1. No category

SCIENT #27
7. ÅRGANG
FEBRUAR-APRIL 2011
STUDENTERMAGASINET FOR NATURVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET
SIDE 9 PH.D.
I kredsløb
omkring
Jorden
DRØMMEJOBBET
Danmarks
Akvarium og
TV-tække
“Danes: Carrot
guzzling women
wearing black from
head to toe”
GEOLOGI • MATEMATIK • MILJØKEMI • BIOFYSIK • GEOGRAFI • BIOINFORMATIK • METEOROLOGI • GEOINFORMATIK • ASTRONOMI • GEOFYSIK • STATISTIK
FEBRUAR 2011 SCIENT NR. 27
• DATALOGI • AKTUAR • BIOLOGI • FYSIK • NANOTEKNOLOGI • KEMI • MATEMATIK-ØKONOMI • MOLEKYLÆR BIOMEDICIN • BIOKEMI • IDRÆT
Foto: Rasmus Lund Mathisen
LEDER
Videnskaben
og Ego’et
Objektivitet er en vigtig grundpille
i videnskaben. Men findes denne? Videnskaben findes ikke i sig selv, men bliver
til gennem forskeres interesse og valg
af projekter. Imens er der en hel menneskelig verden udenfor laboratorierne,
der i endnu højere grad er baseret på
økonomi, udbud, efterspørgsel og salg.
En videnskabsmand kan ikke svæve
rundt i sin egen idealistiske sfære og
undersøge sit hjerteblod på må og få –
nej, der skal leveres resultater. Videnskaben skal sælges.
Hvad er din
Science Slam drøm?
IBEN /
REDAKTØR
At se en fysiker forklare Higgs-partiklen
på en meget troværdig
måde
NYNNE /
REDAKTØR
At se en person
formidle noget totalt
uforståeligt med
oprigtig entusiasme
RASMUS /
LAYOUTER
Af Emma Sørgaard, filosofistuderende
At se en deltager
fra Paradise Hotel
fremføre afgørende
bevis for at Einsteins
relativitetsteori er det
rene vås
Når først vi er ude over den idealistiske objektivitet, er der ikke ret langt
til prestige og karriere. Konkurrenceinflationen flyder ud i forskningen,
og det er ikke til at undgå at det store
ego infiltrerer videnskabens verden,
så fintfølende forskerfingre må trække
i bokserhandsker for at kunne bryde
ordentligt igennem – med sit eget navn,
egne ambitioner og videnskabelige interesseområder.
Som aspirerende videnskabsmænd og
–kvinder må vi indse, at videnskaben
ikke er så adskilt fra den verdslige forfængelighed, som vi ellers kunne ønske.
En forsker fra vores egne kredse har
for nyligt givet os et konkret bevis på
videnskabeligt forfald, og det var ikke
kønt. Men måske er det sundt engang
imellem at blive mindet om, at forskere
også er mennesker, og videnskaben ikke
fuldstændig kan skilles fra følelsernes
verden.
Redaktør Nynne Sørgaard
Indhold
03 Science Slam 04 Kort nyt 06 Drømmejobbet 09 Side 9 Ph.D.
10 Mythbuster 12 Tips til dit specialeeventyr 14 Sådan kommer du på
specialeeventyr 16 Dear Danes 18 Skandaler i 2010: Novosag 19 What took
you so long, forskersamfund? 21 Gruppetricks 22 Dobbeltanmeldelse af Body
Worlds 23 Kalender + Kolofon
Science Slam:
VIDENSKABEN SLÅR FRA SIG I BERLIN
En soulclub i berlinerkvarteret Kreutzberg ryddede scenen for at give videnskaben mulighed
for at tryllebinde publikum. Scient var med for
at opleve Science Slam, hvor selv en udenforstående reporter var i stand til at opleve videnskabens underholdningsværdi.
En bitterkold onsdag aften blev masser
af unge berlinere lokket ud fra deres
hjem for at se videnskabelige projekter
dyste i Science Slam. Presset ind blandt
semi-punk, retro-stilede berlinere
med kraftige, mørke briller og særlige
korthårsfrisurer, stod jeg, og var alt for
lav til at opfatte, hvad der foregik over
hovederne på alle de andre. Heldigvis
havde jeg to fysikere med mig, som både
kunne se scenen og gøre op for mine
manglende tyskkundskaber og videnskabelige baggrund.
Jeg havde nogle dage tidligere været til
Poetry Slam i København, og der var det
tydeligt, at det var de digte, publikum
lettest kunne relatere til, der fik flest
stemmer. Men poesien har en naturlig
forbindelse til publikum, for den skal
jo formidle følelser, mens videnskaben
appellerer til intellekt. Ville det samme
koncept kunne fungere med videnskab?
Mine to fysikere havde i hvert fald fuld
tiltro til underholdningsværdien af
både formler og fagtermer, og deres fire
kender-øjne rapporterede ned til mig:
På scenen stod en ung mand, iført jeans
og en afvasket T-shirt, og havde kun
et power point slide-show og sin egen
videnskabelige entusiasme til brug for
at forføre publikum. En sådan situation involverer jo normalt halvsovende
medstuderende, men omkring mig var
publikum fuldt engagerede og holdt
vågent øje med oplægget på scenen.
Deres opmærksomhed blev ført rundt
af en psykolog med en pegepind til
forskellige bokse, der indeholdt ord som
’beziehungen’ og ’zusammenspeil’, og
modellen voksede til en stor teori om
kærlighed i praksis. Han havde forsket
sig frem til, hvordan kærlighed fungerer,
og det kunne både skabe klapsalver og
grin, men der bredte sig en del skuffelse
blandt fysikerne, da der ikke dukkede
nogen rigtige formler op.
I pausen var der dog plads til store
drømme om fysik på scenen. Videnskabelige ambitioner blandede sig
med de overmalede vægge og det sorte
gulv, smagen af øl og cigaretrøgen, der
snoede sig omkring os, mens jeg fik genfortalt slagets gang, og det blev tydeligt
for mig, at også videnskab kan være en
følelsessag.
Men der kom ingen fysikere på scenen
den aften. Psykologen med kærlighedsstudiet vandt afstemningen, og han var
skarpt forfulgt af 2. pladsens musikvidenskabelige gennemgang af symfoniorkesterets opbygning.
Men for mig var det vigtigste at opleve,
hvordan talerne gik i forbindelse med
deres publikum. Der blev skabt en
stemning den aften, der ikke var meget
anderledes end en musikkoncert eller en
poesioplæsning, og egentlig er kriteri-
erne i høj grad de samme – det mest
fængende er det, der fremstår vigtigt
for både afsenderen og modtagerne, og
selv jeg, sprogligt afskåret og godt gemt
væk blandt mit medpublikum, kunne se
vigtigheden og underholdningsværdien
i konceptet, for i Science Slam er det
tydeligt, at videnskaberne hører til på
en scene.
Vil du stille op i Copenhagen
Science Slam og samtidig være
med i konkurrencen om en billet til Roskilde Festival 2011?
Så skriv en mail med dit navn,
telefonnummer, emailadresse
og 15 ord om dit videnskabelige emne til cph.scienceslam@
gmail.com eller se mere på
vores facebookside
Sted: Studenterhuset
Dato: 10. marts
Tid: 19 - 23.30
FEBRUAR 2011 SCIENT NR. 27
Kort nyt
HUNDE KAN LUGTE
KRÆFT I LORT
Af Nynne Sørgaard
Foto: iStockphoto
Flere studier har antydet, at ganske almindelige hunde
kan lugte kræftsygdomme. Senest har japanske forskere
observeret, at en otteårig, sort labrador kunne lugte
på afføringen fra 185 testpersoner, hvilke af disse der
havde kræft. Hunden udvalgte med 97 procents sikkerhed lorten fra kræftsyge testpersoner.
Kilde: npr.org
STJERNERNE SKAL LOKKES
TIL KØBENHAVN
Du behøver ikke spare penge op til fremtidens rumrejser. 22,5 millioner kroner fra Arbejdsmarkedets Feriefond sørger nemlig for, at
du mageligt og meget billigere kan se stjerner midt i København.
Pengene skal gå til udstillingen ”Verdensrummet”, som bliver den
første store udstilling på det nye og ambitiøse naturhistoriske museum ved Botanisk Have. Museet forventes åbnet i 2016 og skal byde
på udstillinger, hvis størrelsesforhold aldrig før er set i Danmark.
Kilde: Ku.dk
Billede: snm.ku.dk
TÅRER HÆMMER SEXLYST
Israelske forskere har ifølge videnskab.dk vist,
at lugten af kvindetårer nedsætter mænds
sexlyst. I forsøget skulle 50 mænd lugte til
tårer uden at vide, hvad det var. I efterfølgende
undersøgelser fandt forskerne signifikant lavere
testesteronniveau i mændenes spyt, lavere
svedproduktion og mindre hjerneaktivitet i de
områder, der forbindes med seksuel ophidselse.
Langt ude? Ja. Men det er flere dobbelblindet
forsøg, der bekræfter den samme tendens. Effekten af tårer på kvinders sexlyst er endnu tilbage
at undersøge.
Kilde: Videnskab.dk
“Jeg brænder
for fysik og prøver
at formidle min
entusiasme”
ien
ame
F
f
all o rwin (mD)
H
ce
-Da
... Eller hvad? Hvert år uddeles i USA en særlig ”Nobelpris”, Ig Nobel prize, til forskning, der først får dig til at
le, og derefter til at tænke. I 2009 var Daniel Lieberman
fra Harvard University blandt vinderne, fordi han og
to kollegaer kunne forklare, hvordan gravide kvinder
holder balancen. Nu udkommer hans nye bog ”The
evolution of the human head”, der skal forklare, hvorfor
menneskets hoved ikke er større, idet alt – både tanker,
mad, tale, etc. – kommer ind denne vej.
Kilde: improbable.com
04
Kim Splittorff, lektor på Niels Bohr Instituttet, vandt prisen
som årets underviser på Det Naturvidenskabelige Fakultet 2010.
Derved modtog han 25.000 kroner foruden æren. ”Kim Splittorff
formår at formidle svært stof, så de studerende får det maksimale
udbytte,” lyder det fra KU. Kim Splittorff selv siger til ku.dk: ”Jeg
brænder for fysik og prøver at formidle min entusiasme.”
Kilde: nbi.ku.dk
illi
00 m
5
1
ll,
mD
usse , 1000
R
d
D
n
n
i
rtra
ar w
78 m
1.Be arles D stein, 8 mD
9
h
2.C ert Ein roll, 47 29 mD
b
4
l
r
,
a
A
d
3. wis C rnar
D
e
e
4m
9
B
L
.
3
e
4
D
,
d
e
m
dg
0
lau
5.C iver Lo ley, 35 mD
x
l
mD
6.O ian Hu on, 346 D
274
l
,
s
l
r
u
l
m
J
a
e
.
9
e
7
B
r, 28
am
arl P
8.K els Boh r Grah mD
e
i
9.N lexand ck, 256 55 mD 2 mD
n
A
a
.
l
, 25
n, 2
10 ax P
alto heimer
G
M
.
s
1
i
D
n
c
1
ran t Oppe , 237 m 6 mD mD
F
.
2
3
r
r
1
29
obe
n, 2
steu
d, 2
13.R ouis Pa eizman itehea
h
14.L haim W rth W mD
o
9
C
N
.
8
5
1
d
1
re
ie, 85 mD
f
r
l
u
A
16. arie C och, 1 3 mD
17.M obert K mov, 18 mD
i
18.R aac As ns, 182
s
I
ea
.
J
9
s
1
me
a
J
.
20
Sc
The
FJOLLET FORSKNING
ÅRETS UNDERVISER
BRÆNDER FOR FYSIK
VIDENSKABENS
“HALL OF FAME”
Den amerikanske forsker John Bohannon har i sin spalte The Gonzo Scientist i
tidsskriftet Science opfundet “The Science
Hall of Fame”. Metoden skal være helt objektiv, og forskerne rangeres efter, hvor mange
gange de er citeret i bøger udgivet de sidste
200 år. Pointsystemet opgøres i milli-Darwin, hvilket er defineret som en tusindedel
af Darwins pointsum. Indtil videre er der
dog kun listet forskere indenfor områderne
kemi, fysik, biologi og matematik.
Kilde: videnskab.dk
FEBRUAR 2011 SCIENT NR. 27
B
iologen Anders Kofoed har midt i finanskrisen
opnået det, som mange biologer sukker efter:
Fastansættelse som formidler på Danmarks
Akvarium. Og så er han tilmed blevet Anders
Breinholts og Anders Lund Madsens yndlingsformidler,
når der skal alt fra vampyrmaller til krabber på programmet. Her kan du læse om, hvordan Anders Kofoed fik
svømmefoden inden for i den danske akvarieverden.
Af Kristine Bohmann, biologi, KU
“Havskildpadder har en hjerne på størrelse med en valnød. Populært sagt er
de dumme som vådt papir,” fortæller
Anders Kofoed med et glimt i øjet. Rundt
om ham i det fugtige, varme rum bagerst i Danmarks Akvarium har voksne og
børn samlet sig for at høre ham fortælle.
I akvariet bag ham bliver den store
havskildpadde fodret af en dyrepasser.
Bag glasruden tjekker dyrepasseren den
rolige kæmpes skjold og luffer, og da
skildpadden giver hende, hvad der bedst
kan beskrives som en high five, kvitterer
både voksne og børn med latter.
Vi er i starten af januar, men mens
sneen ligger højt udenfor, kan Anders varme sig ved tanken om, at han
for få dage siden blev fastansat som
formidlingskoordinator på Danmarks
Akvarium. Anders er 32 år og biolog fra
Københavns Universitet, og da han skrev
speciale om termitter, lå det ikke ligefrem i kortene, at han skulle ende med
at tryllebinde verden med fortællinger
om havets skabninger. Og så alligevel.
For der er et par havskildpadder, der har
haft en finger med i spillet, og Anders er
et godt eksempel på, at interesse,
studiejob og frivilligt arbejde kan være
vejen til drømmejobbet.
ENGAGEMANT ER VEJEN TIL
DRØMMEJOBBET
Anders’ vej mod drømmejobbet begyndte allerede, da han som barn udforskede
de bornholmske strandenge. Hans fascination af naturen førte ham senere fra
den naturskønne solskinsø til storbyen,
hvor han startede på biologistudiet,
men efter et par år vendte han tilbage
for at tage et kursus i at formidle på
Naturcenter Bornholm. Da kurset var
06
Havskildpadder og
engagement førte
til drømmejobbet
slut, ansatte Naturcenter Bornholm
ham som formidler, og Anders tog orlov
fra studiet. Efter at have arbejdet på
Bornholm et halvt år vendte Anders
tilbage til skolebænken i København og
fik studiejob som formidler i København Zoo. Og så brugte han et halvt års
orlov fra studiet og ferierne på sin store
passion: Frivilligt arbejde med havskildpadder i Grækenland.
“Frivilligt arbejde kan være en god
måde at vise en fremtidig arbejdsgiver,
at du brænder for noget og er engageret,” råder Anders og fortsætter:
Drømmejobbet
gange. De tog det heldigvis ikke ilde op,
for jeg fik en 3-årig ansættelse med mulighed for at blive forlænget,” fortæller
Anders. Og da de tre år var gået, blev
Anders fastansat i sit drømmejob som
formidlingskoordinator på Danmarks
Akvarium.
“For mig er det et drømmejob at arbejde med formidling på Danmarks Akvarium og få lov til at udvikle formidlingen til publikum for Den Blå Planet,
som åbner i 2013 og bliver Nordeuropas
største akvarium,” fortæller Anders.
BIOLOG MED TV-TÆKKE
“Find ud af, hvad du vil og vær ikke
bange for at fordybe dig i din interesse.
Også selvom det betyder, at du skal tage
orlov fra studiet eller arbejde gratis.”
“
Jeg ser Anders
Breinholt som ham,
der ’opfandt’ mig,”
fortæller Anders,
hvis tv-optrædener
derefter gik slag i
slag.
Anders blev så engageret i skildpaddeprojektet, at der kun gik et døgn, fra
han havde forsvaret sit speciale, til han
igen sad på en græsk strand og ventede
på, at havskildpadderne skulle komme
op og lægge æg. Denne gang arbejdede
han som leder af projektet i et halvt år.
DRØMMEJOBBET ER INDEN FOR
RÆKKEVIDDE
Bare to dage efter Anders igen satte fod
på dansk jord, var der ansøgningsfrist
på hans drømmejob i Danmarks Akvarium. Og med et halvt år som formidler på
Bornholm, fem år som formidler i Zoologisk Have og frivilligt arbejde på CV’et
var drømmejobbet inden for rækkevidde.
“Jeg søgte stillingen et par dage for
sent og undskyldte selvfølgelig mange
Anders bliver tit bedt om en udtalelse,
når der sker noget under havets overflade. Senest har han udtalt sig om
hajangrebene i Sharm El Sheik og om
finhvalen i Vejle Fjord.
“En del af mit job er, at jeg lynhurtigt
skal kunne tilegne mig viden om alt
fra blæksprutter til hvaler,” fortæller
Anders, hvis første tv-optræden var
prime time i TV Avisen, hvor han fortalte
om zebrafisk. Kort derefter havde han
krabber med i Go’ morgen Danmark hos
Anders Breinholt. Og det gik godt. Rigtig
godt, faktisk. De levende krabber vakte
stor lykke, og Anders’ historier fængede
både seerne og folkene bag programmet.
Anders’ gode råd:
“Jeg ser Anders Breinholt som ham, der
’opfandt’ mig,” fortæller Anders, hvis
tv-optrædener derefter gik slag i slag.
• Find ud af hvad dit drømmejob
er, og hvad du er god til. Det lyder
enkelt, men det er dét, der er det
sværeste.
I dag har Anders 1-2 indslag om måneden på Go’ Morgen Danmark. Derudover
har han medvirket i Natholdet på TV2,
hvor han sammen med Anders Breinholt,
Anders Lund Madsen og en vampyrmalle lavede indslaget ’Anders, Anders og
Anders’. Det er tydeligt, at Anders har
fundet sin rette hylde. Men han er ikke
kommet sovende til det:
• Gå benhårdt efter det – både i valg
af fag og relevant arbejde i løbet
af studiet. 80 % af dem, der bliver
færdige, er stadig i tvivl om, hvad de
vil. Du har en fordel, hvis du tidligt
finder ud af, hvad du vil og arbejder
hen imod det.
“Jeg har fået mit drømmejob, fordi jeg
har vidst, hvad jeg ville, har været målbevidst og brugt nok albuer til, at det
lykkedes,” siger Anders ærligt.
• Lav frivilligt arbejde. Det fortæller,
at du er engageret og ikke er en
doven hund.
Foto: William Nielsen
FEBRUAR 2011 SCIENT NR. 27
MELD DIG IND I IDAs
FAGTEKNISKE NETVÆRK
Styrk dine jobmuligheder og faglige indsigt
Din vej til viden og virksomheder?
De fagtekniske netværk i IDA er en mulighed for
dig til både at udforske dine faglige interesser uden
for studie-miljøet og gøre dig ekstra kvalificeret
til jobsøgningsprocessen. Hvert netværk tilbyder en
lang række arrangementer som kurser, konferencer,
gåhjemmøder, virksomhedsbesøg samt studieture.
Meld dig ind allerede i dag på
ida.dk/netværk, det er gratis som
IDA-medlem.
9
SIDE
PH.D.
Mathias Benn, Ph.D., DTU Space
HVAD FORSKER DU I?
Mit Ph. D. studie består i at designe, udvikle og
kvalificere et kamerabaseret navigationsinstrument
til brug ved rendezvous og sammenkobling mellem rumfartøjer. Dette instrument er i stand til at
navigere et rumfartøj autonomt og dermed muliggøre
sammenkoblinger uden menneskers indblanding,
hvilket er en nødvendighed, hvis rumfartøjet befinder
sig, hvor mennesket endnu ikke kan tage hen, og hvor
evt. fjernstyring ikke er en mulighed.
Mit studie er ved at være afsluttet, og jeg har været så
heldig at få integreret mit system på en satellitmission, kaldet PRISMA, der er blevet sendt i kredsløb
omkring jorden.
HVAD ER DET BEDSTE VED AT VÆRE PH.D.STUDERENDE?
Igennem studiet har jeg fulgt udviklingen fra idé til
et færdigt unikt produkt. Jeg har haft muligheden
for at operere med instrumentet i rummets barske og
utilgivelige miljø.
Det er en helt fantastisk oplevelse at se ens mangeårige studie bære frugt ved tilblivelsen af et så komplekst instrument.
HVAD ER DET VÆRSTE?
Foto: William Nielsen
Gratis
indmeldelse på
ida.dk/netvaerk
“The more you learn, the more you realize how little
you know”. Enhver gren man udforsker åbner op
for mange nye interessante spørgsmål, så fokus og
begrænsing er en dyd, der skal mestres. Hvilket kan
være en udfordring i et forskningsstudie.
FEBRUAR 2011 SCIENT NR. 27
Af Marie Berg Nygaard, biologi, KU
I
kender måske historien
om kvinden og slangen?
Her mener jeg ikke den
historie, der fortæller
om Eva og Adams fald fra
paradiset. Historien, jeg
snakker om, er en god, klassisk vandrehistorie.
Den beretter om en kvinde, der ejer en
kælepytonslange. Hun har haft den,
siden den var helt lille, og nu er den
næsten lige så lang som hende. Kvinden føler sig tæt knyttet til slangen,
og den sover ofte sammenrullet ved
hendes fødder. En nat vågner hun
og ser slangen udstrakt ved sin
side, noget den ALDRIG gør. Med stor
bekymring for slangens helbred tager
hun til dyrlægen, der med store ord
fortæller, at slangen MÅLER HENDE OP!
Den prøver at se, om den er stor nok til
at spise hende!
En vandrehistorie kommer hurtigt
rundt i alle hjørner. En dag hører
man den igen, denne gang fra en
anden, der også hævder at have en
bekendt, eller en bekendts bekendt,
der har oplevet det. Dens indhold eskalerer hurtigt: En fjer bliver til fem høns,
men hvor stor en del af den grundlæggende
historie er bevaret? Er det hele pure opspind,
eller findes der en kvinde et sted derude, hvis
slange har ligget og opmålt hende?
For at finde ud af om slangen ville spise kvinden, skal vi først kigge på størrelsesforholdene.
Kvinden i historien er et voksent menneske, altså
halvanden til to meter høj. Hvis en slange skal
kunne spise hende, skal den ifølge biologistuderende og slange-entusiast, Troels Lund Larsen,
være op mod seks meter lang. Altså er slangen i
10
historien ikke lang nok til at sluge kvinden. Troels Lund Larsen rådgiver og
besvarer til dagligt spørgsmål om
krybdyr for Dyrenes Beskyttelse, og han forklarer,
at man har observeret slanger, som
har spist for store
dyr og endt med
at revne. Men
slanger måler ikke
deres bytte, ikke
engang de døde
af slagsen. Hvis en
slange skulle måle
byttet, ville de fleste
slanger gå sultne i seng, da byttedyrene i
mellemtiden ville nå at stikke af. Det kan
derfor konkluderes, at slangen ikke lå
udstrakt med det formål at spise kvinden
og nok heller ikke for at se, hvem der
var højest.
Sæt SPOT på dit studieliv
SCIENCE Studenterservice udbyder en række
SPOT arrangementer i blok 3
•
Studieplanlægning
Få redskaber til at planlægge din undervisning
Onsdag d. 9. februar kl. 13-15
•
Kom eksamensnerverne til livs
Mandag d. 21. februar kl. 13-15
•
Gymnasielærer - er det noget for dig?
Fredag d. 12. marts kl. 13-15
•
Studieophold i udlandet
Fredag d. 18. februar kl. 13-15
•
Næsten Kandidat Kursus
Mandag d. 28. februar og torsdag d. 3. marts
Men der er måske en anden forklaring. Troels Lund Larsen forklarer,
at hvis en slange har det koldt, vil
den søge efter et sted at varme sig.
I dette tilfælde en varm kvindekrop.
Han siger, at slangen normalt vil
ligge sammenrullet, men hvis man
går ud fra, at kvinden virkelig fandt
slangen liggende udstrakt op ad sig, så
kan det eventuelt forklares med, at slangen forsøgte at få størst mulig kropslig
kontakt med hendes varme krop. Så måske
er der en kvinde et sted ude i verden,
hvis slange varmede sin kolde, skællede
krop langs hendes, men den havde med
størst sandsynlighed ikke smag for menneskekød.
Læs nærmere om arrangementerne og tilmeld dig på:
www.science.ku.dk/spot
På gensyn til SPOT arrangementerne!
Design: westring-welling.dk
R
US
TE
HB
M
YT
g
a
m
s
d
e
Slanger m kekød!
s
e
n
n
e
m
r
fo
Foto: iStockphoto
TIP OS!
Scient sætter spot på hverdagens myter
og piller dem fra hinanden på god, videnskabelig vis. Ligger du inde med en horribel
hverdagsmyte så tip Scient på [email protected]
d e t n at u rv i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t
kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t
SCIENCE Studenterservice | Green Lighthouse | Tagensvej 16A | 2200 København N
Telefon 35 32 42 60 [email protected]
FEBRUAR 2011 SCIENT NR. 27
Tips til
dit specialeeventyr
Hvis du gerne vil ud på eventyr og
skrive speciale samtidigt, så er der
tips og tricks her.
Læs også om Christina og Kristines
eventyr på næste side.
Af CHRISTINA NOER, BIOLOGI, KU
KRISTINE BOHMANN, BIOLOGI, KU
GODE RÅD: KOM AFSTED!
• Skab kontakter i løbet af studiet og
vær ikke bange for at bruge dem.
• Det er godt at være to – I kan hjælpe
hinanden og få gavn af hinandens resultater.
• Søg legater i god tid - også legater, der
ikke 100 % matcher projektet.
• Find en engageret vejleder, du kommer
godt ud af det med, og som har tid til at
hjælpe.
• En vejleder i landet, hvor du laver
feltarbejde, er uundværlig.
• Få styr på visum, fly, vaccinationer og
forsikringer i god tid.
• Planlæg tid til forsinkelser og fridage.
GODE RÅD: UNDERVEJS!
• Medbring gåpåmod og åbent sind.
• Vær åben for at gentænke metoder og
problemformulering.
• Tænk kreativt, når der opstår
problemer.
• Spørg lokale til råds, de er ofte glade
for at hjælpe.
• Køb et lokalt SIM-kort.
• Medbring notesbog til kontaktoplysninger på personer, der hjælper dig.
• Skriv data ind undervejs og gem dem
på USB-stik og mail.
• Husk, at nyde oplevelserne - minderne
kan hjælpe på humøret under de efterfølgende lange dage på specialekontoret.
FEBRUAR 2011 SCIENT NR. 27
g forud o
t
søgnin
g legat ede med de )
o
g
in
s
gn
ejd
pumilu
planlæ , hvor vi arb
n
rs
o
e
h
d
p
e
re
d
ge mån e i Swazilan remus (Chae (foto)
n
a
m
rus)
rbejd
Der lå
flage
s felta
condylu
rihalet
for vore sarter, lille f rmus (Mops
e
u
g
a
flagerm frihalet fl
ola
og Ang
ke flagermus
ejde, at radiotrac
Det var hårdt arb
er de endeløse
ov
ten
sig
ud
n
me
hver aften,
og alle de
r i solnedgangen
sukkerrørsmarke
t hele værd
de
r
va
,
tyr
en
ev
fantastiske
Vi kan va
rmt anbe
fale at væ
planlægn
re to om
ing
både
det er vigt og udførelse af felt
arbejdet.
igt, at du
M
vælger en
som du fu
specialem en
ngerer go
akker,
dt med
Sådan kommer du på
specialeeventyr
Af CHRISTINA NOER, BIOLOGI, KU
KRISTINE BOHMANN, BIOLOGI, KU
D
rømmer du om at lave
feltarbejde på savannen
i selskab med giraffer og
løver, i Grønlands bidende
kulde eller måske blandt accelererende partikler i CERN’s underjordiske tunneler? Så grib chancen
for at komme ud i verden, når du
skal skrive speciale. Et speciale
behøver nemlig ikke foregå på et
støvet kontor i København, for det
er ikke så svært at komme af sted
på feltarbejde i udlandet. Men det
kræver vilje, gåpåmod og hårdt
arbejde. Det måtte vi sande, da vi
planlagde og gennemførte vores
feltarbejde i Swaziland i forbindelse med vores specialer i biologi.
14
’Hssshh’, lyder det, da vi springer ud
af bilen. Det er bælgmørkt, og vi lyser
rundt på det lille stykke græs mellem
bilen og de uigennemtrængelige sukkerrørsmarker. Så får vi øje på den. En
puffadder. Den hvæser af os for derefter
at bugte sig ind mellem sukkerrørene.
Et kort øjeblik glemmer vi alt om den
flagermus, vi forsøger at holde trit med
ved hjælp af vores radiotracking-udstyr.
Vi ser på hinanden og ånder lettet op.
Puffadder’en er den slange, der er skyld
i flest dødsfald i Afrika.
Vi er to biologistuderende, der laver
feltarbejde til vores specialer i Swaziland. Vi vil undersøge, om to arter af
flagermus spiser skadelige insekter over
Swazilands mange sukkerrørsmarker. I
det ene speciale radiotracker vi flagermus for at finde ud af, om flagermusene
foretrækker at flyve over sukkerrørsmarker, når de flyver rundt for at æde
insekter om natten. I det andet speciale
skal vi finde ud af, hvad flagermusene
spiser ved at indsamle deres lort og lave
DNA-analyser på det.
flagermus i
t, når man arbejder med
Pandelamper er et mus
Det er vigtigt,
ne.
dyre
re
dte
hån
fri til at
felten, så hænderne er
r sikre sig,
elle
ra
mef
hjem
tyr
digt uds
at medbringe alt nødven
ejde
arb
felt
r
lave
man
land, hvor
at det kan skaffes i det
MÅNEDERS PLANLÆGNING
PÅ FLAGERMUSJAGT
EN OPLEVELSE FOR LIVET
Ideen, om at vi skal lave feltarbejde til
vores specialer i Afrika, tager form et
år før rejsens begyndelse, hvor vi tager
kontakt til en professor i Swaziland.
Sammen med ham laver vi en plan for,
hvad vores projekter skal handle om.
Herefter begynder vi jagten på en intern
vejleder på Københavns Universitet.
Dem, vi taler med, er alle positive over,
at vi kommer med vores egne projekter
og ideer. Næste trin er at søge en uhyrlig
mængde legater. Vi når ikke at få svar
fra legaterne, inden vi sætter os på flyet.
Men af sted, det vil vi, om vi så selv skal
finansiere turen.
Flagermusene dumper ned i spanden
én efter en. Solen er ved at gå ned, og
bunden på den spand, vi holder op
foran hullet, som flagermusene flyver
ud af, er snart dækket med kravlende og
pibende flagermus. Vi fanger hurtigt nok
flagermus til nattens radiotracking. Vi
står og nyder synet af de hundredvis af
flagermus, der flyver ud, indtil lyden af
de kradsende flagermus minder os om,
at vi stadig har meget arbejde at gøre,
før vi kan kravle i soveposerne.
Der er ikke de store muligheder for
at få fat i materialer, da først vi er i
Swaziland. Hjemme i Danmark har vi
derfor lavet lange lister over, hvad vi
skal medbringe til feltarbejdet. Men
selvom vi har tænkt på alt, er det
umuligt ikke at ende i situationer,
hvor vi er nødt til at tænke kreativt
for at få de ting, vi har til rådighed,
til at slå til.
Vores vejleder i Swaziland er ansvarlig for forskningen i en NGO kaldet All
Out Africa. De sørger for, at vi har bil,
telte, gasblus og tre feltassistenter til
rådighed i løbet af vores tre måneder
i felten. Hjemmefra forsøger vi at
planlægge feltarbejdet ned til mindste
detalje. Med troen på, at intet kan gå
galt, flyver vi ny-vaccinerede afsted
mod Afrika.
I de tre måneder feltarbejdet varer, bor
vi i telt i Hlane Royal National Park. Her
er ingen elektricitet, så vores køleskab
og kogeblus kører på gas. Til gengæld er
her masser af vilde dyr på savannen. Vi
arbejder meget, men vi har dog indlagt
tid til, at vi kan holde lidt fri og besøge
andre nationalparker. Én gang om ugen
kører vi til et motel. Her er elektricitet,
så vi kan oplade udstyr, indtaste data og
tjekke mails. Der er stor jubel, hver gang
vi får mail om, at vi har fået endnu et
legat. Og til sidst ender vi med at have
fået dækket feltarbejdet af legater.
Meget rigere på datafyldte USBsticks tager vi afsked med Swaziland. Vi har med stædighed, vilje og
kreativitet fået samlet nok data, og
alle de oplevelser vi har fået, og alt
det, vi har lært, har mere end opvejet
alle de måneder, vi har brugt på at
planlægge turen.
Under fe
telt i H ltarbejdet bo
ede vi
ingen e lane Nationa
l Park i tre måneder
lektricit
ie
S
et - til
gengæld waziland. Her t
var
var der
elefante
masser
r og an
dre afrik
af
anske d
yr
Foto: Christina & Kristine
“’Hssshh’, lyder det,
da vi springer ud af bilen.
Det er bælgmørkt...”
FEBRUAR 2011 SCIENT NR. 27
GET OVER IT WOMAN
Yes, the weather is rather a stereotypical subject to start a conversation with,
but believe me, I can go on for hours
about the Danish weather. It just seems
to read my mind. If I decide to go out
wearing sneakers instead of boots,
suddenly there will be buckets of rain
pouring out of the sky. If on one of
those rare sunny days, I leave my heavy
winter coat and cap at home, the wind
16
But the weirdest image that pops into
my mind when I think of the Danish
weather is that of the joggers. I’ve seen
them running around in the rain, in the
street and even during those days with
heavy snowfall.
Last Christmas I visited Warsaw and
during one of the sightseeing trips, the
temperature just plummeted down to
around – 10˚C during the day. The only
person on the street apart from me was
a solitary jogger. I was convinced and
still am, that he was a Dane ‘holidaying’ in Poland. Great danger shall befall
thee, if thou shall dare to separate a
Dane from his jogging shoes! Or something similar!
CARROT GUZZLING WOMAN
Now if you are still not convinced that
Danes are indeed the most health conscious population on the planet, let’s
dangle the familiar orange vegetable in
front of you. Ah, how exciting! Frankly,
carrots are a vegetable we (and I speak
When I think of myself in a predominantly Danish crowd, I stand out like a
fluorescent light bulb. As an Indian, I
love bright colours and readily incorporate them in my wardrobe. So the other
day while I was walking near Kongens
Nytorv in an orange sweater, I realized
that I was the only person for miles who
was not wearing black.
If I imagine myself in Denmark five
years from now, I see a carrot guzzling
woman wearing black from head to
toe. But here is a confession, the day I
boarded the flight from Warsaw to Copenhagen and heard fellow passengers
speak Danish, my joy knew no bounds.
ar t s
So here I am at my desk, while the annoying January rain lashes against my
window. Tell me something, how do
you manage to live through the winter
year after year? I know the summer is
glorious with its golden sun and warm
breeze. That’s the image that got me
through the winter.
JOGGING IN -10ºC
at
et i r
e
s
es
gs
nter orsknin X?
i
u
Er d age i f ENTRIO
delt ektet P
proj
af m
Apparently, my last article describing
how completely unique the Danes are
was not enough for you, and now you
want to fish for some more.. er.. compliments!
You would think that after all the running and health food addiction; every
Dane should be as sturdy as a horse.
Well this winter, my classmate had the
flu, ear infection and a broken rib. To
top it off yesterday, she tripped and fell
and hurt herself again. Way to go my
friend!
Vi søger raske mandlige
forsøgspersoner til et
projekt omkring
antibiotika og
oxidativt stress.
r ten
by Madhura Mukhopadhyay, Human Biology, KU
for most of the world) truly hate. Yet, I
find the Danes completely addicted to
them. At one KU event, they served us
boiled potatoes and carrots (which were
the size of my pinkie) as snacks. I still
wonder if they really were snacks or
just table decorations.
l sta
So we meet
once again!
will achieve cyclonic speeds. It is purely
devilish! When I open my mouth every
so often to wail about the rain or the
snow, I get looks from the Danes which
clearly send the message home. “Get
over it woman. Complain or not, it is always cold until late March.” But you see,
it is not always cold in March. Kolkata,
the city in India I’m from, enjoys the
glorious golden weather all year round.
So being the sun and shine person that I
am, I am allowed to complain.
m ti
Dear Danes
Hvad: Konference “Fremtidens forskning og undervisning”, åben for alle.
Hvor: ‘Salen’ i Studenterhuset, Købmagergade 52,
1150 Kbh K.
Hvornår: 14. april fra kl. 14-17
Tilmelding: Ikke nødvendig, men send gerne en mail til
[email protected] af hensyn til kagebagningen
Arrangør: Scient og Studenterpræsten på Sund og Nat.
Hvem: Bl.a. Tom Børsen (AU), Sune Auken (KU), Charlotte Rønholt (DI), Magnus Pedersen (DSF)
Læs mere: www.science.ku.dk/scient eller
studenterpraesterne.ku.dk
r fre
...men kun for et par timer. Kom og debattér
kvaliteten af det, dit studie putter i hovedet på dig.
Regeringen lover os uddannelse i verdensklasse men
samtidig dikterer universitetsloven en forskningsog økonomisk strategi for universitetet - og med de
største bevillinger følger krav om samarbejde med
erhvervslivet. Hvor stiller det dig som studerende?
Vil du også i fremtiden få forskningsbaseret undervisning eller snarere industri-dikteret erhvervsvejledning? Kom og hør de studerenes, universitetets
og erhvervslivets bud på konferencen “Fremtidens
forskning og undervisning”. Der vil være kaffe, vand
og kage til de fremmødte.
løbe
Drop din uddannelse...
øge t
De går i blandt os som spøgelser. De snakker fremmede sprog
– nogle af dem ser også anderledes ud. Men hvem er de egentlig, de der internationale studerende, og hvad mener de om os?
Madhura er fra byen Kolkata, som er en stor by i staten West
Bengal i det østlige Indien. Hun modtog et stipendiat fra den
danske stat efter at have ansøgt om en kandidatplads på Human
Biologi og har nu været KU-studerende i 6 måneder. Her kan du
læse fortsættelsen af hendes essay, som denne gang omhandler
danskerne – de mærkelige sundhedsfreaks.
E
K
S
RAÆND
M ØGES
S
For s
Essay
Du kan deltage
i undersøgelsen,
hvis du er:
• Mand • Mellem 18 og 35 år • Rask
• Normalvægtig (BMI 18-30 kg/m2) • Ikke-ryger
Du må ikke indtage anden medicin.
Du skal komme til et screeningsbesøg (varighed ca. 1 time), hvor du får
taget en blodprøve og EKG samt får en objektiv helbredsundersøgelse af
en læge.
Hvis du inkluderes i forsøget skal du yderligere komme til 2 korte besøg
(varighed ca. 15 min), indtage 2 tabletter 2 gange dagligt i en uge samt
opsamle døgnurin to gange og have taget en blodprøve.
Under forsøget skal du indtage koffeinholdigt mad eller drikke.
Boner fra supermarkeder hvor der bl.a. fremgår koffeinholdige føde- og
drikkevarer, kompenseres for op mod 500 kr.
Undersøgelsen er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region
Hovedstaden
(journal nummer: H-1-2010-099)
Hvis du er interesseret og/eller vil høre mere så ring eller skriv til
Sara Daugaard Popik (40421992, [email protected]) eller
Lina Kallehave Hansen (60229907, [email protected])
Specialestuderende ved Klinisk Farmakologisk afd. Q, Region Hovedstaden
og Institut for farmakologi og farmakoterapi, FARMA, KU.
KANDIDAT I
LÆGEMIDDELVIDENSKAB
ELLER MEDICINALKEMI
Kandidatuddannelser på engelsk
- Vil du ind i varmen i Lægemiddelindustrien?
- Vil du være en del af et unikt, prisvindende studiemiljø?
- Har du lyst til en international oplevelse på Københavns Universitet?
Nu kan du selv vælge, hvilken del af lægemiddeludviklingsprocessen du vil specialisere dig i - og
uanset om du vælger kandidatuddannelsen i Lægemiddelvidenskab eller Medicinalkemi bliver
du en eftertragtet profil for biotek-, medico- og lægemiddelindustrien.
Så længe mine danske venner.
Vil du vide mere?
Så kom til informationsmøde den 4. marts kl. 13 - 16
på FARMA - eller gå ind på farma.ku.dk/msc
Ansøgningsfrist: 16. maj 2010
FEBRUAR 2011 SCIENT NR. 27
SKANDALER I 2010
G
A
S
O
V
O
N
What took you so long, forskersamfund?
“Karakteren af det
planlagte samarbejde
er ikke påvirket af
presseomtalen”
Af Iben Wiene Rathje, biolog og redaktør
S
und-dekanen Ulla Wewer
forsøger med rimeligt held
at lægge låg på skandalen
om Novo Nordisk Fondens
store indflydelse på forskningsemnerne i det nye metabolismecenter. Hun mener dog ikke, at
forløbet har gavnet forskningsfriheden, fordi der aldrig har været et
problem.
Dekanen:
“Pressen har
ikke hjulpet
forskningsfriheden”
18
01010100110 0001011010111001010100100101110110000010111010110010100111101001010101011010101
10100110101 0001010110010011001010011110100100110010100111101001010011110100011001010011110
0010011001010011110100101010101100101001111011001010011110100100101100101001111010010001001
1001010100100011001010011110100101010110010100111101001011011000001011101011001010011011001
10011110100101101001010101011010101010100110101 0001011010111001010100100101110110000010111
101100101001111010010101010110110010100111101001001010101010001100101001111010010110101 000
0110101110010101001001011101100000101110101100101001111010010101010011001010011110100101101
101010100110101 000101101011101100101001111010010001010100100101110110000010110110010100111
0100101010110010100111101001010101011010101010100110101 00010110101110010101001001011101100
0001 00 0001
00
0110 01 011
01
1011 01 0101
01
1001 10 1100
10
00
00 000
0001011
0001 000
0101
1010
10
01
101
0101110
0110 101
0010
1001
11
01
101
0101010
101
0101
10
10
0100101
011
1101
100
1000
101
0010 Af Iben Wiene Rathje, biolog og redaktør
00
KRITIKERNE HAVDE EN GOD SAG
Medierne kastede sig i 2010 over dekan
Ulla Wever. KU havde nemlig i sin ansøgning til Novo Fonden skrevet, at et
forretningsudvalg (Executive commite)
bestående af en Novo-udpeget kontaktperson fra KU og en repræsentant
fra Novo Fonden skulle godkende både
budget og strategi for forskningsemner.
Medierne fandt det problematisk, at
et firma, der tjener penge på medicin,
skal have direkte indflydelse på valg
af forskningsemner på et universitet.
Mediernes harcelering var fair nok, for
naturligvis kan det spille ind i et valg
mellem et projekt, der gavner industrien og et, der skader industrien. Det
scenarie kan man godt forestille sig, når
det handler om eksempelvis insulin.
ÆNDRINGERNE ER MARKANTE
I den endelige kontrakt, har metabolismecentret nedtonet båndene meget.
En ”Executive Commitee”, der havde til
formål: ”To approve the overall strategy,
direction and the progress of the center”
og ”to approve budgets and proactive re-
allocation of fonds”, blev i den endelige
kontrakt til en ”kontaktkomite”, der har
”mulighed for at iagttage, at bevillingen
anvendes i overensstemmelse med ansøgningen”. Ændringen gavner jo umiddelbart forskningsfriheden, så derfor
ville det være oplagt, at dekanen stod
frem og bekræftede, at det første udkast
var langt over stregen i forhold til sponsorers indflydelse på forskningsemner.
Det gør hun ikke. I stedet har hun
følgende kommentar til Scient: ”Pressen
fortolkede på den oprindelige ansøgning fra Fakultetet. Formuleringerne
i den efterfølgende bevillingsaftale er
mere præcise og stemmer helt overens
med de rammer, som begge parter ønsker for samarbejdet.” Ligeledes nægter
Ulla Wewer, at der skulle være vundet
noget for forskningsfriheden med den
ny aftale: ”Jeg tror, det er lidt for meget
at sige, at pressedækningen har hjulpet
forskningsfriheden, for den har på intet
tidspunkt været på spil. Karakteren af
det planlagte samarbejde er ikke påvirket af presseomtalen.”
M
ilena Penkowa, smuk
og stolt stjerneforsker,
blev i efteråret trukket godt ned i sølet af
sig selv og offentlighedens hang
til skandaler. Hun er en god historie - der er sex, snyd og penge i
den. Men mediernes tilfældige
afsløringer er ikke nok, hvis vi vil
undgå fusk og dårligt arbejde i
fremtidens forskning. En scienceleaks-hjemmeside kan være en af
løsningerne.
TO VIGTIGE SPØRGSMÅL
Mens folk står i kø for forargelsen over
Milenas overforbrug og påståede fusk,
står to spørgsmål tilbage, som måske er
vigtigere for forskningen end den ellers
saftige historie:
Er det et tilfælde, at den forsker, der
stikker næsen allerlængst frem også
fusker samtidigt?
Hvorfor pokker skulle det tage så lang
tid at få afsløret hende?
MORALENS STORE BETYDNING
Det første spørgsmål kan man stille
sin indre svinehund. Skal man sommetider fuske lidt for at få succes? Vi
får det ikke at vide foreløbigt, for det er
rigtig svært at undersøge, om forskere
fusker. Indenfor lægevidenskaben kan
man undersøge hvilke resultater, der
bliver udgivet. Her ser man tydeligt,
at signifikante resultater bliver udgivet langt oftere end ikke-signifikante.
Ikke-signifikante resultater er jo lige så
værdifulde som signifikante, fordi de
kan afkræfte en hypotese. Den højere
publicering af signifikante resultater og
den generelle holdning i nogle videnska-
belige kredse om, at et ikke-signifikant
resultat ikke er et interessant resultat,
giver en stærk motivation for at få signifikante resultater. Den motivation skal
moralen kontrollere.
FORSKNING I MØRKE
Der findes ikke noget svar på, hvor
sjældent fusk er, men det leder til
spørgsmål nummer to: What took you
so long, forskersamfund? Interessen for
hendes forskning burde da gøre, at det
hurtigt skulle blive afsløret, hvis hun
snød. Milena Penkowas doktordisputat blev i 2002 underkendt af bedømmelseskommiteen, men reddet af Ralf
Hemmingsen, der brugte internationale
udtalelser til at underkende dommerkomiteen, som måske ellers havde
fat i noget. Det lader til, at mens resten
af samfundet har et behov for dokumentation og kontrol, så er det helt fint,
at vi laver vores forskning i mørke, og
derefter har vores kolleger, peers, til at
tage kritisk stilling til vores arbejde. Det
stiller store krav til forskeres moral, og
spørgsmålet er, om denne gentlemanordning helt modsvarer det pres, som
nyhedsstrømmen og pengestrømmen
giver nutidens forskning.
helt ubrugelig forskning, og det er svært
for en udenforstående at skille skæg fra
snot. Milena Penkowas forskningsresultater blev underkendt, fordi de var
urealistiske. Det er ikke til at vide, hvor
mange forskere, der evner at holde deres
snyd indenfor normalen. Vi har ikke den
fjerneste anelse.
Robin Engelhardt fra Ingeniøren har
foreslået en whistleblower ordning a la
Wikileaks. Det er en god idé, så god at
en sådan side nok skal komme i løbet af
ganske få år. Og hermed er opfordringen
givet videre til de dataloger, der måtte
have læst denne artikel til ende.
Kilde:
Chan et al. (2004): Empirical evidence
for selective reporting of outcomes in
randomized trials Jama 26:2457-65.
FORSKERE ER IKKE EN SÆRLIG
MENNESKEART
Videnskabeligt arbejde har præcis så
stor værdi, som moralen og ekspertisen i det videnskabelige samfund, hvor
forskningen bliver produceret. Og det
er selvfølgelig svingende. Forskere er
ikke en særlig menneskeart med en
unik høj moral eller intelligens, forskere
er lige så forskellige, som alle andre.
Derfor fremkommer både eminent og
FEBRUAR 2011 SCIENT NR. 27
                          
           ,                                 
                  
A4 størrelse
A4 størrelse (tekst version: Adobe Garamond Pro - kapitæler)
GØR INTERESSE TIL KARRIERE
Læs en af LIFEs 16 kandidatuddannelser med kontakt til virkeligheden og gode karrieremuligheder.
Husk ny ansøgningsfrist 1. april. Læs mere på LIFE.ku.dk/kandidat
•
•
•
•
•
•
AgriculturalDevelopment
AgriculturalEconomics
Agriculture
Biology-Biotechnology
AnimalScience
EnvironmentalChemistryandHealth
• Environmentaland
NaturalResourceEconomics
• FoodScienceandTechnology
• ForestandNatureManagement
• GastronomyandHealth
• HumanNutrition
•
•
•
•
•
A4 size
academicbooks.dk
Panum
Blegdamsvej 3B, 2200 København N
[email protected]
A4 size (text version: Adobe Garamond Pro - small caps)
Fyraftensøl, spontane middage og fysisk
nærkontakt. Dette er nogle af de råd,
du får I denne udgave af ”Red dig selv.”
Eva Riis, ekstern lektor i projektledelse
fra SDU, giver denne gang gode råd til en
gruppes naturlige forløb.
”Om man har arbejdet sammen 20 gange
før eller er en ny gruppe - det er sådan
set ligegyldigt,” forklarer Eva Riis. ”Man
kan ikke undgå at gennemgå faserne,
som Tuckman og Jensen kalder: Forming, storming, norming og preforming.
Dog er det individuelt for hvert forløb,
hvor længe faserne skal vare, og hvor
trægt det skal være at komme videre.”
Eva Riis ved, hvordan man lettest undgår det træge, og giver sine råd med,
når Tuckman og Jensens fire faser i det
følgende forklares:
ved, hvad hinanden bruger i kaffen - så
er det blevet tid til at lære opgaven at
kende. I denne fase er det relationerne,
der er i fokus. Det er nu, jeres fælles
beslutninger om projektets forløb testes
og måske skal ændres lidt. Det kan være,
at opgavefordelingen ikke er klar nok,
eller I er uenige om opgavernes udformning. For at afhjælpe disse naturlige
opstartsbesværligheder, kan det være
en virkelig god ide fysisk at arbejde
sammen i den første del af stormingperioden. Ved at sidde tæt på hinanden,
mens I arbejder på hver jeres, kan I hurtigt få afklaret små frustrationer, forvirringer eller problemer og dermed sikre,
at I rykker jer i den rigtige retning. Det
er nu, at I lærer opgaven at kende i hele
dens skønhed. Kun ved at skabe et godt
fælles afstemt udgangspunkt, sikrer I, at
I kommer videre til næste fase.
FORMING
NORMING
Dette er den indledende fase, hvor der
er fokus på personerne i gruppen. De
første møder er præget af i fællesskab at
definere opgavens omfang, ambitionsniveau og klare roller. Udover at aftale
de overordnede spilleregler for projektet
er det her, at gruppemedlemmerne lærer
at fungere socialt. Det kan derfor hjælpe
jeres projekt at tage en fyraftensøl på
fredagsbaren eller spise sammen efter
et mødet – for sådan får I etableret en
god direkte kontakt, som kan gavne jer i
de kommende faser.
Nu kører det. I er godt i gang med
opgaven, afleveringsdatoen nærmer
sig, og opgaven er i fokus. I denne fase,
hvor enden er umiddelbar nær, er det
uundgåeligt, at I vil støde på mindre
og større meningsforskelle i forhold til
opgaven. I kan være uenige om alt, lige
fra hvordan kommaet skal sidde til,
om diskussionen overhovedet siger det,
der skal siges. Det er her, de vigtige og
gode diskussioner om opgaven tages,
men vær opmærksom på, at det ikke
tager overhånd. I skal være fælles om
at beslutte opgavens retning og formål,
men nogle gange kan det være hjælpsomt at ty til demokratiets grundsten:
Afstemning. Afsæt tid til diskussion,
Af Liesel Burisch, biolog, KU
- hver blokstart
  
Sådan tackler du
gruppearbejdets
fire faser
Kliniskernæring
LandscapeArchitecture
Landskabsforvaltning
Parasitology
Veterinærmedicin
Få dine
pensumlister
på mail
                   
GRUPPETRICKS:
STORMING
Når den spontane middag er taget, I
har addet hinanden på facebook og I
men husk at komme videre i programmet, når beslutningerne er taget, selv
hvis det ikke blev din mening, de andre
stemte for. Flere brandtaler, sure miner
og stikpiller straffer alle – også dem der
tror, de har ret.
PREFORMING
Hvem skulle have troet det? I er i mål!
Opgaven er færdig, og I finder jer selv
diskutere konstruktivt med hinanden. I
har respekt overfor meningsforskelle, og
I har forhåbentligt nået jeres ambitionsniveau. Tillykke! Men husk, at hvis der
sker ændringer i gruppen - det kan
være nye medlemmer eller en deadline,
der rykkes – så hopper I automatisk til
fase 1. Det er en alt for ofte begået fejl
at tro, at det ikke er nødvendigt at køre
faserne igennem igen, fordi der kommer et nyt gruppemedlem. Tag en time
ud og gendiskuter faserne med det nye
medlem og hinanden for at sikre, at I
alle er det samme sted. Hvis du er en
af de mange, der ryster på hovedet og
siger: ”Det behøver man altså ikke.” Så
tager du for fejl - godt at du har scient,
hva’?
MERE TIL DIG DER IKKE KAN FÅ NOK:
Tuckman, B.W. (1963). Development
sequence in small groups. Psychological
Bullentin, vol. 63, no. 6, pp. 384-399.
Tuckman, B.W. & M.A.C. Jensen. (1977).
Stages of small group development
revisited. Group and Organizational
Studies, 2, pp. 419-427.
FEBRUAR 2011 SCIENT NR. 27
e
s
l
e
d
l
e
m
n
s
a
d
t
l
l
r
e Wo
b
b
Do ody
B
f
a
BODY WORLDS - Din fantastiske krop
Bodyworlds.dk
ALT DET KROPPEN
MANGLER
Af Nicolai Halvorsen, Studenterpræst
”Rør en lever” står der på en lille kasse.
Der er et hul i kassen, hvor man kan
stikke hånden ind, og i siden er der glas,
hvor man kan se leveren. En lysebrun
klump. Jeg har ikke lyst til at røre leveren, men gør det alligevel. Leveren føles
overhovedet ikke som lever, men derimod som hård plast. Lidt som de plastdyr jeg legede med som barn. Jeg ved, at
det er en rigtig lever, men det virker ikke
sådan. Ligesom lårbensknoglen ved
siden af. En knogle. ”Javel, og hvad så?”
kan jeg ikke lade være at tænke.
Længere inde i udstillingen bliver det
anderledes. Hele kroppe i forskellige
positurer med forskellige dele blotlagt,
gennemskårede eller foldet ud. Eller
andre kropsdele som for eksempel det
fine net af blodårer i et organ eller
nervesystemet. Detaljeringsgraden er
utrolig god og sammenlignet med en
plastikmodel, som der er i eksperimentariets faste udstilling, bliver forskellen
meget tydelig. Med plastinering kan
hele den menneskelige anatomi fremvises umådelig pædagogisk og håndterbart.
Teknikken er nu blevet verdenskendt
gennem Günther von Hagens udstillinger af de plastinerede lig, som jeg
nu står i blandt. Men en ting er den
pædagogiske brug af plastinater i for
eksempel lægeuddannelsen. En offentlig
almen udstilling er en anden ting, synes
jeg. Det er ikke uskyldigt, hvordan vi
omgås de døde. Udstillingen viser i mine
øjne meget tydeligt forskellen på det
levende menneske og det døde lig. Vores
kroppe er selvsagt en vigtig del af os,
22
Kalender
ALT HVAD
KROPPEN ER
Af Iben Wiene Rathje, biolog og redaktør
”Wuhuuuuu! Theo vil du røre, der er en
rigtig lever derinde?” siger jeg begejstret, for nu starter det, endelig skal jeg
se rigtige menneskekroppe uden hud,
og min søn, en lille dyrenørd på 4 år, er
med.
”Nej.”siger han uden tøven. Men efter
noget tid kommer de små klistrede
fingre alligevel ind og mærker på den
hårde klump. Den har ikke umiddelbart
meget til fælles med en frisk lever, men
ok, så fik vi da sat gang i sanserne og
læringsevnen er oppe i højeste gear.
22. februar
09. april
Lær at hacke!
Med præsten i naturen - en fugletur
I samarbejde med Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier
Backtrack-systemet giver efter få minutter adgang til bl.a. network discovery,
exploits og snifning.
DVD’er til uddeling, så du selv kan prøve.
Tid: 19:00
Sted: IT-Universitetet (Aud 2), Rued Langgaards Vej 7
24. februar
Gratis film, mad og debat:
“The Age of Stupid”
- Film: Age of Stupid
- Klimadebat
- Tips om CO2 reduktion
- Spisning og snak
De første 50 fremmødte får en gratis
sandwich og øl/sodavand.
Efter mødet vil der være koncert i caféen.
Tid: 16:30 - Fri entré
Sted: Studenterhuset, Købmagergade
24. februar
Så bliver vi lukket ind. WAW. Oplevelsen
lever op til alle forventninger. Kroppene er flotte, og man kan se alle lagene
af muskler, sener og organer, man kan
mærke på sin egen krop til hverdag. Der
er så mange detaljer, at man kan bruge
timevis på bare at glo og glo. Theodor og
jeg løber ind og ud mellem kødrandene
af mennesker og har lyst til at se alle
kroppene. Vi snakker samtidigt om,
hvad de kan. Ved nervesystemet kan
jeg endelig få Theodor forklaret, hvad
nerverne er, en slags tråde, der virker
lidt som ledninger, og der løber strøm
igennem, så man kan mærke noget. Man
kan jo se, at de ligger der, og pludselig
er de ikke usynlige mere, men ligger lige
der og eksisterer.
men vi er måske især det, som den døde
krop mangler: liv, følelser, sprog, bevidsthed, sammenhæng, personlighed.
Udstillingen får – trods sin pædagogiske
opstilling og gode intentioner – alligevel karakter af freak-show, hvor
det pirrende netop er, at det er rigtige
mennesker vi ser. Spørgsmålet er, om
man netop ikke kunne få samme viden
uden rigtige kroppe med voksmodeller
og grafiske illustrationer.
Efter udstillingen skulle jeg besøge min
stedfar, som er indlagt på Gentofte med
problemer med den ene hjerteventrikel,
og selvom jeg havde set på udstillingens
hjerter, var den tegning, min stedfar
havde på hospitalet, faktisk mere instruktiv.
Allermest er Theodor fascineret af de
mange fostre i forskellige størrelser,
han tæller dem, og fortæller flere gange
hvilken en, der kommer før den anden.
Han gør dog store øjne, når jeg løfter
ham op, så han kan se den lille orm, det
hele starter med, som man knap kan se.
Så bliver vi lidt fjerne i blikket, står lige
og stener, og forstår ikke livet helt.
Styrken ved udstillingen er, at den ikke
forsøger at forklare mere end den kan.
Den holder sig til det, den er, en fremstilling af kroppe. Det er kropsligt og
dybt fascinerende. Hvis man er til den
slags. Og det er jeg.
Foto: bodyworlds.dk
08. marts
LIFE fejrer fødselsdag
153 lys skal der sættes i lagkagen, når
LIFE fejrer fødselsdag. Flere detaljer
findes endnu ikke - men vi formoder, at
kagen må være stor, når den skal rumme
så mange lys. Hold dig opdateret på Life.
ku.dk/aktiviteter
Sted: Marmorhallen, Thorvaldsensvej 40,
Frederiksberg
8. marts 2011
10. marts
DTU Nanoshow
En tur gennem en række små forsøg, som
du selv udfører. Se og mærk de mange
nanofænomener, der er i hverdagen
omkring dig.
Tid: 19:00
Sted: Foredrag, DTU (Aud 53), Bygn 208
Copenhagen Science Slam
Alt fra nanofysik til eskimologi kan
risikere at få en ordentlig gang røg, når
videnskabsentusiaster går på scenen for
at give et bud på deres form for underholdning.
Tid: 20:00
Sted: Studenterhuset, Købmagergade
Studenterpræsten vil sammen med lektor
Claus Emmeche fra Center for Naturfilosofi og Videnskabesstudier på Niels
Bohr instituttet føre an på denne 8-10
kilometers vandring, hvor der både
vil blive lejlighed til at se på fugle, dyr
og planter samt til at filosofere på den
gamle græske måde: gående.
Medbring gerne kikkert. Hunde skal være
i snor af hensyn til den vilde natur.
Tid: 10:00
Mødested: Vestamager Station
14. april
Konference: “Fremtidens forskning
og undervisning”
Scient og studenterpræsten på Sund. og
Nat. inviterer til konference. Kom og debattér kvaliteten af det, dit studie putter i
hovedet på dig. Mange dygtige mennesker
vil holde oplæg og deltage i debatten. Der
vil være kaffe og kage.
Tid: 14:00-17:00
Sted: Salen i Studenterhuset, Købmagergade
Tilmelding ikke nødvendig, men skriv
gerne mail til [email protected]
16. marts
Climate Seminar
Should biofuels count as a renewable
resource? Are biofuels really cleaner than
oil?
Tid: 17:00
Sted: Studenterhuset, Købmagergade
24. marts
Hvorfor flyver vi og hvordan?
Du har prøvet at folde en papirsflyver og
se den flyve 4 meter. Sammenligneligt kan
flere tons flyve den halve klode rundt.
Hvad er det, der holder en flyver i luften?
Tid: 19:00
Sted: HCØ (Aud 3)
Vil du have
noget i kalenderen?
SKRIV TIL OS PÅ
[email protected]
KOLOFON
Scient
Universitetsparken 5
2100 København Ø
[email protected]
www.scientmagasin.dk
Annoncer
Jordi Forteza
[email protected]
Udgiver
Foreningen Scient. Scient
er tilknyttet Natrådet under
Forenede Studenterråd.
Bestyrelsen
Rune Høirup Madsen,
Nanna Heinz, Jordi
Forteza-Behrendt, Louise
Lund Bækgaard, Joachim
Mortensen (it-ansvarlig)
Nicolai Halvorsen
(suppleant).
Skribenter i dette nummer
Iben Wiene Rathje, Marie Berg
Nygaard, Nynne Sørgaard,
Madhura Mukhopadhyay,
Kristine Bohmann, Emma
Sørgaard, Christina Noer og
Liesel Burisch.
Redaktører
Nynne Sørgaard (ansvh.)
og Iben Wiene Rathje
Fotografer i dette nummer
William Nielsen, Kristine
Bohmann, Christina Noer og
Rasmus Lund Mathisen.
Layout og illustration
Rasmus Lund Mathisen
Forsidefoto
William Nielsen
Tryk KLS Grafisk Hus A/S
Oplag
4000 eksemplarer
Næste deadline
Nummer 28, 7.
årgang, 11. marts
2011
Annoncedeadline
18. marts 2011
Næste redaktionsmøde
Onsdag d. 23. februar kl. 17:30
Studenterhuset, Købmagergade 52
Næste nr. udkommer
15. april 2011
ISSN : 1604-3065
Kopiering af artikler fra bladet er
tilladt med kildeangivelse.
Redaktionen forebeholder sig
retten til at redigere i indsendt
materiale.
FEBRUAR 2011 SCIENT NR. 27
du cand noget
særligt.
derfor skal du
også have en
a-kasse, der
cand noget
særligt.
tjek os på candportalen.dk:
og som studerende
kan du få gratis
studiemedlemskab
CANDPORTALEN
VIDEN OG VEJLEDNING TIL DIT STUDIUM OG DIN KARRIERE
Cand. du kende dig selv her:
Studerende, under 30 år og med studiejob?
Du har mulighed for at få et gratis studiemedlemskab af Magistrenes Arbejdsløshedskasse. Der er ingen grund til at vente til sidste
eksamensdag og miste en måneds dagpenge.
Efter et års medlemskab slipper du for
karensmåneden. Vi taler trods alt om 13.606 kr.
371_MA_annonce_189x259_Scient_02.indd 1
Få din arbejdsløshedsforsikring på plads
nu og få adgang til MA’s rådgivning og medlemstilbud. Det er os, der kender dit kommende jobmarked.
Læs mere om betingelserne for gratis
a-kasse på www.ma-kasse.dk
19/01/11 13.49