BUCHovedstaden Børn og Ungecenter Hovedstaden Kratbjerg 303 3480 Fredensborg Fredensborg den 16. januar 2012 ÅRSRAPPORT 2011. Børn og Ungecenter Hovedstaden har i året 2011 gennemført 4 tilsyn på opholdsstedet Cassiopeia. Indledning Opholdsstedet Cassiopeia er godkendt jf. SEL §§ 142.5. I dag § 142,7. Børn og Ungecenter Hovedstaden har indgået aftale med Fredensborg Kommune om udførelse af det generelle tilsyn vedrørende opholdsstedet Cassiopeia. Børn og Ungecenter Hovedstaden har i året 2011 gennemført 4 tilsyn på opholdsstedet Cassiopeia. 1. Anmeldt tilsyn i marts 2011 2. Administrativt tilsyn juni 2011 3. Uanmeldt tilsyn august 2011 4. Anmeldt tilsyn november 2011 Vi har desuden gennemgået regnskabet for 2010 og behandlet budgettet for 2012. Børn og Ungecenter Hovedstaden har ved alle tilsyn haft 2 konsulenter tilstede. Beliggenhed Opholdsstedet Cassiopeia er beliggende Avderødvej 42, Karlebo, 2980 Kokkedal. Ledelse Daglig leder er skiftet fra Annette Rubin til Allan Lønborg Jensen. Lederen er fuldtidsbeskæftiget 37 timer om ugen på opholdsstedet. I en overgangsperiode har bestyrelsesmedlem Tove Pedersen fungeret som dagligleder af opholdsstedet. Personale Ultimo Januar 2011 orienterer Annette Rubin om, at hun fratræder sin stilling som forstander på opholdsstedet Cassiopeia. Tove Pedersen konstitueres. Ved anmeldt tilsyn den 24. marts 2011 orienterer konstitueret leder Tove Pedersen om medarbejder situationen, særligt afgang af medarbejdere. Ligeledes orienterer Tove Pedersen om, at Allan Lønborg Jensen tiltræder som leder den 1.maj 2011. Allan har indtil da været ansat på opholdsstedet Sirius som stedfortræder, hvor han har arbejdet i mange år. Bestyrelsen er obs. på, at Allan er meget faglig funderet pædagogisk, 1 men ikke har nogen ledelsesmæssig erfaring, og at han skal tilbydes en lederuddannelse. Tove orienterede også om, at bestyrelsen naturligvis ville være tættere ind over på Cassiopeia, nu hver der kommer ny leder. Generelt må således anføres, at opholdsstedet løbende har orienteret tilsynet om ledelsessituationen på opholdsstedet. I forhold til medarbejder sammensætningen er opholdsstedet ikke forpligtiget til at orienterer, men alene sikre, at de i godkendelsen beskrevne forhold om uddannelseskrav indfries. Ledelse på opholdsstedet skal sikre, at der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse. Endvidere orienteres tilsynet en gang årligt om tilgang og afgang af medarbejdere – herunder uddannelsesmæssig baggrund i forbindelse med det administrative tilsyn. I forbindelse med det administrative tilsyn står det klart, at den nye leder ikke har sikret sig, at personalegruppen samlet har den i godkendelsen anførte fordeling mellem pædagogisk uddannet personale og ikke uddannet personale. Et forhold der senere er blevet drøftet, dels i forlængelse af det uanmeldte tilsyn den 30.august 2011 og ved det anmeldte tilsyn den 16. november 2011. Målgruppen Målgruppen er 8 unge mellem 14 - 18 år ved indskrivning, som af forskellige årsager ikke kan bo hjemme, og som har været udsat for omsorgssvigt. Målgruppen er uændret og rummer fortsat Unge med problemer begrundet i forældrenes forhold. Unge med svag begavelse. Unge med emotionelle vanskeligheder. Unge med adfærdsmæssige problemer. Unge med begrænset brug af euforiserende stoffer/ alkohol. Målgruppen omfatter ikke unge, der: Unge med så alvorlige psykiske vanskeligheder, at der er behov for behandling i psykiatrisk regi. Unge med misbrug. Unge med voldelig, destruktiv og udad reagerende adfærd, der medfører, at den unge kan være til fare for andre. Tilsynet havde i 2010 behandlet ansøgning om godkendelse af indslusningsplads for 1 ung i alderen 14 til 18 år for Fonden Cassiopeia, Avderødvej 42, Karlebo, 2980 Kokkedal. I kraft af, at den pædagogiske linje er justeret og da der er kommet ny leder til vurderer tilsynet, at opholdsstedet ikke mere lever op til godkendelsen af indslusningspladsen, hvilket opholdssteder er blevet orienteret om. Tilbudsportalen Opholdsstedet er forpligtiget til at sikre oplysninger på tilbudsportalen er opdaterede, herunder at oplysninger er tilgængelige. Opholdsstedet er senest ved anmeldt tilsyn den 16. november 2011 gjort opmærksom på, at oplysningerne skal rettes til. 2 Opholdsstedet skal endvidere sikre, at årsrapporter samt referater fra tilsynsbesøg er tilgængelige på tilbudsportalen. Tilsynet bliver i den nuværende procedure ikke orienteret når der foretages ændringer på tilbudsportalen. Tilsynet vil sammen med myndighed sikre en procedure så oplysninger fremover er aktuelle. Tilsynet Ifølge tilsynets årshjul har der været afviklet 1 anmeldt tilsyn, 1 uanmeldt tilsyn samt 1 administrativt tilsyn. Hertil afvikles yderligere 1 anmeldt tilsyn, som opfølgning på det uanmeldte tilsyn. Vi har fra tilsynets side været i proces med opholdsstedet Cassiopeia, siden sensommeren 2011. I forbindelse med skift i ledelse, samt udskiftning i medarbejdergruppen stod det klart, at opholdsstedet ellers høje standard ikke er på samme niveau som tidligere. Tilsynet afvikles i sommeren, dels som et administrativt tilsyn, og dels via uanmeldt tilsyn. Tilsynet modtager svar på spørgeskema i juli 2011. Det administrative tilsyn giver her anledning til spørgsmål som bl.a. søges afdækket ved det uanmeldte tilsyn den 30. august 2011. Efterfølgende søger vi yderligere forklaringer ved anmeldt tilsyn november 2011. Her understreges, at opholdsstedet skal styrke deres fokus på en række forhold, bl.a. medicin håndtering. Her skal opholdsstedet snarest sikre, at en medarbejder tilmeldes medicinhåndteringskursus og i den mellemliggende periode søge en forsvarlig løsning. Her foreslår tilsynet, at de kan trække på en medarbejder fra naboinstitutionen Sirius, hvor en medarbejder med medicinhåndteringskursus kan sikre, at gældende lovgivning overholdes. Pt. er der dog ikke unge på institutionen der modtager lægeordineret medicin. Ligeledes påpeges, at det ved indskrivning af unge, skal sikres, at der ansættes uddannet personale. I forhold til økonomi skal opholdsstedet sikre, at midler benyttes inden for de områder, de er budgetteret indenfor. Som eksempel kan supervisionsmidler ikke benyttes i forhold til lønninger - hvis ikke der er benyttet midler til supervision, vil det fremgå af regnskabet. Opholdsstedet har endvidere optaget lån for at sikre den daglige drift. Tilsynet har haft særlig fokus på problematikkerne i forhold til den tidligere leders aftrædelse, den pædagogiske leders aftrædelse, ansættelse af ny leder samt de ændrede personalemæssige uddannelsesmæssige forhold. Vedr. økonomi anbefaler tilsynet øget fokus på regnskabet for 2011, idet egenkapitalen forventes reduceret i kraft af den manglende tilgang af nye beboere. 3 Der har været udsendt dagsordner forud for de anmeldte tilsyn. Opholdsstedet har beredvilligt fremlagt det ønskede materiale på tilsynene. Tilsynet har talt med leder, medarbejdere og 2 anbragte unge. Der er blevet udsendt referater efter hvert tilsynsbesøg med mulighed for kommentarer / bemærkninger fra opholdsstedet. Vi kan endvidere konstatere, at opholdsstedet Cassiopeia figurere på tilbudsportalen med mangelfulde og/eller forkerte indtastninger og har indskærpet behovet for en ændring af disse overfor opholdsstedet. Hovedkonklusioner I forhold til uddannelsesgraden, er vi fra tilsynet vidende om, at de unge har boet på opholdsstedet i flere år og alle ses som velintegrerede og velplacerede. Omkring uddannelseskrav er det påpeget, at opholdsstedet ved kommende indskrivning af unge, skal omlægge den aktuelle medarbejderbesætning til at omfatte flere uddannede medarbejdere. I den aktuelle situation ses det dog ikke som et problem der skal handles akut på. Det er vores vurdering, at de unge tilbydes den individuelle støtte, de har behov for, Det er vores vurdering, at de aktuelle unge hører til målgruppen. Det er vores vurdering, at de unges værelser er af god størrelse og standard. Det samme gælder de fællesarealer, vi har beset. Den pædagogiske indsats er præget af respekt samt fornyet fokus på de pædagogiske metoder Det er vores vurdering, at de unge har indflydelse på beslutningsprocesserne på stedet og at de trænes i at være ansvarlige i forhold til såvel sig selv som fællesskabet. Samarbejdet med de pårørende er individualiseret, idet flere af de unge i dag er over 18 år og derfor selv kan vælge pårørende til og fra. Tilsynet har overfor opholdsstedet problematiseret det manglende medicinhåndteringskursus. Da ingen unge pt. medicineres, anbefaler tilsynet, at opholdsstedet på sigt uddanner en medicinansvarlig og i den mellemliggende periode indgår aftale med nabo opholdsstedet om at benytte samme medicinansvarlige. I forhold til økonomi skal opholdsstedet sikre, at midler benyttes inden for de områder, de er budgetteret indenfor. Som eksempel kan supervisionsmidler ikke benyttes i forhold til lønninger - hvis ikke der er benyttet midler til supervision, vil det fremgå af regnskabet. 4 Tilsynet har indskærpet nødvendigheden af, at oplysningerne på tilbudsportalen justeres og ændres på følgende område. Opholdspris for 2012 indtastes, sidste tilsynsrapport lægges løbende ind, fjernelse af den tidligere godkendte indslusningsplads fra tilbudsportalen samt en generel justering og opdatering af de indtastede oplysninger, idet flere af de indtastede oplysninger ikke svarer til godkendelsen. Dette skal fra opholdsstedets side være sket senest den 16. januar 2012 Tilsynet har ikke modtaget indberetninger om magtanvendelser. Iagttagelser og anbefalinger Tilsynet vil have fokus på om de indtastede oplysninger på tilbudsportalen er opdaterede samt om referater af tilsynsbesøg er tilgængelige på tilbudsportalen. Tilsynet vi sammen med myndighed sikre en procedure så oplysninger fremover er aktuelle. Det anbefales at der fremover er øget fokus på personalesammensætningen og uddannelsesniveau. Det anbefales, at opholdsstedet benytter sig af supervision, med henvisning til målgruppen og godkendelsen i øvrigt. Tilsynet vil have øget fokus på pædagogiske metoder og målsætning. Tilsynet vil fremover have fokus på at indgåede aftaler bliver effektueret. I form af frist fastsættelse, samt tilbagemelding til tilsynet. Tilsynet vil have øget fokus på regnskabet for 2011. Tilsynet har endvidere konstateret, at indhold på opholdsstedets hjemmeside ikke er opdateret i forhold til de på opholdsstedet faktuelle forhold. Tilsynet har ingen bemyndigelse i forhold til udformning eller indhold på hjemmesiden, men det anbefales, at opholdsstedet afstemmer indhold med deres godkendelse, samt at øvrige oplysninger er opdaterede. Økonomi Tilsynet har drøftet, behandlet og indstillet til godkendelse af budget 2012 ud fra følgende: Udgifter pr. plads pr måned ved en 100 % belægning på kr. 56.684,Udgifter pr. plads pr. måned ved en 95 % belægning på kr. 59.518,Tilsynet har ingen bemærkninger til regnskabet for 2010. Vi har fået en rundvisning på Cassiopeia. Vi har talt med ledelsen samt flere af de unge. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt de medarbejdere, der var på arbejde. 5 Medarbejdernes forudsætninger er efter vores vurdering relevante i forhold til den ydelse, der leveres, og i forhold til de aktuelt indskrevne. Ved ny indskrivning skal der ansættes personale der svarer til godkendelsen. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport, haft rapporten til høring på opholdsstedet. Ledelsen på Cassiopeia havde følgende kommentarer: ”Bemærkninger til Årsrapporten for 2011. 16. januar 2012 Jeg vil gerne orientere om at jeg. har en Grundleder uddannelse fra erhvervs akademiet EA Vest i Esbjerg, denne tog jeg i 2007. Og ud over dette, så har jeg i de 10 år jeg var stedfortræder på opholdsstedet Sirius haft mange forskellige ledelsesmæssige og administrative opgaver. Jeg er udmærket klar over at jeg sagtens kunne profitere af en bredere lederuddannelse og ser da også frem til at jeg en dag kan påbegynde en sådan uddannelse. Jeg har indgået aftale med min tidligere leder Danny Christensen om supervision og derud over så er han også min sparringspartner i hverdagen. I forhold til Medicin håndtering er der indgået en aftale med den medicin ansvarlige og lederen på opholdsstedet Sirius, dette gjorde jeg straks efter sidste tilsyn, jeg tager et medicinhåndterings kursus til marts måned 2012. I forhold til Økonomien så er der øget fokus på denne, det har der været siden jeg tiltrådte som forstander i maj 2011, det var netop økonomien der gjorde at jeg var nødt til at omstrukturere personale ressourcerne og dette fik desværre den konsekvens at den tidligere stedfortræder valgte at fratræde sin stilling og at jeg i en periode havde 3 medhjælpere ansat, dette er der ændret på i dag, hvor der kun er 1 medhjælper ansat. Jeg indgår forsat selv i det pædagogiske arbejde og dette vil jeg gøre så længe det er nødvendigt, men allerede nu hvor jeg har en ny stedfortræder og 1 pædagog / vikar ansat er mine pædagogiske timer blevet reduceret væsentligt, hvilket så har givet mig mulighed for at have flere administrative timer. I forhold til Tilbudsportalen, så blev årsrapporten fra 2010 blev lagt ud på Tilbudsportalen af den tidligere forstander da hun modtog den i februar måned 2011. I forhold til vores hjemmeside vil jeg orientere om at der er en ny under udarbejdelse og den vil selvfølgeligt være afstemt i forhold til opholdsstedet godkendelse og oplysninger på Tilbudsportalen, kan desværre ikke på nuværende tidspunkt sige hvornår den præcist er færdig, men der arbejdes på den. Venlig hilsen Allan Lønborg Jensen Forstander på Cassiopeia” 6 På vegne af BUCHovedstaden Morten Wiemann Gitte Blume 7 Anders Christiansen
© Copyright 2024