Medvind til DBFU medlemmer: I DBFU bruges der rigtig mange kræfter på at hjælpe medlemmerne med at udrede reklamationssager, der af én eller anden årsag ikke har kunnet løses i mindelighed. Som oftest lykkes det at finde en løsning når DBFU bliver koblet på; men det hænder at en sag ikke kan forliges umiddelbart og derfor ender i Ankenævnet. Nedenfor har jeg skitseret nogle af de seneste afgørelser, som heldigvis alle helt eller delvis gik forhandlerens vej. Kommissionssalg: Et DBFU medlem sælger en Audi A8 for en kunde, hvilket i sig selv er en virkelig risikofyldt affære, hvor forhandleren som oftest vil blive pålagt reklamationsforpligtelser. Men når forhandleren fra start er opmærksom på de risici der er forbundet med kommissionssalg, kan en sådan handel dog gennemføres uden at forhandleren påtager sig reklamationsforpligtelsen. I dette tilfælde annoncerede forhandleren bilen som en bil der blev solgt for kunde. Ved første henvendelse fra køber, blev denne gjort opmærksom på at nøglerne til bilen kunne udleveres til en prøvetur; men al kommunikation inkl. prisforhandling skulle foregå mellem ejer af bilen og køber. I sagen forelå der bevis for at denne kommunikation var foregået. Køber og sælger bliver enige om en handel og forhandleren bliver først igen involveret i forbindelse med registrering af bilen, samt udlevering efter at sælger har modtaget betaling. En reklamation til ca. kr. 100.000,- ændrer dog kundes opfattelse af hvem han har købt bilen af og ved hjælp af FDM startes en sag i Ankenævnet. Ankenævnet vurderer at det tydeligt fremgår af slutsedlen at der er tale om en privat handel samt at den megen kommunikation mellem køber og sælger ikke bør levne køber i nogen tvivl om hvem han har indgået handlen med. Vort medlem får altså medhold i at han ikke kan pålignes reklamationsforpligtelse i sagen. På trods af ovenstående lykkelige udfald for forhandleren, kan der ikke advares nok imod denne type handler, da afgørelser oftest vil gå forhandleren imod. Forkert beskrivelse: Et DBFU medlem sælger en Ssangyong der er registreret som camper, ved en fejl fremgår dette dog ikke af hverken annonce eller slutseddel. Der er derfor tale om en mangel ved det pågældende køretøj. I en meget lang periode forsøger man at finde en løsning, først med et evt. bytte til anden bil og dernæst tilbyder sælger at omregistrere køretøjet til personvogn og betale forskels-afgiften. Det bliver dog mere og mere indlysende at køber har fortrudt købet og denne blander nu tekniske reklamationer ind i sagen og kræver gennem sin advokat at købet hæves. Sælger står fast og sagen ender i Ankenævnet. Ankenævnet giver køber ret i at købet er behæftet med en mangel, nemlig at bilen tilsyneladende er solgt som en personbil; men reelt er indregistreret som camper. Køber får ikke ret i sine tekniske reklamationer, da disse ikke kan bevises at have været til stede på leveringstidspunktet; men at sælger via en FDM brugtbilsattest kan godtgøre at fejlene netop ikke har været til stede på leveringstidspunktet. Da sælger har tilbudt en afhjælpning som bringer bilen i overensstemmelse med den indgåede handel, får køber ikke medhold i sin påstand om ophævelse af købet. Sælger bliver pålagt at syne og omregistrere bilen til personvogn samt at betale forskelsafgiften, altså helt som tilbudt køber tidligt i processen. En lille krølle på denne sag er at køber endnu ikke, nu 2 mdr. efter afgørelsen, har reageret på sælgers talrige henvendelser for en aftale om syn og omregistrering af bilen. Ovenstående sag beviser vigtigheden af at forhandleren udviser villighed til at løse opståede problemer ved en bilhandle. Det er vigtigt at erkende hvis man har fejlet, og komme med forslag til en løsning. Kundens ansvar: Et DBFU medlem sælger en Renault Scenic II, hvor der i reklamationsrettens første 6 mdr. bliver foretaget et par reparationer af køretøjet. Efter 6 mdr. reklamerer kunden igen, nu over fejl ved en el-rude, ledningsnet samt instrumentbord. Det konstateres af sælger at bilen er våd i bunden og at flere ledninger er irret. Sælger reparerer bilen for mere end 25.000,- kr. og regning fremsendes til køber, idet det under reparationen er konstateret at dræn under forrude er tilstoppede, hvorfor bilen er blevet ”oversvømmet”. Kunden hævder at drænene må have været stoppet på leveringstidspunktet og indbringer sagen til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Den udpegede sagkyndige vurderer at fejlene skyldes de tilstoppede dræn og at det påhviler køber, i henhold til almindelig vedligeholdelse, at holde disse dræn åbne. Sælger får derfor fuldt medhold i klagesagen. Det er i denne sag vigtig at det blev fastslået, at køber har et ansvar for at vedligeholde sin nyindkøbte bil, og at man som køber ikke alene kan forlade sig på sin reklamationsret.