1. No category

Nyt fra
4HE%UROPEAN!NIMAL0ROTEIN!SSOCIATION%!0!
Der er forskel på
CMPEQSPEVLUFS
#MPEQSPEVLUFSOFGJOEFS
JHFOWFKUJMTNlHSJTFGPEFSFU
%FSFSGPSTLFMQlQSJTFOQl
CMPEQSPEVLUFSOFNFOEFSFS
PHTlGPSTLFMQlIWBENBOLŸCFS
"G"OKB+BDPCTFO
Det var i en årrække forbudt at bruge blodprodukter i foder, men i 2005 blev det igen
tilladt at fodre grise med blodprodukter.
Blodprodukter er en letfordøjelig proteinkilde, ligesom for eksempel mælkeprotein,
sojakoncentrater, fiskeprotein, kartoffelprotein og så videre. Det er rige proteinkilder,
som grise udnytter godt. De er selvfølgelig også dyrere end mindre fordøjelige proteinkilder, hvorfor de kun bruges i mindre
mængder på tidspunkter i grisenes liv, hvor
de har brug for et ekstra godt foder – for
eksempel efter fravænning. Hvilke af disse
letfordøjelige proteinkilder, der bruges og i
hvilket omfang, er afhængig af pris, dyrenes
sundhedsstatus og produktionsforhold.
Prisen på disse letfordøjelige proteinfoderHYOLOGISK 3IDE
midler er selvfølgelig afhængig af deres indhold af næringsstoffer – primært indholdet
af aminosyrer, og hvor letfordøjelige de er.
Det vil sige, hvor meget produktivitet de kan
omsættes til i stalden.
Når det gælder blodprodukter, er der overordnet to typer, der bruges i foder til grise.
Det er blodplasma og hæmoglobin. Blodplasma kaldes også bare plasma eller blodmel. Hæmoglobin kaldes også hæmoglobinmel eller blodceller.
Når blod centrifugeres, får man to fraktioner. Det er en plasmafraktion og en hæmoglobinfraktion. Disse fraktioner opkoncentreres og spraytørres for at fjerne
væsken inden anvendelse i foder. Der er
stor forskel på indholdet af næringsstoffer i de to blodprodukter. Se figur 1 og
tabel 1. Der er derfor også forskel på prisen. Hæmoglobin koster kun 25 procent
af blodplasma. Der er et højere tørstofindhold i hæmoglobin end i blodplasma. Der
produceres derfor langt mere hæmoglobin end blodplasma.
"MUFSOBUJWFSUJMBOUJCJPUJLB
Ikke kun i Danmark, men også i andre større svineproducerende lande er der et stigen-
de politisk pres for, at brugen af antibiotika
reduceres i svineproduktionen. Forbruget af
antibiotika ligger heldigvis i Danmark i den
gode ende sammenlignet med de fleste andre lande. Men også her har der været bekymring for udvikling af resistente bakterier,
som også kan smitte mennesker. Får man
1MBTNB
… )
BSFOEJSFLUFJOEGMZEFMTFQlQBUPHFOFS
JUBSNFO1MBTNBQSPUFJOFSOFWJSLFSClEF
BOUJNJLSPCJFM CJOEFOEF PH UPLTJOOFV
USBMJTFSFOEF
… )BS FGGFLU Ql JNNVOSFTQPOTFU 1MBTNB
SFEVDFSFS SFTQPOTFU IWJMLFU NFEGŸSFS
FO IŸKFSF VEOZUUFMTF BG OžSJOHTTUPGGFS
OF
… .JOETLFS EFU JOGMBNNBUPSJTLF SFTQPOT
EFSFSFUSFEVDFSFUBOUBMDZUPLJOFS
… 3FEVDFSFS ŸEFMžHHFMTFO BG UBSNFO
IWJMLFUNFEGŸSFSFOIŸKFSFBCTPSQUJPO
,JMEF%BWJT5PSSBMMBSEPOB3FTFBSDI*OTUJUVUF*35"
.BTEF#PWFS4QBJO,POLMVTJPOFSGSBFUMJUUFSBUVS
TUVEJFBGGPSTŸHNFEQMBTNBGPESFEFTNlHSJTF
en infektion med disse bakterier, er de meget svære at bekæmpe, da de fleste antibiotikapræparater er virkningsløse over for
dem.
Med den nye Gul Kort-ordning, der skal
dæmme op for forbruget af antibiotika, risikerer svineproducenterne at blive politianmeldt og trukket i EU-støtten, hvis man ikke
overholder grænseværdierne for forbruget
af antibiotika til de forskellige kategorier af
grise. Disse grænseværdier vil gradvist blive
strammet i de kommende år.
Det betyder, at flere svineproducenter skal
arbejde med forbruget af antibiotika på bedriften. Nummer et vil være, hvis man kan
forebygge sundhedsproblemerne, så man
helt er fri for at behandle. Men kan det ikke
lykkes helt, så er nummer to, at man behandler med andre præparater end antibiotika.
Det er især hos smågrisene, at antibiotika
bliver brugt. Det er derfor også her, der skal
optimeres på forbruget.
4LSBQQFIPMMBOETLFLSBWUJMSFEVLUJPO
Ifølge Jannes Doppenberg, Schothorst Feed
Research, Holland, fik de hollandske grise
gennemsnitlig 19,4 behandlinger med antibiotika i 2007.
10 procent af det foder, der produceres i
Holland, indeholder antibiotika. Det er besværligt for foderproducenterne at undgå
forurening med antibiotika i den efterfølgende foderblanding, når antibiotikafoderet
blandes. De har selv beregnet at der er forurening med små mængder antibiotika i 5,6
procent af det normale foder. Det udgør en
øget risiko for udvikling af resistente bakterier i landbruget, hvilket man har set i stigende omfang i Holland. For eksempel med
Methillin resistent Staphylokokkus aureus
(MRSA).
Derfor har det hollandske landbrugsministerium krævet en 20 procents reduktion i forbruget af antibiotika i 2011 – i forhold til niveauet i 2009, og en 50 procents reduktion
i 2013.
ŽOESFQlNBOBHFNFOU
Jannes Doppenberg peger på flere managementfaktorer, der kan arbejdes med i forsøget på at reducere forbruget af antibiotika
til smågrise. Det er so-management, fodring
af grisene inden fravænning, fravænningsalder, staldklima, staldhygiejne og vandkvalitet. Grisenes tarmsundhed kan desuden
forbedres via råvarevalg og fodersammensætning, men også via foderadditiver som
organiske syrer, kortkædede fedtsyrer, essentielle olier, enzymer, pro- og prebiotika,
MOS og zink. Det kan også ske via foderproduktionen – pelletering, ekspandering
og partikelstørrelse. w
Reducer antibiotikaforbruget
brug Blodplasma AP820P
Dokumenterede afprøvninger foretaget,
gennem de seneste 20 år, beviser at
plasmaprotein kan nedsætte antibiotika
forbruget væsentligt.
Plasmaen medvirker til:
r3FEVLUJPOJBOUJCJPUJLBGPSCSVHFU
r&OTVOEUBSNáPSB
r#FESFUJMWŽLTU
r#FESFGPEFSPQUBHFMTF
r-BWFSFE‘EFMJHIFE
r-BWFSFGPEFSGPSCSVH
r#FESFJNNVOGPSTWBS
www.americanprotein.com
www.agro-service.net - Tlf. 86 98 89 11
Nyt fra
4HE%UROPEAN!NIMAL0ROTEIN!SSOCIATION%!0!
w Reducerer man indholdet af råprotein –
især den ufordøjelige del – samtidig med
at der tilsættes industrielt fremstillede aminosyrer og højt fordøjeligt protein fra for
eksempel mælk, planter (sojakoncentrater
eller lignende) eller blodplasma, er det en
måde til at undgå at grisene får diarré eller
andre infektioner. Jannes Doppenberg peger desuden på, at både mælk og plasma
indeholder immunoglobuliner – funktionelle proteiner, der reducerer behovet for at
grisenes immunforsvar skal aktiveres. Disse
proteiner og proteiner fra fisk øger ligeledes grisenes foderoptagelse. Det er en fordel, da grisenes tarm så får næring og ikke
degenereres med nedsat fordøjelse og absorption til følge.
Man skal også undgå for meget kridt, da
det øger pH i tarmen til fordel for de sundhedsskadelige bakterier. Ligesom man skal
undgå at fodre med dårligt foder eller foder
med toksiner – for eksempel mykotoksiner.
Jannes Doppenberg tror ikke, at man alene
ved at forbedre management kan nå reduktionsmålene for brugen af antibiotika i Holland. Derfor skal foderet til smågrisene formuleres således, at man undgår diarré og
andre infektioner. Han peger på, at plasmaprotein derfor skal overvejes i formuleringen
af smågrisefoder, da det indeholder funktionelle proteiner, som øger tarmsundheden
og øger foderoptagelsen.
#FESFSFTVMUBUFSJGPSTŸH
Davis Torrallardona, Research Institute IRTA,
Mas de Bover, Spanien, har opsamlet og ana-
Tabel 1. Aminosyreprofil i spraytørret blodplasma og hæmoglobin i forhold til ideal-aminosyreprofilen (SID:lysin).
Ideal aminosyreprofil
Spraytørret
blodplasma
Spraytørret
hæmoglobin
Lysin
100
100
100
Threonin
65
66
92
Tryptofan
18
17
93
Aminosyrer
Isoleucin
60
34
79
Leucin
100
112
97
Valin
68
76
97
Phenylalanin + tyrosin
95
115
-
Kilde: APC.
Tabel 2. Produktionsforbedringer i daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse hos grise
fodret med spraytørret plasma fra grise i en eller to uger efter fravænning.
Forskel i daglig foderoptagelse, g pr. dag
Forskel foderudnyttelse, kg
foder pr. kg
tilvækst
lyseret resultater fra 43 publikationer med i
alt 75 forsøg med blodplasma. Der indgik
12.000 smågrise, der havde fået blodplasma.
Resultatet ses i tabel 2. Blodplasma gav bedre foderoptagelse og daglig tilvækst den
første eller de to første uger efter fravænning. Derimod blev foderudnyttelse lidt ringere. Men han kiggede nærmere på tallene
og kunne se, at svage, stressede grise fik en
bedre foderudnyttelse end de normale grise
ved at få tildelt blodplasma. Han tror, det
hænger sammen med, at de svage grise får
hjælp af immunoglobulinerne i foderet, da
deres immunforsvar er svækket, mens de
normale grises immunforsvar virker, som det
skal.
Samtidig peger han på, at undersøgelser
har vist, at E. coli heller ikke så nemt kan
hæfte sig fast i grisenes tarm, hvilket reducerer risikoen for diarré.
Endelig peger han på, at blodplasma også
øger tilvæksten. Det skyldes ikke kun immunoglobulin-fraktionen, men også mange
andre bioaktive stoffer – bioaktive peptider,
vækstfaktorer og så videre.
'VOLUJPOFMMFQSPUFJOFS
Traditionelt ser man på proteiner som kilde til aminosyrer i grise. Men der er efterhånden flere og flere, der erkender, at nogle proteiner har biologisk aktivitet i grisene.
Disse kaldes funktionelle proteiner.
De funktionelle proteiner i blodplasma udgøres ud over af immunoglobulinerne af
vækstfaktorer, lipoproteiner, enzymer og
andre faktorer. De kan alle påvirke tarmfysiologi og -funktion og dermed grisenes immunforsvar, som for en stor del udgøres af
immunforsvaret i tarmen. Det vil sige i sidste
ende smågrisenes sundhed.
Spraytørret blodplasma
Antal forsøg
Forskel i daglig tilvækst, g
pr. dag
En uge efter fravænning
25
+ 62*
+ 60*
- 015
.JOESFIBMFCJEOJOH
To uger efter fravænning
54
+ 55*
+ 68*
- 0,13*
Alberto Morillo Alujas, konsulentfirmaet,
Test & Trials, Spanien, fortæller, at et forsøg
på et brasiliansk universitet har vist, at smågrise, der blev fodret med blodplasma, udviste mindre uønsket adfærd som at bide hinanden og slås.
Grisene brugte desuden foderautomaten
mere og lejede mindre med drikkeventilen.
Mælkepulver gav samme resultater, men
ikke i så udpræget grad.
* p<0,05 – statistisk sikre, bedre resultater med plasma.
Kilde: Torrallardona, 2010.
Tabel 3. Anbefalinger fra praksis vedrørende tildeling af blodplasma i foder til smågrise.
Smågriseperiode
Indhold af blodplasma i foderblandingerne i
smågrisestalden, procent
Besætning med høj sundhedsstatus og med minimale stressfaktorer
Bl. 1 = 3-5
Konventionel besætning
Bl. 1 = 4-6, bl. 2 = 1-2
Konventionel besætning med flere stressfaktorer
Bl. 1 = 5-7, bl. 2 = 1-3, bl. 3 = 0-2
Besætning med sygdom
Bl. 1 = 5-8, bl. 2 = 2-4, bl. 3 = 1-2
Kilde: Alberto Morillp Alujas, konsulentfirmaet, Test & Trials, Spanien.
HYOLOGISK 3IDE
'PSTLFMMJHFBOCFGBMJOHFS
Man kan med fordel differentiere tildelingen
af blodplasma efter sundhedsstatus og produktionsforhold.
%
% Survival
Plasma
60 %
Blod
IgG
Centrifugering
(Tørstof 8-9 %)
Indhold i plasma:
1. Uorganiske salte (<16 % af tørstof)
2. Organiske metabolitter (<5 % af tørstof)
1. For eksempel sukker
3. Protein (78-82 % af tørstof)
1. Albumin, 50 %
2. Globulin, 45 %
1. Immunoglobuliner, 18 %
3. Fibrinogener, 5 %
4. Derudover er der lipider, enzymer,
vækstfaktorer og andre faktorer
IgA secretory
100
90
80
70
60
50
40
30
Hæmoglobin/blodceller
40 %
(Tørstof 30 %)
20
Indhold i Hæmoglobin/blodceller:
1. Uorganiske salte (<5 % af tørstof)
2. Organiske metabolitter (< 3 % af tørstof)
3. Protein (96-98 % af tørstof)
1. Hæmoglobin
10
0
TRYP
CHYMOTRYP
TRYPSIN, CHEMOTRYPSIN, DUODENAL FLUID
DD FLUID
Brown et al., 1970
Figur 1. Indholdet af blodplasma og hæmoglobin i svineblod.
Figur 2. Den procentvise overlevelse af immunoglobulin under fordøjelse.
Kilde: APC.
Kilde: APC. Modificeret efter Brown et al, 1970.
Alberto Morillo Alujas, der er konsulent for
mange svineproduktionsselskaber i Spanien,
mener efter at have studeret flere europæiske
forsøg med blodplasma til smågrise, at der opnås bedre produktionsresultater ved at tildele
fem procent blodplasma i forhold til halvdelen. Tildeler man kun det halve, taber man den
gode effekt af plasma, peger han på.
Alberto Morillo Alujas har opstillet nogle anbefalinger for, hvordan man doserer blodplasma til smågrise. Se tabel 3. Han mener,
smågrisefoder skal designes så det minimerer den negative effekt af stress i forbindelse med fravænning. Doseringen skal varieres
afhængig af de forskellige forhold i de enkelte smågrisebesætninger. En effektiv do-
sering er nemlig ikke ens i de forskellige situationer.
Kilder:
s-ATERIALEFRA!0#
s0RACTICALUSEOFBLOODPLASMAINPIGLETFEEDING
All About Feed, Vol. 1, nr. 9, p 15-17.