Suluk 2010 No 4
2010 # 04 Nannut tumisiorlugit PÅ SPORET AF ISBJØRNE TRACKING POLAR BEARS Silaannarmit oqaluttuat ANEKDOTER FRA LUFTEN ANECDOTES FROM THE AIR TIGORIANNGUARUK! TAG SULUK MED HJEM! YOUR PERSONAL COPY! TAX FREE Viinninik nuannarisalinnut tamanut Klubbi suliniutaalu assigiinngitsut pillugit clubvino.gl-imi atuakkit... For alle vinelskere Læs mere om klubben og dens aktiviteter på clubvino.gl... www.clubvino.gl Souvenirs fra Grønland Besøg Pilersuisoqs Souvenir-butik i lufthavnen i Kangerlussuaq. Kalaallit Nunaanniit tammajuitsut Souvenir Hotel / Cafeteria Check-in Kangerlussuup timmisartoqarfiani Pilersuisup tammajuitsoorniarfia alakkaruk. Udgang Stort udvalg, lave priser Qinigassat arlallit, akit appasissut Vi fører et kvalitetsudvalg af øl, vin, spiritus, cigaretter, chokolade og parfume til absolut konkurrencedygtige priser. Immiaaqqanik, viinninik, imigassanik, cigaritsinik, sukkulaatinik tipigissaatinillu pitsaasunik akimikkut unammillersinnaasunik qinigassaateqarpugut. Husk at du kan handle både ved ankomst og afrejse eller bestille varer inden afrejse på webshop’en dutyfree.gl. www.dutyfree.gl Eqqaamallugu dutyfree.gl-imut tikinninni aallannginnermilu pisiniarsinnaagavit imaluunniit piniarsinnaagavit. SULUK #04 2010 Air Greenland inflight Nannut tumisiorlug PÅ SPORE T AF ISBJØ RNE TRACK ING POLAR BEARS it m Silaannarmit oqa luttuat ANEKDOTER FRA LUFTEN Anecdotes from the air # 04 TIGORIAN NGUARUK ! TAG SULUK MED HJEM! YOUR PERSONA L COPY! TAX FREE Sulu er grønlandsk og Suluk bety betyder vinge Sulu Suluk is the Greenlandic wor word for wing TIMMISARTUMUT TIKILLUARITSI Ilaasuvut tamaasa angalalluarnissaannik kissaappavut! 2010-mi Air Greenland ukiunik 50-inngortorsiorluni nalliuttorsiussaaq tamannalu ilaatigut timmisartuutileqatigiiffiup atuuffii sulisuilu pillugit allaaserisanik malunnartinniarparput. VELKOMMEN OMBORD Vi ønsker alle vores passagerer en rigtig god rejse! I 2010 kan Air Greenland fejre 50 års jubilæum og det markerer vi blandt andet med en række artikler om selskabets funktioner og ansatte. WELCOME ON BOARD We wish you a pleasant journey with Air Greenland! In 2010, we celebrate our 50th anniversary in Greenlandic aviation! We celebrate this with a series of articles about Air Greenland and our employees. We hope this will give you some extra insight into our world! Inussiarnersumik inuulluaritsi Med venlig hilsen With kind regards AIR GREENLAND 2 Imai SULUK Sermitsiaq.AG-miit Air Greenland A/S sinnerlugu saqqummersinneqarpoq. SULUK produceres af Sermitsiaq.AG for Air Greenland A/S. SULUK is produced for Air Greenland Inc. by Sermitsiaq.AG, P.O. Box 150, 3900 Nuuk. AAQQISSUISUT/REDAKTION/EDITING Inga Dora G. Markussen (akisuss./ansv./ed. in chief) Christian Schultz-Lorentzen (akisuss./red./ed.) AAQQISSUISUTUT ATAATSIMIITITAQ/ REDAKTIONSUDVALG/EDITORIAL BOARD Annie Busk Lennert, Jesper Kunuk Egede, Inga Dora G. Markussen & Christian SchultzLorentzen USSASSAARUTIT/ ANNONCER/ADVERTISING Salgskonsulent Peter S. Rasmussen E-mail: [email protected] P.O. Box 150, 3900 Nuuk Tlf. + 299 38 39 40 - telefax 32 24 99 ILUSILERSORNEQARFIA/ GRAFISK TILRETTELÆGNING/LAYOUT Sermitsiaq.AG ASSEQ/FORSIDE FOTO/COVER PHOTO Ulrik Bang NAQITERNEQARFIA/TRYK/PRINTING Datagraf, Auning ISNN 0904-7409 WWW.SERMITSIAQ.AG NUTSERISUT/ OVERSÆTTELSE/TRANSLATION Maria Holm, Benedikte Thorsteinsson News Pruffiitioqqusersoq Nannut tumisiorlugit Inuit pillugit nutaarsiassat naatsut Air Greenlandoqaluttuat Silaannarmit Charter – issittumi immikkut ilisimasalik Nunarsuaq tamaat suliffigaara Ilusilersuisartoq Siriusikkut tikeraartut ingerlarsortoq Allaanerussuteqartitsisinnaavugut Filmiliortut nersorniarneqartut Puilasup ernga nunarsuarmi atuisartunut News News Nerisassat illinnartut qaqqami Anaanap quppernerat Meeqqat kaagiliai aallarniutaapput Meeqqat Air Greenlandip quppernerat nammineq silarsuaanut Air Greenlandip nammineq silarsuaanut Nipilersuutit Isiginnaagassiaq Isiginnaagassiat Nipilersuutit Menu Timmisartumut tikilluarit Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat Timmisartuutit Ingerlaviit nunap assingani Københavnip mittarfia Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat 4 12 20 24 23 31 31 35 35 41 47 40 48 52 51 60 58 64 62 67 66 68 70 71 72 73 74 75 76 77 77 Indhold News På sporet af isbjørne Kort nyt om navne Anekdoter fra luften Hele verden er min arbejdsplads Siriusfolk på visit Ros til filmpionerer News Gourmetmad i fjeldet Børnesiderne Fra Air Greenlands egen verden Musik Film Menu Velkommen ombord Gode råd undervejs Flyflåde Rutekort Københavns lufthavn Toldregler 4 14 20 26 32 36 42 47 55 60 65 67 68 70 72 74 75 76 77 77 Contents News The false polar Tracking prophet bears Brief news about names Air Greenland Anecdotes fromCharter the air – Arctic specialist Career The whole in full world swing is my workplace We canpeople Sirius make drop a difference in Spring water Acclaim to film forpioneers the world News It all started Gourmet food with in the mother’s fells cakes For Kids From Air Greenland’s World Film Music Music Film Welcome on Board Menu Good Advice Welcome on Board When Flying The Fleet Good Advice When Flying Route The Fleet Map Copengagen Route Map Airport Duty Regulations Copenhagen Airport Duty Regulations SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 4 16 20 28 33 37 44 43 48 47 56 58 60 62 66 66 67 70 68 71 70 73 72 75 74 76 75 77 76 77 77 3 NEWS Iigartartoq annikilliartortoq Gletscher på retur Glacier on the retreat Kalaallit Nunaata kujataani kangerluup Tasermiut immikkorluinnaq ittuunini kusanassutsilu tusaamaneqaatigaa. Ukiut tusindilikkaat ingerlanerini tamanna inuiannit inunnit qallunaatsiaanillu najugaqarfigineqartarsimavoq. Tamarmik iigartartumut tupinnnaannartumik kusanartumut isikkiveqarsimapput. Isikkivilli taanna taamaattuannarunnaarpoq. Silaannaap allanngoriartornera Kalaallit Nunaannut annertuumik malunniussimavoq. Tamanna geologip Andreas Nicolas Kornerupip (1857-1881) 1876-miit qalipagaanit Arqaluartâ Rosingillu siorna aggustimi assilisaanit erserpoq. Tassani ersarilluinnartumik takuneqarsinnaavoq ukiut 133-it ingerlaneranni Tasermiut eqqaani iigartartoq milleriarujussuarsimasoq. Den sydgrønlandske fjord Tasermiut er kendt for sin særprægede og vilde skønhed. Gennem årtusinder har området været beboet af både inuit og nordboere. Alle har haft udsigt til den imponerende gletscher. Men synet ville ikke være det samme mere. Klimaændringerne slår som bekendt igennem med voldsom kraft i Grønland. Det fremgår af geologen Andreas Nicolas Kornerups (1857-1881) akvarel fra 1876 og Arqaluartâ Rosings fotografi fra august sidste år. Her dokumenteres det med al tydelighed, hvor meget gletscheren i Tasermiut har trukket sig tilbage de seneste 133 år. The Tasermiut Fjord in South Greenland is known for its distinctive and wild beauty. For thousands of years the area has been populated by both Inuit and Norsemen. They have all had a view of the impressive glacier. But the sight will never be the same again. As we all know, climate changes are having a tremendous impact on Greenland. This is evident when you compare geologist Andreas Nicolas Kornerup’s (1857-1881) watercolour from 1876 with Arqaluartâ Rosing’s photograph from August last year. These documents clearly show how much the glacier in Tasermiut has retreated over the past 133 years. KAL Iigartartoq 1876mi imilertakkamik qalipanneqarsimasoq. Qalipaasoq: Andreas Nicolas Kornerup. DK Gletscheren gengivet i akvarel i 1876. Kunstner: Andreas Nicolas Kornerup. GB The glacier shown in a watercolour from 1876. Artist: Andreas Nicolas Kornerup. Arqaluartâ Rosing KAL Tasermiut eqqaani iigartartoq siorna aasaanerani taama isikkoqarpoq. 4 DK Gletscheren i Tasermiut som den så ud i sensommeren sidste år. GB The glacier in Tasermiut as it was in late summer last year. Namminersulernissaq ungaseqaaq Timmissat ingerlaarnerat isorartunerpaaq Pinngortitaleriffimmit biologi Carsten Egevang Tuluit Nunaanni, USA-mi Islandimilu suleqatini peqatigalugit nalunaaqutsersuinermikkut uppernarsisimavaat Kalaallit Nunaata imeqqutaalaa 100 grammimik oqimaassuseqarajuttoq tassaasoq nunarsuarmi timmissanit isorartunerpaamut ingerlaartartoq. Ukiut tamaasa imeqqutaalaq Kalaallit Nunaannit Sikuiuitsumut kujallermut utimullu Kalaallit Nunaannut piaqqiorfissaminut uternermini 70.000 kilometerit sinnerlugit timmisarpoq. Imeqqutaalarlu minnerpaamik ukiunik 34-nik utoqqaassuseqalersinnaasarmat, timmissap taassuma mikeqisup inuunermini qaammammut uterlugu pingasoriarluni timmisarsimassavaa. Uuttueriaatsit nutaat atorlugit misissuineq ingerlanneqarpoq, tassaasoq geolyslogger, qaamarngup sakkortussusaanik nalunaarsuisarluni taamaalillunilu sumiissusersiutinngortitsisarluni. SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 Selv voksende indtægter fra mineindustrien vil være længe om at udligne bloktilskuddet. GB Even with growing income from the mining industry, it would take a long time to earn the equivalent of the block grant. Længe til selvstændighed Grønlandsk selvstændighed ligger ikke lige rundt om hjørnet, selv om Selvstyreloven giver mulighed for en løsrivelse fra Danmark ved en folkeafstemning. Det tillader den økonomiske situation ikke, såfremt den nuværende levestandard skal opretholdes. Det fastslår en analyse, som Grønlands Arbejdsgiverforening har fået rådgivningsvirksomheden NIRAS til at udarbejde. Analysen har undersøgt, hvad der skal til for at Grønland kan skabe en årlig indtægt svarende til bloktilskuddet på 3,8 millioner kroner fra Danmark. Det kræver, at eksporten dobles 20 gange i forhold til i dag. Selv hvis befolkningen placeres i færre byer, der etableres et aluminiumsværk og mineralindustrien vokser, vil det tage op imod 50 år, før indtjeningen kan udligne bloktilskuddet. Analysen er forbeholdent overfor de ellers lovende indtægter fra en olieindustri, da det sorte guld kan være svært at få fat i og udvinde. Carsten Egevang Kalaallit namminersulernissaat pigaluttualinngilaq, naak Namminersorneq pillugu inatsimmi innuttaasut taasinerisigut Danmarkimit avissaarnissaq periarfissaqaraluartoq. Aningaasatigut inissisimanerup tamanna akimmisaartippaa, inuunermi atugassarititaasut maannakkut atuuttut ingerlanneqaannassappata. Tamanna misissueqqissaarnermi Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiffiata siunnersuisarfik NIRAS suleqatigalugu ingerlassimasaani naqissuserneqarpoq. Misissueqqissaarnermi misissorneqarpoq, Kalaallit Nunaanni ukiumut Danmarkimit tamakkiisumik tapiissutit 3,8 milliarder kronit nalinginut isertitaqarsinnaaneq sutigut pilersinneqarsinnaanersoq. Taamaattoqassappat ullumikkorniit 20-riaammik annertunerusumik avammut niuertoqartassagaluarpoq. Innuttaasut illoqarfinnut ikinnernut katersuukkaluarpata, aluminiuliorfimmik pilersitsisoqarluni aatsitassarsiornerlu annertusilluni taamaattoq aatsaat ukiut 50-it tungaanut qaangiuppata tamakkiisumik tapiissutit nalingat isertinneqarsinnaapput. Misissueqqissaarnermi uuliasiornikkut isertitaasinnaasut akimmisaarfiupput, gultimi qernertoq piiaruminaappoq. DK Gold Crew Corporation KAL Aatsitassarsiornikkut isertitat annertusigaluarpataluunniit tamakkiisumik tapiissutit nalleruminaassapput. The long road to independence Greenlandic independence is not just around the corner, even though the self-governance legislation makes provision for possible secession from Denmark following a referendum. The present economic situation does not allow this, if the present standard of living is to be maintained. This was made clear in an analysis made by consultancy firm NIRAS for The Danish Construction Association. The analysis has disclosed what would be required in order for Greenland to create annual income equal to the block grant of DKK 3.8 million it receives from Denmark. It shows that exports would need to be twenty times higher than today. Even if the population is located in fewer towns or if an aluminium smelter is built and the mineral industry grows, it will take up to fifty years before earnings are the equivalent of the block grant. The analysis is cautious with regard to the potential income from the oil industry, because the black gold can be hard to find and extract. Longest bird migration Længste fugletræk Biologen Carsten Egevang fra Grønlands Naturinstitut har sammen med kolleger fra Storbritanien, USA og Island med mærkning dokumenteret, at den grønlandske havtern, der typisk vejer omkring 100 gram, er den fugl i verden, som trækker de længste distancer. Hvert år tilbagelægger havternen således mere end 70.000 kilometer på sin rundtur fra Grønland til Antarktis og tilbage igen til sine ynglekolonier i Grønland. Da havternen kan blive mindst 34 år, svarer flyvningerne til, at den lille fugl igennem et helt liv tilbagelægger en distance, som svarer til tre gange til månen og tilbage igen. Studiet blev gennemført ved hjælp af en ny type måleinstrument, en såkaldt geolyslogger, der registrerer lysintensiteten, som kan omsættes til en geografisk position. Biologist Carsten Egevang from the Greenland Institute of Natural Resources has, together with colleagues from Great Britain, USA and Iceland, documented through tagging that the arctic tern is the bird that migrates for the longest distances in the world. The bird weighs typically about 100 grams. Each year, the arctic tern travels more than 70,000 kilometres on its round trip from Greenland to Antarctica and back to its breeding colonies in Greenland. The Arctic tern can live for about 34 years, so the small birds’ flights are the equivalent of travelling three times to the moon and back. The study was carried out using a new type of measuring instrument, a so-called light geologger which registers light intensity that can be translated into a geographical position. 5 NEWS Canadamiit Kalaallit Nunaannut inuit nunasisarneri kingulliit ukiut untritillit arlallit ingerlanerini pisimasuunngerataannaavoq, naak taama isumaqartoqartarsimasoq. Inuit nunasisarsimanerat sukkanerujussuarmik pisimasinnaavoq. Kajungerisaq tassaasimavoq savimineq atortuliassaq minnerunngitsumillu sakkuliassaq. Taama naliliivoq Canadami qanganisarsiooq Robert McGhee Canadami Umimmaat Nunaata eqqaani qeqertami Ruin Islandimi arlaleriarluni misissuereerluni. Kalaallit Nunaanni ullorissap anaa savimineq immaqa 100 tonsinik oqimaassuseqarsimavoq, ukiut 10.000 missaani matuma siorna Issittup qulaani qaarsimasoq ullorissallu anaat anginerit mikinerillu sumut tamaanga siammarsimallutik. Ingammik Kalaallit Nunaata avannaata kitaani Innaanganermi inuit ullorissap anaanik piiaasarsimerannik takussutissaqarpoq. McGheep inuit sukkanerusumik nunasisarsimanerannik oqarnermini tunngavilersuutaasa ilagaat, issittumi ilisimatooq Knud Rasmussen ukiualuinnaat atorlugit Amerikap avannaani issittoq napillugu ingerlaarsinnaasimammat. 6 Chr. Schultz-Lorentzen Ullorissap anaa savimineq kajungernartoq KAL Geologi Minik Rosing Innaanganermiit ullorissap anaata saviminiusup eqqaani. DK Geologen Minik Rosing ved netop en jernmeteorit fra Kap York. GB Geologist Minik Rosing next to the iron meteorite from Cape York. Lokkende jernmeteorit Lured by iron meteorite Den seneste indvandringsbølge af inuitter fra Canada til Grønland foregik ikke nødvendigvis over flere hundrede år, som det tidligere har været antaget. Indvandringen foregik muligvis langt hurtigere. Lokkemaden var grønlandsk jern til redskaber og ikke mindst våben. Det hævder den canadiske arkæolog Robert McGhee efter en række undersøgelser på øen Ruin Island ved canadiske Ellesmere Island. Det grønlandske jern stammer fra en jernmeteor på måske 100 ton, der antagelig for omkring 10.000 år siden eksploderede over Arktis og faldt ned som store og små meteoritter. Især i Kap York-området i Nordvestgrønland, hvor der findes masser af spor fra inuit, som har slået flager af meteoritterne. McGhee understøtter desuden sin tese om en hurtig indvandring med, at polarforskeren Knud Rasmussen var i stand til rejse tværs over arktisk Nordamerika på få år. The latest wave of Inuit emigrants from Canada to Greenland did not necessarily take place over several hundreds of years as was previously thought. The emigration may have been much faster. The lure was Greenlandic iron for tools and not least for weapons. This is what Canadian archaeologist Robert McGhee maintains, following a series of studies on Ruin Island near Ellesmere Island, Canada. The Greenlandic iron comes from an iron meteorite weighing perhaps 100 tons that probably exploded over the Arctic 10,000 years ago and fell as large and small meteorites, especially over the Cape York region in Northwest Greenland where there are many traces of the Inuit who chipped pieces off the meteorites. McGhee also supports his theory of a fast emigration with the fact that the polar explorer Knud Rasmussen was able to travel across Arctic North America in just a few years. Nunarsuarmi pitsaanerpaaq Verdens bedste World’s best Neriniartarfik Noma ilaatigut kalaallit nerisassiassaannik sassaalliuteqartartoq ukioq manna siusinnerusukkut atuagassiami akimasuumi Restaurant Magazinemi nunarsuarmi pitsaanerpaatut toqqarneqarpoq. Neriniartarfik Københavnimi quersuatoqqamiippoq, taannalu aamma kalaallit, Savalimmiormiut Islandimiullu aallartitaqarfiisa allaffeqarfigaat. Taamaalilluni oqartoqarsinnaavoq nunat avannarliit tamarmik katersuussimasut. Arlalitsigullu tamanna eqqorpoq, nunammi avannarliit nerisassiassaasa nutaaliaralugit sassaalliutigineqartarnerisa neriniartarfimmi pisortaq René Redzepi nersorneqalersippaa. Taama nersorneqarneq malunniussimavoq. Neriniartarfik ullormut mailinik 1000-nik allagarsisarpoq, toqqarneqareernerullu kingorna qaammammi inuit 100.000-it neriniartarfimmi tusaamasaasumi nerinissaminnik inniminniiniaraluarsimapput. Iluatsitsigaanni assersuutigalugu Kalaallit Nunaanniit umimmammik nerisoqarsinnaavoq, patianik pujuukkamik iipilinik rødbedenillu ilallugu. Akigitinneqartullu imaapput, qaammatip naalernerani amerlanernut inornarlutik. Restaurant Noma, der bl.a. har grønlandske råvarer på menuen, blev tidligere på året kåret som verdens bedste restaurant af det anerkendte tidsskrift Restaurant Magazine. Restauranten har lokaler i et gammelt københavnsk pakhus, der samtidig huser den grønlandske og færøske repræsentation samt Islands ambassade. Dermed er hele det nordatlantiske så at sige samlet under samme tag. Og det passer på mere end én måde, da det netop er satsningen på de nordiske råvarer i nye tilberedninger, der har bibragt restaurationschef Rene Redzepi den enestående hæder. En anerkendelse, som har sat sine spor. Restauranten modtager over 1000 mails om dagen, og 100.000 forsøgte i måneden efter kåringen at bestille bord på den berømte restaurant. Skulle man slippe gennem nåleøjet kan man som hovedret eksempelvis få grønlandsk moskusokse og røget marv med æble og rødbede. Priserne er for de fleste ikke til besøg sidst på måneden. Restaurant Noma, which includes ingredients from Greenland in its menu, was voted best restaurant in the world earlier this year by the acclaimed periodical Restaurant Magazine. The restaurant is situated in an old warehouse in Copenhagen which also houses the Greenlandic and Faroese Representations and the Embassy of Iceland. This means that all the North Atlantic, so to speak, is united under one roof. And this is true in more ways than one, because it is the focus on Nordic ingredients prepared in new ways that has brought chef Rene Redzepi this unique honour. The restaurant has received over 1000 e-mails each day and in the month after the award 100,000 people tried to book a table at the famous restaurant. If you get through the camel’s eye, you could be served a main course consisting, for example, of Greenlandic musk-ox and smoked marrow with apple and beetroot. Prices will probably prevent most people from paying a visit at the end of a month. KAL Igasullammaat kakkannersaat René Redzepi, neriniartarfiup Nomap saani. Stjernekokkenes ubestridte mester, Rene Redzepi, foran restaurant Noma. GB Undisputed champion of star chefs, Rene Redzepi, in front of Restaurant Noma. Chr. Schultz-Lorentzen DK SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 7 *U¡QODQGVNHVSHFLDOLWHWHUL.¡EHQKDYQ *UHHQODQGLFVSHFLDOWLHVLQ&RSHQKDJHQ 9LKDU'DQPDUNVVW¡UVWH XGYDOJDIJU¡QODQGVNH VSHFLDOLWHWHUIHNV PRVNXVRNVHUHQVG\U ODP¿VNRJVNDOG\U$OW HUDIK¡MHVWHNYDOLWHW HJHQLPSRUWRJWLOIRU EUXJHUYHQOLJHSULVHU :H RIIHU 'HQPDUN¶V ODUJHVWVHOHFWLRQRIVSH FLDOWLHVIURP*UHHQODQG 0XVNR[UHLQGHHUODPE ¿VKVHDIRRG$OOLVRI SULPH TXDOLW\ DQG NHSW DW UHDVRQDEOH SULFHV DV ZHLPSRUWRXUVHOYHV 'D\&DWFK$UFWLF6KRS 6WUDQGJDGH .¡EHQKDYQ ZZZGD\FDWFKFRP Et solidt fundament Sparbanks filialer i Grønland er blevet en del af BankNordik BankNordik er en solid nordisk bank med begge ben på jorden. Du kan have tillid til, at vi altid tager dig og din økonomi seriøst. Vi sætter en ære i at rådgive dig, så du får mest muligt ud af dine økonomiske muligheder. BankNordik er en solid samarbejdspartner for både privat- og erhvervskunder. Vi tilbyder et fremadrettet samarbejde baseret på kompetence, engagement og proaktivitet. Velkommen i BankNordik www.banknordik.gl 8 W W W. N O RT H G R E E N L A N D . CO M Want to create or develop business in North? Your ONE-door non-profit business partner to North Greenland FOTO: ARNE FLEISCHER Municipality of Qaasuitsoq – the biggest municipality in the world: 660.000 sq. km’s of opportunities Contact: [email protected] / phone +299 94 33 37 THULE AIR BASE EN UNIK ARBEJDSPLADS I GRØNLAND Greenland Contractors driver det lille basesamfund i Thule - unikt placeret i det nordlige Grønland. Vi beskæftiger ca. 400 medarbejdere inden for talrige spændende jobfunktioner f.eks.: Administration Ingeniørafdeling Klinik Fritidsaktiviteter Teknikere Kantinedrift Byggeledere Brandvæsen Rengøring Miljø Lufthavn IT Mekanikere Indkøb/Lager Håndværkere Læs mere om vores aktiviteter på: www.gc.gl Indiavej 1, Postboks 2669, 2100 København Ø, tlf.: +45 36 34 80 00 HOTEL HANS EGEDE BUDGETVÆRELSER ∙ STANDARDVÆRELSER ∙ POLARVÆRELSER ∙ JUNIORSUITER ∙ SUITER 140 moderniserede værelser · 12 gratis tv-kanaler 3 timers gratis trådløst internet i alle suiter og på polar class MO DERNE HOT E L L E JL IG HE D E R Eget køkken med opvaskemaskine · Adgang til hurtigt internet Lækkert badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler · Kan lejes i perioder på minimum 3 døgn. BUDGET ROOMS ∙ STANDARD ROOMS ∙ POLAR ROOMS ∙ JUNIOR SUITES ∙ SUITES 140 refurbished rooms · 12 free TV channels Free 3-hour wireless Internet service in all suites and in Polar Rooms H OTEL A PA RT M E N T S Private kitchen with dishwasher · Access to high-speed Internet service Luxurious bathroom with washer and dryer · To let for a minimum of 3 nights. SPISESTEDET SARFALIK · SKYLINE BAR · A HEREFORD BEEFSTOUW Læs mere om hotellet og book dit hotelværelse online på www.HHE.gl Tlf. +299 32 42 22 _ [email protected] Nannut tumisiorlugit Kalaallit Nunaata Canadallu akornanni Baffin Bugt-imi nannut qanoq siammarsimatiginersut erseqqissumik ilisimaneqanngilaq. Nannut nalunaaqqutsersornerisigut ilisimatuut tamatuminnga ilisimasaqalissapput Allattoq: Pia Christensen Bang – Aana! Erik W. Born sikup tungaanut tikkuarpoq, helikopterip siornani kipungasumi nannut tumaat erseqqissumik takuneqarsinnaapput. Apummit perserfigineqarlutik ersigunnaartinneqarsimanngillat. Nutaarluinnaallutilli. Helikopterimik ingerlatsisoq svenskeq Sebastian Holst ingerlaannaq qisuariarpoq, helikopteri sangutillugu uerterujussuarlugu, taavalu »piniarneq« aallartippoq. Air Greenland-ip helikopteriutaani aappaluttumik qalipaatilimmi AS 350-imi adrenalin aatsinni sukkasoorujussuarmik ingerlalerpoq, tamattalu immap sikua qimerlooqqissaarparput – pissangasorujussuulluta, soorlu Xfactor-imi aalajangiisoqarnialersoq. Nanoq sumiippa? Pinngortitaleriffiup Qimusseriarsuarmi nannunik nalunaaqqutsiiniarneranni peqataavunga, Qaasuitsup Kommuneani – nunarsuarmi kommuneqarfiit annersaanni – nunaqarfimmit Kullorsuarmit 60 km-it missaannik kujammut kitaaniilluta. Nannunik ilisimatusartup Erik W. Born-ip Pinngortitaleriffimmeersup suleqatini peqatigalugit ukioq manna suliani naammassingajalerpaa, Avannaata Kitaani sinerissami nannunik nalunaaqqutsersuineq nalunaarsuinerlu. Taassuma helikopterimillu ingerlatsisup Sebastian Holst-ip saniatigut Kristin Laidre aamma Dennis Andriashek suleqataapput. Sebastian-ip ilisimasaqarluartutut nannut tumai malippai – nannullu narluinnartukkut tamatigut ingerlaniarneq ajorput. Meterit 200-t missaanni avannamut ingerlasimavoq, isummani allanngoriarlugu kimmut saassimalluni, taava ammalortorujussuarmi pangalissimavoq, sangoqattaarsimalluni, taavalu kujammut sangujartuaarsimalluni. Ilaannikkut tumai tammaangajattarpavut, immaqa paatsiveerulluni sumiiffimmi ataatsimi tummartuisarsimammat, immaqa puisitorsimalluni qasuersersimallunilu, ingerlaqqinnginnermini aggerfini eqqungajallugu. Suleqatigiilli tumisiorneq sungiusimalluarpaat, ingerlaannarlu nassaareqqittarlugit, sikumillu meterinik arlaqanngitsunik portussusilikkut helikopteri ingerlavoq – saamimmut, talerpimmut sangusarluni, kaajallattarlunilu – maannalu soorlumi angulissagipput, eqqarsarpunga, tassanngaannarlu takuarput – aakulu siunitsinni meterit 200-t missaannik ungasitsigisumi. Aakulu, taama allappunga, marluummata! Nuannaarluni suaartarneq helikopterimi tusarsaavoq, yeah – angutiviaq arnaviarlu nuliunialersut, ingerlaannaq takusinnaavaat. ULIKKAARTOQ Dennis-ip, tuminik malinninnitsinni sakkuusivimmik sarliarsi12 masup qarsunillu ilisimajunnaartitsissutissanik piareersaasimasup, sakkuusivik sanimini issiavimmut ilivaa, aallaallu saqqummerlugu. Immerpaa, issiaviup siorna’tungaanut ingilluni, sanimullu saariarluni igalaaq mikisoq ammarlugu. Taamaalinerani nannut marluk qanillisimavagut, inupiluit pissusilersortarnerattut avissaarlutik tamarmik immikkut sammivilerlutik pangalilerlutik. Arnaviaq siulliullugu malipparput. Arnaviaq ilisimajunnaarsinneqarpat angutiviaq nuliujumasoq qanittumiiginnaasoq ilisimatuut nalunngilaat, qarsumillu eqqornissaa ajornanngitsuararsuussasoq. Helikopteri aatsaat taama aalatigilerpoq. Nanoq sapinngisamik paatsiveerutitinnaveersaassavarput, taamaattumik tuaviortariaqarpugut. Sebastian-ip helikopterimik qanillattorpaa, sikumit meterinik arlaqanngitsunik qutsissuseqarluni, nanorlu helikopterip ataanut takussaajun- SULIAQ NAATSUMIK Uummannap Qimusseriarsuullu akornanni marts-aprilimi 2010-mi nannut 20-t qaammataasakkut nassitsissutinik pilerneqarput. Nannut 29-t nalunaaqqutserneqarlutik. Ukiuni marlunni ilisimatusarnerup tamanna siullersaraa, canadamiut peqatigalugit Baffin Bugt-imi nannut qanoq amerlatiginersut kisinneqarnissaat pilersaarutaalluni. Danmark-imi Miljøstyrelsen aamma Pinngortitaleriffik ilisimatusarnermi aningaasaliisuupput. naarpoq, kaajallappugut, misileeqqilluta, helikopterillu siku attungajappaa, sikullu aputaa teqqalavoq, kisiannili Dennis eqqissisimalluinnarpoq. Ukiuni 35-ni misilittagaqarnera tassani erseqqissumik erserpoq, minutsillu marlussuit qaangiuttut siullermeerluni aallaariarluni, tamanna pisariaqarmat. Nanoq arnaviaq quttoqqamigut qarsumik eqqorneqarpoq, minutsillu marlussuit qaangiuttut ilisimajunnaarluni. Tassalu tamaannga killippugut. Angutiviaq killormut aallarsimavoq, taassumali malinnissaa aamma aalajangiullugu. Radiukkut nassitsissummik aamma pilerneqassaaq – aammalumi nuanniilluinnassagaluarpoq arnavissap misissorneqarnerata nalaani takkussimasuuppat. Annertunerusumik ungavarsimanngilaq, helikopterimillu qimaamigatsinni alapernaasilerluni arnaviaq ilisimanngitsoq kigaatsumik qanillattulerpaa. Anngutilivinnissaata tungaanut utaqqivugut, Sebastian-illu helikopteri sukkatsiseq- qippaa, sivikitsumik, Dennis-ilu aappassaanik qarsumik ilisimajunnaarsaammik igeriarpoq. Eqqorpaa, minutsillu marlussuit qaangiuttut sikumut nannut marluk eqqaannut nunnippugut, marluullutik ilisimajunnaarsimallutik sanileriittut. Suleqatigiit tamanna arlalippassuariarlutik misilittareersimavaat, nunallu issittut kunngiisa tupinnarluinnartut taama qanillitiginerat meeqqatut nuannaarnerat annikillisinnaanngilaq. Tamarmik nuannaarput, illarlutik, tuimikkullu imminnut pattalaarlutik. Angutiviaq arnaviarlu inersimasut qaammataasakkut aallakaatitsissutinik pilernissaat »amigaataammaat« nuannaarnerannut minnerunngitsumik pissutaavoq. Nuannaarneralli suliamik ilisimasaqarluarnerannit sukkasuumik taarserneqarpoq. Sakkuusivinnit taskenillu pussugutit, kapuutit, sakkut kakiuutit, uuttuutit, allattuiffiit allarpassuillu saqqummerneqarput. Sulerinissartik kikkut tamarmik nalunngilaat, ikioqatigiillutillu. TIMMISARTUT ATUKKIUTTAKKAT Air Greenland-ip timmisartut atukkiuttagai tassaapput helikopterit 22-t, Twin Otter-it marluk, King Air ataaseq, ilaaffissallu sinnneruttut timmisartuutini DASH 7-ini aamma Airbus 330-200-mi tuniniarneqartarlutik. Immikkoortortaqarfik allaffissornikkut arfineq-marlunik sulisoqarpoq, aammalu timmisartortartunik aalajangersimasumik atorfinitsinneqarsimasunik attartorneqartartunillu arlalinnik sulisoqarluni. Timmisartunik attartortitsisarnerup allakkanik nassiussanillu assartuisarneq sullissinerlu pillugu isumaqatigiissutit peqatigalugit Air Greenland-ip kaaviiaartittagaasa affaat isertitsissutigisarpai, Kalaallit Nunaannilu ukiumut timmisartut angalasarneri 12.000-it missaat atortarlugit. Ilaatigut suliarineqartarput aatsitassanik misissuisut timmisartuunneqartarneri, aamma tusaamasat VIP-it timmisartuunneri, kiisalu kunngikkormiunik timmisartuussisarnerit. NALUNAARSUINEQ Nannut tamarmik uuttortarneqartarput, qanorlu atitutiginerisa qanoq oqimaatsiginerat takutittarpaa. Tamatuma kingorna meqquinik misissugassanik peersisoqartarpoq, kukiata nuuanik, amianik, aavanik aamma orsuanik. Arnaviaq piaralik pineqarsimappat, immuanik misissugassamik aamma tigusisoqartarpoq. Aavata, orsuata, meqquisa immuatalu misissornerisa ilaatigut takutittarpaat, nanoq qanoq mingutsitsinermik annertutigisumik eqqorneqarsimanersoq, nappaateqarsinnaaneralu aamma paasineqarsinnaasarluni. Pinngortitami nanoq qaqutigut 30-t sinnerlugit utoqqaassuseqalersarpoq. Taamaalilluni nannut ilisimajunnaartitavut Nunavummi imaluunniit Kalaallit Nunaanni piniartumit kingorna immaqa pisarineqarsimassapput. Aammalu kingusinnerusukkut ilisimatuunit ilisimajunnaartinneqarsinnaapput misissorneqarsinnaallutillu. Nannut ilisarineqarsinnaaqqullugit tamarmik nalunaaqqutserneqartarput. Siutaannut plastikinik ilisarnaatinik mikisunik ikkussivigineqartarput. Ilisarnaataallu katassimassagaluarpata nanoq aamma ilisarineqarsinnaasarpoq, ilisarnaataasa normoqataannik kakkiviaasigut kakiorneqartarmata. Helikopterimit takuneqarsinnaanngitsutut kissaatigisaannik nannut akornusersimallugit nalunngilarput – tassami nuliunialersimammata. Sivikitsumillu naapinnerat piaqqinermik kinguneqassappat, taava taanna nannup arnavissap siullermeerluni piarartaarneranik kinguneqarsimassagaluarpoq, iviangiisa mulii »atorneqanngitsut« takugamigit Dennis oqarpoq. Helikopterimit qulaannerani nanoq arnaviaq arfineq-pingasunik ukioqassasoq eqqoriarsimavaa, qanimulli misissorneratigut tallimanik ukioqassasoq eqqoriarpaa, amerlanerpaamik arfinilinnik. Akerlianik nanoq angutiviaq misilittagaqarnerussaaq – 15-17-inik ukioqassalluni, Dennis eqqoriaavoq, qanoq angitiginera, pualatiginera, meqqui minnerunngitsumillu kigutaasa nungullarsimanerat misissoreerlugit. Nannut ukioq manna naammattoorsimasaasa angutiviaq annersaraat kusanarnersaralugulu, suleqatigiit isumaqarput. 2 meterinik 60 cm-inillu angissuseqarpoq, 420 kilollu missaannik oqimaassuseqarluni. Arnaviaq minnerungaatsiarpoq, 2 meterinik 10 cm-inillu angissuseqarluni, 180 kilot missaannik oqimaassuseqarluni. Nannut Baffin Bugt-imi angalaartarnerisa paasineqarnissaa Pinngortitaleriffiup misissuinerani anguniarneqarpoq. Sikumi tissukartumi qanoq uumaniartarnersut paasiumaneqarpoq, ukiuni qulikkaani kingullerni siku malunnaatilimmik annikilleriarsimammat. SUMUT ANGALASARNERI Naggataagut Kristin puussiamik plastikimik saqqummiivoq, qillertuusamik qernertumik qalipaammik qalipaasiummillu imalimmik. Taavalu »atserneqarput«, tassalu normunik 28mik aamma 29-mik, quttoraasa tunua’tungaannut kisitsisit angisuut allanneqarlutik. Taamaalilluni nannut silaannarmit ungasissumit ilisarineqarsinnaassapput, taamalu aappassaanik ilisimajunnaartinneqassanatik, naammattooqqinneqassagunik. Nannullu taakku nalunaaqqutserneqarsimasut aallakaatitsissummillu ikkussivigineqarsimasut piniartut aamma takusinnaassavaat. Qaammatini tulliuttuni amerlasoorpassuarni nannut sumut angalaartarnerat qaammataasakkut aallakaatitsissutit paasissutissiissutigissavaat, taamaattumillu pisarineqaqqusaanatik. Nannut marluk, arfininngornermi ullaap’tungaani silagissumi, issittumi seqinnarissumilu naammattuukkavut nalunaaqqutsikkavullu suleqatigiit ukioq manna nalunaaqqutsigaasa kingullersaraat. Maannalu nannut »sulisinneqaannassapput«, nassitsissutaannillu paasissutissanik tigooqqaasoqassalluni, Baffin Bugt-imi sumi ngerlaartarnersut pillugit. Ullut sisamat allortarlugit nassitsissutit nalunaarutigisarpaat nannut sumiinnersut. Nassitsissutit qaammataasamut nassiussuisarput, paasissutissat Frankrig-imut ingerlatinneqartarlutik, ilisimatuullu allaffiinut ingerlateqqinneqartarlutik. Nannunillu tamanit paasissutissarpassuit ukioq ataaseq qaangiuppat suliarineqassaput paasiniarneqarlutillu, immap sikuata siammarsimanera pillugu paasissutissat ilanngullugit. Nannut qanoq angalaartarnerisa allaaserinissaat anguniarneqarpoq, immallu sikuata allanngornera qanoq qisuariarfigisarneraat. Canadamiut peqatigalugit 2011-mi Baffin Bugt-imi nannut qanoq amerlatiginersut kisinneqarnissaat pilersaarutaavoq. Kisitsinerit nalaanni nannut qanoq siammarsimatiginersut nassitsissutit nannunut ikkunneqartut paasissutissanik pingaarutilinnik pilersuissapput. SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 Ulrik Bang Angutivissap siutaanut talerperlermut qaammataasakkut aallakaatitsissummik ikkussisoqarpoq, arnaviaq aallakaatitsissummik qungasiatigut ikkussivigineqarluni. Sukappallaarnagu, ajoqutigissaguniummi nammineq peersinnaasariaqarmagu, aammalumi puallarnissaminut periarfissinneqartariaqarmat. 13 På sporet af isbjørne Ingen kender den nøjagtige udbredelse af isbjørnebestanden i Baffin Bugten mellem Grønland og Canada. Det skal en mærkning af de hvide bjørne skaffe forskerne viden om Ulrik Bang Af Pia Christensen Bang – Dér! Erik W. Born peger energisk ned på isen, og lidt skråt foran helikopteren er der tydelige isbjørnespor. De er ikke føget til med sne, men er helt friske. Piloten, svenske Sebastian Holst, reagerer lynhurtigt og drejer helikopteren, så den lægger sig helt om på siden, og så begynder »jagten« for alvor. Adrenalinet pumper i blodet hos os alle fem i Air Greenlands rødmalede AS350-helikopter. Vi spejder fokuseret ud over den frosne havis – spændte som lige før afgørelsen i X-factor. Hvor er den? Jeg er med Grønlands Naturinstitut på isbjørnemærkning i Melvillebugten, og vi befinder os godt 60 km sydvest for bygden Kullorsuaq i Qaasuitsup Kommunea, verdens største kommune. Isbjørneforsker Erik W. Born fra Grønlands Naturinstitut er sammen med sit team ved at afslutte årets projekt med mærkning og registrering af isbjørne langs den nordvestgrønlandske kyst. Ud over ham selv og piloten Sebastian Holst består holdet af Kristin Laidre og Dennis Andriashek. Sebastian følger rutineret isbjørnesporene – og jeg skal hilse og sige, at de store bamser ikke just holder sig til den lige vej. Så er den gået et par hundrede meter mod nord, inden den har skiftet mening og retning til vest, så er den løbet i en stor cirkel, videre i zigzag, så en blød bue mod syd. Ind imellem er vi lige ved at tabe sporet, fordi den måske har trampet forvirrende meget rundt på et enkelt sted, måske nydt en enkelt sæl til frokost og hvilet sig, inden den er gået videre i næsten samme retning, som den kom fra. Men holdet er vant til at tyde sporene og får hurtigt øje på dem igen, og helikopteren fortsætter sin rutsjetur få meter over isen – højre, venstre, cirkler – nu må vi da snart have indhentet den, når jeg lige at tænke, inden de pludselig er der – et par hundrede meter ret forude. Og DE, skriver jeg, for der er to! Jubelråb fylder det lille cockpit, yeah – både en han og en hun i parring, kan de se med det samme. FULDT HUS Dennis, der har siddet med sin værktøjskasse på skødet og gjort bedøvelsespile klar, mens vi har fulgt sporene, sætter kassen fra sig på sædet ved siden af sig og finder riflen frem. Han lader den, sætter sig ud på kanten af sædet, drejer sig og åbner det lille sidevindue. Imens har vi nærmet os de to isbjørne, der forsøger at bruge det gamle forbrydertrick med at dele sig og løbe 14 PROJEKTET KORT I marts-april 2010 blev der sat satellitsendere på i alt 20 isbjørne mellem Uummannaq og Qimusseriarsuaq/Melville Bugt. I alt mærkede man 29 isbjørne. Det er første led i et toårigt studium, hvor planen er at optælle isbjørne i Baffin Bugten sammen med Canada. Studiet finansieres af den danske Miljøstyrelse og Grønlands Naturinstitut. i hver sin retning. Vi forfølger hunnen først. Forskerne ved, at har man først fået bedøvet hunnen, så holder den brunstige han sig i nærheden og er let at ramme med den næste pil. Nu bliver det først rigtig rutsjebane-agtigt at sidde i helikopteren. Vi skal selvfølgelig stresse bjørnen mindst muligt, så det skal helst gå stærkt. Sebastian flyver helt tæt på hende, kun få meter over isen, hun forsvinder ind under helikopteren, vi slår en cirkel, prøver igen, nærmest lægger helikopteren ned, sneen på isen hvirvler op, men Dennis er fuldstændig rolig. 35 års erfaring kommer tydeligt til udtryk her, og efter et par minutter affyrer han det ene skud, der er nødvendigt. Frøken Isbjørn har nu en pil i bagdelen og lægger sig efter et par minutter til at sove. Så langt, så godt. Hannen var jo stukket af den anden vej, men vi beslutter os til at tage ham også. Han skal også have en radiosender på – og det vil heller ikke være så hyggeligt, hvis han undervejs i undersøgelsen af hans veninde finder på at komme luskende. Han er ikke gået så langt væk, og da vi trækker os lidt væk med helikopteren, bliver han nysgerrig og nærmer sig langsomt sin sovende mage. Vi venter, til han er næsten derhenne, så sætter Sebastian igen fart på det lille røde lyn, en ganske kort rutsjetur, og Dennis har affyret dagens andet skud med bedøvelsesmidlet. Igen en fuldtræffer, så et par minutter senere lander vi på isen ved de to isbjørne, der ligger nydeligt bedøvet side om side. Holdet her har gjort det mange gange før, men det mindsker ikke deres barnlige begejstring over igen at være så tæt på de imponerende, arktiske konger. Alle jubler, ler, klapper hinanden på skuldrene. Glæden skyldes ikke mindst, at man lige netop »manglede« en voksen han og en voksen hun for at sætte de allersidste satellitsendere ud. Euforien afløses dog lynhurtigt af en markant professionalisme. Frem fra værktøjskasser og tasker findes tænger, kanyler, tatoveringsværktøj, målebånd, notesblok og meget mere. Alle ved, hvad der skal gøres, og de hjælper hinanden. REGISTRERINGEN Hver bjørn bliver målt, og omkredsen afslører dens vægt. Derefter bliver der taget små prøver af hår, spidsen af en klo, hud og blod og fedt. Er der tale om en mor med unger, bliver der også taget en mælkeprøve. Analyser af blod, fedt og hår og mælk vil blandt andet afsløre, hvor forurenet isbjørnene er og vil også kunne afsløre eventuelle sygdomme. I naturen kan isbjørne i sjældne tilfælde blive over 30 år gamle. Det vil sige, at de bjørne, vi har bedøvet, senere kan blive skudt af en fanger enten i Nunavut eller i Grønland. De kan også blive udsat for at blive bedøvet og studeret af forskere i efterfølgende år. For at kunne genkende dyrene, bliver de alle mærket. Der bliver sat små plasticmærker med et nummer i hvert øre. Skulle mærkerne falde ud, så kan man alligevel genkende isbjørnen, fordi den har fået tatoveret samme nummer på indersiden af hver overlæbe. Vi ved godt, at vi er kommet til at afbryde isbjørneparret i noget, de næppe havde ønsket en helikopter som vidne til – de havde ganske enkelt været ved at parre sig. Og hvis der når at komme en lille unge ud af deres korte møde, så bliver det Frøken Isbjørns første, konstaterer Dennis hurtigt med et blik på hendes »ubrugte« dievorter. Oppe fra luften havde han gættet hende til at være måske otte år, men ved nærmere eftersyn retter han det til fem, max seks år. Hannen er til gengæld en erfaren herre – i hvert fald 15-17 år, vurderer Dennis ved at se på størrelse, tykkelse, pels og ikke mindst slitagen på tænderne. Hannen er den største og flotteste, de har haft fat i i år, mener holdet. Han måler 2 meter og 60 cm over ryggen og vejer cirka 420 kg. Hun er betragteligt mindre, 2 meter og 10 cm og med en vægt på cirka 180 kg. Air Greenlands charterafdeling råder over 22 helikoptere, 2 Twin Ottere, 1 King Air og sælger desuden overskudskapacitet på rutemaskinerne DASH 7 og Airbus 330-200. Afdelingen har syv administrative medarbejdere og disponerer over en lang række såvel fastansatte som freelance piloter. Charter står sammen med post/fragt og servicekontrakterne for omkring halvdelen af Air Greenlands omsætning og producerer tilsammen cirka 12.000 flyvetimer pr. år i Grønland. Blandt opgaverne er alt fra flyvninger for mineralefterforskningsselskaber til VIP-flyvninger med den royale familie. ger i Baffin Bugten. Man vil se, hvordan de klarer sig i drivisen, der er gået markant tilbage i de senere årtier. CHECK PÅ BEVÆGELSER Til sidst finder Kristin en plasticpose frem, der viser sig at indeholde en bøtte sort maling og en pensel. Og så får de »navne«, nemlig nummer 28 og nummer 29, der bliver skrevet med store tal på begge sider af deres bagdel. På den måde kan bjørneholdet genkende dem fra luften på lang afstand og undgå at bedøve dem igen, hvis man skulle komme over dem igen. Fangerne har også mulighed for på afstand at opdage, at disse bjørne lige er blevet mærket og har fået sendere på. Satellitsenderne skal afsløre isbjørnenes færden i de næste mange måneder, og derfor bør de ikke skydes. Kæresteparret, som vi fandt og mærkede denne smukke, kolde og solbeskinnede lørdag formiddag blev som sagt holdets sidste i denne sæson. Nu er det bare om at lade isbjørnene »arbejde« og modtage oplysninger fra deres sendere om, hvordan de bevæger sig rundt i Baffin Bugten. Senderne giver hver 4. dag melding om, hvor isbjørnene befinder sig. Dyrene sender til satellitter, der sender data videre til Frankrig og så til forskerne i deres kontorer. Om et år skal de mange data fra alle isbjørnene så behandles og analyseres sammen med oplysninger om udbredelsen af havisen. Målet er at beskrive isbjørnenes færden og reaktion på, at havisen ændrer sig. Det er planen sammen med canadierne at optælle isbjørnebestanden i Baffin Bugt i 2011. Isbjørnene med sender vil give vigtige oplysninger om bestandens udbredelse under tællingerne. Ulrik Bang Hannen får sat en lille satellitsender i det højre øre, mens hunnen får et halsbånd med en sender sat på. Ikke for stramt, hun skal selv kunne få det af, hvis det generer hende, og der skal også være plads til, at hun kan blive tykkere i det. Formålet med Naturinstituttets studium er at afsløre isbjørnenes vandrin- CHARTERSEKTIONEN KAL Nanoq ilisimajunnaarsinneqaraangat Erik W. Born, Kristin Laidre aamma Dennis Andriashek pimoorullugu peqqissaartumillu sulilersarput, misissugassanik uuttuinernillu pisariaqartinneqartunik tigusisarlutik, helikopteri qimagussinnaallugu nannullu eqqissillutik silattorsinnaaqqullugit. SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 DK Når først isbjørnene er bedøvet og sover, arbejder Erik W. Born, Kristin Laidre og Dennis Andriashek koncentreret og effektivt for at tage de nødvendige prøver og målinger, så helikopteren kan være væk igen og bamserne kan vågne i fred. GB Once the polar bears have been tranquilized and are asleep, Erik W. Born, Kristin Laidre and Dennis Andriashek work concentrated and efficiently to take the necessary samples and measurements so the helicopter can be off again and the bears can wake up in peace and quiet. 15 Tracking polar bears No-one knows the precise extent of the polar bear population in Baffin Bay, situated between Greenland and Canada. Tagging the white bears will give researchers this information By Pia Christensen Bang – There! Erik W. Born points energetically down at the ice. Diagonally across, in front of the helicopter there are clear bear tracks. They haven’t filled with drifting snow so they are quite fresh. The Swedish pilot, Sebastian Holst, reacts quickly and swings the helicopter round, turning it on its side and the »hunt« is on. Adrenalin is pumping through the veins of all five of us in Air Greenland’s red-painted AS350 helicopter. We stare intently out across the frozen sea ice – just as excited as when we wait for the decision in X Factor. Where is it? I am out with the Greenland Institute of Natural Resources to tag polar bears in Melville Bay. We are a good 60 kilometres southwest of the settlement of Kullorsuaq in Qaasuitsup Kommunea, the world’s biggest municipality. Polar bear researcher Erik W. Born from The Greenland Institute of Natural Resources and his team are finishing this year’s tagging project, registering polar bears along the northeast coast of Greenland. In addition to himself and pilot Sebastian Holst, the team consists of Kristin Laidre and Dennis Andriashek. Sebastian is skilfully following the bear tracks – and I have to say that these big teddies don’t follow a straight path. It travels a couple of hundred metres to the north, before changing its mind and its direction to the west, running in a great circle, zigzagging onwards, then in a soft curve to the south. At times we almost lose the tracks because it has stamped confusingly around in one place, perhaps enjoyed a seal for lunch and taken a nap, before going onwards in almost the same direction from which it came. But the team is used to reading the tracks and quickly catches sight of them again and the helicopter continues its roller-coaster flight just a few feet above the ice – right, left, circle – I just manage to think that we should have caught up with it by now, when suddenly they are there – a couple of hundred metres straight ahead and I write THEY, because there are two! Cheers fill the small cockpit. Yes – a male and a female – mating, as we see at once. FULL HOUSE Dennis, who has been sitting with his toolbox on his lap preparing the tranquilizer darts, while we followed the tracks, puts his box on the seat beside him and gets the rifle out. He loads it, moves to the edge of his seat and opens the small side window. Meanwhile we have closed in on the two polar bears, who are attempting to use the old trick used by criminals and have split up and are running in different directions. We chase the female first. Researchers know that if the female is sedated 16 THE CHARTER SECTION Air Greenland’s charter department has at its disposal 22 helicopters, 2 Twin Otters and 1 King Air. In addition it sells surplus capacity on the DASH 7 and Airbus 330-200 which are used for scheduled flights. The department has 7 administrative members of staff and has at its disposal a range of full-time and freelance pilots. Charter and mail/cargo together with service contracts represent about half of Air Greenland’s turnover and together they operate about 12,000 flying hours per year in Greenland. Assignments range from flying for mineral exploration companies to VIP flights with the royal family. first, the excited male will stay close and be easy to hit with the next dart. Now it’s really a roller-coaster ride in the helicopter. Of course, we have to stress the bears as little as possible, so we must work quickly. Sebastian flies right up close to her, only a few feet above the ice and she disappears under the helicopter. We circle round, make another attempt, the helicopter almost flying on its side and the snow on the ice is whirled up, but Dennis is absolutely calm. His 35 years of experience is showing now and after a couple of minutes he fires the one shot that is required. Miss Polar Bear now has a dart in her backside and after a few minutes she lies down and sleeps. So far, so good. The male has run off in a different direction, but we decide to take him too. He is to be fitted with a transmitter– and it wouldn’t be so nice, to have him prowling around while we were studying his girlfriend. He hasn’t gone far and he is slowly closing in on his sleeping mate. We wait until he is almost there and then Sebastian speeds up the little red lightening bolt, there is a short roller-coaster ride and Dennis has fired the second shot of the day with the tranquilizer. It’s another bull’seye and a few minutes later we land on the ice next to the two polar bears, lying nicely tranquilized side by side. The team has done this many times before, but that does not spoil their child-like excitement over again being so close to these impressive, Arctic kings. Everyone cheers, laughs and claps each other on the shoulders. The joy is not less because an adult male and an adult female were just what were needed in order to place the very last transmitters. However, the euphoria is quickly replaced by a singular professionalism. Pliers, syringes, tattoo tools, measuring tapes, notebooks and much more are taken out of toolboxes and bags. Everyone knows what to do and they help each other. REGISTRATION Each bear is measured and the circumference reveals its weight. Then small samples are taken of hair, the tip of a claw, skin and blood and fat. In the case of a female with cubs, a milk THE PROJECT MAP In March-April 2010 satellite transmitters were placed on a total of 20 polar bears between Uummannaq and Qimusseriarsuaq/ Melville Bay. In all, 29 polar bears were tagged. This is the first part of a two-year study, where the plan is to work together with the Canadians to count the polar bear population in Baffin Bay. The study is funded by the Danish Environmental Protection Agency and the Greenland Institute of Natural Resources. DK Når isbjørnene har fået satellitsendere på, får forskerne hver 4. dag melding om, hvor dyrene befinder sig. GB When the polar bears have been fitted with satellite transmitters, the scientist get signals every fourth day revealing the location of the animals. sample is also taken. Analyses of blood, fat, hair and milk can reveal, among other things, how contaminated the polar bears are and also show possible disease. In rare cases, polar bears can reach 30 years of age in the wild. This means that the bears we have tranquilized could later be shot by a hunter either in Nunavut or in Greenland. They could also be subjected to scientific study in years to come. The animals are all tagged so they can be recognized. Small, numbered plastic tags are placed in each ear. If the tags fall out it will still be possible to recognize the polar bears, because the same number is tattooed on the inside of each upper lip. We know that we have disturbed the polar bears in the middle of something, they would not want to be witnessed from a helicopter – they were in the middle of mating and if this short meeting results in a cub, it will be Miss Polar Bear’s first, Dennis quickly determines, with a glance at her »unused« teats. From the air, he had guessed her to be perhaps eight years old, but after a closer look he corrects this to five years, six at the most. The male, on the other hand is an experienced gentleman – at least 15-17 years old, guesses Dennis by looking at its size, coat and not least wear and tear of its teeth. The male is the largest and finest they have had hold of this year. He measures at least 2 metres and 60 centimetres across the back and weighs about 420 kilos. She is considerably smaller, at 2 metres and 10 centimetres, with a weight of about 180 kilos. The male is given a small satellite transmitter in its right ear, while the female gets a collar with a transmitter. Not too tight, she must be able to get it off herself, if it bothers her and there must room for her to grow. The purpose of the Greenland Institute of Natural Resources’ study is to determine the migrations of polar bears in Baffin Bay. They want to know how the bears manage in the drift ice, which has been significantly SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 Ulrik Bang KAL Nannut qaammataasamut nassitsissutinik ikkussivigineqaraangata, nannut sumiinnersut ullut sisamat allortarlugit ilisimatuut paasissutissinneqartarput. reduced over recent decades. CHECKING MOVEMENTS Finally, Kristin gets out a plastic bag that proves to contain a tin of black paint and a paint brush and they are given »names« – number 28 and number 29 which are written in large numbers on each side of their bottoms. In this way, the bear team will be able to recognize them from the air at a distance and avoid tranquilizing the bears again if they should come across them. Hunters will also be able to see from a distance that these bears have just been tagged with transmitters. The satellite transmitters will disclose the movements of the polar bears for many months to come and they should therefore not be shot. The courting couple we found and tagged on this beautiful, cold and sunny Saturday morning was, as mentioned, the team’s last for this season. All that’s left is to leave the polar bears to do the »work« and to receive information from their transmitters about how the bears move around in Baffin Bay. The transmitters send a signal every fourth day giving the location of the polar bears. The transmitters on the animals send signals to satellites which in turn relay the data to France. From here it is sent to the scientists in their offices. In a year’s time the data from all the polar bears will be processed and analyzed together with information about the extent of the sea ice. The aim is to describe the movements of the polar bears and their reaction to the changes in the sea ice. The plan is to work together with the Canadians to count the polar bear population in Baffin Bay in 2011. The polar bears with transmitters will provide important information about the extent of the population during the counting. 17 INUIT PILLUGIT NUTAARSIASSAT NAATSUT | KORT NYT OM NAVNE | BRIEF NEWS ABOUT NAMES Ivars Silis Christian Schultz-Lorentzen ukiorpassuarni Qaqortumi najugaqarpoq, 1940-mili Letlandimi illoqarfiit pingaarnersaanni Rigami inunngorluni. 1980-ikkunnili Silisip Letlandimi ilinniartut tusagassiortullu nammineq piumassutsiminnik nunatsinnut tikeraarnissaannik kajumilersittarsimavai. Taamatut suliniuteqarnermigut nutaamik taaguuserneqarsimavoq. Ivars Silis, atuakkiortoq assiliisartorlu, nunatsinni Letlandimut honorær konsulinngortinneqarpoq. Silis Ivars Silis, forfatter og fotograf, er blevet udnævnt til honorær konsul for Letland i Grønland. Silis har i en lang årrække boet i Qaqortoq, men er født i Letlands hovedstad Riga i 1940. Siden 1980-erne har Silis inspireret og på egen hånd hjulpet bl.a. lettiske studerende og mediefolk til at besøge Grønland. Denne indsats har udløst den nye titel. Ivars Silis, writer and photographer, has been appointed honorary consul for Latvia in Greenland. Silis has lived for many years in Qaqortoq, but he was born in Latvia’s capital, Riga in 1940. Since the 1980s Silas has independently inspired and helped, among others, Latvian students and media folk to visit Greenland. These efforts resulted in the new title. Ivalo Frank Ivalo Frank, antropolog og filminstruktør, har haft stor succes med sin opløftende film »Tro, håb og Grønland«. Tidligere på året var filmen på lærredet en må- ned i træk i en af Berlins kvalitetsbiografer. Kulturfilmen er bygget op over interviews med de fire grønlandske kunstnere Makka Kleist, Mikisoq H. Lynge, Julie Edel Hardenberg og Peter Tuusi Motzfeldt. Ivalo Frank, anthropologist and film director, has had great success with her uplifting film »Faith, Hope and Greenland«. Earlier this year, the film was screened for a whole month in one of Berlin’s quality cinemas. This cultural film is based on interviews with four Greenlandic artists: Makka Kleist, Mikisoq H. Lynge, Julie Edel Hardenberg and Peter Tuusi Motzfeldt. Christian Schultz-Lorentzen Ivalo Frank, antropologi filminillu ilitsersuisartoq filimiliaminik nuannaarnartumik »Tro, håb og Grønland« iluatsitsilluarpoq. Ukioq manna siusinnerusukkut filmi Berlinimi filmertarfiit pitsaasut ilaanni qaammat ataaseq ingerlaannartumik takutinneqarpoq. Kulturimik filimiliani kalaallit eqqumiitsuliortut sisamat Makka Kleist, Mikisoq H. Lynge, Julie Edel Hardenberg aamma Peter Tuusi Motzfeldt oqaloqatigineqarput. Pia Anningg Nielsen Privat Greenlandimi pisortanngorpoq. Arfinilinnik ukioqarluni Qaqortumiit Tasiilamut nuuppoq, taamaniillu illoqarfik taanna inuunerani qitiulerpoq. 38-nik ukkiulik Pia Anning Nielsen, sunngiffimmini sakkortuumik timersortartoq ukioq manna siusinnerusukkut Roskilde Universitetscenterimi tarnip pissusaanik attaveqarnermillu ilinniarnermini naammassivoq. Pia Anning Nielsen takornariartitseqatigiiffimmi Destination East 20 Pia Anning Nielsen, ny direktør for turistselskabet Destination East Greenland, har Østgrønland helt inde under huden. Som seksårig flyttede hun fra Qaqortoq til Tasiilaq, som siden har været centrum for hendes liv. 38-årige Pia Anning Nielsen, der i sin fritid dyrker ekstrem sport, fuldendte tidligere på året sin uddannelse i psykologi og kommunikation på Roskilde Universitetscenter. Pia Anning Nielsen, new director of the tourist company Destination East Greenland, has East Greenland right under her skin. When she was six years old she moved from Qaqortoq to Tasiilaq and this town has since had a central place in her life. 38 year old Pia Anning Nielsen, who practices extreme sports in her spare time, graduated in psychology and communication at Roskilde University earlier this year. INUIT PILLUGIT NUTAARSIASSAT NAATSUT | KORT NYT OM NAVNE | BRIEF NEWS ABOUT NAMES Bill Gates Microsoftimik aallarniisup milliardærillu Bill Gatesip nunarput nuannareqaa. Ingammik sisorarnikkut periarfissat. Arlaleriarluni sisorartarfimmi Apussuit Adventure Campimiittarsimavoq. Ingammik heliskiing Bill Gatesip soqutigisaraa. Tassaavoq sisorariaaseq immikkorluinnaq ittoq, peqataasut qulimiguulimmik qaqqap qaanut angallanneqartarlutik kingornalu ammut sisusarlutik. Bill Gates, milliardær og stifter af Microsoft, er glad for Grønland. Især for skimulighederne. Han har flere gange besøgt skicenteret Apussuit Adventure Camp. Det er især heliskiing, som har Bill Gates interesse. En særlig eksklusiv form for skisport, hvor deltagerne transporteres med helikopter op på en fjeldtop for derefter at suse ned. Bill Gates, billionaire and founder of Microsoft, likes Greenland. Especially the skiing. He has visited the Apussuit Adventure Camp ski centre several times. Bill Gates is particularly interested in the heliskiing. This is a special, exclusive form of ski sport where the participants are taken by helicopter up to a mountain peak so they can whiz down. Per Berthelsen Christian Schultz-Lorentzen Per Berthelsen ukiut 40-t sinnerlugit rockimik nipilersoqatigiinni Sumemi ilaasortaasimasoq nalunaarpoq nipilersoqatigiit cd-liortut saqqummersittakkanik tamanik imaqartumik. Taassuma saniatigut Sumekkut nutaanik EP-liorput immiussanik nutaani imaqartumik, siusinnerusukkut saqqummersitat katersat akornanniinngitsunik. Aamma Per Berthelsen Sumekkut oqaluttuassartaa pillugu atuakkiorpoq. Per Berthelsen, medlem af det mere end 40 år gamle rockorkester Sume, oplyser, at bandet vil udgive en komplet cdboks med tilhørende dvd. Samtidig sender Sume en EP på gaden med nyindspilninger af fire numre, der ikke tidligere har været udgivet på opsamlingsplader. Herudover udgiver Per Berthelsen separat en bog om Sumes legendariske historie Per Berthelsen, member of the over forty year old rock band Sume, says the band is going to release a complete CD box with accompanying DVD. At the same time, Sume is releasing an EP with new recordings of four titles which have not previously been released on any compilation CD. In addition, Per Berthelsen is to publish a book about Sume’s legendary history. Minik Rosing Minik Rosing, verdenskendt geologiprofessor og chef for Danmarks Geologiske Museum i København, er blevet SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 tildelt ridderkorset for sin banebrydende forskningsindsats af det første liv på jorden – planktonaflejringer på et fjeldmassiv i Godthåbsfjorden. Minik Rosing, world-famous professor of geology and leader of Denmark’s Geological Museum in Copenhagen has been awarded the Cross of the Order of Chivalry for his groundbreaking work on the first life on earth – plankton deposits in the massif in Godthåb Fjord. Christian Schultz-Lorentzen Minik Rosing nunarsuaq tamakkerlugu geologimi ilisimatooq Københavnimilu Danmarks Geologiske Museumimi pisortaq Dronningimit saqqarmiulerneqarpoq, ilisimatusarnerup iluani nunatsinni inuuneq siullerpaaq pillugu aqqutissiuussisumik suliniuteqarsimanini pillugu – tassalu planktonit ujaranngorsimasut Nuup kangerluani qaqqami nassaarigamigit. 21 4XOOLOHUILN3RVWERNV1XXN*U¡QODQG 7HO)D[ 0DLOHPDLO#QXQDODZJO:HEZZZQXQDODZJO 22 1XQD$GYRNDWHU$6UHJQU$6 .RPPXQH.XMDOOHT (QJU¡QNRPPXQHPHGPDQJHIDUYHU RJDEVROXWHWEHV¡JY UG %HV¡JYRUHVKMHPPHVLGHIRU Q UPHUHLQIRUPDWLRQ ZZZNXMDOOHTJO HOTELLET I CENTRUM HOTEL HVIDE FALK POSTBOKS 20 · 3952 ILULISSAT +299 943343 www.hotelhvidefalk.dk [email protected] Silaannarmit oqaluttuat Sungiusimanngisanik avatangiiseqaraanni misigisat mikisut angisuullu sakkortunerusutut misigineqartarput. Taamaattumik angalanernik oqaluttuat immikkut ittuupput Allattoq: Susanne Mailand Lauridsen Matu ammarpoq, majuartarfiillu pingasunik tummerallit saqqummerput. Timmisartullu qimannginnerani timmisartumi saqisup tamatta inuulluaqquaatigut. Timmisartup orsussaata tikkata sakkortuup silaannaq nillertoq ulikkaarpaa, silaannarmillu nillertumik naapitsinermi sorluit ingerlaannaq matuneqarput. Suut tamarmik ilisisarnartutut ipput. Aput asfaltimi teqqalaartillugu mittarfimmilu ilusilersuitillugu, tamatta pisulluataavilluta tikittarfimmut ingerlavugut, ilaquttat ikinngutillu takunissaat qilanaaralugu pissanngatigalugulu. Amerlanerit Kalaallit Nunaannut attuumassuteqartut Air Greenland-imi misigisartakkatik pillugit arlalinnik oqaluttuassaqarput. Kalaallit Nunaannut Kalaallit Nunaanniillu angalanermi oqaluttuassat, nunap iluani timmisartornermi timmisartup sakkortuumik aalasarneranik oqaluttuassat aamma meeraanermi eqqaamasat nuannersut oqaluttuassat ilagaat assersuutissat, Air Greenland-ip nalliuttorsiorneranut atatillugu ungasissumit qanittumillu angalasut Air Greenland-imik avitseqatigissallugit toqqarsimasaat. Oqaluttuat taakku Air Greenland-ip oqaluttuassartaanik oqaluttuartuupput, timmisartortitseqatigiiffiullu ukiunik 50-inik pisoqaassusillip kalaallinut inuiaqatigiinnut sunniutigisimasai. MISIGISAT KIFFARTUUSSINERLU Ornigassat akornanni siumut utimullu angalasut tusintinik untritilinnik arlalinnik amerlassusillit Air Greenland-ip ukiut tamaasa angallattarpai. Timmisartut aappaluttut qaqortunik toornillit inuttaallu ullut tamaasa ulapaartarput, ilaasut toqqissisimanartunik misigisaqaqqullugit, sapinngisamillu pitsaanerpaamik kiffartuunneqaqqullugit. Mikkel Andersen Qaqortumeersoq ima oqaluttuarpoq: Sulinngiffeqarluta Danmark-imut angalasussaavugut, nuliannut, marluliaatitsinnut ukiup aappaa avillugu utoqqaassusilinnut uannullu pitsaasunik bilitsisilluta. Nerisussanngoratta annertuumik tupaallatsinneqarpugut. Meeqqat nerisassaat marluinnaat piniarneqarsimapput, taamaattumik nuliara uangalu nerisassaqanngilagut. Nerisassavut sumiinnersut timmisartumi saqisut paasiniarpaat... Kingornali paasillugu nerisassaqanngitsugut. Oqaaseq KIFFARTUUSSINEQ timmisartumi saqisut allatut isumaqartilerpaat. Nerisassat puui ammarneqanngitsut ilaaqatitsinnit katersorpaat, qaarsillarluinnarlutalu nerivugut. Allaat uanga kinguleqqiutinik pingasunik nerivunga. Misigisaqarnerni tamani angalanermi eqqaamasassat pingaaruteqarput. Timmisartumi saqisut qanilaarnermik saniatigullu kiffartuussinermik isumaginnittut ilaasunik nuannaalersitsi24 sarput, misigisaqarnermut pingaarutilinnik, eqqaamasassanillu nassataqartarlutik. Mikkel Andersen-ip misigisaa sulinngiffeqarluni angalanermi eqqaamasassat nuannersut aallarniutigisimagunarpaat. SILA PEQQARNIITSOQ Amerlanerit Kalaallit Nunaannut angalasartut silap peqqarniinnera timmisartumik angalanermi sunniuteqartartoq ilisimassavaat. Tikittarfinni sivisuumik utaqqisarnerit, timmisartumut sakkortuumik aalasumut ilaasarnerit, silap peqqarniitsup nassataasa ilagiinnarpaat. Utaqqisarfinni inuit tattorliuuttarput, amerlanertigulli misigissutsit kissartuusarput, piffissarlu ingerlalertoqqullugu ilaaqatit oqaloqatigineqalersarlutik. Højtalerillu nippakkaangata utaqqisarfik nipaaruttarpoq, paasissutissat nutaat nalunaarutigineqartillugit. Ullumikkut aallassaagut, imaluunniit aqagumut utaqqissaagut? 1990-ikkunni ukiuunerani Nuup Narsarsuullu akornanni angalanini Niels Glytkjær-ip oqaluttuaraa. Sila akornusersuigaluartoq Nuummi mittarfimmut ullut tamaasa orniguttarpoq, ullullu tamaasa ineqarfimminut utertarluni, timmisartup angalanissaa amerlasoorpassuariarluni kinguartinneqartarmat. Kiisami silagissivoq, allaaqqissuarmilu sermersuaq qulaallugu timmisartoq DASH 7 aallarpoq. Kisiannili Niels Glytkjær ilaaqatinilu ungasissumut anngutsinnagit silap ajornera pissutigalugu Nuummi mittarfik matuneqarpoq, taamalu utiinnartariaqalerlutik. Kujataanut mikkiartorneq aallartippoq: Qaqqap sinaatigut sisusutut ippugut – soorlu qamutinik. Timmisartoq sukkatsikkiartorpoq, timmisartullu motoorii nipiliortorujussuupput, timmisartup timitaa aalasorujussuutillugu. Sequnngerlunga issiavunga. Sanilima assaa – piniartup utoqqasaap – assannut tuttoq tassanngaannaq misigilerpara. Kulturit marluk, kinguaariit marluk assammikkut tigummisut. »Manna ajunngitsumik qaangissagutsigu Guuti qutsavigissavara«, sanilera isussuttoq tusaavara. Soorunami mittarfimmut mippugut, eqqissiallallutalu illarluta. Timmisartumut ilaanermi timmisartup sakkortuumik aalaffigisaani ilisareqatigiinnerit amerlasuut pilersarput. Sila peqqarniitsoq pissutsinik immikkut ittunik pilersitsisarpoq, qaqutigut allani takuneqarsinnaasunik. Sila taassumalu nukingi amerlasuut assut ataqqisarpaat, tamatumunngali atatillugu timmisartumut ilaanissamut periarfissat tamarmik atorluarniarneqartarlutik. ALLAQQAATAA Air Greenland/Grønlandsfly A/S 7. november 1960-imi pilersinneqarpoq. Timmisartut Catalinat Canadamit attartorne- KAL Ilaasut assigiinngitsorpassuit Air Greenlandimut ilaasarsimapput. Qimmit, qitsuit, timmissat aamma marsvin-it akuttunngitsumik ilaasuusarput, aammali nannut piaraat uku ilaasorisimavagut. DK Der har været mange forskellige passagerer med Air Greenland. Hunde, katte, fugle og marsvin er ofte passagerer, men vi har også haft disse isbjørneunger med. GB Air Greenland has carried many different passengers: Dogs, cats, birds and guinea pigs, but we have also carried these polar bear cubs. qarsimasut atorneqarput, imaanut aamma Kangerlussuarmi Narsarsuarmilu mittarfinnut missinnaasut. Paamiuni meeraalluni timmisartut Catalinat illoqarfimmut tikittalernerat Peter Møller-ip eqqaamavaa. Puigunaalluinnartoq. Paamiuni umiarsualiviup imartaa timmisartut siullermik »mittarfittut« atortarpaat, uagullu taamaattunik takusaqarsimanngisaannartut assut tupigusuttarpugut. Ima nangippoq: Ilutigiit arlaliulluta ikaartarfik puttasoq angallammik ornipparput. Takusaqanngitsugut Catalina missimavoq, puttasumullu ingerlalluni. Ilagut tuaviorlutik angallammut ikiorarput, ikinngutiga uangalu puttasumut qimalluta. Catalina kigaatsumik qanilliartorpoq, timmisartorlu puttasumut pitunneqarluni. Matu mikisunnguaq tassanngaannaq ammarneqarpoq. Ikeqqulluta qinnuigaatigut. Nuannaarutigisatsinnik timmisartup iluani angallanneqarpugut, kingorna puigunngisaannakkannik. Angallanneqarnitta kingorna tyggegumminik tunineqarpugut, aatsaallu taama nuannertigisumik misigisaqarpunga. Ukiuni kingullerni 50-ini Kalaallit Nunaata sukkasuumik ineriartornerani Air Greenland peqataasimavoq. Nukappiaqqat marluk misigisaat Peter Møller-ip oqaluttuaraa, aammali Air Greenland-ip taamani aallartinnera oqaluttuaralugu, Air Greenland-ilu qanoq ililluni Kalaallit Nunaanni amerlasuunut akuusimanersoq. SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 TIMMISARTORTITSEQATIGIIFFIUINNANNGILAQ Napparsimasunik angallassineq Air Greenland-ip akisussaaffiisa ilagaat. Ajutoorsimasut ikiorniarneranni timmisartortartut sila ajortoq soqutiginagu timmisartuussisarsimapput. Karen Sofie Hansen ima oqaluttuarpoq: Oqaluttuassara 1977-imi pivoq. Alianartumik pisoqarneratigut aqqaluara ajoqusersimavoq. Ingerlaannaq aallarunneqartariaqarpoq, helikopterillu Sikorskyp aasussaavaa. Sila ajorluinnartoq oqaluttuunneqarpunga, immikkullu ittumik annaassiniarneq heliportimi sulisup allaat tupigusuutigaa. Aqqaluara ima annertutigisumik aaversimatigaaq, allaat toqqutigalugu, aqqaluaralu toqusimasoq tusarneqarmat helikopteri utiinnarpoq. Taama alianartumik naggateqaraluartoq Karen Sofie Hansen-ip oqaluttuaata takutippaa, napparsimasunik timmisartuussisarnerpassuit inuiaqatigiinnut qanoq sunniuteqarsimatigisut. Inuiaqatigiinni tamani ajutoornerup kingorna sukkasuumik passunneqarnissamik pisariaqartitsineq qanoq pisariaqartigisoq. Karen Sofie Hansen ima naggasiivoq: Sila taama ajortigigaluartoq Grønlandsflyp annaassiniarluni ornigunnera kingumut eqqarsaatigileraangakku, inuit annaassiniarlutik qanoq iliuuseqarsinnaanerat tupinnarluinnarpoq. 25 Anekdoter fra luften Både små og store oplevelser føles ofte stærkere, når man ikke er i sine vante omgivelser. Derfor er rejsefortællinger i en kategori for sig selv Af Susanne Mailand Lauridsen Døren åbner og trappen med de tre trin kommer til syne. Stewardessen tager afsked med os alle, inden vi forlader maskinen. Duften af brændstof skærer gennem den friske kolde luft og mødet med den bidende kulde får snart næseborene til at lukke til. Det hele virker meget genkendeligt. Mens sneen snor sig over asfalten og efterlader mønstre på landingsbanen, vandrer vi alle i raske skridt hen mod ankomsthallen opsatte og spændte på gensynet med familie og venner. De fleste med tilknytning til Grønland har op til flere beretninger om deres oplevelser med Air Greenland. Anekdoter om rejser til og fra Grønland, historier om voldsomme turbulente indenrigsflyvninger og gode barndomsminder er blot et par eksempler på nogle af de anekdoter, som rejsende fra nær og fjern, i anledningen af Air Greenlands jubilæum, har valgt at dele med Air Greenland. Disse beretninger fortæller historien om Air Greenland og den rolle, som det nu 50 år gamle selskab spiller i det grønlandske samfund til dagligt. OPLEVELSER OG SERVICE Hvert år transporterer Air Greenland flere hundrede tusinde rejsende frem og tilbage mellem destinationer. De røde fly med de hvide prikker og deres besætning knokler hver dag for, at passagererne får en behagelig oplevelse og en så god service som muligt. Mikkel Andersen fra Qaqortoq beretter: Vi skulle til Danmark på ferie og jeg havde fået nogle gode billetter til min kone, vores tvillinger på godt 1½ år og mig selv. Da det var blevet tid til maden, fik vi os en slem overraskelse. Der var kun bestilt to børnemenuer, så ingen mad til konen og jeg. Kabinepersonalet prøvede at finde ud af hvor vores mad var... Men efter en tid fandt de ud af, at der ingen var. Her er det kabinepersonalet bragte ordet SERVICE til nye højder. De samlede ubrudte madbokse ind hos vores medpassagerer og vi blev alle mere end mætte. Jeg fik endda 3 desserter. Rejseminderne er vigtige for hele oplevelsen. Et kabinepersonale som udviser nærhed og yder noget ekstra, skaber en positiv stemning blandt passagerne, har stor betydning for oplevelsen som helhed og de minder man tager med sig. Mikkel Andersens oplevelse var forhåbentlig starten på en fornøjelig og mindeværdig ferie. BARSK KLIMA De fleste som har fløjet i Grønland vil vide at det hårde klima ofte har konsekvenser for flytrafikken. Lange ventetider i ankomsthaller og turbulente flyvninger er blot nogle af de følger, 26 som klimaet har. Folk står pakket i lokalerne, men stemningen er ofte varm og man begynder at snakke med sine medrejsende for at få tiden til at gå. Med ét bliver der stille i lokalet, når tonerne i højtaleren lyder, og der er ny information på vej. Flyver vi i dag eller må vi vente til i morgen? Niels Glytkjær fortæller, hvordan han i 90’erne rejste mellem Nuuk og Narsarsuaq om vinteren. Selvom vejret drillede, mødte han dagligt op i lufthavnen i Nuuk og dagligt tog han tilbage til sin indkvartering efter talrige udsættelser af flyvningen. Endelig var der hul i vejret og med blå himmel og Indlandsis under sig, fløj DASH 7 maskinen af sted. Inden Niels Glytkjær og hans medpassagerer nåede langt, lukkede lufthavnen i Nuuk dog grundet det dårlige vejr, og de måtte vende om. Indflyvningen i syden begyndte: Med et kurede vi næsten ned af en fjeldside – som på en slæde. Farten tog til og flyets motorer brølede øredøvende mens flyets krop rystede. Jeg sad med lukkede øjne. Min sidemands hånden ældre fanger – mærkede jeg pludselig i min. To kulturer, to generationer hånd i hånd. »Jeg takker min Gud, hvis vi kommer helt gennem dette,« hørte jeg min sidemand hviske. Selvfølgelig landede vi og vi grinede af lettelse. Mange bekendtskaber er blevet skabt på baggrund af urolige og turbulente flyvninger. Det hårde klima skaber nogle specielle forhold, som sjældent ses andre steder. Alle har dyb respekt for vejret og dets kræfter, men samtidig skal enhver mulighed for at komme i luften udnyttes. BEGYNDELSEN Air Greenland/Grønlandsfly A/S blev stiftet den 7. november 1960. Flyene var chartrede canadiske Catalina-fly, som både kunne lande på vand og på landingsbanerne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq. Peter Møller husker, da han var barn i Paamiut og Catalinaflyene begyndte at komme til byen. Det var uforglemmeligt. I begyndelsen brugte flyveren havnebassinet ved Paamiut som »landingsbane«, og for os, der aldrig havde set lignende, var det ret imponerende. Han fortsætter; Vi var en håndfuld jævnaldrende, som sejlede ud til pontonbroen. Uden vi havde bemærket det, var Catalinaen landet og på vej ind mod broen. Resten af flokken skyndte sig at hoppe i båden og flygtede væk fra mig og en af mine venner på broen. Catalinaen kom langsomt nærmere og flyet blev fortøjet ved broen. Pludselig blev en lille luge åbnet af en mand. Han bad os komme ombord. Jeg og min ven blev vist rundt i flyet til stor fornøjelse for os, og som jeg senere aldrig ville glemme. Efter rundvisningen fik vi tyggegummi, og aldrig har jeg oplevet noget så skønt. Air Greenland har været en del af den hastige udvikling Grøn- land har gennemgået de sidste 50 år. Peter Møllers beretning fortæller historien om to drenges eventyr, men også historien om dengang Air Greenland begyndte og hvordan Air Greenland for manges vedkommende er en del af Grønland. MERE END ET FLYSELSKAB Ambulanceflyvninger er også en del af Air Greenlands ansvarsområde. Ofte har piloter trodset dårligt vejr for at komme tilskadekomne til hjælp. Karen Sofie Hansen fortæller: Min historie går tilbage til 1977. Min lillebror var under tragiske omstændigheder kommet til skade. Han skulle evakueres og en Sikorsky skulle komme og hente ham. Jeg fik fortalt, at det var rigtigt dårligt vejr og selv medarbejderen på heliporten var imponeret over den usædvanlige redningsaktion. KAL »Ungasissuseq piissavarput« pillugu paasisitsiniaaneq Air Greenland-imit 2003-mi aallartinneqarpoq, inuit nunatsinni tamarmi filmiliarineqarlutik. Naak issittumi assilineqartarsimagaluarlutik nuannersumik kissassusermik assit takutitsisarput. DK I 2003 startede Air Greenland sin ’Vi fjerner afstanden’-kampagne, hvor mennesker blev filmet rundt om i landet. Selvom det var iskolde optagelser, kom billederne ofte til at se dejligt varme ud. GB In 2003 Air Greenland started its ‘We shorten the distance’ campaign, where people were filmed around the country. Although it was freezing cold during filming, the pictures often looked wonderfully warm. Min lillebror havde for stort blodtab og desværre overlevede han ikke, så helikopteren vendte om, da de hørte, lillebror var gået bort. Trods den triste afslutning skildrer Karen Sofie Hansens historie den betydning, som de mange ambulanceflyvninger har haft og har for befolkningen. At man hurtigt har mulighed for behandling efter en ulykke er en nødvendighed i et hvert samfund. Karen Sofie Hansen afslutter: Når jeg tænker tilbage på, at der trods uvejret alligevel var en redning på vej fra Grønlandsflys side, det – ja det synes jeg, er ud over menneskelig redningsindsats. SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 27 KAL 1964-imi Kalaallit Nunaanni timmisartut imaanut mittartut suli atorneqarput. Angallammik timmisartumut ikaartoqartarpoq ikisoqartarlunilu. Angut bowler-imik nasalik ajaappialillu ilaanni isippoq. Oqaluttuaq taanna pillugu Air Greenland-ip nalliuttorsiornermut atatillugu internetimi quppernerani tusagaqarnerugit. DK I 1964 fløj man stadig med vandflyvere i Grønland. Her sejlede man ud til flyet og steg på. Det lykkedes engang at tabe en mand med bowlerhat og stok i vandet! Hør mere om den historie på Air Greenlands jubilæumshjemmeside. GB Seaplanes were still used in Greenland in 1964. You sailed out to the aircraft and boarded. Once, a man with a bowler hat and walking stick fell into the water. Read more of this story on Air Greenland’s anniversary site. Anecdotes from the air Both great and small experiences often feel stronger, if you don’t experience them in your usual surroundings. These travel stories therefore belong in a class of their own By Susanne Mailand Lauridsen The door opens and the staircase with the three steps appears. The stewardess says goodbye to all of us before we leave the aircraft. The smell of fuel cuts through the fresh, cold air and the meeting with the biting cold soon closes our nostrils. It all seems so familiar. While the snow sweeps across the asphalt, leaving patterns on the runway, we walk quickly towards the arrival hall, eager and keen to be reunited with friends and family. Most people with connections to Greenland have several stories to tell about their experiences with Air Greenland. Anecdotes about trips to and from Greenland, stories about extremely turbulent domestic flights and fond childhood memories are just a few examples of some of the anecdotes from near and far, passengers have chosen to share with Air Greenland on the occasion of Air Greenland’s anniversary. These stories recount 28 the history of Air Greenland and the role the now 50 year old company plays in society in Greenland today. EXPERIENCES AND SERVICE Each year, Air Greenland carries several hundred thousand travellers back and forth between different destinations. The red aircraft with the red dots and their crews work hard every day to give passengers a pleasant experience and the best possible service. Mikkel Andersen from Qaqortoq recounts: We were going to Denmark for a holiday and I had some good tickets for my wife, our 1½ year old twins and myself. When it was time for the meal, we had a nasty surprise. Only two children’s menus had been ordered, so there wasn’t any food for me or my wife. The cabin crew tried to find out where our food was, but discovered after a while that there wasn’t any. It was here that the cabin crew took the word SERVICE to new heights. They collected unopened food boxes from the other passengers and everyone had plenty of food. I even had three desserts. Travel memories are important for the experience as a whole. A member of the cabin crew who shows nearness and who makes an extra effort creates a positive attitude among the passengers, and this has an enormous influence on the experience as a whole and on what the passenger remembers. Mikkel Andersen’s experience was hopefully the start of pleasant and memorable holiday. TOUGH CLIMATE Most people who have flown in Greenland know that the tough climate often has consequences for air traffic. Long waits in arrival halls and turbulent flights are just some of the results of the climate. People stand in crowded rooms, but the atmosphere is often warm so passengers talk amongst themselves to pass the time. There is a sudden hush in the room when the tones are heard in the speakers, signalling that new information is on the way. Are we flying today, or must we wait until tomorrow? Niels Glytkjær tells how, in the 90s, he travelled between Narsarsuaq and Nuuk in the winter. Although the weather was bothersome, he went to the airport in Narsarsuaq every day and every day he went back to his quarters after countless postponements of the flight. Finally there was a window in the weather and with blue skies above and inland ice below, the Dash 7 aircraft took to the air. Before Niels Glytkjær and his fellow passengers had got far, the airport in Nuuk closed because of the bad weather and they had to turn back. The descent in the south began: suddenly we almost slid down a mountain – like a sled. The speed increased and the aircraft’s engines roared deafeningly while the aircraft’s fuselage shuddered. I sat with closed eyes. I suddenly felt the hand of the person in the seat next to me – an older hunter – in mine. Two cultures, two generations hand in hand. »I will thank my God if get we through this,« I heard my fellow-passenger whisper. Naturally we landed and we laughed with relief. experienced something so wonderful. Air Greenland has been part of the rapid development experienced by Greenland over the past 50 years. Peter Møller tells a story about the adventures of two boys, but this is also the story of the beginning of Air Greenland and how Air Greenland is a part of Greenland for many people. MORE THAN JUST AN AIRLINE Medical evacuations are also a part of Air Greenland’s responsibilities. Pilots often defy bad weather to come to the assistance of injured people. Karen Sofie Hansen tells: My story goes back to 1977. My little brother had been hurt under tragic circumstances. He was to be evacuated and a Sikorsky was supposed to come and get him. I was told that the weather was really bad and even the staff member at the heliport was impressed by the unusual rescue mission. My little brother had lost too much blood and unfortunately he didn’t survive. The helicopter turned back at the news that my little brother had passed away. Despite the sad ending, Karen Sofie Hansen’s story illustrates the importance the many medical evacuations have had, and still have for the population. Getting fast medical assistance after an accident is important in any society. Karen Sofie Hansen concludes: When I think back on the fact that, in spite of the weather, rescue was on the way from Greenlandair – well, I think that was much more than an ordinary rescue effort. Many acquaintances have been forged on the basis of rough and turbulent flights. The tough climate creates special conditions which are seldom seen in other places. Everyone has a deep respect for the weather and its forces, but at the same time any opportunity to get airborne must be exploited. THE BEGINNING Air Greenland/Greenlandair A/S was founded on November 7th, 1960. The aircraft were chartered Canadian Catalina airplanes which could land both on water and on the runways at Kangerlussuaq and Narsarsuaq. Peter Møller remembers when he was a child in Paamiut and the Catalinas started to come to the town. It was unforgettable. In the beginning the aircraft used the harbour basin in Paamiut as a »runway«, and for those of us, who had never seen anything like it, it was very impressive. Peter Møller continues: We were a handful of boys of the same age and we sailed out to the pontoon bridge. We hadn’t noticed that the Catalina had landed and was on its way towards the bridge. The other boys quickly jumped into the boat, leaving me and one of my friends on the bridge. The Catalina came slowly closer and was moored to the bridge. Suddenly a man opened a small hatch. He invited us boys on board. To our great delight, my friend and I were shown round the aircraft and this is something I will never forget. After being shown round we were given chewing gum. I had never SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 KAL Ukiut ingerlanerini inuit untritillit arlallit Air Greenland-imi ilinniartinneqartarsimapput – ukioq 2000-ip missaani aaku ataatsimut assilisissimasut. DK Air Greenland har uddannet flere hundrede personer gennem årene – her er et lille udpluk fra et gruppefoto fra omkring år 2000. GB Air Greenland has trained several hundred people over the years. Here is a small selection from a group photo from around the year 2000. 29 Besøg www.hotelarctic.com og få en opdateret udsigt over Isfjorden fra hotellets webkamera. Vi byder på en eventyrlig oplevelse for alle dine sanser Hotel Arctic er på rigtig mange måder det bedste udgangspunkt for eventyr. Ude i naturen, i dit stille sind eller i fælles flok, når det gælder. Vores gæster giver os ret gang på gang, så tag os med i overvejelserne næste gang du ønsker en god overnatning i pagt med naturen - 250 km nord for Polarcirklen. TIKILLUARIT. er Det ikke at vo grund n e d u res hotelvideo i 2010 har vundet prisen w.h å ww som verden p n e o e d i v s bedste - se ic. arct l e t o com BBQ på terrassen med direkte udsigt til UNESCO verdensarv Mandage og lørdage i sæsonen (fra første lørdag i juni) byder hotellets Restaurant Ulo på 2 specielle gourmetoplevelser, nemlig den store barbecue på hotellets terrasse (lørdage) samt den store aftenbuffet med grønlandske specialiteter (mandage). Begge arrangementer byder samtidig på en meget appetitvækkende udsigt over isfjorden. Ilulissat ★★★★★ 4-star hotel / 5-star conference Tel.: +299 94 41 53 · E-mail: [email protected] www.hotelarctic.com Nunarsuaq tamaat suliffigaara Kiinnamik taniisarnermi (make-up) immikkut ilisimasalik Nauja Fellah Narsameersoq ullaakkut iteraangami sumiinnerluni tamatigut eqqaamaneq ajorpaa. Tamannalumi tupinnanngilaq, sapaatip akunnerata siuliani Brasiliami, tulliani Sverige-mi, pingajuannilu Mauritius-imi... Privat Allattoq: Jesper Kunuk Egede Suliffiit sapaatip akunneraniit sapaatip akunneranut allanngortarput, kalaallimullu kiinnamik taniinermik immikkut ilisimasalimmut nalunaaqquttap akunnerinik arlaqanngitsunik periarfissaqartinneqarluni kuffertiminik poortuisarnini pisussaannartut isumaqarfigaa. Teqeqqoq kaajallaannarlugu angalaneq pineq ajorpoq. Avatangiisini alutornartuni assiliinerit pinerusarput. Katissimagaanni meeraqarlunilu – Århus-illu eqqaani Risskov-imi najugaqaraanni – tamanna oqimaaqatigiissitsiniarnermi ajornakusoortutut nipaqarsinnaavoq, kisiannili Nauja uinilu Simon eqqortumik aaqqiissutissamik ingerlaannaq nassaarput. Ilaqutariittut inuunerup ataqatigiissinnissaa ajornakusoorpallaarsimanngilaq, Simon eqqumiitsuliortuummat angerlarsimaffimmi sulisarluni, soorunamilu Inuk paarisarlugu, uangalu suliffimmut ornigullunga suliartortarlunga, Nauja oqarpoq. NAASOQ SIKKERTOQ Eqqarsarsinnaanini atorlugu sulisussaalluni Naujap siusissumik paasivaa. Nauja meeraalluni Narsami hestiutini aapparalugu nammineq silarsuarmini inuuvoq. Naujap arnaa Kirsten Jespersen meeqqanik paaqqinnittarfimmi meeqqanut atuartitsisuuvoq, kujataamiulli nipilersugaannik erinarsugaannillu katersisartutut aamma tusaamasaalluni, nutaat nutaanngitsullu ammaffigalugit. tamannalu nuannersorujussuuvoq, sivisunngilarli. Arlaannut angalarusuppunga. Piffissap ingerlanerani arlalinnik misiliivunga, ikinngutigalu aqqutigalugu aliikkusersuisartuni stylistitut sulilerpunga, kiinnanik taniineq aamma suliarisarlugu. Assilisittartunik allaffiutillip aliikkusersuineq isiginnaaramiuk suliffimmini sulilersippaanga, Nauja oqaluttuarpoq. Ikinngutigaa Naja Munthe, munthe plus simonsen-imeersoq, taamatullu suliaqarfimmi sukkasuumik tusaamaneqalerpoq. PEQQINNARTUMIK INUUNEQ Nutaalianik suliaqarfinni tamatigut angalasoqartarpoq, ullaakkut sisamanut makittoqartarluni, taamaattumik paasisassat nutaat ammaffigisariaqarput, imminullu naalakkersinnaasariaqarluni. Peqqinnartumik inuuneqarneq Naujap taamaattumik attatiinnarsimavaa. Kalaallit qallunaallu kulturiinit taama assigiinngitsigisunit pisuulluni paasisassat nutaat ammaffigineqarnerusarput. Kalaallisut kultureqarnikkut akuersaartutut, alapernaatsutut, assigiinngitsunik pissusilittut minnerunngitsumillu uummammit nukissaqarluarnikkut, ulluinnarni sulininni ikiorneqartarpunga. Ullullu tamaasa nalunaaqquttap akunnerani ataatsimi aamma eqqarsaqqissaartarpunga. Inuttut ineriartorneq imaqartorujussuuvoq – pinngortitaq assigalugu – inuuninni annertuumik atugara. Eqqissisimanermik pisariaqartitannik taassuma tunisarpaanga. Igalaaminiliorluni pullaasartutut ilaatigut ilinniartuuvunga, SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 31 Hele verden er min arbejdsplads Make-up eksperten Nauja Fellah fra Narsaq kan ikke altid huske, hvor hun er, når hun vågner. Det tror pokker, når det den ene uge er i Brasilien, den næste i Sverige, den tredje på Mauritius... Af Jesper Kunuk Egede Arbejdspladserne skifter fra uge til uge og for den efterspurgte grønlandske make-up artist er det en selvfølge, at hun er klar til at pakke kufferten med få timers varsel. Turen går sjældent lige rundt om hjørnet. Fotooptagelserne foregår typisk i eksotiske omgivelser. Når man er gift og har barn – og bor i Risskov ved Århus – kan det lyde som en svær balancegang, men Nauja og hendes mand Simon fandt hurtigt den rette løsning. – Det har været forholdsvis nemt at få familielivet til at hænge sammen, for Simon er kunstner og arbejder hjemme, så han tog sig selvfølgelig af Inuk, mens det var mig, der gik på arbejde, siger Nauja. EN BLOMST SPRINGER UD Det stod tidligt klart for Nauja, at hun ville arbejde kreativt. Som barn levede Nauja sig ind i sin egen verden med sin hest i Narsaq. Naujas mor Kirsten Jespersen var børnehavelærer, men ligeså kendt for at indsamle sydgrønlandsk musik og sange og åben for nyt og gammelt. – Efter skolen kom blandt andet i lære som glaspuster, hvilket var sjovt, men det holdt ikke i længden. Jeg ville ud. Jeg prøvede forskellige ting undervejs, og gennem en veninde blev jeg stylist på et show, hvor jeg også lavede make-up. Ejeren af et modelbureau så showet og fik mig så i stald, fortæller Nauja. Veninden var Naja Munthe fra munthe plus simonsen, så efterhånden gik det hurtigt med at skabe sig et ry i branchen. I modebranchen er man altid på farten og står op klokken fire om morgenen, så det handler om at være åben for nye indtryk og kunne holde sig selv grounded. Nauja har derfor holdt fast i en sund livsstil. – Når man kommer fra to så forskellige kulturer som den grønlandske og danske, er man også mere åben for nye indtryk. Min grønlandske kultur med tolerence, nysgerrighed, mangfoldighed og ikke mindst den store hjerteenergi hjælper mig dagligt i mit job. Desuden mediterer jeg en time hver dag. Personlig udvikling fylder – ligesom naturen – meget i mit liv. Det giver mig den ro, jeg har brug for. 32 Privat SUNDT LIV KAL Eurowoman, Oxmo, munthe plus simonsen aamma peppercorn sullittakkat ilagaat, Nauja kiinnanik taniilialeraangat. DK Eurowoman, Oxmo, munthe plus simonsen og peppercorn er blandt kunderne, når Nauja svinger sin pensel. GB Eurowoman, Oxmo, munthe plus simonsen and peppercorn are among the customers, when Nauja swings her brush. The whole world is my workplace Make-up expert Nauja Fellah from Narsaq can’t always remember where she is, when she wakes up. And no wonder when one week she is in Brazil, the next in Sweden and the third in Mauritius... By Jesper Kunuk Egede – It has been relatively easy to make everyday life work, because Simon is an artist and works at home so of course he took care of Inuk, while it was me who went to work, says Nauja. A BUD OPENS Nauja knew from early on, that she wanted to work creatively. As a child, Nauja lived in her own world with her horse in Narsaq. Nauja’s mother Kirsten Jespersen was a kindergarten teacher, but she was also well known for collecting music and songs from South Greenland and for being open to both new and old. – After school I was an apprentice glassblower which was fun, but it didn’t last. I wanted to get out. I tried different things for a while and through a friend I became a stylist on a show, where I also did the make-up. The owner of a model agency saw the show and took me on board, tells Nauja. Her friend was Naja Munthe from munthe plus simonsen, so she quickly made a name for herself in the business. HEALTHY LIFE Privat In the fashion business you are always on the go, getting up at four in the morning, so it’s about being open to new impressions and keeping yourself grounded. Nauja therefore maintains a healthy lifestyle. The workplaces change from week to week and for the popular Greenlandic make-up artist, and packing a bag at a few hours’ notice is a matter of course. The destination is seldom just around the corner. The photo shoots typically take place in exotic surroundings. When you are married and have a child – and live in Risskov near Århus – it may seem to be something of a balancing act, but Nauja and her husband Simon quickly found the right solution. SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 – When you come from two such different cultures as the Greenlandic culture and the Danish culture, you are also more open to new impressions. My Greenlandic culture with tolerance, curiosity, diversity and, not least, lots of heart energy helps me every day in my job. In addition, I meditate for one hour every day. Personal development – like nature – has a big place in my life. It gives me the tranquillity I need. 33 'SVIHVMPPMRK 8VERWTSVXEXMSR 'EQTWSPYXMSRW 'EXIVMRK 'SRXVEGXSVWIVZMGI 'SRWXVYGXMSRERHTPERX 1EVMXMQIXEWOW 'SRWYPXERG]WIVZMGIW +VIIRPERH1MRMRK7IVZMGIW%7 4LSRI4LSRI [[[KQWKP 7MHHIVHYKSHX# ®XVHYPWIHIXXQIH - TVIWWIR OER ZM HEKPMKX PWI SQ OVMWI SK OSRSQMWOI TVSFPIQIV JSV IVLZIVZWPMZIX M WXSVI HIPI EJ ZIVHIR (IX OER ZM MOOI QVOI M +V RPERHW&%2/)2 - HI PERHI ZM SJXIWX WEQQIRPMKRIV SW QIH IV HIV M HIX WIRIWXI oVW XMH WOIX IR ZMW STFVIQWRMRK M TIRKIMRWXMXYXXIVRIW PoR XMP IVLZIVZWPMZIX3KWoIVLZIVZWOYRHIVIVFIK]RHXEXLSPHI NIQIHHITIRKI HIV TPEGIVIW M FEROIR %PX WEQQIR IR J PKI EJ HIR OSRSQMWOI RIHKERK HIV IV WOIX M VIWXIR EJ ZIVHIR +V RPERHW OSRSQM IV WSPMH SK +V RPERHW IVLZIVZWPMZLEVIRHRYMOOIQVOIXHIRKPSFEPISTFVIQWRMRKZWIRXPMKX 8IP [[[FEROIRKP WQoX GrønlandsBANKEN Grø G rø r nlandsBANKEN er en ”fullservice” ban bank an nk :OWX IV SJXIWX JSVFYRHIX QIH MRZIWXIVMRKIV M F]KRMRKIV QEXIVMIP ZEVIPEKIV med m me ed mange og store erhvervsengageerhvervsengage e- -RZIWXIVMRKIV SWZ +V RPERHW&%2/)2 RWOIV REXYVPMKZMW SKWoZOWXJSVZSVIWOYRHIVSKMWEQEVFINHI m enter og en betydelig privatkundekreds ds s. menter privatkundekreds. QIH OYRHIVRI QIHZMVOIV ZM XMP EX ½RHI D er BANKENs politik at være tekDet k-OSRWXVYOXMZISKKSHI½RERWMIVMRKWP WRMRKIV +V RPERHW&%2/)2 MRXIVIWWIVIV WMK JSV nologisk no nol ogisk i front, hvilket sikres i sammOYRHIVRI SK QIH ZSVIW WXSVI PSOEPOIRHWOEF J PKIVZMQIHMLZEHHIVWOIVMIVLZIVZWPMZIX arbejde a arb ejde med Bankernes EDB B :M LEV WSQ QoP EX WOEFI IX KSHX WEQEVFINHI QIH Central, C tral, PBS etc.. Cen .. ZSVIW OYRHIV SK HIVQIH WOEFI IX RVX OIRHWOEF XMP OYRHIR SK HIRRIW FILSZ +V RPERHW&%2/)2W OIRHWOEF XMPOYRHIRWJSVVIXRMRKSKHIJSVLSPHJSVVIXRMRKIRHVMZIWYRHIV LIVYRHIVWVPMKIKISKVE½WOIJSVLSPHK VEXZMLYVXMKXOERWXXISW MRH M HIR WTIGM½OOI WMXYEXMSR SK FIHWX QYPMKX HOOI OYRHIRW FILSZ (IX KMZIVHIRFIHWXIVoHKMZRMRKSKHILYVXMKWXIWZEV -+V RPERHW&%2/)2ZMPZMPIZISTXMPZSVIWQoPSQOZEPM½GIVIX VoHKMZRMRK LYVXMKI WZEV SK OSROYVVIRGIH]KXMKI TVMWIV :M WIV RIQPMK ZSVIW OYRHIV WSQ WEQEVFINHWTEVXRIVI SK MOOIQSHTEVXIV (YIVQIKIXZIPOSQQIRXMPEXVMRKIXMPSW 1IHZIRPMKLMPWIR )VLZIVZWEJHIPMRKIR 8PJ 34 %/8(:$7(5*5((1/$1' %OXH:DWHU*UHHQODQGEOHYHWDEOHUHWL*U¡QODQG LRJHULGDJUHSU VHQWHUHWPHGHJQH NRQWRUHU L 1XXN 6LVLPLXW RJ ,OXOLVVDW RJ YLD DJHQWHULDOOHJU¡QODQGVNHKRYHGKDYQH 6HUYLFHQGHUWLOE\GHVJU¡QODQGVNH¿UPDHURJ SULYDWSHUVRQHURPIDWWHUWUDQVSRUWDII¡GHYDUHU RJVW\NJRGVSUVNLERJÀ\WLORJIUD'DQPDUN VnYHOVRPUHVWHQDIYHUGHQ'HVXGHQWLOE\GHV WROGEHKDQGOLQJ YDUHIRUVLNULQJ RSODJULQJ PYHQSDNNHO¡VQLQJIUDG¡UWLOG¡ULQNOXVLY GRNXPHQWDWLRQ 8GRYHUGLVVHDNWLYLWHWHUV¡UJHU%OXH:DWHUIRU NODUHULQJDIWUDZOHUHRJVNLEHVRPDQO¡EHUGH JU¡QODQGVNHKDYQH+DYQHDJHQWHQDUUDQJHUHU ORGVDVVLVWDQFH NDMSODGV VWHYHGRULQJ FDWH ULQJ PDQGVNDEVVNLIW EHVWLOOLQJ DI GLYHUVH IRUV\QLQJHUWLOVNLEHQHVnYHOVRPUHVHUYDWLRQ DIÀ\KRWHOPYWLORI¿FHUHURJEHV WQLQJ %OXH:DWHURSWU GHUVRPDJHQWIRU/OR\G¶V %OXH :DWHU *UHHQODQGV YHOXGGDQQHGH SHUVRQDOH HU VDPPHQ PHG %OXH :DWHU NRQWRUHUQH L 'DQPDUN RJ GHW ¡YULJH XGODQG 'HUHV IUDJWP VVLJH IRUELQGHOVH WLO KHOH YHUGHQG¡JQHWUXQGW %OXH:DWHU*UHHQODQG$6,QGXVWULYHM32%R[1XXN7HO)D[HPDLOEZJQXXN#EZVGN %OXH:DWHU*UHHQODQG$63RVWERNV0XXQXS$TTXVHUQD%6LVLPLXW7HO)D[HPDLOVLVLPLXW#EZVGN %OXH:DWHU*UHHQODQG$6$URQ0DWKLHVHQLS$TTXWDD3RVWERNV,OXOLVVDW7HO)D[HPDLOLOXOLVVDW#EZVGN Siriusikkut tikeraartut Qimussit marluk, angutit marluk kalaallillu qimmii 13-it Siriusimi sakkutuunit nakkutilliisuneersut ukioq manna siusinnerusukkut siullermeerlutik Canadami suleqatitik – rangerit – tikeraarpaat, inuilaarsuarmi sikuinnarsuarmi misilittakkanik paarlaasseqatiginiarlugit. Sakkutuut nakkutilliisut Siriusikkut qimussit atortaraat rangerit issittumi nuna qamuteralannik angalaarfigisarpaat. Qimussit marluk Mann Riverimut Alertimi sakkutooqafimmiit 10 kilometerinik ungasitsigisumiittumut ingerlapput. Tupaallaatissaagunanngilaq qamuteralaat immap sikuani manissumi sukka- nerullutik tikeqqaarmata. Canadamiut qamuteralaat nukittunerupput, qamutinut useqarluartunut naleqqiullugit. Tamanna Siriusikkut iluaqutigaat, tikikkamimmi Canadamiut tupiinut isiinnarsinnaapput. Ilaatigut sassaalliutigineqarput iffiat siatsivimmi uutat, baconimik, uanitsunik aalisakkanillu igami nerisassiat. Tassaniinnerminni sakkutuut nakkutilliisut aamma Amerikamiut aallartitaqarfianit Canadamilu illersornissamut ministerimit tikeraarneqarput. KAL Rangerit salliupput qamuteralallit. DK Rangere i front på deres snescootere. Shilo Adamson GB Rangers in front on their snowmobiles. Siriusfolk på visit Et slædehold på to mand og 13 grønlandske slædehunde fra Sirius Patruljen var tidligere på året for første gang på besøg hos deres canadiske kolleger – rangerne – for at udveksle erfaringer med ekspeditioner i isødemarken. Mens Siriusfolkene benytter sig af hundeslæder forcerer rangerne det arktiske terræn på snescootere. De to hold kørte til Mann River, som ligger 10 km fra militærbasen Alert. Det kommer næppe som en overraskelse, at 36 snescooterne kom hurtigere frem på den relativt plane havis. Canadierne har med snescooterne også en større trækkræft, når det gælder fremdriften af en mere velforsynet slæde. Det nød Siriusfolkene godt af, da canadierne bød inden for i teltet. Her stod menuen på bl.a. pandebagt brød og en gryderet med bacon, løg og fisk. Under opholdet fik de to militærpatruljer også besøg af den amerikanske ambassadør og den canadiske forsvarsminister. Sirius people drop in A two-man sled team and 13 sled dogs from the Sirius Patrol dropped in for the first time to visit their Canadian colleagues – the Rangers – to exchange experiences from expeditions in the icy wilderness. While the Sirius people use dog sleds, the Rangers make their way in the Arctic terrain on snowmobiles. The two teams drove to Mann River, which lies 10 km from Alert, a military base. It hardly comes as a surprise that the snowmobiles made better time on the relatively flat sea ice. With the snowmobiles, the Canadians had the advantage of greater pulling power to drag their well-loaded sled. The Sirius team reaped the benefit of this when the Canadians invited them inside the tent. They were served pan-baked bread and a stew with bacon, onions and fish. During the stay, the two military patrols received visits from the American Ambassador and the Canadian Minister of Defence. KAL Siriusikkut aallarnissaminnut piareersartut. DK Siriusfolkene gør klar til afgang. Shilo Adamson GB The Sirius team ready for departure. SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 37 VERDENS SMUKKESTE sørejse +nQG G FOR NY KATALO GHNR UHUHG H O\V 2011 INDTIL 20% RABAT % rabat få indtil 20 før 30.09 og Bestil rejse o NRORJLVNKXGSOHMHVHULH IUD*UHHQODQG+ROODQG +RYHGEXQGVPDVVDJHU uten.n www.hurtigr 0DVV DJHRO LH )RGPDVVDJHU $URPDWKHUDS\ Hurtigruten er kendt for sine omfattende og eventyrlige rejser. Med 117 års maritim erfaring og en flåde på tretten comfortable skibe tilbyder vi sørejser, som ofte overgår vore passagerers forventninger. Dette er rejser, hvor du møder forskellige lokalsamfund, dyreliv og mennesker. Ifølge god norsk tradition vil vi også udforske og sejle i farvande, som ligger langt borte fra vores naturlige horisont – Spitsbergen, Grønland og Antarktis. 9LKDUnEHQW DOOHXJHQVGDJH IUDNO \ GDGG 5RFN YLODYHUEXNHWWHU RJGHNRUDWLRQHU WLOHQKYHUDQOHGQLQJ %HVWLOLJRGWLG Kontakt dit nærmeste rejsebureau for vores brochure og gode rejsetilbud med Hurtigruten. Se også www.hurtigruten.com ZZZQLYLJO $TTXVLQHUVXDT %R[ 1XXN WHO ID[ HOTELLEJLIGHEDER i rolige omgivelser • • • • • egen indgang eget toilet / bad eget køkken møntvaskeri telefon • • • • • fjernsyn satellit TV stereoanlæg fuldt møbleret internet Lejligheder fra 30 - 75 m2 2 min. gang til nærbutik • Tæt ved centrum Postboks 1470 • Vandsøvej 13 • 3900 Nuuk Telefon 32 66 44 • Telefax 32 66 00 E-mail: [email protected] • www.hotelnordbo.gl Filmiliortut nersorniarneqartut Filmi aliikkutassiaq Nuummioq kalaallinit siullertut suliarineqarsimasoq filminik takutitsisarfinni ataqqineqarnerpaani marlunni takutinneqarpoq – Cannes-imi aamma Sundance Filmfestival-imi. Taamaattoq amigartooruteqarnissaq navianaateqarpoq Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen KAL Nukappissat pingasut nuannaartut. Saamerlernit: Filmiliortoq Mikisoq H. Lynge, ilitsersuisoq Otto Rosing aamma isiginnaartitsisartoq Lars Rosing Sundance Filmfestival-imi. DK Tre glade gutter. Fra venstre: filmproducent Mikisoq H. Lynge, instruktør Otto Rosing og skuespiller Lars Rosing på Sundance Filmfestival. GB Three happy guys: From left, film producer Mikisoq H. Lynge, director Otto Rosing and actor Lars Rosing at the Sundance Film Festival. Eqqumiitsuliortutut iluatsitsineq aamma aningaasatigut nakkaattoorneq. Mikisoq H. Lyngep filmiliortitsisarfiani 3900 Pictures-imi pissutsit killormut innerat navianaataasinnaasullu taamaapput. filmimik aliikkutassiamik Nuummiumik sanasimasumut, filmiliaalu Cannes-imi aamma Sundance Pictures-imi takutinneqarpoq. – Filmip suliarinera 5 millioner koruunit sinnilaarlugit akeqarpoq. Filmi nunanut arlalinnut tunineqassasoq maannakkut neriuutigaara, akiligassaqarfikka akilersinnaajumallugit, Mikisoq H. Lynge oqarpoq, Nuummiup siammarternissaani pisinnaatitaaffimmik tuluit ingerlatsiviannut The Works International-imut tunniussisimasoq. Pappiarat malillugit periarfissat ajunngillat. Atuagassiap Hollywood Reporter-ip filmi »tupaallannartumik ajugaanermik« taallugu allaaseraa, aamma »filmiliorneq tupaallannartumik iluatsilluinnarsimasoq«, tamatumani innersuussutigalugu isiginnaartitsisut filmiliortullu amerlasuut suliamik ilinniagaqarsimannginnerat. Tamatumunngalu ilanngunneqassaaq Cannesimi aamma Sundance-mi filmimik ilisarititsinissaq immini pitsaassutsiminik naqissusiisoq. Sulisartoq Malik 35-nik ukiulik Nuummiup imaraa, arnamik iluarisaminik naapitsisoq, taamaalineranili kræftimik toqqutaasinnaasumik nappaateqartoq paasineqarluni. Inuunermi tallissutissaanik katsorsartissalluni Danmark-iliarnissani imaluunSULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 niit qaammatit arlaqanngitsut qaangiuppata Nuummiilluni toqunissani toqqagassarai. Filmimi ilaatigut inuttaapput Julie Berthelsen, Lars Rosing, Angunnguaq Larsen, Marius Olsen, Makka Kleist, filmiliornermilu ilitsersuisuupput Otto Rosing aamma Torben Bech. Filmiliorneq ilungersunartuusimasoq Mikisoq H. Lyngep isertornianngilaa. Imaanngitsoq filmiliornissani pinngitsoorumasimagamiuk. Tullianilli Nuummiumit misilittakkat ilinniutigineqassapput, A-mit Z-imut isumagisassat isumagisimallugit. – Filmiliornermi aningaasat atugassat amerlanerit piareersimariissasut isumagissavara, filmiliorneq aallartitsinnagu, Mikisoq H. Lynge oqarpoq, filmiliani nammineq ima oqaatigalugu. – Nuummioq immikkut isikkoqarpoq sukkassuseqarlunilu. Tamatuma pitsaasunngortippaa allaanerulersillugulu. Takutinnagu filmi taamaattoq pisariaqartinneqarnersoq ilisimaneqarsinnaanngilaq. 3900 Pictures kingullermeerluni filmiliussanngilaq. Færingehavn pillugu aasaru filmiliornissaq filmiliortitsisarfiup akuuffigissavaa. Filmillu tunngavilimmik oqaluttuassartallit piareersimatinneqarput, kiisalu filmi aliikkutassiaq kalaallimit ilitsersuiffigineqarsimasoq. 41 Ros til filmpionerer Af Christian Schultz-Lorentzen Grønlands første egenproducerede spillefilm Nuummioq slap gennem nåleøjet til verdens to mest prestigefyldte filmfestivaler – Cannes og Sundance Filmfestival. Alligevel truer røde tal på bundlinien KAL Nuummioq ullutsinni pisunik isiginnaagassiaavoq, pinngortitami illoqarfimmilu inuunermik imaqartoq. DK Nuummioq er et samtidsdrama med både natur- og byliv. Bo Bistrup GB Nuummioq is a contemporary drama with both nature and urban life. Kunstnerisk succes og økonomisk øretæve. Det er paradokset og risikoen for Mikisoq H. Lynges grønlandske filmselskab 3900 Pictures, der har produceret den anmelderroste spillefilm Nuummioq, som har indtaget lærredet ved både Cannes og Sundance Filmfestival. – Filmbudgettet var på godt fem millioner kroner. Nu håber jeg filmen bliver solgt til en række lande, så jeg kan få betalt kreditorerne, siger Mikisoq H. Lynge, der har overdraget rettighederne til international distribution af Nuummioq til det britiske selskab The Works International. På papiret skulle mulighederne være gode. Magasinet Hollywood Reporter kalder filmen for en »forbløffende triumf« og »en overraskende fuldendt produktion« med henvisning til, at mange af skuespillerne og folkene bag kameraet ikke er professionelle. Dertil kommer, at filmpræsentationen på Cannes og Sundance i sig selv er et kvalitetsstempel. Nuummioq handler om den 35-årige håndværker Malik, der møder kvinden i sit liv samtidig med, at han får konstateret en dødelig kræftsygdom. Han står nu over for valget om enten at tage til Danmark for at få livsforlængende behandling eller blive i Nuuk og dø inden for få måneder. På rollelisten er blandt 42 andre sangerinden Julie Berthelsen, Lars Rosing, Anngunguaq Larsen, Marius Olsen, Makka Kleist, mens instruktionen blev delt mellem Otto Rosing og Torben Bech. Mikisoq H. Lynge lægger ikke skjul på, at filmforløbet har været en hård prøvelse. Ikke at han ville have været filmen foruden. Men næste gang skal der læres af erfaringerne fra Nuummioq, hvor han var inde over fra A til Å. – Jeg vil i hvert fald sørge for, at en større del af filmens budget er på plads, inden der bliver sagt go, siger Mikisoq H. Lynge, der om sin egen film siger: – Nuummioq har sit helt specielle look og tempo. Det gør den god og anderledes. Man ved ikke, at der er brug for en sådan film, før man har set den. Det bliver ikke sidste gang, at 3900 Pictures navn figurerer på rulleteksterne. Her i sommer har selskabet været engageret i et kunstfilmprojekt om Færingehavn. På skrivebordet ligger desuden planer til to dokumentarfilm samt endnu en spillefilm med grønlandsk instruktør. Andreas Rydbacken KAL Filmimi pingaarnertut inuttaq Lars Rosing aquttarfimmi. DK Filmens hovedperson, skuespilleren Lars Rosing, i styrhuset. Acclaim to film pioneers GB The main character of the film played by actor Lars Rosing, in the wheelhouse.. Nuummioq, the first feature film to be produced in Greenland, came through the camel’s eye at the world’s two most prestigious film festivals – Cannes and the Sundance Film Festival. And yet it is threatened by negative figures on the bottom line By Christian Schultz-Lorentzen Artistic success and economic ruin. This is the paradox facing Mikisoq H. Lynge’s Greenlandic film company 3900 Pictures after producing the critically acclaimed feature film Nuummioq, which was screened both in Cannes and at the Sundance Film Festival. – The film had a budget of DKK 5 million. I hope now that the film will be sold to other countries so I can pay the creditors, says Mikisoq H. Lynge. He has given the rights to the international distribution of Nuummioq to the British company The Works International. The prospects look good on paper. The magazine Hollywood Reporter calls the film »a stunning triumph« and »a startlingly accomplished piece of filmmaking« with reference to the fact that many of the actors and people behind the camera are not professionals. In addition, a presentation at Cannes and Sundance is in itself a stamp of quality. Nuummioq is about Malik, a 35 year old craftsman who meets the woman in his life at the same time as he is diagnosed with terminal cancer. He now faces the choice of going to Denmark for life-prolonging treatment or staying in Nuuk and dying in a few months. The cast includes singer Julie Berthelsen, Lars SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 Rosing, Anngunguaq Larsen, Marius Olsen and Makka Kleist, while the job of director was split between Otto Rosing and Torben Bech. Mikisoq H. Lynge doesn’t hide the fact that the filming was tough. Not that he would have been without the film, but next time, he will heed the lesson learned from the experience of making Nuummioq, where he was involved in everything from A to Z. – I would at least make sure that a major part of the film’s budget was in order before I gave the go-ahead, says Mikisoq H. Lynge, who said this about his own film: – Nuummioq has its own special look and pace. That makes it good and different. You don’t realise there is a need for such a film, until you have seen it. It won’t be the last time that the name 3900 Pictures is seen on the credits. This summer, the company has been busy with an art film project about Færingehavn. There are also plans on the drawing board for two documentaries and another feature film with a Greenlandic director. 43 2010 focus: • Nuuk Gold Province • Nanortalik Gold Province • Thule Iron Province • Rare Earth Elements • Diamonds NunaMinerals A/S Photo from Storø Gold Deposit Qingaaq prospect in the background. Issortarfimmut 1 · P.O.Box 790 · DK-3900 Nuuk · Greenland Phone: +299 36 20 00 · Fax: +299 36 20 10 E-mail: [email protected] · www.nunaminerals.com Qaasuitsup Kommunia Velkommen til Qaasuitsup Kommunia Du kan også besøge os på siden www.qaasuitsup.gl Welcome to The Municipality of Qaasuitsoq Bent Pedersen You can also visit us at www.qaasuitsup.gl 44 <RXUVWURQJHVWSDUWQHULQ VXSSRUWDQGORJLVWLFVIRU RLODQGJDVH[SORUDWLRQ LQ*UHHQODQG A full-range supply of support and service for international companies dealing with the exploration and exploitation of oil and gas in Greenland: · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · All types of transport and logistics solutions Transport and operation in Arctic conditions Special tonnage Bulk supplies Forwarding Ship agency Stevedoring Camp solutions Ice pilots Air cargo Office facilities Supply of CCU’s Waste handling Consolidation of goods and storage hotel Repair and maintenance of equipment Housing and accommodation Miscellaneous All types of supplies and procurement Change of personnel and crew Administrative tasks and bookkeeping Safety and regulation compliance Contact with authorities Communication Arctic Base Supply A/S is a joint venture between Danbor Service AS & Royal Arctic Line A/S Arctic Base Supply A/S Aqqusinersuaq 52 P.O. Box 1580 3900 Nuuk Greenland Phone +299 34 92 00 www.abs.ral.gl 46 NEWS KAL Issittumi uuliamik nassaartoqarsinnaanera peqqutigalugu nunarsuup immikkoortua taanna politikkikkut aningaasaqarnikkullu soqutigineqarnerulerpoq. Christian Schultz-Lorentzen DK Udsigten til oliefund i Arktisk skærper den politiske og økonomiske interesse for verdensdelen. GB The potential for discovering oil in the Arctic has sharpened political and economical interest in this part of the world. tarnerit nutaat akuttutsikkiartortillugit. US Geology Surveymi nalunaarusiami nalilerneqarpoq, qaasuitsup killeqarfiata avannaani uuliamik nappartanik 90 milliardinik annertussuseqartumik peqartoq – tassalu nunarsuarmi ukiuni pingasuni pisariaqartitat. verden, hvor der bliver længere og længere mellem nye oliefund. En rapport fra US Geologial Survey vurderer, at området nord for polarcirklen gemmer på op til 90 milliarder tønder råolie – nok til at dække verdens forbrug i tre år. Focus on the Arctic Sullualukkut nunattalu avannamut kangiatigut immakkut angalaffissat nutaat kiisalu uuliamik gassimik annertuumik nassaarsinnaaneq peqqutigalugit issittumi siunissami periarfissat soqutigineqarlualersimapput. Nunat arlallit – ilaatigut Kina – tamanna tunngavigalugu politikkikkut sunniisinnaanertik annertusarniarlugu Issittumi Siunnersoqatigiinni nunanit arfineq pingasunit ilaasortaaffigineqartumi, ilaatigut nunarput aamma ICC peqatigalugit, alaatsinaatsutut inissamik pissarsiniarpoq. Ingammik nunarsuarmioqatigiinniit issittumi uulia soqutigineqarpoq, uuliamik nassaar- Nye sejladsmuligheder gennem både Nordvest- og Nordøstpassagen samt chancen for gigantiske gas- og oliefund har skærpet interessen for den arktiske verdensdels fremtidige muligheder. Flere lande – heriblandt Kina – forsøger på den baggrund at øge deres politiske indflydelse ved at søge observatørstatus i Arktisk Råd, der består af otte medlemslande, hvor også Grønland og inuitorganisationen ICC sidder med ved bordet. Særligt har den arktiske olie interesse i en New possibilities for sailing through both the North West and the North East Passages as well as the potential for discovering huge gas and oil deposits have sharpened interest for future prospects in the Arctic regions. For this reason, several countries – including China – are attempting to increase their political influence by seeking observer status in the Arctic Council which consists of eight member countries and where Greenland and the Inuit organization ICC sit at the table. In particular, the Arctic oil has attracted interest in a world where new oil discoveries are fewer and farther between. A report from the US Geological Survey estimates that up to 90 billion tons of crude oil – enough to cover the world’s consumption for three years – may be found north of the Arctic Circle. Eqqartorneqaqaaq Masser af omtale Lots of publicity Branding Greenland ingerlalluarpoq. Aningaasat atugassat 3 million kronit atorlugit siorna suliniaqatigiiffimmit Tysklandimi, Tuluit Nunaanni, USA-mi Sverigemilu tusagassiuutini takornariaqarnikkut eqqartorneqarneq iluatsippaa, tamannalu 39 million kronit naligaat, nunarput pillugu takoqqusaarutinik pisisussaasimagaluaraanni. Taama naliliivoq Namminersorlutik Oqartussani nunanut allanut allattoqarfik, ukiumut 2009-mut nalunaarusiamini nunani tamalaani tusagassiuutitigut eqqartorneqarneq annerusumik tusagassiortut ataasiakkaat tikeraarnerannit angalanerannillu pisut aningaasanngorlugit naatsorsorniartillugit. Branding Greenland tassaavoq Naalakkersuisut siulittaasuata naalakkersuisoqarfianiit, Kalaallit Nunaanni Takornariaqarnermut Inuu tissarsiornermullu Siunnersuisoqatigiinniit, Air Greenlandimiit Royal Greenlandimiillu inuttalersorneqarsimasoq. Branding Greenland har vind i sejlene. Med et budget på tre millioner kroner lykkedes det sidste år organisationen at skaffe turistomtale i medier i Tyskland, England, USA og Sverige for et beløb, der svarer til 39 millioner kroner, hvis der tilsvarende skulle have været indrykket annoncer for Grønland. Sådan lyder skønnet fra Selvstyrets udenrigskontor, der i årsrapporten fra 2009 har forsøgt at sætte penge på den internationale medieomtale, som hovedsageligt er kommet til veje gennem individuelle pressebesøg og presserejser. Branding Greenland består af selvstyreformandens departement, Grønlands Turist- og Erhvervsråd, Air Greenland og Royal Greenland. Branding Greenland has wind in its sails. With a budget of DKK three million the organisation succeeded last year in getting press coverage for tourism in media in Germany, England, USA and Sweden for what would equal DKK 39 million if translated into advertising for Greenland. This is the estimate from the government’s foreign office, which in its annual report for 2009 has attempted to put a price on the international press coverage which has come about mainly due to individual press visits and trips for the press. Branding Greenland consists of the Premier’s Department, Greenland Tourism and Business Council, Air Greenland and Royal Greenland. Issittoq sammineqartoq SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 Arktisk i fokus 47 NEWS Kelterit aava Keltisk blod Celtic blood Vikingit ingammik Islandimiit Norgemiillu nunatsinnut ingerlasarsimanerat nalilersorneqartussanngorpoq. Kalaallit Nunaata kujataani oqaluffitoqqap ukiunik 1000-nik pisoqaassusillip eqqaani ilerrinit amerlasuunit DNA-mik misissuinerup takutippaa, vikingit siulliit annertuumik kelterit aavannik akoqartut. Tamanna qallunaat qanganisarsiuut ilisimatusaqatigiillu NABO, North Atlantic Bioarchaeological Organization, ilisimatusarluni suliniutaata inerneranit takuneqarsinnaavoq. Ilisimatuut isumaqarput nassuiaatissaasoq Norgemiit vikingit aallaramik Tuluit Nunaat aqqusaarsimagaat – arnanik tiguaallutik – Savalimmiunut, Islandimut Kalaallillu Nunaannut ingerlaqqinnginnerminni. At det især var vikinger fra Island og Norge som stævnede ud og satte kursen mod Grønland, står til at blive revurderet. DNA-analyser fra en tidlig fællesgrav ved en 1000 år gammel kirke i Sydgrønland afslører, at de første vikinger havde et kraftigt keltisk islæt. Det viser resultater fra et forskningsprojekt bestående af danske arkæologer og forskernetværket NABO, North Atlantic Bioarchaelogical Organisation. Forskere mener, at forklaringen skal findes i, at de norske vikinger drog ud fra Norge, forbi de britiske øer – hvor de har fået kvinder med sig – inden de fortsatte videre til Færøerne, Island og Grønland. The fact that it was mainly Vikings from Iceland and Norway who set sail for Greenland may now be up for revision. DNA analyses from an early common grave next to a 1000 year old church in South Greenland reveal that the first Vikings had a considerable Celtic element. This was revealed in the results of a research project conducted by Danish archaeologists and the research network NABO, North Atlantic Bio-archaeological Organisation. Researchers believe that the explanation could be, that the Norwegian Vikings set sail from Norway and passed the British Isles where they took women on board, before they continued onwards to the Faroe Islands, Iceland and Greenland. KAL Kelterit Kalaallit Nunaanni qallunaatsiaat ilagaat. DK Kelterne var en del af nordboernes befolkning i Grønland. Model GB The Celts were part of the Norse population in Greenland. 48 KAL Nickie aamma Rita Isaksen ilusilersuisartutut iluatsinnertik Great Greenlandimut nuutinniarpaat. Nickie og Rita Isaksen forsøger nu at overføre deres designersucces til Great Greenlands produkter. GB Nickie and Rita Isaksen hope to transfer their designer success to Great Greenland’s products. Christian Schultz-Lorentzen DK Atisaliat nutaat Nye kollektioner New collections Puisit amiinik tunisassiortoq nunarsuarmi ilisimaneqarluartoq Great Greenland atisanik ilusilersuisartunik ingerlarsortunik Isaksen Designimik piginnittunik isumaqatiiginneqqammerpoq, taakkumi Europami, USA-mi Japanimilu atisanik ilusilersukkaminnik tunisaqarluartooreerput. Piginnittut panigiit Nickie aamma Rita nunatsinni inunngorsimallutillu peroriartorsimapput. Nammineerlutik Great Greenlandip ukiamut ukiumullu atisaliaat ilusilersorsimavaat, tassaniippullu angutinut arnanullu atisaliat nutaat 30-t atortussallu allat. Nutaaliatut Nickie aamma Rita periutsinik nutaanik eqqussinissaminnut akuerineqarsimapput. Ilaatigut tassaavoq bomuldimik akuutissartaqanngitsumik atisaliat. Ilaatigut atisaliat puisit amiinik pingaarnertut suliaanngitsut, taamaattorli puisip amia pinnersaatitut atorneqarluni. Den verdenskendte sælskindsproducent, Great Greenland, har indgået et designsamarbejde med ejerne af det fremadstormende Isaksen Design, som i forvejen har oplevet et forrygende salg af deres egne kollektioner i Europa, USA og Japan. Indehaverne Nickie og Rita Isaksen er født og opvokset i Grønland og er samtidig mor og datter. De har personligt stået for designet af Great Greenlands nye efterårs- og vinterkollektion, der omfatter 30 nye herre- og kvindekollektioner samt diverse tilbehør. Som noget nyt har Nickie og Rita fået lov til at indføre to nye koncepter. Dels en økologisk bomuldslinie. Dels en kollektion, hvor sælskind ikke er det bærende element, men i stedet indgår som dekoration. The world famous manufacturer of seal skin products, Great Greenland, has started a designer-collaboration with owners of the super-trendy Isaksen Design, which has already experienced tremendous sales of their own collections in Europe, USA and Japan. Owners Nickie and Rita Isaksen were born and raised in Greenland and are mother and daughter. They were personally responsible for the design of Great Greenland’s new autumn and winter collection, which includes 30 collections for men and women, with various accessories. The news is that Nickie and Rita have been allowed to introduce two new concepts. One is an organic cotton line; the other is a collection where seal skin is not the main element, but part of the decoration. SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 49 NEWS KAL Kuannersuarnut matoqqasumut isaariaq, tassani misileraavik Risø siusinnerusukkut atomip nukinganik nukiliorfiliornissaminnut uranimik piiaasimalluni. DK Indgangen til det nu forseglede Kvanefjeldet, hvor forsøgsstation Risø tidligere udvandt uran til brug for deres atomreaktorer. Christian Schultz-Lorentzen GB The entrance of the now sealed Kvanefjeldet, where the research centre Risø previously extracted uranium for their nuclear reactor. Uran pillugu oqallinneq nutarterneqarpoq Ukiaq manna aalajangerneqassaaq Greenland Minerals and Energy A/S Narsami Kuannersuarni aatsitassanik qaqutigoortunik piiaanissaminut periarfissanik misissuinissaminut 300 million kroninik naleqartumut akuerineqassanersoq. Suliffeqarfiup Australiamiunit pigineqartup aalajangiiviginissaanut pingaarluinnartuussaaq Naalakkersuisut aatsitassanut uranitalinnik piiaanissamut qanoq isumaqarnersut. Ukiut 20-t sinnerlugit Kalaallit Nunaanni aatsitassanik uranitalinnik piiaasinnaaneq inerteqqutaalluinnarpoq. Kuannersuarnili aatsitassat qaqutigoortut taamaallaat piiarneqarsinnaapput pisortat aatsitassat uranitallit piiarneqarsinnaanerannut akuersippata. Aallarniutitut Greenland Minerals and Energy A/S-imit piumasaqaataanngilaq uranimik piiaanissamut politikkikkut akuerineqarnissaq. Taamaallaat naaggaartoqannginnissaa kissaatigaat, Inatsisartut ukiamut uranimut tunngasut eqqartoreerpatigit. Narsami peqatigiiffik aatsitassarsiornissamik pilersaarutinut akerliuvoq, illoqarfiup avatangiisaatalu uranimik mingutsinneqarnissaat ernummatigigamiuk. 50 Fornyet urandebat New uranium debate Her til efteråret afgøres det om Greenland Minerals and Energy A/S vil påbegynde en 300 millioner kroner dyr undersøgelse af mulighederne for en kommerciel udvinding af sjældne jordarters metaller i Kvanefjeldet i Narsaq. Afgørende for beslutningen i det australsk ejede selskab bliver Naalakkersuisuts holdning til uran som biprodukt. Gennem mere end 20 år har Grønland haft en 0-tolerance overfor udvinding af uran. Men de sjældne metaller i Kvanefjeldet kan kun udnyttes, såfremt myndighederne tillader uran som biprodukt. Greenland Minerals and Energy A/S betinger sig i første omgang ikke et håndfast, politisk ja til uranproduktion. Bare det ikke bliver til et nej, når Inatsisartut efter planen skal diskutere uran på efterårssamlingen. En forening i Narsaq protesterer mod mineplanerne, da man frygter en uranforurening af byen og området. This autumn, it will be decided whether Greenland Minerals and Energy A/S will start a DKK 300 million feasibility study of the commercial exploitation of the rare earth metals found in Kvanefjeldet in Narsaq. Naalakkersuisut’s (Greenland’s government) position with regard to uranium as a by-product will be decisive for which decision the Australian-owned company makes. For more than 20 years, Greenland has had zero tolerance towards extraction of uranium. But the rare earth metals in Kvanefjeldet can only be exploited if the authorities allow uranium as a by-product. Greenland Minerals and Energy A/S is not demanding a firm, political yes to uranium production at first, it just doesn’t want a no, when Inatsisartut (parliament), holds the planned uranium debate at the autumn session. An association in Narsaq is protesting against the plans for a mine, for fear of uranium pollution of the town and its surroundings. Naat quluartillugit Når maven knurrer Filling rumbling stomachs Qeeraq, savaaraq, tuttu, qaleralik, suluppaagaq, saarullik, qaleruallit, puisi, eqaluk aamma umimmak. Københavnimi Christianshavn-imi Den Nordatlantiske Brygge kalaalimineerniarfimmi DayCatch A rctic Shop-imi nerisassat illinnartut tamakku ilagaat. Nunat issittut nerisassaataannik mamarisalinnut ornikkuminartoq. Inuillu taamaattut amerliartorput. – Nunat aallartitaannit Christianiami najugalinnut orniguttarput. Aammali takornariarpassuit, Kalaallit Nunaanni umimmaat neqaannik ussiisimasut, maannakkut Danmark-imi ilaquttamik ikinngutimillu tamakkuninnga sassaallerfiginissaannik kissaateqartut, Alberth Jakobsen oqarpoq, Arctic Shop-imi pisortaq, Tranhus-imi pukkitsumik initalimmi nutaanngitsumi niuertarfeqartoq, taassumalu aqqa Kalaallit Nunaanni niuernermik attaveqarneq eqqaasitsissutigaa. Havkat, lam, rensdyr, hellefisk, rødfisk, torsk, skaldyr, sælkød, fjeldørred og moskus. For nu at nævne et udvalg af de absolutte gastronomiske highlights i den grønlandske butik DayCatch Arctic Shop ved Den Nordatlantiske Brygge på Christianshavn i København. En oase for folk med smag for arktiske råvarer. Og dem bliver der stadig flere af. – Her kommer alt fra ambassadører til christianitter. Men også mange turister, som har smagt eksempelvist moskus i Grønland og nu gerne vil servere oplevelsen for familie og venner hjemme i Danmark, siger Alberth Jakobsen, daglig bestyrer af Arctic Shop, der har til huse i det gamle og lavloftede Tranhus, hvis navn vidner om et langvarigt handelsforhold til Grønland. Wolffish, lamb, reindeer, halibut, red fish, cod, shellfish, seal meat, Arctic char and musk-ox. These are just a few of the gastronomical highlights in the Greenlandic DayCatch Arctic Shop on Nordatlantiske Brygge (the North Atlantic Quay) on Christianshavn in Copenhagen. It is an oasis for those who have a taste for Artic ingredients. And their numbers are growing. – Everyone comes here, from ambassadors to locals. But there are also lots of tourists who have tasted e.g. musk-ox in Greenland and who now want to give their family and friends in Denmark the same experience, says Alberth Jakobsen, daily manager of Arctic Shop, which is located in the old, low-ceilinged Tranhus. The name Tranhus – which means Whale Oil House – bears witness to the lengthy trading relationship with Greenland. DK Alberth Jakobsen ved den store køledisk, hvor du finder et væld af grønlandske råvarer. GB Alberth Jakobsen next to the large cold counter where you can find a wealth of Greenlandic produce and ingredients. Christian Schultz-Lorentzen KAL Alberth Jakobsen nillataartitseverujussuup kalaaliminerpassuarnik nassaarfiusinnaasup eqqaani.. SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 51 Nerisassat illinnartut qaqqami Angalanermik nerisassiornermillu aallakaatitassiatigut arfinilitsigut Kalaallit Nunaat nunani allani nittarsaanneqassaaq. Iluaqutiginiarneqassapput pinngortitaq, ingerlatsiviit tunisassiassaatillu. Nunani arfinilinmi TV-qarfiit siumut neriorsuereersimapput tv-kut nangeqattaartuliaq takutinniarlugu All.: Christian Schultz-Lorentzen Assit: Esben Hardt Qallunaat filmiliortitseqatigiiffiat Ace & Ace takornariaqarnermik selskabi Destination East Greenland suleqatigalugu TV-kut nangeqattaartuliamut »A Taste of Greenland«-imut, New Zealandimiu/tuluk iggarissorsuaq Chris Coubrough aallakaatitassiamik aqutsisoralugu, aggustimi aallakaatitassiamik allamik sanassaaq – tamatumuuna Tunumi. TV-kut nangeqattaartuliami aallakaatitassiat inuttaat pingaarneq Chris Coubrough, Tuluit Nunaanni qallunaat aallartitaqarfianni piukkunnartussarsiornermi toqqarneqarsimasoq, nunatta nerisassiassaataanik nalissaqanngitsunik ujarlerpoq pinngortitami, angerlarsimaffimmi sumiiffinnilu pissanganartuni illinnartuliarinissaat siunertaralugu. Nerisassianik igajuminartunik peqqissaarussassanillu TV-mi igasup, tuluit TV-kut nangeqattaartuliaannit nuannarineqartumit Coastal Kitchen-imit ilisimaneqartup, takutinniarpaa kalaallit nerisassaataat qanoq illinnartuliarineqarsinnaanersut. – Isiginnaartoq kinaluunniit Kujataanukarnissaanik pilerilersissavaa, Chris Coubroughip kujataata illinnartuutaanik nerisassioreersoq takullugu radioqarfimmut tv-qarfimmullu KNR-imut oqarpoq. Kalaallit Nunaanni Takornariaqarnermut Inuussutissarsiornermullu Siunnersuisoqatigiit pisortaat Anders Stenbakken Destination East Greenlandimi siusinnerusukkut pisortaasimavoq suliniummullu tassunga isumassarsisuusimalluni. Taassuma tikkuarpaa Kalaallit Nunaata ussassaarutigineqarnerata ilaatut nerisassiassat atussallugit naleqqulluartoq. – Takornariaqarnermut atatillugu nerisassanik misigisat matut ilagaat sumunngarfiup assigiinngisitaartuuneranik takutitsiniarluni ammarneqarsinnaasut. Angalanermut pissutaasut ilagisarpaat nunami kulturip pinngortitallu suuneranik misigisassarsiornissaq. Tamatumanilu nerisassatigut misigisassat tamatumunnga ilaalluinnarput, Anders Stenbakken oqarpoq. SOQUTIGINEQAREEQAAQ – Aallakaatitassiani arfinilinni tamarmik akunnermik ataatsimik sivisussusilinni Chris Coubroughip nunap immikkoortui arfinillit, tamarmik immikkut nalissaqanngitsut, tikeraassavai, isiginnaartartullu nerisassanik misigisaqartinnerisa saniatigut Kalaallit Nunaata assigiinngisitaarnersuanik pinngortitarsuanillu nalissaqanngitsumik takutinneqassapput, Esben Hardt Ace & Ace-meersoq oqarpoq. Aallakaatitassiaq siulleq 2009-mi Kujataani aallakaatitassiarineqarpoq, aallakaatitassiarlu ilaatigut takornariaqarnermut pisortamit Pitsi Høeghimit nuannarineqarluarpoq. 52 Qallunaat filmiliortitseqatigiiffiat Ace & Ace siusinnerusukkut Kalaallit Nunaat pillugu TV-kut aallakaatitassiorsimavoq. Ilaatigut ukiuni arfineq-marlunni Arctic Team Challenge aallakaatitassiarisarsimavaa kiisalu kingullermik silap pissusia pillugu filmiliaq One Degree Matters, taannalu New York Timesimi »An Inconvenient Truth, Part 2«-mik taaneqarsimavoq. Ace Tunumit angerlariiginnarluni A Taste of Greenland killulissavaa, taamaasilluni TV-kut nangeqattaartuliaaraq marloriarluni minutsinik 52-inik sivisussusillit kiisalu sisamariarluni minutsinik 26-inik sivisussusillit nunani tamalaani TV-kut takutinneqarnissaannut ukiaru piareeriissallutik. Esben Hardtip qularutiginngilaa nerisassanik aallakaatitassiat nuannarineqarluassasut. – TV-kut nangeqattaartuliap nunani tamalaani TV-nut siammarsarnissaa qulakkeerneqarsimavoq TVF International-imik Londonimeersumik isumaqatigiissuteqarnikkut, taannalu nunani tamalaani siammarterisartutut Factual Specialist-itut tusaamasaavoq. TVF International angalanernik nerisassanillu aallakaatitassianik siammarsaanermik immikkut ilisimasaliuvoq. Ilaatigut TVkut igasumik ilisimaneqartumik Floydimik TV-kut aallakaatitassiat nunarsuaq tamakkerlugu siammarsarsimavai. TV-kut nangeqattaartuliaq suliluunniit naammassinngitsoq TVF Internationalip nunat arfiniliugallartut aallakaatitassiat siulliit takutinneqarnissaannik siumut isumaqatigiissuteqarfigereersimavai, TVF Internationalilu malillugu A Taste of Greenland soqutigineqartorujussuuvoq, taamaattumillu naatsorsuutigilluinnarpaa piffissami qaninnerpaami takutinneqarnissaannik amerlanerusunik isumaqatigiissuteqassalluni, Esben Hardt oqaluttuarpoq. Igasoq Chris Coubrough New Zealandimiuugaluarpoq ullumikkullu Tuluit Nunaanni najugaqarluni, tassani akunnittarfiit neriniartarfiillu nuannarineqartut sisamat pigalugit. Nammineq iganeq misilikkusukkaanni Air Greenlandip quppernerani nittartakkami – airgreenland. gl – igallammassuup kalaallit nerisassiassaataannik najoqqutaliai takuneqarsinnaapput. »Isiginnaartoq kinaluunniit Kujataanukarnissaanik pilerilersissavaa« »Det må simpelthen gøre enhver seer »sulten« efter at komme til Sydgrønland« »It must make any viewer »hungry« to come to South Greenland« Pitsi Høegh 54 Gourmetmad i fjeldet Seks rejse- og madprogrammer skal promovere Grønland overfor udlandet. Løftestangen er naturen, virksomheder og råvarer. TV-stationer i seks lande har allerede givet forhåndstilsagn om at vise tv-serien Af Christian Schultz-Lorentzen Fotos: Esben Hardt Det danske filmselskab Ace & Ace producerer i samarbejde med turistselskabet Destination East Greenland her i august endnu et program i TV-serien »A Taste of Greenland« med den New Zealandske/engelske mester-kok Chris Coubrough – denne gang i Østgrønland. Udsendelsernes hovedperson Chris Coubrough, der blev udvalgt på en casting på den danske ambassade i England, er på jagt efter unikke grønlandske råvarer med henblik på at tilberede delikate retter i naturen, i private hjem og på andre spændende locations. Med både enkle og raffinerede retter vil TV-kokken, kendt fra den populære britiske TV-serie Coastal Kitchen, illustrere hvordan grønlandske råvarer fungerer som garant for store kulinariske oplevelser. – Chris Coubrough vil over seks programmer af en times varighed hver besøge seks regioner, som på hver sin måde er unikke, og hvor seeren udover madoplevelser er garanteret at opleve Grønlands enorme mangfoldighed og storslåede natur, siger Esben Hardt fra Ace & Ace. Det første program blev produceret i Sydgrønland i 2009, og programmet er blevet vel modtaget af blandt andre turistchef Pitsi Høgh; – Det må simpelthen gøre enhver seer »sulten« efter at komme til Sydgrønland, udtalte hun til radio- og TVstationen KNR efter at have set Chris Coubrough trylle med de sydgrønlandske råvarer. Direktør for Grønlands Turist- og Erhvervsråd Anders Stenbakken var tidligere direktør i Destination East Greenland, SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 hvor han var idemanden til projektet. Han peger på, at det er oplagt at bruge råvarer som en del af markedsføringen af Grønland. – I turistmæssig sammenhæng er madoplevelser en af de oplagte døre, man kan åbne for at anskueliggøre en destinations farverigdom. En af grundene til, at man rejser, er for at opleve den kulturelle og naturmæssige identitet af et land. Og dér går de kulinariske oplevelser helt hånd i hanke med det, siger Anders Stenbakken. ALLEREDE STOR INTERESSE Det danske filmselskab Ace & Ace har tidligere produceret en række TVprogrammer fra Grønland. Blandt andet diverse programformater igennem syv år om Arctic Team Challenge samt senest klimafilmen One Degree Matters, som er blevet døbt »An Inconvenient Truth, Part 2« af The New York Times. er det lykkedes for TVF International at lave forhåndsaftaler om visning af de første programmer i indtil videre seks lande og i følge TVF International er interessen for A Taste of Greenland stor, så de forventer absolut at lave flere visningsaftaler i nærmeste fremtid, fortæller Esben Hardt. Kokken Chris Coubrough er oprindeligt New Zealænder, og bor i dag i England, hvor han ejer fire populære hoteller og restauranter. Har man mod på selv at gå i krig med potter og pander, kan man på Air Greenlands hjemmeside – airgreenland.gl – finde en af mesterkokkens opskrifter med grønlandske råvarer og se filmen ombord på Air Greenlands atlantflyvninger. Ace går i gang med at klippe A Taste of Greenland umiddelbart efter hjemkomst fra Østgrønland så der allerede i efteråret ligger en mini TV-serie på to gange 52 minutter samt fire gange 26 minutter klar til international TV-visning. Esben Hardt er ikke i tvivl om, at rejse- og madprogrammerne vil få succes. – TV-serien er garanteret international TV-distribution gennem aftale med TVF International fra London, en internationalt anerkendt Factual Specialist distributør. TVF International er eksperter i at distribuere netop rejse- og madprogrammer. I deres katalog har de blandt andet TV-programmer med den kendte TV-kok Floyd, som er blevet vist over hele verden. Allerede inden TV-serien er færdig 55 Gourmet food in the fells Six travel and cooking programmes are to promote Greenland abroad. The lever is nature, business and ingredients. TV stations in six countries have committed in advance to show the series By Christian Schultz-Lorentzen Photos: Esben Hardt In August, the Danish film company Ace & Ace is to collaborate with tourist company Destination East Greenland to produce another programme in the TV series »A Taste of Greenland« with New Zealander/British master chef Chris Coubrough – this time in East Greenland. In the TV series the programme’s key figure, Chris Coubrough, who was chosen at a casting session at the Danish Embassy in England, is hunting for unique Greenlandic ingredients to be used in delicious dishes made outdoors, in private homes or in other exciting locations. Using both simple and refined dishes, the TV cook, known from the popular British TV series Coastal Kitchen, will illustrate how Greenlandic ingredients are a guarantee for a culinary experience. – In six one-hour programmes Chris Coubrough will visit six regions, each in its own way unique, where the viewer, in addition to food experiences is guaranteed to experience Greenland’s enormous diversity and magnificent nature, says Esben Hardt from Ace & Ace. The first programme was produced in South Greenland in 2009, and the program has been well received by, among others, tourist manager Pitsi Høgh; – It must make any viewer »hungry« to come to South Greenland, she said to radio and TV station KNR after seeing Chris Coubrough do his magic with 5 56 ingredients from South Greenland. Director for Greenland Tourism and Business Council, Anders Stenbakken, was previously director for Destination East Greenland, where he was the originator of the project. He points out that using Greenlandic ingredients to promote Greenland is an obvious choice. – With regard to tourism, food experience is one of the obvious doors you can open to demonstrate the colourfulness of a destination. One of the reasons people travel, is to experience the nature and cultural identity of a country. And a culinary experience fits in with this, says Anders Stenbakken. ALREADY GREAT INTEREST The Danish film company Ace & Ace has previously produced a range of TV programmes from Greenland. They include various programme formats over seven years about Arctic Team Challenge as well as the climate film »One Degree Matters« which was called »An Inconvenient Truth, Part 2« by The New York Times. Ace will start cutting »A Taste of Greenland« as soon as it arrives from East Greenland so there will already be a mini TV series of two times 52 minutes and four times 26 minutes this autumn, ready for international TV broadcasting. Esben Hardt has no doubt that these travel and cooking programmes will be a success. – The TV series is guaranteed international TV distribution through a contract with TVF International from London, an internationally recognized Factual Specialist distributor. TVF International are experts at distributing travel and cooking programmes. In their catalogue they include TV programmes with the famous TV cook Floyd, who has become famous all over the world. Even before the TV series is finished, TVF International has succeeded in making prior agreements regarding showing the first programmes in six countries until now, and according TVF International the interest in »A Taste of Greenland« is so great that they definitely expect to have more contracts for showings in the near future, says Eskben Hardt. Cook Chris Coubrough is originally from New Zealand, but today he lives in England, where he owns four popular hotels and restaurants. If you want to get busy in the kitchen, you can find one of the master cook’s recipes using Greenlandic ingredients on Air Greenland’s home page – airgreenland.gl. You can also see the first program on Air Greenland’s transatlantic flights. SULUK #04 Air Greenland Inflight Inflig ight h Magazine M agazine 2010 57 TELEpoint Ukunani TELEpointeqarfeqarpoq: • Kangerlussuarmi mittarfik • Nuummi mittarfik • Nuummi Sømandshjemmi • Nuummi Café Baristami Her finder du TELEpoint: • Kangerlussuaq lufthavn • Nuuk lufthavn • Sømandshjemmet i Nuuk • Café Barista i Nuuk TELEpoint is available here: • Kangerlussuaq Airport • Nuuk Airport • Seamen’s Home in Nuuk • Café Barista in Nuuk ;b#_dijWbbWj_ed[h 8[boid_d]ij[ad_a 8hWdZWbWhcWdb©] LWhib_d]iWdb©] ;:8_dijWbbWj_ed[h D[jl©haikZijoh 7dj[dd[Wdb©] I_ah_d]iWdb©] ;b#Xkj_a ?dZkijh_Wdb©] ;b[ajhel©haij[Z Ia_Xi_dijWbbWj_ed[h AhWdh[fWhWj_ed[h ;b[lWjeh[h Ijehaªaa[d[h >l_Z[lWh[h CeX_bj[b[\ed[h :ª]dlW]j MMM$7HII7HD;H?J$=B Internetimut attavik kabelitaqanngitsoq Trådløs Internet forbindelse Wireless Internet access TMA100310 7hiiWhd[h_j7%IÈIWck[bAb[_diY^c_Zjil[`/ feijXeai)+/È)/&&Dkka J[b[\ed)(('''%DWj++**.*ÈJ[b[\Wn)(+-'' ;#cW_bcW_b6WhiiWhd[h_j$]b Timmiaaraq Kinaassutsimut ilisarnaat Kinaassutsimut ilisarnaat (våbenskjold) sakkunut attuumassuteqanngilaq, nunamut illoqarfimmulluunniit sinniisuuffigisamut ilisarnaataalluni. Amerlasuut uumasunik saqqaqartinneqartarput. Amerlanertigut uumasuusarlutik nunamik pineqartumik takutitsisut, silatussutsimik, eqiasuissutsimik ajunngitsunillu pissusilersuutinik allanik. Soorlu liiuit ilisarnaatigissallugit nuannarineqarluartuupput, aamma uumasuuffigisamik avataanni. ... tassa uagut tuttu qilalugarlu qernertaq. Siornagut marluulluta Nunavummi piniagaasimavugut pinngitsoorneqarsinnaanngilluinnartut, inunnullu 25.000-inut tassani najugaqartunut suli annertuumik sunniuteqarluta. Tuttuuvugut pingasoriaammik amerlanerusut, tassalu 75.000-it. ...nemlig os 2, rensdyret og narhvalen. Vi var begge før i tiden helt nødvendige nyttedyr her i Nunavut (»Vores Land«) og har stadig stor betydning for de ca. 25.000 mennesker som lever her. Vi er 3 x så mange rensdyr, altså 750000! Uanga »Nanoq« angisooq Kalaallit Nunaata ilisarnaatigaanga. Kalaallit Nunaanni amerlasoorpassuuvugut, nunarsuarmilu uumasut kiisortut annersaraluta. 3 meteringajannik angissuseqarpunga, nunakkut immakkullu sukkasuujullunga, naak 400 kilongajannik oqimaassuseqarluarlunga! Nunavummi aamma amerlasoorpassuuvugut, tassanili uumasut allat nukittuut kusanartullu ilisarnaatissatut toqqarneqarsimallutik... Jeg, den store »Nanoq«, er Grønlands symbol. Vi er mange af slagsen i Grønland og er verdens største landlevende rovdyr. Jeg er knap 3 m lang og er hurtig på land og i vandet selvom jeg vejer næsten 400 kg! I Nunavut er der også massere af os, men her har man valgt nogle andre stærke, smukke dyr...... I, the great »Nanoq«, am the symbol of Greenland. There are many of us in Greenland and we are the biggest land-living predators. I am almost three metres long and I am fast on land and in the water, although I weigh almost 400 kilos! In Nunavut there are many of us, but they have chosen other strong, beautiful animals there.... ...namely us two, the reindeer and the narwhal. Previously we were both necessary, useful animals here in Nunavut (»Our Country«) and we are still important to the around 25,000 people who live here. There are three times as many of us reindeer, i.e. 75,000! Tuluttut ateqarpunga »The Bald Eagle«, USA-mut ilisarnaat, nattoraliugama angisooq, tamaallaat Amerikami Avannarlermi uumasuusoq. Uangali nujaqanngitsuunngilanga (bald = nujaqanngitsoq), »Bald« pivoq »Blade«-imit, tuluit oqaasitoqaat isumaqartoq »Qaqortoq«. Tassaavunga »Nattoralik qaqortumik niaqulik«. På engelsk hedder jeg »The Bald Eagle« og er UAS’s symbol, fordi jeg er en prægtig ørn, som kun lever i Nordamerika. Men jeg er aldeles ikke skaldet (bald = skaldet ) »Bald« kommer af »Balde«, gammelt engelsk for »Hvid«. Jeg er »Den hvidhovedet Ørn«. I am called the »The Bald Eagle« and I am USA’s symbol because I am a splendid eagle that only lives in North America. But I am not at all bald. »Bald« comes from »Balde«, old English for »White«. I am »The White-headed Eagle«. Jamaicap nunatut ilisarnataaniippoq kuukkooriarsuaq. Kuukkooriarsuaq uumasuuvoq »pisoqarujussuaq«, ukiuni kingullerni 90 millionini annertunerusumik allanngorsimanngitsoq. Dinosaurinut maannakkut uumasuusunut kisiartaasutut isigineqartarpoq. »Quetzal« Guatemalap ilisarnaatigaa, Amerikami Qiterlermi timmissat kusanarnersaat. Indianerit Majat ukiut 500-t matuma siorna tamaani inuusut illernartutut isigaat, høvdingillu kisimik meqqui niaqquminni pinnersaatitut atorsinnaavaat. Guatemalami aningaasat ullumikkut Quetzal-inik taaneqartarput, timmiaq taanna atsiullugu. »Quetzal’en« i Guatemala’s våbenskjold er en af mellemamerikas smukkeste fugle. Majafolket, som indtil for 500 år siden levede her, betragtede den som hellig og kun høvdingene måtte bruge fjerene i deres hovedprydelse. I vore dage hedder Guatemalas penge Quetzal efter fuglen. Øverst i Jamaicas våbenskjold sidder krokodillen. Krokodillen er en rigtig »gammel« fyr, som ikke har forandret sig særligt meget de sidste 90 millioner år. Den bliver betragtet som den eneste, nulevende dinosaurer. The »Quetzal« in Guatemala’s coat of arms is one of Central America’s most beautiful birds. The Maya people, who until 500 years ago lived here, considered them to be sacred and only the chiefs were allowed to use the feathers in their headdresses. In our day, Guatemala’s currency, the Quetzal, is named after the bird. At the top of Jamaica’s coat of arms there is a crocodile. The crocodile is a really »old« fellow that hasn’t changed much over the last 90 million years. It is considered to be the only surviving dinosaur. Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages Våbenskjold Våbenskjold har ikke noget med våben at gøre, men er symboler for det land eller den by som det representerer. Rigtig mange af dem har dyr som motiv, ofte dyr fra netop det land og som symboliserer styrke, klogskab, flid eller andre gode egenskaber. Løven er f.eks meget populær som symbol også uden for dens naturlige områder. Danmark-imi liiuit immikkut isikkullit pingasut nunamut ilisarnaataapput. Nunap assingani nuna alla liiuinik ilisarnaatilik nassaarisinnaaviuk? Nunat ilaat liiuimik »eqqortumik« ilisarnaatilik (kiisalu nagguaatsumik) tassaavoq Afrikami nuna Swaziland. Pissaaneq nukillu liiuip takutippai, piffissalli annersaani uumasuuvoq eqiasulluinnartoq, ulloq unnuarlu nalunaaqquttap akunnerini 21-ni qasuersertartoq. Nagguaatsoq nikuilluni sinittarpoq, taamaallaat nalunaaqquttap akunnerini marlunni. Afrikami nunat ilaat qitsuarsunnik nunatut ilisarnaatillit ilaatigut ilagaat Gabon, panter-imik qenertumik ilisarnaatilik. Gabon-imi uumasut nujuartat amerlasoorpassuupput, ilaatigut Afrikami gorillat qaqqartoormiut 4/5-lii uumasuullutik. Alla tassa Den Demokratiske Republik Congo, leopard-imik ilisarnaatilik. Panteri qernertoq leopard-iuvoq meqqumi qalipaataani melanin-imik annertuumik pilik (amermini meqquminilu qernertumik akulik). Uumasut melanin-imik akoqanngitsut qaqqorissuusarput, albinotut isigineqartarlutik. Nunat ilisarnaataanni uumasut nujuannginerit aamma nassaassaapput. Botswana zebra-nik marlunnik aamma nersussuup angutivissap niaquanik ilisarnaateqarpoq, uumasut nujuartat nunalerisuunerlu takutinniarlugit. Zebrap titarniusai ammukaartut uumasunut nujuartanut taakkuninnga piniartartunut allamut saasaarutaapput. Eritrea nunaavoq inoqajuitsortalik, tassanilu kameli uumasuuvoq iluaqutaasoq pinngitsoorneqarsinnaanngitsoq. Sapaatit akunnerini arlalinni imernani uumasinnaavoq, aammali minutsit qulit ingerlanerini imermik 114 literimik imersinnaalluni. Coats of arms Coats of arms have nothing to do with arms, but are symbols of the country, town or family they represent. A lot of them have animal motifs. The animals often come from the country in question and symbolize strength, wisdom, diligence or other good qualities. The lion, for example, is a very popular symbol and is used even outside the countries it is native to. Danmark har tre fantasifulde løver i sit våbenskjold. Kan du finde et andet land på kortet som også har tre løver i skjoldet? Denmark has three imaginative lions in its coat of arms. Can you find another country on the map that also has three lions in its coat of arms? Et af de lande, der har en »rigtig« løve (samt en elefant) som symbol, er det lille afrikanske land Swaziland. Løven symboliserer magt og kraft, men det meste af tiden er det faktisk et temmelig sløvt dyr, som sover eller hviler sig op til 21 timer i døgnet. En elefant sover stående og kun to timer i døgnet! One of the countries that has a »real« lion (as well as an elephant) as a symbol is the small African country of Swaziland. The lion symbolizes power and strength, but most of the time it is actually quite a lethargic animal that sleeps or rests for up to 21 hours a day. An elephant sleeps standing for only two hours a day! Andre afrikanske lande med kattedyr i deres nationalsymbol er bl.a. Gabon med sine sorte pantere. I Gabon lever rigtig mange vilde dyr bl.a. cirka fire femtedele af alle Afrikas bjerggorillaer. En anden er Den Demokratiske Republik Congo med sin leopard. En sort panter er en leopard med meget melanin i sine pigmenter (mørkt farvestof i hud og hår) Dyr uden melanin er helt hvide og betegnes som albinoer. Også mere fredelige dyr finder plads i landes våbenskjolde: Botswana har to zebraer og et tyrehoved, symbol for henholdsvis det frie, vilde dyreliv og landbruget. Zebraens striber er med til at forvirre rovdyr, som jager dem. Eritrea i nordøst er et ørkenland, hvor kamelen er et uundværligt nyttedyr. Den kan gå uden vand i ugevis, men så kan den også drikke 114 liter på 10 minutter! Other African countries with cats as national symbols include Gabon with its black panthers. A lot of wild animals live in Gabon, among them about four fifths of all Africa’s mountain gorillas. Another is the Democratic Republic of the Congo with its leopard. A black panther is a leopard with a lot of melanin pigment (dark colour in skin and hair). Animals that have no melanin are all white and are called albinos. There are also more peaceful animals in the coats of arms of some countries: Botswana has two zebras and the head of a bull, symbols of free wildlife and farming respectively. The stripes of the zebra help to confuse the predators that hunt them. Eritrea in the north east is a desert country, where the camel is an indispensable animal. It can go without water for weeks, but it can also drink 114 litres in ten minutes! Uanga Australiami timmissat annersaraannga, tassalu EMU. Timmisinnaanngilanga, kisiannili nalunaaqquttap akunneranut 50 km-inik pangalissinnaallunga. Jeg er Australiens største fugl, EMU’en. Jeg kan ikke flyve, men galoperer sagtens af sted med 50 km i timen Uanga Australiami kængurojuvunga angisooq, 10 meterinut pississinnaasoq. I am Australia’s biggest bird, the emu. I cannot fly, but I can easily run at 50 kilometres an hour. Jeg er Australiens røde kæmpekænguro og jeg kan springe 10 m! Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages © ASTRID VEBÆK I am Australia’s giant red kangaroo and I can jump 10 meters! Manden fra Eritrea spørger: Hvad er der i kamelens pukkel: A: Vand B: Fedt C: Muskler Quiz 1 Angut Eritrea-meersoq ima aperivoq: Kamelip qatigaani tinupanersaq suua: A: Imeq B: Orsoq C: Nukiit 2 Afrikami nagguaatsut qanoq amerlatigippat: The man from Eritrea asks: What is in the camel’s hump? A: Water B: Fat C: Muscles Manerassuarmi Solomon Island kuukkooriarsuarmik eqalusuarmillu ilisarnaateqarpoq. Uumasut marluullutik kiguterpassuaqarput, uumasuunertik tamaat assigiinngitsutigut kigutaat taarserneqartarlutik. Kikkut amerlanernik kiguteqarpat. A: Kuullooriarsuaq B: Eqalussuaq Hvor mange elefanter er der ca. i hele Afrika: Roughly how many elephants are there in all of Africa? A: 86.000-it B: 400.000-it C: 27.000-it Solomon Islands i Stillehavet har i sit våbenskjold en krokodille og en haj. Begge dyr har mange tænder som på forskellig vis udskiftes gennem livet. Hvem får flest tænder. A: Krokodillen B: Hajen The Solomon Islands in the Pacific have a crocodile and a shark on their coat of arms. Both animals have many teeth that they change throughout their lives. Who has the most teeth? A: The crocodile B: The shark Nammineq ilisarnaatit titartaruk Ilisarnaat ilinnut ilaquttannullu naleqquttoq titartaruk. Qimmit nuannarigukkit, guitarersinnaaguit aammalu siku mamarisaralugu, taava soorlu ima isikkoqarsinnaavoq: Tegn dit eget våbenskjold Tegn et våbenskjold som passer til dig eller din familie. Hvis du er glad for hunde, at spille guitar og elsker at spise is, kunne det f.eks se sådan ud: Draw your own coat of arms Draw a coat of arms that suits you or your family. If you like dogs or you play guitar and you love eating ice cream, it could look like this: Apeqqummut akissut: 1: B, 2: B, 3: B, eqalussuaq kiguteqarnersaavoq, nutaanngitsullu nungullariartortillugit kigutaat ataasiakkaarlutik nutaanik taarserneqartartut. Uumasuunermini 30.000-it tikillugit kiguteqarsinnaasarpoq. Quiz-svar: 1: B, 2: B, 3: B, hajen har flere tandrækker i munden som tand for tand rykkes frem efterhånden som de gamle slides op. Den kan få op til 30.000 tænder i løbet af livet Quiz answer: 1: B, 2: B, 3: B, the shark has several rows of teeth in its mouth which move forward tooth for tooth as the old teeth wear out. It can get up 30,000 teeth during its lifetime. 62 Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages Kukkunerit tallimat nassaarikkit · Find 5 fejl · Spot the 5 mistakes Illoqarfiit marluk Berlin (Tyskland) aamma Bern (Schweiz) illoqarfittut ilisarnaatiminni nanortaqarput. Meeqqat arfineq-marluk titartartussaavaat, ataasiinnaalli eqqortumik titartarsimavai. Kinaava? De 2 byer Berlin (Tyskland) og Bern (Schweiz) har bjørne i deres våbenskjold. 7 børn skulle tegne dem, men kun 1 havde tegnet begge korrekt. Hvem var det? The two cities of Berlin (Germany) and Bern (Switzerland) have bears in their coats of arms. Seven children drew them, but only one got it right. Who was it? Børnesider · Children’s pages 63 © ASTRID VEBÆK Meeqqat quppernerat SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 A IR GREENL A NDIP N A MMINEQ SIL A RSUA A NIT DK Sejren er i hus, og koret giver den fuld gas. GB Victory is theirs and the choir gives it all they’ve got. Chr. Schultz-Lorentzen KAL Ajugaareerlutik erinarsoqatigiit pikkusuttut. Allaanngillat inngilit erinarsortut Air Greenlandimit aningaasaliiffigineqartut, kalaallit AllStarsimi erinarsoqatigiivi tv-kut pop-ip oqaluttuarisaanerani pingaartuliorput qallunaat erinarsoqatigiivi pingasut ajugaaffigalugit Allattoq Christian Schultz-Lorentzen Alutornartoqarpoq. Piumassuseqartoqarluarpoq. Siullerpaamilli pop-imik erinarsukkat aaqqissuulluakkat atorneqartarput Kalaallit Nunaata erinarsortartua tusaamasaq erinarsoqatigiinnillu aqutsisoq Julie Berthelsen, kalaallinut erinarsoqatigiinnut 22-nut siuttuulluni tv-2-p erinarsornermik unammisitsinerani isiginnaartoqarluartartumi AllStarsimi ajugaammat. Taamaasilluni qaammatini pingasuni piareersarneq erinarsornermillu unammineq oqaluttuarisaanikkut pingaarutilimmik ajugaanermik kinguneqarpoq. Air Greenland maniguunnersaalluni peqataavoq. Tassami timmisartortitseqatigiiffik erinarsoqatigiinnut aningaasaleeqataasimavoq. Air Greenlandip sivisuumik ileqqorisimavaa ilisimatusarnermik kulturikkullu suliniutinut assigiinngitsunut aningaasaliissuteqartarluni. Aningaasaliissutilli aatsaat taama innuttaasunik nuannatsitsitigaat, erinarsoqatigiit pingaarnerusumik erinarsortartuisa pikkorissut marluk, 38-inik ukiullip Mads Lumholtip 32-inillu ukiullip Nina Kreutzmann Jørgensenip Københavnimi finalimi ajugaaneq qulakkeermassuk erinarsorlugit Nabiha-p atugaa »Deep Sleep« Aretha Franklinillu atugaa »Natural Woman«. 64 Pissanganeq qaangertinneqarmat kalaallit erinarsoqatigiit pississaarlutik imminnut eqillutik qittapput assiliisut assileqattaaraatsik. Aqqutaani erinarsoqatigiit unamminermi qallunaat erinarsoqatigiivi pingasut ajugaaffigaat. Arlalitsigut ajugaaneq nalinginnaasuulluanngilaq. Kalaallit kulturiannut takussutissat pingaarutillit ilagaat erinarsornermik nuannarisaqarneq. Kulturikkut ilisarnaat qallunaat tamarmik ilisimasaqarfiginngisaat. Tamanna allanngortinneqarsimavoq. Unnuk taanna SETUP-ip studiaani qaarajuttumi erinarsoqatigiit aqutsisuata Julie Berthelsenip erinarsortartuisalu naalagaaffik tamaat tiguartippaat. Tamaangali killeqanngilaq. Ullualunnguit qaangiuttut nuannarisat angutit arnallu Nuummukarput nersortikkiartorlutik akeqanngitsumillu tusarnaartitsiartorlutik – ilaatigut Air Greenlandimit aningaasaliiffigineqartumik. Ajugaaneq aamma aningaasartaqarpoq 250.000 koruuninik, taakkualu Nanu Børnimut tunniunneqarput, Nuummi meeqqanik sumiginnakkanik suliniutilimmut. FR A A IR GREENL A NDS EGEN V ERDEN Så englene synger Air Greenland sponsorerede det grønlandske Allstars-kor, der skrev sig ind i tv-pophistorien med sejren over tre danske kor Af Christian Schultz-Lorentzen Der var charme. Der var overskud. Men først og fremmest var der velarrangerede popsange på repertoiret, da Grønlands kendte sangstjerne og korleder Julie Berthelsen i spidsen for 22 grønlandske sangere i slutningen af maj vandt tv2-sangdysten og seermagneten Allstars. Dermed endte tre måneders forberedelse og sangkonkurrence i en historisk triumf. Men hermed var det ikke slut. Få dage efter rejste koret af helte og heltinder til Nuuk for at blive hyldet og give gratis koncert – blandt andet sponsoreret af Air Greenland. Med førstepladsen fulgte også en kontant gave på 250.000 kroner, som blev overrakt til Nanu Børn, der arbejder med omsorgssvigtede børn i Grønland. Chr. Schultz-Lorentzen Air Greenland havde i al ydmyghed en finger med i spillet. Flyselskabet var nemlig med til at sponsorere koret. Air Greenland har en langvarig tradition for at sponsorere en bred vifte af forskningsmæssige og kulturelle projekter. Men aldrig tidligere har et sponsorat givet genlyd i en så stor folkelig glæde, som da korets dynamiske forsangere, 38-årige Mads Lumholt og 32-årige Nina Kreutzmann Jørgensen, i finalen i København sikrede sejren med to helstøbte udgaver af henholdsvis Nabihas energiske »Deep Sleep« og Aretha Franklins svingende, soulnummer »Natural Woman«. Da spændingen blev udløst, brød det grønlandske kor ud i hoppende festdans, mens de holdt om hinanden, og pressefotograferne knipsede løs. Undervejs havde koret ekspederet tre danske kor ud af konkurrencen. Det var på flere måder ikke nogen helt almindelig sejr. Hvis der er noget, der kendetegner den grønlandske kultur, er det glæden ved sang. Et kulturelt kendetegn, som ikke er alle danskere bekendt. Det er der blevet lavet om på. Denne aften i SETUP’s kuppelformede studie, hvor lysshowet flimrede for nethinden, tog korleder Julie Berthelsen og Co. hele riget med storm. KAL Juliep AllStars-imi erinarsortartoqatigiivi scenemi. SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 DK Julies Allstars-kor på scenen. GB Julie’s Allstars Choir on the stage. 65 FROM A IR GREENL A ND’S WORLD And the angels sing Air Greenland sponsored the Greenlandic Allstars Choir which wrote TV pop history by winning over three Danish choirs By Christian Schultz-Lorentzen There was charm. There was energy. But most of all there were well-arranged pop songs on the repertoire when Greenland’s famous song star and choir leader Julie Berthelsen stood in front of 22 Greenlandic singers when they won the popular TV2 song contest Allstars at the end of May. Thus three months of preparation ended in an historical triumph. But it didn’t end here. A few days later, the choir of heroes and heroines travelled to Nuuk to receive acclaim and to give a free concert – sponsored by, among others, Air Greenland. Their victory was accompanied by a cash prize of DKK 250,000 which was handed over to Nanu Children, an organisation for neglected children in Greenland. Chr. Schultz-Lorentzen Air Greenland had in all modesty played its own part. The airline helped to sponsor the choir. Air Greenland has a long tradition for sponsoring a wide range of cultural and researchrelated projects. But never before has a sponsorship resulted in such great public joy, as when the choir’s dynamic lead singers, 38 year old Mads Lumholt and 32 year old Nina Kreutzmann Jørgensen, ensured victory at the final in Copenhagen with well-rounded versions of Nabiha’s energetic »Deep Sleep» and Aretha Franklin’s swinging soul song »Natural Woman«. When the suspense was over, the Greenlandic choir jumped with joy while they held onto each other with the press photographers snapping pictures. In the process, the choir had sent three Danish choirs out of the competition. In many ways it was not quite an ordinary victory. If there is anything that characterizes Greenlandic culture, it is the joy of singing. Not all Danes have been aware of this cultural characteristic, but this has changed. On that evening, in SETUP’s dome-shaped studio with the light show flickering across our retinas, choir leader Julie Berthelsen and Company took the whole realm by storm. KAL Kalaallit erinarsoqatigiit finalimi isiginnaartunit tapersersorneqarluarput. 66 DK Der var masser af farverig opbakning fra publikum til det grønlandske kor, da det gik løs i finalen. GB There was plenty of colourful support from the audience for the Greenlandic choir during the final. MUSIC CHANNEL 1 Eqqissisimaarnartut · Roligt · Relax Corinne Bailey Rae I’d do it all again, Eric Clapton & Steve Winwood Can’t find my way home, John Martyn Sunshine’s better (Talvin Singh remix), Zero 7 Pop art blue, Air Love, Aitor Escobar Mi Keny, Eléni World, Myagi ft Clara Da Costa Eleanor rugby, Nitin Sawhney Homelands, Marcos Valle Agua de coco, Enya Watermark, Susan Boyle I dreamed a dream, Bardo State Sospiro, Fridrik Karlsson Magical atmosphere. CHANNEL 2 Sallaatsut · Blød rock · Soft Jack Johnson To the Sea, Katie Melua The House, Jason Mraz We Sing. We Dance. We Steal Things, Monsieur Minimal Lollipop, Colbie Caillat Breakthrough, John Mayer Battel Studies, Rod Stewart & Mary J. Blige Soulbook, Seal Soul, Carla Bruni Comme si de rien n’était, Michael Bublé Crazy Love, King Harvest single, Fastball All the Pain Money Can Buy, Santana Ceremony: Remixes & Rarities, Federico Aubele Panamericana, Gotan Project La revancha del tango. CHANNEL 5 Qangatuut · Klassisk · Classic London Symphony Orchestra Claudio Abbado Mendelssohn – Overture – A Midsummer Night’s Dream, Renaud Capuçon, Esther Hoppe (violins), Béatrice Muthelet (Viola), Gautier Capuçon (cello), Frank Braley, Michel Dalberto (pianos), Emmanuel Pahud (flute), Paul Meyer (clarinet), Janne Saksala (double bass), Florent Jodelet (percussion) Saint-Saëns – Le carnval des animaux, Andrew Manze (violin & director) The English Concert Vivaldi – Concerto in E major RV271, ´Lámoroso`, 1. Allegro, 2. Cantabile, 3. Allegro, Royal Philharmonic Orchestra Daniele Gatti Tchaikovsky – Romeo and Juliet, SULUK #04 Angela Hewitt (piano) Bach – Goldberg Variations – Aira & Variation 1, BBC National Orchestra of Wales Tadaaki Otaka Rachmaninov – Vocalise, Renée Fleming, Czech Philharmonic Orchestra, Sir Charles Mackerras Dvorák – Rusalka – Invocation to the moon, Carlos Bonell, Orchestra Symphonique de Montréal, Charles Dutoit Rodrigo – Concierto de Aranjuez – 1. Allegra con spirito. CHANNEL 6 Pop-imi nuannarineqarnerpaat Pop hits Infernal Love is all, Justin Bieber Somebody to love, Lena Meyer Satellite, Stromae Alors on danse, Goldfrapp Rocket, Mika Blame it on the girls, Alphabeat DJ, Edward Maya ft Vika Jigulina Stereo love, Thomas Ring My dream, Anna Bergendahl This is my life, Salem Al Fakir Keep on walking, Shakira Gypsy, Owl City Hello Seattle, Erik Hassle Hurtful, Agnes On and on, R.I.O. Serenade, Ellie Goulding Starry eyed, Mike Sheridan & Mads Langer Too close, Alicia Keys Empire state of mind (Part II) Broken down, Train Hey, soul sister, Christine Aguilera Not myself tonight, Melanie Fiona Monday morning, Gabriella Cilmi On a mission, Rob Thomas Mockingbird, Marine & The Diamonds I am not a robot, Jason Derulo The sky’s the limit, Plan B She said. CHANNEL 7 Rock Meat Loaf If I can’t have you, Dúne Dry lips, Green Day The last of the American girls, Pearl Jam Amongst the waves, Slash ft Chris Cornell Promise, Buckcherry All night long, Nickelback Never gonna be alone, Marianas Trench Masterpiece theathe I, Tegan and Sara Arrow, Shinedown The crow & the butterfly, Them Crooked Vultures Dead end friends, Kings Of Leon Use somebody, AC/DC Rock n’ roll train, Bon Jovi We weren’t born to Air Greenland Inflight Magazine 2010 MUSIC ON FLIGHTS BETWEEN GREENLAND AND DENMARK follow, Kiss All for the glory, Guns N’ Roses Chinese democracy. CHANNEL 8 Danmarkimi nuannarineqarnerpaat Danske favoritter Danish favourites Medina Vi to, Svenstrup & Vendelboe ft Karen I nat, Rasmus Seebach Lidt i fem, Burhan G ft Medina Mest ondt, Kim Larsen Du er min, Sys Bjerre Gør det selv, Clara Sofie & Rune K Det er forbi, Julie Ingerlateqqiuk, Emma OS 2, Thomas Holm Selvmord på dansegulvet, Joey Moe Yo-yo, Kasper Nyemann Københavns brunette, Store Drømme Store drømme, Karen Sækken i katten, 8Ball Klunker, Maria Matilde Band Helt til grin, Louise Dubiel Forpulet perfekt. CHANNEL 9 60-70-80 Bill Haley and His Comets Rock around the clock, The Searchers Sweets for my sweets, Tommy Roe Dizzy, The O’jays Love train, The Doobie Brothers What a fool believes, Frankie Valli & The Four Seasons December, 1963 (Oh what a night!), Stevie WOnder Sir Duke, Carlos Santana Love, devotion & surrender, The Fifth Dimension Aquarius/Let the sunshine in, Andy Gibb Shadow dancing, Carole King I feel the earth move, Hanson Mmmbop, The Beach Boys Kokomo, The McCoys Hang on Sloopy, Toto Africa, Steve Miller Band The joker, Tina Turner The best. CHANNEL 10 Meeqqanut Børnekanalen · Children Various Askepot, Kim Larsen I det finde hvide sand, DR Big Band ft Louise Hart Cirkus Summarum, DR Big Band ft Lousie Hart Det bare noget vi leger, DR Big Band ft Lousie Hart Se min kjole, DR Big Band ft Signe Lindkvist Marmeladesangen, DR Big Band ft Lousie Hart Barndommens gade, DR Big Band ft Lousie Hart Hulter til bulter, DR Big Band ft Sebastian Klein Dyrenes ABC, DR Big Band ft Søren H Fausbøll Brum brum, DR Big Band ft Anders F Larsen & Katrine B Grønning Vi er Anders og Katrine, DR Big Band ft Mathilde B Kaysen, Søren H Fausbøll & Sigrid K Husjord Klein Som et strejf af en dråbe, DR Big Band ft Anders F Larsen, Katrine B Grønning, Louise Hart & Sebastian Klein Venner forever-Pagten-Bare det var mig, DR Big Band ft Honik Ramasjang nationalsang, DR Big Band Kigkassen, DR Big Band Emil fra Lønnebjerg (”Hujedamej, sånt barn han var”) CHANNEL 11 Kanali sallaatsoq Den bløde kanal The soft channel Nivé Nielsen My Coffee Boy, Per & Birthe Sallaattumik Appilluta, Nukaaraq Olsen Ikinngutiga, Nanook Sinnattut Naaffeqarput, Samuel Mørch Uteqqittissaajunnaavipputit, Sussat! Sila Qaammareerpoq, PeandeL Takorluukkat, Alter Me You’re Crazy, G60 Sorsunnata, Per & Birthe Kisimiinngilatit, Amarok Theatre Shot in the face, Chilly Friday Assit. CHANNEL 12 Kanali eqeersimaartoq Den friske kanal The lively channel GR-7 Suleqatigiinneq, Qarsoq Meerannguaq, Nanook Sivittorpormi, Sussat! Annuppallaarnak, Naneruaq Kalaallip Nunaa, Ulf Fleischer Paarisa, Peter O. Petersen Aasami, Kalak Illit Kisivit Pigaat, Nuuk Posse Uteqqippugut, G60 Sila, Johannes Berthelsen Pisorusaarpunga, Nanook Qummut isigaara, Johanne Wille Qujangisarpara. 67 FILM AUG US T DET’ INDVIKLET NDVIKLET / IT’S COMPLICATED Avikkamilli ukiut qulit qaangiupput, marluullutillu inuunerminni ingerlaqqissimagamik ikinngutigiittut inissimalersimallutik. Uiusimasoq Jake arnamik DEAR JOHN John angutaavoq inuusuttoq kusanartoq. Inuutissarsiutigalugu sakkutuujuvoq – USA-mi sakkutuuni imikkut ittuni Tysklandimiititani, taamaattoq aamma nu- inuusunnerungaatsiartumik inooqateqalersimavoq, nuliaasimasorlu Jane neriniartarfi- narsuarmi arlaatigut pinartoqartillugu, sorsuttuni aaqqiagiinngittoqartillugulu aggersar- uteqarluni ingerlalluartumik. Maannakkorpiarlu Adamip Janep igaffiani nutaami sulisup neqartartut. USA-mi angerlarsimaffimmini sulinngiffeqartilluni nalaatsornerinnakkut aveqqammersup sulisitsisuni ajuutigilerpaa. Suulli tamarmik ernermik ilinniarluni al- Savannah naapippaa, asannilerpullu. lagartartaarnerani peqataammata ilungersunarseriasaarput, kingornami illoqarfimmi Sakkutuujunerminik sivitsuiniarani neriorsorpaa. Johnikkullu Savannahlu allakkatigut nereqatigiillutik nalliussigamikku....kajungerileqqeriasaarput. Jane allasiortutut misigi- attaveqarluartarput. Immikkoornermik naammassinissaa marluullutillu siunissartik simaleriasaarpoq – Adamillu paasivaa pingasuusuni akuulerluni. qilanaaraat. 9/11- imi illorsuit marluk qaartinneqarmata pilersarutaat sequminneqarput. John misigisimavoq sakkutuuginnartariaqarluni, Savannahli angerlarsimaannarpoq atorfissaqartinneqarfimmini asasaminilu. Det er ti år siden, de blev skilt, og de har udviklet et let og venskabeligt forhold til hinanden, mens de begge er kommet videre i livet. Han med en (meget) yngre kvinde, hun med sin succesfulde restaurant. Og så er der lige her og nu den nyligt skilte Adam, der arbejder på Janes nye køkken, men som er ved at falde for sin arbejdsgiver. John er en ung, flot fyr. Han er professionel soldat - i US Army’s Special Forces, stationeret i Tyskland, men med opgaver i verdens aktuelle brændpunkter, Men det hele bliver pludselig kompliceret, da Jane og Jake er til deres voksne søns col- konflikter og krige. På en orlov hjemme i USA møder han tilfældigvis Savannah og de lege dimission og fejrer det med en middag i byen… og pludselig mærker suget i maven. forelsker sig i hinanden. Pludselig står Jane i den helt nye situation at være ’den anden kvinde’ – og stakkels Han lover ikke at forny sin kontrakt med militæret. Og John og Savannah holder intens Adam opdager, at han mod sin vilje er blevet involveret i et trekantdrama. kontakt med breve til hinanden. De kan begge se frem til både en ende på adskillelsen og en ny fremtid sammen. 9/11 - terrorbomberne i Twin Towers ændrer alle deres planer. John føler, han bør blive i militæret. Savannah bliver hjemme, hvor der er andre, som har Jane has three grown kids, a thriving Santa Barbara bakery and an amicable brug for hende, og som hun holder af. relationship with her ex-husband, Jake. Now, a decade after their divorce, an innocent dinner between Jane and Jake turns into the unimaginable – an affair. Caught in the middle of their rekindled romance are Jake’s young wife and Adam, a recently divorced architect who starts to fall for Jane. Could love be sweeter the second time around? It’s... complicated! Special Forces Army Sergeant John Tyree is home on a two-week leave from Germany. He meets Savannah Curtis and falls in love at first sight. Savannah is a college student at the University of North Carolina at Chapel Hill. She is on spring break and is helping build a house for Habitat for Humanity. John joins in with Savannah to help build the house. Along the way a budding romance occurs, and Savannah falls deeply in love with John. As she is about to go back to college, she promises to write John overseas during the next 12-months until he returns to her. 68 FILMIT KANAL 39-MI AAMMA 40-MI SPILLEFILMENE VISES PÅ KANAL 39 OG 40 FILMS ARE SHOWN ON CHANNEL 39 & 40 TAKUTINNEQARPUT TEGNEFILM VISES PÅ KANAL 36. CARTOONS ON CHANNEL 36 TITARTAKKAT KANAL 36-MI TAKUTINNEQARPUT SPECIELLE FILM VISES PÅ KANAL 37 SPECIAL FILMS ON CHANNEL 37 FILMIT IMMIKKUT ITTUT KANAL 37-MI TAKUTINNEQARPUT SE P T E M BE R UP IN THE AIR A Ryan Bingham angalajuaannarpoq, nuannareqaalu. Mittarfiit, timmisartut, biilit attartukkat unnuillu tamaasa akunnitarfik nutaaq nuannareqai. Ryan Bingham SPRING BREAKDOWN WN Ikinngutigiilluartut Gayle, Becky aamma Judi 30-leereersimasut nuannarineqarnissartik takorloortuartarsimavaat. Beckylu naalakkami panianut Ashleymut pituttorsimanngilaq, kisimiipporli. Sivikitsumik arnaateqartarnera eqqaassanngikaanni, ilinniarnertuunngorniaqatinilu South Padre Islandimut angalasussamut ingiallortaanis- taakkulu aamma niuernerminnut atatillugu angalasuusarput. Misigissutsilli ingalas- saminut periarfissaqalermat, arnat soqutigineqarpianngitsut aalajangerpaat inuunertik simaniartarnerat sulinerani aamma iluaqutaavoq. Ryan Bringhamip inuit sorarsinnis- allanngortillugu akimasuut akornanni nuannateqataaniarlutik. Nuannannerpassuarnut saat inuussutigaa. Pisortaasup sulisumi soraarsinnissaat nammineq saperaangamiuk, ilaareerlutik Beckyp, Gaylep, Judip, Ashleyllu paasivaat taakkununnga ilaanissaminnut Ryan aggersarneqartarpoq. RyanBinghamili killilerneqartussanngorunarpoq, arnammi allaaneruallaarlutik. inuusuttup pisariillisaanermik immikkut ilisimasallip qarasaasiakkut webcam atorlugu soraarsitsineq isumagisalersimavaa. Hjerteveninderne Gayle, Becky og Judi er kommet i 30’erne og har altid drømt om at være populære. Så da Becky får mulighed for at agere uofficiel anstandsRyan Bingham lever i sin kuffert, og han elsker det. Han elsker lufthavne, fly, dame for sin chefs datter Ashley på hendes college-udflugt til South Padre Island, lejede biler og et nyt hotel hver aften. Ryan Bingham er en fri fugl, men han er beslutter de totalt utjekkede tøser sig for at vende op og ned på deres liv og fyre den af også alene. Når man ser bort fra kortvarige affærer med kvinder, der også tilhører de sammen med overklassens festaber. Gennem et sandt maraton af fustager, forhold og forretningsrejsendes eksklusive klub. Men den følelsesmæssige distance er også en klar skumfester indser Becky, Gayle, Judi og Ashley, at det er bedre at skille sig ud end at fordel i hans job. Ryan Bingham lever af at fyre andre mennesker. Når chefen ikke har passe ind. modet til at give medarbejderne sparket, så er det Ryan, der bliver tilkaldt. Men Ryan Bingham står til at få vingerne stækket, da en ung kvindelig rationaliseringsekspert finder på at klare fyringerne via webcam. The storyline revolves around three friends who are thirty something, who break the monotony of their uninspired lives by vacationing on an island that’s a popular spring break getaway for college co-eds. One of the women works for a Ryan Bingham is a corporate downsizing expert whose cherished life on the powerful senator whose daughter is one of those co-eds, only she’s as geeky as her road is threatened just as he is on the cusp of reaching ten million frequent flyer chaperones. miles and just after he’s met the frequent-traveler woman of his dreams. At the same time his boss hires arrogant young Natalie, who develops a method of video conferencing that will allow termination without ever leaving the office – essentially threatening the existence Ryan so cherishes. Determined to show the naive girl the error of her logic, Ryan takes her on one of his cross country firing expeditions, but as she starts to realize the disheartening realities of her profession, he begins to see the downfalls to his way of life. SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 69 MENU NANOQ CLASS TIKILLUARIT / VELKOMMEN / WELCOME Nanoq Class-imut tikilluarit Nanoq Class-imut ilaallutit angalaninni sapinngisarput naapertorlugu qasuerluarsimallutit apuunnissat isumagissavarput. Air Greenlandimi timmisartorninni ilorrisimaarnissat pingaartipparput. Velkommen på Nanoq Class Vi vil gøre vores bedste for at din rejse på Nanoq Class kan være med til at bringe dig frisk og udhvilet frem til dit bestemmelsessted. Det er vigtigt for os i Air Greenland at få dig til at føle dig godt tilpas ombord. Kalaallit Nunaannut Kalaallit Nunaanniillu timmisartuussinitsinni nerisassat mamarluartut, immikkut toqqartukkat nunani tamalaani igariaatsinut assingusumik piareersakkat, ilaatigut Royal Greenlandimeersut, sassaalliutigissavagut. På vores flyvninger til og fra Grønland kan du opleve vores menuer, som er sammensat af delikate og specielt udvalgte råvarer fra bl.a. Royal Greenland og med et lille tvist af internationalt islæt. Nerisassanullu imigassat aamma neqeroorutigaavut. Viinnit nerisassanut naleqquttut immikkut vin-inik misileraasartutsinnit toqqagaapput. Ilaasartut ilaasa arlaleriaqalutik ilaaffigisarpaatigut, taamaattumik timmisartumi sullissinitsinnut atasumik oqaasissaqassaguit tusarfigerusuppatsigit. Atuisuttami kissaataasa naalaarnerisigut sullissinitsinnik pitsanngorsaasinnaavugut. Welcome to Nanoq Class We will do our outmost for your journey at Nanoq Class. We will make every effort to ensure that you arrive fresh and relaxed at your destination. It is important for Air Greenland to make you feel comfortable onboard. On flights to and from Greenland you will enjoy our menu creations of delicious and special selected ingredients from e.g. Royal Greenland and blended with a twist of flavours of other countries. Til menuen tilbydes et udvalg af drikkevarer. Vores vine er specielt udvalgt af vores team til at harmonere med menuerne. Complimentary alcoholic and non-alcoholic beverages are offered. The wine list is especially selected by our team. Mange af vore passagerer rejser hyppigt med vores selskab, så har du kommentarer til vores Inflight Service, så lad os det vide. Vi bliver kun bedre af at lytte til vore kunders ønsker. 1. Many of our passengers travel frequently with our airline. If you wish to provide us your feedback on the Inflight Service, please let us know. We can only improve by listening to our customers. 2. 3. 4. VIINNIT / VINE / WINE 1. Domaine Lalande, Chardonnay 2008 - Frankrig Corbiérip avannaaneersoq. Viinni qaamasoq mamassuseqarluarluni paarnarsunnillunilu naasorsunnitsoq. 1. Domaine Lalande, Chardonnay 2008 - Frankrig Fremstillet i det nordlige Corbières. Fyldig og rig hvidvin med enestående duft af eksotiske frugter og blomster. 1. Domaine Lalande, Chardonnay 2008 - France Produced in north Corbières. A full bodied and rich white wine with an intense scent of fruits and flowers. 2. Les Terrasses 2009 - Frankrig Viinni qaamasoq Grenache-og Sauvignon blanc, Rhône-p qoorortaaneersoq. Viinni iiuminarluni citrus-isunnilaartoq. 2. Les Terrasses 2009 - Frankrig En Grenache-og Sauvignon blanc hvidvin fra området sydvest for Rhônedalen. Frisk hvidvin med god balance og lidt duft af citrus. 2. Les Terrasses 2009 - France A Grenache-and Sauvignon blanc white wine from the Rhône district. A fresh white wine with good balance and a scent of lemon. 3. Malnera, Salento 2008 - Italien Viinni aappalaartoq Pugliameersoq qalipaataa taartuulluni pikkunartoq tikkalu akuutissanit assigiinngitsunit pinngortoq. 3. Malnera, Salento 2008 - Italien Fra Puglia kommer denne pragtfulde rødvin, mørk farve med fyldighed og behagelig kraft samt duft af eksotiske krydderier. 3. Malnera, Salento 2008 - Italy From Puglia comes this fantastic redwine, dark colour with a full bodied taste and scent of exotic spices. 4. Domaine Lalande, Cabernet-Sauvignon 2007 - Frankrig Cobiérip avannaaneersoq. Viinni aappalaartoq pikkunarlunilu tikka akuutissanit assigiinngitsunit pinngortoq. 4. Domaine Lalande, Cabernet-Sauvignon 2007 - Frankrig Fremstillet i det nordlige Corbières. En fyldig rødvin med kraft og elegance og duft af krydderier. 4. Domaine Lalande, Cabernet-Sauvignon 2007 - France Produced in north Corbières. A full bodied redwine with power and elegance and scent of spices. 70 ULLAAKKORSIUTIT / BRUNCH / BRUNCH Menu 1. – Paarnat akuleriit Qingalissuaq pujuugaq Qingalissuaq chorizo Immussuit Manninnik imusaliaq immussualik Neqit aserortikkat siaasakkat Naatsiiat pom. rösti Spinaatit a la creme Menu 2. – Paarnat akuleriit Nersutip neqaa pujuugaq akuugarlu Salaami naatsiianik akulik Immussuit Pannakaat ricottamik immussuallit Nersuteeqqap neqaanik pølsiliaq Naatsiiat pom. rösti Tomaatit akuleriit Menu 3. – Paarnat akuleriit Puulukimineq tarajortigaq Salami qasilitsulik Immussuit Manninnik imusaliaq skinkilik Nersuteeqqap neqaanik pølsiliaq Naatsiiat croquette Tomatinik miseqqiaq kimittooq Frugt salat Røget kalkun Kalkun chorizo Ost Æggerulle m/ost Mini griller Pommes Rösti Spinat a la Creme Frugt salat Pastrami Kartoffel spegepølse Ost Pandekage m/ricotta ost Kalvepølse Pommes Rösti Tomat mix Frugt salat Spegeskinke Peber spegepølse Ost Æggerulle m/skinke Kalvepølse Pommes Croquette Stærk tomat sauce Fruit salad Smoked turkey Turkey chorizo Cheese Eggroll w/cheese Mini meatballs Pommes Rösti Spinach a la Creme Fruit salad Pastrami Potato salami Cheese Pancake w/ricotta cheese Veal sausage Pommes Rösti Tomato mix Fruit salad Air-dried ham Pepper salami Cheese Eggroll w/ ham Veal sausage Pommes Croquette Spicy tomato sauce ULLUP QEQQASIUTIT / FROKOST / LUNCH Menu 1. – Salaatit akuleriit Eqaluk pujuugaq Nersussuup neqaa Immussuit Qaleralik siataq Naatsiiat aserortikkat broccolillit Naatitat aspargersit kuuloruujullu Miseraq citronisunnitsoq Menu 2. – Salaatit akuleriit Raajat Tinguliaasaq Immussuit Neqi siataq Naatsiiat aserortikkat persilellit Naatitat kuuloruujut eertallu Miseraq timiannilik Menu 3. – Salaatit akuleriit Qaleralik pujuugaq Puulukip neqaa tarajortigaq Immussuit Kukkukuuaraq siataq Qaqorteqqasut Naatitat siaasakkat Miseraq demi glace Mixet salat Røget forel Okse bresola Ost Stegt hellefisk Kartoffelmos m/broccoli Grønne asparges og gulerødder Citron sauce Mixet salat Rejer Pate Ost Tournedos Kartoffelmos m/persille Gulerødder og sukkerærter Timian sauce Mixet salat Røget hellefisk Spegeskinke Ost Stegt kyllingebryst Hvide og vilde ris Grillet rød og gul peber Demi glace sauce Mixed salad Smoked trout Ox bresola Cheese Roasted halibut Mashed potatos w/broccoli Green asparagus and carrots Lemon sauce Mixed salad Shrimps Pate Cheese Tournedos Mashed potatos w/parsley Carrots and sugar peas Timian sauce Mixed salad Smoked halibut Air-dried ham Cheese Roasted chicken White/wild rice Grilled red and yellow pepper Demi glace sauce SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 71 Timmisartumut tikilluarit Velkommen ombord Welcome on Board Timmisartup iluata aaqqissuunnerani ilaasutta angalanerminni toqqissisimallutik qasuernartumillu angalanissaat pingaartillugu suliniuteqarsimavugut. • Timmisartumi ilaasut ilorrisimaarnissaannut naatsorsuussanik tippeqarlunilu akiseqarpoq – timmisartumi saqisunut apeqqutigikkit. • Nanoq Classimi ilaasut angalanermi atugassanik ataatsimoortunik tunineqartarput makkunannga imaqartunik: kigutigissaatit taakkulu qaqorsaatitaat, alersit, siutinut simissat, skuunut qillarissaat, sinissatilluni ”isaruaasat”, amermut tarnut siggunnullu tarnut. • Timmisartumi aamma atuagassanik assigiinngitsunik nutaarsiassanillu peqarpoq. Ved indretningen af flyet har vi lagt stor vægt på komforten for vores passagerer, så flyvningen bliver så god og afslappende en oplevelse som muligt. • For din komfort findes tæpper og puder på vore fly – spørg kabinepersonalet. • Til vore Nanoq Class passagerer er der et rejsesæt. • Dette sæt indeholder tandbørste, tandpasta, sokker, ørepropper, skopudser, sovemaske, lotion og læbepomade. • Som en ekstra service har vi også blade og aviser ombord. When we outfitted our aircraft, we put a great deal of emphasis on the comfort of our passengers so their flight would be as comfortable and relaxing as possible. • Blankets and pillows are available on board for your comfort – please ask a cabin attendant. • Our Nanoq Class passengers receive an amenity kit. • The kit contains a dental kit, socks, earplugs, shoeshine, eye shades, lotion and lip salve. • Our service on board includes a selection of magazines and newspapers. ILITSERSUUTIT MAKKU FØLGENDE VEJLEDNINGER ER THE FOLLOWING INFORMATION AIRBUS 330-200-MUT ATUUPPUT GÆLDENDE FOR VOR AIRBUS 330-200 – APPLIES TO OUR AIRBUS 330-200 Ikitsissut issiaviup ikusiffianiippoq. Ikitsissut nipilersukkanut kanalinut quliusunut imaluunniit videokanalimut nuutsissutigisinnaavat, nipittortaatitut atorlugu, atuarnermi qulleeqqamut ikitsissutigalugu aammalu saqisunik aggeqqusissutigalugu. Ikitsissut attataasaq sisamanik teqeqqulik qorsuk ajallugu peerneqartarpoq, attataasarlu ammalortoq qorsuk tuujutigalugu inisseqqinneqartarluni. Fjernbetjeningen findes på siden af armlænet. Med fjernbetjeningen kan du: skifte mellem lyd på musik- og videokanal, vælge mellem 10 musikkanaler, regulere lydstyrke, tænde for læselys samt tilkalde betjening. Fjernbetjeningen frigøres ved at trykke på den firkantede grønne knap. Den sættes tilbage ved at trykke på den runde og den grønne knap på samme tid. The remote control is stowed in the side of the armrest. The remote control is used to select the music and video channels, to choose between 10 music channels, to adjust the volume, to turn the reading light on and to call for service. The remote control is released by pushing the square, green button and it is stowed by simultaneously pressing the round, green button. 1 2 3 4 5 1 Mode: video-mut (vid) nipilersukanullu (aud) nuutsissut/Mode: Skift mellem lyd på video (vid) og musikkanal (aud)/Mode: Select video (vid) or music channels (aud) 2 Atuarnermi qulliup ikittaataa-qamittaataa/Tænd-sluk for læselys/On-off for reading light 3 Nipilersukkanut nuuttaat/Skift mellem musikkanalerne/Selecting audio channels 4 Nipaanut aaqqissuut/Justering af volumen/Adjusting volume 5 Saqisumik aggeqqusissut/Tilkald kabinepersonale/Calling for service TIMMISARTUMI INISSANI NALINGINNARNI ISSIAVIIT Issiaviup ikusiffiata sinaani attataasat ammalortut marluk atorlugit issiaviup inissisimanera allanngortissinnaavat. SÆDER PÅ ØKONOMIKLASSE Du kan regulere indstillingen på dit sæde ved hjælp af de to runde knapper på siden af dit armlæn. SEATING IN ECONOMY CLASS You can adjust your seat with the two round buttons on the side of your armrest. 72 NANOQ CLASSIMI ISIGINNAARUT Isiginnaarut issiaviup ikusittarfianiippoq: ikusiffiup qulaatungaa sanimut kiviguk, attataasarlu aappaluttoq toorlugu isiginnaarut kivillugu saqqummersillugu. Isiginnaarut sammivinnut marlunnut nikisinneqarsinnaavoq, tassa siumut utimullu aammalu sanimut, taamaasilluni qulliit tarraat ajoqutiginagit isiginnaar toqarsinnaavoq. Nipaalu isiginnaarummi attataasat marluk + -mik aamma – -mik nalunaaqutallit atorlugit aaqqissorneqassaaq. NANOQ CLASSIMI HOVEDTELEFONER HEADSET TUSARNAARUTIT PÅ NANOQ CLASS IN NANOQ CLASS Tusarnaarutit nipip pitsaassusaa pitsaanerulersinniarlugu nipiliorpalummut nipikillisaatitaqarput. Tusarnaarutit minnissaq sioqqullugu katersorneqartarput. Hovedtelefonerne er med indbygget støjdæmpning for at forbedre lydkvaliteten. Hovedtelefonerne bliver indsamlet inden landing. The headsets are with noise reduction to give better sound quality. The headsets will be collected before landing. ved de to knapper angivet med + og – eller fra fjernbetjeningen. SCREEN IN NANOQ CLASS The video screen is found in the armrest: Lift the top of the armrest to the side and press the red button to release the screen. It may then be pulled up. The screen can be adjusted in two directions, back/forward and to the side, to avoid reflections. The volume can be adjusted on the screen with the two + and – buttons or from the remote control. SKÆRM PÅ NANOQ CLASS Videoskærmen findes i armlænet: Løft armlænets overdel til siden og tryk på den røde knap for at få skærmen frigjort. Derefter kan den trækkes op. Skærmen kan justeres i to retninger, frem/tilbage og til siden for at undgå generende refleksioner. Lyden justeres på skærmen NANOQ CLASSIMI NERRIVIK BORD PÅ NANOQ CLASS TABLE IN NANOQ CLASS Nerrivik ikusiffiup iluaniippoq: Ikusiffiup qulaatungaa kiviguk, nerrivillu qaqillugu. Nerrivik patitinneqarsinnaavoq assigiingitsunik marlunnik angissuseqalerluni. Issialluarnissat eqqarsaatigalugu nerrivik siumut tunummulluunniit nikisinneqarsinnaavoq issiavinniillu nikuissaguit sanimut illuartinneqarsinnaalluni. Bordet findes i armlænet: Løft armlænets overdel til siden og træk bordet op. Bordet kan foldes, så det har to størrelser. Af hensyn til din komfort kan bordet trækkes frem og tilbage samt drejes, så du nemt kan forlade dit sæde. The table is found in the armrest: Lift the top of the armrest to the side and pull the table up. The table can be folded, so it has two sizes. For your comfort, the table can be pulled back and forward and also turned, so it is easier for you to leave your seat. 1 Nissunut ikorfap siumut kingumullu nikisittaataa/ NANOQ CLASSIMI ISSIAVIIT Issiaviup ikusiffianiippoq issiaviup inissisimaneranut aaqqiissut. Tassani nissunut ikorfap allanngortittarfia, pukusummut tunummullu iigarfiup aammalu issiaviup iigarfiata iluarsisaatai aaqqissinnaavatit. Benstøtte frem og tilbage/ Leg-rest back and forward 1 2 3 4 5 2 Nissunut ikorfap qummut ammullu nikisittaataa/Benstøtte op og ned/Leg-rest up and down 3 Pukusummut iigarfiup siumut tunummullu nikisittaataa/ Nakkestøtte frem og tilbage/ Headrest back and forward 4 Tunumut iigarfiup pullattakkap aallartittaataa/Aktivering af oppustelig rygstøtte/ Activation of inflatable backrest SÆDER PÅ NANOQ CLASS SEATING IN NANOQ CLASS På siden af armlænet finder du panelet, hvorfra du kan ændre dit sædes indstilling. Du kan her justere benstøtte, nakkestøtte og rygstøtte samt ændre ryglænets position. The panel where you can adjust your seat is on the side of the armrest. You can adjust the leg-rest, headrest and backrest as well as the inclination of the backrest. SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 5 Issiaviup iigarfiata qummut ammullu nikisittaataa/Justering af rygstøtte op og ned/Adjustment up and down of backrest 73 Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat Gode råd undervejs Good Advice When Flying IMERLUARNISSAT EQQAAMAJUK AALALAARNISSAT EQQAAMAJUK ILUAALLIORPIT? Pisariaqarluinnarpoq ingerlaarnermi sapinngisamik imerluarnissat. (Uku quinartut pinnagit: imigassaq aalakoornartulik, kaffi tiilu). Ingerlaarnermi arlaleriarluta imermik juice-milluunniit piumasunut neqeroortarpugut – periarfissarlu tamanna atorluaqquarput timivit imermik amigaateqalinnginnissaa qulakkeerniarlugu. Ingerlaarnermi timip nukiisa sukaqattaarnissaat, nissut taliillu peqeqat taarnissaat tasitsaalaartarnissarlu pisariaqarpoq – soorlu akunnermut ataasiarluni minutsini tallimani. Ajornanngippat nikuilaarlutit issiaviit akornisigut uteqattaalaarsinnaavutit. Ilaasulli allat sulisullu ajoqusersornaveer saarlugit. Ingerlaarnermi iluaalliulissagaluaruit ingerlaannaq timmisartumi sulisut saaffigissavatit, taakkumi sapinngisartik tamaat atorlugu ilaasutta qasuer simallutik peqqillutillu ornitaminnut apuunnissaat isumagisussaavaat. HUSK AT DRIKKE VÆSKE HUSK AT RØRE DIG UTILPAS? Det er vigtigt, at du indtager en rigelig mængde væske undervejs (alkohol, kaffe og te tæller ikke med, da disse er vanddrivende). Vi tilbyder vand og juice flere gange undervejs – tag endelig imod vores tilbud, som vil være med til at holde din væskebalance i orden. Det er en god idé at lave små spænde-, bøjeog strækøvelser med arme og ben undervejs – gerne i 5 minutter hver time. Hvis det er muligt, så rejs dig og gå evt. lidt frem og tilbage i mellemgangen. Men vis venligst hensyn til de øvrige passagerer og personalet. Hvis du føler dig det mindste utilpas undervejs, så kontakt venligst vores kabinepersonale med det samme – de vil gøre alt for, at alle vores passagerer ankommer friske og veloplagte til deres bestemmelsessted. REMEMBER TO DRINK REMEMBER TO MOVE AND STRETCH NOT FEELING WELL? PLENTY OF FLUIDS It is a good idea to spend five minutes bending and stretching your arms and legs, and increase circulation in your feet by moving your toes up and down. If possible, get up and walk up and down the aisle. But please show consideration to your fellow passengers and the cabin attendants. If you feel unwell in any way, please contact our cabin personnel at once. Our cabin attendants will do their best to ensure that all our passengers arrive at their destination in good shape. Isumannaallisaanermik pissuteqar tumik sulisugut pisinnaatitaapput pisariaqartillugu imigassallernerminni inummut ataatsimut marluinnarnik sassaalliisarnissamut. Imigassat aalakoornartullit nammineq nassatat timmisartuutitsinni imeqqusaanngillat. Af sikkerhedsmæssige årsager er vort personale autoriseret til i visse tilfælde at begrænse servering af alkoholiske drikke til to pr. person. Det er endvidere ikke tilladt at drikke medbragte alkoholiske drikke ombord på vores fly. Please note that crew members are authorised to limit alcoholic drinks to two per person due to safety on board. It is prohibited to consume your own duty free alcoholic beverages on board our flights. SIGARITSIT ELEKTRONISKIUSUT ELEKTRONISKE CIGARETTER ELECTRONIC CIGARETTES Timmisartornerup nalaani Air Greenland sigaritsinik elektroniskiusunik atueqqusinngilaq. Sigaritsilli elektroniskiusut peqqissutsimut akornutaanngillat, piviusorpaluttuuppulli aalarlutik sigaritsivinnullu paarlaattoorneqarsinnaallutik, isumaqartoqalerluni timmisartumi pujortartoqarsinnaasoq. Air Greenland tillader ikke brug af elektroniske cigaretter ombord. Elektroniske cigaretter er ikke sundhedsfarlige, men ser realistiske ud og afgiver dampe, som nemt kan forveksles med cigaret røg og derfor tolkes, som at rygning ombord er tilladt. Air Greenland does not permit the use of electronic cigarettes onboard. Electronic cigarettes are realistic looking substitute cigarettes that generate vapor, which looks like smoke. They are not a safety hazard, but their use on board is not allowed, as they may give anyone, who is not familiar with them, the perception that smoking is permitted. It is important to drink plenty of fluids when flying (alcohol, coffee and tea don’t count, as these are diuretic.) Please take advantage of the repeated offers of water and juice during the flight, as this will help prevent dehydration. 74 Nammineq timmisartuutit EGEN FLYFLÅDE FLEET AIRBUS 330-200 Number: 1 Max. no of seats: 245 Average speed km/t: 870 Max. altitude m: 13,666 Max. take-off weight kg: 230,000 Max. range km: 10,500 Length m: 58.37 Wingspan m: 60.3 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney BOEING 757-200 Number: 1 Max. no of seats: 200 Average speed km/t: 860 Max. altitude m: 14,000 Max. take-off weight kg: 113,400 Max. range km: 7,315 Length m: 47.3 Wingspan m: 38.0 Engines: 2 pcs. Rolls Royce DHC-7 (DASH-7) Number: 6 Max. no of seats: 44 Average speed km/t: 450 Max. altitude m: 6,200 Max. take-off weight kg: 20,000 Max. range km: 2,300 Length m: 24.58 Wingspan m: 28.35 Engines: 4 pcs. Pratt & Whitney PT6A-50, Turbo Props Total engine power HP: 4,480 DASH 8-200 (starter maj 2010) Number: 2 Max no. of seats: 37 Avarage speed km/t: 537 Max altitude meter: 7.620 Max take off weight: 16.470 kg Max range km: 1.713 Length m: 22.25 Wingspan m: 25.89 Engines: Pratt & Whitney type, PW123D. Total engine horse power, 2 x 2150 hp. 4.300 hp. DHC-6-300 (TWIN OTTER) Number: 2 Max. no of seats: 14 Average speed km/t: 290 Max. altitude m: 8,113 Max. take-off weight kg: 5,700 Max. range km: 1,435 Length m: 15.77 Wingspan m: 19.81 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney PT6A-27, Turbo Props Total engine power HP: 1,240 BEECH SUPER KING AIR 200 Number: 1 Max. no of seats: 7 Average speed km/t: 480 Max. altitude m: 10,670 Max. take-off weight kg: 5,700 Max. range km: 2,400 Length m: 13.4 Wingspan m: 16.6 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney PT6A-41 Total engine power HP: 1,700 Max. take-off weight kg: 3700 Max. range km: 684 Lenght m (incl. rotor) m: 15,38 Rotordiameter m: 12,80 Engines: 2 pcs. Honeywell LTS 101750C-1 Total engine power HP: 2x684 SIKORSKY S-61N Number: 2 Max. no of seats: 19 Average speed km/t: 220 Max. altitude m: 3,650 Max. take-off weight kg: 9,300 Max. range km: 600 Length m. (excl. rotor): 18.00 Rotor diameter m: 18.9 Engines: 2 pcs. General Electric CT58-140-2 Total engine power HP: 3,000 BELL 212 Number: 7 Max. no of seats: 9 Average speed km/t: 185 Max. altitude m: 3,000 Max. take-off weight kg: 5,080 Max. range km: 370 Length m. (incl. rotor): 17.42 Rotor diameter m: 14.63 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney PT6T-3B Total engine power HP: 1,800 EUROCOPTER AS-350B2 & B3 Number: 12 Max. no of seats: 5 Average speed km/h: 234 Max. altitude m: 7.000 Max. take-off weight kg: 2.250 Max. range km: 670 Lenght m (incl. rotor) m: 12,94 Rotordiameter m: 10,69 Engine: 1 pc. Turbomeca Arriel 1D1/2B/2B1 Total engine power HP: 732/847 BELL 222U Number: 1 Max. no of seats: 8 Average speed km/h: 240 Oodaap Qe qerta (Oodaaq Ø)a Jesup Kap Morris FLYRUTER FLYRUTER ROUTE MAP PEARY Erichsen Mylius- nd La Land Daugaa rd-Jen sen Lan d Se (Hum rmersuaq bolt G lacier) Inglefield Land UD KN Siorapaluk QAANAAQ Øer) Moriusaq R CH d fjer halv Niog ND LA Airbus 330 Dash 7 / Dash 8 Helikopter n rde sfjo Qaanaaq AVANERSUA Q Ille de France Thule Pituffik ✈ LA B T KYS CH KO Savissivik Thule Air Base d nia Lan Germa E UG Cape Pituffik York DANMARKSHAVN AF FI N g Dronninthe Margred n n La Shanno Paamiut BU Narsarsuaq ✈ (Thule Air Base) ✈ t (Carey ✈ Kitsissu D LAN NS E SS MU S RA N S AN TI IS I Washing ton jord eF enc end p e Ind STATION NORD KR O NP R Tartupal uk (Hans Ø ) LAND ZACKENBERG GT Kullorsuaq gØ Narsaq DANEBORG Claverin Nuussuaq Qaqortoq Alluitsup Paa Tasiusaq Nanortalik Ymer Ø Aappilattoq Traill Ø Upernavik Kangersuatsiaq Upernavik Kujalleq Summit (3.238 m) g Stauninr Alpe on James Land Nuugaatsiaq Illorsuit Ukkusissat Nerlerit Inaat ✈ Niaqornat QaarsutSaatut Qaarsut Ikerasak AVAN Qeqertat Saqqaq NordgrøNAA nland QEQERTARSUAQ Qeqertarsuaq (winter) Ikerasaarsuk ✈ Akunnaaq Ilimanaq ✈ Qasigiannguit (winter) Niaqornaarsuk Iginniarfik Kronprins Frederik Bjerge Kangerlussuaq Kangaamiut ✈ SISIMIUT (Holsteinsborg) Sisimiut ✈ Sarfannguit (Søndre Strømfjord) Evighedsfjord (Polarcirklen) Apussuit stgrønland Napasoq Atammik M K AR S Københ avn Copenhage Kulusuk Kuummiut Tiniteqilaaq ✈ (Sukkertoppen) Maniitsoq Ve KITAA DAN Mont Forel (3.360m) QKangerlussuaq aasuitsup Kil leqarfia Avannarleq Søndre St rømfjord MANIITSOQ se os Bl Prinsen af Wales Bjerge Watkins Bjerge n Sermiligaaq KulusukTasiilaq Keflavik TASIILAQ (Ammassalik) Isortoq ✈ Itilleq Nordre Strømfjord Kapisillit NUUK ✈ (Godthåb) GE R KANGERLUARSORUSEQ (Færingehavn) link Frederikshåb Isb Paamiut PAAMIUT KUJATAA Sydgrønland (Frederikshåb) Kangilinnguit (Grønnedal) Arsuk Qassiarsuk Ivittuut IRM IN Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) Keflavik (Reykjavik International Airport) QAQORTOQ Narsarsuaq ✈ NARSAQ (Narsaq Kujalleq) Kap Farvel e Qassiarsuk NARSAQ Copenh Igaliku Narsarsuaq (Julianehåb) Eqalugaarsuit Ammassavik Saarloq Tasiusaq Alluitsup Paa Aappilattoq IKERASSUAQ (Prins Christianssund) Narsarmiit NANORTALIK vn Kangilinnguit nha Ivittuut agen Qassimiut PAAMIUT Kø b Narsalik 76 V H A G odthåbfjord Nuuk Buksefjord ✈ D AV I S S T R Æ D E Gunnbjørn Fjeld (3.693 m) Ilulissat QASIGIANNGUIT (Christianshåb) Aasiaat Ikamiut S Attu (Scoresbysund) ILULISSAT (Jakobshavn) Kitsissuarsuit AASIAAT (Egedesminde) KANGAATSIAQ Ittoqqortoormiit ITTOQQORTOORMIIT ✈ (Godhavn) Kangertittivaq nla Østgrø Uummannaq st aq Ky ssu QEQERTARSUAQ (Disko Ø) (Constable Pynt) TUNUnd TR UUMMANNAQ Nuu Nerlerit Inaat DE Sigguup Nuun a (Svartenhuk) Æ ✈ UPERNAVIK vi lle Innarsuit Qassimiut QAQORTOQ Saarloq Alluitsup Paa NANORTALIK Narsarsuaq = Boeing 757/Airbus 330 Igaliku = Dash 7 Eqalugaarsuit Ammassavik = Dash 8 Tasiusaq = Helicopter Aappilattoq Narsarmiit (Narsaq Kujalleq) KØBENHAVNIP MITTARFIA KØBENHAVNS LUFTHAVN COPENHAGEN AIRPORT Mittarfimmiittut 1 Ilaqutariinnut naatsorsuussaq (1) 2 Issiaartarfik 3 Naapittarfik 11 Issiaartarfik 4 Novia 12 5 Servisair Billetkontor 13 Danske Bank 6 Meeraaqqanik nangilersuivik 14 Nordea 7 Qasuersaartarfik (1) 15 Sixt 8 Danske Bank 16 Budget 24 Servisair Ankomst Service (B) 9 10 Air Greenland kontor 17 Europcar Pitzner 25 Told VAT Air Greenland Check-in 18 Hertz 26 Noviap tikittunut sullissivia (B) 19 Biilinut inissiisarfik 27 SAS-ip tikittunut sullissivia (B) Atisaasivik Metrostation 20 Avis 28 SAS-ip bilitseerniarfia 21 Nordea 29 Naapittarfik 22 Issiaartarfik 30 Nassatanut angisuunut tunniussivik 23 Global Refund T Akunnittut aqqusaartagaat Togstation (1) = 1. sal (2) = 2. sal (B) = Bagageområde 30 29 9 4 5 3 2 12 13 10 28 Security 25 15 16 17 18 19 20 21 Til bagage 23 24 T 14 8 Politi Ankomster @ @ Til bagage 22 11 @ 27 26 Til bagage 1 6 7 Gates C2-C9 Gates A18-A23 A Terminal 2 Gates A2-A17 Gates D1-D6 Gates C10 T Gates D101-D103 Terminal 3 @ Gates B2-B19 @ Gates C15-C40 B C AKITSUUTEQANNGITSUMIK PISIARISINNAASAT TOLDREGLER DUTY REGULATIONS DANMARKIMUT TIKINNERMI KALAALLIT NUNAANNUT TIKINNERMI Sikaritsit Imaluunniit Sikaavaqqat (max 3 gr. stk.) Imaluunniit Sikaat Tupat 200-t Sikaritsit Imaluunniit Sikaavaqqat 100-t (max 3 gr. stk.) Imaluunniit 50-t Sikaat 250 gr. Tupat VED INDREJSE TIL DANMARK 200-t 100-t 50-t 250 gr. Imigassaq kimittooq 22%-init Sikaritsinut imusivissat kimittunerusoq 1 literi iml. immertariaannaat 200-t Imaluunniit Imigassaq kimittooq 22%-init kimittunerusoq 1 liter Imigassaq 22%-init kimikinnerusoq Viinni Immiaaqqat 2 literi imaluunniit 50 gr. Viinni 15%-init kimikinnerusoq Tipigissaatit sakkukinnerit 250 ml. Immiaaqqat 2 literi Tipigissaatit sakkukinnerit 2,25 literi 2 literi 50 gr. 250 ml. Kaffit imaluunniit tiit 1 kg Neqi, neqinit nioqqutissiat imaluunniit timmissat 5 kg Pisisussat ima ukioqalersimassapput: Tupanik Imigassanik viinninillu Spiritus over 22% eller Hedvin under 22% Bordvin Parfume Eau de toilette Tipigissaatit Qulaani pisiat saniatigut akitsuuteqanngitsumik pisisoqarsinnaavoq katillugit 1.300 kr-it sinnernagit nalilinnik. Røgtobak Øl 4 literi Imigassaq 22%-init 16 literi kimikinnerusoq Tipigissaatit Cigaretter eller Cigarillos (max. 3 gr. stk.) eller Cigarer Qulaani allattorsimasut 17-inik saniatigut amerissaatit pisiarineqarsinnaapput 1.000 kr-it sinnernagu nalillit. 17-inik Sukkulaatit mamakujuillu katillugit 2 kg. VED INDREJSE TIL GRØNLAND 200 stk. Cigaretter eller Cigarillos 100 stk. (max. 3 gr. stk.) eller 50 stk. Cigarer 250 gr. Røgtobak 1 liter Cigaretpapir eller cigarethylstre Tobak Spiritus og vin 200 stk. 50 stk. Cigarettes or Cigarillos (max. 3 g. a piece) or Cigars 250 gr. Rolling tobacco 100 stk. Spirits above 22% 200 stk. 16 liter Hedvin under 22% 50 gr. Bordvin ikke over 15% 250 ml. Øl 2 liter Table wine Parfume Beer 50 gr. Eau de toilette 250 ml. Kaffe eller the 1 kg Kød, kødvarer eller 17 år fjerkræ 5 kg 17 år Herudover kosmetik og andre hudplejeartikler til en samlet maksimal værdi af DKK 1.000. Chokolade og slik 2 kg i alt Alderskrav: 250 gram Rolling tobacco Perfume 200 pcs. 100 pcs. 50 pcs. 250 grams 1 litre Cigarette papers or Dessert wine below 22% 2 liter 200 pcs. Cigarettes or Cigarillos 100 pcs. (max. 3 gr. a piece) or 50 pcs. Cigars Spirits above 22% 1 liter 2,25 liter ENTERING GREENLAND or 2 liter Spiritus over 22% 4 liter eller Værdi af toldfri varer udover ovennævnte må ikke overstige DKK 1.300. Alderskrav: ENTERING DENMARK 200 pcs. 1 litre 2 litres Dessert wine 4 litres below 22% 16 litres Table wine 50 grams below 15% 2 litres 2,25 litres 250 ml. Beer Perfume In addition, other duty-free Eau de toilette goods not exceeding DKK Coffee or tea 1.300 total value. 2 litres Eau de toilette Spirits and wine 250 ml. 1 kilo Meat, meat products or poultry Age limits: Tobacco 50 grams 5 kilo 17 years In addition cosmetics and 17 years other toiletries for a total maximum of DKK 1.000. Chocolate and candy 2 kilos total Age limits: Tobak 18 år Tobacco 18 years Spiritus og vin 18 år Spirits and wine 18 years Pisisussat ima ukioqalersimassapput: Tupanik 18-inik Imigassanik viinninillu 18-inik SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 77 D SISIMIUT QAQORTOQ Salg og reparation ATV - Knallerter - Snescootere AR ap s ST CT AR IC ARCTIC STAR ApS MANIITSOQ 78 NUUK ILULISSAT Ittukasiup aqq. 7 • P.O. Box 251 DK 3911 Sisimiut • Greenland Phone: (+299) 865257 • Fax: (+299) 865752 e-mail: [email protected] NUUK NUUK I6C9A¡<: C^ZahCn\VVgY6eH IjVeVcc\j^i)%q7d`h')%q(.%%Cjj` Ia[#(&(%%&q;Vm(&(%%' bV^a5`^\ji^i#\aqlll#`^\ji^i#\a K>@6C=?¡AE: 9><B:9/ SPINDLERSBAKKE 2B • POSTBOKS 1000 • 3900 NUUK ;VhiZgZ\Zab¨hh^\Z jcYZgh©\ZahZg CAFÉ SANDWICH-BAR ;naYc^c\Zg ÅBENT: MANDAG-FREDAG LØRDAG-SØNDAG . . . . . . . . . . . . . 8.00-17.00 10.00-18.00 LEVERING AF MAD UD AF HUSET IVcY`©YhWZi¨cYZahZ d\eVgdYdcidhZ @gdcZg 7gdZg EgdiZhZg Ign`ahegdiZhZg Få vores menuforslag tilsendt. NUUK TLF. 32 15 06 FAX. 32 35 06 @^gjg\^ 7^YZh`^ccZg IVcYha^Y 7aZ\c^c\ AViiZg\Vh >beaVciViZg/ .FȠӦȪͩ͝JH̢̙͝ҕȪ UǑOȜMHȺ/JȢ͝T/ZHBǑSȠ NUUK Frokoster Receptioner Rejsegilder Buffet’er m/koldt og lunt Sejlerpakker og meget andet. ANINGAASALEERIAATSIT KAPITALFORMIDLING Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutitigut aningaasaliisarfik Nioqqutissanik Danmarkimi pisinermi momsimik utertitsisinnaaneq! Grønlands Ventureselskab Kapitalformidling til erhvervslivet i Grønland Takuuk: www.atuisoq.gl – Aamma sianerfigisinnaavatsigut nal. 9 - 16 akornani tlf. 32 80 33 Aqqusinersuaq 48 A Postboks 1068, 3900 Nuuk Telefon :32 72 57 Telefax :32 79 21 Email: [email protected] Homepage: www.venture.gl SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 Refusion af moms på varer, købt i Danmark! Se: www.atuisoq.gl – Du kan også ringe til os mellem kl. 9 og 16 på 32 80 33 79 NUUK Reklamebureau Rationel produktion Produktudvikling Alle slags tryksager Funktionel grafisk design God service Info Design kan også kontaktes, såfremt De skal i kontakt med: Lokaltelefonbogen eller Grønlands Medie Central. Info Design aps · Boks 889 · Noorlernut 33 · 3900 Nuuk Telefon: +299 32 25 41 · Telefax: +299 32 27 41 www.infodesign.gl E-mail: [email protected] [email protected] LP-invest Postboks 485 Tlf. 55 77 55 Fax 32 38 55 Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · Greenland Tlf./Fax: 32 78 74 · [email protected] O P E N 7 D AY S A W E E K NUUK GRAFISK PRODUKTION NUUK NUUK G R E E N L A N D I C A RT, H A N D I C R A F T A N D F U R Malermester H. Nørgaard Postboks 1885 • 3900 Nuuk www.louispoulsen.com 36.796 kr uden moms PH Kogle Design: Poul Henningsen light style /\VEXWLNNHQ Dronning Ingridsvej 3-5 · 3900 Nuuk · Tlf. +299 321874 Man-Tors 11.00- 17.30 Fre 10.00-17.30 Lør 10.00- 14.00 80 NUUK NUUK Telefon 27 12 57 • Mail: [email protected] NUUK =a_e[]]WdfgVaYZ\W_ Greenlandic art, handicraft and fur Galleri Roar Christiansen Et unikt udvalg af grønlandsk kunst, litografier, kunsttryk, plakater, akvareller, træsnit, kobberstik, linoliumstryk, postog kunstkort. Se en del af vores udvalg på www.galleri.gl På gensyn i et galleri af en anden verden. NUUK NUUK M emories of Greenland Bring back Gallery Roar Christiansen A unique selection of Greenlandic art, lithographs, prints, posters, watercolours, wood carvings, copper engravings, linocuts, postand art cards. See some of our selection on www.galleri.gl See you in a gallery of another world. 7XSLODN A R T O F G R E E N L A N D NUUK Tlf +299 32 13 93 . Fax +299 32 23 93 Tuapannguit 8 . Box 348 . 3900 Nuuk e-mail: [email protected] NUUK ,PDQHT32 1XXN*UHHQODQG 7OIQU WXSLODNWUDYHO#JUHHQQHWJO +ROGHUnEHQWDOOH XJHQVGDJH Byens økologisk frisør Aqqusinersuaq 34 A, 1. th (Sømandshjemmi eqqaani – Nær Sømandshjemmet) Tlf: 32 27 27 Mandag-fredag kl- 9-17 Tlf. +299 32 26 30 Inspektørbakken 9 3900 Nuuk
© Copyright 2024