1. No category

SCIENT
#3 ÅRGANG 8.
STUDENTERMAGASINET FOR NATURVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET
REPORTAGE: DET VRIMLER MED KRYB I KÆLDEREN
NAT-RÅDET SIKRER SYV NYE STUDIENÆVN
s. 1
LEDER
VÅGN OP!
SCIENT-redaktionen byder velkommen til det første nummer af SCIENT i år 2012.
2012 bliver et interessant og vigtigt år med mange forandringer for både studerende og
ansatte på Københavns Universitet, for i løbet af året skal fusioneringen af fakulteterne
implementeres. Dekanaterne siger, at vi studerende ikke vil mærke noget til fakultetssammenlægningen i begyndelsen, men mon ikke vi inden året er omme vil opleve forandringer? NAT-rådet kæmpede de studerendes sag, da der i januar skulle udvikles forslag til
en ny studienævnsstruktur – og derfor får vi om cirka et år syv tematiserede studienævn
på det nye Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.
Så i 2012 er det vigtigt, at vi studerende er opmærksomme på forandringer, og råber op,
hvis vi ser tiltag som kan forringe vores uddannelser – det er et år, hvor vi kan få indflydelse, hvis vi ønsker det, og derigennem sætte vores præg på fremtiden.
Vi på SCIENT vil forsøge at følge med og holde jer opdateret, og til det kunne vi godt bruge
flere skribenter med lyst til at dele både kritiske og lette artikler med medstuderende og
ansatte. Skriv til [email protected], hvis du har lyst til skrive for SCIENT.
God læselyst!
Redaktionen - Line og Nynne
x=13.997 - det tjener du med et gratis studie-medlemskab af IAK.
KORT NYT S. 4
REPORTAGE: DET VRIMLER MED KRYB I KÆLDEREN S. 6
SIDE 9 PH.D.
PORTRÆT: INTO THE DEEP S. 10
KONFERENCE: FIRE VISIONER - ÉN NATUR S. 12
KONTRAPOSTEN - ET KOMMENDE INTERNETMAGASIN S. 18
QUIZ: VIND 100 KRONER TIL NETTO S. 19
SKRIBENTMANGEL S. 20
VIS MIG DIN TATOVERING! S. 23
VI KAN GØRE VERDEN BEDRE MED ... BISONER S. 24
MYTHBUSTER: RIS MYRDER DUER - ELLER GØR DE? S. 14
HISTORIER FRA DEN GAMLE OBSERVATORIEBYGNING S. 26
KLUMME: DET ER NU, VI KAN FÅ INDFLYDELSE S. 16
NAT-RÅDET SIKRER SYV NYE STUDIENÆVN S. 17
s. 2
ANMELDELSE: DE SÆRESTE TING S. 28
KALENDER S. 31
Du får altså en måneds ekstra dagpenge - i 2012 svarer det til
13.997 kr. Normalt skal nyuddannede ellers vente en hel måned,
KORT NYT
KORT NYT
HAN-EDDERKOPPER KASTRERER SIG SELV
FOR AT ØGE CHANCEN FOR FADERSKAB
Et nyt studie fra the National University of Singapore viser, at
nogle han-edderkopper af egen fri vilje knækker deres kønsorgan af, mens det stadig er i hunnen under parringen. På den
måde kan hannen skynde sig at komme væk og undgå at blive
ædt af hunnen efter kønsakten og samtidig sørge for, at der
bliver overført mere sæd end ved en normal parring i håbet om
at sikre sig faderskabet. Det efterladte kønsorgan fungerer lidt
som en prop, der forhindrer andre hanner i at parre sig med
hunnen. Studiet viser, at jo større en del af kønsorganet,
der efterlades i hunnen, jo mere sæd bliver der overført, og at
der rent faktisk bliver overført mere sæd efter selv-kastrering
end ellers. Det kan måske hænge sammen med, at hunnerne
har en tendens til at afbryde parringen lidt brat - enten ved at
æde deres partner og ellers ved at brække spidsen af hannens
kønsorgan af.
Kilde: BBC Science & Environment
EN OLDGAMMEL LORT
Betegnelsen danekræ er den naturhistoriske udgave af danefæ
og tildeles danske naturhistoriske genstande af enestående
videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi. Nu har en
140 millioner år gammel lort gjort sig fortjent til den
prestigefyldte titel.
Bæen er fundet på Bornholm og er tilsyneladende blevet lagt af en skildpadde eller en dinosaur på bredden af
det, der engang var en varm lagune. Begravet i lagunens
sand, er pølsen blevet bevaret for eftertiden. Det blot
4 cm lange forstenede ekskrement har været udsat for
forskellige undersøgelser - blandt andet en CT-scanning,
der viser indre gange, som kunne være lavet af forhistoriske gødningebiller. Overfladen er glat med små huller, der
kunne stamme fra fluelarver, og den ene ende af ekskrementet
er en anelse tilspidset, så trods sin høje alder skulle den stadigvæk umiskendeligt ligne en bæ. Det nye - eller rettere sagt gamle - danekræ bliver udstillet
for besøgende på Statens Naturhistoriske Museum.
Kilde: 24 timer, nyheder.ku.dk
FORSKERE UDVIKLER NY TEST TIL AT DETEKTERE CANCER
MIDDEL MOD FULDSKAB
Forskere fra Scripps Research Institute har i samarbejde med en lang række patologer og onkologer udviklet en ny test, kaldet HD-CTC, der kan bruges til at detektere og analysere cirkulerende
tumorceller, som har revet sig løs fra en tumor i kræftpatienter. Resultaterne viser, at denne nye
og meget sensitive metode snart vil kunne give informationer, der er sammenlignelige med dem,
man opnår med en kirurgisk biopsi. Med HD-CTC mærkes cellerne i en blodprøve, så mulige cancerceller kan genkendes fra almindelige røde og hvide blodlegemer. Med et digitalt mikroskop og
en algoritme, der bearbejder billedet, kan suspekte celler så isoleres på baggrund af ændringer
i deres form og størrelse i forhold til normale celler. Testen har vist sig at være effektiv for en
række forskellige cancerformer og endda kunne detektere cancerceller i patienter, der endnu er
i et tidligt sygdomsstadie. Forskerne bag HD-CTC arbejder nu på at kunne gøre testen til en effektiv screening test for cancer.
Amerikanske forskere fra University of California har isoleret stoffet dihydromyricetin (DHM) fra en variant af det orientalske rosintræ, der i flere hundrede år har
været brugt som et middel mod tømmermænd i Kina. Trods indtag af store mængder
alkohol kan DHM holde dig ædru og samtidig forhindre tømmermænd. DHM virker
ved at blokere for alkohols interaktion med nogle bestemte receptorer i hjernen og
forhindrer derved den berusende effekt på hjernen, der gør at man føler sig fuld.
Forskerne håber på, at stoffet kan bruges til at fjerne alkoholikeres lyst til at drikke
ved, at manglen på rus kan give incitament til at drikke mindre og reducere behovet
og lysten til alkohol. DHM er testet på rotter, og et præparat med DHM skal nu for
første gang til at testes på mennesker.
Kilde: Ingeniøren
NYT FAKULTET NYT NAVN
KU’s bestyrelse har nu
besluttet sig endeligt
for, at det nye fakultet,
der er opstået ved
sammenlægningen af
størstedelen af LIFE og
Det Naturvidenskabelige Fakultet, skal hedde Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.
På engelsk kommer det
til at hedde Faculty of
Science og i kort form
blot SCIENCE.
Kilde: kunet.dk
s. 4
Kilde: Sciencedaily.com
SLANGER HØRER MED KÆBEN
Et dansk forskerhold har vist, at slanger
ikke er døve, som der ellers længe har
været tvivl om, da slanger mangler både
ydre ører og trommehinder. I et lydtæt
rum på Århus Universitet er hørelsen på
11 kongepytoner blevet testet, og man
har fundet ud af, at slangerne kan registrere lyde ved lave frekvenser og høj volumen. Forsøget viste, at slangerne hørte
bedst ved 160 hertz og en lydstyrke på
80 decibel, hvilket svarer til støjen fra en
trafikeret vej. Ved at placere elektroder
under huden på slangens hoved har forskerne kunne måle aktiviteten i hørenerven, mens slangen blev udsat for lyd og
vibrationer. Vibrationer fra lyde får hovedet til at vibrere, og disse vibrationer for
planter sig i kæbeknoglerne
og sendes videre til det indre
øre. På denne måde
kan
slanger
høre
ved
hjælp af
kæben.
Kilde: experimentarium.dk
Kort nyt af Line Hartmann Rasmussen
s. 5
‐
REPORTAGE - UNIVERSITETS KROGE
DET VRIMLER MED KRYB I KÆLDEREN
I Universitetsparken ligger bygning 10. En forholdsvis ukendt og intetsigende
bygning, hvis det ikke var fordi Caféen? er nabo.
Jeg besluttede mig en vinterdag for at udforske kælderen og fandt overraskende
en af de mest forpestede dyrearter.
Af Nathia Hass Brandtberg, kandidatstuderende i biologi
Iført mit varmeste vintertøj, som nu er vådt af regnen, går jeg forsigtigt ned
mod kælderen. Trappen er oplyst af et underligt gult lys, som når hen til en dør,
hvorpå der er påklistret en seddel med ”On-going research, no entrance”. Den
får mig i et splitsekund til at overveje, om jeg skal tage i håndtaget, men min
nysgerrighed får mig overbevist.
Lever og æg på køl
En sød duft hilser mig velkommen i den mørke lange gang. På højre side står et
køleskab. Et ganske almindeligt køleskab, men indholdet er af en anden karakter. Jeg kan mærke, at mit mundvand stiger, og min hals snører sig sammen. Det
kunne ligne en hårdtarbejdende bodybuilders madrester eller en studerendes
efter et hjemmemåltidsbesøg hos forældrene for et par uger siden. Køleskabet
emmer af proteiner. Plastikposer proppet med kogt æg og lever er stablet op.
Men hvem mon i virkeligheden spiser dette? Jeg lukker køleskabet og kigger ned
ad gangen, hvor jeg med det samme får øje på tre kamre. Synet leder mine tanker til Anden Verdenskrig. Kolde fugtige vægge og hvide lyd- og lufttætte rum.
s. 6
Jeg åbner forsigtigt den tunge dør, mens jeg forestiller mig, hvad der kan være
bag den. Jeg må knibe øjnene sammen, idet et stærkt lys kommer mig i møde.
En ukendt fare
Mit hjerte løber hurtigere, og varmen når op til mine kinder. Reol, hylder og plastikkasser er, hvad rummet består af ved første øjekast. En smule skuffet står jeg
og tænker, om det samme gør sig gældende for de to andre kamre. Midt i den
tanke får jeg øje på noget. Noget af ukendt størrelse, men mørkt og i bevægelse.
Nu kan jeg for alvor mærke varmen i mine kinder. Jeg ønsker at tage min våde
vinterjakke af, men af frygt for, at det bevægende ukendte kan være edderkopper, beholder jeg den på. Jeg læner overkroppen forsigtigt over mod reolen og
plastikkasserne. Myrer! Rummet vrimler med myrer, men for biologer er det ikke
hvilken som helst myre. De hedder Monomorium pharaonis og er en tropisk art
kendt for at forpeste hospitaler, hoteller, restauranter – kort sagt bygninger
rundt omkring i verden. Med hovedet nede i en af plastikkasserne går det op for
mig: Hver kasse indeholder en myretue bestående af mere end flere hundrede,
måske tusinde af myrer. Jeg prøver at danne mig et overblik. På en hylde er der
alene seks kasser, og reolen består af 20 hylder. I de tre rum må der være mellem 200.000 – 700.000 myrer. Nu forstår jeg bedre, hvorfor de er gemt væk i en
kælder bag lufttætte døre.
Min hjerterytme falder til et behageligt tempo, og håndsveden fordamper, da jeg
lukker døren bag mig og forlader den mørke kælder med den søde duft.
Fotograf: WIlliam Nielsen
s. 7
d e t n at u r - o g b i o v i d e n s k a b e l i g e fa k u lt e t
kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t
EVA RIIS ER INGENIØR OG PH.D.-STUDERENDE VED INSTITUT FOR
LEDELSE- OG VIRKSOMHEDSSTRATEGI PÅ SYDDANSK UNIVERSITET.
HUN ER OGSÅ MOR TIL JOHAN, SOM VAR SIDE 9 PH.D. I AUGUSTNUMMERET 2011.
Mød fremtiden på SCIENCE
SIDE
Åbent Hus på kandidatuddannelser ne 2012
PH.D.
Få det optimale ud af din uddannelse ved at kende dine specialiseringsog karrieremuligheder. Deltag i Åbent Hus på kandidatuddannelserne,
mød forskere, specialestuderende og stil skarpt på dine muligheder.
Kom forbi Vandrehallen på HCØ
fredag den 9. marts 2012 kl. 12 – 15.30
Vær nysgerrig, stil spørgsmål og bliv klogere på din fremtid
med en naturvidenskabelig kandidatuddannelse.
Læs mere på www.science.ku.dk/kandidatvalg
9
HVAD HANDLER DIN PH.D. OM?
Min ph.D. handler om Project Governance - hvordan
organisationer kan sikre sig, at de rent faktisk også
får værdi af alle de projekter, der gennemføres. Jeg
undersøger, hvilke elementer (for eksempel udvælgelse af projekter, strukturer, processer, uddannelsen af projektledere osv.), der komplementerer
hinanden og udvirker, at de rigtige projekter gennemføres på den rigtige måde, og at organisationen får
værdi af dem bagefter.
HVORFOR TAGER DU EN PH.D. NU HVORFOR IKKE TIDLIGERE?
Lysten til at få ro og tid til at forske er bare vokset de
senere år. Efter mange års arbejde med EU-projekter
og private virksomheder begyndte jeg at undervise
på Syddansk Universitet og kom med på et forskningsprojekt, og der mærkede jeg glæden ved at udforske litteraturen og lave empiriske undersøgelser.
Men også at bringe ny forskning ind i
undervisningen. Jeg blev nok også provokeret af nogle af de mindre gode artikler og hullerne i mit fag,
hvilket fik mig til at ville skrive selv.
HVAD FORVENTER DU AT OPNÅ, VED AT TAGE EN PH.D.?
Det er en betingelse for at kunne få fast job med forskning, så jeg forventer (med
lidt held), at kunne blive ved med at undervise og forske i resten af mit arbejdsliv.
Men derudover vil jeg også gerne bidrage til at bringe en del af mit fag lidt videre.
Foto: William Nielsen
s. 8
Kender du en potentiel side 9 ph.D.? Så skriv dit forslag til [email protected]
s. 9
PORTRÆT AF EN
ERHVERVSDYKKER ASPIRANT.
PÅ EN REGNVÅD OG BLÆSENDE
KOLD NOVEMBERDAG HAR JEG
SAT MIG IND I VARMEN PÅ
EN CAFÉ PÅ NØRREBRO FOR
AT MØDES MED TIM DENCKER. TIM ER BIOLOGISTUDERENDE OG ER VED AT TAGE EN
ERHVERVSDYKKER-UDDANNELSE HOS SØVÆRNET. MEN
HVEM FÅR SIG SELV TIL HVER
MORGEN AT SVØMME 1400
METER I HOLMENS KANALER,
ELLER DYKKE NED PÅ 30 METERS DYBDE I ISNENDE KOLDT
VAND
INTO THE DEEP
UDEN AT KUNNE SE EN HÅND
FOR SIG, OG SÅ SAMTIDIG
BETALE CA. 40.000 KR. FOR
DET? JEG HAR SAT MIG FOR
AT FINDE UD AF, HVORDAN
EN ERHVERVSDYKKER BLIVER
TIL, OG HVILKE PRØVELSER
DER SKAL GENNEMLEVES FOR
AT NÅ MÅLET, OG SOM TIM
SÆTTER SIG OG BEGYNDER
AT FORTÆLLE, ER JEG SIKKER
PÅ, AT JEG FÅR SVAR PÅ MINE
SPØRGSMÅL.
AF ANNE MARIE ERIKSEN, NATURHISTORISK KONSERVATORSTUDERENDE
s. 10
FOTO: : JAN LYDERIK
Med hovedet i toilettet
Tim har altid været glad for vand. Faktisk så glad, at han
som lille stak hovedet ned i toilettet, bare fordi der var
vand i kummen. Med en far og bror, som begge dykker,
har familieudflugterne også ofte foregået under havoverfladen. Siden Tim blev færdig med sin bachelor i biologi
med et projekt om marin biodiversitet for ca. halvandet
år siden, har han brugt tiden på arbejde. Blandt andet
som dykkerassistent for erhvervsdykkere på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Det var derfor naturligt at udbygge CMAS** beviset (internationalt dykkercertifikat)
med en erhvervsdykkeruddannelse, for at kunne integrere
dykningen mere professionelt. Tim håber på at kunne få
dykket i forbindelse med sit speciale, som efter planen
skal foregå i Canada. Han forklarer hans supplering af uddannelser, som en form for kvalitetssikring af arbejdet.
Det er altid nemmere at bevare overblikket, når man ved,
hvad der foregår i alle grene af projektet – også den del
under vandet.
Kæft, trit og træthed
Dykkeruddannelsen på Holmen er blevet valgt, fordi den
ligger centralt, og fordi Søværnets Dykkerskole er et
uddannelsessted med mange års erfaring i at uddanne
dykkere. At det er i militæret kan godt mærkes. Både på
omgangstonen og den måde tingene bliver gjort. Som Tim
tørt konstaterer, så er der langt mellem komplimenterne.
”Man får ikke noget at vide ud over det allermest nødvendige. Det skal man lige vænne sig til. En aften, efter vi
havde været i gang i 10 timer, bliver vi bedt om at holde
en pause, inden vi går igang med den næste øvelse. Da vi
så kommer tilbage, siger de ”tak for i dag”.” Der er ingen
øvelse alligevel, og efter en overflødig pause kan de udmattede kursister tage hjem. Med et hold på 15 kursister
er det kun 3, som ikke er militærpersonale, og dem bliver der ikke taget særligt hensyn til. Men selvom det har
været lidt af en omvæltning fra hans normale hverdag,
så er Tim meget tilfreds med uddannelsen. ”De gør en til
en god dykker” siger han, mens han ser træt på mig. I de
7 uger kurset har foregået, er jeg den første Tim har haft
overskud til at se, udover sin kæreste, som han bor sammen med. Der har kort sagt ikke været energi til andet
end kurset og cykelturen frem og tilbage til Holmen.
På bunden af ”det grønne”
En uge af kurset foregår på et af Søværnets skibe i Storebælt. Det er her alle de dybe dyk foretages. Altså dem
ned til 30 meter. Her er alt koldt, uklart og grønt – meget
grønt. Men det er vigtigt at have været igennem så mange
forskellige situationer som muligt. Så som dårligt sigte,
strøm og ikke mindst de fysiske og psykiske udfordringer,
det giver at befinde sig på disse dybder. Det er oplevelser som disse og dem i svømmehallen, som hærder en til
det virkelige liv som erhvervsdykker, og når jeg spørger,
om Tim kan anbefale uddannelsen til andre interesserede,
svarer han ja med det samme. Det kræver en stor sum
penge, et godt helbred og en god grundform. Resten skal
Søværnet nok lære dig.
Efter at være kommet ud i regnen og kulden igen kan jeg
ikke lade være med at tænke på, at det nok også kræver
en god omgang gå på mod og tiltro til at udstyret er i
orden, og ens kollegaer er professionelle. Ellers kommer
man da vist aldrig igennem.
Kunne du tænke dig at blive erhvervsdykker, kan du finde
de uddannelsessteder i Danmark, som er godkendt af Søfartsstyrelsen på Søfartsstyrelses hjemmeside (http://
www.sofartsstyrelsen.dk/Skibe/Dykning/Sider/Dykkeruddannelser.aspx). Vær opmærksom på, at hvis du ønsker at
bruge din uddannelse i udlandet, skal der udstedes internationalt godkendt certifikat. Der findes også erhvervsdykkerskoler i vores nabolande og blandt andet i Skotland
er The Underwater Centre et af de mest kendte (http://
www.theunderwatercentre.co.uk/).
På flere meters dybde uden luft
Nu hvor der kun er en uge tilbage af kurset, tænker Tim
tilbage på optagelsesprøven og de første tre dage af kurset, som foregik i en svømmehal. Det var de hårdeste dage
på kurset. Man bliver konstant udfordret, både fysisk og
psykisk, og det er derfor også i de dage, at der som regel
falder folk fra. Her skal man kunne udføre forskellige opgaver under vandet, såvel med som uden ilt. Desuden kan
man risikere, at ens udstyr pludseligt bliver revet af en,
mens man er i gang med at udføre en opgave. De kalder
det Ulvetime, forklarer Tim. ”De slukker alt lyset i svømmehallen, udstyrer os med et knæklys, og så svømmer
vi ellers rundt i cirkler på bunden og får revet masken,
finnerne eller ilten ud af munden.”
FOTO: EMIL EGEROD HUBBARD
s. 11
FIRE VISIONER-ÉN NATUR
Det er nu 10 år siden Nyrup-regeringens
såkaldte Wilhjelmsudvalg kom med en
handlingsplan for, hvordan vi bevarer den
danske natur og dens biologiske
mangfoldighed. Og hvordan ser det så ud
med naturen i Danmark? Det kommer an
på hvem du spørger.
SCIENT har været på Wilhjelmskonference og høre fire
visioner for den danske natur. Wilhjelmskonferencen
er en årligt tilbagevendende begivenhed.
I 2011 var det 10 år siden, at Wilhjelmsudvalget kom
med sin nationale handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. Da SCIENTs skribent
træder ind i auditoriet på August Krogh Instituttet, er
det tydeligt, at det er en populær begivenhed.
Biolog og ordstyrer Niels Kanstrup tager ordet og med
citater fra Churchill, slår han brødet stort op. Der er
ikke sket nok de foregående 10 år; nu må vi se at
komme fra ord til handling! Derfor er fire af de store
spillere inviteret: Landbruget, brugerne, naturen og
byen. Hvad er deres vision for de næste henholdsvis
10 og 100 år?
Landbruget
Niels Peter Nørrring, direktør for Miljø og Energi, Landbrug og Fødevarer, repræsenterer landbruget. Og man
får sin sag for, når man som landbrugsmand træder ind
i en sal fyldt med biologer og miljøforkæmpere, som
alle peger på dansk landbrug som den store skurk, når
vi taler om vores pressede natur. Naturen har for lidt
plads - den er sammenstuvet i små usammenhængende arealer, forurenet, næringsstofbelastet, truet
s. 12
af klimaforandringer og invasive arter. Hvordan sover
man dog om natten som landmand? Niels Peter Nørring fortæller, at landmændene skam godt er klar over,
at naturen er presset, men at meget positivt sker. De
reducerer udledningen af ammoniak (gylle), og mange
landmænd har sågar frivilligt hjulpet naturen. Problemet for landmændene er, at den danske natur ikke
er finansieret - det kan ikke betale sig at have natur.
Regler og love spænder ben for de gode initiativer.
Landmændene ser positivt på de næste ti år og forudser en langsom udvikling mod en forbedret lovgivning, mere økologi og flere vådområder. Om hundrede
år forestiller Niels Peter Nørring sig mere skov og
vand, men også at den eksplosive befolkningsvækst
vil
skabe krav om en endnu større fødevareproduktion. Et
krav, som han mener, de danske landmænd kan leve
op til uden at presse naturen yderligere ved hjælp af
ny teknologi. Men det hele er et spørgsmål om penge
- samfundet skal ville betale prisen.
Byen
Kontorchef fra Naturstyrelsen Holger Bisgaard er inviteret til at repræsentere byen. 50% af verdens befolkning bor i byer, og i 2050 vil det være 70% . Byen
spreder sig, og store arealer er reserveret til erhverv
og bebyggelse. I Danmark har vi reserveret så stort
et areal, at hele vores erhvervssektor kunne ligge der
flere gange. Spørgsmålet er, om den by vi har nu, også
er den by, vi fortsat vil have?
Om ti år vil der ikke være nogen forskel at se, mener
han. Arealerne er fortsat udlagt til erhverv, og byen
spreder sig ud i landskabet og opsluger naturen. Om
100 år, ja hvem ved? EU har et mål om, at landindtaget
- det areal vi tager fra natur til by og landbrug - i 2050
HVEM
ER WILHJELM?
Wilhjelmskonferencen har
navn efter formanden for Wilhjelmsudvalget, Niels Wilhjelm. Udvalget består af 35 medlemmer, som
repræsenterer landbrugs- og fiskerierhvervene, natur- og friluftsorganisationerne,
forskningsinstitutioner, myndigheder mm .
Udvalget skulle forberede Nyrup-regeringen
til FN’s verdenstopmøde om Bæredygtig
skal være nul. Men som
Fremtiden byder på natur på
udvikling i 2002. Siden da, har DanHolger Bisgaard påpeger:
vores mobiltelefoner i stemarks Naturfredningsforenings stuHvis landbruget kræver mere
det for på skilte, og sundhed
denterkomité fulgt op på de mange
land til at føde den voksende
og motion i naturen vil i højere
forslag fra rapporten og årligt
befolkning, og byen breder sig
grad spille en rolle, som et nyt
afholdt en konference.
ud i landskabet - hvor skal naargument til dens forsvar.
turen så være henne?
Naturen
Michael Stoltze har mange kasketter på: Biolog,
skribent, fotograf og ejer af formidlings- og kommunikationsfirmaet Natur og Idé. Og det kan mærkes, da
hans oplæg trækker i mange retninger. Politisk mener
Michael Stoltze, at naturen er nedprioriteret på trods
af dens åbenlyse værdi. Naturen skaber værdi i form
af medicin, mad, ren luft og vand. For mange har den
en egenværdi, altså en værdi i dens blotte eksistens.
Men naturen bør sammentænkes med landbruget,
økologien fremmes, og vi skal generelt lave bredere
mål, mener Michael Stoltze. Det skal f.eks. ikke kunne
betale sig for landmændene at opdyrke marginalområder som enge, heder, moser, skrænter osv.
Michael Stoltze fremlægger ikke en ti og hundrede
årsplan, men ”Naturplan Danmark”; planen om, at
Danmark i fremtiden skal indholde 5% vild natur, 35%
tæmmet natur, 60% omdannet natur.
Brugerne
Der er mange forskellige brugere af naturen, og Maria
Kock fra Friluftsrådet er inviteret til at tale deres sag.
Naturen bliver brugt til motion, transport, oplevelser,
turisme og spiller en rolle for vores identitet. Hun
fremhæver, at størstedelen af turisterne kommer for
at se den danske natur, og at hele 55% af befolkningen ønsker øget adgang til naturen .
Konflikten
Vi har nu fået præsenteret fire visioner for den
danske natur, og efter forskellige inspirerende oplæg,
åbnes debatten.
De fire oplægsholdere er sat i stævne, og to frivillige halser rundt i salen med mikrofoner. Både unge og
gamle er på banen. ”Jeg har spildt min tid!” lyder det
vredt fra en naturvejleder. ”Hvad med det marine!” fra
en anden, og DN’s lokalafdeling fra Albertslund bliver
røde i hovederne, mens Niels Peter Nørring igen og
igen kaldes til mikrofonen for at forsvare landbruget.
Og man får næsten ondt af manden, som roligt taler
om finansiering og love og regler, mens de idealistiske
naturforkæmpere taler med store etisk-moralske bogstaver om verdens fremtid. Vi kan jo vælge, at bruge
nogle af EU’s 7 årlige milliarder i landbrugsstøtte på
natur, forslår lektor Hans Henrik Bruun, og så bølger
diskussionen frem og tilbage. Hvad er det egentlig vi
vil med den danske natur? Og hvordan kommer vi fra
ord til handling?
Hvis natur og miljø er noget du brænder for, så kan
du komme fra ord til handling, ved at melde dig ind i
Danmarks Naturfredningsforenings Studenterkomité.
Se mere på facebook og www.dn.dk
Christina Marita Dahl, Biologi
Foto: Anders Illum
s. 13
SØGER DELTAGERE!
MYTHBUSTER
Mange af os kender det – at stå med en fesen håndfuld
fedtede fuglefrø og kaste dem efter et brudepar, som i
god tid har erklæret, at de nødigt vil gøres til duemordere
på deres bryllupsdag. Og forståeligt nok, for det må da
være en grusom skæbne for sådan en lille due, at finde
et par lækre riskorn for derefter at opdage, at riset bare
vokser og vokser i den stakkels fugls mave, indtil fuglen
simpelthen dør. Men er der fornuft i brudeparrets ønske
om et risfrit bryllup – eller er de ofre for en grum myte?
DUER HADER RIS
Knud Flensted er biolog og fredningskonsulent hos Dansk
Ornitologisk Forening, og han har ligesom os andre heller
ikke set døde duer liggende omkring landets kirker, og
det, mener han, er i sig selv bevis på, at dræbende ris er
en myte.
- Vi har aldrig hørt om fugle, der døde af det,
siger Knud Flensted, som heller ikke mener, at risene ville
være et stort problem, selvom de var farlige:
- Min oplevelse er, at fugle ikke rigtig gider spise ris. De
er hårde og uappetitlige. Kogte ris vil de gerne
spise, men så er risene jo allerede svulmet
op,
forklarer han. Og selvom en due
skulle spise et riskorn, så mener Knud Flensted ikke, at ris
svulmer op i fuglemaverne:
- Det har vi aldrig fået bekræftet i hvert fald. Jeg vil ikke
afvise, at det kan lade sig gøre, men vi har aldrig haft et
eksempel.
FUGLE KAN FORSPISE SIG
Selvom det er en myte, at ris dræber duer og andre frøædende fugle, så er der et lille gran af sandhed. Fugle kan
nemlig ifølge Knud Flensted spise sig ihjel:
- Der er fugle, der kan forspise sig. Hvis de har været
meget sultne og derfor spiser meget på kort tid, kan de
spise så meget, at de forstopper sig.
Skynd dig at melde dig til, eller sig det til dine klogeste venner!
Tid og sted: Studenterhuset d. 22 marts.
Skriv til: [email protected]
Man kunne derfor forestille sig, at en masse ris en kold
vinterdag, hvor fuglemaden er knap, kunne få nogle sultne
duer til at foræde sig. Her tilføjer Knud Flensted dog, at
faktum er, at fugledødelighed efter bryllupper ikke er noget problem – selv når der kastes med ris.
MYTENS OPRINDELSE
Det er ikke til at vide, hvordan en sådan myte opstår, men
Knud Flensted har et bud:
- Alle kan jo se, at ris svulmer op, når man koger
dem, og så er det måske meget logisk at
tænke, at når frøet kommer ned i en våd
fuglemave, så svulmer det op. Måske
har der også været et enkelt tilfælde, men vi kan bare se, at vi aldrig
har oplevet det. Der ligger jo ikke
døde duer på Rådhuspladsen efter,
at man har kastet ris efter brudepar,
KENDER DU
DIT PENSUM?
DET GØR VI
slutter han.
Af Nynne Sørgaard,
biologi
RIS MYRDER DUER.
ELLER GØR DE?
academicbooks.dk
HAR DU NOGENSINDE SET DØDE DUER LIGGENDE RUNDT OMKRING DE DANSKE KIRKER? NEJ
– SÅ LAD OS ÉN GANG FOR ALLE AFLIVE MYTEN
OM, AT FUGLE DØR, HVIS DE SPISER RIS.
s. 14
Academic Books på Panum • Blegdamsvej 3B, 2200 København N
NAT-RÅDET SIKRER SYV NYE STUDIENÆVN
Studenterpolitik kan faktisk føre til noget - en kæmpe sejr til NAT-rådet sikrer syv nye
studienævn på det nye Natur- og Biovidenskabelige Fakultet modsat de tre eller fire, som
dekanaterne først foreslog.
KLUMME
ELSE
DET ER NU, VI KAN FÅ INDFLYD
2012 bliver et år, hvor mange
forandringer skal forankres
i forbindelse med fusionen
af NAT og LIFE. Dekanerne
siger, at vi sammen har mulighed for at skabe noget
nyt – så lad os forsøge og se,
hvor meget vi må være med.
Af Nynne Sørgaard, biologi
Det er den 8. februar, og dekanaterne på
NAT og LIFE har indkaldt til dialogmøde
om fusionen. Alle er inviteret, både studerende og ansatte, men trods gratis
kaffe og croissanter er vi kun cirka fire
studerende, der er mødt op.
Mere end croissanter
Og det er ellers ikke kun croissanter, der
er at hente på dialogmødet. En ting, jeg
bider mærke i, er, da Niels Elers Koch
– konstitueret dekan på LIFE – hiver et
slide frem, hvorpå der står, at vi nu har
mulighed for at skabe noget helt nyt.
Ikke at det er en overraskelse, at der vil
ske nye ting, når hele det Naturvidenskabelige Fakultet her i 2012 vil fusionere
med to tredjedele af LIFE – men når man
på et topstyret universitet som vores
hører, at man kan være med i processen
om at skabe dette nye, så bør man da slå
til.
Masser af møder
s. 16
I løbet af 2012 vil nogle institutter fusionere, andre vil blive splittet op og
fordelt mange forskellige steder. Bekymringen over fremtidens uvished er også
tydelig at mærke blandt de ansatte, som
er dukket op på mødet. Og det bliver da
NYHED
også erkendt af dekanerne, som lover
psykologhjælp og oven i købet pointerer, at nyheden om denne hjælp blev den
mest læste nyhed i sidste nyhedsmail –
300 klik.
Også møder loves der masser af – vi skal
skabe tryghed gennem dialoger, forklarer dekanerne, og de dialoger vil foregå
med de enkelte institutter og afdelinger,
men også med NAT-rådet, de studerendes råd fra LIFE (dsr), studienævn og
på åbne dialogmøder.
Fælles ansvar
En ting, som også er tilbagevendende i
både dekanernes præsentation og den
dialog, som efterfølgende foregår mellem mødedeltagerne og dekaner samt
fakultetsdirektionen, er, at vi har et
fælles ansvar. Især snakkes der om
fælles ansvar, når det gælder om at
skaffe penge – men her vil jeg gerne hive
det lille ord – fælles -ud og hylde de studerende, som gider gøre en indsats for
at varetage de studerendes interesser. I
løbet af det næste år er det nemlig ikke
kun forholdene for de ansatte, som vil
forandres, der vil også ske forandringer
for os, som studerer på det nye fakultet.
Der er allerede lagt i kakkelovnen til et
par nye uddannelser, hvilket jo er dejligt.
Men selvom dekanerne siger, at der ikke
vil ske noget med de eksisterende uddannelser det første år, så kunne man
forestille sig, at der måske allerede i
2013 vil være uddannelser, som må slås
sammen, ændres eller helt sløjfes. Det er
blot gisninger - men når vi nu er 9.000
studerende på det nye Natur- og Biovidenskabelige Fakultet – så lad os da se,
hvor meget indflydelse vi kan få og sammen sikre, at forandringerne i 2012 og
fremover vil blive til vores fordel. En god
start på forsøget kunne være at spise en
croissant på et åbent dialogmøde.
Det nu gamle Naturvidenskabelige Fakultet
har to studienævn – ét for bacheloruddannelserne og ét for kandidatuddannelserne.
Det gamle Biovidenskabelige Faktultet har tre
tematiserede studienævn. Tilsammen giver
det fem, men på grund af engagerede studerende, får vi i fremtiden hele syv fag-tematiserede studienævn, hvilket sikrer de studerende
mere indflydelse på deres egen uddannelse og
bedre rammer for beslutningstagen.
EN VIGTIG SEJR
TEMATISEREDE STUDIENÆVN
GAVNE DE STUDERENDE
VIL
Lige nu er der på det gamle Naturvidenskabelige Fakultet ét studienævn til alle bacheloruddannelserne og ét studienævn til alle
kandidatuddannelserne. Det betyder, at der
har været mange tilfælde, hvor der har siddet studerende i nævnet og taget beslutninger om uddannelser, hvorfra ingen af nævnets
medlemmer havde tilknytning. De nye studienævn vil derfor i stedet være tilknyttet
fagretninger, hvilket vil sikre meget kortere
afstande mellem de studerende, som tager
beslutningerne, og de uddannelser, de tager
beslutninger om. NAT-rådets næstformand
Siv Nielsen forklarer:
I forbindelse med fusionen blev der nedsat
en arbejdsgruppe bestående af studerende og
videnskabeligt personale, som skulle udarbejde et forslag til en ny studienævnsstruktur.
Dekanaterne gav skarpe rammer; tre eller fire
studienævn måtte være nok.
- Studienævnene skal være med til
Arbejdsgruppen endte med to forslag – ét på
fire studienævn og ét på rebelske fem stu- at kvalitetssikre og udvikle uddandienævn. Derved blev dekanaternes rammer nelserne – men det har vi hidtil ikke
bøjet en smule, men NAT-rådet og de stu- kunnet på NAT, fordi ikke alle uddanderendes råd (dsr) fra FAK
LIFE var
stadig ikke nelser er repræsenteret i nævnene.
SAMMENL:GNING
tilfredse – de ønskede endnu flere studiMed den nye struktur kommer der
enævn. Derfor gik de til daværende dekan på
LIFE, Per Holten, og dekanen på NAT, Nils O. til at være repræsentation fra alle
Andersen, og foreslog en ny ramme på seks fagene, hvilket gør, at man har meget
eller syv studienævn.
større mulighed for at få indflydelse
De studerendes grundige arbejde, gode argu- på sin uddannelse.
menter samt en stor opbakning i fagmiljøerne
og de nuværende studienævn fik dekanerne De nye studienævn kommer til at træde i kraft
overbevist om, at syv studienævn ville være efter næste univalg om cirka et år.
den bedste løsning, og det er ifølge næstformand i NAT-rådet, Siv Nielsen, ene og alene
NAT-rådet og dsr’s fortjeneste. Udover den
Studienævnenes funktion er at sikre de studerende indstore betydning det vil få for studenterindflyflydelse og tilrettelægge, gennemføre og udvikle uddandelse i fremtiden, så er sejren i sig selv også af
nelser og undervisning på fakultetet. Nævnene består af
stor betydning for NAT-rådet og dsr, forklarer
et lige antal videnskabeligt ansatte og studerende.
Siv Nielsen:
- Den nye struktur betyder, at man
kan se, at studenterpolitik ikke er
ligegyldigt. Det virker ellers som den
gængse opfattelse, men nu viser det
sig, at det er ekstremt vigtigt at være
der og blive ved med at kæmpe de
sager, som vi studerende har gavn af.
Hun tilføjer, at hvis NAT-rådet og dsr ikke
havde råbt vagt i gevær, så var beslutningen
sandsynligvis endt på fem studienævn.
NAT-rådet består af repræsentanter fra alle fagrådene
på NAT og tager fat i problemstillinger, der berører flere
uddannnelser på NAT. Siden deres sidste generalforsamling har de blandt andet beskæftiget sig med ny studieintroduktion, studiemiljø og fusionen – herunder studienævnsstrukturen.
Kontakt NAT-rådet via facebook
(http://www.facebook.com/pages/NAT-Rådet/158919384139219)
eller mail ([email protected])
Af Nynne Sørgaard, biologi
s. 17
SCIENT SAMARBEJDE
QUIZ
SCIENT har indgået et samarbejde med et helt nyt internetbaseret
medie, KontraPosten. Det betyder, at udvalgte artikler fra SCIENT i
fremtiden vil kunne læses online på KontraPostens hjemmeside, og
måske kan vi på den måde få vores videnskabelige guldklumper ud til
et bredere publikum. I denne artikel kan du læse, hvad KontraPosten
selv mener, at de kan bidrage med.
Af: Steffen Kloster Poulsen
Se dig om i det danske mediebillede. Hvad præsenteres vi unge for,
når vi tænder for fjernsynet eller radioen? Intetsigende reality-tv,
autotunede stemmer og masseproduceret kultur. Underholdningstilbudene stiller stadigt færre krav til selvstændig hjerneaktivitet og
har efterhånden den holdning, at unge ikke har behov for indhold, så
længe indpakningen glimter i solen og oser af sex. Vi mener ikke, at
nogle former for underholdning er bedre end andre. Vi har selv set
Kongerne af Marielyst og sat Nik og Jay på til en fest. Alle har brug
for at læne sig tilbage og indtage tanketom underholdning – bare
ikke hele tiden. Vi mangler ikke en modkultur, men et alternativ.
Velkommen til KontraPostens univers
KontraPosten er et nyt internetmagasin, et forsøg på at lave et medie med meningsfyldt indhold, der ikke som præmis for sin eksistens
vil være dummere end modtageren. Formen er en ramme, som brugerne skal udfylde - et dynamisk, brugergenereret internetmagasin
til unge, der selv ønsker at være en del af løsningen. Vi vil samle
digterspirerne, journalistdrømmerne, fotoentusiasterne, globetrotterne og
alle andre unge, der har noget på hjerte i det ganske land.
Noget for enhver
Vi har som en begyndelse oprettet seks sektioner med hver deres
redaktør og et varierende antal underkategorier, der skal dække det
stof, vi tror kan være interessant for unge at læse og skrive om: Debat & Samfund, Kultur, Foto, Rejser, Studieliv og Bagside. Under disse
vil det være muligt at læse, skrive og uploade artikler om alt fra
filmanmeldelser og budgetopskrifter til kronikker og interviews, der
alt sammen kan kommenteres og diskuteres med resten af Kontrapostens brugere. Ud over at indsamle og huse materiale fra læserne,
har vi indgået samarbejdsaftaler med en række studieblade fra landets universiteter, heriblandt SCIENT.
Bliv hørt udenfor dit fag
Du kan allerede nu blive medlem af KontraPostens facebook-gruppe,
hvor du kan følge processen og se billeder fra siden samt bidrage
med materiale til KontraPosten allerede inden vi går i luften i marts
2012. På trods af et ikke-eksisterende budget kan KontraPosten
tilbyde jer et talerør og muligheden for at få jeres artikler læst af et
bredt publikum.
s. 18
VED DU HVILKEN GALAXE,
SOM DETTE BILLEDE VISER ?
SKRIV DIT SVAR TIL [email protected]
OG VIND ET GAVEKORT PÅ 100KR TIL NETTO
s. 19
DISSE SIDER KAN BLIVE DINE
BLIV SKRIBENT PÅ SCIENT
ERFARING ER IKKE PÅKRÆVET
VI GLÆDER OS TIL AT SKRIVE MED DIG
SKRIV TIL [email protected]
s. 20
s. 21
Sæt SPOT på dit studieliv
VIS MIG DIN TATOVERING!
SCIENCE Studenterservice udbyder følgende
SPOT arrangementer i blok 3:
•
Studieophold i udlandet
•
Studieplanlægning
•
Mundtlig formidling /
præsentationsteknik
•
Eksamensteknik
Fredag d. 10. februar kl. 13-15.30
Fredag d. 17. februar kl. 9-16
•
Gymnasielærer
– er det noget for dig?
Fredag d. 24. februar kl. 13-16
•
Åbent Hus for
kandidatuddannelserne
Fredag d. 9. marts kl. 12-15.30
Læs mere på
www.science.ku.dk/kandidatvalg
•
MED ANDERS KOFOED
Af Anne Marie Eriksen, Naturhistorisk Konservatorstuderende
Anders Kofoed er biolog og har i de sidste 4 år været ansat på Danmarks Akvarium – det sidste år som formidlingskoordinator. Han står for kontakten til publikum og er ofte i medierne, blandt andet er det ham, som Go´ Morgen Danmark
ringer til med biologiske problemstillinger. I øjeblikket udvikler han desuden
formidlingstilbud til det nye Danmarks Akvarium, som åbner i Kastrup i 2013.
Den 15., 20. og 28. marts kl. 13-15
Fredag d. 16. marts kl. 13-16
Hvad forestiller din tatovering?
Det er jordkloden, som symboliserer et skildpaddeæg, der klækker, og ud kommer en
uægte karette unge. Den er ikke anatomisk korrekt, men jeg har selv tegnet
den. Jeg har været i Grækenland ni gange siden 2001 og arbejdet med
skildpadder. Det var derfor naturligt, at det skulle være en skildpadde, jeg fik tatoveret. Jorden/ægget symboliserer flere ting:
For det første ser jeg mig selv som et globalt menneske og har
venner over hele kloden. For det andet har den en politisk
betydning i form af natur- og klimaproblemer.
Legatansøgning til
udlandsophold
Fredag d. 23. marts kl. 13-15
•
•
Fra studium til job
Fredag d. 23. marts kl. 12.30-16
Hvorfor fik du den lavet?
Jeg har meget længe haft lyst til at få en tatovering,
men har været lidt bange for, at det ville gøre ondt.
Efter en aften på Hatten (Grønjordskollegiets bar),
hvor jeg igen snakkede om det, sagde en god ven
til mig, at han ville tage med mig ned og få det gjort
og oven i købet betale for den. Så det var et tilbud,
jeg ikke kunne sige nej til. Jeg opdagede i øvrigt først,
tatovøren var gået i gang, da halvdelen af jordkloden
var lavet - så mere ondt gjorde det heller ikke.
Næsten Kandidat Kursus
2-dages kursus den 18. og 20. april
Har du fået mange kommentarer for den?
Ja, specielt fra min farfar, som synes, jeg ligner en
sørøver – så hjælper det heller ikke, at jeg
har en ørering!
Læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på:
www.science.ku.dk/spot
d e t n at u r - o g b i o v i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t
kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t
SCIENCE Studenterservice | Green Lighthouse | Tagensvej 16A | 2200 København N
s. [email protected] | www.science.ku.dk/studerende
Design: westring-welling.dk - 12957
På gensyn til SPOT arrangementerne!
*Kender du en, med en tatovering, der skal vises
frem? Eller har du selv en? Så skriv en mail til
[email protected]
s. 23
VI KAN GØRE VERDEN BEDRE MED ...
EUROPÆISKE BISONER
I denne serie møder vi studerende fra forskellige uddannelser på det Naturvidenskabelig
Fakultet, som forklarer, hvordan
fremtiden kan blive bedre med
naturvidenskab. Denne gang kan
du læse om, hvordan bisoner på
Bornholm måske kan gøre verden
en lille smule bedre.
Af Nathia Hass Brandtberg, kandidatstuderende
på biologi
Måske nogle af jer allerede har hørt eller læst om
det - til sommer vil Europas største herbivorer,
den såkaldte europæiske bison, være at finde på
dansk jord. Alt hvad, der kræves for at få et glimt
af disse smukke 900 kg tunge dyr, er en tur til solskinsøen Bornholm. Hvis I undrer jer over, hvorfor
og hvad disse dyr har at lave i den Bornholmske
skov, Almindingen, kan jeg svare ganske enkelt:
De skal spise græs.
900 kg tunge kollegaer skal hjælpe
Naturstyrelsens skovarbejdere
Almindingen består af cirka 6000 ha skov, hvoraf
dele er store eng- og græsområder. Ved at introducere syv europæiske bisoner vil skovarbejderne
fra Naturstyrelsen Bornholm få hjælp til arbejdet
med naturpleje, såsom græs- og trærydning, i de
områder, hvor de nye, tunge kollegaer færdes.
Forhåbentlig vil de – og her tænkes på de europæiske bisoner og ikke skovarbejderne - også få
flere mennesker til at bevæge sig fra den københavnske travlhed til naturrige Bornholm. Hverken
naturpleje eller turisme er dog den egentlige årsag
til, at de europæiske bisoner kommer til Bornholm.
Et plaster på såret
Gennem de sidste mange årtier er der ikke alene
sket store ændringer indenfor elektronikken, men
også inden for verdens flora og fauna. Nye arter
opstår, men langt flere forgår. Kort sagt: Vores natur bløder. Den europæiske bison er en af de arter,
som har mærket det på egen pels, eller skal jeg
rettere sige horn. Jagt, fældning af skovområder
og første verdenskrig resulterede i en næsten totaludryddelse med kun 54 individer tilbage, hovedsagelig placeret i zoologiske haver. I dag findes der
på verdensplan cirka 3000 individer, som nedstammer fra kun 12 individer.
For genetikkerne må alarmklokkerne her ringe, og
det er netop også en af årsagerne til at bringe de
europæiske bisoner til Bornholm. Den genetiske
variation er for lille, og ved at flytte rundt på dem
kan indavl undgås.
I Danmark har vi skrevet under på, at vi vil mindske tabet af vores biodiversitet, planter- og dyrearter. Vores forhenværende miljøminister Karen
Ellemann havde det også som en af hendes højtprioriterede punkter, og ved at introducere den
europæiske bison til Danmark er der kommet et
plaster på et styrtblødende sår.
På jagt efter lort
Den europæiske bison kan ikke flytte bjerge, men
den kan være med til at få nye plantearter til at
spire frem, hvilket er en af de ting, jeg vil undersøge med mit speciale. Så når de europæiske bisoner rammer solskinsøen, vil jeg stå klar - ikke
iført bikini - men Fjällräven shorts og t-shirt,
plantebestemmelsesbog, skovl og poser. Poser og
skovl skal bruges til indsamling af ekskrementer
til analyse af fødevalg. I juni sidste år var jeg i Almindingen og analyserede, hvilke planter der forekom i de forskellige områder. Ved at undersøge de
europæiske
bisoners ekskrementer kan
jeg se, hvilke planter de
foretrækker at æde.
Af de syv
europæiske bisoner vil en
tyr og en ko være GPS-mærkede, og jeg kan derfor følge med i, hvor de bevæger sig hen døgnet
rundt. Alt dette, sammen med fødevalgsanalysen,
vil munde ud i et kort, som viser de europæiske
bisoners bevægelsesmønster og derigennem trivsel.
Naturoplevelser for naturelskere
De europæiske bisoner kan ikke redde verden, men
de kan med deres rolige øjne, tykke brune pels og
stille sind bidrage til endnu en fantastisk naturoplevelse for naturelskere og for mig viden om, at
jeg er med til at bevare Europas største herbivorer.
Bison Bornholm, som Naturstyrelsen Bornholm
kalder projektet, er et blandt mange reintroduktionsprojekter, der har fundet sted i Danmark de
senere årtier i takt med et stigende fald i vores
biodiversitet. Af andre projekter kan nævnes reintroduktion af oddere og bævere.
BILLEDET VISER DEN ASIATISKE GAUR - OGSÅ KALDET ASIATISK BISON. DENNE ART ER LIGESOM DEN
EUROPÆISKE BISON PÅ LISTEN OVER DYR, SOM
SANDSYNLIGVIS VIL UDDØ, HVIS IKKE VI AKTIVT
GØR NOGET, FOR AT FORHINDRE DET.
s. 24
s. 25
PORTRÆT AF EN KENDT BYGNING
HISTORIER FRA DEN GAMLE
OBSERVATORIEBYGNING
Men går man op på første sal af vindeltrappen, der snor
sig langs væggen, kan man på søjlen se kopier af gamle
numre af Illustreret Tidende. Bladene fortæller om byggeriet og ombygninger, blandt andet kan man læse, at
kikkerten dengang i 1895 kostede 28.600 kroner, hvilket
svarer til omkring 1,8 millioner kroner i dag.
Foto og tekst af Nicolai Halvorsen, studenterpræst
Astronomerne plejede at bo her
KØBENHAVNS UNIVERSITET BLEV GRUNDLAGT I 1479. DET EKSISTEREDE DA TYCHO BRAHE KIGGEDE PÅ STJERNER. DET EKSISTEREDE, DA SHAKESPEARE SKREV ”HAMLET”, DA
MAN BRÆNDTE HEKSE PÅ BÅL, DA NEWTON FIK ET ÆBLE I HOVEDET, DA RELIGIONERNE
LAGDE EUROPA I EN 30 ÅR LANG KRIG, OG DET OVERLEVEDE BÅDE SLAGET PÅ REDEN OG VERDENSKRIGENE. NOGLE AF UNIVERSITETETS BYGNINGER ER DERFOR OGSÅ MEGET GAMLE. I DENNE SERIE TAGER SCIENT DIG MED PÅ OPDAGELSE I BYGNINGERNES HISTORIE
DENNE GANG
TIL OBSERVATORIET I BOTANISK
HAVE
FRA
1861,
HVOR
MAN
PLEJEDE AT SE
PÅ STJERNER.
Det er først i
januar, og det er
heldagsregn - absolut møgvejr. Her
lugter af bilos og
våd asfalt, men da
jeg står på Øster
Voldgade
foran
den lille låge med
skiltet ”Adgang forbudt”, lysner det en smule.
Regndråberne, der rammer den sorte asfalt overalt omkring mig, skaber en rolig, vedvarende melodi af små
plask. Dråberne flyder sammen til større, rislende bække,
og mit tøj klæber koldt og tungt mod mine skuldre og
arme - selv efter de korte 50 meter, der er gået, siden jeg
sad i den varme bus.
Jeg skutter mig og åbner lågen. Den ligner en hemmelig
indgang til et eventyrligt land. Et kratlignende mørke åbner sig foran mig, men oppe på bakkekammen kan jeg
skimte Observatoriet. Det ligger stolt i regnen, urokkeligt
trods blæsten, sådan som det har gjort længe, gemt væk
i et hjørne af Botanisk Have næsten omkranset af træer.
Jeg tager hurtigt de få trin op ad den lille sti og står ved
en plads foran bygningen. Foran mig står Tycho Brahe. Han
ser forbi mig, henover den officielle indkørsel, der skråner
sig fra bakkekammen ned mod Øster Voldgade. Statuen
ænser ikke den kolde vind, der piver om mine kinder.
s. 26
De byzantinske kupler
Bag statuen ligger en lille, men
prægtig bygning.
Umiddelbart
kunne det ligne
en kirke, som man
ser dem i Grækenland eller Italien, med en central kuppel,
som er typisk for den byzantinske arkitektur. Stilen ligner
Kommunehospitalets på den anden side af Botanisk have,
hvilket ikke er tilfældigt, da de begge er bygget af Christian Hansen. Begge bygninger er udstyret med centrale
kupler, og i Kommunehospitalets kuppel er der faktisk
en kirke, mens der i observatoriets er en stjernekikkert.
Observatoriet blev bygget i 1858-61 som erstatning for
observatoriet på Rundetårn, hvor der var for meget lys og
for mange rystelser. Det er således en af de ældste bygninger på det Naturvidenskabelige Fakultet, der stadig er
i fakultetets brug.
Ikke flere stjernekiggerier
Den distance, som regnen og bygningens historiske udseende giver, brydes af et moderne informationsskilt,
hvor man kan læse, at Institut for Naturfagenes Didaktik
bor her sammen med Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, samt et eksternt center for Dansk Naturvidenskabsformidling.
Det er ikke længere et sted, hvor man kigger på stjerner.
Indenfor er her lunt og rart. Gangen er fyldt med paraplyer
og overtøj til tørre, og der er åbne kontorer og en fornemmelse af rolig aktivitet. Jeg møder Claus Emmeche, som
er leder af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier.
Claus, som jeg kender, præsenterer mig for Jens Dolin,
som er institutleder på Institut for Naturfagenes didaktik.
Da Jens hører, at jeg skal skrive om bygningen til SCIENT,
viser han mig straks et billede, han har hængende, af et
gammelt kort over Københavns bastioner. Observatoriet
er nemlig bygget på den gamle Rosenborg Bastion - en del
af det forsvarsanlæg, som voldene udgjorde.
En sokkel til
en stjernekikkert
Jeg lader de to
holde møde og
fortsætter
selv
mod bygningens
centrum,
forbi
sjove rundinger og
lange gange. Det
runde rum i midten
af bygningskomplekset domineres
af
en
kæmpe
søjle, som i virkeligheden er en
sokkel - den sokkel, som kikkerten
står på oppe i
kuplen. Soklen måtte forstærkes, og gulvet forsænkes, da
man i 1895 fik en ny kikkert - en lang dobbelt-refraktor
kikkert, der stadig står i kuplen. Den dobbelte refraktor
kikkert er en forbedring af Galilei’s linsekikkert, men med
mulighed for både visuelle og fotografiske observationer.
Man kan dog ikke se kikkerten, da der er låst af deroppe.
Københavns Universitet husede sine astronomer i denne
bygning i 135 år - fra indflytningen i 1861 og helt til 1996,
hvor stedet blev overtaget af fakultetets administration
og dekanat. Ældre studerende har måske været her, da her
var studievejledning, før pladsmangel drev både fakultetsadministration og vejledning til de nuværende lokaler på
Tagensvej og Green Lighthouse. Også SCIENTs forgænger,
Hovedområdet, holdt engang til her, lidt til venstre for
selve hovedbygningen i et lille bindingsværkshus.
En særlig astronomisk kvinde
Stedet her har mange spændende historier. En af dem
handler om en bemærkelsesværdig kvinde: Julie Marie
Vinter Hansen boede og arbejdede størstedelen af sit liv
her. Hun blev mag.scient. i fysik i 1917 og havde allerede
inden da et job som beregner ved observatoriet. Hun blev
forfremmet, først til assistent i 1919, og i 1922 blev hun
forfremmet til observator, hvilket gjorde hende til den
første kvinde med embedsansættelse på Københavns
Universitetet. I sin egenskab af observator boede hun i
tjenesteboligen
ved observatoriet
- i begyndelsen
endda
sammen
med sin mor indtil
morens død i 1929.
Nu møder jeg en
anden
kvinde,
der også har sin
gang i observatoriet: Henriette
Tolstrup Holmegaard, som sammen
med Lars Ulriksen
og Lene Møller
Madsen
blandt
andet arbejder på
EU-projektet IRIS
(Interests and Recruitments In Science). Det er et
projekt indenfor EU’s rammeprogram, som handler om
interesse, rekruttering og fastholdelse af naturvidenskabelige studerende. Spørgsmålet om køn er også en faktor
her, da man jo stadig taler om at få flere kvinder til især
de hårde naturvidenskabelige fag. Jeg fortæller Henriette
om Julie Marie Vinter Hansen, og vi synes begge, at det
er en god historie.
s. 27
EUROPÆISK SAMLERMANI
I det 17. århundrede led de fleste europæiske fyrster af samlermani, og det
gjaldt om at tildrage sig så mange sære ting som muligt fra den nye verden,
der åbnede sig op på alle sider af Europa. Lægen og videnskabsmanden, Ole
Worm, samlede dog med et andet formål. For ham var de nye genstande
og sjældne kuriositeter spækket med videnskabelig information, der kunne
lede frem til ny viden, forklaringer og ny medicin.
Den amerikanske kunstner, Rosamond Purcells, har længe været fascineret
af verdens naturhistoriske samlinger, som hun har besøgt og fotograferet.
Hun har ud fra et gammelt kobbertryk af et værelse i Museum Wormanium –
Ole Worms udstilling - genskabt kammeret i en tredimensionel installation,
som nu danner centrum for Geologisk Museums nye udstilling. Udstillingen
består således af to dele – originale genstande fra Ole Worms samling og en
kunstig gengivelse af et af det gamle museums rum med udstillede objekter.
ANMELDELSE:
BESØG PÅ GEOLOGISK MUSEUM – DE SÆRESTE TING
Geologisk museum har købt et amerikansk kunstværk, One Room.
Kunstværket er baseret på et kobbertryk, der illustrerer den danske læge Ole Worms samling af mærkelige ting fra det 17. århundrede. Museet har formået at vække liv i deres egne gamle
genstande, som er overlevne dele af Ole Worms originale samling,
men det nyindkøbte kunstværk, One Room, mangler autencitet.
Geologisk Museums nye udstilling af mærkelige, gamle genstande, gør museets historie
rodfæstet langt tilbage i tiden. Ole Worm var
læge, videnskabsmand og samler i det 17. århundrede, og hans samling indeholdt blandt
andet en havfruehånd, et enhjørningehorn
og et æg, der var født af en norsk kvinde.
Hans naturaliekabinet blev sammen med det
kongelige kunstkammer til starten på Statens
Naturhistoriske Museum, og velbevarede genstande fra den originale samling hænger nu til
udstilling på Geologisk Museum under navnet
De Særeste Ting.
Tekst og foto Emma Sørgaard, filosofi
s. 28
s. 29
Rundt langs væggene i udstillingens egentlige rum, er der
mange spændende ting at se på, som stammer fra Ole
Worms originale samling; blandt andet en formodet lårbensknogle fra en kæmpe og en hestekæbe i en egetræsrod.
Disse genstande viser, hvordan Ole Worm både har samlet
genstande med mærkværdig oprindelse og ladet sig fascinere af naturens særlige forekomster. Også skindet fra en
paradisfugl med benene tydeligt hængende mellem fjerene
har fået masser af plads på udstillingens væg. Før Ole Worm
beskrev dette eksemplar, havde man i Europa aldrig set paradisfugleskind med ben, og derfor troede man, at de aldrig
landede, men levede hele livet svævende i luften.
Men jeg mener ikke, at installationen One Room i sig selv
er særlig spændende at kigge på. Tingenes kunstighed
dræber en del af det historiske vingesus, der burde bære
udstillingen oppe. Som kunst er installationen ikke særlig
køn, og som naturhistorisk udstilling er den utroværdig og
dens kunstighed er alt for tydelig. Men selve fascinationen
af de naturhistoriske kuriositeter har Rosamond Purcells
formået at give videre til Geologisk Museum, og jeg synes
faktisk at udstillingen i sin helhed har en spændende og
interessant historie at fortælle. Det er historien om videnskabens begyndelse; den menneskelige undren og undersøgelserne af det naturlige og det overnaturlige
Udstillingens mest iøjefaldende genstand er en narhvaltand. Også denne har været brugt med videnskabeligt
formål - ved siden af tanden, kan man følge med i diskussionen blandt datidens lærde: Er enhjørningen et landdyr
eller et havuhyre?
SPOT:
ÅBENT HUS PÅ KANDIDATUDDANNELSERNE
SCIENCE Studenterservice holder åbent hus på de
naturvidenskabelige kandidatuddannelser. Du kan få
information om kandidatuddannelsernes opbygning,
valgfrihed, udlandsophold og specialet eller møde
forskere og specialestuderende og høre om spændende forskningsfelter og konkrete projekter.
Vandrehallen, HCØ, 9. marts fra 12-15.30
INGEN AUTENCITET
BLANDT KUNSTIGE GENSTANDE
SCIENT SKRIVEMØDE
SCIENT holder skrivemøde for nye og gamle
ansigter d. 7. marts kl. 17 i vores lokale på
Rockefeller, Juliane Maries vej 26 (der vil
være skiltning). Vi skal snakke om det nye
blad, som udkommer i maj. Har du lyst til at
skrive, tage billeder, brænder du inde med en
masse gode idéer eller har du bare lyst til at
hygge til en lille forfriskning, så kom og hyg
med os!
MOLBIOKEM REVY
Lørdag d. 10. marts kl. 19.30 kan du opleve Biokemi og Molekylær Biomedicins revy. Kom og oplev
studielivet på bedste parodierede vis, når biokemikere og biomedicinere slår dørene op for musikalske og humoristiske indslag i massevis. Kom uanset
hvem du er, og fest med MolBioKem revyen efterfølgende på Caféen?. Billetter kan købes for 50 kr.
fra d. 27. februar i kantinen på Biocenteret og HCØ
i spisepausen, og revyen bliver holdt i store UP1 på
DIKU.
KOLOFON
SCIENT
Universitetsparken 5
2100 København Ø
(3 ud af 6 stjerner)
[email protected]
www.scientmagasin.dk
Annoncer
Emma Sørgaard
[email protected]
Udgiver
Foreningen SCIENT, SCIENT
er tilknyttet NAT-rådet under
Forenede Studenterråd
Skribenter i dette nummer
Nynne Sørgaard, Line Hartmann
Rasmussen, Anne Marie Eriksen,
Nathia Hass Brandtberg, Christina
Marita Dahl, Steffen Kloster
Poulsen, Nicolai Halvorsen og
Emma Sørgaard.
Fotografer i dette nummer
William Nielsen, Jan Lyderik,
Emil Egerod Hubbard, Anders
Illum, Nicolai Halvorsen, Emma
Sørgaard, sxc.hu og Wikimedia
Commons.
Forsidefoto
William Nielsen
Tryk
KLS Grafisk Hus A/S
Oplag
4000 eksemplarer
Næste deadline
Nr. 4, 8. årgang
1. april 2012
Annoncedeadline
18. april 2012
Næste nummer
udkommer 15. maj 2012
EN SCIENCE
G
HA
AM
SL
COPENHAGEN SCIENCE SLAM VIDENSKABELIG UNDERHOLDNING PÅ HØJT NIVEAU
Endnu en gang arrangerer SCIENT det populære Copenhagen Science Slam.
Kom og se videnskaben battle og vær med til at bestemme hvilken videnskabsmand eller -kvinde, der skal løbe af med sejren. Deltagerne laver
et maks 10 minutter langt oplæg, som bliver bedømt af tilfældigt udvalgte dommere blandt publikum. Det mest underholdende eller populære
indslag vinder. Kom og hep på din favorit torsdag d. 22. marts kl. 20 på
Studenterhuset.
Har du lyst til at deltage i Copenhagen Science Slam? Så skriv en e-mail
til [email protected] med dit navn, email, tlf.nr. og 3 linjer om
dit videnskabelige projekt.
Rosamond Purcells rekonstruktion af det gamle værelse på
kobbertrykket ligner en stor, massiv kasse, som er placeret midt i rummet. Den er klinisk bleg og dens tomme
vægge fylder godt i udstillingen. Inden i er den fyldt med
de kunstige konstruktioner, der skal forestille fortidens kuriositeter.
s. 30
VIN OG VIDENSKAB - I EVENTYRERNES SELSKAB
Fem karismatiske fortællere underholder med historier og billeder fra nogle af deres mest spændende og
dramatiske rejser. Kom og nyd et godt glas vin og hør
Eske Willerslev, Minik Rosing, Jon Fjeldså, Reinhardt
Møbjerg og Jos Kielgast fortælle om deres oplevelser på Salomonøerne, Sibirien, Grøndland og gennem
Afrikas jungler i jagten på videnskabelige opdagelser.
Onsdag d. 29. februar kl. 19:30 på Statens Naturhistoriske Museum.
MARTS
De originale genstande er parret med uddrag fra Ole Worms
breve og kataloger, der beskriver hans tanker om tingenes
oprindelse og mulige funktioner. Også bogen, der indeholder det originale kobbertryk fra 1655, er udstillet. Tegningerne af de underlige tingester giver rummet en særpræget spænding, som i sig selv kan vække historisk og
videnskabelig nysgerrighed.
Kassen indeholder ingen af de ægte genstande, der blev
samlet af videnskabsmænd og konger fra 1600-tallet. Den
indeholder en blanding af nyere fund, papmaché, ler og
andre sager, der er skabt og formet for at komme til at
ligne genstandene på det gamle kobbertryk så præcist som
muligt. Kunstværket er alene skabt ud fra den amerikanske
kunstner Rosamond Purcells fascination af naturhistoriske
genstande. Hun skabte denne reproduktion i Californien,
hvor den har været udstillet, og har nu solgt den til Geologisk Museum i København. Det er hendes fascination,
der kan mærkes i udstillingens engelske navn – All Things
Strange and Wonderful - og muligvis hendes udenlandske
omtale, der danner grundlag for museets store stolthed.
Rosamond Purcells installation giver udstillingen et eksotisk præg, og måske er hendes fascination af de gamle,
danskejede kuriositeter det, der har givet hele udstillingen
liv.
KALENDER
FEBRUAR
COPE
N
DE SÆRE TING
Bestyrelsen
Emma Sørgaard, Christina Dahl,
Nicolai Halvorsen, Anne
Marie Eriksen (suppleant), Nynne
Sørgaard
ISSN: 1604-3065
Kopiering af artikler fra bladet
er tilladt med kildeangivelse.
Redaktionen forbeholder sig
retten til at redigere i indsendt
materiale.
s. 31
du cand noget
særligt.
derfor skal du
også have en
a-kasse, der
cand noget
særligt.
tjek os på candportalen.dk:
og som studerende
kan du få gratis
studiemedlemskab
CANDPORTALEN
VIDEN OG VEJLEDNING TIL DIT STUDIUM OG DIN KARRIERE
Cand. du kende dig selv her:
Studerende, under 30 år og med studiejob?
Du har mulighed for at få et gratis studiemedlemskab af Magistrenes Arbejdsløshedskasse. Der er ingen grund til at vente til sidste
eksamensdag og miste en måneds dagpenge.
s. et
32 års medlemskab slipper du for
Efter
karensmåneden. Vi taler trods alt om 13.606 kr.
Få din arbejdsløshedsforsikring på plads
nu og få adgang til MA’s rådgivning og medlemstilbud. Det er os, der kender dit kommende jobmarked.
Læs mere om betingelserne for gratis
a-kasse på www.ma-kasse.dk