stort
et tilløbsstykke, at det skabte regulær trafikkaos i den jyske
by. Da det senere viste sig at være intet mindre end verdens
ældste finhval – cirka 120 år gammel – fik udlandet også øje
for Danmarks særlige gæst. Al den opmærksomhed gik da
heller ikke Vejles borgmesters næse forbi, fortæller Peter.
Det var derfor med lettere modvilje og videnskabsministerens indgriben, at hvalen til sidst blev udleveret til Zoologisk
s. 24
Museum i København. Og her ligger den så, 17 meter lang,
som det naturlige centrum i hvaludstillingen. Udstillingen
rummer selvfølgelig også mange andre spændende ting:
Et hvalhjerte i sprit, harpuner, store kaskelottænder med
indgraveringer, hvalfostre, hval-lus, en kæmpe hvalpenis,
diverse kranier fra blandt andet blåhval og billeder og
dippedutter fra nær og fjern. Det er en udstilling som i høj
grad afspejler kontrasterne i menneskets forhold til hvaler
op gennem tiden - myterne, hvalfangerne og nyere tids
bevaringsarbejde. Man tænker måske ikke over det, men
Danmark er i kraft af Grønland og Færøerne en hvalfangernation, og derfor har vi såmænd også en af de mest imponerende hvalsamlinger i verden.
Nåede du ikke ind at se den smukke hvaludstilling?
Du kan nå det endnu! Udstillingen genåbner til sommer,
så hold øje med Zoologisk Museums hjemmeside. Kan du
slet ikke vente har du mulighed for at se Zoologisk Museums såkaldte ”Hvalkælder” via særlige rundvisninger. Her
kan du blandt andet se skelettet fra en hel blåhval.
Særlige rundvisninger:
www.snm.ku.dk/kontakt/rundvisning/#zm
Zoologisk Museums hjemmeside: http://zoologi.snm.
ku.dk/
Følg også med i Dansk Naturhistorisk Forenings program
på deres hjemmeside:
http://www.aki.ku.dk/dnf/ og på facebook.
Kilder: www.bluevoice.org, http://zoologi.snm.ku.dk/Udstillinger/
hvalerihaven/, http://politiken.dk/indland/ECE1098944/finhvalenfra-vejle-var-verdens-aeldste/, http://www.vejle.dk/page48424.aspx,
http://da.wikipedia.org/wiki/Finhval
s. 25
Det er nemt at lave sin egen snaps, det kræver bare en flaske
vodka, ingredienser og noget filtrerpapir – for eksempel kaffefiltre. Internettet bugner af opskrifter, hvor der står, hvor
længe den pågældende snaps skal trække og modne. Og så er
det bare at gå i gang – mere viden om de kemiske processer
er nemlig svære at opstøve, både fordi de stadig er ukendte,
og fordi viden om modning af spiritus kan være mange penge
værd, og derfor bliver holdt hemmelig.
SNAPSEN FÅR SMAG
Lav din egen uvidenskabelige snaps
Du kan stadig nå det – at lave din egen, hjemmelavede snaps til julefrokosten. Og i følge Mikael Agerlin Petersen fra fødevarevidenskab,
LIFE, kræver det ikke den store kemiske viden. Man ved nemlig ikke
særlig meget om de processer, der finder sted, når man modner sin
snaps, og det man ved er hemmeligt.
- Man ved kun meget lidt om, hvad der sker. Det man
ved, har man fundet ud af ved at prøve sig frem, og så
holdt fast i metoden,
- Umiddelbart vil jeg tro, at jo mere findelt materialet er, jo hurtigere kan man sikkert få ekstraheret
smagsstofferne, men så skal man også filtrere det
bedre bagefter.
forklarer han og tilføjer, at det man ved, derfor også er meget
hemmeligt. Hans kollega, Mogens Larsen Andersen fra
fødevarekemi, vil dog gerne give et bud på, hvad der kunne
være grunden til, at en snaps bliver bedre af at modne:
Han påpeger, at ekstraktionstiden også er afhængig af det
materiale, man ønsker at ekstrahere smagsstofferne fra, fordi
smagsstoffer kan være bundet mere eller mindre godt i det materiale, de sidder i. Det tager for eksempel meget længere tid at
lave en snaps på egetræ end en snaps på pærer.
- Det kan være oxidationsprocesser eller stoffer, der
bliver tungtopløselige og fæller ud eller omdannes til
nogle stoffer, som har mildere eller bedre smag.
- Nogle stoffer kan være ønskede og nogle uønskede,
så ekstraktionstiden har betydning for, om man får
alle de gode aromaforbindelser ud og undgår nogle
uønskede.
KILDER: SNAPSE.DK OG POLITIKENS BOG OM KRYDDERSNAPS
AF NYNNE LOUISE SØRGAARD, BIOLOGI
Når man har ladet sin opblanding af vodka og ingredienser stå
i den tid, ekstraktionen kræver, skal snapsen filtreres, og så skal
den modne. Modningstiden varierer - ligesom ekstraktionstiden - også imellem snapse, men hvad der rent kemisk sker
under denne proces, det ved man ikke, forklarer Mikael Agerlin
Petersen, som bruger halvdelen af sin arbejdsuge som lektor på
fødevarevidenskab, LIFE, og den anden halvdel som forsker på
spritfabrikkerne.
Når man blander vodka med udvalgte ingredienser, sker der en
ekstraktion af smagsstoffer ud i vodkaen. Det forklarer lektor
Mogens Larsen Andersen fra fødevarekemi på LIFE og tilføjer:
Mogens Larsen Andersen er ikke selv snapsebrygger, men mener, at ekstraktionstiden er vigtig:
s. 26
EN KEMIKER ER IKKE BEDRE TIL SNAPSEBRYGNING
Dette mener Mikael Agerlin Petersen er gode bud, men understreger, at man altså endnu ikke ved det. Han påpeger desuden,
at det tager meget lang tid at få resultater fra modningsstudier
og henviser til en artikel, han netop har læst om et studie af
whiskeys modningsproces på egetræsfade. Her blev modningen fulgt i 20 år.
JULESNAPS MED ÆBLER
JULESNAPS PÅ KUN TO
UGER:
INGREDIENSER:
INGREDIENSER:
3 æbler (2 søde + 1 syrligt)
5 hele kardemomme
14 cm kanelstang
8 hele hvide peberkorn
6 hele kardemomme
8 hakkede mandler
3-4 stjerneanis
½ reven muskatnød
GRANATÆBLESNAPS PÅ
6-8 hele nelliker
1 vanillestang
EN UGE
1 flaske vodka / brøndum klar
6 hele kryddernelliker
5-7 cm kanelstang
INGREDIENSER:
FREMGANGSMÅDE:
15 g tørret appelsinskal
Kernerne fra 1-2 granatæbler
Æblerne skæres ud – med
15 g frisk appelsinskal (ikke
1 vanillestang
skræl – i mindre stykker og
det hvide)
1-2 spsk. rørsukker
kernerne fjernes. KrydderiEt par strimler citronskal
½ flaske vodka
erne skæres i mindre stykker
1 flaske vodka / brøndum klar
og puttes i en gazepose.
FREMGANGSMÅDE:
Bind evt. en snor i posen, så
FREMGANGSMÅDE:
Flæk vanilliestangen og læg
den er nem at få op. Det hele
Bræk kardemommen og
denne, granatæblekerner
overhældes med snapsen/
kanelstang i småstykker. Skær
og rørsukker i vodka. Lad
vodkaen. Snapsen omrystes
den flækkede vanillestang i
blandingen trække i 3-7
godt i en uges tid, derefter
småstykker. Bland alle ingredøgn. Smag til undervejs, da
tages krydderierne op. Lad
dienser med snaps/vodka.
snapsens sødme afhænger
derefter æblerne trække i en
Omryst godt i en uges tid.
af granatæblerne. Snapsen
måned mere. Filtrer en eller to
Filtrer en eller to gange. Lad
kan sødes og fortyndes efter
gange og lad snapsen hvile i
snapsen hvile i en uge.
behag. Der står ikke noget om
en til to uger.
modning i denne opskrift.
EN BLÅ SNAPS TIL PÅSKE
INGREDIENSER:
450 g Dybfrosne blåbær
1-2 spsk. honning
1 flaske vodka / brøndum klar
FREMGANGSMÅDE:
Tø bærrene op og dup dem
tørre med køkkenrulle. Hæld
bær i et syltetøjsglas og
overhæld med vodka/snaps.
Lad den trække tørt og køligt
i to måneder. Herefter filtreres
snapsen og honning tilsættes.
Sæt blandingen til at hvile i en
måned til halvanden. Filtrer
igen og snapsen er klar.
Igen sejrer førsteårs fysik
interview med Christian Berrig:
HVAD FIK DIG TIL AT
DELTAGE I SCIENCE SLAM?
Hvad synes du, er
spændende ved fysik?
ØL OG VIDENSKAB GAV ET FYLDT STUDENTERHUS
Den 6. oktober afholdt SCIENT endnu engang Copenhagen Science Slam.
Hen imod klokken 20 blev Studenterhusets café fyldt op af et nysgerrigt publikum, der var kommet for at lytte og lære om videnskab med øl i
hånden. I denne omgang tog en lingvist og en biolog kampen op mod tre
fysikere og en hardcore matematiker, der alle konkurrerede om at gøre
formler og statistikker så spændende som muligt. Selv sproget kom på
formler, da aftenens eneste humanist præsenterede sin sprogvidenskab.
Blandt formlerne dukkede eksotiske væsner op – både selvlysende vandmænd og gigantiske blåhvaler - og hele aftenen sluttede af med et brag,
da aftenens 24-årige ph.d.-studerende fortalte om ekstremt vejr. Dog var
det endnu engang fysikken, der fascinerede publikum mest, og aftenens
vinder blev den unge Einstein-fan, Christian Berrig, som det lykkedes
at give publikum en aha-oplevelse ved at gennemgå den kendte, men
sjældent fuldt forståede, relativitetsteori.
Næste Slam bliver i slutningen af marts 2012 og annonceres i februarnummeret af SCIENT.
s. 28
Det er interessant, fordi det er så fundamentalt. Jeg
synes personligt, at det nok er den mest fundamentale videnskab. Det er spændende, hvordan man kan
deducere sig frem til mange ting ved bare at tænke og
overveje, og at man så også kan eftervise det eksperimentelt. Og så synes jeg, at det er sjovt, selvfølgelig.
Jeg er selv glad for teori, men eksperimenterne er også
sjove, især når man får lov til at lege med virkeligheden.
Hvad synes du, er god
videnskabsformidling?
Det skal helst være kort og præcist, så
folk ikke bliver hægtet af af fyldord. Og
så skal det hverken være for let eller for
svært, så folk hverken begynder at kede
sig eller bliver hægtet af. Især i Science
Slam er det vigtigt at finde en balancegang, fordi publikum er så varieret.
Hvorfor tror du, du vandt?
Det ved jeg ikke… Det er meget svært
at sige. Det er nok bare lykkedes mig at
finde den balancegang.
Jeg synes, Science Slam er interessant, fordi jeg er meget interesseret i videnskabsformidling.
Det er godt, når dem, der beskæftiger sig med videnskab, også formidler det, for det er en del af det
at skabe viden også at bringe den
videre. Man må forklare det på en
god måde, som folk synes er interessant, fordi der er en tendens til,
at folk hurtigt bliver tabt.
Hvorfor er Einstein
så interessant?
Han er interessant som person og som fysiker, fordi han
var den første - siger man i hvert fald - der brugte det, han
kaldte ’gedankenexperiment’ – altså tankeeksperimenter,
hvor han lavede teorier ud fra idéer. Før det baserede videnskaben sig på eksperimenter, hvor man så fandt på en
model, der kunne passe på de resultater, man fik.
Hvad syntes du om de
andre deltagere?
Det var rigtig interessant at se de andre. Jeg var lidt
overrasket over, at der næsten kun var fysikere. Jeg
følte mig underholdt, mens jeg ventede på at skulle
på. Det var et show og en oplevelse at blive underholdt af videnskab på den måde.
AF EMMA SØRGAARD, FILOSOFI
KALENDER
AF KLAUS B. K. ARILDSLUND & METTE NOORT HANSEN
De penge, som vi sparer på universitetets
elregning, kan i stedet
bruges på forskning og
bedre undervisning.
Derfor kan det betale
sig at bruge strømmen
med omtanke, mener
studentermedhjælperne på Grøn Gerning,
som her giver gode
grunde til at skrue ned
for forbruget.
UDSTILLING: DE SÆRESTE TING
Ny udstilling: ”De særeste ting” på Geologisk Museum. Se blandt andet et enhjørningehorn, en lårbensknogle fra en kæmpe
og en hestekæbe, som er vokset ind i en
trærod. Det lyder næsten for fantastisk til
at være sandt. Udstillingen kører indtil den
31. oktober 2013.
Vil du have noget i kalenderen?
Skriv til [email protected]
NOVEMBER
BIOREVY LØRDAG DEN 27. NOVEMBER KL. 19
Oplev biologistudiets revy lørdag den 26. november kl.
19.30 i Store UP1, også kendt som knirkesalen, på DIKU
– dørene åbner klokken 19. Der vil være sang, dans,
musik og masser af humoristiske taler, der vil gøre aftenen sjov for både biologer og alle andre gæster. Kom,
uanset hvem du er, og fest med biorevy efterfølgende
på Cafeén?
FOREDRAG: SCIENCE OG COCKTAILS PÅ CHRISTIANIA
Drik cocktails og lyt til videnskab i uvante omgivelser.
Sådan lyder det fra Science & Cocktails, når denne forening
inviterer til arrangementer på Byens Lys på Christiania. Den
29. november kl. 20 kan du helt gratis høre biolog, Rupert
Sheldrake, fortælle om ”Sindet ud over vores hjerne: Mentale felter og morphic resonance”. Det handler om blandt
andet sindet, telepati og nerveceller.
DECEMBER
SPAR PÅ STRØMMEN OG FÅ BEDRE UNDERVISNING
60 millioner kroner! I studentervaluta svarer det til
næsten otte millioner poser havregryn eller seks millioner øl på fredagsbaren. Så meget bruger SCIENCE om
året på energi - og når det kommer til energi, er hvad der
er sparet, hvad der er tjent: Hver en krone vi sparer, ryger
nemlig tilbage til fakultetet og kan dermed bruges på
mere forskning og bedre undervisning.
3000 MENNESKERS ENERGIFORBRUG
KAN SÆNKES
På KU er der næsten 22.500 studerende, og alene på
SCIENCE er vi næsten 3000. Det batter derfor noget,
hvordan vi opfører os i vores daglige gang på universitetet. Det er selvfølgelig sjældent, at det er muligt for en
studerende at tage initiativ til afrimning af frysere eller
energimærkning af laboratorieudstyret.
Til gengæld kan det betale sig at sænke lugen på stinkskabet efter brug, at slukke lyset og lukke vinduerne i
forladte lokaler og at printe med omtanke.
s. 30
studerende sætter dagsordenen
Især som naturvidenskabelig studerende er det svært at
komme uden om bæredygtighedsdebatten – og derfor
også bevidstheden om, at det ikke kun er pengepungen,
der mærker, hvis vi tænker lidt mere ’grønt’.
At vi som studerende kan gøre en forskel ses også af, at
det var et par studerende, der var med til at sætte bæredygtighedsspørgsmålet på dagsordenen på KU i første
omgang: Under udarbejdelsen af KU’s strategi Destination 2012 gjorde de opmærksom på den manglende
bæredygtighed i planen – og derfra rullede snebolden.
VI ER PÅ RETTE VEJ
KU’s samlede målsætning er, at der med udgangspunkt i
tallene fra 2006 skal spares 20 procent på energi og CO2udslip inden år 2013. Det er vurderet, at de 5 procent skal
kunne udgøres af adfærd – altså at vi alle sammen bliver
bedre til at bruge energi med omtanke. Vores energiforbrug på SCIENCE er det højeste i forhold til de andre
fakulteter, men det er faldet siden 2009, så selvom der
altid kan ske forbedringer, er vi på rette vej.
ÆSTETIK, LÆRING OG MENNESKESYN
Er der en sammenhæng mellem æstetik og undervisning? Det spørgsmål
stiller Naturfagenes didaktik, når de
den 13. december klokken 14.30 inviterer til seminar med adjunkt Adam
Bencard. Det foregår på Institut for
Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade
3, Kbh. K., Observatoriebygningen,
Undervisningslokalet. Tilmelding sker
senest d. 9. december til indsigt@ind.
ku.dk
Scient
Universitetsparken 5
2100 København Ø
[email protected]
www.scientmagasin.dk
Annoncer
Emma Sørgaard
[email protected]
Udgiver
Foreningen Scient, Scient
er tilknyttet Natrådet under
Forenede Studenterråd
Layout
Anne Elisabeth Stenspil
CAFÉ KAFKA HOLDER JULEKAFKA
MED LIVE MUSIK
Den 8. december kan du komme
og julehygge, når Café Kafka
holder julearrangement. Der vil
være live akustisk musik med
artisten Nanna Katrine. Det er på
Biocenter i lokale 4-0-24 klokken
19.
Skribenter i dette nummer
Line Hartmann Rasmussen,
Nynne Sørgaard, Anne Marie
Eriksen, Sofie Clauson-Kaas,
Julius Nielsen, Felipe Maggiolo, Damgaard, Naja Emborg
Vinding, Christina Marita
Dahl, Emma Sørgaard, Klaus
B. K. Arildslund og Mette
Noort Hansen
Fotografer i dette nummer
William Nielsen, Julius Nielsen, Nynne Sørgaard, sxc.hu,
wiki commons, iGEM Copenhagen, Peter Frandsen, Joan
Holst Hansen
SCIENT HOLDER SKRIVEMØDE MED
GLØGG OG ÆBLESKIVER
Kom og mød og hyg med os fra SCIENT den 7. december klokken 17 i
vores lokale på Rockefeller, Juliane
Maries Vej 26 (der vil være skiltning).
Vi skal snakke om næste blad, som
udkommer til februar. Har du idéer,
lyst til at skrive eller tage billeder,
eller vil du bare gerne have en dejlig,
varm æbleskive og et krus gløgg, så
kom og hyg!
Forsidefoto
Julius Nielsen
Næste nummer
udkommer 15. februar 2011
Illustration
Jakob Juul
Bestyrelsen
Emma Sørgaard, Christina
Dahl, Nicolai Halvorsen,
Anne Marie Eriksen (suppleant), Nynne Sørgaard
Tryk
KLS Grafisk Hus A/S
Oplag
4000 eksemplarer
Næste deadline
Nr. 3, 8. årgang
11. januar 2011
Annoncedeadline
18. januar 2011
ISSN: 1604-3065
Kopiering af artikler fra
bladet er tilladt med
kildeangivelse. Redaktionen
forbeholder sig retten til at
redigere i indsendt
materiale.
du cand noget
særligt.
derfor skal du
også have en
a-kasse, der
cand noget
særligt.
tjek os på candportalen.dk:
og som studerende
kan du få gratis
studiemedlemskab
CANDPORTALEN
VIDEN OG VEJLEDNING TIL DIT STUDIUM OG DIN KARRIERE
Cand. du kende dig selv her:
Studerende, under 30 år og med studiejob?
Du har mulighed for at få et gratis studiemedlemskab af Magistrenes Arbejdsløshedskasse. Der er ingen grund til at vente til sidste
eksamensdag og miste en måneds dagpenge.
Efter et års medlemskab slipper du for
karensmåneden. Vi taler trods alt om 13.606 kr.
Få din arbejdsløshedsforsikring på plads
nu og få adgang til MA’s rådgivning og medlemstilbud. Det er os, der kender dit kommende jobmarked.
Læs mere om betingelserne for gratis
a-kasse på www.ma-kasse.dk