Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis definitioner for mentalisering •  At have sind på sinde •  At være opmærksom på egne og andres mentale tilstande •  At forstå misforståelser •  At se sig selv udefra og den anden indefra •  Mentalisering er upræcis •  Vi må dele indre erfaringer med andre for at gøre dem præcise •  At reflektere over egne indre tilstande er nødvendig for et sundt indre liv •  Mentalisering er gennem livet under udvikling og er fortsat kompleks og kun gradvis helt opnået •  Vi kan glemme at andre har en indre verden, og det gør det muligt at behandle dem som objekter (ex vold, seksuelle overgreb) •  Vi kan have forkerte antagelser om andres indre verden med tragiske konsekvenser (ex krig, hekseafbrænding, terrorisme) •  Teorien omkring mentalisering tilbyder en samlet teori om børns udvikling og en beskrivelse af, hvilke konsekvenser det får, når børn oplever traumer og omsorgsvigt i deres udvikling •  Ideer til behandling som er inspireret af den måde mennesket sind naturligt udvikles og præges •  De elementer, der kendetegner den naturlige relation, som skaber udviklingsmuligheder for menneskehjernen Mentalisering i praksis •  Borderline personlighedsforstyrrelser •  Antisociale personlighedsforstyrrelser •  I dag brugt i forhold til psykoterapi med forældre og spædbørn, i familieterapi, i skoler, til gruppeterapi med teenagere og til arbejdet med familier med børn og teenagere •  Begrebet og den dertilhørende behandling giver håb for klientgrupper, der tidligere har været anset som svære at behandle •  En samling af forskellige behandlingstraditioner - det som alle gode behandlere allerede ved Fordelene ved at kunne mentalisere 1.  Lærer egne følelser, tanker og antagelser at kende og forstår, at de er baggrunden for ens adfærd. Det giver en fornemmelse af at have kontrol og giver en selvbevidsthed og en fornemmelse af identitet. 2.  Mentalisering grundlaget for meningsfulde vedvarende forhold. 3.  Mentalisering nøglen til at lære at regulere egne følelser. Mentalisering, regulering af følelser og selvets udvikling Teori Fødslen af det selvstændige selv Tilknytningsfigureren “opdager” at spædbarnet har et sind Internaliserer Kernen i det psykologiske sind Repræsentation af barnets indre tilstande tilknytnings figur Føre over spædbarn Spædbarnet indoptager forældrerens repræsentation til at forme dets indre psykologske selv Tryg, legende samspil mellem forældre og barn fører til integration af primitive niveauer af oplevelser af indre realitet  mentalisering Teori: mellemmenneskelige rum og symbolisering af emotioner Psykologisk selv: 2nd niveaus udtryk Fysiske selv : Primære udtryk Repræsentation of egne tilstande: Indoptagelse af forældrens billede Markeret udtryk Symbolsk binding af indre tilstande Naturlige selv i en tilstand af ophidselse Spædbarn Fonagy, Gergely, Jurist & Target (2002) With apologies to Gergely & Watson (1996) refleksion signal Ikke ige l g o r p s udtryk genkendelse Forældre Mirroring sadness Unmarked mirroring Marked mirroring Teori : Fødslen af det “fremmed” selv i den forstyrrede tilknytning Forældrens opfattelse ukorrekt eller umarkeret eller begge dele Tilknytningsfigur Spejling mislykkesBarnet Det spirende selv Mangel på repræsentation af spædbarnets mentale tilstand Det fremmede selv Internalisation af en ikke tilpasset mental tilstand som del af selvet Barnet er ude af stand til at “finde” sig selv som et intentionelt væsen, internaliserer en repræsentation af den anden ind i selvet, men det indeholder forvredene selvopfattelser, som desorganiserer selvet og skaber splittelser Følelseskompasset Følelser er som et kompas, hvorved vi kan orientere os i komplekse mellemmenneskelige relationer Regulering af følelser  Hjælpe barnet til at registrere, gruppere og sætte ord på følelsesmæssige tilstande  At se barnet i hele dets potentiale  Genkendelse, refleksion og markeret udtryk Genkendelse, refleksion og markeret udtryk kræver: •  •  •  •  •  •  •  Kunne være i kontakt Tro på og validere oplevelser Tolerere barnets følelser Kende egne følelser Udholde egen følelsesmæssige respons Overskud (Stress, PTSD) Regulering krævende, hvis de voksne ikke er i stand til at regulere sig selv, kan de ikke støtte barnet med at regulere   Når man ikke får hjælp til at regulere emotioner, udvikler man ikke evnen til selvregulering   Stille, indadvendte, opgivet at vise følelser   Udadreagerende aggressive Uregulerede følelser og mentalisering  Ved uregulerede følelsesmæssige tilstande kan man ikke mentalisere  Intense følelser gør os mentalt blinde  Mentaliseringsevnen er upålidelig og ustabil – situationsafhængig Mentaliseringssvigt  Når man mister fokus på de mentale tilstande hos sig selv og den anden. Det vil sige, man mister fornemmelsen for egne følelser, behov, mål og grunde og for den andens.  Alle mennesker oplever mentaliseringssvigt og alle oplever en gang imellem at vende tilbage til tidligere tænkemåder  Børn, der har været udsat for traumer, eller hvis tidlige tilknytning har været forstyrret, udvikler en skrøbelig mentaliseringevne, som let bryder sammen Mentaliseringssvigt   Psykiskækvivalens- Indre og ydre er det samme   Teleologisk indstilling - Jeg tror det når jeg ser det   Pseudomentalisering - Som om tænkning   Generelt mentaliseringssvigt Mentalisering i det pædagogiske arbejde Indstillingen  Ved konflikter overvældes den professionelle let af stærke følelser - vrede eller afmagt  Hjernen kan ved konflikter ikke lave komplicerede refleksioner  Vigtigt med indstilling præget af klare og lettilgængelige værdier.  Indstillingen et ÅBENT sind Levine 1998, Maclean 1990, 1993) Et ÅBENT sind   Åbenhed   Balance   Empati   Nysgerrighed   Tålmodighed Hvad siger unge tidligere anbragte om, hvad de har brug for : Jeg er altså her, og jeg vil godt derind – bagved, og jeg har tid, og jeg har lyst, og jeg har rum, og jeg har alt, hvad der skal til… Mange voksne gør sig ikke begreb om, hvor meget de netop skal vise, at de vil … Det er en eller anden form for menneskelighed og rummelighed og nysgerrighed … De skal turde se bort fra alle de ydre ting, at man godt kan finde på at signalere: ”Gå væk” …(Nielsen 2005 s 108 ) Fonagy om indstillingen:  Det har vist sig at være den vigtigste og vanskeligste færdighed at få styr på  Den have behandlingen gror i En sikker base  En tryg tilknytning  En relation fri fra angst  Kan opleves vanskeligt med målgruppen, da mange af disse børn og unge også har brug for struktur og rammer  Men hvis behandlingstilgangen indeholder straffe, isolation eller andre angstfremkaldende strategier, er den behandlingsstrategi, der præsenteres i dette afsnit ikke mulig af bruge (Wallroth 2010 ). Udvikling af mentalisering   Mentalisering avler mentalisering   Ikke mentalisering avler ikke mentalisering       Mentalisering kan kun læres ved at indgå i samspil, hvor den voksne mentaliserer Læres udefra og ind Hvis omsorgssvigtede og traumatiserede skal udvikle evnen til mentalisering, skal de være i et samspil, hvor de voksne er i stand til at mentalisere •  Intense følelser giver mulighed for at arbejde med regulering af følelser. •  Livet leves i samspil med andre mennesker, hvor intense følelser vækkes. Derfor bør behandlingen fokusere på disse tilstande. •  De store raseriudbrud kan betragtes som et vindue til indre udvikling. •  Det er mere bekymrende, når disse børn/ unge er alt for overtilpassede (Blaustein et al 2006). Mentaliseringssvigt Regulering af følelser  Genkendelse, refleksion, markeret spejling  Mentalisering vejen til refleksion  Hvad sker der i barnets sind – hvad er baggrunden for adfærden  Volumenknappen  Afledning Ved regulering opmærksomhed på:  Når den professionelle ikke længere er i stand til at indgå i udviklingsfremmende samspil  Kopier den naturlige familie med far og mor Skift til kollega der kan mentalisere  Husk både nedregulering og opregulering Magt og afmagt ved traumatiserede børn og unge   Når børn begynder at opføre sig dårligt er vores umiddelbare impuls at straffe og fratage dem rettigheder men det hjælper os ikke; vi har en tendens til at se børn der er klagende, krævende og aggressive som forkælede frem for at indse at disse kvaliteter ofte stammer fra umødte behov og uudforsket potential ikke fra at have for meget eller føle sig for god   For at få børn til at være givende og empatiske skal de behandles på den måde Perry 2008 s 243   Når man arbejder med børn og unge, der er tilbøjelige til at handle frem for at tænke og føle, er det fristende at forholde sig til dem på det niveau, de udtrykker sig på.. Det betyder at de professionelle i arbejdet med denne type børn / unge er fristede til at reagere ved at handle i forhold barnet eller den unges adfærd. (Allen et. al 2010) Magt og afmagt  Magt - afmagt  Mentalisering som broen mellem magt og afmagt  At være stærk uden at skulle have magt kræver fornemmelse af et stabilt selv  Voksne, der ser selvet i hele dets potentiale og anerkende dets selvstændighed For en mor udvikles evnen til at indgå i udviklingsfremmende samspil over tid gennem moderens graviditet fødsel og den første tid med barnet. (Stern et al 1999). Professionelle har ikke gennemlevet disse faser og det er derfor ikke naturligt på samme måde at fastholde indstillingen og indgå i de udviklingsfremmende samspil. Det er derfor særligt udfordrende opgave for professionelle og kræver kontinuerlig uddannelse og supervision. Desuden er der brug for et kollegialt miljø hvor mentaliserings perspektivet fortsat er i fokus Links   www.psykolog-janne.dk   www.annafreud.org   www.traumacenter.org   www.childtrauma.org   www.trauma-pages.com   www.bkfv.dk   www.sfi.dk