1. No category

grænser
4.-6. klasse
Temamateriale
indhold
forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
1. HVAD INDEHOLDER MATERIALET? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
1.1 Elever med særlige behov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
1.2 Brug migogminkrop.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
2. Baggrundsviden til underviseren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
2.1 Fakta om rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
2.2 Fakta om lovgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
2.3 Læringsmål for temaet ”Grænser” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
3. ØVELSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17
3.1 Retten til kroppen. Film . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
3.2 Krop og grænser. Fysisk øvelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
3.3 Hvem må komme tæt på? Individuelt arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21
3.4 Ord, der gør ondt. Klassesamtale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
3.5 Retten til privatliv. Film . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
3.6 Nettet, mobilen og grænser. Cases . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
3.7 Gør det godt – på net og mobil. Gruppearbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
3.8 Dilemmaer om grænser. Fire hjørner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Uge Sex 2014 © Sex & Samfund, 2014
ISBN nr. 978-87-89360-91-1
Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse.
Indhold: Line Anne Roien og Lone Smidt
Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt
Illustrationer og fotos: Marianne & Robin, Lars Nybøll, Piotr Bromblik og Serious
Games Interactive
Layout: Marianne & Robin
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
2
FORORD
I Uge Sex 2014 har Sex & Samfund valgt at sætte fokus på temaet
”Grænser”, og du sidder nu med det temamateriale, der indeholder
idéer til seksualundervisningen på 4.-6. klassetrin.
Formålet med skolens seksualundervisning er blandt andet at
styrke elevernes erkendelse af egne grænser og forståelse for
andres. Årets tema støtter dig som underviser i at leve op til det
formål ved at prioritere klassens arbejde med emner som grænser,
relationer, rettigheder og trivsel. For mellemtrinnets elever i 4.-6.
klasse beskæftiger temaet sig med at lære at kunne forholde sig til
menneskers forskellige grænser i sociale relationer for eksempel i
skolen og i familien samt om adfærd og relationer på internettet.
Det er væsentligt at inddrage undervisning om grænser i skolens
undervisning, fordi denne indsats kan ses som et vigtigt element i
relation til forebyggelse af overgreb på børn og unge. Vi ved, at mere
end hvert tiende barn i Danmark bliver udsat for seksuelle overgreb
i løbet af barndommen1. Børn, der enten selv udsættes for vold og
overgreb eller overværer dette i de nære relationer, tager skade og
kan få både fysiske og psykiske mén resten af livet. Børn og unges
brug af sociale fora på internettet udsætter dem desuden potentielt
for forskellige typer af grænseoverskridende oplevelser, der stiller
krav til deres viden om rettigheder og lovgivning samt deres evner
til at håndtere nettets udfordringer. Derfor er det vigtigt at styrke
udviklingen af børns kompetencer til at håndtere overgreb og andre
typer krænkelser gennem at øge deres viden om rettigheder, overgreb og krænkelser og ved at styrke deres selvtillid, selvværd, mod
og evner til at reagere og bede om hjælp, hvis de selv eller en ven
har brug for det. Heldigvis er det størstedelen af alle børn, der ikke
oplever et egentligt overgreb. Men temaet om grænser er vigtigt for
alle, for det er relevant at kunne mærke efter, aflæse signaler, sige
ja og nej og respektere sig selv og hinanden i alle livets relationer.
Materialets forskellige øvelser lægger op til, at der arbejdes
med at udvikle elevernes viden og færdigheder, således at deres
kompetencer til at håndtere problematikker og dilemmaer, der er
relateret til grænser og overgreb hos sig selv og andre, styrkes.
Indsatsen på skolens 4.-6 klassetrin skal tænkes ind i en progression med den forsatte seksualundervisning senere i skoleforløbet.
I oversigten Læringsmål for temaet ”Grænser”, som findes i afsnit
2, kan du se, hvorledes denne progression er tænkt i forbindelse
med de øvrige temamaterialer, der udgives til brug på i henholdsvis
indskolingen og udskolingen. Har du en 4. klasse eller en 6. klasse,
kan du overveje, om det er relevant også at inddrage øvelser fra
temamaterialerne til henholdsvis indskolingen eller udskolingen.
Ideen med undervisningsmaterialet er, at du som underviser frit
kan vælge, hvilke øvelser du har lyst til at lave med din klasse –
afhængigt af hvilke tanker du har om elevernes behov, om undervisningsforløbets mål og indhold eller den tid, du har til rådighed.
Øvelserne kan ligeledes bruges i sammenhæng med de øvelser, der
findes i Uge Sex-grundmaterialet, og som er målrettet 4.-6. klasse,
og sammen med hjemmesiden til 4.-6. klasse, der findes på 1: SFI, Det nationale forskningscenter for velfærd: Vold mod børn og unge,
hovedrapport 2011; SIF, Statens Institut for Folkesundhed: Seksuelle overgreb mod
børn i Danmark, 2002
www.migogminkrop.dk (se særskilt lærervejledning til denne side).
Alle øvelser i undervisningsmaterialerne til Uge Sex er tilrettelagt
med udgangspunkt i formål og trinmål for seksualundervisningen
i skolen (se ”Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og
familiekundskab”, Faghæfte 21, Undervisningsministeriet 2009).
Hvis du vil vide mere om de overvejelser, der ligger til grund for
undervisningsmaterialet og Uge Sex-kampagnen, kan du læse i
kampagnehæftet for Uge Sex.
God fornøjelse med seksualundervisningen – både i Uge Sex og
resten af året!
Med venlig hilsen
Sex & Samfund
Om Sex & Samfund
Sex & Samfund arbejder for at sikre seksuel og reproduktiv sundhed for alle, styrke den enkeltes mulighed for at
træffe frie og informerede valg og bekæmpe stigmatisering
og diskrimination på baggrund af køn, krop og seksuelle
præferencer.
I Danmark arbejder Sex & Samfund med seksualundervisning, rådgivning, oplysning og forebyggelse inden for
seksualitet, prævention og sexsygdomme. Sex & Samfund
driver blandt andet en præventionsklinik i København,
den landsdækkende informations- og rådgivningsportal
Sexlinien for Unge (www.sexlinien.dk) samt hjemmesiden
www.bedreseksualundervisning.dk, der bidrager til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Sex & Samfunds
nationale arbejde er støttet af blandt andre staten, fonde og
private virksomheder.
Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på www.sexogsamfund.dk.
Sex & Samfund og TrygFonden samarbejder om Uge Sex
Sex & Samfund og TrygFonden samarbejder om skolekampagnen Uge Sex for 0.-6. klassetrin. Målet er at sikre børn
og unges sundhed og trivsel gennem tidssvarende seksualundervisning i øjenhøjde.
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
3
1. HVAD INDEHOLDER
MATERIALET?
Materialet består af konkrete øvelser om årets tema til brug i
seksualundervisningen på 4.-6. klassetrin. Alle øvelserne er inddelt i afsnittene: mål, målgruppe, forberedelse, tid og materialer,
beskrivelse og tips til underviseren. Til en række af øvelserne findes
der arbejdsark, som du kan kopiere til eleverne.
ØVElser og målgruppe
Leder du efter øvelser til et bestemt klassetrin? Få et
hurtigt overblik over temamaterialets øvelser fordelt på
vejledende målgrupper af elever.
Trinmål
Når du bruger øvelserne i dette temamateriale, arbejder
du med udgangspunkt i disse trinmål for 4.-6. klasse fra
”Faghæftet for sundheds- og seksualundervisning og
familiekundskab”:
Efter 6. klasse:
• Aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner.
• Gøre rede for faktorer, der påvirker det fysiske og psy-
kiske arbejdsmiljø i klassen.
• Beskrive og afdække muligheder og barrierer i forhold
til et konkret sundhedstema, for eksempel mobning
eller sikker skolevej.
• Kende teknikker, deres muligheder og begrænsninger, i forhold til at hjælpe sig selv og andre.
4. klasse
5.klasse
6.klasse
Øvelse
3.1
3.2
3.4
3.8
3.1
3.2
3.4
3.6
3.8
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
3.8
Fortsættes på næste side…
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
4
1. hvad indeholder materialet?
...Fortsat fra forrige side
Øvelser og fag
Øvelse og tidsforbrug
Leder du efter øvelser til et bestemt fag?
Få et hurtigt overblik over de tværfaglige
muligheder i temamaterialets øvelser.
Leder du efter korte eller lange øvelser?
Få et hurtigt overblik over, hvor lang tid der
skal bruges på temamaterialets øvelser.
Øvelser
Øvelser
Dansk
3.1
3.5
3.6
3.7
Idræt
3.2
3.3
AKT (adfærd, kontakt, trivsel)
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
3.8
De korte
(< ½ time)
3.2
3.6
3.8
De lidt længere
(½-1½ time)
3.1
3.3
3.4
3.5
De lange
(> 1 time)
3.7
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
5
1.1 Elever med særlige behov
Dette afsnit henvender sig til undervisere på specialskoler, der
ønsker at anvende dette materiale, samt til undervisere på folkeskoler, der ønsker tips til, hvorledes man kan give elever med
særlige behov bedre forudsætninger for at forstå og deltage aktivt i
seksualundervisningen.
Særlige udfordringer for elever med særlige behov
Det er vigtigt at være opmærksom på, at seksualundervisning kan
være et særdeles vigtigt redskab for elever med særlige behov
for at styrke og udvikle deres sociale færdigheder og evne til at
indgå i sociale relationer. I indskolingen er det i forhold til venskaber og familie, og senere er det ligeledes i kærlighedsmæssige og
seksuelle relationer. Nogle elever med særlige behov har brug for
ekstra og målrettet træning i at mærke egne og aflæse andres
reaktioner, grænser og følelser.
Elever med særlige behov i folkeskoleklasser
I de fleste folkeskoleklasser er der en eller flere elever med særlige
behov. Sex & Samfunds anbefaling er, at bruge de samme redskaber til inklusion, der bruges i de andre fag. F.eks. at variere undervisning og undervisningsmaterialer, og generelt elementer som
billeder, film, kropslige øvelser, redskaber og kreativitet.
Sex & Samfunds hjemmesider
Sex & Samfund anbefaler at anvende forskellige elementer fra Sex
& Samfunds hjemmeside til 4.-6. klassetrin: www.migogminkrop.
dk. Flere af elementerne på denne side fungerer rigtig godt for
mange elever med særlige behov.
billeder i undervisningen
Sex & Samfund har udviklet en række tegninger og figurer
til brug i undervisningen. Tegningerne kan findes på: www.bedreseksualundervisning.dk/special. Tegningerne er
målrettet specialklasser i udskolingen, men flere af dem
er ligeledes relevante på mellemtrinnet.
Tegningerne er velegnet til at konkretisere situationer,
følelser og relationer som ellers kan være svære for
mange elever at afkode og sætte ord på. Figurerne er en
form for påklædningsdukker, der har forskellige ansigter
og mimik, der kan bruges til, på en sjov måde, at tale om
følelser, kropssprog og signaler. Sex & Samfund anbefaler
tegninger og figurer indenfor temaerne: Lyst og ulyst,
Sociale relationer og kroppen.
På hjemmesiden er der materialer med forslag til konkrete
arbejdsopgaver, der knytter sig til tegninger og figurer,
men det er vigtigt at være opmærksom på, at forslagene
er udarbejdet til udskolingen.
Specialklasser
Materialet kan anvendes i specialklasser, hvor eleverne er vant
til at fungere i en gruppe/klasse, og har sproglige og kognitive
kompetencer til at arbejde med øvelser, dialog og eksempler. I de
fleste specialklasser har eleverne imidlertid helt forskellige behov,
forudsætninger og niveau. Det er op til underviseren at vurdere og
udvælge de øvelser, der kan anvendes i den enkelte klasse og supplere med andre typer af materialer.
Til specialklasser på udskolingsniveau anbefaler Sex & Samfund,
at man i stedet anvender det Uge Sex materiale, der er udviklet
specifikt til specialklasser på udskolingsniveau. Derudover har Sex & Samfund udviklet en række gratis film, tegninger og materialer til specialskoler på udskolingsniveau. Det findes gratis på:
www.bedreseksualundervisning.dk/special.
Udvalgte øvelser og anbefalinger
I afsnittet ”Hvad indeholder materialet?” kan du finde en oversigt
over, hvilke af materialets øvelser som er specielt relevante til
elever med særlige behov. Nogle af disse øvelser kan du muligvis
bruge, som de er beskrevet under de enkelte emner. Andre øvelser
kræver måske forskellige tilpasninger, for at de bliver velegnede
til dine elever. Til nogle af øvelserne kan du derfor finde konkrete
anbefalinger til ændringer i øvelsernes fokus eller organisering.
Fortsættes på næste side…
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
6
1.1 elever med særlige behov
...Fortsat fra forrige side
Organisering af øvelserne
Mange specialklasser består af få elever. Det kræver derfor i mange
tilfælde en anden organisering af øvelserne end den, der er beskrevet i dette materiale, hvor udgangspunktet er en klassestørrelse
på 20-25 elever. Desuden kan nogle elever have vanskeligt ved at
arbejde individuelt, i grupper eller fælles i hele klassen, hvorfor et
andet valg af organisering vil være mere velegnet.
Det kan være en god idé at veksle mellem individuelle øvelser og
parøvelser, der passer godt til den/de enkelte elever og deres inte-
resser og faglige niveauer, samt fællesøvelser, hvor klassen øver
sig i at arbejde sammen og for eksempel laver nogle mere fysisk
aktive øvelser. Disse overvejelser bør underviseren have reflekteret
over, inden valget af øvelser foretages.
Indhold
Det er vigtigt at arbejde hen i mod at elever med særlige behov udvikler et positivt selvbillede. Det kan have forskellige konsekvenser
at ”have særlige behov”, hvorfor det som underviser kan være
givende at reflektere over, hvordan man kan arbejde med, at det at
”vi alle er forskellige”, er noget positivt.
Som underviser er det derfor vigtigt at tænke over, om der er
noget særligt på spil i klassen i forhold til disse ting? Hvad stræber
eleverne for eksempel efter at blive populære igennem? Har de andre grænser i forhold til dette? Er der andre bevæggrunde i forhold
til ikke at ville ”falde uden for normen”? Hvilken betydning har
det for elevernes seksualitet og seksualundervisningen, hvis der
for eksempel kun er drenge i klassen? Spørgsmål og forhold som
disse kan være meget vigtige at have med i sine overvejelser som
underviser, når man ønsker at sætte fokus på seksualundervisning
sammen med sine elever.
Det trygge rum
Det kan være ekstra vigtigt at prioritere at lave nogle af øvelserne
fra afsnittet om det trygge rum med elever med særlige behov, da
øvelserne kan medvirke til at danne grundlaget for en vellykket
seksualundervisning. Sex & Samfund anbefaler, at hver sektion
påbegyndes med at de fælles aftaler læses op sammen med
eleverne, så der dannes en rød tråd fra forrige undervisning. Ligesom det kan være en god idé at påbegynde undervisningen med at
ridse op, hvad der blev arbejdet med sidste gang, og afslutte med
at tale om, hvad der skal arbejdes med næste gang.
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
7
1.2 Brug migogminkrop.dk
Migogminkrop.dk er et undervisningsmateriale på nettet, der er
udviklet til brug i seksualundervisningen i 4.-6. klasse. Siden er
velegnet både til elevernes individuelle arbejde foran computeren,
arbejde i grupper à 2-3 elever omkring enkelte elementer og også
til fælles brug i klassen, hvor materialet vises ved hjælp af projektor eller smartboard.
Der er udviklet en lærervejledning til migogminkrop.dk, som kan
downloades på siden. I lærervejledningen findes forslag til, hvordan
materialets elementer kan anvendes og indgå i undervisningen.
Hvis man som underviser vil inddrage migogminkrop.dk i arbejdet
med temaet ”Grænser”, findes der gode muligheder for dette:
Læs – om grænser
Elementet ”Læs” er et godt sted at begynde med eleverne i forhold
til undervisningen om grænser. Her kan de læse en kort tekst om
grænser og rettigheder (eller få den læst op), og de kan finde links
til de forskellige elementer på siden, som er relevante i forhold til
temaet.
Min mening
I ”Min mening” skal eleverne give deres svar på et enkelt spørgsmål
om grænser, hvorefter de kan se, hvor mange andre, der har
svaret det samme eller anderledes. ”Min mening” kan bruges som
udgangspunkt for undervisning ved, at eleverne i fællesskab ser
på besvarelsen på projektor/smartboard og taler om, hvorfor man
har svaret, som man har gjort, og hvad man tror, andre mener om
spørgsmålet.
Væg
”Væggen” er et interaktivt forum, hvor eleverne kan oprette profiler
og skrive indlæg og kommentarer til hinanden. Al kommunikation
på ”Væggen” godkendes løbende af Sex & Samfund, før det kan ses
online med henblik på, at eleverne følger ”God stil” på siden. Væggen er meget relevant at bruge i en undervisningssammenhæng,
hvor man ønsker at støtte eleverne i udviklingen af gode digitale
kompetencer. I relation til temaet om grænser, kan eleverne bruge
”Væggen” til at igangsætte debatter og stille spørgsmål til andre
jævnaldrende om temaet.
Film
På migogminkrop.dk findes der to korte film om grænser, der
afspilles via internettet. Filmene hedder ”Anders om retten til kroppen” og ”Retten til kroppen”.
Se øvelse 3.1 i dette materiale for forslag til arbejde med filmene.
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
8
2. Baggrundsviden til underviseren
I dette afsnit finder du viden og pædagogiske pointer, der er relateret til undervisningen om temaet ”Grænser” på skolens forskellige
klassetrin. Afsnittet vil klæde dig på til at benytte temamaterialets
øvelser sammen med eleverne i klassen. Mange af informationerne
i dette afsnit vil du ikke nødvendigvis benytte direkte i undervisningen på mellemtrinnet – dette afhænger af de valg, du træffer i
forhold til mål og indhold. Alligevel tilbydes du her en baggrundsviden om temaet, der styrker din pædagogiske argumentation og
forståelse af, hvorledes temamaterialets øvelser er tænkt anvendt
i praksis.
Det trygge rum
Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en
positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe
trygge rammer for eleverne. Erfaring peger på, at seksualundervisningen har væsentlige potentialer til at øge trivslen generelt
for eleverne, såfremt denne del af undervisningen prioriteres. Uge
Sex kan derfor ses i en bredere sammenhæng end den faglige
seksual- og sundhedsundervisning, hvor undervisningen bidrager til
det generelle arbejde med trivsel på skolen. Vi vil i den forbindelse
opfordre til, at du som underviser gør dig dine egne overvejelser
over, hvordan du kan arbejde med at skabe en tryg og engagerende
ramme omkring eleverne i dine egne klasser, så de opnår de bedste
betingelser og muligheder for at udvikle sig både personligt, fagligt
og socialt.
Et brugbart redskab til at skabe et trygt læringsmiljø kan være at
indgå en række aftaler med eleverne om, hvordan man taler sammen og opfører sig over for hinanden i seksualundervisningen (og i
andre sammenhænge). Man kan læse mere om disse overvejelser
om ”det trygge læringsrum” samt finde konkrete beskrivelser af
redskaber og øvelser i Uge Sex-grundmaterialet til 7.-9. klasse.
De positive vinkler
Det er Sex & Samfunds erfaring, at undervisning om grænser ofte
kommer til at fokusere på de negative aspekter af det at afprøve
og udfordre sine grænser. Sex & Samfund anbefaler, at man som
underviser inddrager både positive og negative aspekter på grænser i forhold til sex. Tal eksempelvis med eleverne om, at mange
nye erfaringer starter med en grænseoverskridelse, og at det at
overskride grænser er en nødvendighed for at få nye erfaringer og
opdage nye sider hos sig selv. For de ældre elever gælder dette eksempelvis i forhold til ”det første kys” og ”den første gang man har
sex”, som kan være potentielle grænseoverskridelser for mange.
Det som er vigtigt i den forbindelse er også at tale med eleverne
om under hvilke rammer, man kan være tryg ved at afprøve og
udfordre sine grænser.
Bedreseksualundervisning.dk
Læs mere om seksualundervisningens didaktik, få overblik
over undervisningsmaterialer eller find andre øvelser til
undervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere, www.bedreseksualundervisning.dk.
Seksuelle overgreb på børn
At arbejde med ”grænser” som tema i undervisningen kan
potentielt igangsætte erkendelsesprocesser for elever, som
har erfaringer med seksuelle overgreb eller andre krænkende oplevelser. Derfor er det vigtigt, at underviseren er
opmærksom og reagerer på signaler fra eleverne, der kan
give anledning til bekymring om denne type af oplevelser.
Der findes ikke entydige tegn på, at et barn eller en ung
har været udsat for et seksuelt overgreb. Der kan være
tale om både sociale og adfærdsmæssige signaler såvel
som fysiske og psykiske. Derfor er det vigtigt at inddrage
professionelle, der kan hjælpe med at afgøre og eventuelt
igangsætte den relevante hjælp til barnet. Har du mistanke
om, at en elev i din klasse, har været udsat for et overgreb,
skal du altid kontakte din skoleleder.
Læs mere om seksuelle overgreb på børn på
http://www.socialstyrelsen.dk/siso
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
9
2.1 Fakta om rettigheder
Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har
ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de
vil være kæreste med, og hvem der må se deres private billeder
eller beskeder på mobilen. Børn og unge har også ret til ikke at
blive mobbet og drillet for eksempel på grund af deres køn, deres
seksualitet eller deres udseende.
Kendskab til rettigheder er således et vigtigt element, både når det
handler om at forebygge krænkelser, overgreb og mobning, og når
det handler om at styrke børn og unges kompetencer til at kunne
reagere, hvis de oplever, at deres egne eller andres rettigheder
krænkes.
Kendskab til rettigheder har også et demokratisk perspektiv. For
at kunne deltage i det demokratiske fællesskab er det vigtigt, at
man kender sine rettigheder, og ved hvordan man ad demokratisk
vej kan ændre på forhold, som man ikke er tilfreds med, eksempelvis i skolen, i lokalmiljøet og i samfundet generelt. Hvis eleverne
eksempelvis oplever, at der på deres skole er behov for en fælles
indsats for at reducere mobning i forhold til køn og seksualitet, er
det vigtigt, de kender både retten til at blive hørt og retten til ikke
at blive diskrimineret, og at de kender de handlemuligheder de har,
hvis de gerne vil skabe forandringer på skolen.
De seksuelle rettigheder
Alle børn og unge i Danmark har en række rettigheder, som den
danske stat har forpligtet sig på at overholde og sikre – eksempelvis gennem lovgivningen og gennem den måde myndighederne
arbejder på. Disse rettigheder er beskrevet i Børnekonventionen.
Børnekonventionen og børns rettigheder udspringer af FN’s
Verdenserklæring om menneskerettigheder, som er rettigheder alle
mennesker over hele verden har.
På baggrund af Børne- og Menneskerettighederne har organi-
sationen IPPF (International Planned Parenthood Federation)
formuleret det, der kaldes ”de seksuelle rettigheder”. De seksuelle
rettigheder er rettigheder, der handler om krop, seksualitet, sundhed, privatliv og familieliv.
De seksuelle rettigheder er også forankret i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som modsat FN’s Verdenserklæring om
Menneskerettigheder er juridisk bindende for Danmark og de andre
lande i Europarådet.
Henvisninger til undervisere
www.ippf.org
Engelsksproget hjemmeside for International Planned
Parenthood Federation. Læs om IPPF’s erklæring om de
seksuelle rettigheder på
http://ippf.org/resource/IPPFs-Sexual-Rights-Declaration
www.menneskeret.dk/menneskerettigheder
Læs om Menneskerettighedserklæringen, Børne-
konventionen, Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention med videre.
Henvisninger til elever
www.boerneinfo.dk/kend-din-ret
Læs om børn og unges rettigheder og hvad rettighederne
betyder for børn og unge i deres hverdag.
www.rettentilmig.dk
Undervisningsmateriale om de seksuelle rettigheder til
elever i folkeskolens ældste klasser.
www.megafonen.redbarnet.dk
Red Barnets skolewebsite om børn og unges rettigheder
www.sexlinien.dk
Til skolens ældste klassetrin. Søg på seksuelle rettigheder
www.sexfordig.dk
Til skolens ældste klassetrin. Find opslag om de seksuelle
rettigheder i Sexikon og film om de seksuelle rettigheder
under ”film” og ”seksuelle rettigheder”.
I Rettighedsmodellen, som du finder andetsteds i dette afsnit, har vi
skitseret sammenhængen mellem FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, Børnekonventionen, Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention og De seksuelle rettigheder.
Fortsættes på næste side…
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
10
2.1 fakta om rettigheder
...Fortsat fra forrige side
DE SEKSUELLE RETTIGHEDER
Artikel 1: Ret til lighed, lige beskyttelse af loven og frihed fra diskrimination baseret på køn og seksualitet
Det betyder: At unge har ret til ikke at blive diskriminerede
på grund af deres køn og deres seksualitet, for eksempel
ved at andre taler om dem i et nedsættende sprog.
Artikel 2: Ret til medbestemmelse for alle, uanset køn
eller seksualitet
Det betyder: At unge har ret til at blive spurgt til råds og
blive hørt i forhold til temaer om sundhed og seksualitet.
Artikel 3: Ret til at leve, frihed, personlig sikkerhed og
kropslig integritet
Det betyder: At unge har ret til selv at bestemme over
deres egen krop og for eksempel til ikke at blive udsat for
seksuelle overgreb.
Artikel 4: Ret til privatliv
Det betyder: At unge har ret til at have et privatliv, som
deres forældre ikke blander sig i uden væsentlig grund.
Artikel 5: Ret til personlig autonomi og til retslig anerkendelse
Det betyder: At unge har ret til selv at vælge deres seksualitet og til at udforske deres seksualitet. Og at unge har ret
til at leve i et samfund, hvor lovene anerkender dem som
selvstændige individer.
Artikel 6: Ret til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed
Det betyder: At unge har ret til at mene, hvad de vil, om sex
og seksuelle emner.
Artikel 7: Ret til sundhed og til at nyde godt af fordelene
af videnskabelige fremskridt
Det betyder: At unge har ret til rådgivning om prævention
og sexsygdomme, og at de for eksempel har ret til at få
adgang til de nyeste præventionsformer.
Artikel 8: Ret til uddannelse og information
Det betyder: At unge har ret til at få seksualundervisning i
skolen, og at unge har ret til at kunne finde oplysninger om
sex, sexsygdomme, prævention, abort mv., for eksempel på
nettet.
Artikel 9: Ret til selv at vælge, om man vil indgå ægteskab eller ej, om man vil stifte familie samt ret til at
bestemme, om man vil have børn, hvordan, hvornår og
med hvem
Det betyder: At unge har ret til selv at vælge, hvem de vil
være kærester med eller giftes med, og at unge har ret til
at bruge prævention og til at få abort.
Artikel 10: Ret til at staten lever op til sit ansvar
Det betyder: At unge har ret til at leve i et samfund, der
anerkender og overholder deres seksuelle rettigheder.
Kilde: Sexual Rights: An IPPF declaration. IPPF 2009 (www.ippf.org).
Oversat og bearbejdet af Sex & Samfund.
Fortsættes på næste side…
Fortsættes på næste side…
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
11
2.1 fakta om rettigheder
rettighedsmodellen
FN’s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDER
Indeholder 30 artikler, der beskriver universelle rettigheder, som alle
mennesker i hele verden har. Artiklerne dækker borgerlige, politiske,
økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Erklæringen blev vedtaget
af FN i 1948.
Artiklerne er ikke juridisk bindende for landene i FN, men landene er
forpligtet på at arbejde for, at alle mennesker får overholdt deres menneskerettigheder.FN’s menneskerettighedsråd er med til at overvåge, om
landende opfylder deres forpligtelser.
FN’s BØRNERETTIGHEDS-
KONVENTION
Børnekonventionen består af 54 artikler, der
beskriver konkrete rettigheder, som børn
og unge i hele verden har. Rettighederne
præciserer, at børn skal respekteres som
individer og selvstændige personer.
Lande, der har underskrevet og ratificeret*
konventionen, har forpligtet sig på overholde og sikre børns rettigheder gennem
lovgivningen og den måde, som myndighederne (eksempelvis politi, daginstitutioner,
skoler, socialforvaltninger) arbejder på.
DEN EUROPÆISKE MENNESKE-
RETTIGHEDSKONVENTION
Indeholder en række centrale borgerlige og politiske
rettigheder, som er juridisk bindende for de stater,
der har ratificeret* konventionen. Konventionen er
et eksempel på, hvordan landene i Europarådet har
forpligtet hinanden på at sikre de grundlæggende
menneskerettigheder for deres borgere.
Konventionen blev vedtaget i 1950 af Europarådet.
En domstol er med til at kontrollere, at medlemslandene overholder menneskerettighederne.
Konventionen blev vedtaget af FN i 1989.
Danmark ratificerede* konventionen i 1991.
DE SEKSUELLE RETTIGHEDER
De seksuelle rettigheder er formuleret af en international organisation,
der hedder IPPF (International Planned Parenthood Federation”). IPPF
er en global organisation, der blandt andet arbejder for at sikre og
fremme seksuelle rettigheder for alle.
¹ En konvention er en traktat, som indgås mellem forskellige
stater. Når en stat har ratificeret en international konvention,
har staten forpligtet sig på at overholde konventionen og sikre,
at landets lovgivning ikke er i modstrid med konventionens
rettigheder. En konvention bliver på den måde bindende for den
enkelte stat. Lande, der ikke overholder en konvention, udsætter
sig for kritik fra FN og måske andre medlemslande i FN, men
også egne borgere, interessegrupper og medier kan kritisere
regeringen, hvis den ikke lever op til de menneskerettigheder,
staten har tilsluttet sig.
De seksuelle rettigheder tager udgangspunkt i Børne- og Menneskerettighederne og handler om rettigheder i forhold til krop, sex, seksualitet,
privatliv og familieliv. De seksuelle rettigheder er altså også rettigheder, som de lande, der har underskrevet FN’s Menneskerettighedskonvention og ratificeret¹ Børnekonventionen, er forpligtet på at sikre.
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
12
2.2 Fakta om lovgivning
Børn og unges kendskab til lovgivningen vedrørende krop, sex, seksualitet og kommunikation på nettet er, sammen med kendskabet
til rettighederne, et vigtigt fundament i forebyggelsen af krænkel-
ser og overgreb. Børn og unge skal dels vide, hvad man må og ikke
må inden for lovens rammer, og de skal have kendskab til, hvad de
kan gøre, hvis de oplever, at de selv, eller nogen de kender, står i en
situation, hvor nogen gør noget ulovligt.
En række bestemmelser i straffeloven kan desuden ses som
eksempler på, hvordan børn og unges seksuelle rettigheder er
implementeret i den danske lovgivning. Det drejer sig eksempelvis
om lovgivning i forhold til den seksuelle lavalder, billeder og tekst
på nettet, seksuelle overgreb og grooming (en voksen opbygger et
tillidsforhold til et barn, typisk via internetchat eller mobiltelefoni,
med henblik på senere at begå overgreb mod barnet).
Om billeder og tekst på nettet
Når man bruger de sociale medier på nettet, og når man
sender billeder via telefonen og internettet, er der en række
regler og love, man skal være opmærksom på.
Det er eksempelvis ulovligt:
• At tage billeder af andre i private situationer – eksempelvis at tage billeder til en fest, hvor nogen optræder helt
eller delvist nøgne – og lægge billederne på nettet eller
sende dem til vennerne i en sms.
• At lægge private billeder af andre på nettet uden deres
tilladelse.
• At bruge andre folks billeder på nettet uden deres tilladelse.
Den seksuelle lavalder
• I Danmark er den seksuelle lavalder 15 år. Det betyder,
at det er forbudt og strafbart for n person over 15 år at
have samleje med én under 15 år.
• Loven om den seksuelle lavalder er lavet for at beskytte
børn og unge under 15 år mod seksuel kontakt og seksuel udnyttelse fra personer, der er voksne eller meget
ældre end dem selv.
• At skrive en grov løgn om andre på nettet
• At skrive private og følsomme oplysninger om andre på
nettet uden deres tilladelse.
Kilder: Sikkerchat.dk og ”Når overgrebene går verden rundt
– om billeder af seksuelle overgreb på børn og unge, Red Barnet, 2013
• Hvis man er under 15 år og har samleje med en anden
person, der også er under 15 år, bliver man ikke straffet, hvis de begge har lyst til sex med hinanden. Men
det ændrer ikke ved, at den seksuelle lavalder er 15 år.
Hvis samlejet sker imod den enes vilje, er det vigtigt, det
bliver opdaget, for så kan begge personer få hjælp.
• Det er forbudt for en voksen der står i et autoritetsforhold til en ung under 18 år at have sex med den unge.
Dette gælder for eksempel, hvis man er den unges
forælder, stedforælder, plejeforælder, værge, lærer,
pædagog, træner og så videre. Det gælder også hvis den
unge er over 15 år og selv gerne vil have sex med den
voksne.
Kilder: Sexlinien.dk, Boerneinfo.dk og Familieadvokaten.dk
Fortsættes på næste side…
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
13
2.2 Fakta om lovgivning
...Fortsat fra forrige side
Grooming
Grooming er situationer, hvor en voksen via internettet
skaber et tillidsforhold til et barn eller en ung person med
henblik på at få en seksuel kontakt.
Det er eksempelvis grooming
• Hvis man lokkes til at strippe eller onanere foran et
webkamera.
• Hvis man lokkes til at mødes fysisk med den voksne for
at gøre noget seksuelt.
• Hvis den voksne forsøger at give én en følelse af skyld
eller ansvar for det der er sket, og man på den måde
bliver lokket til at gøre det samme igen.
Grooming er strafbart - også selvom barnet ikke har mødt
den voksne fysisk.
Kilde: Politi.dk, Traeneren.dk, Sikkerchat.dk
Billeder af seksuelle overgreb på
børn
Det er ulovligt og strafbart at opsøge og at se på billeder af
seksuelle overgreb på børn (ofte omtalt som børneporno)
og at have det på sin computer. Det er også strafbart at videresende eller på anden vis udbrede billeder af seksuelle
overgreb på børn.
Overgrebsbilleder er for eksempel:
• Fotos af personer under 18 år, der præsenteres i seksuelle stillinger – enten alene eller sammen med andre.
• Filmoptagelser af personer under 18 år, der har et seksuelt indhold eller som fokuserer på barnets kønsdele.
• Computerfremstillede billeder, der er så livagtige, at de
ligner rigtige børn.
Seksuelle krænkelser og overgreb på børn
Alle former for seksuelle overgreb på børn under 18 år, som
begås af voksne er strafbare.
Et seksuelt overgreb kan være mange ting.
Det er eksempelvis et overgreb:
• Hvis et barn tvinges til samleje eller forsøg på samleje.
Denne type overgreb defineres som henholdsvis voldtægt og forsøg på voldtægt.
• Hvis en voksen rører et barn seksuelt for eksempel på
kønsorganerne eller på en måde, der giver den voksne
seksuel lyst og tilfredsstillelse.
• Hvis en voksen viser sig nøgen for barnet på en seksuel
måde.
• Hvis et barn bliver tvunget til oralsex eller seksuel
tilfredsstillelse med hænderne.
Seksuel chikane
Der findes også andre typer af krænkelser, der kan have en
seksuel karakter, for eksempel seksuel chikane. Et eksempel på det kan være, hvis voksne, man er i kontakt med i
skolen, i forbindelse med fritidsaktiviteter eller fritidsjobs,
kommenterer på ens krop og udseende på en ubehagelig
måde eller rører ved ens krop på en måde, man ikke bryder
sig om. Seksuel chikane er også ulovlig.
Når børn krænker børn
Børn og unge kan også krænke eller begå overgreb på
andre børn og unge. Det kan eksempelvis være situationer,
hvor børn eller unge tvinger andre børn eller unge til oralsex eller berøring af seksuel karakter. Der kan også være
tale om voldtægt – det vil sige at barnet eller den unge
tvinger et andet barn eller en ung til samleje.
Det er rigtig vigtigt, at den slags bliver opdaget, så begge
parter kan få den hjælp de har brug for.
Kilde: Januscentret.dk, Boerneinfo.dk og Socialstyrelsen.dk
Kilder: Boerneinfo.dk, Sikkerchat.dk og ”Når overgrebene går verden
rundt – om billeder af seksuelle overgreb på børn og unge, Red Barnet,
2013
Fortsættes på næste side…
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
14
2.2 Fakta om lovgivning
...Fortsat fra forrige side
Private billeder kan havne det
forkerte sted!
Mobiltelefoner og internettet har betydet, at det er nemt
og hurtigt at sende og udveksle billeder. Nogen unge kan
synes det er spændende at sende eller udveksle nøgenbilleder for eksempel for at bekræfte deres venskab.
På samme måde er der flere eksempler på, at unge lægger
billeder af sig selv på sociale medier som Arto og Facebook,
hvor de præsenterer sig selv på en fræk og sexet måde.
Men disse private billeder eller videoer kan ende på en
hjemmeside sammen med forskellige former for pornografisk materiale. Det kan opleves som en voldsom krænkelse
eller overgreb, hvis ens billeder pludselig befinder sig på en
pornoside.
Kilder:”Når overgrebene går verden rundt – om billeder af seksuelle
overgreb på børn og unge”, Red Barnet, 2013
Henvisninger til undervisere
www.sikkerchat.dk
Til fagfolk. Læs om lovgivningen og find vigtige værktøjer til
at tale om medier og mediebrug med børn og unge
Henvisninger til elever
Det er vigtigt, at du fortæller eleverne, hvor de selv kan
søge mere viden eller hjælp. I denne sammenhæng kan
disse henvisninger være en hjælp:
www.boernetelefon.dk
Børns Vilkårs rådgivningssite til børn og unge. Her kan børn
og unge anonymt få rådgivning og svar på alle former for
bekymringer, tanker og spørgsmål om det at være barn
eller ung.
www.Sexlinien.dk
Sexlinien for unge. Til skolens ældste klassetrin. Her kan
man finde informationer og få anonym rådgivning om krop,
sex og seksualitet.
www.sikkerchat.dk
Til skolens mellemste og ældste klassetrin. Her findes
information om, hvad man kan gøre for at færdes trygt og
sikkert på nettet. Der er en brevkasse tilknyttet siden.
www.redbarnet.dk/anmeld
Red Barnets hotline. Hvis man støder på hjemmesider med
billeder af seksuelle overgreb på børn, opfordres man til
hurtigst muligt at anmelde siden via dette link.
Kontakt politiet
Ved mistanke eller viden om, at en person opsøger, sælger,
ser på eller selv har billeder liggende af seksuelle overgreb
på børn og unge, skal det meldes det til politiet.
www.traeneren.dk
Til læreren. Læs om overgreb og grooming, og benyt det
tilhørende undervisningsmateriale til 7.-9. klasse, der har til
formål at belyse og forebygge seksuelle overgreb og andre
former for krænkelser af børn og unge i Danmark.
www.socialstyrelsen.dk/siso
Find råd og vejledning om, hvad du skal gøre, hvis du har
mistanke om, at et barn er udsat for seksuelle overgreb.
www.januscentret.dk
Læs om overgreb på børn og unge begået af børn og unge.
På JanusCentrets hjemmeside findes blandt andet en
oversigt over muligheder for hjælp og rådgivning til børn og
unge, forældre og pårørende og professionelle.
Når overgrebene går verden rundt – om billeder af seksuelle overgreb på børn og unge
Udgivet af Red Barnet (2013).
Læs om, hvad der gøres for at bekæmpe ulovlige billeder af
seksuelle overgreb på børn.
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
15
2.3 LÆRINGSMÅL FOR TEMAET
"GRÆNSER"
Viden om
problematikker og dilemmaer
0.-3. klasse
4.-6. klasse 7.-9. klasse
At eleverne kan give
eksempler på problematikker omkring grænser for
børn skolen, i fritiden og
derhjemme
At eleverne kan give eksempler på
problematikker omkring grænser
for børn i skolen, i fritiden og derhjemme
At eleverne kan give eksempler på problematikker og dilemmaer
omkring grænser for unge i skolen, i fritiden og derhjemme
At eleverne kan give eksempler på
problematikker omkring kommunikation og billedbrug på nettet for børn
Viden om rettigheder
og lovgivning
At eleverne kender til FN’s
Børnekonvention og ved, at
de har ret til at bestemme
over deres egen krop
At eleverne kender til FN’s
Børnekonvention og ved, at de har
ret til at bestemme over deres egen
krop og ret til privatliv
At eleverne har kendskab til lovgivning vedrørende kommunikation
og billedbrug på net og mobil
Viden om
handle-
muligheder
At eleverne kan give
eksempler på, hvad man
kan gøre, hvis man oplever,
at ens grænser bliver overskredet, enten i skolen, i
fritiden eller derhjemme
At eleverne kan give eksempler
på, hvad man kan gøre, hvis man
oplever, at ens grænser bliver overskredet, enten i skolen, i fritiden eller
derhjemme
At eleverne kan give eksempler på,
hvad man kan gøre, hvis man oplever, at ens grænser bliver overskredet
på nettet eller mobilen
Færdigheder
At eleverne kan mærke
egne grænser
At eleverne kan mærke egne
grænser
At eleverne kan aflæse
og vise respekt for andres
grænser
At eleverne kan aflæse og vise
respekt for andres grænser
At eleverne kan give eksempler på problematikker og dilemmaer
omkring kommunikation og billedbrug på nettet for unge
At eleverne kan give eksempler på problematikker og dilemmaer
omkring seksuelle grænseoverskridelser blandt unge
At eleverne kender til FN’s Børnekonvention og ved, at de har ret
til at bestemme over deres egen krop (herunder ret til beskyttelse mod seksuelt misbrug) og ret til privatliv
At eleverne har kendskab til lovgivning vedrørende kommunikation og billedbrug på net og mobil
At eleverne har kendskab til lovgivning relateret til seksuelle
krænkelser/ grænseoverskridelser
At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre, hvis
man oplever, at ens grænser bliver overskredet, enten i skolen, i
fritiden eller derhjemme
At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre, hvis
man oplever, at ens grænser bliver overskredet på nettet eller
mobilen
At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre, hvis man
har været udsat for en seksuelt grænseoverskridende oplevelse
At eleverne kan mærke egne grænser
At eleverne kan aflæse og vise respekt for andres grænser
At eleverne kan give udtryk
for egne grænser i skolen,
fritiden og derhjemme
At eleverne kan tale om
egne og andres grænser
i skolen, fritiden og derhjemme
At eleverne kan give udtryk for egne
grænser i forskellige former for relationer, herunder på internettet
At eleverne kan give udtryk for egne grænser i forskellige former
for relationer, herunder på internettet og i seksuelle relationer
At eleverne kan indgå i dialog om og håndtere konflikter relateret
til egne og andres grænser i forskellige former for relationer,
herunder på internettet og i seksuelle relationer
At eleverne kan indgå i dialog om
egne og andres grænser i forskellige
former for relationer, herunder på
internettet
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
16
3. Øvelser
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
17
3.1 Retten til kroppen
Film
Mål
• At eleverne ved, at de har ret til at bestemme over deres egen krop.
• At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre hvis man oplever, at ens grænser
bliver overskredet, enten i skolen, i fritiden eller derhjemme.
tid og materialer
målgruppe
Tidsforbrug
45 minutter.
4.-6. klasse.
Forberedelse
Underviseren bør gennemse filmen forud for undervisningen.
Læs om rettigheder i afsnit 2 i dette materiale.
Beskrivelse
Underviseren fortæller eleverne, at de
sammen skal se en film, som handler om,
at alle har ret til at bestemme over deres
egen krop.
Inden filmen vises, skal eleverne arbejde
sammen parvis i ca. 5 minutter og tale om,
hvad de tror, det betyder, ”at man har ret til
at bestemme over sin egen krop”. De skal
notere stikord ned fra deres samtale, hvor
de meget gerne må komme med eksempler
på, hvornår man bestemmer over sin krop,
og hvornår man måske ikke gør. Noterne
skal bruges efter filmen.
Derefter vises en kort film med Anders
Lund Madsen (journalist og tv-vært), der
hedder ”Anders om at bestemme over sin
egen krop”. Filmen findes på www.migogminkrop.dk og varer knap 2 minutter. Den afspilles via internettet og vises
ved hjælp af projektor eller smartboard.
Efter filmen skal eleverne igen tale sammen parvis i ca. 10 minutter. Med udgangspunkt i filmen og deres egne noter, skal de
svare på følgende spørgsmål:
• Hvilke eksempler på, hvornår man
bestemmer over sin egen krop, giver
Anders i filmen? Kan I selv komme med
andre eksempler?
• Hvordan viser man over for andre, at
man bestemmer over sin egen krop?
• Hvornår er det nemt at vise andre, at
man selv bestemmer?
• Hvornår kan det være svært at vise
andre, at man selv bestemmer?
• Hvad kan man gøre, hvis der er nogen,
der gøre noget mod én, der bryder ens
ret til at bestemme over sin egen krop?
Når eleverne er færdige, faciliterer underviseren en fælles dialog på baggrund
af spørgsmålene. Underviserens rolle at
stille åbne, anerkendende og undersøgende
spørgsmål til elevernes overvejelser, for
eksempel, ”Hvornår gør det sig gældende?”,
”Kan I sige lidt mere om det?”, ”Hvad er det
svære (nemme) ved det?” og så videre. Det
er særlig vigtigt at nuancere eventuelle
påstande om, at man ”bare skal sige ja eller
nej”, fordi virkeligheden netop er, at det
sjældent er så nemt. Husk også at lægge
vægt på de positive aspekter, herunder
eksempler på hvad man kan sige ”ja” til, og
hvad et ”ja” kan give én af gode oplevelser.
Elevernes eksempler på, hvornår man
bestemmer over sin egen krop, skrives på
flipover eller lignende. Hvis filmen indgår som en del af et længere forløb om
grænser, kan listen med eksempler løbende
udvides undervejs og dermed bidrage til
konkretisering af temaet for eleverne.
Materialer
Computer med internetforbindelse.
Projektor/smartboard.
tips til underviseren
Øvelsen kan sættes ind i en sammenhæng, hvor elevernes kendskab
til FN’s Børnekonvention udvikles.
Dette er vigtigt, fordi Danmark er
det land i Norden, hvor børn og unge
har det dårligst kendskab til børns
rettigheder. I denne sammenhæng
kan hjemmesider og materialer som
disse anbefales til målgruppen af
elever på mellemtrinnet: www.boerneinfo.dk/kend-din-ret og
www.megafonen.redbarnet.dk.
For 6. klasser kan filmen ”Retten
til kroppen” bruges som supplement eller alternativ til filmen med
Anders Lund Madsen. Filmen er i
udtryk og indhold målrettet en lidt
mere moden aldersgruppe, men
handler ellers om det samme tema.
Filmen kan findes på www.sexfordig.dk under temaet om
”Grænser”.
Denne øvelse kan med fordel laves
i sammenhæng med dette materiales øvelse 3.2 (om at mærke
og genkende grænser) og 3.3 (om
personlige grænser).
Fortsættes på næste side…
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
18
3.1 Retten til kroppen. Film
...Fortsat fra forrige side
Efter den fælles dialog, spørger underviseren eleverne, om de ved, hvor denne
her rettighed om ”at bestemme over sin
egen krop” kommer fra? Hvem bestemmer
egentlig, at man har ret til det? I forklaringen på dette spørgsmål, introduceres
eleverne for ”børnerettighederne” (eller
Børnekonventionen).
Retten til at bestemme over sin egen krop
kan særligt kobles til Børnekonventionens
artikel 19 (om beskyttelse mod mishandling). Hvis eleverne allerede har arbejdet
med børnerettighederne i andre sammenhænge (for eksempel retten til at gå i
skole), kobles der til dette.
Samtalen bør afsluttes med en understregning af budskabet om, at alle børn har ret
til at bestemme over deres egen krop, og at
man skal spørge om hjælp, hvis der er nogen, der gør noget ved én (i skolen, hjemme,
andre steder), som man ikke kan lide. Det
er også vigtigt, at holde øje med sine kammerater og sige til andre, hvis man tror, de
har brug for hjælp. Underviseren bør lægge
vægt på, at man altid kan komme til sin
lærer – uanset hvad det handler om.
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
19
3.2 Krop og grænser
Fysisk øvelse
Mål
• At eleverne kan mærke egne grænser.
• At eleverne kan aflæse og vise respekt for andres grænser.
målgruppe
tid og materialer
Tidsforbrug
Cirka 15-25 minutter.
4.-6. klasse.
Forberedelse
Materialer
Ingen.
Ingen.
Beskrivelse
Eleverne stilles i to rækker med front mod
hinanden to og to. Der er cirka 5-10 meter
mellem de to rækker. Hvis der er et ulige
antal elever i klassen, træder underviseren
til og stiller sig i den ene række.
Underviseren fortæller, at række 1 skal
begynde med at stå stille, mens række
2 skal bevæge sig hen imod række 1, når
underviseren siger ”nu”. Række 1 skal sige
”stop”, når de ikke vil have række 2 tættere
på, hvorefter række 2 stopper. Husk at gøre
opmærksom på, at række 2 skal stoppe,
inden eleverne rører hinanden, uanset om
række 1 har sagt ”stop” eller ej. Når række
1 har sagt ”stop”, er det tilladt for eleverne
at korrigere afstanden, således at både
række 1 og række 2 må rykke tættere på
eller træde et skridt tilbage, så afstanden
føles behagelig for alle. Øvelsen gentages
herefter, hvor række 2 står stille, og række
1 bevæger sig.
Efter dette samles eleverne, for eksempel
på stole i en cirkel, hvor alle kan se hinanden. Underviseren taler nu med eleverne
om oplevelsen med at lave øvelsen. Der
kan for eksempel tages udgangspunkt i
følgende spørgsmål:
• Hvordan var det at gå hen imod den
anden?
• Hvordan var det, at den anden gik hen
imod én?
• Hvordan vidste man, hvornår man skulle
sige stop?
• Hvordan føltes det, da den anden sagde
stop?
• Hvilke situationer kender I, hvor man
kommer meget tæt på andre, uden at
man måske selv kan bestemme det (tog,
bus, elevator, i biografen med mere)?
Hvordan føles det?
• På hvilke forskellige måder, kan man
vise uden at bruge ord, at man gerne vil
have, at den anden stopper?
• Hvad kan man gøre, hvis den anden ikke
stopper, selv om man gerne vil have det?
• Hvordan kan man se på andre, at man
selv er ved at komme for tæt på dem?
• Hvad kan vi gøre i vores klasse for at
blive gode til ikke at overskride hinandens grænser?
Der er forskellige vigtige pointer, som er oplagte at få frem i dialogen om denne øvelse.
For eksempel at vi alle har forskellige måder at sige og vise stop på, og hvis man er i
tvivl, så kan man spørge. Eleverne kan også
have glæde af at vide, at det er helt almindeligt, at vi har forskellige grænser, samt at
man ofte har forskellige grænser i forhold
til forskellige mennesker. Sidstnævnte kan
lede til en snak, eller eventuelt en individuel
refleksion, over, hvem man typisk gerne vil
have fysisk tæt på én, og hvem man helst
ikke vil. I den forbindelse er pointen om, at
man har ret til at bestemme over sin egen
krop, væsentlig.
tips til underviseren
Nogle elever kan reagere med
ubehag på denne øvelse. Det kan
være, fordi de har oplevelser med
i bagagen, hvor deres grænser er
blevet overskredet. Eller måske
fordi deres relation til de andre i
klassen gør dem særligt udsatte
i forbindelse med øvelsen. Vær
derfor opmærksom på de enkelte
elevernes reaktion, og tal eventuelt
med dem om det på tomandshånd
bagefter.
Øvelsen kan suppleres med, at man
i idrætsundervisningen kan lave
øvelser med krop og grænser og
diskutere, om der forskel på, hvor
tæt man kan komme på hinanden i
forskelle sportsgrene – for eksem-
pel individuelle sportsgrene, som
svømning og løb, modsat kontaktsport, som for eksempel forskellige boldspil. Hvor går grænsen
i de forskellige sportsgrene, og
hvad sker der, hvis man overtræder
hinandens grænser?
Øvelsen kan eventuelt laves i sammenhæng med øvelse 3.3 i dette
materiale.
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
20
3.3 Hvem må komme tæt på?
Individuelt arbejde
tid og materialer
Tidsforbrug
Cirka 30 minutter.
Materialer
Papir og blyant.
Mål
• At eleverne kan sætte ord på overvejelser om egne grænser.
• At eleverne kan give eksempler på, hvordan grænser kan være forskellige, afhængig af
situationen, og hvem man er sammen med.
målgruppe
tips til underviseren
Forberedelse
Hensigten med øvelsen er at styrke
hver enkelt elevs evne til at sætte
grænser, inden de bliver overtrådt.
Dette kan ske ved, at hun eller han på
forhånd har tænkt over og gjort sig
klart, hvad man har lyst til – og hvad
man ikke har lyst til. Det er vigtigt at
fremhæve, at mennesker har forskel-
lige grænser for, hvilken grad af inti-
mitet, vi finder behagelig, og at de forskellige grænser skal respekteres. Ellers bliver det meget ubehageligt for
den, der får sine grænser overtrådt.
6. klasse.
Ingen.
Beskrivelse
Inden øvelsen påbegyndes, skal alle eleverne introduceres til arbejdsformen.
De skal vide:
• At målet ikke er, at være enige – men at
tænke over sine egne grænser.
• At man skal tænke over sine egne
personlige grænser, men at det ikke er
meningen, at man skal fortælle direkte
om dem i klassen.
Hver elev får udleveret et stykke blankt
papir, hvorpå der tegnes fire cirkler: En lille
inderst og dernæst tre cirkler uden om
denne. I den inderste cirkel står der ”mig”.
Underviseren demonstrerer på tavlen.
Eleverne skal overveje, hvem der gerne må
komme fysisk tæt på dem, og hvordan de
gerne må røre dem. Det kunne for eksempel være søskende, venner, klassekammerater, forældre, andre familiemedlemmer
og fremmede. De personer, der må komme
”tættest på”, placerer eleverne i den inderste cirkel, og de, der ikke må komme tæt på
og røre dem fysisk, placeres i den yderste.
Øvrige placeres i de andre cirkler, som det
individuelt passer eleverne bedst. Eleverne
skal også notere i cirklerne, hvordan de
gerne må røre dem. For eksempel: Mine
forældre (må kysse og kramme mig), fremmede (må give mig hånden, men ellers ikke
røre mig).
Eleverne udfylder cirklerne individuelt, og
det, de skriver, skal ikke deles direkte med
de andre i klassen. I den efterfølgende diskussion tales generelt om, hvem man kunne placere i de forskellige cirkler, men ikke
om elevens personlige besvarelse. Undervi-
serens rolle at stille åbne, anerkendende og
undersøgende spørgsmål til elevernes over-
vejelser og bud, for eksempel ”Hvad mener
du med det?”, ”Hvornår gør det sig gælden-
de?”, ”Kan du sige lidt mere om det?” og så
videre. I diskussionen kan det være hensigtsmæssigt for eksempel at tale om følgende:
• Hvem kan man for eksempel placere i de
forskellige cirkler?
• Hvilke eksempler kan der være på, hvor
de forskellige grænser går?
• Hvilke ligheder og forskelle kan der
være?
• Kan der være forskelle på, hvordan man
har det med grænserne – alt efter ens
alder, køn, etnicitet med videre?
• Hvilke eksempler kan der være på, hvad
man ikke bryder sig om? Ingen kan lide
at blive spyttet på eller skubbet til, men
der findes også mange gråzoner, som
kan være interessante at diskutere. Hvor
kunne disse gråzoner være?
• Hvad kan man gøre, hvis man oplever, at
ens personlige grænser bliver overskredet? Hvornår kan man sige fra? Og
hvordan kan man sige eller vise det?
Øvelsen kan suppleres med, at man i
idrætsundervisningen kan lave øvelser med krop og grænser og diskutere om der forskel på, hvor tæt man
kan komme på hinanden i forskelle
sportsgrene – for eksempel individuelle sportsgrene, som svømning og
løb, modsat kontaktsport, som for eksempel forskellige boldspil. Hvor går
grænsen i de forskellige sportsgrene,
og hvad sker der, hvis man overtræder hinandens grænser?
I forbindelse med denne øvelse er
det oplagt at fortælle eleverne, hvad
et overgreb er, samt hvilke handlemuligheder de har, hvis de selv eller
nogen de kender, bliver udsat for et
overgreb. Find baggrundsviden om
seksuelle overgreb og krænkelser i
afsnit 2 ”Baggrundsviden til læreren”
i dette materiale.
Øvelsen kan eventuelt laves i sammenhæng med øvelse 3.2 i dette
materiale om krop og grænser.
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
21
3.4 Ord, der gør ondt
klassesamtale
Mål
• At eleverne kan tale med hinanden om, hvordan ord kan gøre ondt.
• At eleverne kan give udtryk for egne grænser i skolen, fritiden og derhjemme.
målgruppe
4.-6. klasse.
tid og materialer
Tidsforbrug
30 minutter.
Materialer
Papir eller Post-it-sedler.
Forberedelse
Ingen.
Beskrivelse
Eleverne introduceres til øvelsen, ved at
underviseren fortæller, at de fleste har det
sådan, at der nogle ord, som man ikke kan
lide, at andre bruger eller kalder én. Måske
bliver man ked af det, når man hører det,
eller sur eller irriteret. Man kan sige, at
det er nogle ord, det gør ondt at blive kaldt
eller at høre på.
Underviseren opfordrer alle elever til at
lukke øjnene og tænke på et ord eller et
øgenavn, de ikke kan lide at blive kaldt.
Understreg over for eleverne, at de ikke skal
fortælle til andre, hvilket ord eller øgenavn,
de tænker på. Fortæl eleverne, at de skal
prøve at mærke efter, hvordan det føles at
blive kaldt det, de ikke bryder sig om. Når
eleverne har tænkt i cirka 1 minut, bliver de
bedt om at åbne øjnene igen, og underviseren spørger, om der er nogen, der har lyst til
at fortælle, hvordan det føles at blive kaldt
noget, man ikke kan lide. Det er vigtigt igen
at understrege over for eleverne, at de kun
skal fortælle, hvordan det føles at blive kaldt
noget, man ikke kan lide, og ikke hvad man
ikke kan lide at blive kaldt. Underviseren kan
tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:
• Hvordan føles det at blive kaldt noget,
man ikke bryder sig om?
• Hvad er forskellen på et øgenavn og et
kælenavn?
• Hvem bestemmer, om et navn er et
øgenavn eller et kælenavn?
• Hvordan ved man, om andre synes det
gør ondt at blive kaldt noget bestemt?
• Er der forskel på, hvor ondt det gør at
blive kaldt bestemte ord eller øgenavne
afhængig af, hvem det er der, siger ordene? (Gør det for eksempel mere ondt,
hvis det er én i klassen, der siger det?
Eller hvis det er én uden for klassen?)
• Hvad kan man gøre, hvis man bliver
kaldt ord, man ikke bryder sig om?
I forbindelse med opsamlingen inddrager un-
derviseren en pointe om, at man kan have
forskellige grænser for, hvilke ord man kan
lide at blive kaldt, eller hvilke ord, man ikke
har lyst til at høre blive brugt. Fortæl i den
forbin-delse, at voksne også har grænser for,
hvilke ord de vil høre på skolen. Understreg
over for eleverne, at ord som ”bøsse”, ”luder”,
”fede”, ”perker” og ”spasser” er eksempler på
ord, man som voksen på skolen ikke vil acceptere bliver brugt, fordi det er ord, der kan
gøre ondt, når de bliver brugt nedsættende
og negativt. Som afslutning på øvelsen
skal eleverne i mindre grupper komme
med forslag til, hvordan man undgår, at
nogen elever i klassen bliver kaldt ord, der
gør ondt. Grupperne kan svare på følgende
spørgsmål:
• Hvilke aftaler kan klassen lave?
• Hvilke ord skal det være forbudt at bruge
i klassen?
• Hvad skal man gøre, hvis man hører, at
nogen alligevel bruger de ord, klassen
har aftalt, man ikke bruger?
Afhængig af klassetrin kan de selv skrive
nogle aftalerne ned på papir eller Post-itsedler. Alternativt kan underviseren gøre
det med grupperne i fællesskab, eller
denne del kan udelades, og afslutningen
gennemføres mundtligt. Eventuelle aftaler
kan bruges fremadrettet i klassen.
tips til underviseren
På mange skoler er det udbredt, at
eleverne bruger ord som ”bøsse”,
”homo”, ”luder”, ”perker”, ”fede”
og ”spasser” på negativ vis. Denne
sprogbrug begynder så småt i indskolingen, hvor eleverne kopierer de
ord, som de hører de ældre elever
bruge. Det er vigtigt, at man som
underviser gør en indsats i forhold
til at forebygge elevernes brug af
disse ord, da de bidrager til et klima
på skolen, hvor man indirekte accepterer elevers nedsættende bemærkninger om seksualitet, køn, etnicitet,
krop og funktionsnedsættelser. Hvis
der er andre ord, der er en del af den
nedsættende jargon på skolen eller
i klassen, kan man som underviser
inddrage disse ord i øvelsen som
supplement eller erstatning for de
ord, der er nævnt i øvelsen.
Hvis eleverne virker engagerede i
forhold til øvelsens fokus på forslag
til, hvad man i klassen kan gøre for
at forhindre brugen af ord og sprog,
der gør ondt, kan underviseren
bruge dette engagement til at støtte
eleverne i også at udvikle ideer til
forandringer på skolen generelt.
Eleverne kan opfordres til at tage
problemstillingen op i elevrådet, hos
skoleledelsen, lærere, pædagogerne, forældrene med videre, alt efter
hvilke ideer de selv har.
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
22
3.5 Retten til privatliv
Film
Mål
• At eleverne ved, at de har ret til privatliv.
• At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre hvis man oplever, at ens grænser
for privatliv bliver overskredet, enten i skolen, i fritiden eller derhjemme.
tid og materialer
målgruppe
Tidsforbrug
30 minutter.
Forberedelse
Materialer
Computer med internetforbindelse.
Projektor/smartboard.
6. klasse.
Underviseren bør gennemse filmen forud for undervisningen.
Læs om rettigheder i afsnit 2.2 i dette materiale.
Beskrivelse
Underviseren fortæller eleverne, at de
sammen skal se en film, som handler om
grænser og privatliv.
Inden filmen vises taler elever og underviser i fællesskab i klassen om, hvad ”privatliv” er for noget:
• Hvad betyder ordet? Og hvilke eksempler kender eleverne til privatliv fra
deres egne og andre børns liv?
Derefter vises en kort film med titlen
”Retten til et privatliv”, hvor en række unge
fortæller om deres erfaringer med og
refleksion over privatliv og grænser. Filmen
findes på www.migogminkrop.dk og varer
cirka 5 minutter. Den afspilles via internettet og vises ved hjælp af projektor eller
smartboard.
Efter filmen skal eleverne samles i mindre
grupper à 3-4 personer og tale om filmen.
Dette kan for eksempel gøres med udgangspunkt i følgende spørgsmål:
• Hvor kan man for eksempel have et privatliv (hjemme, skole, internet, mobil)?
• Hvorfor er det vigtigt at have et privatliv?
• Hvilke grænser for privatliv kan man
have som barn i forhold til sine forældre?
• Hvem kan man ellers have grænser for
privatliv i forhold til (søskende, venner,
klassekammerater)?
• Hvad kan man gøre, hvis man oplever, at
andre ikke respekterer ens privatliv?
Der laves en fælles opsamling på gruppernes arbejde med spørgsmålene. Her sættes
særligt fokus på dilemmaer omkring børns
grænser for privatliv i forhold til henholdsvis forældre og jævnaldrende. Elevernes
forslag til handlemuligheder i forhold til
manglende respekt for privatliv undersøges
med det formål at uddybe, både hvad man
selv kan gøre for at vise sine grænser, samt
hvad man kan gøre for at være opmærksom på andres grænser.
tips til underviseren
I dialogen med eleverne om børn og
unges privatliv og grænser for dette
kan man for eksempel perspektivere
til, hvad der i straffeloven opfattes
som en krænkelse af privatlivets
fred (kilde: denstoredanske.dk):
• Krænkelse af husfreden: Fremmedes indtrængen på privat
grund. Gælder også udspionering
med kikkert og fotografering.
• Krænkelse af kommunikationsfreden: Læse andres breve eller
e-mails, aflytte telefonsamtaler,
hacking af data på internettet.
• Krænkelse af privatlivet: Videregivelse af oplysninger om interne
familieforhold, sygdom og dødsårsager, kriminalitet og sociale
problemer, økonomiske forhold,
religion med videre.
Som afslutning på øvelsen kan eleverne lave tre gode råd om ”respekt
for retten til privatliv”.
Øvelsen kan med fordel laves i sammenhæng med øvelse 3.8 i dette
materiale, hvor dilemmaerne E, F og
G benyttes.
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
23
3.6 Nettet, mobilen og grænser
Cases
tid og materialer
Mål
• At eleverne kan give eksempler på problematikker omkring kommunikation og billedbrug på nettet for børn.
• At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre, hvis man oplever, at ens grænser bliver overskredet på nettet eller mobilen.
målgruppe
Tidsforbrug
Cirka 15 minutter per case.
Materialer
Arbejdsarket til øvelsen.
5.-6. klasse.
Forberedelse
Læs casene på arbejdsarket igennem, og vælg dem, der passer bedst til den konkrete
klasse. Casene varierer i kompleksitet og fokus.
tips til underviseren
Beskrivelse
Underviseren præsenterer deltagerne for ét
af brevkassespørgsmålene på arbejdsarket.
Underviseren fortæller eleverne, at det er
et ægte spørgsmål stillet i en brevkasse for
børn på internettet (www.bornenettet.dk),
hvor man kan skrive ind anonymt.
Spørgsmålet læses op, eventuelt af en elev.
Herefter inddeles eleverne i mindre grupper
à 2-3 personer, hvor det er deres opgave
at være ”rådgivere” og give gode råd og
svar på spørgsmålet. Giv dem blot et par
minutter til at tale sammen. Husk at gøre
eleverne opmærksomme på, at der ikke
findes nogle rigtige eller forkerte svar.
Underviseren interviewer nu grupperne
("Hvad talte I om i jeres gruppe? Hvilke
forskellige råd har I? Hvorfor ville det være
en god ide? Hvad ville fordelene og ulemperne være ved at gøre, som I foreslår?”) og
skriver stikord op på tavlen. Gennemgangen
af casen sluttes med en opsummering.
Herefter kan der arbejdes videre med de
andre brevkassespørgsmål på arbejdsarket.
Som afslutning på arbejdet med øvelsen
kan underviseren tale med eleverne om
følgende spørgsmål:
• Tror I, at der er mange børn, der har den
samme slags spørgsmål om internettet,
mobilen og grænser, som vi har set her?
• Hvilke andre spørgsmål om internettet
og mobilen kan man have?
• Hvem kan være gode at snakke med,
hvis man har spørgsmål om de her ting
(venner, søskende, forældre, lærere, andre)? Hvilke fordele og ulemper kan der
være ved at snakke med de forskellige?
• Kender I BørneBrevkassen? Kender I sikkerchat.dk? Kender I andre steder,
som man kan kontakte anonymt, hvis
der er noget, som man har brug for at
snakke om?
Autentiske cases engagerer eleverne
i undervisningen, fordi spørgsmålene
er ægte og kommer fra ”rigtige” børn
ligesom dem selv. Det skaber en tryghed for såvel elever som underviser, at
man ikke taler om de konkrete elevers
egne erfaringer, men taler om andre
børn, der ligeså godt kunne være eleverne selv, men som netop ikke er det.
De forskellige cases til øvelsen kommer fra BørneBrevkassen på Børns
Vilkårs hjemmeside, www.bornenettet.dk. Underviseren
kan finde andre cases her, eller man
kan lade eleverne selv finde cases,
som de arbejder med. På denne
måde lærer de også BørneBrevkassens muligheder at kende.
Når eleverne arbejder med brevkassespørgsmålene, kan de eventuelt
finde viden og råd på www.sikkerchat.dk, som de kan inddrage i deres svar. Sikkerchat.dk er
lavet af Det Kriminalpræventive Råd
og Red Barnet. Her findes indhold
målrettet 4.-6. klasse samt sider til
fagfolk og forældre.
Øvelsen kan med fordel laves i sammenhæng med øvelse 3.7.
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
24
3.6 Nettet, mobilen og grænser. CASES
arbejdsark
Nettet, mobilen og grænser
Spørgsmål fra børnebrevkassen
1.
Jeg er en pige på 12 år, og jeg er meget forvirret. Jeg
skriver med en sød fyr, og vi camer og snakker. Han
er virkelig sød, og han kan godt lide mig. Det har han
skrevet. Men jeg har en underlig følelse, som om det ikke er
rigtigt, det jeg gør. Som om, at vi bare skal være venner, men
jeg ved det ikke. Han vil gerne være kærester med mig, men
jeg har sagt nej, da jeg synes, det er for svært, når han bor
på Sjælland, og jeg bor i Jylland. Hvad skal jeg gøre? Jeg
ved ikke, om jeg er forelsket eller ikke? Og om vi bare skal
være venner? Håber, I kan hjælpe mig, fordi det ville gøre det
hele meget lettere. Knus fra Den forvirrede Pige
2.
Hey børnetelefonen. Jeg er en dreng på 12-13 år der
har et problem, der en fra min klasse som jeg er ok
ven med som har et nexus billede af mig som profilbillede på Skype, det var engang hvor han tog billede men jeg
lavede nexus tegn mens vi snakkede på Skype.
Cirka for 3-4 måneder siden så tog han et billede af mig
med hans webcam vi gjorde det bare for sjov og jeg regnede
egentlig med han gad slette bagefter eller bare lade det
være, men så for cirka 2 måneder siden opdagede jeg, han
havde det som profilbillede på Skype, jeg tjekkede lige om
man kunne kopirer/gemme billedet, og det kunne man ikke.
I starten ignorerede jeg det, men så fik jeg nogle lidt uhyggelige tanker for eksempel nogle kunne opdage det og drille
mig med det, eller han kunne lægge det ud på nettet for eksempel på nogle datingsider eller et eller andet, indtil videre
er der heldigvis ikke sket noget, men nu ved jeg virkelig ikke
hvad jeg skal gøre, skal jeg bare fortsætte med at ignorere
det eller skal sige/skrive det til ham? Og hvis jeg skal sige/
skrive det til ham, hvad skal jeg så sige/skrive til ham? Eller
noget helt tredje? Håber I kan hjælpe mig.
3.
Hej BB. Jeg er en pige på 12 år som er ret fortvivlet og
bange. For nogle timer siden var mig og min veninde
på en hjemmeside, hvor man kan chatte med fremmede med samme interesse som én selv.
Vi var der i noget tid, før der kom et billede op med teksten,
"Level 1. Make a peace sign. Make a heart sign. Show your
tongue. Say your name", min veninde fik mig overtalt til at
lege med og gøre det, da vi så havde gjort det, kom der et
nyt billede. "Level 2. Show your tummy. Tell me your bra
size. Show your bra strap. Show your bra". Min veninde sagde, at hvis hun viste sin mave, så skulle jeg også vise min bh.
Og det gjorde vi så. Bagefter kom der et nyt billede, "Level 3.
Show nipples. Pinch nipples. Squeeze boobs together. Show
boobs". Vi lukkede for siden efter at have set det.
Nu er jeg bekymret for, at den vi chattede med, har taget
et screenshot, da jeg viste min bh. Jeg fortryder virkelig at
have gjort det. Jeg er fortvivlet og bekymret. Selvom jeg kun
løftede min trøje i et kvart sekund. Jeg giver dog ikke min
veninde skylden, da det var mit eget valg at gøre det. Har I
nogen råd?
4.
Hej, mine veninder tog min mobil og så et billede af
mig nøgen. Det er så pinligt, kan ikke tænke på andet ;(
Fortsættes på næste side...
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
25
3.6 Nettet, mobilen og grænser. CASES
…Fortsat fra forrige side
5.
Okay hej børnetelefonen… Jeg skriver meget med
nogle drenge, jeg har mødt på nettet og sådan, men
her på det seneste er der flere og flere, der er begyndt at skrive til mig. De skriver alle sammen, at de elsker
mig osv... jeg har ikke lyst til at have kontakt til nogen af de
drenge mere, men jeg tør ikke sige det til dem.
Vil det være forkert af mig og bare slukke for al kontakt til
dem, altså som i at blokere dem, fjerne dem fra min venneliste?? Jeg føler bare at det vil være meget ondt at gøre
sådan, jeg mener… Er det ikke at "lege med folks følelser",
hvis de virkelig godt kan lide mig?? jeg har altid været venlig
over for alle. Men nu bliver det for meget for mig, og jeg vil
ikke have kontakt til dem mere...
6.
Hej børnebrevkassen. I dag var der én, der spurgte
mig, om vi skulle være venner på Skype, og jeg kunne
se, han kom fra Tyrkiet. Jeg sagde ja, fordi jeg så ville
spørge om, hvem han var. Jeg spurgte om, hvem han var, og
han svarede: I want to meet. Jeg spurgte, om han ville møde
mig. Og han svarede, at han ville møde én, der vil have sex
på webcam, og at han syntes jeg var fræk på mit billede.
Jeg blokerede ham med det samme. Jeg vil gerne snakke
med én om det, men jeg vil ikke sige det til min mor, for jeg
tror, hun bliver sur. Jeg kan ikke sove, og jeg ligger og græder. Er det noget, der skal gå til myndighederne?? Jeg er så
forvirret og bange!! Plzz hjælp mig!!
7.
Kære Børne-Brevkasse. Jeg har et problem, som
jeg selv har rodet mig ud i. For lidt tid siden skrev jeg
meget sammen med en dreng, og jeg begyndte at
stole rigtig meget på ham. Han sendte så et billede til mig af
sin mave, og spurgte om jeg også ville sende et af min. Det
gjorde jeg så, fordi jeg stolede på at han ikke ville vise det til
nogen.
Men nu står jeg så et par uger efter, hvor han så har sendt
det videre, så alle bare har set det, og jeg synes det er rigtig
tarveligt, fordi jeg bliver kaldt billig og ulækker og alt sådan
noget. Jeg er enormt sårbar, og virkelig ked af det over at jeg
sendte det billede.
Jeg har sagt til ham, at jeg synes det er mega tarveligt, og
at han virkelig er ond ved mig. Han ignorere det bare, og han
siger, at jeg selv er ude om det. Jeg ved slet ikke hvad jeg
skal gøre, og jeg har virkelig brug for hjælp. Det nytter ikke
noget at snakke med ham om det, for han lytter ikke, og han
er ligeglad. Jeg ved godt, at jeg selv startede det, men det er
ikke rart at blive kaldt billig og ulækker.
Jeg troede bare ikke, han var sådan! Håber denne besked
gav bare en lille smule mening, og at I kan hjælpe mig. Kærlig hilsen mig :-(
8.
Hej. Jeg har det problem, at min veninde og jeg har taget nogle billeder, hvor vi står sammen uden noget på
overkroppen, men holder for brysterne… En dag tog én
min venindes telefon, og nu har ALLE det billede, og det gør
mig meget ked af det… Hvordan skal jeg få det slettet? jeg
kan slet ikke sove fordi det er så pinligt.. Hvad kan jeg gøre
for, at det forsvinder, og folk stopper med at drille...?
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
26
3.7 Gør det godt – på net og mobil
Gruppearbejde
Mål
• At eleverne har kendskab til lovgivning vedrørende kommunikation og billedbrug på net og mobil.
• At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre for at undgå, at ens egne eller
andres grænser bliver overskredet på nettet eller mobilen.
målgruppe
6. klasse.
tid og materialer
Tidsforbrug
2½ time eller mere.
Materialer
Arbejdsarket til øvelsen.
Forberedelse
Kopiér arbejdsark 1 og 2 til eleverne.
Læs om lovgivning i afsnit 2.3 i dette materiale.
Beslut rammerne for gruppearbejdet i øvelsens del 2.
tips til underviseren
Beskrivelse
I gennem arbejdet med denne øvelse skal
eleverne formulere deres egne forslag til,
hvordan man bruger internettet og mobilen
på en god måde, så man hverken overskrider lovgivningen eller sine egne eller
andres grænser. Forslagene skal udmønte
sig i en formidling af eksempler på gode
råd til forskellige målgrupper, for eksempel
mindre søskende, klassekammerater eller
forældre.
Underviseren fortæller eleverne, at de i
denne øvelse skal arbejde med at undersøge lovgivning og grænser i forhold til,
hvordan man bruger tekst og billeder på
nettet og mobilen.
I den første del af øvelsen skal eleverne
reflektere over lovgivningen, og hvad denne
betyder for dem selv og andre mennesker.
Eleverne får udleveret en kopi af arbejdsark
1 til øvelsen, hvorpå de kan læse relevante
pointer omkring lovgivning vedrørende
tekst og billeder på nettet. Arket kan
eventuelt vises på smartboard/projektor,
mens det gennemgås i fællesskab i klassen. I gennemgangen sættes fokus på, at
eleverne giver forslag til konkrete eksempler på tekst- og billedbrug på net og mobil
fra deres egen hverdag. Disse eksempler
diskuteres i relation til, hvad der står på
arbejdsarket om, hvad der er henholdsvis
lovligt og ulovligt.
Efter gennemgangen af arket tales om
følgende spørgsmål:
• Tror I, at folk kender de her regler/lovgivningen? Kender de det hele – eller
kun noget af det?
• Hvem, tror I, har mest brug for at lære
dem at kende (jer selv, mindre børn,
forældre, ældre mennesker)?
• Hvilke problemer kan opstå, hvis man
ikke kender reglerne/lovgivningen?
Er det forskellige slags problemer alt
efter, hvor gammel, man er – hvorfor/
hvorfor ikke?
Den anden del af øvelsen tilrettelægges
som et gruppearbejde. Her skal elevene i
grupper lave en mindre kampagne- eller
oplysningsindsats, som skal forebygge, at
en bestemt målgruppe oplever grænseoverskridende ting på nettet eller mobilen
– eller at de udsætter andre for det. Underviseren afgør selv rammerne for denne
del af arbejdet, herunder gruppesammen-
sætning, hvor lang tid grupperne skal
arbejde, hvad kravene til deres produkt
Eleverne kan finde viden og inspiration på www.sikkerchat.dk, som
de kan inddrage i deres besvarelser. Sikkerchat.dk er lavet af Det
Kriminalpræventive Råd og Red
Barnet. Her findes indhold målrettet
4.-6. klasse samt sider til fagfolk og
forældre.
Øvelsen kan med fordel laves i sammenhæng med øvelse 3.6.
Fortsættes på næste side...
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
27
3.7 Gør det godt – på net og mobil. Gruppearbejde
…Fortsat fra forrige side
skal være, og om de skal afprøve produktet
i virkeligheden på målgruppen.
Sidstnævnte har størst perspektiver i
forhold til elevernes læring og vil bidrage
til, at øvelsen opleves som mest meningsfuld for dem. Det behøver ikke nødvendigvis
være alle grupper, der gør dette. Det kan
fint ses som en mulighed for differentiering
for de elever, der har glæde af den ekstra
udfordring.
Grupperne sammensættes med 3-4 elever
i hver. Hver gruppe får en kopi af arbejdsark
2, som gennemgås i fællesskab i klassen,
inden de går i gang. Underviseren har en
faciliterende rolle i denne del af øvelsen
og hjælper og guider de grupper undervejs,
som har brug for det. Hvis underviseren har
besluttet, at grupperne skal afprøve deres
”kampagne” på målgruppen, så gøres dette
i forlængelse af arbejdet.
Når grupperne er færdige, præsenterer
de deres produkter, og eventuelle erfaringer med brug af dem, for hinanden. Hvis
eleverne har en mappe (eller portfolio) til
sundheds- og seksualundervisning, kan
produkterne efterfølgende gemmes her.
De kan også scannes, fotograferes eller på
anden vis formidles til forældre via ForældreIntra.
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
28
3.7 Gør det godt – på net og mobil. gruppearbejde
arbejdsark 1
Gør det godt – på net og mobil
Om billeder og tekst på nettet
Når man bruger de sociale medier på nettet, og når man
sender billeder via telefonen og internettet, er der en række
regler og love, man skal være opmærksom på.
Det er eksempelvis ulovligt
• At tage billeder af andre i private situationer – eksempelvis at tage billeder til en fest, hvor nogen optræder helt
eller delvist nøgne – og lægge billederne på nettet eller
sende dem til vennerne i en sms.
• At lægge private billeder af andre på nettet uden deres
tilladelse.
• At bruge andre folks billeder på nettet uden deres tilladelse.
• At skrive en grov løgn om andre på nettet.
• At skrive private og følsomme oplysninger om andre på
nettet uden deres tilladelse.
Kilde: sikkerchat.dk
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
29
3.7 Gør det godt – på net og mobil. gruppearbejde
arbejdsark 2
Gør det godt – på net og mobil
1.
3.
Vælg en målgruppe
Vælg en metode
Hvem har brug for at vide mere om lovgivning i forhold til tekst og
billeder på mobil og net?
Hvordan vil I fortælle jeres budskab til målgruppe?
Hvordan vælger I:
Vil I lave en folder? Lave en plakat? Sende en mail eller et brev?
Skrive en artikel? Lave et foredrag? Undervise dem?
Tal om, hvem der har de største problemer med mobil og net? Er det små børn, større børn som jer selv, unge, forældre, gamle
mennesker? Hvad er det, de mangler at vide?
Der er mange muligheder:
2.
4.
Vælg et budskab
Kom i gang!
Hvad er det helt præcist, I gerne vil fortælle målgruppen?
Når I har valgt målgruppe, budskab og metode, så er det bare med at komme i gang!
Vær skarpe:
Hvad er det vigtigste at fortælle? Handler det om lovgivning? Eller ”god stil”? Er det kun mobil, I sætter fokus på? Eller kun internet? Eller begge dele?
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
30
3.8 Dilemmaer om grænser
Fire hjørner
Mål
• At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre hvis man oplever, at ens egne eller andres grænser bliver overskredet.
• At eleverne kan indgå i dialog om egne og andres grænser i forskellige former for relationer, herunder på internettet.
målgruppe
4.-6. klasse.
tid og materialer
Tidsforbrug
Cirka 15 minutter per dilemma.
Materialer
Ingen.
Forberedelse
Læs historierne på arbejdsarket igennem og vælg, dem der passer bedst til den konkrete
klasse. Historierne varierer i kompleksitet og fokus.
tips til underviseren
Beskrivelse
Underviseren begynder med at introducere
klassen til arbejdsformen. Dette er særlig
vigtigt, hvis eleverne ikke har arbejdet med
denne øvelsestype før. Eleverne skal vide:
• At øvelsen handler om at øve sig i at
argumentere og tage stilling – også selv
om man er i tvivl.
• At målet ikke er at være enige – men at
undersøge forskellige standpunkter.
• At man ikke må kommentere hinandens
vurderinger.
Underviseren præsenterer eleverne for et
dilemma. Spørgsmålet har fire mulige svar.
Hvert hjørne i klassen får tildelt et nummer fra 1 til 4 og repræsenterer hver en
svarmulighed. Når underviseren læser en
svarmulighed op, stiller man sig i det konkrete hjørne. Hjørne nummer 4 er ”Andre
muligheder”, og dette betyder, at man her
selv skal formulere et svar, der er anderledes end de tre andre.
Herefter inddeler underviseren eleverne
i 4 grupper ved tilfældigt at tildele dem
numrene 1 til 4 Eleverne stiller sig hen i
det hjørne, der passer til deres nummer.
De skal nu tale sammen i mindre grupper á
to-tre personer, og gruppen skal blive enige
om, hvilke fordele og ulemper der er ved
dette svar. Herefter interviewer underviseren de forskellige grupper om deres overvejelser. Her lægges særligt vægt på, at få
eleverne til at konkretisere deres overvejelser (Hvorfor er det en god/dårlig ide? Hvad
kunne han/hun helt konkret sige? Hvordan
tror I, at det føles?) samt at dreje overvejelserne hen i retning af tanker om grænser.
Hvis eleverne er vant til denne øvelsestype, og det i øvrigt er en tryg
klasse, så kan øvelsen ændres, så
eleverne fra begyndelsen stiller sig
i det hjørne, som de selv synes, er
det bedste svar. Hvis et hjørne står
helt tomt, så lad eleverne diskutere,
hvorfor de tror, at ingen har placeret
sig der. Hvis eleverne fordeler sig
meget ulige i hjørnerne, er det
vigtigt, at underviseren forsøger at
være positivt opmærksom på de
elever, der er i mindretal. Står der
kun én elev i ét af hjørnerne, stiller
underviseren sig her og leder øvelsen herfra.
Underviseren kan eventuelt selv
lave egne dilemmaer, som eleverne
kan forholde sig til. Disse kan for eksempel tage udgangspunkt i typiske
udfordringer om grænser i klassen.
Når alle grupper er hørt, kan underviseren
bede eleverne tænke over, hvilket svar,
de selv synes, er det bedste. De skal ikke
stille sig hen til hjørnet, blot tænke over
det. Underviseren kan eventuelt spørge,
om der er nogen, der vil fortælle, hvilket
hjørne de ville stille sig i, hvis de skulle, og
lade eleven fortælle hvorfor. Herefter kan
øvelsen fortsætte med ét eller flere af de
andre dilemmaer.
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
31
3.8 dilemmaer om grænser. fire hjørner
arbejdsark
dilemmaer om grænser
DILEMMA A
Christoffer er til en fest i klubben. Det er en rigtig god fest! Mest
fordi den person, han er forelsket i, også er med, og de har danset
med hinanden flere gange. Christoffer har aldrig prøvet at kysse,
men han kunne godt tænke sig det i aften. Han er bare i tvivl om
den anden har lyst. Hvad skal Christoffer gøre?
1. Prøve at give et kys, næste gang de danser.
2. Spørge, om de skal kysse.
3. Vente og se, om den anden gør noget.
4. Andre muligheder.
DILEMMA b
To drenge i klassen prøver at tage Mathilde på brysterne, hver
gang de går forbi hende. Hun har flere gange sagt, at det skal de
ikke gøre, men de griner bare og siger, at det er for sjov. Der er
flere andre i klassen, der har set det, og som griner med. Mathilde
synes ikke, det er rart, men hun vil heller ikke virke kedelig. Hvad skal Mathilde gøre?
1. Mathilde skal gøre gengæld og klappe drengene i numsen.
2. Mathilde skal tale med nogen af de andre i klassen om det.
3. Mathilde skal tale med sin klasselærer eller en anden voksen
på skolen om det.
4. Andre muligheder.
DILEMMA c
Emma går til fodbold. En dag til træning skal de skyde straffespark,
og lige da de skal til at sparke, er der en anden pige fra hendes hold,
der hiver bukserne ned på Emma. Pludselig står hun i underbukser
midt på banen, og alle de andre griner af hende. Emma bliver vildt
ked af det og løber ud i omklædningsrummet, mens de andre råber
efter hende, at det bare er for sjov. Hvad skal Emma gøre?
1. Emma skal pakke sine ting og gå hjem.
2. Emma skal gå tilbage på banen og lave sjov med det hele.
3. Emma skal kalde på sin træner, som kan hjælpe hende.
4. Andre muligheder.
DILEMMA d
Ayse er hjemme hos sin veninde for at se en film. Venindens bror
Bertram kommer og ser filmen sammen med dem. Ayse synes, at
Bertram er ret sød, og det virker som om, Bertram også godt kan
lide hende. I hvert fald sætter han sig lige ved siden af Ayse i sofaen
og smiler til hende. Da filmen begynder, rykker Ayse sig tæt ind til
Bertram. Det virker som om, Bertram prøver at flytte sig væk, og
Ayse bliver usikker på, hvad hun skal gøre. Hvad skal Ayse gøre?
1. Ayse skal prøve at rykke sig tættere på ham igen.
2. Ayse skal spørge Bertram, om han ikke kan lide, at hun sidder
tæt på ham.
2. Ayse skal sætte sig i en anden stol.
3. Andre muligheder.
Fortsættes på næste side...
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
32
3.8 dilemmaer om grænser. fire hjørner
…Fortsat fra forrige side
DILEMMA e
Bilal spiller tit online-computerspil med sine klassekammerater,
når de kommer hjem fra skole og klub. Mens de spiller, skyper og
chatter de med hinanden. Det er rigtig sjovt, men Bilal synes bare,
at de andre tit er rigtig lede mod hinanden og siger alle mulige
grimme ting, også om andre i klasse, som ikke spiller med. Hvad skal Bilal gøre?
1. Bilal skal sige til de andre, at de skal stoppe med at være lede
mod andre.
2. Bilal skal tale med sine forældre om det.
2. Bilal skal ignorere det, de siger – det er jo ikke ham, de taler om.
3. Andre muligheder.
DILEMMA f
En dag, da Oskar er på toilettet på skolen, er der to piger fra klassen, der sniger sig ind på toilettet og tager et billede af ham med
deres mobil. Oskar synes, det er vildt pinligt, og han er bekymret
for, hvad pigerne vil gøre med billedet. Hvad skal Oskar gøre?
1. Oskar skal bede pigerne om at slette billedet.
2. Oskar skal tale med sine forældre.
3. Oskar skal tale med sin lærer.
4. Andre muligheder.
DILEMMA g
Tanjas forældre er meget bekymrede for, hvad Tanja laver, når hun
er på nettet. De er bange for, at hun skal komme ud for noget, der
ikke er rart – for eksempel at nogle fremmede voksne skriver om
sex til hende. Derfor skal hun fortælle sine forældre, hvad hun laver
på nettet, og tit kommer de også og tjekker selv. Det synes Tanja
er vildt provokerende, for hun vil ikke have, at de skal vide alt, hvad
hun skriver med andre om. Hvad skal Tanja gøre?
1. Tanja kan ikke gøre noget, for hendes forældre har ret til at tjekke
hende.
2. Tanja skal prøve at overtale sine forældre til, at de ikke behøver
være bekymrede.
3. Tanja skal bare gå på nettet andre steder end derhjemme, så kan
hun være i fred.
3. Andre muligheder.
DILEMMA h
Ali bor samme med sine forældre og lillesøster. Når han er i bad eller på toilettet, kommer de andre tit ind for at hente noget eller for
at børste tænder. Ali synes det er så irriterende, for han vil gerne
have lov til at være i fred. Han har heller ikke lyst til, at de andre
skal se ham nøgen. Når han siger, de skal gå ud, så siger de bare
til ham, at det kan han ikke bestemme for alle skal have lov til at
være der. Hvad skal Ali gøre?
1. Ali skal prøve at forklare sine forældre, hvordan han har det.
2. Ali skal lave et stort skilt, han kan sætte på toiletdøren, hvor der
står ”optaget”.
3. Ali skal planlægge at gå i bad, når de andre ikke er hjemme.
3. Andre muligheder.
Uge Sex Temamateriale 4.-6. klasse
33