1. No category

Kalaallit Nunaat
tuniniagaanngilaq
Grønland er ikke til salG
Greenland is not for sale
Ulluinnarni nerisanit
mamarluinnartut
en smaGsperle fra hverdaGs-køkkenet
a tasty week-day treat
2011
# 02
tiGoriannGuaruk!
taG suluk
med hjem!
your
personal
copy!
taX
free
Viinninik nuannarisalinnut
tamanut
Klubbi suliniutaalu assigiinngitsut pillugit clubvino.gl-imi atuakkit...
For alle
vinelskere
Læs mere om klubben og dens
aktiviteter på clubvino.gl...
www.clubvino.gl
Souvenirs
fra Grønland
Besøg Pilersuisoqs Souvenir-butik
i lufthavnen i Kangerlussuaq.
Kalaallit Nunaanniit
tammajuitsut
Souvenir
Hotel / Cafeteria
Check-in
Kangerlussuup timmisartoqarfiani
Pilersuisup tammajuitsoorniarfia alakkaruk.
Udgang
Husk at handle,
når du lander
Du kan handle toldfrit både når du rejser, og når du ankommer. Tjek det store udvalg på dutyfree.gl, hvor du kan
spare 5%, hvis du bestiller på forhånd.
Mikkussi pisiniarnissat
eqqaamallugu
Aallarnermi tikinnermilu akitsuuteqanngitsunik pisiniarsinnaavutit. Qinigassarpassuit dutyfree.gl-imi misissuataakkit,
siumullu inniminniiguit 5%-inik sipaaruteqassaatit.
Eqqaamallugu Kalaallit Nunaannut
tikinnermut atatillugu, akitsuuserinermik
maleruagassat ukioq 2011 januaarip
aallaqqaataanit allanngormata
Husk at toldreglerne vedrørende
indrejse til Grønland er blevet ændret
fra og med den 1. januar 2011
www.dutyfree.gl
Suluk er grønlandsk og
betyder vinge
Suluk is the Greenlandic
word for wing
TIMMISARTUMUT TIKILLUARITSI
Ilaasuvut tamaasa angalalluarnissaannik
kissaappavut!
VELKOMMEN OMBORD
Vi ønsker alle vores passagerer en rigtig god rejse!
WELCOME ON BOARD
We wish you a pleasant journey with Air Greenland!
Inussiarnersumik inuulluaritsi
Med venlig hilsen
With kind regards
AIR GREENLAND
2
Imai
SULUK
Sermitsiaq.AG-miit Air Greenland A/S
sinnerlugu saqqummersinneqarpoq.
SULUK produceres af Sermitsiaq.AG
for Air Greenland A/S.
SULUK is produced for Air Greenland Inc.
by Sermitsiaq.AG, P.O. Box 150, 3900 Nuuk.
AAQQISSUISUT/REDAKTION/EDITING
Inga Dora G. Markussen
(akisuss./ansv./ed. in chief)
Christian Schultz-Lorentzen
(akisuss./red./ed.)
AAQQISSUISUTUT ATAATSIMIITITAQ/
REDAKTIONSUDVALG/EDITORIAL BOARD
Annie Busk Lennert, Jesper Kunuk Egede,
Inga Dora G. Markussen & Christian SchultzLorentzen
USSASSAARUTIT/
ANNONCER/ADVERTISING
Salgskonsulent Peter S. Rasmussen
E-mail: [email protected]
P.O. Box 150, 3900 Nuuk
Tlf. + 299 38 39 40 – telefax 32 24 99
ILUSILERSORNEQARFIA/
GRAFISK TILRETTELÆGNING/LAYOUT
Sermitsiaq.AG
NAQITERNEQARFIA/TRYK/PRINTING
Datagraf, Auning
ISNN 0904-7409
WWW.SERMITSIAQ.AG
NUTSERISUT/
OVERSÆTTELSE/TRANSLATION
Maria Holm, Benedikte Thorsteinsson,
Nuka Jørgensen, Utertoq Nielsen
News
Kalaallit Nunaat tuniniagaanngilaq
Inuit pillugit nutaarsiassat naatsut
Angakkuarneq, toornat
akersuunnerillu sakkortuut
KALAK – atisaliaq nutaaq
SUME filmiliarineqartoq
Tusaamasaq Kalaallit
Nunaannik nuannarisalik
Assiliisartut assilisai
Ulluinnarni nerisanit mamarluinnartut
Meeqqat quppernerat
Air Greenlandip nammineq silarsuaanut
Nipilersuutit
Isiginnaagassiat
Ingerlaviit nunap assingani
Timmisartumut tikilluarit
Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat
Timmisartuutit
Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat
Københavnip mittarfia
4
10
20
24
32
35
40
49
52
60
64
67
68
71
72
74
75
76
77
Indhold
News
Grønland er ikke til salg
Kort nyt om navne
Magi, ånder og drabelige dueller
KALAK – et nyt tøjmærke
SUME går til filmen
Machohelt med blik for Grønland
Professionelle fotos
En smagsperle fra hverdags-køkkenet
Børnesiderne
Fra Air Greenlands egen verden
Musik
Film
Rutekort
Velkommen ombord
Gode råd undervejs
Flyflåde
Toldregler
Københavns lufthavn
4
13
20
26
32
36
42
49
54
60
65
67
68
71
72
74
75
76
77
Contents
News
Greenland is not for sale
Brief news about names
Magic, spirits and deadly duels
KALAK – a new designer label
SUME on the silver screen
Macho hero with
an eye for Greenland
Professional photos
A tasty week-day treat
For Kids
From Air Greenland’s World
Music
Film
Route Map
Welcome on Board
Good Advice When Flying
The Fleet
Duty regulations
Copenhagen Airport
SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011
4
15
20
28
32
37
44
49
56
60
66
67
68
71
72
74
75
76
77
3
NEWS
KAL Peter Freuchen nuliilu asaqisani Navarana marlunnik
meeraqarfigisani.
DK Peter Freuchen med sin elskede hustru Navarana, som
han fik to børn med.
GB Peter Freuchen with his beloved wife Navarana, with
whom he had two children.
gennemførte flere berømte ekspeditioner
og drev en handelsstation i Thule med. Ikke
helt retfærdigt. Freuchen kunne i høj grad
også selv. Det vidner ikke mindst hans medrivende bøger fra Grønland om. I den første
og for nylig udkomne biografi om Freuchen
– Kurt L. Frederiksens ”Den Store Peter”
kommer man vidt omkring med polarhistoriens eneste virkelige hippie, som i Grønland
i stigende grad levede som inuit – verdens
mest taktfulde mennesker, som han skrev.
Men hans liv var mere end Grønland. Fra is
i nord til palmer i syd og kommunister i øst.
Freuchen kom både her og der.
The hippie of polar history
Issittup oqaluttuarisaanerani
hippie
Naaralaartitsivimmik qisuttuisoq,
issittumi ilisimasassarsiortoq, nunap assilerisoq, uumasulerisoq, niuertoq,
tusagassiortoq, atuakkiortoq, filmiliortartoq
allaat Damarkimi tilluuttartut kattuffianni
siulittaasoq. Misigisassarsiorumatuup Peter
Freuchenip suliffippassuit ilisaritinnermut allagartamut allassinnaagaluarpai. Taamaattoq
imminut umiartortutut taajumanerusarpoq.
Nasaq teqqialik atortuakkani, umissuani
niuusanilu issittumi ilisimasassarsiornerit
ilaanni isikkami illuatungaani qerisoornermigut atortariaqalikkani atorlugit taamanikkut
misigisassarsiorumatuutut taassallugu tulluarpoq.
Taamaakkaluartoq Peter Freuchen ikinngummi issittumi ilisimasassarsiortup
tusaamasaaqisup Knud Rasmussenip alannguaniittuugaluarluni taanna peqatigalugu
ilisimasassarsiornerit tusaamasat Thulemilu
niuertarfik ingerlassimavai. Tamannalu
naapertuuteqqissaanngilaq. Freuchenimi
nammineq sapinngitsorsuuvoq. Tamanna
minnerunngitsumik Kalaallit Nunaat pillugu
atuakkiaanit tiguartinnartunit takuneqarsinnaavoq. Freuchen pillugu atuakkiami
4
siullermi qanittukkut saqqummersumi Kurt
L. Frederiksenip atuakkiaani »Den Store
Peter-imi« sorpassuit tikinneqarput, issittup
oqaluttuarisaanerani hippietuaasoq Kalaallit
Nunaanni inuit assigalugit inuujartuaartoq
pillugu atuakkiami, taassuma inuit nunarsuarmi inuiattut misikkarinnerpaatut nalilerpai. Inuunerali tamarmi Kalaallit Nunaaniinngilaq. Avannaani sikumiit kujammut palminut
kangimullu kommunistinut. Freuchen sumi
tamaaniissimavoq.
Polarhistoriens hippie
Fyrbøder, polarforsker, kartograf, zoolog, handelsbestyrer, journalist, forfatter, filmmand og sågar formand for Dansk
Professionelt Bokseforbund. Eventyreren Peter Freuchen kunne have skrevet mange titler
på sit visitkort. Men selv nøjedes han med at
omtale sig som sømand. Med sin evindelige
kasket, sit viltre skæg og træbenet, som blev
nødvendigt efter alvorlige forfrysninger i den
ene fod under en polarekspedition, var han i
sin samtid indbegrebet af en eventyrer.
Alligevel har Peter Freuchen som oftest stået
i skyggen af sin kammerat, den berømte polarforsker Knud Rasmussen, med hvem han
Stoker, polar explorer, cartographer,
zoologist, trader, journalist, writer,
film man and even chairman for The Danish
Association of Professional Boxers; adventurer Peter Freuchen could have written
many titles on his visiting card. But he made
do with calling himself a seaman. With his
always-present cap, his wild beard and the
wooden leg made necessary after suffering serious frost-bite in one foot on a polar
expedition, he was the quintessence of an
adventurer to his contemporaries.
And yet Peter Freuchen stood mostly in the
shadow of his friend, famous polar explorer
Knud Rasmussen, with whom he ran a trading station in Thule and with whom he went
on several famous expeditions. Not really
fair. Freuchen was very capable in his own
right. His captivating books about Greenland
bear witness to this. The recently published
first biography about Freuchen – Kurt L.
Frederiksen’s “The Great Peter” covers many
aspects of polar history’s only true hippie
who, when he was in Greenland lived more
like the Inuit – the most tactful people in the
world, as he wrote. But his life was more
than Greenland. From ice in the north to
palms in the south and communists in the
east, Freuchen was here and there.
Kalaallit Nunaata tunngaviata ilaa nunap ilaatut FN-imit
nalilertinniarneqarpoq
2004-miilli Danmarkip FN-ip immamik
piginnittussaanermik isumaqatigiissutaa atsiormaguli ilisimatuut paasissutissanik ujaasillutik ulapissimapput, uppernarsarniarlugu Qalasersuarmi Kalaallit Nunaata
ilagigaa Lomonosovip qattunersaata ilaa.
Tamanna uppernarsarneqarsinnaassappat
Danmark/Kalaallit Nunaat periarfissaqarput
killeqarfiup maannakkut 200 sømiliniit avasinnerusumut allilernissaanut, taamaalillutik
maannakkut nunap killeqarfiisa ungataaniittut uuliaqarfiusinnaasunik gasseqarfiusinnaasunillu piginnittunngorsinnaallutik.
Maannakkut Kalaallit Nunaata avannaani
ilisimasassarsiornerit tallimat ingerlanneqarsimapput. Ruslandili aamma nunap
allinissaanut piumasaqarniarpoq. Nunat
taakku piumasaqarfii taputartuutissappata
FN-ip immamik piginnittussaanermut kommissioniata ilaasortaasa 21-it kina piginnittussaanersoq aalajangertussaavaat.
Katillugit Kunngeqarfik Danmark Kalaallit
Nunaata imartaani killeqarfiup annertusinissaanut pingasunik piumasaqarpoq Savalimmiullu eqqaanni marlunni. Sumiiffiit tallimat
piumasarineqartussat kingusinnerpaamik
2014-imi nunat killeqarfiinik naliliisartunut
tunniunneqareersimassapput
Grønlandsk sokkelkrav
Siden Danmark i 2004 ratificerede
FN’s Havretskonvention har forskere
haft travlt med at indsamle data, som kan
dokumentere, at Grønlands kontinentalsokkel blandt andet via Lomonosov Ryggen
strækker sig inde over Nordpolen. Kan der
føres bevis for dette, får Danmark/Grønland
mulighed for at udvide sin nuværende 200
sømilegrænse, og dermed erhverve sig ejerskab til potentielle olie- og gasforekomster
uden for den nuværende landegrænse.
Hidtil har der været gennemført fem forskningstogter nord for Grønland. Men også
Rusland forsøger at gøre krav på området.
Ved overlappende krav bliver det op til FN’s
Havretskommissions 21 medlemmer at afgøre ejerskabet.
I alt forsøger kongeriget Danmark at gøre
krav på tre udvidelser af sømilegrænsen ved
Grønland samt to ved Færøerne. Samtlige
krav skal foreligges Havretskommissionen
inden 2014.
Greenlandic continental
shelf claims
Since 2004, when Denmark ratified
UN’s Convention on the Law of the
Sea, researchers have been busy collecting
data which can document that Greenland’s
continental shelf, via the Lomonosov Ridge,
stretches in across the North Pole. If this
can be substantiated, Denmark/Greenland
may be able to extend its present 200-mile
limit and thereby claim ownership of potential oil and gas deposits outside its present
territory.
Up to now, five scientific expeditions have
been carried out north of Greenland. But
Russia is also attempting to claim the area.
With overlapping claims, it will be up to UN’s
21 members of the Convention of the Law of
the Sea to determine ownership.
In all, the kingdom of Denmark is claiming
three extensions of Greenland’s territorial
waters and two for the Faroe Islands. All the
claims will be presented to the Convention
on the Law of the Sea before 2014.
KAL Svenskit sikumik aserorterutaanik Odenimik nunatta imartaani qallunaat ilisimatuut ilaasoralugit
siorna immap naqqani nunap killeqarfii misissorneqarput.
DK Den svenske isbryder Oden på togt nord for Grønland med danske forskere.
GEUS
GB The Swedish ice-breaker Oden cruising north of Greenland with Danish scientists.
SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011
5
NEWS
KAL Gullfoss ukioq qanoq iligaluarpalluunniit
takorannerluinnartuuvoq!
DK Gullfoss er på alle tider af året et imponerende syn!
GB Gullfoss is an impressive sight at any time of the year!
Air Greenland
– aamma Islandimut
Air Greenland
– også til Island
Air Greenland
– also to Iceland
Air Greenlandip Nuup Keflavik-illu
akornanni timmisartuussisarnini maj
2010-mi aallartippaa. Sapiiserneq iluatsissimaruttormat timmisartuutileqatigiit timmisartukkut attaveqarneq ukiumi nutaami
ingerlatiinnassava.
I maj 2010 startede Air Greenland
sin rute mellem Nuuk og Keflavik.
En satsning, der viste sig at være en så stor
succes, at flyselskabet i det nye år opretholder flyforbindelsen.
In May 2010 Air Greenland started its
route between Nuuk and Keflavik. The
venture proved to be such a great success
that the airline is to continue the route in the
new year.
Med konkurrencedygtige priser var det først
og fremmest Air Greenlands ønske at give
kunderne flere valgmuligheder. Selskabet
har specielt fokuseret på at imødekomme de
kunder, som har haft en anden destination
end København. Ruten er oplagt til at bruge
Island som mellemlanding og flyve videre
til destinationer i Europa eller andre steder
i verden.
Using competitive prices, it was first and
foremost Air Greenland’s wish to give customers more choices. The company had focused in particular on accommodating customers who had a different destination than
Copenhagen. Iceland is the obvious place to
stop on routes continuing on to Europe or to
other destinations around the world.
Akit unammillersinnaasut atorlugit Air
Greenlandip sullitani arlalinnik qinigassinnissaat pingaarnerutissimavaa. Piginneqatigiiffiup sullitat Københavnimuunngitsoq
allanik ornitassallit kissaataannik periarfissinniarlugit immikkut aalluppaa. Timmisartuussiffik Island akunniffigalugu Europami
nunarsuarmilu allani ingerlaqqiffissatut
piukkunnarpoq.
Sullitat ilaat ornitassanut allanut ingerlaqqinnissartik toqqartarpaat, pingaartumilli
niueriarlutik angalasut Kalaallit Nunaata
Islandillu akornanni timmisartuussisarneq
pilerinartutut isigilersimavaat. Taamattaaq
timmisartuussivik angallaffissanut nutaanut ilaasussanullu nutaanut ammaassivoq,
timmisartuussivik taanna ammarsimanngitsuuppat Kalaallit Nunaat ornitassatut toqqarsimanavianngikkunaraluaraat.
Taamaammat Air Greenlandip Keflavik-imut
timmisartuussisarnissaq 2011-mi nangeqqippaa. Januarip qaammataa tamaat Air
Greenland Islandimut timmisartuussivoq,
kingusinnerusukkullu marsimit oktobari
ilanngullugu.
6
En del af kunderne på ruten vælger netop
at rejse videre til andre destinationer, men
specielt forretningsrejsende mellem Grønland og Island har set ruten som attraktiv.
Samtidig har ruten åbnet for ny trafik og for
nye passagerer, som uden ruten muligvis
ikke havde valgt Grønland som destination.
Derfor fortsætter Air Greenland ruten til
Keflavik i 2011. Hele januar måned fløj Air
Greenland til Island og igen her fra marts til
og med oktober.
Some of the passengers on the route choose
to continue to other destinations, but particularly business people travelling between
Greenland and Iceland find the route attractive. The route has also opened up for
new passengers who may not otherwise
have chosen Greenland as a destination.
Air Greenland will therefore continue flying
to Keflavik in 2011. Air Greenland flew to
Iceland all through January and will fly again
from March to October inclusive.
w w w. n o rt h g r e e n l a n d . co m
want to create or develop
business in north?
Your one-door non-profit business
partner to north greenland
FOTO: Arne FleisCher
Municipality of Qaasuitsoq
– the biggest municipality in the world:
660.000 sq. km’s of opportunities
Contact: [email protected] / phone +299 94 33 37
B U D G E T R O OMS · STANDARD ROOMS · POLAR CLASS · JUNIOR SUITES · S U I T E S
Hotel Hans Egede is an up-to-date 4-star hotel
located in the heart of Nuuk
• 140 refurbished hotel rooms
• 15 well-equipped hotel apartments
• High-speed wireless internet
• Large, enhanced breakfast buffet
• Modern and flexible conference rooms
• Large flat screens with free access to 17 TV-channels
The Polar Class and Suites also include 3 hours of free
wireless internet service per day.
The Sarfalik Restaurant
offers an innovative
dining experience
including the best
of the Greenlandic
and the global kitchens.
8
Restaurant
Sarfalik
The gastronomic gathering place
Phone: +299 32 42 22 | [email protected] | Online booking: www.HHE.gl
Working together
to create a neW industry
for the future
Greenland Minerals and Energy A/S is looking
forward to working with all stakeholders to
plan environmentally and socially responsible
specialty-metal mining in south Greenland.
INATSISILERIFFIK INA:NUNA
Advokatanpartsselskab
INA:NUNA
Den 1. januar 2008 slog 3 erfarne jurister sig sammen i
Advokatselskabet INATSISILERIFFIK INA:NUNA og
fra 1. januar 2009 har vi indgået et strategisk samarbejde
med NORSKER & CO ADVOKATER i København,
for at kunne servicere vores eksisterende og nye kunder
endnu bedre.
er et anderledes advokatselskab
– advokatselskab-i allaasoq
Advokat Lissi Olsen
Født 1950 i København, Oprindelig uddannet lærer. Cand. jur. 1998.
BUPL 1980 - 1985
Grønlands Hjemmestyre 1985 - 1993.
Grønlands Landsret 1998 - 2005.
Selvstændig advokat 2005.
Vi er via vores strategiske samarbejdspartnere
Norsker & Co tilknyttet TAGLaw – verdens 3. største
og hurtigst voksende advokat netværk.
Advokatfm. Miki R. Lynge
Født 1977 i Narsaq, Cand. jur. 2006.
SIK 2006 - 2007
Greenland Development 2007 - 2008
Advokatsekretær Tina L. Nielsen
Født 1979 i Akunnaaq
GU 2001
Politiet 2003 - 2007
Børne- og ungehuset Mælkebøtten 2007 - 2009
Greenland Minerals and enerGy a/s
Advokat
Lissi Olsen
Advokat
Anders
Meilvang
Advokat Anders
Meilvang
Advokatsekretær
Tina L. Nielsen
Advokatfm.
Miki R. Lynge
Født 1965 i København, Cand. jur. 1990.
Danmarks Domstole 1990 - 2007
Grønlands Landsret 1991 - 1993, 1997 og 2007
Stiftet og drevet Den Grønlandske Retshjælp i København 1994 - 2007
Medlem af bestyrelsen for Det Grønlandske
Hus i København 2005 - 2007
Medlem af Rådet for Grønlands Retsvæsen
Generalkonsul for Sverige
Solbakken 6, 3900 Nuuk, tlf. 32 51 50
www.advokat.gl
SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011
1/2_annonce.indd 1
Solbakken 6 · PoStbokS 585 · 3900 nuuk · tlf +299 32 51 50 · fax +299 32 20 03 · [email protected] · www.advokat.gl
01/01/11 22:28:45
9
KAL Uuliamik qillerut Sten Don Kalaallit Nunaata imartaani
uuliamik ujarlersoq.
DK Boreriggen Stena Don på efterforskningsarbejde i
grønlandsk farvand.
GB The Stena Don drilling rig working on exploration in
Greenlandic waters.
Kalaallit Nunaat tuniniagaanngilaq
Uuliasioqatigiiffiit Kalaallit Nunaat soqutigisorujussuuaat.
Inuiaqatigiilli ineriartornerat inuit tamat naalakkersueqataanerata
aalajangissavaa – aatsitassarsioqatigiiffiit aningaasaataanniunngitsoq,
naalakkersuisut siulittaasuat Kuupik Kleist erseqqissaavoq
Christian Schultz-Lorentzen
– Sukkasuumik pisuunngornermi navianarsinnaasut
amerlasoorpassuupput. Avatangiisit sulisartullu nunanit
allaneersut tikerartut eqqarsaatigalugit. Pissutsit qanoq ajorluinnartigisinnaanersut paasiumallugu nunarsuarmioqativut
qimerluuinnarsinnaavagut. Aatsitassarsioqatigiiffiit nunanit
tamalaaneersut politikikkut aalajangernerit sunnerniartarpaat.
Inuit sunnerniarnerisigut sunniuteqalernissartik misilittaraat
takusalereerparput. Aatsitassarsioqatigiiffiit nunanit tamalaaneersut namminneq aalajangersaasarput. Pisussat piareersimaffiginissaat taamaattumik pingaaruteqarpoq, Kalaallit Nunaat
uuliasiorfiulissappat aatsitassarsiorfiulissappallu. Qanorlu
piareersassanersugut politikikkut qujanartumik annertuumik
isumaqatigiissutaavoq.
Naalakkersuisut siulittaasuat Kuupik Kleist taama oqarpoq,
ineriartorneq Kalaallit Nunaata qanoq isumagissaneraa politikikkut pisortat qullersaattut immikkut akisussaassuseqartoq,
uuliasiorneq annertuumik ingerlanneqalissapat, aammalu aatsitassarsiornermi pilersaarutit annertuut piviusunngortinneqassappata, Maniitsup eqqaani Alcoap aluminiumik aatsitsiviliornissamik pilersaarutaa ilanngullugu, sulisartut tusintilikkaat
tikisinneqarnerannik kinguneqartussaq.
– Inuiaqatigiit ineriartornerat Kalaallit Nunaata nammineq
aqussappagu inuit tamat naalakkersueqataanerata aalajangiu10
simanissaa pingaaruteqarpoq. Aningaasat aalajangiisuunngisaannassapput. Taava inuit tamat naalakkersueqataaneranni
ingerlatsiviit tunngavigisaat ajortumeerneqassapput, inuiaqatigiillu ineriartornissaannik eqqarsaqqissaarluni qanoq iliuuseqarnerit qatangiinnassallutik, Kuupik Kleist, aatsitassarsiornerup inuussutissarsiutit pingaarnersaattut ineriartortinneqarnissaanik anguniagalik, oqarpoq.
ANINGAASAATEQARFIK
Kuupik Kleist-ip 52-inik ukiullip ukiuni arlalissuarni politikkimik suliaqarsimasup Kalaallit Nunaat siunissami annertoorujussuarmik ineriartorsinnaasoq takusinnaavaa, aatsitassarsiornikkut landskarsi milliardilikkaanik isertitaqalersinnaappat.
Aningaasatigut tapiiffigineqarneq, Kalaallit Nunaata aalisarneq
pingaarnertut inuussutissarsiutaasoq aningaasatigut pinngitsoorsinnaanngisani qimaamissappagu, aammalu Danmark-imiit
ukiumut ataatsimut tapiissutaasartut 3,4 millarder koruunit
isumalluutigiunnaassappagit.
– Soorlu uuliasiornermit isertitat annertusinerisigut ineriartornissami nukissanik amerlanerusunik peqalissaagut, inuiaqatigiinnilu pissutsit arlallit pitsanngorsarsinnaallugit, pisariaqartitsiffiusunilu inuuniarnermi atukkat pitsanngorsarsinnaallugit. Aningaasatigut periaaseq isumagisinnaasarput atorlugu
taamaaliornissarput pingaaruteqarpoq. Uuliamik suliffissua-
qarnermi isertitat norgemiunit qanoq isumagineqartarnerat
annertuumik piumassuseqarfigilersimavarput. Aningaasat isumagineqarnissaaanni pilersaaruteqarnissaq pingaaruteqarluinnarpoq, aningaasat karsimut isiinnartut nakkaannartullu atorneqaqqunagit. Taamaattumik norgemiut assigalugit uuliamik
aningaasaateqarfimmut aningaasat inissittassavagut, aningaasallu erniaat kisiisa atortassallugit, Kuupik Kleist oqarpoq, naalakkersuisuni politikereqatini assigalugit nunap pisuussutaanit
iluanaaruteqarsinnaanermit tappiillisinneqarsimanngitsoq,
ilinniartitaanermulli aatsaat taama annertutigisumik aningaasaliissuteqarnissamik isumaginnikkumasoq.
ILUANAARUTISSAQ ANNERTOOQ
Kalaallit Nunaat uuliasioqatigiiffinnit soqutigineqarlualerpoq,
skotlandimiut uuliasioqatigiiffiat Cairn Energy Kalaallit Nunaata eqqaani uuliamik ujarlernermi 2 milliarder koruunit sinnerlugit atoreerlugit siorna Qeqertarsuup avataani misiliilluni
qillerinermi asseqarsinnaaneranik uuliaqarsinnaaneranillu
ilimanaatilinnik nassaarmat.
– Cairnip misiliilluni qillerinerata annertuumik sunniuteqarnermigut Kalaallit Nunaat nunani tamalaani annertuumik maluginiarneqalersippaa, naak 2010-mi uuliasiortussarsiornermi
qinnuteqaatit tamarmik tiguneqareersimagaluartut. Aamma
nunani tamalaani tusagassiorfiit Kalaallit Nunaat soqutigaat,
tamannalu soorunami atorluarniassavarput, nunanik tamalaanik suleqateqarnissami periarfissat annertusarnerat assigalugu, Kuupik Kleist oqarpoq.
KAL Kuupik Kleist: – Soorlu uuliasiornermit isertitat annertusinerisigut ineriartornissami
nukissanik amerlanerusunik peqalissaagut, inuiaqatigiinnilu pissutsit arlallit pitsanngorsarsinnaallugit, pisariaqatitsiffiusunilu inuuniarnermi atukkat pitsanngorsarsinnaallugit.
DK Kuupik Kleist: – Med øgede indtægter fra eksempelvis olieindustrien vil vi få flere
ressourcer til at udvikle og forbedre en række samfundsforhold, herunder at få hævet
levestandarden, hvor der er behov for det.
GB Kuupik Kleist: – With increased revenue from, e.g. the oil industry we have more resources
to develop and improve a series of social concerns, including raising the standard of
living where necessary.
OQALLINNEQ
Kalaallit Nunaanni uuliamik qalluisinnaaneq Danmark-imi
annertuumik maluginiarneqarpoq. Misiliilluni qillerinermi
angusat isumalluarnartut Cairn Energy-mit saqqummiunneqarmata, Kalaallit Nunaata namminersulernera pillugu Folketingip inatsimmik akuersissuteqarsimanera Dansk Folkepartip
isornartorsiorpaa, uuliamit isertitat Kalaallit Nunaata nammineq tigummisinnaammagit, uuliamit isertitat aqqutigalugit
ataatsimut tapiissutaasartut pisariaaruppata. Taamaalilluni
apeqqutaalerpoq Kalaallit Nunaanni uuliamit isertitaasinnaasut
Kalaallit Nunaata Danmark-illu akornanni ataqatigiinnermut
qanoq sunniuteqassanersut, uulia qallorneqalissappat. Kalaallit
Nunaat namminersulersimagaluarpoq, partiilli arlaannaataluunniit isertorniarsimanngilaa namminiilivinnissaq naggataagut anguniarneqassasoq – tamatumanilu nammineerluni
aningaasarsiorsinnaaneq pisariaqartinneqarpoq.
– Uuliamik gasimillu annikitsumik nassaarneq Danmark-imi
tusagassiutit politikerillu annertoorujussuarmik aalassassutigaat. Pissutsit qanoq innerat aningaasatigut iluanaaruteqarsinnaanermit annertoorujussuarmik sunnerneqarsinnaasoq tamatuma takutippaa. Danmark-imi oqallinneq Kalaallit Nunaanni
oqallinnermut naleqqiullugu sakkortunerujussuarmik ingerlanneqarpoq, nunatsinni ulluinnarni pisartut sammineqarnerusarmata. Tamanna kusanarpallaarsimanngilaq, Kuupik Kleist
oqarpoq.
MAANNAKKUT SULIARINEQARTUT
Uuliamik ujarlerfissat 20-t ujarlerfiginissaannut akuersissutit
uuliasioqatigiiffinnut maannakkut tunniunneqarsimapput.
Taakku saniatigut uuliasioqatigiiffiit marluk – matuma allanneqarnerata nalaani – Kujataani Nunap Isuata eqqaani aamma
Tunumi Nerlerit Inaanni ujarlernissamik qinnuteqarsimapput,
open door politikimik taaneqartumut ilaatinneqartuni, uuliasioqatigiiffiit qinnuteqarfigiuarsinnaasaanni. Pissutsilli tassunga killinngillat. Avannaata Kitaani 2012-imi aamma 2013-imi
SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011
uuliamik ujarlerfissat arlallit aamma suliariumannittussarsiuunneqassapput.
Nunaoil A/S Namminersorlutik Oqartussanit pigineqartoq
uuliasiornissami 8 imaluunniit 12,5 procentimik peqataasinnaatitaavoq. Uuliasioqatigiiffik uuliamik iluanaarniuteqarnissaminut naammattumik nassaassappat, Kalaallit Nunaata peqataasinnaanermini 8 imaluunniit 12,5 procentimik peqataasinnaanini pigiinnarumallugu aningaasaliisariaqassaaq. Uuliamik
gasimilluunniit nassaartoqarnissaa apeqqutaatillugu uuliamik
qillerivimmut ataatsimut taassumalu atortorissaarutaanut suliaqarnermi akuunissamut Nunaoil-ip akiliutigisassai 3 millarder
koruuniniit 9 milliarder koruuninut amerlassuseqassapput,
Peter E. Christiansen, Nunaoil-imi aningaasanik ilisimasalik
allaffissornermilu pisortaq, naliliivoq. Taamatut aningaasaliissutit 60 procentii suleqatigisanit soqutiginnittunit matussuserneqassapput, siunissami aningaasatigut iluanaarutaasinnaasut
tunuliaqutaralugit. Periaaseq tamanna uuliasioqatigiiffinnit
siornagut atorneqartareersimavoq. Aammali allatut aningaasaliissuteqartoqarsinnaavoq. Allatut iliuuseqarnermi Nunaoil
A/S-ip piginneqataassutai tamakkerlugit ilaannakortumilluunniit nunani tamalaani uuliasioqatigiiffinnut tunineqarsinnaapput.
Tamatuma saniatigut tunngaviatigut atugassarititaapput uuliasoqatigiiffiit ingerlatsivittut iluanaarutinillu akileraaruteqartassasut, kiisalu isertitaqarneq malillugu sinneqartoorutinit
iluaqutissiissalluni. Taamaalilluni iluaqutissiissutit annertusiartortut pisortanut oqartussanut akiliutigineqassapput, uuliamik
piiaanermi sinneqartoorutit annertusiartortillugit.
ISUMANNAALLISAANEQ
Nunani issittuni avatangiisit eqqorneqajasuupput. Uuliamik
aniasoorneq aalisarnermut ajunaarnersuarmik pilersitsisinnaavoq, suli sivisuumik inuussutissarsiutit pingaarnersarisassaan11
KAL Talerperlernit nr. 1-itut aamma nr. 3-tut takuneqarsinnaapput naalakkersuisut siulittaasuat Kuupik Kleist,
aatsitassanullu naalakkersuisoq Ove Karl Berthelsen,
ukiaq Cairn-ip qillerivianut tikeraartut.
DK Som nummer et og tre fra højre ses formanden for
naalakkersuisut, Kuupik Kleist og naalakkersuisoq for
råstoffer Ove Karl Berthelsen under et besøg på Cairns
boreskib i efteråret.
nut. Uuliasiorluni qillerinermi Kalaallit Nunaat taamaattumik
sakkortuunik piumasaqaateqarpoq. Immaqa nunarsuarmi sakkortunerpaanik.
Tamanna takutinneqarpoq Cairn Energy siorna ukiakkut Kitaata avataani uuliasiorluni gasisiorlunilu qillerimmat. Uuliamik qillerutit marluk sanileriitinneqartuaannarput, paarlaalluni qillerinissamut periarfissiisoqarsinnaaqqullugu, uuliamik
aniasoqalissagaluarpat. Umiarsuit aqqaneq-marluk qilleriviit
eqqaaniittuaannarput. Taakku ilaatigut atortoqarput uuliaarluernermik akiuiniarnissamut aammalu ilulissat kalillugit
peersinnissaannut, uuliamik qillerut qillerinerminik unitsitsissappat illuarsinnaassappallu. Uuliamik qillerinermi iluliarsuit
150-ingajaat qillerivinnit 20 sømilinik ungasissuseqartut
umiarsuarnit kalillugit allamut sangutinneqarput.
Uuliamik qilleriviup putua umiarsuit aamma milissinnaassavaat, periaaseq nalinginnaasoq malillugu milinneqarsinnaanngippat. Taakku saniatigut pisortat piareersimatitaqarput
politiinik, qatserisartunik peqqinnissaqarfimmilu sulisunik,
Aatsitassanut Pisortaqarfimmik, Cairn Energy aamma Kangilinnguani Sakkutooqarfik. Umiarsuarni ikiortini uuliamik
akiuiniarnissamut atortut inissinneqarsimapput, uuliamik qilleriviit eqqaanni kaaviiaartuni, atortussallu ilaat Aasiannut
inissinneqarsimallutik. Aamma Tuluit Nunaanni Southamptonimi atortussat inissinneqarsimapput, ullut unnuallu marluk
ingerlanerini uuliaarluernermik akiuiniarnissami atorneqarsinnaasut. Kiisalu uuliamik ujarlersinnaatitaasut ingerlatsivii
qularnaveeqqusiisimapput 10 milliarder dollarsinik, uuliamik
qillerilinnginnerminni. Uuliasioqatigiiffiit tamarmik taamatut
12
GB The first and the third from the right are Premier Kuupik
Kleist and Minister for Mineral Resources Ove Karl
Berthelsen during a visit to Cairn’s drilling ship last
autumn.
atugassaqartitaapput, Kalaallit Nunaata eqqaani ujarlernissamut akuersissummik pissarsissagunik.
– Kalaallit Nunaata eqqaani qillerinissami aningaasanik amerlasuunik qularnaveeqqusiisoqassaaq, saliinissaq qularnaarumallugu, saliinissarlu akilerneqarsinnaaqqullugu, Aatsitassanut
Pisortaqarfimmi pisortaq Jørn Skov Nielsen oqarpoq.
PIAREERSIMAGIT!
Ukiuni makkunani, Corporate Social Responsibility –
aamma taaneqartartoq CRS imaluunniit inuiaqatigiinni
akisussaassuseqarneq – qitiutinneqarnerani, ukiaq manna
Katuami tamanik ataatsimiisitsinermi Air Greenlandip
ilaatigut uuliasiorfissuarmik Cairn-imik suleqateqarnermini
misilittakkani saqqummiuppai. Air Greenland aatsitassarsiornermik sammisaqartunik – maannalu uuliasiornermik –
sullissinermi selskabiuvoq siuttuusoq, misilittagarpassuarnillu pissarsisimalluni.
Ataatsimiinnermi Air Greenlandip attartortitsisarfianit
Hans Peter Hansen aamma Finn Siegstad sorpassuit nunat
allamiut selskabiinik suleqateqassagaanni selskabit eqqumaffigisassaat pillugit oqaluttuarput, assersuutigalugu
piukkunnarsarnerit, sillimmasiinerit, akuersissutit ISO-t,
nunat tamat isumaqatigiissutaat kiisalu nunat inatsisaat
assigiinngitsut.
Grønland er
ikke til salg
Olieindustrien er brændt varm på
Grønland. Men demokratiet skal
bestemme samfundsudviklingen
– ikke penge fra råstofindustrien,
fastslår Kuupik Kleist, formand for
naalakkersuisut
Christian Schultz-Lorentzen
– Der er masser af risikomomenter ved hurtig rigdom.
Både med hensyn til miljøet og indvandring af udenlandsk arbejdskraft. Man skal bare se sig omkring i verden for
at konstatere, hvor galt det kan gå. Multinationale virksomheder i råstofindustrien forsøger gerne at påvirke de politiske
beslutninger. Vi oplever allerede, hvordan selskaber gennem
en generel folkelig påvirkning forsøger at skabe indflydelse. De
udenlandske selskaber har deres egen dagsorden. Derfor er det
vigtigt, at vi er forberedt på den situation, der vil opstå, såfremt
Grønland skulle blive en olie- og mineralnation. Og her er der
heldigvis bred politisk enighed om, hvordan vi skal forberede
os.
Sådan siger Kuupik Kleist, formand for naalakkersuisut, der
som øverste politiske leder har et særligt ansvar for, hvordan
Grønland som nation skal tackle udviklingen, hvis oliefeberen
for alvor begynder at rase, og mastodontprojekter inden for mineindustrien bliver realiseret, herunder Alcoas industriprojekt
om etableringen af en aluminiumssmelter ved Maniitsoq, som
vil medføre tusindvis af tilkaldte arbejdere.
ser selvsagt store muligheder for det fremtidige Grønland, såfremt råstofindustrien vil være i stand til at tilføre landskassen
nye milliardindtægter. Et økonomisk tilskud, som vil gøre Grønland mindre økonomisk afhængig af det dominerende fiskeri og
det årlige bloktilskud på godt 3,4 milliarder fra Danmark.
– Med øgede indtægter fra eksempelvist olieindustrien vil vi få
flere ressourcer til at udvikle og forbedre en række samfundsforhold, herunder at få hævet levestandarden, hvor der er behov
for det. Men det er vigtigt, at det sker med en økonomisk model, vi kan håndtere. Vi har været meget inspireret af, hvordan
nordmændene forvalter indtægterne fra deres olieindustri. Det
er afgørende at have en plan for forvaltningen af økonomien,
så man ikke bruger pengene, så snart de er kommet i kassen.
Derfor vil vi i lighed med den norske model placere pengene
i en oliefond, og kun anvende forrentningen af kapitalen,
siger Kuupik Kleist, der i lighed med sine politikerkolleger i
naalakkersuisut ikke er mere forblændet af den mulige jackpot
i undergrunden, end at der som aldrig før investeres i uddannelsessektoren.
– Det er afgørende at fastholde det demokratiske greb, hvis
Grønland selv skal styre samfundsudviklingen. Penge må aldrig
komme til at bestemme. Så undergraves vores demokratiske
institutioner og en velovervejet strategi for samfundsudviklingen går fløjten, siger Kuupik Kleist, der har som målsætning, at
råstofsektoren skal udvikles til et bærende erhverv.
EN SIKKER GEVINST
EN OLIEFOND
– Cairns prøveboringer har med enorm effekt placeret Grønland
på verdenskortet, selv om alle ansøgningerne i 2010 udbuds-
52-årige Kuupik Kleist, der har en lang politisk karriere bag sig,
SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011
Grønland har især oplevet en øget interesse fra olieindustrien,
efter det skotske olieselskab Cairn Energy, der har anvendt
mere end to milliarder kroner i olieefterforskning ved Grønland, sidste år under en prøveboring vest for Disko ramte et område med positive indikationer for naturgas og olie.
13
Afhængig af om der gøres enten et olie- eller gasfund vil prisen for Nunaoils del af udbygningen af en enkelt boreplatform
med tilhørende faciliteter beløbe sig til omegnen af tre til ni
milliarder kroner, lyder vurderingen fra Peter E. Christiansen,
økonom og administrator i Nunaoil. En investering, som for 60
procents vedkommende kan dækkes af interesserede partnere
på baggrund af en forventet fremtidig indtjening. En model, der
er brugt før i oliebranchen. Men der findes også andre investeringsmodeller. Alternativt kan Nunaoil A/S’ licensandele sælges
helt eller delvist til internationale olieselskaber.
Herudover er det et grundvilkår, at selskaberne skal betale selskabs- og udbytteskat samt en progressiv overskudsroyalty. Det
vil sige, at der skal betales en stigende royalty til det offentlige,
når overskuddet stiger fra olieudvindingen.
SIKKERHED
KAL Saamerliuvoq Kuupik
Kleist aamma IA-mi
politikereqataa Johan
Lund Olsen: – Aningaasat aalajangiisuunngisaannassapput.
DK Til venstre Kuupik
Kleist med IApolitikerkollegaen
Johan Lund Olsen:
– Penge må aldrig
komme til at bestemme.
GB On the left, Kuupik
Kleist with colleague,
IA politician Johan
Lund Olsen: – Money
must never make the
decisions.
runden var modtaget inden boringerne gik i gang. Også den internationale presse interesserer sig for Grønland, og det skal vi
naturligvis forsøge at udnytte i lighed med udbygningen af de
internationale samarbejdsmuligheder, siger Kuupik Kleist.
SKINGER DEBAT
Det mulige grønlandske olieeventyr har vakt stor opmærksomhed i Danmark. Da Cairn Energy offentliggjorde sine lovende
prøveboringsresultater kritiserede blandt andet Dansk Folkeparti Folketingets vedtagelse af den grønlandske selvstyrelov,
der giver Grønland mulighed for at beholde alle olieindtægter,
når bloktilskuddet via en fordelingsnøgle af olieindtægterne er
bragt i nul. Spørgsmålet er således, hvordan eventuelle olieindtægter fra Grønlands undergrund vil påvirke det grønlandskdanske forhold, hvis olien begynder at strømme. Nok har Grønland opnået selvstyre, men ingen partier har lagt skjul på at
endemålet gerne skulle være selvstændighed – og det forudsætter økonomisk uafhængighed.
– Den danske presse og en del politikere gik fuldstændig i selvsving over det lille olie- og gasfund. Det viser, hvor stor en indflydelse udsigten til en eller anden form for økonomisk gevinst
meget kraftigt kan påvirke tingenes tilstand. Den danske debat
har været langt mere skinger end i Grønland, hvor man mere
var optaget af dagligdagen. Det har ikke været noget kønt syn,
siger Kuupik Kleist.
I øjeblikket har olieselskaberne i alt fået tildelt efterforskningstilladelse til 20 licensblokke. Herudover har to selskaber – i
skrivende stund – søgt om licens ved Kap Farvel i Sydgrønland
og Jameson Land i Østgrønland, som er omfattet af den såkaldte open door-politik, hvor selskaber hele tiden kan byde ind.
Men her slutter det ikke. I 2012 og 2013 udbydes yderligere en
række licensblokke i havet ud for Nordøstgrønland.
Det selvstyre ejede Nunaoil A/S har en licensandel på 8 eller
12,5 procent af koncessionerne. Finder et olieselskab olie i et
omfang, der egner sig til kommerciel udnyttelse, skal Grønland
til lommerne for at fastholde andelen på 8 eller 12,5 procent.
14
Det arktiske miljø er skrøbeligt. Et olieudslip kan få katastrofale
følger for fiskeriet, der længe endnu vil være det bærende erhverv. Derfor stiller Grønland skrappe betingelser for olieboringer. Formentlig de skrappeste i verden.
Det blev vist i praksis, da Cairn Energy borede efter olie og gas
sidste efterår ud for Vestgrønland. Selskabet havde hele tiden to
borerigge liggende tæt på hinanden, så der var mulighed for at
udføre en erstatningsboring, såfremt der forekom olieudblæsninger. 12 skibe var konstant i nærheden af boreriggene. De var
blandt andet udstyret til at bekæmpe oliespild og slæbe isbjerge
væk, såfremt boreriggen ikke kunne standse boringen og flytte
sig selv. Under efterforskningen blev knap 150 isbjerge med en
afstand på op til 20 sømil fra boreriggene bragt på en anden
kurs af følgeskibene.
Skibene var også i stand til at lukke borehullet, hvis det ikke
kunne ske på normal vis. Herudover var der etableret et offentligt beredskab bestående af politi, brand- og sundhedsvæsen,
Råstofdirektoratet, Cairn Energy og Grønlands Kommando.
Der var placeret oliebekæmpelsesudstyr på følgeskibene, som
cirkulerede rundt om boreriggene, mens yderligere udstyr var
placeret i Aasiaat. Desuden var der i Southampton i Sydengland
placeret udstyr, som i løbet af mindre end to døgn kunne indsættes i en international oliespildsbekæmpelse. Endelig stillede
licenshaverne med moderselskabsgarantier med en værdi på
10 milliarder dollar, inden de begyndte at bore. Et standardvilkår for alle olieselskaber, som vil have licens til at efterforske i
Grønland.
– Når man skal bore i Grønland, skal man stille meget store finansielle garantier, så der er sikkerhed for, at der kan ryddes op
og betales for oprydningen, siger Jørn Skov Nielsen, direktør for
Råstofdirektoratet.
VÆR FORBEREDT!
I disse år, hvor Corporate Social Responsibility – også kaldet CSR eller samfundsansvar – er i fokus, delte Air Greenland på et offentligt møde i Katuaq i efteråret ud af sine erfaringer med samarbejdet med bl.a. oliegiganten Cairn. Air
Greenland har været foregangsselskab i at servicere mineog nu også olieindustrien og har gjort sig mange erfaringer.
På mødet fortalte Hans Peter Hansen og Finn Siegstad fra
Air Greenlands charterafdeling om de mange ting, selskaber skal være opmærksomme på for at samarbejde med de
store udenlandske selskaber, fx auditeringer, forsikringer,
ISO-certificeringer, internationale konventioner og landenes forskellige lovgivninger.
KAL Nunat issittut imartaanni uuliamik
ujarlerneq arlalinnit akerlerineqarpoq.
Ukiarmi Cairn-ip uuliamik ujarlerluni
qillerinera Greenpeace-mit unitsinniarneqaraluarpoq, iluatsinngitsumilli.
DK Olieefterforskning i arktisk farvand
møder i visse kredse modstand.
Greenpeace forsøgte med en
aktion forgæves at stoppe Cairns
efterforskningsboring i efteråret.
GB Some circles object to oil exploration
in Arctic waters. Greenpeace staged an
unsuccessful demonstration to stop
Cairn’s exploration drilling last autumn.
Greenland is not for sale
The oil industry has taken a fancy to Greenland. But democracy
should control development in society – not money from the oil
industry, states Premier Kuupik Kleist
Christian Schultz-Lorentzen
– Fast wealth brings lots of risks. Not only with regard
to the environment, but also with regard to an influx of
foreign workers. You only have to take a look around the world
to see how bad things can turn out. Multinational companies
in the oil and mineral business like to try to influence political
decisions. We are already finding that companies are trying to
gain sway by influencing the public in general, so it is important that we are ready, should Greenland become an oil and
mineral nation. And there is fortunately wide political agreement about how we should prepare for this.
this takes place through an economic model we can handle.
We have been inspired by how the Norwegians manage the
revenue from their oil industry. It is crucial to have a plan for
the management of the economy so that the money is not spent
as soon as it is in our hands. So like the Norwegians, we will
place the money in an oil fund and only use the interest the
capital earns, says Kuupik Kleist. Like his fellow politicians in
the government, he is not blinded by the possible jackpot in the
underground and investments are being made in the education
sector as never before.
This was said by Premier Kuupik Kleist who, as highest political
leader, has a special responsibility for the way Greenland, as a
nation tackles developments should oil fever really take hold
and gigantic mining projects are realised. Such projects could
include Alcoa’s industrial project for an aluminium smelter in
Maniitsoq which will bring thousands of immigrant workers.
– It is crucial to maintain a democratic grasp if Greenland is
to control the development of society. Money must never take
control. This would undermine our democratic institutions and
a well-considered strategy for the development of society would
go out the window, says Kuupik Kleist, who wants to see the
mineral resources sector develop into a leading industry.
A SAFE BET
Greenland has experienced increased interest from the oil industry, particularly after the Scottish company Cairn Energy,
which has spent more than DKK 2 billion on oil exploration in
Greenland, hit an area during test drilling west of Disko last
year with positive indications for oil and gas.
– Cairn’s test drilling has definitely put Greenland on the map,
although all the applications in the 2010 licensing round were
received before drilling started. The international press has
also shown interest in Greenland and we will, of course, try to
exploit this. We will also seek to expand our international relationships, says Kuupik Kleist.
AN OIL FUND
52-year old Kuupik Kleist, who has a long political career behind him, obviously sees better opportunities for Greenland in
the future if the mineral industry is able to supply the treasury
with billion-krone revenue. Such an economic boost would
make Greenland less financially dependent on the dominating
fishing industry and on the annual block subsidy of more than
DKK 3,4 billion from Denmark. With increased revenue from,
e.g. the oil industry we would have more resources to develop
and improve a series of social concerns, including raising the
standard of living where necessary. But it is important that
SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011
SHARP DEBATE
The potential Greenlandic oil adventure has attracted great interest from Denmark. When Cairn Energy publicised its promising test drilling results, the political party Dansk Folkeparti
was among critics of the passing in Folketing of the Greenlandic
self-governance legislation that gives Greenland the opportunity to keep all oil revenue once, via an allocation formula, the
block subsidy has been equalled out. The question is, therefore,
what effect any oil revenue from Greenland’s underground
will have on the relationship between Greenland and Denmark
15
KAL Cairn Energyp Kalaallit Nunaata eqqaa ni uuliamik ujarlerluni qillerineri uuliasioqatigiiffinnit allanit soqutigineqartorujussuupput. Aammali nunarsuarmi
tusagassiorfiit Kalaallit Nunaat soqutigilersimavaat. Aana Kuupik Kleist
København-imi Det Interna tionale
Pressecenter-imi.
DK Cairn Energys efterforskningsboringer
ved Grønland har skabt enorm
interesse fra andre olieselskaber. Men
også verdenspressen har sat spot på
Grønland. Her Kuupik Kleist på et møde
i Det Internationale Pressecenter i
København.
GB Cairn Energy’s exploration wells in
Greenland have attracted interest
from other oil companies. But the
world press has also set its sights on
Greenland. Kuupik Kleist is shown here
at a meeting at the International Press
Centre in Copenhagen.
when the oil starts to flow. Greenland may have achieved selfgovernance, but no-one has made a secret of the fact that the
ultimate goal is total autonomy – and this requires economic
independence.
– The Danish press and several politicians got themselves into
a paddy over the small oil and gas discovery. It shows what effect the prospect of some kind of economic profits can have on
the situation. The Danish debate has been much sharper than in
Greenland, where people have been more focused on their daily
lives. It was not a pleasant sight, says Kuupik Kleist.
PRESENT ACTIVITIES
At present, the oil companies have been awarded exploration licenses for a total of 20 license blocks. Furthermore, at the time
of writing two companies have applied for a licence in Cape
Farewell in South Greenland and Jameson Land in East Greenland, which is included in the so-called open-door policy where
companies can make an offer at any time. But it doesn’t end
here. In 2012 and 2013 there will be another licensing round
for blocks in the sea off the coast of North East Greenland.
The government-owned Nunaoil A/S has a license share of 8
or 12,5 per cent of the concessions. If an oil company finds oil
in quantities that warrant commercial exploitation, Greenland
much reach into its pockets to maintain the 8 or 12,5 per cent
share. Depending on whether oil or gas is found, Nunaoil’s
share of the building of a single oil platform with accompanying facilities would be in the region of DKK 9 billion, evaluates
economist and administrator in Nunaoil Peter E. Christiansen.
60 per cent of this investment can be covered by interested
partners on the basis of expected future earnings. This model
has been used before in the oil business. But there are other investment models. Nunaoil’s license share can be sold wholly or
in part to international oil companies.
In addition, it is a basic condition that the companies must pay
corporation tax and dividend tax as well as a progressive profit
royalty. This means that the royalty payments to the state will
increase when the profits from oil exploitation increase.
SAFETY
The Arctic environment is delicate. An oil spill could have disastrous consequences for fishing which will still be the main
industry for a long time yet. Greenland has therefore strict
regulations concerning oil drilling - probably the strictest in the
world.
16
This was shown in practice when Cairn Energy drilled for oil
and gas last autumn off West Greenland. The company constantly had two drill rigs lying close to each other, so it would
be possible to drill an alternative hole, if there was an oil
blowout. 12 ships were constantly close to the rigs. There was
equipment for fighting oil spills and for dragging icebergs away,
in case the rigs could not stop drilling and move out of the way.
During exploration, the course of almost 150 icebergs within a
distance of up to 20 nautical miles from the rigs was changed
by the auxiliary ships.
The ships were also capable of closing the drill hole if this
couldn’t be done in the usual way. Furthermore, a public contingency plan had been established, combining services from the
police, the fire department and the health department, the Bureau of Minerals and Petroleum, Cairn Energy and Greenland
Command. Equipment to combat oil spills was placed on auxiliary ships which circled the drill rigs, while extra equipment
was located in Aasiaat. In addition, equipment was located in
Southampton in South England which could be set in to combat
oil spills in under 48 hours. Finally, the license holders provided
parent company guarantees worth USD 10 billion before they
started drilling. These are standard terms for all oil companies
who want exploration licences in Greenland.
– When you drill in Greenland, you must provide very large
financial guarantees to pay for any clean up, says Jørn Skov
Nielsen, director for the Bureaus of Minerals and Petroleum.
BE PREPARED!
Corporate Social Responsibility – also called CSR is in focus
these years and Air Greenland shared its experiences at a
public meeting held in Katuaq this autumn with, among
others, oil giant Cairn. Air Greenland is a leading company
in the business of supplying services to the mining industry
and now to the oil industry and it has plenty of experience.
At the meeting, Hans Peter Hansen and Finn Siegstad from
Air Greenland’s charter department explained about the
many things businesses have to be aware of, in order to
work together with the big, international companies, e.g.
audits, insurance, ISO-certification, international conventions and various laws and regulations in different countries.
Royal Greenland
- Committed to Seafood...
Royal Greenland er en virksomhed
med dybe rødder i den grønlandske kultur og er verdens største
leverandør af koldtvandsrejer. Vi har
2000 ansatte indenfor fiskeri, produktion og salg af høj-kvalitets seafood
produkter baseret på vores unikke
grønlandske råvarer.
www.royalgreenland.com
Royal Greenland is a company with
deep roots in the Greenlandic culture
and is the world’s largest supplier of
cold water prawns. We have 2000
employees within fishing, production and sales of high quality seafood
products based on our unique Greenlandic raw materials.
Besøg www.hotelarctic.com og få en opdateret
udsigt over Isfjorden fra hotellets webkamera.
Vore værelser har direkte udsigt
til UNESCO verdensarv
4-stjernet miljøbevidst hotel
med god mad og gode senge
For den aktive rejsende - på arbejde eller på ferie - er nøgleordene komfort,
afslapning og kvalitet.
Hotel Arctic holder stædigt fast i disse dyder, og med ekstra fokus på det sarte
miljø vi er omgivet af, er vi det naturlige valg for de rejsende i vores region,
der prioriterer en hoteloplevelse med god mad og en god nattesøvn ...
med god samvittighed. Tikilluarit.
Lad os byde på en 5-stjernet
konferenceoplevelse?
Efter endt konferencedag på Hotel Arctics 5-stjernede konferencecenter,
når middagen er indtaget på gourmet restaurant Ulo, byder naturen udenfor
vore vinduer på store oplevelser af en helt anden verden.
Derefter, når alle sanser er mættet, venter en komfortabel nattesøvn under
bløde dyner i senge så komfortable, at du nok skal blive klar til
endnu en konferencedag ... 250 km nord for Polarcirklen.
★ ★ ★ ★ ★
4-star hotel / 5-star conference facilities
Postboks 1501, DK-3952 Ilulissat · Grønland
Tel.: +299 94 41 53 · Fax: +299 94 40 49 · www.hotelarctic.com · E-mail: [email protected]
Ilulissat
– sullinneqarnerit pitsaasut
– løsninger der flytter sig
– solutions on the move
Taaguutaa nutaajuvoq kisianni misilittakkat ilisimasallu taakkuupput. Umiarsualiviit aqqutigalugit,
nassiussanik sullinneqarnermi assartuinermilu
sullinneqarnissatit pisariaqartikkukkit, taava
Royal Arctic Logistics neqerooruteqarpoq. Soorlu:
· Timmisartukkut assartuineq
· Imaatigut assartuineq
· Umiarsualivinni kiffartuunneqarneq
· Usingiaaneq aamma usilersuineq
· Containerinik sullinneqarneq
· Quersuarmi uninngatitsineq
Navnet er nyt, men erfaringen og ekspertisen
er den samme. Har du brug for serviceydelser
inden for havneoperationer, spedition og
transport, så tilbyder Royal Arctic Logistics
løsningen. For eksempel:
· Luftfragt
· Søfragt
· Havneagent
· Stevedoring
· Containerhåndtering
· Lagerhotel
The company name is new but the experience and expertise remains. Royal Arctic
Logistics offer a solution if you need
services within forwarding, transportation
or port operations. For instance:
· Air freight
· Sea freight
· Port agent
· Stevedoring
· Container handling
· Warehousing
Royal Arctic Logistics tassaavoq sulif­
feqarfiit Royal Arctic Spedition, Arctic
Container Operation aamma Royal Arctic
Linieagentur ataatsimuulerlutik kattunnerat
Royal Arctic Logistics A/S
–
P.O. Box 8100
9220 Aalborg Ø
Royal Arctic Logistics er en fusion mellem
Royal Arctic Spedition, Arctic Container
Operation og Royal Arctic Linieagentur
Tel. +45 99 30 32 34
–
P.O. Box 1629
Royal Arctic Logistics is a merger
between Royal Arctic Liner Agency and
Arctic Container Operation
3900 Nuuk
Tel. +299 34 92 90
–
www.ralog.dk
INUIT PILLUGIT NUTAARSIASSAT NAATSUT | KORT NYT OM NAVNE | BRIEF NEWS ABOUT NAMES
Jørn Riel
Leiff Josefsen
ukiulik pingaartumik ilisimaneqarpoq, kiisalu qanga pisimasuusaartitanik atuakkiaq
torrallataalluinnartoq »Sangen for livet«
pillugu, qangarsuaq inuit inuunerannik assigiinngitsunik oqaluttuartoq. Jørn Riel ukiuni
qulini Kalaallit Nunaanni najugaqarsimasoq
taama utoqqaatigigaluarluni suli paasisassarsiorumatuujuvoq. Aasaru Danmark-imiit
Kalaallit Nunaannut angallammik tingerlaataannalimmik angalaassaaq.
Jørn Riel, atuakkiortoq, Det Danske
Akademip atuakkiortunut nersornaasiuttagaanik angisuumik nersornaaserneqarpoq. Kalaallit Nunaanni pisunik
atuakkiortarnermigut Jørn Riel 79-inik
Jørn Riel, forfatter, har modtaget Det
Danske Akademis store litteraturpris.
79-årige Jørn Riel er især kendt for sine
grønlandske skrøner samt den fabelagtige
fiktionstrilogi ”Sangen for livet” om forskel-
lige inuitskæbner i forhistorien. Trods sin
høje alder er Jørn Riel, der i 10 år boede i
Grønland, stadig eventyrlysten. Til sommer
sejler han med et sejlskib fra Danmark til
Grønland.
Jørn Riel, writer, has received The
Danish Academy’s literature prize.
79-year old Jørn Riel is especially wellknown for his Greenlandic tales as well as
the fantastic fictional trilogy “Sangen for
Livet” (Song for Life) about various Inuit
destinies from history. Despite his high age,
Jørn Riel, who lived in Greenland for 10
years, is still very adventurous. This summer
he is to sail with a sailing ship from Denmark
to Greenland.
Inunnguaq Hegelund
Inunnguaq Hegelund, kok, har et
usædvanligt håndelag for potter og
pander. For andet år i træk vandt kokken fra
Hotel Icefjord i Ilulissat konkurrencen om
at blive årets kok, da levnedsmiddelskolen
Inuili i Narsaq for 11. gang afviklede det
grønlandske kokkemesterskab. Deltagerne
skulle på tre timer og 20 minutter kreere en
hovedret og en dessert af grønlandske råvarer til seks personer.
Inunnguaq Hegelund, cook, is unusually skilled in the kitchen. For the
second year in a row the cook from Hotel
Icefjord in Ilulissat won the competition to
find cook of the year when Inuili, the catering
school in Narsaq, held Greenland’s cooking
championships for the 11th time. The par-
Privat
Inunnguaq Hegelund, igasoq, iganermik immikkorluinnaq piginnaaneqarpoq. Ilulissani Hotel Icefjord-imi igasoq
iggarinneqqusaannermi ukiut aappassaa
ajugaavoq, Narsami inuussutissalerinermut
ilinniarfik Inuili aqqanilissaa Kalaallit Nunaanni igasunik pissartanngorniutititsimmat.
Nalunaaqquttat akunnerisa pingasut minutsillu 20-t ingerlanerini peqataasut nerisassat
pingaarnersaannik igassapput, kinguleqqiutissanillu kalaallit atortussaataannik
sanaanik sanassallutik, inunnut arfinilinnut
naammattunik.
ticipants had three hours and 20 minutes in
which to create a main course and a dessert
for six people using Greenlandic ingredients.
Lars-Emil Johansen
Leiff Josefsen
qinersisoqalerpat politikeriunerminit tunuassaaq. Lars-Emil Johansen 64-inik ukiulik,
Uummannap eqqaani Illorsuarni inunngorsimasoq, soraarninngornermini uninngaannarnissaminik isumaliuteqanngilaq. Siumut
sinnerlugu politikeri Greenland Minerals and
Energy A/S-imi ilaatigut siulersuisuni siulittaasuuvoq, Narsap eqqaani Kuannersuarni
aatsitassarsiornissamik oqallisigineqasumik
aallartitsinissamik pilersaaruteqartumi.
Lars-Emil Johansen, folketingimut
ilaasortat naalakkersuisullu siulittaasorisimasaat, tullianik Folketingimut
20
Lars-Emil Johansen, folketingspolitiker og tidligere landsstyreformand,
forlader den politiske arena ved næste Folketingsvalg. 64-årige Lars-Emil Johansen, der
er født i Illorsuit ved Uummannaq, har dog
ikke tænkt sig at nyde sit otium. Siumutpolitikeren er blandt andet bestyrelsesformand
for Greenland Minerals and Energy A/S, der
planlægger et omdiskuteret mineprojekt i
Kvanefjeldet ved Narsaq.
Lars-Emil Johansen, parliamentary
politician and former Premier is to
leave the political arena at the next Danish
elections. 64-year old Lars-Emil Johansen,
who was born in Illorsuit near Uummannaq,
doesn’t intend to sit back and enjoy his retirement. The Siumut politician is, e.g. chairman of the board of Greenland Minerals and
Energy A/S, which is planning the controversial mining project at Kvanefjeld at Narsaq.
InuIt pIllugIt nutaarsIassat naatsut | kort nyt oM navne | BrIef news aBout naMes
peter frederik rosing
Peter Frederik Rosing, tidligere radiofonichef og direktør i KNR, er blevet
tildelt en pris af Frederik Nielsens forfattermindefond. Prisen på 10.000 kroner blev
motiveret med Rosings evne til at producere
kvalitetsradioudsendelser præget af grundig
research. Prismodtageren har også skrevet
flere bøger samt oversat en række skøn- og
faglitterære bøger fra dansk til grønlandsk.
Peter Frederik Rosing, former radio
executive and manager at KNR has
been given an award by Frederik Nielsen’s
commemoration foundation for writers.
The award of DKK 10,000 was motivated
Privat
Peter Frederik Rosing, radiomi KNRimilu pisortaasimasoq, Frederik Nielsen-ip atuakkiortunut aningaasaateqarfianit
nersornaammik tunineqarpoq. Nersornaammik 10.000 koruuninik aningaasartalimmik
tunniussinissami piumassuseqalersitsivoq
Rosing-ip radiukkut aallakaatitassianik
pitsaalluinnartunik aallakaatitassiortarnera,
peqqissaartumik paasiniaasimanermik
malunnaateqartunik. Nersornaasigaasorlu
arlalinnik atuakkiaqarsimavoq, kiisalu atuakkanik aliikkutassianik suliamullu tunngasunik
arlalinnik qallunaatuumiit kalaallisuumut
nutserisarsimalluni.
by Rosing’s ability to produce quality radio
broadcasts characterized by thorough research. The award winner has also written
several books and he has translated a series
of fictional and non-fictional books from
Danish to Greenlandic.
anna kuitse thastum
Anna Kuitse Thastum, tivasartoq
Kulusumeersoq, kalaallit kulturikkut
kingornussassaannik paasisitsiniaanissamut piareersimavoq. Tivasarneq inuit
kulturitoqaannit pisoq UNESCO-p kulturikkut
eriagisassatut naleqanngitsutut allattuiffianut ilanngunneqassasoq kissaatigaa, Ilulissani Kangiata Sermia aamma Den Kinesiske
Mur assigalugit. Kristumiussutsip Kalaallit
Nunaannut eqqunneqarneratigut tivasarneq
inerteqqutaalerpoq.
Privat
Anna Kuitse Thastum, trommedanser fra Kulusuk, er parat til at slå et
slag for den grønlandske kulturarv. Hun ser
gerne, at trommedansen fra den gamle inuit-
kultur kommer med på UNESCO’s liste over
uvurderlig kulturarv i lighed med Isfjorden
i Ilulissat og Den Kinesiske Mur. Trommedansen blev ved kristendommens indførelse
forbudt i Grønland.
Anna Kuitse Thastum, drum dancer
from Kulusuk, is ready to beat her
drum for the Greenlandic cultural heritage. She would like to see drum dancing
from the old Inuit culture put on UNESCO’s
world heri tage list similar to the Ice Fjord at
Ilulissat and the Great Wall of China. Drum
dancing was banned when Christianity was
introduced in Greenland.
Maliina abelsen
Maliina Abelsen, naalakkersuisoq for
sociale anliggender, vil arbejde for at
forhindre socialt belastede grønlændere i at
Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011
rejse til Danmark i samme omfang som nu.
Mange får det dårligere i Danmark, så det
drejer sig om, at få flest muligt til at blive i
Grønland. Vi må så forsøge at sætte mere
fokus på sorgbearbejdelse, seksuelt misbrug
og andre problemer, man kan have i bagagen, siger hun.
Maliina Abelsen, Minister for Family
Affairs intends to work to prevent underprivileged Greenlanders from travelling to
Denmark to the same extent as they do now.
Many of them are worse off in Denmark, so
it is all about getting as many as possible to
stay in Greenland. We must try to focus more
on grief therapy, sexual abuse and other
problems that burden people, she says.
Christian Schultz-Lorentzen
Maliina Abelsen, isumaginninnermut
naalakkersuisoq, kalaallit inuuniarnermi ajornartorsiutillit maannatut annertutigisumik Danmark-imut nunassittarnerat
akornuserniarlugu sulissutiginninnialerpoq.
Amerlasuut Danmark-imi atugarliornerulersarput, taamaattumik sapinngisamik
amerlanerit Kalaallit Nunaanni najugaqaannarnissaat pisariaqarpoq. Aliasuutinik qaangiiniarneq, kinguaassiutitigut atornerluisarneq ajornartorsiutillu allat attatarineqartut maluginiartinnerunissaat taamaattumik
isumaginiartariaqarpavut, oqarpoq.
21
Hotellet i centrum
HOTEL HVIDE FALK
Postboks 20 · 3952 ilulissat
+299 943343
www.hotelhvidefalk.gl
[email protected]
22
Your strongest partner in
support and logistics for
oil and gas exploration
in Greenland
A full-range supply of
support and service for
international companies dealing
with the exploration and
exploitation of oil and gas
in Greenland:
· Alltypesoftransportandlogisticssolutions
· TransportandoperationinArcticconditions
· Specialtonnage
· Bulksupplies
· Forwarding
· Shipagency
· Stevedoring
· Campsolutions
· Icepilots
· Aircargo
· Officefacilities
· SupplyofCCU’s
· Wastehandling
· Consolidationofgoodsandstoragehotel
· Repairandmaintenanceofequipment
· Housingandaccommodation
· Miscellaneous
· Alltypesofsuppliesandprocurement
· Changeofpersonnelandcrew
· Administrativetasksandbookkeeping
· Safetyandregulationcompliance
· Contactwithauthorities
· Communication
ArcticBaseSupplyA/SisajointventurebetweenDanborServiceAS&RoyalArcticLineA/S
ArcticBaseSupplyA/SAqqusinersuaq52P.O.Box15803900NuukGreenlandPhone+299349200www.arcticbasesupply.com
Angakkuarneq, toornat
akersuunnerillu sakkortuut
Pisuusaartitsinerit nunatsinni oqaluttuanik uummarissaassapput
– meerarpassuit kulturiminnik ilisimasaqalerput
Katja Nyborg
Nuummi oktobarimi ualit ilaanni meeqqat inuusuttullu
arlalissuullutik pisuusaartitsinermi Innersuarni peqataajartorput. Ualeq taanna NAPA-mit – Kalaallit Nunaanni nunat
avannarliit ingerlatsiviani – kiisalu Danmarkimi Rollespilsakademimit aaqqissuunneqarpoq, tamannalu meerarpassuit
pinnguarusuttut ilassilluarpaat, kulturertillu pillugu aamma
ilisimasaqarnerulerlutik.
Nuummi kissalaamik nunasarnerpoq. Seqineq nuilaartarpoq.
Fritidshjemmip Aqqalup silataani meeqqat 70-it uumassuseqaratik nalapput. Seqernup qinngulaartarneraniit panat qillaallattarput, meeqqallu marluk suli uumallutik panaassuataarput.
Sakkortuumik panaattoqarpoq meerarlu alla aamma ivikkanut
masattunut uppippoq. Ajugaasup toqungasorpassuit ajugaasimaarluni isigai.
mullu eqqaamallugu, Anders Berner Innersuarni piniartorsuaq
akiuunnermilu siuttoq oqarpoq.
Sapaatip akunnerani isiginnaartitseqattaarnerit iluarisimaarpai
Nuummi meeqqat 300-t sinneqartut plastikkinik panalisarlutik
ilaatigut Ilisiitsoq toqunniarsaralugu. Naallu toqu, akiuunneq
panallu nukappiaqqanuunerusoq tunngatinneqartaraluartut
niviarsiararpassuit aamma tunuarsimaanngillat.
Innersuit kalaallit oqaluasaavi oqaluttualiaallu tunngavigalugit
suliaavoq. Pisuusaartitsinermi oqaluttuaq aalajangersimasoq
malinneqartuaannarneq ajorpoq, nunatsinnili oqaluttuarpassuarnit tusarnersunit tigulaaraluni pisuusaartitsisoqarluni,
ilami toqqagassaaleqinanngilaq.
pInnguarnerup sIlarsuaanI
Pisuusaarneq ingerlaleruttorpoq. Soorlu angakkuarnikkut
meeqqat uummaqqipput. Ataasiakkarlutik nikuerarput pissangallutik. Angut takisuunik nujalik akornanni ujaqqap qaani
nikorfavoq.
– Najugaqarfiit tikilluaritsi! Angakkorlu qanoq oqaluttuassaqarnersugut tusaasiuk. Maanga aggersarpassi tamassi uagutsituut
piniagassat nungulersimanerat misillerfigisimagassiuk. Uanga
piniartorsuuvunga. Nalunnginnerpaavaralu summiinnersut,
oqaatigisinnaavaralu akiuunnissatsinnut sungiusartariaqartugut, Innersuimmi Sassumap Arnaa kussussimavaat piniagassat qunusaaqqullugit. Akiuunnissatsinnut sungiusartariaqarpugut!
Inuit najugaqarfii tallimat, meeqqat tungujortunik, aappaluttunik, qorsunnik, sungaartunik kajortunillu atisallit naatsumik
akillutik suaarput: – Aaapp!
Akiuuffimmiippoq Julius qulingiluanik ukioqartoq, ilisimanngilaalu nammineq kulturikkut oqaluttuarisaanini ilinniarlugu.
– Piniagassat takkuteqqinniassammata Sassumap Arnaa ikiortussaavarput. Panaannissamut sungiusarneq nuanneqaaq,
oqaluttuarpoq, inuillu aappaluttunik atisallit peqatigalugit nunaqarfimminnik paarsilluni.
– Sassumap Arnaa nuannaanngilaq allanit kamatsinneqarsimagami. Akiuulluta ikiorniarsaraarput, inuk qorsunnik atisalik
Sabrina akuliuppoq.
– Pisuusoq akiorniarparput. Aamma sungiusarsimavugut, nuanneqaaq. Taneriarluta pisissimik qarsumillu sungiusarpugut
ujaqqanillu milloorluta, Julius nassuiaavoq. Sabrinalu akuliuteqqippoq:
– Aamma oqaatsimik akiuussutissaqassaagut.
aaqqIssuussaMIk pInnguarneq
Taama NAPA-p pisuusaartitsinera Innersuit aallartippoq.
Pisuusaartitsineq tassaavoq sapaatip akunnerani pisuusaartitsinerup meeqqanut sakkussaqqissup ilisaritinneqareernerata
naggatigisaa, tassani kalaallit oqaluasaavi Nuummi meeqqanut
inuusuttuaqqanullu ornittakkani uummarsarneqareersullu.
Danmarkimi Rollespilsakademimi pisuusaartitsisartut misilittagaqarluartut Anders Berner aamma Lars Munck KNR-imiit
igisinnaartitsisartoq tusagassiortorlu Vivi Sørensen peqatigalugu taassuminnga suliaqarput.
– Pisuusaartitsineq tassaavoq aaqqissuussamik pinnguarneq.
Meeqqat pinnguarlutik peqataagaangamik ilinniartarput paasisaqarlutillu. Kalaallit oqaluasaavi tunngavigalugit pisuusaartitsigaangatta taava meeqqat kulturiminnik ilinniarnissaminnut
pitsaalluinnartumik periarfissinneqartarput – qaqugorsuar24
Nina takkuppoq: – Sassumap Arnaata ikornissaanut atortussaavarput, aalajangersimalluni oqarpoq, Juliusilu nuannaajummerluni nillerpoq:
– Aap, taava piniagassat takkuteqqissapput!
perIusIulersoq IluatsIlluartoq
Pisuusaartitsineq 1970-ikkunni aallartippoq ilisimaneqarluartut
Dungeons and Dragons aallartimmata, taannalu tassaavoq illup
iluani nerrivimmi pisuusaarnermi pinnguaat. Aatsaallu 80-ikkut naalerneranni sapiitsuliortut, uumasorujuit angakkullu
silamut anipput oqaluttualiallu tupinnarluinnartut nammineq
timimi misigineqarlutik. Ullumikkut qaammatit tamaasa Danmarkimi meeqqat inuusuttullu 100.000 sinneqartut pisuusaartinneqartarput, nunallu avannarliit allat peqatigalugit meeqqat
inuusuttullu pisuusaarnermik pinnguartarneranni siuttuullutik.
NAPA-mi pisortap Leise Johansenip aamma nunatsinni pisuu­
sartitsinermi ingerlatsinissaq soqutigisarivaa.
– Kalaallit oqaluttuariaasitoqaat uummarissaqqittariaqarparput. Erlinnartunik toqqortaqarpoq oqaluttuatoqqat oqaluasaallu uummarsaqqinneqarnissaminnik utaqqiinnarlutik, pisortaq
oqarpoq, namminerlu ullormi pisuusaartitsinermi peqataanermigut tanissimalluni.
Angakkup Vivi Sørensenip inuit najugaqatigiikkuutaat tallimat
qaaqquai. Tupilaat uumassuseqanngitsut pingasut nunamiipput:
– Angakkuarluta uummarsartariaqarpavut, oqarpoq. Meeqqat
unngussimavaat, Angakkorlu nipaarsaarluni ingerlavoq ammalortullu iluani toqungasunut angakkuaammik qaqortumik nakkalaartarlugit. – Oqaasissarsi eqqaamavisiuk, meeqqat aperai.
Eqqaamavaallu! Oqaaseq kimittooq pingasoriarlugu oqaatigaat.
Siullermik nalornillutik isussupput, taava nipittoriartorput naggataagullu meeqqat 70-it suaartalerput: – Toornat. Toornaarsuk. Ikiortigut. Una Tupilak uummarteqqullugu. Silami Pissutsit
aaqqillugit. Ilisiitsoq toqullugu!
Innersuarni oqaluasaaniittut
Oqaluttuaq ataaseq ilisimasaq pillugu aaqqissuussamik pinnguarluni
pisuusaarneq. Kikkut tamarmik aalajangersimasumik kinaassuseqarput
siunertaqarlutillu, aalajangersimasunilli oqaaseqartussaanngillat isiginnaartoqarnanilu. Pinnguaammik aqutsisup pisut aqussavai, aammalu allat
peqataanissaannut aamma periarfissaqarlutik.
Ilisiitsoq: Angakkussamut ilinniartoq suli angakkunngornissaminut ilinniarnerminik naammassinngitsoq.
Angakkoq: Angakkoq pikkorissoq pissaanilissuarlu
Innersuit: Nunap timaani inuit najugaqartut quppani najugaqartut (inuiaat
inuit sinerissamiittarput).
Sila: Sila, toornaq imaluunniit anersaaq. Tassaavoq namminermiinngitsoq
sumi tamaaniittoq. Aamma sunaluunniit nassuiarneqarsinnaanngitsoq.
Tupilak: Aarnuaq. Akeqqanut aallartinneqarsinnaavoq illersuutitut – kisianni akeraq nukittunerusimappat uterluni aallartitsisuminut utertarpoq.
Sassumap Arnaa: Immamiippoq pinngortitaq aqullugu.
Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011
25
Magi, ånder og drabelige dueller
Rollespil genopliver grønlandske myter – hundredvis af børn fik et
levende indblik i deres egen kulturhistorie
Af Katja Nyborg
En eftermiddag i oktober mødte børn og unge talstærkt
op for at lege rollespillet Innersuit i Nuuk. Eftermiddagen
var arrangeret af NAPA – Nordens Institut i Grønland og Rollespilsakademiet i Danmark – hvis initiativ blev hilst velkommen
af masser af legesyge børn, som samtidig blev klogere på deres
egen righoldige kulturhistorie.
En varm føhn blæser over Nuuk. Solen titter ubeslutsomt frem.
På pladsen foran fritidshjemmet Aqqaluk ligger omkring 70
livløse børn i græsset. Sværd glimter stilfærdigt i de sparsomme
solstråler, mens to endnu levende børn indædt kæmper videre.
Et drabeligt hug og endnu et barn falder om i det våde græs.
Sejrherren skuer ud over den makabre plads, med et tilfreds
udtryk i ansigtet.
Rollespillet er i fuld gang. Som et slag fra en tryllestav får de
unge kroppe igen liv. En efter en rejser de sig med forventningsfulde ansigter. En langhåret mand gjalder fra en sten midt i
flokken.
26
– Velkommen til bopladser! Hør hvad mig og Angakkoq har at
fortælle jer. Vi har kaldt jer hertil, fordi I ligesom os har oplevet,
at fangstdyrene er forsvundet fra vores fangstområder. Jeg er
storfanger. En af de mest erfarne til at vide, hvor de er, og jeg
kan fortælle, at vi nu må træne os til kamp, for det er Innersuit,
som har forbandet Havets Moder, så hun har skræmt fangstdyrene væk. Vi må træne os til kamp!
De 5 inuit bopladser, børn i blå, røde, grønne, gule og brune
kofter svarer med et rungende: – Jahhhhh!
organIseret leg
Sådan begynder NAPAs rollespil Innersuit. Rollespillet er kulminationen på en uges introduktion af rollespil som et børnevenligt værktøj til at genoplive grønlandske sagn og myter hos
børne- og ungeinstitutioner i Nuuk. To erfarne rollespillere fra
Rollespilsakademiet i Danmark, Anders Berner og Lars Munck,
var sammen med skuespiller og journalist Vivi Sørensen fra
KNR (Grønlands Radio) sat på opgaven.
– Rollespil er organiseret leg. Jo mere børn involverer sig i legen
jo mere lærer og forstår de. Når vi laver rollespil om grønlandske sagn og myter, så giver det børnene en fantastisk mulighed
for at indleve sig i deres egen kulturhistorie – og huske det
bagefter, siger Anders Berner alias storfanger og kampleder i
Innersuit.
Han er godt tilfreds med ugens turné, hvor mere end 300 af
­Nuuks børn i ugens løb havde et plastiksværd i hånden og
blandt andet nedkæmpede en ond Ilisiitsoq. Og selv om død,
kamp og sværd unægteligt lyder som et drengeunivers, så gik
også mange smilende piger fra legen med beskidte knæ. Inner­
suit er et univers bygget på grønlandske myter og sagn. I rollespil følger man ikke nødvendigvis én bestemt historie, men man
opbygger spillet med udpluk fra forskellige dele af den grønlandske sagnskat – hvor der heldigvis er rigeligt at plukke af.
Angakkoq, Vivi Sørensen, kalder de fem inuit stammer sammen. Tre tupilak ligger livløse på jorden. – Vi skal vække dem
til live med magi, siger hun. Børnene står i en tæt ring, mens
Angakkoq lister rundt og kaster hvid magi i en cirkel om de
livløse. – Kan I huske kodeordet, spørger hun børnene. Og det
kan de! De magiske ord skal udtales 3 gange. Først hvisker de
lidt usikkert, så bliver det højere og til sidst råber samtlige 70
børn: – Toornat. Toornaarsuk. Ikiortigut. Una Tupilak uummarteqqullugu. Silami Pissutsit aaqqillugit. Ilisiitsoq toqullugu!
(Hjælpeånder. Den største ånd. Vi beder om jeres hjælp. Væk
denne Tupilak til live. Så balancen i Sila kan genoprettes. Lad
os få Ilisiitsoq dræbt!).
– Den grønlandske sagnverden er utrolig rig og den indeholder
tilpas meget mystik, som ikke helt kan forklares, så der er gode
muligheder for at fylde på. Det er en stærk mytologisk ramme,
og det var fedt at se børnene fange fortællingen, så de fik lyst til
at høre mere og lære om figurerne, fortæller Anders Berner.
I legens verden
Tilbage på kamppladsen er Julius på 9 år slet ikke klar over, at
han er ved at lære om sin egen kulturhistorie.
– Vi skal hjælpe Havets Moder, så vi kan få fangstdyrene igen.
Det er sjovt at træne til kamp og kæmpe med sværd, fortæller
han, mens han holder vagt sammen med resten af den røde
inuit boplads.
– Havets mor er sur fordi de andre har gjort hende sur. Vi prøver at hjælpe ved at kæmpe, bryder en grøn inuit boer, Sabrina,
ind.
– Ja, vi skal kæmpe mod den skyldige. Og vi har også været på
prøver – det var sjovt. Vi fik sminke på og skød med bue og pil
og kastede med sten, forklarer Julius. Inden Sabrina utålmodigt
bryder ind igen:
– Og vi skulle have et kodeord.
Nina kommer til: – jeg tror vi skal bruge det til at hjælpe Havets
Moder, siger hun bestemt, mens Julius lyser op og udbryder:
– Ja så fangstdyrene kan komme igen!
De tre krigere løber tilbage på pladsen og kaster sig med liv og
sjæl ind i legen på ny.
En succesrig trend
Rollespil opstod i 1970’erne med det kendte Dungeons and Dragons, som dengang var et indendørs bordrollespil. Først i slutningen af 80’erne rykkede helte, monstre og troldmænd ud i det
fri og udlevede de fantastiske fortællinger på egen krop. I dag
er der hver måned over 100.000 børn, unge og voksne i Danmark som spiller rollespil, og sammen med de andre nordiske
lande er de absolut førende, når det gælder rollespilsuniverser
for børn og unge. Leise Johnsen som er direktør i NAPA – nordens institut i Grønland er derfor også ivrig efter at få rollespilsgenren til Grønland.
– Vi skal have den gamle grønlandske fortælletradition til at
sprudle af liv igen. Der er jo en enorm skattekiste, som bare
venter på at blive aktiveret i de gamle sagn og myter, siger direktøren, som selv er sminket og med i dagens rollespil.
Suluk #02
#05 Air Greenland Inflight Magazine 2010
2011
Mytologiske figurer fra Innersuit
Rollespil er en organiseret leg om én fælles historie. Alle
har en rolle og et formål, men der er ingen givne replikker
eller tilskuere. Der er en spilleder til at styre begivenhederne, og der er rum til at andre medvirkende kan påvirke
spillet.
Ilisiitsoq: Åndemanerlærling som ikke har fuldført sin
­A ngakkoq uddannelse.
Angakkoq: God og kraftfuld åndemaner
Innersuit: Indlandsfolket der bor i klippesprækkerne (modsat inuit-stammerne der, bor ved kysten)
Sila: Vejret, ånd eller det åndelige. I større betydning alt
det, som ikke er inde i en selv. Også det der ikke kan forklares.
Tupilak: Magisk lykkeamulet. Kan sendes mod fjender som
beskyttelse – men hvis fjenden er stærkere end afsenderen,
kan fjenden vende den tilbage mod afsenderen igen.
Havets Moder: Holder til under havet og har magt over
naturen.
27
Magic, spirits and deadly duels
Role play brings Greenlandic myths to life – hundreds of
children got a living glimpse of their own cultural history
By Katja Nyborg
One October afternoon lots of children turned up to take
part in the role play game Innersuit in Nuuk. The afternoon was arranged by NAPA – The Nordic Institution in Greenland and the Role Play Academy in Denmark. The initiative was
welcomed by lots of playful children who also learned more
about their own rich cultural history.
A warm foehn wind is blowing over Nuuk. The sun is peeking
hesitantly through the clouds. 70 children are lying lifeless in
the grass in front of the Aqqaluk youth club. Swords glint unobtrusively in the weak rays of the sun, while the two still-living
children fight doggedly on. A ferocious blow and yet another
child falls to the wet grass. The victor beholds the gruesome
scene with a satisfied expression on his face.
The role play is well under way. As if at the wave of a magic
wand, the young bodies come to life again. One by one they rise
up with expectant faces. From a rock in middle of the group, a
long-haired man bellows.
– Welcome to the villages! Listen to what I and Angakkoq have
to tell you. We have called you here, because like us, you have
experienced that the animals you hunt have disappeared from
our hunting grounds. I am a great hunter. I am one who is most
experienced in knowing where they are, and I can tell you that
we must train for battle because it is Innersuit, who has cursed
the Mother of the Sea so that she frightened the animals away.
We must train for battle!
28
The five Inuit villages with children in blue, red, green, yellow
and brown tunics answer with a ringing – yeah!
organIsed gaMes
This is how NAPA’s Innersuit role play starts. The role play is a
culmination of a week’s introduction to role playing as a childfriendly way to re-live Greenlandic legends and myths in clubs
for children and adolescents in Nuuk. Two experienced role
players from the Role Play Academy in Denmark, Anders Berner
and Lars Munck, were charged with the task together with
actress and journalist Vivi Sørensen from KNR (Greenland’s
Radio).
– Role play is an organised game. The more children involve
themselves in the game, the more they learn and understand.
When we make a role play about Greenlandic myths and
legends it gives the children a great opportunity to identify
themselves with their own cultural history – and to remember
it afterwards, says Anders Berner alias great hunter and battle
leader of Innersuit.
He is satisfied with the week’s tour with a week where more
than 300 of Nuuk’s children had a plastic sword in their hand
and vanquished, among others, an evil Ilisiitsoq. And even
though death, fighting and swords undeniably sound like a
boy’s universe, many smiling girls left the game with grubby
knees. Innersuit is a universe built up around Greenlandic
myths and legends. The role play does not necessarily follow
any defined story. It is built up of different parts of the Green-
landic treasure trove of legends – and there is fortunately
plenty to choose from.
The three warriors run back to the battlefield and throw themselves wholeheartedly into the game again.
– The world of Greenlandic myths and legends is incredibly rich
and it contains plenty of unexplained mystery so there is every
opportunity to pad out a story. There is a strong, mythological
framework and it was great to see the children catch the story
and want to hear more and learn about the characters, tells
Anders Berner.
A successful trend
In the world of play
Back on the battlefield, 9-year old Julius is not at all aware that
he is learning about his own cultural history.
– We must help the Mother of the Sea, so the animals we hunt
come back. It’s fun to practice fighting and to fight with swords,
he says, while he keeps watch with the rest of the red Inuit village.
– The Mother of the Sea is mad because the others have made
her mad. We are trying to help by fighting, interrupts Sabrina, a
green Inuit villager,
– Yes, and we have to fight against the ones who did it. And
we’ve been to rehearsals. It was fun. We put on make-up and
we shot with bows and arrows and threw stones, explains Julius. Then Sabrina impatiently breaks in again:
– And we have to have a password.
Nina arrives – I think we need it to help the Mother of the Sea,
she states, while Julius brightens and exclaims:
– Yeah, so the animals can come back again!
Role play appeared in the 1970s with the renowned Dungeons
and Dragons, which back then was a board game played indoors. It wasn’t until the beginning of the 80s that the heroes,
monsters and magicians moved outdoors and played out their
fantastic stories in the flesh. Nowadays, there are more than
100,000 Danish children, adolescents and adults each month
who role play and together with the other Nordic countries they
are absolute leaders with regard to the role play universe for
children and adolescents. Leise Johnsen, who is a director with
NAPA – Nordic Institution in Greenland – is therefore very keen
to bring role playing to Greenland.
– We want the old Greenlandic story-telling tradition to sparkle with life again. There is an enormous treasure trove of old
myths and legends just waiting to be activated, says the director, who is made-up and participating in today’s role play.
The Angakkoq, Vivi Sørensen, calls the five Inuit tribes together. Three tupilak lie lifeless on the ground. We will bring
them back to life with magic, she says. The children stand in a
close ring while the Angakkoq prowls round and conjures white
magic in a circle around the lifeless figures. Do you remember
the password, she asks the children. And they do! The magic
words must be uttered three times. First they whisper shakily,
and then it gets higher and finally all 70 children shout: Toornat. Toornaarsuk. Ikiortigut. Una Tupilak uummarteqqullugu.
Silami Pissutsit aaqqillugit. Ilisiitsoq toqullugu! (Helping spirits.
Greatest spirit. We ask for your help. Awaken these Tupilak to
life so the balance in Sila can be restored. Let us get Ilisiitsoq
killed!).
Mythological figures from Innersuit
Role play is an organised game around
one common story. Everyone has a role
and a purpose, but there are no lines
or audience. There is a game master to
referee the events and there is room for
other participants to influence the game.
Ilisiitsoq: Shaman apprentice who has
not yet complete Angakkoq training
Angakkoq: Good and powerful shaman
Innersuit: Inland people who live in rock
crevices (as opposed to Inuit tribes who
live by the coast).
Sila: The weather, spirit or the spiritual.
In a wider meaning, everything that is
not inside oneself. Also something inexplicable.
Tupilak: Magical amulet. Can be sent as
protection against enemies – but if the
enemy is stronger than the sender, it
could be turned against the sender.
The Mother of the Sea: Lives in the sea
and has power over nature.
Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011
29
læs emails hør radio læs de nyheder find opskrifter mens du handler ind hent applikationer tjek
vejrudsigten tjek facebook profilen se klip fra youtube hent spil surf på internettet læs emails
hør radio læs de seneste nyheder find opskrifter mens du handler ind hent applikationer tjek vejrudsigten tjek facebook profilen se klip fra youtube hent spil surf på internettet læs emails hør
radio læs de seneste nyheder find opskrifter mens du handler ind hent applikationer tjek vejrudsigten
tjek facebook profilen se klip fra youtube hent spil surf på internettet læs emails hør radio
Ilinnutfindmobilikkut
internetimut
læs de seneste nyheder
opskrifter mens
du handler indalakkarterilluartartumut
hent applikationer tjek vejrudsigten tjek
til
dig
som
surfer
meget
på mobilen
læs emails hør radio læs de
facebook profilen se klip fra youtube hent spil surf på internettet
seneste nyheder find opskrifter mens du handler ind hent applikationer tjek vejrudsigten tjek faceMobilData 300-mik nutaatut
Nyt tillægsabonnement
book profilen se klip fra youtube hent spil surf på internettet læs emails hør radio læs de setapiliussamik atuisaunngornermi
MobilData 300
neste nyheder find opskrifter mens du handler ind hent applikationer tjek vejrudsigten tjek facebook
√ 300 MB qaammammut
√ 300 MB inkluderet datatrafik/md
profilen se klip
fra youtube
hent
spil surf på internettet læs emails hør radio læs de seneste
ilanngussatut
atuineq
ilanngullugu
√ kun 300 kr./md.
nyheder find opskrifter mens du handler ind hent applikationer tjek vejrudsigten tjek facebook pro√ Qaammammut taamaallaat 300 kr.-nik
√ merforbrug
kun 1læs
kr./MB
youtube hent spil surf på internettet læs emails
hør radio
de seneste nyheder
filen se klip fraakiliineq
find opskrifter√mens
du handler ind hent applikationer tjek vejrudsigten tjek facebook profilen se
Atuinerunermut akiliut MB-mut
hent spil
surf på1 internettet
læs emails hør radio læs de seneste nyheder find opklip fra youtubeataatsimut
taamaallaat
kr.
skrifter mens du handler ind hent applikationer tjek vejrudsigten tjek facebook profilen se klip fra
tele.gl-imi
annerusumik
atuarit
Se mere
på tele.gl
spil surf
på internettet
læs emails hør radio læs de
seneste
nyheder find opskrifter
youtube hent
mens du handler ind hent applikationer tjek vejrudsigten tjek facebook profilen se klip fra youtube
hent spil surf på internettet læs emails hør radio læs de seneste nyheder find opskrifter mens du
handler ind hent applikationer tjek vejrudsigten tjek facebook profilen se klip fra youtube hent
MobilData 300
TMA110114
Royal Arctic Line A/S-imi atorfik
suliassallu pissangartut toqqakkit
Få udfordringer og en spændende
karriere i Royal Arctic Line A/S
ral.gl
30
BBDO
PILERINARTUT NUTAAT
Paarnartaqarnerit * Sukkukinnerit * Qalipaasigaanngitsut
Aamma tassa Nikoline pikkunartunik arlalinnik mamarluinnartunillu ilitsivinniittoqalerpoq
YD
FR
DR
ØM
LI
D IG O VER HVERDAGEN
EVE LIVET!
DT M ERE OG HUSK AT L
NYE FRISTELSER
Mere frugt * Mindre sukker * Ingen farve
Nu er Nikoline på hylderne med nye spændende varianter og en fantastisk smag
O-83086-420x280.indd 1
Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011
03-09-2010 08:47:00
31
kalak – atIsalIaq nutaaq
Christian Schultz-Lorentzen
Isaksen, atisanik immikkut ittunik ilusiliortartutut ilisimaneqartoq, nutaanik atisaliorsimavoq.
KALAK, atisaliaq nutaaq taama ateqarmat, inuusuttunut naleqquttoq, jeansinut atisanullu nutaalianut
allanut akuliullugu atussallugu naleqquttuuvoq. T-shirt
niviarsiaqqanut nukappiaqqanullu, allanit allaanerujumasunut.
– T-shirt KALAK-mik taajumallugu aalajangersimavugut, uatsinnut kalaallinut naleqqulluinnarmat.
KALAK assigiinngitsorpassuarnik isumaqarsinnaavoq, ulluinnarni kikkunnit tamanit atorneqarsinnaasoq. Tamanna inussiarnisaarnermik isumaqarsinnaavoq, aammali oqaasipiluutitullusooq
atorneqarsinnaalluni, soorlu »illipalaaq« - inussiarnisaartumilli. Uatsinnut tamanna nuannersuuvoq, meeqqatsinnut naalanngitsumut
naleqquttoq, atisanik ilusilersuisartoq Nickie
Isaksen oqarpoq, titartaasartoq Nuka K. Godtfredsen ikiortigalugu ilisarnaammik tupilammik sanasimasoq, atisaliamut nutaamut KALAK-mut.
– KALAK tunuliaqutaqarpoq ilisarnaateqarnissaq kissaatigineqarmat, tamatumani akuleriissillugit pitsaassuseq, nungusaataanngitsumik ingerlatsineq, aamma
oqaluttuamik oqaluttuarneq kalaallinut tunngassutilimmik.
Atisaliaq nutaaq aasaq 2011 pisiarineqarsinnaalissaaq.
kalak – et nyt tØJMÆrke
Af Christian Schultz-Lorentzen
Isaksen, der er kendt for at designe eksklusivt og
skulpturelt tøj, udvider nu med et nyt tøjmærke.
KALAK, som det nye mærke hedder, har et ungt, råt
og legende udtryk og passer perfekt til jeans og andet
trendtøj. En t-shirt-kollektion til piger og drenge, som
tør skille sig ud.
– Vi har valgt at kalde vores t-shirt-mærke for KALAK,
fordi det er unikt for os grønlændere. KALAK kan betyde mange forskellige ting og bruges af alle i hverdagen, Det er ment både kærligt og lidt som skældsord a la
’arhh din bonderøv’ – men med et glimt i øjet. For os er
det sjovt, og passer perfekt til vores nye frække barn, siger designer Nickie Isaksen, som i samarbejde med tegneren Nuka K. Godtfredsen har udviklet tupilak-logoet
til det nye KALAK-mærke.
Bag mærket KALAK ligger et ønske om at lave et brand,
der kombinerer kvalitet, bæredygtighed og økologi og
historiefortælling med grønlandsk islæt.
Det nye tøjmærke kan købes sommeren 2011.
32
kalak – a new desIgner laBel
By Christian Schultz-Lorentzen
Isaksen, famous for designing exclusive and sculptural
clothing, has expanded with another label.
KALAK, as the label is called, has a young, raw and playful
expression which goes perfectly with jeans and other trendy
clothes. It is a t-shirt collection for boys and girls who dare to
stand out from the crowd.
– We decided to call our t-shirt label KALAK, because it is
unique to us Greenlanders. KALAK means many different
things and is used by everyone daily. It can be used fondly or in
Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011
a slightly abusive manner, for example: “Ooh, you blockhead”
but with a sparkle in the eye. For us, it is amusing and it fits our
new, cheeky child perfectly, says designer Nickie Isaksen. She
and artist Nuka K. Godtfredsen have created the tupilak logo
for the new KALAK label.
Behind the KALAK label is the desire to create a brand that
combines quality, sustainability and ecology and story-telling
with a touch of Greenland.
The new designer label will be available summer 2011.
33
BLUE WATER GREENLAND
Blue Water Greenland blev etableret i Grønland
i 1988 og er i dag repræsenteret med egne
kontorer i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat og via
agenter i alle grønlandske hovedhavne.
Servicen der tilbydes grønlandske firmaer og
privatpersoner omfatter transport af fødevarer
og stykgods pr. skib og fly til og fra Danmark
såvel som resten af verden. Desuden tilbydes
toldbehandling, vareforsikring, oplagring
m.v. - en pakkeløsning fra dør til dør inklusiv
dokumentation.
Udover disse aktiviteter sørger Blue Water for
klarering af trawlere og skibe, som anløber de
grønlandske havne. Havneagenten arrangerer
lodsassistance, kajplads, stevedoring, catering, mandskabsskift, bestilling af diverse
forsyninger til skibene såvel som reservation
af fly, hotel, m.v. til officerer og besætning.
Blue Water optræder som agent for Lloyd’s.
Blue
Water
Greenlands
veluddannede
personale er sammen med Blue Water
kontorerne i Danmark og det øvrige udland
Deres fragtmæssige forbindelse til hele
verden - døgnet rundt.
Blue Water Greenland A/S, Industrivej 22, P.O. Box 1380, 3900 Nuuk, Tel.: 325 410, Fax: 325 411, e-mail: [email protected]
Blue Water34 Greenland A/S, Postboks 250, Muunup Aqquserna, B1319, 3911 Sisimiut, Tel.: 866 365, Fax: 864 470, e-mail: [email protected]
Blue Water Greenland A/S, Aron Mathiesenip Aqqutaa 9, Postboks 380, 3952 Ilulissat, Tel: 942 210, Fax: 942 280, e-mail: [email protected]
Ivars Silis
SUME filmiliarineqartoq
Kalaallit Nunaanni rockimik nipilersortartut
maligassiuinersaat annersaallu pillugit
pissusiviusut malillugit filmiliaq nutaaq
Christian Schultz-Lorentzen
Nipilersoqatigiinnut ilaasortat ilaat 60-it sinnerlugit ukioqalereerput. Taamaattorli tusarnaartunik amerlasuunik
piumassuseqarluartunillu suli katersisinnaapput – inuusuttunik
utoqqasaanillu – tusarnaartitsigaangamik. SUME Kalaallit Nunaata nipilersortartorai, rockimillu nipilersortartut 1970-ikkut
aallartinneranni pilersinneqartut pillugit pissusiviusut malillugit filmiliaq suliarineqarpoq, nipilersoqatigiinnullu ilaasortat
atuffasinik isaruaqaraluarlutik nujaarutimisaarsimagaluarlutillu suli tusarnaartitsisarput. Qanga oqariaaseq nipilersoqatigiinnit malinneqarpoq: Ujarak assakaasoq qalipperneq ajorpoq.
kAl SUME-kkut aallartiinnarlutilli
nuannerluinnartumik
tusarnaartitsisarsimapput.
Nipilersoqatigiit nipilersuleraangamik nalunaaqquttap
qassinngornera puigortarpaat.
Dk SUME har alle dage været
et forrygende liveband. Et
orkester, der ikke ser på uret,
når de først trykker den af.
GB SUME has always been a
terrific live band – a band that
doesn’t look at the clock, once
it gets going.
Oqaluttuassartaat uagut kalaallit pilluta oqaluttuassaavoq.
Piffissaq pilerfigisartik nipilersoqatigiit allat assiginagit sunniuteqarfigisimavaat – kalaallit imminnut inuiattut isigisarnerat aamma politiki Namminersornerulluni Oqartussaanerup
eqqunneqarneranik kinguneqartoq. Kalaallit Nunaata Danmark-imit nammineernerulernissaanut alloriarnerit angisuut
siullersaat«, nalunaaqquttap akunnerisa aappaat avillugu
sivisutigisumik filmiliornissaq pillugu filmiliortut tunngavilersuillutik allapput.
qaffarIartunIk fIlMIlIaq
Pissusiviusut malillugit filmiliortuupput ilitsersuisartoq Inuk
Silis Høegh aamma producer suliniuteqarluartartoq aaqqissuussisartorlu Emile H. Pèronard, tusarnaartitsinernit nutaanit nutaanngitsunillu assilisat kiisalu nipilersoqatigiinnut ilaasortanik
arlaleriarluni oqaloqatiginnittarnerit atorlugit SUME pillugu
oqaluttuassartaq pillugu siullermeerluni filmiliornermi. Nipilersoqatigiinni pingaarnerit marluk suleqatigiinnerat minnerunngitsumik sammillugu – erinarsortoq, erinniortoq isummanillu
aalassatsitsiniartartoq Malik Høegh aamma meeraalluni nuannarineqarluartoq, guitarertoq aamma erinniortoq Per Berthelsen pillugit – taakkulu nipilersornerup saniatigut aamma allanut sunniuteqarsimapput.
aalaJangerneq
»SUME-mik ilisimannittut nalunngilaat oqaluttuassartaat
rockimik nipilersortarneq kisiat pillugu oqaluttuassaanngitsoq.
Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011
– Qaffariartortunik filmiliaq qangatut ittoq pineqarpoq, ima
paasillugu, nipilersoqatigiit aallartinnerannit ulloq manna tikillugu malinnaaffigalugit. SUME-lli 1970-ikkunni sunniuteqarsimanera pingaarnersaatipparput – tassalu Namminersornerulluni Oqartussaanerup eqqunneqarnissaata tunganut. Taamatulli
filmilioriaatsimut assingunngitsumik nipilersukkat filmi allatut
nukittussuseqalersissavaat, Emile H. Pèronard oqarpoq.
– Filmiliaq 3 millioner koruuninik akeqassaaq, 2012-imi siullermeerluni takutinneqassalluni. Filmi ateqartinneqarpoq »SUME
– Kalaallit Nunaanni rockimik nipilersortartut annersaat pillugu filmiliaq«. Juulli sioqqullugu immiussat siulliit pinerannut
atatillugu, SUME pillugu atuakkiaq assiliartalersorneqarluarsimasoq Per Berthelsen-ip saqqummersippaa. Ateqarpoq SUME,
atuakkiorfik Milik Publishing aqqutigalugu saqqummersinneqartoq.
35
SUME går til filmen
Ny dokumentarfilm om Grønlands største og mest
banebrydende rockband gennem tiderne
Ivars Silis
Af Christian Schultz-Lorentzen
kAl SUME-mi pingaarnerit marluk: Per Berthelsen aamma
Malik Høegh.
Dk SUME’s to frontfigurer: Fra venstre Per Berthelsen og
Malik Høegh.
Flere af musikerne har rundet de 60 år. Men de kan stadig samle et talstærkt og entusiastisk publikum – unge
som ældre – når de indtager scenen. SUME er ubestridt Grønlands nationalband, og nu kommer der en dokumentarfilm om
rockorkesteret, der blev dannet tilbage i starten af 1970-erne,
og som trods medlemmernes læsebriller og vigende hårmanke
stadig er koncertaktuelle. Et band, der efterlever det gamle
motto: Der gror aldrig mos på en rullesten.
Bag dokumentarfilmen står instruktøren Inuk Silis Høegh og
den kreative producer og tilrettelægger Emile H. Pèronard, som
med nye som gamle koncertindslag samt en række interviews
med medlemmerne for første gang på film fortæller historien
om SUME. Heriblandt ikke mindst samarbejdet mellem bandets
to frontfigurer – sangeren, komponisten og provokatøren Malik
Høegh og eks-barnestjerne, sologuitarist og komponist Per Berthelsen – hvis betydning rækker langt ud over det musikalske.
hurtIg BeslutnIng
”Kendere af SUME ved, at deres historie ikke bare er historien
om et rockband. Deres historie er blevet vores, grønlændernes,
36
GB SUME’s two front figures: From the left Per Berthelsen
and Malik Høegh.
historie. Som intet andet band har det haft indflydelse på den
tid, det er opstået af – på grønlændernes selvbevidsthed som
folk og på den politik, der førte til indførelsen af Hjemmestyret.
Det første, store skridt på Grønlands vej mod øget selvstændighed fra Danmark”, skriver de to filmbagmænd i et synopsis til
den halvanden time lange dokumentarfilm.
en karrIerefIlM
– Der bliver tale om en klassisk karrierefilm i den forstand, at vi
følger bandet fra sin start til i dag. Men vi lægger hovedvægten
på SUME’s betydning i 1970-erne – altså op til Hjemmestyrets
indførelse. Men i modsætning til en klassisk dokumentarfilm,
vil musikken give filmen en anden form for dynamik, siger
Emile H. Péronard.
Filmen har et budget på tre millioner kroner og ventes at få premiere i 2012. Filmens arbejdstitel er ”SUME – Filmen om Grønlands største rockband”. Samtidig med, at de første filmoptagelser fandt sted op til jul, sendte Per Berthelsen sin personlige
og rigt illustrerede bog SUME på gaden. Den hedder kort og
godt SUME og er udkommet på forlaget Milik Publishing.
SUME on the silver screen
New documentary about Greenland’s greatest and
most ground-breaking rock band ever
kAl SUME, nipilersoqatigiit 1970-ikkunni taama isikkoqarput, taallat
erinnallu atorlugit eqqarsartarnermik allanngortitsisut.
Dk
SUME, som bandet så ud i
starten af 1970-erne, da de med
ord og toner revolutionerede
bevidstheden.
GB
SUME, as the band looked at the
beginning of the 1970’s when it
revolutionised awareness with
lyrics and music.
By Christian Schultz-Lorentzen
Several of the musicians are 60 or more. But they can
still attract a large, enthusiastic audience – young and old
alike – when they go on stage. SUME is the undisputed national
band of Greenland. A documentary is now on the way about the
rock band that was formed back at the beginning of the 1970s
and, despite its members’ reading glasses and receding hairlines, it can still draw in the concert-goers. This band lives up to
the old adage: a rolling stone gathers no moss.
Behind the documentary are film director Inuk Silis Høegh and
creative producer Emile H. Péronard who, with new as well as
old numbers and a series of interviews with members for the
first time on film, tell the story of SUME. In particular, the story features the teamwork between the band’s two front figures
– singer, composer and provocateur Malik Høegh and ex-child
star, solo guitarist and composer Per Berthelsen – whose importance reaches far beyond the music world.
fast decIsIon
“Those who know SUME know that their story is not just the
story of a rock band. Their story has become the story of GreenSuluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011
landers. No other band has had the same influence on their
contemporaries – on the self-awareness of Greenlanders as a
people and on the political actions that led to the introduction
of Home Rule; the first, big step on Greenland’s path to independence from Denmark” wrote the two men behind the film in
a synopsis of the one and a half hour long documentary.
a career fIlM
– It will be a classic career film in the sense that we follow the
band from its start and up to today. But we place more focus on
SUME’s importance in the 1970s – in the period up to the introduction of Home Rule. But as opposed to a classic documentary,
the music will give the film a different kind of dynamic, says
Emile H. Péronard.
The film has a budget of DKK 3 million and the premier is expected to be in 2012. The film’s work title is “SUME – the film
about Greenland’s greatest rock band”. At the same time as
filming started before Christmas, Per Berthelsen’s personal and
richly illustrated book about SUME was published. It is called
“SUME” and it is published by Milik Publishing.
37
Grønlandske specialiteter i København
Greenlandic specialties in Copenhagen
Qullilerfik 2, 6., Postboks 59, 3900 Nuuk, Grønland
Tel : (299) 32 13 70 Fax : (299) 32 41 17
Mail : [email protected] Web : www.nuna-law.gl
Nuna Advokater A/S, reg.nr. A/S 452478
Vi har Danmarks største
udvalg af grønlandske
specialiteter, f.eks.
moskusokse, rensdyr,
lam, fisk og skaldyr. Alt
er af højeste kvalitet,
egen import og til forbrugervenlige priser.
We offer Denmark’s
largest selection of specialties from Greenland:
Musk ox, reindeer, lamb,
fish & seafood. All is of
prime quality and kept
at reasonable prices as
we import ourselves.
DayCatch Arctic Shop
Strandgade 106
1401 København
+45 32 95 09 42
www.daycatch.com
Core drilling
Transportation
Camp solutions
Catering
Contractor service
Construction and plant
Maritime tasks
Consultancy services
Greenland Mining Services A/S
Phone +299 32 79 13 • Phone +299 64 70 70
www.gms.gl
38
THULE AIR BASE
EN UNIK ARBEJDSPLADS I GRØNLAND
Greenland Contractors driver det lille basesamfund
i Thule - unikt placeret i det nordlige Grønland.
Vi beskæftiger ca. 400 medarbejdere inden for
talrige spændende jobfunktioner f.eks.:
Administration
Ingeniørafdeling
Klinik
Fritidsaktiviteter
Teknikere
Kantinedrift
Byggeledere
Brandvæsen
Rengøring
Miljø
Lufthavn
IT
Mekanikere
Indkøb/Lager
Håndværkere
Læs mere om vores aktiviteter på:
www.gc.gl
Indiavej 1, Postboks 2669, 2100 København Ø, tlf.: +45 36 34 80 00
Tusaamasaq Kalaallit
Nunaannik nuannarisalik
Filmiliaritittartoq Nikolai Coster-Waldau – isiginnaartitsisartumik kalaallimik Nukâka-mik nulialik – filmiliaritittartutut tusaamasaq inuunermi
ilaani piffissami sivisulaartumi Kalaallit Nunaanni najugaqarusuppoq
All. Christian Schultz-Lorentzen
– Sivisunerumaamik Kalaallit Nunaanni najugaqarusuppunga. Aamma meeqqat allivallaannginnerini, Nikolaj
Coster-Waldau oqaluttuarpoq, nuliaraa isiginnaartitsisartoq
kalaaleq Sascha Nukâka, 1997-imili Kalaallit Nunaannukakulaarsimasoq, ilaquttanilu ilagalugit qaammatialunnguit iluanni
tikeraaqqissamaartoq.
Nikolaj Coster-Waldau qallunaat filmiliaritittartut ikittunnguit
nunani allani tusaamasanngorsimasut ilagaat. Ilaatigut amerikamiup ilitsersuisartup Ridley Scott-ip filmiliaani ”Black Hawk
Down” aamma amerikamiut politiilersaarutaanni nangeqattaartumi ”New Amsterdam”-imi pingaarnertut inuttaalluni.
Inuunermi taama ingerlanissaq amerlanernut Næstved Gymnasiumimi ilinniarnertuumut naatsorsuutigineqanngitsoq,
peroriartornermini isiginnaartitsisartunngornissaq kissaatigereeraluarlugu salliorusuttarsimanngitsoq.
Isiginnaartitsisartoq maanna 40-nik ukioqartoq nukappiaraagallarami ittuutoorujussuuvoq. 1993-imili Statens Teaterskolemi naammassigami, nukappiaraq Sjællandip kujataani Tybjergermiu takorluukkami piviusunngortinnissai aalluttorujussuanngorsimavai. Sinngatuut inatsisaat (jantelov) tusaamasapiluk
soqutiginngilluinnarlugu piginnaasani uteriilluni upperiuarsimavai. Taama pisariaqartitsineq pingaaruteqarluinnartoq,
tusaamaneqanngivilluni nunarsuaq tamakkerlugu filmiliortarnermi unammilligassat annersaat misilikkusullugit anguniagaqarusukkaanni. Silarsuaq peqqarniitsoq sinnattukkanik
maangaannartunik ikittunnguanullu ajugaaffiusartutut ilisimaneqartoq. Taama qaffasitsigisunik sapiiseraanni aamma
angusaqarujussuarfiusinnaavoq. Nikolaj Coster-Waldau ulloq
manna tikillugu filmini 27-ni peqataasimavoq tv-milu nangeqattaartut annersaanni sisamani.
Ukiap ingerlanerani Coster-Waldau Lyngby-mi angerlarsimaffimmi Irlandillu akornanni uteqattaartuarpoq, tv-kkut nangeqattaartumi ”Games of Thrones”-imi immikkoortut nutaat
immiukkiartorlugit, ukioq manna aprilimi USA-mi takutinneqarngaartussat. Ukiuni qiterlerni pisimasuutinneqarpoq,
tamannalu umikkaanngorsimaneranut nujaanullu takisuunut
tunumut illaarsimasunut nassuiaatissaavoq, Suluk-p tusagassiortuata naapimmani nutsani tunumut sammitinniarlugit attullattaartuarai.
– Neriuppunga nukappiaraagallaramali takorluukkakka atatiinnarsinnaallugit piviusunngortissinnaallugillu, Coster-Waldau
oqarpoq, tusagassiortup – isiginnaartitsisartup ukiui eqqaal40
lugit – eqqaammagu hiistimi pangalittumi sakkutooqqinnerullu
panaa aalatillugu suli pinnguarsinnaammat.
takunneqqaarneq
Nikolaj Coster-Waldau angajullernik marlunnik qatannguteqartoq, meeqqat ikittunnguit misigisimasaattut nalaataqarsimasoq, angajoqqaami katinneri, avinneri, kateqqinneri aammalu
aveqqinneri. Arnaa Glumsø Bibliotek-imi atuakkanik atorniartitsisartuunertut atorfilik, angutaa Kalaallit Nunaanni ilaatigut
sulisarsimalluni. Nuna ullumikkut attuumassuteqarfigilluagaa,
39-nik ukiulik Nukâka nuliarigamiuk marlunnillu qitornaqarfigalugu – qulingiluanik ukiulik Filippa arfinilinnillu ukiulik
Safina.
– Nukâka naapippara radiokkut aallakaatitassiap ”Ørkenkaldet”
immiunnerata nalaani. Aallakaatitassiaq radiohus-itoqqami
Frederiksberg-imi Rosenørns Alle-mi Studie 7-imi immiunneqarpoq. Helikopterertartoq inuttaaffigaara kalaallimik arnamik
inuusuttumik asannilersoq. Taamaattoqartarpormi. Takoqqaarneq asannilersoorfik. Ulloq taanna kingusinnerusukkut ikinngutikka oqaluttuuppakka katinniarlunga. Nukâka-lli tamanna
naluaa.
Sunaaffa asanninneq akineqartoq, 1997-imilu Nikolaj aamma
Nukâka Nuummi aputeqartumi juullisiorlutillu ukiortaarsiorput.
– Qallunaatut allarpassuartulli Kalaallit Nunaanneerngaartutut nuna tupinnarluinnartutut allaanerusutullu misigaara.
Aammali ilisarnartoqartoq. Oqaatsit allat atorneqaraluartut
immussiniarlungu Brugseniliarsinnaavunga. Ukiutoqqami qummoroortaaterpassuit aallakaatinneqartut tupigusuutigeqaak ka
– allaat marloriartumik. Mittarfiup qulaani majuartaammiit isiginnaarpagut, Nuullu tamaat isigisinnaallugu. Tassani Tivoli-mi
qummoroortartarneq inorsarujussuarpoq, Nikolaj Coster-Waldau oqaluttuarpoq, taamanimiilli akuttunngitsunik Nuuliartarsimasoq aamma Igalikumut, Nukâkap arnaata ataataatalu
najugaqarfigisaat.
sorlaat pIngaarutIllIt
– Kalaallit Nunaata pinngortitaani angalaarlunga nuannaraara. Angallatilinnik ilisarisimasaqaratta iluatsitsisarpugut,
taamaammat aalisariarluta piniariarlutalu kangerluliakulaartarpugut. Uanga piniaqqusaanngilanga. Ataasiarlunili ataatsip
aallaanni uannut nakkaavaa, aallartoorpoq uumasorlu ataaseq
toqullugu, Nikolaj Coster-Waldau oqarpoq, Nukâka meeqqallu
ilagalugit pinngortitami pisuttuarlutillu tupersimaartarsimasut.
Kalaallit Nunaata immikkut kajungernarnera piinnarnagu.
Aammali Nikolaj Coster-Waldau nuliami qitornamilu kalaallisut
tunuliaqutaat eqqumaffigisorujussuugamiuk.
Chr. Schultz-Lorentzen
– Soorunami Nukâkap qitornattalu tunuliaqutaat paaserusuppara. Inuit tamarmik sorlaat kimittoorujussuupput pingaaruteqartorujussuullutillu. Aamma qitornatsinnut. Kalaaliusorujussuullutillu qallunaajupput. Tamanna aalluttorujusuuarput,
neriuppugullu kulturit marluk pitsaanersaannik tunisinnaassallugit. Qitornagut ullumikkut kalaallisut tunuliaqutitik eqqumaffigeqaat tulluusimaarutigisorujussuullugulu. Ilutigitillugu
navianarpoq Kalaallit Nunaat aammalumi Danmarki ingasattumik nuannersuinnartut isiginissaat. Sikumi unammissutitut
Curling-itut meeqqagut perorsarneqassanngillat, suut tamaasa
siua’tungaanniittut sanertarlugit.
Nunat allamiut filmiliaanni peqataasarnera kinguneqarpoq
Nikolaj Coster-Waldau ukiup ilarujussua angalasariaqarmat.
Maqaasinermik kinguneqarsinnaagaluarpoq, ataatsimulli isigalugu aamma iluaqutissartaqarpoq.
– Nukâka uangalu assigiinngitsorujussuuvugut, ilaatigullu avissaarsimasarnerput aappariinnitsinnut iluaqutaavoq. Ilaginanga
silaannaqalersarpoq, ataatsimooraangattalu inooqatigiilluartarpugut, Nikolaj Coster-Waldau qungujuppoq, nunanilu allaniikkaangami kalaallimik nuliaqarneraraangami nassuiaasariaqartarluni.
– Taamaattumik napitsisimanngisaannarpugut, oqartarput, nunalu oqaluttuarileraangakku Kalaallit Nunaat takorusulersarpaat, Coster-Waldau oqarpoq, Kalaallit Nunaata aliannaanneranik pinngortitaanillu, allani misigineqarsinnaanngitsumi
tiguartissimasoq. Aammali qallunaat qanoq Kalaallit Nunaannik ilisimasaqanngitsigisut uissuummissutigisaqaa.
qaangIInIssaq aMIgaataavoq
– Eqqarsaatigisarpara qallunaat tunngaviusumik isorinninnianngitsuusutut imminnut isigisarnerat, tamallu oqartussaaqataanerat paasissutissiinerlu pineqaraangata siuarsimasutut isumaqarfigisarlutik. Immitsinnut torragilaarpugut isumaqarlutalu
nunarsuarmi inuiaqatigiit pitsaanersaanni najugaqarluta.
Tamanna nunasiaqarsimanitsinnut tulluutinngilaq. Kalaallit
Nunaat nunasiaasimanermini qaangerniaasimanera Danmarkimi nunasiaqarsimanermi assingusumik iliortoqarsimanngilaq,
Coster-Waldau oqarpoq, kalaallillu pillugit siumut isummertarnerit qatsutivissimallugu.
– Malunnartumik eqqumiippoq Danmarkimi quiassuaatigissallugu qunuginngisaat maanna tassaalerpoq kalaallit. Assersuutigalugu oqariaaseq kalaalertut aalakoorujussuarneq. Qallunaat
muslimit pillugit taama assingusumik quiassuaatigissallugit
qunugilersimavaat. Ajortumik isumaqarfiginngilaat, annernarporli. Tamanna sianiitsuunermut ersiutaavoq. Kalaallit Nunaat
pillugu Danmarkimi paasisitsiniaanerunissaq pisariaqartipparput, Coster-Waldau oqarpoq.
Isiginnaartitsisartup sulinini aqqutigalugu kulturinik allanik
amerlasuunik misigisaqarsimasup, tupigusuutigaa inuiaqatigiit kalaallit – ajornartorsiuteqaraluartoq – qanoq ingerlalluartigisut, eqqarsaatigigaanni inuiannguit taama ikitsigisut
nunarsuarmi qeqertat annersaanni taama siammarsimatigisut.
Isumaqarpoq ukiuni 13-ini Kalaallit Nunaanniittarnermini ilorraap tungaanut ineriartorneqarsimasoq.
– Kingullermik Kalaallit Nunaanniikkama tv-kut inuusuttunut
aallakaatitassiaq isiginnaarpara, nukissanik ulikkaartoq tulluuSuluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011
kAl Nikolaj Coster-Waldau
pilernguppaat. Maannamut filmini 27-ni
inuttaasarsimavoq, tvkullu nangeqattaartuni
arlalinni peqataasimalluni.
Dk Der er rift om Nikolaj
Coster-Waldau. Han
har efterhånden indspillet 27 film samt
medvirket i en række
serier.
GB Nikolaj Coster-Waldau
is in high demand.
He has made 27 films
and has had parts in
several series.
simaarnermillu takutitsilluartoq. Tassani paqumigisat arlallit
saqqummiunneqarput. Nammineq kukkussutigisimasat nassuerutigineri nukittunerujussuarmik takutitsipput. Nukâkap paasitinnikuuaanga Kalaallit Nunaanni aaqqiagiinnginnerit pinngitsoortinniartarneri ileqquusimasoq. Maanna ajornartorsiutit
sammineqartarput. Ingerlaqqissagaanni tamanna pisariaqarpoq. Soorlu Kalaallit Nunaat nunanut allanut ammariartorneruleraluttuinnartoq.
InerIartorneq MalInnaaffIgaa
– Nuannerportaaq aatsitassanik piiaaneq aallartikkiartormat.
Neriuutigaara piginnittuunerup atatiinnarnissaanik nakkutiginninnermi Kalaallit Nunaat naammattunik nukissaqartoq. Alianassagaluarpoq aatsitassatigut pisuussutit kalaallit annikinnerpaamik iluaqutigissappatigit, Coster-Waldau oqarpoq, Kalaallit
Nunaannit nutaarsiassanik atuarniarluni net-imut alakkaakulaartoq, taamaalilluni inuiaqatigiinni pissutsit pillugit malinnaasinnaalluni. Soorunami aamma iluaqutaasarpoq, sakini Josef Motzfeldt, Inatsisartunut siulittaasuusoq naapikkaangamiuk
politikkikkut inissisimaneq pillugu malinnaasinnaasarami.
– Nukâka-mut naleqqiullunga Kalaallit Nunaannit nutaarsiassat
amerlanerusut atuartarunarpakka. Politikkimik soqutigisaqartuarsimanera peqqutaavoq. Nunatut Kalaallit Nunaatut ittutut
immikkut soqutiginaateqarpoq, pissaaneq inunnut ikittunnguanut, imminnut ilisarisimakkajuttunut agguarneqarmat. Siunissarli isumalluarfigeqaara. Piffiit allanngoriartorput, innuttaasut
politikkikkut sammisanik paasinnikkiartuaarnerujartuinnarmata, filmiliaritittartoq oqarpoq, imaassinnaasoq taamaalluni
kalaallit inuunerannut sivisunerujaamik ilanngutissagunartoq.
Maannakkorpiarli sakkutooqqinnerit pillugit nangeqattaartoq
”Games of Thrones” aamma filmip ”Headhunters”-ip immiunnerini inuttaaffigisamini ulapputeqartoq. Kingulleq pissanganartuliaq norskip atuakkiaanik tunngaveqartoq, augustimi
takutinneqarngaartussaq. Taamattaaq tuluk peqatigalugu filmit
marluk najoqqutassaannik suliaqaleruttorpoq. Takorluukkammi
malersorneqartariaqarput.
41
Privat
kAl N
ikolajCoster-WaldauilaquttaniluKalaallitNunaanni
pinngortitamitupersimaartarput.
Dk N
ikolajCoster-Waldaucamperergernemedfamilieni
dengrønlandskenatur.
GB NikolajCoster-Waldaulikestocampwithhisfamilyin
theGreenlandicnature.
Machohelt med blik for Grønland
Filmstjernen Nikolaj Coster-Waldau – gift med den grønlandske
skuespiller Nukâka – er klar til at bytte sit glamourøse filmliv ud
med en længere periode med grønlandsk udsigt
Af Christian Schultz-Lorentzen
– Jeg kunne godt tænke mig at bo i Grønland i længere
tid. Også inden børnene bliver for store, fortæller Nikolaj
Coster-Waldau, gift med den grønlandske skuespiller Sascha
Nukâka og siden 1997 en hyppig rejsende til Grønland, som han
sammen med familien igen besøger inden for få måneder.
Nikolaj Coster-Waldau tilhører den eksklusive skare af danske
filmskuespillere, som er slået igennem i udlandet. Blandt andet
med filmroller i den amerikanske filminstruktør Ridley Scotts
”Black Hawk Down” og hovedrollen i den amerikanske politiserie ”New Amsterdam”.
Måske ikke en karriere, som de fleste havde forventet af studenten fra Næstved Gymnasium, der ikke yndede at stille sig i
forreste række på trods af, at han tidligt ønskede en tilværelse
som skuespiller.
Som dreng var den nu 40-årige skuespiller usædvanlig genert.
Men siden han i 1993 blev uddannet fra Statens Teaterskole,
lærte knægten fra Tybjerg på Sydsjælland at påtage sig et ekstremt fokus i forsøget på at udleve sin drøm. Lade hånt om
den berygtede jantelov, men stædigt fastholde troen på egne
evner. En nødvendighed, som er alfa og omega, hvis man som
42
næsten ubeskrevet blad har ambitioner om at prøve kræfter
med de største udfordringer i en international filmbranche. En
benhård verden kendetegnet ved knuste drømme og få vindere.
Men når man satser højt, kan man også komme langt. Nikolaj
Coster-Waldau har til dato medvirket i 27 film samt fire større
tv-serier.
I efteråret pendlede Coster-Waldau flittigt mellem hjemmet i
Lyngby og Irland, hvor han indspillede nye afsnit af tv-serien
”Game of Thrones”, som får premiere i USA til april i år. Handlingen er henlagt til middelalderen, og der er således en forklaring på hans næsten fuldvoksne skæg og lange tilbagestrøgne
hår, som hånden flittigt glider igennem for at holde lokkerne
tilbage, da Suluks reporter møder filmskuespilleren.
– Jeg håber da, at jeg bliver ved med at kunne bevare og udleve
mine drengedrømme, siger Coster-Waldau, da reporteren – med
skuespillerens alder in mente – nævner, at det må være rart stadig at kunne boltre sig på en galoperende hesteryg og ubesværet svinge riddersværdet.
det Første blik
Nikolaj Coster-Waldau, der har to ældre søskende, er blandt de
få børn, som har oplevet at forældrene blev gift, skilt, atter gift
og skilt endnu engang. Hans mor var ansat som overbibliotekar
på Glumsø Bibliotek, mens faderen delvist arbejdede i Grønland. Et land, som han i dag har fået et nært forhold til i kraft af
ægteskabet med 39-årige Nukâka og parrets to børn – niårige
Filippa og seksårige Safina.
– Jeg mødte Nukâka under optagelserne til radiospillet ”Ørken­
kaldet”. Udsendelsen blev indspillet i Studie 7 i det gamle
radiohus på Rosenørns Alle på Frederiksberg. Jeg spillede en
helikopterpilot, som forelsker sig i en ung, grønlandsk pige.
Det var det helt klassiske. Kærlighed ved første blik. Senere på
dagen fortalte jeg mine venner, at jeg skulle giftes. Det vidste
Nukâka bare ikke.
Kærligheden viste sig at være gengældt, og den efterfølgende jul
og nytår i 1997 fejrede Nikolaj og Nukâka sammen i det vinterklædte Nuuk.
– Som mange andre danskere, der første gang kommer til Grønland, fandt jeg landet fantastisk og anderledes. Men også genkendeligt. Selv om der blev talt et andet sprog, kunne jeg gå i
Brugsen og købe en liter letmælk. Jeg var meget imponeret over
den mængde fyrværkeri – endda over to omgange – som blev
fyret af Nytårsaften. Vi betragtede det oppe ved skiliften ved
lufthavnen og kunne se ud over hele Nuuk. Her kunne Tivolis
fyrværkeri ikke være med, fortæller Nikolaj Coster-Waldau, der
siden er kommet jævnligt i Nuuk og Igaliku, hvor Nukâkas mor
og far bor.
Vigtige rødder
– Jeg kan godt lide at strejfe rundt i den grønlandske natur. Vi
har været heldige med at kende nogle med joller, så vi har ofte
været inde i fjorden for at fiske og jage. Nu må jeg ikke selv
skyde noget. Men der var engang én, som tabte en riffel på mig,
så den gik af og ramte et dyr, siger Nikolaj Coster-Waldau, der
sammen med Nukâka har haft børnene med på vandreture og
camperet i naturen. Ikke kun fordi, at Grønland drager på sin
egen måde. Også fordi Nikolaj Coster-Waldau er sig meget bevidst om sin hustru og børnenes grønlandske baggrund.
– Selvfølgelig har det handlet om at forstå Nukâkas og vores
børns baggrund. Alle menneskers rødder går dybt og har stor
betydning. Det gælder også for vores børn. De er lige så grønlandske som danske. Derfor gør vi meget ud af, at vi forhåbentlig kan give dem det bedste fra begge kulturer. Vores børn er i
dag meget opmærksomme og stolte over deres grønlandske baggrund. Samtidig er det farligt at give et overdrevent romantisk
billede af såvel Grønland som Danmark. De skal ikke opdrages
som curlingbørn, hvor man fejer alt væk foran dem.
Deltagelsen i de udenlandske filmoptagelser betyder, at Nikolaj
Coster-Waldau i store dele af året er på farten. Det kan nok byde
på afsavn, men i det store regnskab har det også sine fordele.
– Nukâka og jeg er meget forskellige, så vores forhold har godt
af, at vi til tider er adskilt. Hun får luft fra mig, og så har vi det
bedre, når vi er sammen, smiler Nikolaj Coster-Waldau, som
må forklare sig, når han i udlandet fortæller, at hans hustru er
grønlænder.
islæt og en natur, der ikke kan opleves andre steder. Men han er
også overrasket over, hvor uvidende danskere er om Grønland.
Mangler et opgør
– Min teori er, at danskere grundlæggende har et billede af
sig selv som meget tolerante og helt fremme i skoene, når det
gælder demokrati og oplysning. Vi er lidt selvfede og mener, at
vi lever i det bedste samfund i verden. Det klinger ikke med,
at vi har været en kolonimagt. Det opgør, som Grønland har
gennemgået som tidligere koloni, har man i Danmark ikke
tilsvarende haft omkring vores rolle som kolonimagt, siger
Coster-Waldau, som er træt af de fordomme, der hersker om
grønlændere.
– Det er påfaldende, at det eneste, man efterhånden tør gøre
sjov med i Danmark, er grønlændere. For eksempel udtrykket,
at nogle kan være grønlænderstive. Tilsvarende humor tør danskere ikke mere bruge om muslimer. De mener det ikke ondt,
men det gør ondt. Det er udtryk for dumhed. Der er i det hele
taget brug for mere oplysning om Grønland i Danmark, siger
Coster-Waldau.
Skuespilleren, der i kraft af sit arbejde har oplevet mange andre
kulturer, er imponeret over, hvor godt det grønlandske samfund
– trods problemer – fungerer, når man tænker på, at den lille
befolkning er spredt ud over verdens største ø. Han mener, der
er sket en positiv udvikling i de 13 år, han er kommet i Grønland.
– Sidst jeg var i Grønland, så jeg i tv et ungdomsprogram, der
var fyldt med energi og en tilgang med højt løftet hoved. Her
blev der taget fat på en række tabuemner. At erkende sine egne
fejl er en enorm styrke. Nukâka har lært mig, at der i Grønland
er en historik for at undgå konflikter. Nu tager man fat på problemerne. Det er nødvendigt, hvis man vil videre. Nøjagtigt
som Grønland i højere grad har åbnet sig mod andre lande.
Følger udviklingen
– Det er også glædeligt, at der er ved at komme gang i råstofudvindingen. Jeg håber, at Grønland er stærk nok til at kunne
fastholde kontrollen af ejerskabet. Det ville være ulykkeligt,
hvis grønlænderne bliver dem, der vinder mindst på sine mineralrigdomme, siger Coster-Waldau, der ofte går på nettet for
at læse grønlandske nyheder og dermed holde sig orienteret
om samfundsforholdene. Og så hjælper det naturligvis at være
ajour med den politiske situation, når han mødes med sin svigerfar Josef Motzfeldt, formand for Inatsisartut.
– Jeg læser nok flere grønlandske nyheder end Nukâka. Det
skyldes, at jeg altid har interesseret mig for politik. Det er særligt interessant i et land som Grønland, hvor magten er fordelt
på relativt få mennesker, som ofte kender hinanden. Men jeg
har stor tiltro til fremtiden. Tiderne er ved at ændre sig, fordi
befolkningen får stadig større indsigt i de politiske sager, lyder
det fra filmskuespilleren, der måske en dag selv bliver en del
af den grønlandske dagligdag for et længere tidsstrøg. Men her
og nu gælder det rollen i ridderserien ”Game of Thrones” og
film­atiseringen af spillefilmen ”Headhunters”. En thriller der
bygger på et oplæg fra en norsk roman, og som får premiere til
august. Sammen med en englænder arbejder han desuden på to
filmmanuskripter. Det gælder jo om at forfølge sine drømme.
– Sådan én har vi aldrig mødt, siger de og vil som regel meget
gerne til Grønland, når jeg begynder at fortælle om landet,
siger Coster-Waldau, der selv er grebet af Grønlands eksotiske
Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011
43
Macho hero with
an eye for Greenland
Film star Nikolaj Coster-Waldau – married
to Greenlandic actress Nukâka – is ready to
swap the glamorous life of a film star with a
longer stay in Greenland’s scenery
By Christian Schultz-Lorentzen
– I’d like to live in Greenland for a longer period, especially before the children get too big, says Nikolaj CosterWaldau, married to Greenlandic actress Sascha Nukâka and
since 1997 a frequent traveller to Greenland. He and his family
are going to visit Greenland again in a few months.
Nikolaj Coster-Waldau belongs to the exclusive group of Danish film actors who have had a breakthrough abroad. His work
includes roles in films such as the American director Ridley
Scott’s “Black Hawk Down” and the lead role in the American
police drama series ”New Amsterdam”.
Perhaps not the career most people would have expected of a
high school student from Næstved, who was not keen to stand
out, despite an early desire to become an actor.
As a boy, the now 40-year old actor was unusually shy. But after
graduating from the National Drama School in 1993, the boy
from Tybjerg on South Zealand learned to accept extreme focus
in an effort to live out his dream. He also learned how to ignore
the infamous Jante Law and to stubbornly hang on to his faith
in his own ability. A requirement which is alpha and omega
when you, as a virtually unknown actor, have an ambition to
take on the biggest challenges there are in the international
film business. It is a tough world characterised by shattered
dreams and very few winners. But when you aim high, you can
also go far. To date, Nikolaj Coster-Waldau has worked in 27
films and four larger TV series.
divorced, married again and divorced again, His mother was
leading librarian at Glumsø Library, while his father worked in
Greenland occasionally. Today, he has close connections to the
country through his marriage with 39-year old Nukâka and the
couple’s two children – nine year old Filippa and six year old
Safina.
– I met Nukâka during the recording of the radio play “Call of
the Desert”. The programme was recorded in Studio 7 in the
old radio building in Rosen Ørns Alle in Frederiksberg. I played
a helicopter pilot who falls in love with a young, Greenlandic
girl. It was classic. Love at first sight. Later in the day I told my
friends that I was going to get married. Only, Nukâka didn’t
know yet. It turned out that his feelings were reciprocated and
Nikolaj and Nukâka celebrated the following Christmas and
New Year 1997 in the winter-clad Nuuk.
– Like many other Danes who come to Greenland for the first
time, I found the country to be fantastic and very different.
Although a different language was spoken, I was able to go to
the supermarket and buy a litre of low-fat milk. I was very impressed by the amounts of fireworks that were set off – in two
bouts – on New Years Eve. We watched from the ski lift by the
airport where we had a view of the whole of Nuuk. Tivoli’s firework display couldn’t compete here, says Nikolaj Coster-Waldau
who has since frequently visited Nuuk and Igaliku, where Nukâka’s mother and father live.
iMportant roots
This autumn Coster-Waldau commuted diligently between his
home in Lyngby and Ireland where he was shooting new episodes of the TV series “Game of Thrones”, which will premier
in the USA in April this year. The plot is set in the Middle Ages,
which explains his almost full beard and the long, swept-back
hair through which his fingers often slide in an attempt to keep
back, when Suluk’s reporter meets the film actor.
– I hope I can hold on to my boyhood dreams and that I get to
live them out, says Coster-Waldau, when the reporter – thinking of the actor’s age – mentions that it must be nice to still be
able to charge around on the back of a horse and swing a sword
with ease.
First sight
Nikolaj Coster-Waldau, who has two older siblings, is one of
the few children who has experienced his parents get married,
44
– I like to wander in Greenland’s nature. We are lucky to know
people who have dinghies, so we have often been out in the
fjord fishing and hunting. I am not allowed to shoot anything.
But once, someone dropped a rifle on me and it went off and
shot an animal, says Nikolaj Coster-Waldau. He and Nukâka
have taken the children on hikes and they have camped out.
Not only because Greenland has a special attraction, but also
because Nikolaj Coster-Waldau is very aware of his wife and
children’s Greenlandic background.
– Actually, it’s about understanding Nukâka and the children’s
background. Everybody’s roots are deep and roots are very
important. The same goes for our children. They are just as
Greenlandic as they are Danish. This is why we do our utmost
to give them the best of both cultures. Today, our children are
very aware of their Greenlandic background and very proud
of it. At the same time, it is dangerous to present excessively
Privat
kAl N ukâkaqitornatillumarluk–FilippaaammaSafina.
Dk N ukâkamedparretstobørn–FilippaogSafina.
romantic pictures of either Greenland or Denmark. They must
not be brought up as curling children, where all hindrances are
swept from their path.
Working on foreign films means that Nikolaj Coster-Waldau is
on the move for most of the year. And although there are deprivations, there are also advantages.
– Nukâka and I are very different, so our relationship benefits
when we are occasionally away from each other. She gets a
break from me and we get on better when we get back together,
smiles Nikolaj Coster-Waldau. He has to come with an explanation, when he tells people abroad that his wife is a Greenlander.
– We have never seen anyone who comes from there, they say
and usually they really want to go to Greenland when I tell
them about the country, says Coster-Waldau. He is captivated by
Greenland’s exotic element and its nature, the like of which is
not found anywhere else. But he is also surprised at how ignorant the Danes are about Greenland.
no ConFrontation
– My theory is that the Danes basically have an image of themselves as being very tolerant and very up front with regard to
democracy and enlightenment. We are somewhat smug and
think that we live in the best society in the world. It doesn’t
harmonise with the fact that we used to be a colonial power.
Denmark, as a colonial power, did not go through a confrontation similar to what Greenland went through as a former
colony, says Coster-Waldau, who is tired of the prejudices there
are about Greenlanders.
– It is striking that the only people it is OK to make fun of in
Denmark are Greenlanders. For example, the expression that
someone can be “drunk as a Greenlander”. Danes wouldn’t dare
to use the same kind of humour about Muslims. They don’t intend to be mean, but it hurts. It is an expression of stupidity. A
lot more information about Greenland is needed in Denmark,
says Coster-Waldau.
Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011
GB Nukâkawiththecouple’stwochildren–Filippaand
Safina.
The actor, who has experienced many other cultures through
his work, is impressed with how well Greenlandic society functions – despite problems – when you think about how the small
population is spread out over the biggest island in the world.
He believes there has been a positive development over the 13
years he has been coming to Greenland.
– Last time I was in Greenland, I saw a TV program for adolescents that was full of energy with a hold-your-head-high
approach. They dealt with a series of taboo issues. Admitting
your own mistakes is an enormous strength. Nukâka has taught
me that Greenlanders historically avoided conflict. Now, problems are dealt with. This is how it has to be, in order to move
forward. So is Greenland’s increased openness towards other
countries.
FolloWing deVelopMents
– It’s nice that mineral exploitation has taken off. I hope that
Greenland is strong enough to maintain ownership. It would be
unfortunate if Greenlanders are those who earn least from their
mineral wealth, says Coster-Waldau, who often goes on-line to
read news from Greenland so he can stay abreast of social conditions. And of course keeping in touch with the political situation is easy when he meets his father-in-law, Josef Motzfeldt,
chairman of Inatsisartut.
– I probably read more Greenlandic news than Nukâka. This is
because I am interested in politics. It is particularly interesting
in a country like Greenland, where power is spread between
relatively few people who often know each other. But I have
great faith in the future. Times are changing because the people are gaining greater insight into political matters, says the
actor. He may one day become part of daily life in Greenland
for a longer period himself. But here and now he is working
on his role in the series about knights: “Game of Thrones” and
the film version of “Head Hunters”. This is a thriller based on
a Norwegian novel which is to premier in August. He is also
working on two film manuscripts with a person from England.
The pursuit of one’s dreams is important.
45
”En tre-fire Kilometer forude brød en sort Linie fjordisens hvide ensformighed. Maaske kunde
det være et langt snebart Rev? Kikkerten frem! Og nu begyndte jeg at skelne - en hel Række
Slæder med mange Hunde, der havde gjort Holdt for at iagttage os, som kom kørende sydfra. En
Mand havde skilt sig ud og kom løbende hen over Isen vinkelret paa min Retningslinie.
Jeg vidste, at jeg stod foran et af de store Øjeblikke i mit Liv. Det var disse Mennesker, min Rejse gjaldt…”
Fra bogen ”Knud Rasmussens liv og rejser”
På udkig...
Erhvervsafdelingen i GrønlandsBANKEN har stor ekspertise
og mangeårig erfaring i serviceringen af det grønlandske erhvervsliv. Vi kan derfor yde en kompetent rådgivning og vi har
fingeren på pulsen i det grønlandske erhvervsliv, uanset branche
og geografi. Derfor er vi altid på udkig efter nye spændende
virksomheder og projekter, som vi kan tilbyde vores palette af
ekspertise og mangeårig erfaring.
Tel.: +299 70 1234
www.banken.gl
Du er meget velkommen til at ringe eller maile til os.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Erhvervsafdelingen
Tlf.: +299 70 1234
Mail: [email protected]
Hotel Maniitsoq Kursuscenter
Kun en halv times rejse fra Nuuk finder du
Midtgrønlands mest moderne kursuscenter
til absolut konkurrencedygtige priser
Hotel Maniitsoq har indrettet kursuscenter
med udstyr i høj klasse
Introduktionspris i 2010 kr. 1.375,- pr. kursusdøgn:
· Overnatning i enkeltværelse,
· Morgenmad,
· Formiddagsbrød,
· Lunch,
· Eftermiddagsbrød og frugt,
· 2 retters aftensmenu.
HOTEL MANIITSOQ
Box 262 3912 Maniitsoq Tlf. 81 30 35 Fax 81 33 77
[email protected] www.hotelmaniitsoq.gl
Anoto - redigeringsprogram giver alle deltagere direkte
adgang til at redigere diskussionsoplæg- og med direkte
udskrift til printere og farvekopimaskine
Ø Internetadgang til alle deltagere
Ø Teknikudtag i gulvet uden generende ledninger
Øvrige stardardudstyr som i alle andre kursussteder:
Ø Powerpoint, lofthængt
Ø Whiteboard
Ø Overhead
Ø Flipover
Ø Højttalere
Al teknik er tilgængelig i både kursuslokale og samtlige
grupperum.
Hotel Maniitsoq afholder kun et kursus af gangen med
deltagelse af op til 30 personer.
Der giver en større service til det ene kursus og valg til at
tale med kokken om menu mv.
Og husk: Et kursus har altid to sider: Det faglige indhold i kursusdagtimerne og det netværk der etableres uden for
kursustimerne hvor der hverken skal hentes børn eller købes ind.
46
Grønland
Oplevelser i Diskobugten
Cruise & Hotel
Onlinebooking - nemt & billigt, f.eks. 7 dage 5.680 kr.
Cruise & Hotel
destinationer
DISKO LINE
Ilulissat Greenland
www.diskoline.gl
Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011
47
Qaasuitsup Kommunia
It is our great pleasure to welcome you to Qaasuitsup Kommunia. After the amalgamation of the municipalities on 1 January
2009 our municipality is the largest in the world in terms of area.
The almost 18,000 inhabitants in the municipality are distributed
across eight towns and 31 villages - from Siorapaluk in the north
to Attu in the south. Did you know that the name Qaasuitsup
means ‘the area that is not always light’? Most of the months
here are light, but a short period of the year is characterised by
darkness. Each of these periods creates its own special
atmosphere. We wish you a pleasant stay in our municipality
and hope that you will have many fantastic experiences that will
make you want to return.
Det er os en fornøjelse at byde dig velkommen til Qaasuitsup
Kommunia. Efter kommunesammenlægningen pr. 1. Januar 2009
er kommunen arealmæssigt den største kommune i verden.
Kommunens godt 18.000 indbyggere er fordelt i otte byer og 31
bygder, fra Siorapaluk i nord til Attu i syd. Ved du, at kommunens
grønlandske betegnelse betyder ‘området, der ikke altid er lyst’?
Hos os er de fleste af månederne lyse, men en kort periode er
præget af mørketiden. Hver af disse perioder skaber en speciel
stemning, og vi ønsker dig et godt ophold i vores kommune og
håber, at du får mange skønne oplevelser, der giver dig lyst til at
vende tilbage.
48
assiliisartup assilisai
Tusagassaqartitsivik Sermitsiaq.AG
maannakkut assiliinissamik neqeroorsinnaanngorpoq
All. Christian Schultz-Lorentzen
Immikkut ittumik pitsassuarmik assiliisitserusukkuit imaluunniit nunatsinni assit katersat
amerlanerpaat atorusukkukkit taava tassani
tusagassaqartitsivik Sermitsiaq.AG pilersuisinnaalerpoq. Assit oqaatsinit oqaluttuarnerusartut
nalunngilarput.
Assiliisuuvoq Leiff Josefsen ukiuni arlalissuarni
inuutissarsiutigalugu assiliisartuusimasoq. Ullumikkut Sermitsiaq, AG nittartakkamilu sermitsiaq.AG-mi assit assilisarai.
Uani Josefsenip assilisaasa ilaat takuneqarsinnaapput. Aamma paasissutissat allat tusagassaqartitsiviup nittartagaani takuneqarsinnaapput:
sermitsiaq.AG, tassani immikkut toqqarlugu
http://sermitsiaq.AG/photo
proFessionelle Fotos
Mediehuset Sermitsiaq.AG
tilbyder nu fotoopgaver
Af Christian Schultz-Lorentzen
Ønsker man foretaget særlige fotoopgaver i topkvalitet eller adgang til Grønlands største billedarkiv, så er Mediehuset.AG leveringsdygtig. Billeder
kan i visse tilfælde som bekendt fortælle mere end
ord.
Bag kameraet står Leiff Josefsen, der i en lang årrække har arbejdet som professionel fotograf. I dag
for både Sermitsiaq, AG samt de to avisers fælles
hjemmeside sermitsiaq.AG.
På denne side bringer vi et udvalg af Josefsens billeder. Flere oplysninger finder du på mediehusets
hjemmeside: sermitsiaq.gl, hvor du kan trykke dig
ind på linket http://sermitsiaq.ag/photo
proFessional photos
Media house Sermitsiaq.AG now offers
photo shoots
By Christian Schultz-Lorentzen
If you want a special photo shoot in top quality or
access to Greenland’s biggest photo archive, Media
House.AG is to the place to go. It is well known
that pictures speak louder than words.
Leiff Josefsen is the man behind the camera and
he has many years’ experience as a professional
photographer. Today he works both for Sermitsiaq, AG and the two newspapers’ joint homepage
sermitsiaq.AG.
This page show a selection of Josefsen’s pictures.
Find more information on the media house homepage: sermitsiaq.gl, where you can click on the
link http://sermitsiaq.ag/photo
Suluk
Suluk
#02 #02
Air Greenland
Air Greenland
Inflight
Inflight
Magazine
Magazine
2011 2011
49
Er du klar til en udfordring
med lidt mere faglighed og
indflydelse – og lidt mindre
sygehuse?
gjob.dk
GRØNLAND – HER ER TIDEN EN ANDEN
Find dit næste job i Grønland på www.gjob.dk
Her kan du også læse mere om andres
erfaringer med at arbejde i Grønland.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Knowhow, growth and dynamics
Follow your flight in Qeqqata Kommunia
Ineriartorneq, ilisimasaqarneq, piumassuseqarneq
Qeqqata Kommuniani timmisartumik angalanerit malinnaavigiuk
 Hydropower Plant
 UNESCO Project
Arcti
c Circ
le Tra
il
tial R
oad
d
Roa
Poten
e
to th
ap
Icec
International airport
 UNESCO Project
Arctic Circle
 UNESCO Project
 Diamonds
Hydropower Project for Aluminum Smelter
Heliskiing area
um
in
lum
A
Sm
r
elte
t
jec
Pro
Apussuit Adventure Camp
Kangia Camp
Hydropower Project
for Aluminum Smelter
 Olivenite Mine
www.qeqqata.gl
Ulluinnarni nerisanit
mamarluinnartut
Nerisassat pitsaasut akunnerpassuit sanasariaqanngillat.
Eqaluit mamarluartuupput kalaallit angerlarsimaffiini
iganeqarluartartut, sukkasuumillu iganeqarsinnaapput
All.: Susanne Mailand Lauridsen
Nuummi Qimerluani qaqqani meqquitsuni anori kissartoq suialaarpoq. Ualikkut kingusissuuvoq taarlunilu.
Aqqusinersuarmi inuit suliffimminnit angerlakaapput. Qimerluani igalaat qaammartiterput – aamma Najaaraq aamma Kim
Schmidt-ikkunni, ullumi Sulummik kalaaliminertornissamut
qaaqqusisimasuni. Najaaqqap ammaappaatigut iseqqullutalu.
− Iserniaritsi, angerlaqqammingajappugut, Najaaraq oqarpoq
taannalu grafisk designeritut ilinniagaqarpoq Nuummilu grafikeritut ingerlatsivini Nuisi ingerlataralugu.
Illup iluani pequertoqaqaaq. Erneri Miilu arfineq-pingasunik
ukiulik aamma Siggi qulingiluanik ukiulik tammikassaannarlutik majuartarfikkut ammukarput ilassillutillu. Igaffimmi Kimip
eqaluit salippai. Ingerlaannaq ulloq taanna nerisassat oqaluttuarai, tassaasut eqalugit creme fraiche-lerlugit naatsiialerlugillu, ostekage kigutaarnalik kinguleqqiutigalugu.
− Nerisassarput ateqarpoq »Laks i Rømme«, Kim oqaluttuarpoq.
− Taanna 1986-imi Norgemut qissattariarninni pissarsiaraara,
taamanikkut iluatsitsilluta eqaluararpaalunnik pisaqarluta.
Svenskinik najugaqateqarpugut eqaluaqqanillu marlussunnik
tunigutsigit nerisassiuukkumavaatigut, tamannalu peqqissimissutiginngilarput, Kim qungujulluni oqarpoq taannalu Jyllandimi Stilling-ermiuugaluarpoq, ukiunili aqqanilinni Kalaallit
Nunaanni najugaqarsimalluni.
aJornaatsuMik sukkasuuMillu
− Taamanikkut Kalaallit Nunaanni tiguartinninnut pissutaaqataavoq nunami maani piniarnermut aalisarnermullu periarfissat, Kim oqaluttuarpoq nangillunilu: − Nerisassap uuma
pitsaaqutaa tassaalluinnarpoq igajuminarmat ulluinnarnullu
ulapiffinnut naleqquttuulluni. Taamaattumik ataasinngornermi
nalinginnaasumi naleqqulluarpoq. Minutsit 45-niit akunneq
ataatsimut nerisassiarineqarsinnaavoq, Kim oqaluttuarpoq,
taannalu ulluinnarni nukissamik pilersuiffimmi Nukissiorfinni
controlleritut atorfeqarpoq.
Kimip eqaluk peqqissaartumik suliarigaa Najaaqqap naatsiiat
isumagai.
− Nukappiaqqat nerisassaq taanna mamareqaat, Najaaraq
oqarpoq, taannalu Nuummi inunngorlunilu peroriartorsimavoq, qatanngutigiit 12-iullutik.
52
− Kalaalimernit ulluinnarni neriniartarpavut. Aalisakkat
mamareqaavut maani ilaqutariippassuartut, taavalu pinngortitamiinneq nuannareqaarput. Misigisarpassuaqartarpugut nuannisaqatigiittaqalutalu, taanna oqarpoq.
− Pinngortitami misigisat ilaqutariittut misigisatta naggataarutaatut nerisassiorneq nuannersuuvoq, Kim oqaluttuarpoq, taannalu isumaqarpoq aalisakkat ulloq taanna pisarineqarfianni
nerisassiarineqartariaqanngitsut.
− Amersuutigut aalisakkat ulloq ataaseq uninngatillugit pitsaanerusarpoq, taanna oqaluttuarpoq.
pisarsuaq
Najaaraq qaliani inimi nerriviliortoq Kimip eqallut aggorpai,
akulersorlugit siatsivimmilu sialerlugit. Igaffik nerisassanik
tipigissiartorpoq. Nillataartitsiviup matuani 2010-mi juunimi
aviisimit qiugaq nivingavoq, tassani takuneqarsinnaalluni Najaaraq nataarnap 61 kiilunik oqimaassusillip sanianiittoq, namminerminit oqimaanneq.
− Aap, Najaaraq ilaqutariinni aalisakkanik oqimaannerpaanik
manna tikillugu pisaqartartuuvoq, Kim illarluni oqarpoq.
Najaaraq ammukarpoq nataarnarsuarmillu oqaluttuassaq
oqaluttuaralugu.
− Malugisinnaasimavara angisuumik pisaqarlunga, amuartilluguli oqimaalliartorpoq, oqummersamillu peerniaratsigu akiuuttorujussuuvoq, iluatsipparpulli, Najaaraq tulluusimaarluni
oqarpoq.
Ilaqutariinnili angajoqqaat kisimik aalisarneq ajorput. Siggi
Miilulu eqalussimapput Miilullu aamma angunni piniaqatigalugulu aalisaqatigisarpaa, taamaattumik pinngortitamik soqutiginninneq kinguaariinniippoq.
Najaaqqap kinguleqqiutissat naammassiniarpai ostekaagi kigutaarnanik pinnersaaserlugu nerisariaannanngorlugu. Nerrivimmi naneruutit ikinneqarsimapput, puuguttamiippullu eqaluit
mamarunarpaluttumik tipigissut, naatsiiat aspargesit, gulerøddit citronsaftillit aammalu creme fraiche-mik miseqqiaq.
Taanna igarusukkaanni aappariit ilitsersuutaat aajuna.
Takanna!
Inunnut sisamanut:
Immap eqalua 1 ½ kg (suli salinneqanngitsoq)
Creme fraiche ½ liiteri
Dild
Knorr Aromat (aalisakkanut timmissanullu)
Punneq
Akuutissat:
Gulerøddit citronsaftillit
Naatsiiaq (Asparges)
Hvidviinni pitsaasoq (Alsace-Riesling/Pinot Gris)
Sananeqarnera:
Eqaluk nerpiiarneqassaaq amia saarngilu piiarlugit, 3-4 cmit missaannik aggorlugu. Aggukkat dildimik, Knorr Aroma­
timik qasilitsunillu nakkalaffigikkit. Nerpiit illui tamarmik
minutsit tallimat missaanni sianneqassapput.
Creme Fraiche igamut kuiuk dild-ilerlugu Knorr Aromatilerlugulu annikitsumillu kissartumi kissasserlugu.
Ostekagi kigutaarnalik
Kaagi sanajuminartuararsuuvoq atorneqarnissaalu ulloq
ataaseq sioqqullugu sananeqassalluni
Naqqa
Punneq aatsitaq 75 grammi akulerunneqassaaq
Kiksit digistivet aserortikkanik 200 gramminik
Springformimullu bagepapir-ilimmut ikineqassaaq
Immussuarmik akuugaq
Immussuaq flødeost 400 gram
Manniit 2
Sukkut 100 gram aamma
Vanillesukkut alussaat 1 ½
akulerunneqassapput kiksillu naqqanut kuineqassapput.
Iffior­fimmi qeqqani 190 gradimi minutsit 20-t iffiorneqassaaq.
Iffiorfimmit annillugu minutsini 20-ni ristimi nillarserlugu.
Creme fraichemik akuugaq
Creme fraiche 4 imlt. 5 dl
Sukkut 50 gr aamma
vanillesukkut 1 ½
aalaterneqassapput immussuarmillu akuukkap qaavanut kuineqassaaq kingullermillu minutsit qulit 190 gradimi iffiorneqassaaq.
Kaagi nillarsigaq unnuakkut nillataartitsivimmiissinnaavoq
­k igutaarnanik qaavatigut akulertinnagu.
Paarnat qaavani
Solbærit imaluunniit ribsgele (immiartorfik ilivitsoq affarluunniit) aalatiitigalugu aatsinneqassapput kigutaarnallu naggataatigut kaagip qaavanut kuineqassapput.
Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011
53
En smagsperle
fra hverdags-køkkenet
God mad kræver ikke nødvendigvis timers forberedelse i køkkenet.
Hjemmefanget ørred er en velsmagende og hurtig ret, der ender på
tallerkenen i mange grønlandske hjem
Af Susanne Mailand Lauridsen
Den lune føhnvind suser ind over de nøgne fjelde omkring vejen Qimerlua i Nuuk. Det er sidst på eftermiddagen og mørkt. Nede på hovedgaden, Aqqusinersuaq, kæmper
folk sig frem i blæsten på vej hjem fra arbejde. Oppe på Qimerlua er der begyndt at være lys rundt omkring i vinduerne – også
inde ved Najaaraq og Kim Schmidt, som i dag har inviteret Suluk indenfor til en hyggelig grønlandsk hverdagsmiddag. Det er
Najaaraq, som åbner og byder os indenfor.
– Kom ind, vi er næsten lige kommet hjem, siger Najaaraq, som
er uddannet grafisk designer og driver sit eget grafikerfirma
Nuisi i Nuuk.
Indenfor er aktivitetsniveauet højt. Sønnerne Miilu på otte
og Siggi på ni kommer hoppende ned ad trapperne og hilser
på. Oppe i køkkenet er Kim i gang med at rense ørreder. Han
begynder straks at fortælle om dagens menu, som står på havørred i creme fraiche med kartofler som tilbehør og bagt ostekage med blåbær til dessert.
– En grundene til at jeg blev så grebet af Grønland i sin tid, er
de jagt- og fiskerimuligheder, som landet byder på, fortæller
Kim og fortsætter:
– Dét, som der er godt ved netop denne ret, er at den er nem og
velegnet i en travl hverdag. Så til en almindelig mandag aften
er den oplagt. Man kan sagtens have retten klar på tre kvarter
til en time, fortæller Kim, der til dagligt arbejder som controller
i energiselskabet Nukissiorfiit.
Mens Kim omhyggeligt renser hvert stykke ørred, tager Najaaraq sig af kartoflerne.
– Drengene elsker retten, siger Najaaraq, der er født og opvokset i Nuuk og ud af en søskendeflok på tolv.
– Vi forsøger at gøre grønlandsk proviant til en del af hverdagen. Vi holder meget af at fiske og ligesom så mange andre
familier heroppe, så bruger vi naturen meget. Vi får en masse
oplevelser og hyggelige stunder ud af det, siger hun.
– Egentlig hedder retten ”Laks i Rømme” fortæller Kim.
– Den stammer fra en fisketur i Norge i 1986, hvor vi var så
heldige at fange en del smålaks. Vi boede sammen med nogle
svenskere, som tilbød at tilberede en middag, hvis vi ville ofre
et par smålaks, og det fortrød vi ikke, smiler Kim, som oprindeligt er fra Stilling i Jylland, men har boet i Grønland i 11 år.
54
– Madlavningen er en rar måde at afrunde de naturoplevelser,
som vi har som familie, afslutter Kim, som dog ikke mener at
fisk nødvendigvis behøves at spises samme dag den fanges.
– Faktisk har fisken bedst af at ligge køligt og trække en dags
tid, mener han.
Mens Najaaraq går ovenpå og dækker bord, skærer Kim ørrederne i mindre stykker, krydrer dem og begynder at lægge stykkerne på panden. Duften spreder sig i køkkenet. På køleskabslågen hænger et avisudklip fra juni 2010, hvor Najaaraq står ved
en stor 61 kg helleflynder, der er tungere end hende selv.
dampende aspargeskartofler, revne gulerødder med citronsaft
og en skålfuld lun og cremet creme fraiche-sovs.
Hvis man selv har lyst til at gå i krig med potter og pander,
bringer vi her parrets opskrift. Takanna!
– Ja, Najaaraq er jo den i familien, som står for den største
fangst i kg pr. fisk indtil nu, griner Kim.
Najaaraq kommer ned og fortæller historien om den store helleflynder.
– Jeg kunne godt mærke at jeg havde noget forholdsvis stort på
krogen, jo længere jeg fik den trukket op, jo tungere blev den,
og da vi skulle have den af krogen, kæmpede den som en gal,
men det lykkedes, fortæller Najaraaq stolt.
Men det er ikke kun forældrene, som står for fiskeriet i familien. Både Siggi og Miilu har fanget fjeldørreder og Miilu går
også jagt- og fiskerikursus hos sin far, så interessen for naturen
ligger i generne.
Najaaraq lægger sidste hånd på desserten og pynter sin ostekage med grønlandske blåbær, så den er klar til at spise. På
spisebordet er stearinlysene blevet tændt, og der står en tallerkenfuld gyldne og velduftende ørredstykker, en gryde med
Ørred i creme fraiche
Nem bagt ostekage med blåbær
4 personer:
Kagen er supernem at lave og skal helst laves dagen før.
1 ½ kg havørred (urenset)
Bund
½ ltr. Creme fraiche
75 gr. smeltet smør blandes med
Dild
200 gr. knuste digestive kiks
Knorr Aromat (til fisk og fjerkræ)
og fordeles i springform med bagepapir bund.
Friskkværnet peber
Smør
Osteblanding
400 gr. flødeost naturel
Tilbehør:
2 æg
Revne gulerødder med citronsaft
100 gr. sukker og
En fast kartoffel (Asparges)
1 1/2 tsk. vanillesukker
En god hvidvin (Alsace-Riesling/Pinot Gris)
blendes (håndblender) sammen til den bliver glat og hældes
ovenpå kiksebunden. Bages midt i ovnen i godt 20 min i 190
grader. Tages ud af ovnen og køles lidt af i 20 min på rist.
Tilberedning:
Ørreden fileteres, skind og ben fjernes. Fileterne skæres i ca.
3-4 cm stykker på tværs af fisken. Stykkerne krydres med dild,
Knorr Aromat og friskkværnet pepper. Stykkerne steges ved
middel styrke (ikke for hårdt) i ca. 5 min på hver side.
Creme Fraichen hældes i en gryde og tilføres dild og Knorr
Aromat og varmes op på svag varme.
Creme fraiche blanding
4 ell. 5 dl creme fraiche
50 gr sukker og
1 1/2 vanillesukker
røres sammen og hældes ovenpå osteblandingen og bages en
sidste gang i 10 minutter ved 190 grader. Den afkølede kage
stilles i køleskab natten over, inden den toppes med bær.
Bærtop
Enten solbær eller ribsgelé (helt eller halvt glas) smeltes under
omrøring og blåbær vendes i og hældes til sidst over kagen
Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011
55
A tasty week-day treat
Good food does not necessarily involve hours of preparation
in the kitchen. Home-caught Arctic charr or trout is a tasty
and quick dish that is served in many homes in Greenland
By Susanne Mailand Lauridsen
The warm foehn wind whistles across the bare mountains near the Qimerlua road in Nuuk. It is late in the
afternoon and it is dark. Down on the main street, Aqqusinersuaq, people are battling the wind on their way home from
work. Up on Qimerlua, lights are appearing in the windows
– including the windows of Najaaraq and Kim Schmidt, who
have invited Suluk in today for a cosy, everyday, Greenlandic
meal. It is Najaaraq, who opens the door and invites us in.
“Come in – we just got in ourselves,” says Najaaraq. She is a
graphic designer who runs her own graphics business called
Nuisi in Nuuk.
Inside, everyone is busy. Sons Miilu, 8 years old, and Siggi, 9
years old, come jumping down the stairs to say hello. In the
kitchen, Kim is busy cleaning the fish. Straight away he starts
talking about the day’s menu, which is Arctic charr in crème
fraîche accompanied by potatoes, with baked cheesecake and
blueberries for dessert.
“We try to make Greenlandic ingredients a part of everyday
life. We are very fond of fishing and like many other families
up here, we use nature a lot. We get a lot of experiences and we
have some good times there,” she says.
“Cooking is a nice way to round off the experiences we have as
a family when we are outdoors,” ends Kim. He doesn’t believe
that fish necessarily must be eaten the same day as it is caught.
“Fish often improves by being left to mature for a day,” he says.
a huge CatCh
While Najaaraq goes up to set the table, Kim cuts the fish in
smaller pieces, seasons them and starts frying them on the pan.
The smell spreads in the kitchen. On the door of the refrigerator
hangs a newspaper cutting from June 2010, showing Najaaraq
standing with a 61-kilo Greenlandic halibut – heavier than herself.
“In this family, it is Najaaraq who has the biggest catch in kilos,” laughs Kim.
“The dish is really called ‘Salmon in Rømme’” tells Kim.
“It is from a fishing trip in Norway in 1986 when we were
lucky enough to catch a lot of small salmon. We were living
with some Swedes and they offered to cook dinner, if we would
donate a few small salmon and we didn’t regret it,” says Kim.
He comes originally from Stilling in Jutland, but has lived in
Greenland for 11 years.
quiCk and easy
“One of the reasons I fell for Greenland was the hunting and
fishing that was available in this country,” says Kim and continues:
“The good thing about this dish in particular, is that it is easy
and suitable for a busy life. It is an obvious choice for an ordinary Monday evening. You can easily have the dish ready in
45 – 60 minutes,” says Kim, who works as a controller with the
Nukissiorfiit power company.
While Kim carefully cleans each piece of charr, Najaaraq prepares the potatoes.
“The boys love this dish,” says Najaaraq, who was born and
raised in Nuuk as one of twelve siblings.
56
Najaaraq comes down and tells the story about the big halibut.
“I could feel that I had hooked something quite big, but the further in I pulled it, the heavier it got. It fought like mad when we
got it off the hook, but we succeeded,” says Najaraaq proudly.
The parents are not the only ones who fish in the family. Both
Siggi and Miilu have caught Arctic charr and Miilu learns about
hunting and fishing from his father, so the interest for nature is
in the genes.
Najaaraq puts the finishing touches to the dessert and decorates
her cheesecake with Greenlandic blueberries so it is ready to
eat. The candles are lit on the dining table and there is a plateful of golden and aromatic pieces of charr, a pot with steaming
banana potatoes, grated carrots with lemon juice and creamy
crème fraîche sauce.
Here are the couple’s recipes if you want to try for yourself:
Takanna!
Charr in crème fraîche
4 servings:
1 ½ kilos sea trout (whole weight)
½ litre crème fraîche
Dill weed
Knorr Aromat (for fish and poultry)
Freshly ground pepper
Butter
Garniture
Grated carrots with lemon juice
Waxy potatoes (e.g. banana potatoes)
A good white wine (Alsace-Riesling/Pinot Gris)
KAL S
iggi eqaluppoq Miilullu
tigussamaarpaa.
DK S
iggi har ørred på krogen og
Miilu står klar med nettet.
GB Siggi has hooked a charr and
Miilu is ready with the net.
Preparation
Fillet the trout, removing the skin and bones.
Cut across the fillets to make 3-4 cm pieces. Season the pieces with dill weed, Knorr Aromat and
freshly ground pepper. Fry the fish gently over a
medium heat for about 5 minutes on each side.
Pour the crème fraîche into a saucepan, add dill
and Knorr Aromat and warm up over low heat.
Easy oven-baked
cheesecake with blueberries
The cake is very easy to make and should preferably be made one day in advance.
Base
75 g melted butter
200 g crushed digestive biscuits
Mix the above together and spread onto the bottom of a baking tin covered with baking paper.
Cheese mixture
400 g plain cream cheese
2 eggs
100 g sugar and
a few drops of vanilla essence
Blend the above with a hand blender until
smooth and pour over the biscuit base.
Bake in the middle of the oven for about 20 minutes at 190 degrees. Remove from the oven and
cool slightly for about 20 minutes on a cooling
rack.
Crème fraîche mixture
4 or 5 dl crème fraîche
50 g sugar and
a few drops vanilla essence
Mix the above ingredients and pour over the
cheese mixture. Bake one last time for 10 minutes at 190 degrees.
Cool the cake and refrigerate overnight before
topping with berries.
Berry topping
KAL I llumi ningiu – Najaaraq
nataarnartanilu 61 kiilunik
oqimaassusilik!
DK F ruen i huset kan selv –
Najaaraq med sin hellefisk
på 61 kilo!
Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011
GB The lady of the house is quite
capable – Najaaraq with her
61-kilo halibut!
Melt blackcurrant jelly or redcurrant jelly (half
or whole jar), stir in the blueberries then pour
over the cake.
57 57
Rensdyr
Rensdyrkalven bliver med sin mor i 6
måneder. Men efter det er den ikke alene,
for rensdyr lever i store flokke. Kalvens
far er også far til de fleste andre kalve
i flokken. Kun de stærkeste og største
rensdyrtyre får unger med simlerne (hunnerne). Det er noget tyrene - med deres
store gevir - må kæmpe for.
Straks efter fødselen kan
den lille kalv stavre omkring, og
allerede efter et par timer kan den
løbe og følge sin mor og flokken
på den evige vandring efter tundraens planteføde.
Reindeer
Tuttut
Tuttup piaqqap arni qaammatini arfinilinni ilagisarpaa.
Tamatumali kingorna kisimiilissanngilaq, tuttummi amerlasoorsuanngorlutik
uumasooqatigiittarput. Piaqqap angutaa uumasoqatigiinni akuusunut piaqqanut
allanut aamma ataataavoq. Pannerit nukittunerpaat annerpaallu kisimik kulavannut
piaqqisarput. Pannerit – nassukkaarsuit tamanna sorsuutigisarpaat.
Piaraq uummaannarluni nammineq angalaarnialersarpoq, nalunaaqquttallu
akunneri marluk qaangiutiinnartut arpaleraarsinnaalersarpoq, arni tuttullu allat
malissinnaalersarlugit, nerisassarsiorlutik ingerlaarneranni.
A reindeer calf can stay with its mother for
six months. But afterwards it is not alone,
because reindeer live in large herds. The calf’s
father is also father to most of the other
calves in the herd. Only the strongest and
biggest reindeer bulls have calves with the
females. It is something the bulls - with their
large antlers - must fight for.
Immediately after birth the little calf is
able to stagger around and already after
a couple of hours it can run and follow its
mother and the herd in the constant search
for food in the tundra’s vegetation.
Terianniaq
Terianniap piaraa tuttumut piaqqamut assingunani
piaraqaterpassuaqartarpoq ataatsikkut
piaranngortunik, nalinginnaasumik
8-16-inik amerlassuseqartarlutik,
ilaannikkulli 25-it angullugit
amerlassuseqartarlutik. Arnaata
angutaatalu
paarisarpaat,
timmissanik,
terissanik, avinnganik uumasunillu mikisunik allanik piniuttarlugit,
manninnik katersuuttarlugit,
ukiakkut nammineersinnaalernissaasa tungaanut.
Terianniap piaraa mikisunnguugaluarluni uumasuuvoq nukittoorujussuaq,
nunani issittuni uumasut allat assiginagit ukiukkut toquusartartut.
Ukiukkut meqqui ima torsutigilersarput, allaat minus 80 gradet tikillugit
issitsigisoq atorsinnaasarlugu.
Polarræv
Den lille polarrævehvalp har i modsætning til rensdyr-kalven en
masse søskende, født i samme kuld, normalt 8-16 stykker, men sommetider helt op til 25. Ungernes mor og far passer dem i fællesskab,
fanger fugle, mus, lemminge og andre små dyr og samler æg til
dem, indtil de om efteråret har lært det selv og må stå på egne ben.
Selv om polarræven er lille er det et meget sejt dyr, som ikke lige
som mange andre arktiske dyr går i hi om vinteren. Den tykke hvide
vinterpels gør, at de kan klare sig i temperaturer helt ned til minus 80
grader.
Arctic fox
Unlike the reindeer calf, the little arctic fox cub has many
siblings born in the same litter; 8 - 16, but sometimes up to
25 cubs. The cubs’ mother and father take care of them together, catch birds, mice, lemmings and other small animals
and gather eggs for them until autumn, when they have
learned for themselves and must stand on their own feet.
Although the arctic fox is small, it is a very tough animal
and, unlike many other Arctic animals, it does not go into
hibernation in the winter. Its thick, white winter coat means
it can deal with temperatures down to minus 80 degrees.
Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages
Nunani issittuni piaraq
sorleq piaranngornermini
oqimaannerpaasarpa?
a) Nanoq
b) Tunnulik
c) Aaveq
Kalaallit Nunaata eqalussua
ukiuni qassini
uumasuusinnaava?
a) Ukiut 80-it
b) Ukiut 130-t
c) Ukiut 200-t
I hvor mange år
kan den nyfødte
grønlandshaj se
frem til at leve?
a) 80 år
b) 130 år
c) 200 år
Hvilken arktisk dyreunge
vejer mest ved fødselen
a) Isbjørnen
b) Blåhvalen
c) Hvalrossen
Which Arctic baby weighs
most at birth?
a) Polar bear
b) Blue whale
c) Walrus
Allisartarpai. Nunarsuup illua-tungaani, Sikuiuitsumi Kujallermi,
uumasut allarluinnaat uumasuupput, tassanilu »ataataq« aappani
assigalugu piaqqanik paarsisuusarpoq: tassalu pingvin.
Aaveq sumi
piaqqisarpa?
a) Nunami
b) Sikutami
c) Imaani
How long can
a new-born
Greenland shark live?
a) 80 years
b) 130 years
c) 200 years
Hvor føder
hvalrossemor
sin unge:
a) på land
b) på en isflage
c) i vandet
Where does the walrus mother
give birth to her young?
a) On land
b) On an ice-floe
c) In the water
AKISSUTIT / QUIZSVAR / QUIZ ANSWERS:
1:b, 2:c, 3:b
Quiz
Kejserpingvin
Kejserpingvin timmissanut ilaavoq, taamaattumik
manniliortarpoq ataasiinnarmik, angutaatalu ivasarpai,
arnaa qaammatini marlunni angalaarluni piniarniartillugu.
Pingvinit ataatsimoortut 200.000-it tikillugit
amerlassusillit akornanni arnaata aappi piaqqanilu
nassaarisinnaasarpai »nipaat« malillugit. Arnaa
paarsisunngortarpoq, angutaa neriniarnissaminut
tullinnguuttoq, ilaquttaminullu nerisassanik pissarsiortussaq. Ukiup affaanik pisoqaassuseqarluni
piaraq inersimasut peqatigalugit imaanut avalattarpoq, siullermeerlutillu imaanut annguttarlutik. Maanna inersimasunngorput
nammineersinnaalerlutillu.
Isbjørnehunnen klarer selv at bringe sine
unger op. På den anden side af jordkloden,
på og nær Antarctic lever der et helt andet
slags dyr, hvor “farmand” tager mindst lige
så meget del i børneplejen som sin mage:
pingvinen
Kejserpingvin
Kejserpingvinen er jo en slags fugl, så den lægger
æg, bare et enkelt og det er far der udruger det,
mens mor forsvinder på en 2 måneders jagttur.
Tilbage i den op til 200.000 store pingvinflok kan
moren finde sin mage og deres nyudklækkede unge på
deres “stemmer”. Nu overtager mor vagten, og det er
fars tur til selv at æde og til at skaffe føde til familien.
I en alder af et halvt år vandrer ungen med de gamle
ud til havet, hvor de for første gang hopper i havet. Nu
er de voksne og må klare sig selv.
The female polar bear raises her young
alone. On the other side of the planet, on
and close to the Antarctic, lives a completely different kind of animal, where
”daddy” does at least as much to bring
up its young as its partner: the penguin
Emperor penguin
The emperor penguin is a kind of
bird, so it lays eggs. It lays just one
egg and it is father who incubates
it, while mother takes off on a
2-month hunting trip.
Back at the colony, where there
are up to 200,000 penguins, the
mother is able to find her mate and
newly hatched chick by following
their “voices”. Now mother takes
over nursery duty and it is father’s turn
to eat and to find food for the family.
At six months of age, the chick
wanders out to the sea with its elders
and it jumps into the water for
the first time. Now it is an adult
and must fend for itself.
Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages
Kukkunerit tallimat nassaarikkit · Find 5 fejl · Spot the 5 mistakes
Joke
Uumasut piaraat biilinni sulerisunuku?
Tuaviorlutit Uumasuusivissuarmukaatikkit!
Hvad laver de der dyreunger i
din bil? Bring dem straks ud til Zoologisk have!
What are those baby animals doing in your car?
Take them to the zoo at once!
Aap, politeeq!
Ok, hr betjent!
Ok, officer!
Aqaguani:
Næste dag:
Next day:
Uumasut Uumasuusivissuarmukaatissagitit oqarfiginngilakkit?
Sagde jeg ikke at du skulle bringe de dyr ud
til Zoologisk have?
Didn’t I tell you to take those animals to
the zoo?
Aap, politeeq,
taanna nuannerluinnartuusoq isumaqarput.
Ullumikkullu Tivolimukarnissartik kissaatigaat.
Jo, hr. betjent og det syntes de
da var meget sjovt. Og i dag vil de så i Tivoli!
Yes officer and they thought it was great fun.
And today they want to go to Tivoli!
© ASTRID VEBÆK
Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages
Timmiaaraq
Inuuneq nutaaq
Pinngortitaq upernaakkut
nutaamik uumassuseqalersarpoq, uumasut piaraat
piaranngoqqammersut,
imaluunniit ima angitigilersimasut, namminneq angalaarsinnaanngorlutik.
Nanoq
Nannup piaraa sisimit siullermeerluni anillakkaangami qaammatinik pingasunik pisoqaassuseqartarpoq, meeqqatullu pingasunik ukiulittut oqimaassuseqartarluni, juullilli missaani piaranngorami mikisuararsuuvoq, kiguteqarani
takusaqarsinnaananilu. Ima mikitigaaq, allaat inuup assaata iluaniissinnaalluni. Upernaap aasallu ingerlaneranni piaraqatini ataaseq marlulluunniit peqatigalugit ima angitigilertariaqarpoq nukittutigilertariaqarlunilu, ukiuunerani
takisuumi naalliunnartut qaangersinnaalissallugit. Arnaata piaqqani ukiuni
2-3-ni paarisarpai, inersimalernissaasa, nammineq piniarsinnaalernissaasa
nammineersinnaalernissaasalu tungaanut. Iluatsitsigunik peqqikkunillu ukiuni
30-ini uumasuusinnaapput. Meeqqap 5-6-inik ukioqarluni nammineersinnaalernerata tamanna assigaa.
Nyt liv
Om foråret vrimler det med nyt liv i naturen,
dyreunger som lige er født, eller som nu har
vokset sig store nok til frit at løbe omkring.
Isbjørn
Når isbjørneungen for første gang titter frem
af hulen, er den 3 mdr. gammel og vejer lige så
meget som et 3 års menneskebarn, men da den
blev født lige før jul, var den lille bitte, havde
ingen tænder og kunne ikke se. Den var så lille,
at den ville kunne ligge i et menneskes hånd.
I løbet af forår og sommer skal den og
dens 1-2 søskende vokse sig endnu større og
stærkere for at kunne klare den lange vinters
strabadser
I 2-3 år passer moderen sine unger, så er de
voksne og udlærte i jagt og må klare sig selv.
Hvis de er heldige og sunde, kan de blive 30 år
gamle. Det svarer til, at et menneskebarn skulle
klare sig selv allerede som 5-6-årig!
New life
In the spring, nature teems with new
life, with new-born baby animals
and young animals that are now
big enough to run around.
Polar bear
When the polar bear cub peeks
out of its lair for the first time, it
is 3 months old and weighs just as
much as a three-year old child, but
when it was born just before Christmas it was tiny, had no teeth and
could not see. It was so small it could lie
in the palm of a hand.
During spring and summer it and its 1-2
litter mates must grow even bigger and stronger if
they are to make it through the rigors of the long winter.
The mother looks after her cubs for 2-3 years until they are grown and have learned to hunt. Then, they
must fend for themselves. If they are lucky and stay healthy, they can live to be 30 years old. This is the
equivalent of a human child fending for itself at 5-6 years of age!
Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages
a ir g reenl a ndi P n a M M ineQ sil a rsua a ni t
isummanik allanngortitsineq
Meeqqanik suliniuteqarfiit Air Greenlandip tapersersorpai
suliniut ”imermi siammartutut” aqqutigalugu Meeqqat
inuunerissut/Bedre Børneliv (MiBB) kinguaassiuutikkut
atornerluisarneq pillugu inuiaqatigiinni ilaasa isummertarnerat
aalassatsinniarpaa. inuiaqatigiinni akisussaaneq pillugu siunissamut suliniuteqarluni Air Greenland MiBB’p suliniutaa tapersersorniarpaa, soorlu siorna Nanu Børn-ip aliikkusersuinerata
tapersersorneratut, taamani 400.000 kroninik katersuineqarluni Narsami meeqqat orniguttarfissaannut atorneqartussat.
– MiBB-p suliniutit siunissamut isigisut pitsaaliuutillu qitiutissavai. suliniuteqarfiit pioreersut amerlasuut tassanngaannartumik pisoqartillugu ikiuisartut, soorlu orniguttarfinnut, juullikkunni tunissutissanik atisanillu ikiuuttartut, killormoortuanik
suliniutigissavarput siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu
tassanngaannartumik pisoqartillugu ikiuisarneq atorfissaqarunnaassasoq. Taamaaliornikkut suliniuteqarfiit pioreersut allat
tapertaqartitsiffigissavagut, oqaluttuarpoq.
– Meeqqanik kinguaassiuutitigut atornerluisarneq pillugu
isummertarnerit amerlasuut qaangerniarsariniarpagut. inuit
isummertarnerat aalassatsinniarsaraarput. ilaasa nalulluinnarpaat meeqqat kinguaassiuutimikkut atornerlunneqarsimasut ajoqutigilersaraat, amerlasuullu isumaqartarput, meeraq
kinguaassiuutimigut kanngunartuliorfigineqaraangat pisortat
angajoqqaallu ajornartorsiutigissagaat. ilaatigut isummernerit
tamakku allanngortikkusuppavut, Line Frederiksen MiBB-mut
siulittaasoq oqarpoq, kattuffik 2008-mi aallartimmalli peqataasimasoq.
sunniiniarnermi aallussiumatuut maligassiuisussatut peqataatinniarpavut, aamma aallartitatut taaneqartartut. isummertarnerit unammillissavaat, sumiiffikkaani paqumigisat qaangerniartillugit. Taama piareersimaniarnermi MiBB-p inuinnaat
nalinginnaasut aallartitatut sulinissaannik periarfissinniarpaat.
Pilersaarummi qitiusussat tassaassapput containerit paasiniaasarfissat marluk, pilersaarutip nalaani sinerissami illoqarfiit
qulit tikeraartasaagaat.
”containerit taaguusersimasagut iluliaq, illuaqqatut ilusilersorneqassapput, inuit ornigullutik paasissutissanik pissarsiorsinnaaffii. Meeqqanut inersimasunullu illut ammassapput”, Line
oqaluttuarpoq, MiBB-llu qitiusumik suliassai nangilluni eqqartorlugit.
64
Pilersaarut piviusunngortinniarlugu MiBB nuna tamakkerlugu
tallimanngornermi 3. juni 2011 katersuiniassaaq.
– Katersuiniarnerit sinerissami illoqarfinni marlunni ingerlanneqassapput. Taakkunani sumiiffimmi, nuna tamakkerlugu
aamma danskit nipilersortartui tusarnaartitsisinneqassapput.
Nuummi sianerfissaqassaaq, tassanngaanniit toqqaannartumik
aallakaatitsineqassalluni, illoqarfiup aappaanit toqqaannartumik aamma ilanngutassiineqartassaaq, Line oqaluttuarpoq.
– Nuup saniatigut illoqarfiup aappaa sorliussanersoq suli naluarput, sulilu aamma nalorninarluni iluliaq-containerit illoqarfiit qulit sorliit tikiffigissaneraat, tamakkuli inissinneqareerpata
nittartagarput www.mibb.gl aqqutigalugu soorunami ilisimatitsissuteqarumaarpugut, Line neriorsuivoq.
fr a a ir greenl a nds egen v erden
Holdningsændringer
Air Greenland bakker op om børneorganisationerne
Med projektet ”som Ringe i Vandet” har Meeqqat inuunerissut/Bedre Børneliv (MiBB) sat sig for at ruske op i dele
af samfundets holdning til seksuelt misbrug. Air Greenland har
med sin langsigtede strategi for samfundsansvar sat sig for at
støtte op om MiBBs projekt på samme måde, som man sidste år
støttede Nanu Børns gallashow, der indsamlede over 400.000
kroner ind til et værested for børn i Narsaq.
Kampagnen skal også engagere ildsjæle til at være rollemodeller, også kaldet ambassadører. De skal udfordre holdninger og
bryde tabuer i lokalsamfundet. For at være rustet til det tilbyder
MiBB almindelige borgere et ambassadørforløb.
– Der er mange myter om seksuelt misbrug, som vi gerne vil
til livs. Vi vil forsøge at rykke ved folks holdninger. Nogle ved
slet ikke, at barnet tager skade af seksuelt misbrug, og mange
mener, at det er det offentliges og forældrenes problem, når et
barn er blevet seksuelt krænket. Det er bl.a. holdninger som
disse, vi gerne vil ændre, fortæller Line Frederiksen, som er
formand for MiBB, og som har været med lige siden organisationen blev dannet i 2008.
– indsamlingen vil finde sted i to byer på kysten. Her vil der
blive afholdt koncerter med lokale, nationale og danske musikere. Der vil være et call-center i Nuuk, hvorfra et program vil
blive sendt live og med direkte reportager fra den anden by,
fortæller Line.
Kernen i projektet vil være to informationscontainere, som under projektet vil besøge ti byer på kysten. ”containerne, som vi
kalder iluliaq, vil være indrettet som små huse, hvor folk kan
komme og søge information. Der vil være åbent hus for både
børn og voksne”, fortæller Line, som videre beskriver, hvor
netop MiBB har sine kerneopgaver.
For at kunne realisere projektet afholder MiBB landsindsamling
fredag den 3. juni 2011.
– Vi ved ikke endnu hvilken by det bliver ud over Nuuk, ligesom
det også er usikkert, hvilke ti byer iluliaq-containerne kommer
til at besøge, men det vil vi selvfølgelig informere om på vores
hjemmeside www.mibb.gl, når vi har det på plads, forsikrer
Line.
– MiBB fokuserer på langsigtede og forebyggende tiltag. i modsætning til mange eksisterende organisationer, som arbejder
med akut hjælp til fx væresteder, hjælpepakker til jul og varmt
tøj, så arbejder vi for, at der ikke er brug for den akutte hjælp på
længere sigt. På den måde supplerer vi andre eksisterende organisationer, fortæller hun.
Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011
65
fro M a ir greenl a nd’s world
change of attitude
Air Greenland backs up children’s organisations
With projects like “Rings in the Water” Meeqqat inuunerissut/Better Lives for children (MiBB) aims to shake up
society’s attitude towards sexual abuse. With its long-term strategy for social responsibility, Air Greenland will back up MiBB’s
project in the same way as it backed Nanu children’s gala show
last year, which raised more than DKK 400,000 for a drop-incentre for children in Narsaq.
“There are many myths about sexual abuse and we want to refute them. We will try to change people’s attitudes. some people don’t even know that a child is harmed by sexual abuse and
many people believe that it is the problem of the public and the
parents when a child is sexually abused. it is attitudes like this
we would like to change,” says Line Frederiksen, who is chairperson of MiBB and who has been part of the organisation since
it was founded in 2008.
“The core of the project will be two information containers
which will visit ten towns on the coast while the project runs.
The containers, which we call iluliaq, will be fitted out like two
small houses where people can come and seek information.
There will be open house for both children and adults,” tells
Line, who explains where MiBB has its core themes.
“MiBB focuses on long-term and preventative efforts. in contrast to the many existing organisations that work with, for
66
example, acute help at drop-in-centres, christmas packages and
warm clothing, our work should ensure that there isn’t a need
for acute help in the long run. so we are a supplement to the
existing organisations,” she explains.
The campaign will also engage passionate people to be role
models, so-called ambassadors. They are to challenge attitudes
and to break taboos in local society. To prepare for this, MiBB is
offering ordinary citizens an ambassadorial procedure.
in order to realise the project, MiBB is making a countrywide
drive to raise funds on Friday, June 3rd, 2011.
“The collection will take place in two towns on the coast. There
will be concerts here with local, national and Danish musicians.
There will be a call-centre in Nuuk. From here the program will
be sent live with direct coverage from the other town,” says
Line.
“We don’t know yet which other town, apart from Nuuk, will be
used and we are not sure which ten towns the iluliaq containers
are going to visit, but we will of course place the information
on our home page www.mibb.gl, once things are finalized,”
ensures Line.
Music
Channel 1
Eqqissisimaarnartut · Roligt · Relax
David Huff Even flow, Clannad Theme
from Harry’s game, Café Chillout
People Café Del Mar sunset, Enya And
winter came, 6th Finger Manantiales
at dawn, DJ Lounge del Mar Sentosa
Beach Café, Sally Oldfield Flaming
star, Enigma The dream of the dolphin,
George Lowy Relaxin’, Nikos Vangelis
Majestic, Pure Energy High hopes,
Douglas Spotted Eagle Closer still
Channel 2
Sallaatsut · Blød rock · Soft
Nouvelle Vague In a manner of
speaking, Enrique Iglesias Cuando me
enamoro, Rod Stewart ft Stevie Wonder My cherie amour, Shakira Gypsy,
Jimmy Rogers Sunny blues, Tomas
Helmig Don’t leave tonight, Kings Of
Convenience Me in you, Teitur You’re
the ocean, Jack Johnson To the sea,
The Weepies I was made for sunny
days, Enya My! My! Time flies!, Justin
Nozuka Love, Katie Melua The flood,
Beach House Norway, Agnes Obel
Brother Sparrow, Brune Rupture song,
Gotan Project Notas
Channel 5
Qangatuut · Klassisk · Classic
”National Philharmonic Orchestra
Riccardo Chailly” Overture – Il Viaggio a Reims, ”Rotterdam Chamber
Orchestra Conrad van Alphen”
”Holberg suite op.40, 1. Präludium 2.
Sarabande 3. Gavotte - Musette 4.
Air 5. Rigaudon”, ”Andrew Manze
(violin & director) The English Concert” ”Concerto in E major RV271
””L’amoroso””1. Allegro 2. Cantabile
3. Allegro”, Carlos Bonnel (guitar)
Orchestre Symphonique de Montréal Charles Dutoit Fantasia para un
Gentilhombre, ”András Schiff (piano
& director) Chamber Orchestra of
Europe” Concerto no.3 in D, ”Cincinnati Symphony Orchestra Paavo
Järvi” ”Ma Mère l’Oye – Mother
Goose 1. Pavane de la Belle au bois
Suluk #02
dormant, (Pavane of Sleeping Beauty in
the woods), 2. Petit Poucet (Hop o’ my
Thumb) 3.Laideronnette, Impératrice
des Pagodes (Laideronnette, Empress
of the Pagodas) 4. Les entretiens de
la Belle et de la Bête (Conversations
of Beauty and the Beast) 5. Le jardin
féerique (The Fairy Garden)”
Channel 6
Pop-imi nuannarineqarnerpaat
Pop hits
Pixie Lott Cry me out, Robyn Hang
with me, Maroon 5 Give a little more,
Scissor Sisters Something like this,
Cee Lo Green Forget you, Graffiti6
Annie you save me, Shakira Islands,
Kings Of Leon Beach side, Katy Perry
Firework, Enrique Iglesias ft Nicole
Scherzinger Heartbeat, Taylor Swift
Superman, Ne-Yo Champagne life, Kylie Minogue Aphrodite, Glee Cast Billionaire, Hurts Wonderful life, Michael
Jackson duet with AKON Hold my
hand, Jamiroquai White knuckle ride,
Rihanna Only girl (in the world), Duck
Sauce Barbra Streisand, The Black
Eyed Peas The time (Dirty bit), Duffy
Endlessly, Nelly Just a dream, Plain
White T’s Rhythm of love, Shontelle
Impossible, Seal Best of me, Take
That The flood
Channel 7
Rock
Ida Maria Louie, Muse Feeling good,
Julian Casablancas Out of the blue,
Florence And The Machine Kiss with
a fist, The Hellacopters By the grace
of God, Paramore Playing God, Led
Zeppelin Babe I’m gonna leave you,
Guns N’ Roses Nightrain, Kings of
Leon The end, Clash I’m not down,
Bruce Springsteen Hungry heart,
Carpark North Just human, Kills
Last day of magic, Manic Street
Preachers La tristesse durera, Mew
Repeaterbeater, U2 With or without
you, XX Crystalised, The Drums Best
friend
Air Greenland Inflight Magazine 2011
Music on flights between Greenland and Denmark
Channel 8
Danmarkimi nuannarineqarnerpaat
Danske favoritter
Danish favourites
Lizzie Ramt i natten, Natasja Smuk og
dejlig, Xander Det burde ikke være sådan her, Kato ft Ida Corr, Camille Jones & Johnson Sjus, Clemens ft Jon
Nørgaard Champion, Hej Matematik
Kato på maskinerne, Sys Bjerre Cand.
Mag.Fugl.Fønix, Hej Matematik Alt
Går Op i 6, Thomas Helmig Jeg tager
imod, Flemming Bamse Jørgensen
Jeg følger mit hjerte, Dalton Sæt sejl,
Nikolaj Nørlund Åh babe, kom med
et bud, Love Shop Drømmeslottet,
Danser Med Drenge Hvor længe vil du
ydmyge dig, Sanne Salomonsen Taxa,
Nik & Jay Boing!, Nephew Hospital,
Medina Vi to, Rasmus Seebach Lidt i
fem, Clara Sofie & Rune RK Når tiden
går baglæns
Channel 9
60-70-80
Sister Sledge He’s the greatest dancer, Chris Montez Let’s dance, Huey
Lewis and the News The power of
love, Odyssey Going back to my roots,
XTC Senses working overtime, America A horse with no name, Blondie
Call me, The Troggs Wild thing, Danny
Wilson Mary’s prayer, David Bowie
Ziggy Stardust, The Shangri-Las
Leader of the pack, Duran Duran Girls
on film, Go West We close our eyes,
Queen Fat bottomed girls, Neneh
Cherry Buffalo Stance, Freddie and
the Dreamers I’m telling you now, The
Vapors Turning Japanese, Ultravox
Dancing with tears in my eyes, John
Fred and His Playboy Band Judy in
disguise, Little Richard Good golly
Miss Molly
Channel 10
Meeqqanut
Børnekanalen · Children
Emma Du er den som jeg vil ha’, Morten Filipsen Du er ikke som de andre
piger, SEB Tro på os to, Shout Jeg tror
det kaldes kærlighed, Louise Hart Helt
alene, Louise Hart & Sebastian Klein
Skibet skal sejle i nat, Louise Hart &
Sebastian Klein Tycho han var psycho, Louise Hart & Sebastian Klein
Pjækkesangen, Jeans Jeg kan nemlig
godt li dig, Blå Øjne Romeo, Blå Øjne
Inderst inde, Diverse Artister Et helt
nyt liv (Aladdin), Diverse Artister Du
er min bedste ven (Toy Story), Diverse
Artister Havet er skønt (Den Lille Havfrue), Diverse Artister En verden af
liv (Løvernes Konge), Diverse Artister
Antimobbesangen, Razz Kickflipper
(live), B-Boys Hvis du var min, B-Boys
My baby, Amalie Til solen står op
Kim larsen & Kjukken Glemmeboge
Spørge-Jørgen
Channel 11
Kanali sallaatsoq
Den bløde kanal
The soft channel
Nina Silarsuaq Takuiuuk, Simon Lynge
Television Talk, Zikaza Seqinersuup
Inui, Per & Birthe Kisimiinngilatit, Naneruaq Ikitsisaarniannguaq, Nanook
Sinnattut Naaffeqarput, Mechanics in
ini Inimi, Kishima Killitsinneq, Hans
Lange Inuuneq Ingerlaqqissavoq,
Sume Unnugu, Nivé Nivé Sings, Amarok Theatre Seqineq, Ole & Alette
Sornoru Alianaageqaakkit
Channel 12
Kanali eqeersimaartoq
Den friske kanal
The lively channel
Rasmus Lyberth Ajajajaa, HEJ Siulivut, Nanook Seqinitta Qinngorpaatit,
Sussat! Asapilooqisa!, Inneruulat Inuit
Ilannguat, Nuunoq Project Qaalaarit,
Mariina Utaqqivunga, Kirs-Pa-Bi
Ilaquttannut, Discobay Blues Akinnaq
Blus, Uummat Tusaannga, Sisit Uanniik Ilinnullu, Liima Inui Takorluugara,
Juno Amazing
67
FiLM
Marts
Made in dagenhaM
Biililiortarfimmi Ford-imi 1968-imi arnat arnaanertik pillugu assigiinngisinneqaramik suliumajunnaartoqarput. Arnat naligiisitaalernissaq ilungersuutigileruttoraat arnaq ataaseq immikkut ittunik angusaqarpoq. Pisimasuinnik tunngavilik.
Strejke hos bilproducenten Ford i 1968, hvor de kvindelige arbejder gik i protest
mod køns diskrimination. I kampen for lige rettigheder er der en kvinde som
opnår noget ekstraordinært. Baseret på en sand historie.
A dramatization of the 1968 strike at the Ford Dagenham car plant, where
female workers walked out in protest against sexual discrimination. In the fight
for equal rights, an ordinary woman achieves something extraordinary – based on a true
story!
the accidental husband
New York-imi qaterisartup Patrick Sullivan-ip ilimaginngilaa aappassiani Sophia
radio aqqutigalugu atoqatigiinnermik siunnersuisartumut Dr. Emma Lloyd-imut
asanninneq pillugu siunnersorneqarusullunilu ilitsersorneqarusuttoq. Taamaammat
Patrick saninililu aalajangerput atoqatigiinnermik siunnersuisartoq pisassaanik pitinniarlugu, imaalitsiaannarlu paasilerpaat atoqatigiinnermik siunnersuisartuugaluaraanniluunniit siunnersorneqarnissamik pisariaqartitsisinnaasoq.
New York brandmanden Patrick Sullivan havde ingen ide om, at hans forlovede
Sophia via radioen søgte råd og vejledning om kærlighed hos sexolog Dr. Emma
Lloyd. Så Patrick og hans nabo beslutter at give sexologen lidt af egen medicin, og det
varer ikke længe før de opdager, at selv en sexolog har brug for råd og vejledning.
New York firefighter Patrick Sullivan had no idea that his fiancée Sophia is
seeking couples counseling on the radio from famed love expert and radio host
Dr. Emma Lloyd. But when Patrick and his computer-savvy neighbor decide to give Dr.
Lloyd a taste of her own medicine – it isn’t long before they learn that sometimes even
an expert in love needs a second opinion.
68
FilMit kanal 32-Mi, 39-Mi aaMMa 40-Mi
SPilleFilMene ViSeS PÅ kanal 32, 39 og 40
FilMS are SHoWn on cHannel 32, 39 & 40
takutinneQarPut
tegneFilM ViSeS PÅ kanal 36
cartoonS on cHannel 36
titartakkat kanal 36-Mi takutinneQarPut
SPecielle FilM ViSeS PÅ kanal 28
SPecial FilMS on cHannel 28
FilMit iMMikkut ittut kanal 28-Mi
takutinneQarPut
a Pri l
the neXt three days
John Brennan-imut inuuneq akornuteqanngila, nuliami Lara-p toqutsisimasutut parnaarussaanissaata tungaanut, taannali
pinngitsuunerarpoq. Lara ukiut pingasut parnaarussivimmeereerluni tunniutiinnalerluni imminorusuppoq, John-ilu isummmerpoq periarfissatuaq tassaasoq parnaarussivimmut iseriarluni
nulianik annaakiartussallugu.
Livet er perfekt for John Brennan indtil
hans kone, Lara, er arresteret for et
mord, som hun siger hun ikke har begået. Efter
tre års fængsel er Lara ved at opgive og vil begå
selvmord og John beslutter at den eneste mulige
løsning er, at bryde ind i fængslet og redde sin kone.
Life seems perfect for John Brennan until his wife, Lara, is arrested for a murder she says she didn’t commit. Three years into her sentence, Lara becomes
suicidal and John decides there is only one possible solution: to break his wife out of
prison.
the switch
Arnaq kisermaaq 40-nik ukiulik aalajangerpoq anisuumik mangussivigitilluni naartulerusulluni. Ukiut arfineq marluk
a taste of greenland
Igasoq Chris Coubrough Kalallit Nunaanni sumiiffinnut assigiinngitsunut
angalavoq pinngortitaq sammillugu nerisassiassallu tikiffimminiittut. Qaqqami
alutornarluinnartunik nerisassiorpoq ”A Taste of Greenlandimik” taallugu.
qaangiuttut qanga ikinngutiginerpaarisimasani
naapeqqippaa, isertuussaqarluni inuusimasoq,
sunaaffa anisuumik tunniussisup anisuua nammineq anisuuminik taarsersimagaa.
En ugift 40-årig kvinde beslutter, at den
eneste løsning er at blive gravid via kunstig befrugtning. Syv år senere mødes hun igen
Kokken Chris Coubrough rejser rundt til forskellige steder i Grønland og sætter
fokus på naturen og de råvarer, der er til rådighed. Han kreerer fantastiske måltider ude i fjeldet i ”A taste of Greenland”.
The chef Chris Coubrough is travelling around to different places in Greenland
and creating fantastic menues of the raw materials available in “A taste of
Greenland.”
med sin bedste ven fra tidligere, som har levet
med en hemmelighed, han har nemlig byttet donorsæden med sin egen.
An unmarried 40-year-old woman turns to a turkey baster in order to become
pregnant. Seven years later, she reunites with her best friend, who has been
living with a secret: he replaced her preferred sperm sample with his own.
Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011
69
FiLM
Maj
the coMPany Men
Bobby Walker amerikamiutut inoorusussuseq malillugu inuuvoq atofigissaarluni, ilaqutarissaarluni biileqarlunilu Porsche-mik qillariinnaq. Tassanngaannaq
suleqatinilu soraarsinneqariasaarput. Suliffittaarpoq ningaani illuliortoq ikiortussanngorlugu. Tassani paasivaa inuuneq isumaqatigiissutissanik annertuunik pitsaasunillu
ujartuinermit imaqarnerujussuusoq.
Bobby Walker lever den amerikanske drøm, godt job, dejlig familie, skinnende
Porsche i garagen. Pludselig bliver han og hans kolleger fyret. Han får et job,
hvor han skal hjælpe sin svoger med at bygge huse. Her indser han, at der er mere i livet
end at jagte store og bedre aftaler.
Bobby Walker is living the American dream: great job, beautiful family, shiny
Porsche in the garage. Corporate downsizing leaves him and co-workers Phil &
Gene jobless. Bobby soon finds himself a job, building houses for his brother-in-law, and
realizes that there is more to life than chasing the bigger, better deal.
st. trinian’s 2
Niviarsissat atuarfianni St. Trinians-imi atuartut ilinniartitsisullu klubbip arnanik
uumissuisunik ilaasortallip, atuarfimminni pisortaq Frk. Fritton piiaasumik
tusaamasamik ilaqutaqartoq paasereerlugu, akiorniarneranut malersorneranullu akuliupput.
Elever og lærer på pigeskolen St. Trinians involverer sig i kampen og jagten
mod en klub for kvindehadere, efter de har opdaget at deres rektor Frk. Fritton
er i familie med en berømt pirat.
The pupils and staff of the girls’ school St. Trinians engage in a treasure hunt
and a battle against a women-hating secret society after discovering headmistress Miss Fritton is related to a famous pirate.
70
Oodaap Qe
qerta
(Oodaaq Ø)a
Jesup
Kap Morris
Nansen La
nd
AND
L
PEARY
Freuchen
Land
Washing
ton
D
LAN
NS
E
SS
MU
S
RA
S
(Hum ermersuaq
bolt G
letsch
er)
Inglefield Land
UD
KN
Siorapaluk
QAANAAQ
(Thule Air Base)
QEQERTARSUAQ
Thule
LA
E
UG
(Godhavn)
ILULISSAT
unua (Disko Bugt)
(Jakobshavn)
Qeqertarsuup T
AkunKangia (Ilulissat Isfjord)
Kitsissuarsuit DANMARKSHAVN
AASIAAT(Egedesminde) naaq Ilimanaq
Kap York
Savissivik
BU
ZACKENBERG
GT
Tasiusaq
Innarsuit
UPERNAVIK
Ymer Ø
Aappilattoq
Traill Ø
Kangersuatsiaq
Upernavik Kujalleq
MESTERSVIG
Summit
(3.238 m)
Sigguup Nuna
a
(Svartenhuk)
on
James
Land
Ukkusissat
Niaqornat
Qaarsut
UUMMANNAQ
Nuu
Ikerasak
aq
Saqqaq
QEQERTARSUAQ
nd
ILULISSAT (Jakobshavn)
e
ss
Gunnbjørn Fjeld Blo
Prinsen af
(3.693 m)
Kapisillit
Wales Bjerge
Watkins Bjerge
Akunnaaq Ilimanaq
Kitsissuarsuit
Kangertittivaq
nla
ordgrønla
Oqaatsut (Rodebay)
(Godhavn)
(Constable Pynt)
Østgrø
AVANNA
A
N
Qeqertat
Nerlerit Inaat
TUNUnd
Saatut
ssu
QEQERTARSUAQ (Disko Ø)
g
Stauninr
Alpe
Nuugaatsiaq
Illorsuit
ITTOQQORTOORMIIT
(Scoresbysund)
QASIGIANNGUIT (Christianshåb)
Ikamiut
Niaqornaarsuk
Iginniarfik
S
Ikerasaarsuk
Attu
DANEBORG
gØ
Claverin
Nuussuaq
(Christianshåb)
st
IN
T
KYS
CH
KO
FF
suaq
eriar gt)
uss
Bu
Qim elville
(M
BA
Ikamiut
the IINiaqornaarsuk
Ikerasaarsuk
re
rg
a
M
Land Iginniarfik
Attu
Kullorsuaq
AASIAAT (Egedesminde)
KANGAATSIAQ
QASIGIANNGUIT
KANGAATSIAQ
DE
Pituffik
n
rde
Nuu
ssu
aq
QEQERTARSUAQ (Disko Ø)
Qeqertat
Saqqaq
AVANERSUA
Q
Moriusaq
sfjo
Æ
Øer)
d
fjer
halv
Niog
Ky
t (Carey
n Land
vi
lle
Kitsissu
Airbus 330 / Charter
Dash 7 / Dash 8
Helikopter
TR
Ullersu
(Kap Alex aq
ander)
ND
LA
Erichsen
Mylius- nd
La
Land
Dauga
ard-Jen
se
N
KR
ON
PR
IN
S
Tartupal
uk
(Hans Ø
)
jord
eF
enc
end
p
e
Ind
STATION NORD
CH
RI
ST
IA
ingerlaviit rutekort route MaP
Nordre Strømfjord
SISIMIUT
Sarfannguit
(Holsteinsborg)
Kangerlussuaq
Søndre St
rømfjord
Qaasuitsup
Killeqarfia Avannarleq
Kangaamiut
(Polarcirklen)
Evighedsfjord
MANIITSOQ
DAN
(Søndre Strømfjord)
Itilleq
Apussuit
(Sukkertoppen)
KITAA
Kuummiut
Tiniteqilaaq
Vestgrønla
n
Napasoq
Atammik
d
S
Copenhage
n
Sermiligaaq
Kulusuk
nk
i
Isbl(Ammassalik)
TASIILAQ
IsortoqFrederikshåb
d
fjor
åb
dth Kapisillit
o
G
NUUK
M
K
AR
Mont Forel
(3.360m)
PAAMIUT
(Frederikshåb)Keflavik (Reykjavik International Airport)
A
(Godthåb)
V
H
Buksefjord
GE
R
KANGERLUARSORUSEQ
(Færingehavn)
IN
Qeqertarsuatsiaat
(Fiskenæsset)
b
å
riksh
Frede k
Isblin
PAAMIUT
(Frederikshåb)
KUJATAA
Sydgrønland
Narsalik
Kangilinnguit (Grønnedal)
Arsuk Ivittuut
Qassiarsuk
NARSAQ
Qassimiut
QAQORTOQ (Julianehåb)
Narsarsuaq
IRM
D AV I S S T R Æ D E
Kronprins
Frederik Bjerge
(Narsaq Kujalleq) Nunap Isua
(Kap Farvel)
Qassiarsuk
Narsarsuaq
NARSAQ
agen
Copenh
Igaliku
Eqalugaarsuit
Ammassavik
Saarloq
Tasiusaq
Alluitsup Paa
Aappilattoq
Narsarmiit IKERASASSUAQ (Prins Christianssund)
NANORTALIK
Ivittuut
Igaliku
Qassimiut
Eqalugaarsuit
QAQORTOQ (Julianehåb)
Saarloq
Ammassavik
Alluitsup Paa
Tasiusaq
NANORTALIK
Aappilattoq
Narsarmiit
(Narsaq Kujalleq)
Timmisartumut tikilluarit
Velkommen ombord
Welcome on Board
Timmisartup iluata aaqqissuunnerani ilaasutta angalanerminni toqqissisimallutik
qasuernartumillu angalanissaat pingaartillugu suliniuteqarsimavugut.
• Timmisartumi ilaasut ilorrisimaarnissaannut
naatsorsuussanik tippeqarlunilu akiseqarpoq
– timmisartumi saqisunut apeqqutigikkit.
• Nanoq Classimi ilaasut angalanermi atugassanik
ataatsimoortunik tunineqartarput makkunannga
imaqartunik: kigutigissaatit taakkulu qaqorsaatitaat, alersit, siutinut simissat, skuunut qillarissaat, sinissatilluni ”isaruaasat”, amermut tarnut
siggunnullu tarnut.
• Timmisartumi aamma atuagassanik assigiinngitsunik nutaarsiassanillu peqarpoq.
Ved indretningen af flyet har vi lagt stor
vægt på komforten for vores passagerer,
så flyvningen bliver så god og afslappende en oplevelse som muligt.
• For din komfort findes tæpper og puder på vore
fly – spørg kabinepersonalet.
• Til vore Nanoq Class passagerer er der et rejsesæt.
• Dette sæt indeholder tandbørste, tandpasta, sokker, ørepropper, skopudser, sovemaske, lotion og
læbepomade.
• Som en ekstra service har vi også blade og aviser
ombord.
When we outfitted our aircraft, we put a
great deal of emphasis on the comfort of
our passengers so their flight would be as comfortable and relaxing as possible.
• Blankets and pillows are available on board for
your comfort – please ask a cabin attendant.
• Our Nanoq Class passengers receive an amenity
kit.
• The kit contains a dental kit, socks, earplugs,
shoeshine, eye shades, lotion and lip salve.
• Our service on board includes a selection of magazines and newspapers.
ilitsersuutit Makku
følgende vejledninger er
the following inforMation
airbus 330-200-Mut atuuPPut
gældende for vor airbus 330-200
– aPPlies to our airbus 330-200
Ikitsissut issiaviup ikusiffianiippoq. Ikitsissut nipilersukkanut kanalinut quliusunut imaluunniit videokanalimut nuutsissutigisinnaavat, nipittortaatitut
atorlugu, atuarnermi qulleeqqamut ikitsissutigalugu
aammalu saqisunik aggeqqusissutigalugu. Ikitsissut attataasaq sisamanik teqeqqulik qorsuk ajallugu peerneqartarpoq, attataasarlu ammalortoq
qorsuk tuujutigalugu inisseqqinneqartarluni.
Fjernbetjeningen findes på siden af armlænet. Med
fjernbetjeningen kan du: skifte mellem lyd på musik- og videokanal, vælge mellem 10 musikkanaler,
regulere lydstyrke, tænde for læselys samt tilkalde
betjening. Fjernbetjeningen frigøres ved at trykke
på den firkantede grønne knap. Den sættes tilbage
ved at trykke på den runde og den grønne knap på
samme tid.
The remote control is stowed in the side of the armrest. The remote control is used to select the music
and video channels, to choose between 10 music
channels, to adjust the volume, to turn the reading
light on and to call for service. The remote control
is released by pushing the square, green button and
it is stowed by simultaneously pressing the round,
green button.
1
2
3
4
5
1
Mode: video-mut (vid) nipilersukanullu (aud) nuutsissut/Mode: Skift mellem lyd på video
(vid) og musikkanal (aud)/Mode: Select video (vid) or music channels (aud)
2
Atuarnermi qulliup ikittaataa-qamittaataa/Tænd-sluk for læselys/On-off for reading light
3
Nipilersukkanut nuuttaat/Skift mellem musikkanalerne/Selecting audio channels
4
Nipaanut aaqqissuut/Justering af volumen/Adjusting volume
5
Saqisumik aggeqqusissut/Tilkald kabinepersonale/Calling for service
tiMMisartuMi inissani nalinginnarni issiaviit
Issiaviup ikusiffiata sinaani attataasat ammalortut marluk atorlugit issiaviup inissisimanera
allanngortissinnaavat.
sæder På økonoMiklasse
Du kan regulere indstillingen på dit sæde ved hjælp af de to runde knapper på siden af dit armlæn.
seating in econoMy class
You can adjust your seat with the two round buttons on the side of your armrest.
72
nanoQ classiMi isiginnaarut
Isiginnaarut issiaviup ikusittarfianiippoq: ikusiffiup qulaatungaa sanimut kiviguk, attataasarlu
aappaluttoq toorlugu isiginnaarut kivillugu
saqqummersillugu. Isiginnaarut sammivinnut
marlunnut nikisinneqarsinnaavoq, tassa siumut
utimullu aammalu sanimut, taamaasilluni qulliit
tarraat ajoqutiginagit isiginnaar toqarsinnaavoq.
Nipaalu isiginnaarummi attataasat marluk +
-mik aamma – -mik nalunaaqutallit atorlugit
aaqqissorneqassaaq.
nanoQ classiMi
hovedtelefoner
headset
tusarnaarutit
På nanoQ class
in nanoQ class
Tusarnaarutit nipip pitsaassusaa pitsaanerulersinniarlugu nipiliorpalummut
nipikillisaatitaqarput. Tusarnaarutit minnissaq sioqqullugu katersorneqartarput.
Hovedtelefonerne er med
indbygget støjdæmpning for at
forbedre lydkvaliteten. Hovedtelefonerne bliver indsamlet
inden landing.
The headsets are with noise
reduction to give better sound
quality. The headsets will be
collected before landing.
ved de to knapper angivet med + og – eller fra
fjernbetjeningen.
screen in nanoQ class
The video screen is found in the armrest: Lift
the top of the armrest to the side and press the
red button to release the screen. It may then be
pulled up. The screen can be adjusted in two directions, back/forward and to the side, to avoid
reflections. The volume can be adjusted on the
screen with the two + and – buttons or from the
remote control.
skærM På nanoQ class
Videoskærmen findes i armlænet: Løft armlænets overdel til siden og tryk på den røde knap
for at få skærmen frigjort. Derefter kan den
trækkes op. Skærmen kan justeres i to retninger, frem/tilbage og til siden for at undgå generende refleksioner. Lyden justeres på skærmen
nanoQ classiMi nerrivik
bord På nanoQ class
table in nanoQ class
Nerrivik ikusiffiup iluaniippoq: Ikusiffiup qulaatungaa kiviguk, nerrivillu qaqillugu. Nerrivik
patitinneqarsinnaavoq assigiingitsunik marlunnik angissuseqalerluni. Issialluarnissat eqqarsaatigalugu nerrivik siumut tunummulluunniit
nikisinneqarsinnaavoq issiavinniillu nikuissaguit
sanimut illuartinneqarsinnaalluni.
Bordet findes i armlænet: Løft armlænets
overdel til siden og træk bordet op. Bordet kan
foldes, så det har to størrelser. Af hensyn til din
komfort kan bordet trækkes frem og tilbage
samt drejes, så du nemt kan forlade dit sæde.
The table is found in the armrest: Lift the top
of the armrest to the side and pull the table up.
The table can be folded, so it has two sizes. For
your comfort, the table can be pulled back and
forward and also turned, so it is easier for you
to leave your seat.
1 Nissunut ikorfap siumut kingumullu nikisittaataa/
nanoQ classiMi issiaviit
Issiaviup ikusiffianiippoq issiaviup
inissisimaneranut aaqqiissut. Tassani nissunut
ikorfap allanngortittarfia, pukusummut tunummullu iigarfiup aammalu issiaviup iigarfiata
iluarsisaatai aaqqissinnaavatit.
Benstøtte frem og tilbage/ Leg-rest back and forward
1
2
3
4
5
2 Nissunut ikorfap qummut ammullu nikisittaataa/Benstøtte
op og ned/Leg-rest up and down
3 Pukusummut iigarfiup siumut tunummullu nikisittaataa/
Nakkestøtte frem og tilbage/ Headrest back and forward
4 Tunumut iigarfiup pullattakkap aallartittaataa/Aktivering af
oppustelig rygstøtte/ Activation of inflatable backrest
sæder På nanoQ class
seating in nanoQ class
På siden af armlænet finder du panelet, hvorfra
du kan ændre dit sædes indstilling. Du kan her
justere benstøtte, nakkestøtte og rygstøtte samt
ændre ryglænets position.
The panel where you can adjust your seat is
on the side of the armrest. You can adjust the
leg-rest, headrest and backrest as well as the
inclination of the backrest.
Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011
5 Issiaviup iigarfiata qummut ammullu nikisittaataa/Justering
af rygstøtte op og ned/Adjustment up and down of backrest
73
Siunnersuutit pitsaasut
ingerlaartilluni atugassat
Gode råd undervejs
Good Advice When Flying
Imerluarnissat ­e qqaamajuk
Aalalaarnissat ­e qqaamajuk
Iluaalliorpit?
Pisariaqarluinnarpoq ingerlaarnermi sapinngi­
samik imerluarnissat. (Uku quinartut pinnagit:­
imigassaq aala­koornartulik, kaffi tiilu). Inger­
laar­ner­mi arlaleriarluta imermik juice-mil­luun­
niit piumasunut neqeroortarpugut – periarfissarlu tamanna atorluaq­quarput timivit imermik
amigaa­te­qalinnginnissaa qulakkeerniarlugu.
Ingerlaarnermi timip nukiisa sukaqattaarnis­
saat, nissut taliillu peqeqat­t aar­nissaat tasitsaalaartarnissarlu pisaria­qarpoq – soorlu
akunnermut ataasiar­luni minutsini tallimani.
Ajor­nan­ngip­pat nikuilaarlutit issiaviit akor­ni­sigut
uteqattaalaarsinnaavutit. Ilaa­sulli allat sulisullu
ajoqusersor­naveer­saarlugit.
Ingerlaarnermi iluaalliulissagaluaruit inger­
laannaq timmisartumi sulisut saaffigissavatit,
taakkumi sapinngisartik tamaat atorlugu ilaa­
sutta qasuer­simallutik peqqillutillu ornitaminnut
apuunnissaat isumagisus­saavaat.
Husk at drikke væske
Husk at røre dig
Utilpas?
Det er vigtigt, at du indtager en rigelig mængde
væske undervejs (alkohol, kaffe og te tæller ikke
med, da disse er vanddrivende). Vi tilbyder vand
og juice flere gange undervejs – tag endelig
imod vores tilbud, som vil være med til at holde
din væske­balance i orden.
Det er en god idé at lave små spænde-, bøjeog strækøvelser med arme og ben undervejs –
gerne i 5 minutter hver time. Hvis det er muligt,
så rejs dig og gå evt. lidt frem og tilbage i mellemgangen. Men vis venligst hensyn til de øvrige
passagerer og personalet.
Hvis du føler dig det mindste utilpas undervejs,
så kontakt venligst vores ­kabinepersonale med
det samme – de vil gøre alt for, at alle vores
­pas­sagerer ankommer friske og vel­oplagte til
deres bestemmelsessted.
Remember to drink
Remember to move and stretch
Not feeling well?
plenty of fluids
It is a good idea to spend five minutes bending
and stretching your arms and legs, and increase
circulation in your feet by moving your toes up
and down. If possible, get up and walk up and
down the aisle. But please show consideration
to your fellow passengers and the cabin
attendants.
If you feel unwell in any way, please contact
our cabin personnel at once. Our cabin
attendants will do their best to ensure that
all our passengers arrive at their destination in
good shape.
Isumannaallisaanermik pissuteqar­tumik sulisugut pisinnaatitaapput pisariaqartillugu
imigassallernerminni inummut ­ataatsimut
marluinnarnik sassaalliisarnissamut. Imigassat
aalakoornartullit nammineq nassatat timmisartuutitsinni imeq­qusaanngillat.
Af sikkerhedsmæssige årsager er vort personale autoriseret til i visse tilfælde at begrænse
servering af alkoholiske drikke til to pr. person.
Det er endvidere ikke tilladt at drikke medbragte
alkoholiske drikke ombord på vores fly.
Please note that crew members are
authorised to limit alcoholic drinks to
two per person due to ­safety on board. It is
prohibited to consume your own duty free
­alcoholic ­beverages on board our flights.
Sigaritsit elektroniskiusut
Elektroniske cigaretter
Electronic Cigarettes
Timmisartornerup nalaani Air Greenland sigaritsinik elektroniskiusunik atueqqusinngilaq.
Sigaritsilli elektroniskiusut peqqissutsimut akornutaanngillat, piviusorpaluttuuppulli aalarlutik
sigaritsivinnullu paarlaattoorneqarsinnaallutik,
isumaqartoqalerluni timmisartumi pujortartoqarsinnaasoq.
Air Greenland tillader ikke brug af elektroniske
cigaretter ombord.
Elektroniske cigaretter er ikke sundhedsfarlige,
men ser realistiske ud og afgiver dampe, som
nemt kan forveksles med cigaret røg og derfor
tolkes, som at rygning ombord er tilladt.
Air Greenland does not permit the use of
electronic cigarettes onboard.
Electronic cigarettes are realistic looking
substitute cigarettes that generate vapor, which
looks like smoke. They are not a safety hazard,
but their use on board is not allowed, as they
may give anyone, who is not familiar with them,
the perception that smoking is permitted.
It is important to drink plenty of ­fluids when
flying (alcohol, coffee and tea don’t count, as
these are ­diuretic.) Please take advantage of the
­repeated offers of water and juice during the
flight, as this will help prevent dehydration.
74
Nammineq timmisartuutit
egen flyflåde Fleet
Airbus 330-200
Number: 1
Max. no of seats: 245
Average speed km/t: 870
Max. altitude m: 13,666
Max. take-off weight kg: 230,000
Max. range km: 10,500
Length m: 58.37
Wingspan m: 60.3
Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
Dhc-7 (Dash-7)
Number: 6
Max. no of seats: 44
Average speed km/t: 450
Max. altitude m: 6,200
Max. take-off weight kg: 20,000
Max. range km: 2,300
Length m: 24.58
Wingspan m: 28.35
Engines: 4 pcs. Pratt & Whitney
PT6A-50, Turbo Props
Total engine power HP: 4,480
Dash 8-200
Number: 3
Max no. of seats: 37
Avarage speed km/t: 537
Max altitude meter: 7.620
Max take off weight: 16.470 kg
Max range km: 1.713
Length m: 22.25
Wingspan m: 25.89
Engines: Pratt & Whitney type,
PW123D.
Total engine horse power, 2 x 2150
hp. 4.300 hp.
Dhc-6-300 (twin otter)
Number: 2
Max. no of seats: 14
Average speed km/t: 290
Max. altitude m: 8,113
Max. take-off weight kg: 5,700
Max. range km: 1,435
Length m: 15.77
Wingspan m: 19.81
Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
PT6A-27, Turbo Props
Total engine power HP: 1,240
Beech super king air 200
Number: 1
Max. no of seats: 7
Average speed km/t: 480
Max. altitude m: 10,670
Max. take-off weight kg: 5,700
Max. range km: 2,400
Length m: 13.4
Wingspan m: 16.6
Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
PT6A-41
Total engine power HP: 1,700
Sikorsky S-61N
Number: 2
Max. no of seats: 19
Average speed km/t: 220
Max. altitude m: 3,650
Max. take-off weight kg: 9,300
Max. range km: 600
Length m. (excl. rotor): 18.00
Rotor diameter m: 18.9
Engines: 2 pcs. General Electric
CT58-140-2
Total engine power HP: 3,000
Bell 212
Number: 8
Max. no of seats: 9
Average speed km/t: 185
Max. altitude m: 3,000
Max. take-off weight kg: 5,080
Max. range km: 370
Length m. (incl. rotor): 17.42
Rotor diameter m: 14.63
Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney ­
PT6T-3B
Total engine power HP: 1,800
Eurocopter AS-350B2 & B3
Number: 12
Max. no of seats: 5
Average speed km/h: 234
Max. altitude m: 7.000
Max. take-off weight kg: 2.250
Max. range km: 670
Lenght m (incl. rotor) m: 12,94
Rotordiameter m: 10,69
Engine: 1 pc. Turbomeca Arriel
1D1/2B/2B1
Total engine power HP: 732/847
Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011
75
Akitsuuteqanngitsumik ­pisiarisinnaasat
ISLANDIMUT TIKINNERMI
KALAALLIT NUNAANNUT TIKINNERMI
Danmarkimut tikinnermi
Sikaritsit 200-t imaluunniit tupat allat 250 gram
Sikaritsit 40-t imaluunniit sikaat 5-t imaluunniit cigarillossit
10-t imaluunniit tupat 50 g
Sikaritsit 200-t Imaluunniit sikaavaqqat (max 3 gr. stk.) 100-t
Imaluunniit sikaat 50-t tupat 250 gr.
Sikaritsinut imusivissat imaluunniit pappiarartassat immertariaannaat 100-t
Imigassaq kimittooq 22%-init kimittunerusoq 1 literi
Imaluunniit imigassaq 22%-init kimikinnerusoq 2 literi
Imeruersaatit kulsyretallit 2 literi
Viinni 4 literi
Sukkulaatinit mamakujuttunillu nioqqutissiat 4 kg
Immiaaqqat 16 literi
Kaffit imaluunniit tiit 4 kg
Tipigissaatit 50 gr.
Neqi, neqinit nioqqutissiat imaluunniit timmissat 5 kg.
Tipigissaatit sakkukinnerit 250 ml.
Imigassaq kimittooq 1 liiteri aamma viinni 1 liiteri, imaluunniit
Imigassaq kimittooq 1,5 liiteri aamma immiaaqqat 6, imaluunniit
Viinni 1 liiteri immiaaqqat 6 imaluunniit viinni 2,25 liiteri
Nerisassat 3 kg, ISK 18.500-nik sinnernagit nalillit
Inunnut Islandimi najugaqavissuunngitsunut atuuttoq: Atisat
angalanermullu atortut nammineq atugassat piffissamilu Islandimiinnerup sivisussusaanut nalinginnaasumik atugassatut
tunissutitulluunniit naleqquttut. Tunissut ataaseq ISK 10.000
nalingat sinnerlugu akeqassanngilaq.
Islandimi najugaqavissut: Pisiat nunani allani sanaat imaluunniit Islandimi akileraaruteqanngitsumik pisiniarfimmi pisiat
ISK 65.000-nik nalillit. Pisiap ataatsip nalingata ISK 32.500
sinnersimassanngilaa.
Pisisussat ima ­ukioqalersimassapput:
Tupanik 18-inik
Tipigissoq 50 g
Tipigissaatit sakkukinnerit 250 ml.
Qulaani pisiat saniatigut a­ kitsuuteqanngitsumik pisisoqarsinnaavoq katillugit 1.300 kr-it sinnernagit nalilinnik.
Qulaani pisiat saniatigut akitsuuteqanngitsumik pisisoorqarsinnaavoq katillugit 1.000 kr-it sinnernagit nalilinnik.
Pisisussat ima u­ kioqalersimassapput:
Pisisussat ima ­ukioqalersimassapput:
Imigassanik viinninillu 17-inik
Tupanik 17-inik
Tupanik 18-inik
Imigassanik viinninillu 20-inik
Toldregler
VED INDREJSE TIL ISLAND
VED INDREJSE TIL GRØNLAND
Ved indrejse til Danmark
200 cigaretter eller 250 gram andre tobaksvarer
40 cigaretter eller 5 cigarer eller 10 cigarillos eller 50 g
røgtobak
Cigaretter 200 stk. eller cigarillos (max. 3 gr. stk.) 100 stk.
eller cigarer 50 stk. eller røgtobak 250 gr.
100 stk. cigaretpapir eller cigarethylstre
Spiritus over 22% 1 liter eller hedvin under 22% 2 liter
2 liter kulsyreholdige læskedrikke
Bordvin 4 liter
4 kg i alt af chokolade- og slikvarer
Øl 16 liter
4 kg kaffe eller the
Parfume 50 gr.
5 kg i alt af kød, kødvarer eller fjerkræ.
Eau de toilette 250 ml.
1 liter spiritus og 1 liter vin eller
1,5 liter spiritus og 6 liter øl eller
1 liter vin og 6 liter øl eller 2,25 liter vin
3 kg af fødevarer, der ikke overstiger værdien af ISK 18.500
For borgere udenfor Island: Elementer såsom tøj og rejsegear,
der er til personligt brug og fundet egnet og normalt til formålet med besøget, længden af opholdet og generelle forhold og
gaver. Hver gave må ikke overstige ISK 10.000.
For beboerne i Island: Varer fremstillet i udlandet eller solgt i
den toldfri butik i Island til værdien af ISK 65.000. En enkelt
vares værdi må ikke overstige ISK 32.500.
Parfume 50 gr.
Eau de toilette 250 ml.
Værdi af toldfri varer udover ovennævnte må ikke overstige
DKK 1.300.
Herudover kosmetik og andre toiletmidler til en samlet maksimal værdi af kr. 1.000,-
Alderskrav:
Tobak 17 år
Alderskrav
Alderskrav:
Tobak 18 år
Tobak 18 år
Spiritus og vin 17 år
Spiritus og vin 20 år
Duty Regulations
ENTERING ICELAND
ENTERING GREENLAND
Entering Denmark
200 cigarettes or 250 grams of other tobacco products
40 cigarettes or 5 cigars or 10 cigarillos or 50 g tobacco
1 litre of spirits and 1 litre of wine or
100 sheets of cigarette paper or cigarette tubes
Cigarettes 200 pcs. or cigarillos (max. 3 g. a piece) 100 pcs.
or cigars 50 pcs. rolling tobacco 250 gram
1,5 litres of spirits and 6 litres of beer or
2 litres carbonated soft drinks
Spirits above 22% 1 litre or dessert wine below 22% 2 litres or
1 litre of wine and 6 litres of beer or 2.25 litres of wine
4 kilos in total of chocolate or confectionary
table wine 4 litres beer 16 litres
3 kg of food, not exceeding the value of ISK 18,500
4 kilos of coffee or tea
Perfume 50 grams
For residents outside Iceland: Items such as clothing and travel gear that are for personal use and considered suitable and
normal for the purpose of the visit, length of stay and general
circumstances and gifts, however. Each gift may not exceed
ISK 10,000.
5 kilos in total of meat, meat products or poultry
Eau de toilette 250 ml.
Perfume 50 grams
In addition, other duty-free goods not e­ xceeding DKK 1,300
total value.
For residents of Iceland: Articles obtained abroad or in the duty
free shop in Iceland to the value of ISK 65,000. A single item
may not exceed ISK 32,500.
Age limits:
Tobacco 18 years
Spirits and wine 20 years
76
Eau de toilette 250 ml
In addition, cosmetics and other toiletries up to a maximum
value of DKK 1,000.
Age limits:
Tobacco 18 years
Age limits:
Tobacco 17 years
Spirits and wine 17 years
Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011
77
A
Gates B2-B19
Terminal 2
@
Terminal 3
Gates C15-C40
@
T
Gates D101-D103
D
11 Issiaartarfik
12
13 Danske Bank
14 Nordea
15
16
Naapittarfik
Novia
Servisair Billetkontor
Meeraaqqanik nangilersuivik
Qasuersaartarfik (1)
Danske Bank
3
4
5
6
7
8
Politi
Budget
Sixt
Atisaasivik
Air Greenland Check-in
Issiaartarfik
2
Air Greenland kontor
9
10
Ilaqutariinnut naatsorsuussaq (1)
1
Mittarfimmiittut
A
6 7
B
11
12 13
11 Siddeområde
Siddeområde
Mødested
3
Air Greenland Check-in
9
10
Familieområde (1)
2
4
Security
Air Greenland kontor
@
Til bagage
Gates B2-B19
8
9
Togstation
@
Gates C15-C40
Gates C10
@
27
28
19 Lufthavnsparkeringen
18 Hertz
17 Europcar Pitzner
Terminal 3
Gates C2-C9
22
26
Ankomster
29
30
Metrostation
25
15 16 17 18 19 20 21
Til bagage
23 24
T
14
(B) = Bagageområde
(1) = 1. sal (2) = 2. sal
Akunnittut aqqusaartagaat
Terminal 2
@
10
T
30 Nassatanut angisuunut tunniussivik
29 Naapittarfik
28 SAS-ip bilitseerniarfia
27 SAS-ip tikittunut sullissivia (B)
26 Noviap tikittunut sullissivia (B)
25 Told VAT
1
Faciliteter
Gates A2-A17
Gates A18-A23
1
3
2
4 5
24 Servisair Ankomst Service (B)
23 Global Refund
22 Issiaartarfik
21 Nordea
20 Avis
19 Biilinut inissiisarfik
18 Hertz
17 Europcar Pitzner
Københavnip mittarfia
airport
B Københavns lufthavn Copenhagen
C
Gates A2-A17
Gates A18-A23
@
Gates D1-D6
C
Gates D101-D103
D
27 SAS Ankomst Service (B)
26 Novia Ankomst Service (B)
25 Told VAT
T
Til bagage
22/04/04
8:55
Side 1
nuuk
G R E E N L A N D I C A RT, H A N D I C R A F T A N D F U R
Atlantic Music ApS
music from the arctic
H. J. Rinksvej 7, P. O. Box 1620, 3900 Nuuk
Telephone: 32 78 80, Fax: 32 90 80
nuuk
Anori Art_2004_suluk
We have a large selection
of Greenlandic music for sale
Specializing in
Greenlandic Music
We are the country’s leading music production and
distribution company, with recording studios in
Greenland and Denmark.
in various genres: pop, traditional,
hip-hop, rock, heavy, choral
Atlantic Music
O P E N 7 D AY S A W E E K
www.atlanticmusic.gl
www.atlanticmusic.gl
Salg og reparation
SISIMIuT
Listen to our productions online:
Visit our website at:
www.myspace.com/atlanticstudio
grafik: soliid.com
Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · Greenland
Tlf./Fax: 32 78 74 · [email protected]
ARCTIC STAR ApS
AR
ps
ST CT
AR IC
a
Snescootere - ATV - Knallerter
nuuk
nuuk
Ittukasiup aqq. 7
P.O. Box 251
DK 3911 Sisimiut
Greenland
Phone: (+299) 865257
Fax: (+299) 865752
www.arcticcat.gl • e-mail: [email protected]
Nioqqutissanik Danmarkimi
pisinermi momsimik
utertitsisinnaaneq!
Takuuk: www.atuisoq.gl
– Aamma sianerfigisinnaavatsigut
nal. 9 - 16 akornani tlf. 32 80 33
Refusion af moms på varer,
købt i Danmark!
Se: www.atuisoq.gl
– Du kan også ringe til os
mellem kl. 9 og 16 på 32 80 33
78
SIPISAQ AVANNARLEQ 2B
POSTBOKS 1000 • 3900 NUUK
www.cafemik.gl
CAFÉ SANDWICH-BAR
MANDAG
TIRSDAG-FREDAG
LØRDAG-SØNDAG
LUKKET
8.00-17.00
10.00-18.00
LEVERING AF MAD UD AF HUSET
Frokoster, Receptioner, Rejsegilder
Buffet’er m/koldt og lunt
Sejlerpakker og meget andet.
Se vores menuforslag på www.cafemik.gl
TLF. 32 15 06
FAX. 32 35 06
[email protected]
nuuk
nuuk
TANDLÆGE Niels Nygaard ApS
Tuapannguit 40 | Boks 240 | 3900 Nuuk
Tlf. 31 30 01 | Fax 31 30 02
[email protected] | www.kigutit.gl
VI KAN HJÆLPE
DIG MED:
• Faste regelmæssige
undersøgelser
Kom sikkert ud og hjem
• Fyldninger
• Tandkødsbetændelse
og parodontose
ID_ann_Suluk_2011:Suluk annonce
07/10/10
11:12
Side 1
• Kroner
• Broer
nuuk
• Proteser
• Tryklåsproteser
• Kirurgi
Naqitassat suulluunniit
• Bideskinner
Ilusilersorneri
• Tandslid
Tulleriiaarilluarluni
• Blegning
Sullissilluarlunilu
Alle slags tryksager
Funktionel grafisk design
Rationel produktion
God service
• Implantater:
LARS EZEKIASSEN · KNUD RASK · NÛNO BAADH HANSEN
Med venlig hilsen
tandlæge Niels Nygaard
Lokaltelefonbogi imaluunniit Grønlands Medie Central atassuteqarfigerusukkukku,
saaffigiinnartigut · Vi kan også kontaktes, såfremt De skal have fat i Lokaltelefonbogen eller Grønlands Medie Central
Info Design aps · Boks 889 · Noorlernut 33 · 3900 Nuuk
Tel: +299 32 25 41 · Fax: +299 32 27 41 · Mail: [email protected]
M
emories
of Greenland
Bring back
Galleri Roar Christiansen
Et unikt udvalg af grønlandsk
kunst, litografier, kunsttryk,
plakater, akvareller, træsnit,
kobberstik, linoliumstryk, postog kunstkort.
Se en del af vores udvalg på
www.galleri.gl
På gensyn i et galleri
af en anden verden.
Gallery Roar Christiansen
A unique selection of Greenlandic
art, lithographs, prints, posters,
watercolours, wood carvings,
copper engravings, linocuts, postand art cards.
See some of our selection on
www.galleri.gl
See you in a gallery
of another world.
HOTELLEJLIGHEDER i rolige omgivelser
• egen indgang
• eget toilet / bad
• eget køkken
• møntvaskeri
nuuk
nuuk
• Lattergas
• fjernsyn
• 23 tv kanaler
• stereoanlæg
• fuldt møbleret
Priser fra kr. 800,2 min. gang til nærbutik • Tæt ved centrum
A R T
O F
G R E E N L A N D
Tlf +299 32 13 93 . Fax +299 32 23 93
Tuapannguit 8 . Box 348 . 3900 Nuuk
e-mail: [email protected]
Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011
Postboks 1470 • Vandsøvej 13 • 3900 Nuuk
Telefon 32 66 44 • Telefax 32 66 00
E-mail: [email protected] • www.hotelnordbo.gl
79
12:04
Side
+
AUL.GL
Kunngeqarfimmi
sulisussarsiorluni
annoncit pitsaanersaat!
sermitsiaq.ag job + facebook
Billige rejser - store oplevelser
INFO DESIGN 1/2011
Nunarsuarmi sumiluunniit nutaanik sulisussarsioruit Sermitsiaq.
AG JOB-imi annoncit eqqorluinnartumik katiternissaannut periarfissarpassuaqarpoq. Maanna aamma saqqummiupparput
”Sermitsiaq.AG JOB + Facebook”:
nuuk
Sermitsiaq.AG JOB atorlugu nunami ingerlatsiviit pisortallu
suliffeqarfii suleqatigisamik ataasiinnarmik pisariaqartitsipput,
sulisunik piginnaanilinnik nutaanik ilinniartunillu pissarsioraangamik.
Ulluinnarni Kalaallit Nunaata annersaa attaveqarfigaarput
aammalu Kalaallit Nunaanni atorfimmut Danmarkimit sulisussarsioraangavit pitsaanerpaajuvugut.
Den grønlandske
drøm:
Pitsaaneruvugut akikinnerullutalu!
[email protected]
Tlf. 38 39 70
– Et folk på kant
med fremtiden
Jan Cortzen
Jan Cortzen
rmitsiaq.AG
Mediehuset Se
gut
ebook toqqarukku saniati
Sermitsiaq.AG JOB + Fac
oncit
ann
tit
rlu
rsio
ssa
isu
sul
liillutit
930,- koruuniinnarnik aki
.
aaq
iarlugu takutinneqass
Facebookimi 100.000-er
e
får du vist din jobannonc
For kun kr. 930,- ekstra
r Sermitsiaq.
lge
væ
du
når
ok,
ebo
100.000 gange på Fac
AG JOB + Facebook.
Kongerigets
mest effeKtive
jobannoncering!
sermitsiaq.ag job + facebook
Hos Sermitsiaq.AG JOB er der mange muligheder for at sammensætte den helt rigtige annoncepakke, når du søger nye
medarbejdere, uanset hvor i verden du søger dem. Nu lancerer vi
også ”Sermitsiaq.AG JOB + Facebook”:
Tusagassiortoq aaqqissuisuunerusimasorlu Jan Cortzen Kalaallit
Nunaat nutaaq pillugu inuiaqatigiinni inuutissarsiornikkut pissutsit
pillugit isornartorsiulluni atuakkiorpoq
Journalist og tidligere chefredaktør
Jan Cortzen har skrevet en kras
erhvervssamfundskritisk bog om
det moderne Grønland
80
Med Sermitsiaq.AG JOB behøver alle landets virksomheder og
offentlige institutioner kun én samarbejdspartner, når de
søger nye kvalificerede medarbejdere og elever. Vi er i daglig
kontakt med de fleste i Grønland, og vi er også de mest
effektive, når der søges arbejdskraft fra Danmark til job i
Grønland.
Vi er både bedre og billigere!
[email protected]
Tlf. 38 39 70
nuuk
nuuk
12/01/11
Angalanerit akikitsut
- misigisat annertuut
POLARPARADISET
første
dbygger. Den
ndressourcer rum
er
sterende erhverv
erne
mfund til et mod
kant
på
r
leve
olk, som
elsesopfylde uddann
ne bog
e byerne. Den
og
holdninger, håb
mark
fund, som Dan
et ud.
AUL_ann_Suluk_2011:Suluk annonce
ID_ann_Suluk_2011:Suluk annonce
Side 1
NUUK
11:12
NUUK
Husk at handle,
når duETP
lander
Consult
07/10/10
Naqitassat suulluunniit
Ilusilersorneri
Du kan handle toldfrit både når du rejser, og når du anUvildig elteknisk rådgivning med kunden i centrum. Det er
kommer. Tjekprincippet,
det store
påarbejder
dutyfree.gl,
hvor
du kan
somudvalg
ETP Consult
ud fra. Vi
har mange
års erfaring i at analysere og projektere elforsyningsanlæg og
spare 5%, hvisudbygge
du bestiller
på forhånd.
transmissions– og distributionsnet på høj-, mellemog lavspændingsniveauer.
Energieffektivisering og forsyningssikkerhed er know-how
hos ETP Consult, der arbejder med de bedste og nyeste
teknologier. ”Du garanteres miljøansvarlig El rådgivning”
Mikkussi pisiniarnissat
eqqaamallugu
I kraft af arbejde i det nordatlantiske område har ETP
Consult opbygget omfattende international erfaring med at
arbejde i udkantsområder og under vanskelige forhold.
Tulleriiaarilluarluni
Funktionel grafisk design
Rationel produktion
Sullissilluarlunilu
serviceNunaannut
EqqaamalluguGod
Kalaallit
tikinnermut atatillugu, akitsuuserinermik
maleruagassat
ukioq
2011 januaarip
Info Design aps · Boks 889
· Noorlernut 33 · 3900
Nuuk
Tel: +299 32 25 41 · Fax: +299 32aallaqqaataanit
27 41 · Mail: [email protected]
allanngormata
LARS EZEKIASSEN · KNUD RASK · NÛNO BAADH HANSEN
Lokaltelefonbogi imaluunniit Grønlands Medie Central atassuteqarfigerusukkukku,
saaffigiinnartigut · Vi kan også kontaktes,
fremt De skal have vedrørende
fat i LokaltelefonHusk atsåtoldreglerne
bogen eller Grønlands Medie Central
indrejse til Grønland er blevet ændret
fra og med den 1. januar 2011
www.dutyfree.gl
ILULISSAT
- Din eltekniske rådgiver
Alle slags tryksager
ETP Consult rådgiverakitsuuteqanngitsunik pisiniarsinAallarnermi tikinnermilu
forsyningsselskaber og
naavutit. Qinigassarpassuit
dutyfree.gl-imi misissuataakkit,
teleselskaber blandt andet
på
Grønland.
siumullu inniminniiguit 5%-inik sipaaruteqassaatit.
www.louispoulsen.com
4.316 kr
uden moms
Collage 450
Design: Louise Campbell
light style
Lysbutikken
Dronning Ingridsvej 3-5 · 3900 Nuuk · Tlf. +299 321874
Man-Tors 11.00- 17.30 Fre 10.00-17.30 Lør 10.00- 14.00
NUUK
NUUK
Svend Jungep aqq 13 lej. nr. 402, GR -3900 Nuuk, Tel: +299 32 34 21
Jupitervej 4, DK-7430 Ikast, Tel: +45 70 22 36 20
Email: [email protected], www.etpconsult.dk
Få et solidt
fundament med
BankNordik
BankNordik er en solid nordisk bank med begge ben på jorden.
Du kan have tillid til, at vi altid tager dig og din økonomi seriøst.
Vi sætter en ære i at rådgive dig, så du får mest muligt ud af dine
økonomiske muligheder.
BankNordik er en solid samarbejdspartner for både privat- og
erhvervskunder. Vi tilbyder et fremadrettet samarbejde baseret
på kompetence, engagement og proaktivitet.
Velkommen i BankNordik
www.banknordik.gl