1. No category

MAGASIN FOR STUDERENDE PÅ NATURVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET::GEOLOGI::MATEMATIK
MILJØKEMI::BIOFYSIK::GEOGRAFI::BIOINFORMATIK::METEOROLOGI::GEOINFORMATIK::ASTRONOMI
GEOFYSIK::STATISTIK
DATALOGI:: AKTUAR
BIOLOGI::FYSIK
NANOTEKNOLOGI::KEMI
MATEMATIK-ØKONOMI
MOLEKYLÆR BIOMEDICIN
BIOKEMI::IDRÆT
MAJ 2010 #4/6. ÅRG.
hvad skal du være
når du bliver
STOR?
umulige gruppemedlemmer · studenterpolitik · hjernedoping
MAJ 2010 SCIENT 1
Har du fået dit
“Guldkort”?
Du kan nå det endnu
Spar op til 30%
Specielle ”guldtilbud”
God service
Vi kender dit pensum
og har det på lager
til konkurrencedygtige priser
hVAD ER DET BEDSTE VED AT LAVE SCIENT?
LEDER
IBEN, REDAKTØR
Kære Scient-læser
Overraskelsen over alle de historier, der gang på gang graves
frem. Og så er det inspirerende
at møde engagerede studerende,
som er fulde af gode idéer til
både artikler og illustrationer
Når vi går i gang med et nyt nummer af Scient,
SARAH, LAYOUTER
At layoute er et kæmpe
puslespil, og det er skægt
at samle alle brikkerne af
tekst, billeder og illustrationer til en helhed.
har vi ingen idé om, hvordan bladet vil ende
med at se ud. I starten ser det ud til, at vi
intet indhold har. Men så begynder de at tikke
Cecilie, redaktør:
Gennem Scient møder jeg
super seje fagnørder, som
brænder for fag-nicher, jeg
ikke anede eksisterede. Og
så elsker jeg at stå med det
knitrende nye blad, som jeg
har været med til at lave.
ind, historierne. Om alt fra hjernedoping over
ølbrygning til matematisk nørderi - og pludselig
har vi et stopfyldt blad. Det er derfor, Scient
aldrig har et gennemgående tema. Magasinets
eneste røde tråd er, hvad der ligger naturvidenskabelige studerende på sinde – og det er det,
der gør Scient anderledes end andre magasiner. Det er dit blad, det er dig, der bestemmer,
hvad der skal skrives, tegnes og tages billeder
af - ikke os på redaktionen. Derfor har vi altid
Academic Books
Panum
Blegdamsvej 3B, 2200 København N
[email protected]
brug for flere idéer, flere kreative, nørdede og
dedikerede indlæg, for det er netop sådan, vi får
lavet et sejt blad. Til at samle de tråde, der skal
x=26736-13736+368
Gratis studiemedlemskab sikrer dig
x=13.368 – det tjener du med et gratis studiemedlemskab af IAK.
Du får altså en måneds dagpenge – i 2010
svarer det til 13.368 kr. Normalt skal nyuddannede ellers vente en hel måned, før de
kan få dagpenge.
Et gratis studiemedlemskab i IAK er en
mulighed for dig, som
• læser til cand. scient
• er under 29 år
• har mindst 1 år tilbage af dit studie
• har et studiejob.
Søg om optagelse på iak.dk. Her kan du også
læse meget mere om studiemedlemskabet.
etter
dk og vind biografbill
Løs en ligning på iak.
– du har chancen hver uge.
2 SCIENT MAJ 2010
blive til de næste numre af Scient, har vi fået
en ny redaktør, Nynne Sørgaard. Hun erstatter
Cecilie, der rejser på udveksling.
Vi håber, du kan lide dette sidste nummer af
Færdig med din
uddannelse inden
for det næste år?
Scient før sommerferien. Vi ses i august – må-
Så er IAK stadig den
billigste a-kasse for dig.
Kærlig hilsen
ske med lige præcis din artikel i bladet?
Iben og Cecilie
Klik ind på
iak.dk/blivmedlem
INDHOLD
16
12
10
4 Kort nyt 6 Fredagsbar 7 Studenterpolitik 8 Mini guide 9 Side 9 ph.d.
10 Gruppetricks 12 Drømmejobbet 14 Naturens gyldne kode
16 Hjernedoping 18 123 tal! 20 Klumme 22 Anmeldelse + spørgsmål
og svar 23 Kalender + kolofon
MAJ 2010 SCIENT 3
KORT NYT
T
Y
N
1
F
SKA
Tekst Cecilie Hestbæk, Iben Aastrup og Jordi Forteza-Behrendt foto iStock
gør dig utålmodig
G
O
M
E
L
D
ME
www.shc.dk
Fastfood
R
O
C
S
Bliver du utålmodig af at vente 30 sekunder på, at
din computer genstarter eller af at vente på et svar
fra en datingside? Måske bærer fastfood en del af
skylden! Forskere har blandt andet vist, at forsøgspersoner, som blev eksponeret for fastfood-symboler
i få millisekunder - hurtigt nok til at symbolerne ikke
kunne genkendes - læste hurtigere end dem, der ikke
blev eksponeret. Desuden var de mere tilbøjelige til
at vælge tidssparende produkter som for eksempel
to-i-en-shampoo frem for mere almindelige produkter. Undersøgelsen konkluderer, at aktiviteter, som
gør os afslappede - for eksempel at lave sin egen
mad - bliver ødelagt af utålmodighed, hvis vi spiser
meget fastfood. Den gigantiske fastfood-industri
lover os effektivitet og tidsbesparelse, men som en af
forskerne bag undersøgelsen påpeger: ”Det ironiske
er, at selvom vi konstant bliver bombarderet med
tidsbesparelse, kan fastfoodindustrien få os til at føle
os meget mere utålmodige end normalt.”
Kilde: www.livescience.com
R
E
T
T
E
L
L
I
B
2 BIO
Cocktails
and Science
På baren 'Huset ved Kongens
Have' i Gothersgade kan du i
løbet af foråret og sommeren
skylle naturvidenskaben ned
med en cocktail. Under overskriften 'Science & Cocktails'
tilbydes en række naturvidenskabelige foredrag arrangeret
i fællesskab mellem Teori og
Praksis, Niels Bohr Instituttet
og fysikeren Jácome Armas.
Hvis du er hurtig, kan du måske
stadig nå at tilmelde dig på
[email protected].
Og ellers kan du bare glæde dig
over, at det (måske) fremover
bliver endnu nemmere for os
naturvidenskabelige nørder
at score i det københavnske
natteliv.
4 SCIENT MAJ 2010
Sang slutter
hjernen til
En ny undersøgelse viser, at hvis man lærer patienter
med slagtilfælde at synge, så tilsluttes deres hjerne
og hjælper dem med at få talen tilbage. Når vi synger,
bruger vi et andet område af hjernen end det område, vi
bruger, når vi taler. Hvis en persons talecenter er skadet
af et slagtilfælde, kan personen lære at bruge sit sangcenter i stedet. En klinisk undersøgelse har vist, hvordan
hjernen reagerer på melodisk sangterapi. Resultaterne
var så overbevisende, at terapien er indført som en
klinisk behandlingsteknik.
Kilde: BBC News
1 nyt medlem = 2 bio billetter. Gå ind på ida.dk/studerende
og download indmeldelsesskema til print og indsendelse.
MAJ 2010 SCIENT 5
FREDAGSBAR
7rpe
Kommunen:
ska
Baren der skal
indtages dansende
Interview
Studenterpolitik
– hvad kan du
bruge det til?
Er studenterpolitik kun for statskundskabsstuderende og andre politikerspirer, men spild af tid
for naturvidenskabelige studerende? Scient har
spurgt Bjarke Rubow, næstformand i Studenterrådet ved KU, hvorfor vi egentlig skal have et studenterråd
Scients faste fredagsbar-anmelder blev gang på gang ramt
af uheld og lukkede naturvidenskabelige fredagsbarer og
måtte derfor vove sig ud af den trygge og velkendte Universitetspark. Han landede på et gammelt kommunehospital
fyldt med flotte piger
Tekst og foto Cecilie Hestbæk, geografi, KU
Tekst og foto Simon Bager, geografi, KU
1
”Giv den to stjerner… Nej, giv den tre, for
pigerne er ret lækre, ikk’?”
Pigerne fra Folkesundhedsvidenskab, som
afholdt fredagsbaren på Center for Sundhed
og Samfund (CSS), havde ganske høje tanker
om sig selv. Javel så, det kan man jo ikke
være helt uenig i, for fest var der uden tvivl,
pigerne var søde, og det var en dansetræt
Scient-anmelder, der forlod Kommunen ud
på de lyse timer.
Hvad er Studenterrådet?
Studenterrådet er den fælles studenterorganisation for alle de 40.000 studerende på KU. Hvert fag har et fagråd,
og de er alle sammen organiseret i
Studenterrådet.
2
Hvad kan naturvidenskabelige studerende bruge
Studenterrådet til?
Nattedisko
Det startede dog lidt trægt. Da undertegnede
ankom først på eftermiddagen, var det småt
med mennesker i det store og meget rustikke
lokale på det gamle kommunehospital – deraf barens navn – og den lidt matte stemning
varede desværre et par timer.
På CSS er den almindelige café åben indtil
først på aftenen, hvorefter fredagsbaren, der
arrangeres på skift af de forskellige studier
(seks i alt), tager over og priserne får et
hak opad. Det virker som om, Kommunen
nærmere er et sted, man tager i byen, end
en egentlig fredagsbar, for klokken er tæt på
midnat, før festen for alvor er i gang - men så
er der til gengæld også tætpakket på det store
dansegulv.
Øllene er lidt for dyre, udvalget sparsomt,
og DJ’en (hvis der var en?) var heller ikke
prangende, så Kommunen lever på energien
fra de dansende mængder, der til gengæld
formåede at holde festen kørende til langt ud
på natten.
6 SCIENT MAJ 2010
Dommen
Leder man efter en fest med masser af
søde mennesker og et dansegulv med
ild i – ja, så er Kommunen stedet. Men i
de tidlige åbningstimer er der simpelthen for få mennesker i det store lokale.
Tilbage til pigerne fra indledningen.
Festen i sig selv er to stjerner værd, mens
de smilende bartendere fra Folkesundhedsvidenskab får den tredje for udmærket at
være klar over eget potentiale. ■
ADRESSE
Øster Farimagsgade 5
Kbh K
PRISNIVEAU
Halvdyrt. 1 dåseøl 15,-, 2 for 25,-.
ÅBNINGSTIDER
Mandag – torsdag 10-16
Fredag 10-18 og 18-03
KØNSFORDELING 60 %
Fadøl: 20,-. Shots 10,- 3 for 20,-
NØRDFAKTOR

SAMLET KARAKTER
40 %
Som studerende på naturvidenskab
kan du bruge Studenterrådet på flere
måder. Studenterrådet repræsenterer
alle studerende direkte over for rektor.
Samtidig er der kurser og arrangementer for aktive studerende, hvor blandt
andet fagråd, studienævn, barfrivillige
og rusvejledere kan samarbejde og
udveksle erfaringer.
3
Hvordan får man
indflydelse?
Din indflydelse går primært gennem
dit fagråd. Studenterrådet beskæftiger
sig netop med de ting, som fagrådene
bliver enige om. Du kan også være med
til at bestemme direkte, for hver enkelt
studerende har stemme- og taleret på
Studenterrådets generalforsamling.
4
Hvis Studenterrådet vil
noget andet end ledelsen
på KU, er det så ikke en kamp,
der er tabt på forhånd?
Nej, det er det ikke! Når 40.000 studerende står sammen, kan ledelsen ikke
ignorere os. Som universitetets struktur
er lige nu, kan ledelsen formelt set godt
lade være med at lytte til os. Men efter
blandt andet blokaderne på Det Naturvidenskabelige Fakultet er ledelsen meget bange for at ignorere os. Vi vinder
måske ikke alle kampe, men kampen er
altid værd at tage.
5
Hvad kan Studenterrådet gøre ved nedskæringerne på de naturvidenskabelige uddannelser?
For det første protesterer vi over for
ledelsen. Vi hjælper de studerende med
at organisere sig og samler protester
fra alle fakulteter. Studenterrådet er
også medlem af Danske Studerendes
Fællesråd (DSF), som repræsenterer
alle studerende i Danmark over for
politikere og interesseorganisationer.
Pengene til investeringer i uddannelse
kommer i sidste ende fra finansloven,
og den forsøger vi at påvirke gennem
DSF og vores kampagner.
6
Hvilke konkrete resultater
har Studenterrådet opnået på
NatFak?
Vi forsøger at bistå fagrådene og håber, at vi
har været med til at sikre NatRådets respekt
hos ledelsen på NatFak. Vi har protesteret
mod den nuværende studienævnsstruktur,
hvor studienævnet er meget fjernt fra fagene.
Vi har sørget for flere læsepladser, trådløst
internet overalt, og en studiemiljøordning,
som NatFak også har haft stor gavn af.
7
Kan man være med i Studenterrådet, selvom man ikke gider
være studenterpolitiker på
fuld tid?
Ja, vi er kun få på fuld tid, de fleste deltager
for eksempel kun gennem fagråd, til fester, arrangementer eller kampagner. Enhver indsats
er lige meget værd. ■
Bjarke Rubow
læser Europæisk Etnologi på 2. år,
men er i øjeblikket fuldtidsfrivillig
næstformand for Studenterrådet. Du
kan læse mere om Studenterrådet
på www.sr.ku.dk, tjekke det ud på
facebook.com/studenterraadet eller
snakke med dine lokale fagrådsaktive.
MAJ 2010 SCIENT 7
INTERNATIONAL
Mini guide
for foreign students in Denmark
Tekst Iben Aastrup, cand.scient., KU
Translated by Ronja Rhinstrøm Nielsen
International
café at
‘Studenterhuset’
If you could use a cup of coffee and
a game of backgammon Monday, a
relaxed evening enjoying rock music
Thursday or a good party Friday night
‘Studenterhuset’ will be a good place
to start. Here you can have cheap coffee, tea and beers everyday, and every
Wednesday during the semester you
can join the ‘International Café’ where
you will meet both Danish and international students. You can also volunteer
as a bartender if you need to get away
from the books for a change. You can
read more about ‘Studenterhuset’ (in
Danish) at www.studenterhuset.com.
8 SCIENT MAJ 2010
A break
from the books
Now, when you have travelled
from the other side of the world (or
almost) to study, there has to be time
for a little sightseeing in Denmark
or maybe in other places in Europe.
International Exchange Erasmus Student Network (ESN) arrange excursions for Danish and international
students. Take a look in their calendar
at www.esncopenhagen.dreamhosters.com. ESN have among other
things arranged a trip to the chalk
cliff ‘Møns Klint’, the amusement
park ‘Legoland’ and Frederiksborg
Castle where the National Historical
Museum is housed.
On the job
in Denmark
Have you become so fond of studying here in Denmark, that you could
imagine yourself working here as
well after the exam? Or maybe you
need a job in your spare time or an
internship? The Danish Government
has established the webpage www.
workindenmark.dk, which provides
contact between international jobseekers and Danish companies. The
webpage also gives you information
on everything from tax-rules to
childcare.
Blogs for
exchange students
Do you find it a little difficult to close
in on your fellow students when they
are not drunk at the bar Friday night?
The Danes may be a little reserved
Monday morning but one thing is certain: They love to catch a glimpse of
other people’s personal lives on the Internet. At the webpage of Copenhagen
University you can find a collection
of blogs written by international students – and set up your own blog. You
will find the collection at http://studies.ku.dk/arriving_and_living_in_copenhagen/blogs/. Send out a link of
your blog to your fellow students to let
them know who you are. ■
join the scient
team
As an exchange student, like
every other student, you are welcome to come up with ideas for
articles to the magazine. Maybe
about the Danish education or
how it is to study in your native
country. Maybe you just know
a great story about scientific
research that you would like to
share. Send us an email at red@
scientmagasin.dk.
9
SIDE
PH. D.
Jens Ulrik Hansen, ph.d. i datalogi og filosofi
på RUC, kandidat i matematik fra KU
Dette handler ikke kun om at opstille principper for, hvordan
mennesker ræsonnerer omkring viden, men kan også anvendes i for eksempel datalogien, hvor blandt andet programmer
kan ses som dele af såkaldte ”multi-agent systemer”, hvori
ræsonnering om viden er en vigtig ingrediens.
Hvad er det bedste
ved at være ph.d.-studerende?
Det bedste er, at få lov til at fordybe sig specifikt i det, der interesserer én, og at man får mulighed for at rejse ud i verden og
snakke med andre mennesker med samme interesse.
Hvad forsker du i?
- Og det sværeste?
Min forskning falder inden for det, der kaldes logik, som traditionelt ligger mellem filosofi, matematik, datalogi og lingvistik.
Mere konkret arbejder jeg med at konstruere formelle (matematiske) modeller for ræsonnering om viden og information, hvad
der også betegnes ”epistemisk logik”. Sagt på en anden måde:
Hvilke gyldige slutningsprincipper findes der mellem forskellige
udsagn om viden, og hvordan ræsonnerer vi om andre folks viden,
hvordan ræsonnerer vi om andre folks viden om vores viden osv.
Det sværeste er at finde ud af præcis hvad, der forventes af en
som ph.d.-studerende og pludselig skulle forholde sig til en
hverdag som forsker, der indeholder meget andet end bare
fordybelse i sine interesser. Det er også næsten umuligt at få
tid til alt det, man gerne vil.
Hvis du vil vide mere om Jens Ulrik Hansens forskning, kan
du fange ham på [email protected].
MAJ 2010 SCIENT 9
Foto: Lars Juul Hauschildt
Scient is a student magazine written by students
for the students at the
Faculty of Science – you
probably were not informed about that if you are
an exchange student.
Within this issue Scient
would like to welcome you
with a little guide to your
stay here in Denmark.
GRUPPETRICKS
RED
DIG SELV
Sådan klarer du umulige
gruppemedlemmer
Illustration: Sarah Green
Brokkeren
(emotypen)
Afbryderen
(ballademageren)
En person der føler sig uretfærdigt behandlet af studiet/
underviseren/livet. Har typisk en yndlingsaversion der
kan få hende til at blive ekstremt frustreret. Ofte vil
brokkeren udse sig en syndebuk i gruppen.
Den aggressive og polemiske type. Kendetegnet ved, at
hun får tilfredsstillelse ved at stikke til folk. Der kan være
mange grunde til, at afbryderen handler, som hun gør, men
handlingerne hænger ofte sammen med usikkerhed.
Red-dig-selv-råd:
Red-dig-selv-råd:
Få hurtigt afvæbnet brokkeren ved at bede hende være
specifik i sine udtalelser. Flyt fokus ved at tydeliggøre,
at gruppearbejdet skal være positivt og konstruktivt.
Hvis du er blevet udvalgt som syndebuk, er det nødvendigt at inddrage resten af gruppen, og sammen gøre det
klart for brokkeren, at hendes opførsel ikke er i orden.
Du må aldrig hidse dig op, da det netop er afbryderens
mål. En enkel måde at afvæbne afbryderen på, er at finde
noget godt i det, personen siger, udtrykke enighed og så gå
videre i teksten. En anden effektiv, mere kollektiv metode
kan være at vente på et forkert udsagn og så lægge det ud til
gruppen, så det bliver klart, at det er åbenlyst forkert.
Scient fortsætter i dette nummer
serien af råd til, hvordan du kan løse
problemer i gruppearbejde. Denne
gang får du tips til at få det bedste ud
af dine gruppekammerater, selvom de
egentlig er møgirriterende.
Hviskeren
(facebooknarkomanen)
Tekst Liesel Burisch, biologi, KU
Problemer med gruppemedlemmer er noget, du vil
støde på gennem hele studiet. Du vil møde mange
typer, og de fleste vil sikkert være af den motiverede, hårdtarbejdende og sympatiske slags. Det
mener Eva Riis, som underviser i projektledelse på
Syddansk Universitet. Men man kan ikke undgå
også at møde besværlige typer - til gengæld kan
man blive bedre til ikke at lade dem ødelægge gruppearbejdet, siger hun. De fem typer af gruppemedlemmer herunder er helt sikkert nogle du kender.
Her er en guide med råd fra Eva Riis til, hvordan du
kommer igennem samarbejdet med dem.
10 SCIENT MAJ 2010
Storsnakkeren
(ved alt)
Nok den mest kendte irriterende type, som ofte er at finde på
studiet. Vi har her at gøre med en ivrigt snakkende person, der
gerne vil vise sig. Ofte er personen ganske velinformeret og vil
netop gerne dele dette med sin gruppe. Hele tiden.
Red-dig-selv-råd:
For at kunne håndtere en storsnakker, er det vigtigt at væbne
sig med tålmodighed. Vent til han trækker vejret, og tak så personen for informationerne, flyt fokus og gå videre. En anden
metode kan være at sinke ham med et svært spørgsmål. Hvis
tålmodighed er det sidste, du ejer, kan det være effektivt at
bryde ind i talestrømmen og bede gruppen om en kommentar.
Hviskeren er karakteriseret ved at være
uopmærksom. Personen
forstår ofte ikke helt,
hvad der foregår, og
keder sig som følge af
dette. Ofte vil hviskeren
fortælle anekdoter og
skrive sms’er en stor del
af tiden.
Red-dig-selv-råd:
Som præventivt tiltag kan du bruge fyrtårnsteknikken.
Når du taler, så se rundt i lokalet, så alle føler sig inddraget. Derudover kan du i starten af jeres møde gøre
opmærksom på, at du synes, mobiler skal på lydløs og
væk. Når uheldet er ude, og du på trods af dine tiltag
stadig skal lide under hvisken og tisken, kan du blive
teatralsk: Stop med at tale, vent til personen kigger op,
og spørg så om deres tilladelse til at fortsætte.
Den tavse
(musen)
Til denne type er der ikke så meget at sige, idet de
oftest er ganske usynlige. Dog kan de tavse deles op i to
kategorier. Enten er personen tavs, fordi han er usikker,
genert og forskræmt - eller han keder sig og er ligeglad.
Red-dig-selv-råd:
Hvis du har med en forskræmt mus at gøre, kan du
stille lette spørgsmål og få selvtilliden op hos den
tavse. Referer til vedkommende ved navn når der gives
eksempler. Hvis du skal indfange et gruppemedlem,
som keder sig, skal du stille svære spørgsmål. Referér
til ham ved navn som én "der helt sikkert ved at…," og
få ham til at føle, at gruppen har brug for ham. Hvis
du ikke gider anstrenge dig for at inddrage ham, kan
du sørge for, at han bliver sat til de mest konkrete eller
praktiske opgaver i gruppearbejdet.
MAJ 2010 SCIENT 11
Drømmejobbet
Fra
dagpenge til drømmejob
For den nyuddannede
Jens Søndergaard var
arbejdsløshedskøen
betydeligt tættere på,
end de arktiske områder, han havde haft
fokus på i studietiden.
Men så fik han en idé.
Tekst Bine A. Iversen journalist
Der var intet konkret drømmejob i Jens
Søndergaards tanker, da han begyndte at
læse geologi på Københavns Universitet.
”Jeg vidste bare, at jeg gerne ville
arbejde med naturvidenskab,” fortæller
Jens Søndergaard. I dag er hans arbejdstid delt mellem laboratorier i Danmark
og vildmarker i Grønland. Vejen dertil
har været temmelig bugtet. Men den har
hele tiden bevæget sig mod nord:
”Grønland og Arktis har altid virket
dragende på mig. En af mine skolekammerater havde en far, der havde været
i Sirius-patruljen, og som ofte viste bille12 SCIENT MAJ 2010
”Det er en vanskelig fase, hvor man
må balancere mellem at være åben og
imødekommende over for de muligheder, der er. Men samtidig også være tro
mod sig selv og definere de ting, man
synes er spændende og giver mening at
arbejde med,” siger Jens Søndergaard.
Udover jobs som gymnasielærer,
overvejede han også det private
erhvervsliv. Et gasmålerfirma tilbød
ham et velbetalt job som sælger.
”Jeg kunne dog alligevel efter jobsamtalen mærke, at det ikke var mig
og afslog,” siger Jens Søndergaard.
"
Man må være
tro mod sig selv og
definere de ting, man
synes er spændende
og giver mening at
arbejde med.
Drømmen om Grønland
Det blev hverken gymnasieelever eller
gasmålere, der fik glæde af Jens Søndergaard og hans sidefag i kemi. Det
gjorde Grønland. En uge efter, at han
havde takket nej til gasmåler-firmaet,
fik han den chance, han havde håbet
på:
”Jeg blev tilbudt en måneds job
som forskningsassistent i Zackender og film derfra. Det var jeg fascineret
af,” fortæller Jens Søndergaard.
Efter et års tid skiftede han geologistudiet ud med geografi.
”Mine yndlingsfag var jordbundsgeografi, klimatologi og hydrologi. Alt
hvad der handlede om jord, klima og
vand. Der er geografistudiet godt, fordi
man får snuset til mange fag i starten af
studiet og først senere specialiserer sig,”
forklarer den i dag 34-årige geograf.
Hans opgaver og studiejobs kom hurtigt til at dreje sig om Arktis: ”Gennem
både mit bachelorprojekt og speciale
samt ved diverse assistentarbejde havde
jeg arbejdet med forskning og analyseret
nye data primært fra forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland. Det
havde været rigtigt spændende,” fastslår
Jens Søndergaard.
Nøglen til job: Kemi
Men jobsituationen var knapt så spændende, da han efter endt speciale kunne
kalde sig cand.scient. i geografi. Fagforeningen var, med Jens Søndergaards
egne ord, ved at flyde over med arbejdsløse biologer og geografer. Hvis ikke
han skulle blive en af dem, måtte han
finde på noget. Løsningen viste sig at
være kemi. Jens Søndergaard kunne se,
at arbejdsløsheden blandt kemilærere
i gymnasiet var stort set lig nul. Derfor
satsede han på at blive gymnasielærer:
”Jeg sagde til a-kassen: ’Hvis jeg får
sidefag i kemi, så ser I ikke mere til
mig.’”
Det argument var a-kassen lydhør
overfor. De gik med til at give Jens
Søndergaard dagpenge, mens han læste
kemi. Oven i hatten fik han 3000 kroner
til bøger.
”Det var kun fordi, det var et fag med
jobgaranti,” mener Jens Søndergaard.
Halvandet år efter havde han sidefag i
kemi og gik i gang med jobsøgningen.
Tiden som arbejdssøgende oplevede
han som en konstant balancegang:
berg i Nordøstgrønland,” fortæller Jens
Søndergaard. Efter Grønlands-jobbet fik
han mulighed for at arbejde videre med
arktiske miljøforhold gennem et ph.d.–
stipendiat på Københavns Universitet. Da
ph.d.-graden var i hus, blev han ansat som
forsker på Afdeling for Arktisk Miljø under
Danmarks Miljøundersøgelser. Selvom
det var tæt på at være Jens Søndergaards drømmejob, så sprang han ikke ud i
forsker-tilværelsen uden overvejelser:
”Min forventning til det at arbejde som
forsker var nok, at det var svært at få til at
hænge sammen med en familie med børn,
fritidsinteresser og en 37- timers arbejdsuge. Men indtil videre ser det ud til at gå
meget godt,” siger forskeren.
Han har i dag en kæreste, en etårig
datter og en baby mere på vej. Af hensyn
til dem, rejser han ikke så meget som
tidligere:
”Selvfølgelig er jeg nødt til at tage til
Grønland ind imellem. Men efter at jeg
har fået familie, er det blevet til kortere og
mere intense feltophold,” forklarer Jens
Søndergaard.
Feltopholdene bliver især brugt på at
indsamle prøver af lav, tang og muslinger.
De kan fortælle meget om forurening i det
grønlandske miljø.
”Det er vigtigt at komme til Grønland
for at bevare kontakten til den virkelighed,
vi arbejder med. Det betyder selvfølgelig
også noget for motivationen,” siger Jens
Søndergaard. ■
få drømmejobbet
Jens Søndergaards gode råd:
• Prøv at definere hvad dit drømmejob er – jo før, jo bedre. Har du
først defineret et mål, er det meget
nemmere at nå dertil.
• Drømmer du om at blive forsker,
så væn dig til at arbejde på engelsk.
Sørg for at skrive dit speciale på
engelsk.
• Det kan være vanskeligt at vide,
hvordan du vil have det med et job,
før du har prøvet det. Få en snak
med en, der er i jobbet eller undersøg mulighed for erhvervspraktik.
• Studiejob giver mulighed for at
prøve nogle jobfunktioner af og er
med til at skabe værdifulde kontakter efter studiet. Man skal gribe
muligheden, når den er der. Et godt
studiejob får man måske kun tilbudt
én gang. Kurserne på studiet kommer som regel tilbage år efter år.
MAJ 2010 SCIENT 13
Naturens
gyldne kode
DNA-molekylet, din fladskærm, klipper langs kystlinier,
mælkevejens struktur, antallet af led i vores krop og
effektive vandpumper er blot nogle eksempler på, hvor vi
kan finde det gyldne snit. Vi mennesker bruger det ubevidst og føler os tiltrukket af det.
Tekst Jordi Forteza-Behrendt
Det gyldne snit er et spændende forhold,
som er stærkt relateret til en finurlig
talfølge og tankevækkende strukturmønstre. Netop fordi det forekommer
i vidt forskellige sammenhænge både i
naturen, men også i det mest effektive
design fra menneskets hånd, er det
ret spændende at udforske, hvad det
egentlig er, hvad det betyder, og hvad vi
mennesker kan få ud af det gyldne snit.
Foto: William Nielsen. Model: Jordi Forteza-Behrendt
Leonardo fra Pisa
og det gyldne snit
Leonardo Fibonacci var en italiensk
matematiker (1170 – ca. 1250), som
rejste meget omkring ved middelhavets
kyster, og som var kendt for blandt andet
at have introduceret det indiske talsystem i Europa. En dag, mens Fibonacci
studerede kaniners afkom, opdagede
han en særlig talfølge, som han senere
lagde navn til: 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34,
55... Han blev dybt betaget, begyndte
straks at lede efter en mening til den og
skrev den ind i sin bog Liber Abaci, som
var en samling af alle de spændende
problemstillinger, han var stødt på i sin
fritid.
Fibonaccis arbejde med talfølgen gav
anledning til, at matematikere fra Glasgow Universitet i 1753 kunne forbinde
hans konklusioner med det allerede
velkendte gyldne snit. Derefter blev
Fibonacci-tallene meget berømte blandt
forskere, fordi man indså, at talrækken
kunne være et fremragende hjælpemiddel til at forklare, hvordan strukturer i
naturen vokser og udvikler sig
Talnørderi og tv
Den vitruvianske mand
14 SCIENT MAJ 2010
Det gyldne snit, også kaldet Phi (Φ), er
et irrationelt tal (Φ = 1,61803…), som i
Fibonaccis talfølge er forholdet mellem et vilkårligt tal i følgen over dets
foregående tal. Det omvendte udtryk,
1/Φ, gælder også som det gyldne snit,
når det interval, man måler i, ligger
mellem 0 og 1. Dog behøver det ikke at
være tal fra Fibonaccis talsekvens, når vi
vil tilnærme os Φ, det kan for eksempel
være forholdet mellem 16 og 9 som giver
1,777777778 - altså en nogenlunde
tilnærmelse på Φ. Faktisk er det netop
det forhold, der gør sig gældende på det
billedformat, som DR og mange andre
kanaler udsender i. Det gør de, fordi vi
seere simpelthen bedre kan lide at se på
dette ’gyldne format’ frem for det gamle
4:3 format!
døje med paradokser som for eksempel
hvad eller hvem, der så har designet
denne større intelligens.
Tilbage er der bare at tænke over, hvor
meget den ’gyldne nøgle’ bestemmer i dit
liv…? ■
FIND SAMMENHÆNGENE
Når der kommer orden
i kaos
Naturen er fyldt med strukturer og
former, som er ret kaotiske ved første
øjekast, men som netop har en bestemt
funktion. DNA-molekylet eller gavnlige
fluktuationer i børsen er bare et par
eksempler - de er bygget på fraktaler,
Fibonaccis talfølge og ikke mindst
det gyldne snit. Pludselig ser verden
lidt mindre kaotisk ud, når vi fra den
helt lille skala til den mest abstrakte
tankegang kan finde sammenhænge.
Til gengæld har det taget millioner af
år for naturen at skabe den præcise
DNA-struktur, samtidig med at der i
den menneskeskabte børshandel også
kan identificeres lignende talforhold
og systemer. Nogle ville mene, at denne
sammenhæng mellem tingene er alt for
udbredt til, at naturen selv skulle være
årsagen til det.
På spiralfiguren ser du, at forholdet
mellem længderne i firkanterne 3 og
2 er lig 1,5. Forholdet mellem 5 og 3
er lig 1,666666667, mellem 8 og 5 er
lig 1,6 og mellem 13 og 8 er lig 1,625,
og så videre. Altså et forhold gående
mod 1,61803… desto flere tal du
benytter i følgen.
Ønsker du at finde ud af hvordan
Fibonacci tallene, phi og fraktaler
hænger sammen, kunne du fx slå
disse videoer op på YouTube:
· Nature by numbers
· 2010: A Mandelbrot Odyssey
· The Golden Ratio, Fibonacci and
Pascal
Er vores krop blevet
designet?
Leonardo da Vinci havde også fat i de
magiske tal – i hans tegning af den vitruvianske mand ses der et specielt hensyn til
symmetri og forholdet mellem afstande
og vinkler i arme og ben – dette forhold er
nemlig 1/Φ eller Φ, alt efter hvordan man
ser på det.
Nogen tror, at forklaringen på, hvordan vores krop og andre ting i naturen er
designet, skal findes hos større magter
som Gud eller måske kloge rumvæsner.
Men langt mere sandsynligt er det dog at
beskylde de darwinistiske evolutionsteorier for at stå bag de mange og udbredte
sammenhænge mellem fænomenerne i
naturen, vores samfund og inde i os selv.
Simpelthen fordi der findes langt flere
beviser, og fordi disse teorier ikke skal
MAJ 2010 SCIENT 15
Hjernedoping
– verdens farligste idé?
Tekst Majken Hirche, biologi, KU
Byen sover, og alt er stille. Kun lyden fra
fingrenes leg på tastaturet fylder rummet. Næsten da. For en imponerende
samling af bøger og artikler, kaffekopper,
tomme coladåser, chips- og slikposer,
dunstende pizzabakker og Cup Noodles har invaderet din tilværelse – og dit
værelse. Du minder mest af alt om en
zombie og har ikke sovet i mange dage.
Blot hvilet hovedet en stund for atter at
slå øjnene op til det halvfærdige dokument, du skal aflevere i morgen inden
klokken 12.
Foto: iStock
I kølvandet på bioteknologiens indtog
følger etiske problemstillinger, der
knytter sig til dét at bryde naturens
grænser. Hvor langt bør vi gå i vores
trang til at optimere det raske menneske? Human enhancement er nu på
vej ind i vore hjerner.
16 SCIENT MAJ 2010
Tusindvis af studerende kan nikke genkendende til scenariet, for når eksamensperioden sætter ind, gælder det om at
levere varen. Vi presser os selv til kanten,
og helst endnu længere, men når træthed
og koncentrationsbesvær spænder ben for
dagens pensum, finder vi hurtigt ud af, at
vi er begrænsede skabninger... eller er vi?
På det sorte marked findes piller, der
med et trylleslag kan oprejse dig fra de
døde. Bioteknologien har nemlig givet
dig: Hjernedopingen.
One Pill Makes You
Larger…
Hvis vi skal tro en engelsk-amerikansk
undersøgelse offentliggjort i Nature, er
indtagelsen af kognitionsfremmende
midler - eller hjernedoping - slet ikke et
ukendt fænomen blandt studerende på
højere læreanstalter. Fristelsen er nemlig
stor, når man kan opnå alt fra øget
hukommelse og koncentrationsevne til
nedsat søvnbehov og dulmet nervøsitet.
Sidstnævnte er især nyttigt, når du ser en
grøn dug.
Men ét er, at kroppen kan vænne sig til
en molekylær saltvandsindsprøjtning i ny
og næ, noget andet er konsekvenserne af
- eller skulle man snarere sige perspektiverne i - at teknologien giver os mulighed
for at trodse naturen. Spørgsmålet om
hjernedoping har antændt en hed og
intens debat blandt ansatte og studerende
på universiteter rundt om i verden – en
debat som er seneste led i en kompliceret
og vidtrækkende problematik omhandlende human enhancement. Udtrykket
dækker over de etiske dilemmaer, der
befinder sig i spændingsfeltet mellem
menneske, teknologi og videnskab: Hvor
langt bør man gå i sin optimeringstrang?
Og bør raske mennesker overhovedet
forbedre sig selv?
"
Det Posthumane menneske
- skabningen der
repræsenterer et
nyt stadie i menneskets udvikling.
Gift eller gave
Lige siden bioteknologiens muligheder
blev kendt, har modstandere og tilhængere formuleret hver deres svar på
spørgsmålet om human enhancement.
De skeptiske siger: Det er ikke fair. Det
er unaturligt. Det er farligt, fordi vi ikke
ved, hvad der kan ske på sigt – det er en
glidebane.
Til det første argument svarer tilhængerne: Mennesker har aldrig været lige.
Vi kommer fra vidt forskellige socioøkonomiske og biologiske kår. Uretfærdigheder vil derfor altid finde sted. Til det
andet svares der, at det simpelthen ikke
giver mening at skelne mellem naturen
og det menneskeskabte, da menneskets
’natur’ har været menneskeskabt de sidste
mange tusinder af år. Og til glidebane-
problematikken svarer de, at det er
naturligt for mennesket at bryde grænser
og optimere sine vilkår.
Verdens farligste idé?
Tilhængerne af hjernedoping og human
enhancement har siden 80’erne samlet
sig i et stadigt voksende netværk kaldet
transhumanisterne. Som organisation
plæderer de for, at vi med bioteknologi
bør søge at udvikle mennesket fra sofistikerede aber til bioteknologiske hybrider
med uhørt muskelkraft, intelligens og
levetid.
Transhumanisterne anser således ubehageligheder som sygdom, aldring og lav
IQ for unødvendige begrænsninger, som
man bør forsøge at overvinde ved hjælp
af gensplejsning, cybernetiske implantater og – naturligvis – hjernedoping.
Deres drøm er det post-humane menneske - skabningen der repræsenterer et nyt
stadie i menneskets udvikling.
Filosoffen Francis Fukuyama er en af
vor tids største modstandere af human
enhancement. Hvor Transhumanisternes
fremtidssyn minder om Star Trek, minder
Francis Fukuyamas mere om den dystre
fremtidsvision i filmen Blade Runner:
I bogen Our Post Human Future langer
Fukuyama kraftigt ud efter gensplejsning, implantater og hjernedoping, idet
han skriver: ”Det oprindelige formål med
medicin er at helbrede de syge – ikke at
lave de raske om til guder.” Han mener, at
der kan opstå mennesker med eksempelvis intelligens og fysisk formåen så
overlegen, at de vil kunne overtage herredømmet over ’ikke-forbedrede’ mennesker her på jorden. Han mener også,
at det er uretfærdigt - fordi de rige og
ressourcestærke vil have lettere adgang
til enhancement-teknologi.
Til Transhumanisternes drøm om det
posthumane menneske svarer Fukuyama
derfor: ”Det er verdens farligste idé.” ■
MAJ 2010 SCIENT 17
SCIENCE
illustration: Ditte Gade
123 TAL!
- ØVELSE GØR MESTER
I blok 4 afholder SCIENCE Studie- og Karrierevejledning en række forskellige
SPOTdage. Arrangementerne giver konkrete værktøjer og inspiration til dig og
dit studieliv.
Når man skal holde et oplæg for sine
mednørder, skal til mundtlig eksamen
eller til jobsamtale, er det en fordel
at have erfaringer at trække på. dEn
nye organisation 123TAL! lancerer et
forum, hvor man kan få de nødvendige
erfaringer helt gratis.
Tekst Anders H. Sørensen, cand. mag.
Frygten for at tale til en stor forsamling
er et universelt fænomen. Du kender det
fra de mundtlige eksaminer, fra oplæg,
præsentationer, ph.d.-forsvar - og ikke
mindst vil du møde det ved jobsamtaler,
når du er færdiguddannet.
Det kan være meget svært at få kommunikeret det, vi ønsker, på en ordentlig
måde. At mestre den disciplin adskiller
en engageret og åben forelæser fra en
kedelig og passiv én af slagsen.
HVAD ER PROBLEMET?
Nanoteknologistuderende på første år
Jordi Forteza-Behrendt husker særligt én
smertefuld oplevelse:
”Da jeg var 16 år gammel, skulle jeg
holde oplæg for klassen, men jeg stammede, gik i stå, og blev gjort helt til grin.
18 SCIENT MAJ 2010
"
Alle har en
Obama-taler gemt
i sig, det gælder
bare om selv at
opdage det.
HVAD ER LØSNINGEN?
Øve, øve, øve og atter øve! Sådan lyder
det fra foreningen 123TAL, hvis formål
er at skabe et forum, hvor medlemmerne
kan øve sig i at tale til en forsamling og
på den måde få praktiske erfaringer, der
giver bonus i det lange løb.
Gennem erfaringerne får deltagerne
mere selvsikkerhed. Pointen med projektet er, at man gennem de praktiske
erfaringer lærer noget, som man kan
SPOTdage i blok 4:
•
Fra studium til job
Har du styr på, hvad du kan? – torsdag d. 17. maj kl. 13-17
•
Styrk din studieteknik
Brug tiden optimalt – fredag d. 28. maj kl. 13-16
tage med sig gennem resten af livet.
Det giver ikke kun bonus, når man skal
holde oplæg for klassen eller til mundtlig
eksamen – det er også guld værd under
jobsamtalerne, når man møder nye mennesker, skal på dates, og i øvrigt bare i
dagligdagen, hvor man får mere positiv
energi.
•
Eksamensteknik
Redskaber til at læse og gå til eksamen
– tirsdag d. 11. maj kl. 13-15
•
Ph.d.
Er det noget for dig? – torsdag d. 10. juni kl. 13-16
Find din indre Obama
•
Næsten Kandidat Kursus
Tirsdag d. 18. maj + torsdag d. 20. maj
Det er en god idé at begynde tidligt, for
mulighederne er mange, når man lærer
at overvinde sin frygt og får bedre styr på
sit kropsprog. ”Alle har en Obama-taler
gemt i sig, det gælder bare om selv at
opdage det,” slår Jordi fast og fortsætter:
”I den tid, jeg har været aktivt medlem
af 123TAL, har jeg blandt andet lært,
hvor vigtigt det er, at ’vise’ det, man har
at sige frem for kun at fokusere på at sige
det. Og det kan man sagtens lære i trygge
omgivelser,” afslutter Jordi. ■
Nogle arrangementer varer 2-3 timer, andre er af længere varighed. Der er
begrænsede pladser og tilmeldingsfrist. Her kan du læse mere og tilmelde dig:
www.science.ku.dk/spotdage - bemærk at der kan forekomme ændringer.
FIND NÆSTE MØDE
www.123tal.dk
SCIENCE Studenterservice | Green Lighthouse | Tagensvej 16A | 2200 København N
Telefon 35 32 42 60 [email protected]
Design: westring-welling.dk
Det var en frygtelig oplevelse og noget,
jeg aldrig vil opleve igen.”
Der er mange mennesker, som har
eller har haft taleskræk, og fordi problemet er tabu, er det nogle gange svært at
erkende sine vanskeligheder. Men der er
en vej ud af problemet.
Vi sætter SPOT på dig og dit studieliv
Det Biovidenskabelige Fakultet
Faculty of Life Sciences
for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer
Logo: CMYK
Klumme
Logo: CMYK
0/73/100/75
Hvad bli'r
du egentlig, når du er
0/73/100/75
0/0/0/70
KANDIDAT I
LÆGEMIDDELVIDENSKAB
færdig med
Kandidatuddannelse på engelsk
studiet?
-
Vil du ind i varmen i Lægemiddelindustrien?
Er du bachelorstuderende med en solid kemisk og biologisk baggrund?
Vil du være en del af et unikt, prisvindende studiemiljø?
Har du lyst til en international oplevelse på Københavns Universitet?
Som kandidat i Lægemiddelvidenskab bliver du en eftertragtet profil for biotek-, medico- og
lægemiddelindustrien. Omdrejningspunktet i uddannelsen er lægemidler, og den er skræddersyet, så du kan få adgang til lige netop den del af lægemiddelverdenen, som du er mest
interesseret i.
Ansøgningsfrist: 15. maj 2010
Tekst Andreas Mølholm, idræt, KU
”Hvad bliver du egentlig til, når du læser
det der Idræt?”
Et simpelt spørgsmål kan være svært
at svare på. For hvad bliver sådan et
træner-jern fra Sport Science egentlig?
Det er nemmere at læse til læge, sygeplejerske eller aktuar. Det ved alle, hvad er.
Men idræt?
”Jamen skal du ikke blive til noget?“,
spørger farmor. Hmm. Det kække svar
med anfører på landsholdet i fodbold
virker ikke lige her.
Nul ubehagelige spørgsmål
Det er åbenbart svært for mig at forklare, hvad en enkeltfags-studerende på
Idræt bliver til. Derfor har de mange års
studier lært mig en teknik, der hurtigt
og effektivt lukker ned for velmente,
men dybt ubehagelige og krænkende
spørgsmål til familiemiddagene.
I starten af min studietid kom jeg altid
med snørklede udredninger om, hvad
min helt fantastiske uddannelse kunne
bruges til. Det uforstående blik hos
spørgeren fik mig bare til at sætte endnu
flere fremmedord på min fortælling.
Indtil hun til sidst spurgte: „Hvorfor
bliver du dog ikke gymnasielærer?“
Af en eller anden grund syntes jeg, det
svar var for nemt. Men nemt er godt, og
det bringer mig hen til min førnævnte
teknik. I vejledningen kan du blot
indsætte dit fag i stedet for ’Idræt’- og
vupti, du har en opskrift på overlevelse
til familiekomsammen med en gennemsnitsalder på 80.
20 SCIENT MAJ 2010
Få en prøvetime og en snak med en studerende.
Læs mere på: farma.ku.dk/lmv
Andreas Mølholm
fra Idræt deler ud af
sine erfaringer med
at svare på det uundgåelige spørgsmål til
familiemiddagen.
 
           ,      
          
 
RESEARCH SCIENTIST FORMULATION CHEMIST INTERNATIONAL TRIAL MANAGER MEDICINAL CHEMIST DRUG SAFETY GCP
A4 størrelse
A4 størrelse (tekst version: A
COORDINATOR MEDICAL MANAGER MEDICAL ADVISOR REGULATORY AFFAIRS MANAGER
  DRUG
   SAFETY
    , SPECIALIST
       QA
 
SCIENTIST QA COMPLIANCE SYSTEM MANAGER PRODUCT SPECIALIST CLINICAL RESEARCH ASSOCIATE REGULATORY SPECIALIST
SAFETY OFFICER CLINICAL TRIAL ADMINISTRATOR SALES EXELLENCE MANAGER QUALITY INSURANCE MANAGER TEAM LEADER
                 
A4 størrelse

   version:
         Garam

A4 størrelse (tekst
           , Adobe
   
                           
           ,                                 
                  
 A4 størrelse
                       
A4 størrelse (tekst version: Adobe Garam
           ,                                 
1
lærer-kortet
Teknikken går i al sin enkelthed ud på
netop at svare „gymnasielærer!“, når
jeg bliver spurgt, hvad jeg skal være,
når jeg bliver stor. Selvom det ikke helt
er sandheden - snarere tværtimod.
Men det er et job, folk forstår, og derfor
sparer jeg lange udmarvende udredninger om, hvad min enestående uddannelse kan bruges til. På denne måde
er jeg fri for at forklare idrætsstudiets
mange jobmuligheder inden for diverse
projekter om fedme og sundhed eller
kommunale idrætstiltag til gavn for
integration. Ulempen ved teknikken
er selvfølgelig, at den går på kompromis med den jeg er og mine fremtidsdrømme, men det gør min skjulte
afhængighed af X-factor og Paradise
Hotel jo egentlig også.
2
A4 størrelse
Konsulent-kortet
Hvis jeg alligevel ender ud i en famlende
forklaring om, hvad studiet kan bruges
til, kan jeg altid trække det såkaldte
konsulent-kort. Altså sige at jeg vil være
idrætskonsulent. Det lukker altid munden
på min modstander, der nikker imponeret og bøjer sig i støvet over, at verden
ligger åben for sådan en konsulent som
mig. Konsulenter har verden nemlig brug
for. Hvad sådan nogle konsulenter så
laver, er ikke til at vide, men det kan altid
imponere. Og hvis konsulentkortet ikke
virker, så sørg for at have snydt lidt hjemmefra. En kendis med en uddannelse
bare nogenlunde i associationsrække med
din fungerer som en ufejlbarlig trumf.
Chris MacDonald er min. Han er bachelor
i Idræt – og den er sikker, når faster skal
charmeres. ■
A4 størrelse
                  
A4 størrelse (tekst version: Adobe Garamond Pro - kapitæler)
A4 størrelse (tekst version: Adobe Garamond Pro - kapitæler)
A4 size
SNART
KANDIDATSTUDERENDE?
Gør interesse til karriere:
Læs Environmental Chemistry and Health, Landskabsforvaltning eller
en anden af LIFEs kandidatuddannelser med kontakt til virkeligheden
og gode karrieremuligheder.
Ansøgningsfrist: 1. juni. Læs mere på LIFE.ku.dk/kandidat
SNART
SNART
KANDIDATSTUDERENDE?
KANDIDATSTUDERENDE?
• Agricultural Development
• Gastronomy and Health
• Agricultural Economics
• Horticultural Sciences
• Agriculture
• Human Nutrition
Gør interesse til karriere:
• Biology-Biotechnology
• Klinisk ernæring
• karriere:
Domestic Animal Science
• Landscape Architecture
Læs Environmental Chemistry and Health, Landskabsforvaltning
Gør eller
interesse til
• Environmental Chemistry and Health
• Landskabsforvaltning
en anden af LIFEs kandidatuddannelser med kontakt til virkeligheden
Læs Environmental
Chemistry
Health,
• Environmental
andand
Natural
ResourceLandskabsforvaltning
• Parasitology eller
og gode karrieremuligheder.
• til
Process
Analytical Technology
en anden af LIFEsEconomics
kandidatuddannelser med kontakt
virkeligheden
• Food Science and Technology
• Veterinærmedicin
Ansøgningsfrist: 1. juni. Læs mere på LIFE.ku.dk/kandidat og gode karrieremuligheder.
• Forest and Nature Management
SNART
SNART
KANDIDAT
STUDERENDE?
KANDIDAT
STUDERENDE?
•
•
•
•
•
Gør interesse til karriere:
Ansøgningsfrist:
1. juni. Læseller
mere på LIFE.ku.dk/kandidat
Læs
Environmental
and Health,
Landskabsforvaltning
Agricultural
Development
• Gastronomy
and Health
Gør
interesseChemistry
til karriere:
)LQDO6FLHQW/,)(DQQLQGG
Agricultural
Economics
• Horticultural Sciences
en
anden af LIFEs kandidatuddannelser
med kontakt til virkeligheden
Agriculture
• Human Nutrition
Biology-Biotechnology
• Klinisk
ernæring
Læs
Environmental
Chemistry
and Health, Landskabsforvaltning eller
og
gode
karrieremuligheder.
Domestic
Animal
Science
• Landscape Architecture
MAJ 2010 SCIENT 21
KALENDER
ANMELDELSE: filosoffen Niels bohr
Den filosofiske fysiker
Tekst Rune Høirup Madsen, fysik, KU
Niels Bohr (1885-1962) var en af verdens mest indflydelsesrige fysikere. Han
er især kendt for beskrivelsen af atomers
struktur. Derimod er det mindre kendt,
at Bohr også var en meget produktiv og
original filosof.
Videnskabshistorikeren David Favrholdt hævder, at Bohrs filosofi ofte er
blevet undervurderet og misforstået.
Han har derfor skrevet Filosoffen Niels
Bohr, som giver en sammenhængende
præsentation af Bohrs tanker.
Første del af bogen er en introduktion
til fysikkens historie (fra antikken frem
til 1930), som er beskrevet i et letforståeligt sprog med få formler. Bogens
anden del omhandler Bohrs filosofi med
hovedvægten på erkendelsesteori.
Et af Bohrs grundsynspunkter var: ”Vi
må aldrig glemme, at vi både er tilskuere og medspillere på livets teater.”
Når man ønsker at opnå viden om
verden – for eksempel ved at foretage
målinger – påvirker man samtidig
verden. Dette giver nogle naturlige
begrænsninger for vores erkendelse.
Bohrs tanker er i modstrid med en
stor del af filosofihistorien – fra Platons
forestilling om, at der findes to verdener (sansernes og idéernes), til Laplace’s
tankeeksperiment om en alvidende
iagttager. Favrholdt er enig i Bohrs
synspunkt og argumenterer grundigt
for det.
Post lunch dip: Hvorfor er
du altid træt efter frokost?
Den velkendte kamp for at holde
øjnene åbne over bøgerne efter frokosten skyldes flere faktorer. For det
første er menneskets døgnrytme i en
hvilefase på dette tidspunkt. Læg dertil
at din frokost øger kroppens produktion af insulin, hvilket kan medføre et
fald i blodsukkeret og den uimodståelige trang til liiige at hvile hovedet på
lærebogen. Undgå denne post-frokostdukkert i dine studier med kaffe, fysisk
aktivitet, hurtige skift mellem dine
opgaver eller en morfar/churchill/
powernap (kært barn…) i sofaen. Vil
du vide mere? Google: ”Post-lunch dip”
BLUS: GEEK PARTY
27. juni
juni
Nano-Science Summer School
Redaktionsmøde på Scient
Kom forbi og fortæl om dine idéer til artikler og
fotos – eller bliv udfordret med en opgave fra os.
Tid: Følg med på www.science.ku.dk/scient
Sted: Studenterhuset Købmagergade 52
1150 København K
10. juni
Ph.d. - er det noget for dig?
Bogen er skrevet i et klart sprog med
mange konkrete eksempler. Man mærker tydeligt Favrholdts store viden og
engagement, hvilket gør bogen yderst
læseværdig. ■
Sukkertrip efter aftensmad
– but why?
Mange oplever, at trangen til sødt efter
et stort måltid er uimodståelig, men
hvorfor er det egentlig sådan? Det er
ikke helt nemt at svare på, men uhæmmet lyst til sukker kan være forårsaget
af lavt blodsukker, der skyldes det netop
afsluttede måltid. En anden grund kan
være, at den søde smag har manglet i
dit måltid, og kroppen derfor med alle
midler prøver at få noget sødt. Og så
kan det simpelthen bare være, at det er
blevet en vane for dig at spise flødeboller efter maden. Din sukkergris. Men
faktisk tyder noget på, at sukker og
andre kulhydrater fremmer dannelsen
af stoffet serotonin i hjernen – og mangel på serotonin har muligvis negativ
indflydelse på humør og velvære.
Kom og hør om dine muligheder for at lave
ph.d. på NatFak. Tilmeld dig på www.science.
ku.dk/studenterservice/spotdage/
Tid: 13.00-16.00
Mødested: Biocenter, Ole Maaløes Vej 5,
2200 København N
David Favrholdt: Filosoffen Niels Bohr,
Informations Forlag, 460 sider, 399 kr.
Rating:
Nørdfaktor:

Hvad er forskellen på
A- og B-mennesker?
Mennesker har en individuel døgnrytme, som styres fra et center dybt
i hjernen. Centeret er forbundet med
koglekirtlen, som producerer hormonet
melatonin og er afgørende for, om man
føler sig frisk eller træt. A-mennesker
har en døgnrytme på 23 timer, mens B
menneskers er på 25-27 timer. Om man
er A eller B menneske afhænger af et
gen, som hedder Per3, som findes i to
længder. B-mennesker har den korte
version og A-mennesker den lange.
Sådan - dér har du undskyldningen for,
at du fungerer bedst på LAN-nætter og
med vækkeuret sat til klokken 14.30…
Kilder: b-samfund.dk, netdoktor.dk og
wikipedia.dk. ■
18. maj
30. august
Vulkanen
Tilbage til studierne
I næste nummer får du blandt andet svar på, hvorfor badeforhænget sniger sig tættere på dig, når du går i bad. Har du andre
mysterier eller kommentarer til ovenstående så tøv ikke med at skrive til [email protected]
Studiestartsugen begynder og du kan godt
begynde at købe bøger til det nye semester.
Foredrag om den geologiske baggrund for
udviklingen af vulkanerne i Eyjafjallajökull
og Katla og nye forskningsresultater.
Tid: 19:15 - 23:00
Sted: Auditoriet, Geologisk Museum, Øster
Voldgade 5-7
26. maj
Hver fredag
Hver søndag
Talentudvikling i fodbold
Fredagsrock i Tivoli
sunday swing
Psykologiske faktorer spiller en vigtig rolle i
forhold til at opnå succes i eliteidræt. Hør om
de nyeste resultater i forskningsprojektet.
Tid: 15.00
Sted: Store Auditorium, Institut for Idræt.
Rækker SU’en ikke til en billet til Roskilde? Måske kan et par koncerter i tivoli hen
over sommeren gøre det.
Tid: Kl. 22.00
Sted: Plænen i Tivoli
Søndagscafé i Studenterhuset med swingdans. Danserne afholder en åben gratis
smagsprøve.
Tid: 14:30. Baren er åben fra kl. 15.00 - 18.00.
Sted: Studenterhuset Købmagergade 52
1150 København K
KOLOFON
Scient
Universitetsparken 5
2100 København Ø
[email protected]
www.scientmagasin.dk
Annoncer
[email protected]
22 SCIENT MAJ 2010
Vil du have
noget i kalenderen?
SKRIV TIL OS PÅ
[email protected]
BLUS slår dørene op for endnu en temafest. Denne gang hersker nørderne!
Tid: 23:00
Sted: Studenterhuset Købmagergade 52
1150 København K
We are pleased to present to you the 5th annual Nano-Science Center Summer School.
This year’s event will be at Sandbjerg in
Southern Denmark.
Tid: 13:00
Sted: Sandbjerg
Spørgsmål & svar
Tekst Rune Høirup Madsen, fysik, KU
og Andreas Mølholm, idræt, KU
15. maj
Udgiver
Foreningen Scient. Scient
er tilknyttet Natrådet under
Forenede Studenterråd.
Bestyrelsen består af Rune Høirup Madsen,
Nanna Heinz, Jordi
Forteza-Behrendt, Louise
Lund Bækgaard, Joachim
Mortensen (it-ansvarlig)
Nicolai Halvorsen
(suppleant).
Redaktører
Cecilie Hestbæk (ansvh.)
og Iben Aastrup.
Layout og illustration
Sarah Green
Skribenter i dette nummer
Bine Aggerbeck Iversen, Cecilie
Hestbæk, Simon Bager, Anders
Hedegård Sørensen, Liesel Burisch,
Jordi Forteza-Behrendt. Majken
Hirche, Andreas Mølholm, Rune
Høirup Madsen. Iben Aastrup.
Fotografer i dette nummer
Lars Juul Hauschildt, Cecilie Hestbæk,
Simon Bager, William Nielsen.
Forside
Lars Juul Hauschildt
Tryk KLS Grafisk Hus A/S
Oplag
4000 eksemplarer
Næste deadline
Nummer 1, 7. årgang 1. juli 2010
Annoncedeadline
9. august 2010
Næste redaktionsmøde
Følg med på www.science.ku.dk/
scient. Sted: Studenterhuset,
Købmagergade 52
Næste nr. udkommer
23. august 2010
ISSN : 1604-3065
Kopiering af artikler fra bladet er
tilladt med kildeangivelse.
Redaktionen forebeholder sig
retten til at redigere i indsendt
materiale.
MAJ 2010 SCIENT 23