ØST Danskere: Vi vil have halal-kødet mærket
2011 # 04 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copY! TaX Free Viinninik nuannarisalinnut tamanut it n n i i V t gajussaa eq-pin q arfin 11, Ukio Nr. 1/20 li ontnertuumik ilisarnaati d r e V t Petsaiq mikisoq a viinnis Klubbi suliniutaalu assigiinngitsut pil lugit clubvino.gl-imi atuakkit... k Vinavi s sanik Viintnerissuineq ka erup Nr. 1/20 11, 8. år gang rn g a n i a llisaa a liana utillu na lin m P eti lille dr t Verdo u t e med st or pers onlighe d For alle vinelskere Læs mere om klubben og dens aktiviteter på clubvino.gl... VINHØ ST romanti k og modern e tider www.clubvino.gl Souvenirs fra Grønland Besøg Pilersuisoqs Souvenirbutik i lufthavnen i Kangerlussuaq. Kalaallit Nunaanniit tammajuitsut Souvenir Hotel / Cafeteria Check-in Kangerlussuup timmisartoqarfiani Pilersuisup tammajuitsoorniarfia alakkaruk. Udgang Husk at handle når du lander Du kan handle toldfrit i Kangerlussuaq, både når du rejser, og når du ankommer. Tjek det store udvalg på dutyfree.gl, hvor du kan spare 5%, hvis du bestiller på forhånd. Mikkussi pisiniarnissat eqqaamallugu Aallarnermi tikinnermilu Kangerlussuarmi akitsuuteqan ngitsunik pisiniarsinnaavutit. Qinigassarpassuit dutyfree. glimi misissuataakkit, siumullu inniminniiguit 5%inik sipaaruteqassaatit. Eqqaamallugu Kalaallit Nunaannut tikinnermut atatillugu, akitsuuserinermik maleruagassat ukioq 2011 januaarip aallaqqaataanit allanngormata Husk at toldreglerne vedrørende indrejse til Grønland er blevet ændret fra og med den 1. januar 2011 www.dutyfree.gl Suluk er grønlandsk og betyder vinge Suluk is the Greenlandic word for wing TIMMISARTUMUT TIKILLUARITSI Ilaasuvut tamaasa angalalluarnissaannik kissaappavut! VELKOMMEN OMBORD Vi ønsker alle vores passagerer en rigtig god rejse! WELCOME ON BOARD We wish you a pleasant journey with Air Greenland! Inussiarnersumik inuulluaritsi Med venlig hilsen With kind regards AIR GREENlAND 2 Imai SULUK Sermitsiaq.AG-miit Air Greenland A/S sinnerlugu saqqummersinneqarpoq. SULUK produceres af Sermitsiaq.AG for Air Greenland A/S. SULUK is produced for Air Greenland Inc. by Sermitsiaq.AG, P.O. Box 150, 3900 Nuuk. AAQQISSUISUT/REDAKTION/EDITING Poul Krarup (akisuss./red./ed.) Christian Schultz-Lorentzen (akisuss./red./ed.) AAQQISSUISUTUT ATAATSIMIITITAQ/ REDAKTIONSUDVALG/EDITORIAL BOARD Jesper Kunuk Egede, Poul Krarup & Christian Schultz-Lorentzen USSASSAARUTIT/ ANNONCER/ADVERTISING Salgskonsulent Peter S. Rasmussen E-mail: [email protected] P.O. Box 150, 3900 Nuuk Tlf. + 299 38 39 40 – telefax 32 24 99 ILUSILERSORNEQARFIA/ GRAFISK TILRETTELÆGNING/LAYOUT Linda Rachlitz NAQITERNEQARFIA/TRYK/PRINTING Datagraf, Auning ISNN 0904-7409 WWW.SERMITSIAQ.AG NUTSERISUT/ OVERSÆTTELSE/TRANSLATION Maria Holm, Benedikte Thorsteinsson News Atuakkat pitsaanerit Qeqertarsuaq – kangerluk tungujortoq Illuikkiat uffarfillit Inuit pillugit nutaarsiassat naatsut Qarmakkat iluamik inissittariaqarput Pitsaassuseq isumannaarinerlu Ivikkat tullaarinagit Sumekkormiu ilisimaneqarluartoq aalisakkanillu suppaliaa allanngorartoq Meeqqat quppernerat Air Greenlandip nammineq silarsuaanut Nipilersuutit Isiginnaagassiat Ingerlaviit nunap assingani Timmisartumut tikilluarit Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat Timmisartuutit Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat Københavnip mittarfia 4 6 10 14 18 26 35 42 52 60 64 67 68 71 72 74 75 76 77 Indhold News Bedre forhold Disko – den blå bugt Igloer med brusebad Kort nyt om navne Byggesten skal lægges rigtigt Kvalitet og finish Betræd ikke græsset Sumekendissen og hans foranderlige fiskesuppe Børnesiderne Fra Air Greenlands egen verden Musik Film Rutekort Velkommen ombord Gode råd undervejs Flyflåde Toldregler Københavns lufthavn 4 6 13 19 22 28 36 44 54 60 65 67 68 71 72 74 75 76 77 Contents News Better conditions Disko – The Blue Bay Igloos with showers Brief news about names Paving stones must be laid properly Quality and finish Keep off the grass Sume – the celebrity and his changeable fish soup For Kids From Air Greenland’s World Music Film Route Map Welcome on Board Good Advice When Flying The Fleet Duty regulations Copenhagen Airport Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2011 4 6 14 20 22 30 37 46 56 60 66 67 68 71 72 74 75 76 77 3 NEWS kAl Inuinnaat silaannakkut angallannerisa oqaluttuassartaanik sammisaqartumik POST Greenland frimærkinik arlalinnik saqqummersitsiniarpoq. Dk POST Greenland sætter med en serie frimærker spot på den civile luftfartshistorie. Silaannakkut angallanneq frimærkimi luftfartshistorie på frimærke Timmisartut qulimiguullillu siusinnerusukkut tallimariaannarlutik nunatsinni frimærkiniittarsimapput. Maanna saqqummeqqilerput. Nunatsinni inuinnaat silaannakkut angallannerannit alutornartumik oqaluttuartunik POST Greenland frimærkinik arlalinnik saqqummersitsinialerpoq. Frimærkit timmisartunik qulimiguulinnillu assiliartallit katillugit aqqaneq marluussapput, tamarmillu nunatsinni 1950-ikkut naalerneranniit ullumikkumut takutitsissapput. Frimærkit arkitut tamakkiisutut nalinginnaasutut saqqummissapput. Ukiualuit qaangiuppata saqqummersitat nunatsinni inuinnaat silaannakkut angallannerisa oqaluttuassartaanik atuakkamik naggaserneqassapput. Timmisartut siulliit marluk nunatsinni inuinnaat silaannakkut angallanneranni atorneqartut tassaapput Catalina aamma Otter KGH-mit attartorneqartut. 1962-mi Grønlandsfly, ullumikkut Air Greenland, nunatsinni silaannakkut angallannermi ingerlatsisuulerpoq. Catalina siullermik tassaasimavoq angallat timmisartoq. Aallalernermi milernermilu timmisartoq imermit serpalittarneqartarsimavoq, ilaasut serpartarneqartarlutik, tamannalu ilaasorpassuit tuppatigisarsimavaat ingammik angalaqqaartut. Otteri pontoneqarsimavoq assakaasulerneqarsimasunik mittarfinnilu minnermi siaarneqartartunik. Illoqarfinni tamani timmisartut immamut mittarsimapput. 1961-mi ukiuuneraniit Otteri aamma ukiukkut atorneqartarsimavoq pontonit sisoraatinik taarsernerisigut. 4 Kun fem gange tidligere har fly og helikoptere optrådt på grønlandske frimærker. Nu sker det igen. POST Greenland er klar med en frimærkeserie, der samtidig fortæller den fascinerende historie om Grønlands civile luftfart. Serien omfatter i alt 12 frimærker med motiver af fly og helikoptere, der alle har været anvendt i Grønland mellem slutningen af 1950-erne og i dag. Frimærkerne udgives i normale helark. Om nogle år afrundes serien med en bog om Grønlands civile luftfartshistorie. De to første fly, der opererede i Grønlands civile luftfart, var i øvrigt Catalinaen og Otteren, som Den Kongelige Grønlandske Handel indchartrede. Air Greenland er fra 1960. I 1962 overtog Grønlandsfly – nu Air Greenland – den interne beflyvning i Grønland. Catalinaen var oprindeligt en ren flyvebåd. Under starter og landinger blev flyet oversprøjtet med vand, der dryppede ned i kabinerne, hvilket forskrækkede mange passagerer, især førstegangsrejsende. Otteren var udstyret med pontoner, som var forsynet med landingshjul, der blev foldet ud ved landing i lufthavne. I alle byerne landede flyene i havnene. Fra vinteren 1961 blev Otteren også anvendt i vinterhalvåret, idet pontonerne blev udskiftet med ski-/hjul understel. GB POST Greenland is putting focus on the history of civil aviation with a series of postage stamps. Postage stamps showing the history of aviation Aircraft and helicopters have only been shown on Greenlandic postage stamps five times previously. Now, it has happened again. POST Greenland is ready with a postage stamp series which tells the fascinating story of civil aviation in Greenland. The series consists of 12 postage stamps with motifs of aircraft and helicopters which have all been used in Greenland from the end of the 1950s up to the present day. The postage stamps are issued in a normal full sheet. In a few years the series will be rounded off with a book about the history of civil aviation in Greenland. The first two aircraft that operated in civil aviation in Greenland were the Catalina and the Otter, which were chartered by the Royal Greenland Trading Company. In 1962 Greenland Air – now Air Greenland – took over domestic flights in Greenland. The Catalina was originally purely a seaplane. During start and landings the water sprayed over the aircraft and dripped into the cabin and this scared a lot of the passengers, especially those flying for the first time. The Otter was equipped with pontoons with landing wheels which unfolded when the aircraft landed on runways. The aircraft landed in the harbours in all the towns. From the winter of 1961 the Otter was also used during the winter months and the pontoons were replaced with a ski/wheel undercarriage. kAl Carsten Egevangip assi ajugaassutaa ”Pisaqarluarneq”. Dk Carsten Egevangs vinderbillede ”Succesfuld fangst”. GB Carsten Egevang’s award-winning photo “Successful hunt”. Pisaqarluarneq Succesfuld fangst Successful hunt Carsten Egevang Nuummi Pinngortitaleriffimmi biologi assiliillaqqissorsuugami kingumunaasiit nunat tamat akornanni nersorniarneqaqqippoq. Siorna assiliinermut unamminermi European Wildlife Photographer of the Yearimi Egevang inunnik pinngortitamillu assiliinermi nerusugassaqqissutut toqqarneqarpoq. Assit 10.000-iniit amerlanerusut unammisitsinermi ukiuni qulini kingullerni pinngortitamik assiliinermi unammisitsinerit annerpaat ilagilersimasaanni peqataatinneqarput. – Soorunami nuannaarutigalugulu tulluussimaarutigaara ukioq manna unamminermi inissinnera, Carsten Egevang oqarpoq, maajimi 2009-mi Illoqqortoormiunut tikeraarnermini assilisani ajugaasoq assilisimallugu. Assi qamuteralalluni assilisaavoq tassaalluni nannunniaq Marius Madsen nannuttanilu qimussiminiittoq. Taamanikkut Marius Madsen 23-nik ukiulik inuutissarsiutigalugu piniartutut aqqanilinnik nannussimavoq. Carsten Egevang, biolog ved Naturinstituttet i Nuuk og dreven fotograf, har endnu engang opnået international hæder for et pletskud. I fotokonkurrencen Eurpean Wildlifte Photographer of the Year blev Egevang sidste år kåret som ”Highly Commended” i kategorien ”Man and Nature”. Mere end 10.000 fotos deltog i fotokonkurrencen, der gennem de seneste 10 år har udviklet sig til en af verdens største for naturfotografer. – Jeg er naturligvis glad og stolt over placeringen i dette års konkurrencen, siger Carsten Egevang, der klikkede sig til det præmierede billede under et besøg i Ittoqqortoormiit i maj 2009. Billedet blev taget bag på en snescooter og forestiller isbjørnefangeren Marius Madsen med en isbjørn på hundeslæden. På det tidspunkt var det den 11. isbjørn i 23-årige Marius Madsens tid som erhvervsfanger. Carsten Egevang, biologist at the Nature Institute in Nuuk and skilled photographer has once more won international acclaim for a bull’s eye. In the European Wildlife Photographer of the Year competition, Egevang achieved the award “Highly Commended” in the “Man and Nature” category. More than 10,000 photos took part in this photo contest which over the recent decade has turned into the greatest contest for nature photographers. – I am of course pleased and proud with my place in this year’s contest, says Carsten Egevang. He took the awarded photo during a visit to Ittoqqortoormiit in May 2009. The picture was taken from the back of a snowmobile and depicts the polar bear hunter Marius Madsen with a polar bear on a dog sled. It was 23-year old Marius Madsen’s 11th polar bear in his career as a professional hunter. Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2011 5 atukkat pitsaanerit Kangerlussuarmi mittarfimmi, Kalaallit Nunaanni timmisartuussisarnermi tikerarfiit pingaarnersaanni, ilaasut sulisullu atugaat ukiorpassuarni pitsaavallaartarsimanngillat. Ilaasut atugaasa pitsaanerulernissaannik suliaqarnermi Kangerlussuarmi mittarfiup illorsuartaata allilerneqarnissaa Mittarfeqarfinnut alloriarneruvoq annertooq. Aallariartortarfiup illorsuartaa 5 meterinik ilaneqarpoq, illorsuup takissusia tamakkerlugu, quleriillu siullersaanni caféqalerpoq, pinnguar tarfeqarluni aamma loungeqarluni. Initunerulernerup kinguneranik ilaasut nunanut allanukartussat isumannaallisaaffimmiinnermik kingorna tattorliuuttarunnaassapput. Mittarfiup illorsuartaata annerulerneratigut ilassuteqalerpoq – qulisaq ilaasut mittarfiup illorsuartaanut iserfigisartagaat, nunap iluani timmisartuussinermi tikittut aallariartortullu sukkanerusumik ingerlavigisinnaasaat. Ilassutip 4 millioner koruuninik akillip affai Air Greenland-imit akilerneqarput, alliliinerullu sinnera 27 millioner koruuninik akilik Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Pisortaqarfimmit akilerneqarluni. Mittarfeqarfiit mittarfeqarfimmik ingerlatsisuupput, kiffartuussineq isumannaallisaanerlu isumagisaralugit. Ilaasunut nalunaaqquttap akunnerini arlalinni timmisartumik utaqqisussanut quleriit siullian- ni cafémukarnissaq pitsaalluinnassaaq. Taanna qaamasuuvoq eqqissisimanartuullunilu, aammalu meeqqat eqqarsaatigineqarsimallutik, meeqqanut pequtit pinnguaatillu qalipaatigissaartut pigineqarlutik. Lounge cafémut ilaavoq, nalaasaarfeqarluni qasuerserfissanik, internetilu tassani atorneqarsinnaalluni. Cafémiit aneerasaartarfimmut anillattoqarsinnaavoq, tassanilu pujortartoqarsinnaavoq, mittarfimmilu ulapaartut isiginnaarneqarsinnaallutik. Allaaserisap assitaanik assiliisuuvoq assiliisartoq Ulrik Bang. om pladserne efter sikkerhedskontrollen. Med til den større lufthavn hører den nye ’finger’ – den overdækkede rampe passagererne går ud af lufthavnsbygningen igennem, som giver hurtigere adgang til og fra indenrigsfly. Air Greenland har bidraget med halvdelen af de 4 mio. kr., som fingeren har kostet, mens resten af prisen på i alt 27 mio. kr. er finansieret af Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik. Mittarfeqarfiit driver lufthavnen og står for service og sikkerhed. For passagerer med nogle timer til næste fly, er den nye café en oplagt anledning til at tage trappen op til førstesalen. Her åbner sig en verden af lys og ro, og der er også tænkt på de mindste med et legehjørne med farverige børnemøbler og legetøj. Til cafeen hører en lounge med sofaer til at slappe af i eller koble sig på det trådløse internet. Fra cafeen er der udgang til en altan, hvor man kan ryge og nyde udsigten over den travle lufthavn. Billederne til historien her er taget af fotografen Ulrik Bang. international departures no longer have to fight for a place after going through security. Included in the bigger airport is a new ‘finger’ – the covered ramp through which passengers walk to get to and from domestic flights. Air Greenland has contributed with half of the DKK 4 million the finger has cost, while the rest of the total cost of DKK 27 million was financed by the Ministry for Housing, Infrastructure and Traffic. Mittarfeqarfiit runs the airport and takes care of service and security. For passengers who have to wait a few hours before departure, the new café is an obvious excuse to take the stairs up to the first floor. Here, there is a world of light and peace. The smallest have not been forgotten, there is a play corner with colourful children’s furniture and toys. The lounge in connection with the café has sofas for relaxing and wireless internet. From the café there is access to a balcony where it is possible to smoke and to enjoy the view of the busy airport. The photos for this story were taken by photographer Ulrik Bang. Bedre forhold I mange år har der været trange kår for både passagerer og medarbejdere i lufthavnen i Kangerlussuaq, knudepunktet for den grønlandske luftfart. Derfor er udvidelsen af terminalen i Kangerlussuaq et stort skridt frem i Mittarfeqarfiits (Grønlands Lufthavnsvæsen) arbejde for bedre forhold for passagererne. Afgangshallen er udvidet med ekstra 5 meter i hele lufthavnsbygningens længde, og der er kommet helt ny førstesal med café, legeområde og lounge. Den ekstra plads betyder, at passagerer på internationale afgange ikke længere skal kæmpe Better conditions For many years, conditions have been poor for both passengers and staff at the airport in Kangerlussuaq, the hub for air traffic in Greenland. The expansion of the terminal at Kangerlussuaq is therefore a big step forward in Mittarfeqarfiit’s (Greenland’s Aviation Authority) efforts to improve conditions for passengers. The departure hall has been extended with a whole five metres in the entire length of the airport building and there is a whole new first floor with café, play area and lounge. The extra space means that passengers on 6 Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2011 7 INATSISILERIFFIK INA:NUNA Advokatanpartsselskab INA:NUNA Den 1. januar 2008 slog 3 erfarne jurister sig sammen i Advokatselskabet INATSISILERIFFIK INA:NUNA og fra 1. januar 2009 har vi indgået et strategisk samarbejde med NORSKER & CO ADVOKATER i København, for at kunne servicere vores eksisterende og nye kunder endnu bedre. et anderledes advokatselskab – advokatselskab-i allaasoq Advokat Lissi Olsen Født 1950 i København, Oprindelig uddannet lærer. Cand. jur. 1998. BUPL 1980 - 1985 Grønlands Hjemmestyre 1985 - 1993. Grønlands Landsret 1998 - 2005. Selvstændig advokat 2005. Vi er via vores strategiske samarbejdspartnere Norsker & Co tilknyttet TAGLaw – verdens 3. største og hurtigst voksende netværk. Advokatfm. advokat Miki R. Lynge Født 1977 i Narsaq, Cand. jur. 2006. SIK 2006 - 2007 Greenland Development 2007 - 2008 Advokatsekretær Tina L. Nielsen Working together to create a neW industry for the future Greenland Minerals and Energy A/S is looking forward to working with all stakeholders to plan environmentally and socially responsible specialty-metal mining in south Greenland. Advokat Lissi Olsen Advokat Anders Meilvang Født 1979 i Akunnaaq GU 2001 Politiet 2003 - 2007 Børne- og ungehuset Mælkebøtten 2007 - 2009 Advokatsekretær Advokatfm. Advokatsekretær Tina L. Nielsen Miki R. Lynge Ritta S. Lynge Advokat Anders Meilvang Født 1965 i København, Cand. jur. 1990. Danmarks Domstole 1990 - 2007 Solbakken 6, 3900 Nuuk, tlf.199732 51 50 Grønlands Landsret 1991 - 1993, og 2007 www.advokat.gl Stiftet og drevet Den Grønlandske Retshjælp i København 1994 - 2007 Medlem af bestyrelsen for Det Grønlandske Hus i København 2005 - 2007 Medlem af Rådet for Grønlands Retsvæsen Generalkonsul for Sverige Solbakken 6 · PoStbokS 585 · 3900 nuuk · tlf +299 32 51 50 · fax +299 32 20 03 · [email protected] · www.advokat.gl We handle a vast variety of tasks and have extensive local knowledge within most fields of society We are part of Greenland’s largest professional network, specialized in management- organizational- and HR development. We are experienced in planning conferences, seminars and events. With 20 years of hands on experience in the local mining industry, we have the network and the insider knowledge to assist companies in navigating within the cultural, social, economic and political complexities associated with developing and operating projects. Greenland Minerals and enerGy a/s www.kompetencekompagniet.gl Phone: +299 383838 E-mail: [email protected] 8 1/2_annonce.indd 1 01/01/11 22:28:45 B u d g e t R o oms · s tanda R d Rooms · Pola R Class · Junio R suites · s u i t e s Hotel Hans Egede is an up-to-date 4-star hotel located in the heart of Nuuk • 140refurbishedhotelrooms • Largeflatscreenswithfreeaccessto17TV-channels • High-speedwirelessinternet • Large,enhancedbreakfastbuffet • 15well-equippedhotelapartments • Carrentalservice • Modernandflexibleconferencerooms ThePolarClassandSuitesalsoinclude3hoursoffree wirelessinternetserviceperday. Restaurant Sarfalik The gastronomic gathering place The Sarfalik Restaurant offers an innovative dining experience including the best of the Greenlandic and the global kitchens. Lu x u r i o u s h o t eL a p a r t ment 180 sq. hotel apartment beautifully located near the old colonial harbour with panoramic views over Godthaab fiord HotelHansEgede | Phone: +299 32 42 22 | [email protected] | Online booking: www.hhe.gl Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 A´hereford Beefstouw | Restaurant Sarfalik | Skyline Bar 9 Qeqertarsuaq – kangerluk tungujortoq Atuakkiortup assiliisartullu Ivars Silisip Qeqertarsuarmi tunuanilu inuuneq pillugu assilisaminik atuagaq nersualaarneqaqisoq saqqummersippaa Christian Schultz-Lorentzen – Qeqertarsuatsiap avataani kilisaammut raajarniummut ilaavunga assiliiniarlunga, issittup unnuaani aalisartut peqatigalugit Kangiata avataani qimusserlunga, arfiviup aner neranit uffarlunga qanganisarsiuullu DNAnik ujaasisut alaper naallugit. Nunatsinni assiliisartoq Ivars Silis taama oqaluttuarpoq ukiuni marlunni assileeqattaareerluni allareerlunilu atuakkiani assi liartaqarluartoq ”Disko – den blå bugt” 250inik quppernilik saqqummersikkamiuk. Allaaserisat 15iusut aqqutigalugit nunatsinnik ilisimasaqar luartoq misilittagartoorlu Kalaallit Nunaanni allannguleralut tuartumi pinngortitap inuunerullu tamatigoortup imminnut taputartuunnerannik takutitsivoq. Silaannaap kiatsinneranit inuunermi atugassarititaasut kikkunnut tamanut allannguler put, umiartorfissat nutaat pilersinneqarlutik, Kalaallillu Nu naata kitaata qeqqanut kangerlummut takornariat silaannaap pissusaanik takuniaasut takkussuutileruttorput, Skotlandimi ullu uuliasiortuat Cairn Energy siorna Qeqertarsuup avataani gasimik uuliamillu nassaarpoq. 10 – Atuagaq atorlugu akunnerpassuarni assilisat kusanartorsuit qimerloorneqarsinnaapput, qujanartumillu ullutsinni assilii sartut ileqquliussimasaat pitsaanngitsoq atorsimanngilaa: Tassalu assilisat qarasaasiakkut suliareqqittarlugit. Taamaa liornikkut assimi qalipaatit assillu qaamanerat pissusissami soorunnaartarput eqqortuujunnaarlutillu. Atuakkami uani assit piviusorpalaarput, atuakkamik naliliinermini Steffen Fog allappoq, atuakkamilu inuppassuarnut Issittup suuneranik paasinninneq sammineqarpoq tassalu Kalaallit Nunaata qaqor tortaa. PeqqumaaSiViSSuaq Ilulissat eqqaanni Kangia Qeqertarsuup tunuata ingammik tusaamasaassutigaa. 2004mi sumiiffik taanna Kalaallit Nu naanni siullersaalluni UNESCOp nunarsuarmi kulturikkut pinngortitamilu eriagisariaqakkat allattorsimaffiannut ilan ngunneqarpoq, tassaniippullu aamma soorlu USAmi The Grand Canyon Australiamilu Ayers Rock. Sumiiffiup taassuma pinnissusia peqquteqarpoq kangerluup qinnguani iigartartumit Sermeq Kujallermit iluliarujussuit pinngortarmata. Ilulissanit tamanit Sermersuarmiit ilulissat qulerarterutaat iigartartumiit taassuminnga pisuupput. Qeqertarsuulli tunua tassaaginnanngilaq alutornaqisumik ilu liarsuaqarfik. Sumiiffik taanna Qeqertarsuarmit, Nuussuarmit Nassuttuullu eqqaani kangerlummit ungaluneqarsimavoq, taamaalilluni qangarsuarli immap uumasuinut nerisassaqarfis suulluni. Ukiut tusindilikkaat ingerlaneranni piniarnissamut aalisarnissamullu periarfissaqarluarsimavoq. Kalaallit Nunaan ni sumiiffinni siullerpaamik Qeqertarsuup eqqaani inuusarsi masunit takussutissanik qanganisarsiuut nassaarsimapput. Tassalu Saqqarmiunit ukiut 4.400-it matuma siorna Kangiata eqqaniissimasunit, Thulemilu inunnit ukiut 900 matuma siorna Alaskamit takkuttunit. Peqqumaasivik aamma ullumikkut inuu tissarsiornikkut pisoqarfioqaaq aalisarneq piniarnerlu pingaar nertut suli ingerlanneqarlutik. Siunissamut isumalluarneq Atuakkami ”Disko – den blå bugt”-imi Ivars Silisip Qeqertar suup Tunua niaquusarujussuarmut marrarmut killavaalimmut assersuuppaa. Pinngortitarsuaq ukiuni 50-ingajanni alutoriuar Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2011 simavaa. Naak piffiit nutaat atuleraluartut atuakkiortup qula rinngilluinnarpaa innuttaasut ineriartornerminni tarneq ilaa tikkumaaraat. – Ukiuni kingullerni ujarassiuut niaquusap killingani aatsitassa nik ujasilersimapput uuliasiorfissuillu naqqani qillerillutik. Inuit ikigisassaanngitsut siunissami pigissaarnermik takorluugaqaler simapput pisuussutinik uumassusilinnik tunngaveqanngitsumik. – Siunissaq qanorluunniit isikkoqassagaluarpat innuttaasut neriunnerat, taarsuup isseqisup ataani inuusinnaanerat, sapiis susiat illarsinnaassuseqarnerallu siunissamut nalorninartumut annguteqataassaaq, Ivars Silis naliliivoq. Nammineq inuusuttu ulluni ujarassiuutut Qeqertarsuup Tunua tikeraaqqaarpaa 1964mi. Tikeraarnerlu taanna eqqaamalluarpaa. Imalu kimeqarti gaaq allaat nutarterlugu assiliartalersukkamik atuakkiaralugu, takuneqarsinnaavorlu Ivars Silis siusinnerusukkut Issittumi angalasarsimasoq ilaatigut National Geographic Magazine sin nerlugu. Uani allaaserisami assit ”Disko – den blå bugt”-imit tigusaap put, taannalu saqqummersitsisarfiup Gyldendalip saqqummer sippaa. 11 12 Disko – den blå bugt Forfatteren og fotografen Ivars Silis har udgivet et anmelderrost fotoværk om livet i og omkring Disko Bugten Af Christian Schultz-Lorentzen – Jeg har stukket objektivet i Arons rejetrawl ud for Hare øen, suset med fiskerne i polarnatten med hundeslæder ud på Isfjorden, taget brusebad i grønlandshvalens blåst og kig get DNAarkæologer over skulderen. Sådan fortæller grønlandsfotografen Ivars Silis, der efter to års intensiv fotografering og skrivearbejde har udgivet den 250 sider lange og rigt illustrerede bog ”Disko – den blå bugt”. I 15 reportager tegner den garvede grønlandskender et panora ma af naturens samspil og livets mangfoldighed i et Grønland, der står på tærsklen til store omvæltninger. Det varmere klima er godt i gang med at ændre livsvilkårene for alle, nye sejlruter vil opstå, klimaturister strømmer allerede til bugten i Midtvest grønland, og det skotske olieselskab Cairn Energy fandt sidste år både gas og olie vest for Disko Øen. – Med bogen i hænderne kan man bruge timevis på at nærstu dere de flotte billeder, som heldigvis ikke gentager tidens dår lige vane blandt fotografer: Nemlig at billedbehandle billederne voldsomt i computeren, så farver og kontraster bliver unaturlige og forkerte. I denne bog fremstår billederne realistiske og na turlige, skriver Steffen Fog i en anmeldelse af bogen, der sætter fokus på et område, der for mange står som indbegrebet af Ark tis – det hvide Grønland. et StOrt SPiSeKammer Disko Bugten er især kendt for Isfjorden ved Ilulissat. Området blev i 2004 – som det første i Grønland – optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste over unikke kultur og naturområder, hvor man også finder berømte lokaliteter som The Grand Canyon i USA og Ayers Rock i Australien. Områdets skønhed skyldes den enorme og dramatiske produktion af isfjelde fra gletscheren Sermeq Kujalleq i fjordens bund. Gletscheren er ansvarlig for intet mindre end en tiendedel af alle isbjerge fra Indlandsisen. Men Disko Bugten er langt mere end de betagende isbjerge. Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2011 Området, der er inddæmmet af øen Qeqertarsuaq (Disko), halvøen Nuussuaq og en labyrintisk skærgård ned til Nordre Strømfjord, har alle dage været rig på masser af føde til havdyr. Det har gennem årtusinder skabt gode muligheder for jagt og fi skeri. Som det eneste område i Grønland har arkæologer fundet spor fra samtlige inuitkulturer i Diskoområdet. Fra Saqqaqfol ket, som slog sig ned ved Kangia for 4400 år siden til Thulefol ket, der indvandrede fra Alaska omkring år 900. Området er et spisekammer, der også præger erhvervsaktiviteterne i dag, hvor fiskeri og fangst fortsat er det primære. trO PÅ FremtiDen I bogen ”Disko – den blå bugt” sammenligner Ivars Silis Disko Bugten med en gigantisk keramikskål med flosset kant. Et na turscenarium, som har fascineret ham i næsten 50 år. Trods nye tider er forfatteren ikke i tvivl om, at befolkningen vil formå at få sin sjæl med i udviklingen. – I de senere år er geologer begyndt at lede efter mineraler i skålens rand, og olieselskaber at bore huller i dens bund. Ikke så få er begyndt a drømme om en forgyldt fremtid baseret på alt andet end de levende ressourcer. – Men ligegyldigt hvad fremtiden end vil bringe, så vil befolk ningens gnist, evnen til at trodse mørke, kulde og is, dens gå påmod og latter bringe den frelst gennem en uvis fremtid med sin egen identitet i behold, lyder vurderingen fra Ivars Silis, der som ung geofysiker besøgte Disko Bugten første gang i 1964. Et møde, som brændte stærkt og klart. Med en sådan kraft, at indtrykket i en moderne opdatering nu er blevet omsat til et fo toværk, der giver forståelse for, at Ivars Silis tidligere har rejst i Arktis for blandt andre National Geographic Magazine. Billederne til denne artikel er fra ”Disko – den blå bugt”, der er udgivet på forlaget Gyldendal. 13 Disko – The Blue Bay Writer and photographer Ivars Silis has published an acclaimed photo book about life in and around Disko Bay By Christian Schultz-Lorentzen – I have stuck my lens into Aron’s shrimp trawl off Hare Island, dashed off with the fishermen in the polar night with dog sleds out on the ice fjord, taken a shower in the spout of a bowhead whale and looked over the shoulder of DNA ar chaeologists. This was said by Ivars Silis, photographer in Greenland, who after two year’s of intensive photography and desk work has published the 250 page, richly illustrated book “Disko – The Blue Bay”. In 15 articles the seasoned expert on Greenland shows a pano rama of nature’s interaction and life’s diversity in a Greenland that stands on the brink of great changes. The warmer climate is well on the way to changing living conditions for everyone. New sea lanes will open, climate tourists are already stream ing to the bay in mid west Greenland and last year the Scottish oil company Cairn Energy found both gas and oil west of Disko Island. With this book, you can spend hours studying the beautiful photos which fortunately have not been subjected to the bad habits some contemporary photographers have: i.e. photoshop ping on the computer so that colours and contrasts become artificial and wrong. The photos in this book have a realistic and natural appearance, writes Steffen Fog in a review of the book which puts focus on an area which for many people is the epitome of the Arctic – of the white Greenland. a HuGe larDer Disko Bay is particularly renowned for the ice fjord at Ilulissat. In 2004 – as the first in Greenland – it was put on the list of UNESCO’s world heritage sites. A list of sites with unique cul ture and nature which includes the Grand Canyon in the USA and Ayer’s Rock in Australia. The beauty of the area comes from the unique combination of the enormous and dramatic produc tion of icebergs from the Sermeq Kujalleq Glacier at the head of the fjord. The glacier is responsible for no less than one tenth of all the icebergs produced by the inland ice. 14 However, Disko Bay is more than fascinating icebergs. The area, which is enclosed by Qeqertarsuaq Island, the Nuussuaq Penin sular and the labyrinthian skerries down to Nordre Strømfjord, has always been rich in food for marine animals. For thousands of years this has provided fine opportunities for hunting and fishing. The Disko area is the only place in Greenland where archaeologists have found traces of every Inuit culture. There are traces all the way back to the Saqqaq people, who settled in Kangia 4400 years ago and up to the later Thule people who emigrated from Alaska around the year 900. This larder still has an impact on industries in the region today, where hunting and fishing are still very important. FaitH in tHe Future In the book “Disko – The Blue Bay” Ivars Silis compares Disko Bay to a gigantic ceramic dish with a frayed edge. This natural scenery has fascinated him for almost 50 years. Despite the new times, the writer has no doubt that the people will manage to keep hold of their souls despite progress. – In recent years geologists have started exploration for miner als at the edge of the dish and oil companies have drilled holes at the bottom. Many have started to dream of a bright future based on nothing byt living resources. – But regardless of what the future brings, the spark of the peo ple, their ability to brave the darkness, the cold and ice, their courage and laughter will bring them safely through an uncer tain future with their own identity still intact, judges Ivars Silis. As a young geophysicist he visited Disko Bay for the first time in 1964. The memory of this visit still burns strong and bright with such intensity that it has been expressed in an up to date version in the form of photography that clearly shows why Ivars Silis has previously travelled in the Arctic on behalf of National Geographic, for example. The photos in this article are from “Disko – The Blue Bay”, pub lished by Gyldendal. Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2011 15 16 Illuikkiat uffarfillit Kalaallit Nunaanni unnuisarfinni alutornarnerpaat ilaanni, Ilulissani Hotel Arcticimi, illuikkiat maannakkut innaallagissamik imminnut pilersorsinnaalerput Christian Schultz-Lorentzen Allaanngillat puugutaasat timmisut silviusut, avataar suani angalaariarlutik Ilulissani Kangiani tusaamasaaqi sumi qaqqamut nunnissimasut. Kalaallilli Nunaanni illoqarfik avannaaniittoq takornartanit avataarsuaneersunit tikinneqar simanngilaq. Tassaliuku illuikkiat tallimat ukiut 16it matuma siorna Hotel Arcticip sanatitai. Maannakkut Kalaallit Nunaanni inissiat allanarluinnartut nutarterneqaleruttorput, tassaagunar pullu akunnittarfiup pingaarnertut ilisarnaatai. – Illuikkiat akunnittarfiup nalilerneqarnerata avataaniipput. Kisianni qangalili nutarterniarlugit pilersaaruteqarsimavugut, taamaalillutik akunnittarfimmut sisamanik ulloriaasaqartumut naleqqersuunneqarsinnaalerlutik. Akunnittarfik tamaat nutar tereeratsigu siorna aalajangerpugut illuikkiat nutarterniarlugit avatangiisinut uuttuuterput The Green Key naapertorlugu, taamaalilluta illuikkiat avatangiisinut illersuinerusunngortip pavut. Illuikkiat ataasiakkaat seqerngup qinngornerinik tigooraavilerpavut imminnut innaallagissamik pilersortun ngortillugit, aammalu imermik, uffarnermi atorneqartussamik, natermillu kissaasinnaasunngortillugit, ukiuni 19ini Hotel Arcticimi Air Greenlandimit pigineqartumi pisortaq Erik Bjer regaard oqaluttuarpoq. nutaaliOrnerit Illuikkiat allanartutut taaneqarnerat ingasattajaarnerunngilaq. 1995imi illuikkiat maannakkut inigisaminnut inissinneqarne ranni nutaamik eqqarsartoqarsimavoq, taamaaliornikkummi ilulissat seqernullu tarrilersup isiginnaarnissaannut isikkivigin nersaallutik inissisimalersimapput. Isikkivillu tusaamasarsuar nit arlalissuarnit aliannaarsaarfigineqarsimavoq ilaatigut Is landimiumit erinarsortartumit tusaamasarsuarmillu Björkimit Monacollu kunngianit Fyrst Albertimit. Nutarternerisigut maanakkutut ullaakkut kissartumik uffar sinnaareernerup saniatigut uffarfik tamakkiisumik portus suseqalersillugu suliarineqassaaq, aammalu kaffiliortoqarsin naalerluni tiiliortoqarsinnaalerlunilu. Aamma tikeraat maanna siniffinni marluuttarissani umimmaap amianik qaalinni siaar lutik qasuersaarsinnaalerput tv isiginnaarlugu ADSLilu aqquti galugu internetersinnaalerlutik. Taassuma saniatigut illuikkiat aamma nutaaliaasumik nipilersuuteqalersimapput iPadimut/ iPhonemut ikkuffeqarlutik, taamaalillutik tikeraat isikkivimmik aliannaarsaajutigalutik nuannarisaminnik tusarnaarsinnaaler lutik. Tamakkuupput tikeraanut periarfissat ilaannaat. Aamma minutsit marlussuinnaat atorlugit akunnittarfiup neriniartar fianut Ulomut pisuttoqarsinnaavoq, tassaniipporlu Kalaallit Nunaanni pingasoriarluni igasuni pissartaasoq Jeppe Ejvind Nielsen. Suliaq inGerlaJuartOq – Illuikkiat ataasiakkaat naammassineqarnertik ilutigalugu is sittumi ilisimasassarsiortut aqqinik atserneqartassapput, illuik kiamilu taakku assii nivingallutik paasissutissartaallu atuarne qarsinnaassallutik. Illuikkiat tallimat tamakkerlugit aappaagu naammassineqareersimassapput. Nutarterinerup saniatigut akunnittarfiup isertitaqarnissamut periarfissai annertusarne qarput. Illuikkiat atorneqarsinnaanerat qaammatinik marlun nik sivitsorneqassaaq, taamaalilluni apriilip 1aniit oktobarip 31anut attartorneqarsinnaalerlutik. Illuikkiat nutarternerat pivoq inigisanik titartaasartoq Køben havnimiittoq Furniture Teamimeersoq Lone Harritz, Brønder slevimi suliffeqarfik Brunder kiisalu Ilulissani suliffeqarfiit marluk VVS aamma Elfirma kiisalu entreprenørit North Trade peqatigalugit. kAl Illuikkiat tallimat allaanngillat UFO-t nunnissimasut, isikkiviullu alianaannerujussuanik tiguartillutik unittariaqarsimasut. Dk De fem igloer ligner strandede UFO’er, som måtte stoppe op, da de blev indfanget af Isfjordens usædvanlige naturscenarie. GB The five igloos resemble stranded UFOs which have been brought to a standstill by the unusual natural scenery of the ice fjord. 18 kAl Akunnittarfimmi pisortaq Erik Bjerregaard Hotel Arcticip illuikkiaasa allanartut nutarterneqaleruttortut ilaasa eqqaani. Dk Hoteldirektør Erik Bjerregaard ved en af Hotel Arctics usædvanlige igloer, der netop nu gennemgår en omfattende modernisering. GB Hotel Manager Erik Bjerregaard is shown here at one of Hotel Arctic’s unusual igloos which are presently undergoing modernization. Igloer med brusebad Grønlands mest spektakulære overnatningssted – igloerne ved Hotel Arctic i Ilulissat – bliver nu selvforsynende med elektricitet Af Christian Schultz-Lorentzen De ligner en flok sølvglinsende, flyvende tallerkner, som på en rejse gennem galakserne er strandet på en fjeldside ved den berømte Isfjord i Ilulissat. Men den nordgrønlandske by har ikke fået permanent besøg af fremmede væsener. Der er derimod tale om de 16 år gamle fem igloer i tilknytning til Hotel Arctic, som i denne tid er ved at modernisere Grønlands mest usædvanlige boliger, og formentlig hotellets mest berømte brand. – Igloerne er udenfor vores hotelklassifikation. Men vi har læn ge haft ambition om at opgradere indretningen samt interiøret, så de kan leve op til vore firestjernede hotelværelser. Efter at vi er nået kompasset rundt med hotellet, blev det for et år siden besluttet at modernisere igloerne og med vort miljødiplom The Green Key in mente, gør vi samtidig igloerne ”grønne”. Den enkelte iglo bliver ved hjælp af solpaneler selvforsynende med elektricitet også til opvarmning af brusevand samt gulvvarme, fortæller Erik Bjerregaard, gennem 19 år hoteldirektør for Hotel Arctic, der er en del af Air Greenlandkoncernen. nYSKaBelSer At bruge udtrykket usædvanligt om igloerne er ikke en over drivelse. Der blev tænkt kreativt, da igloerne i 1995 fik sin nuværende placering, der byder på førsteparket til isbjerge og solnedgange. En udsigt, der er blevet nydt af så forskellige berømtheder som den islandske verdensstjerne og sangerinde Bjørk og Fyrst Albert af Monaco. Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2011 Med moderniseringen bliver det – som tidligere – ikke blot mu ligt at tage varmt morgenbrusebad i et nu nyindrettet badevæ relse i fuld højde og brygge kaffe og te. Nu kan gæsterne også flyde ud i dobbeltseng med sengetæppe af moskusskind, se tv og koble sig op på en ADSLinternetforbindelse. Desuden er der installeret et avanceret musiksystem i igloen inkl. en docking station til iPad/iPhone, så gæsten kan afspille sin favoritmusik alt imens udsigten nydes. For nu blot at nævne nogle af de nye muligheder, som igloerne tilbyder sin gæster. Samtidig tager det kun et par minutter at nå frem til hotellets restaurant Ulo, hvor Grønlands tredobbelte kokkemester, Jeppe Ejvind Nielsen, rege rer med potter og pander. FOrtlØBenDe PrOCeS – De enkelte igloer vil i takt med færdiggørelsen blive navngivet efter polarforskere, og igloen vil blive forsynet med et billede og en kort biografi af den pågældende forsker. Erik Bjerregaard siger, der tidligere på året kunne præsentere den første ”fly veklare” iglo, mens alle fem igloer vil være færdige inden for det næste år. Samtidig med moderniseringen øger hotellet sine indtjeningsmuligheder. Sæsonen for igloerne udvides nemlig med to måneder, så de fremover vil kunne lejes fra den 1. april til 31. oktober. Opdateringen af igloerne sker i samarbejde med indretnings arkitekt Lone Harritz fra Furniture Team i København, firmaet Brunder i Brønderslev samt et lokalt VVS og Elfirma og entre prenørfirmaet North Trade – begge Ilulissat. 19 kAl Illuikkiat nutartikkat siullersaat ukioq manna siusinnerusukkut atoqqaartinneqarpoq. Dk Den første moderniserede iglo stod klar til brug tidligere på året. GB The first renovated igloo was ready earlier this year. Igloos with showers Greenland’s most spectacular accommodation – the igloos at Hotel Arctic in Ilulissat – will now be selfsufficient with electricity By Christian Schultz-Lorentzen They resemble a flock of shiny, silver flying saucers that been stranded on their journey through the universe on a mountainside next to the famous Ilulissat ice fjord. But the town in North Greenland is not being settled by aliens. These are five, 16year old igloos connected to Hotel Arctic which is presently modernising Greenland’s most unusual accommoda tion and probably the hotel’s most famous brand. – The igloos are outside our hotel classification, but for a long time we have wanted to upgrade the décor and the interior so that they live up to our fourstar hotel rooms. We have now finished every corner of the hotel, so a year ago we decided to modernise the igloos and with our environmental diploma The Green Key in mind, at the same time make the igloos “green”. The individual igloo will use solar cells to become selfsufficient with electricity which is used for floor heating and heating wa ter, tells Erik Bjerregaard. For 19 years, he has been the man ager for Hotel Arctic which is a part of the Air Greenland group. Using the expression “unusual” about the igloos is no exaggera tion. Creativity was brought into play in 1995 when the igloos were placed in their present location which offers a front row seat to icebergs and sunsets. This view has been enjoyed by such different celebrities as the Icelandic star, singer Bjørk and Prince Albert of Monaco. With modernisation it will – as before – not only be possible to brew coffee or tea, and to take a hot shower in the now newly 20 renovated, fullheight bathroom. The guests will also be able to relax in a kingsize bed with a bed cover of muskox skins, watch TV and hook up to an ADSL internet connection. Fur thermore, a modern music system has been installed in the ig loo, including a docking station for iPad/iPhone, so guests can play their favourite music while they enjoy the view. These are just some of the new offers open to guests staying at the igloos. At the same time it only takes a couple of minutes to get to the hotel’s restaurant Ulo, where Greenland’s threetime master chef, Jeppe Ejvind Nielsen, rules over the pots and pans. COntinuOuS PrOCeSS – As the renovations are completed, each igloo will be named after a polar explorer and equipped with a photo and a short biography of this explorer. Erik Bjerregaard says earlier in the year he was able to present the first “fullyfledged” igloo and all five igloos will be ready within the coming years. These modernisations will increase the hotel’s earning potential, since they extend the season for igloos by two months, so they can be rented out from April 1st to October 31st. Modernisation of the igloos is being carried out by interior de signer Lone Harritz from Furniture Team in Copenhagen, the Brunder company in Brønderslev, a local plumber and electri cian and an entrepreneur company called North Trade – both from Ilulissat. Pizzaria tlf. 842424 man - fre 11 - 20 lør - søn 16 - 20 Kangerlussuaq Thai og grill house man - fre 10 - 22 lør - søn 10 - 23 tlf. 842222 ANI Butikken søn - tor 10 - 22 fre - lør 10 - 23 tlf. 842121 Aqisseq Bar søn - tor 20 - 24 fre - lør 21 - 03 tlf. 842323 Kuponer der bliver udleveret af Air Greenland i forbindelse med tvungen overnatning kan bruges i pizzaria, Grill house og ANI Butikken. Royal Arctic Line A/S-imi atorfik suliassallu pissangartut toqqakkit Få udfordringer og en spændende karriere i Royal Arctic Line A/S ral.gl Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2011 21 inuit PilluGit nutaarSiaSSat naatSut | KOrt nYt Om naVne | BrieF neWS aBOut nameS agathe Devisme & Kalista Poulsen Agathe Devisme aamma Kalista Poulsen savaateqarnermik saniatigut takornarianik aalisariartitsisarlutillu pisulluni angalaartitsillutillu igaanik mamartunik sassaalliisartut Grønlandsbankenip Inuutissarsiornermut aningaasaateqarfianit aallarnisaasutut 25.000 koruuninik akissarsitinneqarput. Aappariit ukiut arfinilissaat Narsap eqqaani Ipiutaq Guest Farm ingerlappaat. Unnuisunut sisamaannarnut inissaqarput. Taakkuli iluasaarfigineqarluartarput. Agathe Devisme og Kalista Poulsen, som kombinerer fåreholdererhverv med lystfiskeri, vandreturisme og gourmetkogekunst, har vundet Grønlandsbankens Erhvervsfonds Iværksætterpris på 25.000 kroner. Parret driver på sjette år Ipiutaq Guest Farm nær Narsaq. Der er kun plads til fire overnattende. Dem bliver der til gengæld kræset om. Agathe Devisme and Kalista Poulsen, who combine sheep farming with angling, tourist hiking and gourmet-cooking, have won the Greenland Bank Business Foundation Entrepreneur Award of DKK 25,000. For six years the couple have run Ipiutaq Guest Farm near Narsaq. There is only room for four guests, but they really receive special treatment. Frederik & mary Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary har begge et varmt forhold til Grønland. Det kom til udtryk, da parrets to tvillinger ved dåben tidligere på året fik henholdsvis Minik og Ivalo som grønlandske mellemnavne. Det er populære navne i Grøn- land. Ifølge Grønlands Statistik hedder 266 personer Ivalo eller Ivalu, mens 216 bærer navnet Minik. Crown Prince Frederik and Crown Princess Mary both have a close relationship to Greenland. This was evident when the couple’s twins were baptised earlier this year and given the names Minik and Ivalo as Greenlandic middle names. These names are popular in Greenland. According to statistics, 266 people are named Ivalo or Ivalu, while 216 are called Minik. Leiff Josefsen Kunngissaq Frederik nulialu Mary Kalaallit Nunaannik nuannarisaqartuupput. Tamanna uppernarsineqarpoq ukioq manna marluliaataat kalaallisut Minimmik Ivalomillu atserneqarmata. Taakku Kalaallit Nunaanni atorneqarluarput. Kalaallit Nunaanni naatsorsueqqissaartartik naapertorlugu 266-it ateqarput Ivalu imaluunniit Ivalo 216-illu ateqarlutik Minik. nicolaj ludvigsen Leiff Josefsen Nanortalimmi borgmesteriusimasoq Nikolaj Ludvigsen Atuisullu siunnersuisooqatigiivini siulittaasoq Nersornaammik silviusumik nersornaaserneqarpoq. Inatsisartut siulittaasuata Josef Motzfeldtip oqalugiarfiginerani ilaatigut oqaatigaa Nikolaj Ludvigsen inuiatatigiinni oqallinnermi peqataalluartoq ersarissumik ilisariuminartumillu nipeqarluni. 22 Nikolaj Ludvigsen, tidligere borgmester i Nanortalik og formand for Forbrugerrådet, er blevet tildelt fortjenstmedaljen Nersornaat i sølv. I sin motivationstale fremhævede formanden for Inatsisarut, Josef Motzfeldt, at Nikolaj Ludvigsen har deltaget meget aktivt i samfundsdebatten med en klar og genkendelig stemme. Nikolaj Ludvigsen, former mayor of Nanortalik and chairman of the Consumer Association has been awarded the Nersornaat silver medal of honour. In his motivation speech the chairman of Inatsisarut, Josef Motzfeldt, said that Nikolaj Ludvigsen has played an active role in the social debate with a clear and identifiable voice. inuit PilluGit nutaarSiaSSat naatSut | KOrt nYt Om naVne | BrieF neWS aBOut nameS nauja lynge Nauja Lynge atisanik ilusilersuisartoq inuutissarsiuteqartorlu avammut niuernermi nutaaliorpoq. Namminersorlutik Oqartussat, Københavnimi Eksportrådi allallu Kalaallit Nunaanni aningaasaliisartut namminersortut peqatigalugit Greenland Company aqqutigalugu Kinamut Kalaallit Nunaata eqalussuaanik tuniniaalersimavoq. Kinami aalisakkanik neriniartarfinni Kalallit Nunaanniit eqalussuit toqqagassat ilagilerpaat. Nauja Lynge, designer og energisk erhvervskvinde, har skabt et nyt eksportmarked. Med hjælp fra Selvstyret, Eksportrådet i København og en række private investorer i Grønland, er hun via selskabet Greenland Company begyndt at eksportere grønlandshaj til Kina. Her bliver hajerne en del af menukortet på kinesiske fiskerestauranter. Nauja Lynge, designer and energetic business woman has created a new export market. With assistance from the government, the Export Council in Copenhagen and a series of private investors in Greenland she has started to export Greenland sharks to China through the Greenland Company. The sharks are put on menus in Chinese fish restaurants. Svend Hardenberg Svend Hardenberg Nukissiorfinni pisortaasimasoq nutaanik suliaqalerpoq. Jørgen Wæver Johansen aamma Rasmus Christian Rasmussen peqatigalugit Nuup eqqaani Kangerluarsunnguit eqqaani tatsimit Kangerluarsunnguamiit imaluunniit nunatta kujataani Motzfeldtip tasianiit imermik avammut tuniniaanialersaarpoq. Leiff Josefsen Svend Hardenberg, tidligere direktør i energiselskabet Nukissiorfiit, har kastet sig over nye opgaver. Sammen med Jørgen Wæver Johansen og Rasmus Christian Rasmussen vil han forsøge at eksportere drikkevand til discountpris fra søen Kangerluarsunnguup nær Buksefjorden ved Nuuk eller Motzfeldts sø i Sydgrønland til det internationale marked. Svend Hardenberg, former director at the Nukissiorfiit power company has fallen over new areas of interest. Together with Jørgen Wæver Johansen and Rasmus Christian Rasmussen he intends to export drinking water to the international market at discount prices. The water will come from the Kangerluarsunnguup Lake near Buksefjorden at Nuuk or from Motzfeldt Lake in South Greenland. Josef motzfeldt Josef Motzfeldt, formand for Inatsisartut, håber på en bedre tone i debatten, når parlamentet indleder sin efterårssamling. Der er sket en forråelse af debattonen, sagde Josef Motzfeldt til pres- Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2011 sen efter den afsluttede forårssamling. Her pegede han på de direkte tv-transmissioner, som en af årsagerne til, at debatterne også trækker unødigt langt ud. Josef Motzfeldt, chairman of Inatsisartut (the Greenlandic Parliament) hopes for a better tone in the debate at parliament’s autumn session. The debate form has become more brutal, said Josef Motzfeldt to the press at the conclusion of the spring session. Here, he pointed at direct TV transmissions as one of the reasons for the unnecessarily drawn-out debates. Leiff Josefsen Josef Motzfeldtip Inatsisartut siulittaasuata neriuutigaa oqallinneq torernerulissasoq Inatsisartut ukiaanerani ataatsimiilerpata. Oqalliseriaaseq peqqarniinnerulersimavoq, Josef Motzfeldt upernaakkut ataatsimiinnerup naanerani tusagassiuutinut oqarpoq. Tassani toqqaannartumik tv-kut aallakaatitsineq tikkuarpaa oqallinnerit pisariaqanngitsumik sivisunerulersarnerannut. 23 – your agent in all of Greenland Royal Arctic Logistics provide the following services in all Greenlandic ports: · Port agency · Stevedoring · Crew change · Visa applications · Accommodation · Provision and Catering · Service and supplies · Cargo transport by air and sea · Customs documentation 24 Royal Arctic Logistics A/S – P.O. Box 8100 9220 Aalborg Ø Tel. +45 99 30 32 34 Royal Arctic Logistics are located in the 13 largest ports in Greenland, and our main office is in Nuuk – P.O. Box 1629 3900 Nuuk Tel. +299 34 92 90 – www.ralog.dk Hotel Arctic har Grønlands eneste 5-stjernede konferencecenter Vi ved hvordan man afvikler en perfekt konference Vore 5 stjerner motiverer os til hele tiden at være på forkant når det gælder planlægning og afvikling af møder, seminarer og konferencer. Vi er med fra starten, og vi påtager os uden ekstra omkostning rejseplanlægning både til og fra Ilulissat. Det er altid en god idé at kontakte os for uforbindende tilbud, da vore priser kan variere efter årstiden. Plads til det hele, også når konferencedagen er overstået Vort største konferencelokale “The Greenland Room” kan rumme op til 120 pers. og er udstyret med state-of-the-art AV-udstyr, teleslynge m.m. Dette rum har egen lounge. Konferenceafsnittet tilbyder herudover 8 mindre møderum samt tilknyttet aktivitesrum (med bordtennis, bordfodbold, elektronisk dart samt wii-konsol med mange programmer). Hotellet har også både TV- og pejsestue samt separat udendørs rygerum med let adgang Vort personale står selvfølgelig for fuld teknisk support og sekretærbistand under enhver konferenceafvikling. Garanti for miljøbevidst og ansvarlig hoteldrift Den Grønne Nøgle tildeles hoteller der målrettet og ansvarligt arbejder for et bedre miljø. Hotel Arctic holder stædigt fast i disse dyder, og med ekstra fokus på det sarte miljø vi er omgivet af, er vi det naturlige valg for konferencearrangører, der prioriterer en solid 5-stjernet konferenceoplevelse med god mad og en god nattesøvn ... med god samvittighed. Tikilluarit. 4-star hotel / 5-star conference facilities Tel.: +299 94 41 53 · E-mail: [email protected] Hvis du ønsker at modtage Hotel Arctics nyhedsbrev, så bestil det på www.hotelarctic.com - så har du fingeren på pulsen. WWW.JGC-MARKETING.DK Ilulissat Qarmakkat iluamik inissittariaqarput Politikeri inuusuttoq Maliina Abelsen piffissap sivikitsup ingerlanerani politikkikkut akisussaaffiit artornarnersaannut inissippoq. Kalaallit Nunaanni aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq, qallunaatut oqaasilik Sulummiit apersorparput Allattoq Susanne Mailand Lauridsen – Nalungittuarnikuuara allannguinernut sunniuteqarsinnaanngikkuma Kalaallit Nunaanniissinnaananga. Nunatsinni politikerit inuusuttut malunniuteqapallattut ilaat, qallunaatut oqaasilik, Maliina Abelsen, ilinniagaqareerluni sulinermillu misilittagaqalereerluni 2005-imi Kalaallit Nunaannut uterami, Nunatsinni politikkimik suliaqalernerminut pissutigisani pillugu taamatut nassuiaavoq. Nuummi meeqqanut kulturimullu ingerlatsivimmi ukiuni arlalinni sunniuteqarluartumik anaanaqarluni, ukiorpassuarnilu politikeriusimasumik nuimasumik ataataqarluni, ilimagineqarsinnaangaluarpoq, politikerinngornissaa qulagineqarsimanngitsoq. Taamaanngilarli. – Politikerinngorusunnissara ilimagisimanngikkaluarpara. Naak ataatama akuttunngitsumik eqqaasittarnikuugaluaraanga aqqneq marlunnik ukioqarlunga oqarsimaninnik, inersimasunngoruma kulturimut naalakkersuisunngorusullunga, Maliina qungujulluni oqaluttuarpoq, nangillunilu: – Inuiaqatigiinni pissutsit soqutigisariuaannarkikuuakka, angerlarsimaffitsinni aamma politikki aallaaviagalugu oqallittoqartuaanarnikuuvoq. Taamaammat politikki pillugu oqallittunik tusaajuaannarnikuuvunga. Radioaviisip aallakaatitai taamani erlinnartuutitaapput. Uangali takorloornikuugaluarpara, politikerinngornanga allatigut inuiaqatigiinni pissutsinut akulerukkumaarlunga. Maliina Abelsen Kalaallit Nunaanni illoqarfiit pingaarnersaanni alliartorpoq, tassanilu qanittumik atassuteqartuaannarnikuulluni. Politikererlu tusaamasaq 1982-imi Qorsussuarmi atualerpoq, 1996-imilu ilinniarnertuunngorami – pisarnertut ilanilu assileqatigiilermata – kialluunniit qularisimanavianngilaa ilinniarnertuunngortoq ingerlalluarumaartoq. Københavnip Universitetiani sociologi-mi kandidat-inngoreerluni Australiamilu Macquarie University-mi politikkimi isumaginninnerullu iluani ilisimatusarnermi masterinngoreerluni, politikeri maannakkut 35-nik ukiulik inuiaqatigiinni pissutsink soqutiginninnini aallutilerpaa. – Naapertuilluarneq, naligiinneq kiisalu meeqqat pisinnaatitaaffii assut soqutigisaraakka. Tassuuna anaanaga sunniuteqarsimagunarpoq. nUnarsUarMi taMani sUMiiffiMMilU PisUUtsit Kingorna Genève-mi Nunat tamat peqatigiiffianni Inuit pisinnaatitaaffii pillugit allattoqarfimmi, inuit pisinnaatitaaffii nunallu inoqqaavi pillugit sulinermini kiisalu MIPI-mi – Kalaallit 26 Nunaanni Meeqqat Inuusuttullu pillugit ilisimasanik katersuiffimmi – ataqatigiissaarisutut sulinermini, inuusuttoq misigisartoorli soqutigisaminik sammisaqarsinnaasimavoq. Tuluit nunaanni, Achweitz-imi Australiamilu najugaqareerluni kiisalu Afrikami Ruslandimilu angalasareerluni, nunamini pissutsit allatut inissilluni soqutigisani suliarisinnaanngorpai. – Nunani allani najugaqarnikuunerma inuiaqatigiinnilu allani inooqataasimanerma kingunerannik, Kalaallit Nunaanni pissutsit siornatigorniit allaanerusumik isigisinnaalerpaka. Nunarsuaq ataatsitut isigisinnaalerlugu imminut inissinnissaq ajornannginnerpaavoq. Tamakkua saniatigut, demokratii oqaaseqarsinnaatitaanerlu pillugit pisinnaatitaaffiit, nunani allani nalinginnaasuuinnartannginnerat angalaninni aamma misigisarsimavakka. Taamaammat uagut inuiaqatigiit periarfissaqarluarnerput qujamasuutigisassaavoq, aammali akisussaaffimmik tunisilluni, politikeri inuusuttoq naqissusiivoq. Malinna 2006-iMi Kalaallit nUnaannUt UtEraMi aalaJangErPoQ inUit ataQatigiinnUt ilaasortanngorniarlUni – Malugisimavara uanga pingaartitannut Inuit Ataqatigiit isummertarnerat qaninnerusoq, naak ataataga Siumukkunnut ilaasortaqagaluartoq. Partiimulli ilaasortanngorama 2009-mi qinigassanngortinnissara eqqarsaataajuarsimavoq, Maliina oqaluttuarpoq, nassuerutigalugulu oqallinnerit kalaallisut ingerlanneqartarmata, qallunaatut oqaluttuulluni unammillernartuusimasoq. – Piaartumilli paasivarput, politikkikkut eqqarsariartaaseq qanoq oqaaseqarnermiit pingaarnerusoq. Aqqutissiortariaqarpoq. Oqaatsinulli atatillugu piginnaasakka annertuserusuppakka, kulturimik sorlaliisuummata kiisalu inuit allat paasilluarnerorusukkakkit. Oqaatsinik ilinniarnerup nuannersuunissaa pingaartippara. Inuit pisuuteqattaarlugit immikkoortiternagit, ilinniarnissap pilerinartuunissaa anguniartariaqarparput. Ajattuinani peqataasitsiniartoqartariaqarpoq. Uanga nammineq maannakkut meeqqama uattut, qallunaatut oqaasilittut inissinnissaat qanoq pinngitsoorsinnaanerlugu eqqarsaatigeqaara. 2009-mi juunip aappaani Inatsisartunut qinersisoqarpoq. Inatsisartunut qinigaaqqaartoq 1410-nit taaneqarsimavoq Isumaginninnermullu Naalakkersuisutut toqqarneqarluni. Ukiut marluk qaangiummata, 2011-mi marsimi, naalakkersuisut nikerarneranni Aningaasaqarnermut Naalakkersuisutut akisussaafik angeqisoq oqimaaqisorlu tiguaa. – Isumaginninnermut Naalakkersuisuugama suliakka nuan- nareqaakka. Tassani allannguutinut sunneeqataasinnaallunga misigingama. Unammillernaqaaq suliassarpassuaqarnarlunilu. Aningaasaqarnermut Naalakkersuisunngorama nerriviup illuatungaanut inissittutut misiginarpoq. Sulili aalajangiinerni tamani kinguaariit tulliuttut eqqaamasariaqarput. Inuusuttullu pikkorissut siunissami paarlaanissaat isumannaartariaqarluni. Naligiinnerulernermillu pilersitsilluni. Kikkulluunniit tamarmik naligiinnissaat pinngilara, tamattali assigiinnik periarfissaqarnissarput pivara – naligiinneq. Tamatuma inuunerinnerulersitsisinnaanera upperaara. taManUt assigiiMMiK PiUMasaQaatEQarnEQ Arnap politikerip naligiissitaanermut apeqqut aamma taamatu isigaa. Inuit assigiimmik periarfissaqarnissaat pingaartinneruaa. – Naligiissitaaneq ineriartornissamut assigiinnik periarfissaqarnissamut tunngasuuvoq. Inuit ilaat isumaqarput, angutit arnallu naligiissitaanissaannik oqalunneq pisariaaruttoq. Isumaginninnerup tungaatigut ineriartornermi naligiissitaaneq pingaatorujussuartut isigiaara, taamaammallu qaquguluunniit eqqartarneqarunnaarsinnaanngitsoq. Angutit arnallu assigiissanngillat. Akerlianilli assigiinngissusaat nukittoqutaasussaavoq. Tassa arnaagutta, angutaagutta, utoqqaagutta, illoqarfinni nunaqarfinniluunniit najugaqarutta il.il. Tamattami assigiinngitsumi tapiisinnaavugut. Assigiinngissutivummi eqqartortuartariaqarpavut. Taamaaligaangammi aalajangiinerit politikkikullu tunngavilersuinerit pitsaanerpaat pilersinneqartarput. 2009-mi qinersinermiit ullut 14-it qaangiummata Maliina-p pania nukarleq inunngorpoq. Naalakkersuisuuneq allat alaamisariaqalerneranni malitseqartarpoq, anaanarli tunniusimasoq Laura-mut tallimanik ukiulimmut, Aida-mullu marlunnik ukiulimmut piffissaqarnini aalajangersuiffiginikuuaa. – Aalajangersimasunik pingaartitaqarpunga. Panimma ilagitinnanga nutsatik kipitinngisaannassavaat, peqqinnartumillu nerisaqarnissamik pingaartitsinera assigisaallu allanngortinnavianngilakka. Ilaqutariinnerput pitsaasuummat angerlarsimaffitsinnilu ikiorteqarama suliakka naammassisinnaavakka. Arnat ilaqutariinnik ataqatigiissitsisutut oqaatigineqartarnerat eqqortuunngilaq. Uiusup suliassat, pitsaanerusumilluunniit naammassisinnaasarpai. Tamanna ataataasup meeqqallu ataqatigiilluarnerannik kinguneqartarpoq, aappariinnermilu tamanna naligiinnerusutut misiginartarluni. Ileqqaarutitut tamanna Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2011 isigaara. Sulininni meeqqakka ilanngullugit pitsaasumik siunissaqarnissaannik periarfissippakka. – Tamarmik isumaginissaat ajornakusoorsinnaavoq, meeqqannillu ikorfartueqataanngissoralunga ilaanni eqqarsalersaraluarpunga. Anaanaasumilli SIK naapertorlugu aningaasarsialimmit tamatuma ajornarnerunissaa ilimaginngilara, Maliina oqarpoq silamilu anorsaalersimasumi aqqusinermut qiviarluni. Ilaqutariit ataatsimooraangatta immitsinnut sammisaqaagut. Ikinngutikka nukissannik isumassanillu aallerfigisarpakka. Naluttarfiliartarpugut pisuttuartarlutalu, taavalu tamatta nerisassat mamartut nuannareqalutigit – nerisassat Kalaallit Nunaanneersut piumasaqaagut, Maliina oqaluttuarpoq, namminerlu timersortarnissani eqqissisimaarsinnaanissanilu isumagisarpaa. Yogartitsisarpunga, tamatumunnga pissutaaginnarpoq taamaaliornikkut nammineq timersornissannut pinngitsaalisinnaanera. Yogarnikuulluni angerlamut apuunneq nuannertuaannarput. Nunarsuatsinni pisut akunnermi ataatsimi puigorlugit ulapaarunnaarlunga naatsorsuutigineqarneralu qimakkaagakkit pissusissamisoortumik anersaartorsinnaalertarpunga. Aningaasaqarnermut Naalakkersuisunngorlaap oqaasii naapertorlugit politikkikkut nammineq illiniliortoqartariaqarpoq, naalakkersuisut paarlakaattut ilaannaattut eqqaamaneqassanngikkaanni. Oqaluttuarisaaneq kinguaariit tulliuttut aallaavigisussaavaat. Minerunngitsumik namminersulivinnissaq eqqarsaatigalugu. – Ukiuni kingullerni 50-ini ineriartupiloorsimavugut. Maannakkullu tamanna uuliasiornikkut aatsitassarsiornikkullu ingerlateqqipparput. Tamakununnga atatillugu immikkut ilisimasallit tusaaniarnissaat, oqaluttuarisaanermilu pisartut ilinniutiginissaat pingaartuupput. Aqqutissannut ujaraq ilisara tullianik ilisassannut sunniuteqartussaavoq. Ujaqqallu ukiuni arlalinni iluamik inissitsitserutsigit, imaassinnaavoq inuiaqatigiit nammineq ingerlanniarnissaannut piumasaqaatit naammassigivut. – Namminersulivinnissarli nammineq anguniagassaanngilaq. Anersaakkut inatsisitigullu namminersulivittoqarsinnaavoq. Namminersorlutik Oqartussat atuunneranni namminersulivinnissamut periarfissiilluareerput. Ullumikkullu sinaakkusiunneqartut iluanni naammassisassat naammassereerutsigit alloriaqqissinnaalissaagut. Anersaakkut namminersulivissinnaanerput malinaatittariaqarpoq. 27 Byggesten skal lægges rigtigt På rekordtid er den unge politiker Maliina Abelsen avanceret til en af de tungeste, politiske poster. Suluk går tæt på den dansktalende, grønlandske finansminister Af Susanne Mailand Lauridsen – Jeg har hele tiden vidst, at hvis ikke jeg gjorde noget for at gøre en forskel, så kunne jeg ikke blive i Grønland. Sådan forklarer Maliina Abelsen – en af landets unge og dansktalende kometpolitikere – sit motiv for aktivt at engagere sig i grønlandsk politik, da hun kom hjem til Grønland i 2005 efter endt uddannelse og arbejdserfaring. Med en mor, som i en årrække var en af hjørnestene i børne- og kulturforvaltningen i Nuuk, og en far som gennem mange år var en fremtrædende politikere, kunne man umiddelbart forvente, at Maliina Abelsens politiske karriere altid har ligget i kortene. Men det er ikke tilfældet. – Jeg troede ikke, at jeg orkede at blive politiker. Det til trods for, at min mand jævnligt minder mig om, hvordan jeg i folkeskolen som 12-årig fortalte ham, at jeg ville være landsstyremedlem for kultur, når jeg blev voksen, fortæller Maliina med et smil og fortsætter: – Men jeg har altid interesseret mig for samfundsforhold, og jeg kommer fra et hjem, hvor man altid har diskuteret politik. Så politik har fyldt meget. Radioavisens udsendelser var hellige. Men jeg forestillede mig, at jeg kom til at beskæftige mig med samfundsforhold fra en lidt anden vinkel end som politiker. Maliina Abelsen voksede op i Grønlands hovedstad, og hun har altid haft et nært forhold til sin hjemby. I 1982 startede den landskendte politiker sin skolegang på Qorsussuaq skole, og da den nyudklækkede student i 1996 stod sammen med sine klassekammerater foran GU i Nuuk – klar til det traditionelle studenterbillede – var der sandsynligvis ingen, der var i tvivl om, at den flittige dimittend skulle klare sig godt. Med en kandidatgrad i sociologi fra Københavns Universitet og en mastergrad i politik og socialvidenskab fra Macquarie University i Australien, formåede den nu 35-årige politiker at forfølge sin interesse for samfundsforhold fra sit helt eget ståsted. – Særligt retfærdighed, ligeværdighed samt børns vilkår er emner, som ligger mig meget på sinde. Dér har min mors interesser nok sat sine spor. globalt og loKalt I sit senere arbejde med menneskerettigheder og oprindelige 28 folk i FN´s Menneskerettighedssekretariat i Genève og som afdelingskoordinator for MIPI – Videnscenter om Børn og Unge i Grønland – fandt den unge, men erfarne akademiker sit eget interessefelt og hjertesager. Efter at have boet i både England, Schweiz og Australien og rejst og arbejdet i lande som Afrika og Rusland, oplevede kosmopolitten pludselig sit hjemland i et nyt perspektiv – For mig at se, har det, at jeg har boet i andre lande og været en del af andre samfund, gjort, at jeg ser anderledes på Grønland end tidligere. Dét at se på verdenen globalt er den bedste måde at betragte sig selv på. Derudover har jeg rejst mange steder, hvor forhold som demokrati og ytringsfrihed ikke bare er en selvfølge. Så bliver man taknemmelig for de ting, som vi har i vores samfund, og man bliver opmærksom på, at det forpligter, understreger den unge politiker. HJEMKoMst og lanDsting Maliina vendte i 2006 tilbage til Grønland. Her tog hun hurtigt beslutningen om at melde sig ind i partiet Inuit Ataqatigiit. – Jeg følte at Inuit Ataqatigiit var det parti, hvor mine værdier var bedst repræsenteret, selvom min far repræsenterede Siumut. Fra det tidspunkt jeg meldte mig ind i partiet, var mit kandidatur til valget i 2009 hele tiden i overvejelserne, fortæller Maliina, som indrømmer, at det er en udfordring sprogmæssigt, da hun selv er dansktalende grønlænder og mange diskussioner og debatter foregår på grønlandsk. – Vi fandt dog hurtigt ud af, at den politiske ideologi stikker dybere end sproget. Man finder en vej. Sproget er dog vigtigt for mig at udvikle, da det er kulturbærende og vil gøre mig i stand til forstå andre endnu bedre. Det er vigtigt for mig at gøre det sjovt at lære sproget. I stedet for at tale om skyld og ekskludere folk, så bør vi gøre det lystbetonet. Det skal handle om at inkludere og ikke ekskludere. Personligt er jeg på nuværende tidspunkt meget optaget af, hvordan jeg undgår, at mine børn havner i samme situation som mig – som dansktalende grønlænder. Den 2. juni 2009 løb landstingsvalget i Grønland over stablen. Den nye landstingskandidat blev med 1410 stemmer stemt ind i Landstinget og udnævnt til minister for sociale anliggender. To KALM aliina Abelsen 35-nik ukiulik: – Aqqutissannut ujaraq ilisara tullianik ilisassannut sunniuteqartussaavoq. DK35-årige Maliina Abelsen: – Den sten, jeg lægger på min vej, påvirker hvor den næste skal ligge. GBMaliina Abelsen: – The stones I use to pave my way, determine where the next paving stone is to be laid. KALM aliina meeqani marluk, Laura Aida-lu ilagalugit. DKMaliina med sine to børn Laura og Aida. GBMaliina with her two children Laura and Aida. år senere ved ministerrokaden i marts 2011 fik hun overdraget det tunge og ansvarsfulde finansministerembede. – Jeg var meget glad for jobbet som socialminister. Her følte jeg virkelig, jeg kunne gøre en stor forskel. Det var en udfordring og et sted, hvor der i høj grad var noget at arbejde med. Egentlig føler jeg bare, jeg som finansminister sidder på den anden side af bordet. Det gælder stadig om at tænke de næste generationer ind i enhver beslutning. Sørge for, at det er nogle gode unge kræfter, der engang kan tage over. Forsøge at skabe større lighed. Det handler ikke om, at alle skal være lige, men at alle skal have de samme muligheder – ligeværdighed. Det tror jeg på giver livskvalitet. Ens betingelser for alle På samme måde anskuer den kvindelige politiker spørgsmålet om ligestilling. Her er det folks tilgang til lige muligheder, der vægter tungest. – Ligestilling handler om lige muligheder for at udvikle sig. Nogle mener, snakken om ligestilling mellem kønnene er passé. Jeg mener det er en grundsøjle i en social bæredygtig udvikling, og derfor aldrig kan tages af tapetet. Generelt vægter jeg diversitet som en styrke. Mænd og kvinder skal ikke være ens. Tværtimod handler det om, at forskellighed skal ses som en styrke. Det på tværs af køn, unge, gamle, by- og bygdebeboere osv. Vi byder jo alle ind med noget forskelligt. Og så drejer det sig om at bevæge sig inden for det spændingsfelt. Det er her, de bedste beslutninger og den bedste politik skabes. Fjorten dage efter valget i 2009 fødte Maliina sin yngste datter. Jobbet som minister har sin pris, men den engagerede mor til Laura på fem år og Aida på to år har sine faste rutiner. – Jeg har mine faste holdepunkter. Min døtre får aldrig klippet deres hår uden deres mor, og jeg går ikke på kompromis med mine kerneværdier som ordentlig mad og den slags. Jeg klarer mit arbejde ved at have en god familie og en god hjælp i hjemmet.. Dét med at kvinden altid er det bærende element i familien passer ikke. Manden kan tit gøre det lige så godt og bedre. Det giver et tæt bånd mellem far og barn, og det giver Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2011 en ligevægt i forholdet. Jeg ser det som en investering. Gennem mit arbejder giver jeg også mine egne børn en god fremtid. – Men det er da svært at kombinere, og tanken om, at jeg ikke er der nok for mine børn findes da også. Jeg tror dog ikke, det er sværere end at være enlig mor på SIK-løn, siger hun og kigger ud mod gaden, hvor det er begyndt at blæse op. – Når vi er sammen som familie, er vi meget sociale. Det er gennem vennerne, jeg får ny energi og inspiration. Vi tager i svømmehallen og går ture, og så er vi er alle meget glade for god mad – gerne med råvarer fra Grønland, fortæller Maliina, der sørger for at holde sig i form og skaffe sig et pusterum. – Jeg underviser i yoga, og det gør jeg udelukkende fordi, jeg ved, at jeg ellers ikke ville komme af sted. Det er altid rart at komme hjem efter en yogatime. Jeg får sluppet verden en time og trækker vejret normalt igen efter stress og jag. Ifølge den nyudnævnte finansminister er det væsentligt at skabe sig et politisk spor og undgå at være en tilfældig sten på vejen blandt de mange ministre, som var før, og de mange som vil komme efter. Historien bestemmer den næste generations udgangspunkt. Særligt når man diskuterer selvstændighed. – Vi har været gennem en stor udvikling de sidste 50 år. Og det fortsætter med olie- og mineralefterforskningen. Her er det vigtigt at lytte til de eksperter, der er på de forskellige områder og lære af historien. Den sten, jeg lægger på min vej, påvirker hvor den næste skal ligge. Hvis vi får lagt stenene rigtigt i løbet af en årrække, vil vi måske have skabt vilkårene for at kunne tage vare om vores eget samfund. – Selvstændigheden er dog ikke et mål i sig selv. Der findes både åndelig og juridisk selvstændighed. De rammer, som vi har lige nu med selvstyret, giver allerede rige muligheder for selvstændighed. De nuværende rammer skal være fyldt ud, før vi kan tage skridtet videre. Vi skal have den åndelige selvstændighed med. 29 kAl Maliina Abelsen Grevinde Alexandra, maannakkut UNICEF-imut illersuisuusoq ilagalugu. Paving stones must be laid properly Dk Maliina Abelsen med Grevinde Alexandra, som er protektor for UNICEF. GB Maliina Abelsen with Countess Alexandra, who is protector for UNICEF. The young politician Maliina Abelsen has risen to one of the weightiest political positions in record time By Susanne Mailand Lauridsen – I have always known that if I didn’t do something to make a difference, I wouldn’t be able to stay in Greenland. This is how Maliina Abelsen – one of the country’s young, Danish-speaking comet politicians – explains her motives for the active part she has taken in politics in Greenland since she returned in 2005 after studying and working abroad. With a mother who, for years, was one of the corner-stones of the Child and Culture Administration in Nuuk and a father who was a prominent politician for many years, you could expect that Maliina Abelsen’s political career was always on the cards. But this was not the case. – I didn’t think I had the strength to be a politician. Despite my husband’s constant reminder about how, at school as a 12 year old, I told him I was going to be Minister of Culture when I grew up, tells Maliina with a grin, and continues: – But I have always been interested in social conditions and I come from a home where politics were always being discussed. So politics was a strong presence. The news broadcasts on the radio were sacred. But I imagined that I would work with social conditions from a slightly different angle than as a politician. Maliina Abelsen grew up in Greenland’s capital and she has always had a close relationship to her hometown. In 1982 the now nationally-known politician started school in Qorsussuaq School and in 1996, when the newly-qualified student stood together with her classmates in front of GU in Nuuk – ready for the traditional student photo – probably no-one had any doubts that the hard-working school-leaver would do well. With a Master’s degree in sociology from Copenhagen University and a Master’s in politics and social science from Macquarie University in Australia, the now 35 year old politician managed to follow her interest for social conditions from her own standpoint. – Especially justice, equality and children’s conditions are issues that I am very concerned about. My mother’s interests have had an influence on me. globallY anD locallY In her recent work with human rights and indigenous peoples 30 at UN’s Human Rights Secretariat in Geneva and as department coordinator for MIPI – Knowledge Centre for Children and Adolescents in Greenland – the young, but experienced academic found her own fields of interest and issues that are close to her heart. After living in England, Switzerland and Australia and having travelled and worked in countries like Africa and Russia, the cosmopolitan suddenly saw her homeland in a new perspective. – In my opinion, the fact that I have lived in other countries and been a part of other societies means that I now regard Greenland in a different light. Looking at the world globally is the best way of viewing oneself. In addition, I have travelled to many places where conditions such as democracy and freedom of speech are not a given. So you are grateful for the things we have in our society and you realise that you are obligated, underlines the young politician. HoMEcoMing anD ParliaMEnt In 2006 Maliina returned to Greenland. She quickly made the decision to become a member of the Inuit Ataqatigiit party. – I felt that Inuit Ataqatigiit was the political party that best represented my values, although my father represented the Siumut Party. From the time when I became a member of the party, my candidacy for the election in 2009 was always under consideration, tells Maliina. She admits that there is something of a language challenge because she is a Danish-speaking Greenlander and many of the discussions and debates take place in Greenlandic. – We quickly discovered that the political ideology lies deeper than language. You find a way. It is important for me to develop the language because it is a culture bearer and will give me an even better understanding of others. It is important for me to have fun learning the language. Instead of talking about guilt and excluding people, we ought to make it pleasant. It should be about inclusion and not exclusion. At the moment I am very intent on preventing my children from landing in the same situation as I am in – as a Danish-speaking Greenlander. General elections were held in Greenland on June 2nd, 2009. The new parliamentary candidate was elected to the Landsting with 1410 votes and was appointed Minister for Social Affairs. Two years later, in March 2011, there was a cabinet reshuffle and she was appointed to the weighty and responsible job of Minister of Finance. – I liked the job of Minister for Social Affairs a lot. I really felt I could make a difference. It was a challenge and a place where was a lot to work with. As Minister of Finance, I really feel that I am sitting on the other side of the table. It is about thinking the next generations into every decision. Making sure that there are some good, young forces who can take over in time. I try to create greater egalitarianism. It is not about everybody being the same, but that everyone should have the same opportunities – equality. I believe this gives quality of life. Equal opportunities for everyone. In the same way, the female politician looks at the question of equal rights. Here, it is people’s access to equal opportunities that weighs heaviest. – Equality is about equal opportunities for development. Some people think that talk of gender equality is passé. I believe it is a basic pillar within sustainable, social development and can therefore never be dismissed. In general, I consider diversity to be a strength. Men and women should not be the same. On the contrary, it is about perceiving the differences as advantages. Across gender, age, urban/suburban location etc. We all have something different to offer. And it is also about movement within this tension field. It is here, that the best decisions and the best policies are formed. Fourteen days after the election in 2009 Maliina gave birth to her first daughter. The job of minister has a high price, but the committed mother of five year old Laura and two year old Aida has her regular routines. – I have my fixed reference points. My daughters never have their hair cut without their mother and I never compromise on my core values, such as healthy food and that kind of thing. I am able to manage my job because I have a good family and good help at home. The idea, that it is always the woman who is the cornerstone of the family isn’t true. A man can often do it just as well and better. It provides a strong tie between father Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2011 and child and a balance in the relationship. I see it as an investment. Through my work, I am also making a good future for my children. – But it is hard to combine everything and I do sometimes think that I am not there for my children as much as I should be. But I don’t think it is harder than being a single mother on a low income, she says and looks out on the street, where the wind has picked up. – When we are together as a family, we are very social. It is through my friends that I get my energy and inspiration. We go swimming and go for walks and we love food – preferably with ingredients from Greenland, tells Maliina, who makes sure she keeps fit and takes time to relax. – I teach yoga and I only do it, because I know that otherwise I wouldn’t get out. It is always nice to come home after a yoga lesson. I can let go of the world for an hour and can breath normally again after all the rushing around and stress. According to the newly-appointed Minister of Finance, it is important to make a political path for oneself and to avoid being a random stone on the way between the many ministers who were there before, and who will follow. History determines the starting point for the next generation, especially with regard to independence. – We have experienced major development over the past 50 years. And it will continue with oil and mineral exploration. It is important here to listen to the experts in the various fields and to learn from history. The paving stones I lay down on my path determine where the next paving stone will be laid. If we lay the stones properly over the years we will perhaps have created the situation that will enable us to take care of our society. – Independence in itself is not a goal. There is a spiritual independence and a legal independence. The framework we have at present with self-governance already provides rich opportunities for independence. The present framework must be filled out, before we can take the next step. We need to have the spiritual independence on board. 31 Hotellet i centrum Hotellet i centrum HOTEL HVIDE FALK Postboks 20 · 3952 ilulissat HOTEL HVIDE FALK +299 943343 +299 943343 www.hotelhvidefalk.gl Postboks 20 · 3952 ilulissat [email protected] www.hotelhvidefalk.gl [email protected] 32 ✰✰✰ 45 værelser · 9 hotel lejligheder · restaurant hvide Falk · thairestaurant lotus · Pub Falkereden Your strongest partner in support and logistics for oil and gas exploration in Greenland A full-range supply of support and service for international companies dealing with the exploration and exploitation of oil and gas in Greenland: · Alltypesoftransportandlogisticssolutions · TransportandoperationinArcticconditions · Specialtonnage · Bulksupplies · Forwarding · Shipagency · Stevedoring · Campsolutions · Icepilots · Aircargo · Officefacilities · SupplyofCCU’s · Wastehandling · Consolidationofgoodsandstoragehotel · Repairandmaintenanceofequipment · Housingandaccommodation · Miscellaneous · Alltypesofsuppliesandprocurement · Changeofpersonnelandcrew · Administrativetasksandbookkeeping · Safetyandregulationcompliance · Contactwithauthorities · Communication ArcticBaseSupplyA/SisajointventurebetweenDanborServiceAS&RoyalArcticLineA/S Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2011 33 ArcticBaseSupplyA/SAqqusinersuaq52P.O.Box15803900NuukGreenlandPhone+299349200www.arcticbasesupply.com Knowhow, growth and dynamics Follow your flight in Qeqqata Kommunia Ineriartorneq, ilisimasaqarneq, piumassuseqarneq Qeqqata Kommuniani timmisartumik angalanerit malinnaavigiuk Hydropower Plant UNESCO Project Arcti c Circ le Tra il tial R oad d Roa Poten e to th ap Icec International airport UNESCO Project Arctic Circle UNESCO Project Diamonds Hydropower Project for Aluminum Smelter Heliskiing area um in lum A Sm r elte t jec Pro Apussuit Adventure Camp Kangia Camp Hydropower Project for Aluminum Smelter Olivenite Mine 34 www.qeqqata.gl Pitsaassuseq isumannaarinerlu Ukiut 50-it sinneqartut matuma siorna kavaajaaqqanik tujuulunnillu nuersakkanik arlaqanngitsunik tunisassiorluni Canadami Torontomi Canada Goose tunisassiorfeeraliorpoq. Ullumikkut Canada Goose allisimaqaaq nunarsuarmi tamarmi ilisimaneqalerluni tassaalerlunilu atisanik issittumi atorneqarsinnaasunik tunisassiornermi siuttut ilaat. Siunissami Canada Goosemit atisat nutaat arlallit oqinnerusullu tunisassiarineqassapput, ilaatigut Montebello CG55 nuannarineqaqisoq. Atuisunut nutaanik atisaqarumasunut ilusimikkut atoruminassutsimikkullu pitsaassutsimik nuannarisaqartunut Canada Goosep atisaliortarnini ilisimaneqaatigaa. Kisianni atisat nutaaliat qanorluunniit ikkaluarunik soorunami pingaarnertut issimut illersuutaasussaapput. Tamanna Canada Goosep naammassisinnaavaa. Atisaliorfik ilaatigut Canadami allakkeriveqarfimmi sulisunut kiisalu United States Antarctic Programmimut atisaliortarpoq. Taakku taagaanni naammappoq. Canada Goosemit ukiamut ukiumullu kavaajat nutaat ilaat uani saqqummersippavut. Atisanik takutitsisut tassaapput nunatsinni erinarsortartut Nive Nielsen aamma Julie Berthelsen. Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2011 35 Kvalitet og finish Af Christian Schultz-Lorentzen Canada Goose startede som et lille produktionsfirma i Toronto i Canada med få modeller af jakker og uldne trøjer for mere end 50 år siden. I dag er Canada Goose vokset til at være et internationalt mærke og anses for at være et førende tøjmærke inden for produktion af tøj til ekstreme vejrforhold. I den kommende tid lancerer Canada Goose en række nye og lettere modeller. Heriblandt en udgave af den populære Montebello CG55. Canada Goose er kendt for at designe overtøj til moderne forbrugere, som værdsætter kvalitet i design og funktionalitet. Men uanset modetrend, gælder det naturligvis først og fremmest om at kunne holde varmen. Den opgave magter Canada Goose. Tøjfirmaet er leverandør til blandt andet medarbejdere ved det canadiske postvæsen og til United States Antarctic Program. Det siger vist alt. Her bringer vi et par eksempler på nogle af de nye efterårs- og vinterjakker fra Canada Goose. Modellerne er de grønlandske sangerinder Nive Nielsen og Julie Berthelsen. 36 Quality and finish By Christian Schultz-Lorentzen Canada Goose started more than 50 years ago as a small manufacturing company in Toronto in Canada with a limited selection of jackets and woollen sweaters. Today, Canada Goose has grown to be an international brand and is regarded as a leading brand within the manufacture of clothing for extreme weather conditions. In the near future, Canada Goose will launch a series of new and lighter models. These will include a new version of the popular Montebello CG55. Canada Goose is known for its design of outer wear for modern Suluk 37 #04 Air Greenland Inflight Magazine 2011 consumers who value quality design and functionality. But regardless of fashion trends, it is naturally first and foremost about keeping warm. This is something Canada Goose can deliver. The clothing manufacturer supplies, among others, the Candadian Postal Services and to the United States Antarctic Programme. This says everything. Here is a selection of the new autumn and winter jackets from Canada Goose. The models are Greenlandic singer Nive Nielsen and Julie Berthelsen. 37 We Create SolutionS Established in 1988, BluE WAtEr GrEEnlAnd is Greenland’s largest freight forwarding company. Own offices are located in Nuuk, Sisimiut and Ilulissat. In addition, a network of agents all over Greenland assist in providing any transport solution by sea, air or road as well as a range of value added services. 38 We prOvIde special expertise in oil & energy, project cargo, cruise logistics, trophy transport, customs clearance and all types of port services including vessel supply and crew change. Blue Water Greenland A/S is represented by own offices in Nuuk, Sisimiut and Ilulissat. For further information and details, visit our website www.bws.dk Viden og erfaring - forankret lokalt Orbicon Grønland er en lokalt forankret rådgiver med kontor i Nuuk. Vi rådgiver inden for: • • • • • Miljø og sociale aspekter Byggeri og infrastruktur Vandforsyning Spildevand Arbejdsmiljø Knowledge and experience - anchored locally Qullilerfik 2, 6., Postboks 59, 3900 Nuuk, Grønland Tel : (299) 32 13 70 Fax : (299) 32 41 17 Mail : [email protected] Web : www.nuna-law.gl Nuna Advokater A/S, reg.nr. A/S 452478 Orbicon Grønland is a locally based consultancy services company with an office in Nuuk. We provide consultancy services within: • Environmental and social matters • Design and planning of buildings and infrastructure • Water and wastewater • Working environment Orbicon Grønland Jens Kreutzmanns Vej 14 Nuuk ........................................ www.orbicon.gl [email protected] +299 31 20 32 Core drilling Transportation Camp solutions Catering Contractor service Construction and plant Maritime tasks Consultancy services Greenland Mining Services A/S Phone +299 32 79 13 • Phone +299 64 70 70 www.gms.gl Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2011 39 THULE AIR BASE EN UNIK ARBEJDSPLADS I GRØNLAND Greenland Contractors driver det lille basesamfund i Thule - unikt placeret i det nordlige Grønland. Vi beskæftiger ca. 400 medarbejdere inden for talrige spændende jobfunktioner f.eks.: Administration Ingeniørafdeling Klinik Fritidsaktiviteter Teknikere Kantinedrift Byggeledere Brandvæsen Rengøring Miljø Lufthavn IT Mekanikere Indkøb/Lager Håndværkere Læs mere om vores aktiviteter på: www.gc.gl 40 Indiavej 1, Postboks 2669, 2100 København Ø, tlf.: +45 36 34 80 00 Vi har mere tid til at være sammen. Det hele foregår i et andet tempo SIGNE & LARS VINDFELD, LÆGER gjob.dk GRØNLAND – HER ER TIDEN EN ANDEN Find dit næste job i Grønland på www.gjob.dk Her kan du også læse mere om andres erfaringer med at arbejde i Grønland. Det Grønlandske Sundhedsvæsen Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 41 Ivikkat tullaarinagit Ukioq manna ukiut 60-it matuma siorna Kalaallit Nunaanni sakkutooqarfik Kangilinnguanut inissinneqarpoq. Suliaq taamaattoq kommandørimut kissaammillaqqissumut ataqqineqaqisumullu Frits Hammer Kjølsenimut aallarnisaanerusumik suliakkiutigineqarpoq Christian Schultz-Lorentzen Nunatsinni sakkutooqarfik kujataani Kangilinnguani Arsuup kangerluani orsugissamik piiaaffiusimasup Ivittuut eqqaanni inissisimasoq oqaluttuarisaanermini ukiuni 60-ini malunnaatilinnik arlaqartunik pisortaqartarsimavoq. Minnerunngitsumik kingulliit marluk Axel Fiedler (1999-2011) maannakkullu Henrik Kudsk, nunarsuarmioqatigiinnit Issittup isiginiarneqarnerulerneranut atatillugu sakkutooqarfiup nuunnissaanik eqqarsaatit tunngavigalugit saqqumilaartarsimasut. Kommandøri immikkuullarinnerpaaq kingornalu kontreadmiralinngortoq tassaavoq Frits Hammer Kjølsen Kangilinnguani pisortaaqqaartoq. Sakkutuujuvoq malunnaatilik kissaammillaqqissorlu Danmarkip oqaluttuarisaaneranut ilannguttoq Berlinimi qallunaat aallartitaqarfianni sakkutuunit aallartitaalluni ulluni apriilip 9-ata 1940-p tungaanut Danmark Norgelu tyskinit saassunneqaraluttuartut ilimasaarutigisarsimagamiuk. Taamatulli ilimasaarinera pisortanit tutsuiginartinneqarsimanngilaq, kingornali eqqorluinnartuusoq paasineqarluni. Nunatsinni Sakkutooqarfik ukioq manna ukiunik 60-inik nalliuttorsiortoq pillugu naammaginartumik oqaluttuarissagaanni atuagassiaq una naammanngilaq. Taamaattumik uani Frits Hammer Kjølsen immikkuullarissoq kisiat malinnaavigissavarput, pissutsinilu immikkut ittuni sakkutooqarfiup annertuumik nutarterneqarnissaanut atatillugu paasisassarsiorluta. Sakkutooqarfik taamanikkut Naval Station Grondalitut ilisimaneqarpoq, taannalu Danmmarkip aggustip 10-ani 1951-imi amerikamiunit tiguaa. saKKUtooQarfiK PaarinErlUtaQ Kontreadmiralimut Frits Hammer Kjølsenimut inummut sakkortuumut sulisunik iluarinngisaminik angerlartitsisartumut suliassamut tunngatillugu nalorninartoqanngilaq. Soorlu atuakkami eqqaamasalikkersaarummini Mit livs logbogimi allattoq: ”Kalaallit Nunaanni sakkutooqarfiup tunngavissaraa Danmarkip Kalaallit Nunaannut piginnittuunerminut naqissusiinissaminut kissaataa ilaatigut nunap illersornissaanik ingerlatsinermigut”. Tamanna nutaajunngilaq. 1700-kkut aallartilaarneranniilli Hans Egede Kalaallit Nunaannut tikimmalli sakkutuunik nakkutilliisussanik aallartitsisoqartarsimavoq. Tassaapput sakkutuut naalagaarai pingasut, tumerparpaartoq, toqutsisartoq allallu namminneq piumassutsiminnik sakkutuut 25-t arfannianik nunanit allaneersunik ujajaaniartoqassappat illersuisussat. Taakku saniatigut pinerluuteqarsimallutik parnaarussat aqqaneq marluk, aammalu Københavnimi pinngitsaaliilluni inissiisarfimmeersut arnat ”tamalikattut” aqqaneq marluk, suleqatigiiaartussat. Tamannali oqaluttuaavoq allarluinnaq. 42 Amerikamiut sakkutooqarfigisimasaata tigunissaa Danmarkimut imaannaassimanngilaq, ukiuunerani 15-20-nik issittarnera takornartaanngilaq aasaaneranilu 20-25-it tungaannut kiattarluni. Illuutit 65-it missaaniittut aserfallassimaqaat. ”Ajoraluartumik amerikamiut sakkutooqarfik manna imarsiortunut sanasimavaat sorsunnerup nalaani kiffartuussiviit allarpassuit assigalugit, tassa sorsunnerup ingerlanera tamaat kisiat atasussanngorlugit. Taamaattumik annerpaamik ukiut qulit missaanni atasinnaasussatut sanaajupput. Sorsunneq taamaatimmat ukiuni sorsunnerup kingornani Kangilinnguit taamaallaat annikinnerpaaffissamini ingerlanneqarpoq, amerikamiit sakkutuunik ikittunik inuttaqarluni. Ajoraluartumilli illuutit aserfallannerat taakku qanoq iliuuseqarfiginngilaat. Ilaatigut aningaasat siusinnerusukkumiit ikinnerulersimammata aammalu taamanikkut naatsorsuutigineqarmat amerikamiut piffissami killilimmi Kalaallit Nunaanniissasut. Taamaattumik illuutit qallunaat sakkutuuisa US Navymit tigusaat sunnguamilluunniit aserfallatsaaliorneqarsimanngillat, suliassallu siullersaraat sakkutuut naalagaannut sakkutuunullu inissat iluarsaannissaat. Barakkit aserfallassimaqisut inigineqarsinnaanngorlugit suliarineranni suligasuartoqarpoq, kiisalu maskiinat atortussallu aserorsimasut iluarsaallugit aqquserngillu issimit imermillu aserortersimasut iluarsaannissaat, taamaalilluni kujataata ukiuata sakkortuumik anoreqartartup apisaqisullu takkutinnginnerani sakkutooqarfik inigineqarsinnaanngorpoq”, Frits Hammer Kjølsen ukiut sisamat sinnerlugit Kangilinnguani naalagaasimasoq allappoq. iPPErnat iViKKallU Sakkutuut imarsiortut sakkutooqarfiata avinngarusimanera peqqutigalugu piffissamut sivisuumut peqqumaasersortariaqartoqartarpoq. Sakkutooqarfiup suliarinerata saniatigut aamma ateraasaleriffiliortoqarpoq, mersortarfiliortoqarluni, kigutileriffimmik, radiumik allakkerinermillu kiffartuussiviliortoqarluni, meeqqanut atuarfiliortoqarluni sakkutuullu biilii igitassaannaagaluit iluatigineqarlutik iluarsaanneqarput. Europamiut periaasiat naapertorlugu inuiaqatigiinnguit pilersinneqarput. Ilaatigut perusuersartarfiit taloqanngillat. Angutit sisamat tallimat sanileriiaarlutik issiasinnaapput. Tamanna atorsinnaanngimmat annoraaminermik talulerneqarput. Tamannalu mersortarfiup suliaassaasa siullersaraat. Amerikamiulli ippernaqarneranut upalungaarsarsimapput. Inigineqartut igalaavi tamarmik saffiugassamik ikaartitikkamik assequtserneqarsimapput, uumasuaraajaallu DDT annertuumik atorneqarluni. Aamma amerikamiut sakkutuuisa najugaqarfik sUliassat Leif Petersson Kalaallit Nunaanni sakkutooqarfimmi Kangilinnguani ullumikkut sakkutuut 60-it missaaniipput. Allaaserisap uuma allannerani suli ilisimaneqanngilaq sakkutooqarfik Kangilinnguaniiginnassanersoq. Naatsumik oqatigalugu Kalaallit Nunaanni Sakkutooqarfiup suliassaasa pingaarnerit ilagaat: Kalaallit Nunaata sakkutooqarnikkut illersornissaa. Immamik nakkutilliineq. Nunamik piginnittussaanermik ersersitsineq. Ujaasinerit immakkullu annaassiniarnerit. Aalisariutinik nakkutilliineq. Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut tapersersuineq. Immami avatangiisit nakkutiginerat. Immami mingutsitsinermik akiuineq. Ilisimatuussutsikkut sulinermut tapersersuineq. Immamik uuttortaanerit. kAl Kangilinnguit qulaaniit assilillugu. Dk Hele Grønnedal-området set oppe fra. tamaat ippernaajaammik niviugaajaammillu tissaluttartarsimavaat. Tamannali 1952-mi kipitinneqariasaarpoq, Kjølsenip sakkutooqqinnerup inigisaata silataani ivikkanik naatitsiniarnera kigaappallaaqimmat. Akuutissanik tissaluttaasarneq erngerluni unitseqquaa. Per Herholt Jensenip atuakkiaani Grønlands Kommando i 50 år Kangilinnguani oversergentiusimasoq Ernst Sparum Kjølsenip asimi ivigaaqqanik naatitsiniarnera pillugu ima oqaluttuarpoq: ”Ivigaaqqanik naatitsiniarnini mianerisupilussuuaa, allaat ima allagartaliilluni ”Ivikkat tullaarinagit”. Maskiinalerisutta naalatsikkuminaatsut ilaata ullut ilaanni allagartaq soqutiginagu ivigaaqqat aqqusaarpai. Kjølsenip tamanna takuaa erngerlunilu anivoq maskiinalerisumullu suaarluni: – Atuarsinnaannginnavit. – Sakkutuut naalagaat sumik atuagassaqarami, maskiinalerisoq akipallappoq qimaallunilu. Maskiinalerisoq tupinnaannartumik aniguivoq. Kjølsenimi quiassuarsinnaassuseqarpoq amerlanertigulli tamanna kamalluareernerata kingorna ersertarpoq. Ila kamattaqaaq”. KUnngi iMalUUnniit naaMiK Kjølsenip kamassinnaanera aamma saqqummerpoq juulip 27-ani 1952-imi Kunngi Frederik aamma Dronning Ingrid Kangilinnguanut tikeraarmata. Kunngi Kjølsenilu imminnut ilisarisimalluarput, taannami 1920-kkunni kunngikkunni adjudantiusimavoq. Sakkutuut naalagaata, kunngi peqqutigalugu jeepimini pingasunik ullorialimmik erfalatsiisimasup, kunngikkormiut talittarfimmi tikilluaqquai biilillu qaani ilisarnaatini ulloriartalik ikkullugu. ”Kunngip erfalasut marluk takugamigit oqarpoq: – Frits, Kjølsenillu taama taaneqarnissani nuannarinnginnerpaasarpaa, tamannalu kunngip ilisimavaa. – Frits, erfalasuaqqamik pingasunik ullorialimmik ikkussiguit aappaa peertariaqassavat, sakkutuummi akimanerup ilisarnaataa amuneqartillugu aappaa peerneqartussaavoq. – Tamanna Kjølsinip ingasagaa naallu qinngasaarisoq kunngiugaluartoq kamarujussuarpoq. Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2011 GB The entire Grønnedal area seen from the air. – Naagga, taamaattussaanngilaq! Qanga sakkutuut ilisarnaataat tamarmik amuneqartarput, Kjølsen sukannerluni oqarpoq”. Kjølsenip sakkutuut naalagaanini ilisimalluinnarpaa, allallu tamarmik pingaannginnerutillugit. Aamma angallannikkut taamaappoq. Tamanna ullut ilaanni Ernst Sparumip misillerfigaa: ”Ullut ilaanni talittarfimmiit qummut biilertillunga Krokodillegadekkut sukkaqisumik Kjølsen ingerlavoq, aqqusinermi inigisaminut ingerlasoq taama atsersimavaa. Paasivara uninnissaminik isumaqanngitsoq, uangalu aamma unikkusunnanga, pingaarnikkummi aqqusinikkoorpunga qummukajaakkullu ingerlallunga, ajutuunngitsiarnermilu unippugut saallungalu appisaluuppaanga: – Uumaak, ingerlasunga takugamma unissinnaannginnavit! Takusinnaannginnakku biilera Anker 1-iusoq illillu biilit Anker 27-usoq. Tassani biilit normui pivai”. saKKUtooQ ataQQinEQartoQ Naak inuugaluartoq immikkukajaaq ittoq ilisimaneqarpoq Kjølsen sakkutooqarfimmik aallarniisussatut Kalaallillu Nunaanni sakkutooqarfimmik pilersitsisussatut, siuttuunissaminummi tulluartuuvoq. Tamanna Kangilinnguanit, nunagisamini qullersaasunit amerikamiunillu assigiimmik isumaqataaffigineqarpoq. Arlaannaatigulluunniit qajassuartuunngilaq taamaattorli ataqqineqartupilussuulluni. Kangilinnguani sakkutooqarfimmi orlogskaptajniusimasoq operationsofficer Kaj Nolsøe Bang sakkutuut naalagaat kamannikkaaq pillugu ima allassimavoq: ”Danmark ukiorpassuarni pikkorilluartumik Island Commandereqarpoq tassalu sakkutuut naalagaat Kjølsen, sakkutuut naalagaraat amerikamiut sakkutooqarfiini ataqqineqarluartoq. Suliaminut atatillugu sakkutuut naalagaat amerikamiut sakkutooqarfiinut oqartussaaffiginngisaminut pigaangami ataqqineqartarpoq ernumagineqartarlunilu, nunaarannguamiit naalakkat ilaattut isigineqarani. Sakkutuulli naalagaat Kjølsen amerikamiut sakkutooqarfiinut tikeraaraangat allaaneq ajorpoq nunarsuup kitaani sakkutuut qullersaat tikeraartoq”. Aallerfik Per Herholt Jensenip atuakkiaa ”Grønlands Kommando i 50 år”, Aschehoug. 43 oPgaVEr I dag er der cirka 60 tjenestegørende ved Grønlands Kommando i Grønnedal. I skrivende stund er det uvist, om kommandoen forsat skal forblive i Grønnedal. Kort fortalt er Grønlans Kommandos vigtigste funktioner: Det militære forsvar af Grønland. Farvandsovervågning. Suverænitetshævdelse. Eftersøgning og søredning. Fiskeriinspektion. Støtte til det grønlandske samfund. Havmiljøovervågning. Maritim forureningsbekæmpelse. Støtte til videnskabelige aktiviteter. Søopmåling. kAl Kangilinnguani sakkutooqarfimmi talittarfik mikisunnguulluni annertugisassaanngilaq. Naammassisaqarfiusaqaarli. Dk Kajanlægget er ikke stort og imponerende ved Grønlands Kommandos hovedsæde i Grønnedal. Men effektivt. GB The quay is not big or impressive at Greenland Command’s base in Grønnedal. But it is efficient. Betræd ikke græsset I år er det 60 år siden at Grønlands Kommando rykkede ind i Grønnedal. En pioneropgave, som blev lagt i hænderne på den temperamentsfulde og respekterede kommandør Frits Hammer Kjølsen Af Christian Schultz-Lorentzen Grønlands Kommando med base i Grønnedal i Sydgrønland – tæt på det nedlagte kryolitbrud i Ivittuut i Arsuk Fjord – har gennem sin 60-årige historie haft en række fremtrædende chefer. Ikke mindst to af de seneste, Axel Fiedler (1999-2001) og nuværende Henrik Kudsk, der i forbindelse med det øgede internationale fokus på Arktis samt planerne om at flytte kommandoen, begge har haft en fremtrædende rolle i offentligheden. Den mest usædvanlige kommandør og senere kontreadmiral må dog siges at være Frits Hammer Kjølsen, der samtidig var den første chef i Grønnedal. En karismatisk og temperamentsfuld militærmand, der skrev sig ind i Danmarkshistorien, da han som militærattache ved det danske gesandtskab i Berlin i dagene op til den 9. april 1940 flere gange advarede udenrigsministeriet om, at et tysk angreb var nært forestående mod 44 Danmark og Norge. En advarsel, som myndighederne fandt upålidelig, men som skulle vise sig at være særdeles troværdig. At komme behørigt rundt om Grønlands Kommando, der i år kan fejre 60-ås jubilæum, levner magasinet her ikke plads til. Derfor vil vi i det følgende koncentrere os om den usædvanlige Frits Hammer Kjølsen, og gå på strejftogt i de særprægede forhold, der herskede i forbindelse med den omfattende renovering af basen – dengang kendt under navnet Naval Station Grondal – som Danmark overtog efter amerikanerne den 10. august 1951. Tidligere havde den danske kommando haft hjemsted i Nuuk. En MisligHolDt basE For kontreadmiral Frits Hammer Kjølsen, der var en hård hund og ikke bleg for at sende vanskelige medarbejdere hjem på en- keltbillet, var der ingen tvivl om opgaven. Som han skriver i sin erindringsbog Mit livs logbog: ”Grundlaget for Grønlands Kommandos eksistens var jo Danmarks ønske om at manifestere sin suverænitet over Grønland blandt andet ved at udøve et vist nationalt forsvar”. For så vidt ikke noget nyt. Allerede da Hans Egede i starten af 1700-tallet ankom til Grønland blev der udstationeret ”soldate quer”. En styrke bestående af tre underofficerer, en tambur, en bøddel og 25 frivillige menige til beskyttelse mod plyndringer fra udenlandske hvalfangere. Dertil kom 12 kriminelle fanger og 12 ”løsagtige” kvinder fra Københavns Tvangsanstalt, der skulle indgå i arbejdshold. Men det er en helt anden historie. Det var sin sag for Danmark at overtage den amerikanske base, hvor det ikke er usædvanligt at det fryser 15-20 grader om vinteren, mens sommertemperaturerne kan nå op på 20-25 grader. De cirka 65 huse og bygninger var mildt sagt i en sørgelig forfatning. ”Desværre havde amerikanerne bygget denne base – som så mange andre krigsstøttepunkter – som en marinestation, der kun skulle holde, så længe krigen varede og derfor maksimalt havde en levetid på en halv snes år. Da krigen sluttede opretholdtes Grønnedal i efterkrigsårene kun nødtørftigt og med en reduceret amerikansk marinebemanding, som desværre lod den forfalde. Både fordi pengene ikke flød så rigeligt mere, og fordi man dengang regnede med, at amerikanerne kun skulle blive i Grønland i en meget begrænset tid. Det var derfor i realiteten en samling slet vedligeholdte bygninger, den danske marine overtog fra US Navy, og den første opgave blev derfor at forsøge at bringe boligforholdene i nogenlunde orden for besætningen af befalingsmænd og menige. Alt blev sat ind på hurtigst muligt at gøre de forfaldne barakker beboelige, at reparere ramponerede maskiner og dårligt inventar og de af frost og vand ødelagte veje, således at stationen blot kunne blive anvendelig inden vinteren satte ind med sine voldsomme storme og det store snefald, som er så karakteristisk for Sydgrønland”, skriver Frits Hammer Kjølsen, der var øverstkommanderende i Grønnedal i lidt over fire år. MYg og grÆs På grund af marinestationens isolerede beliggenhed måtte der disponeres på langt sigt. Sideløbende med opbygningen af en militær kommando blev der indrettet eget skomagerværksted, skrædderi, tandklinik, etableret radio- og posttjeneste, skolegang for børnene og istandsat skrottede militære køretøjer, der alligevel ikke skulle ende deres dage på dumpen. Et helt miniaturesamfund skulle opbygges. Og efter europæiske normer. Blandt andet var toiletterne uden afskærmning. Der kunne sidde fire-fem mand ved siden af hinanden. Det gik ikke, så der blev simpelthen sat forhæng op af stof. Det var noget af det første, skrædderen blev sat til. Til gengæld havde amerikanerne taget højde for sommerens myggeplage. Alle vinduer i beboelsesbygningerne var forsynet med myggenet af tynd metaltråd, og insektmidlet DDT var der rigeligt af. Endelig oversprøjtede det amerikanske luftvåben regelmæssigt hele området med mygge- og fluebekæmpelse. Det fik en brat ende i 1952, da Kjølsens nylagte græsplæne ved admiralsboligen tilsyneladende ikke voksede hurtigt nok. Han udstedte omgående ordre om at stoppe oversprøjtningen med disse kemikalier. I Per Herholdt Jensens bog Grønlands Kommando i 50 år fortæller den tidligere oversergent i Grønnedal, Ernst Sparum, om Kjølsens varme forhold til sin græsplæne midt i vildnisset: ”Han var meget øm over sin nyanlagte græsplæne, så meget, at der blev opsat skilte med ”Græsset må ikke betrædes”. En af vores fanden-i-voldske maskinfolk trodsede en dag skilSuluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2011 tene og vadede lige ind over græsplænen. Det så Kjølsen, som omgående kom farende ud og råbte til maskinmanden: – Sig mig, kan De ikke læse. – Har admiralen da noget, der skal læses, svarede maskinmanden kvikt tilbage – og stak af. Mærkværdigvis slap han godt fra denne episode. Kjølsen havde faktisk humoristisk sans, men meget ofte kom det først frem meget senere, når raserianfaldet havde lagt sig – og dem var der mange af”. KongE EllEr EJ Kjølsens temperament kom også til udtryk, da Grønnedal den 27. juli 1952 fik besøg af Kong Frederik og Dronning Ingrid. Kongen og Kjølsen kendte hinanden ganske udmærket, da førstnævnte i 1920-erne havde været adjudant for det royale overhoved. Regentparret blev modtaget på kajen af admiralen, som på sin jeep havde sat et ekstra lille flag med tre stjerner for kongen, mens han havde sit kommandotegn med en stjerne på den anden side af kølerhjelmen. ”Da kongen fik øje på de to flag udbrød han: – Frits – og at tiltale Kjølsen med ”Frits” var det værste man kunne gøre, og det vidste kongen naturligvis. – Frits, når du sætter en stander op med tre stjerner, så skal du tage den anden ned, for når man hejser et højere kommandotegn, så skal det andet væk. – Det var for meget for Kjølsen, og hans iltre temperament brusede op i ham, selvom det var kongen, som havde drillet ham. – Nej, det skal det ikke! For i gamle dage havde man kommandotegn på alle toppene, svarede Kjølsen skarpt tilbage”. Kjølsen var sig særdeles bevidst om sin admiralstitel, og så måtte mange hensyn vige. Det gjaldt også på færdselsområdet. Det måtte Ernst Sparum en dag sande: ”En dag kom jeg kørende op ad havnebakken, og så at han kom susende udefter ad Krokodillegade, som han havde døbt vejen hen til admiralboligen. Jeg indså, at han ikke havde tænkt sig at stoppe, hvad jeg heller ikke havde, da jeg jo kørte på stationens hovedvej og op ad bakke, men lige før det gik galt stoppede vi begge to, og så overfusede han mig: – Sig mig engang, kan De ikke holde tilbage, når jeg kommer! Har De ikke set, at min vogn er Anker 1 og Deres er Anker 27. Han hentydede til bilernes nummerplader”. En rEsPEKtErEt solDat Trods sin ualmindelige personlighed er det almindeligt anerkendt, at admiral Kjølsen var den rette pioner til at bygge marinestationen og Grønlands Kommando op. Det gjaldt både i Grønnedal, overfor de hjemlige myndigheder og overfor amerikanerne i forsvarsområderne. Diplomat var han på ingen måde, men til gengæld stod der stor respekt om ham. Som den tidligere orlogskaptajn og operationsofficer ved Grønlands Kommando, Kaj Nolsøe Bang, skriver om den bidske admiral i bogen Skud for boven: ”Danmark havde i admiral Kjølsen i mange år en særdeles habil Island Commander, en officer der stod respekt om på de amerikanske baser. Når admiralen optrådte i embedets medfør på disse baser, som på ingen måde var ham underlagt, så herskede der respekt og en nervøsitet, som absolut ikke rubricerede ham som en tilfældig topfigur fra et meget lille land. Admiral Kjølsens besøg på de amerikanske baser syntes nærmere at have karakter af et besøg af den vestlige hemisfæres øverstkommanderende”. Kilde Per Herholdt Jensens bog ”Grønlands Kommando i 50 år”, forlaget Aschehoug. 45 Tasks Per Herholt Jensen Today about 60 people are in service at Greenland Com mand in Grønnedal. At the time of writing it is not known whether Greenland Command will continue to be based in Grønnedal. In short, Greenland Command’s most important tasks are: The military defence of Greenland; Maritime surveillance; Assertion of sovereignty; SAR (Search and Rescue); Fisher ies inspection; Support to the Greenlandic community; Ma rine environment surveillance; Marine pollution control; Support for scientific activities; Hydrographical surveying. kAl Kangilinnguani sakkutooqarfik. Sakkutuut umiarsuaat Ejnar Mikkelsen talittarfimmi tulaqqavoq. Illu tungujortoq tassaavoq sakkutooqarfimmi qullersaqarfik. Dk Grønlands Kommando i Grønnedal. Ved kajen inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen. Den lange blå bygning er Grønlands Kommandos hovedkvarter. GB Greenland Command in Grønnedal. Inspection vessel Ejnar Mikkelsen at the quay. The long, blue building is Greenland Command’s head quarters. Keep off the grass This year, it is 60 years since Greenland Command moved to Grønnedal. It was a pioneer task which was placed in the hands of the temperamental and respected commander, Frits Hammer Kjølsen By Christian Schultz-Lorentzen Greenland Command, based in Grønnedal in South Greenland – close to the abandoned cryolite quarry in Arsuk Fjord – has had a series of prominent commanders throughout its 60 year history. Not least two of the more recent: Axel Fiedler (19992001) and present commander Rear Admiral Henrik Kudsk who have both played a prominent role in con nection with increased international focus on the Arctic as well as with plans to move Greenland Command. The most unusual commander and later rear admiral must be said to be Frits Hammer Kjølsen, who was also the first com mander in Grønnedal. He was a charismatic and temperamen tal military man who became part of Denmark’s history when he, as a military attaché with the Danish Legation in Berlin in the days up to April 9th 1940, repeatedly warned the foreign office that German attacks on Denmark and Norway were im minent. This warning, which was considered to be unreliable by the authorities, would later prove to be exceedingly reliable. There is not enough space in this magazine to properly cover Greenland Command, which can celebrate its 60th anniversary. We will therefore concentrate on the unusual Frits Hammer Kjølsen and take forays into the special conditions that existed in connection with the extensive renovation of the base – then known under the name Naval Station Grondal – which Den 46 mark took over from the Americans on August 10th 1951. The command was previously based in Nuuk. a base in disrepair For Rear Admiral Frits Hammer Kjølsen, who was tough as nails and not opposed to sending a difficult staff member home on a one way ticket, there was no doubt about the job. As he wrote in his autobiography, The Logbook of My Life: ”The basis for Greenland Command’s existence was Denmark’s desire to manifest its sovereignty over Greenland by, for in stance, exercising a degree of national defence.” This was not new. Already at the beginning of the 1700s when Hans Egede came to Greenland “soldiers” were stationed there. There was a deployment consisting of three petty officers, a military band leader, an executioner and 25 volunteer privates to protect against looting by foreign whalers. In addition to this, there was a work force of 12 convicts and 12 “women of easy virtue” from Copenhagen’s workhouse, but that’s quite another story. It was somewhat of a task for Denmark to take over the Ameri can base, where it was not unusual to have freezing tempera tures of minus 1520 degrees in the winter, while summer temperatures could reach 2025 degrees. There were about 65 mosquiToes and grass Long term planning was necessary due to the naval base’s iso lated location. Alongside the establishment of a military com mand, there was a cobbler, a tailor, a dental clinic, radio and postal services, schooling for the children and repaired military vehicles that were not to end their days on the dump after all. A complete miniature community was to be built – in accord ance with European standards. Among other things, the toilets were open. Four or five men could sit next to each other. That wouldn’t do, so curtains were hung. It was one of the tailor’s first tasks. On the other hand, the Americans had taken into account the summers’ mosquito plagues. All the windows in the living quar ters were covered with thin, metal mosquito nets and there was plenty of DDT. The American Air Force regularly sprayed the whole area with pesticides against mosquitoes and flies. This came to a sudden end when, in 1952, Kjølsen’s newlylaid lawn at the admiral’s residence did not grow fast enough. He imme diately gave the order to stop spraying with these chemicals. In Per Herholdt Jensen’s book »50 Years with Greenland Co mand« the former petty officer at Grønnedal, Ernst Sparum says about Kjølsen’s close relationship to his lawn in the middle of the wilderness: ”He was very proud of his newlylaid lawn. So much so, that there were signs with “Keep off the grass” One of our devilmaycare engineers defied the sign one day and waltzed across the lawn. Kjølsen came running out imme diately and shouted at the engineer: – Hey you – can’t you read? – Why – does the admiral have something that needs reading? was the engineer’s quick response – then he ran off. Strangely enough, he got away with it. Kjølsen had a great sense of humour, but it often appeared much later, when his outburst of rage had died down – and there were many out bursts.” king or noT Kjølsen’s temperament was also expressed on July 27th 1952, when Grønnedal received a visit from King Frederik and Queen Ingrid. The king and Kjølsen knew each other very well, as the former had acted as adjutant for the regent. The royal couple Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2011 Forsvarets Bibliotek houses and buildings and they were, to put it mildly, in miser able condition. ”Unfortunately, the Americans had built this base – like so many other war strong points – as a marine base only intended to last as long as the war raged and such bases had a maximum lifetime of about ten years. In the post war years Grønnedal was only maintained as much as it was strictly necessary and manned by a reduced staff of American marines who unfortunately let the base fall into disrepair, both because there was less money than before and because it was believed then that the Americans would only be in Greenland for a very limited period. In reality, the Danish Navy took over a collection of badlymain tained buildings from the US Navy and the first task was there fore to put the housing conditions in order for the officers and men. Every effort was made to make the dilapidated barracks liveable, to mend wrecked machinery and equipment and to repair the frost and water damaged roads so that the base could be just partly useable before the onset of winter with its violent storms and the enormous snowfall that is so characteristic for South Greenland”, wrote Frits Hammer Kjølsen, who was com mander in chief in Grønnedal for a little more than four years. kAl Frits Hammer Kjølsen – Kangilinnguani sakkutooqarfimmi qullersaasoq siulleq. Kamannikkaajuvoq, imminut pingaartilluni aammali ataqqineqarluni. Dk Frits Hammer Kjølsen – første chef for Grønlands Kommando i Grønnedal. Han var temperamentsfuld, selvbevidst, men også respekteret. GB Frits Hammer Kjølsen – first commander of Greenland Command in Grønnedal. He was temperamental and conceited, but also respected. were received on the quay by the admiral, who had added a small pennant with three stars to the jeep for the king. He had put his command pennant with one star on the other side of the bonnet. ”When the king saw the pennant, he exclaimed: – Frits – and calling Kjølsen “Frits” was the worst he could do, and the king naturally was aware of this. – Frits, when you fly a command pennant with three stars, you must take the other one down, because when you fly a higher command pennant, the other one has to be removed. – This was too much for Kjølsen and it sparked his hot tempera ment, even though it was the king who was teasing him. – No it doesn’t! In the old days there were command pennants on all the mastheads, was Kjølsen’s sharp retort”. Kjølsen was very aware of the fact that he was an admiral, so any other considerations had to be set aside. This also applied to traffic, as Ernst Sparum discovered one day: ”One day I was driving up the harbour hill and he came speed ing along Crocodile Street, as he had named the road leading to the admiral’s residence. I realised that he had no intention of stopping and neither had I, as I was on the base’s main road and travelling up hill, but before things went wrong we both stopped and then he gave me a tellingoff: – Look here, can’t you give way when I come! Didn’t you see that my vehicle is Anker 1 and yours is Anker 27? He was talk ing about the number plates”. a respeCTed soldier Despite his unusual personality, it was widely acknowledged that Admiral Kjølsen was the right pioneer to build up the ma rine base and Greenland Command. This applied in Grønnedal, with the authorities at home and with the American areas of defence. He was in no way a diplomat, but he commanded a great deal of respect. As Kaj Nolsøe Bang, former commander and officer of operations at Greenland Command, wrote of the gruff admiral in the book Shot Across the Bow: ”For many years, Denmark had in Admiral Kjølsen a particu larly competent Island Commander, an officer who was held in respect on the American bases. When the admiral acted on official business on these bases, which were in no way under his command, a respect and nerv ousness prevailed that did not indicate a random VIP from a very small country. Admiral Kjølsen’s visits to the American bases had more the character of visits by the supreme com mander of the Western Hemisphere.” Source: Per Herholdt Jensen’s book “50 Years with Greenland Command”, published by Aschehoug. 47 ”En tre-fire Kilometer forude brød en sort Linie fjordisens hvide ensformighed. Maaske kunde det være et langt snebart Rev? Kikkerten frem! Og nu begyndte jeg at skelne - en hel Række Slæder med mange Hunde, der havde gjort Holdt for at iagttage os, som kom kørende sydfra. En Mand havde skilt sig ud og kom løbende hen over Isen vinkelret paa min Retningslinie. Jeg vidste, at jeg stod foran et af de store Øjeblikke i mit Liv. Det var disse Mennesker, min Rejse gjaldt…” Fra bogen ”Knud Rasmussens liv og rejser” På udkig... Erhvervsafdelingen i GrønlandsBANKEN har stor ekspertise og mangeårig erfaring i serviceringen af det grønlandske erhvervsliv. Vi kan derfor yde en kompetent rådgivning og vi har fingeren på pulsen i det grønlandske erhvervsliv, uanset branche og geografi. Derfor er vi altid på udkig efter nye spændende virksomheder og projekter, som vi kan tilbyde vores palette af ekspertise og mangeårig erfaring. Tel.: +299 70 1234 www.banken.gl Du er meget velkommen til at ringe eller maile til os. Vi glæder os til at høre fra dig. Erhvervsafdelingen Tlf.: +299 70 1234 Mail: [email protected] Hotel Maniitsoq Kursuscenter Kun en halv times rejse fra nuuk finder du Midtgrønlands mest moderne kursuscenter til absolut konkurrencedygtige priser Hotel Maniitsoq har indrettet kursuscenter med udstyr i høj klasse. Kr. 1.375,- pr. kursusdøgn: · Overnatning i enkeltværelse, · Morgenmad, · Formiddagsbrød, · Lunch, · Eftermiddagsbrød og frugt, · 2 retters aftensmenu, · 3 retters afslutningsmenu Prisen er gældende i 2011 v/min. 10 personer i min. 3 døgn. Og husk: Et kursus har altid to sider: Det faglige indhold i kursusdagtimerne og det netværk der etableres uden for kursustimerne hvor der hverken skal hentes børn eller købes ind. 48 Anoto – redigeringsprogram giver alle deltagere direkte adgang til at redigere diskussionsoplæg- og med direkte udskrift til printere og farvekopimaskine: Ø Internetadgang til alle deltagere Ø Teknikudtag i gulvet uden generende ledninger Øvrige stardardudstyr som i alle andre kursussteder: Ø Powerpoint, lofthængt Ø Whiteboard Ø Overhead Ø Flipover Ø Højttalere Al teknik er tilgængelig i både kursuslokale og samtlige grupperum. Hotel Maniitsoq afholder kun et kursus af gangen med deltagelse af op til 30 personer. Det giver en større service til det ene kursus og valg til at tale med kokken om menu mv. HOTEL MANIITSOQ Box 262 3912 Maniitsoq Tlf. 81 30 35 Fax 81 33 77 [email protected] www.hotelmaniitsoq.gl Arctic Import - Nørresundby Lucia Arnannguak Jensen - Intern sælger Arctic Import - Nuuk Leverance til Citronfjorden ARCTIC IMPORT en sTæRk sAMARbejdsPARTneR arctic import Den grønlandsk/danske handels- og servicevirksomhed Arctic Import A/S har i mere end 30 år været leverandør til de nordatlantiske lande; Grønland, Færøerne, Island, Svalbard samt Nordnorge. Gennem de seneste år har virksomheden udviklet sig til at være en leverandør til hele verden. komplet HanDelsplatForm Som en kvalificeret samhandelspartner for private og offentlige virksomheder og institutioner, er vores udgangspunkt altid kundens behov og målsætningen om, at sikre en nem, hurtig og sikker samhandel. Med et sortiment af kvalitetsprodukter og konceptløsninger af både bredde og dybde opfylder vi behovene inden for vores fire forretningsområder. proDuktprogram Vi tilbyder vores kunder en række konceptløsninger og et produktprogram, der er kendetegnet ved høj kvalitet, som skaber merværdi for vores kunder. Som en udviklingsorienteret og dynamisk koncern er vi altid indstillede på at tilpasse os og udnytte ændringer i markedsvilkårene. Produktprogrammet hos Arctic Import bliver derfor hele tiden udvidet og optimeret til vores kunders fordel. FooD service Detail Hotel & institution · Frostvarer · Friskvarer · Tørvarer · koncepter · Menuplan · kolonial & non Food · Frostvarer · Friskvarer · koncepter · Trading · storkøkken · Rengøring- & Pleje-/hjælpemidler · kontorartikler & Undervisningsmaterialer · Møbler & Indretning · Legetøj & sport · koncepter konkurrenceDygtig samarbejDspartner Med Arctic Import får du en seriøs samarbejdspartner, hvis primære opgave er at være den bedst kvalificerede leverandør af produkter til verdens svært fremkommelige markeder. Når du handler med os, er du altid sikret, at værdikæden er effektiv fra varerne bestilles hos os og til de er i din besiddelse. Vidste du, at vi beskæftiger mere end 140 medarbejdere i landene Grønland, Danmark og Færøerne? Vidste du, at logistikoptimering Vores kernekompetence inden for de logistiske specialfunktioner er vores omfattende kendskab til de udfordringer, der kan mødes på de markeder, hvor vi er beskæftiget. Vores værdikæde er optimeret til fordel for kundens behov, hvor fokus er på fragtoptimering, sampakning samt håndtering af alle dokumenter. Vi sørger for, at kunderne altid får en positiv oplevelse af hele samhandlen. vores salgskonsulenter årligt tilbagelægger mere end 400.000 km på rejserne rundt til vores kunder? Vidste du, at produktprogrammet hos we care / csr Det ligger os meget på sinde at sikre en ansvarlig virksomhedsførelse, hvor vi ikke kun fokuserer på faktorer internt i virksomheden, men også på vores omgivelser. Det er vigtigt for os, at give noget tilbage til de samfund, vi har virke i. I Grønland bidrager vi blandt andet med skattebetaling fra vores selskaber og medarbejdere samt diverse sponsorater, der primært rettes mod grønlandske børn og unge. entreprenørmaskiner & -materiel · komatsu · Manitou · Atlas Copco borerigs · Olie · Tilbehør til entreprenørmaskiner · Reservedele til alle mærker · Atlas Copcos fulde program Arctic Import indeholder mere end 250.000 varenumre? Vidste du, at Arctic Import tilbyder en række service- og produktkoncepter, der optimerer vores kunders forretningsgange? supply · ship supply · Camp supply · Food supply · Medical supply Arctic Import A/s Tagholm 12 9400 nørresundby Tlf. 96 32 19 00 Fax 96 32 19 10 [email protected] www.arcticimport.dk Arctic Import A/s Industrivej 14 3900 nuuk Tlf. 32 32 13 Fax 32 23 73 [email protected] 49 www.arcticimport.gl 50 foto: Lars Svankjær www.canada-goose.com PROUDLY MADE IN CANADA ”Inuiaqatigiit akornanni ajunngitsor ajunngitsorpassuit takusinnaagakkit kalaaliunera assut tulluusimaarutigisaqaara. Inuiaqatigiit iluanni ajunngitsorpassuit nunarsuarmioqatitsinnit ilikkagaqarfiusinnaasut” JUNO BERTHELSEN Ittu.net Nuuk 32 72 03 • Polarmagasinet Sisimiut 86 41 13 • Butik Sara Ilulissat 94 29 66 • Butik Sara Qasigiannguit 91 17 66 • Anuni Aasiaat 89 10 04 Tamat Qaqortoq 64 25 76 • Butik Inunnguaq Uummannaq 95 15 00 • Rita Sport Maniitsoq 81 30 30 • LT Kiosk Upernavik 59 01 57 Sara’s Butik Qeqertarsuaq 92 15 46 Timimut Paamiut 49 75 66 • Nanortalik Tourism Service Nanortalik 61 36 33 • Polarmagasinet Narsaq 66 10 90 Thule Fashion Qaanaaq 97 16 90 • Distribution Ray Fine Enterprises 001 819 684 5551 foto: Lars Svankjær ”Jeg er så stolt over at være grønlænder fordi jeg ser så meget skønhed i vores folk, en skønhed som verden godt kan lære af” kAl Malik Høeghip aalisakkanik suppaliaa, takanna. Takuniarnissaa akilersinnaavoq! Dk Malik Høeghs fiskesuppe, værsgo. Den er værd at rejse efter! GB Malik Høegh’s fish soup. Enjoy! It is well worth the journey! Sumekkormiu ilisimaneqarluartoq aalisakkanillu suppaliaa allanngorartoq … inooqataalu igaffimmi piginnaasaanut unammillerluarsinnaasoq Allattoq assiliisorlu Jens Brønden Ima iluatsitsitigisimaguit Malik Høeghimut inooqataa nullu Karen Kielsenimut neriartoqqusaallutit taava nangaanngivillutit akuersigit. Akunnerup naanerani kanger lummi angalaarnissat kinguartiguk imaluunniit unnuk taanna pisassatit allat ilerasuuteqarnak taamaatillugit. Inuummi kial luunniit Maliup Karenillu igariaasianik ilisimasallip tamanna paasillugulu tapersersussavaa. Allaaserinnittoq Suluup nerisassanut tunngasortaanut iluat sitsilluni peqataaleriasaarpoq aaqqissuisup arlaatigut tusar simammagu Sumekkunni erinniortarlunilu taalliortartoq iggarilluinnartuusoq. Tusatsiagaq taanna oqaluttuamik piviu sumik tunngaveqarpoq, Malik Høeghimi kalaallit nunatsinni nerisassiassat atorlugit nuna tamakkerlugu unammisitsinermi iggarinnerpaatut ajugaasimavoq. Maliup nammineerluni igga rissorsuartut tusaamaneqarnini tulluusimaarutigisorsuunngi laa, aalisakkanimmi suppaliaq tassaavoq igaffimmi piginnaa saqarfiginerpaasatuaa. Taamaattumik ulloq taanna Suluup pulaarnerani Karen peqataatikkusuppaa. Pitsaasumik allaaseri saqarnissamut tamanna pisariaqarnersoq oqaatigisinnaanngila ra, Karen Kielsenilli iggarinnera mamanillu ilisimasaqarnera arlalissuariarluni allaaserineqarsinnaavoq. suppa allanngorarToq Malik Høeghip aalisakkanik suppaliaa aallaqqaammut qalera linnik suaasaasimavoq uanitsulik qaqorteqqasulillu, anaanap igasartagaatut ittoq. Maliulli suppaliaa tassunga killeqanngilaq. Qaqorteqqasut peerneqarsimapput saniatigut nerineqartussan ngorlugit, akuutissallu nutaat ilanngunneqarsimallutik soorlu 52 aamma kangianiit akuutissat allarpassuillu ilanngunneqarsi masut. Suppaliaalu tassaavoq uumassuseqartoq iganeqarnerit tamaasa nutaanik akuneqartartoq, tamassumalu ineritittarpaa nalissaqanngitsunngortillugu. Taamaattumillu aamma najoqqutassaqanngilaq. Sunaluunniit allattugaatigineqanngilaq, ukiorpaaluilli matuma siorna nuna tamakkerlugu unammisitsinermi aalajangersimasumi peqataa gami erni Aqqalunnguaq qinnuigaa suut tamaasa allattoqqullu git. Erneralu ima allattuilluartigaaq allaat tamanna ajugaaner mik kinguneqarluni. Suppali taannarpiaq allaaserinnittup qanittukkut ussinngilaa. Malik Høeghip aalisakkanik suppaliaa kiffaanngissuseqarluni namminerisaminik inuuneqarpoq, akuutissanik mamarsaatis sanik siumugassarsiorluni, allanillu nunarsuarmi tamarmi akuutissanik allanik. Kiisami nerissalluta ingikkatta suppalu usserarsinnaanngorlugu tupinnartuliat assigiinngitsut saqqum merarput. Maliup Karenimut isumaqatigiissutigisimavaa nammineq siu leqqiut iganiarlugu, taassumalu pingaarnertut nerisassat kingu leqqiutillu. Tamanna isumagisimavaa, Karenilli Maliup aalisak kanik suppaliarisartagaa ilisimavaa, ernumassutigisimavaalu taassuminnga qaarsillarluta nerissasugut pingaarnertullu neri sassat soqutigerpiarunnaarlugit. Taamaattumik nerisassiassat paarlaappai, qaqorteqqasunik, naatsiianik allarpassuarnillu akuutissaanik pisiniarluni tuttullu tartunaanik marinerikkamik siuleqqiusiorluni sinnattukkatut ittunik salatilerlugu. Aalisak kanillu suppaliap kingorna kinguleqqiusiorpoq allanik orni tassaqanngitsuuguma nerinerusimasinnaasannik. KALN erinermi iluarusunneq. Soormi – igaat tupinnaannartumik mamarput, iggarissorsuilli marluk iganerminni nuannisarput. Maannakkorpiaq Odensemiipput Karen Kielsen aqajaqqumik inalukkanillu pilaasartutut ilinniarmat. DKGlæde ved middagsbordet. Og hvorfor ikke – maden er mirakuløs, og de to mesterkokke hyggede sig med at lave den. De opholder sig lige nu i Odense, fordi Karen Kielsen uddanner sig som mave/tarmkirurg. Tuttup tartunaa marinerigaq Neqimut akuliutassat: Appelsinap issera nutaaq, ingefær kiliu gaq, uanitsut Japanimiillu soja. Salat: Eertat naarlaat, basilikum, Marokkomiit mynte, kori ander, uanitsoq aappaluttoq, salatit assigiinngitsut akuukkat, agurki kiliugaq paprikalu sungaartoq. Dressingia: Ingefærip issera nutaaq (ingefær kiliugaq assammik eqillugu), limep issera, tungusunnitsut assigiinngitsut soorlu igutsaap sukkumernga (nunatsinneersuusinnaavoq),ahornsir up, sukkut kajortut imaluunniit mascavo melassemik akoqar luartoq, qaqqortarissat assigiinngitsut mamartut uuliaat, se samolie kiisalu chili qasililluartoq, aggooraqqissaagaq. Tuttup tartunai marluk akunnerni marlussunni marinerer neqassapput appelsinap isserani, ingefærimi kiliukkami, Japanimiit sojami uanitsunilu. Tartunat siatsivimmi kajortin neqassapput sianneqaqqilaarlutillu sivisuallaanngitsumilli. Iluat aappaluaartuussaaq isseqarluarlunilu. Taava staniolimut qaava tigullu tiitorfinnut allarummut poorneqassapput. Salatit naammattumik aggorneqassapput. Salatit mikinerit pilu taat aserorterneqassanngillat sapinngisamilli ilivitsuussallutik. Salati naammassillugu akuugaq kusanasaarlugu puuguttap qeq qanut ilineqassaaq, neqilu kipungasumik aggorneqarsimasoq salati kaajallallugu iliorarneqassaaq. Sallaatsumik dressingimik kuserfigineqassapput, timiusiamik sikatsitamik siatsivimmilu unniit sianneqarsimasumik illulerneqassalluni. GB J oy at the dinner table. And why not – the food is miraculous and the two master cooks enjoyed cooking it. They are presently living in Odense, because Karen Kielsen is training to be a gastrointestinal surgeon. tiginersut. Suppa qalaarusaassaaq imermillu akuneqartarluni akuutissat imertaatalu oqimaaqatigiinnissaannut. Porrit kili tanngorlugit aggukkat ilanngunneqassapput sivikitsumillu qa lareerpat kissarsuut qaminneqassaaq aalisagaq, raajat uillullu marinerikkat ikineqarlutik. Suppap naammassiartornerani uillut aalami uunneqassapput. Tamanna qanittukkut pulaarninni Karenip isumagaa imatullu iliorpoq: Uillut kuminneqarsimasut errortorneqarsimasullu imermi uanitsunik hvidløginillu ilittoornaveersaarlugit sialluakkanik akulimmi aalartinneqassappput. Taava hvidvin akuliunneqas saaq uillullu matoqarlutik tassani aalartinneqassapput. Kingul lertut persillemik nutaamik nakkalaarneqassapput taakkulu tamarmik aalisakkanik suppaliamut kuineqarlutik. Uillut aamma toqqaannartumik suppamut ikineqarsinnaapput aalisakkat raajallu ikineranni, kisianni uani periutsimi taane qartumi mamarnerusutut ipput. Qaqorteqqasut immikkut qalanneqassapput, Maliullu ileqqoraa ingerfærip isserata sinnera imermut qalaffissaanut ilanngut tarlugu. Taassuma kingorna qaqorteqqasut niaquusannguamut kuineqassapput suppamullu puuguttat qeqqanut iliorarneqar lutik. Mianersorluni suppamik niusisoqassaaq qaqorteqqasut asuli akuliutiinnaqqunagit. Kingorna akuutissanik naatitatik pinnersarneqassaaq. Rabarberinik kompoti sikulerlugu Aalisakkanik suppaliaq Akuutigineqartussat: Qaleralik issoqqaarissunik angisuunik aggugaq akunnerup missaani marinererneqassaaq Japanimiit sojamut, porrilerlugu, uanitsut, tomatit aggukkat, kokosip im mua, ingefær, galangap sorlai, koriander, persille, hvidløg, karry, raajat qaleruallit, uillut qaleruallit, taratsut qasilitsullu. Uillunut aamma hvidløg, persille aamma hvidvin. Kokosip orsua igamut kueqqaarneqassaaq (imaluunniit oliven olie/punnerluunniit). Karry, ingefær kiliugaq, uanitsut kori anderilu nutaaq sakkortuumik sianneqassapput. Uanitsut aqitsuussapput orsorlu kissarpallaalerpat imiminermik akune qassaaq. Tomatit aggukkat akuutissartaqanngitsut qillertuusa miittut ilanngunneqassapput, galangap sorlaa kilitanngorlugu aggorneqarsimasoq kiisalu kokosip immua qillertuusaq ataaseq marlulluunniit apeqqutaalluni aalisagaq naatitallu qanoq angi Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2011 Kinguleqqiutaavoq suliarigasuarneqarsinnaasoq mamarluartor li. Rabarberit kipungasunik takisuunik aggorneqassapput inge færillu isseranik sukkulikkamik kuineqassallutik. Kingorna minutsini 15-20-ni 175 grademik iffiorfimmi uunneqassapput. Sikumik vaniljemik ilallugit sassaalliutigineqassapput qaqqorta rissanik, græskarit kigutaannik, mandlerinik assigisaannillu aserortikkanik rabarberit peqatigalugit ifforfimmi qiluakkanik nakkalaarneqassallutik. Karen Kielsenip igaani suli mamarnerulersippai nammineq kinguleqqiutinut viinniliaminik akugamigit Hvidvinimineq atorlugu tikiusat panertitat qalipaataat mamaallu nusussimavaa isseralu Italiamiit viinnimik kimikitsumik akullugu. Taannalu igaanut nalissaqanngitsunut tulluarpoq. 53 kAl Malik Høeghip qaqorteqqasuliani annaateqqarpai arnaatimi Karen Kielsenip kissamiit illuartimmagit. Kisianni igaffimmi peqatigiilluartaqaat. Dk Malik Høegh har lige reddet ’sin ris’, som han kaldte den, da kæresten, Karen Kielsen, flyttede den væk fra kogepladen. Ellers enes de såmænd meget godt i et køkken. kAl Siuleqqiut: Tuttup tartunaa marinerigaq salatdressingimik mamarluartumik akusaq. Dk Forretten: Marineret rensdyrmørbrad med en ren smagsbærebølge af en salatdressing. GB First course: Marinated caribou tenderloin carried on a flavour-wave of salad. GB Malik Høegh had saved “his rice” as he called it, when sweetheart Karen Kielsen moved it away from the hotplate. Apart from this, they get on well in a kitchen. Sumekendissen og hans foranderlige fiskesuppe …og hans kæreste, der kan hamle op med ham i et køkken Tekst og foto Jens Brønden Hvis I nogensinde skulle være så heldige at blive inviteret til mad hos Malik Høegh og hans kæreste Karen Kielsen, så slå til uden tøven. Udsæt bare weekendturen i fjorden, eller aflys andre aftaler den pågældende aften med god samvit tighed. Enhver, der kender noget til madkunsten hos Malik og Karen, vil nemlig kunne forstå og bifalde et afbud. Jeres udsendte kom med på en ’fribillet’ fra Suluks madredak tion, hvor redaktøren havde hørt et rygte om, at den berømte sangskriver og tekstforfatter fra ’Sume’ skulle være alle tiders kok. Rygtet bygger på en sandfærdig historie om dengang, Malik Høegh vandt en landsdækkende konkurrence om den bedste opskrift baseret på grønlandske madvarer. Selv er Malik ikke helt stolt over sin gastronomiske berømmelse, for måske er fiskesuppen noget af det eneste, han for alvor kan dupere sit publikum med i et køkken. Derfor ville han gerne have sin Ka ren med den dag, Suluk kom på besøg. Om det var nødvendigt for at få en god artikel ud af det, skal jeg ikke kunne sige, men Karen Kielsens optræden med potter og pander og hendes viden om smag og smagssammensætning er mange artikler værd. suppe i Forandring I virkeligheden var Malik Høeghs fiskesuppe oprindelig en solid hellefiskesuaasat med løg og ris og hele moletjavsen, som vor mor lavede den. Men herved blev Maliks suppe ikke. Risen blev trukket ud af suppen og serveret ved siden af, og der blev tilsat 54 nye krydderurter, forskellige orientalske ingredienser og meget andet. Hans suppe var – og er vel stadig – som en levende orga nisme, der fra gang til gang udvikler sig med nye tilførsler, som modner den og gør den fuldendt, intet mindre. Derfor er der heller ingen opskrift. Intet er ført til protokols, og da Malik for adskillige år siden bestemte sig for at deltage i den landsomspændende konkurrence, bad han sin søn, Aqqalunn guaq, om at skrive alt ned, som han foretog sig. Og det gjorde knægten så godt, at førstepræmien kom i hus. Men det var næppe den suppe, jeres udsendte smagte forleden. Malik Høeghs fiskesuppe lever på en måde sit eget frie liv og tager på opdagelse blandt krydderurter, krydderier og andre ingredienser fra alverdens lande. Da vi langt om længe sad ved spisebordet, og suppen flød forbi smagsløgene, afslørede den en række små og store mirakler, som slog mig med forbløffelse. Malik aftalte med Karen, at han lavede forretten, og hun ho vedretten og desserten. Det troede han i alt fald, men Karen kender Maliks fiskesuppe, og hun var bange for, at vi skulle spise os mætte i den og miste appetitten til hovedretten. Så hun byttede om på retterne, afskaffede ris og kartofler og andet fyld til kødet og serverede marineret rensdyrmørbrad med en drøm mesalat til forret. Og efter fiskesuppen fiksede hun en dessert, som jeg godt kunne have spist mere af, hvis ikke jeg havde haft en anden aftale. Marineret rensdyrmørbrad Ingredienser til kødet: Friskpresset appelsin, revet ingefær, løg og japansk soya. Salat: Ærtetopskud, basilikum, marokkansk mynte, koriander, rødløg, lidt blandet salat, høvlet agurk og gul peberfrugt. Dressing: Presset ingefærsaft (revet ingefær presset i en knyttet hånd), saft af lime, diverse sødestoffer som lidt aromatisk hon ning (for eksempel grønlandsk), ahornsirup, farin eller masca vo, der er rig på melasse, forskellige velsmagende nøddeolier, sesamolie og endelig en stærk chili, meget finthakket. To pæne rensdyrmørbrader lægges et par timer i en marinade af friskpresset appelsin, revet ingefær, japansk soyasovs og løg. Mørbraderne brunes godt på panden og steges en anelse mere, men ikke for længe. De skal være røde i midten og saftige. Derpå pakkes de ind i stanniol og et viskestykke. Salaten snittes i en passende grovhed. De mindre salatblade må ikke ’ødelægges’, men bør så vidt muligt være hele. Den færdig blandede salat anrettes smukt på midten af hver tallerken, og kødet, der er skåret i lange skiver på skrå ad mørbraden, place res i en ring om salaten. Det hele dryppes nænsomt med dres singen, og serveres med ristet eller pandestegt brød til. Fiskesuppen Ingredienser: Hellefisk i store tern marineret en times tid i japansk soyasovs, porrer, løg, hakkede tomater, kokosmælk, ingefær, galangarod, koriander, persille, hvidløg, karry, skal rejer, blåmuslinger med skal, salt og peber. Til muslingerne desuden hvidløg, persille og hvidvin. Først kokosfedt i gryden (eller olivenolie/smør). Heri svitses godt med karry, revet ingefær, løg og helst frisk koriander. Lø gene skal være bløde, så fedtstoffet bør spædes med lidt vand, hvis det bliver for varmt. Der tilsættes en dåse hakkede økolo giske tomater, skiveskåret galangarod og 1-2 dåser kokosmælk afhængig af mængden af fisk og grøntsager. Suppen simrer et Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2011 stykke tid og spædes med vand, til balancen mellem fyld og væske er passende. Skiveskårne porrer kommes i og efter et kort opkog slukkes for varmen samtidig med, at den marinerede fisk, rejerne og muslingerne kommes i. Samtidig med, at suppen bygges op, dampes muslingerne. Den tjans påtog Karen sig forleden, og hun benyttede følgende frem gangsmåde: De børstede og skyllede muslinger dampes i en lage, der frem stilles ved at løg og hvidløg svitses uden at brænde. Derpå tilsættes hvidvin, og muslingerne dampes heri (under låg). Al lersidst drysses de med frisk persille, og hele molevitten hældes op i fiskesuppen. Man kan også lægge muslingerne direkte i suppen sammen med fisken og rejerne, men fremgangsmåden her giver et ekstra pift. Risen koges ved siden af, og Malik plejer at komme oversky dende presset ingefær i kogevandet. Derpå formes risen i en lille skål og placeres i midten af hver suppetallerken. Suppen øses forsigtigt op, så risøen i suppehavet ikke skylles væk. Der pyntes med friske krydderurter. Rabarberkompot med is Og så en hurtig, men meget lækker dessert. Ingredienser: Rabarber og ingefærsaft, sødet med mascavo eller anden mørk og velsmagende sukker. Vaniljeis. Rabarberne skæres på skrå i lange skiver og overhældes med den sødede ingefærsaft. Derpå 15-20 minutter i ovnen ved 175 grader. Serveres med vaniljeis og drysses med hakkede nødder, græskarkerner, mandler og lignende, ristet i ovnen sammen med rabarberne. Og som en ekstra prik over i’et havde Karen Kielsen selv lavet ’dessertvinen’. Med en slat hvidvin havde hun trukket farve og smag ud af nogle tørrede klokkeblomster og spædet udtrækket med den alkoholsvage italienske Asti. Det var et godt og vel valgt match til et helt igennem fuldbragt måltid. 55 kAl Igaffimmi unammereerlutik assilisissinnaanngorput. Dk Efter kokkeduellen i køkkenet var der tid til et familieportræt. GB After the cooking duel in the kitchen, there was time for a family portrait. Sume – the celebrity and his changeable fish soup …and his sweetheart who is his match in the kitchen Text and photo Jens Brønden If you are ever lucky enough to receive an invitation to dine with Malik Høegh and his sweetheart Karen Kielsen, do not hesitate to accept. Postpone your weekend trip to the fjord or cancel other arrangements on the evening in ques tion in good conscience. Anyone who knows about Malik and Karen’s cooking will understand and approve a cancellation. Your reporter had a “complimentary ticket” thanks to Suluk’s food editor who had heard a rumour that the famous songwrit er and copywriter from ‘Sume’ was a great cook. The rumour built on a true story from when Malik Høegh won a country wide contest for the best recipe based on Greenlandic ingredi ents. Malik is not very proud of his gastronomic fame, because the fish soup may be the only thing he can really fool the public with in the kitchen. This is why he prefers to have Karen with him, when Suluk comes to visit. I don’t know if this was neces sary, in order to make a good article, but Karen Kielsen’s per formance with the pots and pans and her knowledge of flavours and flavour combinations is worthy of many articles. CHangeable soup In reality, Malik Høegh’s fish soup was originally a hearty hali but suasat with onions and rice and everything, just like mother made. But Malik’s soup didn’t stop there. The rice was removed from the soup and served on side and new spices were added, 56 different oriental ingredients and much more. His soup was – and probably still is – like a living organism which changes from time to time, developing with the new additions and ma turing to become nothing less than perfect. There is, therefore, no recipe. Nothing has been written down and when Malik decided, many years ago, to take part in the countrywide competition he asked his son, Aqqalunnguaq, to write everything down. And the boy did this so well, that it won first prize. But it was hardly that soup this reporter tasted the other day. In a way, Malik Høegh’s fish soup lives its own, free life, explor ing herbs, spices and other ingredients from all over the world. When, at last, we sat at the table and the soup flowed past our taste buds, a series of great and small miracles were revealed which struck me with amazement. Malik arranged with Karen that he would make the first course and she would make the main course and the dessert. At least that is what he thought, but Karen knows Malik’s fish soup and was afraid that we would fill ourselves with the soup and spoil our appetite for the main course. So she switched courses, left out rice and potatoes and other filling things with the meat and served marinated caribou tenderloin with a dreamy salad for a starter. And after the fish soup she made a dessert I could have eaten more of, if I hadn’t had another appointment. marinaTed Caribou Tenderloin Ingredients for the meat: Caribou tenderloins. Freshly pressed orange juice, grated ginger, onion and Japanese soy sauce. Salad: Pea shoots, basil, Moroccan mint, coriander, red onion, a little mixed green salad, cucumber shavings and yellow bell pepper. Dressing: Pressed ginger juice (grated ginger pressed in a fist), lime juice and various sweeteners such as a little aromatic honey (e.g. from Greenland), maple syrup, brown or mascavo sugar which is rich in mo lasses, various tasty nut oils, sesame oil and finally, a strong chilli pep per, very finely chopped. Marinate two good caribou tenderloins for a couple of hours in the freshly pressed orange juice, grated ginger, Japanese soy sauce and onion. Brown the tenderloins well and fry a little, but not for too long. They should be red in the middle and juicy. Wrap them in tin foil and a tea towel. Chop the salad roughly. The small salad leaves should not be “destroy ed” but preferably left whole. Place the finished salad decoratively in the middle of each plate and surround with long slices of the meat, which has been cut on the diagonal. Drizzle with a little dressing and serve with toast or fried bread. kAl Tartunat kajortilluarneqassapput sivisuallaanngitsumillu. Isserat ataniassammat poortorneqassapput. Dk Mørbraderne brunes godt, men steges ikke for længe. Hviler indpakket for at holde på saften. GB Brown the tenderloins well, but do not cook for too long. Rest the meat wrapped in tin foil to keep in the juices. FisH soup Ingredients: Greenland halibut cut into large cubes and marinated for an hour or so in Japanese soy sauce. Leeks, onions, chopped tomatoes, coconut milk, galanga root, coriander, parsley, curry, shell prawns, blue mussels in the shell, salt and pepper. In addition, garlic parsley and white wine for the mussels. Start by heating coconut oil (or olive oil/butter). Brown the curry, grat ed ginger, onion and preferably fresh coriander. The onions should be soft, so add a little water if it gets too hot. Add a tin of chopped, organic tomatoes, slices of galanga root and 12 tins of coconut milk, depend ing on quantity of fish and vegetables. Let the soup simmer for a while, thinning with water until there is a suitable balance between the liquid and the filling. Add the sliced leeks and after bringing to a short boil turn off the heat and add the marinated fish, prawns and mussels. While the soup is cooking, steam the mussels. This task was undertak en by Karen earlier and she used the following method: The brushed and rinsed mussels are steamed in a fond made with on ions and garlic that have been sautéed without browning. White wine is added and the mussels are steamed in this (under cover). Finally, sprin kle with fresh parsley and put the whole lot into the fish soup. The mussels can also be cooked directly in the soup with the fish and the prawns, but this method gives it that extra something. The rice is boiled separately and Malik usually adds any extra pressed ginger to the water. The rice is then shaped in a small bowl and a mound is placed in the middle of each soup plate. Ladle the soup care fully into the soup plates so that the rice island is not washed away. Garnish with fresh herbs. rHubarb CompoTe WiTH iCe Cream A quick, but very delicious dessert. Ingredients: Rhubarb with ginger juice sweetened with mascavo or other good, dark sugar. Vanilla ice cream. Cut the rhubarb diagonally into long slices and cover with sweetened ginger juice. Place in the oven for 1520 minutes at 175 degrees. Serve with vanilla ice cream and chopped nuts, pumpkin seeds, almonds or the like, which have been toasted in the oven together with the rhu barb. And as the cherry on the cake, Karen Kielsen had made the dessert wine. Using a splash of white wine, she had extracted the colour and taste of some dried harebells and diluted this with the lowalcohol Asti from Italy. It was a good and wellchosen match for a perfect meal. Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2011 57 avannaa NORTH GREENLAND - Absolute Greenland on top of the world. Create or develop business? Do you want to create or develop business in North Greenland? Destination Avannaa A/S is your ONE DOOR non profit business partner in North Greenland. Municipality of Qaasuitsoq is the biggest municipality in the world: 660.000 sq. km’s of opportunities. Contact: [email protected] / phone +299 94 33 37 W W W. N O R T H G R E E N L A N D . C O M Royal Greenland - Committed to Seafood... Royal Greenland er en virksomhed med dybe rødder i den grønlandske kultur og er verdens største leverandør af koldtvandsrejer. Vi har 2000 ansatte indenfor fiskeri, produktion og salg af høj-kvalitets seafood produkter baseret på vores unikke grønlandske råvarer. www.royalgreenland.com Royal Greenland is a company with deep roots in the Greenlandic culture and is the world’s largest supplier of cold water prawns. We have 2000 employees within fishing, production and sales of high quality seafood products based on our unique Greenlandic raw materials. Timmiaaraq Kakkaak, nattorallip meqqoq! Timmissap amigaatigisimanavianngilaa ukiummi sisamakkaarlugit meqquni taarsertarpai. Wauu, en fjer fra en havørn! Den savner fuglen ikke, for den skifter fjer hvert år. Wow – a feather from a white-tailed eagle! The bird does not miss it, because it changes feathers each year. Meqqoq Aasaq pinngortitami angalaarlutit immaqa meqqumik kusanartumik nassaarputit. Tassaasimassaaq timmissap papianit suluinilluunniit meqqoq angisooq. Fjer Da du i sommer var ude i naturen, fandt du måske en flot fjer. Det har nok været en stor svingfjer fra fuglens hale eller vinger.. Qaammatit marluk qaangiuppata nutaamik peqalersimassaanga, ullormummi 1 centimeterip missaanik tallisarpoq! Om 2 måneder har jeg en ny, for den vokser cirka 1 cm om dagen! FeaThers When you were outdoors this summer, you may have found a beautiful feather. It was probably a large flight feather from the tail or wing of a bird. Suluttaq Fane Fane Sullulik qeqqaniittoq tassaavoq timitaa. Tassaniipput avalequterpassuit: katillutik suluttamik pilersitsipput. Avalequtaaniipput aamma allat avalequtit suli minnerit. In two months I’ll have a new one, because it grows about 1 cm each day! Røret i midten kaldes skaftet. Her sidder en masse sidegrene: strålerne, som tilsammen danner fjerens fane. På strålerne sidder der også bittesmå bistråler. The shaft in the middle is called the rachis. Fastened to this are lots of side branches: barbs which together form the feather’s vane. On the barbs there are tiny barbules. Timmissat amerlanersaat assigiinngitsunik tallimat arfinilinnik meqqoqarput. Taakku immikkut tamarmik qanoq inerissimatiginersut apeqqutaallutik timmiamiit timmiamut allanngorartarpoq. Most birds have 5-6 different types of feathers. Meqqoq Meqqoq Qivioq Meqqoq Papimmi Suluup How many of ujaluusaq illaaguqalleq meqqoq meqqua each and how Dun taasaq Trådfjer Konturfjer Halefjer Svingfjer well-developed De fleste fugle Down Børstefjer (dækfjer) har 5-6 forskellige they are depends Filoplumes Tail Flight Bristles Contour feathers feathers on the species of slags fjer. Hvor feathers bird. mange af hver og hvor veludviklede Qatigattuusaq timmisinnaananilu aqqarsinnaanngilaq, meqquilu qituttuaraalde er, er forskellutillu oqitsuupput. Timmissat amerlanersaat aqqaneq marlunnik papimikkut ligt fra fugleart til meqqoqarput, qatigattuusarli 60-it tungaannut meqqoqarluni. fugleart. Isarukitsut meqqunik assigiiaanik mikisunik manissunik qeratasuunillu qallerneqarsimapput. Suluit meqqoqanngillat, talerunngorsimappummi timmissutaasinnaanngitsut naluusissaqqissorsuilli. Pingviner er dækket af et tæt lag små ensartede, glatte stive fjer. De har ingen svingfjer (flyvefjer), for deres vinger er blevet til luffer, som er umulige at flyve med, men fantastiske til svømning. Penguins are covered by a densely packed layer of small, uniform, stiff, smooth feathers. They have no flight feathers because their wings have evolved into flippers which are impossible to fly with, but are fantastic for swimming. Strudsen hverken flyver eller dykker og dens fjer er helt bløde og luftige. De fleste andre fugle har 12 halefjer, men strudsen har op til 60 Tatiggaap ”inuai” (suluini silittuni takisuunilu meqqorsuit) avissaangapput. Taamaalilluni akunnerpassuarni aarsaarsinnaavoq nunamit kissartumit silaannaq qummut ingerlaartoq iluaqutigalugu. Tranens “fingre” (de store flyvefjer på de lange brede vinger) er opsplittede. Det hjælper dem til at holde sig svævende i timevis i de opadgående luftstrømme fra den opvarmede jord. The crane’s “fingers” (the large flight feathers on the long, broad wings) are split up. This helps them to keep soaring for hours in the rising air currents from the heated ground. The ostrich neither flies nor dives and its feathers are very soft and fluffy. Most other birds have 12 tail feathers, but the ostrich has up to 60. Dinosaueri meqqulik Itsarsuaq dinosaurit neqituumasut amerlanersaat meqqulimmik ameqaratillu tattaqarsimanngillat meqqoqarsimalutilli inerissimanngitsunik. Uumasut ilaat tassaasimavoq uumasorujussuaq neqituumasoq Utahraptor ukiut 120 millionit missaannik matuma siornagut uumasuusimasoq. 8 meterinik takissuseqarpoq 1 tonsimillu oqimaassuseqarluni. Dinosaurs with feathers Most of the prehistoric carnivorous dinosaurs were neither covered in fur nor scales, but in primitive feathers. One of these animals was the enormous, carnivorous Utahraptor, which lived about 120 million years ago. It was 8 metres long and weighed one ton. Dinosauer med fjer 1000 kg De fleste af fortidens kødædende dinosaurer var hverken dækket af pels eller skæl, men af primitive fjer. Et af dyrene var den enorme kødædende Utahraptor, som levede for ca. 120 millioner år siden. Den var 8 meter lang og vejede et ton. archaeopteryx, “the first bird” The much smaller Archaeopteryx “the first bird” lived 150 million years ago and is the oldest bird we know of. It probably evolved from the small predatory dinosaurs which lived in trees. Archaeopteryx had flight feathers almost like present day birds, but its contour feathers and build meant it was not a good flyer. Sinosauropteryx piffissami tassaneersuuvoq 1 meteriinnarmik takissuseqarluni. Sinosauropteryx fra samme tid var kun 1 meter lang. Sinosauropteryx from the same time was only one metre long. archaeopteryx, ”timmissat siuaassaat” silaannakkut angallannermi kiffartuussineruinnanngitsoq… Meqqut timmissat timmisinnaassusaannut pingaartuuinnanngillat. Aamma kiammut issimullu illersuutaapput, aammalu takulliinaveersaarutaallutillu ersarinnerulersitsisarlutik. Ikke kun i flyvningens tjeneste..... Fjerene er ikke kun vigtige for fuglenes flyvefærdigheder. De isolerer også mod varme og kulde, og de kan både camouflere og fremhæve. Den meget mindre Archaeopteryx “urfuglen” levede for 150 millioner år siden og er den ældste fugl, vi kender til. Den stammede sandsynligvis fra de små rovdinosaurer, som levede i træerne. Archaeopteryx havde flyvefjer, næsten som vor tids fugle, men dens dækfjer og kropsbygning gjorde, at den ikke var nogen god flyver. Uppik Sneugle Snowy owl Not only for flying..... Feathers are not only important to the flight ability of the bird. They also insulate against the cold and can both camouflage and attract attention. Pavuut angutivissat papimikkut meqqutik paavuunut arnavissanut takoqqusaarutitut atortarpaat angutivissanullu allanut qunusaarutigalugit. Påfuglehannerne bruger deres halefjer til at imponere påfuglehunnerne og skræmme andre hanner. Peacock males use their tail feathers to impress peacock females and to frighten other males. Aqissit qassit takusinnaavigit? Hvor mange ryper kan du se? How many grouse can you see? © ASTRID VEBÆK Mikineroqisoq Archaeopteryx ”timmissat siuaasaat” ukiut 150 millionit matuma siorna uumasuusimavoq tassaavorlu timmissat ilisimasatta utoqqaanersaat. Tassaasimagunarpoq dinosaureeqqanit qaasuttunit mikisunit orpinni uumasuusunit pinngortoq. Archaeopteryx timmissutaasinnaasunik meqqoqarsimavoq, ullumikkut timmissanut assingulluni, meqquisali qalliit timaatalu ilusaata timmillaqqissunngortinngilaa. archaeopteryx, “urfuglen” Meqqut ninngusuut Sulorarnermi arsaaraq pitsaanerpaaq nerlernit arfineq pingasuusunit tamanit marluinnarnik meqqulerneqarsimasarpoq: katillugit meqqut 16-it. Nerlerit meqqui ninngullutillu eqaatsuupput nunarsuarmilu tamarmi atorneqartarlutik: stærke fjer Gåsens fjer er stærke og smidige og er blevet brugt over hele Jorden: The feathers of a goose are strong and flexible and are used all over the world: Pinnersaatit, takoqqusaarutit kinaassutsimillu takutitsisut. Jagtpil med styrefjer fra en gås Hunting arrows with fletching made of goose feathers En badmintonbold i verdensklasse indeholder kun 2 fjer fra hver af 8 gæs: 16 fjer i alt. strong feathers Meqqut kusanartut Nerlermiit meqqunik aallaaniarnermi pinnguaat. Meqqoq allaat. Skrivefjer Quill A world-class badminton shuttlecock is made of only two feathers each from eight geese: 16 feathers in all. smukke fjer Til pynt, til at imponere og vise hvem du er. Beautiful feathers For decoration, to impress and to show who you are. Papua New Guineap inuiaassutsimikkut timmiaa tassaavoq paradisip timmiaa. Aajuna angut timmissap papiinit meqqulimmik nasalersimasoq. Paradisfuglen er Papua New Guinea’s nationalfugl. Her er en mand iført rituel hovedbeklædning af fuglens halefjer. Ukioq 1511-mit Europami arnat nasaat qatigattuusap meqquinik meqqulik. Europæisk damehat år 1511 med strudsfjer The bird of paradise is the national bird of Papua, New Guinea. Here is a man wearing a ritual headdress made of the bird’s tail feathers. Amerikami avannarlermi eqqillit niaqqumikkut kusassaatiminni nattorallip meqquinik atortarput. Meqqut taakku angutip atuisup sapiitsuliorneranik isumaqartinneqarput. Nordamerikanske indianere brugte fjer fra især Kongeørnen i deres hovedprydelser. Fjerene havde stor symbolsk betydning, og fortalte om den pågældende mands bedrifter. North American Indians used feathers particularly from the golden eagle for their headdresses. The feathers had great symbolic meaning and told of the accomplishments of the man in question. Meqqut qalipaatigissut Amerikami kujallermi Amazonasip eqqaani eqqillit timmissat qalipaatigissut orpippassuarni siallerajuttuni uumasut meqquinik atuinermut pikkorissorsuupput. European lady’s hat from 1511 with ostrich feathers Meqqut akisuut Kostbare fjer Precious feathers On Hawaii the royal cloak was a symbol of the king’s power. The royal cloak or ahu’ula ula ali’i could be covered with feathers from 6,700 small birds or around two million feathers. Meqqunik kusassaatit En fjerprydelse kinaassutsimik pisuussut- kunne vise både simillu takutitsiniutaapput. status og rigdom. A headdress could indicate both status and wealth. Hawaiimi kunngip uliguaa kunngip pissaaneranut takussutissaavoq. Kunngip uliguaa imaluunniit “ahu’ula ula ali’i” timmiannguanit 6.700-nit meqqulersugaavoq imaluunniit meqqunit 2 millionit missaaniittunit. På Hawaii var konge-kappen kongens symbol for hans magt. Kongekappen, eller “ahu’ula ula ali’i” kunne være beklædt med fjerene fra 6.700 små fugle, eller omkring 2 millioner fjer. Manerassuarmi qeqertani Salomonini timmiannguup Kardinalhonningæderip meqqui akiliutitut atorneqartarput. Eqqillit ilaqutariiaat ilaasa timmissat uumasut meqquisa qalipaataat allanngortissinnaasarpaat, naatitat issarannik timmissat taninnerisigut. På Salomon Øerne i Stillehavet blev fjer fra den lille Kardinalhonningæder anvendt som betalingsmiddel. Farvestrålende fjer On the Salomon Islands in the Pacific, feathers from the small Cardinal Honeyeater have been used as a means of payment. I Sydamerika var Amazonindianerne mestre i brugen af regnskovens farverige fuglefjer. Nogle indianerstammer var i stand til at ændre farven på en levende fugls fjer ved hjælp af urtesafter smurt på fuglen krop. Colourful feathers In South America the Amazon Indians were skilled in the use of the colourful feathers found in the rainforest. Some Indian tribes were able to change the colour of a live bird’s feathers by applying plant juices to the bird’s body. Meqqut amerlanerpaat/ikinnerpaat Qussuk qarlorumatooq 25.000-it tungaannut meqqoqarpoq. Rubinstrube tassaasoq mitsuitsunnguaq taamaallaat 940-nik meqqoqarpoq Flest/ Færrest fjer Sangsvanen har op til 25.000 fjer. Rubinstruben er en lille kolibri med kun 940 fjer. Most / least feathers The whistling swan has up to 25,000 feathers. The small, ruby-throated humming bird has only 940 feathers. Kina meqqunik amerlanerpaanik nassaarsinnaava? 1. Kina tulukkap meqquinik amerlanerpaanik nassaarpa? 2. Kina naajap meqquinik amerlanerpaanik nassaarpa? 3. Kina nattorallip meqquinik amerlanerpaani nassaarpa? 4. Kina katillugit meqqunik amerlanerpaanik nassaarpa? hvem finder flest fjer? 1. Hvem finder flest ravnefjer? 2. Hvem finder flest mågefjer? 3. Hvem finder flest ørnefjer? 4. Hvem finder flest fjer i alt? B Who finds the most feathers? 1. Who finds the most raven feathers? 2. Who finds the most gull feathers? 3. Who finds the most eagle feathers? 4. Who finds the most feathers in all? C D 1. = C 2. = B 3. = D 4. = A A aNgerlaMuT · hjeM · hoMe a ir g reenl a ndi P n a M M ineQ sil a rsua a ni t unamminartunik sulinissaminut piareerpoq Air Greenlandip siulersuisuini siulittaasup nutaap Jens Wittrup Willumsenip namminerisaminik inuunermini sulinerminilu ilungersorneq sungiusimavaa Christian Schultz-Lorentzen Jens Wittrup Willumsen siusinnerusukkut sAs-imi pisortaanermut tullersortaasimasoq allanilu suliffeqarfinni pappilissat nalillit tuniniaavianni allattorsimasuni siulersuisuni ilaasortaasarsimasoq qanittukkut Air Greenlandip siulersuisuini siulittaasunngorpoq. Taamaalilluni Kalaallit Nunaanni timmisartuutileqatigiiffiup 500-t sinnerlugit sulisoqartup siulersuisui angummik inuutissarsiornermut misilittagaqarluartumik nukittorsarneqarput, taassumalu ulluinnarni aqutsisut peqatigalugit suliffeqarfimmi unammilligassarpassuit naammassiniartassavai. Pingaarnertut siunertaavoq Air Greenlandip suliaani assigiinngitsuni sinneqartoornissaq. Tamanna timmisartuutileqatigiiffimmuinnaq pingaaruteqanngilaq, aammali inuiaqatigiinnut. – Air Greenlandip niuernera assigiinngitsunik sammiveqarpoq, aatsaallu piffissaq ungasissoq qaangiuppat inuiaqatigiinni, inuutissarsiornermi takornariaqarnermilu, suliassat timmisartuutileqatigiiffiup iluanaarutaasumik naammassisinnaasalissavai. Taamaattumik pingaartuuvoq tunaartarissallugu suliassat ataasiakkaat akilersinnaasumik ingerlanissaat. Air Greenland Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit ineriartorneranni pingaarutilerujussuuvoq. Willumsenip unamminarnerpaatut isigaa nunanit allanit timmisartuutileqatigiit Kalaallit Nunaanniit Nunaannullu islandi 64 aqqusaarlugu timmisartuussisut unammillernerujartornerat. – Aqutsisoqatigiit sulisullu suliassaq taanna upalungaarsimaffigisimalereerpaat. Aammali pisariillisaanermi unammillernerusinnaalernermillu pilersitsiniarnermi uanga peqataasinnaavunga. Misilittagaqarpunga siulersuisuni sulilerninni nutaami iluaqutigisinnaasannik, Jens Wittrup Willumsen oqarpoq. Taanna nunatsinni suliffeqarfippassuit assigalugit uuliasiornikkut aatsitassarsiornikkullu suliat annertusiartorneranni niuernikkut periarfissanut aamma eqqummaarippoq. – Tassani sulinermi kiffartuussineq akilersinnaasoq Air Greenlandip nukittuneruneruleranik kinguneqarsinnaavoq. Taamaallaalli unammillersinnaagaanni suliakkerneqarsinnaasarpoq. Taamaanngippat suliffeqarfiit nunanit allaneersut toqqarneqassapput, tamannalu inuiaqatigiinni naleqarnerulersitsissanngilaq, Willumsen, Julia Pars suli siulersuisuni ilaasortaasoq taarserlugu siulittaasunngortoq, oqarpoq. 50-inik ukiulik Jens Wittrup aamma Visit Denmarkimi Atlantic Airwaysimilu siulersuisuniippoq kiisalu Mediehuset ingeniørenimi siulersuisuni siulittaasuulluni. unammilligassat suliffeqarfinnuinnaq tunngasuunngillat. Niuertoq sunngiffimmini aamma qoorortuumik aallaaniartarpoq timersuullu sakkortooq triatlon ingerlallugu, tassalu arpanneq, nalunneq sikkilernerlu ataatsikkut unammissutigineqarnerat. fr a a ir greenl a nds egen v erden Klar til udfordringer Air Greenlands nye bestyrelsesformand Jens Wittrup Willumsen er både privat og arbejdsmæssigt vant til at indstille sigtekornet Af Christian Schultz-Lorentzen Jens Wittrup Willumsen – tidligere viceadministrerende direktør i sAs og bestyrelsesmedlem i en række børsnoterede virksomheder – overtog for nylig posten som bestyrelsesformand i Air Greenland. Dermed har det nationale flyselskab med over 500 medarbejdere styrket sin bestyrelse med en erfaren erhvervsmand, der sammen med den daglige ledelse skal tackle selskabets mangeartede udfordringer. Kongstanken er først og fremmest at skaffe overskud over hele linjen i Air Greenlands forskelligartede aktiviteter. Det er ikke kun vigtigt for flyselskabet, men for hele samfundet. – Air Greenlands forretning består af mange komponenter, og kun gennem lønsomhed i flyselskabets aktiviteter sikrer man langsigtet, at selskabet kan løfte de opgaver det skal for den grønlandske befolkning, erhvervslivet og turismen. Derfor er det vigtigt at have øjnene på hver enkelt opgave og sikre, at den løses lønsomt. Air Greenland er en meget væsentlig faktor i udviklingen af det grønlandske samfund, siger Jens Wittrup Willumsen. For Willumsen er en af de største udfordringer den stadig øgede konkurrence fra udenlandske flyselskaber, der flyver til og fra Grønland via island. Jens Wittrup Willumsen, der som ledende medarbejder i sAs har arbejdet med luftfart i en lang årrække. – Jeg var ansat i sAs, da selskabet investerede i at øge kundetilfredsheden. Men jeg var også med, da det gjaldt om at effektivisere og skabe konkurrencekraft. Erfaringer, som jeg kan drage nytte af i mit nye bestyrelseserhverv, siger Jens Wittrup Willumsen, der som så mange andre grønlandske virksomheder har opmærksomheden rettet mod de forretningsmæssige muligheder inden for de stigende aktiviteter indenfor olie- og mineralefterforskningen. – En lønsom betjening af off-shore-markedet kan bidrage til at skabe et stærkere Air Greenland. Men man kan kun få opgaverne, hvis man er konkurrencedygtig. Ellers vælges udenlandske selskaber, og det skaber ikke værditilvækst i samme omfang i samfundet, fastslår Willumsen, der overtog formandsposten efter Julia Pars, der fortsætter som menigt bestyrelsesmedlem. 50-årige Jens Wittrup er også bestyrelsesmedlem i Visit Denmark, Atlantic Airways samt bestyrelsesformand for Mediehuset ingeniøren. udfordringer hører ikke kun arbejdslivet til. i fritiden går forretningsmanden gerne på riffeljagt efter større vildt eller dyrker den stålhårde sportsgren triatlon – løb, svømning og cykling i én og samme konkurrence. – Ledelsen og medarbejdere har allerede taget godt fat på den udfordring. Men der er stadig et stykke vej endnu, lyder det fra Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2011 65 fro M a ir greenl a nd’s world Ready to take up the challenge Air Greenland’s new chairman of the board, Jens Wittrup Willumsen is used to adjusting his sights, both privately and professionally By Christian Schultz-Lorentzen Jens Wittrup Willumsen – former vice president with sAs and member of the boards of several listed companies – recently took over the post of chairman of the board for Air Greenland. With this, the national airline with more than 500 employees has strengthened its board with an experienced businessman who will join with the management to tackle the many different challenges facing the company. The priority is first and foremost to generate a profit across the board in Air Greenland’s various activities. This is not only important for the airline, but also for the society as a whole. – Air Greenland’s business consists of many components and ensuring cost-effectiveness in the airline’s activities will ensure the company is able to take on tasks for the people of Greenland, the business community and tourism in the long term. it is therefore important to focus on each task and ensure that it is tackled in a cost-effective manner. Air Greenland is a very significant factor for the development of society in Greenland, says Jens Wittrup Willumsen. For Willumsen, one of the greatest challenges is still the competition from foreign airlines that fly to and from Greenland via iceland. – The management and the staff already have a good grip on this challenge. But there is still a way to go, says Jens Wittrup 66 Willumsen. As a leading member of staff at sAs he has worked in aviation for many years. – i was employed by sAs when the company invested in increasing customer satisfaction. But i also took part in streamlining and creating competitiveness. i can draw on this experience in my new work on the board, says Jens Wittrup Willumsen. As with so many other Greenlandic companies, focus is aimed at the business opportunities that are presented in connection with increased activities in oil and mineral exploration. – Making a profit by providing services to the off-shore market can create a stronger Air Greenland. But it is only possible to get the business if you are competitive. Otherwise, foreign companies are selected and this does not create added value within the community, determines Willumsen, who took over the chairman’s seat after Julia Pars, who continues as ordinary member of the board. 50-year old Jens Wittrup is also member of the boards of Visit Denmark and Atlantic Airways, and chairman of the board of Mediehuset ingeniøren. challenges are not reserved for work. in his spare time, the business man likes big game hunting and he also enjoys the tough triathlon sport – running, swimming and cycling in the same competition. Music Channel 1 Eqqissisimaarnartut · Roligt · Relax Relaxing Songs Music Wind beneath my wings, Kiran Murti Magical India, Kevin Kern Twilight’s embrace, Mari Fujiwara Walking in the air, Enya Wild child, Thierry David The veil of whispers, Relaxing Songs Music The first time ever I saw your face, Bernward Koch Immortal thoughts, Stuart Jones From the soul, Relaxing Piano Music Academy When the love, Kevin Kendle Bluebells, John Barry A childhood memory. Channel 2 Sallaatsut · Blød rock · Soft Cody Down in the dark, Duffy Warwick Avenue, James Morrison Man in the mirror, Corus Lapin Blanc, Bellman Celestine, Robert Plant & Alison Krauss Please read the letter, 10cc I’m not in love, Sara Bareilles Gravity, Brad Paisley with Dolly Parton When I get where I’m going, A Camp Golden teeth & silver medals, Bang Gang The world is gray, Celine Dion It’s all coming back to me now, John Mayer Waiting on the world to change, Donovan Lalena, Eva Cassidy Fields of gold. Channel 5 Qangatuut · Klassisk · Classic Academy of St. Martin in the Fields, Mariner Mozart - Cosi fan tutte, Phantasm Orlando Gibbons - Fantasia 4, Symphonie-Orchester des Bayerischen Rundfunks, Jeffrey Tate Wagner - Tristan und Isolde: Vorspiel (Akt1) Prelude, Symphonie-Orchester des Bayerischen Rundfunks, Cheryl Studer (sop), Jeffrey Tate Wagner Tristan und Isolde: Mild und leise wie er laechelt (Liebestod - Akt III) Struder soprano, Orchestre National de l’Opéra de Monte-Carlo, Antonio de Almeida Rossini - Guillaume Tell - Musique de Ballet - Pas de Six, Andrew Manze (violin & director), The English Concert Vivaldi - Concerto in E Suluk #04 minor ”Il favorito”, Franco Corelli, Antonietta Stella, Paolo Pedani, Rome Opera House Orchestra, Gabriele Santini Giordano - Vicino a Te (Andrea Chénier), Piotr Anderszewski Chopin - Mazurka op.59 no.1 en la mineur, Hallé Orchestra Mark Elder Arnold English Dance no.5, Placido Domingo Verdi - Di quella pira (Il Trovatore), Anabel Montesinos Miguel Llobet - Scherzo-Vals, Orpheus Chamber Orchestra Bartok - Romanian Folk Dances, Gidon Kremer, Kremerata Baltica Waxman - Auld Lang Syne Variations - 2. Moonlight Concerto, Göteborgs Symfoniker, Neeme Järvi Ponchielli - La Gioconda - Dance of the hours. Channel 6 Pop-imi nuannarineqarnerpaat Pop hits Pink Raise your glass, Thomas Ring Leave a light on, James Blake Limit to your love, Aqua How R U Doin?, Grafitti6 Stare into the sun, Chris Brown Yeah 3x, Medina Addiction, Miami Horror Sometimes, Avril Lavigne What the hell, Bruno Mars Grenade, Chromeo Hot mess, Britney Spears Till the world ends, Lady GaGa Born this way, Take That Kidz, Katy Perry ft Kanye West E.T., LMFAO Party rock anthem, Clare Maguire The last dance, Fallulah I lay my head, A Friend In London Time took my words, Jessie J ft B.o.B. Price tag, Noah and the Whale L.I.F.E.G.O.E.S.O.N., Lykke Li I follow rivers, Jennifer Lopez On the floor, Oh Land White nights, The Black Eyed Peas Just can’t get enough. Channel 7 Rock Peter Bjorn and John Second chance, Radiohead Lotus flower, Within Temptation Faster, Agnes Obel Riverside, The Bear Quartet Millions, Carpark North Transparent & glasslike, Foo Fighters Rope, When Saints Go Machine Kelly, Sort Sol Let your Air Greenland Inflight Magazine 2011 Music on flights between Greenland and Denmark fingers do the walking, Foster The People Pumped up kicks, R.E.M. Oh my heart, The Floor Is Made Of Lava All outta love, The Asteroids Galaxy Tour The sun ain’t shining no more, Kurt Vile In my time, VETO This is not, The Storm Lost in the fire. Channel 8 Danmarkimi nuannarineqarnerpaat Danske favoritter Danish favourites Rasmus Walter Dybt vand, Nik & Jay Mod solnedgangen, Sarah Min øjesten, Lars H.U.G. Dansevise, L.O.C. Ung for evigt, Joey Moe Skakmat, Clara Sofie & Rune RK Det er forbi, UFO Herligt spild af liv, Burhan G Søvnløs, Kashmir Splittet til atomer, Søren Huss Et hav af udstrakte hænder, Jasmin Mit rette element, De Eneste To Jeg har ikke lyst til at dø, Boom Clap Bachelors Falder ind og falder ud, Jon Nørgaard Dine øjne, Stine Kinck Kys, Søs Fenger Kun et liv. Channel 9 60-70-80 Supertramp Logical song, a-ha The sun always shines on TV, Duran Duran Girls on film, Creedence Clearwater Revival I put a spell on you, Donovan Sunshine superman, Whitney Houston I wanna dance with somebody (who loves me), John Lee Hooker Boom boom, Curtis Mayfield Superfly, Marvin Gaye What’s going on, Lou Reed Perfect day, Cameo Word up!, Tears For Fears Mad world, Sabrina Boys (Summertime love), Fleetwood Mac Dreams, Whitesnake Here I go again, Sneakers Sui-Sui. Channel 10 Meeqqanut Børnekanalen · Children Diverse Kustnere Timo tapir’s sang, Anne Gadegaard Dine øjne blå, Mc Einar Oles nye autobil, Simon Alene, Diverse Kustnere Søkoen Sensi’s sang, Anne Gadegaard Som dig, Danny Kool Mette (Hun er min), Diverse Kustnere Dovendyret Hænge Henning’s sang, Heartbeat Din Kærlighed, Anne Gadegaard Arabiens drøm, Diverse Kustnere Søelefanten Elena’s sang, Sebastian Hist, hbor vejen slår en bugt, Pay Off Dig og mig, Signe K Kære fru lærer, Anne Gadegaard Ini mini miny moe, Cocktail Uma ma, Various Artists Lily Bitten & Hippo Magi’s sang, Anne Gadegaard Ligesom en drøm, Diverse Kustnere Malik Molok’s sang, Anne Gadegaard Min bedste ven, Diverse Kustnere Sneuglen Ulla’s sang, Kim Larsen & Kjukken Mig og min tebbybjørn, Nanna & Annisette Venindetanker, Dodo Lille sky gik morgentur. Channel 11 Kanali sallaatsoq Den bløde kanal The soft channel Sussat! Iterama Makippunga, Hinna rik Meeqqallu 19-100-79, Nanook Ingerlaliinnaleqaagut, Malik Qivittorsuup Tigummanga, Alter Me Bad Trip, Pavia Geisler Eqqumiiveqaangut, Discobay Blues Seqernup Tungaanut Aallarpugut, Kishima Timmiaaqqatut, Kimmernaq Uummatigaasiit, Liima Inui Orpissuit, Qarsoq A-a-asavagit, Nina Qiimmagit, Ole & Alette Sornoru Alianaageqaakkit. Channel 12 Kanali eqeersimaartoq Den friske kanal The lively channel Nivé Nielsen Room, Nanook Inuup Tarraa, Paarisa-Band Takorluulertuar pagit, Angu Lost at Sea, Inneruulat Aasarissumi, Chilly Friday Saamimmiit Talerpianut, Zikaza Anoraannguaq, Alter Me You’re Crazy, Per & Birthe Kisimiinngilatit, Liima Inui Angakkorsuup Pania, Isummat Isinnguavit, Hinnarik Meeqqallu Iterluarnaaq. 67 FiLM au g us t olsenbanden På de bonede gulve Olsen-Banden kattuteqqikkamik Ministeriunerup allaffeqarfianiit isertuussamik suliakkerneqarput: H.C. Andersen-ip allaataa meqqoq Danske Export Museum- then she found Me Ilinniartitsisumik inuuinnarluni meerarsianngorsimasumik, April Epner-imik oqaluttuaq, quianarpoq misigissutsikkullu attortinnarluni. April 39-nik uki- imiit tilleqquneqarpoq, tamatumatigullu Naalagaaffimmi isumannaallisaanermut pitsaa- oqalerluni meerartaarnissani eqqarsaatigilerpaa. Uiali ajunngitsuungaluarluni suli sumillu tusaamaneqarnermik innarliisinnaaneq pinngitsoortinniarnerarneqarpoq. Mini- inersimasunngorsimanngitsutut pissusilik avinniarluni oqarmat, April paatsiveerulluni steriunerup tusagassiisarnikkut aaqqissuisuutitaata, akeratoqaata Hallandsen-ip Egon aliasoqaaq. Tamatuma kinguningua April-ip arnarsiaa toquvoq. April-ilu suli paatsi- uukapaateqqippaa. Anngiortumik Kina-mik niueqateqarniarnermi allaat atorniarneqar- veerusimaarnerulerpoq, TV-kkut apersuisartoq Bernice April-ip anaanavigigaani nalu- poq. Qallunaat inuiattut misigissusaat Egon-illu ataqqineqarnera innarlerneqarsinaap- naarmat. Bernice-p inuunera paatsiveqanngeqaaq, taassumali sunniinera iluaqutigalugu put 30 miliuuni koruunillu annaaneqarsinnaallutik. Egon pilersaarusiornermini qillerut, atuartitamilu ilaata ataataalu tiingalernertik pissutigalugu, April-ip inuunera ilorraap imertarfimmut honningi, puiaasaq sveske-t akuutissartaqanngitsut isserat teriarsuillu tungaanut aallaqqippoq. toqungasorpaaluit atorfissaqartippai. Dette er den sjove og bevægende historie om April Epner, en skolelærer, som Olsen-Banden er samlet igen for at udføre en betroet opgave for selveste Statsministeriet: H.C. Andersens originale fjerpen skal stjæles fra det Danske blev bortadopteret lige efter sin fødsel. Da April bliver 39, begynder hun at overveje at få et barn. Men i stedet for annoncerer hendes søde, men umodne mand Eksport Museum. Det gælder angiveligt Rigets sikkerhed og gode omdømme. Men Stats- Ben, at deres ægteskab er forbi, og April er både forvirret og knust. Kort tid derefter dør ministerens spindoktor, den gamle fjende Hallandsen, har igen taget røven på Egon. April’s adoptivmor. Aprils verden vendes yderligere op og ned, da den lokale talkshow Pennen skal i virkeligheden indgå i en lyssky handel med Kina. Der er intet mindre end vært Bernice erklærer, at hun er Aprils biologiske mor. Bernice lever et rodet liv og er den danske nationalfølelse, Egons ære og 30 millioner på spil. Egon lægger en plan. Han totalt forvirret, men takket være hendes påvirkning og et forhold med en af hendes skal bare bruge en boremaskine, et glas honning, en flaske økologisk sveskejuice og en elevers far, Frank, får April langsomt styr på sit liv igen. god bunke døde rotter. This is the funny and moving story of April Epner, a school teacher, who was Olsenbanden are reassembled to perform an assigned mission for Prime Minister’s Office: HC Andersen’s original quill must be stolen from the Danish Export adopted at birth. At 39, April’s thoughts are turning toward having a baby. Instead, her sweet but immature husband Ben announces their marriage is over and Museum, it is a matter of national security and the good reputation of the kingdom. But April is both bewildered and devastated. Shortly thereafter, April’s adoptive mother dies. the prime minister’s spin doctor, the old enemy Hallandsen, is playing a trick on Egon With her life in disarray, confused and grieving, Bernice, an eccentric local talk show again. The pen is meant to be part of a clandestine trade with China. There is nothing host declares that she is April’s birth mother. April’s world is turned upside down. But less than the Danish national sentiment, Egon’s honour and 30 million at stake. So Egon she starts on unlikely path toward personal fulfillment through the influences of her comes up wit a clever plan and all he needs is a drill, a jar of honey, a bottle of organic newfound mother and a relationship with Frank, the father of one of her students. prune juice and a pile of dead rats. 68 FilMit kanal 32-Mi, 39-Mi aaMMa 40-Mi SPilleFilMene ViSeS PÅ kanal 32, 39 og 40 FilMS are SHoWn on cHannel 32, 39 & 40 takutinneQarPut tegneFilM ViSeS PÅ kanal 36 cartoonS on cHannel 36 titartakkat kanal 36-Mi takutinneQarPut SPecielle FilM ViSeS PÅ kanal 28 SPecial FilMS on cHannel 28 FilMit iMMikkut ittut kanal 28-Mi takutinneQarPut se P t e M be r the beaver Pinngualiorfimmi pisortap, Walter Black-ip inuunera annerusumik unammillernartuusariaqanngikkaluartoq, tassanngaannaq ullut ilaanni suut tamarmik Pirates of the caribbean: on stranger tides Filmimi pissanganartuliami Johnny Depp sapiitsutut Kaptajn Jack Sparrowitut uteqqippoq. Nalileruminaatsitani Angelica naapikkamiuk, asanninnersoq iluatsissinnaajunnaarput. Walter-ip ullut tamaasa imminut mattukkiartuinnarlunilu im- imaluunniit oqaluttuarineqartuartartoq Inuusunnerup Aallaavia nassaariniaannarlugu minut iluaringinnerujussua eqqarsartaatsimigullu qasusooqqajaanera nuliata malugaa, atornerlunneraani paasiuminaatsippaa. Taassumalu ujajaaniap Blackbeards-ip umiar- meeraasalu aamma ingerlaannaq paasillugu angajoqqaamik inooqatigiinnerat ajortik- suaanut pinngitsaalilluni ikitimmani ilimaginngisaminik misigisaqalerpoq, kiisalu kiartuinnartoq. Ullulli ilanni – pissutsit ajorteruttortut – Walter inuusamik assammik paatsiveerullugu Blackbeards imaluunniit Angelica, siusinnerusukkut eqqumiitsumik kaallugu pinnguarisartakkamik pisoqqamik, kiggiatutisikkulimmik nassaarpoq. Inuusap misigisaqaqatigisimasani aarlerigissanerlugu. atimmani oqaluutilerpaa. Tuluttuissuaq sumiorpalussuseqarluni. Tamannali naammanngilaq. Inuusaq aamma Walter sinnerlugu oqaaseqartalerpoq. Piffissallu ingerlanerani pissutsit tamarmik ilorraap tungaanut aallaqqipput…. Johnny Depp vender tilbage til sin helterolle som Kaptajn Jack Sparrow i et actionspækket eventyr. I mødet med den gådefulde Angelica, er han ikke sikker på om det er kærlighed, eller om hun er en ubarmhjertig fup-kunstner, der ud- Egentlig burde livet ikke være en større udfordring for legetøjsdirektøren Walter nytter ham til at finde den sagnopspundne Ungdommens Kilde. Da hun tvinger ham Black, men pludselig en dag er der ikke længere noget, der fungerer for ham. ombord på piraten Blackbeards legendariske skib, ” Queen Anne’s Revenge” befinder Hans kone, Meredith føler tydeligt, hvordan Walter dag for dag forsvinder længere og Jack sig på et uventet eventyr, hvor han ikke længere ved, hvem han skal frygte: Black- længere ind i sig selv i voldsomme anfald af selvhad og depression og parrets børn beard eller Angelica, som han deler en gådefuld fortid med. opfatter lige så hurtigt, at forældrenes liv på vej ud i kaos. Men en dag – da alting ser aller sortest ud – finder Walter tilfældigt en gammel hånddukke. En bæver. Og da han tager den på, taler den til ham. Med drævende britisk accent. Og ikke nok med det. Den Johnny Depp is back as Captain Jack Sparrow in yet another action-packed adventure. This time his past catches up to him as he runs into the enigmatic taler også til verden igen, på vegne af Walter. Og stille og roligt begynder alting at gå den Angelica. He is not sure whether it’s love or if she’s just a ruthless scam artist who rigtige vej igen.... exploits him to find the legendary Fountain of Youth. When she kidnaps him and forces him aboard the pirate Blackbeard’s legendary ship ”Queen Anne’s Revenge” Jack finds Life really shouldn’t be such a challenge for CEO of a toy factory, Walter Black. himself on an unexpected adventure where he no longer knows who he should fear the But suddenly one day nothing really works for him. Day by day his wife, Mere- most: Blackbeard or Angelica with whom he shares a mysterious past. dith can feel very clearly how Walter is slipping away as he surcomes to violent attacks of self-hatred and depression. The couple’s two sons quickly perceive that their parents’ marriage is on the rocks. But one day Walter randomly finds an old hand puppet shaped as a beaver. And as he puts it on, it speaks to him… with a drawl and a British accent. And not only that, it also speaks to the world on behalf of Walter. And slowly everything starts to go the right way again .... Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2011 69 FiLM a ta s t e o f g re e nl a nd a taste of greenland Igasoq Chris Coubrough Kalallit Nunaanni sumiiffinnut assigiinngitsunut angalavoq pinngortitaq sammillugu nerisassiassallu tikiffimminiittut. Qaqqami alutornarluinnartunik nerisassiorpoq ”A Taste of Greenlandimik” taallugu. Kokken Chris Coubrough rejser rundt til forskellige steder i Grønland og sætter fokus på naturen og de råvarer, der er til rådighed. Han kreerer fantastiske måltider ude i fjeldet i ”A taste of Greenland”. The chef Chris Coubrough is travelling around to different places in Greenland and creating fantastic menus of the raw materials available in “A taste of Greenland.” 70 Oodaap Qe qerta (Oodaaq Ø)a Jesup Kap Morris Nansen La nd LAND PEARY rd Fjo ce den pen Inde STATION NORD Freuchen Land Washing ton S (Hum ermersuaq bolt G letsch er) Inglefield Land UD KN Siorapaluk Land AND SL N E SS MU S RA QAANAAQ d fjer halv Niog QEQERTARSUAQ Thule LA Savissivik (Christianshåb) Iginniarfik Attu DANEBORG GT gØ Claverin Tasiusaq Innarsuit UPERNAVIK Ymer Ø Aappilattoq Traill Ø Kangersuatsiaq Upernavik Kujalleq MESTERSVIG Summit (3.238 m) Sigguup Nuna a (Svartenhuk) on James Land Nuugaatsiaq Illorsuit Ukkusissat Niaqornat Qaarsut UUMMANNAQ Nuu Ikerasak aq QEQERTARSUAQ nd ILULISSAT (Jakobshavn) e ss Gunnbjørn Fjeld Blo Prinsen af (3.693 m) Kapisillit Wales Bjerge Watkins Bjerge Akunnaaq Ilimanaq Kitsissuarsuit Kangertittivaq Øs ordgrønla Oqaatsut (Rodebay) (Godhavn) (Constable Pynt) nd tgrønla AVANNA A N Qeqertat Saqqaq Nerlerit Inaat TUNU Saatut ssu QEQERTARSUAQ (Disko Ø) g Stauninr Alpe ITTOQQORTOORMIIT (Scoresbysund) st BU ZACKENBERG Ky IN T KYS CH KO FF suaq eriar gt) uss Bu Qim elville (M BA Ikamiut Niaqornaarsuk Ikerasaarsuk Nuussuaq QASIGIANNGUIT (Christianshåb) Ikamiut Niaqornaarsuk Iginniarfik S Ikerasaarsuk Attu QASIGIANNGUIT KANGAATSIAQ Kullorsuaq AASIAAT (Egedesminde) KANGAATSIAQ France (Godhavn) ILULISSAT unua (Disko Bugt) (Jakobshavn) Qeqertarsuup T AkunKangia (Ilulissat Isfjord) Kitsissuarsuit DANMARKSHAVN Ilimanaq naaq AASIAAT(Egedesminde) E UG Kap York Ille de DE Pituffik (Thule Air Base) n rde Nuu ssu aq QEQERTARSUAQ (Disko Ø) Qeqertat Saqqaq AVANERSUA Q Moriusaq sfjo Æ Øer) n Land TR t (Carey Erichs Mylius- nd La vi lle Kitsissu Airbus 330 Dash 7 / Dash 8 Helikopter en Dauga ard-Jen se Ullersu (Kap Alex aq ander) ND LA KR ON PR IN S Tartupal uk (Hans Ø ) N CH RI ST IA ingerlaviit rutekort route MaP Nordre Strømfjord SISIMIUT Sarfannguit (Holsteinsborg) Kangerlussuaq Søndre St rømfjord Qaasuitsup Killeqarfia Avannarleq Kangaamiut (Polarcirklen) Evighedsfjord MANIITSOQ DAN (Søndre Strømfjord) Itilleq Apussuit KITAA (Sukkertoppen) Kuummiut Tiniteqilaaq Vestgrønla n Napasoq Atammik d S Copenhagen Sermiligaaq Kulusuk nk i Isbl(Ammassalik) TASIILAQ IsortoqFrederikshåb d fjor åb dth Kapisillit Go NUUK M K AR Mont Forel (3.360m) PAAMIUT (Frederikshåb)Keflavik (Reykjavik International Airport) A (Godthåb) V H Buksefjord GE R KANGERLUARSORUSEQ (Færingehavn) IN Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) b å riksh Frede k Isblin PAAMIUT KUJATAA Sydgrønland (Frederikshåb) Narsalik Kangilinnguit (Grønnedal) Arsuk Ivittuut Qassiarsuk NARSAQ QAQORTOQ Narsarsuaq IRM D AV I S S T R Æ D E Kronprins Frederik Bjerge NANORTALIK (Narsaq Kujalleq) Nunap Isua (Kap Farvel) Qassiarsuk Narsarsuaq NARSAQ agen Copenh Igaliku (Julianehåb) Eqalugaarsuit Ammassavik Saarloq Tasiusaq Alluitsup Paa Aappilattoq Narsarmiit IKERASASSUAQ (Prins Christianssund) Qassimiut Ivittuut Igaliku Qassimiut Eqalugaarsuit QAQORTOQ (Julianehåb) Saarloq Ammassavik Alluitsup Paa Tasiusaq NANORTALIK Aappilattoq Narsarmiit (Narsaq Kujalleq) Timmisartumut tikilluarit Velkommen ombord Welcome on Board Timmisartup iluata aaqqissuunnerani ilaasutta angalanerminni toqqissisimallutik qasuernartumillu angalanissaat pingaartillugu suliniuteqarsimavugut. • Timmisartumi ilaasut ilorrisimaarnissaannut naatsorsuussanik tippeqarlunilu akiseqarpoq – timmisartumi saqisunut apeqqutigikkit. • Nanoq Classimi ilaasut angalanermi atugassanik ataatsimoortunik tunineqartarput makkunannga imaqartunik: kigutigissaat, kigutit qaqorsaataa, alersit, siutinut simit, kamippannut qillersaat, siggunnut tarngut ateraasallu puussiaq. • Nanoq Classimi arlalissuarnik atuagassiaqarlunilu aviiseqarpoq. Ved indretningen af flyet har vi lagt stor vægt på komforten for vores passagerer, så flyvningen bliver så god og afslappende en oplevelse som muligt. • For din komfort findes tæpper og puder på vore fly – spørg kabinepersonalet. • Til vore Nanoq Class passagerer er der et rejsesæt. • Dette sæt indeholder tandbørste, tandpasta, sokker, ørepropper, skopudser, læbepomade og en skopose. • På Nanoq Class har vi et bredt sortiment af magasiner og aviser. When we outfitted our aircraft, we put a great deal of emphasis on the comfort of our passengers so their flight would be as comfortable and relaxing as possible. • Blankets and pillows are available on board for your comfort – please ask a cabin attendant. • Our Nanoq Class passengers receive an amenity kit. • The kit contains a dental kit, socks, earplugs, shoeshine, lip balm and a shoebag. • On Nanoq Class we have a selection of magazines and newpapers. ilitsersuutit Makku følgende vejledninger er the following inforMation airbus 330-200-Mut atuuPPut gældende for vor airbus 330-200 – aPPlies to our airbus 330-200 Ikitsissut issiaviup ikusiffianiippoq. Ikitsissut nipilersukkanut kanalinut quliusunut imaluunniit videokanalimut nuutsissutigisinnaavat, nipittortaatitut atorlugu, atuarnermi qulleeqqamut ikitsissutigalugu aammalu saqisunik aggeqqusissutigalugu. Ikitsissut attataasaq sisamanik teqeqqulik qorsuk ajallugu peerneqartarpoq, attataasarlu ammalortoq qorsuk tuujutigalugu inisseqqinneqartarluni. Fjernbetjeningen findes på siden af armlænet. Med fjernbetjeningen kan du: skifte mellem lyd på musik- og videokanal, vælge mellem 10 musikkanaler, regulere lydstyrke, tænde for læselys samt tilkalde betjening. Fjernbetjeningen frigøres ved at trykke på den firkantede grønne knap. Den sættes tilbage ved at trykke på den runde og den grønne knap på samme tid. The remote control is stowed in the side of the armrest. The remote control is used to select the music and video channels, to choose between 10 music channels, to adjust the volume, to turn the reading light on and to call for service. The remote control is released by pushing the square, green button and it is stowed by simultaneously pressing the round, green button. 1 2 3 4 5 1 Mode: video-mut (vid) nipilersukanullu (aud) nuutsissut/Mode: Skift mellem lyd på video (vid) og musikkanal (aud)/Mode: Select video (vid) or music channels (aud) 2 Atuarnermi qulliup ikittaataa-qamittaataa/Tænd-sluk for læselys/On-off for reading light 3 Nipilersukkanut nuuttaat/Skift mellem musikkanalerne/Selecting audio channels 4 Nipaanut aaqqissuut/Justering af volumen/Adjusting volume 5 Saqisumik aggeqqusissut/Tilkald kabinepersonale/Calling for service tiMMisartuMi inissani nalinginnarni issiaviit Issiaviup ikusiffiata sinaani attataasat ammalortut marluk atorlugit issiaviup inissisimanera allanngortissinnaavat. sæder På økonoMiklasse Du kan regulere indstillingen på dit sæde ved hjælp af de to runde knapper på siden af dit armlæn. seating in econoMy class You can adjust your seat with the two round buttons on the side of your armrest. 72 nanoQ classiMi isiginnaarut Isiginnaarut issiaviup ikusittarfianiippoq: ikusiffiup qulaatungaa sanimut kiviguk, attataasarlu aappaluttoq toorlugu isiginnaarut kivillugu saqqummersillugu. Isiginnaarut sammivinnut marlunnut nikisinneqarsinnaavoq, tassa siumut utimullu aammalu sanimut, taamaasilluni qulliit tarraat ajoqutiginagit isiginnaar toqarsinnaavoq. Nipaalu isiginnaarummi attataasat marluk + -mik aamma – -mik nalunaaqutallit atorlugit aaqqissorneqassaaq. nanoQ classiMi hovedtelefoner headset tusarnaarutit På nanoQ class in nanoQ class Tusarnaarutit nipip pitsaassusaa pitsaanerulersinniarlugu nipiliorpalummut nipikillisaatitaqarput. Tusarnaarutit minnissaq sioqqullugu katersorneqartarput. Hovedtelefonerne er med indbygget støjdæmpning for at forbedre lydkvaliteten. Hovedtelefonerne bliver indsamlet inden landing. The headsets are with noise reduction to give better sound quality. The headsets will be collected before landing. ved de to knapper angivet med + og – eller fra fjernbetjeningen. screen in nanoQ class The video screen is found in the armrest: Lift the top of the armrest to the side and press the red button to release the screen. It may then be pulled up. The screen can be adjusted in two directions, back/forward and to the side, to avoid reflections. The volume can be adjusted on the screen with the two + and – buttons or from the remote control. skærM På nanoQ class Videoskærmen findes i armlænet: Løft armlænets overdel til siden og tryk på den røde knap for at få skærmen frigjort. Derefter kan den trækkes op. Skærmen kan justeres i to retninger, frem/tilbage og til siden for at undgå generende refleksioner. Lyden justeres på skærmen nanoQ classiMi nerrivik bord På nanoQ class table in nanoQ class Nerrivik ikusiffiup iluaniippoq: Ikusiffiup qulaatungaa kiviguk, nerrivillu qaqillugu. Nerrivik patitinneqarsinnaavoq assigiingitsunik marlunnik angissuseqalerluni. Issialluarnissat eqqarsaatigalugu nerrivik siumut tunummulluunniit nikisinneqarsinnaavoq issiavinniillu nikuissaguit sanimut illuartinneqarsinnaalluni. Bordet findes i armlænet: Løft armlænets overdel til siden og træk bordet op. Bordet kan foldes, så det har to størrelser. Af hensyn til din komfort kan bordet trækkes frem og tilbage samt drejes, så du nemt kan forlade dit sæde. The table is found in the armrest: Lift the top of the armrest to the side and pull the table up. The table can be folded, so it has two sizes. For your comfort, the table can be pulled back and forward and also turned, so it is easier for you to leave your seat. 1 Nissunut ikorfap siumut kingumullu nikisittaataa/ nanoQ classiMi issiaviit Issiaviup ikusiffianiippoq issiaviup inissisimaneranut aaqqiissut. Tassani nissunut ikorfap allanngortittarfia, pukusummut tunummullu iigarfiup aammalu issiaviup iigarfiata iluarsisaatai aaqqissinnaavatit. Benstøtte frem og tilbage/ Leg-rest back and forward 1 2 3 4 5 2 Nissunut ikorfap qummut ammullu nikisittaataa/Benstøtte op og ned/Leg-rest up and down 3 Pukusummut iigarfiup siumut tunummullu nikisittaataa/ Nakkestøtte frem og tilbage/ Headrest back and forward 4 Tunumut iigarfiup pullattakkap aallartittaataa/Aktivering af oppustelig rygstøtte/ Activation of inflatable backrest sæder På nanoQ class seating in nanoQ class På siden af armlænet finder du panelet, hvorfra du kan ændre dit sædes indstilling. Du kan her justere benstøtte, nakkestøtte og rygstøtte samt ændre ryglænets position. The panel where you can adjust your seat is on the side of the armrest. You can adjust the leg-rest, headrest and backrest as well as the inclination of the backrest. Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2011 5 Issiaviup iigarfiata qummut ammullu nikisittaataa/Justering af rygstøtte op og ned/Adjustment up and down of backrest 73 Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat Gode råd undervejs Good Advice When Flying Imerluarnissat e qqaamajuk Aalalaarnissat e qqaamajuk Iluaalliorpit? Pisariaqarluinnarpoq ingerlaarnermi sapinngi samik imerluarnissat. (Uku quinartut pinnagit: imigassaq aalakoornartulik, kaffi tiilu). Inger laarnermi arlaleriarluta imermik juice-milluun niit piumasunut neqeroortarpugut – periarfissarlu tamanna atorluaqquarput timivit imermik amigaateqalinnginnissaa qulakkeerniarlugu. Ingerlaarnermi timip nukiisa sukaqattaarnis saat, nissut taliillu peqeqatt aarnissaat tasitsaalaartarnissarlu pisariaqarpoq – soorlu akunnermut ataasiarluni minutsini tallimani. Ajornanngippat nikuilaarlutit issiaviit akornisigut uteqattaalaarsinnaavutit. Ilaasulli allat sulisullu ajoqusersornaveersaarlugit. Ingerlaarnermi iluaalliulissagaluaruit inger laannaq timmisartumi sulisut saaffigissavatit, taakkumi sapinngisartik tamaat atorlugu ilaa sutta qasuersimallutik peqqillutillu ornitaminnut apuunnissaat isumagisussaavaat. Husk at drikke væske Husk at røre dig Utilpas? Det er vigtigt, at du indtager en rigelig mængde væske undervejs (alkohol, kaffe og te tæller ikke med, da disse er vanddrivende). Vi tilbyder vand og juice flere gange undervejs – tag endelig imod vores tilbud, som vil være med til at holde din væskebalance i orden. Det er en god idé at lave små spænde-, bøjeog strækøvelser med arme og ben undervejs – gerne i 5 minutter hver time. Hvis det er muligt, så rejs dig og gå evt. lidt frem og tilbage i mellemgangen. Men vis venligst hensyn til de øvrige passagerer og personalet. Hvis du føler dig det mindste utilpas undervejs, så kontakt venligst vores kabinepersonale med det samme – de vil gøre alt for, at alle vores passagerer ankommer friske og veloplagte til deres bestemmelsessted. Remember to drink Remember to move and stretch Not feeling well? plenty of fluids It is a good idea to spend five minutes bending and stretching your arms and legs, and increase circulation in your feet by moving your toes up and down. If possible, get up and walk up and down the aisle. But please show consideration to your fellow passengers and the cabin attendants. If you feel unwell in any way, please contact our cabin personnel at once. Our cabin attendants will do their best to ensure that all our passengers arrive at their destination in good shape. Isumannaallisaanermik pissuteqartumik sulisugut pisinnaatitaapput pisariaqartillugu imigassallernerminni inummut ataatsimut marluinnarnik sassaalliisarnissamut. Imigassat aalakoornartullit nammineq nassatat timmisartuutitsinni imeqqusaanngillat. Af sikkerhedsmæssige årsager er vort personale autoriseret til i visse tilfælde at begrænse servering af alkoholiske drikke til to pr. person. Det er endvidere ikke tilladt at drikke medbragte alkoholiske drikke ombord på vores fly. Please note that crew members are authorised to limit alcoholic drinks to two per person due to safety on board. It is prohibited to consume your own duty free alcoholic beverages on board our flights. Sigaritsit elektroniskiusut Elektroniske cigaretter Electronic Cigarettes Timmisartornerup nalaani Air Greenland sigaritsinik elektroniskiusunik atueqqusinngilaq. Sigaritsilli elektroniskiusut peqqissutsimut akornutaanngillat, piviusorpaluttuuppulli aalarlutik sigaritsivinnullu paarlaattoorneqarsinnaallutik, isumaqartoqalerluni timmisartumi pujortartoqarsinnaasoq. Air Greenland tillader ikke brug af elektroniske cigaretter ombord. Elektroniske cigaretter er ikke sundhedsfarlige, men ser realistiske ud og afgiver dampe, som nemt kan forveksles med cigaret røg og derfor tolkes, som at rygning ombord er tilladt. Air Greenland does not permit the use of electronic cigarettes onboard. Electronic cigarettes are realistic looking substitute cigarettes that generate vapor, which looks like smoke. They are not a safety hazard, but their use on board is not allowed, as they may give anyone, who is not familiar with them, the perception that smoking is permitted. It is important to drink plenty of fluids when flying (alcohol, coffee and tea don’t count, as these are diuretic.) Please take advantage of the repeated offers of water and juice during the flight, as this will help prevent dehydration. 74 Nammineq timmisartuutit egen flyflåde Fleet Airbus 330-200 Number: 1 Max. no of seats: 245 Average speed km/t: 870 Max. altitude m: 13,666 Max. take-off weight kg: 230,000 Max. range km: 10,500 Length m: 58.37 Wingspan m: 60.3 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney Dhc-7 (Dash-7) Number: 6 Max. no of seats: 44 Average speed km/t: 450 Max. altitude m: 6,200 Max. take-off weight kg: 20,000 Max. range km: 2,300 Length m: 24.58 Wingspan m: 28.35 Engines: 4 pcs. Pratt & Whitney PT6A-50, Turbo Props Total engine power HP: 4,480 Dash 8-200 Number: 3 Max no. of seats: 37 Avarage speed km/t: 537 Max altitude meter: 7.620 Max take off weight: 16.470 kg Max range km: 1.713 Length m: 22.25 Wingspan m: 25.89 Engines: Pratt & Whitney type, PW123D. Total engine horse power, 2 x 2150 hp. 4.300 hp. Beech super king air 200 Number: 1 Max. no of seats: 7 Average speed km/t: 480 Max. altitude m: 10,670 Max. take-off weight kg: 5,700 Max. range km: 2,400 Length m: 13.4 Wingspan m: 16.6 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney PT6A-41 Total engine power HP: 1,700 Sikorsky S-61N Number: 2 Max. no of seats: 19 Average speed km/t: 220 Max. altitude m: 3,650 Max. take-off weight kg: 9,300 Max. range km: 600 Length m. (excl. rotor): 18.00 Rotor diameter m: 18.9 Engines: 2 pcs. General Electric CT58-140-2 Total engine power HP: 3,000 Bell 212 Number: 8 Max. no of seats: 9 Average speed km/t: 185 Max. altitude m: 3,000 Max. take-off weight kg: 5,080 Max. range km: 370 Length m. (incl. rotor): 17.42 Rotor diameter m: 14.63 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney PT6T-3B Total engine power HP: 1,800 Eurocopter AS-350B2 & B3 Number: 12 Max. no of seats: 5 Average speed km/h: 234 Max. altitude m: 7.000 Max. take-off weight kg: 2.250 Max. range km: 670 Lenght m (incl. rotor) m: 12,94 Rotordiameter m: 10,69 Engine: 1 pc. Turbomeca Arriel 1D1/2B/2B1 Total engine power HP: 732/847 Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011 75 Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat ISLANDIMUT TIKINNERMI KALAALLIT NUNAANNUT TIKINNERMI Danmarkimut tikinnermi Sikaritsit 200-t imaluunniit tupat allat 250 gram Sikaritsit 40-t imaluunniit sikaat 5-t imaluunniit cigarillossit 10-t imaluunniit tupat 50 g Sikaritsit 200-t Imaluunniit sikaavaqqat (max 3 gr. stk.) 100-t Imaluunniit sikaat 50-t tupat 250 gr. Sikaritsinut imusivissat imaluunniit pappiarartassat immertariaannaat 100-t Imigassaq kimittooq 22%-init kimittunerusoq 1 literi Imaluunniit imigassaq 22%-init kimikinnerusoq 2 literi Imeruersaatit kulsyretallit 2 literi Viinni 4 literi Sukkulaatinit mamakujuttunillu nioqqutissiat 4 kg Immiaaqqat 16 literi Kaffit imaluunniit tiit 4 kg Tipigissaatit 50 gr. Neqi, neqinit nioqqutissiat imaluunniit timmissat 5 kg. Tipigissaatit sakkukinnerit 250 ml. Imigassaq kimittooq 1 liiteri aamma viinni 1 liiteri, imaluunniit Imigassaq kimittooq 1,5 liiteri aamma immiaaqqat 6, imaluunniit Viinni 1 liiteri immiaaqqat 6 imaluunniit viinni 2,25 liiteri Nerisassat 3 kg, ISK 18.500-nik sinnernagit nalillit Inunnut Islandimi najugaqavissuunngitsunut atuuttoq: Atisat angalanermullu atortut nammineq atugassat piffissamilu Islandimiinnerup sivisussusaanut nalinginnaasumik atugassatut tunissutitulluunniit naleqquttut. Tunissut ataaseq ISK 10.000 nalingat sinnerlugu akeqassanngilaq. Islandimi najugaqavissut: Pisiat nunani allani sanaat imaluunniit Islandimi akileraaruteqanngitsumik pisiniarfimmi pisiat ISK 65.000-nik nalillit. Pisiap ataatsip nalingata ISK 32.500 sinnersimassanngilaa. Pisisussat ima ukioqalersimassapput: Tupanik 18-inik Tipigissoq 50 g Tipigissaatit sakkukinnerit 250 ml. Qulaani pisiat saniatigut a kitsuuteqanngitsumik pisisoqarsinnaavoq katillugit 1.300 kr-it sinnernagit nalilinnik. Qulaani pisiat saniatigut akitsuuteqanngitsumik pisisoorqarsinnaavoq katillugit 1.000 kr-it sinnernagit nalilinnik. Pisisussat ima u kioqalersimassapput: Pisisussat ima ukioqalersimassapput: Imigassanik viinninillu 17-inik Tupanik 17-inik Tupanik 18-inik Imigassanik viinninillu 20-inik Toldregler VED INDREJSE TIL ISLAND VED INDREJSE TIL GRØNLAND Ved indrejse til Danmark 200 cigaretter eller 250 gram andre tobaksvarer 40 cigaretter eller 5 cigarer eller 10 cigarillos eller 50 g røgtobak Cigaretter 200 stk. eller cigarillos (max. 3 gr. stk.) 100 stk. eller cigarer 50 stk. eller røgtobak 250 gr. 100 stk. cigaretpapir eller cigarethylstre Spiritus over 22% 1 liter eller hedvin under 22% 2 liter 2 liter kulsyreholdige læskedrikke Bordvin 4 liter 4 kg i alt af chokolade- og slikvarer Øl 16 liter 4 kg kaffe eller the Parfume 50 gr. 5 kg i alt af kød, kødvarer eller fjerkræ. Eau de toilette 250 ml. 1 liter spiritus og 1 liter vin eller 1,5 liter spiritus og 6 liter øl eller 1 liter vin og 6 liter øl eller 2,25 liter vin 3 kg af fødevarer, der ikke overstiger værdien af ISK 18.500 For borgere udenfor Island: Elementer såsom tøj og rejsegear, der er til personligt brug og fundet egnet og normalt til formålet med besøget, længden af opholdet og generelle forhold og gaver. Hver gave må ikke overstige ISK 10.000. For beboerne i Island: Varer fremstillet i udlandet eller solgt i den toldfri butik i Island til værdien af ISK 65.000. En enkelt vares værdi må ikke overstige ISK 32.500. Parfume 50 gr. Eau de toilette 250 ml. Værdi af toldfri varer udover ovennævnte må ikke overstige DKK 1.300. Herudover kosmetik og andre toiletmidler til en samlet maksimal værdi af kr. 1.000,- Alderskrav: Tobak 17 år Alderskrav Alderskrav: Tobak 18 år Tobak 18 år Spiritus og vin 17 år Spiritus og vin 20 år Duty Regulations ENTERING ICELAND ENTERING GREENLAND Entering Denmark 200 cigarettes or 250 grams of other tobacco products 40 cigarettes or 5 cigars or 10 cigarillos or 50 g tobacco 1 litre of spirits and 1 litre of wine or 100 sheets of cigarette paper or cigarette tubes Cigarettes 200 pcs. or cigarillos (max. 3 g. a piece) 100 pcs. or cigars 50 pcs. rolling tobacco 250 gram 1.5 litres of spirits and 6 litres of beer or 2 litres carbonated soft drinks Spirits above 22% 1 litre or dessert wine below 22% 2 litres or 1 litre of wine and 6 litres of beer or 2.25 litres of wine 4 kilos in total of chocolate or confectionary table wine 4 litres beer 16 litres 3 kg of food, not exceeding the value of ISK 18,500 4 kilos of coffee or tea Perfume 50 grams For residents outside Iceland: Items such as clothing and travel gear that are for personal use and considered suitable and normal for the purpose of the visit, length of stay and general circumstances and gifts, however. Each gift may not exceed ISK 10,000. 5 kilos in total of meat, meat products or poultry Eau de toilette 250 ml. Perfume 50 grams In addition, other duty-free goods not e xceeding DKK 1,300 total value. For residents of Iceland: Articles obtained abroad or in the duty free shop in Iceland to the value of ISK 65,000. A single item may not exceed ISK 32,500. Age limits: Tobacco 18 years Spirits and wine 20 years 76 Eau de toilette 250 ml In addition, cosmetics and other toiletries up to a maximum value of DKK 1,000. Age limits: Tobacco 18 years Age limits: Tobacco 17 years Spirits and wine 17 years Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011 77 A Gates B2-B19 Terminal 2 @ Terminal 3 Gates C15-C40 @ T Gates D101-D103 D 11 Issiaartarfik 12 13 Danske Bank 14 Nordea 15 16 Naapittarfik Novia Servisair Billetkontor Meeraaqqanik nangilersuivik Qasuersaartarfik (1) Danske Bank 3 4 5 6 7 8 Politi Budget Sixt Atisaasivik Air Greenland Check-in Issiaartarfik 2 Air Greenland kontor 9 10 Ilaqutariinnut naatsorsuussaq (1) 1 Mittarfimmiittut A 6 7 B 11 12 13 11 Siddeområde Siddeområde Mødested 3 Air Greenland Check-in 9 10 Familieområde (1) 2 4 Security Air Greenland kontor @ Til bagage Gates B2-B19 8 9 Togstation @ Gates C15-C40 Gates C10 @ 27 28 19 Lufthavnsparkeringen 18 Hertz 17 Europcar Pitzner Terminal 3 Gates C2-C9 22 26 Ankomster 29 30 Metrostation 25 15 16 17 18 19 20 21 Til bagage 23 24 T 14 (B) = Bagageområde (1) = 1. sal (2) = 2. sal Akunnittut aqqusaartagaat Terminal 2 @ 10 T 30 Nassatanut angisuunut tunniussivik 29 Naapittarfik 28 SAS-ip bilitseerniarfia 27 SAS-ip tikittunut sullissivia (B) 26 Noviap tikittunut sullissivia (B) 25 Told VAT 1 Faciliteter Gates A2-A17 Gates A18-A23 1 3 2 4 5 24 Servisair Ankomst Service (B) 23 Global Refund 22 Issiaartarfik 21 Nordea 20 Avis 19 Biilinut inissiisarfik 18 Hertz 17 Europcar Pitzner Københavnip mittarfia airport B Københavns lufthavn Copenhagen C Gates A2-A17 Gates A18-A23 @ Gates D1-D6 C Gates D101-D103 D 27 SAS Ankomst Service (B) 26 Novia Ankomst Service (B) 25 Told VAT T Til bagage Qulleerniarfik Lysbutikken Tlf. 321874 3900 Nuuk Anori Art_2004_suluk 22/04/04 8:55 Side 1 G R E E N L A N D I C A RT, H A N D I C R A F T A N D F U R Kom sikkert ud og hjem Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · Greenland Tlf./Fax: 32 78 74 · [email protected] O P E N 7 D AY S A W E E K Ønsker du at blive psykoterapeut og/eller supervisor, med mulighed for skabelse af nye jobfunktioner? Så er det sidste chance for at starte uddannelser i Grønland 1 årig og 3 årig psykoterapeutuddannelse Start: august 2011. Nuuk i Grønland Årligt: 20 kursusdage. Kursuspris: årligt kr. 32.000 Arbejdsområder: Faglig kompetence, psykoterapi og parterapi, behandling, rådgivning, krisehjælp, omsorgssvigt: alkohol og incestproblemer, Post Traumatisk Strees Disorder: PTSD, chok og traumer, supervision: kollegial og gruppe, coaching, lederstil, konfliktløsning, streeshåndtering 1 årig supervisionsuddannelse – Nuuk Grønland Start: september 2011. 12 kursusdage. Kursuspris: 12.000. Indhold: faglig og personlig udvikling og kompetencer, teoretiske metoder og praktisk træning, med mulighed for at blive en faglig dygtig supervisor. Uddannelsen er anerkendt især indenfor de sociale, sundhedsmæssige og pædagogiske fagområder. Brochure og oplysninger mail tlf. +45 43 62 28 79 INTRODUKTION 22/5, 28/8 2011 i Nuuk [email protected], www. difkp.dk Dansk Institut for Kroporienteret Psykoterapi – DIFKP 78 Atlantic Music ApS music from the arctic H. J. Rinksvej 7, P. O. Box 1620, 3900 Nuuk Telephone: 32 78 80, Fax: 32 90 80 We have a large selection of Greenlandic music for sale Specializing in Greenlandic Music We are the country’s leading music production and distribution company, with recording studios in Greenland and Denmark. in various genres: pop, traditional, hip-hop, rock, heavy, choral Atlantic Music Listen to our productions online: Visit our website at: ID_ann_Suluk_2011:Suluk 07/10/10 11:12 www.myspace.com/atlanticstudio www.atlanticmusic.gl annonce Naqitassat suulluunniit Ilusilersorneri Tulleriiaarilluarluni Sullissilluarlunilu grafik: soliid.com www.atlanticmusic.gl Side 1 Alle slags tryksager Funktionel grafisk design Rationel produktion God service LARS EZEKIASSEN · KNUD RASK · NÛNO BAADH HANSEN Info Design aps · Boks 889 · Noorlernut 33 · 3900 Nuuk Tel: +299 32 25 41 · Fax: +299 32 27 41 · Mail: [email protected] Lokaltelefonbogi imaluunniit Grønlands Medie Central atassuteqarfigerusukkukku, saaffigiinnartigut · Vi kan også kontaktes, såfremt De skal have fat i Lokaltelefonbogen eller Grønlands Medie Central TANDLÆGE Niels Nygaard ApS HOTELLEJLIGHEDER i rolige omgivelser Tuapannguit 40 | Boks 240 | 3900 Nuuk Tlf. 31 30 01 | Fax 31 30 02 [email protected] | www.kigutit.gl VI KAN HJÆLPE DIG MED: • Faste regelmæssige undersøgelser • Fyldninger • Tandkødsbetændelse og parodontose • egen indgang • eget toilet / bad • eget køkken • møntvaskeri • fjernsyn • 23 tv kanaler • stereoanlæg • fuldt møbleret • Kroner • Broer • Proteser • Tryklåsproteser • Kirurgi Priser fra kr. 800,- • Bideskinner • Tandslid 2 min. gang til nærbutik • Tæt ved centrum • Blegning • Lattergas • Implantater: Postboks 1470 • Vandsøvej 13 • 3900 Nuuk Telefon 32 66 44 • Telefax 32 66 00 E-mail: [email protected] • www.hotelnordbo.gl Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2011 Med venlig hilsen tandlæge Niels Nygaard 79 Permagreen Qu ietComfort ® 15 Acou stic Noise Cancelling ® h ovedtelefoner building on experience and for the future Your greenlandic Construction partner www.permagreen.gl www.irt.gl Greenlandic art, handicraft and fur Permagreen Grønland A/S is among the leading companies in Greenland within the construction industry with approx. 60 years of experience. We are firmly anchored with branches in five cities along the west coast, based in Nuuk and employs 250 well educated and experienced staff. Our core competencies are major buildings, from apartment buildings to all types of commercial buildings and associated works. Annonce 2011.ai 1 in11-03-2011 We range widelySuluk and ATV build anywhere Greenland! 10:08:18 Tupilak Imaneq 18, P.O. 2291, 3900 Nuuk, Greenland Tlf.nr. 31 32 18, [email protected] Holder åbent alle ugens 7 dage. Salg og reparation SIPISAQ AVANNARLEQ 2B POSTBOKS 1000 • 3900 NUUK www.cafemik.gl CAFÉ SANDWICH-BAR MANDAG TIRSDAG-FREDAG LØRDAG-SØNDAG ATV - Knallerter - Snescootere ARCTIC STAR ApS LUKKET 8.00-17.00 10.00-18.00 LEVERING AF MAD UD AF HUSET Frokoster, Receptioner, Rejsegilder Buffet’er m/koldt og lunt Sejlerpakker og meget andet. AR ap s ST CT AR IC Se vores menuforslag på www.cafemik.gl Ittukasiup aqq. 7 • P.O. Box 251 DK 3911 Sisimiut • Greenland Phone: (+299) 865257 • Fax: (+299) 865752 e-mail: [email protected] 80 TLF. 32 15 06 FAX. 32 35 06 [email protected] Husk at handle når du lander Du kan handle toldfrit i Kangerlussuaq, både når du rejser, og når du ankommer. Tjek det store udvalg på dutyfree.gl, Nioqqutissanik Danmarkimi hvor du kan spare 5%, hvis du bestiller på forhånd. Eqqaamallugu Kalaallit Nunaannut tikinnermut atatillugu, akitsuuserinermik maleruagassat ukioq 2011 januaarip aallaqqaataanit allanngormata pisinermi momsimik utertitsisinnaaneq! Husk at toldreglerne vedrørende indrejse til Grønland er blevet ændret fra og med den 1. januar 2011 Takuuk: www.atuisoq.gl – Aamma sianerfigisinnaavatsigut nal. 9 - 16 akornani tlf. 32 80 33 Mikkussi pisiniarnissat eqqaamallugu www.dutyfree.gl RefusionKangerlussuarmi af moms på varer, Aallarnermi tikinnermilu akitsuuteqan ngitsunik pisiniarsinnaavutit. købt iQinigassarpassuit Danmark! dutyfree. glimi misissuataakkit, siumullu inniminniiguit 5%inik Se: www.atuisoq.gl sipaaruteqassaatit. Tuniniaavik.gl www.Tuniniaavik.AG www.Sermitsiaq.AG Kuupik: Markedspladsen for og bytte Køb , salg mellem private Qalerallit akerl eriissutaanerat ingerlaqqip kr. 30 poq Bent s. petersen rgang 52 · 2010 · Ukiut/Å august JOB nr. 33 · 20. Kamp enitsiaq | Serm om hellefisken | Tusakkat forts ætter q · Sport | Timersorne >26-27 | Inuit Inuiaq · Erhverv atigiit · Politik og samfund | Inuussutit | Inuussutit og samfund nr. 32 · 13. · Erhverv | august 2010 iit · Politik · Ukiut/Årgang Inuit | Timer Nuuk Center Inuiaqatig 52 · kr. 30 suli qularutigineqar sorneq · Sport . arsuaq Stadig usikker poq | Tusakkat feqarfittaass hed om Nuuk | Sermitsiaq Center Nuummi pisinar anersut takuuk JOB J Kikkut isertiss center. store butiks Nuuks nye >14-15 flytter ind paa Tukkarlugu toqupSAPIITSULIORTUT >18 jussuarmik ed sakkortooru anit Rena Ringst qatigiit sinner 27 ip aappani & Naalagaaffe Lars Barlaj ssuuvoq.>4 u toquppaa. atugaaneruju persuttarlug nakuuserneq nunatsinni privat Se hvem der leiff josefsen Leiff josefsen ikkerput imut polit – Aana uran ik >5 uran-polit – Her er vor Tyskenik arfinilin qiullutik ipillutillu ajunaar nik qiul tussaagalu aluanik annaassisut tassaapput piniartut Scoresby Hamme ken Hjalmar ken, Hammeken aamma Jørgen Arqe>1 2 ut, pitsaaliorparp ssat – Tamanna utik oqartu namminersorl t. Karen Ellemannip ssat tatigai Cairnilu oqarpu utik oqartu namminersorl 100-liilluni inuuissi ortoq Maniits aningaasaateqa umi rfimmik pilersits ivoq 100-års fødselar opretter fond til Maniits oq >32 8, 9 >2, 6, 7, Q K og AVATA SIK, KNAP atastrofe frygter miljøk >6 Trampet ihjel KONCERT PÅ ak t-bone ste Fangerne, der reddede seks tyskere druknedøden, fra kulde og var Scores Hammeken, Hjalmar Hamme by ken og Jørgen Arqe>1 Arqe> >12 2 SKYLINEstoBA uw R beef Mike Thomsen a hereford Telefon: 32 42 22 og Nuuk, inviterer til musi Jan Hansen duo MIKE Hotel Hans Egede, -h-b.dk/nuuk kalske oplevelser! www.a Fredag den 20. & JAN GRAT IS og lørdag på ca. 500 g. T-bone steak bagt kartoffel Serveres med r frites, kryddersmø eller pommes . og ciabattabrød den 21. august nutaaq NittartagaqNy hjemmeside .gl www.brugsen it pigineqarpoq ENTR É aromaen stemningen smagen a hereford beefs pissarsiorpoq/søg er... Hotel Hans Egede, touw Nuuk. Telefon: 32 42 22 SUZUKI Indkøber nonfood 100% kalaallin fra 20.00 HELTENE nUnU trawel Karl til uran land www.a-h-b .dk han voldelig, da ed. var utrolig Lars Barlaj te Rena Ringst det e sin kæres t uraneqa nd end i dræbtNunamu vold i Grønlarfimmut Ove Karl b>4 & 27 angalaa Væsenlig mere llesska ssaaq øvrige rigsfæ Ove >13 Leiff josefsen polfoto og selvstyret ret på det, siger tillid til selvsty – Vi har styr Ellemann har Cairn. Karen uarmik aqarferujuss qippoq Atortussiass nassaartoqaq nunatsinni i Grønland råstoffund Nyt stort jørgen Chemnitz a K-p aamm SIK-p, KNAP t avatangiisinik ersissutigaa AVATAQ-p issarsuaq mingutsitsin Sulisussarsiorlun i allagarsiussaq nettemi takujuk. .. Se jobannoncen på nettet... Bru rug gse sen n.gl .gl påhængsmot orer er af har altid været høj kvalite kvalitet med helt fremm meget høj ling, hvilket har e i en tekniske t og gjort dem til verdeden udvikproducent af ns førende 4-takt elektronisk benzin s påhængsmot otorer orer med indsprøjtning. prISg gara aran ntI tI N V IMS Ø Powered by Ilulissat Marine Postbox 524, 3952Service Ilulissat Telefon: +299 546560 Email: ims@gree nnet.gl Vi er i daglig kontakt med de fleste i Grønland! Mediehuset sermitsiaq 10 www.ims.gl sermitsiaq 10 Inuiaqatigiit · Politik og samfund | Inuussutit · Erhverv | Inuit | Timersorneq · Sport | Tusakkat | Sermitsiaq JOB – Du kan også ringe til os mellem kl. 9 og 16 på 32 80 33 Mediehuset Få et solidt fundament med BankNordik BankNordik er en solid nordisk bank med begge ben på jorden. Du kan have tillid til, at vi altid tager dig og din økonomi seriøst. Vi sætter en ære i at rådgive dig, så du får mest muligt ud af dine økonomiske muligheder. BankNordik er en solid samarbejdspartner for både privat- og erhvervskunder. Vi tilbyder et fremadrettet samarbejde baseret på kompetence, engagement og proaktivitet. Velkommen i BankNordik www.banknordik.gl
© Copyright 2024