Nr. 4 18. årgang November 2011

Redderen
Nr. 6 august 2011 34. årgang
2
Redderen 34. årgang
Kolofon
Indhold
Fokus på
de unge
REDDERNES
LANDSKLUB
Redderen
Side 8
Redderfaget lider skade,
hvis ikke de unge
engagerer sig i de faglige
spørgsmål. Det mener
både RL og 3F, som er klar
med invitationer...
udgives af
Reddernes Landsklub
Spanske
gæster
Redaktion:
Redaktør og Fællestillidsmand
Morten Andersen
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil......... 20 76 17 22
E-mail: [email protected]
Adresseændring kan foretages via
hjemmesiden Redder.dk, eller ved
henvendelse til redaktøren.
Side 14
Gennem fire dage i juni
var Redder Af Verden vært
for fire repræsentanter
fra den spanske
hjælpeorganisation
”Bomberos en Acción”.
Journalist:
Besøg hos
EUC Vest
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia
Mobil......... 28 91 29 80
E-mail: [email protected]
Produktion:
PE Offset A/S, Varde
www.peoffset.dk
Annoncesalg: Winnie Vagtborg,
[email protected], tlf: 76 95 17 17
Side 18
EUC Vest i Esbjerg står
for redderuddannelsen
i det vestdanske.
Redderen kiggede forbi
på skolen, som blandt
andet er Europas største
bjærgningsskole.
Oplag:
4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre
medarbejdere i Falck koncernen,
AMU-centre, tekniske skoler, hos­
pitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer.
Tekst og billeder i Redderen og på
redder.dk er copyright Reddernes
Landsklub og må kun anvendes ud
over privat øjemed med tilladelse fra
redaktionen.
ISSN nr. 1603-1660
Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Høringssvar med mange ønsker til uddannelser . . . . . . . .
Respons-garanti vil kræve dobbelt antal ambulancer . . . .
Klar til indsats på vindmøller til havs . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ingen faglig fremtid uden de unge reddere . . . . . . . . . . . .
Unge kan give et bud på ”den perfekte landsklub” . . . . . .
Når 62 tons kører i grøften . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vellykket besøg for RAV’s spanske gæster . . . . . . . . . . . .
På besøg hos EUC Vest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Meget forskellige stationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Stoltenberg nedsætter kommission . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3
4
5
6
8
9
10
14
18
22
23
Nr. 6 august 2011
3
Leder
Den forfærdelige fredag
”Der er dage, hvor ord bliver for små.”
Sådan indledte USA-korrespondenten Poul Høi sin reportage i Berlingske
Tidende efter terrorangrebet i New York den 11. september 2001. Tragedien var
næsten for overvældende til at kunne formidles med ord, mente Høi.
Samme følelse havde man efter Anders Breiviks ubegribelige handlinger i
Norge den 22. juli, som kostede 77 uskyldige livet.
Vores tanker går til de efterladte, som skal tackle sorgen og meningsløsheden.
Noter
Har du en
god historie?
Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som
vi kan tage op.
Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi
har et stærkt ønske om at afspejle
hele reddergruppen i bladet, så ikke
mindst kolleger fra assistance- og
brandområdet opfordres til at komme
med input.
Tankerne går i høj grad også til vores kolleger, som – i nogle tilfælde med
livet som indsats – kæmpede heroisk for at hjælpe bombeofrene i Oslo og
skudofrene fra Utøya.
Henvendelse kan ske til redaktør
Morten Andersen (se kontaktdata i
kolofonen side 2).
Redningsfolk er vant til lidt af hvert. Men de fuldstændig hjerteskærende scenerier på Utøya, de uhyrlige skader forårsaget af dumdum-kuglerne og det
enorme antal unge ofre, som kun stod på tærsklen til voksenlivet. Det er billeder, som kan risikere at martre norske kolleger i mange år frem.
Husk at melde
adresseændring
Vi håber, at den medfølelse og sympati, som vi og andre føler, kan lindre bare
en anelse midt i mørket.
Desuden håber vi, at relevante myndigheder analyserer og drager erfaringer
fra redningsarbejdet på den forfærdelige fredag. Målet må være, at beredskabet fungerer bedst muligt, hvis en tragedie af samme omfang skulle ramme os.
Måtte det aldrig ske.
Husk at melde adresseændring til
”Redderen”, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse.
Manglende adresseændring giver
forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke
dukker op.
Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under ”Medlemsservice”, ”Adresseændring”.
Øvrige læsere kan også få rettet
adressen gennem redder.dk. Vælg
”Kontakt os” og ”Bladet Redderen”.
Husk at meddele både nuværende
og kommende adresse!
Se mere på www.redderafverden.dk
Et års medlemskab koster 100 kroner. Indsættes på reg. nr. 0870 konto nr. 0002401584.
F
ER A VERD
D
D
EN
Redder Af Verden er en organisation af professionelle
brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats
for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem
projekter og akutte indsatser.
RE
Bliv medlem af RAV
DA
NMARK
4
Redderen 34. årgang
Høringssvar
med mange
ønsker til
uddannelser
RL og 3F efterlyser en langt mere gennemgribende revision af reddernes uddannelser og kompetencer, end der er lagt op til i ændringen af
ambulancebekendtgørelsen. (Foto: falck.com)
Nr. 6 august 2011
5
RL/3F så gerne mere vidtrækkende ændringer af
ambulancebekendtgørelsen
Af Flemming F. Kyster
Der er for få ambitioner og visioner.
Sådan lyder RL’s overordnede vurdering af de ændringer, som Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har lagt op til i den
såkaldte Ambulancebekendtgørelse 977.
I tæt samarbejde med RL har 3F indgivet et høringssvar med kommentarer
og forslag, som man håber, ministeriet
vil lytte til og indarbejde i den endelige
bekendtgørelse.
- I den forbindelse vil landsklubben gerne takke alle de kolleger, som er kommet
med ændringsforslag. Vi har forsøgt at
indarbejde alle input i vores høringssvar,
siger RL-formand Vagn Flink.
Udvidet delegation
Blandt ministeriets foreslåede ændringer
i bekendtgørelsen er, at ambulancebehandlere (under lægelig delegation) skal
kunne foretage medicinsk smertelindring
ved indgivelse af opiat, samt at de skal
kunne afslutte behandling på stedet af
eksempelvis diabetespatienter med for
lavt blodsukker.
Dette har RL/3F ingen problemer med,
hvis ellers behandlerne bliver behørigt
klædt på til denne udvidelse af delegationen. Ved samme lejlighed bør antidot og
kvalmestillende middel intravenøs (hhv.
Naloxo og Ondansetron), også komme
med i værktøjskassen, mener RL/3F.
Også paramedicinere
Udvidelsen af behandlernes kompetencer
bør dog forskubbe sig ”opad”, så der også
sker en styrkelse af paramedicinerne,
mener reddernes organisationer.
I høringssvaret hedder det:
”Man bør ligeledes benytte lejligheden til
også at udvide paramedicinernes kompetencer til at omfatte Beta-Blokker til hjertesygdom (efter ordination fra kardiolog
telemedicin), Glukokortikoider intravenøs
ved astma eller allergiske reaktioner,
intraossøs adgang (IO), Aspirin intravenøs, Larynxmaske, Nasal-airway og en
udvidelse af kompetencen for paramedici-
nere i brugen af opiat og indplacere hjertemassage maskine i alle paramediciner
ambulancer/akutbiler”.
RL/3F slår også til lyd for, at ALS,
AMLS og STAR kurserne implementeres i
paramediciner uddannelsen.
Hospitalspraktik fjernes
Netop uddannelse er omdrejningspunktet
i størstedelen af høringssvaret.
Ministeriet vil, efter ønske fra regionerne, erstatte hospitalspraktikken i paramedicinernes vedligeholdelsesuddannelse
med:
• 1 temadag
• 1 dag med simulationstræning
• 1 kørselsdag med ”spørg lægen”
• 1 dag i ambulancetjenesten
Ringe dialog
Dette har RL/3F for så vidt ikke bemærkninger til. Man beklager dog, at man ikke
har fået indblik i, hvordan ordningen har
fungeret hidtil og derfor ikke kender forudsætningerne for at ændre modellen.
Ligeledes kritiseres det, at det faglige
udvalg for redderuddannelsen, hvor 3F
har sæde, slet ikke er blevet inddraget i
ændringerne af uddannelsen.
Selv om udvalget retter sig mod uddannelsen som ambulanceassistent, er det
vitalt, at der er dialog og sammenhæng i
uddannelserne til de tre niveauer, påpeges det.
Mange forslag
Høringssvaret indeholder yderligere en
række synspunkter omkring reddernes
uddannelser. Blandt andet foreslår man
at:
• Analysere behovet for ændringer af
ambulancefolkenes kompetencer/
uddannelser
• Mindske tidspresset ved behandler- og
paramedicineruddannelserne – det vil
nedbringe den alt for høje dumpeprocent
• Finde en ny model for tilrettelæggelse
og afvikling af ambulanceuddannelserne. Blandt andet bør eleverne
have mulighed for at kunne afslutte på
behandlerniveau, og mulighederne for
merit fra og til beslægtede uddannelser
skal forbedres.
Det komplette høringssvar kan læses på
ambulancefagligt forum på www.redder.dk
Respons-garanti vil kræve
dobbelt antal ambulancer
En model, hvor så godt som alle ambulancer er fremme indenfor 15 minutter,
vil kræve, at antallet af ambulancer
bliver mere end fordoblet - og at antallet af ambulancestationer bliver næsten
fordoblet.
Det viser en stor analyse fra Region
Syddanmark, der via et simuleringsprogram har beregnet, hvad det vil kræve,
hvis 98 procent af ambulancerne skal
være fremme indenfor 15 minutter, skriver Beredskabsinfo.
Svaret er, at der alene i Region Syddanmark vil skulle indsættes 75 ekstra
ambulancer og oprettes 36 nye ambulancestationer.
Analyseværktøj
Region Syddanmark har anvendt analyseværktøjet SirenPredict, der er udviklet
specielt til beredskaber. Siren Predict
bruges til at simulere kørselsmønstre,
analysere virkningen af ændringer af
beredskabet og vælge den mest effektive løsning. I analysen har regionen
anvendt data fra 99.360 ambulancekørsler, som er udført i det første år,
efter at regionens nye kontrakt med
Falck trådte i kraft.
Blandt konsekvenserne af en så markant forøgelse af antallet af ambulanceberedskaber i regionen vil være, at
mange af beredskaberne vil få meget
lav aktivitet og dermed ikke kan udnyttes optimalt.
Det vil desuden gøre det yderst vanskeligt at opretholde kompetencen hos redderne samt i det hele taget at rekruttere
og uddanne nok reddere til beredskabet, vurderes det.
6
Redderen 34. årgang
Afsætning på toppen
Man håber, at wiren holder!
Klar til indsats på
vindmøller til havs
Sydvestjyske reddere er
blevet uddannet i personredning på hav-vindmøller
Af Johnny Poulsen, st. Esbjerg
På stationerne i Esbjerg og Sædding er
størstedelen af alle niveau 2-behandlerne
blevet færdiguddannet i personredning på
hav-vindmøllerne på Horns Rev vest for
Esbjerg.
Falck (med stort og tidskrævende
benarbejde fra stationsleder René Sigvartsen), og vindmøllefirmaet ”Vattenfall”
har indgået en kontrakt, som omhandler
hjælp til syge og tilskadekomne medarbejdere på vindmøllerne på Horns Rev.
Hoistes op/ned
Indløber der en alarm fra vindmølleparken på Horns Rev, bliver der afsendt
en ambulance fra Falck Esbjerg/Sædding med en specialuddannet niveau
2-behandler til Esbjerg Lufthavn, hvor en
helikopter med assisterende personale vil
stå klar til at flyve behandleren til Horns
Rev.
Her vil behandleren blive hoistet ned
fra helikopteren til vindmøllen og indlede
behandling af den syge/tilskadekomne,
hvorefter denne og behandleren vil blive
hoistet tilbage til helikopteren og fløjet til
en landingsplads omkring Esbjerg Sygehus. Her venter en ambulance, som vil
transportere patienten det sidste stykke til
sygehuset.
Stor interesse
Alle niveau 2-behandlere på de to stationer har fået tilbuddet om uddannelsen, og
næsten alle har indvilliget i det.
Kurset løb over to dage, hvor dag 1
Nr. 6 august 2011
7
bestod af teori omkring helikopter, sikkerhed, udstyr, personale og teknikker. Alt
blev grundigt gennemgået. Sikkerhed er i
højsædet hele tiden.
Herefter skulle teori omsættes til praksis, hvortil vi alle blev fløjet med helikopteren til en lokal vindmølle, hvor vi blev
hoistet ned og op fra 65 meters højde til
og fra vindmøllens top.
Klargøring af
udstyr inden
hoist.
Indvendig gennemgang
Dag 2 bestod af indvendig gennemgang
af vindmøllens opbygning med de montører, som arbejder der til dagligt.
Her blev møllen, maskinrummet og
navet gennemgået samt evakueringsmulighederne for den syge/tilskadekomne.
Spændende var det at kravle 60 meter
op af en lodret stige samt at opleve de
trange vilkår, som uden tvivl vil give store
udfordringer ved evakuering af en tilskadekommen medarbejder.
Ydermere bestod kurset af undervisning af en læge og Falck-supervisor, så
alle de deltagende niveau 2-behandlere i
Esbjerg/Sædding nu bestrider Fentanylkompetence.
Man er en smule
udmattet efter 60
meters stige-kravleri i
varmen indenfor!
Fedt kursus
Jeg tror, at jeg taler på alle de deltagendes vegne, at det var et meget spændende og enormt fedt kursus, hvor vi var
mange, der fik afprøvet og flyttet et par
personlige grænser.
Uddannelsen skal vedligeholdes én
gang årligt, og denne ser vi allerede frem
til!
Der er ikke
meget albueplads.
Nødluge
med 60 meter
til jorden.
Flot udsigt fra møllens top.
8
Redderen 34. årgang
3F vil gerne engagere de unge reddere
til at deltage mere i det faglige arbejde.
Håbet er blandt andet, at decemberkonferencen i Silkeborg for tillidsvalgte
får et solidt islæt af den nye generation.
Ingen faglig fremtid
uden de unge reddere
3F inviterer repræsentanter for den nye generation
med til konference i
Silkeborg
Af Kim Poder og Flemming F. Kyster
3F Transportgruppe har valgt at sætte
fokus på de unge og elever/lærlinge
under de kommende overenskomstforhandlinger i 2012.
Derfor var det meget apropos, da Kim
Poder (forhandlingssekretær i 3F og
ansvarlig for Falckområdet) på den årlige
3F/RL konference i december sidste år
fremsatte dette forslag: At man til næste
konference i december 2011 inviterer et
antal unge redderelever med til at overvære konferencen, og til at komme med
deres oplæg for, hvordan fremtidens fagbevægelse skal se ud.
- Uden input fra de unge, som vi jo skal
rekruttere den næste generations fagligt
aktive fra, går det ganske enkelt ikke,
konstaterer Kim Poder.
Aldersmæssig skævhed
Ifølge forhandlingssekretæren ser man en
lidt uheldig tendens til, at tillidsvalgte og
fællestillidsrepræsentanter alle er et godt
stykke over de 40 år. Ikke fordi der er
noget galt i at være over 40, understreger
Kim Poder, som selv er 52 år, men fordi
aldersgennemsnittet blandt Falckredderne
Nr. 6 august 2011
9
bevæger sig nedad med det store antal
reddere, der er udlært i faget inden for de
seneste 10-15 år.
- Det kan i værste fald give en ”skævhed” mellem tillidsfolk, som er lidt oppe
i årene, og så den gennemsnitlige reddergruppe, som langsomt bliver yngre
i gennemsnit. Det bedste er jo, hvis tillidsmandskorpset nogenlunde afspejler
køns- og alderssammensætningen blandt
redderne, og ikke kun – for nu at sætte
det lidt på spidsen – består af gamle,
smågnavne mænd, griner Kim Poder.
Mange udfordringer
Forhandlingssekretæren betoner, at alder
også ofte er lig med stor viden og erfaring, og det skal de unge lære at udnytte/
benytte rigtigt. For der bliver masser af
udfordringer på fremtidens arbejdsmarked, spår han:
- Vi ved i 3F Transportgruppe selvsagt
ikke, hvad fremtiden byder. Men noget
tyder på et arbejdsmarked, der er meget
præget af udbud og licitationer, kortere
arbejdsforhold (1-5 år), og flere ansatte der
er løst tilknyttet virksomhederne. Det stiller
3F og vores overenskomster over for nogle
gevaldige udfordringer i de kommende år,
og der vil vi hellere være lidt foran, end at
sakke agterud, påpeger Kim Poder.
Unge må tage ansvar
Det er på den baggrund, at Kim Poder
gerne vil have mellem 8 og 12 repræsentanter fra de unge under 30 år i Falck
med til dette års 3F/RL konference i Silkeborg i december.
Ud over de unge fra Falck, vil 3F invitere et antal unge fra 3F Ungdom, der vil
fortælle om de aktiviteter, som 3FU laver.
Kim Poder tror ikke på, at den unge
generation er sig selv nok og ønsker at
vende ryggen til fællesskabet.
Derfor håber han, at de unge nu viser,
at de tør og vil tage ansvar. Ikke bare for
dem selv, men også for at redderne og
3F Transportgruppe i samarbejde kan
sikre, at redderfaget også fremover bliver
et attraktivt job med ordentlige løn- og
arbejdsforhold. Man skal kunne arbejde
som redder og samtidig have en god tilværelse både økonomisk og fysisk.
Spændende dage
med alt inklusive
- Så min opfordring til de unge reddere/
redderelever er, at de tager fat i deres til-
lidsrepræsentant – som ER orienteret om
dette tiltag – og fortæller ham/hende, at
de ønsker at deltage i årets konference,
lyder det fra Kim Poder.
Han håber, at der kan samles et par
stykker fra hver region. De unge deltagere
vil modtage godtgørelse for tab af løn, og
de får hver eget værelse med bad og fuld
forplejning.
- Så man skal blot huske at få tillidsrepræsentanten til at indgive tilmeldingen til
konferencen. Bliver der flere tilmeldinger,
end der er plads til – hvilket ville være et
yderst positivt problem – vil fællestillidsrepræsentanterne udpege de unge, der
skal med i første omgang. Vi ser virkelig
frem til at få den nye generation i tale, og
vi kan garantere nogle interessante dage i
Silkeborg, slutter Kim Poder.
Kim Poder,
forhandlingssekretær i 3F.
Unge kan give et bud
på ”den perfekte
landsklub”
Det er ikke kun fagforbundet 3F,
som gerne vil have den nye generation af reddere og redderelever
i tale.
Også for Reddernes Landsklub er
inddragelse af de unge et emne af
afgørende vigtighed, da ungdommen er fremtiden, understreger
RL-formand Vagn Flink.
Et af de initiativer, som landsklubben har i støbeskeen, er at
bede et elevhold på redderuddannelsen om at lave et projektarbejde om de unges forhold til RL.
- Tanken er så, at vi vil invitere
dem til RL’s årsmøde i januar. Her
kan de præsentere deres bud på,
hvordan den ”perfekte” landsklub
skulle se ud set med unges briller.
Det tror jeg virkelig, kunne give en
masse inspiration til os ”gamle” og
afføde nogle visioner for, hvordan
vi i RL bedst muligt rummer og tiltrækker de unge kolleger, forklarer
Vagn Flink.
Vagn Flink, formand
i Reddernes Landsklub.
10
Redderen 34. årgang
Når 62 tons
kører i grøften
Forsvarets bjærgningsfolk råder
over det helt tunge grej
Af Flemming F. Kyster
Øvelsen gik ud på at
trække denne Leopard 2 fri.
Noget af jorden fjernes fra bælterne,
så de ikke ryger af under bjærgningen.
Nr. 6 august 2011
11
En Leopard 2 A5 kampvogn, som var kørt
i grøften på grund af en fejl i styretøjet.
Sådan lød opgaven, da en af folkene i
Forsvarets Hjul- og Bjærgningssektion var
til ”eksamen” i det militære øvelsesterræn
i Oksbøl.
Sektionen, som har til huse ved
Hærens Kampskole i Oksbøl, har et godt
samarbejde med EUC Vest i Esbjerg, der
som bekendt også underviser i bjærgning.
Et antal undervisere på EUC, blandt
andre uddannelseskonsulent i redderteamet Jan Larsen, har da også tidligere
været tilknyttet Hjul- og Bjærgningssektionen eller andre dele af Forsvaret.
Derfor fik ”Redderens” udsendte lov at
kigge med fra sidelinjen, da den 62,5 tons
svære Leopard blev bragt flot.
Bjærgningskampvogn
Køretøjet, der skulle trække kampvognen
fri, var også en Leopard, nemlig en Leopard 1 Wisent, som er Forsvarets bjærgningskampvogn.
Den 54 tons tunge Wisent råder over
860 heste, 30 tons kran og et 35 tons
spil, som i princippet kan trække op til
105 tons.
Den er bygget på en Leopard Bergepanzer platform fra 1973-1974 og forbedret og
opdateret på en lang række punkter.
Skovlen er sat ned for at gøre Leopard 1 Wisent bjærgningskampvogn endnu mere urokkelig, når der arbejdes med spillet.
Ikke overraskende er den tunge bjærgningskampvogn uhyre tørstig. I terræn og
med en kampvogn på slæb går den blot
cirka 100 meter på en liter brændstof.
Trukket fri
Meter for meter blev den ”havarerede”
kampvogn trukket fri. Undervejs i processen blev der fjernet jord og sand fra bæltet, så man ikke risikerede, at det røg af.
Og til sidst lykkedes det at få gjort Leopard 2’en kampdygtig igen, og der kunne
føjes et ”bestået” i eksaminandens uddannelsesbog.
Sådan ser en 860 hestes motor
til en Leopard 1 Wisent ud.
Redderen 34. årgang
Nu ”ruller” Falcks revitaliserede
Igennem de sidste 1-2 år har der været en del artikler her
i ”Redderen” omhandlende Falcks tiltag på autohjælpsområdet, bl.a. i Redderen nr. 2 fra marts 2010 med overskriften ”ATV i bakgear eller hvad”.
Denne artikel blev fulgt op af en artikel fra undertegnede
(regionsdirektør og ressortansvarlig for Assistance i Redning), med overskriften ”Falcks autohjælp på vej ...”, hvor
jeg redegjorde for de forsøg og planer, vi satte i søen for
godt 1 år siden.
Siden er det faktisk gået rigtigt stærkt, og der har været forsøg i Region Syd, hvor der – efter en hel normal
ansættelsesproces med opslag, ansøgninger og samtaler
– blev udvalgt og uddannet 4 ASV’ere (autosupervisorer)
til understøtning af såvel vagtcentralpersonale som egne
ATV-kolleger.
I Sjælland og i Øst har der også har været kørt forsøg,
bl.a. med fokus på nedbringelse af antallet autobugseringer til fordel for ATV-opgaver, ligesom der har været stor
succes med projekt ”batteriservice”.
Alt sammen er nu nedskrevet i en rapport – ”Vejservice i
Falck” – en rapport, der danner grundlaget for den strategiske platform vi nu er på i relation til strategiperioden
2011-2014.
Der er således skabt et nyt fælles grundlag for det videre
arbejde med autohjælpen i Falck. En ny og spændende
æra i Falcks autohjælp er sat i gang.
Auto Competence Center (ACC) og Autochef ...
Vi har i Falck Redning gennem flere omgange haft ressourcer på vores tekniske udviklingsområde, og nu har vi i
Redning valgt at investere i et såkaldt ACC (Auto Competence Center), hvis opgave bliver at tilsikre, at vi såvel på
det teknologiske som på det faglige/uddannelsesmæssige
område i Falcks ”vejhjælp” fortsat er markedsleder og i
”førertrøjen”.
Til at lede dette område er projektleder Morten S. Rosenlund blevet udvalgt, og han vil fremover være Autochef,
Redning og have reference til regionsdirektør og formand
for ASU (Assistanceudvalget) Erik Møberg og vil være en
fast bestanddel i ASU-møderne (Assistanceudvalg Redning) og i Autogruppen.
Morten S. Rosenlund har allerede gennem en periode
været beskæftiget med en stor del af de opgaver, som
han således også fremover skal ”drive på” med.
Vi vil samtidig fortsat sikre dialogen til Assistance gennem ASU og ACC, så vi hele tiden kan være sparringspartner og medudvikler på tiltag indenfor autohjælpsområdet i Falck.
Kompetencerne i Falcks autohjælp
I mange år har vores reddere været generalister, som
både er uddannet og har kørt såvel ambulance som autohjælp. Den tid rinder ud, og ligesom i ambulancetjenesten
skal vi nu også i assistancesporet se på vore kompetencer hos såvel de reddere, der i dag er beskæftiget med
f.eks. ATV opgaver, som de reddere, der udfører assistanceopgaver øvrigt.
Som jeg redegjorde for i artiklen ”Falcks autohjælp er på
vej ...” i maj 2010 har vi nu fået etableret niveau III i autohjælpen, nemlig ASV (autosupervisor).
Vi har fået evalueret projektet, og det har fået tommelfingeren opad i Redningsledelsen. Nu er det planen, at
denne funktion skal etableres i alle regioner – og i henhold til tidsplanen, som er ambitiøs, er disse på plads pr.
1. september 2011.
Det er forventeligt, at der kommer i alt ca. 20-25 ASV’er
på tværs af de 5 regioner i Redning, og de får en vigtig
rolle i gennemførelse af strategien ”Vejservice i Falck”.
Processen med at finde disse emner er gået i gang –
med opslag, samtaler o.s.v. Det er vigtigt at pointere, at
der er særlige krav til de, der skal fungerer som ASV’ere,
ligesom tilfældet er til ambulance- og vagtcentralsupervisorer.
De vil både indgå i den almindelige drift samt i den regionale vagtcentraluddannelse ved at medvirke til uddannelse af meldingsmodtagere som disponenter i uddannelsen
af deres kolleger i Assistancesporet. I det hele taget være
sparringspartnere for den eller de, der har behov for det.
Nr. 6 august 2011
13
e autohjælpsstrategi derudaf ...
De nuværende ATV reddere, som fremover nok benævnes VSR (Vejservice Reddere) skal naturligvis ikke glemmes. Derfor er vi i gang med en revurdering af de uddannelsesmæssige tilbud, der er på markedet i dag, ligesom
vi er selv er aktive i forhold til at finde de enkelte elementer, der skal være i en sådan ny VSR uddannelse.
I denne sammenhæng vil vi også revurdere den profil,
der skal være for den fremtidige VSR, og vi kommer ikke
udenom, at vi på det faglige område vil gå efter mekanikerkompetencer.
Dertil kommer en naturlig tilgang til at anvende ny teknologi, idet vi også er i fuld gang med at udvide vores
aktiviteter på dette område, hvorfor det også vil være et
krav til de fremtidige VSR’ere.
Det sidste – og også meget væsentlige område – er den
personlige profil, som udover Falcks 6 værdier også skal
indeholde begreber som udadvendthed, kundeorientering og positivt livssyn. Også på dette område vil der ske
udvikling.
Teknologi, udvikling og kunderne ...
Formålet med projekt ”Vejservice i Falck” er at øge antallet af kunder som serviceres inden for 45 minutter, at
øge salget af batterier og at flere kunder skal kunne køre
videre i egen bil.
De 3 hovedmål kan naturligvis ikke gennemføres ved
udelukkende at have fokus på området.
Derfor er vi gået i gang med at udarbejde en helt ny 4 x
3 dages VSR suppleringsuddannelse og vi p.t. på detailniveau. Indholdet i kurserne vil bl.a. være ”Carman Scan”
og Falck Frontal/Autodata, motor, elektriske systemer og
undervogn.
Uddannelsen indledes med en IKA (individuel kompetence afklaring) som skal sikre, at alle deltagere har
forudsætningerne for at gennemføre kurserne, som er på
mekanikerniveau.
Sidste år købte vi først 2 – senere yderligere 6 – Carman
Scan testere. Erfaringerne med at fejlsøge og evt. nulstille fejl var så positive, at vi har valgt at alle VSV’erne
(Vej Service Vogne) og en del ATV’erne udstyres med en
Carman Scan tester. I alt ca. 45 testere.
Falck Frontal, som er en vidensdatabase med mere end
3.000 bulletiner, har vi ligeledes haft så gode erfaringer
med, at vi har valgt den som et værktøj til meldingsmodtagelsen og disponeringen.
Ud over Falck Frontal vil VSV (Vej Service Vogne) og ATV
også få Autodata. Desuden vil CBT maskiner på stationer,
hvorfra der køres auto, også have adgang til Falck Frontalen samt Autodata.
Alle vogne med Carman Scan testere, som ikke har
en Car-pc, vil få en bærbar computer med trådløst net,
således at Falck Frontal og Autodata kan bruges over alt.
Udgangspunktet er, at vi har over 320 licenser til Falck
Frontal og 70 licenser til Autodata med mulighed for at
øge antallet, hvis behovet stiger.
Vores ambition er, at vi skal have udbygget vidensdatabasen fra godt 3.000 bulletiner til over 10.000. Vi holder
derfor hvert kvartal 2x1 bulletindage med ASV/VSR.
Derudover etablerer vi vores egen hotline (ultimo 2011),
som skal understøtte udbygningen af databasen og i
det hele taget medvirke til at øge andelen af vejserviceopgaver.
Vejservice i Falck er med ovenstående konkrete tiltag
og handlinger allerede godt i gang, men kun ved hele
tiden at bruge testere og Falck Frontal – og i det hele
taget være proaktive – får vores kunder den hurtigste og
bedste service.
Og det er kunderne vi lever af !
God vind til alle der er med i projektet.
Erik Møberg
Regionsdirektør, Region Syd
Assistance Redning Morten Rosenlund
Autochef
Falck Redning
14
Redderen 34. årgang
Fra venstre er det sektionsleder Lars Mikkelsen, BRS Herning, Pamela Nilsen, næstformand i RAV, Cesar Claros, Juan Catalán, Ana
Lopez, Mar Aledo, Jarl Udsen, formand for RAV,
Troels Bruun Johansen og Thomas Holm.
Vellykket besøg for
RAV’s spanske gæster
Redder Af Verden bød på et
flot program, da fire medlemmer af spansk ”søsterorganisation” gæstede
Danmark
Af Flemming F. Kyster
I september og igen i december sidste
år var medlemmer af ”Redder Af Verden”
(RAV) på studietur i Spanien, hvor hovedformålet var at opbygge et samarbejde
med hjælpeorganisationen Bomberos en
Acción (”Brandfolk i Aktion”).
I juni i år blev kontakten så yderligere
befæstet, da fire medlemmer af BEA (to
kvindelige sygeplejersker og to mandlige
brandfolk) på invitation af Redder Af Verden tilbragte fire dage i Danmark.
RAV havde sammensat et travlt og
spændende program, som både rummede faglige elementer, kollegialt samvær og kulturelle indslag, og det var en
glad spansk kvartet fyldt med indtryk og
oplevelser, som fløj tilbage sydover den
24. juni.
Inspiration og samarbejde
Bomberos en Acción (BEA) har siden
1997 sendt hjælpeteams til katastrofeområder rundt om i verden.
RAV har som bekendt også ambitioner
om at etablere et dansk udrykningshold,
og derfor er inspiration og erfaringer fra
de spanske kolleger meget nyttige.
Måske er der også basis for et formelt samarbejde ”ude i marken”. I al fald
bekræftede besøget, at der ER behov for
indsatspersonale med de kompetencer,
Nr. 6 august 2011
15
som danske ambulancefolk har – specielt
til at tage sig af de tilskadekomne, der
lige er blevet reddet ud af ruiner og lignende, samt stabilisering og transport til
enten felthospital eller klinik.
Base i Silkeborg
Det spanske besøg i Danmark forløb med
udgangspunkt på Falckstationen i Silkeborg, hvor kvartetten var indkvarteret på
førstesalen.
En af ildsjælene i RAV, Frank Thisgaard, har ”hjemme” i Silkeborg, og han fik
god opbakning af kollegerne.
Således gav Silkeborg-redderne Erik
Petersen og Jens Otto Nielsen på førstedagen en guidet tur rundt i Silkeborg og
omegn, og senere, tilbage på stationen,
diskede de to samt sidstnævntes hustru
Karin op med grillpølser, flanksteaks og
godt med salat.
Der var også plads til lidt kage, og inden
sengetid var spanierne lige med Peter
Munk nede og smage på den danske øl.
Ambulance og brand
På andendagen, onsdag den 22. juni, var
der ”faglig praktik” på programmet. Den
ene sygeplejerske havde sammen med
Jørgen Olsen en travl dag på akutlæge-
Redder Pamela Nilsen (tv), næstformand i RAV, kunne agere tolk opholdet igennem. Hun har sydamerikanske aner og taler flydende spansk.
bilen i Silkeborg, mens den anden kørte
primær ambulance i samme by med Kåre
Madsen og Jacob Møller som makkere.
De to sidstnævnte fandt i øvrigt en fiks
løsning på sprogproblemerne mellem
dem og deres ”praktikant”, Ana Lopez,
som ikke er så stærk til engelsk. Redderne fandt en ”App” til deres smartphone,
som gjorde at de kunne tale ind i telefonen og få det gengivet på spansk!
De to mandlige brandfolk var i Randers,
hvor det ”desværre” ikke blev til nogen
brand-udrykninger. Til gengæld havde
stationsleder Bjarne Jørgensen blandt
andet de to gæster med en tur gennem
røgdykkercontaineren på Langvang, og
de besøgte også værkstedet, hvor køretøjerne til Nicaragua bliver klargjort.
Rolige reddere
De fire spaniere fandt ”arbejdsdagen”
sammen med deres danske kolleger
meget inspirerende. De to ambulancesygeplejersker hæftede sig blandt andet
ved den koldblodige og metodiske tilgang,
redderne havde til opgaverne.
- De var utrolig gode til at skabe ro og
tale situationen ned, hvilket også virkede
beroligende på patienterne. I Spanien går
det mere hektisk for sig på eksempelvis
et skadested – vi er nok slemme til at
larme og råbe, fordi vi har ”ild i blodet”,
sagde Mar Aledo og Ana López med et
smil.
Besøg hos BRS
De spanske gæster var meget
interesserede i Beredskabsstyrelsens beklædning, udstyr og virke.
Torsdag den 23. juni var besøgets sidste
”hele” dag, og den blev til fulde udnyttet.
Midt på formiddagen startede den
spanske gruppe og deres værter med et
besøg hos Beredskabsstyrelsen i Herning.
Sektionsleder Lars Mikkelsen informerede om BRS’ opbygning, beredskabet
til nationale og internationale opgaver,
bemanding, uddannelse med mere.
Det var tydeligt, at de spanske gæster
var meget interesserede i de ligheder og
16
Redderen 34. årgang
beregnet, men det syntes ikke at bekymre
hverken værter eller gæster.
Og om aften kunne der da også slappes af med Sankt Hans-arrangement og
Riverboat Jazzfestival i Silkeborg.
Varm afsked
forskelle, der er mellem BRS og Bomberos en Acción, især hvad angår indsatser
i internationale katastrofeområder.
Flere forskelle
En af de væsentligste forskelle er, at
Beredskabsstyrelsen er en officiel, statslig
institution, mens BEA er en NGO (ikkestatslig organisation).
Det betyder blandt andet, at spanierne
lidt nemmere og lidt hurtigere kan rykke
ud til indsatser, hvor BRS først må afvente en officiel invitation fra det pågældende
land.
Til gengæld har Beredskabsstyrelsen
naturligvis et større budget og en mere
etableret organisation at trække på.
Sammenlignede grej
Ikke mindst rundturen i BRS’ store lagre
af nødhjælpsudstyr var et hit hos spanierne, som ivrigt studerede det danske
isenkram og diskuterede fordele og ulemper ved forskellige udstyrstyper med sektionsleder Mikkelsen.
Besøget hos BRS var så interessant,
at det blev et par timer længere end
F
ER A VERD
DD
EN
RE
Grillmester Jens Otto Nielsen vender
kødet den første aften på st. Silkeborg,
mens Niels Erik Milling og Cesar
Claros tjekker, at det går rigtigt til.
DA
NMARK
Inden turen gik til Billund Lufthavn fredag
tog gæsterne afsked med station Silkeborg. Stationsleder Claus Thygesen havde lidt souvenirs til spanierne, som også
blev tildelt æresmedlemsskaber af RAV
samt fik t-shirts og andet med RAV-logo.
Spanierne havde også gaver med til
værterne i form af kasketter og t-shirts
med Bomberos En Accion’s logo.
Inden flyafgangen sagde værter og
gæster varmt farvel til hinanden efter et
vellykket ophold - og sandsynligvis på
gensyn en anden gang.
De fire gæster bad i øvrigt ”Redderen”
overbringe en dybfølt tak til alle de venlige, gæstfrie mennesker, som de mødte
under opholdet, og formand Jarl Udsen
takker RAV-medlemmer, station Silkeborg,
Bjarne Jørgensen med flere i Randers,
BRS i Herning, VW Grindsted og alle
øvrige personer og parter, som var med
til at få besøget til at klappe til alles store
tilfredshed.
Flere reddere til Nicaragua
I 2012 fortsætter 3F, RL og Falck med projektet
i Nicaragua. Det forventes at der i 2012 i alt skal
udsendes 8 hold á 2 mand.
Vi har gode erfaringer med at sammensætte holdene sådan, at den ene på hver hold har været i Nicaragua før, og den anden er ny. Ud fra det vil vi gerne
have ansøgninger fra kollegaer der kunne tænke sig
at deltage.
Til 2012 vil vi så gerne have ca. 10 nyudvalgte på
listen. Ud fra de 10 udvalgte, vil der så kunne udsendes 8 i alt, og de resterende er reserver, såfremt der
kommer frafald, siger RL bestyrelsesmedlemmerne
Per Aastrup og Hans Fr. Carstensen.
Opholdet i Nicaragua vil være ca. 14 dage inkl.
rejse. Der udbetales ikke løn, hvorfor der skal aftales
afspadsering med Falck. Rejseudgifter og hotel samt
fortæring betales iflg. statens regler for udlandsrejser.
Endvidere forventes det at de udvalgte vil være
behjælpelige med at organisere et evt. genbesøg fra
Nicaragua i Danmark.
For at komme i betragtning skal ansøgere:
• Være åbne over for andre kulturer og skikke
• Have overskud og overblik til at kunne klare situationer, der er meget anderledes end i Danmark
• Besidde pædagogiske evner
• Være positivt nysgerrig og være i besiddelse af en
vis tålmodighed
• Kunne begå sig på engelsk
Kollegaer der tidligere har søgt bedes venligst søge
igen, såfremt interessen stadig er der.
Interesserede kan rekvirere et ansøgningsskema
gennem Hans Fr. Carstensen: [email protected]
Ansøgningsfristen er den 5. september 2011.
Facts om Nicaragua projektet:
Grundlag for projektet:
Overenskomsten mellem 3 f og Falck Danmark A/S § 13 Stk. 3
Projektet er to delt:
a)Udveksling af ambulancepersonale mellem Nicaragua og
Danmark.
b)Donationer i form af køretøjer (brand og ambulance) og udstyr
til mandskab og køretøjer i Nicaragua.
Formål med projektet:
a)Kompetenceudveksling af ambulance redderne i Managua
b)Forbedring af det eksisterende materiel.
Perioden fra 2004 til januar 2011
• 80 reddere fra Danmark været i Managua (2 uger)
• 20 reddere fra Nicaragua været i Danmark (3 uger)
• Doneret 17 brandbiler
• Doneret 18 ambulancer
• Doneret 40 defibrillatorer inklusiv undervisning
og genopfriskning
• Doneret ambulanceuniformer
• Doneret Branduniformer
• Doneret 3 komplette dykkerudstyr
• Doneret diverse udstyr til ambulancer og brandbiler
• Undervisning i bårebetjening, placering af udrykningskøretøjer, brug af vakuum madras og rensning af brandsår.
• Stiftelse af brandmandsklub til rekreative og uddannelsesaktiviteter
Hvad der er opnået:
• Forbedring af ambulanceindsatsen på skadesteder/
sygdomstilfælde
• Afleveringsrutiner på hospitaler forbedret
• Nye ambulancejournaler indført
• Uddannelsen forbedret
• Udstyret forbedret
• Styrkelse af solidariteten blandt kollegaerne på
brandstationerne
18
Redderen 34. årgang
På besøg hos EUC
Skolen i Esbjerg er glad
for at huse redderuddannelsen
Af Flemming F. Kyster
Blandt ikke færre end 2000 elever og
kursister kunne man måske tro, at redderuddannelsen på EUC Vest i Esbjerg
”druknede” lidt i mængden.
Det er nu langt fra tilfældet. Dels fordi
EUC Vest er opdelt på tre lokationer, hvor
redderdelen ligger hos Mekanik, Transport
og Logistik på Storstrømsvej.
Men også fordi man på Esbjerg-skolen
er glade for og lidt stolte over at være et
af de blot to steder i Danmark, man kan
blive uddannet til redder.
Det mærker man, når man besøger
skolen, og det hører man, når man taler
med uddannelsesledelse og undervisere,
som i mange tilfælde selv har redderbaggrund.
Så hvor redderuddannelsen i Østdanmark tidligere i perioder har været lidt
udskældt, så har EUC Vest formået at
holde et stabilt og højt niveau.
En af fordelene i Esbjerg har også
været, at SOSU-skolen – hvor ambulance-reddereleverne har et forløb – ligger
lige i nærheden og at der eksisterer et
glimrende samarbejde med daglig kontakt
mellem EUC Vest og SOSU-skolen.
Nye rammer
Også de fysiske rammer afspejler, at
man VIL noget med redderuddannelsen. I
februar sidste år blev knap 1400 kvadratmeter med blandt andet stor ambulancehal og seks nye undervisningslokaler
indviet. Pris: Knap 15 millioner kroner.
Desuden er der investeret i vognparken, så standarden er yderligere højnet
på øvelsesambulancer, liftbusser, brandkøretøjer, autohjælps- og bjærgningskøretøjer med videre.
Team på 18 mand
På EUC Vest møder man redderne enten
som EUD- og VEUD-elever (de er i dag
blandet) med speciale i ambulance eller
i autohjælp, eller som deltagere på de
mange kurser, skolen tilbyder.
Mange af redderne bor i øvrigt på skolehjemmet Hermitage, når de er på skoleophold eller kursus.
- Vi er 18 mand i redderteamet på EUC
Vest, fortæller uddannelseskonsulent Jan
Larsen, som er vores vært under besøget.
Han tilføjer, at enkelte i teamet har
Nr. 6 august 2011
19
Vest
for at slippe for det andet, konstaterer Jan
Larsen.
I dag har tre ud af fire redderelever på
ambulancesiden en gymnasial baggrund,
og det er meget målrettede unge mennesker, oplever Jan Larsen.
Mindre praktiske
Mens eleverne på ambulancesiden således bogligt er blevet stedse stærkere og
er hurtigere til at tilegne sig teorien, så
er de generelt længere tid end tidligere
om at beherske de praktiske færdigheder,
vurderer uddannelseskonsulenten.
Uddannelsen varer to år og tre måneder, vekslende mellem skoleperioder,
SOSU-ophold og praktik.
Hvor der tidligere var næsten garanti for
job straks efter svendeprøven, så er ”jobmarkedet” som bekendt mættet mange
steder i øjeblikket.
Derfor er det ikke overraskende, at
antallet af elever på ambulancesiden
HAR toppet.
Stigende andel
Det er kun cirka hver syvende af eleverne, der går på autohjælp-sporet.
Blandt årsagerne er en meget lav
udskiftning blandt autohjælpsredderne i
blandt andet Falck.
måttet stoppe som reddere på grund af
arbejdsskader. Nu arbejder de, typisk
på halv- eller deltid, som undervisere på
EUC, som vægter social ansvarlighed
højt, og som også er en sundhedscertificeret arbejdsplads.
Lige som eksempelvis afdelingens
chef, Bjarne Knudsen, har Jan Larsen
en fortid i Falck, nemlig som sværvognsmand i Maribo.
Der er på alle måder langt fra Lolland til
Esbjerg, men den tidligere redder og familien er faldet godt til i det sydvestjyske.
To spor
Tidligere var redderuddannelsen en fast
størrelse, men i dag er reddereleverne
som bekendt delt op på et ambulance- og
et autohjælpsspor.
- Der er fordele og ulemper ved begge
modeller. Men der er ingen tvivl om, at
mange af de elever, der brænder for
eksempelvis ambulanceområdet, er glade
Uddannelseskonsulent Jan Larsen.
Uddannelsesudvalget
RL/3F har to mand i det uddannelsesudvalg, som beskæftiger sig med
redderuddannelsen på EUC Vest Esbjerg, nemlig fællestillidsfolkene
John Larsen og Karsten Jakobsen.
Udvalget har denne sammensætning:
John Braskhøj (DI) - Formand
John Larsen (RL/3F) - Næstformand
Karsten Jacobsen (RL/3F)
Henrik Byskov (DI)
Poul Sørensen (HKKF)
Susanne Fristeen (Forsvarets Sundhedstjeneste)
Leder og lærerrepræsentanter fra SOSU Esbjerg og EUC Vest
Elevrepræsentanter
Bjarne Knudsen (Sekretær)
Evt. tilforordnede
20
Redderen 34. årgang
Men efterhånden, som mange reddere
når skelsår, bliver der flere åbninger, og
andelen af autoelever er stigende, oplyser
Jan Larsen.
Gerne forlængelse
Redderuddannelsen er lidt speciel derved, at den lovgivningsmæssigt hører
under staten/Undervisningsministeriet,
mens de øvrige niveauer (behandler,
paramediciner) hører under regionerne.
EUC Vest følger naturligvis nøje med i
de tovtrækninger, der er om uddannelsernes forankring. Ikke overraskende mener
man i Esbjerg, at redderuddannelsen bør
blive i det regi, den er i nu.
Og skulle man have et ønske opfyldt,
så var det at forlænge uddannelsen,
således at man som færdigudlært kom
ud som niveau 2’er – altså ambulancebehandler.
Redaktørens søn Mads Anker
Hansen kigger nærmere på
uddannelsesambulancen.
Et tredje ben?
Ud over redderuddannelsens to ben,
ambulance og autohjælp, så EUC Vest
gerne at der blev skabt et tredje ben:
Brand/redning.
- Vi er af den opfattelse, at blandt andet
manglen på deltidsbrandfolk vil bevirke, at
vi på længere sigt vil se flere fastansatte
brandfolk rundt omkring. Derfor kunne
vi sagtens forestille os at lave et ”brandspor”, som jo fint kunne ”dele” relevante
forløb med de to andre spor, eksempelvis
skadestedslære, samfundsfag, grundlæggende brandbekæmpelse etc., siger Jan
Larsen.
Mange kurser
EUC Vest har en større flåde af
ambulancer og sygetransportvogne til uddannelsesbrug.
De forskellige brandvæsner sværger til
forskellige typer frigøringsværktøj, og
derfor skal EUC råde over en bred vifte
af udstyr til elever og kursister.
Ud over redderuddannelsen er det i høj
grad kurser, som skabet travlhed hos
EUC’s redderteam.
Indenfor redning tilbydes der blandt
andet kurser med overskrifterne:
• Kystredning
• Højderedning
• Frigøring
• Specialredning (fra bygninger, maskiner, udgravninger med videre)
• Dyreredning
Det er værd at notere, at EUC Vest råder
over sin egen øvelses-tårn, hvor højderedning kan prøves af.
Hvad frigøring fra biler angår, så er
det ikke færre end 300 biler, som hvert
år klippes i stykker på den sydvestjyske
skole!
Hele 300 biler bliver årligt klippet
i stykker på skolen i Esbjerg.
Nr. 6 august 2011
21
Med tårnet her kan der øves
højderedning fra eksempelvis
en vindmølle.
Der er styr på sagerne hos
underviser Claus O. Jensen.
Europas største
Inden for autoområdet udbydes blandt
andet kurser i:
• Autohjælp
• Bjærgning
• Bjærgning sværvogn
• Supplering sværvogn
• Vejen som arbejdsplads
• Udrykningskørsel (køres i Aalborg)
Med hensyn til bjærgning, så er EUC Vest
ifølge Jan Larsen faktisk Europas største
bjærgningsskole.
Med i staben er fire mand (blandt andre
Jan Larsen), som er uddannet bjærgningsinstruktører fra Forsvaret, og der
eksisterer et tæt samarbejde med Forsvarets Hjul- og Bjærgningssektion i det
nærliggende Oksbøl.
Den store volumen og de mange kompetencer på bjærgningsområdet gør, at
EUC Vest faktisk går med ideer om også
at udbyde kurser uden for landets grænser.
At kurser i bjærgning er yderst relevante illustreres af, at der beklageligvis
hos flere af de store aktører på området
er sket nogle alvorlige ulykker det seneste
år, fortæller underviser Claus O. Jensen.
- Det er oftest fejlberegning ved anhugning og for lidt vægt på de styrende hjul,
der forårsager ulykkerne, påpeger han.
Også specialkurser
Køretøjerne til rednings- og bjærgningsundervisning er grønne, så man ikke læner sig
op af enkeltkunders karakteristiske farver.
Også inden for ambulance og sygetransport udbydes der naturligvis kurser, blandt
andet:
• Psykologi for ambulance/
redningspersonel
• Sygetransport
• Liggende sygetransport
• Siddende sygetransport
• Befordring af bevægelseshæmmede
- Men hvis operatører og firmaer ønsker
specielle eller skræddersyede kurser, så
klarer vi sagtens det. Vi har mange års
erfaring i at etablere kurser for vindmølleog offshoreindustrien, som spiller en stor
rolle her lokalt, og vi besidder også ekspertisen på blandt andet brand, redning
og ambulanceområdet, fastslår Jan Larsen, som glæder sig til endnu mange år
at byde velkommen til unge redderelever
og gamle redderkolleger på EUC Vest.
22
Redderen 34. årgang
Meget forskellige
stationer
Den nye station i Store Heddinge.
Den flotte Falckfugl fra 1943 har også
fået plads på den nye station.
Det er to meget forskellige Falckstationer,
som har set dagens lys på Sjælland i
2011.
I Store Heddinge kunne de omkring
årsskiftet glæde sig over at tage en spritny station i brug.
Stationen er bygget på den gamle
grund, så placeringsmæssigt er der ikke
noget nyt under solen, men faciliteterne
er selvsagt helt up to date.
Cirka 60 kilometer mod sydvest, i Vordingborg, er det lidt andre ”byggematerialer”, der er anvendt til en ”ny”, midlertidig
assistancestation.
”Beduinlejren” i Vordingborg ligger
som assistancestation godt nær
motorvejstilkørslen.
Det er nemlig store telte, som er rygraden i assistancestationen, som er udflyttet
fra st. Vordingborg efter Falck har solgt
bygningerne til det kommunale brandvæsen.
”Beduinlejren”, som vittige hoveder har
døbt stationen, ligger geografisk godt,
nemlig ved motorvejsafkørslen Stensved
hos Vordingborg kommunale vejplads,
så det er let at komme både mod syd og
nord ad motorvejen.
Der passes godt på de nye
faciliteter, som skiltet her viser.
Nr. 6 august 2011
23
Stoltenberg
nedsætter kommission
42 ambulancer, seks ambulancehelikoptere og to redningshelikoptere deltog i
redningsarbejdet ved Ytøya
Af Flemming F. Kyster
Norges statsminister Jens Stoltenberg har
nedsat en 22.juli-kommission, som skal
undersøge alle omstændigheder – herunder politi- og redningsarbejdet – efter
bomben i Oslo og drabene på Utøya den
22. juli.
- Det er vigtigt at blotlægge alle aspekter af angrebet, så vi kan lære fra det, der
er sket, siger Jens Stoltenberg.
Kommissionen får eget sekretariat og
skal rapportere direkte til statsministeren,
skriver Aftenposten.
- Hensigten er at blotlægge, hvad som
fungerede, og hvad som fungerede mindre godt, men gennemgangen skal også
give indsigt i, hvad der skete, og hvordan
det kunne ske, siger Jens Stoltenberg.
Kæmpe indsats
Ambulancepersonale og læger fra hele
Østlandet meldte sig straks til tjeneste, da
omfanget af tragedien på Utøya begyndte
at stå klart.
Håvard Larsen fra ambulancecentralen ved Ringerike Sykehus var operativ
beredskabsleder under aktionen. Han
ledede indsatsen af de 42 ambulancer,
seks ambulancehelikoptere og to redningshelikoptere, som deltog i redningsarbejdet.
En af hovedopgaverne var at få ofrene
væk fra stranden, som flere af de unge
havde forsøgt at svømme ind til, da
Anders Behring Breivik gik amok, fortæller Håvard Larsen ifølge Politiken.
Næsten helt stille
- Det var noget, som tog hårdt på os alle.
Det var næsten helt stille, folk sagde
ingenting. Det bedste billede jeg kan sam-
(Foto: Paal Sørensen)
menligne med, er billeder fra koncentrationslejrene under Anden Verdenskrig, da
folk kommer ind helt tomme i blikket, siger
Håvard Larsen til aftenposten.no.
De overlevende fra øen havde oplevet
forfærdelige ting.
- Hver eneste af dem, som kom i land,
var tomme i blikket. En af mine kolleger
ville hjælpe en af de overlevende i land,
da han pludselig trækker sig tilbage og
spørger: "vil I skyde os?", siger Håvard
Larsen til aftenposten.no.
Eftersom Anders Breivik var iklædt politiuniform, var ofrenes tillid til myndighedspersoner naturligt nok rystet i øjeblikket.
Skud mod ambulancefolk
Ifølge nyhedsbureauet NTB afholdt
Anders Breivik sig ikke fra at skyde mod
ambulancefolk.
Det siger Inger Lise Hallgren, som er
afdelingschef for hospitaltjenesten i Vestre
Viken. To ambulancefolk og en læge fik
ellers tilladelse af politiet til at gå ned til
kajen, hvor bådene til Utøya plejer at sejle
fra.
- De folk, som kom derned, havde fået
besked om, at det var sikkert. Men så er
der antageligt sket noget i mellemtiden,
som har gjort, at der er blevet skudt mod
dem, siger hun.
Bådpladsen ligger omkring 600 meter
fra Utøya. Tæt nok på til, at Anders Behring Breiviks kugler kunne nå dem.
Efter otte minutter blev ambulancefolkene beordret væk. Ingen af dem blev ramt.
Helikoptere holdt væk
Drabsmandens skydevåben var også
årsagen til, at både lægehelikoptere og
Forsvarets redningshelikoptere blev nægtet at lande i Utøya-området. De måtte
vende om lande i Sollihøgda, og kunne
først komme i aktion, da øen var erklæret
for sikkert område.
- Det var selvfølgelig frustrerende for
sundhedspersonale, at området ikke blev
frigivet, og at de ikke kunne komme til.
Men sikkerheden er altid højest prioriteret,
siger Øyvind Juell, daglig leder af Statens
Luftambulansetjeneste (ANS).
■
Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved
UMM ID-nr. 42 506
Jubilæum i Nord
Hans Jørgen Jensen, fællestillidsmand i Region
Nord, kunne for nylig fejre 25 års jubilæum i
Falck.
Den 43-årige nordjyde, som har base på station Aalborg, blev fællestillidsmand i starten af
2010 og er medlem af Reddernes Landsklubs
bestyrelse.
Privat er Hans Jørgen Jensen bosat i Støvring
sammen med Lene, som er familieterapeut.
Hans Jørgen Jensen blev behørigt
fejret og dekoreret
på station Aalborg,
da han rundede
25 år i Falck.