Bison pølser - Peberdalsgaard

Sprøde karbonader af økologisk dansk gris
Der er ikke noget som karbonader, det er ren nostalgi og så smager det dejligt. Her er en opskrift,
med sommerligt tilbehør i form af nye danske kartofler og blandet grøn salat – eventuelt fra egen
køkkenhave.
Ingredienser til 4 personer:
750 gram hakket økologisk svinekød (tag det op af fryseren og læg det til optøning i køleskabet 2-3
dage, inden du skal bruge det)
Rasp
2 æg
Salt og friskkværnet sort peber
Form farsen til 4 karbonader. Pisk æggene let med en gaffel i en dyb tallerken og hæld rasp i en
anden dyb tallerken. Dyp karbonaderne i æggemassen og rul dem herefter i rasp.
Varm en stor pande godt op, brug gerne både smør og olie som fedtstof (smør giver smag til kødet
og olie giver varme). Når smørret og olien er varmet godt op, skal karbonaderne på, brun dem af på
begge sider, så paneringen bliver godt sprød. Skru ned til middelvarme og steg karbonaderne
færdige. Krydr med salt og peber på begge sider.
Stegetiden varierer efter størrelsen/tykkelsen på karbonaderne, men regn med ca.20-25 minutter.
Velbekomme!
Tips: Rist bacontern på panden og bland dem i farsen, det hitter hver gang. Bland raspen med
paprika eller chilipulver, for en mere krydret panering.
Jelling Naturkød A/S – Odinsvej 21 – 8722 Hedensted – Danmark – CVR-nr.: 34213526
Tlf.: 30381314 – Mail: [email protected] – Web: Jellingnaturkod.dk