2 Privatinvestor Børsen Mandag den 28. marts 2011 Investforeninger betaler millioner for unødig handel Danske investorer må hvert år af med millioner af kroner i handelsomkostninger, som ifølge eksperter er helt unødvendige. Stik imod eksperternes råd handler investforeningerne på livet løs, og den hidsige handel udløser ekstraomkostninger. De eneste vindere er bankerne, påpeger kritikere ■■ Handelsomkostninger AF HEIDI BIRGITTE NIELSEN Danske banker malker deres investeringsforeninger for millioner af kroner hvert år, når foreningerne konstant køber og sælger aktier. Taberne er investorerne, som bliver afkrævet penge, hver gang der bliver trykket på køb- eller sælgknappen. Dermed ignorerer investeringsforeninger i stor stil eksperternes råd om, at køb og behold er den bedste aktiestrategi – og køber og sælger i stedet på livet løs – med store omkostninger for investorerne til følge. Til gengæld tjener bankernes markedsafdelinger fedt på den massive handel, påpeger Forbrugerrådet. »Jo mere ens forening handler, jo fattigere bliver man. Man skal huske, at der er tætte forbindelser mellem investfore ningerne og bankerne. Sidstnævnte tjener ganske enkelt ekstra penge, hvis investeringsforeningerne er mere aktive,« siger Carsten Holdum, cheføkonom i Forbrugerrådet. Flere investeringsforeninger skifter hele porteføljen ud flere gange om året, og det er meget tvivlsomt, om det nu også er tvingende nødvendigt, lyder det fra flere eksperter. Omsætning på 335 pct Den største omsætning ser man hos investforeningen Investin Amber Nordic Alpha, som i 2009 havde en omsætning på 335 pct. Det vil altså sige, at hele porteføljen blev solgt og nye aktier købt ind igen mere end tre gange i løbet af et enkelt år. Også Nordea Invest IT, Sydinvest Fjernøsten og flere af Nykredits fonde ved navn Multi Manager Invest (MMI) skifter samtlige aktier i porteføljen ud flere gange om året. Omkostningerne til aktiehandel er ikke en del af omkostningsprocenten, som investorer præsenteres for, og derfor kan Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem afkast og hyppig udskiftning i porteføljen Afdelinger med nordiske aktier Omsætningshastighed % AMBER Nordic Alpha Handelsinvest Norden Gudme Raaschou Nordic Alpha Alfred Berg Invest Nordiske Aktier SEBinvest Nordiske Aktier Sydinvest SCANDI Nordea Invest Norden Jyske Invest Nordiske Aktier Nordea Invest Nordic Small Cap Danske Invest Norden Indeks Danske Invest Norden EgnsINVEST Norden 335 129 118 103 85 56 50 43 38 24 18 16 Afkast 2009 % ÅOP % 60,68 60,50 63,23 50,24 60,12 55,41 47,59 45,41 70,20 43,94 50,52 47,24 8,53 2,35 2,64 2,86 2,97 1,35 2,19 2,07 2,05 1,31 1,66 1,92 Investin AMBER Nordic Alpha Nordea Invest IT Sydinvest Fjernøsten MMI Teknologi - MFS (Nykredit) MMI Europa - BlackRock (Nykredit) ISI Far East Equities Investin AMBER Energy Alpha Gudme Raaschou Danske Aktier MMI Health Care - BlackRock (Nykredit) Danske Invest Teknologi Jyske Invest Aggressive Strategy Handelsinvest Europa Jyske Invest Global Equities Jyske Invest Growth Strategy Nykredit Invest eng Global Opp Nordea Invest Global Vækst Sydinvest BRIK Danske Invest Global Plus Jyske Invest Favorit Aktier Sydinvest Klima & Miljø Gennemsnit for alle aktieafdelinger Hver handel koster »Hver gang man handler, bliver der jo betalt kurtage. Så jo mere man handler, desto flere penge må investforeningen hoste op med, så der vil altid være nogen, der tjener penge på, at der bliver handlet« siger Nikolaj Holdt Mikkelsen. I Nordea Invest afviser director Peter Jensen dog, at der handles unødvendigt meget. Flere af Nordea Invests fonde ligger højt på listen over de afdelinger, der handler mest, men det har intet at gøre med, Aktionærforening advarer mod de mest aktive I Dansk Aktionærforening advarer man mod de invest eringsforeninger, der er ekstremt aktive. Jens Møller Nielsen fra Aktionærforeningen mener, at med mindre man vitterligt er ude efter en meget aggressiv invest eringsstrategi, så bør man som tommelfingerregel holde sig til de foreninger, der har en omsætningshastighed under 25 pct. »Alt over 25 pct. er at handle ret ofte. Så skifter man hele porteføljen ud hvert fjerde år. Men fire år er jo ikke engang langsigtet for en privat investor, her taler man jo ofte om syv til ti år,« siger han. HEI PRIVATINVESTOR | REDAKTION: JESPER MULBJERG | E-mail: [email protected] | LAYOUT: TEAM 335 237 232 218 202 179 160 156 148 143 142 134 133 133 132 130 128 127 123 122 50 Kilde: Morningstar Kilde: Morningstar & IFR en hyperaktiv porteføljeforvalter hurtigt koste investorerne dyrt. Til gengæld tjener den bank, der gennemfører de mange køb og salg, flere penge, desto mere der handles. Omsætningshastighed % De 20 mest handlende investafdelinger at banken skal tjene penge, understreger han. »Vi handler jo ikke kun med Nordea Markets. Vi handler med Nordea, hvis de giver os den bedste pris. Vi handler der, hvor det er bedst og billigst for kunden. Det skal vi jo gøre,« siger han. Nordea Invest IT havde i 2009 en omsætningshastighed på 237 pct. og brugte 1,3 mio. kr. alene på handelsomkostninger. Det svarer til 1 pct. af den samlede portefølje, der ved udgangen af 2009 var 133 mio. kr. værd. Hurtig udvikling Peter Jensen forklarer, at den store handelsaktivitet i ITafdelingen skyldes, at netop teknologi er et område, hvor udviklingen er hurtig, og mulighederne dermed hele tiden flytter sig. Derfor skal der handles hurtigt. Samtidig gav den store turbulens under finanskrisen også lejlighed til store omrokeringer. Afdelingen gav da også et afkast på 64 pct. i 2009. I Nykredit har man flere forskellige forklaringer på, hvorfor MMI-fondene ligger så højt på listen over hyperaktive handlere. Afdelingsdirektør i Nykredit Asset Management Claus Bilde forklarer, at en af afdeling erne har skiftet fra en ekstern forvalter til en anden, og at der derved er sket en udskiftning i porteføljen, der er højere end normalt. En anden afdeling har skiftet forvalter internt, og selvom den nye porteføljeforvalter altså kommer fra det samme hus, har der også her været brug for en ordentlig udrensning. Ligger i flere år Claus Bilde insisterer dog på, at mange af selskaberne faktisk ligger i porteføljerne i flere år, selvom omsætningen er høj nok til at skifte hele aktiebeholdningen ud flere gange. »Mange af de selskaber ligger der i flere år. Men når kursen begynder at bevæge sig, så skal man tage stilling til, om aktien er lidt mere interessant, lidt mindre interessant eller super interessant, og så bliver der trimmet lidt,« siger han. Men kan en trimning give en omsætning, der svarer til, at hele porteføljen er købt og solgt flere gange? »Ja. Det giver omsætning, når du trimmer,« siger Claus Bilde. [email protected] Privatinvestor Mandag den 28. marts 2011 Børsen 3 Amber: Vi tjener intet på handel ■■ Aktiehandel Når Amber Asset Management skifter hele porteføljen ud hver fjerde måned, så er det i troen på, at det giver et bedre afkast til investorerne, og ikke fordi Amber selv tjener penge, jo mere der handles. Det understreger partner og porteføljeforvalter i selskabet Mogens Vad. »Vi tjener ikke på handel, på valuta, på depotomkosntinger eller noget andet. Vi får vores fee på 0,65 pct., og der, hvor vi så ellers tjener, det er, hvis vi afleverer et resultat til investoren, der er højere end det indeks, vi måler os op imod. Så der er ikke tale om, at vi bare ønsker at vende porteføljen,« siger han. Ligger i koncept Amber forvalter to af de ti investeringsforeninger, der i 2009 handlede allermest, men det ligger i konceptet, når man køber en Ambers Alpha-afdeling, påpeger Mogens Vad. »Vi sælger os på at have aktivt forvaltede porteføljer, og vi har bevist, at det fungerer for os. Hvis en professor vil sige, at man bare skal købe nogle aktier og lægge dem i skuffen, så skal han have lov til det. Men det er jeg bare principielt uenig i. Vi lægger ikke bare tingene på hylden og går hjem,« siger han. Amber Nordic Alpha fik i 2009 et afkast på 60,68 pct., men selvom det er et meget højt afkast, var det ikke nødvendigvis den megen handel, der var årsagen. I hvert fald præsterede afdelinger med markant mindre handel, som f.eks. Handelsinvest Norden, Gudme Raaschou Nordic Alpha og SEB Invest Nordiske aktier at levere ca. samme afkast eller højere. HEI Omkostningerne til aktiehandel er ikke en del af omkostningsprocenten, som investorer præsenteres for, og derfor kan en hyperaktiv porteføljeforvalter hurtigt koste investorerne dyrt. Arkivfoto: Jeppe Carlsen Adfærd stik imod officielle anbefalinger »Hold omkostningerne nede – både handelsomkostninger og andre omkostninger.« »Køb og behold. En passiv strategi giver i længden et bedre afkast end en aktiv.« Så enkle lød rådene fra Penge og Pensionspanelets invest eringskomite, der i januar offentliggjorde en rapport med gode råd om investering til de danske forbrugere. Men de råd er der ikke mange investeringsforeninger, der har meget til overs for. Langt de fleste handler nemlig på livet løs, på trods af at netop aktier bli- ver solgt til investorerne som en langsigtet investering. Som investor betaler man for at foreningen løbende justerer porteføljen, men spørgsmålet er naturligvis, hvor grænsen går og om den hyppige handelsaktivitet udmønter sig i et højere afkast til investorerne, påpeger chefanalytiker i Morningstar Nikolaj Holdt Mikkelsen. »For investorer er en aktiefond typisk en langsigtet invest ering, og det bør i en vis udstrækning også afspejle sig i ejertiden i de underliggende aktier. Usædvanlige markedsforhold kan måske medføre en øget handelsaktivitet, men som investor bør man være opmærksom på en usædvanlig høj handelsaktivitet,« siger han. Vækker forundring Også hos den uafhængige kapitalforvalter Dansk Formue og Investeringspleje er investeringsdirektør Johnny Madsen forundret over den høje aktivitet på handelsbordene. »Det er slet ikke normalt at handle så meget. Vi mener ikke, den slags konstante udskiftninger giver værdi. Det handler mere om de store strategiske beslutninger om, hvornår man øger aktieandelen, og hvornår man skruer ned, men ikke om at købe den ene dag og sælge den næste,« siger han. Investeringskomiteen fra Penge og Pensionspanelet slog også hårdt ud mod idéen om, at man ved aktiv forvaltning kan opnå et bedre afkast end resten af markedet. »Det er ikke nogen god idé at vælge investeringsforening ud fra de historiske afkast. Høje historiske afkast skyldes ofte held,« skrev panelet i rapporten. HEI Børsen Fakta Omsætningshastighed ■■Omsætningshastigheden er et udtryk for, hvor meget en investeringsforenings portefølje skiftes ud i løbet af året. ■■En omsætningshastighed på 100 pct. betyder, at hele porteføljen er blevet solgt og erstattet med nye aktier ■■Gennemsnittet i 2009 for alle danske investeringsforeninger med aktier var 50 pct. ■■Derudover kommer handlen med de aktier, der bliver solgt og købt, når investorer går ud af foreningen og nye kommer til. Dvs. de penge, der rejses ved indløsning og emission bruges også til at justere porteføljen. ■■Derfor kan foreninger med meget store indløsninger og/eller emissioner have en lavere omsætningshastighed end andre foreninger. ■■Omsætningshastigheden skal offentliggøres en gang årligt. Da ikke alle investeringsforeninger har aflagt regnskab for 2010, er der i grafikken brugt tal for 2009. ■■Omkostningerne til handel lægges oven i de faste administrationsomkostninger, men er en del af det officielle nøgletal ÅOP. HEI