1. No category

Redderen
Nr. 2 › Marts 2013 ‹ 36. årgang
2
Redderen › 36. årgang
Kolofon
Indhold
Stærke
prøvekaniner
Der blev gået til stålet, da
25 redderelever prøvekørte den nye fysisk test for
potentielle ambulanceredder-elever.
Redderen
Side 4
udgives af
Reddernes Landsklub
Bedre
værktøjer
Redaktion:
Redaktør og Fællestillidsmand
Morten Andersen
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil......... 20 76 17 22
E-mail: [email protected]
Adresseændring kan foretages via
hjemmesiden Redder.dk, eller ved
henvendelse til redaktøren.
Redderen kiggede forbi,
da en halv snes reddere
var på konflikthåndteringskursus hos DAPUC i
Silkeborg.
Side 10
Journalist:
RL Årsmøde
2013
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia
Mobil......... 28 91 29 80
E-mail: [email protected]
Produktion:
PE offset A/S, Varde
www.peoffset.dk
Annoncesalg: Winnie Vagtborg,
[email protected], tlf: 76 95 17 17
Side 14
Mødecenter Odense dannede rammen om Reddernes Landsklubs Årsmøde,
uddeling af Studierejselegat og generalforsamling
i RAV.
Oplag:
4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre
medarbejdere i Falck koncernen,
AMU-centre, tekniske skoler, hos­
pitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer.
Tekst og billeder i Redderen og på
redder.dk er copyright Reddernes
Landsklub og må kun anvendes ud
over privat øjemed med tilladelse fra
redaktionen.
ISSN nr. 1603-1660
Redderelever viste vejen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Seminar om akutberedskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
1-1 i Silkeborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Nyhedsbrev fra RUS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Hvorfor stiller du op ...? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Formand gjorde status . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Stemmer fra debatten: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
RAV: 2012 var et fantastisk år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Studierejselegat til unge USA-farere . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
En redders forsikringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Fransk redder har skrevet religiøs guide for redningsfolk . . 23
3
Nr. 2 › Marts ‹ 2013
Leder
Sporene
skræmmer, men ...
Sporene skræmmer, når talen falder på tests.
De repetitionstests, som ambulanceredderne underkastes – i øvrigt som
en af meget få faggrupper – har i al fald tidligere været en plage for mange.
Garvede reddere har ligget søvnløse, og nogle behandlere har frivilligt valgt
at blive assistenter.
Heldigvis er det i dag i vid udstrækning lykkedes at tvinge en testform med
et mere humant ansigt igennem.
Men som sagt, sporene skræmmer.
Det er nok også en af årsagerne til, at vi fra faglig side har næret en betydelig skepsis over for fysiske tests.
Men det skal medgives, at der ligger en god portion sund fornuft bag den
fysiske test, som ansøgere fremover skal bestå for at komme i betragtning
som ambulanceredder-elever i Falck.
Det er hårdt arbejde at køre ambulance – tempoet og effektiviteten er høj,
patienterne bliver tungere, og der er tunge løft, akavede arbejdsstillinger,
bårer og udstyr.
Derfor er det synd for de unge mennesker, og ærgerligt for korpset, hvis
man ansætter dem i et job, som de viser sig ikke at kunne holde til fysisk.
Kan testen spare nogen for den oplevelse, så er det afgjort umagen værd.
Inde i bladet omtaler vi en ”test af testen”, som en flok københavnske redderelever gennemførte i en positiv atmosfære. Måske skal der justeres her
og der, men generelt viste dagen, at man med en almindelig god fysik og
lidt forberedelse fint kan klare sig igennem skærene. Og det gælder også
kvinderne.
Noter
Har du en
god historie?
Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som
vi kan tage op.
Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi
har et stærkt ønske om at afspejle
hele reddergruppen i bladet, så ikke
mindst kolleger fra assistance- og
brandområdet opfordres til at komme
med input.
Henvendelse kan ske til redaktør
Morten Andersen (se kontaktdata i
kolofonen side 2).
Husk at melde
adresseændring
Husk at melde adresseændring til
”Redderen”, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse.
Manglende adresseændring giver
forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke
dukker op.
Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under ”Medlemsservice”, ”Adresseændring”.
Øvrige læsere kan også få rettet
adressen gennem redder.dk. Vælg
”Kontakt os” og ”Bladet Redderen”.
F
ER A VERD
D
D
EN
RE
Bliv medlem af RAV
Redder Af Verden er en organisation af professionelle
brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats
for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem
projekter og akutte indsatser.
Se mere på www.redderafverden.dk
DA
NMARK
4
Redderen › 36. årgang
Ved otte-tiden var eleverne linet op på station
Gentofte, klar til dagens
strabadser.
Redderelever
viste vejen
Elever fra hovedstaden
”prøvekørte” fysisk test,
som fremover er obligatorisk for ansøgere til
uddannelsen som
ambulanceredderelev
Af Flemming F. Kyster
- Det var hårdt!
Sådan lød det fra en noget opkogt
men også smilende Mikkel Vestergaard,
da han netop havde gennemført den
såkaldte Bronzecirkel.
Han var en af de 25 redderelever, som
i slutningen af januar var ”prøvekaniner”
for en fysisk test. En test, som fremover
er obligatorisk for kandidater til uddannelsen som ambulanceredderelev i
Falck.
Testen omfatter ud over Bronzecirklen
også løb, svømning og masteklatring.
Men det var aktiviteterne i sportshallen
på station Gentofte – altså Bronzecirk-
len – som den 22-årige redderelev fra
Lyngby havde ”frygtet” mest.
- Jeg kunne godt mærke, at der er
forskel på at træne Bronzecirklen selv
og så gøre det med en instruktør, der
har fokus på udførelsen. Men jeg synes,
det gik fint, og jeg tilfreds med resultatet,
siger Mikkel Vestergaard om sin tid, der
landede på 11,30 minutter – altså med
fin margen til de maksimale 15 minutter.
Godt forberedt
Selv om de 25 redderelever blev ansat
i efteråret 2012, og således ikke havde
5
Nr. 2 › Marts ‹ 2013
noget direkte på spil ved den fysiske test,
så havde de forberedt sig særdeles godt.
Det gjaldt også for 23-årige Louise Juhl
Nielsen fra Helsingør, som siden oktober
har slidt i motionscentret og løbetrænet
for at være helt klar til testen.
For hende var der også en ekstra
dimension:
- Jeg har gerne villet vise, at piger
også kan klare testen – det har været en
stor motivationsfaktor. I nogle af øvelserne i Bronzecirklen HAR drengene bare
bedre forudsætninger, men vi kan altså
også være med, lyder det fra Louise Juhl
Nielsen.
Det udsagn fik de kvindelige elever
denne dag i Gentofte cementeret på
fineste vis, og selv sluttede Louise Juhl
Nielsen på flotte 12 minutter, tre minutter
under tidsgrænsen.
- Det var hårdt, og jeg fik lagt for hurtigt
ud. Men jeg er meget tilfreds, smiler den
23-årige.
Instruktion forud for Cooper
løbetesten i Gladsaxe.
Godt med test, men ...
Louise Juhl Nielsen er positiv over for,
at redderelev-aspiranter skal kunne klare
en fysisk test, for det ER et fysisk udfordrende job, de søger ind til.
Men hun er lidt bekymret for, om testen
– og især Bronzecirklen – kan afholde
især kvinder fra at søge ind.
Samme overvejelser har Steen HjorthLarsen, personaledirektør i Falck, gjort
sig:
- Det er en reel risiko. Men omvendt
gør vi de unge mennesker en bjørnetjeneste, hvis vi tager dem ind til et job, som
de viser sig ikke at kunne klare fysisk
– og det er uanset køn. Testen anskueliggør, at det ikke er et sygeplejerskejob,
man søger ind til. Man skal håndtere
bårer, udstyr, trapper, vanskelige skadesteder med videre.
De fleste kan
Steen Hjorth-Larsen vil naturligvis holde
øje med, hvad testen betyder for rekrutteringen og om især Bronzecirklen skal
justeres i forhold til de kvindelige ansøgere.
- Men når man kender kravene lang
tid i forvejen, så mener jeg som udgangspunkt, at langt de fleste vil kunne træne
sig op til at matche dem. Og det synes
jeg, dagen i dag viser på fornem vis,
lyder det fra personaledirektøren, som
selv deltog i de fysiske aktiviteter dagen
igennem.
Pigerne på holdet klarede Bronzecirklen i flot
stil, men de havde også
forberedt sig godt.
6
Redderen › 36. årgang
Ifølge Steen Hjorth-Larsen er der ikke
aktuelle planer på tegnebrættet om at
indføre fysiske tests for allerede ansatte
medarbejdere.
- Men jeg håber selvfølgelig, at dette
vil være med til at fremme en kultur, hvor
vi holder os i god form, så man har fysikken til at klare strabadserne. Tidligere
var redderarbejdet meget afvekslende,
men i dag er der specialisering og høj
effektivitetsudnyttelse, og det kræver en
god fysik, konstaterer han.
200 meters svømning i
Gladsaxe Svømmehal.
Ønske gået i opfyldelse
For Jimmy Hartmann, formand for
Falcksport, er de fysiske tests for ansøgere et længe næret ønske, som nu er
gået i opfyldelse.
Han har været en af hovedkræfterne
bag ordningen, som i lang tid mødte
modstand fra både A- og B-side i Falck.
- Men der er sket en betydelig holdningsændring. Langt de fleste synes i
dag, at det er et godt og rigtigt initiativ,
fortæller han.
Ud over at indikere, om man har fysikken til jobbet, så har testen en række
sidegevinster, mener han:
- En stærk fysik giver også en mere
robust psyke, og man kan jo bare se på
dette hold, hvordan de har glæde og
sammenhold omkring dette projekt. Så
jeg synes, alle vinder ved det, lyder det
fra formanden, som til daglig er behandler i Fakse.
Han har i øvrigt kunnet glæde sig over
massiv opbakning fra kolleger, som gerne vil hjælpe som instruktører. Hele 70
mand, alle ambulancefolk og mange af
dem uddannede instruktører, har Jimmy
Hartmann på sin liste over hjælpere.
Louise Juhl Nielsen
Mikkel Vestergaard
Den fysisk test
Bronzecirkel
4kropshævninger.
8 knæbøjninger, venstre
12 mavebøjninger
8 knæbøjninger, højre
10 armstrækninger
10 reaktionsøvelser
12 kropsbøjninger bagud
12 englehop
Sidste punkt på dagsordenen:
Masteklatring i Gladsaxe - dog
ikke hele vejen op ...
Kilde: falck.dk
Mænd mellem 20 og 24 år skal mindst
kunne løbe 2620 meter på de 12 minutter.
I den anden ende af skalaen skal kvinder mellem 30 og 34 år kunne løbe
2000 meter.
Bronzecirklen skal gennemføres 3
gange på max 15 minutter for at bestå.
Testens indhold er ens for M/K.
Svømning
Der skal svømmes 200 meter i svømmehal på max 7,5 minutter.
Følgende svømmearter må anvendes:
Brystsvømning, crawl, rygsvømning og
butterfly. Du må ikke røre kanten under
udførelsen.
Cooper Løbetest
Løb så langt du kan på 12 minutter.
Kravene svarer til et middel kondital
og er gradueret efter alder og køn.
Masteklatring
Med sikkerhed i fokus, skal du i denne
øvelse klatre 20 meter op i et stigeløb
og ned igen.
7
Nr. 2 › Marts ‹ 2013
Seminar om
akutberedskabet
Med afsæt i tre KORArapporter blev der diskuteret præhospitalt arbejde i
Regionernes Hus
Af Flemming F. Kyster
”Hvordan designer vi et effektivt akutberedskab i Danmark?”
Sådan lød overskriften på et velbesøgt
seminar, som KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning) afholdt i Regionernes Hus
i København i slutningen af januar.
Blandt oplægsholderne var senior projektleder Anne Brøcker, KORA, som har
analyseret forsøgsordningen med anæstesisygeplejersker i paramedicinerbilen
i Thisted samt paramedicinernes effekt
generelt i det præhospitale beredskab i
Nordjylland.
Interviews
I den forbindelse har hun gennemført
interviews med en lang række relevante
aktører, lavet patientinterviews, lavet
faglig audit på 50 cases samt studeret
responstider, brug af kompetencer, økonomien og forskellig litteratur om emnet.
Blandt konklusionerne var det, at
anæstesisygeplejerskerne kun få gange
brugte faglige kompetencer, som var
specifikke for denne faggruppe.
Her spillede det også ind, at der sam-
tidig var et overlappende projekt, som
tillod paramedicinere at intubere voksne
med hjertestop, anførte Anne Brøcker.
Hun fandt desuden, at der ikke var
nogen synergi mellem faggrupperne,
altså, at det ikke tilførte noget ”ekstra” at
lade paramedicinere og anæstesisygeplejersker rykke ud sammen.
- Så forsøget med anæstesisygeplejersker vurderes overordnet set ikke til
at have bidraget væsentligt til kvaliteten,
konstaterede projektlederen.
Højere kvalitet
Til spørgsmålet om, hvorvidt paramedicinernes funktion har givet højere kvalitet i
akutberedskabet, var svaret ifølge Anne
Brøcker ”ja”.
Seminaret i Regionernes Hus
var meget velbesøgt.
8
Redderen › 36. årgang
Hun fandt, at PM-bilerne var først på
stedet i cirka 12 procent af de potentielt
livstruende situationer, og de deltager
i knap hver tredje potentielt livstruende
situation.
I halvdelen af PM-bilernes ture bruger
paramedicinerne deres særkompetencer,
mens det samme gælder for 17 procent
af alle ambulanceture.
Paramedicinerne er mest i aktion i
kommuner langt fra Aalborg, og en samarbejdspartner som Sygehus Thy-Mors
bekræfter, at paramedicinerne løfter den
faglige kvalitet.
Positive borgere
Projektleder Pernille Skovbo Rasmussen, KORA, fortalte om sin undersøgelse
af, hvordan borgerne i Region Sjælland
har taget imod de præhospitale omlægninger dér.
For to år siden indførte regionen en
ny struktur, der blandt andet omfattede
akutbiler med paramedicinere i yderområder, tilbagetrækning af lægebiler,
ambulancer med paramedicinere og
sygeplejersker i døgnberedskab på AMKvagtcentralen.
Og ifølge Pernille Rasmussens undersøgelse er der ikke udbredt bekymring
blandt borgerne over, at der er færre
læger i det akutte beredskab.
Omkring 80 procent af de adspurgte
(spørgeskemaundersøgelse til 2047 relevante personer, hvoraf 870 har afgivet
svar) erklærer sig meget tilfredse med
hjælpen på skadestedet og transporten
til sygehuset.
58 procent var meget tilfredse med
overgangen til sygehuset, mens 69 procent var meget tilfredse med vejledningen ved 112-opkaldet.
Knap ni ud af ti erklærer sig overordnet meget trygge eller overvejende
trygge ved det akutte beredskab, oplyste
projektlederen.
Hun understregede, at det ikke er kvaliteten eller den nye models betydning
for kvaliteten, der er blevet undersøgt,
kun borgernes opfattelser.
Pris og effekt
Som tidligere omtalt har senior projektleder Pia Kürstein Kjellberg og hendes
mand Jakob Kjellberg udarbejdet rapporten ”Præhospital indsats – hvem redder
dig”, hvor de undersøger pris og effekt af
de forskellige enheder på det præhospitale område.
Fra venstre er det Grethe Gad, RUS, Henning
Jans, præhospital leder i Region Sjælland, Grete
Christensen, formand i DSR og Mads KochHansen, formand for Lægeforeningen.
Deres konklusioner med hensyn til
transportformer var blandt andet, at
ambulancer er standard/”baseline”, at
akutbiler giver hurtig respons og ekstra
kompetence, og at helikoptere giver hurtig transport til specialiseret behandling,
har en sandsynlig effekt på dødelighed
men en uklar omkostningseffektivitet.
Hvad kompetencer angår, så er ambulancebehandlere ”baseline”, paramedicinere har ekstra kompetence (der savnes
dog studier, der dokumenterer effekten),
mens anæstesisygeplejersker ikke giver
væsentlig ekstra kompetencer eller
synergi. Læger: Er bedre til at intubere,
men effekten er svær at afgøre på baggrund af de foreliggende studier, konstaterede Pia Kürstein Kjellberg.
Hun viste også en prisopgørelse over
de forskellige enheder, som nok kunne
vække til eftertanke blandt spareivrige
regionspolitikere. Efter Kjellbergs beregninger, som skal tolkes med forbehold,
understregede hun, står eksempelvis en
paramediciner-akutbil i cirka 3,1 millioner
kroner, mens en anæstesisygeplejerskebemandet akutbil beløber sig til cirka 7,2
millioner kroner (blandt andet fordi der
skal en redder bag rattet).
Mangler at tale sammen
Fagfolkene fra KORA havde i øvrigt oplevet, at de enkelte led i akutberedskabet
nogle steder manglede viden om de
andre ”tandhjul” i systemet. Da én havde
sat en stor gruppe med reddere, syge-
huspersonale etc. stævne til interviews,
var deres behov for at tale og diskutere
indbyrdes så stor, at KORA-undersøgeren kunne være gået, uden nogen ville
lægge mærke til det, som hun smilende
formulerede det.
- Den enkelte komponents effektivitet
og performance er afhængig af samarbejdet med de øvrige i systemet, lød
det, og der er måske en intern kommunikationsopgave at tage fat på ude i
regionerne.
Fokus på borgerne
I den efterfølgende paneldebat, hvor
blandt andre Grethe Gad fra Reddernes
Udviklingssekretariat deltog, var alle
enige om, at den bedst mulige hjælp til
borgerne er det centrale – ikke faggruppe-kampe.
Men HVAD den bedst mulige hjælp så
er, varierede naturligvis en del alt efter
ståsted.
Sygeplejerskeformand Grete Christensen erkendte, at de omtalte rapporter
havde givet et par ”spark over skinnebenet”, blandt andet i forhold til arbejdet i
regeringens akutudvalg.
Hun var dog ikke helt overbevist om
samtlige konklusioner – blandt andet
anførte hun, at det var lidt problematisk
at undersøge en test-ordning (anæstesisygeplejersker i Nordjylland) samtidig
med, at en anden testordning for redderne (vedrørende intubation) rykkede
ved hele undersøgelsens præmis.
9
Nr. 2 › Marts ‹ 2013
Hun rejste spørgsmålet, om Dansk
Index i tilstrækkelig grad omfavner anæstesisygeplejerskernes kompetencer,
og hun fastholdt, blandt andet ud fra
erfaringer i det gamle Vestsjællands Amt,
at reddere og sygeplejersker kan lære
af hinanden og kan bruge hinandens
kompetencer til at løfte behandlingen af
borgerne.
Præhospital
redder dig?
indsats – hvem
ponenter i det
forskellige kom
Pris og effekt af
edskab
præhospitale ber
debatseminar
Oplæg på KORA
30.1.2013
lberg
Pia Kürstein Kje
Senior projektleder
m. ph d.
Cand.sc ent.ad
Anne Brø
cker
i Region Sjælland
Den præhospitale indsats oplevelser og tilfredsh
undersøgelse af borgernes
- en
Jansbøl
Helle Max Martin og Kåre
Pernille Skovbo Rasmussen,
Anæstes
is
paramed ygeplejersker
og
icinere
i det pr
hospita
æle
beredska
bi
Region
Nordjyl
land
30.januar
2013
g, 30-1-2013
ia Kü s ein Kjellbe
Nytænkning?
Henning Jans, præhospital leder i Region Sjælland, påpegede blandt andet, at
de præhospitale systemer i regionerne
er udformet på baggrund af en sygehusstruktur, som ikke findes mere.
Måske skulle man begynde en
nytænkning på området med et mere
aktuelt udgangspunkt, mente han.
Han kunne i øvrigt fortælle, at Region
Sjælland har nedsat en arbejdsgruppe,
som skal komme med anbefalinger til de
andre regioner om generelle kvalitetskrav i akutberedskabet.
Lægeformand Mads Koch Hansen og
Grethe Gad mente samstemmende, at
lægerne har en værdi i det præhospitale
arbejde.
- Vi anerkender, at lægerne har flere
kompetencer, og at de har en plads på
det præhospitale område, lød det blandt
andet fra Grethe Gad.
RUS mener, at lægerne er vigtige som
sparringspartnere for ambulanceredderne og opfordrer til, at man ser på,
hvordan de forskellige ressourcer i det
præhospitale beredskab disponeres
mest hensigtsmæssigt i forhold til borgerens behov.
- Blandt andet derfor har vi opfordret
regionerne til at nedsætte samarbejdsudvalg, hvor reddere, læger og mandskab
fra vagtcentralerne kan udveksle erfaringer, siger Grethe Gad til Redderen.
RUS mener desuden, at vi har et
meget velfungerende præhospitalt
system i Danmark, som vi skal være
varsomme med at lave om på, uden evidensbaserede undersøgelser.
- Vi i RUS arbejder målbevidst med
at udvikle reddernes uddannelse, samt
efter- og videre uddannelsesmuligheder, for at redderne er klædt på til at
møde fremtidens udfordringer med mere
komplekse patienter. Redderne er den
eneste faggruppe, hvis uddannelse er
målrettet det præhospitale felt. De spiller
derfor også i fremtiden en central rolle i
designet af det præhospitale beredskab,
fastslår Grethe Gad.
Funktionsansvarlig Paramediciner
til Præhospitalt Center, Slagelse
Præhospitalt Center i Region Sjælland er en travl enhed med dagligt
operationelt ansvar for alt i relation
til disponering og drift af regionens
patienttransport, samt den præhospitale indsats i Region Sjælland.
Vi forventer at du er uddannet paramediciner med bred klinisk erfaring
fra behandling af akutte- og kritisk
syge patienter, har praktisk kendskab
WWW.REGIONSJAELLAND.DK
Region Sjælland er med over 15.000 medarbejdere regionens
største arbejdsplads med et budget på 15 mia kr. Vi varetager
opgaver inden for sundhed, regional udvikling og drift af en
række sociale institutioner for i alt 800.000 borgere.
til beredskabsarbejde, gerne med
afsæt i tidligere job i redningstjenesten. Du har undervisningserfaring
og kendskab til udstyr i ambulancetjenesten.
Du besidder gode samarbejdsevner og
er god til at kommunikere både i skrift
og tale. Du er systematisk og struktureret og projektledelseserfaring er en
fordel.
Hos os skal du bla. varetager opgaver
så som:
- Sundhedsfaglig visitering af opkald
fra 112
- Bemande akutlægebil og akutbil
- Varetage koordineringsopgaver og
uddannelse
Se hele opslaget på
www.regionsjaelland.dk,
Job og karriere, quicknr. 11679
10
Redderen › 36. årgang
1-1 i Silkeborg
En halv snes reddere var
i februar på Konflikthåndteringskursus
Af Flemming F. Kyster
1-1 er et ønskeresultat, hvis man spørger
coach og underviser Glennie Grønne.
Det uafgjorte resultat har ikke noget
med fodbold at gøre. Det er den ”score”,
der opstår, hvis eksempelvis en redder og en patient/pårørende får løst en
disput på en måde, så begge parter er
tilfredse bagefter.
Hvis det bliver 1-0 eller 0-1 – hvis
eksempelvis en redder ”tromler” en
beslutning eller en handling igennem
- så er der på en eller anden måde en
”taber” i mødet mellem de to parter. Kon-
De 11 reddere fik meget ud af
kurset i konflikthåndtering, som RL
har været med til at udvikle.
flikthåndtering bruges, hvor det er muligt,
og magt, hvor det er nødvendigt.
Ude af den
Alt dette var blot en af mange pointer og
gode værktøjer, som en halv snes deltagere – med hjælp fra Uddannelses- og
Kompetencefonden – fik med sig fra et
tredages kursus i Konflikthåndtering hos
DAPUC.
Reddere møder som bekendt vidt forskellige mennesker fra alle samfundslag
i deres daglige arbejde – mennesker
som endda i situationen ofte er ”ude
af den” på grund af sygdom, ulykke,
alkohol, stoffer, psykiske problemer eller
andet.
Det kan skabe grobund for konflikter,
som ”bare” kan være verbale, men i
enkelte tilfælde også måske udarte sig til
trusler eller ligefrem vold.
Det kan være en ophidset pårørende,
som blander sig i behandlingen, en
aggressiv ungersvend i nattelivet, eller
en patient, som nægter at samarbejde.
Forskelligheder skal ikke undgås, men
håndteres.
Afspænde eller optrappe
I disse situationer er det bestemt ikke
lige meget, hvordan redderne kommunikerer og agerer, fortalte Glennie Grønne,
som er coach, sygeplejerske, diplomuddannet i formidling og indehaver af
konekt.dk.
Hun fortalte blandt andet de 11 kursister, alle ambulancefolk fra Falck, at der
findes afspændende og optrappende
sprog.
Hvis man blandt andet lader folk tale
ud, er interesseret, stiller åbne spørgsmål og fokuserer på løsninger samt
nutid/fremtid, så skaber det en helt
anden nedtrappende atmosfære end
at virke ligeglad, lidt bebrejdende, stille
ledende spørgsmål og ”gå efter perso-
11
Nr. 2 › Marts ‹ 2013
situationer med videre, så kan man bedre
skabe overblik, motivere og etablere en
sund dialog.
Dette bliver på kurset understøttet af
nogle rollespil, hvor deltagerne skal ”spille”
forskellige scenarier som eksempelvis redder eller patient. Man bytter også roller, så
man kan opfatte og forstå situationen fra
flere sider.
Sjov udfordring
Ifølge Glennie Grønne er det en sjov udfordring at undervise reddere, blandt andet
fordi de har en kontant tone, og dén skal
hun være klar til at give igen på, fortæller
hun med et smil.
- Redderne er helt anderledes at undervise end eksempelvis et hold sygeplejersker. De er direkte og vil godt have konkrete emner på bordet, men de må erkende,
at der ikke er nogen facitliste på dette felt.
Opgaven er at give dem så meget med i
værktøjskassen som muligt, som de så kan
trække på og tilpasse i de forskellige situationer, siger Glennie Grønne.
Coach og sygeplejerske
Glennie Grønne ledede
slagets gang i Silkeborg.
nen” i stedet for problemet/at fokusere på
”sagen”.
Der er, fortæller Glennie Grønne, også
forskel på diskussion og dialog. ”Jeg lytter for at finde fejl” er eksempelvis ikke
så konstruktivt som ”Jeg lytter for at
forstå”.
Personlighedsanalyse
DAPUC’s coach introducerede også
begrebet ”Konflikttrappen” for kursisterne.
Trappen illustrerer de enkelte trin fra en
uoverensstemmelse starter – eksempelvis at parterne bliver personlige, at
samtale opgives – til de øverste trin, som
er åben fjendtlighed og polarisering (en
af parterne fjerner sig).
Hvis man forstår, hvor på trappen man
er, jo bedre kan man mestre situationen
og få den ”nedtrappet”.
Kursisterne får på kurset mulighed
for at typebestemme sig selv ud fra en
personlighedsanalyse og dermed blive
bevidste om deres egne styrker og
udfordringer i konfliktsituationer. Dermed
tydeliggøres, udvides og nuanceres
deres handlekompetencer.
Giver overblik
- Vi bruger blandt andet analysen til at
lære mere om os selv og at forstå andre
mennesker bedre, forklarer Glennie
Grønne.
Hvis man forstår, hvordan man selv og
andre reagerer under pres, i spontane
Tilfredse
kursister ønsker
et modul 2
Kursisterne på Konflikthåndteringskurset i februar var yderst tilfredse
med kurset – faktisk så tilfredse, at de
ønskede en ”toer”.
- De ønsker at få fulgt op på deres
læring, så den lagrer sig og ikke blot
bliver endnu en mappe på reolen, fortæller underviser Glennie Grønne.
Og det ser ud til, at ønsket kan gå i
opfyldelse. Skolen er ved at finde datoer til et modul 2, og Glennie Grønne
har forberedt materialet til modulet,
som i øvrigt også bliver med introduktion til fysiske, voldsforebyggende
greb, som der er udtrykt ønske om fra
deltagerside.
Blandt deltagerne var ambulanceassistent Ole Rodam, Silkeborg.
Han var positivt overrasket over,
at kurset ikke blot drejede sig om
de konflikter, reddere kan møde i
eksempelvis nattelivet, men havde
et bredere og mere alment sigte.
I evalueringen til Konflikthåndteringskurset var der blandt de otte besvarelser syv ”meget tilfredse” og en ”tilfreds”.
Underviseren roses for at være meget
kompetent, og der er god variation
mellem tavleundervisning og øvelser/
cases, hedder det blandt andet.
12
Nyhedsbrev fra RUS
Redderen › 36. årgang
Paramedicinere
i helikopterne
Som bekendt har regeringen valgt, at der
i fremtiden skal være tre akutlægehelikoptere som supplement til det kørende
præhospitale beredskab.
På det sidste møde i 3F’s arbejdsgruppe
vedrørende præhospitale spørgsmål var
der enighed om, at akutlægehelikopterne
i fremtiden skal bemandes af de højeste
kompetencer i det præhospitale setup.
Det betyder, 3F vil arbejde på at sikre,
at paramedicinerne bliver en del af
bemandingen, sammen med speciallæger og piloter.
Akutlægehelikopterne skal bruges til
de mest alvorligt tilskadekomne og kritisk
syge patienter, og det er derfor naturligt,
at paramedicinernes lange erfaring med
disse patientgrupper anvendes i denne
sammenhæng.
Paramedicinerne bør, efter 3F og
arbejdsgruppens mening, uddannes
yderligere til at varetage denne højt specialiserede opgave, f.eks. ved deltagelse
i særlige kurser for helikoptermandskab.
Ambulanceredder i
Norge eller England?
Reddernes Udviklingssekretariat er i
gang med at undersøge mulighederne
for at arbejde som ambulanceredder i
udlandet.
I første omgang har vi koncentreret os
om Norge og England, da vi her har tilkendegivelser af, at man mangler ambulancepersonale.
Hvis du har lyst til at arbejde som
ambulanceredder i Norge, er der en række ting, du skal være opmærksom på:
• Du skal søge om norsk autorisation
som ambulanceredder
Dette gøres ved at udfylde et ansøgningsskema, som kan findes på www.
sak.no.
Her kan du også finde en vejledning
til, hvordan ansøgningsskemaet skal
udfyldes.
Som dansk statsborger skal vedlægges bekræftet kopi af pas og uddannelsesbevis.
Desuden kan det være en god idé at
vedlægge en detaljeret oversigt over
uddannelsens faglige indhold, hvor
teori er udtrykt i antal timer for hvert
fag, og praktik er udtrykt i antal uger.
Dette kunne f.eks. være i form af en
kopi af uddannelsesordningen for det
niveau, du er på; hhv. ambulanceassistent, ambulancebehandler eller
paramediciner.
• Udrykningsbevis i Norge
For at behandle en ansøgning om
godkendelse af udrykningskompetence fra en anden EØS-stat, kræver det
norske Veg-vesen:
• Kopi af kørekort − for og bagside
• Sundhedscertifikat NA-0202 med
tilfredsstillende helbred for kørekort
kategori D. Se http://www.vegvesen.
no/Om+Statens+vegvesen/Aktuelt/
Skjemaer+og+blanketter/Skjemaer.56985.cms
• Dokumentation af kurser, uddannelse af relevans for udrykningskørsel
• Dokumentation for erhvervserfaring,
hvor der er blevet kørt udrykningskørsel. Minimum to års erfaring med
fuldtidsbeskæftigelse i løbet af de
sidste 10 år.
I forhold til mulighederne i England
arbejder vi sammen med London Ambulance Service fortsat på at finde en
løsning. Danske ambulanceassistenter
vil skulle have ca. fem ugers teoretisk
og køreteknisk kursus samt fire ugers
kørselspraktik for at nå et EMT niveau,
som nærmest svarer til vores ambulancebehandlere.
Der er endnu ikke fundet en endelig
model, og heller ikke en økonomisk løsning på kursusudgifter med mere.
London Ambulance Service er villige
til at forsøge at finde en uddannelsesvej,
som giver danske reddere mulighed for
at komme over og tage paramediciner
uddannelsen, som man i England kan
tage via forskellige indgange.
Der arbejdes på at finde en løsning,
men det er langt fra sikkert, at det lykkes.
Invitation til
konference
Den 27. maj præsenterer Teknologisk
Institut resultaterne fra undersøgelsen
af de fremtidige behov for uddannelse
af mandskab og indretning af biler i
den liggende patientbefordring. Dette
foregår i 3F, Forbundshuset i Kampmannsgade 4, København, kl. 10 - 13.
Der vil komme opslag ud på alle
stationer med angivelse af tilmelding.
Du vil desuden kunne finde invitationen på Facebook og RedderNet.
13
Nr. 2 › Marts ‹ 2013
Ønske om krav
til bjærgning
og bugsering
3F begynder nu at undersøge mulighederne for at lovgive om certificeringskrav
vedrørende bjærgning og bugsering.
Vi mener, det er på tide, at vi, ligesom
i Norge, skaber et ens grundlag for udførsel af bjærgning og bugsering, så disse
arbejdsopgaver udføres fagligt forsvarligt
og med fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø.
Der bør i lovgivningen, for eksempel
slæbebekendtgørelsen og i arbejdstilsynets regler, være lempelser for certificerede medarbejdere i forhold til ikkecertificerede.
Hvorfor stiller du op til valget af
medarbejderrepræsentanter til
bestyrelsen for Falck Danmark A/S
?
Vagn Flink, formand for
RL, opstillet til bestyrelsen:
- Min rolle er at fremføre
kollegernes interesser over
for aktionærerne. Jeg vil
gerne være med til at påvirke
udviklingen i Falck både i
Danmark og i udlandet. Jeg
har siddet i bestyrelsen i to
perioder og stiller op til en
tredje, fordi jeg véd, at vi
medarbejderrepræsentanter
gør en forskel for kollegerne.
Henrik Andersen, FTR
København/formand
RFK, opstillet til bestyrelsen:
- Jeg vil gerne have indsigt i,
hvordan det hele fungerer, og
prøve at få nogle ideer igennem til gavn for kollegerne.
Jeg ønsker at medvirke til at
præge Falck, så vi kan sikre
arbejdspladser og styrke
arbejdsforhold. I det hele
taget varetage kollegernes
interesser.
Hans Jørgen Jensen,
FTR Nordjylland, opstillet som suppleant:
- Som FTR har jeg fået en
større og mere nuanceret
indsigt på mange områder,
så jeg bedre er i stand til
at tage de rigtig kampe for
kollegerne på de rigtige
tidspunkter. En plads i bestyrelsen vil give mig endnu
bedre overblik og værktøjer
til at kæmpe for kollegernes
interesser.
Morten Andersen, FTR
Vestsjælland, næstformand RL, opstillet som
suppleant:
- Jeg vil gerne have indflydelse på reddernes fremtid
og være med til at tage de
beslutninger, der vedrører os.
Det gælder både danske og
udenlandske kolleger. Det
er vigtigt, at vores stemme
bliver hørt på det niveau,
hvor man afstikker kursen for
firmaet.
• Se også valgplakat på bagsiden.
14
Tema: RL Årsmøde 2013
Redderen › 36. årgang
Mange havde fundet vej
til Årsmødet, som næste
år finder sted i Aalborg.
Formand
gjorde status
Vagn Flink fortalte om OK
2012, Kompetencefonden,
ambulanceudbud, cancer hos brandmænd og
meget andet i sin mundtlige beretning
Af Flemming F. Kyster Fremmødet fejlede ikke noget, da Reddernes Landsklub den 26. februar afholdt
Årsmøde i Mødecenter Odense.
I sin mundtlige beretning konstaterede
landsklubformand Vagn Flink, at medlemstallet i RL aktuelt ligger på 3615 reddere.
Tilslutningen til RL er således fortsat
massiv, men det var den til gengæld ikke,
da der skulle stemmes om OK-resultatet,
mente formanden.
- Det var simpelthen for dårligt, og
det har endda aldrig været nemmere at
stemme – med sms, mail eller på papir,
lød det fra Vagn Flink, som konstaterede,
at det blev et nej fra de, der stemte.
Han fortsatte med at berette om nogle
af de fokuspunkter, forhandlerne havde
haft under OK-forhandlingerne.
Brancheanciennitet
Det gjaldt blandt andet brancheanciennitet, som er et vigtigt emne i disse
udbudstider. Det er ikke rart at skulle
starte på nul, hvis man skifter arbejdsgiver, så derfor har man – foreløbig kun i
Falck-regi – fået gennemført, at man kan
beholde sin anciennitet, hvis man vender
tilbage til Falck efter have arbejdet hos
andre entreprenører.
Nr. 2 › Marts ‹ 2013
En skævhed, som i længere tid har
pint formanden, er også blevet rettet,
nemlig at elever nu i kroner og ører får
samme lønstigninger som udlærte, ikke
kun samme procentsats.
- Andet kan vi ikke være bekendt. Et
rugbrød koster det samme, uanset om
man er elev eller udlært, påpegede Vagn
Flink.
Andre overenskomster
Han nævnte, at der er kommet konkurrerende overenskomster på markedet,
hvor blandt andet dén mellem FOA og
regionerne ”udmærker” sig ved at være
klart dårligere for redderne.
Også Responce-overenskomsten –
eller rettere udmøntningen af den – er
ifølge RL’s beregninger lidt billigere for
arbejdsgiverne – cirka 1000 kroner om
måneden pr. medarbejder, mente Vagn
Flink.
- Det skal vi simpelthen have ryddet
op i, så arbejdsgivere ikke kan vinde
udbud på grund af dårligere overenskomster, fastslog formanden.
Ambivalent
Vagn Flink nævnte også serviceredderaftalen, som han erkendte at have et lidt
ambivalent forhold til.
- Jeg er ikke stolt af den aftale. Men
omvendt har den banet vejen for 140 nye
job i København og Esbjerg, pointerede
han. Vagn Flink nævnte, at man under
forhandlingerne havde konsulteret en
3F-leder på turist- og taxaområdet. Hans
budskab var blandt andet, at hvis HAN
kunne få en OK magen til serviceredderaftalen hjem til sine medlemmer, så
ville de være rigtig glade. Det satte ting i
perspektiv, mente formanden.
SIFU og seniorordning
SIFU-princippet var et andet område,
hvor der var sket ændringer.
- Den tidligere praksis gav problemer
både for Falck og for de unge reddere,
sagde Vagn Flink. Derfor ser man nu
både på anciennitet og kvalifikationer, og
opfordringen fra formanden var, at man
hele tiden opdaterede sine kvalifikationer.
En håndfuld job er skabt ved hjælp
af seniorordningen, oplyste formanden.
Ordningen indebærer, at reddere med
under fem år til pensionsalderen kan
ombytte pensionsindbetaling til 22 fri-
Tema: RL Årsmøde 2013
dage om året, og det har 36 kolleger
benyttet sig af.
Deler vandene
Prøveordningen i Sjælland og København med såkaldte stationsassistenter fik
også ord med på vejen i den mundtlige
beretning.
- Det er noget, der deler vandene:
Nogle tænker, vi får en flok ”stikkere” fra
egne rækker, andre mener, ideen er ok.
Jeg kan konstatere, at mange har søgt
stillingerne, og i undersøgelser efterspørger redderne ofte mere nærværende
og kvalificeret ledelse. Jeg kan ikke se
nogen, der er bedre til at varetage opgaven end jer, lød det fra Vagn Flink.
Han tilføjede dog, at det forudsætter
noget lederuddannelse at påtage sig
hvervet, og dér kæmper landsklubben
lidt med Falck.
Mange ansøgninger
Med hensyn til Uddannelses- og Kompetencefondene, så er der virkelig kommet
skub i antallet af ansøgninger, fortalte
landsklubformanden.
643 blev det til i 2012, og i år har
antallet allerede nået knap 150.
15
Mange kurser er forhåndsgodkendt,
og eksempelvis praktikvejlederkurser og
mentorkurser er værd at overveje, mente
formanden. Også kurser i Word, Powerpoint, Excel og visse sprogkurser står
klar "til brug", og det samme gør kurset
Energirigtig kørsel.
- Falck bruger 12 millioner liter brændstof om året, så kan der spares bare én
procent ved at lære energirigtig kørsel,
ligger der en besparelse på over en million kroner. Og kan kollegerne spare en
eller flere procent i deres privatkørsel,
bliver det hurtigt til nogle tankfulde - så
det er win-win for alle, sagde Vagn Flink.
Mange søger også brandkurser og
førstehjælpsinstruktør, men her er fonden
noget lunken, blandt andet fordi priserne
på disse er steget ganske betydeligt de
seneste år.
Mavedans, bedemand og fodterapeut,
som nogle har søgt kurser inden for, er
i al fald uden for skiven, understregede
formanden.
Knaster før udbud
Hvad angår de kommende ambulanceudbud, så skal de første bud sandsynligvis afleveres allerede i sensommeren
eller efteråret næste år.
RL-formand Vagn Flink aflægger
sin mundtlige beretning.
16
Vagn Flink vurderede, at regionerne i
bedste fald vil sigte mod en prismæssig
status quo.
Formanden understregede, at han
gerne så Falck vinde udbuddene. Men
når Falck klager over, at overenskomsten
er for ”stiv” og udgiftskrævende, så må
man jo forhandle om, hvordan man kan
høvle knasterne væk, så man nemmere
kan byde og vinde, sagde formanden.
Han nævnte som eksempel, at regionerne kan flytte beredskaber med en
måneds varsel, og det harmonerer dårligt med, at mange ifølge overenskomsten har krav på seks måneders varsel.
I forbindelse med alt dette er der
nedsat fem arbejdsgrupper, som skal
kigge på henholdsvis ansættelsesformer/
afspadsering, tillidsmands-/fællestillidsmandssystemet, spisepauser/fortæring,
døgnvagt og ”øvrige emner” (blandt
andet uddannelse, timelønnede, underleverandører og Hems).
Desuden er der endnu en gruppe, som
kigger på tøj/uniformer.
Resultaterne af gruppernes arbejde
ventes at blive præsenteret i maj, oplyste
Vagn Flink.
Nye muligheder udenlands
På den udenlandske scene kigges der
ifølge formanden blandt andet på, hvordan Nicaragua-projektet kan landes på
en fornuftig måde, så kollegerne dér selv
kan overtage styringen helt.
I samme verdensdel ligger der i øvrigt
spændende muligheder for udveksling
og samarbejde med blandt andet Falck
i Columbia, som Vagn Flink ved selvsyn
kunne konstatere arbejder på et ganske
højt niveau.
Derudover undersøger RL mulighederne for, at danske reddere kan arbejde
i USA, hvor der i dag er 2000 Falckkolleger.
Troværdig afsender
Med hensyn til den behandlingskrævende, liggende patienttransport, så havde
en workshop arrangeret af RUS og
Teknologisk Institut givet god respons,
fortalte formanden.
Det er ikke altid, at diverse rapporter
og seminarer bringer så meget nyt frem
under solen set med redderøjne, men
det giver en langt større troværdighed
og gennemslagskraft, når uafhængige
instanser står bag konklusionerne, sagde landsklubformanden.
Tema: RL Årsmøde 2013
På brandområdet berørte Vagn Flink
blandt andet den seneste tids store
tema, nemlig cancer blandt brandfolk.
Forskelle i åndedrætssystem kan
måske forklare, at Falck tilsyneladende
er sluppet lidt lempeligere end kolleger
i det kommunale system. Men uanset
hvad, så er det et område, der studeres
nøje, ikke mindst af sikkerhedsorganisationen.
Redderen › 36. årgang
Stem
Ny mediepolitik
Vagn Flink omtalte også det kommende
valg af medarbejderrepræsentanter og
nævnte, at det er en lidt træg opgave at
få Falck til at informere mere og bedre
fra bestyrelsesmøderne.
Apropos dette, så er en ny mediepolitik under behandling i HSU, fortalte
formanden, som konstaterede, at den
nuværende politik forlængst er overhalet
af Facebook, Twitter med videre.
Som redder skal man være varsom
med at skrive på sociale medier om eller
fra tjenesten.
- Det er heller ikke smart at skrive
klokken 22: ”Gab gab gab – der har ikke
været en eneste tur”, lød det med et smil
fra formanden, som tilføjede, at det er et
dårligt signal – også over for politikerne.
Til slut fortalte landsklubformanden, at
Redderen vil anslå en lidt mere politisk
tone i det kommende kommunale valgår,
og generelt opfordrede han alle, som har
gode historier eller emner til artikler til at
kontakte redaktør Morten Andersen.
Erling Fihl:
Ville gerne have præciseret formandens
bemærkninger omkring OK-afstemningen i den mundtlige beretning. Skulle
de forstås sådan, at redderne bare kan
stemme, det betyder alligevel ikke noget
for udfaldet, spurgte Erling Fihl, som
også efterlyste den ”gamle” ordning med
at få stemmesedlerne i hånden, så man
kunne holde OK-møder med kollegerne
og bede dem stemme. Det kunne måske
højne stemmeprocenten, mente han.
Han tilføjede, at oplevelsen af mindre
indflydelse på OK-afstemningen end tidligere også kunne spille ind på den lave
stemmeprocent.
Hertil svarede Vagn Flink, at sådan
skulle det absolut ikke opfattes. Hans
budskab var blot, at man uanset om det
var ja eller nej skulle STEMME. Han
medgav, at redderne kunne føle en mindre indflydelse på OK-afstemningen end
før. Men hvis redderne konflikter isoleret,
og ikke som del af en generel konflikt, så
kan regionerne stemple det som mislighold af kontrakten og måske hjemtage
opgaven.
Med hensyn til afstemningsform,
så kan man aftale det med den lokale
3F-afdeling, man skal bare være i god
tid, tilføjede formanden.
Lars Corfixen:
Efterlyste større imødekommenhed fra
RL på brandområdet over for bla. frivillige og ungdomsbrandkorps.
17
Nr. 2 › Marts ‹ 2013
mer fra debatten:
Det kan blandt andet give goodwill
fra kommunernes side at engagere sig i
dette, mente han.
Desuden udtrykte han bekymring over,
at d-brandfolkene i Svendborg og Nyborg
har meldt sig ind i Brandfolkenes Organisation, hvilket kan svække sammenholdet, mente han.
Vagn Flink var positiv over for ungdomsbrandkorps, men mente principielt
ikke, at man skulle lave aftaler omkring
frivillige, som ikke modtager honorering
af deres arbejde. Han konstaterede dog,
at det frivillige element vinder frem mange steder i samfundet; besøgsvenner,
hjælpere i børnehaver, first responders
og så videre.
Vagn Flink var uenig i, at der skal røropdeles på faglig side. TR/FTR skal ikke
coache på teknik etc., de skal have overblikket og netværket, og så kan de sagtens trække på brandkyndige kolleger i
netværket, hvis der er brug herfor.
Formanden erkendte, at RL måske
burde markere sig stærkere på brandområdet, men omvendt kom der meget få
input i det daglige fra kolleger på brandsiden, fortalte han.
dan de kan spare? Hvad har man tænkt
sig på de andre overenskomstområder?
Vagn Flink nævnte blandt andet, at
redderne har rigeligt at gøre med at koncentrere sig om deres eget område. Men
han var ikke i tvivl om, at Falck også kigger nøje på andre områder, og hvis der
hænger nogle lavthængende frugter, så
bliver de taget, mente han.
Ny bilagskontrollant
Den tidligere bilagskontrollant-suppleant Søren Rosendahl blev på Årsmødet valgt som ny bilagskontrollant.
Som ny suppleant blev valgt Kaj Erik
Grinderslev.
Jan Olsen:
Mente, at RL burde have fællestillidsfolk
med speciale i brand. Kommuner presser
på for at indføre en række opgaver uden
at ville give noget for det, og her ville en
”brand-FTR” være en gevinst, lige som
det kunne være i spørgsmål af teknisk
karakter, anførte han.
Både formand Vagn Flink og 3F’s forhandlingssekretær Palle Thirstrup mente,
at Landsklubben For Deltidsansatte
Brandfolk aktuelt har nogle udfordringer i
forhold til at servicere og være slagkraftig til fordel for medlemmerne.
Palle Thirstrup afviste ikke, at 3F kunne overveje at melde sig på banen med
et tilbud om at organisere området – det
skulle ikke kunne udløse nogle grænsestridigheder i givet fald, da LFDB ikke er
LO-medlem, sagde han.
Per Green:
Når redderne er med til at kigge på, hvor
der kan laves besparelser, kigges der så
også på andre dele af Falck og på hvor-
Lille kontingentstigning
RL-kasserer Jan Heine Lauvring
fremlagde på Årsmødet forslag om
at lade det årlige RL-kontingent stige
med 16 kroner til 336 kroner.
Årsagen til det lidt ”skæve” tal er, at
det går op i 12 – der arbejdes nemlig
på, at kontingentet fra årsskiftet trækkes månedligt (28 kroner pr. måned) i
stedet for årligt.
18
Tema: RL Årsmøde 2013
Redderen › 36. årgang
Fra venstre er det kasserer Stefan Junker
Pedersen, formand Jarl Udsen, mødets
dirigent Hans Friedrich ”Fide” Carstensen
og sekretær Frank Thisgaard.
RAV: 2012 var
et fantastisk år
Redder af Verden holdt
generalforsamling i tilknytning til RL’s årsmøde.
Af Flemming F. Kyster
- Redder Af Verden bliver nu fire år. Det
er ikke meget, RAV er endnu en ung
forening, men vi bliver større og større. Vi
har ved årsskiftet et medlemskartotek på
273 medlemmer.
Sådan lød det i formandsberetningen
fra Jarl Udsen, da RAV afholdt generalforsamling i Mødecenter Odense før RL’s
årsmøde.
- Jeg kan konstatere, at RAV er kommet for at blive, interessen for deltagelse
i internationale projekter og studierejser
er overvældende, og med Reddernes
Landsklub og RFK’s støtte og rådgivning,
kan vi tegne et 2012 med stor tilgang af
medlemmer og dermed kontingent kroner, lød det videre.
Flere hænder
Jarl Udsen konstaterede, at foreningen
har en velordnet struktur og organisation.
Men han opfordrede til, at så mange
som muligt tog en tørn – blandt andet
med fundraising, som er en forudsætning for projekterne – så der var flere til
at dele byrderne:
- Vi er nødt til at have flere i arbejdet, i
Nr. 2 › Marts ‹ 2013
udvalgene, nye bestyrelsesmedlemmer,
for at familierne ikke lider afsavn. Deltagelse i RAV’s projekter og studieture,
udvalgsarbejde og bestyrelsesarbejder,
tager en væsentlig del af ens fritid.
- Arbejdet er ulønnet, det koster formentlig lidt benzin, lidt tid bag en pc
derhjemme, lidt ringen og sms, sagde
Jarl Udsen. Men det er det hele værd,
betonede han:
- Man får med sikkerhed et rigere liv,
en ny tilgang til hverdagens mange små
udfordringer herhjemme i Danmark.
Hjælp til Senegal
Jarl Udsen konstaterede, at RAV var primus motor bag den personelpulje, som
Falck og Beredskabsstyrelsen oprettede
i starten af 2012. Og så glædede han sig
over Ambulanceprojekt Senegal, som var
RAV’s første projekt i ”fuld skala”.
- Civilbefolkningen i kommunen Bignona har fået en ambulancemulighed til
nærmeste egnede hospital. Projektet er
unikt, fordi det er selvbærende, og det
har skabt stor interesse for førstehjælp
blandt civilbefolkningen. Et antal reddere
har fået diplom på et kursus, så de kan
bruge og betjene ambulancens avancerede udstyr, køre ambulancen, og de
er blevet bedre til at forflytte patienter,
så skader på bevægeapparatet undgås.
Projektet er unikt på den måde, at samarbejdspartneren jævnligt holder øje
med, om projektet fungerer til fulde.
Besøg fra Spanien
I foråret 2012 deltog sønderjyske reddere i besøget fra spanske Bomberos En
Acción. Jens Cassøe var tovholder, og
han arrangerede blandt andet et besøg
på Falck Nutec i Esbjerg og deltagelse i
en ”Fullscale” øvelse i Aalborg.
- De fire spanske kollegaer var indlogerede på Falck i Sædding. Besøget
gjorde BEA meget begejstrede over den
danske model, og besøget afsluttedes
med en hyggelig aften for medlemmer af
RAV og alle de involverede, lød det fra
Jarl Udsen.
Han tilføjede, at BEA var bekymrede
for, om de kunne yde samme standard
ved genbesøget.
- Men det kunne de, for eftersommeren bød på genbesøget i Granada
for de involverede RAV medlemmer. De
havde en fantastisk tur, hvor der aktuelt havde været skovbrande, som de
aflagde besøg til, blandt andet for at se
Tema: RL Årsmøde 2013
19
det meget høje beredskab indenfor skovbrande, sagde RAV-formanden.
Nye lokaler
Jarl Udsen fortalte, at RAV i august
indviede nye lokaler på Falcks uddannelsescenter Langvang.
Ved samme lejlighed mødtes bestyrelsen med direktør Jens Poul Madsen fra
Falck Risc i Holland, som er en ny samarbejdspartner for RAV.
I den forbindelse var deltagelse i et
USAR-kursus (eftersøgnings- og redningskursus) i Bhutan oppe at vende,
men det kunne dog ikke realiseres grundet lokale regler i Bhutan.
- Men samarbejdet består, og RAV
er at finde i Falck Riscs kompetence
katalog, sagde Jarl Udsen, som omtalte
yderligere to aktiviteter i årets løb:
I samarbejde med TEAM LAOS og
Karambenor Danmark blev der i efteråret
indsamlet og udsendt pumper og andet
materiel til Senegal efter en større oversvømmelse i landet.
Samarbejde med LCoE (Little Children
on Earth) om udsendelse af en ambulance til Rwanda samt mandskab til at
instruere i køretøjet og førstehjælpsuddannelse. Ambulancen var en om- og
opbygget Ford Granada, doneret af Silkeborg Begravelsesforretning.
Koster penge
- Det koster mange penge at gennemføre disse projekter, hvorfor der ligger et
stort og vedvarende arbejde i forberedelsen, samt udførelsen af disse, konstaterede Jarl Udsen, som håbede på et
endnu stærkere fokus på fundraising fra
fonde, virksomheder, legater med videre.
En af de gavmilde virksomheder har
været Viking Life Saving Equipment, som
har doneret 25 helt nye branddragter.
Dem håber RAV at kunne anvende i forbindelse med et brandprojekt, foreningen
har på tegnebrættet.
Nye kriterier
Videre fortalte formanden, at RAV har
oprettet et medlemsforum på redderafverden.dk, hvor blandt andet udsendte
på projekter kan kommunikere med dem
derhjemme. Ligeledes er RAV aktiv på
Facebook, som ifølge formanden er en
velegnet platform til at nå endnu længere ud.
Allerede forrige år åbnede foreningen
RAV har for alvor fået hul på en
række projekter, men det kræver en
fortsat stor indsats på fundraisingsiden, konstaterede formand Jarl
Udsen på generalforsamlingen.
for, at også folk uden for RL/RFK kunne
blive medlemmer.
- Det har været en stor succes at
ændre på kriterierne. Vi har til i dag haft
gode muligheder for at hverve de rigtige
kompetencer fra medlemmer i en bred
vifte fra værn og korps. Vi har derfor
taget initiativ til at udvikle denne vedtægt
yderligere, så vi faktisk i dag står med et
sæt helt nye vedtægter, der er så radikalt
ændret, at vi gerne vil have den valgt i
sin helhed, sagde Jarl Udsen, som takkede tillidsmand Anders Villadsen for sin
hjælp med at formulere de nye vedtægter, som forsamlingen da også tiltrådte.
God udvikling
Jarl Udsen rundede beretningen af med
disse ord:
- Redder Af Verden har gennemgået
en god udvikling, afgjort på grund af
styrkelsen af kompetencerne i medlemstilgangen, men også grundet de succesfulde projekter. 2013 fortsætter med
udvekslingen af kollegaer med spanske
kollegaer, vi fortsætter arbejdet med at
søge midler til iværksættelse af allerede
projekterede projekter. RAV har allerede
et Førstehjælpsprojekt Senegal projekteret, og flere er undervejs.
- Tak for året der gik, tak for den store
interesse fra jer medlemmer, der er med
til at holde foreningen i gang. En særlig
tak til alle i foreningens bestyrelse og
udvalg, der alle hver især, er med til at
gøre en forskel, så vi sammen kan være
med til at udvikle og forbedre udviklingslandenes rednings-, brand-, og ambulancetjenester.
Tema: RL Årsmøde 2013
20
Redderen › 36. årgang
Studierejselegat
til unge USA-farere
vores oplevelser og erfaringer med jer,
sluttede en glad Mary Petersen.
Tekniske hjælpemidler
Michael Skov Hansen, arbejdsmiljørepræsentant fra Falckgården i Aarhus,
modtog den anden halvdel af RL’s Studierejselegat, og også for ham går turen
til USA.
Inspireret af projektet ”Redder uden
Skader”, som han og stationen deltog
aktivt i, vil han undersøge, hvad der findes af tekniske hjælpemidler og løsninger på den anden af Atlanten.
Ikke mindst i forhold til håndteringen af
overvægtige patienter:
- Vi så under projektet, at de i USA
har mange bud på løsninger på dette
område. De bruger hjælpemidler blandt
andet i hjemmeplejen og i ambulancer,
og det er deres erfaringer, jeg gerne vil
høre nærmere om, sagde Michael Skov
Hansen.
Begge legatmodtagere laver en beretning fra deres studierejse, og de vil
begge som det første sted kunne læses
her i Redderen.
Mary Petersen, Fredensborg, fortalte om
tankerne bag studierejsen til New York.
Ambulancearbejde i
metropolen New York og
tekniske hjælpemidler
kommer under luppen
Af Flemming F. Kyster Traditionen tro blev Reddernes Landsklubs Studierejselegat på 15.000 kroner
uddelt på Årsmødet.
Denne gang var der to parter, som
delte midlerne, og som noget nyt var
de selv på talerstolen for at fortælle om
deres studierejseplaner.
Mary Petersen fra station Fredensborg
drager sammen med studiekammerat
Kim Thirstrup fra station Hillerød i slutningen af august til New York for at tilbringe 11 dage dér.
Redder i en storby
- Vi vil gerne opleve, hvordan det er at
være ambulanceredder i en storby med
en del vold, kriminalitet og religiøse
ekstremer. Mange amerikanere har ikke
nogen sygeforsikring, og det bliver også
spændende at se, hvordan det påvirker
reddernes hverdag, deres samarbejde
med sygehusene med videre, fortalte
Mary Petersen.
Duoen vil i øvrigt også kigge på,
hvordan ambulancefolkenes uddannelsesbaggrund ser ud i USA kontra i
Danmark.
- Det er fantastisk, at vi har fået denne
mulighed, og vi glæder os til at dele
Michael Skov Hansen fra Aarhus
skal kigge på tekniske hjælpemidler i USA.
Klip og gem
✂
EN REDDERS
FORSIKRINGER
Udarbejdet af fællestillidsmand
Jan Heine Lauvring, RL's specialist
på forsikrings- og pensionsområdet.
"Hermed en kortfattet oversigt over de
forsik­
ringer (både obligatoriske og evt.
frivillige), som pr. februar 2013 gælder
for dig i tilfælde af ulykke, dødsfald, kritisk sygdom og mistet erhvervsevne.
Oversigten er lige til at klippe ud og gemme. På www.pensionsinfo.dk kan du desuden logge ind med f.eks. NemID og se og
udskrive en komplet oversigt over dine pensionsoplysninger.
Samlet skaber dette overblik og overskuelighed til gavn for dig
selv, eller - i værste tilfælde - til gavn for efterladte/pårørende."
I TILFÆLDE AF ULYKKE
(ULYKKESFORSIKRINGER)
Kollektiv overenskomstmæssig gruppe
heltidsulykkesforsikring
Forsikringen er tegnet af Falck A/S og er en del af din overenskomst. Den blev med virkning fra den 1. december 2012
overført fra Chartis Europe til AIG Europe Ltd., da selskaberne
fusionerede.
Begge selskaber er en del af AIG-koncernen, og policenummeret er uændret: 83.0.01.590-0000-00.
Eventuelle skadesanmeldelser indsendt før 1. december 2012 er
overtaget af AIG Europe Ltd.
Selskabet understreger, at overgangen ikke på nogen måde
vil påvirke kunderne. Det er de samme medarbejdere, samme
kontaktoplysninger og samme procedurer som hidtil – dog flytter
selskabet omkring den 1. april 2013 til Osvald Helmuths Vej 4,
2000 Frederiksberg.
Forsikringen er en heltidsulykkesforsikring (hele verden og 24
timer i døgnet) og dækker, udover varigt mén som følge af ulykkestilfælde, også ved sygdomsinvaliditet og ved dødsfald som
følge af ulykkestilfælde. Herudover tand- og tyggeskader. Sidstnævnte dog kun i forbindelse med skader der skyldes påvist
fremmedlegeme.
Henvendelse vedrørende forsikringen kan ske direkte til Chartis/
AIG på tlf. 3373 2400. Du kan evt. også selv downloade skema
til skadesanmeldelse på www.chartisinsurance.com. Her kan du
gå ind under ”skader” og hente det aktuelle skema, f.eks ulykke,
tandskade m.v.. Endvidere kan forsikringsbetingelserne findes i
RL’s database på Reddernettet under ”Pension og Forsikring.”
OBS!: Husk også at aktivere ovenstående ulykkesforsikring i forbindelse med evt. arbejdsulykker, der anmeldes til
arbejdsgivers lovpligtige arbejdsskadesforsikring. Generelt
kan anmeldelse ske indenfor 24 måneder, men vær dog specielt opmærksom om anmeldelse i forbindelse med død ved
ulykkestilfælde, hvor tidsfristen for anmeldelse er 48 timer.
Dette af hensyn til evt. afdækning af dødsårsag!
Tidligere kunne der til ovenstående forsikring tilknyttes en ægtefælle/børnedækning stort set svarende til den overenskomstmæssige forsikring. Dækningen – der blev tegnet i forsikringsselskabet Codan – er ikke længere en mulighed, men Codan
har tilkendegivet, at allerede tegnede forsikringer (tegnet før den
1. juli 2009), vil blive videreført uændret. Betalingen for denne
”tillægsforsikring” opkræves typisk via PBS.
Kollektiv fritidsulykkesforsikring gennem 3F
(frivillig – kan være fravalgt)
Vær opmærksom på, at denne forsikring er frivillig og kan være
fravalgt. Er du i tvivl, om du er ”med”, kan du spørge på den
lokale 3F-afdeling, hvor du også kan hente en pjece om denne
forsikrings dækning (dækker kun i fritiden). Hvis du er dækket af
denne forsikring, sker betaling via fagligt kontingent til afdeling.
I TILFÆLDE AF DØDSFALD (DØD VED
ULYKKE SE OGSÅ ULYKKESFORSIKRING)
Overenskomstmæssig livsforsikring gennem din
arbejdsmarkedspension i PensionDanmark.
Livsforsikring indgår, sammen med kritisk sygdomsdækning,
som et element i den kollektive overenskomstmæssige arbejdsmarkedspension i PensionDanmark, tegnet og oprettet som et
led i din ansættelse ved Falck A/S.
”Standarddækningen” er på kr. 500.000, der nedtrappes ved
alder 45 og igen ved alder 55 og ophører senest ved alder 65
år (kr. 250.000). Dækningen kan tilpasses individuelt mellem
kr. 0 og op til 1.000.000 kroner, således at der – hvis ønskes –
gives mulighed for at bevare en dækning på op til kr. 500.000
helt frem til alder 65 år trods nedtrapningsordning . Dækningen
kan således afstemmes efter eksempelvis nuværende kollektive
gruppelivsforsikring igennem Falcks Personaleforening og/eller
andre livsforsikringer, man evt. er dækket af privat.
Læs mere om dækning etc. på din årlige
oversigt fra Pension Danmark, eller kig på
www.pension.dk/dinegenpension (login via
Digital Signatur eller NemID). Du kan også
foretage beløbsmæssige ændringer elektronisk og lave beregninger på, hvad præmieændringer vil betyde for din opsparing.
Brug evt. også ny App fra Pension
Danmark til smartphones omfattende
”Din pension”
Kollektiv gruppelivsforsikring via
obligatorisk medlemskab af Falcks
Personaleforening.
Ordningen er tegnet i Forenede Gruppeliv og administreres
af Falcks Personaleforening (aftale nr. 66035). Den ansatte er
dækket af en forsikringssum pt. på kr. 385.560. Forsikringen
indeholder tillige en ægtefælledækning (pt. kr. 242.760), samt
udbetaling af mindre børnesum (pt. kr. 38.556 pr. barn), hvis du
efterlader børn under 21 år.
De til en hver tid gældende forsikringsbetingelser og forsikringssummer fremgår i hvert nr. af Falck Personaleforenings medlemsblad ”Falcken”, eller kan findes på nettet under
www.falckpf.dk (under ”spørgsmål og svar”).
3F kollektiv gruppelivsforsikring (obligatorisk via
medlemskab af 3F).
Fagligt Fælles Forbund i Danmark har indgået aftale med ALKA
om gruppelivsforsikring for forbundets medlemmer. Henvendelse
omkring eventuel udbetaling m.v. skal ske til den 3F afdeling,
medlemmet var til­meldt. Dækningen pt. er kr. 106.129 til og med
alder 54 år. Herefter ”nedtrapning”, således at udbetalingen er
kr. 47.169 fra alder 61 til 64 år, hvorefter dækningen falder til kr.
8.845 fra alder 65 (ved fortsat arbejde). Udover denne dækning
er der også indeholdt en aldersafhængig udbetaling til børn
under 21 år.
Du kan hente en pjece om dækningen i din lokale 3F-afdeling
eller se på www.3f.dk.
100.000 (standardbeløb), hvis du får konstateret en af de sygdomme, som betegnes som ”kritiske” i pensionsordningen. Standardbeløbet kan – efter eget ønske og ”behov” – reguleres ned
til kr. 50.000 eller tilsvarende op til kr. 150.000. Forsikringen gælder op til alder 65 år. De nærmere bestemmelser omkring dækning m.v., fremgår af din årlige oversigt fra Pension Danmark,
ligesom oplysning herom kan søges på www.pension.dk/dinegenpension. Her kan du også foretage beløbsmæssige ændringer elektronisk og lave beregninger på, hvad præmieændringer
vil betyde for din opsparing, hvis du vælger anden dækning end
”standarddækningen” på kr. 100.000. Samme sted findes en liste
over de sygdomme, der er omfattet.
Kollektiv ”kritisk sygdoms” dækning via medlemskab af Falcks Personaleforening
Ordningen er en del af den kollektive gruppelivsforsikring tegnet i Forenede Gruppeliv af Falcks Personaleforening (aftale nr.
66035).
Pr. 1. januar 2013 er dækningen for visse kritiske sygdomme for
den ansætte hævet fra kr. 53.343 til kr. 75.000. Som noget nyt
er der pr. 1. januar 2013 tilknyttet kritisk sygdomdækning for børn
under 18 år på kr. 50.000.
Forsikringsbetingelser, forsikringssummer m.v. fremgår af Falck
Personaleforenings medlemsblad ”Falcken” og kan også findes
på www.falckpf.dk under ”spørgsmål og svar”.
I TILFÆLDE AF ”MISTET ERHVERVSEVNE”
Kollektiv overenskomstmæssig
arbejdsmarkedspension
Ordningen er oprettet i PensionDanmark og er et led i din
ansættelse ved Falck A/S. Ordningen admini­streres af PensionDanmark.
Forudsætninger og vilkår fremgår af den årligt udsendte pensionsoversigt fra PensionDanmark. Her frem­går også størrelse af
en eventuel udbetaling. Oplysning kan ligeledes findes på www.
pension.dk/dinegenpension
Brug evt. også ny App fra Pension Danmark til smartphones
omfattende ”Din pension”
I TILFÆLDE AF ”KRITISK SYGDOM”
Kollektiv frivillig ”lønsikring” i Danica
(”Kaj Friberg ordningen”)
Denne frivillige ordning er tegnet individuelt i forsikringsselskabet Danica-Pension, men administreres af mæglerfirmaet Willis
(tlf. 8813 9661 [email protected] , [email protected] eller blot 3946 6600
www.willis.dk). Hvis tegnet vil dækning fremgå af årlig udsendt
pensionsoversigt fra Danica, eller du kan finde den under www.
danicapension.dk ved at logge dig ind med fx NemID. Her kan
du finde størrelsen på din pensionsopsparing, dine dækninger
og afkast, samt ”dine” dokumenter. Præmie trækkes typisk via
lønseddel (lønart /306 Privat Pension). Dækningerne kan nu
også for Danicas vedkommende, findes på www.pensionsinfo.dk
hvor du som tidligere nævnt kan logge ind med dit NemID.
Overenskomstmæssig ”kritisk sygdom” dækning via
din arbejdsmarkedspension i PensionDanmark.
”Kritisk sygdoms dækning”, indgår som et element i den kollektive overenskomstmæssige arbejdsmarkedspension i PensionDanmark, tegnet og oprettet som et led af din ansættelse
i Falck A/S. Der udbetales et skattefrit engangsbeløb på kr.
Bemærk: Siden her kan hjælpe dig
med at få overblik, men den er kun
vejledende. Det er de aktuelle og
”officielle” forsikringsvilkår, der er
gældende i ethvert tilfælde.
OBS! Vær opmærksom på, at eventuelle frivilligt tegnede pensions-/lønsikringsordninger – som f.eks ”Kaj Friberg ord­ningen”
i Danica, eller andre privattegnede forsikringer – også kan indeholde dødsfaldsdækning.
23
Nr. 2 › Marts ‹ 2013
Fransk redder
har skrevet
religiøs guide
for redningsfolk
Skal redningsfolk tage
skoene af i en moske eller
et buddhistisk tempel? Og
hvordan skal de forholde
sig hos ultra-ortodokse
jøder under deres sabbat?
En ny fransk guide søger
at besvare disse og mange
andre spørgsmål
Af Flemming F. Kyster
I Frankrig bliver brandfolk, ambulancefolk, sygeplejersker og læger dagligt
konfronteret med ofre eller patienter, hvis
religiøse overbevisning volder problemer
for redningspersonalets arbejde, fortæller P1’s Orientering.
De franske medier bringer således ofte
historier med vidnesbyrd fra frustreret
sundhedspersonale, der har problemer
med at behandle ultra-religiøse patienter, fordi de af den ene eller den anden
grund nægter at følge personalets henstillinger.
Mange af problemerne kunne dog
måske nok undgås og frustrationerne
mindskes, hvis rednings- og sundhedspersonalet havde et bedre kendskab til
klodens vigtigste religioner. Det mener i
hvert fald Loïc Cadiou, som Orienterings
Aske Munk har mødt.
mænd ikke vil tillade, at han rører/
behandler deres kone, og han har som
sygeplejerske oplevet krav om at skullet
lave blodtransfusion gennem en burka,
hvilket af hygejniske årsager ikke kan
lade sig gøre.
Men han understreger kraftigt, at det
ikke kun er ultra-religiøse muslimer, som
kan give udfordringer. Hver religion har
deres ekstremer, der kan give besværligheder.
Eksempelvis ultra-ortodokse jøder har
en række dogmer, som kan besværliggøre behandlingen, og stærkt troende
katolikker insisterer eksempelvis på, at
en gudstjeneste/messe føres til ende,
uanset hvad der sker – om så præsten
får et anfald, forklarer Loïc Cadiou.
”Religion for Dummies”
Forfatteren mener, at de fleste problemer
kan undgås, hvis redningspersonalet har
et lille kendskab til de største verdensreligioner.
Derfor har han lavet bogen, som er et
digert værk på 200 sider, og som besvarer over 400 spørgsmål samt rummer
snesevis af tegninger, diagrammer og
fotos.
Målet er at se ofre/patienter ikke kun
som patienter, men at tage hele deres
person i betragtning – og dermed også
den religion, der for ultra-religiøse spiller
en kolossal rolle, påpeger den franske
redder og forfatter.
Loïc Cadiou er ambulanceredder og
sygeplejerske, og han har netop forfattet
en ny guide til, hvordan redningspersonale bør håndtere religiøse ofre og
nødlidende
Den franske redder har arbejdet i
nogle af de hårdest socialt belastede forstæder i Paris samt som Røde Kors-nødhjælper i blandt andet Rwanda, og det
har givet ham ideen til guiden, som skal
være en slags ”Religion for Dummies”
omkring de fem store verdensreligioner
samt romaers og visse afrikaneres tro.
Han har oplevet, at muslimske ægte-
Digert værk
Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved
UMM ID-nr. 42 506
Husk at stemme til valget af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen for
FALCK DANMARK A/S
Det er din garanti for, at din stemme og mening bliver hørt.
De faglige klubber i Falck Danmark er gået sammen
om at opstille nedenstående kandidater.
Opstillede til bestyrelsen:
Vagn Flink Pedersen
redder
Henrik V. Andersen
redder
Klaus Broberg-Jepsen
Vagtcentralmedarbejder
Morten Andersen
redder
Charlotte Overvad Schmidt
Deltidsbrandmand
Opstillede som suppleanter:
Hans Jørgen Jensen
redder
DIN stemme har afgørende betydning for udfaldet af valget, og vi vil derfor opfordre dig til
at sætte begge dine krydser ved de opstillede kandidater. Dette gælder både i forholdet til
bestyrelseskandidaterne og i forholdet til Suppleantkandidaterne.
HUSK: Du kan stemme elektronisk frem til den 3. april 2013 kl. 12.00.
Faglig Puls