1. No category

Dialogisk inklusion med flygtninge
Tegning: Nickolai Matthiassen
”Ifølge eritreansk skik er man skoleklar når man kan nå sit ene øre med modsatte hånd”
Forfattere: Trine Izabella Linde Hedegaard & Jim Sjørslev Christensen
Studienummer.: 22111194 - 22112006
Vejleder: Ole Møller Sørensen
Censor: Susanne Kantsø
Bachelorperiode: 27. april 2015 til 11. juni 2015
Antal anslag:
Afleveringsdato: 11. juni 2015
Uddannelsessted: University College Lillebælt. Pædagoguddannelsen i Odense
1
Resume
Krig, forfølgelse, fattigdom etc. er forudsætninger for mange mennesker rundt i verden, og
derfor årsag til at mange mennesker ser sig nødsaget til at flygte fra deres hjemland og søge
mod nye og ukendte lande.
Dette er vilkår vi som samfund opererer under, og som uanset politiske holdninger ikke kan
ændres. I den pædagogiske praksis møder pædagogerne disse flygtninge i forskellige
institutionelle rammer (daginstitution, asylcentre, botræningstilbud etc.). Derfor er det vigtigt
at få defineret det pædagogiske bidrag i den kontekst pædagogen møder flygtninge.
I dette projekt vil læseren stifte bekendtskab med, hvorledes et botræningstilbud til
uledsagede unge kan se ud. Hvordan der ud fra kulturforståelse og menneskesyn skabes et
dialogisk inkluderende afsæt for den unge flygtnings motivation og fremtid i sit nye land.
Læseren vil også få indsigt i hvordan ovenstående proces ikke kun har afsæt i den unge
flygtning, men også har signifikant betydning for pædagogens egen proces og forståelse.
2
Indholdsfortegnelse
Resume .......................................................................................................... 2
Indledning ..................................................................................................... 4
Problemformulering: ............................................................................................................... 5
Del 1. Metode og teori ................................................................................... 6
2.0 Metode ............................................................................................................................... 6
2.1 Afgrænsning .............................................................................................................................. 6
2.2 Hermeneutik .............................................................................................................................. 6
2.3 Dannelsesproces........................................................................................................................ 6
2.4 Empiri og opbygning ................................................................................................................. 6
2.5 Hvorfor det valgte emne? .......................................................................................................... 7
3.0 Dialogisk inklusion igennem kulturforståelse ..................................................................... 7
Praksiseksempel: ............................................................................................................................. 8
3.1 Institution som kulturmøde ........................................................................................................ 9
3.2 Kulturbegrebet .......................................................................................................................... 9
3.3 Metode til Dialogisk inklusion igennem kulturforståelse ........................................................ 10
3.4 Scheins kulturmodel ................................................................................................................ 11
3.5 Egen proces ............................................................................................................................. 12
4.0 Menneskesyn .................................................................................................................... 13
4.1 Integration ............................................................................................................................... 15
4.2 Kultur og magt ........................................................................................................................ 15
4.3 Interkulturelle kompetencer .................................................................................................... 16
Del 2. Analyse og diskussion ....................................................................... 18
5.0 Det pædagogiske botræningstilbud .................................................................................. 18
5.1 Dialog som redskab................................................................................................................. 18
5.2 Funktion eller menneske?........................................................................................................ 19
5.3 Find guldet .............................................................................................................................. 21
5.4 Relation og tilknytning ............................................................................................................ 22
Konklusion og perspektivering ................................................................... 24
Litteraturliste .............................................................................................. 25
Bilag 1.................................................................................................................................... 26
Bilag 2.................................................................................................................................... 31
Bilag 3.................................................................................................................................... 34
Bilag 4: .................................................................................................................................. 37
3
Indledning
Over 45 millioner mennesker i verden lever som flygtninge, hvoraf næsten halvdelen er børn.
Det viser tal fra UNHCR (UNICEF, 2015). Det er det højeste tal af flygtninge på verdensplan
siden 1994. Dette er et faktum som vi som samfund må forholde os til. Politisk er der
forskellige synspunkter til, hvordan opgaven løses i forhold til flygtningetilstrømningen.
Indholdet i dette projekt er ikke en politisk debat, men en belysning af den pædagogiske
opgave i arbejdet med flygtninge som er kommet til Danmark, og som har fået permanent
opholdstilladelse.
"Almost I think of myself to be in success where I live. Success in my mind is
business, to have a comfortable life. And I want to go travel and visit Europe
and USA as a tourist. I like travel, but first you need money. I also like a lot of
nature. When I go in nature I get lot of energy and I feel God. I bring coffee and
sometimes beer and my Danish book, because I can’t concentrate in my house."1
J er en af disse flygtninge. Vi mødte J i hans lejlighed. Han er 30 år gammel og fra
Afghanistan. Han kom til Danmark i 2010 og havde inden da været på flugt i 10 år. J fortæller
om hvordan det er at skulle starte forfra i et nyt land. Han fortæller om sit første møde med
danskerne, ensomheden, og hvordan han mere end noget andet ønsker at tale det danske
sprog, så han kan få et arbejde og sende penge hjem til sin mor. Men J er ikke bare kommet til
Danmark for at tjene penge. Han er kommet til Danmark for at få et liv med gode venner,
familie, sikkerhed, arbejde og interesser. Han fortæller, at det er svært at lære den danske
kultur af kende, men han ser det danske sprog som nøglen til dette. Derfor bruger han al sin
energi på at studere dansk.
Hvordan bearbejder vi som samfund opgaven i forhold til flygtninge, der er kommet til
Danmark? I og med at de fra start bliver anbragt i asylcentre og flyttet rundt i disse, hvorefter
man som uledsagede ung flygtning placeres i et botræningstilbud. Hvorledes kan pædagogen
arbejde med inklusion og integration fra start?
Som pædagoger, uanset tilgang, bidrager vi i processen i arbejdet med flygtninge, og vi er
nogle af de første danskere, de vil møde. I dette ligger en vigtig opgave, da vi vil være
flygtningens første billede af det danske samfund. Hvorvidt personen ser sig selv som
ligeværdig, en ressource, velkommen etc., afhænger af vores tilgang i mødet. Derudover er vi
1
Citat af J i forbindelse med interview.
4
repræsentanter og formidlere i forhold til vores kultur og måden vi modtager den nytilkomnes
kultur. Oplever vedkommende, at her er der plads til min kultur?
I arbejdet med flygtninge ser vi et pædagogisk ansvar i form af den platform vi har fået i
personens liv og i kraft af den position vi har. Dette ansvar ligger i forhold til relationen,
kulturforståelse/-anerkendelse, formidling etc. Derfor er det vigtigt hvordan vi som
pædagoger tager fat om denne opgave, samt hvilke etiske overvejelser vi gør os.
Problemformulering:
Hvordan kan pædagoger bidrage til en pædagogisk praksis for unge uledsagede flygtninge,
der tager udgangspunkt i kulturforståelse, som gennem dialog og inklusion skaber rammer for
en fælles udvikling, dannelsesproces og integration i det danske samfund?
5
Del 1. Metode og teori
2.0 Metode
2.1 Afgrænsning
Projektet tager udgangspunkt i unge uledsagede flygtninge. I den forbindelse har vi valgt at
begrænse os til den pædagogiske opgave ved botræning. Projektet er bygget op af to
delområder. I del 1. bearbejder vi kulturbegreb/-forståelse, integration og menneskesyn. I del
2. anvender vi indsamlet empiri i analysen af et botræningstilbud.
2.2 Hermeneutik
Ved hermeneutik forstås at mennesket hele tiden fortolker verden omkring sig. Vi fortolker ud
fra givne forforståelser eller erfaringer. Disse fortolkninger giver anledning til nye
forforståelser, som videre kreerer nye fortolkninger. Dette kaldes den hermeneutiske spiral,
fordi al erkendelse bygger på fortolkning (Ebdrup, 2015). Når vi bruger hermeneutikken som
metode i vores projektet betyder det, at vi er opmærksomme på at indsamlet empiri vil være
påvirket af vores vurdering af materialet. Samtidig er vi også bevidste om at vi danner os
nogle fortolkninger, som allerede er blevet fortolket af andre. Dette giver os en mulighed for
at kombinere forskellig viden i samme undersøgelse. Ved at vi hele tiden veksler mellem teori
og praksis sker der en spænding når disse to krydser hinanden og vores fortolkning forstærkes
af de kombinerede forforståelser.
2.3 Dannelsesproces
En dannelsesproces er karakteriseret ved at være et forløb, hvorved mennesker tilegner sig
kultur og normer. Dette foregår i de sociale sammenhænge og fællesskaber vi indgår i. Vi har
arbejdet med den selvreflekterende dannelse. Med den selvreflekterende dannelse menes at vi
både bør sætte os ind i den unges perspektiv såvel som samfundsperspektivet for at kunne
forstå og påvirke de dannelsesprocesser som finder sted (Nielsen, 2015). I dette projekt vil
læseren møde begrebet Egen proces, som vi bl.a. betragter som en dannelsesproces for
pædagogen. Dannelsesprocessen for den unge flygtning beskrives i del 2. med fokus på dialog
og udvikling.
2.4 Empiri og opbygning
Dette projekt er et praksis-musisk projekt. Der er knyttet forskelligt feltarbejde til projektet.
Vi har foretaget tre kvalitative interviews. Disse er udformet som semistrukturerede
6
interviews. De er udført som en dialog på baggrund af enkle og klare spørgsmål i et
spørgeskema. Spørgsmålene er åbne, hvilket betyder at den interviewede er med det til forme
dialogens gang (Trost, Jeremiassen, 2010, s. 44). Interviewene er optaget og derefter
transskriberet (Bilag 1, 2, 3).
Interview 1: Susanne Krog, Præst i Rudkøbing Pinsekirke, hvoraf 90% af kirkegængerne
kommer fra Holmegård Asylcenter.
Interview 2: En ung flygtning fra Afghanistan. I interviewet kalder vi ham for J.
Interview 3: Anja og Karina, medarbejdere på Kollegiet på Nyborgvej. Et botræningstilbud til
unge sårbare.
Derudover består vores empiri af et pædagogisk forløb med 5 unge fra Eritrea i alderen 16-18
år, som pt. bor i botræning. Forløbet har foregået over to aftener, med fokus på kultur og
fremtid. I forbindelse med dette forløb har vi udleveret spørgeskemaer til personalet på
bostedet, hvor de unge bor (bilag 4).
2.5 Hvorfor det valgte emne?
Vores motivation for at belyse arbejdet med flygtninge, tager afsæt i egne erfaringer i arbejdet
med flygtninge. Dels arbejdet med illegale flygtninge i Israel 2 og dels arbejdet med unge
uledsagede flygtninge i et botræningstilbud i Odense kommune3. Vi har debatteret forskellige
elementer som værende vigtige i arbejdet med flygtninge. Herunder deres inklusion og
integration i det danske samfund og deres nye tilværelse. Igennem samtaler vedrørende vores
arbejde, oplevelser og forundring, er ideen opstået om at skabe et praktisk forløb om
kulturmødet med specifikt afsæt i botræningstilbuddet. Dette forløb er grundlaget for
projektet.
3.0 Dialogisk inklusion igennem kulturforståelse
I det daglige arbejde med de unge uledsagede flygtninge og deres forskellige kulturer støder
man ofte på udfordringer, da det kan være svært at tyde den unge og dennes anderledes
2
3
Trine Linde Hedegaard
Jim Sjørslev Christensen
7
kulturbaggrund. Dertil kan vi ligge vores egen kulturelle baggrund og spørge hvorvidt denne
er med til at ligge forhindringer i arbejdet med de unge, og hvorvidt vi ubevidst prøver at
tillægge de unge vores værdier. Nedenstående praksiseksempel viser, når kulturforskelle
mødes, hvoraf pædagogen tolker en givende situation ud fra sin egen kultur. Derfor finder vi
det vigtig at have en debat om kulturforståelse.
Praksiseksempel4:
X er utrolig hjælpsom omkring sprogbarrierer osv. når man er i lejligheden. Jeg prøver at
være opmærksom på at gøre det så lidt som muligt [bede den unge om hjælp] og ved, at mine
kolleger gør det samme. Min fornemmelse er at X også kan blive klemt i det nogle gange. Vi
har en snak på værelset alene omkring en anden beboer og lektier. X fortæller, at man i X’s
land skal hjælpe og at man taber ansigt ved at lade være. Det møder jeg X i og forklarer, at
det netop er derfor jeg vælger, at X ikke skal deltage i lektiehjælp i dag. Jeg opfordrer X til at
snakke med personalet hvis X oplever det bliver for meget……. Det er rart at snakke lidt på
tomandshånd med X, da det gør mig lidt klogere på hvordan X har det.
I praksiseksemplet ser vi hvordan den fremmede kultur møder pædagogens egen kultur,
hvilket giver anledning til forundringer. Hvorfor er det vigtigt at mindske vedkommendes
hjælpsomhed, når det for vedkommende er kulturelt betinget? Hvorfor tillægger pædagogen
vedkommende en anden værdi og hvad er den værdi betinget af? Er det ikke et generelt
menneskeligt behov at ville bidrage med noget betydningsfuldt?
Eksemplet og de spørgsmål der har rejst sig undervejs gør, at vi finder det vigtigt at bearbejde
begrebet kultur i arbejdet med flygtninge. Vi tager afsæt i udviklingsarbejdet som er beskrevet
i publikationen Øje for barnets kultur (Nørskov, 1999). Denne vil danne inspiration til vores
projekt og metode i forhold til Dialogisk Inklusion med Flygtninge og beskrive vigtigheden af
kulturforståelse. Inden dette vil vi dog kigge nærmere på grundlæggende begreber i forhold til
kultur. De er følgende:

Institution som kulturmøde

Kulturbegrebet
o Det beskrivende kulturbegreb
o Det komplekse kulturbegreb
4
Praksiseksemplet er et uddrag fra institutionens dagbogsjournal, skrevet af medarbejder på institutionen og
med accept fra ledelsen det pågældende sted.
8
3.1 Institution som kulturmøde
Som pædagog møder vi mange forskellige kulturer i institutionslivet. Hver institution har selv
etableret en kultur igennem de rutiner, forestillinger, vaner og logikker der tilsammen udgør,
hvorfor vi gør tingene på bestemte måder. Derudover er institutionskulturen også et udtryk
for, hvordan vi hver især ser hinanden og optræder, når vi er i institutionen. I mange danske
institutioner er der et kulturmøde mellem majoriteten og minoriteten. Mange unge befinder
sig derved i et dobbelt kulturmøde, hvor majoritetskulturen og institutionens kultur ofte
afspejler hinanden. Det stiller krav til både den unge, men også til pædagogen, da pædagogen
gang på gang bør forholde sig refleksivt og udfordre sin forståelse af kulturens betydning
både indenfor institutionens rammer, men også prøve at forstå udenfor institutionens rammer
(Jensen, 2014, s. 152).
3.2 Kulturbegrebet
Iben Jensen beskriver kulturens betydning ud fra to centrale begreber: Det beskrivende
kulturbegreb og Det komplekse kulturbegreb.
Det beskrivende kulturbegreb
Her er udgangspunktet, at kultur kan beskrives som en bestemt handling ud fra et kulturelt
udtryk. Det kan f.eks. være værdier, normer, ideer og regler, som er blevet ført videre fra
tidligere generationer. Her er kultur noget man er, og dets fællestræk afgrænses indenfor den
nationale ramme. Ved denne forståelse generaliseres mennesker ud fra deres kulturelle
baggrund og pædagogen bruger ofte kulturen som årsagsforklaringer til bestemte handlinger.
Det beskrivende kulturbegreb peger derfor på forskellene mellem mennesker og disse
forskelle forklares som kulturelbetinget. Jensen fremhæver, at det ligger naturligt for
mennesket at generalisere og sætte sin egen kultur i centrum frem for de andres (Jensen, 2014,
s. 153).
Det komplekse kulturbegreb
Det komplekse kulturbegreb fremstiller kultur som en fælles essens. Her beskrives kultur som
en proces, der udgør personens symbolske interaktion med andre mennesker. I modsætning til
det beskrivende kulturbegreb, hvor mennesket er kultur, så skaber man i stedet kultur i
samspil med andre mennesker. Det komplekse kulturbegreb kan anvendes til at forstå og
identificere rollerne i kulturmødet mellem mennesker. Jensen opdeler det komplekse
9
kulturbegreb i to forståelsesrammer, som begge er analytiske begreber der undersøger,
hvordan kultur fremstilles. Dette bruges til refleksivt at kunne forstå, hvilken rolle kulturen
spiller i de givne sammenhænge. Begrebet kultur som betydningssystemer betyder, at
mennesket danner sin egen mening ud fra tilværelsen og derefter handler ud fra denne
mening. Hvert menneske er en kulturaktør som skaber kultur aktivt i mødet med andre. Fordi
den unge er under konstant forandring er kulturen det også. Her er det ikke kun den unges
etnicitet der har interesse for pædagogen, men alle forhold såsom: alder, uddannelse og bolig
samt det, der interesserer den unge og fremmer livskvalitet. Begrebet kultur som praksis,
betyder, at alle mennesker udtrykker en handling som afspejler deres rolle i samfundet. F.eks.
måden personen agerer på i hverdagssammenhænge i forhold til de muligheder og grænser,
personen møder. Her er der fokus på, hvordan den enkelte udøver en praksis som er formet af
kropslige, sociale og socioøkonomiske erfaringer. Her tages udgangspunkt i det, man har
tilfælles som mennesker og ikke nødvendigvis en fælles baggrund. Ved dette begreb kan
pædagogen i højere grad fokusere på personens praksis som menneske, frem for dets
kulturelle baggrund (Jensen, 2014, s. 154-155).
3.3 Metode til Dialogisk inklusion igennem kulturforståelse
Som nævnt tidligere vil vi i vores metode til Dialogisk Inklusion tage afsæt i publikationen
”Øje for barnets kultur. Denne tager bl.a. afsæt i Edgar Scheins kulturanalyse (Schein, 1994).
Schein har udviklet en model til analyse og forståelse af organisationskulturer. Denne finder
vi værdifuld i forhold til forståelse af de etniske kulturer vi står overfor i arbejdet med
flygtninge. Følgende vil der være en kort gennemgang af betydningen af kulturbegrebet ifølge
Schein, samt gennemgang af Scheins kulturanalyse. Hvor Schein taler om organisationer,
taler vi om de flygtninge, vi har med at gøre. Ligeledes vil vi som pædagoger også indgå i
denne sammenhæng.
Ifølge Schein (Schein, 1994. s. 12) er der over de seneste årtier sket en udvikling, i forhold til
anvendelsen af begrebet kultur. Fra at være brugt til beskrivelser af finkultur samt antropologiske beskrivelser af skikke og ritualer i samfund, bruges kulturbegrebet nu også til
beskrivelser af organisationer. I vores praksis vil vi her ændre ordet beskrivelse til forståelse,
da vi ikke ønsker en beskrivelse af gruppen, men en forståelse af gruppen og os selv. Ifølge
Schein bruges det i organisationer til at udvikle en fælles kultur. I den sammenhæng vurderes,
hvad der er rigtigt og forkert. En anskuelse vi vil komme nærmere ind på senere.
10
Hos Schein finder vi kulturforståelse nyttigt som begreb, da det hjælper os til at forstå skjulte
og komplicerede sider af flygtninge. Dette kan ikke gøres igennem overfladiske metoder, men
kræver mere uddybende modeller og metoder. Senere vil vi komme ind på disse, og bearbejde
både strukturelle metoder og u-strukturelle metoder, eksempelvis igennem almen
relationsdannelse. Igennem kulturforståelsen og arbejdet med kulturbegrebet, vil disse hjælpe
os med at forklare fænomener og normalisere dem (Schein, 1994, s. 13). Forståelsen vil skabe
grobund for mindre forvirring, irritation etc. når vi som pædagoger står i mødet med den
ubekendte og irrationelle adfærd hos den anden. Derudover skabes en grundlæggende
forståelse af den andens kultur og hvorfor forandringer kan være vanskelige.
3.4 Scheins kulturmodel
Som nævnt tidligere finder vi, som i ”Øje for barnets kultur” (Nørskov, 1999), Scheins
kulturmodel nyttig i forhold til forståelsen af flygtninge. Med modellen får vi mulighed for,
ikke kun at få øje på det umiddelbare synlige, men også det der ligger som styrende i
underbevidstheden, og som Schein kalder for ”grundlæggende antagelser” (Schein, 1994, s.
24). I modellen arbejdes med tre kulturniveauer Artefakter, Skueværdier og Grundlæggende
antagelser (fig. 1):
Figur 1: Kulturniveauer (Schein, 1999, s. 24)
Artefakter
Skueværdier
Grundlæggende
antagelser
Gruppens synlige univers, fysiske omgivelser,
sprog, påklædning, ritualer, religion etc.
Strategier, mål og filosofier
(synlige begrundelser)
Ikke-bevidste selvfølgeligheder, anskuelser og
tanker, kernien i kulturen og ultimativ kilde til
værdier og handling (det synlige)
Som det ses i fig. 1. er det øverste lag af kultur det synlige lag som indeholder de fænomener
man kan se, høre og føle. I praksiseksemplet indledningsvis i afsnittet, opleves en synlig
hjælpsomhed hos X, men den umiddelbare baggrund kan være vanskelig at forstå. Personens
11
bevidste ”Jeg”-forståelse af sine handlinger findes i det næste niveau. Karin Nørskov betegner
dette som ”den umiddelbare selvforståelse” (Nørskov, 1994, s.31). Hun nævner, at dette lag
hele tiden sammenfalder med det synlige lag. Dog vil vi aldrig komme til at forstå hinanden,
hvis vi udelukkende forsøger at forklare kulturen ud fra disse to lag.
For at kunne forstå den andens adfærd, kræver det, at vi bevæger os ned i Scheins nederste
lag. Her finder vi de grundlæggende antagelser og det grundlæggende syn som kulturen
dannes ud fra, og beskrives som kulturens kerne. Det være sig forholdet til Gud, naturen,
familiens betydning, roller, mening med livet etc. (Nørskov, 1994, s.30). De grundlæggende
antagelse er man ofte ikke bevidste om, men de opleves som selvfølgelige og naturgivne. De
er så rodfæstet, at de derfor er svære at ændre på. Ifølge Schein, vil enhver udfordring eller
kritisk spørgende tilgang til dette lag, udløse utryghed og forsvarsberedskab (Schein, 1999, s.
30).
3.5 Egen proces
Udover Scheins kulturanalysemodel finder vi, som i ”Øje for barnets kultur”(Nørskov,
1994), vigtigheden af at være bevidst om sit eget kulturelle udgangspunkt. Dette i forhold til
betragtningen af andres kultur og sin egen kultur. Derigennem at se relativt på kulturene og
ikke se på, hvad der er rigtigt og forkert (Nørskov, 1994, s. 24).
I denne proces er det vigtigt at flytte fokus, så man som kulturbærer også får kigget på sin
egen kultur. I hverdagen er ens egen kultur ikke noget man går og tænker på, eller hvordan
den præger en. Denne er defineret i vores egne grundlæggende antagelser, som beskrevet i
Scheins kulturmodel. Oftest vil man udelukkende kigge på den anden og dennes kultur i
episoder-/konflikter og betragte det vedkommende bærer på.
I praksis vil det, at flytte fokus betyde, at man i oplevelser med den andens kultur vender
blikket mod en selv og kigger på, hvad vores egen kultur er i denne situation. I denne proces
sker der noget, i og med vi hele tiden skifter mellem at se på os selv og den anden. Dette
betyder, at vi involverer os selv som kulturbærer og derved oplever det relative i begge
kulturer. Ved at kigge på begge kulturer vil man finde ud af, at hver kultur har et svar på
hvordan livet leves og givende situationer håndteres og opleves.
For at blive fri for sit kulturelle filter er det vigtigt at se det relative i ens egen kultur, samt den
andens, hvilket kan være en svær proces. Igennem denne relative tilgang vil man slippe
følelsen af, at det andre gør, er forkert og det man selv gør, er rigtigt.
12
For at komme frem til det relative i forskellighederne og slippe følelsen af rigtigt og forkert,
er det vigtigt at kende og stå ved sin modstand (Nørskov, 1994, s. 27). Modstand der lever i
det skjulte kan ofte have stor negativ konsekvens, end den som kommer frem i lyset. Dette er
oftest en udfordring for folk der arbejder på det sociale område, hvor tolerance og åbenhed
præger hverdagen.
At mærke modstand eller opleve fordom er ikke unaturligt i mødet med en anden kultur.
Naturligt er vi forankret i egen kultur og virkelighedsforståelse, hvilket fortæller os hvad der
er rigtigt og forkert i egen optik. Dog vil man med en modstand der er synlig for en selv,
kunne forholde sig professionelt til den og derigennem opnå ikke at lade sig styre af den,
modsat den skjulte modstand, i mødet med den anden.
Ovenstående tilgang kræver, at man ser kulturen i dens egen helhed og ikke et enkeltstående
kulturelt fænomen, uafhængig af den sammenhæng, den er en del af (Nørskov, 1994, s. 27)
samt undgå at blande egne kulturelt betingede holdninger ind i det. Ved at betragte helheden
yder man retfærdighed overfor den anden kultur i den sammenhæng den er opstået i, og
opfattelsen af rigtig eller forkert slippes.
I dette afsnit har vi beskrevet kulturforståelsen, dels set ud fra Scheins model, men også
igennem egenprocessen. Det at finde sit kulturelle udgangspunkt og derigennem have øje for
den andens kultur, er ligeledes forbundet med det menneskesyn man er præget af, og er derfor
vigtig for processen. Vi vil i næste afsnit tage fat i emnet menneskesyn.
4.0 Menneskesyn
Menneskesyn er tæt forbundet med værdi, etik og moral, og er en opfattelse af menneskets
plads i samfund og natur. Menneskesynet farver vores måde at se på verdenen og vores
medmennesker. Vores ord og handlinger afspejler hele tiden vores menneskesyn, og det maler
et billede af hvem vi selv er, og den værdi vi tillægger os selv og andre (Gyldendal, 2015).
I forbindelse med sidste praktikperiode i Israel arbejdede Trine med illegale flygtninge fra
Eritrea. Her blev Trine introduceret til betydningen af det pædagogiske menneskesyn, og
hvorfor dette er så centralt i det pædagogiske arbejde. Igennem samtaler med socialrådgiver
Sari Baroam, blev Trine gjort opmærksom på vigtigheden af dette. Bl.a. siger Sari Baroam
følgende:
13
”If they can walk by foot all the way to Israel from Africa, facing all kinds of
deaths, and still survive, that means that they are strong”.
Det har altså stor betydning hvorvidt man opfatter flygtninge som et offer eller en overvinder.
På baggrund af denne oplevelse mener vi, at flygtninge er langt mere end et offer for
omstændigheder; de er overvindere. Med ordet overvinder menes dog ikke en form for
heltestatus. Vi er ikke blinde for, at hvad flygtninge har været igennem er traumatisk og
vanskeligt, men vores fokus er, at de kan få en betydningsfuld fremtid i Danmark.
Om at hjælpe et andet menneske siger Søren Kierkegaard (Andersen, 2015):
“At man, når det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestemt
Sted, først og fremmest at passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde
der. Dette er hemmeligheden i sand hjælpekunst. Enhver der ikke kan det, han er
selv i en indbildning når han mener at kunne hjælpe en anden”
Kierkegaard fremhæver at ligeværdighed er nøglen til at hjælpe et andet menneske, og det
kræver ydmyghed at lære et andet menneske af kende. Her kan der trækkes paralleller til
afsnittet omkring kulturforståelse og egen proces, idet vi søger at danne en kulturforståelse i
mødet med den anden. I interview med Susanne Krog, fremhæver hun at umyndiggørelse og
afmægtighed er inklusionens værste fjender. At hjælpe et andet menneske ligeværdigt er
nemmere sagt end gjort. Når man står i rollerne: pædagog – borger, voksen – barn, er der en
fare for at relationen bliver uligeværdig, fordi rollerne på forhånd er asymmetriske. Det er en
kunst at hjælpe et andet menneske ligeværdigt. Man må være i kontakt med personen og
derved møde den anden der, hvor det giver mening for personen (Andersen, 2015).
Når en person behandles som et offer er relationen ikke længere ligeværdig. Selvom man som
professionel i sin bedste mening forsøger at drage omsorg og tage hensyn, skabes der en kløft
imellem personen og samfundet. Pædagogen fremstår som den ressourcestærke der varter op
og ved bedst. Derved gøres personen afhængig og umyndiggøres. Gullestrup fremhæver, at
det først er når kulturaktøren bliver en deltager i samfundet, at han rigtig vil forstå den kultur
han er kommet til (Gullestrup, 1998, s. 115). Ud fra vores menneskesyn forudsætter vi derfor,
at personen kan blive en deltager i samfundet når vi som fagperson bliver deltagende i
personens liv. I den forbindelse prøver vi også at gøre op med udtryk som ”dem” og ”os” da
kultur i den forbindelse kan gå hen og blive et magtbegreb (nærmere herom senere), der
fastlåser mennesker i en bestemt forestilling.
14
4.1 Integration
Når man arbejder med pædagogiske fagudtryk spiller menneskesynet en væsentlig rolle i
måden begreberne udlægges. Integration er et meget bredt begreb, som kan defineres
forskelligt. I nogle sammenhænge bruges integration i en assimilationsbetydning. Her er der
en forventning om, at minoritetsgruppen tilpasser sig det større fællesskabs kultur, normer,
værdier, således at kulturforskellene kan ophøre. Hvis man i den pædagogiske praksis vælger
ikke at tage højde for den unges kulturelle baggrund, eller forsøge at forstå barnet ud fra en
kulturel kontekst er der tale om assimilation (Jensen, 2014, s. 189). I vores projekt anvendes
begrebet integration ud fra inklusionstanken. I den pædagogiske kontekst beskriver Bent
Madsen begrebet inklusion som værende en social rummelighed, der har fokus på de sociale
sammenhænge og processer som personen er en del af. I disse sammenhænge rummes og
anerkendes personen som individ på personens egne præmisser, uanset baggrund (Jensen,
2014, s. 82-83). Integrationen bliver derved en sammenlægning af forskellige helheder for
derved at skabe en fælles helhed. I den pædagogiske praksis bruges integration f.eks. ved at
tilpasse minoriteter til det større fællesskab. Det er en proces hvor man gensidigt tilpasser
hinanden hvorpå minoritetsgruppen falder ind i resten af fællesskabet. I processen tages der
hensyn til minoriteternes baggrund (Jensen, 2014, s. 189).
4.2 Kultur og magt
I afsnittet omkring menneskesyn kommer vi kort ind på at kultur også er magt. I dette afsnit
vil magt og kultur blive uddybet nærmere.
Som tidligere nævnt er institutionens kultur fremstillet gennem pædagogens forestillinger om,
hvordan den sociale adfærd bør være i institutionen. En uledsaget ung med en etnisk
minoritetsadfærd må forholde sig til institutionens kulturelle værdier og adfærd. På den ene
side skal den unge udvikle sociale kompetencer samt lære det danske sprog for at indgå i det
lokale samfund. Samtidig er det også vigtigt at personen oplever, at der er plads til at bevare
sin etnicitet, da identiteten er tæt forbundet med denne. I den forbindelse fremhæver Marianne
Skytte ligestilling. Hun påpeger, at det er vigtigt at den unge anerkendes som et helt individ
med den baggrund og erfaring den unge har med sig (Jensen, 2014, s. 157). Når pædagogen
begrunder konflikter med udtalelser som: ”Det er pga. deres kultur” refererer de til det
beskrivende kulturbegreb. Her fastholdes den unge i et bestemt syn, fordi en social adfærd
udelukkende forklares ud fra den kulturelle baggrund. Når man definerer en anden persons
kultur som årsag til et problem er der tale om brug af magt. Pædagogen har indtaget en
magtposition, hvor kultur bruges til at kategorisere den unge. (Jensen, 2014, s. 158-159).
15
Selv oplevede Trine under sit første lønnede praktikophold5, at pædagogerne gang på gang
henviste til et barns adfærd som værende kulturelt bestemt. Set tilbage ser Trine nu, at
pædagogerne indirekte kategoriserede familien som mangelfuld når de afveg fra det danske
normsæt. Fortolkningen af grunden til at man gjorde dette var - for at skabe orden og mening
med den afvigende adfærd.
4.3 Interkulturelle kompetencer
Et nuanceret kultursyn manifesteres når vi ser på hele mennesket, frem for at henvise til
personens kultur alene. Derved bevæger vi os tættere på det komplekse kulturbegreb. I den
forbindelse må pædagogen tage højde for tre dimensioner:

Den kognitive dimension

Den affektive dimension

Den kommunikative dimension
Den kognitive dimension knytter sig til faglig viden om samfundsmæssige og politiske
forhold omhandlende etniske minoritetsgrupper. Hvilket betyder at pædagogen kan reflektere
over egen praksis i et samfundsmæssigt perspektiv.
Den affektive dimension er den følelsesmæssige dimension. Her er pædagogen i stand til at se
ud over sine egne følelser, handle på et reflekteret grundlag, samt udtrykke respekt for
forskellige virkelighedssyn, samtidigt med at pædagogen står ved egne kulturelle værdier.
Den kommunikative dimension indbefatter, at pædagogen er i stand til at sætte sig ind i den
andens perspektiv og stiller sig lyttende og åben til rådighed for personen.
Ved at benytte disse tre dimensioner tager pædagogen ikke bare afsæt i den unge, men også i
sig selv. Det er derfor vigtigt at være reflekterende over for sin egen pædagogiske praksis for
at undgå unødvendig magt (Jensen, 2014, s.160-161).
I interview med Kollegiet Nyborgvej fandt vi det interessant at de ikke fastsatte pædagogiske
mål på vegne af de unge, men at de udarbejdede pædagogiske mål sammen med de unge. Som
Karina Skovgaard udtrykker:
”Hvis en visitator har lavet et mål med den unge og den unge ikke længere er
motiveret for målet, fordi det ikke længere giver mening for den unge. Så
skriver vi tilbage til visitatoren og får målet ændret så det giver mening for den
5
Integreret daginstitution i Svendborg
16
unge……..De unge siger: Vi har den og den diagnose, jeg kan ikke det og det.
Og så er det jeg siger: Ja, men hvem er du?... Vi sætter ikke målene for dem,
men støtter dem selv i at sætte mål. På den måde tager de også nemmere
ejerskab i egen udvikling”
Ved at inddrage de unge i egen udvikling tager han/hun ejerskab i processen. Det
pædagogiske personale spiller med åbne kort, hvilket gør relationen mere troværdig og
ligeværdig. I eksemplet ser vi de interkulturelle kompetencer komme i spil. Pædagogen tager
udgangspunkt i den unges mål for fremtiden, og dermed sætter sig ind i den unges kultur.
Herefter formidler pædagogen igennem dialog sin holdning til den unges mål, hvilket giver
udtryk for pædagogens egen kultur. Mødet er sammenfattet af gensidig respekt og dialog.
17
Del 2. Analyse og diskussion
5.0 Det pædagogiske botræningstilbud
I det ovenstående har vi tegnet et billede af det menneskesyn, der tillægges arbejdet med
flygtninge, samt hvorledes kulturforståelse og magt har indflydelse. Vi vil i dette afsnit kigge
nærmere på elementer i udarbejdelse af et botræningstilbud for uledsagede flygtninge, og i
den forbindelse de pædagogiske tiltag og tilgangen til disse. Vi har kategoriseret disse
elementer i fire overskrifter:

Dialog som redskab

Funktion eller menneske

Find guldet

Relation og tilknytning
5.1 Dialog som redskab
I vores empiriske tilgang til dette projekt har dialogen været vores omdrejningspunkt. Dette
gennem interviews med de forskellige aktører. I forlængelse af dette betragter vi også, at
arbejdet i et botræningstilbud skal have udgangspunkt i dialogen. Som det vil fremgå senere i
dette afsnit, er der flere eksempler hvorpå dialogen skaber forudsætninger for udviklingen og
det relationelle arbejde. Kenneth Gergen skriver følgende (Gergen, 2010, s.11):
”Som vi forholder os til hinanden, således opbygger vi vores fremtid”
Ved at forholde sig får dialogen sin betydning. Ikke kun i betydning til forholdet mellem
pædagogen og den unge, men også betydning i forhold til egen processen (s.7-8), som er
vigtig for kulturforståelsen. Dialog er omdrejningspunktet i det relationelle perspektiv. Det er
gennem dialogen at handlinger sker og forståelsen styrkes.
Vi tolker/betragter dialog som et loop mellem to kommunikerende systemer (se fig. 3). Det
kan være pædagog-den unge, pædagog-pædagog etc. (Christensen, Corneliussen og Vistisen,
2013, s. 19).
18
Fig. 3 Kommunikations-loop
Modtagelse/observation
Modtagelse/observation
Pædagog
Den unge
Refleksion/følelse
Refleksion/følelse
Handling/reaktion
Handling/reaktion
Alle områder kan starte ny dialog. Det kan udvikle sig i form af forudindtaget opfattelse
(betinget af egen kultur). Mangel på dialog kan skabe stemninger og reaktioner, som ikke er
hensigtsmæssige. Modellen kan bruges til konflikthåndtering, almindelig dialog og forståelse
for måden at mødes på, i forhold til vores kulturelle forskeligheder. Det er modtageren som i
sin modtagelse, refleksion og handling (egen proces), bestemmer om relationen/fortsættelsen
bliver
positiv
eller
negativ.
Dermed
sagt,
at
formidleren
(pædagogen)
afgør
motivationsfaktoren hos modtageren (den unge).
5.2 Funktion eller menneske?
Set i et højere samfundsperspektiv tegner der sig et billede, hvor fokus er at skabe vækst og
rammer så samfundet effektiveres. Dette gennem effektive uddannelsesforløb (ufm.dk, 2013).
De unge skal tidligere i gang og hurtigere igennem og derved ud i samfundet for at tjene
penge. Denne samfundsmæssige tilgang er det vi vil kalde en jobfunktionel tilgang. Fokus er
på effektivitet og tilpasning til samfundet gennem uddannelse og job. Personlig udvikling, ud
over studier, er i mindre fokus og eksempelvis et sabbatår mellem studier er noget, der ikke
belønnes.
En jobfunktionel tilgang kunne også være tilgangen til et eventuelt botræningstilbud og være i
tråd med det overordnede perspektiv i samfundet. Her vil det primære fokus således
udelukkende være at gøre den unge til en duelig borger, hvor denne kommer i gang med et
passende studie (i første omgang danskundervisning). Fokus på at lære den unge basale
kundskaber i forhold til at bo alene (almen daglige levevis etc.). Få lært den unge at navigere i
det offentlige system (NemId, bank etc.). Sådan en praksis vil vi derfor kategorisere som et
alment praktisk pædagogisk tilbud.
19
Prøver vi derimod at inddrage de perspektiver vi redegør for i såvel arbejdet med kulturforståelse, betragtninger i forhold til menneskesyn, kultur og magt, danner der sig et andet
pædagogisk tilbud. Et tilbud hvor det ikke kun handler om en almen praktisk tilgang, for at
skabe en duelig borger. Her vil det hele menneske blive sat i spil og livsdrømme vil få
spillerum. En sådan tilgang er det, vi kalder en menneskefunktionel tilgang. Inspiration til
denne tilgang finder vi eksempelvis i botræningstilbuddet Kollegiet Nyborgvej.
Såvel som på Kollegiet Nyborgvej, som på et botræningstilbud for uledsagede flygtninge, vil
en kerneopgave i hverdagen være hjælp til selvhjælp. Dette skal forstås som hjælp til almen
daglig levevis (eks. madlavning, rengøring, indkøb etc.) og hjælp/introduktion til øvrige
forhold som NemID, bank, etc. Alle sammen forhold der hjælper den unge til at kunne bo selv
i fremtiden. Men arbejdet med de unge stopper ikke ved denne jobfunktionelle tilgang. Der
foregår også et væsentligt arbejde i forhold til den menneskefunktionelle tilgang, hvor der
bliver lagt vægt på et positivt og personligt udviklende udgangspunkt. Som Anja Lindekilde
udtrykker det:
”Det giver ikke mening, at vi tager udgangspunkt i hvad de [unge] ikke kan. Vi
må tage udgangspunkt i hvad de er gode til”
Som det ses i nedenstående praksiseksempel, kan det, at have fokus på personens potentialer
og herigennem også hvad personen drømmer om, have signifikant effekt på førnævnte
kerneopgave i forhold til almen daglige levevis. Karina Skovgaard giver følgende eksempel:
Karina: ”Der må være et eller andet du [den unge] er god til?…og så bygger vi
videre derfra, så kan det være at der kommer en drøm ind
Karina: ”Men hvad drømmer du om?”
Beboer: ”Jamen jeg kunne godt tænke mig at gå i skole”
Karina: ”Hvad skal der til for at gå i skole?
Beboer: ”Jamen, så skal jeg stå op om morgen”
Karina: ”Er der nogen tidspunkter, hvor du godt kan stå op?”
Beboer: ”Ja, når jeg skal til fodbold”
Karina Skovgaard afslutter ovenstående eksempel med at fortælle:
”Den her dreng går nu i skole, fordi vi fandt ud af at han elsker musik. Han har
nu også musik i skolen, og det får ham op om morgen”
Som det ses i eksemplet tages der udgangspunkt i den unges potentiale og drømme, hvilket
overføres til andre udviklingsområder. Som det nævnes i afsnit 4.0 (s. 13), ser vi her
synergien i forhold til om man betragtes som offer eller overvinder. Den unge opmuntres til at
20
finde positive oplevelser i sig selv og hvor han/hun lykkes. Ligeledes bruges de interkulturelle
kompetencer (afsnit 4,1, s. 14), hvor pædagogen bruger kompetencerne til at tage afsæt i den
unge og dermed får den unge til at tage ejerskab i processen. Dette gør relationen mere
troværdig og ligeværdig. I vores undersøgelse6 suppleres der med følgende:
”Her på stedet er det […] vigtigt at de unge bliver medinddraget i så høj grad
som muligt, og at vi ikke forfalder til at gøre arbejdet for dem. Det skaber en
afhængighed som hverken vi eller de unge kan være tjent med”
Denne tilgang finder vi derfor passende at bruge i forhold til arbejdet med uledsagede
flygtninge. Deres baggrunde er forskellige hver især, men at tage afsæt i det unikke hos den
unge skaber samme forudsætninger i forhold til ejerskab, troværdig og ligeværd. Når
pædagogen benytter de interkulturelle kompetencer skabes grobund for øget kulturforståelse
beskrevet i afsnit 3.3. De tre dimensioner vil sikre, at der foregår en proces, både i forhold til
den unge og til pædagogen selv. Igennem den kognitive og kommunikative dimension og ved
brug af Scheins model (s. 11) italesættes såvel artefakterne (det synlige) som de
grundlæggende antagelser hos den unge og dennes kultur. Igennem den affektive dimension
bearbejder pædagogen sin egen proces og bliver bevidst om sit kulturelle udgangspunkt.
5.3 Find guldet
Som led i udarbejdelse af et botræningstilbud for uledsagede flygtninge ser vi også ressourcetænkning som afgørende i dialogen med de unge. Vi spurgte Susanne Krog om hendes tilgang
til asylansøgerne, og fik følgende svar:
”Ud af et menneskeliv på 70-80 år er det simpelthen for skørt hvis to af de år
skal være passive. Mit mål har hele tiden været: find guldet i den enkelte, se
dem som alle andre […] værdifulde, hjælp til personligudvikling […]. Det der
gør det svært er at asylansøger er på transit. Jeg har fra starten tænkt at det skal
bare ikke være spild for dem. Så om du er her i 3 mdr. eller 3 år så har du nu
muligheden for at engagere dig i en lokal kirke. ”
Igennem denne betragtning støder vi på udtalelsen ”Find guldet”. Pædagogen bør stræbe efter
at finde guldet i den enkelte, så personen kan opleve sig ligeværdig og som en bidrager til
fællesskabet. Ydermere fortæller Susanne Krog, at vi ikke må lade tid hindre mulighederne
for en succesoplevelse. I stedet bør den unge anerkendes som en helhed, frem for at blive
behandlet ud fra en tidsramme. I foregående praksiseksempel fra en institutions dagbogsjournal (s. 8), møder vi en pædagog der fratager en ung flygtning opgaven at tolke, i et forsøg
6
Spørgeskema fremsendt til pædagoger der arbejder med uledsagede flygtninge på en institution i Odense
21
på at tage hensyn. I en dialog fortæller den unge, at det er betydningsfuldt for ham at kunne
hjælpe til, hvortil pædagogen svarer, at det ikke er hans opgave, fordi man ikke ønsker at
udnytte ham. I forbindelse med praksiseksemplet beskrives kulturforståelse, men i dette afsnit
ønsker vi at drage paralleller til menneskesynet (s. 13). Vi tolker, at den unge bliver givet en
offerrolle i situationen. Den unge udtrykker, at han gerne vil hjælpe, hvortil pædagogen afslår
hans forslag. Pædagogen, som blot handler ud fra egen overbevisning, fremstår som den
overlegne i relationen, mens den unge bliver passiviseret. Susanne Krog supplerer med
følgende:
”Dialog er vigtig. Hvis man selv er med på at trække et læs får de en platform.
Så når de kommer med en ide giver jeg plads, men de skal selv trække læsset.
For noget tid siden havde jeg en gruppe som kom og sagde, kan vi ikke hjælpe
nogle mennesker, vi sidder bare her og keder os. Er det ikke nogle gamle vi kan
besøge? De udmundede så i at vi sendte grupper ud til at hjælpe ressourcesvage
danskere med at ordne deres have. Det var en succes, og det er jo også dialog.
Nye ideer bliver normalt hørt”.
Ved at lytte og give plads finder vi ikke blot guldet i den enkelte, men den unge gives
mulighed for at bidrage og udvikle sig med opgaven. Ved at behandle den unge som en
overvinder får den unge større indflydelse på egne muligheder. Den unge anerkendes og får
styrket selvtilliden.
5.4 Relation og tilknytning
Trods udgangspunkt i det positive hos den unge, det relationelle etc., er der nogle forbehold
der er værd at havde fokus på. I et arbejde hvor kerneopgaven er botræning, skal man have for
øje, at målet er selvstændighed i egen bolig. Derfor vil der komme en dag, hvor den
umiddelbare relation mellem pædagog og den unge stopper. Et faktum, som man er bevidst
om hos Kollegiet Nyborgvej. Adspurgt om hvorvidt den professionelle har en platform, svarer
Anja Lindekilde følgende:
”JA, men det ønsker vi sådan set ikke. De er jo kun hos i kort tid og så skal de
videre. Vi ønsker ikke de skal knytte sig så meget, at de ikke kan løsrive sig
igen”
Karina Skovgaard supplerer med følgende:
”Vi er meget opmærksomme på at italesætte det, hvis vi har nogen der kan sidde
på lårene af os. For det er hele tiden vigtigt at have fokus på, at når de ikke er
her mere, så vil de opleve den her ensomhed. Vi har lige en der lige er fraflyttet
og hun havde meget os som behov. Hun havde hele tiden brug for at være
sammen med os så det var vigtigt at italesætte det, vi egentlig så der skete. Det
22
handlede om at hun ikke kunne være i sig selv og hendes egen ensomhed. Så det
skulle vi jo så finde redskaber til og så måtte vi jo finde strategier til hvordan
hun kunne det. Hun er bare lykkedes i det, det går bare så godt med hende
nu[…]. Vi italesatte det, der skete. Hele tiden satte ord på det, så hun kunne se
hvad det var der gjorde at hun havde sådan brug for kontrol”
Denne selvstændige og nye hverdag for den uledsagede flygtning er derfor vigtig at have for
øje. Dette især taget i betragtning af, at den unge måske ikke har oparbejdet et netværk, som
han/hun kan trække på. Som det fremgår af ovenstående eksempler, spiller dialogen en
betydningsfuld rolle og derved få italesat den kommende fremtid og forberedt den unge på
denne. I forbindelse med relationer kommer både Susanne Krog og Kollegiet på Nyborgvej
ind på, at det frivillige netværk har en betydningsfuld indvirkning på de unges
dannelsesproces. De frivillige relationer skaber et tilhørsforhold og det er gennem dem, at den
unge lærer den danske kultur rigtigt at kende. Derfor skal vi som pædagoger også huske at
opmuntre de frivillige relationer.
Vi har nu afsluttet del 1. og 2. hvor vi redegjort og analyseret kulturforståelse, menneskesyn
og sat disse i spil i forhold til et konkret botræningstilbud. Vi vil nu afrunde vores projekt med
konklusion og perspektivering.
23
Konklusion og perspektivering
Med projektet har vi søgt at formidle et bidrag til hvorledes en integrationsproces kan foregå
for unge uledsagede flygtninge. Vi har påvist igennem vores empiri, at dialogen er en vigtig
faktor for et sådant arbejde. I vore interviews med Susanne Krog og Kollegiet Nyborgvej har
vi set, hvordan dialog som redskab har haft betydende indflydelse på de unges udvikling og
dannelse.
Ved at tage udgangspunkt i kulturforståelse og menneskesyn har vi påvist, at man vil opnå
dybere forståelse af den unge flygtning som menneske, og igennem Scheins model ikke kun
have øje for det umiddelbare synlige. Ved at bruge modellen skabes der forståelse for
grundlæggende antagelser og den unges bevæggrunde.
Som præciseret i indledningen ser vi pædagogen som en betydningsfuld førsteperson for den
nyankomne flygtning. Dette møde er derfor et vigtigt afsæt for personens motivation og
fremtid.
I dette møde ser vi ikke at begrebet integration er dækkende for arbejde med flygtningen, da
vi ser, at begrebet er defineret af tilgangen. Med et inkluderende menneskesyn ser vi
muligheder for at arbejde med integration på et niveau, som er givende for såvel individet
som samfund.
Gennem arbejdet med Scheins kulturmodel har vi påvist, at der ikke kun skabes forståelse for
den anden og dennes kultur, men at der gennem ens egen proces også sker en udvikling og
dannelsesproces for pædagogen.
I vores bearbejdning af kulturforståelse og menneskesyn ser vi perspektiver i arbejdet med at
integrere og inkludere unge flygtninge. Dette igennem et botræningstilbud, hvor dialogen og
fokus på det hele individ skaber rammer for udvikling og dannelse. Her vil ikke kun de almen
praktiske funktioner blive tillært, men personens potentialer og ressourcer blive sat i spil.
Således kan den unge flygtning se en fremtid for sig selv i sit nye land.
Som vist på forsiden er det ifølge eritreansk skik at være skoleklar, når barnet kan nå sit ene
øre med modsatte hånd. Kan vi så ikke forudsætte, at den unge flygtning dermed også er klar
til det danske samfund?
24
Litteraturliste
Andersen, K. (u.å.). Sand hjælpekunst. Lokaliseret 4. juni 2015 på
http://www.kirstineandersen.dk/filosof/sand-hjaelpekunst
Christensen, J, Corneliussen, S, Vistisen, U. (2013). Relationspædagogen – Ny rolle og
identitet i forhold til den kommende skolereform. Intern opgave, 1.årsprojekt.
Ikke publiceret. University College Lillebælt, pædagoguddannelsen i Odense.
Gergen, K (2010). Invitation til social konstruktion. København: Mindspace
Gullestrup, H. (2003). Kulturanalyse – en vej til tværkulturel forståelse. København:
Akademisk forlag
Jensen, N, E. (2014). Pædagogikbogen – Grundfaglige perspektiver i pædagog uddannelsen.
København: Hans Reitzels forlag
Gyldendal (u.å.). Menneskesyn. Lokaliseret 25. maj 2015 på
www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Alme
n_etik/menneskesyn
Nielsen, U. T. (2010, 13. april). Dannelsens dialektik. Lokaliseret den 9. Juni 2015 på
http://fagogsamfund.utni.dk/fag/tags/dannelsesprocesser/
Nørskov, K. (1999). Det somaliske barn – ud af skyggen. Randers: Kulturkælderens Forlag
Schein, E, H. (1994). Organisationskultur og ledelse (2.udg.). Holte: Valmuen
Trost, J, Jeremiassen, L. (2010). Interview i praksis. København: Hans Reitzel Forlag
Unicef (u.å.). Antallet af flygtninge vokser. Lokaliseret den 4. juni 2015 på
http://unicef.dk/nyheder/nyhed/antallet-af-flygtninge-vokser
Uddannelses- og Forskningsministeriet (2013, 19. februar). SU-reform skal bringe de
studerende gennem uddannelse. Lokaliseret 4. juni 2015 på
http://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2013/su-reform-skal-bringe-destuderende-bedre-gennem-uddannelserne#cookieoptin
Videnskab (2012, 15. februar). Hvad er hermeneutik? Lokaliseret den 9. juni 2015 på
http://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-hermeneutik
25
Bilag 1
Transskribering af Interview med Susanne Krog.
Jim: Hvad er tiden for en behandlingssag?
Sus: 7 mdr. – 9 år
J: 9 år! Sidder de i asylcenter i 9 år?
S: Det er der nogle der gør. I nogen tilfælde ja, 3, 4, 5 år er i hvert fald ikke unormalt.
S: Men efter Eritrea rapporten så går det stærkt med dem for Eritrea, så vi når næsten ikke at
have dem igennem kirken før de er videre.
S: Det nærmeste jeg har været på en fra Eritrea var en tur på vej hjem fra KBH. Chaufføren
ville minsandten ikke hjælpe ham og jeg stod der med hjertet dakedakedake. Sådan en lille
fyr, der hverken kan dansk eller engelsk, og lige har været inde hos udlændingestyrelsen, og
bare står der med billetten i hånden, og så fik jeg ringet til Holmegård, som så kom og
hentede ham. Hvad skal man gøre. Han kan da ikke bare stå der midt om natten på en station.
Men som de siger: de har jo selv fundet herop så vi skal ikke have ondt af dem, og det er
rigtig nok. Men stadigvæk, sådan en lille fyr. De er børn!
S: Jeg har haft nogle andre uledsaget unge fra Congo, men ikke fra Eritrea. Første gang jeg
stødte på det, var som leder i en folkeskole, hvor jeg havde en ung tamiler der var uledsaget.
Det var frygteligt.
S: De er jo børn med alt for meget bagage.
T: hvor gamle er jeres?
S: Vi har familier med børn, men de uledsaget er ca. 17 år. Men det er svært at alders fæste
dem, så har vi dem op til 50 år. De ser ældre ud end de er.
T: vil du beskrive dit integrations arbejde:
S: det hænger sammen og det er svært at adskille. Men det der nok kendetegner os er at vi var
en meget lille kirke da alle de her begyndte at komme. Hvor andre stedet de kommer ind i en
kirke hvor det hele kører og de bliver serviceret. Ved os er de kommet ind i en kirke som ikke
havde nok ressourcer til at tage sig af dem, derfor er de i stedet blevet en aktiv del af den. og
jeg gik her til morges og tænkte. Hold fast hvor er det værdigfuldt, i stedet for at komme til en
dansk menighed og blive passive fordi de bliver vartet op. Her er de selv blevet en aktiv del.
Så uden egentlig at have struktur planlagt inde de kom er arbejdet gået hen og lignet noget flot
integration fordi vi lever sammen med dem. I stedet for at sige velkommen nu skal vi hjælpe
jer. Så mit arbejde med dem blev meget ustruktureret. Selvom jeg er en meget struktureret
person og helst kan li struktur, men vi nåede det ikke for lige pludselig var de her bare. Og så
fyldte de rigtig meget, og den lille lokale gruppe som var i kirken kunne rumme det. Og jeg
har tit sagt hold fast hvor var i seje. For lige pludselig skulle vi til at gøre gudstjenesterne to
26
sproget hvis de skulle give mening. For nu var hovedparten ikke dansktalende. Så skal man jo
også vare parat til deres input til en gudstjeneste. Nogle kommer med en kristen tro og så
bruger man jo bare det. Andre kommer med en muslimsk eller ingen tros baggrund, og så skal
de jo også rummes. Vi havde en muslim der kom på besøg som sagde: jeg er muslim, med det
har jeg aldrig før oplevet. Og det skal vi også give plads til, så det har påvirket mit liv. Der er
meget mere kulør på nu. Vi har beriget hinanden begge veje. Lige præcis der hvor vi er i livet
Jim: Det er der ikke har været struktur fra starten. Kan det være det som har gjort plads til
dem?
S: ja, man skal være umådelig forandrings parat og det går begge veje. Jeg tror virkelig hvis vi
skal analysere på det så, så er det derfor, og jeg har nogle gange spurgt mig selv, hvad er det
der er specielt, hvorfor bliver jeg hentet ind til alt mulig integrations arbejde for at dele mine
oplevelser. Og jeg tror det er derfor. Her er der et behov for dem.
J: vi skal jo ikke tage deres ressourcer for dem, men vi oplever også at de har svært ved
nuancer
S: de er jo også traumatiseret. Meget hurtigt måtte jeg konstatere at hovedparten af dem er
ressourcestærke. Jeg har en lige nu som har været kristen lidt tid men har en muslimsk
baggrund. Og jeg mødes med ham for at undervise ham om bibelen og vedkommende siger
så: jeg kan altså ikke læse. Men har er så ressource stærk som menneske. Vedkommende kan
jo ikke gøre for at han ikke har lært at læse.
J: Hvordan fik dialogen plads, nu hvor du bare blev kastet ud i det?
S: Dialog er vigtig. Hvis man selv er med på at trække et læs får de en platform. Så når de
kommer med en ide giver jeg plads, men de skal selv trække læsset. For noget tid siden havde
jeg en gruppe som kom og sagde, kan vi ikke hjælpe nogle mennesker, vi sidder bare her og
keder os. Er det ikke nogle gamle vi kan besøge? De udmundede så i at vi sendte grupper ud
til at hjælpe ressource svage danskere med at ordne deres have. Det var en succes, og det er jo
også dialog. Nye ideer bliver normalt hørt. Hvis de spontant vil op og synge en sang til
gudstjenesten så er der også plads til. Og vi elsker at fortælle historier, så hvis nogen har en
lille livshistorie de vil fortælle er der også plads til det.
J: Hvis nu den der oplevelse af at noget kom ved et tilfælde, hvad er så sporet?
S: rigtig mange gange i tidligere arbejde har jeg sat et spor og derefter prøvet at få liv ind i
det. Nu har livet og så er det nemmere at sætte et spor. Det der gør det svært er at asylansøger
er på transit. Jeg har fra starten tænkt at det skal bare ikke være spild for dem. Så om du er her
i 3 mdr. eller 3 år så har du nu muligheden for at arrangere dig i en lokal kirke. De bliver jo
flyttet rundt fra asylcenter til asylcenter så man ved aldrig hvor længe man har dem. Men det
skal ikke være spild for dem. Ud af et menneske liv på 70-80 år er det simpelthen for skørt
hvis to af de år skal være passive. Mit mål har hele tiden været: find guldet i den enkelte, se
dem som alle andre i kirken – værdifulde, hjælp til personligudvikling, giv plads til at tjene
Jesus hvis man vil det. Nå du vil gerne hjælpe med kaffen eller side ved computeren. I hele
forløbet har jeg haft en af dem som var leder for gruppen på asylcentret, hvilket har været en
27
kæmpe aflastning for mig. Vi kalder ham transportministeren som står for at samle de 25 kr
ind de koster at komme i kirke til transport.
J: så der er ingen forskel selvom de er her i forskellige længder?
S: nej de er lige værdifulde for kirken. Der er nogen der bare kommer og er her og modtager,
andre vil gerne engagere sig, alt er ok. Det gør også at nå de skal videre i systemet, at jeg
prøver at hjælpe dem til kontakter. Og det foregår på den måde at jeg giver dem tre adresser
på tre forskellige kirke de kan prøve at komme i. Og hvis de vil have det kontakter jeg også
præsten og fortæller at de kommer. Så de ikke skal starte forfra igen.
T: når du hører deres historier, hvordan oplever du så at de tilpasser sig Danmark?
S: de får altid en kontaktperson fra kommunen og så tror de at det er lykken. Men vi har så
meget brug for hele frivillige Danmark. En frivilligt kan være en kæmpe nøgleperson. De er
helt alene hele familien og det nære netværk er væk. Jo mere de kan komme i kontakt med
danskerne og blive behandlet ligeværdigt, jo bedre.
J: men faren ved frivilligt arbejde er at den frivillige kan forsvinde når han vil.
S: men den konflikt har vi alle der involvere os i andre mennesker. De kalder jo mig mor, og
hvor mange kan jeg være mor for. Det er den frivilliges arbejde at sætte tydelige rammer, og
give dem videre. De her mennesker er svigtet nok så de skal afleveres ordentligt. Vi skal være
klare i kommunikation og det har jeg ikke altid været, så de har givet mange skuffede
mennesker. Yes, du er en del af mit liv, men om lidt giver jeg dig videre og det er del af
pakken. Vi er forpligtet til at give videre når vi selv står af.
S når man har mistet hele sin familie og baggrund er man godt nok alene. Så det er vigtigt.
T: Hvis du skal præcisere hvad er der så brug for i forhold til inklusion?
S: jeg har tidligere undervist i assimilation og integration og så længe vi er i assimilation så
går det tungt. Hvis vi da bare kan ændre vores tanker og komme ned i værdierne, så kommer
vi videre. Så længe det hedder os og dem tager det generationer at integrere. Skulle jeg
forberede kirken på 50 nye flygtninge så ville jeg starte med værdierne. De har lige så meget
værdi som os. Find værdierne, se dem som værdifulde og lad dem være dem selv. Lad være
med at tro at du har det hele.
T:Hvad med de grundlæggende værdier i en samfund?
S: Jeg mener heler ikke at vi skal acceptere alting. Vi er et Danmark og vi har nogle værdier
som er vigtige at forstå. Det er der nogen grundkerner i vi ikke skal give køb på. Velkommen
til Danmark her er vi demokrater. Et eks. der skal gøres rent i kirken. Der er nogen der har
gjort rent i kirken de sidste 30 år. Så kom der nogle ressource stærke folk som i øvrigt også
har gjort rent de sidste 30 år, bare et andet sted. De ville også gerne ville hjælpe med at gøre
rent. De gav nogle konflikter. Fordi det skal jo gøres sådan her. De har krævet noget af mig,
hvor jeg måtte sige, hold nu op, hun har gjort rent i 30 år, jeg garantere dig det har været rent.
28
Rengøring kan gøres på andre måder. Så jeg giver ikke køb på demokratiet men en
rengøringsmetode – gerne.
T: Hvad har været en udfordring for dig i integrations arbejdet?
S: Tålmodighed, forandrings parathed, at erkende at jeg ikke altid ved bedst. Nu tager jeg de
negative ting frem ved udfordringen. For en udfordring kan jo også være positiv. Praktiske
udfordringer som at få en gudstjeneste til at fungere med tolk. Fra starten af jeg prioriteret at
bevare vores eget. En udfordring har også været ikke at gå hen og blive en international kirke.
Helt med vilje har jeg ladet vores musikmand køre en halvtime på pære dansk. Og han
fortæller altid lidt om sangene inden. Det er Grundtvig, det er kold. Det går lige overhovedet
på dem og det har været en udfordring ikke at ændre. Men vi er en dansk kirke som er åben
for alle. Alt holde fast selvom det slet ikke gav mening at snakke om Kirkegaard.
T: Hvordan har de forskellige kulturer det med hinanden?
S: De opholder sig i grupper og mingeler ikke, Og jeg er så træt af det. Men det er jo
nemmere at sidde sammen med dem som taler samme sprog. Jeg forstår det godt. Men nogle
gange ryster vi posen og holder en kæmpe gudstjeneste hvor vi bliver blandet. Men vi har
egentlig en ret høj grad af tværkulturel samvær.
J: Hvordan oplever du deres syn på DK?
S: I første omgang er de meget taknemmelige. Men man ser ofte at efter de har fået
opholdstilladelse og glædesrusen har lagt sig og hverdagen starter, så ryger de ned i et hul.
J: hvordan selvrealisere de sig?
S: jeg havde en ung som havde fået opholdstilladelse og som kom på besøg hjemme hos os.
Så under middagen hiver han sin store aller nyeste Iphone frem. Jeg siger hallo, hvor har du
fået den fra. Han havde lige fået etablerings penge til møbler til hans lejlighed. Dem havde
han brugt på mobilen, for hvad skulle han med møbler. Så lignede han jo andre danske unge.
T: Så hvordan opfatter du deres syn på danskere?
S: At danskere har et nemt liv. Tilbage til den gruppe der meldte sig til frivilligt have arbejde.
De kom ud til ikke ressource stærke danskere som af den ene eller anden grund ikke kunne
overskue deres have. Det gjorde noget ved dem at opleve at dem slags danskere findes altså
også. At danskere ikke altid har en nemt liv heller. At komme ud at se Danmark bag facaden
har værdi. Det var fantastisk for dem der blev hjulpet men også for dem som hjalp. Det
byggede bro og jeg kunne se hvordan nyheden om arbejdet fløj rundt på Facebook. Det var
ikke en win win. Det var en win win win. I forhold til de unge, hvis man kunne få deres øjne
åbnet for hele Danmark og ikke kun det de ser i bylivet.
T: de har jo også deres praktikforløb til at komme lidt ud ikke, og det er jo et stort pres på
dem når de måske også skal sende penge hjem?
29
S: jo, kommunen sender dem i praktik, så de får 1000 kr. mere i deres ydelse. Her er det
danskernes opgave at vise dem anerkendelse i deres arbejde når vi møder det. F.eks. Ham der
feje hår op nede ved frisøren, når jeg er dernede giver jeg ham alt det danske som jeg
overhovedet kan.
S: Afmægtighed og umyndiggørelse er nøgle ord. De er lykkedes at flygte fra hulla bulla
stedet. De er ikke afmægtige, de er stærke, og pludselig bliver de sat under administration.
Der er ikke noget at sige til det giver lidt. Jeg bruger tit Kirkegaards ord: hvis du sandelig vil
hjælpe et andet menneske, må du først gå over for at forstå. Og det er hvad vi skal. Over på
den anden side og forstå.
Der er jo ikke ressourcer i virkeligheden i det danske system, for begynder vi at snakke med
dem skal hele bundet jo have psykologhjælp. Det er her kirker og organisationer skal komme
ind. Det er frivillige Danmark der må give plads til at se kan få snakket ud. Betydningsfulde
relationer er vigtigere en psykologer.
T: Hvordan er deres indbydes relation?
S: Gruppeterapi ville aldrig virke. De er bange for hinanden. Selvom de kommer fra samme
land har de ingen tillid i mellem dem. De fortæller ikke hinanden deres historier. De har brug
for nogen der vil lade dem tale i dybden om alle de ting de har været igennem. Min erfaring er
at de hellere vil stole på en dansk ven end hinanden. De har simpelthen ikke tillid til hinanden.
Og de åbner sig først for dig når der er tillid. De har brug for deres gruppeidentitet, men de
åbner sig ikke for hinanden.
T: Hvad med det fælles tredje til gruppearbejde?
S: Et fællestræk som madlavning vil være godt så længe det fælles ikke er at de er flygtninge.
Der er forskellige krisepunkter for en asylansøger. Men den største krise er når de får
opholdstilladelse. Her holder jeg vejret, og afventer. Der går de igennem hele følelsesregistret.
Yes, jeg er dansker, så nu køber jeg et kæmpe fjernsyn og sætter det i min lille lejlighed. Jeg
kan ikke engang holde ud at kigge på skærmen i så lille et rum, men jeg har et stort fjernsyn.
S: I den frustration har de brug for nogle mennesker. Nogle mennesker hvor de kan være
ærlige og tillade sig at blive sure. Hvis ikke de har nogle at gøre det med vil de aldrig falde til.
Vi kan ikke løse deres problemer. De drenge fra Eritrea har så meget med sig. Men nærhed og
et ordentligt netværk omkring sig gør meget. Det er det de har brug for.
30
Bilag 2
Transskription af interview med J fra Afghanistan.
What is it like to start all over in Denmark?
J: I use knowledge, but not all have knowledge to start a new life. My self i am very curios. I
dont accept myself how i am, i always want more. i want to grow. sometimes people think
that their family was perfect, and they dont want more. But i want to learn from new people.
we think we dont need eachother, but actually we do need eachother.
T: How long have you been in Denmark?
J: 5 years, i was in asylcenter for 3 years, in Langeland and in Kbh.
Ji: How did you feel about being moved?
J: They can deside. Actually everybody has to move from asylcenter. It was ok, because it
was very depressed in KBH, so it was good to move somewhere else
Kunne du tænke dig en uddannelse som murer?
J: Ja, jeg kunne godt tænke mig, men det tager lang tid. Jeg har mor. jeg har ikke set hende i
15 år. jeg vil gerne lave nogle penge og invitere hende. Jeg skal selvfølgelig tjene penge og
sende til hende. Hun altid spørg mig, hvornår du kommer hjem. Jeg kan mærke at hun savner
mig.
Rejste du til Iran da du var 15 år så?
J: Ja, jeg har mange søskende der er hos hende. I Afghanistan, man kender ikke verden. hun
bor i en by i bjergene og kender ikke til meget. Nogle gange der er telefon signal men ofte er
der ikke signal. Jeg tænker at jeg skal besøge hende engang. Derfor er det lettere at vælge et
arbejde så jeg kan sende penge.
T: Hvordan har Danmark påvirket dig?
J: I dont feel pressed to change, but i naturally change when i go somewhere else. Because i
am very curios to ask culture. If it interest me, i will change. But i dont feel pressed to change.
I dont talk religion. I dont like to talk religion.
T: What has been the biggest culture different?
J: In my country parents dicide over their children untill they die. The parents are the boss. I
dont see that here. But i still dont know the danish culture very well so i dont know really. But
i dont feel that the parents are the boss here. Yes, you have to bring democracy in your family
also. But still i dont have really experince with the danish people. You are very private.
T: Is it hard to get to know danish people?
31
J: also usually danish people are very busy.
Has it been easy to find friends in Denmark?
J: I dont know, I know one. Maybe i didnt try hard enough. But actually i need to know many.
For my self i need, but it is hard to know the way how to get to friends. It is difficult for me. I
need it.
Ji: How was it in Afghanistan?
J: our culture is if you say hallo to somebody, they will ask you everything. I dont like that.
They want to know everything about you. Sometimes i dont like that. Here in denmark, they
want to talk, but they dont ask private questions. but i think alot of things has changed now in
Afganistan, because of taleban. we was against taleban, and they did not like us, so we
became really poor and had to escape to Iran.
T: What is your dreams?
J:Almost i think of my self to be in succes where i live. Succes in my mind is business, to
have a confrontable life. And i want to go travel and visit europe and USA as a turist. I like
travel, but first you need money. I also like a lot of nature. When i go in nature i get lot of
energy and I feel God. I bring coffee and sometimes beer and my danish book, because i cant
concentrate in my house.
Ji: når du nu går i skole har du så været i praktik.
J: Lige nu jeg har ingenting, men jeg snakker med jobcenter og de siger jeg skal finde praktik.
Sidste år jeg var i praktik. det var lidt hårdt til mig, det var hårdt.
T: Spiller du sport?
J: jeg løber. jeg kan lide fodbold, men jeg er ikke så god. de sender mig på ventebænken.
T: Har du overvejet at lave frivilligt arbejde?
J: Ja, men også nej. Hvis jeg fik praktik og jeg er meget fokuseret på at lære dansk. derfor skal
jeg bruge min tid på det. Jeg blir travl med en praktik.
Ji: Hjælper jobcentert med at finde praktik og hjælpe dig med at finde din drøm?
J: Ja min sagsbehandler spørg mig hvad jeg kunne tænke mig. også i kbh jeg kender nogle
afganerer der har butik. de kan godt give mig job. men jeg ved de vil have mig til at arbejde
mere end på papiret. de tænker ikke på hvad kl er derfor jeg ikke interesseret. kan jeg ikke
finde job her, ringer jeg måske til dem, efter jeg lærer dansk. jeg skal først lære dansk. det er
meget seriøst.
J: hvilket job ønsker du dig i fremtiden?
32
J: Da jeg var lille ville jeg gerne være professor men det er ikke realistisk for mig. men jeg vil
gerne lære om atmosfæren, og forstå hvad siger Charles Darwin. jeg tænker jeg gerne vil
forstå hvad de siger om verden. Men nu er det ikke realistisk.
T: Kan du godt lide at gå i skole?
J: Ja, vi er mange lande i skolen og lærer af hinanden, ikke kun lære dansk men også hinanden
af kende.
T: Er du også muslim?
J: Jeg er født muslim, men nu jeg er gået væk. Engang jeg fortalte min religion i langeland og
det var farligt, så jeg vil ikke fortælle når den optager. I can talk but not if someone take
video. I once talk on Langeland and i got damaged. it is dangerous for me to talk about.
33
Bilag 3
Transskribering af Kollegiet på Nyborgvej
K: Det må være et eller andet du er god til. Og så bygger vi videre derfra, og så kan det være
at der kommer en drøm ind. Men hvad drømmer du om? Jamen jeg kunne godt tænke mig at
gå i skole. Hvad skal der til for at for at gå i skole? Jamen så skal jeg stå op om morgnen. Men
er der nogen tidspunkter hvor du godt kan stå op? Ja, når jeg skal til fodbold. Den her dreng
går nu i skole, og det er fordi vi fandt ud af at han elsker musik. Han har så nu også musik i
skolen, og det får ham op om morgnen.
A: Det gir ikke mening at tage udgangspunkt i hvad de ikke kan. Vi må tage udgangspunkt i
hvad de er gode til. Som tilgang må vi starte med os selv. Som professionel spiller vi
hinanden gode, fordi vi kan kun få det bedste frem i dem, hvis vi også har det bedste fremme i
os.
T: hvordan gør i det?
K: Jeg har trænet mig selv, til at kende mig selv. Et møde med de unge kan være rigtigt tungt.
Så skifte vi fokus ved at åbne vinduer og sige: så nu skal vi lige ha skiftet luften ud.
A: Vi bruger NLP
T: hvad betyder det?
A: noget kognitiv
T. Hvordan betegner i jeres målgrupper
A: Ord skaber virkelighed, så vi ønsker egentlig ikke at kalde dem unge sårbare, men
nærmere unge der har brug for støtte til at komme videre.
T: arbejder i meget med identitets udvikling?
A: Ja det gør vi meget. Jeg arbejder meget, så de kan trænes op i nogle ting så de kan bo selv.
Vi arbejder meget med den gode fortælling. Vi mødes i gruppe tre gange i ugen. Vi har lavet
mål med den enkelte som de skal arbejde med, og dem kender kun Karina og jeg. Vi træner
meget med selvtillid. Så hver gang vi skal mødes, skal de fortælle de god historie de har gjort
T: er der plads til den dårlige historie?
A: Vi vil rigtig gerne høre de dårlige historier men ikke i gruppe forummet. De river hurtig
hinanden med i de dårlige historier, så her må de kun fortælle de gode ting de oplever
T: i må ha en stor platform i deres liv så?
A: Ja, men det ønsker vi sådan set ikke. De er jo kun hos os i kort tid og så skal de videre. Vi
ønsker ikke de skal knytte sig så meget at de ikke kan løsrive sig igen.
34
K: ”De unge siger: Vi har den og den diagnose, jeg kan ikke det og det. Og så er det jeg siger:
Ja, men hvem er du?... Vi sætter ikke målene for dem, men støtter dem selv i at sætte mål. På
den måde tager de også nemmere ejerskab i egen udvikling. ”
T: bruger i frivillige
K: Ja. Vi har frivillige fra røde kors. Det handler os meget om at få dem socialiseret ud i
samfundet. Vi er meget opmærksomme på at de ikke skal være her og det i talesætter vi også
for dem. Så de ved at når deres bevilling ophører så skal de i egen lejlighed. Hele tiden en
tydeliggørelse af at de skal være uafhængige af os, så de selv er i stand til at gøre det og det.
T: Det må også være meget mere tilfredsstillende for de unge?
A: Det er jo det der styrker deres selvværdet, at man kan selv
K: Jeg sad med en gruppe i går fra xxx der fortalte at de kunne have børn i 15-18 år. Og når vi
får de børn som 18 år så kan vi se hvad det gør ved dem når de ikke længere har den relation
længere. At betale for en relation på en institution giver et svigt når den stopper og skal
videre. Derfor bliver man nød til at lave noget brobyg med noget netværk, eller frivilligt
arbejde eller aktiviteter.
A: eller kig efter relationer i familien. Er der måske en moster eller en onkel der kan blive en
relation. I forhold til identitet, så arbejde vi også med at de skal i et job eller uddannelse, for
det er i interaktionen med andre unge de danner deres identitet.
T: Hvordan bruger i dialog som redskab i jeres arbejde?
A: Det gør vi meget bevidst, fordi ord skaber. Det er ren manipulation, men det er god
manipulation fordi det hjælper dem derhen hvor vi gerne vil have dem.
T: oplever i nogle gange at de unge har svært ved at løsrive sig fra jer, nu hvor i hjælper dem
så meget?
K: Vi er meget opmærksomme på at i talesætte det hvis vi har nogen der kan sidde lårene af
os. For det er hele tiden vigtigt at have fokus på at når de ikke er her mere så vil de opleve den
her ensomhed. Vi har lige en der lige er fraflyttet og hun havde meget os som behov. Hun
havde hele tiden brug for at være sammen med os så det var vigtigt at i talesætte det vi
egentlig så der skete. Det handlede om at hun ikke kunne være i sig selv og hendes egen
ensomhed. Så det skulle vi jo så finde redskaber til og så måtte vi jo finde strategier til
hvordan hun kunne det. Hun er bare lykkedes i det, det går bare så godt med hende nu… vi i
talesatte det der skete. Hele tiden satte ord på det, så hun kunne se hvad det var der gjorde at
hun havde sådan brug for kontrol.
A: Det handler om at synliggøre adfærdsmønstre
35
K: vi er meget visuel tænkende og vi i talesætter de unges problemer ofte med historie
fortælling.
T: oplever i ikke nogen der har svært ved at sætte ord på?
K; Jo men der aflæser vi deres kropssprog, og ved at stille nogle spørgsmål trækker vi
svarende frem. Vi giver dem tid. Hvis hun selv skal træffe en beslutning om hvad de skal
spise, så venter vi.
Vi har også noget vi kalder solen, hvor de har hængende en sol uden for deres dør, og så skal
de andre unge gå op og skrive noget pænt om det.
A: og så skal den unge bagefter i talesætte hvad der gjorde størst indtryk. Nogle har svært ved
at være i det, nogle bliver helt rørt. Det er meget forskelligt. Nogle har svært ved at være i
fællesskab, så vi laver det lidt i hold. Men alle har en sol.
K: hvis en visitator har lavet et mål med den unge og den unge ikke længere er motiveret for
målet fordi det ikke længere giver mening for den unge. Så skriver vi tilbage til visitatoren og
får målet ændret så det giver mening for den unge.
T: Hvordan har arbejdet med den personlige udvikling indflydelse på trivslen?
A: Vi arbejder indefra og ud. Vi er ikke et behandlingstilbud. Men vi vil gerne arbejde med
identitet og strategier i forbindelse med f.eks. angst. Vi drøfter også misbrug og støtter op om
den med deres behandling. Vi har også fokus på kost og motion.
T: hvor meget af jeres arbejde er samtaler?
A: 50/50.
K: vi ligger også vægt på god kommunikation til pårørende
36
Bilag 4:
Spørgeskema til pædagoger på et botræningstilbud for uledsagede flygtninge samt deres
svar
Sp1: Hvilken rolle har inklusion i jeres arbejde i forhold til arbejdet med de unge?
Inklusion er hovedformålet i vores arbejde, men der er ofte forskellige barrierer der står i
vejen for at vi kan komme i gang med det samme. Sproget spiller en stor rolle og det samme
med de kulturelle forskeligheder der er. Derudover så har vi som udgangspunkt kort tid
sammen med de unge og denne tid bliver brugt på alt det praktiske, såsom: Kontakt med
myndigheder, sørge for indmeldelse og bringe dem til skolen i opstarten, opstart ved
tandlæge, indmeldelse i boligforeninger osv osv. Men Inklusion er hovedformålet på sigt, det
andet skal bare være med først.
Vi skal give dem så gode danskkundskaber som muligt. Introducere dem for fritidsaktiviteter.
Se nyheder sammen med dem.
en meget stor rolle, da det er vigtigt hele tiden at have de unge med, for at de bedre skal og vil
kunne forstå vores egentlige arbejde.
Sp2: Hvorledes ser du behovet for formidling (kultur, samfund etc.) i forbindelse med jeres
arbejde med de unge?
Det er en vigtig del, som vi desværre ikke altid når, grundet alle de andre ting af praktisk
karakter der skal nås. Men behovet er der og det er også noget som skal opprioriteres i det
fremtidige arbejde, da det er vigtigt at vores unge får et kendskab til vores samfund og ikke
mindst et kendskab til foreningerne.
Det er vigtigt, at de lærer om f. eks. arbejdsforhold og demokratiske principper for at kunne
begå sig i samfundet, på uddannelsessted og på en evt. arbejdsplads.
Det er en stor del af vores arbejde, og det er faktisk det vigtigste i forhold til at de unge skal
kunne få et fornuftigt ophold her i landet.
37
Sp3: Hvilken problemstillinger synes du er mest fremtrædende i forhold til arbejdet med de
unge?
Sproget er den væsentligste hindring for arbejdet, især fordi vi har så forholdsvis kort tid til
det. Derudover har nogle af de unge også nogle urealistiske forestillinger og forventninger til
hvad man kan få af hjælp. Både af økonomisk, men også af praktisk karakter. Dette
tilsammen giver nogle faglige udfordringer, som ikke bliver mindre af at der er mange
forskellige medarbejdere omkring de unge.
Krævementalitet. Hvad kan jeg få? Hvorfor er der andre flygtninge, der får mere end mig?
Kravet og forventningerne fra de unge, når de ankommer, da tingene foregår meget forskelligt
i de forskellige asylcentre. De unge får forskellige opfattelser af hvad de skal, og hvad de har
krav på, når de kommer hertil. Ligeledes er det svært, da mange af de unge ikke kan sproget.
Sp4: Hvordan kan vi skabe forståelse og motivation for den/de unge i forhold til
inklusion/integration?
Det kan vi først og fremmest ved at være meget tydelige og vedholdende i vores arbejde og
tilgang til de unge. Men denne tydelighed og ensartethed skal allerede starte når de kommer
til Danmark, således at de ikke bliver stillet noget i udsigt som vi i det sidste led ikke kan
indfri. Her på stedet er det udover ovennævnte også vigtigt at de unge bliver medinddraget i
så høj grad som muligt og at vi ikke forfalder til at gøre arbejdet for dem. Det skaber en
afhængighed som hverken vi eller de unge kan være tjent med.
Være nærværende og forstående, men samtidig være tydelige. Lade dem forsøge sproglig
kontakt selv ved henvendelse på offentlige kontorer. Være i baggrunden til at hjælpe.
Motivere dem til rengøring af lejlighed ved at gå forrest. Tage dem med til offentlige
arrangementer. Gratis koncerter i byen, gratis museumsbesøg.
N/A
38
Sp5: Såfremt ovenstående skulle danne grundlag for et struktureret forløb for de unge (eks
ugentligt undervisning-/workshopsforløb), hvilke elementer finder du vigtige at have med i
dette?
Kultur, læring i forhold til danske forhold og vestlig kultur. Demokrati, samfund. Læring om
pligter og rettigheder som borger i et vestligt demokratisk land. Herunder information om
foreningsarbejdet i danmark og dets betydning. Herunder kunne det være en hjælp hvis det
var andre unge der deltog, således at der blev opereret med et 'ung til ung' element.
N/A
Sproget, dansk kultur og den danske mentalitet i forhold til arbejde, ligestilling og
familielivet.
39