Conditioning
Virksomhedsplan 2010 - 2012 for Daginstitutionen Lærkereden Indholdsfortegnelse Data: ........................................................................................................................................... 3 Status på institutionens egne indsatsområder i 2008. .............................................................. 6 Indsatsområde 1: Børnemiljøvurdering ................................................................................. 6 Indsatsområde 2: Udvidelse af vuggestuen............................................................................ 6 Øvrige indsatsområder............................................................................................................... 7 Fokusområder i år 2010/2011.................................................................................................. 10 Politik for Dagtilbud 2008 – 2011........................................................................................ 10 Tema 1: Læring ..................................................................................................................... 10 Tema 2: Medinddragelse – personlige alsidige kompetencer............................................... 11 Tema 3: Lige udviklingsmuligheder – sociale kompetencer.................................................13 Tema 4: Sundhed – krop, kost og bevægelse ........................................................................15 Tema 5: Et bredt kultur- og fritidstilbud - naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier..................................................................................................... 18 Tema 6: Sproglig opmærksomhed ....................................................................................... 20 Tema 7: Den røde tråd – børns overgange........................................................................... 22 Øvrige indsatsområder 2010 - 2012......................................................................................... 24 Indsatsområde 1: Overgang til skole .................................................................................... 24 Indsatsområde 2: Stafetlog................................................................................................... 24 Indsatsområde 3: Arbejdspladsvurdering............................................................................ 24 Indsatsområde 4: Ny personalepolitik ................................................................................. 24 Evaluering af den pædagogiske læreplan ............................................................................. 25 Orientering om økonomisk decentralisering ....................................................................... 25 2 Virksomhedsplan 2010 - 2012 for Lærkereden Data: Antal børn 0-2 år: Vuggestue 22 3-6 år: Børnehave Naturgruppe 88 25 Ledelse Institutionsleder Souschef Afdelingsledere Specialgruppe Personale 1 1 1 Pædagoger Pædagogmedhjælpere Skåne-/fleksjob Lønnet studerende Administrativt personale Rengøringsassistenter Hvad Fysiske rammer Institutionens areal Udearealer Andet En sproggruppe med 5 – 7 børn i alderen 2 -6 år Indendørs areal Legeplads To skurvogne og en toiletbygning i Krabbesholm Skov samt en kolonihave i Vedmosen. 11 8 3 1 3,5 t. ugentligt 2 m2 1074 3345 Særlige kendetegn Institutionens værdigrundlag. Lærkeredens særlige kendetegn er, at vi arbejder ud fra en fælles etik og værdigrundlag. Overordnede etik i Lærkereden: Ordentlighed – Udvikling - Trivsel Der er værdifuldt at: - respektere det enkelte menneske som en unik personlighed - tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger - skabe optimale udviklingsmuligheder - indgå i forpligtende samspil med andre Institutionens rammefaktorer. Lærkereden er beliggende i midtbyen mellem villaer og alment boligbyggeri. Institutionen er bygget i 1956 og bygget i to plan. Vi har en dejlig blanding af brugere, som hovedsagligt kommer fra Midtbyen og Vinde. 3 Forældrene er meget aktive, og der er en god dialog mellem personale og forældre. Forældrebestyrelsen bliver altid valgt ved kampvalg, og det betyder, at de forældre, der bliver valgt, er meget engagerede i Lærkeredens ve og vel. Det giver en god sparring med personalet, så vi er bevidste og opmærksomme på brugernes behov. Da Lærkereden er en stor institution, har vi valgt at grupperne fungerer som den lille institution i den store institution. Det betyder at vi bruger både den lille og den store institutions fordele. Vi har en årsplan, der indbyder til aktiviteter i fællesskab, på kryds og tværs i Lærkereden. Det oplever såvel brugere som personale, som en stor styrke og fordel. Stuerne er indrettet med udgangspunkt i børnenes forskellige aldre og forudsætninger. Fælles for alle stuer er, at de er indrettet med: - Små rum/legesteder i det store rum - Sofa - Musik, bøger, puslespil, spil, udklædning, legekøkken, papir og farver, diverselegetøj, computere m.m. - Stole, borde og reoler i børnehøjde - Gulvplads til leg - Køkken tilknyttet hver afdeling - Garderoberum til det enkelte barn - Toilet og puslepladser Vi har et fælles motorikrum, med bl.a. trampolin, bolde, motorikredskaber og hængekøje. Legepladsen er inddelt i flere rum som tilgodeser og udfordrer såvel det enkelte barn som gruppen: - Der er plads til både stille leg i tryggere rammer men også til mere vild og pladskrævende leg. - Gynger, sandkasse og rutsjebane - Urskoven, hvor der er plads til meget bevægelse på ujævnt terræn. - Bassin til at bade i om sommeren og til f.eks. fodbold, cykling eller hockeyspil resten af året. - En stor snittehytte på ca. 50 m2 i Urskoven – her er der mulighed for træværksted m.m. Børnenes forudsætninger. Børnegruppen er meget alsidig og fungerer homogent med 135 børn i alderen 0 – 6 år. Mange af vores børnehavebørn begynder hos os når de er 3 år og får dermed et uafbrudt forløb, inden skolegang. Vi har ca. 10 % børn med anden etnisk baggrund, end dansk. Det oplever vi som en styrke, og har et rigtigt godt samarbejde med såvel Spireskolen som Førskolen. Vi er meget opmærksomme på, at børnene er væk fra Lærkereden hver anden uge. Det betyder, at vi har ekstra fokus på deres trivsel i dagligdagen. I vores læringsmiljø tager vi udgangspunkt i det enkelte barn, så barnet kan få fremmet sine stærke sider. Barnet bruger sine stærke sider i forhold til sig selv, sin udvikling og læring og ikke mindst når barnet indgår i forpligtende samspil med andre. Personalets forudsætninger. Vi har en ideel blanding af erfarne og nyuddannede pædagoger. Det er et bevidst valg ved ansættelser, da det giver en god faglig sparring i dagligdagen. Det betyder at vi har pædagoger med over 25 års erfaring og pædagoger med 1 års erfaring. Personalegruppen er sammensat af 60 % pædagoger og 40 % pædagogmedhjælpere. På den måde har vi mulighed for at give kommende pædagoger erhvervserfaring inden de søger ind på seminariet. Disse personer giver et frisk pust i vores hverdag, og er bl.a. medvirkende til, at det pædagogisk uddannede personale ikke ”havner i 4 den grøft”, der hedder ”det plejer vi at gøre”! Samtidig har vi også fem pædagogmedhjælpere ansat, med ancinitet fra 10 – 30 år. De besidder en stor pædagogisk viden og erfaring. Vi har også en lønnet studerende, samt øvrige personer indenfor uddannelsessystemet, i praktik. Lederen er meget synlig i de overordnede pædagogiske visioner. I hverdagen deltager hun altid i forældresamtaler med børn, der af forskellige grunde kan være udsatte. Det gør sig også gældende, når andre fagpersoner er involveret. Specielt i Lærkereden, hvor der arbejdes ud fra et fælles værdigrundlag, er lederens viden, erfaring og kompetencer en ressource for personalet, i dagligdagen. Vores pædagogiske værktøjer er udover vores etik og værdigrundlag, inspireret af Howard Gardners teori om de mange intelligenser. Samtidig arbejder vi med Vygotskys teori, om zonen for nærmeste udvikling. Arbejdet med de 6 temaer i den pædagogiske læreplan, har inspireret os til også at anvende den didaktiske syvkantsmodel i andre sammenhænge, i vores pædagogiske arbejde. Værdigrundlaget for personalesamarbejde er: Det er værdifuldt at: - personalet fungerer som et fagligt team - vi respekterer hinandens forskelligheder - samspillet består af åbenhed, ærlighed og loyalitet - den enkelte arbejder ud fra ansvarlighed og kompetence 5 Status på institutionens egne indsatsområder i 2008. Indsatsområde 1: Børnemiljøvurdering Mål og handleplan Mål- og handleplan: Vi har udformet vores overordnede børnemiljøvurdering i 2008. Vi vil forsætte med at finde nye muligheder der kan beskrive og inddrage børneperspektivet endnu mere i Lærkereden. Resultat Alle grupper arbejder med børnemiljøvurderingen på hver deres måde. Der er seks pædagoger der har deltaget i et 2-dages kursus om børneinterview i 2009. Helt konkret har det betydet, at vi anvendte børneinterviewformen hos et kommende skolebarn med det resultat, at barnets perspektiv blev brugt som fokus ved overgangen til skole. Samtidigt har op til flere stuer anvendt børneinterview i forskellige pædagogiske sammenhænge. Mange faktorer for et godt børnemiljø er medtaget i vores sundhedspolitik. Grupperne vil fortsætte med at arbejde med børnemiljøvurderinger. På personalemøder vil der blive udvekslet erfaringer og nye ideer til at inddrage børneperspektivet i vores dagligdag. Vi vil overveje om vi skal have en ekstern konsulent fra DCUM til at følge vores hverdag med børneperspektivet for øje, da man hurtigt kan blive ”blind” i sin egen organisation. Sådan arbejder vi videre / videreudvikler Indsatsområde 2: Udvidelse af vuggestuen Mål og handleplan Mål- og handleplan: Vi vil fortsat fremsætte ønske til forvaltning og politikere om at udvide vores vuggestue med to pladser. Vi har p.t. 22 pladser og kan have to børn mere uden anlægsudgifter. Vores venteliste er meget lang og de fleste forældre får først deres børn ind i Lærkeredens vuggestue lige før de fylder to år. Det mener vi ikke er tilfredsstillende for såvel børn, forældre som ansatte. Resultat Vi har fået afslag på udvidelsen af vuggestuepladser. Sådan arbejder vi videre / videreudvikler Vi vil fortsætte med at gøre forvaltning og byrådet opmærksomme på den lange venteliste til vores vuggestue. Vi vil søge om udvidelse igen til budget 2011. 6 Øvrige indsatsområder - vi har arbejdet med indenfor børn, forældre, personale og ledelse: Børn IT-strategi: Alle børnegrupper incl. vores vuggestue har/ eller får nu en børnecomputer. Det fungerer rigtig godt i mange pædagogiske sammenhænge. Sprogvurderinger: Vi har siden loven trådte i kraft d. 1.8. 2007, sprogvurderet 95 3årige børn. De sproglige profiler har vist følgende resultat indenfor de tre indsatsområder: Den sproglige profil af barnet på scoringsarket er opdelt i tre grupper: • Generel indsats – hvor det er børn med alderssvarende kompetence indenfor alle sproglige områder = 89 • Fokuseret indsats – hvor det er børn med behov for fokuseret pædagogisk indsats indenfor mindst et sprogområde = 3 • Særlig indsats – hvor det er børn med behov for særlig talepædagogisk indsats indenfor flere sprogområder = 3, hvoraf det ene barn i forvejen var tilknyttet vores sproggruppe. Når børnene har forladt Lærkereden har forældrene fået deres barns sprogvurderingsprofil med. Forældre Forældremøder: Arbejdsdage: I forældrebestyrelsen har diskuteret om vi kunne gøre vores årlige forældremøder mere attraktive. Vi plejer at være hjemme i Lærkereden, hvor forældrene fortrinsvis får information og dialog på deres egen stue. Forældrene giver dog udtryk for, at de føler sig velinformeret om deres barns dagligdag via månedsbreve og opslag på infotavler. Dejligt. Vi besluttede os derfor at vi i 2008 ville holde vores forældremøde i KCL, som et stort forældremøde med en ekstern oplægsholder Annette Groot, hvor emnet vat emnet var ”Hvordan vi skaber et ligeværdigt samspil mellem børn og voksne, så begge parter vokser”. Det var en stor succes og i 2009 holdt vi igen et fælles forældremøde, denne gang i kantinen på Skive Rådhus. Her var emnet: ”Sprog og læsning”. Der var oplæg fra vores specialpædagog, vores sprogkoordinator, en bibliotekar og en lærer fra indskolingen på Resen skole. Det blev også en succes og med flere deltagere end tidligere og forældrene gav udtryk for at denne form ønsker de også fremover. De oplever, at de ved et fælles stort forældremøde får en dejlig følelse af fællesskab. Vi vil fortsat arbejde bevidst på, at finde steder i Skive by, som mødested, da det også giver et godt kendskab til kommunen generelt. Vi har stadig kampvalg til vores forældrebestyrelse, og det synes vi er meget flot. Forældrene stiller sig gerne op som kandidater, selvom forsamlingen er på over 100 deltagere. I Lærkereden har vi altid afholdt en årlig arbejdsdag på legepladsen. Da vi et år sprang over kom der henvendelser fra forældre, som ønskede en arbejdsdag hvert år – herligt. Vi er nu oppe på over 100 deltagere, hvor vi arbejder, hygger og spiser sammen. En stor succes! 7 Lukkedage: Forældrebestyrelsen har været aktive medspillere med hensyn til indførelse af lukkedage i Lærkereden. Vi har valgt at have nogle få årlige lukkedage, hvor vi, ved efter 10 års statistik, at der kommer få børn. Vi har altid pasningsgaranti på Lærkeredens egne lukkedage. Forældre har dog yderst sjældent behov for pasning på vores lukkedage, så vi tillader os at konkludere, at lukkedagene passer i forhold til forældrenes behov. Personale Normering: Vi har i 2009 afholdt et personalemøde med fokus på kan og skal opgaver i Lærkereden. Baggrunden var den, at flere i personalegruppen gav udtryk for en presset hverdag. På mødet blev hverdagen mere afklaret og personalet fandt stor inspiration hos hinanden i forhold til hvordan arbejdsopgaver kan løses på forskellig vis. Der ligger nu mange forslag og ideer til hvordan presset i hverdagen kan mindskes med forskellige tiltag. Værdier: Lærkereden har i næsten tyve år været en værdibaseret organisation. Med nye personer i personalegruppen var der tid til en temadag i 2009 med overskriften: ”Hvad betyder det at arbejde efter værdier”. Vi havde Henrik Manstrup fra København som konsulent. Henrik Manstrup er blandt andet uddannet cand.pæd. og har en mangeårig specialisering indenfor "arbejdspladsen som pædagogisk og filosofisk rum for faglig og menneskelig udvikling". Henrik havde lige haft et projekt med CKU i Skive omkring værdier, som havde været en stor succes. Derfor valgte vi ham. Henrik var med til at give os ny indsigt og viden omkring værdier contra regler. Samtidigt var vi også omkring Skive kommunes overordnede tre værdiord, Ordentlighed, Udvikling og Trivsel. En god og meget inspirerende dag. Vi fortsætter processen, som vi jo nok aldrig bliver færdige med. Vi er dog ikke i tvivl om, at værdier giver meget større muligheder og udfordringer for den enkelte end regler gør, så Lærkereden fortsætter med at arbejde efter værdier. IT-strategi: Personalet er begyndt at deltage i kurser omkring I-dialog. Vi har nu tre bærbare computere til personalet på stuerne. Målet er at alle stuer har en bærbar computer senest når Lærkereden har fået trådløs internetforbindelse. Lige nu afventer vi IT-afdelingens tidsplan. Vi har budt ind på at være forsøgsinstitution vedr. interaktivtavle, da vi synes det er en spændende nyhed indenfor dagtilbudsområdet. IT- koordinator: Vi har valgt at have vores egen IT-koordinator i Lærkereden. Det er en pædagog, som har tre timer om ugen til rådighed indenfor IT og får et funktionstillæg for opgaveløsningen. Sprogkoordinator: Vi har valgt en pædagog til sprogkoordinator. Vi har afsat tid til opgaven og vedkommende får et funktionstillæg for opgaveløsningen. Velkomstmøder Skive kommune afholder løbende informationsmøder for nye medarbejdere. Da nyt personale har omtalt disse informationsmøder meget positive, har vi i Lærkereden valgt, at også ”ældre” medarbejdere skal have tilbuddet. Det betyder at der nu kun mangler to inden alle i personalegruppen har deltaget i velkomstmøder. Vi synes det er vigtigt at vi alle holder os ajour med hvilken organisation og kommune vi arbejder i. At deltage i disse velkomstmøder er en af måderne. 8 Ledelse Lederudvikling: Teamssamtaler: Hjemmeside: Lederen har i 2009 deltaget i lederudviklingsforløb, som samtlige ledere ved Skive kommune skulle deltage i. Lederen skulle vurderes af lederkollegaer, personale og egne chefer på forvaltningen, samt beskrive sin egne kompetencer. Her var der fin overensstemmelse mellem personalet, forvaltningen og lederens egen opfattelse af lederjobbets udførelse. På et MED-møde foreslog lederen at MUS-samtalerne hvert andet år bliver til GRUS-samtaler. Det var der fuld opbakning til. Det betyder at lederen i 2009 har afholdt GRUS/teamsamtaler i de tre afdelinger i Lærkereden. Det har været en stor succes, så i 2011 fortsætter vi med GRUS/teamssamtaler. Alle tre afdelinger fungerer rigtig godt og personalet har en klar opfattelse af egne styrker og svagheder. Der ligger referater fra de tre møder, hvor der er områder afdelinger arbejdere videre ud fra. I mange år har vi arbejdet på at få en hjemmeside, men er aldrig nået i mål inden der kom en ny version af hjemmeside for Skive kommune. Men i 2008 lykkes det, og vi kan se at arbejdet ikke har været spildt i forhold til de mange besøgende der er på vores hjemmeside. Vi har bevidst målrettet vores hjemmeside mod vores nuværende og kommende brugere, samt informationsside ved stillingsopslag. Det betyder bl.a. at vi bevidst har fravalgt billeder af personalegruppen og forældrebestyrelsen. Samtidigt har vi en klar etik omkring de øvrige billeder vi viser på hjemmesiden. Hjemmesiden har indtil nu fungeret til alles tilfredshed og vi har fået megen ros for dens opbygning. 9 I det næste afsnit har vi indsat vores syv-kanter, som dokumentation for temaerne i Politik for dagtilbud. Fokusområder i år 2010/2011 Politik for Dagtilbud 2008 – 2011 7 temaer Læring Medinddragelse – personlige alsidige kompetencer Lige udviklingsmuligheder – sociale kompetencer Sundhed – krop, kost og bevægelse Et bredt kultur- og fritidstilbud – naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier Sproglig opmærksomhed Den røde tråd – børns overgange Ovenstående temaer vil vi beskrive bl.a. med konkrete eksempler via dokumentation fra vores pædagogiske læreplan. I Lærkereden har vi indtil indsamlet knap 150 dokumentationer fra vores hverdag, og vi synes de allerbedst beskriver, mange af de syv overordnede temaer. Tema 1: Læring Indhold Læring er en proces, hvor barnet deltager og er aktivt involveret – Læring vil sige en relativ varig forandring i oplevelser eller adfærd som følge af tidligere erfaringer. Barnet kan noget, det ikke kunne før. Læring sker hos såvel barnet som hos det pædagogiske personale, når begge parter indgår i forskellige relationer. Læreprocesser sker i et komplekst samspil mellem disse personer. Vi lægger vægt på positive relationer med udgangspunkt i barnets stærke sider, og er bevidste og opmærksomme på, hvilke områder barnet skal have styrket. Ved læring hos børn i alderen 0 – 6 år er der fokus på: - Hvordan barnet lærer / forholdet mellem leg og læring - Hvad barnet lærer implicit og eksplicit - Individuel og social læring, hvor specielt fællesskabet er i fokus. - Læring er helhedsorienteret Forskel på undervisning og læring er: - Undervisning: Pædagogen gør Læring: Barnet gør Overordnede mål Vi vil dokumentere læring i de enkelte syv-kanter, som vi bruger til at beskrive nogle af de 7 temaer med. 10 Tema 2: Medinddragelse – personlige alsidige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på en gang vil barnet noget – og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer i verden. I dette sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid. Dannelse handler om barnets alsidige personlighedsudvikling, så barnet i sig selv har en værdi, og ikke kun er noget som person, fordi det har tilegnet sig en masse kompetencer. Overordnede mål: • • • • Børnene skal have mulighed for, i hverdagen, at opleve sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab Børnene skal erfare sig, at det er ansvarligt passet på, holdt af og værdsat som en del af fællesskabet Børnene skal have mulighed for, i det sociale og kulturelle liv i hverdagen, at udfolde sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativer Børnene skal i hverdagen tilbydes mange forskellige muligheder for at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer Lærkeredens mål: • • • • • At barnet skal respekteres som en unik personlighed At barnet oplever varme og anerkendelse samt trygge og ansvarlige rammer At barnet, i fællesskabet, har krav på at blive anerkendt som ligeværdig deltager At der tages udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle behov og forudsætninger At barnet indgår i socialt samspil med andre Indhold: • Fokus på barnets alsidige personlige udvikling for aldersgruppen 0 – 6 år Mål for Kringlestuen: 23 børn i alderen 3-6 år, to pædagoger og en pædagogmedhjælper pædagog 37 t. pædagog 27 t. pæd.medhj. 29,5 t. • • De 10 kommende skolebørn på Kringlestuen: At sætte ekstra fokus og optik på at udvikle barnets personlige færdigheder, som er relevante i overgangen fra børnehave til skole Indhold: • Barnets personlige færdigheder såsom selvværd, selvstændighed, kommunikation bliver styrket i tæt samspil med jævnaldrende. Rammefaktorer: De ældste børn på Kringle mødes ca. 15 gange fra oktober til marts måned i tidsrummet 9.30 – 11.00, hvor der som udgangspunkt er en voksen tilknyttet (nogle gange to voksne). Gruppen præsenteres for forskellige opgaver (eksempelvis at skrive sit navn, kendskab til former og symboler, farver, antal, øvelse i koordineringsevne, punkt til punkt tegninger, begreber, farvelægning m.m.) 11 Børnenes og personalets forudsætninger: Børnene: • De ældste børn på stuen deltager • Det enkelte barn er en unik personlighed • Det enkelte barn er tryg, nysgerrig og tillidsfuld Personale: • For at fremme en tryg og god atmosfære, når barnet/børnene begynder i skole, har vi erfaring med vigtigheden af, at barnet øver og besidder visse personlige færdigheder såvel individuelt og i samspil med jævnaldrende. Derfor skaber vi nogle rammer/situationer, som svarer/ligner noget af det, som børnene vil stifte bekendtskab med, når de kommer i skole. Tegn og dokumentation: • • • Børnene viser interesse for de enkelte opgaver Børnene styrkes i personlige færdigheder i samspil med jævnaldrende Børnene viser/forklarer forældrene om opgaverne Arbejdsformer og læringsrum: Personalets rolle i de tre læringsrum Læringsrum 1 Læringsrum 2 Læringsrum 3 Vi voksne finder og forbereder det materiale, der skal arbejdes med. Den voksne introducerer for børnene, hvad den enkelte opgave går ud på, samt guider og støtter det enkelte barn, så barnet kan løse opgaven (ZNU). Det enkelte barn arbejder selvstændigt videre med opgaven eller andre lignende opgaver. Barnet bruger og viser sine ”færdigheder” i andre sammenhænge. Voksenskabt læring Voksenstøttet læring Den voksne går bag barnet Evaluering Børnene har vist stor motivation, nysgerrighed og interesse for, når der skulle laves opgaver. De har ofte spurgt om flere opgaver og flere gange, hvor de kan lave opgaver. Det har styrket følelsen af at være blandt de ældste på stuen, og øget børnenes selvværd og selvtillid ved at finde ud af, at man kommer til at mestre/lære nye færdigheder. Derudover har børnene ivrigt fortalt og vist deres forældre deres opgaver, der er samlet i mapper. April 2009 / Kringle / Pædagoger, Gurli og Birte 12 Tema 3: Lige udviklingsmuligheder – sociale kompetencer Social kompetence og dannelse: ”Ved fødslen fødes vi som et unikt lille nyt menneske med et medfødt potentiale til at indgå i og være medstyrende af kontakt og dialog med omverdenen”. Citat Daniel Stern. Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f.eks. venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence indgår tre komponenter: empati – tilknytningsrelationer – sociale færdigheder. Overordnede mål: • • • • Børnene skal anerkendes og respekteres som de personer, de er, og skal opleve at høre til Børnene skal have tid og rum til fordybelse, til at udforske, undersøge og undres, så de lærer at lære i deres eget tempo Børnene skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud, der er kendetegnet ved rummelighed og ved, at der tages afstand fra mobning, drilleri samt synlig og usynlig udskilning Børnene skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere, der samarbejder med andre og er med i demokratiske beslutningsprocesser Lærkeredens mål: • • • Børnene anerkendes og respekteres som de personer, de er Børnene oplever de hører med i et fællesskab og har et tilhørsforhold Børnene får mulighed for og er aktive i at opbygge sociale relationer og fællesskaber Indhold: • Fokus på social kompetence for børn i alderen 0 – 6 år Mål for Myrestuen:11børn 1-3 år, pædagog 35 t., pædagog 37 t., studerende 32,5 t Det er mit mål, at Peter, som er nystartet i vuggestuen, får nogle relationer til andre børn og til de voksne. Indhold: Peter er 2 år og er startet i vuggestue 1. juli 2009. Peter er en normalfungerende dreng. Han siger ikke så meget, han har ikke et stort ordforråd. Jeg er pædagog og ved, at sproget har stor betydning for at indgå i sociale relationer. Jeg vil være opmærksom på om, og hvordan, Peter har kontakt til andre børn og voksne. Rammefaktorer: De fysiske rammer på stuerne, hvor Peter har mulighed for at deltage i spontan leg og i fastsatte aktiviteter. Legepladsen, hvor der er mulighed for mange forskellige lege og udfordringer, både alene og sammen med andre. Lærkeredens værdigrundlag, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte. Erfaringsmæssigt ved jeg, at det er vigtigt at læse/se barnet straks det starter i vuggestuen, at kunne forstå dets behov, for dermed at sætte ind/ støtte op om, at styrke barnets position i forhold til andre. Børnenes og personalets forudsætninger: Børnene: Peter er enebarn og tosproget. Han forstår hvad vi siger til ham og reagerer positivt, når vi henvender os til ham. Tilsyneladende har han ikke problemer med hørelsen. Peter virker som en glad og tryg dreng, men han leger alene for sig selv. Når vi er på stuen, hvor de andre børn (også de nyankomne) grupperer sig – enten selv eller sammen med en voksen, er Peter alene og gør ingen tegn til at være med. Han bemærker de andre børn, kigger på dem, men har ingen egentlig kontakt til dem. Han vil gerne lege med biler, men står altid selv og leger. 13 Personale: Jeg ved, det er betydningsfuldt for den enkelte at blive set og hørt. Det er vigtigt, at barnet føler et tilhørsforhold og mærker det er en del af fællesskabet. Det skal indgå venskaber, opleve tryghed og føle sig ligeværdig. Det skal gives lyst og mod til at indgå i sociale relationer, det skal støttes i at danne venskaber og hermed opnå anerkendelse fra andre, hvilket øger barnets selvværd og selvopfattelse. Jeg kontakter Peter meget, sætter mig på gulvet, forsøger at få ham med i lege – få de andre børns øjne op for ham, da det synes som om de andre børn ikke har fået øje på Peter. Jeg følger Peters initiativ og gør de andre børn opmærksomme på, hvad han laver. Tegn og dokumentation: Jeg har bemærket, at Peter reagerer positivt på den øgede opmærksomhed fra min side. I starten, når jeg henvendte mig til Peter, og spurgte ham om noget, reagerede han enten ved at nikke eller ryste på hovedet. Nu byder han selv ind med at ville sige noget. Når jeg spørger ham om noget, reagerer han og efterfølgende peger han på noget nyt, efterfulgt af få ord. Han fortsætter en samtale. Med tiden (efterhånden) vil jeg gerne se ham i samvær og leg med andre børn. Arbejdsformer og læringsrum: Personalets rolle i de tre læringsrum: Læringsrum 1 Jeg spørger, om vi skal lege med dyrene på stuen, i et forsøg på at starte en leg, som kan tiltrække andre børn. Peter sætter sig ned. Jeg finder dyrene frem og sætter dem på gulvet. Jeg begynder derefter at fortælle om dyrene. Læringsrum 2 Jeg sidder på stuen med fire af børnene og puster balloner op. Peter får øje på det, han kommer hen, han smiler, rækker hånden ud, han vil også have en ballon. Han er begejstret og efterfølgende leger vi med ballonerne. Læringsrum 3 Peter går hen på vores madras, hvor han hopper rundt. Han løber hen til vores spejle for enden af madrassen, kigger på sig selv og smider sig bagover. Niels står og kigger på, hvorefter han gør det samme som Peter, de hopper på madrassen hen til spejlet, smider sig bagover. De griner og gentager. De har en leg i gang. Voksenskabt læring Voksenstøttet læring Den voksne går bag barnet Evaluering: Der er sket en tydelig forandring. Peter tager meget mere kontakt til de voksne, han opsøger os og vil fortælle os noget. De andre børn reagerer også på Peter, eksempelvis står Peter og Frederik kortvarigt og pjatter med hinanden gennem en rude. I leg på gulvet giver Niels en girafunge til Peter, hvor Peter selv sidder med girafmoderen. Peter udviser selv større kontaktsøgning, bl.a. ved at give et stykke legetøj til et andet barn. Han er en smilende og glad dreng. Jeg vil fortsætte med at have fokus på Peter, da udviklingen her gerne skal fortsætte. Forløbet her er over en to ugers periode. Det er tydeligt, at øget fokus på Peter har været gavnligt for ham. Han er bevidst om, at vi ser ham, hvilket jeg bl.a. kan se ved, at han viser sine omgivelser mere opmærksomhed. Anette, pædagog i vuggestuen, august 2009 14 Tema 4: Sundhed – krop, kost og bevægelse Krop og bevægelse: Barnet er i sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig synlig på det motoriske og bevægelsesmæssige område. Men kroppen er mere end et værktøj til at bevæge sig med. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Overordnede mål: • • • • Børnene skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både fri leg og tilrettelagte fysiske udfordringer Børnene skal have betingelser, som styrker deres fysiske sundhed, herunder forhold som ernæring, hygiejne og et aktivt liv i dagtilbuddet Børnene skal have mulighed for aktivt at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanser Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed Lærkeredens mål: • • At børnene gennem motoriske udfoldelser tør være sig selv, gå i gang med nye grænseoverskridende udfordringer At børnene opnår kropsbevidsthed og bevægelsesglæde At børnene får kendskab til, hvad der er godt og mindre godt for kroppen • Fokus på krop og bevægelse for børn i alderen 0 – 6 år • Indhold: Mål for Nuserstuen:24 børn, 3-6 år, 2 pædagoger 37 t., 1 pæd. medhjælper 26t. • At styrke børnenes identitet og deres forståelse af kroppens ydre Indhold: • Dette vil vi gøre ved, at arbejde med en skabende proces, som indeholder temaet ”Mig selv,” hvor børnene får styrket deres kropsbevidsthed. Rammefaktorer: Vi har en stor rulle papir, hvor børnene kan ligge på, så vi kan tegne rundt om deres krop og derved få en stregtegning af hele deres krop. Alle børnene sidder på gulvet rundt om det stykke papir, hvor børnene på skift ligger og bliver tegnet. To voksne, hvor den ene tegner rundt om det enkeltes barns krop, mens den anden sidder sammen med de andre børn og kigger på. Den voksne der tegner rundt om barnet, er et vigtigt media, som skal fange børnenes interesse, følge børnenes spor og sætte ord på, hvor på kroppen blyanten streger forbi. Når der er tegnet rundt om barnet, sidder den voksne og taler om hvor øjnene, mund, fødder, hænder mm. sidder på kroppen? Hvor mange? og funktioner af tidligere nævnte kropsdele. I denne snak kan de øvrige børn, der ser på, også deltage/ have mulighed for at udtrykke sig. Børnenes og personalets forudsætninger: Børnene: • Det er en gruppe på 14 børn i alderen 3-4 år. • At børnene er trygge og tillidsfulde ved hinanden og de voksne gennem et forpligtende samspil. Vi har på stuen arbejdet meget med at skabe et forpligtende samspil ved, at børnene har haft tid til at lære hinanden at kende, ved at høre om det enkelte barn, kigge i hinandens ”Min Bog”, navne, sange mm. • At børnene er nysgerrige, gerne vil udvide deres forståelse af sig selv og hinanden. 15 Personale: • Jeg tager udgangspunkt i Lærkeredens overordnede etik, som bl.a. siger, at det er værdifuldt at indgå i et forpligtende samspil, respektere det enkelte menneske som en unik personlighed, samt skabe optimale udviklingsmuligheder. • Jeg har en pædagogisk uddannelse, hvor vi blandt andet har lært om vigtigheden for barnets selvværd, at have forståelse for egen identitet og kropsbevidsthed ”hvem er jeg /hvordan ser jeg ud” (Jeg er mig – Jeg er dejlig). Tegn og dokumentation: • • • Jeg ville gerne se børnene fik styrket deres identitet, og deres forståelse af kroppens ydre. De skulle finde ud af, hvor lang er jeg – hvordan ser jeg ud – hvor er mine øjne – arme – ben… hvor meget fylder jeg egentlig. Børnene var meget oplagte og fulgte meget med i, at se deres kammerater blive tegnet og spurgte interesseret og svarede interesseret på mine spørgsmål om, f.eks. hvad hedder det der sidder over øjnene. Et af børnene mente også at have tre øjne – men efter vi fik snakket om, at vi kun havde to øjne og barnet fik kigget på de andre børn og de andre børns tegninger og i særdeleshed sin egen tegning, nåede barnet i denne kontekst helt klart ZNU. Arbejdsformer og læringsrum: Læringsrum 1 Et af børnene (Ole) Personalets rolle ville ikke tegnes, i de tre lærings- men havde alligevel rum oplevet, at blive stimuleret i den skabende proces og kunne derfor ikke lade være med at skulle tegnes – men Ole har en meget stærk personlighed og svært ved at give efter på første indskydelse, om ikke at ville tegnes Voksenskabt læring Læringsrum 2 Ole vælger at blive tegnet og vi starter med benene, efter Oles eget ønske, men efter benene er tegnet vil Ole ikke mere. Eftersom vi tager udgangspunkt i Lærkeredens overordnede etik: respektere det enkelte menneske som en unik personlighed, samt skabe optimale udviklingsmuligheder, stopper vi selvfølgelig med at tegne Ole færdig og hænger den store tegning op på væggen af Ole, dog kun med Oles ben på. Læringsrum 3 Ole kigger på væggen med tegningen og ser meget mut ud. Jeg spørger Ole, om der er noget han gerne vil; hvortil Ole svarer: ”jeg vil gerne tegnes hel!” Så tager vi tegningen ned igen og Ole lægger sig på papiret og jeg maler Ole færdig med overkrop, arme og hoved med selvfølgelig to øjne…. Voksenstøttet læring Den voksne går bag barnet Evaluering: Jeg ville arbejde med en skabende proces, som indeholdt temaet ”Mig selv”, hvor børnene får styrket deres kropsbevidsthed jvf. deres identitet og forståelse af kroppens ydre. Når man arbejder med skabende processer, er det vigtigt, at processen indeholder et indtryk. I denne skabende proces var indtrykket, det at blive tegnet. Men for at det bliver en skabende proces for barnet, skal barnet have mulighed for at udtrykke sig, f.eks. ved at stille spørgsmål til tegningerne og til hvordan jeg ser ud? Samt det at mærke/sanse, det at blive tegnet. Alt dette oplevede vi i denne kontekst ved, at børnene fik indtryk ved at blive tegnet, samtidig var børnene meget interesseret i tegningerne, både af dem selv og deres kammerater. Derfor oplevede vi børnene udtrykke sig, ved både at stille spørgsmål og svare på 16 spørgsmål for hinanden og den voksne. Derfor opnåede vi den skabende proces og børnene blev mange erfaringer rigere og opnåede ZNU. Set ud fra de tre læringsrum, vil jeg klart konkludere, at målet er nået: At styrke børnenes identitet og deres forståelse af kroppens ydre. Ole fik i denne kontekst en klar læring om hans kropbevidsthed jvf. erfaring - viden om, at han så helt forkert ud oppe på tegningen med kun underkrop, ved siden af de andre børns tegninger af hele kroppen. Udarbejdet af Rikke Markussen Jensen, pædagog på Nuser, februar 2009 17 Tema 5: Et bredt kultur- og fritidstilbud - naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier Natur og naturfænomener: Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for barnet i dagtilbud handler om, at barnet får mangeartede naturoplevelser samt en interesse og en viden om naturen. Hermed skabes grundlaget for barnets forståelse for sin omverden og for en senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål. Overordnede mål: • • • Børnene skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og at udvikle respekt for natur og miljø Børnene skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi, og som rum for både vilde og stille aktiviteter Børnene skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener samt for at opleve naturen som et rum for at udforske verden Lærkeredens mål: • • • • At børnene får mulighed for at være i naturen på forskellige årstider og dér få anledning til at bruge krop, sanser og fantasi At børnene får mulighed for såvel førstehåndsoplevelser, samt at håndtere naturens dyr, planter og materialer At børnene får hjælp til at stille spørgsmål til egne erfaringer og få udfordret deres viden om natur, naturfænomener, årsag, virkning og sammenhænge. At børnene oplever og giver udtryk for alle de følelser, de får i forbindelse med at være i naturen Indhold: • Fokus på naturen og naturfænomener for børn i alderen 0 – 6 år Mål for Naturgruppen: 26 børn i alderen 3 – 6 år. En pædagoger på 37 t. og to pædagog- medhjælper på 37 t. • Vi vil gerne lære børnene om hvorfor man er nød til at regulere visse dyrebestande i naturen. Indhold: • En tur i Krabbesholm Skov på Rågejagt med en forælder der er jæger. Rammefaktorer: 26 børn i alderen 3- 6 år I gruppen er 13 kommende skole børn Yngste i gruppen er 3,9 år og har gået i naturgruppen 1½ måned. Varighed : Tirsdag den. 12 /5 fra kl. 10 -11 I Krabbesholm Skov (gl. Bøgeskov med kuperet terræn) Peter som er forælder på Naturstuen. Børnenes og personalets forudsætninger: Børnene: 26 børn 3-6 år. Ingen af børnene har tidligere været med en jæger på jagt. Alle børn med undtagelse af 7 nye børn har tidligere set døde dyr. Børnene har bl.a. været med til at koge rådyr hoveder samt at tage kødet af. Vi har flere forældre, som er jægere og de kommer af og til med nedlagte dyr, de donerer til naturstuen, som vi kan sprætte op og se hvordan de ser ud inden i. Vi har, når vi går i skoven, ofte talt om rågerne, at de larmer og sviner meget (søskendepar på naturstuen bor meget tæt på skoven, har fortalt om hvordan det er at bo i sådan en larm og om hvorfor de er generet af rågerne). Personale: Personalet på stuen er alle fortrolige med at se dyr blive aflivet/ døde dyr De 2 medhjælpere har mange års erfaring i naturgruppen, og har været med på jagt før, og pædagogen der har været i gruppen ½ år, har fra tidlige job oplevet lign. Vi har i et månedsbrev informeret forældrene om rågejagten og formålet med denne. Vi trygge ved og kender Peter godt, og ved at han har de nødvendige tilladelser for at må ja18 ge i skoven. Vi er meget opmærksomme på at både børn og voksne følger alle de sikkerhedsregler/ anvisninger, som Peter kommer med. Vi er opmærksomme på, om nogle af børnene bliver utrygge ved, at vi skal skyde rågeunger og om nogle er bange for Peters luftgevær. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og har på forhånd aftalt, at hvis et eller flere børn bliver bange vil vi evt. afhængig af situationen og det enkelte barn gå lidt på afstand. Tegn og dokumentation: Vi håber at se 26 nysgerrige og engagerede børn, som deltager aktivt i rågejagten. Arbejdsformer og læringsrum: Personalets rolle i de tre læringsrum: Læringsrum 1 I skoven taler vi om, hvorfor vi skal på rågejagt og hvad det er rågerne gør. Vi fortæller også om hvordan jagten foregår. Læringsrum 2 Vi går sammen med børnene, vi kigger alle efter rågernes efterladenskaber for at finde kolonierne. Børnene er engagerede og spørger mere ind til bl.a. hvor mange unger en råge får Læringsrum 3 3 mdr. efter rågejagten ser vi G. og T. begge 4,0 år gå rundt med hver deres lange pind og sigte mod trætoppene. Da jeg kommer nærmere siger G. ” Du skal være stille, for vi er på rågejagt, for at der ikke skal blive for mange råger der larmer” Voksenskabt læring Voksenstøttet læring Den voksne går bag barnet Evaluering: Vi havde en god og positiv oplevelse. Børnene var meget interesserede og spørgende. De var gode til at være stille, for ikke at forskrække rågerne. Det var dog ligt svært for børnene at få øje på rågerne, da de har reder helt oppe i trætoppene af de højeste bøgetræer. På et tidspunkt finder vi en rågeunge, som er faldet ud af reden og den går rundt på skovbunden (ungerne kan ikke flyve). Her ser børnene, at Peter skyder ungen. Børnene syntes på ingen måde, at det var synd for rågen, for den ville jo dø af sult eller blive spist af ræven. Selv de nye børn syntes, at det var spændende og ville gerne se, når Peter sprættede fuglen op. Børnene var meget ivrige og ville gerne have, at skulle Peter skulle skære hjertet ud, så de kunne se hvor stort det var. De bad ham også vise, hvor hjernen sad og hvordan den så ud. Vi havde et enkelt barn, som ikke brød sig om, at Peter skød rågen Vi havde en god snak med barnet, og da det blev hentet, var barnet meget stolt over, at det havde været med og fortalte forældrene om, hvad der var sket og alligevel var det en god oplevelse. Forældre er efterfølgende kommet tilbage og har fortalt om, hvordan deres barn derhjemme har fortalt om råger og hvordan de invaderer skoven, hvis ikke Peter og andre jægere skyder nogle af ungerne. Pædagog Karina Bligaard Svane, Naturstuen, Maj 2009 19 Tema 6: Sproglig opmærksomhed Sprog: Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse sprog kan børnene dels udtrykke deres egne tanker og følelser, dels blive i stand til at forstå andres. Børnene udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. Derudover får børnene mulighed for at indgå i forpligtende socialt samspil. Overordnede mål: • • • • Børnene skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter Børnene skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige genrer Børnene skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal Børnene skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler, herunder have mulighed for at arbejde med computere Lærkeredens mål: • At bevare og udvikle et godt og stimulerende sprogmiljø for børn i alderen 0 – 6 år Indhold: • Fokus på sprogudvikling for børn i alderen 0 – 6 år Mål for småbørnsgruppen, juni 2009: • At Søren udvikler samtalen Indhold: Fokus på den samtale Søren og jeg har. At Søren bidrager til samtalen med fortællende sætninger, så vi kan får en dialog om det der sker og det som er sket/skal ske. Rammefaktorer: I alle hverdagens situationer, hvor Søren kan være aktiv. Vi vil ofte være I den lille gruppe, eller kun ham og jeg, specialpædagog i Lærkereden. Vi er der hvor oplevelsen er, ude, inde oppe i byen, på landet ved vandet osv. Børnenes og personalets forudsætninger: Børnene: Sørens ordforråd er mangelfuld, det er svært for ham at huske ordene. S. er meget spørgende i hans kontakt med andre; ”Hvorfor, hvem, hvordan spørgsmål, er S.’s foretrukne kontakt sætninger, på den måde bliver det den voksne/den anden, som bliver den bidragende, frem for at S. selv fortæller om det han tænker på. Søren er meget interesseret og nysgerrig i alt som foregår omkring ham. Søren er meget sansende og er rigtig god til praktiske gøremål. Søren har brug for tid til fordybelse, og han vil gerne vende tilbage, til det han har oplevet. Personale: Jeg har erfaret, at Søren har brug for at røre, ved alt hvad han ser og snakker om. Derfor er det vigtigt, at udnytte dette til at arbejde meget konkret, at vi mærker, ser, lugter og hører, det vi taler om. Ved at bruge alle sanser i oplevelserne, får Søren flere muligheder for at huske tilbage. En duft, en bevægelse, et billede o. lign., kan minde om oplevelser. Refleksion og gentagelser fremmer Sørens indlæring. Det er også vigtigt, at jeg giver mig tid til at blive i samtalen, så jeg hele tiden er opmærksom på, hvad Sørens opmærksomhed er rettet mod. Ved at vi har mange forskellige oplevelser sammen, får jeg mulighed for at vende tilbage til tidligere episoder. 20 Tegn og dokumentation: At Sørens sætninger bliver mere fortællende end spørgende. At Søren får flere ord og længere sætninger. At Søren tager initiativ til samtaler. Arbejdsformer og læringsrum: Personalets rolle i de tre læringsrum Læringsrum 1 Jeg sørger for tid og rum til oplevelser. Jeg sætter ord på det som sker og det vi gør. Jeg tager billeder af det vi oplever Læringsrum 2 Hjælpesætninger, så Søren selv kan finde på ord til fortællinger. Jeg gentager de gode sætninger som Søren siger, så han oplever at jeg forstår ham. Jeg spørger Søren med hvor, hvordan og hvornår sætninger. Læringsrum 3 Søren tager initiativ til at fortælle eller til en aktivitet. Voksenskabt læring Voksenstøttet læring Den voksne går bag barnet Evaluering: Børnegruppen er anderledes sammensat i sommerferieperioden. Søren opleves som mere rolig og interesseret i det som foregår omkring ham. Han begynder at sætte ord på oplevelser og tanker. Jeg vil følge denne udvikling og vil til november 09 evaluere om Sørens samtale er i udvikling. Ordforråd og sætningslængden vil jeg måle på om Søren bliver i samtalen. Jeg vil lægge mærke til om Søren tager initiativ til at fortælle, og om han bliver bedre til at svare og huske fælles oplevelser, når det er mig, der spørger. Juni 2009, Birgit, specialpædagog i småbørnsgruppen Evaluering November 2009 Søren opleves nu som meget spørgende på en ny måde, hvor han har tænkt over spørgsmålet forinden. Som han øver sig i at fortælle, men fortsat kommer til at stille spørgsmålene først. Han virker nysgerrig på at vide mere, om det han har oplevet og ser. Søren bruger stadig meget alle sanser for at forstå det han oplever. P. har fået flere ord i hans spontan-tale, og samtalen begynder at udvikle sig. Det opleves som om P. har glæde af gentagende samtaler om oplevelser vi har haft sammen. For hver gang udvider P. sin koncentrations tid og samtalerne bliver længere. Når det er mig, der spørger, har P. nemmere ved at stille modspørgsmål, hvilket jeg tolker som usikkerhed på, hvilket svar han skal komme med, ord der lige mangler m.m. Men når vi kommer videre i snakken, begynder P. selv at fortælle videre. Så oplevelsen er ikke glemt, men ordene skal hjælpes på vej. Det spores en fremgang i samtalen og ordudviklingen. En udvikling der fortsat skal følges op ved hjælp af oplevelser, billedmaterialer, sanseindtryk og samtaler. Birgit, specialpædagog November 2009 21 Tema 7: Den røde tråd – børns overgange Styrkelse af såvel overgang til skole som fællesskab børnene imellem: I 2010 vil vi lave en anden form for vores ældste børn inden de skal i skole. Tidligere har vi kun samlet dem en – to gange ugentligt fra marts/april og til sommerferien. For at styrkebørnene endnu mere inden skolegang vil vi i år samle dem fra maj og til sommerferien hver dag. Det betyder at de kommer helt væk fra deres nuværende grupper og danner selv en gruppe for kun ældste børn og kommende skolebørn. Vi håber også at vi kan styrke fællesskabet endnu mere børnene imellem. Det skal også ses i forhold mi samarbejdet med skolerne, som har ønsket at børnenes fællesskabs evner bliver endnu bedre. Vi tænker også her på det fællesmøde der har været med skolelederne i 2009 med baggrund i rapporten: ”Fælles viden – Fælles handling, Ja, vi er klar”. Overordnede mål: Udklip fra fælles oplæg om fælles viden: ”Fællesskabet har stor betydning for børn og unges læring. Forskning viser, at selvdannelse, selvværd og læringslyst kommer af at deltage, bidrage og øve indflydelse i fællesskaber. Det er vigtigt at have mere opmærksomhed på børn og unges fællesskaber. Der skal arbejdes på: • At tilrettelægge skolens dagligdag og undervisning, så alle elever oplever et forpligtende fællesskab • At forældre får viden om fællesskabets betydning og deres mulighed for at understøtte det i og uden for skolen” Lærkeredens mål: • • At forberede børnene til kommende skolegang med fokus på fællesskabet At vi dobbelttjekker ved et samlet forløb på 8 uger om og at børnene er parate til skolegang Indhold: • At styrke fællesskabet som basis for læring Mål for: Ældste børn i Lærkereden 2010 - At give børnene et kort, intensivt og målrettet forløb inden skolegang, som bl.a. skal styrke fællesskabet børnene imellem - At inddrage forældrene aktivt Indhold: - Projektet skal styrke fællesskabet mellem de kommende skolebørn, som de kan tage med til overgangen til skole Vi vil planlægge små konkrete forløb med udgangspunkt i aldersgruppen 5.5. – 7 år og med udgangspunkt i de seks læreplanstemaer. Naturen vil være rammen og udeområdet som det 3. læringsrum Vi vil afholde et forældremøde d. 26.4 inden projektets start. Rammefaktorer: - Forløbet starter d. 3.5. – 25.6. 2010 Børnene er hver dag samlet i et telt på et grønt område tæt på Lærkereden fra kl. 6.15. – 16.45 Børnene skal deltage i tre tematorsdage med de øvrige børn i Lærkereden: ”Krop og bevægelse” – ”Natur og naturfænomener” – ”Kulturelle udtryksformer” De skal deltage i kulturdag d. 28.5. De skal besøge kommende skoler og SFO. De skal besøge nogle forældres arbejdspladser De skal lære førstehjælp – en sygeplejerske underviser De skal lære brandsikkerhed – underviser fra Beredskabsstationen Skive De skal lære færdselsregler til brug for den kommende skolegang – en politibetjent underviser De skal deltage i dagkoloni til Grønningøre i en uge med naturen som ramme De skal overnatte en nat i Grønningøre De skal holde afskedsfest for deres kammerater d. 25.6. 22 Børnenes og personalets forudsætninger: Børnene: 49 børn i alderen 5.5. – 7 år. Af de 49 børn er der p.t. tvivl om 8 børn, hvorvidt de skal starte i skole sommeren 2010, men vi vurderer de har stor fordel af at deltage i forløbet. Personale: Personalet der er tilknyttet vil have stor viden om børnene. Det er erfarent personale, der tidligere har været med i et forløb inden skolegang. De er interesseret i at afprøve dette nye forløb for de ældste børn. De har afholdt møder sammen, så de sikrer en rød tråd i hele forløbet. De ser muligheder frem for begrænsninger. De har stor viden om i naturens muligheder. Personalet vil fortrinsvis kun være tilknyttet de ældste børn i den planlagte periode. Tegn og dokumentation: - børnene glæder sig til at deltage i forløbet personalet og forældrene vurdere om denne form for forberedelse til kommende skolegang er bedre end det vi har gjort før forældrene er aktive i forløbet ved bl.a. overnatningen i Grønningøre og ved besøg på deres arbejdspladser Arbejdsformer og læringsrum: Personalets rolle i de tre læringsrum: Læringsrum 1 Vi skaber indholdet og de fysiske rammer. Personalet der er tilknyttet forløbet ved hvad de gør, hvornår og hvorfor. Personalet kender børnene. Læringsrum 2 Børnene er aktive og glæder sig til forløbet. De kan klare en ny hverdag fra hvad de plejer. De opfordres til at være sammen med hinanden på kryds og tværs af hvad de plejer. Læringsrum 3 Børnene skaber kendskab og evt. venskaber til hinanden på tværs af de grupper de plejer at gå i. Børn der skal gå på samme skole kender hinanden godt. Børnene udviser ved handlinger, at de formår at indgå i forpligtende samspil med hinanden. Voksenskabt læring Voksenstøttet læring Den voksne går bag barnet Evaluering: Vi vil sammen evaluere forløbet i personalegruppen – nåede vi det vil ville? - hvad gik godt – hvad skal ændres? Vi vil specielt have fokus på læringsrum 3. Forældrene vil blive spurgt om forløbet ud fra beskrivelse i denne syv-kant. Nåede vi det mål vi havde sat os ud fra forældrenes synspunkt? Ledelsen vil vurdere hvad der har været af ekstra udgifter til normering og den fysiske ramme – har udgifterne svaret til de indfriede forventninger? Har vi råd til sådan et forløb næste år? Måske få en tilbagemelding fra skolerne – har de mærket en forandring – kender børnene fra Lærkereden hinanden bedre nu? Er fællesskabet styrket? 23 Øvrige indsatsområder 2010 - 2012 Institutionens egne valg Indsatsområde 1: Overgang til skole Mål- og handleplan: I år 2010 har vi valgt at lave om på vores ældste børns forberedelse til skolegang. Det betyder at vi samler alle de ældste børn – i år 49 – fra maj måned til d. 18.6 i en særskilt gruppe. Vores mål og ønske er at børnene lærer hinanden endnu bedre at kende inden skolegang. Samtidigt vil vi arbejde mere konkret med det oplæg skolerne er kommet med vedrørende fællesskab og fællesskabets betydning. Se beskrivelsen s. 22-23. Samtidigt arbejder vi fortsat med de tiltag, der er beskrevet i rapporten for Skive kommune ”Overgang fra daginstitution til skole for Skive kommune. Forældrebestyrelsen i Lærkereden ønsker at forældrene er den røde tråd i overgangen. Når der er behov for en samtale med skolen inden skolegang, tager vi altid forældrene med til overgangssamtalen. Det er meget positivt og har været en stor succes. Indsatsområde 2: Stafetlog Mål- og handleplan: I 2009 har vi afholdt et møde for det pædagogisk uddannet personale i Lærkereden, for at få en fælles viden omkring Stafetloggen. Hver stue har nu bogen: Tværssamarbejde, som fungerer som huske- og opslagsbog. Stafetloggen vil fremover blive anvendt i Lærkereden til børn, der har behov for en tværfaglig indsats. Vi ser Stafetloggen som et rigtigt godt redskab til især vores udsatte børn, og håber vi kan blive endnu bedre til at udspænde et solidt sikkerhedsnet under disse børn sammen med andre fagpersoner og samarbejdspartnere. Processen er netop sat i gang og vi vil udvikle stafetloggen sammen i såvel i Lærkereden som i tværssamarbejdet. Vi vedlægger bilag over hvilken indsats Lærkereden allerede nu yder indenfor de tre områder: Forebyggende indsats – foregribende indsats og den indgribende indsats. Bilag 1. Ovenstående skal ses i lyset af, at vi i Skive kommune anbringer en hel del børn hvert år og på den baggrund ønsker at sætte ind med en bedre forebyggende indsats. Den indsats vil vi gerne være en del af i Lærkereden. Indsatsområde 3: Arbejdspladsvurdering Mål- og handleplan: Hvert tredje år skal vi foretage en arbejdspladsvurdering i Lærkereden. Det betyder at vi i 2010 skal foretage en arbejdspladsvurdering – APV. Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med sikkerrepræsentanter, tillidsfolk og ledelse. Indsatsområde 4: Ny personalepolitik Mål- og handleplan: Vi har fået en ny personalepolitik ved Skive kommune. Den bygger meget på værdier, og det betyder, at personalegruppen i Lærkereden sammen skal gennemgå personalepolitikken og forholde sig til forskellige områder. Det arbejde vil komme til at foregå på vores MED-møder, hvor også vores tillidsfolk vil spille en meget aktiv rolle sammen med ledelsen. 24 Evaluering af den pædagogiske læreplan Vi har nu arbejdet med den pædagogiske læreplan siden 2003. Det har krævet rigtig mange kræfter og megen tid fra såvel personale som ledelse at få den implementeret i Lærkereden. Her i begyndelsen af 2010 kan alle på nær to bruge den pædagogiske læreplan som et reflekterende redskab til egen pædagogisk virke. Vi har haft stor glæde af at bruge den didaktiske relationsteori i mange sammenhænge. Det har vi også givet et indtryk af i denne virksomhedsplan, hvor vi synes syv-kanten er et fantastisk redskab til at analysere såvel forløb der har været som nye tiltag. Den pædagogiske læreplan er også et godt redskab til at få den skjulte viden frem i lyset. I Lærkereden har også flere pædagogmedhjælpere fået en god fornemmelse af, at de gør en forskel ved deres måde at tænke og handle på. Det kommer meget mere til udtryk når deres overvejelser indsættes i en syv-kant. Et bevis for, at man sagtens kan tænke og handle pædagogisk i et pædagogisk miljø selvom man ikke har en pædagoguddannelse. Fremtiden for den pædagogiske læreplan og de seks temaer kan vi sagtens se som et godt grundlag, når vi skal arbejde mere systematisk med Bedre Tværfaglig Indsats og projektet ”Så tæt på det usædvanlige som muligt. Vi synes den pædagogiske læreplan er et godt bud på et dialogredskab for flere samarbejdspartnere. Orientering om økonomisk decentralisering Vi havde i regnskabsåret 2009 et økonomisk overskud på 45.000 kr. Vi ved godt, at forvaltningen helst ser at vi har et overskud på 2 – 3 % svarende til ca. 200.000 kr. som ”buffer”, men synes det er svært at opnå med det nuværende budget. Afleveringsfrist: 1. februar 2010 _____________________________________ Ruth Kristensen, Leder _______________________________________________________ Marcus Meissner, Forældrebestyrelsesformand Bilag 1: Tværfaglig indsats 25
© Copyright 2024