Hvad skal vores klasserum kunne ?
Hvad skal vores klasserum kunne ? Hvilke undervisnings-‐/ lærings-‐/ (og frikvarters-‐) ak9viteter skal det indre:es 9l og hvordan? Eksempel: ”Det fortællende klasseværelse” byder på fire pædagogiske miljøer: Scenen, Caféen, Mediatek og Studioet Læringsrummene organiseres og indrettes somlformelle og uformelle rum og steder for: Eksempler på undervisnings-‐/ æringsak9viteter: Undervisning/ Formidling. Oplæg, samling, evaluering ... Projektarbejde/ kreativ udforskning. -‐ Placering af tavle til formidling og oplæg ? Udforske og skabe ny viden -‐ Fælles aktiviteter uden tavle ?... (fx diskussion) Fordybelse/ koncentration fælles eller alene. Øve færdigheder, diskutere i grupper ... Undervisningsrummet er karakteriseret ved, at eleverne og læreren i f lesskab arbejder med stoffet med en fælles opmærksomhed rettet mod samme personer og det samme indhold. Undervisningen foregår som e eller læreroplæg med fokus rettet mod formidling af nye stofområder e som dialog og diskussion, hvor deltagelsen i en demokratisk meningsu veksling er det væsentlige. Læringsrummet vil i reglen være styret af læ ren, som dog kan overlade styringen til eleverne, og det fysiske rum vil være klasselokalet, men kan også være en fælles besked i idrætsunderv ningen eller et fagligt oplæg i naturen, hvor eleverne eksempelvis dann en halvcirkel om læreren. I undervisningsrummet gør eleverne deres fæ erfaringer med udviklingen og vedligeholdelsen af demokratiske værd Undervisningsrummet skaber grundlag for at kunne arbejde og funger mere løst organiserede læringsmiljøer som eksempelvis studierummet Studierummet er typisk rammen om projektarbejde eller gruppearbej hvor eleverne i grupper arbejder med autentiske problemstillinger, der tager deres udspring i virkelige cases og projekter. Denne arbejdsform stiller krav om stor selvstændighed blandt eleverne, og lærerrollen får m karakter af at være en konsulentfunktion, hvor læreren igangsætter pro cesser og vejleder eleverne i kritiske faser. Det fysiske rum for studierum kan være hvor som helst, der er plads til gruppen, og de fysiske rammer støtte processen ved at afskærme eller definere gruppen i forhold til an Træningsrummet er der, hvor eleverne arbejder individuelt med at øve sig i den faglige viden eller kunnen, og det vil således i praksis ofte ligg i forlængelse af de faglige indholdsområder, som er blevet gennemgåe undervisningsrummet. Lærerrollen bliver karakteriseret som træneren, på baggrund af elevernes faglige niveau vejleder og udfordrer eleverne Det fysiske rum vil ofte være i klasselokalet eller i umiddelbare tilstøden lokaler, hvor læreren kan opsøge eller blive opsøgt af eleverne og hjælp dem videre. Det er ofte her, at eleverne arbejder i dybden, og at arbejde med individuelle læringsstile slår tydeligst igennem, idet nogle elever f vil foretrække at ligge på gulvet, mens andre vil sidde på deres stol ente nær ved eller adskilt fra de øvrige elever. m vil ofte ndervisdanner res fælles værdier. ungere i mmet. arbejde, r, der form n får mere er proierummet mmer kan til andre. at øve e ligge mgået i eren, der verne. tødende hjælpe rbejdet ever f. eks. ol enten Eksempler på undervisnings-‐/ læringsak9viteter: Projektarbejde/ kreativ udforskning. Udforske og skabe ny viden ... -‐ Behov for adgang til materialer ? Fordybelse/ koncentration fælles eller alene. -‐ Behov for afskærmning ? Behov for at kunne bevæge sig omkring ? Øve færdigheder, diskutere i grupper ... orm n får mere er proierummet mmer kan til andre. at øve e ligge mgået i eren, der verne. tødende hjælpe bejdet ever f. eks. l enten Udforske og skabe ny viden ... Eksempler på undervisnings-‐/ læringsak9viteter: Fordybelse/ koncentration fælles eller alene. Øve færdigheder, diskutere i grupper ... -‐ Behov for afskærmning ? -‐ Behov for let at kunne søge vejledning ? -‐ Behov for adgang til materialer ? Bevægelser i rummet: Hvordan indre:es i forhold 9l skiH ml. ak9viteter/ hente materialer i kasser/ frikvarter mv. ? Læring i praksisfællesskaber i et åbent projektmiljø, Arkitektur og design AAU . / Learning in practice communities in an open project environment. Architecture and design at Aalborg University. between participants are maintained and developed, just as the physical gatherings facilitate planning of other experiences and learning processes than the virtual ones, as we utilise that which is tangible, the fact that we can experiment, experience and wonder together. The challenge is then to do so and to have some places that support this. > Guidance as learning in practice communities and networks, based on learning happening as unintended learning processes and in an opinion negotiation through joint projects and collaboration with fellow students closely related to the academic environment. Læringsrummene organiseres og indrettes som formelle og uformelle rum og steder for: ndrettes som formelle og uformelle rum og steder for: Bestem et indretningsprincip! Forslag til ‘fortolkning/oversættelse’ Undervisningsrummet er karakteriseret ved, at eleverne og læreren i fæl(diagram indikerer indretning og hvorimod opmærksomheden er rettet): jjj’ Forslag til ‘fortolkning/oversættelse’ lesskabi arbejder med stoffet med en fælles opmærksomhed rettet mod de g læreren fæl(diagram indikerer indretning ogforegår hvorimod er rettet): jjj’ samme personer og det samme indhold. Undervisningen somopmærksomheden elevrettet mod de ellersom læreroplæg med fokus rettet mod formidling af nye stofområder eller regår elevsom dialog fområder ellerog diskussion, hvor deltagelsen i en demokratisk meningsudveksling er det væsentlige. Læringsrummet vil i reglen være styret af læremeningsudren, af som dog kan overlade styringen til eleverne, og det fysiske rum vil ofte styret læremen kan også være en fælles besked i idrætsundervisskevære rum klasselokalet, vil ofte ningen eller et fagligt oplæg i naturen, hvor eleverne eksempelvis danner ætsundervisen halvcirkel pelvis danner om læreren. I undervisningsrummet gør eleverne deres fælles med udviklingen og vedligeholdelsen af demokratiske værdier. neerfaringer deres fælles Undervisningsrummet skaber grundlag for at kunne arbejde og fungere i tiske værdier. og fungere i mere løst organiserede læringsmiljøer som eksempelvis studierummet. Undervisningsrummet er karakteriseret ved, at eleverne og læreren dierummet. lesskab arbejder med stoffet med en fælles opmærksomhed rettet m Studierummet er typisk rammen om projektarbejde eller gruppearbejde, samme personer og det samme indhold. Undervisningen foregår so uppearbejde, hvor eleverne i grupper arbejder med autentiske problemstillinger, der eller læreroplæg med fokus rettet mod formidling af nye stofområde llinger, tagerder deres udspring i virkelige cases og projekter. Denne arbejdsform som dialog og diskussion, hvor deltagelsen i en demokratisk mening bejdsform stiller krav om stor selvstændighed blandt eleverne, og lærerrollen får mere veksling er det væsentlige. Læringsrummet vil i reglen være styret af rrollen får mere karakter af at være en konsulentfunktion, hvor læreren igangsætter proren, som dog kan overlade styringen til eleverne, og det fysiske rum gsætter cesserproog vejleder eleverne i kritiske faser. Det fysiske rum for studierummet være klasselokalet, men kan også være en fælles besked i idrætsund r studierummet kan være hvor som helst, der er plads til gruppen, og de fysiske rammer kan ningen eller et fagligt oplæg i naturen, hvor eleverne eksempelvis da skestøtte rammer kan processen ved at afskærme eller definere gruppen i forhold til andre. en halvcirkel om læreren. I undervisningsrummet gør eleverne deres rhold til andre. erfaringer med udviklingen og vedligeholdelsen af demokratiske væ Træningsrummet er der, hvor eleverne arbejder individuelt med at øve Undervisningsrummet skaber grundlag for at kunne arbejde og fung med øvefaglige viden eller kunnen, og det vil således i praksis ofte ligge sig at i den mere løst organiserede læringsmiljøer som eksempelvis studierumm is ofte ligge i forlængelse af de faglige indholdsområder, som er blevet gennemgået i ennemgået i undervisningsrummet. Lærerrollen bliver karakteriseret som træneren, der Studierummet er typisk rammen om projektarbejde eller gruppearb træneren, der på baggrund af elevernes faglige niveau vejleder og udfordrer eleverne. hvor eleverne i grupper arbejder med autentiske problemstillinger, d er Det eleverne. fysiske rum vil ofte være i klasselokalet eller i umiddelbare tilstødende tager deres udspring i virkelige cases og projekter. Denne arbejdsfor re lokaler, tilstødende hvor læreren kan opsøge eller blive opsøgt af eleverne og hjælpe stiller krav om stor selvstændighed blandt eleverne, og lærerrollen f ne dem og hjælpe videre. Det er ofte her, at eleverne arbejder i dybden, og at arbejdet karakter af at være en konsulentfunktion, hvor læreren igangsætter g atmed arbejdet individuelle læringsstile slår tydeligst igennem, idet nogle elever f. eks. cesser og vejleder eleverne i kritiske faser. Det fysiske rum for studier glevil elever f. eks. at ligge på gulvet, mens andre vil sidde på deres stol enten foretrække kan være hvor som helst, der er plads til gruppen, og de fysiske ramm esnær stol ved enten eller adskilt fra de øvrige elever. støtte processen ved at afskærme eller definere gruppen i forhold til • Undervisning/ Formidling. Undervisning/ Formidling. Oplæg, samling, evaluering ... Udvælg e t i ndretningsprincip 9l hver de forskellige Oplæg, samling, evaluering ... typer af ak9viteter (vis med farver og pile og begrund Læringsrummene organiseresbog indrettes som formelle og uformelle rum og steder for: hvorfor det fungerer edst). Projektarbejde/ kreativ udforskning. Undervisning/ Formidling. Projektarbejde/ kreativ udforskning. Udforske og skabe ny viden ... Oplæg, samling, evaluering ... Udforske og skabe ny viden ... + Projektarbejde/ kreativ udforskning.Fordybelse/ koncentration fælles eller alene. Fordybelse/ koncentration fælles eller Øvealene. færdigheder, diskutere i grupper ... Udforske og skabe ny viden ... Øve færdigheder, diskutere i grupper ... + Træningsrummet er der, hvor eleverne arbejder individuelt med at Formel/uformel læringsrum Uformel læringsrum Bestem et indretningsprincip! Uformel læringsrum Uformel læringsrum mel ngsrum • Udvælg et indretningsprincip 9l hver de forskellige typer af ak9viteter (vis med farver og pile og begrund hvorfor det fungerer bedst). • Kan de udvalgte principper fungerer i samme rum?! Diskuter hvad det vil kræve af plads og møbler, hvis det skal kunne lade sig gøre let at skiHe ml. ak9viteterne. Uformel læringsrum Uformel læringsrum Uformel ______ Projektarbejde/ kreativ udforskning læringsrum Uformel Uformel læringsrum Uformel læringsrum ______ Fordybelse/ koncentration fælles og individuelt læringsrum Lokale 2.05 Formel/uformel Formel/uformel Uformel læringsrum (360graders læringsrum læringsrum sanselig præsentation + projektarbejde ved fleksible ståborde) Formel/uformel Uformel læringsrum læringsrum (projektarbejde ved fleksible ståborde) Lokale 1.25 Uformel læringsrum Uformel Formel/uformel læringsrum læringsrum Formel/uformel læringsrum Uformel læringsrum (projektarbejde ved fleksible ståborde) Winie Ricken arkitekt maa, ph.d. www.learningspaces.dk Bestem et indretningsprincip! • Udvælg hvilke typer møbler der bedst passer 9l jeres indretningsprincip for forskellige ak9viteter og begrund! -‐ -‐ -‐ -‐ Hvor skal man kunne arbejde fælles/ gruppevis/ alene? Skal man kunne stå/ sidde 9l hvilke ak9viteter? Hvad skal være fast og hvad skal evt. være mobilt? Hvordan skal borde, stole og opbevaring udformes og placeres 9l hvilke ak9viteter? (og hvordan sikrer vi at det er let at skiHe ml. ak9viteter?) -‐ Skal der være mulighed for at skabe ’rum i rum’ (afskærme kroge, nicher mv.)? -‐ Skal der være møbler eller andre elementer i indretningen som bryder med de lige og firkantede former mv.?
© Copyright 2024