1. No category

09-10-2014
Henimod en moderne uddannelsesvidenskab
- evidensinformeret pædagogisk praksis
Lars Qvortrup
LSP, Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
8. oktober 2014
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Disposition
• Henimod en moderne…
–
–
–
–
Empirisk
Professionsnær
Kumulativ
Relevansorienteret
• Striden i uddannelsesvidenskaben: De to paradigmer
– Ex: ”Ren” co. ”uren” pædagogik
• Uddannelsesvidenskabens grundvilkår: Intentionalitet og uforudsigelighed
– Uddannelse (enheden af undervisning og læring) er på én gang målrettet og
uforudsigelig
– Modsætningen mellem såkaldt ”ren” og ”uren” pædagogik er ugyldig
• Henimod en moderne uddannelsesvidenskab
–
–
–
–
Empirisk
Professionsnær
Kumulativ
Forpligtet på at styrke lærernes professionelle dømmekraft
•LSP - Konklusioner
Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Henimod en moderne…
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
1
09-10-2014
Henimod en moderne…
Spekulativ medicin: Galen:
De fire kropsvæsker: blod, gul
galde, sort galde og slim
Empirisk medicin:
1819: Laennec: ”L’auscultation médiate”
1839: Fenger: ”Den numeriske metode”
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Henimod en moderne…
Spekulativ medicin: Galen:
De fire kropsvæsker: blod, gul
galde, sort galde og slim
Empirisk medicin:
1819: Laennec: ”L’auscultation médiate”
1839: Fenger: ”Den numeriske metode”
•
•
•
•
Empirisk
Professionsnær
Kumulativ
Relevansorienteret
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Henimod en moderne…
Spekulativ medicin: Galen:
De fire kropsvæsker: blod, gul
galde, sort galde og slim
Empirisk medicin:
1819: Laennec: ”L’auscultation médiate”
1839: Fenger: ”Den numeriske metode”
•
•
•
•
Spekulativ pædagogik
Empirisk
Professionsnær
Kumulativ
Relevansorienteret
John Hattie: Empirisk, professionsnær,
kumulativ, relevansorienteret
(”Make student learning visible to teachers”)
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
2
09-10-2014
Henimod en moderne…
Discipliner
Interne
videnskriterier
Eksterne
relevanskriterier
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Henimod en moderne…
Discipliner
Interne
videnskriterier
Eksterne
relevanskriterier
Nogle discipliner udvikler sig i
overensstemmelse med ”forskningsinterne distinktioner, først og fremmest
fysik, kemi, biologi, psykologi og
sociologi” (Luhmann 1990: 448)
Andre discipliner udvikler sig i en gradvis
adskillelse fra sociale funktionssystemer:
”Professionsrelaterede discipliner som
teologi, jura, medicin and siden det
17./18. århundrede også pædagogik”
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis,
Institut for Læring
og Filosofi,
AAU and
og UCN,
www.lsp.aau.dk
(Luhmann
1990
: 447
448)
Striden i uddannelsesvidenskaben:
De to paradigmer
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
3
09-10-2014
Striden i uddannelsesvidenskaben:
De to paradigmer
”Mens ren pædagogik kan defineres som bestræbelsen på at udvikle pædagogikken ud
fra kausale relationer og metodiske procedurer, stræber uren pædagogik efter at
genrejse et sprog, der handler om mål, tradition, praksis, mening, kritik og kontekst.
Ren pædagogik handler om, hvad der virker for at fremme ydre tekniske mål. I den
urene pædagogik virker pædagogikken kun i betydningen ‘rumsterer’.”
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
(Tanggaard, Rømer og Brinkmann (red.) 2014:12f)
Striden i uddannelsesvidenskaben:
De to paradigmer
• Det fænomenologiske:
– Læren om undervisning og læring som fænomen
– Hvordan kan undervisning og læring, som vi ser den,
bedst muligt beskrives?
– ”Undervisningens umulighed”
• Det teknologiske:
– Læren om undervisning som en målrettet aktivitet,
hvis hensigt er at fremkalde bestemte læringsmål
– Hvilke indsatser har den største effekt?
– ”Hvordan kan vi bidrage til den bedst mulige skole?”
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Striden i uddannelsesvidenskaben:
De to paradigmer
• Det fænomenologiske paradigme
– Målet er ”…en pædagogik, der ikke ‘nytter’ overhovedet, og som
sætter folk i stå”, og som herved kan ”…drage omsorg for et æstetisk
selvbevidst og frihedselskende lands fortsatte ageren” (Rømer 2005:
156)
– Forskningen skal ”…snitte hul i praksis, så tænksomheden kan myldre
ud i mærkelige offentlige ytringer, som bevæger sig søgende omkring i
forhold til en kulturs stemmer. Dette snit er ikke effektivt. Det sætter
tværtimod tingene i stå for i stedet at overgå til en anden og tænksom
bevægelse.” (Rømer 2011: 152)
• Det teknologiske paradigme
– Lærere er ”…forandringsagenter, der bevidst tilvejebringer betingelser
og omstændigheder, som indvirker på læring” (Hattie/Yates 2014: 17)
– ”One aim of this book is to develop an explanatory story about the key
influences on student learning – it is certainly not to build another
‘what works’ recipe” (Hattie 2009: 6)
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
4
09-10-2014
Hvad er ”teknologi”?
• ”Teknologi”: Læren om teknik, dvs. om techne
• ”Techne”: håndværk: at gøre noget med en
bestemt intention og med en forventning om,
at det man gør har en effekt, som man med
større eller mindre sandsynlighed kan
forudsige.
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Naturteknologi og socialteknologi
• Naturteknologi
– Naturteknologier er baseret på kausaliteter, dvs. på i
princippet simple forhold mellem årsag og virkning
• Socialteknologi
– Her udløser en bestemt påvirkning ikke hver gang den
samme reaktion, men ved at undersøge mange
eksempler på en bestemt påvirkning kan man afklare,
hvor stor sandsynligheden er for at noget bestemt
sker som følger af denne påvirkning
– ”Correlates (…) are not to be confused with the
causes” (Hattie 2009: 3)
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Uddannelsesvidenskabens grundvilkår:
Intentionalitet og uforudsigelighed
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
5
09-10-2014
Uddannelsesvidenskabens grundvilkår:
Intentionalitet og uforudsigelighed
• ”Ingen underviser eller opdrager kan klare sig uden den
antagelse, at han har en mulighed for at ændre den,
han underviser. Giver man afkald på kausalitet, giver
man afkald på at spille rollen som underviser”
• ”På den anden side vil underviseren aldrig have den
forestilling, at det menneske, han opdrager, skulle være
hans værk. Undervisningen frembringer ikke sit værk,
men forudsætter det langt snarere som
selvfrembringende væsen. Underviseren vil opdrage og
undervise et frit væsen til dets frihed” (Luhmann og
Schorr 1982: 7)
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Uddannelsesvidenskabens grundvilkår:
Intentionalitet og uforudsigelighed
• ”Ingen underviser eller opdrager kan klare sig uden den
antagelse, at han har en mulighed for at ændre den,
han underviser. Giver man afkald på kausalitet, giver
man afkald på at spille rollen som underviser”
• ”På den anden side vil underviseren aldrig have den
forestilling, at det menneske, han opdrager, skulle være
hans værk. Undervisningen frembringer ikke sit værk,
men forudsætter det langt snarere som selvfrembringende væsen. Underviseren vil opdrage og
undervise et frit væsen til dets frihed” (Luhmann og
Schorr 1982: 7)
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Uddannelsesvidenskabens grundvilkår:
Intentionalitet og uforudsigelighed
Undervisningsindsatser på
basis af synlig
læring og viden
om effekter
Læringsmål
(Videns- og
færdighedsmål)
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
6
09-10-2014
Uddannelsesvidenskabens grundvilkår:
Intentionalitet og uforudsigelighed
Undervisningsindsatser på
basis af synlig
læring og viden
om effekter
Læringens
uforudsigelighed
Læringsmål
(Videns- og
færdighedsmål)
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Uddannelsesvidenskabens grundvilkår:
Intentionalitet og uforudsigelighed
Undervisningsindsatser på
basis af synlig
læring og viden
om effekter
Læringens
uforudsigelighed
Læringsmål
(Videns- og
færdighedsmål)
1. Uforudsigeligheden som en barriere der skal
overvindes (den såkaldt ”rene” pædagogik)
2. Uforudsigeligheden som ideal (den såkaldt
”urene” pædagogik)
3. Forholdet mellem intentionalitet og uforudsigelighed som vilkår for uddannelsespraksis og
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret
skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
uddannelsesforskning
(Tina Bering Keiding og Ane Qvortrup 2014: 162f)
Uddannelsesvidenskabens grundvilkår:
Intentionalitet og uforudsigelighed
Undervisningsindsatser på
basis af synlig
læring og viden
om effekter
Læringens
uforudsigelighed
Læringsmål
(Videns- og
færdighedsmål)
1. Uforudsigeligheden som en barriere der skal
overvindes (den såkaldt ”rene” pædagogik)
2. Uforudsigeligheden som ideal (den såkaldt
”urene” pædagogik)
3. Forholdet mellem intentionalitet og uforudsigelighed som vilkår for uddannelsespraksis og
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret
skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
uddannelsesforskning
(Tina Bering Keiding og Ane Qvortrup 2014: 162f)
7
09-10-2014
Uddannelsesvidenskabens grundvilkår:
Intentionalitet og uforudsigelighed
• Uddannelse er socialteknologi
• Med et kronisk – immanent teknologiunderskud
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Uddannelsesvidenskabens grundvilkår:
Intentionalitet og uforudsigelighed
• Som underviser/leder
– Arbejder man med henblik på målopfyldelse
– …i et kronisk kompleksitets-underskud
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Uddannelsesvidenskabens grundvilkår:
Intentionalitet og uforudsigelighed
• Som underviser/leder
– Arbejder man med henblik på målopfyldelse
– …i et kronisk kompleksitets-underskud
• Ergo
– Mål-middel struktur
– Med indbyggede ”kompleksitetshåndterende
feedbackfunktioner” på alle niveauer i
uddannelsessystemet
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
8
09-10-2014
Uddannelsesvidenskabens grundvilkår:
Intentionalitet og uforudsigelighed
Input
Output
KLASSEN
Undervisning
Lærings-, trivsels- og
dannelsesresultater
SKOLEN
Ledelse
Lærings-, trivsels- og
dannelsesresultater
SAMFUNDET
Uddannelsespolitik
Lærings-, trivsels- og
dannelsesresultater
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Uddannelsesvidenskabens grundvilkår:
Intentionalitet og uforudsigelighed
Input
Feedbackfunktioner
KLASSEN
Undervisning
Output
Lærings-, trivsels- og
dannelsesresultater
Feedback som
kompleksitetshåndtering
SKOLEN
Ledelse
Lærings-, trivsels- og
dannelsesresultater
Klassen som
kompleksitetshåndterende
feedbackzone
SAMFUNDET
Uddannelsespolitik
Lærings-, trivsels- og
dannelsesresultater
Capacity Building:
Idealet om læreren som
”reflexive practitioner”
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Henimod en moderne…
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
9
09-10-2014
Henimod en moderne…
Uddannelsesvidenskab
Interne
videnskriterier
Eksterne
relevanskriterier
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Henimod en moderne…
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Henimod en moderne…
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
10
09-10-2014
Henimod en moderne…
Anskuelsesundervisning
Johan Amos Comenius (1658):
Orbis Sensualium Pictus
Johann Bernhard Basedow (1774):
Elementarwerk
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Henimod en moderne…
Anskuelsesundervisning
”Ved Samtaler, støttede først til virkelige
Genstande, senere tillige (…) til Vægbilleder,
søges Barnets Sansning og Forestillingsliv
opdraget, ligesom det øves i at udtale sig om,
hvad det har iagttaget, og forberedes saaledes
for den egentlige Fagundervisning.”
(Det Styhrske Cirkulære, 6. april 1900)
Læseplan:
”Fra Hus og Hjem”
”Fra Mark, Skov og Strand”
”Fra By og Land”
”Fra andre Lande: Varme og kolde Lande.
Trækfuglene. Elefant, Løve, Kamel, Abe; Bjørn,
Hval, Sæl. Negere, Grønlændere.”
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
(Det
Styhrske Cirkulære, 6. april 1900)
32
Henimod en moderne…
Klasseundervisning
Den daglige undervisnings
form,
København 1903.
Ernst Kaper, 1874-1940
Rektor for Ordrup
Gymnasium 1908-1917
Introducerede begrebet
”klasseundervisning”, dvs.
en undervisningsform
hvor læreren timen
igennem sørger for at hele
klassen er med. ”Ernst
Kaper lagde med denne
bog grundstenen for den
fremtidig undervisningsform i folkeskolen.”
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
11
09-10-2014
Henimod en moderne…
Klasseundervisning
• Læreren skal henvende sig kollektivt til klassen med et
spørgsmål, hvorefter eleverne skal markere ved
håndsoprækning
• ”En virkelig gennemført klasseundervisning bevirker, at
enhver elev ved lærerens spørgsmål stilles over for det krav
i sin hjerne at skulle arbejde sig frem til besvarelse”
• Klasseundervisning ved håndsoprækning stiller store krav til
lærerens forberedelse og pædagogiske evner
• Overhøring: ”en mangel, et minus, en tilfældighed og
hjælpeløshed”
• Håndsoprækning: Dette princip er ”så indlysende
fordelagtigt, at det har gået sin sejrsgang (…) hos alle, der
tænker rationelt over deres arbejde, og som har kunnet
redde sig ud af gammel slendrian”
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Henimod en moderne…
Georg Julius Arvin
•
•
•
•
Det er ganske naturligt, at Samfundet og de bevilgende Myndigheder stiller det
Spørgsmaal til Skolen: ’Hvad faar vi for de Penge, der gives ud til det offentlige
skolevæsen. Hvilke Værdier giver Skolen tilbage til Samfundet, og er de Resultater,
Skolen møder med saadanne, at de er forsvarlige, at det levende Erhvervsliv kan
være tjent med dem?’ (Arvin 1929)
Der er Grund til at undersøge de praktisk-nyttige Resultater af Skolens Arbejde,
navnlig Folkeskolens, og prøve at opstille en Maalestok. (…) Store Dele af den
danske Lærerstand er enig (…) i, at Skolen bør være lydhør overfor Samfundets
Krav om saa gode Resultater som muligt i Dansk, Skrivning og Regning, men vi
forlanger fra Skolens Side en retfærdig Bedømmelse, og den er kun mulig, naar der
foreligger en rationel Vurdering af vort Arbejde. (Arvin 1929)
Ergo: Forsøgsskoler
Ergo (1954): Danmarks Pædagogiske Institut
– Forskningsbaseret viden
– Dokumentation af læringsresultater
– Forsøgs- og udviklingsskoler
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Henimod en moderne…
David Hargreaves (1996)
• Lægevidenskab
– Kumulativ
– Professionsrelateret
– Laboratorium + Klinik + Auditorium
• Uddannelsesvidenskab
– Ikke-kumulativ
– Ikke-professionsrelateret
– Laboratorium, klinik og auditorium adskilt
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
12
09-10-2014
Henimod en moderne…
John Hattie
John Allan Clinton
Hattie.
Born 1950.
PhD thesis, University
of Toronto 1981.
Professor of Education,
University of Auckland.
Professor of Education
og Director of the
Melbourne Education
Research Institute,
University of
Melbourne, siden
marts 2011
Vigtigste bøger.
Hattie, John A. (2008).
Visible Learning: A
Synthesis of Over 800
Meta-Analyses Relating to
Achievement.
Hattie, John A. (2011).
Visible Learning for
Teachers: Maximizing
Impact on Learning.
(dansk 2013)
Hattie, John and Yates,
Gregory (2013): Visible
Learning and the Science
of How We Learn.
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Henimod en moderne…
John Hattie
”Educational Enlightenment”
• ”Those among us who are unwilling to expose their
idea to the hazard of refutation do not take part in the
scientific game” (Hattie 2009: 4 [Karl Popper 1968])
• ”Inden for både offentlige og professionelle områder
fortsætter man med at fremme fejlagtige ideer om
menneskelig læring, selv om de bliver modsagt af
tilgængelige videnskabelige anskuelser og evidens.
Mange af disse fejlagtige ideer er potentielt
ødelæggende og drives frem af falske løfter,
økonomiske interesser og en overdreven tiltro til
anekdoter.” (Hattie/Yates 2014: xiv)
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Henimod en moderne…
Andreas Helmke
• Den empiriske vending i tysk uddannelsesvidenskab – i 1990’erne efter ”PISA-chokket”
– ”Ingen læge vil gennemføre behandlinger uden
forudgående anamnese og diagnose. Tilsvarende
har vi i skolen brug for en velfunderet
dokumentation som grundlag for pædagogiske
indsatser”. (Helmke 2013)
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
13
09-10-2014
Henimod en moderne…
LSP
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Henimod en moderne…
LSP
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Henimod en moderne…
LSP
Grundprincipper:
1. At gøre læring og trivsel synlig
2. At gøre forholdet mellem indsats og effekt
synligt
3. At afstå fra metodeanvisninger
4. At foreslå problembaseret, kollektiv Capacity
Building: Pædagogiske interventioner +
kompetenceudvikling
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
14
09-10-2014
Henimod en moderne…
LSP
• Dataindsamling
– Elever, klasselærere/kontaktpædagoger, lærere/
pædagoger, ledere, forældre
• Kortlægningsprofiler
– Kommuneprofil  skoleforvaltning
– Skole- og dagtilbudsprofiler  ledelser
– Klasseprofiler  team, lærere og pædagoger
• Kvalitetsrapporter
• Profil- og problembaseret udvikling af
kompetencer og pædagogisk praksis
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Henimod en moderne…
Kommuneniveau
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Henimod en moderne…
Skoleniveau
Alle elever ifølge
kontaktlærer
LSP - Laboratorium
for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Kristiansand
2013
15
09-10-2014
Skoleniveau
Alle elever ifølge
kontaktlærer
LSP - Laboratorium
for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Kristiansand
2013
Henimod en moderne…
Klasseniveau
LSPNord
- Laboratorium
EUC
2014for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Henimod en moderne…
Klasseniveau: NN klasse
LSPNord
- Laboratorium
EUC
2014for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
16
09-10-2014
Konklusioner
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Konklusioner
1: Den forsknings-informerede lærer
• Man kan aldrig som lærer eller pædagog operere på
grundlag af faste handlingsregler
• Man bør aldrig som lærer eller pædagog være henvist til ”at
gribe dagen” eller improvisere i overensstemmelse med
dannelsesmål og erfaringer.
• Nej: Forskningsresultater leverer ikke handlingsanvisninger,
men giver grundlag for at lærere og pædagoger kan agere
på et solidt og præcist vidensgrundlag. ”Evidens giver os
ikke handlingsregler men kun grundlag for intelligent
problemløsning…” (Hattie 2009: 247). Fremtidens
pædagoger, lærere, ledere og uddannelsesforvaltning er
dermed forsknings-informerede.
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Konklusioner
2. Dannelse og kompetencer
”Dannelse uden kompetencer er et tomt begreb,
for hvordan kan man være almendannet uden at
kunne læse, skrive og regne? Kompetencer uden
dannelse er et blindt begreb, for hvordan kan
man orientere sig i brugen af sine kompetencer
uden at kunne give dem retning og mening?”
Birthe Qvortrup og Lars Qvortrup: ”Folkeskolens virkelighed efter
konflikten”. Kronik i Politiken, 5. maj 2013
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
17
09-10-2014
Konklusioner
3. Lærerens myndiggørelse
• Myndighed forudsætter dømmekraft
• ”Dømmekraften overhovedet er evnen til at
tænke det særlige som indeholdt i det almene.
Når det almene er givet på forhånd, så er
dømmekraften bestemmende. Når det særlige er
givet på forhånd, så er dømmekraften
reflekterende.”
• Ergo: Evidensinformeret, refleksiv lærerpraksis:
– Gør hvad der virker bedst
– Reflekter over egen praksis
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Målet med min forskning
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Målet med min forskning
• At bidrage til at vi i fællesskab kan realisere de
lærings-, udviklings-, trivsels- og dannelsesmål, der er sat i et demokratisk fællesskab
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
18
09-10-2014
Målet med min forskning
• At bidrage til at vi i fællesskab kan realisere de
lærings-, udviklings-, trivsels- og dannelsesmål, der er sat i et demokratisk fællesskab
• At bidrage til at reducere undervisningens
immanente teknologi-underskud
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Målet med min forskning
• At bidrage til at vi i fællesskab kan realisere de
lærings-, udviklings-, trivsels- og dannelsesmål, der er sat i et demokratisk fællesskab
• At bidrage til at reducere undervisningens
immanente teknologi-underskud
• At bidrage til underviserens myndiggørelse
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
Målet med min forskning
• At bidrage til at vi i fællesskab kan realisere de
lærings-, udviklings-, trivsels- og dannelsesmål, der er sat i et demokratisk fællesskab
• At bidrage til at reducere undervisningens
immanente teknologi-underskud
• At bidrage til underviserens myndiggørelse
• At producere ny viden i samspil med praksis
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
19
09-10-2014
Målet med min forskning
• At bidrage til at vi i fællesskab kan realisere de
lærings-, udviklings-, trivsels- og dannelsesmål, der er sat i et demokratisk fællesskab
• At bidrage til at reducere undervisningens
immanente teknologi-underskud
• At bidrage til underviserens myndiggørelse
• At producere ny viden i samspil med praksis
• At glæde mig over, at selv om vi bestræber os
på målopfyldelse, vil resultatet altid overraske
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk
20