1. No category

Redderen
Nr. 3 april 2012 35. årgang
(Foto: falck.com/Klaus Madsen)
Redderen 35. årgang
2
Kolofon
Indhold
Feuerwehr
Hamm
REDDERNES
Frivillige trækker et stort
læs hos brandvæsnet i
Hamm, som kræver en
del af ansøgere til fuldtidsstillingerne.
LANDSKLUB
Redderen
Side 4
udgives af
Reddernes Landsklub
God kemi
Redaktion:
Et større antal reddere
i RFK København har
meldt sig ind i RL, og
samarbejdet mellem
de to parter fungerer
rigtig godt.
Redaktør og Fællestillidsmand
Morten Andersen
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil......... 20 76 17 22
E-mail: [email protected]
Adresseændring kan foretages via
hjemmesiden Redder.dk, eller ved
henvendelse til redaktøren.
Side 12
Journalist:
Tilbage
i hjertet
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia
Mobil.........28 91 29 80
E-mail: [email protected]
Læs om station Vesterbro,
som i 2009 markerede en
historisk tilbagevenden
til ”rødderne” for Falcks
ambulancer.
Produktion:
PE Offset A/S, Varde
www.peoffset.dk
Annoncesalg: Winnie Vagtborg,
[email protected], tlf: 76 95 17 17
Side 15
Oplag:
4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre
medarbejdere i Falck koncernen,
AMU-centre, tekniske skoler, hos­
pitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer.
Tekst og billeder i Redderen og på
redder.dk er copyright Reddernes
Landsklub og må kun anvendes ud
over privat øjemed med tilladelse fra
redaktionen.
ISSN nr. 1603-1660
De frivillige fylder meget i Hamm . . . . . . . . . . . . . . .
Få slipper igennem nåleøjet . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fuldt hus til info-møde i Kolding . . . . . . . . . . . . . . . .
København og provinsen rykker tættere sammen . . .
Branddragt kan slå alarm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
”Det ender sgu’ nok med det” . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Slut med løft i Bornholmerfly . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Falckfuglen tilbage på Vesterbro . . . . . . . . . . . . . . . .
Fyraftensmøder om efterløn, pension og forsikring . .
God plads i Herning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4
6
8
12
13
14
14
15
18
20
Nr. 3 april 2012
3
Leder
Forbrødring
”Med venner som disse, behøver man ikke fjender”.
Sådan lyder en talemåde, som i nogle perioder desværre også kunne
hæftes på forholdet mellem reddernes faglige organisationer i hovedstaden og resten af landet.
Noter
Har du en
god historie?
Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som
vi kan tage op.
Reddernes Landsklub og Reddernes Faglige Klub København har i årtier
haft et had-kærlighedsforhold, hvor perioder med relativ harmoni har
vekslet med år præget af mistillid og til tider nærmest fjendskab mellem
frontpersonerne.
Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi
har et stærkt ønske om at afspejle
hele reddergruppen i bladet, så ikke
mindst kolleger fra assistance- og
brandområdet opfordres til at komme
med input.
Men som man kan læse i dette nummer af Redderen, synes der at være
udbrudt varig fred mellem de to broder-organisationer.
Henvendelse kan ske til redaktør
Morten Andersen (se kontaktdata i
kolofonen side 2).
Der er tilsyneladende god kemi mellem de to bestyrelsers medlemmer –
nogle af dem ser såmænd Superligafodbold sammen – og i begge lejre
er holdningen den, at man VIL hinanden.
Husk at melde
adresseændring
Det er en uhyre glædelig udvikling, som redderne – som jo er dem, det
hele handler om – kun kan vinde på.
Husk at melde adresseændring til
”Redderen”, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse.
Sammenhold mellem øst og vest betyder blandt andet, at A-siden får
sværere ved at spille den ene part ud mod den anden. Det giver større
gennemslagskraft over for andre faggrupper, politikere, organisationer og
udvalg. Og det betyder en bedre udnyttelse af kapaciteter, erfaringer og
viden i de to klubber.
Manglende adresseændring giver
forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke
dukker op.
Derfor håber og tror vi, at forbrødringen er af permanent karakter ...
Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under ”Medlemsservice”, ”Adresseændring”.
Øvrige læsere kan også få rettet
adressen gennem redder.dk. Vælg
”Kontakt os” og ”Bladet Redderen”.
F
ER A VERD
D
D
EN
RE
Bliv medlem af RAV
Redder Af Verden er en organisation af professionelle
brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats
for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem
projekter og akutte indsatser.
Se mere på www.redderafverden.dk
DA
NMARK
Redderen 35. årgang
4
De frivillige fylder
Den såkalde Hamm-model
har dannet skole mange
steder i Tyskland
Af Flemming F. Kyster
For ambulanceselskabet ”Krankentransport Herzig”, som Falck købte sidste efterår (se forrige udgave af ”Redderen”), er
det lokale brandvæsen i Hamm en vigtig
samarbejdspartner.
I Tyskland, hvor såkaldte hjælpeorganisationer dominerer ambulancemarkedet,
er det ret usædvanligt, at et privat firma
og et kommunalt brandvæsen deles om
ambulance- og sygetransportkørslen i en
større by.
Det er ikke desto mindre tilfældet i
Hamm (som har et befolkningsunderlag
lidt større end Odenses).
Ordningen har eksisteret siden starten
af 1990’erne, og dengang var der nogen
modvilje i brandvæsnet imod, at en privat aktør skulle løse ambulanceopgaver
– endda størstedelen af indsatserne.
Men der er for længst kommet fine relationer mellem de to parter. Eksempelvis
har brandvæsnet en ambulance stationeret hos Herzig’s hovedkvarter og bemandet af Herzig-folk, og nogle af redderne
fra den private entreprenør er også med i
den frivillige styrke hos brandvæsnet.
Også tungere opgaver
Netop det frivillige element er meget
markant i ”Feuerwehr Hamm” – selv
Nr. 3 april 2012
5
meget i Hamm
efter tyske forhold, hvor frivillige kræfter
traditionelt udgør en stor del af brandberedskaberne.
Man taler endda på landsplan om
”Hamm-modellen” som et udtryk for, hvordan fuldtidsbrandfolk og frivillige kan virke
sammen og samarbejde om beredskabet.
Hamm-modellen blev indført i
1970’erne i forbindelse med en kommunalreform. Den indebar blandt andet,
at det frivillige brandvæsen ikke længere
kun måtte rykke ud til mindre indsatser,
men også måtte påbegynde ”tungere”
opgaver, hvis de var tættere på stedet
end fuldtidsfolkene.
Flere end 2000 medlemmer
Det store frivillige element kan illustreres
gennem nogle tal: Sidste år var der hele
2012 ”medlemmer” af brandvæsnet i
Hamm. Heraf var 134 fuldtidsbrandfolk,
som har cirka 103 vagter årligt og en
arbejdsuge på 45 timer.
Resten fordelte sig således:
• Frivillige brandfolk: 939
• Ungdomsbrandvæsen: 288
• ”Pensionistgruppe”
/æresmedlemmer:
452
• Marchorkester: 89
• Specialenheder (eksempelvis
hunde-enhed til eftersøgning):
110
Lidt sværere
De mange frivillige er vitterligt ulønnede.
Deres ”belønning” er – populært sagt
– den årlige parole (”Jahresdienstbesprechung”), hvor der efter sigende ikke
spares på humlen.
Dette til trods begynder det dog at
blive lidt vanskeligere at finde frivillige,
end det har været.
Flere arbejder langt væk hjemmefra,
og kravene på hjemmefronten er stigende. Desuden er der flere, som holder
fritiden ”hellig”.
Til dato er det dog altid lykkedes at
rekruttere det nødvendige antal folk,
så fødekæden holdes intakt og Hammmodellen ligeså...
Redderen 35. årgang
6
Få slipper igennem
nåleøjet
Fysiske tests og andre
prøver møder ansøgere
til jobbet som fuldtidsbrandmand i Hamm
Af Flemming F. Kyster
Der er rift om pladserne, når der skal
suppleres op i styrken på omkring 135
fuldtidsbrandfolk hos Feuerwehr Hamm.
De mange ansøgere skal igennem et
større udskilningsløb, før man finder frem
til de bedst egnede.
Senest skulle der bruges otte personer, og der indløb ikke færre end 342
ansøgninger.
230 af disse dukkede op til første
hurdle, som var skriftelige tests i sprogkundskab, logisk sans, regneevner med
videre.
På baggrund af den skriftlige del blev
160 ansøgere inviteret til en indledende
fysisk test, fortæller Friedrich Wenning
og Wolfgang Rumpf fra Hamm Brandvæsen.
Nr. 3 april 2012
7
Wolfgang Rumpf (tv) står blandt andet for
de fysiske tests, mens Friedrich Wenning
gør tjeneste i forebyggelsesafdelingen.
Det er sidstnævnte, der står for de
fysiske forløb, som ansøgerne skal gennemgå.
I den seneste omgang mødte 110 af
de 160 inviterede op, og de skulle igennem et forløb over et par dage, som
både omfattede idrætshal, station og
svømmehal.
Trække tung dukke
I sportshallen skal ansøgerne igennem
seks discipliner, blandt andet armbøjninger, kropshævninger med videre. De
skal også kunne trække en 70 kilo tung
dukke over en distance på 66 meter
inden for et minut.
På stadion skal de kunne løbe 50
meter på under 7,8 sekunder og 3000
meter på under 15 minutter.
I svømmehallen skal ansøgerne blandt
andet kunne svømme 15 meter under
vand, kunne rygsvømme en vis distance
uden at bruge arme/hænder med videre.
47 gik videre
Den sidste del af de fysiske udfordringer
indebar, at man skulle 30 meter op i en
drejestige og ringe med en klokke.
Man skulle også vise, at man formåede at skifte hjul på et køretøj, og i den
forbindelse anvende det rette værktøj,
donkraft etc.
I alt 47 klarede skærene i den fysiske
del, som i øvrigt i dag er ens for mænd
og kvinder.
Disse skulle så igennem lægeundersøgelser og grundige samtaler med repræ-
sentanter fra brandvæsnet, inden man
udvalgte de heldige og dygtige få.
De fysiske krav er opstillet i henhold
til en national anbefaling, men ganske
kendetegnende for Tyskland kan de
lokale brandvæsner selv afgøre, om de
vil anvende lempeligere eller anderledes
krav.
Redderen 35. årgang
8
Fuldt hus
til info-møde
i Kolding
Mange ville høre om muligheden for at blive udsendt
med Beredskabsstyrelsen
til jordskælv, oversvømmelser med videre
bruges i ekstreme situationer, så skal
det ikke afholde eksempelvis vagtcentralfolk fra at søge. Der er nemlig brug
for en meget bred vifte af færdigheder,
når en stor hjælpeaktion skal strikkes
sammen, fortalte Stig Hammerhøj, chef
for Beredskabsstyrelsens internationale
beredskab.
Af Flemming F. Kyster
Unik aftale
Ønsket om at hjælpe andre sidder dybt
i de fleste Falckfolk, og det gælder ikke
kun hjælp til mennesker inden for landets
grænser.
Det har man blandt andet set i Nicaragua-projektet, og det blev bekræftet
med al ønskelig tydelighed, da informationsmøderne om eventuel udsendelse til
brændpunkter og katastrofeområder gennem Beredskabsstyrelsen blev afholdt
rundt i landet.
Med omkring 60 tilhørere var mødet i
Kolding meget velbesøgt, lige som i de
øvrige fire regioner.
Selv om tilbuddet gælder alle Falckansatte, var redderne – især fra ambulancerøret – i klar overtal på møderne, og
det gjaldt også i Kolding.
Men selv om ambulancefolk indlysende har nogle kompetencer, der kan
- Men naturligvis er det en fordel, at Falck
er en beredskabsorganisation, hvor man
er vant til yde hjælp i arbejdshverdagen.
Og vi er glade for, hvis vores internationale personelpulje bliver tilført mange
dygtige folk fra Falck, lød det fra Stig
Hammerhøj.
Ifølge den internationale chef er det en
stor fordel, at Falck på forhånd har givet
grønt lys til, at medarbejdere kan sendes
ud midlertidigt, uden at det influerer på
deres vagtform, anciennitet eller hjemstation, når de vender tilbage.
Ofte sker det nemlig, at folk i puljen
må takke nej til udsendelse, fordi de
ikke kan få fri til det fra arbejdsgiveren,
eller fordi arbejdsgiveren er for længe
om at svare, oplyste Hammerhøj, som
karakteriserede Falckaftalen som ganske
unik og meget fordelagtig for korpsets
medarbejdere.
Fra Falck har fællestillidsmændene
Carsten Jakobsen og Hans Friedrich
”Fide” Carstensen, samt Lars Sørensen,
Frank Madsen, Diana Sørensen og
Frank Thisgaard fra Redder Af Verden
været med til at udforme aftalen.
100 indsatser
Det fremgik på mødet, at BRS har gennemført flere end 100 internationale hjælpeaktioner siden 2000, fra små indsatser
til store, komplicerede operationer som
eksempelvis i Haiti og Pakistan.
Blandt opgaverne, som BRS kan løse,
er personeftersøgning efter eksempelvis
jordskælv, vandrensning, etablering af
lejre, administration, logistik (transport),
kommunikation, oprettelse af hospitaler/
klinikker med videre.
- Typisk er der brug for en ”Medic” i
en lejr, og der kunne en behandler eller
paramediciner sagtens komme ind i billedet. Det er ikke på fuld tid, så hvis personen desuden har forstand på maskiner,
elarbejde eller andet, er det naturligvis et
ekstra plus, fortalte Stig Hammerhøj.
Også som ”blæksprutte” på et midlertidigt hospital kunne reddere fint gøre
nytte, tilføjede han.
Klar til at søge
Blandt tilhørerne var paramediciner Carsten Bech, Fredericia, og informationsmødet bestyrkede ham i, at han vil sende
Nr. 3 april 2012
9
Hvad skal man kunne?
Hvis man vil søge om at blive optaget i BRS’ personelpulje til internationale
hjælpeopgaver kan disse faktorer give ekstra ”plusser”:
• Erfaring med at arbejde/opholde sig i udlandet
Paramediciner
Carsten Bech.
• ”Civile” kompetencer (eksempelvis håndværksuddannelse)
• Sprogkundskaber
• God fysik, god kondition
en ansøgning om at blive optaget i BRS’
udsendelsespulje.
- Jeg har haft tanken i flere år. Jeg vil
gerne ud og gøre en forskel for andre
mennesker, og samtidig få en oplevelse
og prøve mig selv af, forklarede paramedicineren efter mødet.
Carsten Bech har hustru og tre børn,
men børnene er så store (10, 13 og 20
år), at det ikke udelukker eventuelle
udsendelser. Familien bakker helt op om
hans ønske, og det er også nødvendigt
at have clearet med familien, hvis man
skal melde sig til noget sådant, mener
fredericianeren.
Som paramediciner, tidligere brandmand og tidligere leder på et autoværksted og et el-værksted mener han selv,
at han besidder nogle af de ekstra, ”civile” kompetencer, som Stig Hammerhøj
efterspurgte på informationsmødet.
- Så jo, jeg vil sende en ansøgning, og
så vil jeg håbe, at det giver resultat, konstaterer Carsten Bech.
• At kunne bevare samarbejdsevner, tålmodighed og tolerance selv under
pressede forhold
• Respekt og forståelse for de fremmede kulturer, man skal hjælpe
Fakta
Man kan godt takke nej til en udsendelse. Men man skal ikke regne
med at få buddet særlig tit, og et
nej øger naturligvis ikke chancen
en anden gang. Derfor er det – hvis
man bliver optaget i puljen – en fordel at have alt clearet med familien,
så man kan give hurtigt tilsagn, hvis
man bliver spurgt.
Der er pt. cirka 500 navne i puljen.
Det reelle antal af ”aktive” er dog
noget mindre
Det svinger, hvor mange der bliver
udsendt. I 2010 var det 150 personer, sidste år var det 60.
Udsendelse kan ske med mindre
end en dags varsel. Typisk varer et
ophold få uger, men kan i nogle tilfælde være længere.
Ansøgning om at blive optaget i
BRS’ personelpulje til internationale
opgaver skal afleveres senest den 7.
maj. Nærmere information om procedure etc. på intranet.
Man er på ingen måde afskåret fra
at søge, selv om man ikke har deltaget i et af informationsmøderne.
Redderen 35. årgang
Fremtidens Vagtcen
”Vi vil være billigst” lyder sloganet fra supermarkedet – men er
det dog kun på udvalgte varer.
Alle vi forbrugere ved jo godt, at der er billigere alternativer til at
handle i et enkelt supermarked.
Mange af os vælger dog at handle stort ind i et supermarked
grundet sortimentet, høj sæsonaktualitet, det rimelige udvalg
af de mest sælgende mærkevarer, det generelle oplevede prisniveau og den nemme familieorienterede oplevelse, som selve
indkøbsprocessen er bygget op om, hvis der – som i nogle supermarkeder – er havecenter, bageri og pizzeria. Og det selvom
vi egentligt blot skulle have nogle dagligdagsvarer.
Hemmeligheden ligger i vores oplevelse – gratis parkeringspladser tæt ved døren, to medarbejdere, der pakker i poser ved
hvert kassebånd på de mest travle dage for storindkøb og en
nem indkøbsproces, der ellers burde gennemføres billigst muligt
ved at besøge flere forskellige butikker – men vi prioriterer ofte
oplevelsen …
Det at forbedre kundernes oplevelse er det centrale omdrejningspunkt i Fremtidens Vagtcentral, som jeg står i spidsen
for. Siden jeg blev rekrutteret og programmet blev beskrevet af
regionsdirektør Gunnar Thykjær i Redderen i maj 2011, er der
sket meget.
Karina Iller Smitt.
Vi arbejder indledningsvis med en pilotgruppe i Skejby, som inden for kort tid kommer til at omfatte alle Falck-medarbejderne,
der håndterer indgående kundeopkald på vagtcentralen i Skejby.
Efterfølgende implementeres programmet naturligvis på resten
af landets vagtcentraler.
De 24 projekter, som tilsammen udgør programmet Fremtidens
Vagtcentral, består bl.a. af nyt IT-system, implementering af
coaches, udvikling af nye KPI’er samt individuelle kundetilfredshedsmålinger.
Projekterne i Fremtidens Vagtcentral bidrager alle til, at vi i Falck
hæver vores kvalitet overfor kunderne, og giver dem en bedre
oplevelse end hidtil.
Som nævnt i indledningen er vi ikke de eneste, der er særdeles
bevidste om, at der er mange penge at tjene og spare ved netop
at forbedre kundeoplevelsen.
”At passe bedre på kunderne” kommer i Falck til udtryk gennem
blandt andet øget kundeloyalitet, gennemsnitligt færre antal genkald pr. opgave, reduceret antal kundeklager og flere positive
mund-til-mund kundereferencer.
Glade kunder er gode kunder set ud fra flere forskellige vinkler;
ikke blot opnår vi i Falck en bedre arbejdsdag, når vi har med
flere glade kunder at gøre, men det betyder også, at kunderne
oplever en forbedret service fra os i Falck.
Nr. 3 april 2012
11
tral – sæt i gang!!!
Som en del af Fremtidens Vagtcentral har vi udarbejdet en
struktureret samtaleproces opdelt i seks faser, som dialogen
med kunderne er bygget op omkring.
Det medfører, at vi bliver mere ensartet på tværs af vagtcentralerne, men ikke mindst betyder det, at vi bliver væsentligt mere
professionelle og at kunderne i stigende grad vil opleve os sådan.
En af de mere simple metoder til at hæve vores niveau er at
ensarte vores intro og velkomst til følgende åbningsreplik; ”Velkommen til Falck, du taler med Casper”.
Vi har identificeret de seks forskellige hidtil mest anvendte åbningsreplikker som ikke blot varierede fra vagtcentral til vagtcentral, men også blandt kollegerne på samme vagtcentral.
En hurtig gevinst har været, at vi, efter at vi er begyndt at præsentere os med navns nævnelse, har oplevet, at det er blevet
klart mere vanskeligt at hidse sig op overfor personen ”Casper”,
der lige har budt velkommen, end det har været at hidse sig op
overfor virksomheden ”Falck”.
I en anden samtalefase forsøger vi at indsamle informationer om
kunderne eller at sælge til de kunder, der måtte have et behov.
Stine Grensteen.
Falck har fantastisk mange produkter, som vores kunder er
ubevidste omkring, uanset om de tidligere måtte have hørt om
produktet.
Via FDV får Falck-medarbejderne på vagtcentralen et 360°
kundeoverblik, hvor medarbejderen bl.a. kan se de mange
oplysninger, som er registreret på kunden samt hvilke informationer, vi mangler.
Et eksempel er vores Biltjekabonnement, som er yderst relevant
for alle med biler over fire år, med inkluderet hjulskift og syn til
en yderst konkurrencemæssigt god pris.
En anden væsentlig fordel ved FDV er, at vi kan se, hvem der
tidligere har talt med kunden samtidig med, at viderestilling til
Falck kundeservice ikke bliver nødvendigt så hyppigt.
Et andet eksempel er, når en nybagt mor ringer ind for at leje en
brystpumpe. Så skal Falck-medarbejderen gøre opmærksom på
Falck Småbørns abonnementet, hvor der gives 20 % rabat på
leje af pumpen og et førstehjælpskursus målrettet små børn.
Medarbejderen på vagtcentralen kan nu nemt selv ændre reg.
nr., sende forbindsstoffer, oprette nye abonnementskort mv. Det
er både godt, set ud fra et kundesynspunkt, men også tidsbesparende.
Rådgivning og salg, der medfører, at vi får en bedre indtjening på
vores kunder, men ikke mindst at vores kunder bliver tilbudt de
produkter, som de måske ikke er bevidste om at vi kan tilbyde.
Siden maj 2011 har programmet ikke blot taget form og udviklet
sig fra ønsker på papir, men mange af de ønskede tiltag er allerede blevet implementeret i pilotgruppen og er dermed under
test, inden de skal implementeres på de andre vagtcentraler.
Det vigtige er, at vi får tilbudt og evt. solgt et produkt til vores
kunder, fremfor at de køber det af vores forskellige konkurrenter
på det aktuelle produkt.
Et indledende fokusområde i denne samtalefase har for
pilotgruppen været at indsamle kundernes e-mailadresser og
tilladelse til at måtte kommunikere elektronisk i stedet for via
almindeligt brev således at Falck reducerer omkostningerne,
skåner miljøet samtidig med at kunden kan arkivere sine papirer
elektronisk.
Der er blevet leveret en kæmpe arbejdsindsats fra rigtigt mange
medarbejdere, hvilket har været en væsentlig forklaring på programmets foreløbige succes.
Vi har fortsat en del spændende og krævende arbejde foran os,
inden vi kan overgå til implementeringsfasen på landsplan.
Jeg forventer at forsætte vores succes via vores fortsatte fælles
indsats, og jeg glæder mig til at implementere programmet på
flere vagtcentraler startende i slutningen af året.
Dette har siden oktober resulteret i mere end 1000 indsamlede
e-mailadresser, som vi må kommunikere elektronisk med.
Hvis vi ikke tager os godt af vores kunder, så er der helt sikkert
andre der vil gøre det for os.
Inden samtalen afsluttes gentager Falck-medarbejderen det essentielle, som er aftalt med kunden, og på den måde minimeres
antallet af genkald, hvilket har været en væsentlig årsag til, at
kunderne tidligere har ringet flere gange på den samme opgave.
Casper Aaen
Programchef
Som en del af Fremtidens Vagtcentral har vi implementeret
Falck Dialog Værktøj (FDV), som er et IT-system, der giver overblik over kunderne.
Redderen 35. årgang
12
Fra venstre er det Henrik Andersen,
John Hammer, Morten Andersen
og Anders Villadsen.
København og provinsen
rykker tættere sammen
Kampagne har givet flere
end 100 københavnske
indmeldelser i Reddernes
Landsklub
Af Flemming F. Kyster
De få tusinde reddere i Danmark fylder
ikke meget i forhold til store faggrupper
som eksempelvis læger og sygeplejersker.
Og hvis redderne oven i købet står
splittede, er det endnu vanskeligere at
blive hørt og opnå indflydelse på alle de
områder, der betyder noget for reddernes arbejdshverdag.
Samtidig er ”billige” redderoverenskomster (læs FOA/regionernes OK) blevet
en udfordring, som kræver sammenhold,
lige som fraktioner er nemmere at spille
ud mod hinanden for arbejdsgiveren.
Sådan lyder nogle af argumenterne
for, at Reddernes Faglige Klub København og Reddernes Landsklub igennem
længere tid er rykket tættere sammen.
Aktuelt har en ”hvervekampagne” i
hovedstaden siden sommeren 2011
overbevist cirka 100 københavnske reddere – blandt andet mange hos Falck
Kastrup (Lufthavnen) – om at supplere
deres RFK-tilknytning med et medlemskab i RL.
Dermed er cirka halvdelen af de 650
reddere i RFK også med i RL.
Tæt parløb
- Der er ikke tale om, at RFK skal ”opsluges” af RL. Det giver efter vores opfattelse stadig god mening at have en selvstændig faglig klub i København, som er
et lidt specielt område hvad angår overenskomst, traditioner, stationsstørrelser,
antal udrykninger med videre, påpeger
Henrik ”Turbo” Andersen, fællestillidsmand i København og formand for RFK.
- Men det er uden tvivl i alle redderes
Nr. 3 april 2012
13
interesse, at de to klubber samarbejder
tæt, og den holdning er vi enige om i
RFK’s bestyrelse, siger Henrik Andersen.
Alle med
Det bekræfter bestyrelsesmedlemmerne
John Hammer og Anders Villadsen, som
er tillidsrepræsentanter i henholdsvis
Gentofte og Ballerup.
De har begge arbejdet på at få alle kolleger på deres lokale station til at melde
sig ind i RL, men med lidt forskellig ”succesrate”. I Gentofte er alle 40 med ombord,
mens blot omkring en fjerdedel af de flere
end 50 Ballerup-folk er medlem.
- Jeg har bare sagt, at de SKAL indmelde sig, forklarer John Hammer med
et smil.
- Nej, men de har valgt mig til at varetage deres interesser, og når jeg anbefaler RL-medlemskab, så bliver der lyttet.
Og det er en udbredt holdning hos os,
at vi står stærkere ved at stå sammen,
tilføjer John Hammer.
Stor mistro
Gentofte-tillidsmanden har nok også en
fordel ved, at Gentofte ikke har været i
Falck-regi i så mange år.
Derved har Gentofte-folkene ikke oplevet det til tider stormfulde forhold, som
RFK og RL har haft gennem årtierne.
Bare det seneste tiår har både budt på
en kollektiv indmeldelse i RL - og en kollektiv udmeldelse få år senere...
Netop den noget brogede historie
er den største udfordring, når Anders
Villadsen forsøger at overbevise de RLskeptiske kolleger.
- Der er nogle gamle drenge på stationen, der har oplevet en del uskønne
øjeblikke i forholdet mellem RL og RFK.
De har en dyb mistro overfor samarbejde
mellem de to klubber, og det smitter
naturligvis af på mange af kollegerne,
fortæller Anders Villadsen.
Nye nøglepersoner
Ballerup-tillidsmanden har en fortid i
Københavns Brandvæsen og er ikke
”belastet af historien” i forholdet mellem
de to klubber.
Og det er netop helt centralt, at den
gamle garde og alle de gamle fejder og
intriger er fortid i BEGGE klubber, understreger RFK-formand Henrik Andersen.
- Der er sket udskiftning i begge lejre,
således at vi nu står med to bestyrelser,
som har god kemi med hinanden og indbyrdes, tilføjer han.
Netop den indre harmoni har tidligere
været en mangelvare, måske ikke mindst
i RFK, som har oplevet mange udskiftninger på formandsposten.
Men nu er der ro på, fuld enighed om
kursen, gensidig tillid og god kemi, betoner John Hammer.
- Der er en god personsammensætning i begge lejre, så nu skal vi smede,
mens jernet er varmt, lyder opfordringen
fra Gentofte-tillidsmanden.
Mange relationer
Det spirende forår i forholdet mellem RFK
og RL har blandt andet vist sig ved, at
københavnerne havde hele syv tillidsfolk
med på den årlige 3F/RL-tillidsmandskonference i Silkeborg i december.
Desuden er begge de københavnske
fællestillidsmænd, Hugo Hammel og
Henrik Andersen, medlemmer af RL´s
bestyrelse, og Henrik Andersen er i
øvrigt også RL´s repræsentant i Redder
Af Verden og Nicaragua-projektet.
RL´s næstformand Morten Andersen
har i hovedstaden givet et indlæg om
social ansvarlighed, og RL-formand Vagn
Flink har deltaget i et RFK overenskomstseminar.
- Vi vil meget gerne have københavnerne med i landsklubben. Det signalerer enighed og gavner vores fælles
arbejde for at skaffe kollegerne bedre
arbejdsvilkår. Vi kan trække på vores
fælles erfaringer, og i den forbindelse
deltager jeg gerne i medlemsmøder på
Branddragt
kan slå alarm
Intelligente branddragter kan nu
advare brandfolkene om mulig fare
under brandslukningsarbejdet.
Det sker ved hjælp af varmefølerteknologi, hvor temperaturmålere,
som er forbundet med displays på
armen og skulderen, kan advare
brandmanden og hans kolleger, hvis
temperaturen kommer op på et kritisk niveau – både på den indvendige og den udvendige side af jakken.
Det er Viking Life-Saving Equipment, som introducerer varmeføler-
de københavnske stationer, lyder det fra
Vagn Flink.
Generelt er bestyrelsesmedlemmer
fra de to klubber begyndt at trække på
hinanden, hvis de har spørgsmål eller
må melde forfald til et møde i råd, udvalg
eller som bisidder.
Plads i HSU
- Hvis jeg står med et spørgsmål om
forsikring eller pension, er det jo skønt at
kunne henvende sig til Jan Heine (Lauvring, fællestillidsmand i Midt/Vestjylland
og RL’s ”pensionsekspert”, red.) i Holstebro. Og omvendt synes jeg, vi i København eksempelvis er skrappe til at lave
lokalaftaler, den model kunne sagtens
vinde udbredelse i resten af landet. Så
øget samarbejde gavner dem, det hele
handler om: Redderne, fastslår Anders
Villadsen.
RFK-trioen lægger ikke skjul på, at de
især har ét stort ønske til det fremtidige
samarbejde med RL, nemlig at få sæde i
Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) i Falck.
Om det skal ske ved at ”overtage” en
af RL’s tre pladser eller ved at oprette en
ekstra plads er mindre vigtigt, understreger de.
Men det kunne i høj grad hjælpe med
at overbevise de skeptiske kolleger om,
at der er ligeværdighed og gensidig
respekt i det nyopblomstrede forhold
mellem øst og vest, betoner de.
Morten Andersen, næstformand i RL,
er bestemt ikke afvisende over for tanken og har lovet at tage den op internt i
landsklubben.
teknologi i deres sortiment af branddragter. Thermal Sensor Technology
(TST) kan afsløre, hvis en brandmand kommer i overhængende
fare, og giver brandfolk og teamet
omkring dem et tydeligt advarselssignal, når det bliver for varmt.
- Forskning viser, at den mest
udbredte dødsårsag blandt brandmænd i indsats er hjerteanfald
på grund af varmestress. Viking
branddragter, som er udstyret med
TST-teknologien, er udformet, så de
mindsker nogle af de faktorer, som
forårsager varmestress, fortæller
Jens Peter Kruse, som er vice president for global fire og PPE-produkter
hos Viking, ifølge beredskabsinfo.
Redderen 35. årgang
14
”Det ender sgu’
nok med det”
Mistroen over for RL sidder
dybt i Henrik Petersson –
men han KAN måske flyttes
”Når der bliver tre torsdage i en uge”.
Sådan lyder det spontant fra den garvede Ballerup-redder Henrik Petersson
til spørgsmålet om, hvorvidt han kunne
forestille sig at melde sig ind i Reddernes Landsklub.
Som tidligere tillidsmand og mangeårig
aktiv i RFK var han med i inderkredsen,
da de to klubber indgik et nærmere samarbejde i 1990’erne.
Han mener, at RFK dengang – på
godt dansk – blev røvrendt af RL, både
med hensyn til økonomi, pladser i diverse udvalg med videre.
RL opførte sig som en ”storebror”, som
ikke veg tilbage fra at tryne og snyde lillebroderen, mener han.
- Så jeg har en mistro, som sidder
temmelig dybt, og den forsvinder ikke
lige med det første, forklarer Henrik
Petersson.
Af Flemming F. Kyster
Ligeværdig partner
Henrik Petersson.
Slut med løft
i Bornholmerfly
Efter en stor indsats af arbejdsmiljørepræsentanter, sikkerhedsgruppe,
ledelse, fællessikkerhedsrepræsentant
med flere er det efter års anstrengelser lykkedes at få løst situationen
omkring de tunge og vanskelige løft
af patienter ud og ind af fly mellem
Rønne og København.
Han tilføjer, at han har stor respekt for
RL-formand Vagn Flink, og han erkender,
at de personer, han havde et udestående
med, alle er væk i dag.
- Det er heller ikke, fordi jeg ikke tror
på princippet om sammenhold. Alle, der
kender mig, ved, at jeg er fagforeningsmand om en hals, siger Henrik Petersson.
Hvad skulle der til, før du kunne forestille dig RL-medlemskab?
- Jeg skulle først og fremmest se
tydelige tegn på, at vi (RFK, red.) bliver
behandlet som en LIGEVÆRDIG samarbejdspartner. Og når der skal udpeges
folk til udvalg etc., bør man tage den
mest egnede mand, og ikke skele til, om
det er RFK eller RL. Og så må der ikke
være ballade i eller mellem bestyrelserne – det mener jeg så heller ikke, der er
i dag, vurderer Henrik Petersson.
- Så jo, jeg KAN nok godt flyttes til at
melde mig ind, men der skal noget tid til,
konstaterer Ballerup-redderen. Efter en
kort tænkepause tilføjer han:
- Men det ender sgu’ nok med det...
Arbejdstilsynet har nemlig nu sat en
stopper for, at bornholmske patienter
transporteres til og fra behandling
på Rigshospitalet i fly. I stedet skal
patienterne transporteres i ambulance
via Sverige og opholde sig i ambulancen på færgens vogndæk under
sejladsen til og fra Bornholm.
Fællessikkerhedsrepræsentant Kenneth Jensen forventer at se færre
arbejdsskadetilfælde på Bornholm
fremover efter den nye praksis.
Kenneth Jensen.
Nr. 3 april 2012
15
Falckfuglen
tilbage på Vesterbro
Efter 16 års fravær kørte der
fra 2009 igen ambulancer
ud fra Falckhuset i København. Det har været en
spændende og opløftende
proces at få den nye station
op at stå, konstaterer tillidsmand Jesper Friis Pedersen
i denne beretning
Af Jesper Friis Pedersen,
tillidsmand station 146 Vesterbro
16 års fravær af hjemsted, for Falcks
køretøjer på Vesterbro er slut. Med ambulance udbuddet, som trådte i kraft 1/92009 havde Falck igen en fast base, i det
område hvor det hele startede. Falcks
ambulancer var tilbage på Vesterbro. Ja
de var faktisk tilbage i hele København.
For med udbuddet fulgte også en ændret
vagtcentral struktur som gjorde, at Falcks
ambulancer på Vesterbro, bliver sendt til
opgaver i hele København.
I 1993 forlod Falcks køretøjer Falckhuset. De blev alle flyttet til stationer i Storkøbenhavns området. Ikke mindst den
nye station Hvidovre var stor aftager af
køretøjer. Falck var i gang med at tilpasse
sig de aktuelle driftsforhold. Da man ikke
kørte ambulance i København, og da man
lige så godt kunne servicere sine autohjælps kunder fra stationer i Storkøbenhavn, lukkede og slukkede Falckstationen
i Falckhuset. station Hvidovre overtog
stations numret 101.
Kørte forbi
I 16 år var de eneste ambulancer, som
Falckhuset havde nærkontakt med, de
ambulancer som kørte forbi. Når de kom
fra hele landet, med patienter til Rigshospitalet. Heldigvis så gik ambulanceruten
forbi Falckhuset, så redderne kunne vinke
til pipfuglen, når de kørte forbi.
Nu ved jeg ikke, af gode grunde, hvilke
tanker der har passeret i Allan Søgaards
sind. Når han kunne se en ambulance
Redderen 35. årgang
16
i Falckfarverne, komme kørende med
udrykning forbi Falckhuset.
Men havde det været mig, så havde
det nok været en blanding af stolthed og
stor irritation. For det er da lidt irriterende
at tænke på, at der i gamle dage kørte
biler ud fra kælderen af Falckhuset - men
at området nu ”tilhører” nogen andre.
Jesper Friis Pedersen.
Forandringens vinde
Men tiden gik. Og de politiske vinde blæste forandringer ind over landet. Udbud
var det nye sorte. En ting er den psykologiske optur, ved at vinde tabt terræn
tilbage.
Men om man kan lide det eller ej, så er
Falck en forretning som skal tjene penge.
Så muligheden for at vinde nye områder,
kunne man selvfølgelig ikke bare lade
passere uhindret.
Og den 1/9-09 var det en realitet.
Daværende ambulance chef Jørgen
Meritz, kunne med stor tilfredshed sende
de første Falck ambulancer ud fra Falckhuset.
Den nye station startede sit første leve
år som satellitstation. De 2 beredskaber
som kørte ud fra station Vesterbro, med
det nye stations nr. 146, kom fra Station
Tårnby og Hvidovre. Det betød at redderne dækkede ind på begge stationer.
Selvstændig station
Det var ikke en holdbar løsning i længden. Så 1/10-10 startede station Vesterbro
op som selvstændig station. Man valgte
at gå linen ud, og i samarbejde med
CF/RFK udarbejde man en lokalaftale
omhandlende delvis selvstyrende og selvafløsende grupper.
Falck forsøgte at efterkomme ønsket,
fra utallige medarbejdertilfredsheds
undersøgelser. Som havde vist at redderne ønskede en større indflydelse i forhold
til hvornår de arbejdede.
De 22 reddere, som blev fastansat
på St. Vesterbro, skulle driftes på en ny
måde, samtidig med at de skulle bygge
en station op fra bunden af. Stationen
bar meget præg af, at den havde været
en satellitstation. Der manglede alt fra
tv kanaler, tallerkner og bestik til TR og
AMR.
skufferne i køkkenet var proppet med slik.
Stationen havde lige pludselig fået en tut.
Og en veludstyret en af slagsen, vel at
mærke. Den er ligefremt blevet berømt og
berygtet på de andre Falckstationer.
Selv den faglige sekretær i afdelingen,
ringede en dag og hørte om vi ville have
et gammelt surround sound anlæg, han
havde i kælderen. Men vi måtte takke
pænt nej, da der på magisk vis var dukket et op på stationen.
Magiske hændelser
Tyvetogt i Tårnby
Heldigvis er reddere et initiativrigt folkeslag. Pludselig blev stationen magisk.
Der begyndte i hvert fald at dukke ting op
ud af den blå luft. Pludselig en dag stod
der en næsten ny (eller meget velholdt)
sofa inde på stationen. Pludselig var der
monteret et surround sound anlæg på
fjernsynet.
En dag var der pludselig et ekstra køleskab fyldt med sodavand, og nogen af
Man kan jo heller ikke have en Falckstation uden at skilte med det. Så en dag blev
et gammelt lager rum på Station Tårnby
overfaldet, og vupti: Der var nu en masse
Falck effekter på station Vesterbro.
Det skal dog siges, at Stationsleder
Frank Johansson St. Tårnby/Vesterbro,
havde givet sin accept af tyvetogtet (men
tingene var også samlet sammen, og
slæbt ud fra lageret, inden han blev præsenteret for ugerningen).
I dag fremstår station Vesterbro som
en lille hyggelig veldrevet station. Vi har
endda et lille hjørne indrettet som en lille
kolonihave. Med gasgrill, blomster, farvede flag og et grønt tæppe i stedet for
græs.
Og for nyligt dukkede der også en lille
parabol op. Så vi fik mere end 4 tv kanaler at vælge imellem.
Faglig klub og trivselsklub
Udover de fysiske rammer, skabt af
redderne, så skulle der også bygges en
AMR og TR funktion op. Det var heldigvis
ikke noget problem at få valgt folk til til-
Nr. 3 april 2012
17
Fælles madlavning før et
møde på station Vesterbro.
lidsposterne. Det har været lidt anderledes at skulle starte noget op fra bunden.
Der har ikke været nogen gamle rotter at
støtte sig op af. Man har ikke en opbygget
AMR/TR struktur, på stationen, som man
har kunnet støtte sig op af. Al hjælp skulle
komme udefra.
Heldigvis var RFK og vores faglig
sekretær i afdelingen samt F-AMR rigtig
gode til at komme med gode råd osv.
Så 1½ år inde i stationens levetid er der
både faglig klub og trivselsklub. Stationen
flyder med brandslukkere og arb.miljø
skilte(vores AMR har damp).
TR har været på G1&2 samt G3&4. Og
allerede fået en del rutine i det faglige
arbejde.
Nye udfordringer
En af de ting som har gjort station Vesterbro anderledes, er at vi er en delvis selvstyrende og selvafløsende gruppering.
Uden fast tilstedeværelse af stationsleder
til og med. Nu er fravær af stationsleder
jo ikke en fremmed ting i Falck. Men det
har alligevel givet os nogen nye og anderledes udfordringer.
TR funktionen har udviklet sig til en
form for sjakbajs. For stationen skal jo
stadigvæk se pæn ud. Og man har som
selvafløsende gruppering ansvaret for at
bilerne kører j.v.f. de forpligtigelser som
lokal aftalen beskriver. Det har gjort at
den enkelte redder, har udvist utrolig
meget initiativ. Fordi man nu har indflydelse på rigtig mange ting.
Det er ikke altid gået lige gnidningsfrit.
Da alle lige fra redderne til stationsleder
og DPC skulle vænne sig til denne nye
driftsform. Og det var ikke altid TR-Vester-
bro var enig med stationslederens og
DPC fortolkning af lokal aftalen.
Stort potentiale
Men det er gået støt fremad. Kanterne
er efterhånden pudset af, og potentialet i
denne driftsform har vist sig at vore stort.
I hvert fald fra TR-Vesterbros synsvinkel.
Jeg vil vove at påstå at Vesterbro godt
kunne klare sig uden en stationsleder.
Som vi kender stillingen i dag.
Vi er jo utrolig glade for ”sådan har vi
altid gjort” i Falck. Så en af de helt store
chancer, man har taget er at indføre selvafløsning. Det går i korte træk ud på at vi
bliver overnormeret med 2 mand. Vi skal
så selv dække sygdom til og med dag 14.
Vi skal dække vedligeholdende udd. Og vi
skal selv dække fravær ved MUS-samtaler.
Det giver ikke noget ekstra i lønningsposen, gevinsten ligger i at vi skal arbejde
mindre end alle andre. Indtil videre har
vi også arbejdet mindre end vi ville have
gjort på en DN vagt med normtidsvagter.
Det kan vi ikke klage over. Slangen i paradis er de rådighedsvagter. Som man bliver
nød til at tildele folk, for at kunne leve op
til sine forpligtigelser j.v.f. lokalaftalen.
En rådighedsvagt er en vagt hvor man
har fri, men skal kunne stille på arbejde
inden for rimelig tid(hvilket i praksis vil
sige i løbet af 1 time til 1½ time). Hvis der
skulle opstå sygdom, som skal dækkes
ind. Det er utrolig sjældent at man bliver
kaldt ind. Men det ændre ikke på at man
har fri uden at have rigtig fri. Os jyder kan
f.eks. Ikke tage hjem til Jylland og besøge
familie. Man kan heller ikke passe sine
børn, for man risikere jo at blive kaldt på
arbejde. Det har specielt skabt problemer
for single forældre. Så rådighedsvagterne
sætter nogen irriterende begrænsninger i
redderens frihed. For rådighedsvagterne
ligger jo i folks fridage.
Ophører til maj
Til gengæld har vi fået indflydelse på
hvornår vi arbejder. Så potentialet er der
helt klart. Men det vil kræve en tilpasning
af lokalaftalen, at gøre projektet langtidsholdbart.
Desværre har Falck og CF/RFK ikke
kunnet opnå enighed om ændringerne til
lokal aftalen. Pr 1/5-12 ophører Vesterbro
med selvafløsning. Man går tilbage til de
gamle DN og DA(N) rul, samtidig med at
stationen skal sende nogen reddere ud i
område redder puljen. Da overnormeringen ikke længere er påkrævet.
Det har været et omtumlet år, med en
lodret læringskurve. Men bundlinien er
den samme. Falck har erobret sit gamle
territorium, omkring hovedsædet tilbage.
Det er faktisk lidt historisk. I 1993 ophørte
87 års fast tilstedeværelse i indre københavn. Vi er nu tilbage.
Det var historisk, da der
atter kørte Falck-ambulancer ud fra Falckhuset.
Redderen 35. årgang
18
Fyraftensmøder
pension og forsi
Stor interesse for at høre
om blandt andet efterlønsreformen
Af Flemming F. Kyster
Det har været et travlt forår for den midtvestjyske fællestillidsmand Jan Heine
Lauvring, som er Reddernes Landsklubs
specialist i forsikrings- og pensionsspørgsmål.
Han har været afsted til en række
fyraftensmøder om forsikringer, arbejdsmarkedspension og efterlønsreformen –
møder, som er afholdt i samarbejde med
lokale 3F-afdelinger og PensionDanmark.
Der er blandt andet afholdt møder
i Holstebro, Viborg, Århus, Fredericia,
Køge, Maribo og Næstved, og der har
været stor interesse fra reddernes side
for at høre om disse emner.
Eksempelvis blev der i Falck Region
Syddanmark afholdt to møder i Fredericia med i alt cirka 80 fremmødte.
Lige som i andre faggrupper har
mange reddere været stærkt i tvivl om,
hvorvidt de skulle benytte sig af muligheden for at få deres efterlønsopsparing
udbetalt eller ej.
Det er den såkaldte tilbagetrækningsreform, som gør det muligt at få sit
opsparede efterlønsbidrag – som kan
være op til cirka 67.000 kroner, hvis man
har indbetalt siden ordningen startede i
1999 – udbetalt skattefrit i en periode fra
den 2. april til den 1. oktober i år.
Det er naturligvis fristende at få så
mange penge udbetalt, eller måske overført til en pensionsaftale i banken eller
PensionDanmark, men hvad fraskriver
man sig så – og hvad kan bedst betale
sig i den sidste ende?
Mange i tvivl
Ingen facitliste
Ikke mindst efterlønsspørgsmålet har
naturligvis optaget mange.
På mødet i Fredericia kunne de to medarbejdere fra den lokale 3F-afdeling
Nr. 3 april 2012
19
om efterløn,
kring
naturligvis ikke give nogen facitliste, for
det er meget individuelt, hvad der er mest
fornuftigt. Det afhænger blandt andet af
alder, øvrige pensionsforhold, helbred,
planerne for den tredje alder, om man har
”dyr” gæld, der kan afvikles med efterlønspengene og meget andet.
Som tommelfingerregel vil det dog
typisk være fornuftigt for personer på
50+ at forblive i ordningen, mens dem på
et par og fyrre og yngre måske bør overveje at benytte sig af muligheden.
For og imod
Fordelene ved at få pengene udbetalt er
naturligvis at kunne disponere over den
skattefrie sum, samt at man sparer de
cirka 460 kroner om måneden i efterlønsbidrag.
Ulempen er, at man afskriver sig
muligheden for at gå på efterløn, man
afskriver sig muligheden for evt. at få et
såkaldt seniorjob (hvis man bliver ramt af
ledighed i en sen alder) fem år før man
har ret til efterløn. Og endelig mister man
muligheden for en skattefri ”bonus” på
147.000 kroner, hvis man går på pension
uden at have brugt retten til at gå på
efterløn.
Der er mulighed for at finde gode råd
og efterlønsberegnere på nettet. Besøg
eksempelvis 3f.dk og pensionsinfo.dk.
Endelig er det en rigtig god ide at få individuel rådgivning i sin 3F-afdeling, hvis
man er i tvivl, fremgik det på mødet.
sikringsforhold ved nedsat erhvervsevne,
livs- og ulykkesforsikringer samt forhold
ved kritisk sygdom.
I Redderen nummer 2, 2012, kan man
finde en koncentreret oversigt over reddernes forsikringer.
Pension og forsikring
Ud over efterlønnen var som nævnt pensions- og forsikringsforhold for redderne
på programmet.
Hans Stougaard, kundechef i PensionDanmark, fortalte om arbejdsmarkedspensionen med videre, mens Jan Heine
Lauvring blandt andet redegjorde for for-
Møderne hos 3F Fredericia trak
mange reddere fra Falck Region
Syddanmark af huse.
Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved
UMM ID-nr. 42 506
God plads i Herning
Behersket interesse
for OK-møde
Af Flemming F. Kyster
Det var ikke svært at finde ledige pladser, da
serien af info-møder om OK 2012 mandag
eftermiddag den 2. april var nået til Herning.
I 3F’s store mødelokale i afdelingen i Birk
Centerpark var medlemmerne af ”info-karavanen” næsten lige så talrige som antallet af
fremmødte tilhørere.
Tidligere på dagen havde der dog på et
tilsvarende møde i Århus været noget større
tilslutning, men generelt havde møderne hidtil ikke været et stort tilløbsstykke.
Møderne, som blev afholdt i København,
Hillerød, Vordingborg, Århus, Herning,
Aabenraa, Odense og Aalborg, er blevet
programlagt, så man kunne nå at have den
fulde forligsskitse med.
Det betød dog, at nyhedens interesse i
nogen grad var kølnet, og det kan meget vel
have influeret på deltagerantallet, vurderede
arrangørerne.
Hvordan redderne tager imod oplægget i
OK-afstemningen vil vise sig senere i april
(efter redaktionens slutning).
Forhandlingssekretær Kim Poder og
landsklubformand Vagn Flink fortalte
om forligsskitsen. Også blandt andre
RL-næstformand Morten Andersen
og Jacob Andersen fra CF København var med på mødet.