1. No category

September 2010
LANDSDÆKKENDE FLEKSJOBANALYSE
Blandt borgere, virksomheder og kommuner
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
INDHOLD
1. Resumé og Anbefalinger
3
Resumé ............................................................................................................................ 3
Anbefalinger ....................................................................................................................13
2. Indledning
16
2.1 Analysens temaer og undersøgelser ...........................................................................16
2.2 Rapportens form ........................................................................................................17
3. Hvorfor tilkendes fleksjob
18
3.1 Borgerne, der indgår i undersøgelsen .........................................................................18
3.2 Vejen til fleksjob – borgernes situation .......................................................................20
3.3 Hvordan sker afklaring til fleksjob? .............................................................................24
3.4 Hvorfor tilkendes fleksjob? .........................................................................................51
4. Hvordan – visitation til fleksjob
60
4.1 Kommunernes visitation til fleksjob ............................................................................60
5. Hvad sker efter visitation til fleksjob
65
5.1 Hvordan foregår ansættelse i fleksjob.........................................................................65
5.2 Opfølgning på fleksjobansatte ....................................................................................75
5.3 Beskæftigelsesindsatsen over for ledige fleksjobvisiterede .........................................86
Bilag 1
102
Undersøgelserne i analysen ........................................................................................... 102
Kommuneundersøgelsen ............................................................................................... 103
Virksomhedsundersøgelsen ........................................................................................... 106
Borgerundersøgelsen ..................................................................................................... 109
-2-
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
1. RESUMÉ OG ANBEFALINGER
Resumé
Hvem visiteres til fleksjob – og hvorfor?
Den samlede Fleksjobanalyse, der bygger på en række individuelle undersøgelser og analyser,
viser, at de borgere der visiteres til ordningen udgør en meget bred gruppe, med meget forskellig
baggrund, ressourcer og barrierer. Borgernes ønske til løsning af deres forskellige problemstillinger er derimod meget ensartet, nemlig ønsket om et stabilt forsørgelsesgrundlag. Nogle ønsker
et deltidsjob til fuld løn, andre en varig offentlig ydelse uden for arbejdsmarkedet.
Sagt på en anden måde, er visitering til fleksjob blevet løsningen, og en eftertragtet løsning for
rigtig mange af de borgere, der kommer i forbindelse med jobcentret, fordi de af den ene eller
den anden grund har fået problemer med at opfylde kravene til en ordinær fuldtidsstilling.
Det er en meget anvendt løsning, fordi et fleksjob:
giver borgere med meget forskellige ressourcer et forsørgelsesgrundlag, der giver ro
om økonomien
giver mulighed for, at virksomhederne kan fastholde /indsluse medarbejdere uden
fuld arbejdsevne, uden særlige omkostninger for virksomhederne
giver kommunerne en løsning på forsørgelsesproblematikken for borgere, der falder
for varighedsfrister eller hvis arbejdsevne ikke kan udvikles i det nuværende system.
Fleksjobbet er en løsning for borgere, der:
er tilstrækkeligt ressourcestærke og som ønsker at fastholde eller genoptage arbejdet på deltid og som ser fleksjob som en attraktiv endestation for deres arbejdsliv,
fordi det giver en højere løn end et ordinært deltidsjob
er ressourcesvage og som enten ikke kan eller vil arbejde mere og som på længere
sigt stiler mod en pension
ikke magter at leve op til kommunens krav om at deltage i den aktive indsats, og for
hvem ledighedsydelse er den eneste forsørgelsesydelse, som giver plads til en indsats, der tager længere tid og giver mulighed for pauser
er tæt på varighedsfristen på 52 uger i sygedagpengesager. De fleste interviewede
kommuner visiterer nu borgerne til fleksjob, når det er klart, at helbredsproblemerne er
varige, og der skal findes en løsning hurtigt, så borgerne ikke mister deres forsørgelsesgrundlag. Denne gruppe har været i markant stigning inden for de seneste tre år. For tre
år siden kom 30 pct. fra sygedagpenge. I dag kommer over 60 pct. fra sygedagpenge.
-3-
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Kommunernes indsats i forbindelse med visit ation til fleksjob er
primært indhentelse af helbredsoplysninger og arbejdsprøvninger med henblik på fastsættelse af borgerens mulige arbejdsevne og er ikke med til at bringe borgeren tættere på ordinær
beskæftigelse
Kommunens indsats i forbindelse med visitation til fleksjob består som oftest af en arbejdsprøvning og af indhentning af diverse helbredsoplysninger. Der er ikke tale om et udviklingsforløb, hvor arbejdsevnen forbedres eller hvor andre løsninger end fleksjob afprøves. Der er
tale om en afprøvning, først og fremmest af hvor mange timer borgeren kan arbejde. Dette
skyldes, at det helt primære skånehensyn er nedsat arbejdstid.
Arbejdsprøvningen sker ofte i en for borgeren presset situation, hvor der er meget på spil.
Livssituationen er forandret af et sygdomsforløb og der er stor usikkerhed på alle områder,
herunder forsørgelsesgrundlaget på kort og lang sigt. Det er vanskelige vilkår for den afprøvning, som sættes i værk.
Ifølge kommunerne er afprøvning i denne situation i sig selv med til at presse almentilstanden for borgeren. Alligevel anvender kommunen afprøvningen som dokumentation for varig
nedsat arbejdsevne.
For borgeren er målet enten at få et fleksjob eller at få en passiv forsørgelse på ledighedsydelse. Borgere, der går efter et fleksjob, vil gennem afprøvningen vise, at det er berettiget
ved at kunne dokumentere en arbejdstid på 12-20 timer. Borgere, der går efter ledighedsydelse, vil gå efter en arbejdstid på under 12 timer, idet det med en arbejdstid i denne størrelsesorden i praksis ikke er muligt at få et fleksjob.
Resultatet af afprøvningerne er da også ifølge analysen, at det i stort set alle tilfælde bekræftes, at borgerne kun kan arbejde et begrænset timetal, og netop det timetal som er blevet
afprøvet. Selv om der er tale om en fastholdelsessag og der afprøves i anden virksomhed,
bliver resultatet det samme. Det er bemærkelsesværdigt, at en meget stor del af arbejdsprøvningerne viser, at borgeren kan arbejde inden for et snævert interval på 18-20 timer om ugen.
En kommunal medarbejder udtaler:
”Jeg tror, mange af de, der har fået fleksjob, har kunnet arbejde mere, også i afprøvningen.
Men man kan ikke tvinge folk til at møde. Jeg tror, det er mental bedring, når man får lov og
ret og økonomien falder på plads. Det er klart, så er der ro på nogen ting.”
Grundlæggende viser analysen, at den nuværende og omfattende afprøvning af borgerne
står i modsætning til udvikling. Afprøvninger opleves af borgerne som en trussel, som kan
bringe forsørgelsen i fare, hvis den ikke falder ud på den rigtige måde – dvs. ved at dokumentere, at borgeren har en begrænset arbejdsevne. Afprøvninger er dermed i høj grad med
til at bringe borgeren bort fra arbejdsmarkedet, og ikke ind på arbejdsmarkedet.
-4-
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Har de borgere, der visiteres til fleksjob, en varigt nedsat a rbejdsevne?
Ifølge analysen har de borgere, der er visiteret til fleksjob, varige helbredsproblemer. Helbredsproblemerne beskrives i dag generelt med inddragelse af faglig ekspertise og dokumentation. Det problematiske er derfor ikke i første række den helbredsmæssige side af sagen,
altså at få afklaret og dokumenteret om borgeren har helbredsproblemer/ funktionsnedsættelser, men derimod den anden del af afgørelsesgrundlaget, afgørelsen af arbejdsevnen.
Det grundlæggende problem er, jævnfør ovenfor, at arbejdsevnen ikke kan afgøres på den
måde, som det sker i dag. Det er ikke muligt at afgøre arbejdsevnen på det tidspunkt i borgerens liv, det sker i dag, hvor de fleste borgerne er stressede af sygdom og i en ændret livssituation. Og det er ikke muligt på den måde, som det sker nu; gennem arbejdsprøvninger der
fokuserer på, hvad borgeren ikke kan.
Borgerens evne til at varetage et job bør i stedet udvikles i en sammenhæng, hvor borgeren
ikke er stresset, hvor der er fokus på at udvikle arbejdsevnen, og hvor borgeren støttes heri.
Det er derfor svært at sige, om borgere visiteret til et fleksjob har en varig nedsat arbejdsevne, fordi den afprøvning, der i dag anvendes til visiteringen, systematisk gør borgeren svagere end han eller hun er. Den fokuserer ikke på de muligheder – givet de rette omstændigheder - borgeren har for en dynamisk udvikling.
Handicapkompenserende ordninger – personlig assistance og
hjælpemidler – anvendes ikke som et alternativ, men som et
supplement til fleksjobbet
De handicapkompenserende ordninger anvendes i under 4 pct. af de virksomheder, der
har ansatte i fleksjob. Handicapkompenserende ordninger kommer kun i spil som supplement til fleksjobbet. Langt hovedparten af virksomhederne ansætter eller fastholder
ved hjælp af fleksjob – ikke mindst, fordi et fleksjob imødekommer borgerens ønske om
nedsat tid uden indtægtsnedgang.
De handicapkompenserende ordninger fortrænges dermed – eller rettere, de ses ikke som et
relevant alternativ, der evt. skal afprøves før indstilling til fleksjobbet. En række af de løsninger, der kunne have været anvendt, kommer derfor slet ikke i betragtning, når der skal findes en løsning for borgeren.
Fleksjobordningen skaber sin egen efterspørgsel og normer for
arbejdstid
Analysen viser, at fleksjobordningen – i og med at den findes, og i og med at den er økonomisk attraktiv – ofte bliver netop den løsning, der efterspørges fra virksomheder og borgere.
48 pct. af borgerne oplyser således, at fleksjob har været den eneste mulighed, der har været drøftet. 41 pct. af de virksomheder, der har fastholdt eller ansat medarbejdere i fleksjob,
oplyser, at der ikke har været afprøvet andre muligheder før ansættelsen.
-5-
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Virksomheder, borgere og kommuner indretter sig på, at rigtig mange problemer kan løses
via fleksjobordningen. Herved fortrænges i et vist omfang alternative og måske mindre omkostningsfulde indsatser som deltidsjob på almindelige vilkår, seniorjob, arbejdspladsindretninger, sociale kapitler, mentorer, personlig assistance etc., fordi fleksjobordningen tilbyder
et håndterbart og mere økonomisk attraktivt alternativ. I det omfang disse ordninger anvendes, ses de som et supplement til fleksjob, ikke som et alternativ.
Samtidig bliver kriterierne for at få fleksjob – som i praksis er, hvor mange eller hvor få timer
borgeren kan arbejde ugentligt – omdrejningspunkt for tilkendelsen og dermed i høj grad styrende for både kommunens og nogle borgeres bestræbelser op til tilkendelsen af et fleksjob:
Lidt firkantet sagt: Hvis borgeren ønsker et fleksjob, kan borgeren i høj grad medvirke til at
dette bliver resultatet ved at dokumentere en arbejdsevne, der svarer til kravene for fleksjob.
Både virksomheder og borgere i fleksjob er meget tilfredse med
ordningen
Analysen viser, at såvel personer i fleksjob som virksomhederne er meget tilfredse med ordningen.
91 pct. af borgerne oplyser, at fleksjob er den rette løsning for dem. Det gør de bl.a., fordi
de kan få et arbejde, hvor der bliver taget højde for deres særlige situation (72 pct.) og fordi
de her kan tjene deres egen løn (61 pct.). Af de 3 pct., der ikke finder, at fleksjobbet er den
rette løsning for dem, ønsker næsten alle i stedet en førtidspension.
88 pct. af virksomhederne finder, at der er fordele ved at have personer ansat på fleksjob. 51
pct. finder, at det giver en mulighed for at fastholde kvalificeret arbejdskraft. 40 pct., at det
giver muligheder for at få løst opgaver, der ellers ikke ville blive løst. 9 pct. af virksomhederne
med fleksjobansatte oplyser, at det er en dårlig forretning for dem at have fleksjobansatte.
Besvarelserne afspejler, at virksomhederne med fleksjobansættelsen har fundet en løsning
på en fastholdelsesproblematik eller har rekrutteret en medarbejder med et tilskud, der gør,
at ansættelsen ikke belaster virksomheden økonomisk – og at borgerne har fundet en økonomisk attraktiv løsning på deres beskæftigelsessituation.
I hvilke erhvervsområder er de fleksjobansatte ansat?
Der er fleksjobansatte inden for alle erhvervsområder. Det er bemærkelsesværdigt, at 1/5 af
alle ansatte i fleksjob er lærere og pædagoger. Det er en stigning fra 2006 – 2010 på 25 %.
Bygge- og anlægsområdets andel af fleksjobansatte er steget fra 3 til 7 % i samme periode,
medens andelen af fleksjobansatte inden for sundhed, omsorg og personlig pleje er faldet
fra 10 til 8 %. Andelen af administrativt ansatte i fleksjob er faldet fra 14 % i 2006 til 8 % i
2010. De øvrige erhvervsområder ligger på stort set samme niveau i 2010 som i 2006.
-6-
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Kommunerne har en række vanskeligheder med ordningen
Kommunerne opfatter fleksjobordningen som en ordning, der løser en række problemer
inden for de gældende rammer, men som er vanskelig at arbejde med. Kommuner peger på
forskellige problemstillinger knyttet til forskellige faser:
Før visiteringen
Fordi fleksjobordningen er en økonomisk attraktiv løsning på forsørgelse for mange borgere,
og fordi den er en økonomisk attraktiv løsning for virksomhederne, oplever kommunerne et
stort ønske fra begge parter om at benytte ordningen. Er ordet fleksjob først bragt på banen
i en sag, er det svært for kommunerne at få lydhørhed for andre løsninger.
Mange kender til fleksjobordningen og ser fleksjob som en mulig løsning, når borgere ikke
kan opfylde kravene til en ordinær fuldtidsstilling. Det er oftest kommunen, der i sidste ende
foreslår fleksjobbet som en løsning på borgernes beskæftigelsessituation (i 63 pct. af tilfældene), 38 pct. af borgerne svarer, at deres læge bragte fleksjob på banen, 22 pct. fik selv
ideen og i 18 pct. af tilfældene har borgerens arbejdsplads foreslået fleksjob; 10 pct. får
foreslået fleksjob af familie eller venner og 12 pct. af fagforening/a-kasse (borgeren har
kunnet oplyse flere samtidige muligheder).
Før visiteringen gør selve afprøvningerne af borgerne, jf. ovenstående, at borgerne bliver presset
og dermed svagere, end de var før, hvilket kan gøre det vanskeligt at finde et job efterfølgende.
Samtidig fastlåser afprøvningerne borgerne til et fast ugentligt timetal, som det efterfølgende
kan være vanskeligt at ændre, også selvom borgeren måske bliver i stand til at arbejde mere.
Når borgeren skal i fleksjob
Når borgeren er blevet visiteret til fleksjob, og der er fundet et job til borgeren, oplever
kommunerne, at der er et stort – og stigende – pres på dem fra virksomhederne til at give
det maksimale tilskud.
Af de borgere, der er visiteret til fleksjob inden for det seneste år, oplyser 67 pct., at virksomheden får det maksimale tilskud på 2/3. Af de, der blev visiteret for 1-3 år siden fik 60
pct. det højeste tilskud, og blandt de, der blev visiteret for mere end 3 år siden, fik 51 pct.
det højeste tilskud. Der er altså tale om en kraftig stigning i antallet af borgere, der får det
maksimale tilskud, hvilket bekræftes af kommunernes oplevelse af udviklingen. Stigningen
afspejler ifølge kommunerne primært det stigende pres fra virksomhederne.
Herudover anfører alle de interviewede kommuner, at de bruger uforholdsmæssigt mange
ressourcer på at fastsætte lønnen i et fleksjob, fordi reglerne ikke er tilstrækkeligt præcise.
Når borgere på ledighedsydelse skal finde job
Kommunerne oplever, at mange af de, der er visiteret til fleksjob, men som ikke kan finde job,
reelt er for svage til at kunne komme i job. Hvis afprøvning har vist, at borgeren kan arbejde 12
timer eller mindre ugentligt, er det meget vanskeligt at finde en arbejdsplads, der vil betale 1/3
løn (som arbejdsgiveren ifølge reglerne mindst skal betale i dag) hvis ikke borgeren har ambiti-
-7-
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
oner om at yde 1/3 arbejdsindsats. Nogle visiteres alligevel til fleksjob med en arbejdsevne
ifølge arbejdsprøvningen på 6 timer ugentligt. Kommunen håber så på, at der efter visiteringen kan foregå en udvikling af arbejdsevnen, så borgeren på sigt kan varetage et fleksjob.
Samtidig oplever kommunerne, at der ikke er tilstrækkeligt behandlingsrettede tilbud til borgere
på ledighedsydelse, ikke mindst set i forhold til de tilbud, der gives borgere på sygedagpenge.
Generelt mangler kommunerne muligheder for at kunne pålægge personer på ledighedsydelse jobsøgning, deltagelse i tilbud m.v.
For de borgere på ledighedsydelse, der godt kan, men ikke vil i job, mangler kommunerne
reelle sanktionsmuligheder.
I nogle kommuner er der et politisk pres på administrationen for ikke at fratage borgerne
deres ydelser. Det gør det yderligere vanskeligt for jobcentret at anvende de midler, der er
stillet til rådighed for at gennemføre aktive indsatser.
Når arbejdsevnen hos borgere i fleksjob skal udvikles
Kommunerne oplever som nævnt, at de timetal, borgeren afprøves til, er med til at fastlåse
borgeren i en bestemt forestilling om, hvor mange timer borgeren skal arbejde. Det gør det
meget vanskeligt i forbindelse med opfølgninger på virksomhederne at motivere borgeren til
at øge timetallet.
Kommunerne oplever, at hverken virksomheder eller borgere – eller fagforeningerne - er
interesseret i at involvere kommunen i at udvikle borgerens arbejdsevne, idet alle parter
frygter, at det kan betyde en nedsættelse af tilskuddet til virksomheden. Kommunerne
afholder sig ofte helt fra at spørge til udviklingen i arbejdsevnen, da de er sikre på, at svaret i givet fald vil være benægtende. 82 pct. af virksomhederne ved ikke eller svarer benægtende på spørgsmålet om, hvorvidt fleksjobordningen motiverer virksomhederne til at
få borgeren i ordinært job.
De økonomiske incitamenter i ordningen gør, at det er vanskeligt at etablere et fornuftigt
samspil mellem borgere, virksomheder og kommunen omkring udviklingen i arbejdsevnen.
Reaktionen på en forbedret arbejdsevne er derfor snarere, at lønnen stiger, end at løntilskuddet
reduceres. Dette kan bl.a. ses af, at 44 pct. af de fleksjobansatte har oplevet en lønfremgang.
Da det er op til kommunerne at dokumentere, at borgerens arbejdsevne er udviklet, afstår
kommunerne næsten altid herfra, da de anser det som stort set umuligt at dokumentere en
positiv udvikling i arbejdsevnen. Det skyldes bl.a., at de lidelsesmæssige årsager til visiteringen er uændrede. Kun 3 pct. af de ansatte i fleksjob har oplevet at få sat arbejdstiden op, 19
pct. har fået den sat ned og 77 pct. har en uændret arbejdstid.
I sammenhæng hermed finder en del kommuner, at det er meningsløst at arbejde med udvikling af arbejdsevnen, når kommunen selv tidligere har dokumenteret, at borgerens arbejdsevne er varigt nedsat. Hvis det skulle lykkes med at udvikle arbejdsevnen, ville kommunen så at sige underkende deres tidligere vurdering.
-8-
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Kommunerne oplever, at de mangler praktiske muligheder for at motivere borgeren til udvikling i
arbejdsevnen. Der er ingen økonomiske incitamenter for hverken virksomheder eller borgere.
Generelt oplever kommunerne, at de fleksjobansatte, der overgår til ordinær beskæftigelse,
gør det på trods af de incitamenter, der er opbygget, og gør det alene, fordi de har en meget
stærk motivation for at være i et ordinært job.
Virksomhederne rekrutterer den mest ressourcestærke arbejd skraft
Analysen viser - ikke overraskende - at det er de mest ressourcestærke blandt de fleksjobvisiterede, der er i job. Det er i hovedtræk sådan, at de mest ressourcestærke – primært dem,
der kan arbejde forholdsvis mange timer - er i job.
De ressourcestærke har udover de fleste arbejdstimer også en bedre uddannelsesbaggrund,
færre skånehensyn og ikke mindst en længere tilknytning til arbejdsmarkedet.
De, som ikke har så mange ressourcer og ikke som udgangspunkt kan arbejde så mange
timer, er på ledighedsydelse i længere tid. Endelig er den allersvageste gruppe de, der er
visiteret til fleksjob, og som er på kontanthjælp. Denne gruppes ledighedsperiode er væsentligt længere end gennemsnittet af gruppen på ledighedsydelse.
Der er ikke væsentlige forskelle på dem, som er ansat i fleksjob i den private sektor i forhold til i
det offentlige ud over, at de privatansatte gennemgående har kortere uddannelser og er yngre.
De mest ressourcestærke fleksjobvisiterede har lettest ved at få
job
Som beskrevet oprettes fleksjob som en reaktion på konkrete hændelser i virksomhederne
eller i jobcentrene. I nogle virksomheder kan fleksjob være en løsning på en konkret fastholdelsesproblematik, hvor en medarbejder kan gå ned i tid uden indtægtstab. Det er en
attraktiv og meget tilfredsstillende løsning for virksomheden. I andre tilfælde er det et resultat af en kommunal (jobcenter) henvendelse, som virksomheden reagerer positivt på. Måske
på grund af en generel beslutning om at være positiv over for etablering af fleksjob. I atter
andre tilfælde er det en løsning på at få besat en deltidsstilling med en stabil medarbejder.
Virksomhederne efterspørger generelt medarbejdere, som kan løse en specifik opgave og
ikke medarbejdere på en specifik ordning.
Man kan derfor ikke sige, at de ressourcesvage fleksjobvisiterede bliver fortrængt af de ressourcestærke fleksjobbere – for de ressourcesvage er slet ikke på markedet – men man kan
sige, at virksomheder med erfaring på området (som der naturligvis bliver flere og flere af)
har vænnet sig til et vist ressourceniveau hos medarbejdere i fleksjob. Et niveau, som mange
af dem på ledighedsydelse ikke kan leve op til. Med disse forventninger som udgangspunkt
har mange ledige fleksjobvisiterede svært ved at komme i betragtning.
-9-
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Bijob findes stort set ikke for personer i fleksjob, og i begrænset
omfang for personer på ledighedsydelse
Det er meget få fleksjobansatte, der har et bijob (under 1 pct.). Det er altså kun i meget få
tilfælde sådan, at personer ansat i et fleksjob samtidig arbejder i andre jobs. De årlige indkomster for de, der har bijob, er også forholdsvis begrænsede.
5 pct. af ledighedsydelsesmodtagere har et ordinært deltidsjob, og af disse har 77 pct. fundet jobbet, efter de er blevet visiteret til fleksjob. 47 pct. arbejder 10 -20 timer om ugen, 34
pct. over 20 timer ugentligt. 43 pct. tjener over 10.000 månedligt.
Personer på ledighedsydelse har forskellige vurderinger af or dningen
85 pct. af borgerne på ledighedsydelse synes, da de blev visiteret til fleksjob, at det var
den rette løsning for dem. Andelen falder til 55 pct., når borgeren har været på ledighedsydelse et stykke tid. 92 pct. af de, der har skiftet holdning, synes nu, de i stedet burde
tilkendes førtidspension. Kun ganske få ønsker i stedet revalidering, uddannelse eller ordinært job. 39 pct. af de fleksjobvisiterede oplever, at deres arbejdsevne er blevet reduceret
siden tilkendelsen af fleksjob.
I store træk fordeler borgerne på ledighedsydelser sig i to hovedgrupper:
7 ud af 10 på ledighedsydelse ønsker et job, men har svært ved at få det. De synes
ikke, at jobbene er der, eller de oplever, at virksomhederne ikke vil ansætte personer i fleksjob eller at kommunerne ikke gør nok for dem. Denne gruppe er frustrerede over ikke at kunne komme i gang.
3 ud af 10 ser ledighedsydelse som en overgang til førtidspension. Nogle på ledighedsydelse har affundet sig med det forsørgelsesgrundlag, ledighedsydelsen giver og
gør ikke noget for at komme i job.
72 pct. af borgerne på ledighedsydelse vurderer, at deres chancer for at komme i job inden
for de kommende 6 måneder er usikre eller decideret dårlige.
Kommunerne opretter i vid udstrækning særlige job til de sv ageste fleksjobvisiterede
Når de svageste grupper får et job, er det ofte efter 18 måneder i en særligt støttet stilling,
kommunen har oprettet. Stillingen er oprettet i erkendelse af, at der er grupper, der er visiteret til et fleksjob, der ikke vil kunne komme i fleksjob på ordinære arbejdspladser. Enkelte
kommuner opretter midlertidige fleksjob, dels for at aktivere flere svage ledige, dels for at
kommunen herved genoptjener retten til statsrefusion for gruppen.
- 10 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Kommunerne kan ikke gennem opfølgning udvikle borgerens
arbejdsevne eller få dem tilbage i ordinære job
Kommunerne gennemfører opfølgninger på de fleksjobansattes arbejdssituation, oftest i
form af et brev til virksomheden og den ansatte. Dog er der 21 pct. af de fleksjobansatte, der
oplever, at der er blevet fulgt mindre op, end der bør jf. lovgivningens fastsatte årlige opfølgning. En del skyldes, at ansættelsen har fundet sted for nylig. Det primære formål med
opfølgningen er ifølge kommunerne først og fremmest at fastholde de ansatte i job, hvis
deres helbred forværres.
Opfølgning med henblik på at motivere til udvikling forekommer ofte medarbejderne i
kommunerne perspektivløst, bl.a. fordi kommunerne ofte oplever, at hverken borger eller
virksomhed ønsker udvikling med kommunens indblanding, da dette indebærer en ”risiko”
for, at tilskuddet reduceres.
Analysen viser, at kommunerne reelt ikke har handlemuligheder i forhold til at udvikle
borgeren, hvis et fleksjob først er etableret, og at det med de nuværende incitamenter
for såvel borgeren som virksomheder næppe vil være muligt at ændre på dette forhold
gennem yderligere opfølgning.
For en del udvikles arbejdsevnen i fleksjobbet
52 pct. af de, der er i fleksjob, oplyser, at deres helbredsmæssige situation ikke har ændret
sig siden ansættelsen. 23 pct. oplyser, at deres helbredstilstand er forværret. Dette er ikke
overraskende, idet en del af de fleksjobansatte har fremadskridende lidelser. 21 pct. har fået
et bedre helbred i løbet af ansættelsen.
De fleksjobansatte er samtidig blevet spurgt, om deres arbejdsevne er blevet forbedret i
forbindelse med ansættelsen. 8 pct. oplyser, at deres arbejdsevne er forbedret og 63 pct., at
den er uændret.
Ses der alene på gruppen af fleksjobansatte med psykiske lidelser (udgør 16 pct. af de fleksjobansatte), viser analysen, at arbejdsevnen for 1/3 af de fleksjobansatte med psykiske lidelser kan
udvikles, fordi den almene psykiske tilstand er forbedret fx gennem mere korrekt medicinering.
Spørger man de fleksjobansatte selv, er der en vis, men ikke entydig sammenhæng mellem
udvikling i helbredsforhold og udvikling i arbejdsevne. Af de 21 pct., der oplyser, at deres
helbred er forbedret i løbet af ansættelsen, oplever 23 pct., at de samtidig har forbedret
arbejdsevnen. Af de, der har uændret helbred, oplever 5 pct. en forbedring af arbejdsevnen,
og af de, der har en forværret helbredssituation oplever 2 pct. en forbedret arbejdsevne. 2
pct. af de fleksjobansatte vurderer, at det er realistisk, at de på et tidspunkt kan komme
tilbage i et ordinært job, 7 pct. er i tvivl, og de resterende anser det som udelukket.
Oplysningerne om udviklingen i de fleksjobansattes løn tyder imidlertid på, at der faktisk
sker en udvikling i arbejdsevnen for en større gruppe ansatte. 41 pct. oplyser således, at de
er steget i løn i ansættelsen på fleksjob, hvilket kan ses som en indikator på en større ar-
- 11 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
bejdsevne. Samtidig oplyser 49 pct., at de har de samme faglige udviklingsmuligheder som i
deres tidligere job, og 15 pct., at udviklingsmulighederne er bedre.
Virksomhedernes bedømmelse af de fleksjobansatte tyder ligeledes på, at der sker en større
udvikling, end de fleksjobansatte selv oplyser. 15 pct. af de virksomheder, der har en fleksjobansat, svarer, at vedkommende kan yde mere nu end ved ansættelsen. 9 pct. af virksomhederne med flere fleksjobansatte svarer, at alle virksomhedens fleksjobansatte med tiden
kan yde mere og 53 pct., at det er forskelligt fra medarbejder til medarbejder.
Virksomhederne peger på, at det vigtigste for at udvikle arbejdsevnen er trivslen i virksomheden (75 pct.) og fortrolighed med arbejdsopgaver (62 pct.). Kun 18 pct. af virksomhederne
peger på, at forbedret helbred er en forudsætning for udvikling i arbejdsevnen.
Bevisbyrden for at opjustere arbejdstiden for borgere i fleksjob
er så omfattende, at det meget sjældent sker
Kommunerne oplever, at det er næsten umuligt at opjustere arbejdstiden i et allerede etableret fleksjob. Det skyldes, at det er op til kommunen at dokumentere muligheden for, at
borgeren kan arbejde mere: ”Når borgeren siger, han ikke kan mere, har vi i kommunen
meget svært ved at dokumentere, at det ikke passer”. Selv om en del kommuner har overvejet, om der kan sættes ind på dette område, har de typisk opgivet, fordi dokumentationskravene er for store, og fordi de vurderer, at de vil tabe de fleste ankesager, hvis de forsøgte.
Fleksjobordningens formål og indbyggede incitamenter
Intentionen med fleksjobordningen var, at der skulle være fokus på udvikling af borgerens arbejdsevne før tilkendelse af fleksjob:
"Der fokuseres således på personens muligheder for aktuelt eller i fremtiden at blive
i stand til at udføre beskæftigelse på normale vilkår. Det afgørende er, hvad personen kan eller kan bringes til at klare i forhold til enhver form for arbejde på arbejdsmarkedet".1
Som beskrevet ovenfor er der en række incitamenter i ordningen, der ikke understøtter
udvikling af borgerens arbejdsevne før tilkendelse af fleksjob.
Incitamenterne i ordningen understøtter heller ikke udvikling af borgerens arbejdsevne efter
tilkendelse af fleksjob, eller tilbagevenden til ordinær beskæftigelse, såfremt arbejdsevnen
bedres tilstrækkeligt.
Borgeren får som udgangspunkt den samme løn, uanset hvor meget eller hvor lidt, han arbejder. Dette gør i sig selv, at der for borgeren er et incitament til at arbejde så lidt som
muligt. Dette spiller ind både på visiteringsprocessen – hvor borgeren har et incitament til at
1
Bemærkninger til L136 (ændring af lov om socialpolitik) §1, nr. 6, 2001
- 12 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
fokusere på et fleksjob med forholdsvis få timer - og på det efterfølgende udviklingsforløb,
hvor udvikling ikke belønnes, som det er normalt på arbejdsmarkedet.
Tilsvarende har fleksjobvisiterede uden job ingen forpligtelser til at være aktivt jobsøgende
eller på anden måde medvirke i aktive tilbud, hvis man kan affinde sig med forsørgelsen på
ledighedsydelse. Ledighedsydelsen fortsætter i praksis uanset hvad. Dette bevirker, at ledighedsydelsen for nogle ledige opfattes som en permanent forsørgelse, man ønsker at fastholde.
Virksomhederne har et stort incitament til at ansætte ressourcestærke medarbejdere med
nedsat arbejdsevne i fleksjob. Også medarbejdere, som de måske kunne have fastholdt på
anden måde, hvis fleksjobordningen ikke havde været der. Virksomhederne har endvidere
et incitament til at prøve at få et så højt tilskud som muligt. Jo højere ydelse jo mindre er
omkostningerne for virksomhederne. Ordningen tilskynder ikke virksomhederne til at bidrage til, at borgerens kompetencer udvikles. Tværtimod risikerer virksomheden at miste tilskuddet, hvis borgeren udvikler sig for meget.
Incitamenterne i ordningen trækker i retning af, at
borgeren arbejder mindst muligt
borgeren ikke udvikler sig i jobbet
borgerne bliver på ledighedsydelse i stedet for at finde job
virksomhederne ansætter kun de stærkeste og også nogle, der kunne være fastholdt
på anden måde
virksomhederne går efter de højeste tilskud uanset arbejdsevne
ordningen ikke giver virksomhederne noget incitament til at udvikle arbejdsevnen
hos de ansatte.
Samlet set trækker incitamenterne i retning af at øge den støttede beskæftigelse på bekostning af den ordinære.
Anbefalinger
Udgangspunktet for evaluators anbefalinger er - på baggrund af analysen - at fleksjobordningen ikke kan bringes til at fungere efter hensigten ved at stramme op på kravene til
kommunernes indsats. Der skal i stedet ske grundlæggende ændringer i visitationspraksis og
i incitamentsstrukturer og forenklinger i opfølgningen for fleksjobansatte. Anbefalingerne er:
Ændringer i visitationspraksis
Arbejdsprøvninger bør afskaffes, da de ikke bidrager til at udvikle borgeren.
Der etableres muligheder for længerevarende aktive forløb, hvor borgeren får en reel mulighed for at udvikle kompetencer uden, at blive sat yderligere under pres.
- 13 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Visiteringen og de redskaber, der anvendes i den forbindelse – arbejdsevnemetoden og
ressourceprofilen – ændres jf. anbefalingerne i ”Evaluering af arbejdsevnemetoden” DISCUS
september 2100. Hovedelementerne i et nyt visiteringssystem bør være:
Udvikling af arbejdsevne skal fremover ske på rigtige arbejdspladser med rigtige kolleger og opgaver. Der skal derfor være fokus på at etablere muligheder og rammer,
der muliggør dette.
Fokus skal skifte fra den nuværende statiske beskrivelse af borgerens ressourcer, til
en dynamisk borgertilgang med iværksættelse af konkrete indsatser – beskæftigelsesmæssige, sundhedsmæssige og sociale. Skiftet fra at beskrive status til at igangsætte initiativer vil i sig selv bidrage til at sætte fokus på udvikling af borgeren.
Den aktive indsats skal ikke først ske, når borgeren står lige overfor at miste sin arbejdsevne. Der skal være fokus på at yde en aktiv indsats fra dag ét, og der skal ikke
først sættes ind, når borgerens arbejdsevne er truet.
Retten til at modtage fleksjob skal være baseret på, at kommunen kan dokumentere, at borgerne har fået de nødvendige aktive indsatser, og at alternativer til fleksjob
har været afprøvet. Ikke på at dokumentere borgerens lidelseshistorie, men på hvad
der er gjort for borgeren og hvilke resultater det har givet, så det klart fremgår, at
borgeren har fået en chance.
Ret og pligt-princippet indføres for personer på ledighedsydelse
Borgere på ledighedsydelse omfattes af de samme krav til aktivering, varighedsbegrænsninger m.v. som andre ledige, så der dels sikres den nødvendige opkvalificering af fleksjobvisiterede på ledighedsydelse, dels skabes incitamenter for den ledige til at komme i job.
Incitamentsstrukturen ændres
Det foreslås, at hele incitamentsstrukturen ændres, så der etableres incitamenter for såvel
borgeren som virksomheden til at udvikle arbejdsevnen, og så det gøres attraktivt at søge
ordinær beskæftigelse.
En mulig løsning på de uhensigtsmæssigheder i incitamentsstrukturen, der er afdækket i
rapporten, er, at der gives et forsørgelsesgrundlag, og at dette aftrappes, jo større indtægt
borgeren har. Med denne model bliver privatøkonomien bedre for hver ekstra time, borgeren kan arbejde. Når arbejdsgiverbetalingen stiger, skal det offentlige forsørgelsesgrundlag
reduceres, men så langsomt, at resultatet er, at den samlede løn stiger.
- 14 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Denne model vil løse følgende problemstillinger:
Modellen understøtter tanken om, at en lille indsats er bedre end ingen indsats.
Borgeren vil være sikret et forsørgelsesgrundlag samtidig med, at borgeren – selv
med en meget lille arbejdsindsats – kan forbedre sin situation og få mere i løn.
Dermed kan ledighedsydelsen som en særlig ydelse afskaffes. Modellen vil løse det
nuværende problem med de, der kun kan arbejde 12 timer eller derunder, idet der
vil være et incitament til at arbejde og ansætte fra første time.
Modellen motiverer til udvikling af arbejdsevnen frem mod flere timer og evt. ordinært job. Udvikler borgeren sin arbejdsevne og får borgeren en tilpas høj løn,
kan han gradvist bevæge sig helt ud af fleksjobbet, hvorefter borgeren har et helt
almindeligt arbejde.
Modellen vil etablere normale vilkår på arbejdsmarkedet også for denne gruppe, så
lønnen fastlægges i et samspil mellem arbejdsgiver og arbejdstager og relevant faglig
organisation. Modellen vil også helt fjerne de nuværende meget bureaukratiske procedurer, hvor kommunen forhandler løn og tilskudsprocenter sammen med arbejdsgiveren og fagforeningerne – en opgave, samtlige kommuner beskriver som meget
besværlig og tidskrævende.
Ved opfølgningen vil der i betydelig højere grad være en fælles interesse for såvel
arbejdstager, arbejdsgiver som den kommunale medarbejder. Opfølgningen kan begrænses til en fastholdelsesindsats.
For selvstændige i fleksjob, som i dag er meget vanskelige at håndtere for kommunerne, når det gælder løn og ansættelsesvilkår, vil modellen skabe klarhed og enkelhed – både for kommunen og den selvstændige.
- 15 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
2. INDLEDNING
2.1 Analysens temaer og undersøgelser
Analysens temaer
Arbejdsmarkedsstyrelsen har iværksat en analyse af fleksjobordningen. Formålet med analysen er at få et samlet billede af ordningen.
Analysen fokuserer på, hvorfor fleksjob vælges som løsning af borgere, kommuner og virksomheder; hvordan fleksjob tilkendes og hvad der sker, efter fleksjob er tilkendt.
Analysetemaerne er illustreret i nedenstående figur:
- 16 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
For at kunne belyse temaerne er der gennemført 3 forskellige delundersøgelser fra februar
2010 til juni 2010. Undersøgelserne har forskellig karakter og giver fra forskellige vinkler
viden om fleksjob og ledighed i forbindelse med fleksjob.
Analysens undersøgelser
3 delundersøgelser giver et samlet billede af fleksjobordningen i 2010
Det beskrives mere uddybende i bilag 1, hvordan de enkelte undersøgelser er designet og
gennemført.
2.2 Rapportens form
Denne rapport er en fremstilling af analysens resultater i resuméform. De tre overordnede
undersøgelsestemaer belyses her på tværs af de enkelte delundersøgelser. Rapporten samler aktuel viden om personerne, der er omfattet af ordningen, kommunernes praksis (indsats/organisering) og virksomhedernes praksis – derigennem opnås et dækkende billede af
anvendelsen af fleksjobordningen på landsplan.
Analysen afrapporteres desuden mere uddybende i tre delrapporter: Fleksjob 2010 - Kommunernes praksis, Fleksjob 2010 - Virksomhedernes praksis og Fleksjob 2010 - Borgerne, der
er omfattet af ordningen.
- 17 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
3. HVORFOR TILKENDES FLEKSJOB
Første del af rapporten har fokus på, hvorfor fleksjobordningen bruges. Efter en kort indledende beskrivelse af de borgere, der indgår i undersøgelsen, beskrives:
1. Borgernes situation hvad angår helbred og økonomi op til tilkendelse af fleksjob
2. Vejen til fleksjob – hvordan foregår afklaringsprocessen
3. Hvorfor visiterer kommunerne til fleksjob, hvorfor vil borgere gerne have tilkendt
fleksjob og hvorfor vil virksomheder gerne ansætte medarbejdere i fleksjob.
3.1 Borgerne, der indgår i undersøgelsen
Køn, alder, uddannelse, erhvervserfaring
Spørgeskemabesvarelser fra 3267 borgere ansat i fleksjob og 2900 borgere, der modtager
ledighedsydelse, indgår i undersøgelsen2.
65 pct. kvinder og 35 pct. mænd
Oftest er borgerne midaldrende: 73 pct. er mellem 41 og 60 år. 7 pct. over 60 år, 16
pct. mellem 31 og 40 år og 3 pct. under 30 år.
Fig. 3.1 Borgernes køn og alder
66%
70%
60%
50%
40%
34%
30%
20%
10%
0%
Mand
Kvinde
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
42%
33%
16%
7%
3%
Under 30
år
31-40 år
41-50 år
51-60 år Over 60 år
Omkring 5 pct. er ikke af dansk oprindelse
35 pct. af borgerne har ikke anden uddannelse end folkeskolen og 31 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse. 6 pct. har en gymnasial uddannelse, 7 pct. har en kort, vi-
2 Her tegnes et generelt billede af borgerne, der indgår i undersøgelsen, på tværs af forskellige del-
grupper. Svar fra 178 kontanthjælpsmodtagere, der er visiteret til fleksjob, indgår som supplement,
deres svar nævnes kun, når det er relevant, ellers medtages de ikke. Der redegøres senere i rapporten
for forskelle mellem fleksjobansatte, personer på ledighedsydelse og fleksjobtilkendte kontanthjælpsmodtagere.
- 18 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
deregående uddannelse, 17 pct. har en mellemlang, videregående uddannelse og 4
pct. har en lang, videregående uddannelse.
Fig. 3.2 Borgernes højeste afsluttede skole- eller erhvervsuddannelse
40%
35%
35%
31%
30%
25%
17%
20%
15%
10%
7%
6%
4%
5%
0%
Folkeskole
Gymnasial Erhvervsfaglig
Kort
Mellemlang
Lang
uddannelse uddannelse videregående videregående videregående
uddannelse uddannelse uddannelse
De fleste har været længe på arbejdsmarkedet; 59 pct. af borgerne i 20 år eller mere. 21 pct. har været på arbejdsmarkedet fra 10 op til 20 år, 8 pct. fra 5 op til 10 år, 7
pct. under 5 år og 3 pct. har aldrig haft et almindeligt job.
Fig. 3.3 Borgernes arbejdsmarkedserfaring
70%
59%
60%
50%
40%
30%
21%
20%
10%
3%
1%
3%
3%
8%
0%
Har aldrig Under 1 år Fra 1 år op Fra 3 år op Fra 5 år op Fra 10 år op 20 år eller
haft et
til 3 år
til 5 år
til 10 år
til 20 år
mere
almindeligt
job
Omkring 10 pct. af borgerne var i deres sidste almindelige job beskæftiget inden for
hhv. ”Sundhed, omsorg, personlig pleje”, ”Industriel produktion” og ”Pædagogisk,
socialt, teologisk arbejde”. Der er en spredning på alle andre erhvervsområder
blandt de resterende borgere.
- 19 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
3.2 Vejen til fleksjob – borgernes situation
Borgernes helbredsmæssige og økonomiske situation op til ti lkendelse af fleksjob
Helbredssituation
66 pct. af alle borgerne angiver selv, at årsagen til, at de er tilkendt fleksjob helt eller
delvist er, at de har en fysisk sygdom eller et fysisk handicap. 21 pct. svarer, at de
har en psykisk sygdom eller et psykisk handicap. 19 pct. har været ude for en ulykke,
27 pct. er nedslidt efter mange år på arbejdsmarkedet, 3 pct. svarer, at sociale problemer helt eller delvist er årsag til tilkendelse af fleksjob, 1pct. at de aldrig har haft
et normalt job og 2 pct., at de har været længe på kontanthjælp.
71 pct. svarer, at fleksjobbet alene er begrundet i fysisk sygdom eller handicap, en
ulykke og/eller nedslidning, 8 pct. er tilkendt fleksjob alene på grund af psykisk sygdom eller handicap. 20 pct. angiver både fysiske og psykiske årsager.
Fig. 3.4 Årsag til fleksjob
20%
Alene fysiske årsager
8%
Alene psykiske årsager
72%
Blandende fysiske og
psykiske årsager
Over halvdelen (53 pct.) af alle borgere, der tilkendes fleksjob på grund af en fysisk
eller psykisk lidelse eller handicap har en bevægeapparatlidelse. 16 pct. har været
ude for et ulykkestilfælde, 9 pct. har en sygdom i nervesystem og/eller sanseorganer, 8pct. en hjerte- og karsygdom og 4 pct. en kræftsygdom samt 4 pct. en diffus lidelse.
14 pct. har en depression, maniodepressiv sindslidelse eller affektiv lidelse. 13 pct.
en nervøs eller stressrelateret lidelse. Angst og tvangstilstande angives af 6 pct. , 1
pct. angiver henholdsvis en psykisk udviklingsforstyrrelse, skizofreni/andre psykoser
og anden personlighedsforstyrrelse.
19 pct. svarer, at de har andre helbredsproblemer.
- 20 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Fig. 3.5 Fysisk eller psykisk lidelse/handicap
Bevægeapperatsygdom
Hjerte- og kar sygdom
Nervesystemet og/eller
sanseorganer
Sygdom i åndedrætsorganer
2%
1%
1%
Kræftsygdom
11%
Ulykkestilfælde
1%
1%
34%
4%
0%
Depression, manio-depressiv
sindslidelse og affektive lidelser
Nervøse og stressrelaterede
lidelser
Udviklingshæmmet/mental
retardering
Psykisk udviklingsforstyrrelse
8%
9%
5%
2%
Uklar diagnose (diffus lidelse)
10%
Angst og tvangstilstande
Skizofreni og andre psykoser
6%
2%
Anden
personlighedsforstyrrelse
Misbrug
2%
Andet
Jeg ønsker ikke at besvare
spørgsmålet
Unge under 30 (der er som nævnt kun tale om 3 pct.) har i højere grad end andre aldersgrupper svaret, at de har psykiske helbredsproblemer. 32 pct. af de unge svarer,
at de har en psykisk sygdom eller et psykisk handicap, mens det tilsvarende tal for
andre aldersgrupper ligger mellem 12 pct. og 16 pct.. En stor del af de unge svarer
”Udviklingshæmmet” og ”Psykisk udviklingsforstyrrelse” på spørgsmålet om, hvilken
lidelse der specifikt er tale om.
Forsørgelse før fleksjob
Hovedparten af de borgere, der visiteres til fleksjob, er sygemeldte, enten fra ledighed eller
job, umiddelbart før tilkendelsen af fleksjob. 42 pct. af borgerne modtog sygedagpenge
umiddelbart før visitation til fleksjob, 29 pct. modtog almindelig løn (hovedparten er sygemeldte, men er stadig lønnede af deres arbejdsgiver og en mindre gruppe har søgt fleksjob,
mens de stadig var i ordinært job uden at være sygemeldte). 8 pct. af borgerne modtog revalideringsydelse, 4 pct. kontanthjælp, 4 pct. løn med kommunalt tilskud, 4 pct. førtidspension,
3 pct. dagpenge og 7 pct. levede af anden forsørgelse umiddelbart før visitation til fleksjob.
- 21 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Fig. 3.6 Forsørgelse før fleksjob
Sygedagpenge
30%
Almindelig løn
Løn (med kommunalt
løntilskud til min arbejdsgiver)
4%
3%
Arbejdsløshedsdagpenge fra
A-kassen
8%
5%
43%
7%
Revalideringsydelse
0%
Førtidspension
Kontanthjælp
Andet
Langt flere kommer fra sygedagpenge og færre fastholdes i dag i fleksjob på deres tidligere arbejdsplads
Som det fremgår af diagrammet nedenfor, var der tidligere væsentligt færre, der modtog
sygedagpenge op til tilkendelsen, end tilfældet er i dag. Og der var væsentlig flere, der modtog almindelig løn op til tilkendelsen af fleksjob, end tilfældet er i dag. Desuden er der sket et
fald i antallet af borgere, der modtager kontanthjælp inden tilkendelse af fleksjob.
Fig. 3.7 Forsørgelse før fleksjob – udvikling
70,0%
60,0%
50,0%
40,0%
Tilkendelse fra 0 til 1 år siden
30,0%
20,0%
Tilkendelse fra 1 til 3 år siden
10,0%
,0%
Tilkendelse for 3 år eller
længere siden
- 22 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Kommuneinterviewene bekræfter, at færre borgere i dag går direkte fra en ordinær ansættelse til en fleksjobansættelse på samme arbejdsplads. Kommunerne forklarer det med, at
krav i fleksjobordningen - om at borgerens arbejdsevne skal være nedsat i ethvert erhverv,
inden der kan tilkendes fleksjob - medfører, at flere nu forlader deres tidligere arbejdsplads
på grund af arbejdsprøvninger på andre erhvervsområder. Og flere borgere blandt de, der er
tilkendt fleksjob for højst et år siden end blandt de, der er tilkendt fleksjob for længere tid
siden, svarer, at de har været afprøvet i andet erhverv. Temaet tages også op i rapportens
efterfølgende afsnit om afklaringsprocessen forud for fleksjob.
Stigningen i antallet af fleksjobvisiterede borgere, der modtager sygedagpenge inden tilkendelse af fleksjob, forklares af medarbejdere og ledere i de fleste interviewede kommuner
med, at kommunerne er presset for at foretage en hurtig afklaring af sygedagpengesager.
Kommunerne søger i dag at nå en hurtigere afklaring af, om borgeren kan vende tilbage til
ordinær beskæftigelse, så sagen kan lukkes inden de første 52 uger er gået og refusion fra
staten bortfalder. De fleste interviewede kommuner afklarer nu flere sygedagpengesager
indenfor 52 uger end tidligere, og visiterer nu borgere til fleksjob, når de indenfor tidsrammen på 52 uger afklarer, at borgeren ikke kan komme (tilbage) i ordinært job; kun få forlænger sygedagpengesager eller lukker sygedagpengesagen og lader borgeren overgå til kontanthjælp, ægtefælleforsørgelse eller anden selvforsørgelse, indtil der er nået en afklaring af
om borgerens arbejdsevne berettiger til fleksjob eller førtidspension.
Afklaring af at det ikke er muligt for disse borgere, der udgør over 60 pct. af de der visiteres
til fleksjob, at vende tilbage til ordinær beskæftigelse sker dermed indenfor en tidsramme på
52 uger. Afklaringen rummer dermed ikke plads til længerevarende udviklingsforløb, der
muligvis kunne ændre dette forhold. I stedet bliver visitation til fleksjob en løsning dels på
det pres kommunerne oplever på sygedagpengeområdet og dels på borgernes forsørgelsesproblematik, når de ikke indenfor en forholdsvis overskuelig tidsramme kan stå til rådighed
for det ordinære arbejdsmarked.
Fysiske og psykiske barrierer
Borgernes opfattelse af deres situation, herunder helbred, matcher ikke altid kommunernes.
72 pct. af borgerne angiver alene fysiske årsager til fleksjobtilkendelsen, 20 pct. både fysiske
og psykiske årsager og 8 pct. alene psykiske årsager. Det går igen i interviewene med medarbejdere og ledelse i kommunerne, at de vurderer, at psykiske barrierer spiller en væsentlig
rolle for mange flere borgere end de, der selv angiver det (medarbejdere i flere kommuner
vurderer, at flertallet af de borgere, der visiteres til fleksjob, har psykiske barrierer, der medvirker til, at de ikke kan få job). Medarbejderne oplever ofte i mødet med borgerne, at de
fremhæver de fysiske lidelser som barrierer, mens medarbejderne ser en kombination af
fysiske og psykiske barrierer og mener, at det er vanskeligt at skille det helbredsmæssige fra
det sociale – hvad er den generelle livssituation og hvad er den helbredsmæssige del:
”Vi har en hel del, som oplever fysiske smerter, som ikke kan dokumenteres og hvor vi kan se,
at det måske er borgerens psykiske situation. Men om de så bagefter - selvom de har fået
fleksjob tilkendt på det psykiske - fastholder, at tilkendelsen skyldes, at de har smerter i deres
ryg? Det kunne også være.”
- 23 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
”Det er også velkendt i systemet, at man har en opfattelse af, at man har ondt nogen steder i
sin krop, som er diffust. Diffuse smerter. Fx i ryggen. Det er mere legitimt ift. omverdenen,
ens kæreste og familie og arbejdspladsen”
”Klienten taler om ryglidelserne og ikke depressionen. Og siger, at han vil jo godt – hvis ryggen kan. Men det andet fylder lige så meget. Selvom det ikke er det, borgeren snakker om.”
Kommunerne vurderer, at der i dag er langt flere, der får fleksjob på baggrund af psykiske
årsager set i forhold til grupperne, der er tilkendt fleksjob for længere tid siden. Svar fra
borgerne selv bekræfter, at flere i dag har psykiske helbredsproblemer set i forhold til tidligere, men altså ikke i samme omfang, som kommunerne vurderer.
”Vi oplever ligesom alle andre, at antallet af fleksjobbere, der kommer ind med psykiske lidelser, depressioner, også har fået ’et los i røven’ inden for de seneste 5 år. I dag er det små 40
pct., og for bare 5 år siden fyldte det kun 20 pct.”
Visitationen bliver således formelt foretaget på baggrund af beskrevne diagnosticerede fysiske lidelser og/eller beskrevne diagnosticerede psykiske lidelser (og på baggrund af beskæftigelsesmæssige afprøvninger), mens interview med medarbejdere i kommunerne viser, at
visitation reelt også sker på baggrund af andre, ikke-diagnostiserede, psykiske barrierer,
herunder barrierer præget af livssituationen (og afprøvningen).
De fysiske barrieres varighed er dokumenterede i sagen, men det er de psykiske barrierers
ikke. Dels er der for borgere hvor den psykiske lidelse er årsag til fleksjob oftest tale om en
psykisk lidelse – depression, nervøse og stressrelaterede lidelser og angst og tvangstilstande
– hvor det er svært at afgøre varighed; og dels er der for et – ifølge kommunerne - bredt
udsnit af alle fleksjobvisiterede tale om udiagnosticerede psykiske barrierer. De er ofte betingede af livssituationen, og de er afgørende for arbejdsprøvningen.
3.3 Hvordan sker afklaring til fleksjob?
Kommunernes organisering
I jobcentrene er det som oftest forskellige teams eller medarbejdere, der tager sig af forskellige forsørgelsesgrupper. Hovedgrupperne er almindeligt forsikrede ledige, sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Nogle kommuner har delt yderligere op i alder
og/eller matchgrupper. Enkelte jobcentre har, ofte for nylig, lavet teams eller udpeget en
medarbejder med fokus alene på fastholdelse af sygemeldte borgere i job.
Typisk er en sagsbehandler i det team, der tager sig af borgere i den pågældende forsørgelsesgruppe, tovholder og myndighedsperson igennem borgerens afklaringsforløb. Borgeren visiteres
af sagsbehandleren til konkrete indsatser undervejs i afklaringsforløbet, afhængigt af de aktuelle
tilbud i den pågældende kommune; oftest er der tale om afprøvningsforløb i en virksomhed eller
i en kommunal afklaringsinstitution. Der er forskel på, hvor meget af myndighedsopgaven/beslutningskompetencen, der lægges ud til de, der varetager den konkrete indsats.
- 24 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Alle interviewede kommuner har særlige teams eller medarbejdere, der tager sig af fleksjobsager. Der er forskel fra kommune til kommune på, hvornår disse medarbejdere tager over.
Enten sker det, når det tegner til at blive en fleksjobsag, eller også sker det, når der er bevilget et fleksjob og der skal søges og etableres et konkret job. Modellerne eksemplificeres i
disse to udsagn fra to forskellige kommuner:
”Før visitation er der ikke særlige fleksjobsagsbehandlere, som kun sidder med disse borgere,
da de ikke fra starten ved, at det er fleksjobsager.”
”Hvis vi skal tage det i hovedtræk, så er det sådan, at den første afklaring til fleksjob sker i sygedagpengeteamet eller kontanthjælpsteamet, omkring hvilken retning, vi går efter. Vi, der
sidder med praktisk afklaring i virksomhederne, har den aftale, at man kun visiterer til os, hvis
man er 90 pct. sikker på, at det bliver et fleksjob. Ellers går man over til den ordinære afprøvning, for ikke at risikere at man for tidligt sporer sig ind på, at det her er et fleksjob.”
Virksomhedernes praksis, når arbejdsevnen er begrænset
Hvad gør virksomhederne generelt, når de fastholder eller indsluser
medarbejdere med begrænset arbejdsevne
Den løsning, virksomhederne oftest vælger, er at ansætte i et fleksjob (48 pct.). Herefter
følger deltidsjob (19 pct.) og ordinært job med §56 aftale, hvor kommunen overtager udbetalingen af sygedagpenge fra første sygedag (19 pct.). 12 pct. af virksomhederne har anvendt
omplacering til andre arbejdsopgaver. Brugen af andre muligheder er meget begrænset: 4
pct. af virksomhederne har fastholdt eller indsluset medarbejdere med begrænset arbejdsevne i et aftalebaseret job på særlige vilkår ud fra de sociale kapitler, 4 pct. med brug af
personlig assistent og 4 pct. med brug af hjælpemidler og/eller særlig indretning af arbejdspladsen. 4 pct. har indsluset medarbejdere med begrænset arbejdsevne med brug af mentor. 3 pct. på anden måde.
Jo mindre virksomheden er, jo oftere vælges fleksjob. Jo større virksomheden er, jo oftere
indsluses eller fastholdes en medarbejder med begrænset arbejdsevne på andre måder end
fleksjob. I virksomhedsinterviewene fremhæver de større virksomheder, at de har bedre
muligheder for at omplacere og ”designe” særlige jobs, fordi de har mange forskellige arbejdsfunktioner i virksomheden.
- 25 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Fig. 3.8 Virksomhedernes praksis når arbejdsevnen er begrænset
80,0%
70,0%
60,0%
50,0%
40,0%
1-2 medarbejdere
30,0%
3-10 medarbejdere
20,0%
11-20 medarbejdere
10,0%
21-50 medarbejdere
,0%
51-100 medarbejdere
Over 100 medarbejdere
Hvad er der sket for medarbejdere, der er blevet fastholdt i fleksjob
Medarbejdere, der tidligere har været ordinært ansat i virksomheden, og nu er fastholdt i
fleksjob, har oftest haft et forudgående sygdomsforløb. 44 pct. har været delvist sygemeldt
og 26 pct. delvist raskmeldt. 25 pct. har været forsøgt fastholdt i ordinært job med en §56
aftale, hvor kommunen har overtaget udbetaling af sygedagpenge eller sygeløn fra første
sygedag, fordi der var forøget risiko for sygemelding på grund af en kronisk eller langvarig
lidelse. 25 pct. er forsøgt fastholdt ved omplacering til andre arbejdsopgaver (dækker både
omplacering i ordinært job og omplacering i fleksjob).
Deltidsjob på almindelige vilkår (10 pct.) og aftalebaseret job på særlige vilkår (de sociale
kapitler, uformelle aftaler om skånehensyn, særlige seniorjob o.l.) er forsøgt i mindre grad (7
pct.). Brugen af omskoling, personlig assistent og særlige hjælpemidler/særlig indretning af
arbejdspladsen er forsøgt brugt til fastholdelse for færrest af medarbejderne (omkring 4 pct.
for hver mulighed). 17 pct. af virksomhederne svarer, at ingen af de ovenstående muligheder er forsøgt før ansættelse i fleksjob.
- 26 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Fig. 3.9 Afprøvning af andre muligheder før fleksjob for fastholdte
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
44%
26%
25%
25%
17%
10%
7%
3%
5%
4%
4%
Fig. 3.10 Afprøvning af muligheder fordelt på virksomhedstype
60,0%
50,0%
40,0%
30,0%
Offentlig virksomhed
20,0%
Privat virksomhed
10,0%
,0%
Organisation, forening eller
lignende
Flere, der er fastholdt i offentlige virksomheder, har været delvist sygemeldt, delvist raskmeldt, haft en §56-aftale, eller der har været forsøgt omplacering (heri indregnet omplacering i fleksjob). Ordinært deltidsjob er lidt mere brugt i private virksomheder, og de sociale
kapitler/særlige seniorjob/uformelle skånehensyn lidt mere brugt i offentlige virksomheder.
Men overordnet er svaret på hvornår virksomhederne ikke længere vil fastholde i ordinært
fuldtidsjob det samme, som denne virksomhedsleder giver:
- 27 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
”For mig er det, når man fysisk kan se på personen, at det ikke går længere. Når det både er
synd for personen og for kollegerne, når det bliver for ustabilt. Så bliver vi nødt til at finde på
noget andet”.
Flere interviewede medarbejdere vurderer, at alternativet til fleksjob for dem ville være et
deltidsjob på ordinære vilkår:
”Jeg kunne nok godt være på arbejdsmarkedet uden fleksjob i en 20 timers deltidsstilling,
selvom det økonomisk ikke ville være så attraktivt”.
Interviewede virksomhedsledere ser heller ikke bedre alternativer for de medarbejdere, der
er ansat i virksomheden i fleksjob:
”Alternativet vil være, at sådan en person kommer ud og arbejder til den aftalte løn, og så
kun får løn for de 3-4 timer, de er af sted. Men så tror jeg, at de fleste vil sige nej, for det kan
de ikke leve af. Så der er ikke et andet alternativ… så ville personen skulle ud og have noget
andet arbejde ved siden af. Det ville være helt tåbeligt”.
Virksomhederne reagerer på en øjeblikkelig situation og tager ikke stilling til, om situationen
er varig eller ej. De skal have løst et alvorligt problem her og nu. Fleksjob er blevet en aktiv
del af deres personalepolitiske værktøjskasse; et værktøj, som er uden store omkostninger
for virksomhed og medarbejder. Fleksjob kommer derfor naturligt på bordet, før de med en
innovativ tilgang forsøger at løse problemet inden for ”egne” rammer.
Afklaringsbehov når fleksjob bliver en mulighed
Hvornår bliver fleksjob en mulighed
For nogle borgere er der før selve afklaringsprocessen et kortere eller længere forløb i jobcentret eller i en virksomhed. I det følgende behandles kun den del af forløbet, hvor fleksjob
er blevet en mulighed, fordi borgerne - som en kommune udtrykker det - har:
”Fysiske og psykiske begrænsninger, som gør, at de ikke kan holde til at have et fuldtidsarbejde eller ikke kan udfylde en fuld plads”.
De færreste sager i jobcentret er fra start en fleksjobsag, men bliver det, når borgernes arbejdsevne ikke matcher et ordinært fuldtidsjob og ikke kan udvikles i det nuværende system. Derfor
igangsættes afklaring af arbejdsevnen; der skal træffes afgørelse om borgerens fremtidige forsørgelse. En afgørelse som ofte presses af, at den aktuelle forsørgelse ikke kan opretholdes.
”Vi søger ikke fleksjob fra dag 1. Det fremkommer hen ad vejen. Man kan være på sygedagpenge eller kontanthjælp, og så er man ude i noget og så begynder man at se, at det ikke går
efter forskrifterne til, at man kan komme ud i ordinært arbejde. Kan vi arbejde os hen imod
det via uddannelse, revalidering osv. Når vi ikke kan det, begynder vi at se på, om det er
fleksjob, vi snakker om. Dagsordenen er ikke fleksjob fra start. Dagsorden er ordinært arbejde, og så finder vi ud af hen ad vejen, at det ikke gik, som præsten prædikede. Og så begynder vi med alle vores bestillingsopgaver”.
- 28 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Især varighedsfristen for sygedagpengesager skaber pres for hurtig afklaring. Medarbejdere i
kommunerne mærker et ledelsesmæssigt pres for at lukke sygedagpengesager, når borgere
nærmer sig varighedsfristen på 52 uger, hvor kommunen mister refusionen. En del af de
interviewede kommuner lukker nu systematisk sygedagpengesager på det tidspunkt:
”Man har lavet nogle forlængelsesmuligheder på sygedagpenge, som vi mener, man kunne
bruge, inden man afklarer dem til fleksjob eller pension, men det ser ikke ud til, at man gør det.
52 uger, så lukkes sagen. Jeg tror ikke, det har noget at gøre med en strammere pension, det
har noget at gøre med tiden og pengene deroppe”.
Når kommunerne vil lukke sygedagpengesager, viser interview, at der i de fleste kommuner hverken hos ledelse eller hos medarbejderne - er vilje eller interesse for at fjerne borgernes
forsørgelsesgrundlag. I stedet afprøves, om borgeren er berettiget til fleksjob.
”Og man gør normalt heller ikke det, at man lukker og siger, at det ikke er fleksjob og så er
det kontanthjælp og manden har en indkomst, så hun kan ikke få noget. Så er vi jo inde i de
her sager, hvor en privat aktør skal spille smart og lukke. Ikke at man ikke kan gøre det, selvfølgelig kan man det. Men det er ikke noget, man bare lige gør – det er folks skæbne, hus og
hjem og det hele. Så der prøver man selvfølgelig at tage et helhedssyn. Det er naturligt nok.
Det er en vurdering”.
Elementer i vurderingen af begrænsningerne i borgerens arbejdsevne
En vurdering af arbejdsevnen er betingelsen for at kunne træffe afgørelsen om borgerens
fremtidige forsørgelse. Vurderingen er vanskelig for kommunerne (uddybes nedenfor), og
den sker i en situation, hvor borgeren er presset – af usikkerhed omkring forsørgelse på kort
og lang sigt og for flertallets vedkommende ofte også af et sygdomsforløb, der har ændret
borgerens livsvilkår.
Vægtningen af lægelig helbredsvurdering, beskæftigelsesmæssig afprøvning og
socialfaglig vurdering
Formel afgørelse af arbejdsevnen sker i alle kommuner på baggrund af helbredsoplysninger,
konkret afprøvning af borgerens arbejdsevne og en socialfaglig vurdering. Den lægelige vurdering af helbredsforhold og resultater af arbejdsprøvning indgår i borgerens sag som objektive forhold, mens sociale forhold og ikke-diagnosticeret lidelser - oftest psykiske lidelser/barrierer - ikke indgår med samme vægt. Sidstnævnte spiller imidlertid en vigtig rolle for
omfanget af arbejdsevnenedsættelsen på det tidspunkt, arbejdsevnen afprøves. Valget af
hvad vurderingen skal bygge på, bestemmes i følge kommunerne af dokumentationskrav
relateret til varige forsørgelsesydelser (fleksjob og førtidspension):
”Der skal ligge lægeligt materiale om at det er en varig tilstand. Og så skal der ligge en arbejdsevnevurdering – hovedreglen er, at de har været ude i en arbejdsmæssig afprøvning i en
eller anden periode”.
Den beskæftigelsesmæssige afklaring– hvor helbredsproblemernes betydning for arbejdsevnen afprøves - igangsættes i mange kommuner først, når helbredssituationen er afklaret.
Baggrunden er, at arbejdsevnen ikke kan afgøres, før helbredssituationen er stabil, og det er
i sig selv med til at presse situationen, fordi behandlingsforløb mv. tager tid:
- 29 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
”Det, der er svært, ved at folk er i et behandlingsforløb, er, at vi ikke får et klart billede af,
hvad folk kan. Hvis de kan blive bedre i deres fysiske eller psykiske tilstand, så giver det ingen
mening at sende folk i praktik samtidig med”.
”Vi kan ikke lave nogen afgørelse, mens vi vente".
Derfor afventer beskæftigelsesindsatsen - afklaringen af, hvor meget borgeren kan arbejde,
så at sige den sundhedsmæssige afklaring.
Den socialfaglige vurdering vægter i dag ikke lige så tungt i dokumentationsmaterialet. I
følge kommunerne er der tale om et skift i forhold til tidligere:
”Det er svært. Der er utrolig meget fokus på det helbredsmæssige i dag. Før vægtede det
sociale også. Det gør det ikke længere, så på den måde ville man kunne afvikle sagerne hurtigere, hvis man ikke afventede noget lægeligt. Jeg tør ikke at sige, hvad tallene er for det".
Den socialfaglige vurdering kommer ind, hvis det andet ikke rækker:
”Der skal være en grund. Når den ikke i vores afdeling er den sociale, så er det det helbredsmæssige. Men vores sagsbehandlere prøver også at sætte de andre ting i spil. Hvis en lægefaglig vurdering ikke er helt klar, så bruger de det socialfaglige".
”Men på vægtskålen vejer det lægefaglige tungest".
Den helbredsmæssige afklaring
Kommuneinterviewene viser, at der har været en bevægelse. Den helbredsmæssige, lægelige
vurdering har fået meget stor betydning. Den vejer tungt, fordi vurderingen af varighed afhænger af, at borgeren har en dokumenteret lidelse, hvor alle behandlingsmuligheder er udtømt.
”Vi vil selvfølgelig gerne have et lægeskøn i alle sager, der ryger til beslutningsudvalget".
”I alle sager, der sendes i beslutningsudvalget, skal der være et lægeskøn, med mindre det er en
terminal patient eller en ung, der har været hjerneskadet siden barndommen. Men det er få”.
Ofte er der tale om flere af hinanden uafhængige lægeskøn, dels fra behandlingssystemet og
dels fra sociallæge. Nogle kommuner vurderer, at brugen af lægeskøn er blevet for omfattende:
”I min afdeling (beskæftigelse og integration) har det været for at redde sin egen røv. Man
har stået stærkere, når man skulle argumentere overfor mig; fx om at han skulle have fleksjob eller pension, hvis man havde lægekonsulenten inde i folden. Det har været usikkerhed og
for at dække sig af".
- 30 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Den beskæftigelsesmæssige afklaring
Hvilke muligheder drøftes og afprøves før tilkendelse af fleksjob
Drøftede muligheder
Lige under halvdelen (48 pct.) af alle borgere svarer, at der ikke blev drøftet andre muligheder end fleksjob med deres arbejdsplads eller kommunen før tilkendelsen af fleksjob.
Herefter har flest (31 pct.) drøftet førtidspension. 24 pct. har drøftet omskoling/revalidering, 11 pct. har drøftet omplacering på arbejdspladsen. Færrest har drøftet
deltidsjob på ordinære vilkår (5 pct.) og andre former for ordinært job på særlige vilkår
(eksempelvis særlige seniorjob eller job ud fra de sociale kapitler) (3 pct.). 9 pct. har drøftet fyring fra arbejdspladsen før ansættelse i fleksjob.
Fig. 3.11 Drøftede muligheder
60%
48%
50%
40%
31%
30%
20%
10%
24%
11%
5%
9%
3%
0%
Afprøvede muligheder
Knap en tredjedel af borgerne har ikke afprøvet andre muligheder før fleksjob (29 pct.). Lige
under en fjerdedel er afprøvet i et andet erhverv (23 pct.); 21 pct. har afprøvet uformelle
skånehensyn og 16 pct. delvis syge- eller raskmelding. 19 pct. har været igennem et aktivt
tilbud i en virksomhed (virksomhedspraktik eller job med løntilskud) og 15 pct. et tilbud om
vejledning og opkvalificering i kommunalt regi. Færre har søgt et andet ordinært job på egen
hånd (8 pct.) og/eller med støtte (5 pct.), og færrest har afprøvet andre kompenserende
ordninger før fleksjob (personlig assistance på arbejdspladsen, særlige hjælpemidler/særlig
indretning af arbejdspladsen eller mentorstøtte).
- 31 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Fig. 3.12 Afprøvede muligheder
35%
29%
30%
25%
20%
23%
21%
19%
16%
15%
15%
10%
5%
10%
8%
6%
5%
1%
3%
2%
0%
Borgerne afprøver gennemsnitligt mere, end der drøftes. Der drøftes gennemsnitligt 1,3
muligheder med kommune eller arbejdsplads, hvoraf fleksjob og førtidspension fylder mest.
Der afprøves gennemsnitligt 1,6 muligheder. Flest oplever at få tilkendt fleksjob uden afprøvning af andre muligheder, herefter fylder afprøvning i andet erhverv, uformelle skånehensyn, virksomhedspraktik og interne kommunale forløb mest. Kommuneinterviews viser,
at det gør de, fordi praktikforløb i virksomheder og forløb i kommunalt regi er centrale redskaber, når det gælder om at få afprøvet og beskrevet arbejdsevnen hos den enkelte borger,
og dokumentere, at arbejdsevnen er nedsat i ethvert erhverv:
”Kravene om at man skal være begrænset i ethvert erhverv, skal jo være opfyldt. Der skal
ligge dokumentation – så er det lige, hvordan vi gør det?”. (Mere herom nedenfor)
At andre muligheder afprøves så forholdsmæssigt lidt begrundes af både kommuner og
virksomheder med, at virksomhederne ofte selv har forsøgt og nået grænsen for, hvad de
mener, der kan gøres med disse muligheder. Flere kommuner vurderer, at mulighederne for
fastholdelse eller indslusning af borgere med nedsat arbejdsevne på andre måder end gennem fleksjob er blevet mindre, fordi ordningen er været en attraktiv løsning for alle parter.
På spørgsmålet om, hvorvidt fleksjob i en periode har afløst andre redskaber - altså aftalebaserede skånejob, revalidering, omskoling - så man hurtigere er gået til fleksjob, svarer en
kommunal medarbejder:
”Det kan jeg godt stå inde for. Det var en klar oplevelse – det er ligesom nemmere. Og så er
der jo omkostningssiden – hurtigt igennem systemet ud og i arbejde, refusion fra staten osv".
- 32 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Ansatte og ledige afprøves forskelligt
Der er forskel på, hvad de, der er ansat i fleksjob, borgere på ledighedsydelse og fleksjobtilkendte kontanthjælpsmodtagere har afprøvet før visitation til fleksjob. Ansatte har oftest
ikke afprøvet andre muligheder før fleksjob og afprøver derefter først og fremmest delvis
syge- eller raskmelding, mens ledige oftest afprøver virksomhedspraktik eller løntilskudsjob,
eller vejledning- og opkvalificering i kommunalt regi:
20 pct. af de fleksjobansatte, 11 pct. af ledighedsydelsesmodtagerne og 6 pct. af de
borgere, der modtog kontanthjælp umiddelbart inden visitation til fleksjob, afprøvede delvis syge- eller raskmelding
24 pct. af de fleksjobansatte, 18 pct. af ledighedsydelsesmodtagerne og 17 pct. af kontanthjælpsmodtagerne afprøvede skånehensyn, der blot var aftalt med arbejdsgiver
16 pct. af de fleksjobansatte, 23 pct. af ledighedsydelsesmodtagerne og 26 pct. af
kontanthjælpsmodtagere afprøvede virksomhedspraktik eller job med løntilskud
12 pct. af de fleksjobansatte og 20 pct. af ledighedsydelsesmodtagerne afprøvede et
tilbud om vejledning og opkvalificering i kommunalt regi. Dette er den hyppigst afprøvede mulighed for fleksjobtilkendte kontanthjælpsmodtagere (32 pct.)
18 pct. af de fleksjobansatte, 28 pct. af ledighedsydelsesmodtagerne og 21 pct. af
kontanthjælpsmodtagerne afprøvede et andet erhverv
Henholdsvis 32 pct. af de ansatte, 25 pct. af ledighedsydelsesmodtagere og 21 pct.
af kontanthjælpsmodtagerne svarer, at der ikke blev afprøvet andre muligheder før
visitation til fleksjob.
Fig. 3.13 Afprøvet før fleksjob for hhv. ansatte, ledighedsydelsesmodtagere og fleksjobtilkendte kontanthjælpsmodtagere
35%
30%
25%
20%
15%
10%
Fleksjobansatte
5%
Ledighedsydelsesmodtagere
0%
Fleksjobtilkendte
kontanthjælpsmodtagere
- 33 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Mindre forskelle på hvad der drøftes, og større forskelle på hvad der afprøves
afhængigt af den helbredsmæssige årsag til fleksjob
Der er forskel på afklaringsprocessens indhold afhængigt af, om borgerne er godkendt til
fleksjob af fysiske eller psykiske årsager.
Der er lidt oftere drøftet førtidspension og omplacering for borgere, der udelukkende er
godkendt til fleksjob af fysiske årsager, end der er for borgere godkendt af psykiske årsager.
For borgere med udelukkende psykiske baggrunde for tilkendelse af fleksjob er der oftere
ikke overvejet andre løsninger end fleksjob (54 pct.) end for borgere med både er fysiske
og psykiske årsager (51 pct.) og borgere med udelukkende fysiske baggrund (46 pct.) for
fleksjobgodkendelse.
Fig. 3.14 Drøftede muligheder før fleksjob fordelt på årsag til fleksjob
60,0%
50,0%
40,0%
30,0%
Alene pga. fysisk sygdom eller
handicap/ulykke/nedslidning
20,0%
Alene pga. psykisk sygdom
eller handicap
10,0%
,0%
Både fysiske og psykiske
årsager
Der er afprøvet flere muligheder i sagerne med psykiske lidelser end i resten af sagerne.
Gruppen af borgere med psykiske lidelser eller handicap afprøver i mindre grad fastholdelsesmuligheder, og i højere grad aktive forløb i virksomhedsregi eller kommunalt regi.
- 34 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Fig. 3.15 Afprøvede muligheder fordelt på årsag til fleksjob
35,0%
30,0%
25,0%
20,0%
15,0%
10,0%
5,0%
,0%
Alene pga. fysisk sygdom eller handicap/ulykke/ nedslidning
Alene pga. psykisk sygdom eller handicap
Både fysiske og psykiske årsager
Mindre forskelle på, hvad der drøftes og større forskelle på, hvad der afprøves
afhængigt af forsørgelsesgrundlag før fleksjob
Gruppen af borgere, der kommer fra førtidspension, er ikke medtaget, fordi den er meget
lille (24 borgere).
Borgere, der kommer fra almindelig løn, kontanthjælp eller anden forsørgelse, har i over 50
pct. af tilfældene ikke drøftet andre muligheder med arbejdspladsen eller kommunen inden
godkendelsen til fleksjob. Borgere, der kommer fra dagpenge, har i over 60 pct. af tilfældene
ikke drøftet andre muligheder. Borgere, der kommer fra sygedagpenge og revalideringsydelse, har i lige omkring 40 pct. af tilfældene ikke drøftet andre muligheder end fleksjob.
- 35 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Fig. 3.16 Drøftede muligheder fordelt på forsørgelsesgrupper
70,0%
60,0%
50,0%
40,0%
Sygedagpenge
30,0%
Almindelig løn
Job med løntilskud
20,0%
Dagpenge
10,0%
Revalideringsydelse
Kontanthjælp
,0%
Anden forsørgelse
Der er større forskelle på, hvad der afprøves, end på hvad der drøftes før fleksjob, afhængigt
af borgernes forsørgelsesgrundlag.
58 pct. af sygedagpengemodtagerne har drøftet andre muligheder end fleksjob – 78 pct.
har afprøvet andre muligheder – først og fremmest afprøvning i et andet erhverv (31
pct.), virksomhedspraktik/løntilskudsjob (25 pct.) og opkvalificering/vejledning i kommunalt regi (kommunalt projekt, aktiveringssted, afprøvningsinstitution o.l.)
48 pct. af lønmodtagerne har drøftet andre muligheder end fleksjob – 61 pct. har afprøvet andre muligheder – først og fremmest skånehensyn, der blot var aftalt med
arbejdsgiver (sociale kapitler, særlige seniorjob o.l.)(31 pct.) og delvis syge/raskmelding (27 pct.). Samme billede ses for borgere, der er i job med løntilskud
inden tilkendelse af fleksjob. 50 pct. har drøftet andre muligheder, 68 pct. har afprøvet andre muligheder – først og fremmest uformelle skånehensyn (39 pct.) og delvis
syge-/raskmelding (29 pct.).
36 pct. af dagpengemodtagerne har drøftet andre muligheder end fleksjob – 68 pct.
har afprøvet andre muligheder – først og fremmest afprøvning i et andet erhverv (24
pct.) og jobsøgning på egen hånd (23 pct.).
60 pct. af revalideringsydelsesmodtagerne har drøftet andre muligheder end fleksjob –
83 pct. har afprøvet andre muligheder – først og fremmest afprøvning i et andet erhverv (40 pct.), virksomhedspraktik/løntilskudsjob (34 pct.) og opkvalificering/vejledning i kommunalt regi (23 pct.).
42 pct. af kontanthjælpsmodtagerne har drøftet andre muligheder end fleksjob – 69
pct. har afprøvet andre muligheder – først og fremmest virksomhedspraktik/løntilskudsjob (27 pct.), opkvalificering/vejledning i kommunalt regi (21 pct.)
- 36 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Fig. 3.17 Afprøvede muligheder fordelt på forsørgelsesgrupper
45,0%
40,0%
35,0%
30,0%
25,0%
20,0%
15,0%
10,0%
5,0%
,0%
Sygedagpenge
Almindelig løn
Løn (med kommunalt løntilskud til min arbejdsgiver)
Arbejdsløshedsdagpenge fra A-kassen
Revalideringsydelse
Kontanthjælp
Anden forsørgelse
Fastholdte og indslusede afprøves forskelligt
Der er store forskelle på, hvad der afprøves før fleksjob. Indslusede har i gennemsnit afprøvet flere muligheder (1,3 muligheder) end fastholdte (1,1 muligheder). Generelt afprøver
fastholdte i højere grad fastholdelsesmuligheder (delvis syge/raskmelding og uformelle skånehensyn, men i langt mindre grad, hjælpemidler/arbejdspladsindretning og personlig assistance) og indslusede afprøver jobsøgning, virksomhedspraktik/løntilskudsjob og vejledning/opkvalificering i kommunalt regi. Fastholdte afprøver i langt mindre grad end indslusede andre erhverv (5 pct. mod 26 pct.), og svarer oftere, at der ikke blev afprøvet andre muligheder end fleksjob (39 pct. mod 27 pct.).
- 37 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Fig. 3.18 Afprøvede muligheder fordelt på fastholdte og indslusede
45,0%
40,0%
35,0%
30,0%
25,0%
20,0%
15,0%
10,0%
Fastholdte
5,0%
Indslusede
,0%
Forskelle på hvad der drøftes og afprøves for privat og offentligt ansatte og for
selvstændige
Gruppen af selvstændige er beskeden, 2,5 pct. af den samlede gruppe. En større andel af
de selvstændige svarer, at førtidspension blev drøftet som en alternativ mulighed inden
tilkendelse af fleksjob (46 pct.), end det er tilfældet for lønmodtagere (37 pct. i private
virksomheder og 32 pct. i offentlige virksomheder). De selvstændige skiller sig også ud
ved, at der i færre tilfælde (36 pct.) ikke er drøftet andre muligheder end fleksjob. Det
tilsvarende tal for lønmodtagerne er 46 pct. for privatansatte og 49 pct. for offentligt
ansatte; og de skiller sig ud ved, at der i færre tilfælde (1 pct.) er drøftet fyring fra a rbejdspladsen (nedlæggelse af virksomheden). 9 pct. på offentlige og 8 pct. på private
virksomheder har drøftet fyring fra arbejdspladsen.
- 38 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Fig. 3.19 Drøftede muligheder fordelt på type arbejdsplads
60,0%
50,0%
40,0%
30,0%
20,0%
Offentlig virksomhed
10,0%
Privat virksomhed
,0%
Selvstændig
Der er store forskelle på, hvad der er afprøvet, afhængigt af arbejdsplads-typen. Lønmodtagere har gennemsnitligt afprøvet 1,6 muligheder; selvstændige 1,2.
Ingen selvstændige(0 pct.) har afprøvet jobsøgning på egen hånd, tilsvarende tal
for lønmodtagerne er lige under 1 ud af 10 (8 pct. på offentlige og 7 pct. på pr ivate virksomheder)
Færre af de selvstændige har været i virksomhedspraktik/løntilskudsjob (2,5 pct.), tilsvarende for lønmodtagerne er 15 pct. (offentligt ansatte) og 18 pct. (privat ansatte)
Færre selvstændige har afprøvet opkvalificering/vejledning i kommunalt regi (5 pct.),
tilsvarende for lønmodtagere er 11 pct. (offentligt ansatte) og 12 pct. (privat ansatte)
Færre selvstændige har været afprøvet i et andet erhverv (6 pct.), tilsvarende for
lønmodtagerne er 18 pct. (offentligt ansatte) og 20 pct. (privat ansatte)
Langt flere selvstændige har ikke afprøvet andre muligheder før tilkendelsen af fleksjob
(57 pct.), tilsvarende for lønmodtagerne er 31 pct. for både offentligt og privat ansatte.
- 39 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Fig. 3.20 Afprøvede muligheder fordelt på type arbejdsplads
60,0%
50,0%
40,0%
30,0%
20,0%
10,0%
Offentlig virksomhed
,0%
Privat virksomhed
Selvstændig
Udvikling over tid
Der drøftes lidt mere nu end tidligere
Over tid er der et svagt fald i andelen af borgere, der angiver, at førtidspension blev drøftet (34
pct. af de, der er tilkendt fleksjob for over 3 år siden mod 28 pct. af de, der er tilkendt fleksjob
for højst 1 år siden) og at der ikke blev drøftet andre løsninger end fleksjob (49 pct. tidligere
mod 44 pct. nu). I nyere sager bliver der nu drøftet lidt flere muligheder inden tilkendelse, og
alle ”aktive” kategorier er lidt højere i dag end tidligere, men det er små ændringer.
Fig. 3.21 Udvikling i hvad der er blevet drøftet over tid
60,0%
50,0%
40,0%
30,0%
20,0%
10,0%
,0%
0 til 1 år
1 til 3 år
3 år eller længere
- 40 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Der afprøves langt mere nu end tidligere
Der er sket et større fald i andelen af borgere, der ikke har afprøvet andre muligheder, end i
andelen der ikke har drøftet andre muligheder. Blandt borgere, der er tilkendt fleksjob for over
3 år siden, oplevede 37 pct., at der ikke blev afprøvet andre muligheder inden tilkendelse af
fleksjob. Blandt borgere, der er tilkendt fleksjob for højst 1 år siden, er andelen faldet til 23
pct.. Stigningen inden for afprøvede muligheder er sket, når det gælder aktive tilbud i virksomheder og i kommunalt regi samt afprøvning i andet erhverv.
I en større del af de nye sager har der været afprøvet virksomhedspraktik og løntilskudsjob
(26 pct. af de borgere, der er tilkendt fleksjob for mindre end 1 år siden mod 12 pct. af de
borgere, der er tilkendt fleksjob for over 3 år siden), opkvalificering i kommunalt projekt,
aktiveringssted eller institution (17 pct. nu mod 10 pct. tidligere) og især afprøvning i andet
erhverv (32 pct. nu mod 15 pct. tidligere).
Der er ikke sket ændringer over tid, når det gælder afprøvning af personlig assistance, hjælpemidler eller særlig indretning af arbejdspladsen, brugen af mentorer, tilbud om vejledning
eller opkvalificering i virksomhedsregi og jobsøgning (både selvstændigt og med støtte).
Der er sket et mindre fald i afprøvningen af uformelle skånehensyn (23 pct. tidligere
mod 19 pct. nu).
Fig. 3.22 Udvikling i hvad der er blevet afprøvet over tid
40,0%
35,0%
30,0%
25,0%
20,0%
15,0%
10,0%
5,0%
,0%
0 til 1 år
1 til 3 år
- 41 -
3 år eller længere
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Hvorvidt udviklingen har ført til færre tilkendelser af fleksjob, vurderes forskelligt i kommunerne. Der er enighed om, at kravene til dokumentation er blevet meget skærpede, så der er
en større bevidsthed om, hvad man får skrevet ned. Revisionen foregår på en anden måde
nu. Loven har ikke ændret sig, selvom kravene til dokumentation og revisionens tilgang er
skærpet. I nogle kommuner har det ikke ført til en ændret praksis og de oplever ikke en ændring i antallet af sager i den anledning, eller at det har ført til en ændring i, hvem der får
tilkendt fleksjob. I andre kommuner vurderer medarbejderne, at det er blevet sværere at få
et fleksjob, fordi man har skærpet kravene til arbejdsprøvninger.
Opsamling
Det er bemærkelsesværdigt, at det på tværs af delgrupper systematisk gælder, at der drøftes
mindre, end der afprøves. Oftest drøftes ikke andre muligheder end fleksjob – og alligevel
afprøves borgeren. Afprøvningen har dermed ikke et udviklingsformål, men handler om
indhentning af dokumentation til brug for beslutning om tilkendelse af fleksjob. Ligeledes er
det bemærkelsesværdigt, at det overvejende gælder – for den samlede gruppe og for de
fleste delgrupper - at størstedelen af borgerne angiver at der ikke drøftes og ikke afprøves
andet end fleksjob.
Afprøvnin gens varighed
De konkrete afprøvningssteder kan være alt fra virksomheder, som findes til den konkrete
sag, kommunale afklaringsinstitutioner og andre aktører, der kan etablere interne forløb i
kommunale projekter og eksterne praktikforløb i virksomheder. Afklaringsprocessen omkring borgernes arbejdsevne, fungerer overvejende ens i kommunerne. Der er mindre forskelle i, hvor snittet mellem de borgere, der afprøves i rigtige virksomheder og de, der afprøves i interne kommunale projekter eller institutioner lægges, ligesom der er variation i
hvor meget anden aktør bruges: I nogle kommuner vælger man ikke at tilkende fleksjob til
borgere, der ikke har været arbejdsprøvet i en rigtig virksomhed, mens, andre tilkender
fleksjob også på baggrund af interne kommunale afprøvninger:
”Der er ingen, der tilkendes fleksjob, uden de har været igennem i hvert fald en praktik".
”Afprøvningen finder sted via vores projektafdeling, hvor vi visiterer folk ud til et forløb derude og
beder dem om at lave nogle forskellige afprøvninger. Dem vi har, som er allerdårligst, og som er
vanskelige at få ind på en privat virksomhed, afprøver de internt i vores projektafdeling".
Længden og antallet af arbejdsprøvninger varierer, men hovedtendensen er et 3-månedersforløb. Der er ikke i første omgang fokus på at skabe job for borgeren, men på at få dokumentation, der kan ligge til grund for at træffe afgørelse om forsørgelsesgrundlag.
”Vi laver typisk 3-måneders afprøvninger. Ikke for at kunne oprette et job eller fleksjob, men
for at kunne vurdere arbejdsevnen. Reelt burde man lave den længere, for det skal være
indenfor nogle forskellige områder – et halvt år eller mere - men det gør vi ikke".
”Der skal ligge en ressourceprofil, der overholder de regler, der er for at vurdere arbejdsevnen… Der er ikke krav om 2 arbejdsprøvninger, men det er individuelt”.
- 42 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Der skal være dokumentation for, hvor nedsat arbejdsevnen er, men afprøvningen skal ikke
være længere end nødvendigt for at kunne træffe afgørelsen om den fremtidige forsørgelse:
”Man kan ikke svare på, hvor lang arbejdsprøvning der skal til for at få et fleksjob, for det
hænger også sammen med behandlingssystemet. De skal komme med en vurdering af, om
funktionsevnen er nedsat til minimum 50 pct. inden for ethvert erhverv".
”Vi snakker også om røde kroner med afgørelser – på hvad dokumentationsgrundlag skal der
være, og hvad det må koste”.
Afprøvningen sker, når lægedokumentationen er på plads og der er tale om en undersøgelse
af mulig arbejdstid og ikke af udviklingsmuligheder.
Hvor arbejdsprøves borgerne
Om det rigtige ifølge kommunerne er afprøvning i en privat virksomhed, eller for eksempel i
en kommunal afklaringsinstitution afhænger af flere forhold blandt andet borgeren selv:
”Men jeg tror, at hovedoverskriften er, at man får borgeren ud og blive afprøvet så tæt på
noget helt normalt arbejde som muligt. Og hvis det er nogle borgere, der har det meget dårligt, så er det muligt, at man skal bruge et arbejdsmarkedscenter".
Der kan også forekomme en kombination af 1) en arbejdsprøvning i en kommunal afklaringsinstitution, hvor borgerne først bliver afprøvet internt for at se, hvad de kan holde til,
og 2) en efterfølgende afprøvning i en virksomhed.
Valg af afprøvningssted afgøres ikke kun ud fra en vurdering af borgerens behov, men også ud
fra de muligheder, der er at vælge mellem på det tidspunkt afprøvningen skal igangsættes.
Kapaciteten i kommunernes forskellige tilbud kan også have betydning for valg af afprøvning:
”Det handler om, hvor vi kan få en plads – det er meget styrende, hvornår der er plads på
arbejdsmarkedscentrene og hvornår der er åbent hos virksomhedskonsulenterne. Det er
utrolig styrende”
”Vores problem kan være den interne kapacitet i vores system – hvis vi propper flere ned i
halsen på virksomhedskonsulenterne, så bliver der ikke lavet ordentlig opfølgning. Der har vi
et kapacitetsproblem i perioder, men afklaring sker rigtig mange andre steder også".
Afprøvning i virksomheder giver dels det mest realistiske billede af borgerens reelle arbejdsevne i et job, og dels mulighed for, at der efterfølgende kan skabes et fleksjob i forlængelse
af praktikperioden, ligesom den bedste udvikling af arbejdsevnen kan ske i virksomhederne.
De kommunale afklaringsinstitutioner leverer ikke alene arbejdsprøvninger, men også en
stor hjælp til dokumentationsmaterialet:
"De er attraktive for medarbejderne – de vil gerne bruge dem, selvom der måske er en mulighed for at få en placering på det private arbejdsmarked, fordi beskrivelsen, det skriftlige materiale der kommer fra arbejdsmarkedscentrene er utrolig flot på en måde, de kan bruge. Og det
er noget, de værdsætter i deres arbejde, og derfor har de den største prioritering. Det er i hvert
- 43 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
fald noget, vi fornemmer ude hos os. … Det er svært at få en privat virksomhed til at medvirke
til at lave et papir, der er så kvalificeret som det, vi får fra arbejdsmarkedscentrene".
”Det er sjældnere, at vi bruger den gamle revalideringsinstitution. Det er typisk der, hvor det
er formålsløst, hvor vi ligesom 75.000 kr. senere kan dokumentere det, vi vidste i forvejen.
Men det skal til - det er skrap revision, vi har på området, så derfor har jeg dette ledelsessyn
på det, og vi fik nul fejl i revisionen sidst".
Nogle af de interviewede medarbejdere fortæller, at de selv, og også andre aktører, der senere
overtager borgeren og skal finde fleksjobbet, er kritiske overfor værdien af afprøvningen:
”Nu kommer jeg lige fra et aktørmøde med en af vores andre aktører. Det, de sagde, om
vores arbejdsmarkedscentre, er, at det er alt for beskyttet et miljø derude, folk de bliver
måske afprøvet indenfor noget montage – det findes ikke – det findes ikke andre steder
end derude på det sted. Så er det jo ikke relevant og fyldestgørende at sende borgere ud på
lange forløb på vores arbejdsmarkedscentre for at få en afprøvningsinformation".
Kommunerne vurderer således, at prioriteringen af interne afprøvninger ikke altid er et formålstjenligt set-up, når det gælder udvikling af borgerens arbejdsevne, men det er et nødvendigt set-up, hvad angår dokumentation af borgerens arbejdsevne:
”Men så kan man diskutere kvaliteten, omfanget, arten, karakteren af den afprøvning og om
den er foregået i ethvert erhverv, eller hvor den er foregået. Men jeg tror, vi efterhånden har
lært, at vi skal have lavet en afprøvning for at kunne dokumentere”.
Hvad viser afprøvningen
Afprøvningen viser først og fremmest, hvor mange timer borgeren kan arbejde, og i praksis
er timetallet lig borgerens arbejdsevne. Antallet af timer skal vise, om der skal visiteres til
fleksjob eller en pension. Kan en borger arbejde under 10-12 timer, er det typisk pension. Er
er tale om flere timer, visiteres der til typisk til fleksjob. Hvis det er over 20 timer - som sker
meget sjældent - får borgeren afslag, og det kan resultere i klagesager. Det varierer lidt fra
kommune til kommune præcist, hvor snittet mellem pension, fleksjob og ordinært job lægges, men typisk bliver snittet mellem ordinært job og fleksjob lagt mellem 18 og 20 timer. De
fleste afprøvninger lander derfor på 20 timer eller derunder. Snittet mellem førtidspension
og fleksjob lægges ved en tredjedel af en fuldtidsstilling – omkring 12 timer:
På et spørgsmål om, hvordan kommunerne vurderer, hvornår en arbejdsevne er tilstrækkeligt
nedsat - om det fx bestemte diagnoser, der peger i den retning, svarer en medarbejder:
”Det behøver det ikke at være. Diagnoser er en papkasse, man kan putte folk i. 10 mennesker
kan have den samme lidelse og det kan være forskelligt, hvad de kan præstere. For os handler det meget om, hvor meget de kan i den arbejdsprøvning, vi sender dem ud i. Hvis de bliver
ved med at ligge omkring 5,6,7,8,9 og op til 12, så er det mere skånejob og førtidspension.
Hvorimod kan du arbejde over 12 timer, så tænker vi, at det er indenfor fleksjobordningen. Så
skal det selvfølgelig være realistisk at finde en arbejdsplads med de skånehensyn, du har.
Som udgangspunkt så handler det om, at du kan tænkes ind på arbejdsmarkedet med de
skånehensyn, du har og de begrænsninger du har".
- 44 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Nogle kommuner lægger snittet lavere, og visiterer reelt til ledighedsydelse, ud fra en betragtning om, at det måske viser sig at være muligt at udvikle borgerens arbejdsevne, så han
eller hun med tiden kommer til at kunne varetage et fleksjob. Men de står ikke på visitationstidspunktet til rådighed for et fleksjob:
”Der er en gruppe, der ikke burde bevilges fleksjob i det hele taget, men hvor det burde være
pension. Det der med at de kan klare 8 timer. Vi kan ikke få dem ud på 8 timer. Når vi kommer
under 12 timer og 20 min. så er smertegrænsen passeret. Derunder er det en umulig opgave".
”Der er et hul mellem fleksjob og ned til førtidspension. Føp får man ikke, hvis man kan arbejde 10-12 timer. Jeg ved ikke, hvor den nedre grænse skal ligge".
Kommunerne vurderer også, at snitfladen til ordinært job er problematisk:
”Der er et stort slip for mange borgere, der kan arbejde over 18½ time, men som ikke kan
varetage et fuldtidsjob. Den mulighed er bortfaldet, da 1/3 tilskuddet bortfaldet. Hvis du kan
arbejde over 18½ time om ugen, så er du on your own, og for nogle er det problematisk – og
der kan være nogen der lidt for tilfældigt kan arbejde 18½ time om ugen og ikke mere".
Vanskeligheder og barrierer i forbindelse med afprøvning af
arbejdsevne
Afprøvning i andet erhverv
Af de borgere, der fastholdes i fleksjob svarer 29 pct., at de før godkendelsen til fleksjob blev
arbejdsprøvet med samme opgaver som i de løste i deres tidligere ordinære job. 19 pct. blev
arbejdsprøvet med andre arbejdsopgaver. 4 pct. er blevet arbejdsprøvet på en anden arbejdsplads. Halvdelen (49 pct.) af de fastholdte svarer, at de ikke blev arbejdsprøvet, før
tilkendelsen af fleksjob.
I følge kommunerne er det svært at få overbevist en borger i job, som ikke kan passe det på
fuld tid, om at han skal afprøves i andre erhverv eller i andre virksomheder.
”Dem, der er i beskæftigelse og søger om fleksjob, der er det svært at få folk arbejdsprøvet
uden for virksomheden – det giver sammenstød med virksomhederne. Problemet kan også
være, at borgerne ikke har lyst til at arbejde med andet, og så falder borgeren fra der".
På nogle arbejdspladser er det muligt at lave en bred afprøvning internt på borgerens arbejdsplads,, men andre steder skal man tage borgeren ud af virksomheden for at afprøve et
andet sted også, og det er der en vis risiko forbundet med:
”Den brede arbejdsprøvning kan gøre, at jobbet forsvinder, og man kan ende med, at en
borger, der har nedsat arbejdsevne, i stedet for at have et fleksjob på sin gamle virksomhed, i
stedet falder helt ud af arbejdsmarkedet".
Interviewede virksomheder bekræfter dette – de vil generelt strække sig længere for at fastholde en medarbejder, end for at indsluse en ny medarbejder.
- 45 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
HR-chef i en stor virksomhed fortæller:
”Der er også relationsdelen. Vi giver gerne medarbejdere, som vi kender og ved hvad de står
for, chancen, og vi er nok mere tilbøjelige til at ville fleksere, når det er nogle, vi kender, frem
for hvis en ny kommer udefra. De er også lettere at afslå”.
Arbejdsprøvning – virksomhedernes og borgernes per spektiv
Interview med medarbejdere og virksomheder viser, at det opleves forskelligt, hvor omstændigt det er at få tilkendt et fleksjob. Det er ikke altid helt gennemskueligt for borgere og virksomheder, hvorfor det for en borger er en lang og for en anden en meget kort proces. Flere
virksomheder oplever afprøvningsforløbene som unødigt lange. Og især interviewede virksomheder med flere fleksjobansatte og lang tids erfaring med medarbejdere i fleksjob problematiserer, at de oplever afprøvninger, der tilføjer de afprøvede nederlag der ikke er nødvendige – virksomheden oplever at formålet med afprøvningen bliver at kommunen skal indhente
dokumentation for at en borger/medarbejder ikke kan løse en række opgaver, mere end det
bliver et spørgsmål om at understøtte og udnytte de ressourcer en borger/medarbejder har.
Enkelte virksomheder har oplevet, at afprøvninger hovedsageligt foregår efter en skabelon,
der passer til ufaglærte og ikke altid formår at fange ressourcer hos højtuddannede.
Flere interviewede virksomheder og medarbejdere er derfor kritiske over for kommunernes praksis:
”Der er stor forskel på jobprøvninger. Vi har fx lige fået en flekser uden jobprøvning, så han er
blevet ansat uden prøvning. I en anden sag ville de have, at jobprøvningen skulle finde sted i en
børnehave – det gav ingen mening ift. det, vedkommende kunne. Der var vi der, hvor vi sagde
hallo, det er en medarbejder, vi prøver at fastholde, hvorfor skal hun jobprøves dér. Efter at
have argumenteret i længere tid forstod de godt budskabet, men det er svært at forstå”.
På et spørgsmål om, hvorvidt vedkommende var i jobprøvning inden ansættelse, svarer en
fleksjobansat:
”Nej egentlig ikke, fordi jeg havde jo sådan set job [ordinært job i højteknologisk virksomhed
som specialist], så jobprøvningen foregik i virksomheden over et par måneder, hvor det blev
afprøvet, hvor meget jeg kunne klare rent arbejdstidsmæssigt. Jeg fik også at vide, at jeg
kunne komme ud og sidde på en taxacentral, men jeg kæmpede imod med næb og kløer”.
Såvel kommune- som virksomhedsinterview viser, at de har et delvist forskelligt udgangspunkt. Virksomhederne ønsker at fastholde arbejdskraft i virksomheden, mens kommunens
ønsker afprøvning i et andet erhverv.
Mellemleder i en virksomhed siger:
”Vores interesse er at fastholde medarbejderen. Så for os handler det om at finde en god
ordning. Så vil vi meget gerne beholde medarbejderen. Det kolliderer jo lidt med jobcentrets
interesser, fordi de gerne vil finde en stilling, hvor man ikke behøver at bruge en dyr ordning
som fleksjobordningen. Men der er noget med de afprøvninger… hvilke kompetencer har
- 46 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
vedkommende og ikke at lave afprøvninger som er åbenlyst grundløse. Men der er forskellige
praksis i jobcentrene og nogle følger reglerne mere stringent end andre”.
HR-chef uddyber:
”Selv om vi er en stor virksomhed og derfor kan strikke en god ordning på benene med de
rette skånehensyn siger jobcentret, at vi kan prøve at flytte dem til receptionen, kantinen
osv. Der skal vi kæmpe. Vi er alle interesserede i, at medarbejderne skal have det godt på
arbejde, og derfor bliver der i takt med, at medarbejderen bliver dårligere, taget hensyn til
medarbejderen. Derfor er jobcentrets forslag til omplacering ikke altid hensigtsmæssigt, fordi
vi allerede, inden vi kom i dialog med dem, havde reguleret jobbet – skånehensynet - efter
medarbejderens helbred”.
Kommunerne mærker presset fra virksomheder og medarbejdere, der gerne vil løse de opståede problemer med tilkendelse af fleksjob:
”Hvis man brugte afprøvningen lidt mere, så kunne det være, at man kunne flytte folk. Men
vi har hensynet til en arbejdsplads, der kan skabe nogle gode rammer om personen og hensyn til en person, der har knoklet et langt liv".
”Der er ikke tvivl om, at hvis vi systematisk sagde, at folk skulle afprøves 2 steder, så kunne vi
mindske antallet, men jeg tror også, at vi ville se mange klager".
Interviewene med borgere i fleksjob viser et meget blandet billede af den kommunale afklaringsproces. 3 ud af 8 interviewede fleksjobansatte beskriver forløbet mod fleksjobtilkendelsen som et positivt forløb. I flere interview fremgår det, at tilkendelsesforløbet foregik
”smertefrit” i kraft af en lægelig udtalelse:
På et spørgsmål om, hvordan processen var, inden tilkendelse af fleksjob. Var der sygemelding eller…?, svarer en fleksjobansat:
”Nej, jeg slæbte mig på arbejde hver dag, men jeg var ikke sygemeldt. Rent faktisk var det
min egen læge, der indstillede mig til fleksjob og derefter gik det stille og roligt gennem
kommunen. Jeg fik et 12 siders spørgeskema fra en socialrådgiver ude på jobcentret, som jeg
skulle udfylde. Vi gennemgik det sammen og derefter sagde hun: ”Du skal have fleksjob, fordi
du kunne lide dit arbejde og du er god til det. Du skal ikke ud i arbejdsprøvning af noget som
helst art, fordi, det er ikke det, du skal". ”
En anden fleksjob ansat:
”Efter at min læge havde indstillet mig til fleksjob, var jeg til møde på kommunen. De ville
gerne se og høre hvorfor. Der udfyldte jeg en masse papirer og vi snakkede – det var en længere og grundig omgang. På daværende tidspunkt var jeg stadigvæk sygemeldt, men jeg
synes, det var et meget positivt forløb.
Jeg var kun til det ene møde. Derefter fik jeg et brev, hvori der stod, at fleksjobbet var bevilget”.
I andre tilfælde beskrives tilkendelsen af fleksjob som et længerevarende og opslidende forløb:
- 47 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
”Der er utrolig mange samtaler på jobcentret og psykologtest, det er hårdt. De siger d irekte, at der er mange, der snyder, så man skal igennem det. Det kapitel vil jeg ikke igennem en gang til. Det er så nedslidende. Udover det er nedslidende for mig selv, er det
også nedslidende for familien.
Resultatet af afklaringsprocessen er i et vist omfang givet på
forhånd
Timetal i arbejdsprøvningen
Ved arbejdsprøvninger er det vanskeligt at få fastsat det reelle timetal, en borger kan arbejde, og når der sigtes mod et fleksjob, spiller ordningens konstruktion ind. Der er ingen incitamenter for hverken borger eller arbejdsplads for at nå et højere timetal end kravet er.
Kommunerne oplever, at virksomheder kan være interesseret i, at medarbejderen bliver
beskrevet så tilpas dårlig, at det udløser størst muligt løntilskud. Rigtig mange forløb ender
meget tæt på 12 timer, som udløser højeste tilskud, eller de ender på 18 timer, som sikrer
visitering til fleksjob:
”Der er ikke noget incitament. Målet for den enkelte er ikke at få det højest mulige timetal.
Det er at få det lavest mulige, så man har et overskud i det private. Man kan godt forstå det,
men det er os, der skal dokumentere, at de har en højere arbejdsevne end det, de siger, de
har. Så der foregår et udtrætningsforløb med borger og forvaltning, og så ender vi med at
kapitulere til sidst og sige, vi skal ikke dokumentere, at de kan mere, selvom vi synes, at de
objektivt burde kunne mere. Lovgivningen hjælper os ikke med at sætte hårdt mod hårdt.
Ved at vi skal dokumentere, at de kan mere. Dvs. vi skal skabe optimale afprøvningsbetingelser eller lave nye afprøvninger, hvor vi håber, de kan tage 2 timer mere. Vi ved godt, at selvom vi prøver et nyt sted, så har personen ikke tænkt sig at øge timetallet".
Udfald af afklaringsprocessen
Der kan sættes spørgsmålstegn ved, hvilke udfald der reelt kan komme af afklaringsprocessen. Resultatet er i et vist omfang givet på forhånd, hvilket skyldes to forhold:
Langt de fleste kommuner vil ikke fratage borgerne deres forsørgelsesgrundlag:
”Der ligger et eller andet fra sidste år – at når man er på sygedagpenge og man ikke er berettiget til sygedagpenge mere, fordi det er vurderet, at man ikke står til rådighed for det ordinære arbejdsmarked, så er man berettiget til fleksjob og ledighedsydelse, og så er man jo
dermed fleksjobvisiteret”.
Og der er reelt ikke muligt at afgøre en borgers arbejdsevne på den måde, det gøres i dag –
ikke mindst fordi fleksjobordningens incitamenter ”vender den forkerte vej”:
”Arbejdsprøvninger og fastsættelse af timetal er de 2 hurdler. Det er svært at vurdere ”objektivt”, hvad den reelle arbejdsevne er. Det er nogle svære diskussioner, som sagsbehandlerne
og jobkonsulenterne har med borgerne. Der er ikke noget incitament til at øge timetallet, for
lønnen er den samme".
- 48 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
På spørgsmålet om, hvorvidt det er et motivationsspørgsmål eller en bestemt gruppe borgere, der ikke kan øge timetallet, svarer samme interviewperson:
”Jeg tænker, at det er noget, der sker mentalt, ligesom det også vil være svært for os at gå op
på 40 timers arbejdsuge. Man vænner sig til det. Livet hænger godt sammen og jeg har ikke
så ondt osv. Så skulle fanden lægge en time mere på hver dag og blive endnu mere træt.
Arbejdspladsen har heller ikke nogen interesse i det. Hvis de bare får det tilskud, som de vil
have, så er de ligeglade. Måske kan det oven i købet være positivt, at de beskrives dårligere,
for så får de mere i tilskud og så kan de måske i virkeligheden lidt mere. Selvom de ikke må,
så kan det godt være, at de får lidt ekstra timer. Der ligger noget i hele det med, at vi skal
dokumentere funktionsniveauet. Vi kan ikke bare lade dem gå i årevis, vi skal også have sagen lukket, det er dyrt. Den tålmodige borger skal nok få det, som han vil".
Yderligere helbredsmæssig afklaring vurderes ikke af kommunerne at kunne løse problemet:
”Der er ingen, der kan vide, hvor ondt man har. Der er stor forskel på, hvis man har en diskosprolaps, hvor ondt man har, og hvad den har indvirkning på, selv med 1000 undersøgelser bliver vi ikke klogere".
”For borgeren er fleksjob et deltidsarbejde. Det er gennemgående for de fleste borgere. Det,
jeg oplever, som problematisk, er, at der er flere af os, der kommer i en krise og man får en
skade, som man skal leve med fremover eller lige pludselig hænger tingene måske ikke længere sammen. Man kan måske ikke holde til at være den der perfektionistiske kvinde eller
nogen, der vægter det derhjemme højere og så ser en mulighed der. Jeg mener ikke, at det er
bevidst, men vi render ind i, at de er svære at flytte – at motivationen er en stærk faktor. Den
kan være vanskelig at løfte inden for de tidsrammer, vi har i sygedagpenge".
”Der er nogen ting i deres liv, at de ikke kan se sig selv arbejde mere og så kender de efterhånden
(ordningen). I andre kommuner kan de godt få fleksjob, "min nabo kan, hvorfor kan jeg ikke?"”.
Disse incitamenter og ordningens konstruktion indvirker på afprøvning af borgerens arbejdsevne – når fleksjob er blevet en mulighed, er resultatet stort set givet på forhånd.
”Borgeren har ikke incitamenter til at blive ude på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår
og holde fast. Ingen har incitamenter til ikke at etablere fleksjob, når man ser bort fra
det kommunaløkonomiske”.
Dokumentationen for fleksjob findes i lægelige oplysninger og resultater af afprøvning af arbejdsevne, men afprøvningens udfald er ikke nødvendigvis reelt. Hvis en borger lader sig afprøve og møder 25 timer om ugen i afprøvningen, opnår vedkommende ikke at blive visiteret.
Hvis en borger møder 15 timer om ugen i stedet for 12, bliver tilskuddet måske begrænset og
jobbet er i fare. Visitation til fleksjob og fastsættelse af tilskudsstørrelse sker også i en erkendelse af, at der ikke kan opnås et andet resultat i det nuværende set-up.
- 49 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Afklaring bidrager ikke til udvikling af arbejdsevnen, og har for
en række borgere uheldige konsekvenser
Flere medarbejdere har i interviewene peget på, at afklaringsperioden i sig selv indvirker på
borgernes psykiske helbred og jobmotivation. En langvarig afklaringsproces lægger et pres
på borgerne, og nogle medarbejdere er kritiske overfor konsekvenserne af dette pres:
”Så må man også sige, at vores indtryk er, at der i afklaringssystemet er et pænt pres på folk.
For at de skal deltage i afklaring og de skal dit og dat. Og det virker ikke fremmende [for at få
borgeren i arbejde]. Selvfølgelig kommer de igennem det, de skal, men det er nok krævende.
Det kræver en god psyke - det giver sig udslag i, at hvis man er psykisk robust, inden man går
i gang, så er man det nok ikke længere".
En anden medarbejder:
”Det starter med en fysisk lidelse og når vi får dem, så er der en psykisk overbygning på".
En anden medarbejder:
”De bliver virkelig hårdt presset på deres økonomi. De ved ikke, om de er købt eller solgt. De
er stresset, når de kommer. Så det pres på sygedagpenge ’hurtigt i gang’, det har tit den
modsatte effekt".
En medarbejder i en anden kommune
”Der er også meget bitterhed. Folk føler sig dårlig hørt og dårlig behandlet. Jeg arbejder
meget med den der bitterhed".
Hvis der skulle skabes udvikling
På spørgsmål om, hvorvidt der er redskaber nok i LAB-loven til at ændre forløb mod fleksjob til
forløb mod ordinære job, svarer kommunerne, at det er der generelt, men der er behov for
længerevarende forløb uden samme pres på tidsfrister som kommunerne oplever i dag, og for
incitamenter for borgeren for at være på det ordinære arbejdsmarked frem for i fleksjob:
”Hvis vi mangler noget, så er det hvordan vi kan motivere folk til at yde mere. Sådan at man
ønsker at blive på det ordinære arbejdsmarked med alt hvad det indebærer. Forvaltningsmæssigt og med alt hvad vi skal nå, der er det svært at lave noget anderledes. Vi har vores
sygedagpengekursus, hvor vi håber vi får vendt nogen af dem, så vi mere snakker om en
aktiv revalideringsplan end fleksjob. Det er meget kunsten at kunne se sig selv i en ny sammenhæng og at kunne se perspektiv i at tage uddannelse og prøve noget andet. Nogen får
næsten et nervesammenbrud ved tanken om at skulle et andet sted hen end der hvor de er.”
”Redskaberne er der, men vi kan godt blive bedre til at bruge dem – mentor er her ved at
blive løbet i gang, men den har vi været lang tid om at komme i gang med at bruge. Revalideringen har mange gradueringer og lovgivningen er svær at gennemskue også fordi den er i
flere love. Den er ikke let gennemskuelig. Det gør at det bliver vanskelig at kaste sig ud i. Men
der er mange gode muligheder i revalideringslovgivningen med virksomhedsrevalidering. Det
er glemt, men det er et redskab der virker.”
- 50 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Og jobcentrene ser behov for parallelindsatser – men det sker ikke:
”Et forløb hos en terapeut eller en psykolog er ikke et LAB-lovtilbud. Det kan være, at det er dét,
der er brug for, men det tæller ikke i forhold til LAB-loven. På den måde er der ikke tilbud nok".
”Det fedeste ville være, hvis jeg kunne sidde på min pind og ringe til en psykolog og sige prøv
at hør her, hun (borgeren) kommer i morgen, og der skal være det her samtaleforløb; og
ringe til Børn og Unge og sige: det her skal etableres ift. børnene. Så tror jeg rent faktisk på,
at man kunne få mange op på ordinære vilkår, for det er komplekst det her".
3.4 Hvorfor tilkendes fleksjob?
Pres for tilkendelse af fleksjob på kommunerne
At fleksjobordningen er alment kendt og økonomisk attraktiv, oplever kommunerne via
et forventningspres fra borgere, virksomheder, fagforeninger/a-kasser og behandlere i
sundhedssystemet.
Forventningen er ifølge ledelse og medarbejdere i kommunerne ofte skabt, fordi læge eller
arbejdsplads har foreslået borgeren at ansøge om fleksjob. Men presset mod fleksjob opstår
også i afklaringsforløb, hvor der opstår usikkerhed om borgerens arbejdsevne:
”Vi har en række borgere, som henvender sig til os og siger: jeg skal have et fleksjob. De har
klaret sagsbehandlingen med deres fagforening, deres læge osv., inden de dukker op her med
en forventning om, at det er en ekspeditionssag".
”Det[fleksjob] kommer af sig selv. Vores målgruppe er folk, der opfylder beskæftigelseskravene og er tæt på arbejdsmarkedet. I mange situationer er det noget, de har drøftet med
deres arbejdsgiver og søger om efter en relativ kort sygeperiode på baggrund af behandlingsforløb, som ikke er vellykkede, eller hvor man har været ude i et afklaringsforløb, og hvor
man er usikker på arbejdsevnen".
I kommunerne opleves også et direkte pres fra læger og andre behandlere i sundhedssystemet, idet de går ind og anbefaler fleksjob i de lægefaglige vurderinger, der indhentes i afklaringsprocessen og bruges i udarbejdelsen af ressourceprofilen. Vurderinger, som ofte vægtes
meget tungt, når der visiteres til fleksjob:
”Fordi de netop bliver en form for advokat for patienten. Vi skriver lige sådan og sådan og så
forstår de det nok på jobcentret. Men det er ikke sådan, virkeligheden hænger sammen og
det er nok også deres uvidenhed nogen gange om, hvordan lovgivningen hænger sammen".
At mange aktører kender og ser fleksjobordningen som en mulighed for borgere der ikke
matcher kravene til en ordinær fuldtidsstilling, oplever flere kommuner. For det er vanskeligt
- overfor virksomhederne - at komme igennem med løsninger, hvor borgeren forbliver ordinært ansat, eksempelvis gennem brug af de sociale kapitler:
- 51 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
”Vi skriver, at de skal, men det er varm luft for, i realiteten er der ingen, der vinder ved det.
Du skal gå ned i tid og du skal selv betale det”. (ledelsesrepræsentant om brugen af de sociale kapitler før fleksjob)
Nogle kommuner kæder dette sammen med fleksjobordningens indførelse og vurderer, at
virksomhederne i dag skrider hurtigere til fleksjob, fordi det er lettere og mere økonomisk
attraktivt for virksomhederne. Når medarbejdere fra jobcentret møder virksomhed og borger, fortæller de derfor typisk, at de allerede har udtømt de ustøttede muligheder.
”Det har vi prøvet, vil tit være beskeden".
”Et typisk eksempel er en SOSU-hjælper, som begynder at få problemer med skulder, nakke,
ryg. Man forsøger at håndplukke nemmere arbejdsopgaver i virksomheden og forsøger at fastholde hende på den måde. Men det når en grænse, når det går for meget ud over de andre
medarbejdere, så kan hun ikke fastholdes på den måde mere, og så får de hende i jobcentret”.
Virksomhedernes motivation
Virksomhedernes væsentligste bevæggrunde til, at ansætte medarbejdere i fleksjob
Hovedårsagerne til, at virksomheder ansætter medarbejdere i fleksjob, er, at de har opgaver,
der egner sig til fleksjobansatte medarbejdere (48pct.), at de ser det som en del af virksomhedens sociale ansvar (46pct.), og at de ønsker at fastholde en medarbejder, (39pct.). 7 pct.
angiver som årsag, at de har et fast samarbejde med jobcentret, der bl.a. omhandler fleksjob.
Fig. 3.23 Virksomhedernes vigtigste årsager til at ansætte medarbejdere i fleksjob
60%
48%
50%
40%
46%
39%
30%
20%
13%
7%
10%
0%
- 52 -
8%
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Virksomheder med flere fleksjobansatte angiver gennemsnitligt flere grunde (1,9) end virksomheder med en fleksjobansat (1,3).
Virksomheder med flere fleksjobansatte begrunder oftere deres fleksjobansættelser med at
det er en del af virksomhedens sociale ansvar (65 pct.) end virksomheder med én fleksjobansat (32 pct.). Og de begrunder oftere fleksjobansættelser med et ønske om at fastholde en
medarbejder (56 pct.) end virksomheder med en fleksjobansat gør (26 pct.). Virksomheder
med en fleksjobansat har oftere ønsket at rekruttere en ny medarbejder (17 pct. mod 8 pct.
af de virksomheder, der har flere fleksjobansatte).
Fig. 3.24 Årsager fordelt på virksomheder med en og flere fleksjobansatte
70%
60%
50%
40%
30%
Virksomheder med flere
fleksjobansatte
20%
10%
Virksomheder med en
fleksjobansat
0%
Fordele forbundet med fleksjob
Flest virksomheder svarer, at fordelene ved fleksjob er, at virksomhederne kan fastholde
kvalificeret arbejdskraft (51 pct.), og at medarbejdere, der ellers ikke ville kunne få job, kan
beskæftiges i virksomheden (ligeledes 51 pct.). Dernæst at fleksjob giver mulighed for at få
løst særlige arbejdsopgaver i virksomheden, fx. opgaver der ikke svarer til et fuldtidsjob (40
pct.) og at fleksjob er økonomisk fordelagtigt for virksomheden (23 pct.). 9 pct. svarer, at
virksomheden på grund af løntilskuddet kan tilbyde medarbejdere i fleksjob en højere løn,
end de ellers ville kunne tilbyde. 12 pct. af virksomhederne svarer, at der ingen fordele af
betydning er ved at have medarbejdere i fleksjob.
- 53 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Fig. 3.25 Virksomhedernes vurdering af fordele ved fleksjob
60%
Fastholdelse af kvalificeret
arbejdskraft
50%
Ansættelse af kvalificeret
arbejdskraft
Få løst særlige arbejdsopgaver
40%
Grundet løntilskuddet kan
tilbydes højere løn
30%
Medarbejdere uden andre
jobmuligheder kan beskæftiges
20%
Det er økonomisk fordelagtigt
10%
Der er ingen fordele af
betydning
Andet
0%
Større virksomheder vægtlægger i højere grad end mindre mulighed for at fastholde kvalificeret arbejdskraft og angiver gennemsnitligt flere fordele ved fleksjob end mindre virksomheder (virksomheder med 1-2 medarbejdere angiver gennemsnitligt 1,7 fordele. Det stiger
gradvist til gennemsnitligt 2,3 fordele for virksomheder med over 100 medarbejdere).
Offentlige virksomheder vægter i højere grad end private, at der er mulighed for at fastholde
kvalificeret arbejdskraft (61 pct. mod 47 pct.) og at medarbejdere, der ellers ikke ville kunne
få job, kan beskæftiges i et fleksjob (57 pct. mod 48 pct.). Private virksomheder vægtlægger i
lidt højere grad end offentlige, at de på grund af løntilskuddet kan tilbyde medarbejdere i
fleksjob en højere løn, end de ellers ville kunne tilbyde (11 pct. mod 6 pct.). Private virksomheder svarer lidt oftere end offentlige, at de ikke ser nogen fordele af betydning ved at have
medarbejdere i fleksjob (13 pct. mod 9 pct.).
En virksomhedsleder udtrykker det sådan:
”Fordelen ved fleksjob er, at når de er her, jamen så er de her, og det er ikke noget med de
virker trætte eller noget, for de har jo selv bestemt, hvor meget de kan arbejde, ik’”.
Flere fordele end ulemper forbundet med fleksjob
Virksomhederne ser gennemsnitligt færre ulemper (gennemsnitligt 1,6) end fordele (gennemsnitligt 2,1) ved fleksjob. Lige under halvdelen (46 pct.) af de adspurgte virksomheder
ser ingen ulemper af betydning ved fleksjob. Blandt de virksomheder, der peger på ulemper,
angiver flest: administrative omkostninger medpapirarbejde, opfølgning i forbindelse med
fleksjob og møder med jobcentret(45 pct.). Dernæst svarer virksomhederne, at det er res-
- 54 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
sourcekrævende at afpasse fleksjob til medarbejderens skånehensyn (19 pct.) og at medarbejdere i fleksjob generelt har mange sygedage (19 pct.). Færre virksomheder svarer, at
kolleger har svært ved at forstå den fleksjobansattes situation (13 pct.) og færrest, at medarbejdere i fleksjob er en dårlig forretning for virksomheden.
Fig. 3.26 Virksomhedernes vurdering af ulemper ved fleksjob
50%
Administrative omkostninger
45%
Det er ressourcekrævende at
håndtere skånehensyn
40%
35%
Medarbejdere i fleksjob er en
dårlig forretning for
virksomheden
30%
25%
Medarbejdere i fleksjob har
generelt mange sygedage
20%
15%
Det er svært for kolleger at
forstå den fleksjobansattes
situation
10%
Der er ingen ulemper af
betydning
5%
0%
Større virksomheder vurderer oftere end mindre, at der er ulemper forbundet med fleksjobordningen: Administrative omkostninger (angives af 36 pct. af de helt små virksomheder
med 1-2 medarbejdere stigende til 52 pct. af virksomhederne med over 100 medarbejdere),
at det er ressourcekrævende at håndtere skånehensyn (fra 5 pct. af de helt små virksomheder stigende til 25 pct. af de største virksomheder), at medarbejdere i fleksjob generelt har
mange sygedage (fra 9 pct. stigende til 24 pct.) og at kolleger kan have svært ved at forstå
den fleksjobansattes situation (fra 5 pct. stigende til 19 pct.). Langt flere af de små virksomheder ser ingen ulemper ved at have medarbejdere i fleksjob (63 pct. af de helt små virksomheder faldende til 35 pct. af de største virksomheder).
Offentlige virksomheder forbinder fleksjobordningen med lidt flere ulemper end private virksomheder. Blandt private virksomheder angiver flere, at administrative omkostninger er en
ulempe (49 pct.) end blandt offentlige virksomheder (37 pct.). Blandt offentlige virksomheder
angiver flere, at det er ressourcekrævende at håndtere skånehensyn (25 pct. mod 16 pct.
blandt private virksomheder), at medarbejdere i fleksjob generelt har mange sygedage (26 pct.
mod 16 pct.) og at kolleger kan have svært ved at forstå den fleksjobansattes situation (20 pct.
mod 11 pct.).Interview med virksomhederne bekræfter surveyundersøgelsens resultater.
”Det, jeg synes, der er mest træls ved ordningen, er, at har de været syge i en periode, skal
man søge om sygedagpenge. Det skal vi gøre, selvom de kun har været syge en dag – det er
- 55 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
galimatias og dobbelt arbejde, men det skyldes, at kommunen kan få dækket udgifterne fra
en anden kasse. Det kunne jeg godt tænke mig at undvære.
Herudover er der også den ulempe for fleksjobberne, at arbejder de udover den fastsatte tid, så
får de ikke noget for det. Men overordnet kan jeg ikke se nogen ulemper ved ordningen. Det er
en god ordning. Vi er meget glade for ordningen. Ellers havde vi heller ikke haft så mange”.
Kendskab til ordningen gør fleksjob til en del af den personalepolit iske værktøjskasse
Virksomhederne har generelt lang tids erfaring med fleksjobordningen. 59 pct. af virksomheder med flere ansatte i fleksjob har haft fleksjobbere i 5 år eller derover, 23 pct. i 3-5 år.
Blandt virksomheder med en fleksjobansat har den fleksjobansatte oftest været i virksomheden i 5 år eller derover (24 pct.); i 22pct. af virksomhederne har den fleksjobansatte været
i virksomheden 3-5 år og i 18 pct. i 2-3 år.
Virksomhederne ser brugen af fleksjobordningen som en del af det at vise social ansvarlighed. Flere af de interviewede virksomheder føler sig forpligtede til at prøve at fastholde
deres medarbejdere, fordi de selv har været med til at nedslide dem. Andre virksomheder
forklarer, at det er en del af virksomhedens sociale ansvar at være åbne for at give borgere
med begrænset arbejdsevne en mulighed for at være i arbejde gennem fleksjob:
”Jeg synes langt hen ad vejen, at vi har en forpligtigelse, hvis vi selv har været med til at slide
dem ned. Hvis vi kan finde noget, så gør vi det”.
”Det er fordi vi vil være rummelige – det går vi meget op i”.
”Helt klart at vi kan beholde en medarbejder, som er syg, Vi gør det for at beholde gode
medarbejdere, men også fordi det er en god forretning, hvilket det kan være, fordi de har
kendskab til jobbet".
Virksomhederne har arbejdsopgaver, der kan løses af medarbejdere med forskellige begrænsninger i arbejdsevnen, og fleksjob er en almindeligt brugt løsning på et arbejdskraftbehov, især når virksomhederne har arbejdsopgaver, der ikke fylder en fuldtidsstilling:
”Fleksjobbere udfylder vigtige arbejdsopgaver, som skal laves. På rehabiliteringsafdeli ngen aktiverer de eksempelvis borgerne, hvilket de fastansatte ikke har tid til grundet
mængden af plejeopgaver”.
”Fordi vi havde et job, der passede godt til en, der ikke behøvede at have de store fysiske
kræfter. Så kunne vi ligeså godt bruge systemet og have en i fleksjob og tilbyde et fleksjob.
[Medarbejderen] var tidligere ansat på vores hovedkontor, hvor vi ligesom arvede ham fra. Vi
havde et job, der kunne udfyldes af en fleksjobber og som passede til en fleksjobber".
”Nogen af jobbene har vi haft ISS til at lave før. Så er de blevet sagt op, og vi har ansat folk
på fleksjob til det”.
For de interviewede virksomheder adskiller medarbejdere i fleksjob sig ikke fra andre medarbejdere og skal i virksomhedernes øjne have samme muligheder og vilkår som virksomhedens andre
medarbejder, og også levere en arbejdsindsats, der står mål med virksomhedens lønudgift.
- 56 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
”Vi skal ikke påføre os selv en ekstraudgift ved det. Vi skal helst selv kunne se en fordel ved
det, for at være ærlig”.
”Vi gør ikke så mange overvejelser. Vi bliver kontaktet af kommunen og efter en snak om
vedkommendes helbredstilstand mm., jamen så finder vi altid noget, fordi så kan de komme
videre. Vi finder gerne noget nemt, så de kan komme godt fra start”.
”Tror vi har afvist en gang, fordi vi ikke havde et job. Vi siger jo selvfølgelig ikke ja, medmindre vi har et job til dem. Men vi har mange deltidsstillinger og det betyder, at der er dage,
hvor vi mangler folk forskellige steder. Og så kan de være der”.
Borgernes motivation
Fleksjob opfattes af næsten alle som en god eller meget god løsning
87 pct. af alle borgere svarer, at de ved tilkendelsestidspunktet selv syntes, at fleksjob er en god
ide. Kun 6 pct. syntes på tilkendelsestidspunktet, at fleksjob er en dårlig eller meget dårlig ide.
Fig. 3.27 Borgernes vurdering af om fleksjob var en god ide på tilkendelsestidspunktet
2%
7%
4%
Ja, en meget god idé
Ja, en god ide
49%
Nej, en dårlig ide
Nej, en meget dårlig idé
38%
Ved ikke
Borgere, der modtager almindelig løn, dagpenge eller er i job med løntilskud før tilkendelse
af fleksjob er mest positive overfor ideen om fleksjob. Over 50 pct. svarer ”en meget god
ide” mod knap 50 pct. blandt borgere i andre forsørgelsesgrupper. Over 90 pct. af borgere,
der modtager almindelig løn, dagpenge eller er i job med løntilskud svarer, at fleksjob er en
god eller en meget god ide.
Færre borgere blandt de, der før fleksjob har drøftet deltidsjob på ordinære vilkår, var positive
overfor ideen om fleksjob (ca. 83 pct. har svaret, at fleksjob var en god eller meget god ide).
- 57 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Borgere, der afprøvede praktik eller job med løntilskud, tilbud om vejledning og opkvalificering i kommunalt regi eller hjælpemidler/personlig assistance svarer i lidt højere grad end
andre, at fleksjob var en god eller meget god idé på tilkendelsestidspunktet.
Gennemgående er borgerne, uanset forsørgelse og forløb før fleksjob langt overvejende
positive overfor ideen om fleksjob.
Fordele ved fleksjob
De, der mener fleksjob er en god ide på tilkendelsestidspunktet, svarer, at en af grundene til
at de er positive er muligheden for et job, hvor der bliver taget højde for deres særlige situation. Omkring 5 ud af 10 lægger vægt på muligheden for at komme ud og møde nye mennesker i en arbejdssammenhæng. Mellem 5 og 6 ud af 10 angiver det at tjene sin egen løn som
grund. Omkring 4 ud af 10 lægger vægt på at kunne bruge deres tidligere arbejdserfaring
eller uddannelse. Mellem 2 og 3 angiver, at de har mulighed for at opretholde samme lønniveau som tidligere.
Fig. 3.28 Borgernes angivelse af fordele ved ordningen
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
74%
59%
59%
42%
30%
3%
Stærke incitamenter for fleksjob
Kommunerne oplever, at der for borgeren er klare økonomiske incitamenter til at blive visiteret
til fleksjob. Det er navnlig muligheden for at opretholde/få en fuldtidsløn samtidig med en nedsat
arbejdstid, at borgerne - iflg. kommunerne - synes er attraktivt. Flere kommuner kommer også
ind på, at mange borgere, der søger fleksjob – både ansatte og ledige – er motiveret af at kunne
blive på deres gamle arbejdsplads eller komme tilbage på deres gamle arbejdsplads.
- 58 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Virksomhedsinterviewene viser, at medarbejderne i stor udstrækning fastholder deres tidligere lønniveau. De fleste af de interviewede virksomheder og medarbejdere ser deltidsjob
som det nærmeste alternativ til fleksjob. At de pågældende medarbejdere ikke er ansat i
deltidsjob begrundes i økonomi: Dels at det ville være svært for medarbejderen at klare sig
med en deltidsløn, dels at en deltidsløn ikke er nær så attraktiv som den fuldtidsløn fleksjobordningen giver. Fleksjob opleves som en god løsning, når man ikke ser sig i stand til at have
et ordinært fuldtidsjob, men gerne vil være på arbejdsmarkedet.
”Det er, at jeg kan være på arbejdsmarkedet. Dvs. jeg kunne nok godt være på arbejdsmarkedet
uden fleksjob i en 20 timers deltidsstilling, selvom det økonomisk ikke ville være så attraktivt”.
Min mand arbejder, så det skulle nok løbe rundt, hvis jeg altså var helt vild for at komme af sted.
Men jeg tror, alternativet ville have været, at jeg havde sagt farvel og tak for denne omgang”.
”Ordningen er så lækker, at andre muligheder blegner – livet hænger bedre sammen, hvis
lige vi får et fleksjob. Tunge sager, meget svære at flytte”.
”Det, der gør den så utrolig attraktiv for borgeren, det er, at man stadig kan få fuld løn på deltid".
Interviewede borgere ser ingen ulemper ved ordningen, når tilkendelsen af fleksjob er overstået. Fleksjob opleves som en attraktiv og varig løsning.
”Da min læge holdte, spurgte jeg ham, om hans afløser kunne fjerne mit fleksjob, hvis han
synes, det er noget pjat. Til det svarede han – en gang fleksjob altid fleksjob. Det var hans
indtryk. Han troede, at når man først havde fået foden indenfor, kom man kun ud af det igen,
hvis man selv ville”.
”Der er ikke rigtig ulemper ved ordningen”.
- 59 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
4. HVORDAN – VISITATION TIL FLEKSJOB
4.1 Kommunernes visitation til fleksjob
I det følgende afsnit beskrives, hvordan kommunerne visiterer til fleksjob, herunder hvilke
rammer kommunernes visitation er underlagt og udviklingen i visitationspraksis som følge af
ændrede dokumentationskrav.
Rammer og organisering
Kommunernes visitationspraksis læner sig op ad Ankestyrelsen, Rev isionen og Beskæftigelsesankenævnet
Kommunerne anvender retningslinjer fra Ankestyrelsen, Revision og Beskæftigelsesankenævnet, når de tilkender fleksjob.
De tre instansers krav til dokumentation er, ifølge kommunerne, blevet skærpet de senere år.
Som en medarbejder fortæller: "Loven har ikke ændret sig, selvom kravene til dokumentation og revisionens tilgang er skærpet".
De strammere dokumentationskrav har givet udslag i, at en række kommuner har mødt
kritik fra en eller flere af de tre instanser.
En kommune udtaler:
"Vi har lige haft en sag, der var udtaget i den årlige fleksjobgennemgang, som kører hvert år
fra revisionens side. Den var udtaget og den blev godkendt. Den var i orden. I øvrigt blev alle
godkendt. Så bliver den udtaget til praksisundersøgelse i Ankestyrelsen, hvor de kommer til
det resultat, at der burde være foretaget en afprøvning. Det er jo interessant. Det var netop
en sag, hvor det var psykisk og speciallæger siger, lad være med at lave mere, I får ikke noget
bedre ud af det. Det er en objektiv lægelig konklusion og vores lægekonsulents vurdering og
vores sagsbehandlers vurdering. Den følger vi, men i virkeligheden kunne vi have fået en fejl,
hvis andre øjne havde kigget på den. Det kan godt gøre en lidt træt, at to instanser, der burde vurdere ens, vurderer forskelligt".
Andre kommuner oplever, at det i praksis kan være vanskeligt at imødegå den kritik de møder i forhold til de enkelte sager.
En kommunal ledelsesrepræsentant udtaler:
"Beskæftigelsesankenævnets input var, at vi i en sag skulle have en bredere arbejdsprøvning.
Det koster ingenting at skrive det, og de eksemplificerer heller ikke, hvad det kunne være. På
den måde var deres kritik usaglig".
- 60 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Flere kommuner har ændret visitationspraksis og organisering
I forsøg på at leve op til de skærpede dokumentationskrav har flere kommuner inden for de
seneste år ændret visitationspraksis og organisering.
En ledelsesrepræsentant udtaler:
"Der er sket forbedringer på visitation og revurdering og dermed dokumentation. Vi mister jo
refusion, hvis det ikke er i orden – så vi er meget opmærksomme på det".
Ændringerne indebærer, at mange kommuner dels har flyttet bevillingskompetencen fra
sagsbehandlerniveau til ledelsesniveau eller bevillingsudvalg (se nedenstående afsnit) og
dels har arbejdet med og skærpet dokumentationskravene ift. fleksjobtilkendelserne.
Kommunerne oplyser, at disse stramninger har medført, at det er blevet langt sværere at blive
visiteret til fleksjob end tidligere og samtidig er de blevet langt bedre til at dokumentere:
En kommunal afdelingsleder udtaler:
"Før var det sådan, at sagsbehandleren mundtligt fremlagde en sag, og så kunne vi sidde
rundt om bordet og sige: det lyder fornuftigt, gør du bare det. Det var tilbage i 2008. Der har
vi måttet erkende, at når man gik sagerne efter, så var de ikke godt nok belyst".
En anden medarbejder fortæller om samme udvikling:
"Vi har lige haft revision, og tilkendelsesfejlene er næsten nul. Og det er jo fordi, vi er blevet
gode til tilkendelser".
Det er typisk bevillingsudvalg eller jobcenterledelse, der visiterer til
fleksjob
Hovedparten af kommunerne har, som nævnt, flyttet fleksjobtilkendelsen op til et bevillingsudvalg eller til jobcenterledelsen.
I størstedelen af kommunerne er det et bevillingsudvalg, der har myndighed til at visitere til fleksjob. Udvalget består typisk af ledelsesrepræsentanter alene eller en
kombination af ledelses- og medarbejderrepræsentanter i jobcentret
I andre kommuner er det jobcenterchefen, der træffer endelig afgørelse om, hvorvidt en borger skal visiteres til fleksjob
I få kommuner er det stadig de enkelte sagsbehandlere i jobcentret, der har kompetence til at visitere til fleksjob.
Sagsbehandlerne indstiller til fleksjob
Det er sagsbehandlerne i de enkelte jobcentre, der indstiller borgerne til fleksjob. Indstillingen foregår typisk i de afdelinger, der beskæftiger sig med afklaring af borgerens arbejdsevne. Det vil sige i sygedagpengeafdelinger, kontanthjælpsafdelinger og afdelinger, der sagsbehandler for borgere i ordinært job, som henvender sig for at ansøge om fleksjob. Hovedparten af indstillingerne kommer fra sygedagpengeafdelinger.
- 61 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Forud for den endelige indstilling til fleksjob har sagsbehandlerne i flere kommuner mulighed for at sende en sag til drøftelse på et fagligt møde eller hos det udvalg, der har kompetencen til at tilkende fleksjob. Her drøftes forinden indstilling, om der foreligger tilstrækkelig
dokumentation i sagen eller om der fx kræves endnu en arbejdsprøvning eller mere sundhedsfaglig dokumentation.
Hvad danner grundlag for tilkendelse af fleksjob?
Visitation til fleksjob baseres primært på den forudgående arbejdsprøvning og de sundhedsfaglige oplysninger i sagen.
Arbejdsprøvningerne er grundlag for fleksjobvisitation
Før en borger kan visiteres til fleksjob, skal det via arbejdsprøvning være dokumenteret, at
borgerens arbejdsevne er nedsat, samt at der ikke er udviklingsmuligheder.
Kommuneinterviewene viser, at vurdering af arbejdsevne handler om, hvor mange timer
borgeren arbejder i den forudgående arbejdsprøvning.
Når en kommune vurderer, hvorvidt en borger er berettiget til fleksjob, anvender de timetallet som et visitationskrav.
En kommunal leder eksemplificerer:
"For os handler det meget om, hvor meget de kan i den arbejdsprøvning, vi sender dem ud i.
Hvis de bliver ved med at ligge omkring 5, 6, 7, 8, 9 og op til 12 timer, så er det mere skånejob og førtidspension. Hvorimod kan du arbejde over 12 timer, så tænker vi, at det er indenfor fleksjobordningen".
Den øvre grænse for, hvornår en borger er berettiget til førtidspension, varierer kommunerne imellem. I nogle kommuner visiteres en borger til førtidspension, hvis han kan arbejde 1012 timer ugentligt, mens 10-12 timer i andre kommuner ikke berettiger en borger til førtidspension, men til fleksjob.
På samme måde varierer grænsen mellem fleksjob og ordinært job. I nogle kommuner
går grænsen mellem fleksjob og ordinært job ved 18 timer, mens den i andre kommuner
sættes ved 20 timer.
Arbejdsprøvningerne anvendes til at dokumentere den nedsatte arbejdsevne og fokuserer
ikke på at udvikle arbejdsevnen. Årsagen til dette er, ifølge sagsbehandlere i kommunerne
(DISCUS 20103), at der ved fleksjobvisitation entydigt lægges vægt på dokumentation for
den nedsatte arbejdsevne og manglende udviklingsmuligheder. Beskrives udviklingsmuligheder i indstillingerne til fleksjob vil sagen ikke gå igennem visitation, idet kommunen ikke vil
kunne leve op til de dokumentationskrav, Ankestyrelsen og Revisionen foreskriver.
3 Evaluering, Arbejdsevnemetoden 2010, DISCUS.
- 62 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Den sundhedsfaglige dokumentation er grundlag for fleksjobvisitation
Den sundhedsfaglige dokumentation er i stort set alle sager grundlag for fleksjob. Kommunerne ser helst, at der foreligger sundhedsfaglig dokumentation for, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat, når der tilkendes fleksjob.
Enkelte kommuner fremhæver, at de kan se bort fra de sundhedsfaglige vurderinger,
hvis de ikke er enige i lægens/behandlerens vurdering. De fortæller, at de i de tilfælde
kan underkende lægens vurdering, hvis de andre elementer i ressourceprofilen eller
arbejdsprøvninger viser andet.
I praksis sker dette sjældent, da sagsbehandlerne anvender netop de sundhedsfaglige
vurderinger som dokumentation for den varigt og væsentligt nedsatte arbejdsevne, når
de indstiller til fleksjob.
En medarbejderrepræsentant fortæller:
"Den [lægelige vurdering] vejer meget tungt. Men selvfølgelig, hvis man ikke er enig, så kan arbejdsprøvningerne også vise, at selvom de måske burde, iflg. deres IQ, kunne klare lidt mere, så
kan arbejdsprøvningen vise, at deres sociale formåen ikke helt svarer til at varetage et arbejde".
Hvorvidt de sociale faktorer kan inddrages i vurderingerne, er kommunerne uenige om. I
nogle kommuner inddrages de sociale faktorer ikke i vurderingerne, mens andre kommuner
peger på sociale faktorer som årsag til begrænsning i arbejdsevnen, såfremt den sundhedsfaglige dokumentation ikke er tilstrækkelig.
Flere kommuner peger desuden på en tendens til, at den sundhedsfaglige dokumentation i dag
vægtes højere end tidligere, hvor der i større grad blev lagt vægt på sociale faktorer i visitationen.
En kommunal medarbejder uddyber:
"Det er svært. Der er utrolig meget fokus på det helbredsmæssige i dag. Før vægtede det
sociale også. Det gør det ikke længere, så på den måde ville man kunne afvikle sagerne hurtigere, hvis man ikke afventede noget lægeligt".
Den helbredsmæssige dokumentation bidrager således til lange sagsbehandlingstider.
Systematisk visitation fra sygedagpenge
Ud over at vægte dokumentation for nedsat arbejdsevne og sundhedsfaglig dokumentation,
er praksis i hovedparten af kommunerne, at borgere systematisk visiteres til fleksjob, når
sygedagpengene udløber og det er afklaret, at borgeren ikke er i stand til at varetage et
ordinært job. Dette sker for at sikre borgerens forsørgelse.
En kommunal medarbejder udtaler:
"Når man er på sygedagpenge og man ikke er berettiget til sygedagpenge mere, fordi det er
vurderet, at man ikke står til rådighed for det ordinære arbejdsmarked, så er man berettiget
til fleksjob og ledighedsydelse, og så er man jo dermed fleksjobvisiteret".
- 63 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Enkelte andre kommuner har derimod ikke denne praksis. Som en medarbejder fortæller:
"Man tager ressourceprofilen i gang meget tidligt – allerede når en borger er kategori 2 og inden
12 uger. Det gør, at når en sag er tilkendt fleksjob, er den fuldt afklaret. Og ingen tilkendes fleksjob, uden at der er peget på jobmatch – konkrete jobfunktioner og/eller virksomheder".
- 64 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
5. HVAD SKER EFTER VISITATION TIL FLEKSJOB
Denne del af rapporten har fokus på, hvad der sker efter fleksjobvisitation. Herunder:
1. Ansættelse i fleksjob
2. Opfølgning på fleksjob
3. Beskæftigelsesindsatsen overfor ledige fleksjobvisiterede
5.1 Hvordan foregår ansættelse i fleksjob
En række af de fleksjobvisiterede ansættes umiddelbart efter visitationen i fleksjob. Heraf 35
pct. fordi de fastholdes i fleksjob på den arbejdsplads, hvor de tidligere var ansat i fleksjob.
I dette afsnit beskrives ansættelsesprocessen. Herunder aftaler for vilkår ved ansættelse i
fleksjob. Indledningsvist tegnes en profil af de fleksjobansatte og de virksomheder, der
ansætter i fleksjob.
Profil af de fleksjobansatte
Køn, alder, etnicitet og uddannelse
Hovedparten af de fleksjobansatte er kvinder (65 pct.). 35 pct. er mænd
Størstedelen af de ansatte i fleksjob (73 pct.) er mellem 41 og 60 år. 16 pct. er under
40 år, mens 11 pct. er over 60 år. Offentligt ansatte er gennemsnitligt ældre end privat ansatte og de har længere uddannelse. Blandt de privat ansatte er en større andel under 30 år, mellem 31-40 år og mellem 41-50 år, mens der blandt offentligt ansatte er en større andel mellem 51-60 år og over 60 år
4 pct. af fleksjobansatte er ikke af dansk oprindelse
33 pct. af de ansatte i fleksjob har en erhvervsfaglig uddannelse. 31 pct. har blot
en afgangseksamen fra folkeskolen. 21 pct. har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 8 pct. har en kort videregående uddannelse og 6 pct. har en
gymnasial uddannelse.
Arbejdsmarkedserfaring
De fleksjobansatte har typisk mange års erhvervserfaring bag sig:
o 61 pct. har været på arbejdsmarkedet i 20 år eller mere
o 21 pct. har været på arbejdsmarkedet mellem 10 og 20 år
o 14 pct. har været på arbejdsmarkedet mindre end 10 år
o 3 pct. har aldrig haft et ordinært job.
- 65 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Lidt over halvdelen (52 pct.) af borgerne i fleksjob arbejder inden for samme erhvervsområde som i deres tidligere ordinære job
Knap 60 pct. løser alle eller nogle af de samme opgaver som i deres sidste ordinære job
Mange af de fleksjobansatte anvender således tidligere arbejdsmarkedserfaring i deres nuværende job og de har typisk flere års erhvervserfaring bag sig.
Bijob
Bijob er meget begrænset blandt fleksjobansatte, idet blot 1 pct. har et bijob.
De fleste (68 pct.) havde deres bijob, før de blev visiteret til fleksjob, og langt hovedparten
(90 pct.) arbejder under 5 timer om ugen. Bijobbene er typisk inden for et andet jobområde
end fleksjobbet. Indkomstmæssigt tjener 40 pct. under 1000 kr. om måneden på bijobbet,
ligeledes 40 pct. tjener mellem 1000 og 5000 kr. om måneden, mens 20 pct. af bijobbene er
frivilligt, ulønnet arbejde.
Visitationsårsag
Den mest typiske visitationsårsag blandt ansatte i fleksjob er fysisk sygdom eller handicap
(68 pct.). Dernæst angiver:
24 pct. nedslidning som årsag
20 pct. er visiteret til fleksjob pga. en ulykke
16 pct. psykisk sygdom eller handicap som visitationsårsag
Få angiver, at de er visiteret til fleksjob pga. sociale problemer (3 pct.), fordi de har været
længe på kontanthjælp (2 pct.) eller fordi de aldrig har haft et ordinært job (1 pct.).
5 pct. angiver ’anden’ visitationsårsag.
Forsørgelsesgrundlag op til visitationen
De fleksjobansatte er typisk visiteret til fleksjob fra ordinært job (41 pct.) eller sygedagpenge (41 pct.).
Fig. 5.1 Forsørgelsesgrundlag før visitation
1%
3%
Sygedagpenge
7%
Almindelig løn
5%
37%
Løn med kommunalt
løntilskud
Arbejdsløshedsdagpenge
Revalideringsydelse
47%
Førtidspension
- 66 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Profil af virksomheder med fleksjobansatte
Virksomhedernes størrelse
Blandt virksomheder med fleksjobansatte er der en jævn fordeling med hensyn til virksomhedsstørrelse:
26 pct. har mellem 3-10 medarbejdere
19 pct. har over 100 medarbejdere
19 pct. har fra 21 og 50 medarbejdere
15 pct. har fra 11 til 20 medarbejdere
12 pct. har fra 51 til 100 medarbejdere
10 pct. har fra 1 til 2 ansatte.
Erhvervsområde
Ansættelse i fleksjob sker i dag inden for et bredt spektrum af brancher
Fig. 5.2 Erhvervsområde
Ansatte i
fleksjob
Erhvervsområde
Administration, økonomi, jura, sprog
8 pct.
Bygge og anlæg
7 pct.
Data, IT og teleteknik
2 pct.
Design, formgivning, grafisk arbejde
1 pct.
Hotel, restauration, køkken, kantine
4 pct.
Industriel produktion
5 pct.
Ingeniørarbejde, teknik, naturvidenskab
1 pct.
Jern, metal, auto
5 pct.
Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri, dyrepleje
3 pct.
Medie, kultur, underholdning, idræt
3 pct.
Nærings- og nydelsesmiddel
1 pct.
Pædagogisk, socialt, teologisk arbejde
10 pct.
Rengøring, ejendomsservice, renovation
3 pct.
Salg, indkøb, markedsføring
8 pct.
Sundhed, omsorg, personlig pleje
8 pct.
Tekstil, beklædning
1 pct.
Transport, lager, maskinførere
4 pct.
Træ, møbel, glas, keramik
1 pct.
Undervisning, forskning, vejledning
11 pct.
Vagt, sikkerhed, overvågningsarbejde
0 pct.
Andet
12 pct.
Sammenlignes de fleksjobansattes erhvervsområder i dag med fleksjobansattes erhvervsområder i 2006 (DISCUS 2006)4 er det bemærkelsesværdigt, at den største gruppe, nemlig 1/5 af
4 Landsdækkende undersøgelse. Ansatte i fleksjob. DISCUS 2006.
- 67 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
alle ansatte i fleksjob, er ansat som lærere og pædagoger. Det er en stigning fra 2006 til 2010
på 25 pct. Bygge- og anlægsområdets andel af fleksjobansatte er steget fra 3 til 7 pct. i samme
periode, mens andelen af fleksjobansatte inden for sundhed, omsorg og personlig pleje er
faldet fra 10 til 8 pct. Andelen af administrativt ansatte i fleksjob er faldet fra 14 pct. i 2006 til
8 pct. i 2010. De øvrige erhvervsområder ligger stort set på samme niveau i 2010 som i 2006.
Virksomhedstype
Lidt flere er ansat i offentlige virksomheder (49 pct.)end i private virksomheder (45 pct.). 3
pct. er ansat i en organisation, forening eller lignende.
3 pct. af de adspurgte er selvstændige. Godt halvdelen (52 pct.) af de selvstændige svarer, at
de har ansat en eller flere afløsere til at varetage en del af deres tidligere arbejdsopgaver,
mens de resterende 48 pct. ikke har ansat afløsere.
Virksomhedernes rekruttering af medarbejdere i fleksjob
Når virksomhederne rekrutterer en medarbejder til et ordinært job, sker det i knap halvdelen (46 pct.) af tilfældene via jobannoncer.
Herudover er de mest brugte rekrutteringskanaler:
Uopfordrede ansøgninger (37 pct.)
Netværk (31 pct.)
Jobcentret (26 pct.)
Jobnet.dk (20 pct.).
Når virksomhederne rekrutterer en fleksjobansat, sker det i 40 pct. af tilfældene via jobcentret. Herudover er de mest brugte rekrutteringskanaler:
Via fastholdelse af tidligere ordinær ansat (36 pct.)
Uopfordrede ansøgninger (18 pct.)
Netværk (13 pct.)
Jobannoncer (6 pct.)
Jobnet.dk (3 pct.).
Virksomheder, der har flere ansatte i fleksjob, rekrutterer i højere grad gennem jobcentret
og de fastholder hyppigere tidligere ordinært ansatte via fleksjob sammenholdt med virksomheder, der kun har én fleksjobansat.
Rekruttering via jobcentret sker i virksomheder med flere fleksjobansatte i 57 pct. af
tilfældene. Det tilsvarende tal for virksomheder med én fleksjobansat er 26 pct..
Rekruttering via tidligere ordinær ansættelse sker i virksomheder med flere fleksjobansatte i 52 pct. af tilfældene. Det tilsvarende tal for virksomheder med én fleksjobansat er 24 pct.
Tallene viser, at når virksomhederne først har haft kontakt med Jobcentret i forbindelse med
en fleksjobaftale, er det naturligt at henvende sig der i forbindelse med den næste ansættel-
- 68 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
se. Det tyder på, at virksomheder med erfaring i at ansætte en medarbejder i fleksjob er
tilbøjelige til at ansætte flere medarbejdere i fleksjob.
Offentlige virksomheder rekrutterer hyppigere fleksjobansatte via jobcentret og tidligere
ordinær ansættelse sammenlignet med private virksomheder:
Rekruttering via jobcentret (offentlige 55 pct. mod 34 pct. i det private)
Tidligere ordinært ansat (offentlige 50 pct. mod 31 pct. i det private)
Virksomhederne benytter generelt ikke muligheden for at opslå fleksjob på jobnet.dk, idet
halvdelen (49 pct.) af virksomhederne slet ikke har kendskab til muligheden. 47 pct. af virksomhederne har kendskab til siden, men benytter den ikke.
4 pct. af virksomhederne har opslag på siden.
For at vurdere om borgeren og jobbet passer sammen, og evt. for at fastlægge løntilskuddets størrelse, anvendes der i nogle tilfælde en praktikperiode eller job med løntilskud, forud
for den egentlige ansættelse i fleksjob: Således svarer virksomhederne:
38 pct. at de har haft fleksjobansatte i praktik forud for ansættelsen
27 pct. at de har haft fleksjobansatte i job med løntilskud forud for ansættelsen
30 pct. at de ikke har haft fleksjobansatte i praktik eller job med løntilskud før ansættelsen
23 pct. har angivet ’ved ikke’
22 pct. angiver ’andet’.
Virksomheder med flere fleksjobansatte anvender både fleksjob til at fastholde og indsluse
medarbejdere. 60 pct. af virksomheder med flere fleksjobansatte har ansat medarbejdere i
fleksjob, som tidligere var ansat på ordinære vilkår. Samtidig har 65 pct. af virksomheder
med flere fleksjobansatte indsluset fleksjobmedarbejdere.
Jobsøgning før ansættelse i fleksjob
Efter fleksjobvisitationen blev 35 pct. af de fleksjobansatte umiddelbart efter ansat på
den arbejdsplads, hvor de tidligere var ansat i ordinært job. De havde derfor ikke behov
for at søge job:
32 pct. af de fleksjobansatte oplyser, at de søgte fleksjob inden for erhvervsområder,
hvor de havde erfaring eller uddannelse
19 pct. angiver, at de søgte job inden for erhvervsområder, hvor de ingen erfaring eller uddannelse havde
25 pct. oplyser, at de ikke selv var aktivt jobsøgende.
Ud af de fleksjobansatte, der var jobsøgende, før de blev ansat i deres nuværende job, søgte
30 pct. under 3 job.
- 69 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Fig. 5.3 Fleksjobansattes jobsøgning. Antal søgte job.
35%
30%
30%
23%
25%
20%
16%
15%
10%
6%
5%
0%
3 job eller
derunder
mellem 3 og 10
job
mere end 10 job
ved ikke
Ca. en tredjedel (35 pct.) er, som nævnt, fastholdt. Dernæst har kommunen i 33 pct. af tilfældene fundet fleksjobbet og i 31 pct. af tilfældene har borgeren selv fundet fleksjobbet.
De resterende fik hjælp til at finde jobbet af familie/venner, fagforening/a-kasse, privat jobformidling/anden aktør eller andre.
30 pct. af de fleksjobansatte var ledige i mindre end 3 måneder før de blev ansat i deres
nuværende job og blot 5 pct. var ledige i mere end 18 måneder, før de fandt deres fleksjob.
Fig. 5.4 Ledighedsperiode før ansættelse i fleksjob
40%
35%
35%
30%
30%
25%
20%
15%
15%
11%
10%
5%
5%
5%
0%
Ingen
Under 3 mdr. fra 3 til 6 mdr.
ventetid, da
jeg er ansat på
min gamle
arbejdsplads
- 70 -
fra 6 til 12
mdr.
fra 12 mdr. til Mere end 18
18 mdr.
mdr.
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Undersøgelsen viser, at jo længere tid de fleksjobansatte har været ledige før fleksjobbet
blev fundet, jo oftere fandt kommunen fleksjobbet til dem.
Blandt fleksjobansatte, der var ledige i under 3 måneder, har:
48 pct. selv fundet jobbet, mens kommunen har fundet jobbet til 41 pct. af dem.
Blandt de fleksjobansatte, der var ledige i mere end 1 ½ år, ses derimod, at blot:
29 pct. selv har fundet fleksjobbet, mens kommunen i 56 pct. af sagerne har fundet
fleksjobbet.
Interviewede i kommunerne forklarer, at de møder en gruppe af forholdsvis ressourcestærke fleksjobvisiterede, der er meget selvstændige i deres jobsøgning, og hurtigt finder job; og
også en forholdsvis stor gruppe fleksjobvisiterede der skal have hjælp fra jobcentret for at
kunne få og fastholde et fleksjob:
”Nogen af dem har faktisk brug for sparring og tæt kontakt ift. at komme i gang.”
Endelig viser kommuneinterviewene, at flere kommuner etablerer særlige job til langvarigt
ledige, der slet ikke vurderes at kunne få et reelt fleksjob (dette udfoldes senere i rapporten.)
Aftaler af vilkår ved etablering af fleksjob
Når der er tilkendt et fleksjob, skal jobbet etableres. Der skal indgås en aftale mellem virksomheden og kommunen om vilkår for arbejdet, løn, skånebehov m.v. I det følgende afsnit
beskrives praksis omkring etableringen.
Udformning af fleksjobbet
Arbejdstid i fleksjobbet
Størstedelen af de fleksjobansatte har nedsat ugentlig arbejdstid. Blot 5 pct. arbejder mellem 35 og 40 timer om ugen.
Fig. 5.5 Ugentlig arbejdstid
37%
40%
35%
29%
30%
25%
20%
14%
15%
9%
10%
5%
5%
6%
1%
0%
Under 10 Fra 10 op til Fra 15 op til Fra 20 op til Fra 25 op til Fra 30 op til Fra 35 op til
timer
15 timer
20 timer
25 timer
30 timer
35 timer
40 timer
- 71 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Skånehensyn
De fleksjobansattes skånehensyn understøtter, at fleksjob typisk etableres med nedsat arbejdstid, idet nedsat arbejdstid er det mest benyttede skånehensyn blandt ansatte i fleksjob.
89 pct. af de fleksjobansatte oplyser, at de har nedsat arbejdstid, mens det næstmest udbredte er fritagelse for tunge arbejdsopgaver. 56 pct. af de fleksjobansatte har dette skånebehov.
Fig. 5.6 Skånehensyn i fleksjobbet
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Offentlig arbejdsplads
Organisation
Selvstændig
Sammenlignes offentligt ansatte, privatansatte, ansatte i en organisation og selvstændige, ses
det, at der ingen systematiske forskelle er i skånebehovene afhængigt af virksomhedstypen.
Kommunerne bekræfter, at nedsat arbejdstid i dag er blevet stort set fast praksis.
De oplever, at der siden fleksjobordningens indførelse er sket en udvikling fra fuldtid mod
nedsat arbejdstid. En medarbejder fortæller:
”Loven blev lavet i 1996 med udgangspunkt i 37 timer. Et af skånehensynene var nedsat
arbejdstid. I dag er det ikke et skånehensyn, men fast praksis".
Da fleksjobordningen blev indført, var nedsat tid oprindelig tænkt som et skånehensyn og
flere kommuner forsøgte i årene derefter, uden held, at holde fast i dette.
Udviklingen hænger dels sammen med fleksjobordningens incitamentsstruktur – at der ikke
er sammenhæng mellem borgerens arbejdstimer og indkomst. En medarbejder uddyber her:
- 72 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
”Sammenligner man ordningen med den tidligere 50/50 ordning, var der på denne ordning langt flere, der arbejdede 37 timer om ugen, idet ansatte kun fik løn for det antal
timer, de arbejdede”.
Samtidig er det svært objektivt at vurdere og at dokumentere, at en borger har en større
arbejdsevne, idet dokumentationskravet ifølge lovgivningen er pålagt kommunen. Dvs. hvis
en kommune ønsker at dokumentere, at en borger kan arbejde 2 timer ekstra, så skal de
iværksætte en ny arbejdsprøvning og via den forsøge at dokumentere det.
De interviewede kommuner peger derved på, at en række borgere ville kunne arbejde flere
timer i fleksjobbet, end de gør i dag, hvis der i fleksjobordningen var indbygget incitamenter
til at øge arbejdstiden.
Udviklingen mod nedsat arbejdstid skyldes derudover, at timetallet i de forudgående arbejdsprøvninger/praktikker bliver normsættende for timetallet i fleksjobbet. Borgerne har
en forventning om, at den effektive arbejdstid i arbejdsprøvningen også er arbejdstiden i
fleksjobbet. Borgerne mener eksempelvis, at de er visiteret til et fleksjob på 12-15 timer, hvis
de i arbejdsprøvningen/praktikken kunne arbejde 12-15 timer.
Derudover er borgernes bevidsthed om løntilskuddet på 2/3 eller 50 pct. også medvirkende
til at skabe denne forventning. ”Mange tror, at de kan nøjes med 12-15 timer, fordi de har
hørt, at der ligger et tilskud på 2/3”, fortæller en kommune.
Lønniveau
De fleksjobansattes lønniveau ligger typisk på 200.000-300.000 kr. om året:
13 pct. tjener under 200.000
61 pct. har en årsindkomst på mellem 200.000 og 300.000 kr.
17 pct. tjener fra 300.000-400.000 kr.
4 pct. tjener mere end 400.000 kr. Deraf tjener 1 pct. mere end 500.000 kr.
6 pct. ønsker ikke at oplyse lønindkomsten.
Når det gælder lønudvikling, oplyser halvdelen (49 pct.) af de fleksjobansatte, at de har bevaret samme indkomstniveau som før godkendelsen. 33 pct. af de fleksjobansatte har oplevet en
indkomstnedgang ved ansættelsen i fleksjob, mens 19 pct. oplevede en indkomststigning.
Fastsættelse af den tilskudsberettigede løn
I de tilfælde, hvor virksomheden har en overenskomst, sker fastsættelsen af den tilskudsberettigede løn typisk i et samarbejde mellem jobkonsulent, virksomhed og relevante faglige
organisationer. Her anvendes den mindste overenskomstmæssige løn på området som
grundlag for virksomhedens løntilskud.
I en ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Nogle kommuner finder det særligt vanskeligt og ressourcekrævende at fastlægge, hvilken sammenlignelig overenskomst, der er gældende og påpeger, at lovgivningen på
området ikke er entydig. De efterlyser klare regler for området:
”Overenskomsterne er vanskelig at styre igennem. Vi skal jo gå ind og finde det grundlag,
hvorpå kommunen skal give refusion. Og det er ret væsentligt, at vi rammer der, hvor vi skal.
Det skal være den korrekte løn, der skal lægges til grund for refusionen. Det kan være van-
- 73 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
skeligt at ramme, hvor vi skal ramme. Det bliver svært der, hvor man ikke har nogen overenskomster på området”.
En anden medarbejder oplever samme problemstilling:
”Hele det område i LAB-loven, der hedder lønrefusion – grundlaget for lønrefusion, grundlaget for vurderingen af hvilken overenskomst, der skal være gældende og mindsteløn, skal
revideres. Den skal gøres meget mere klar og tydelig”.
Fastsættelsen af lønnen vanskeliggøres yderligere af, at samarbejdet med fagforeningerne,
ifølge mange kommuner, ikke fungerer. Det er svært at få fagforeningerne til at oplyse lønsatserne, og i tillæg for at udlevere lønsatserne stiller fagforeningerne krav om at få oplysninger
om både borger og virksomhed – typisk cpr-nummer og virksomhedsnavn. Oplysninger, som
mange virksomheder og borgere ikke ønsker udleveret. En ledelsesrepræsentant fortæller her:
”Der står i loven, at vi skal involvere fagforeningerne, og det prøver vi også. Fordi vi har virkelig store problemer med fagforeningerne, fordi vi skal kontakte dem for at høre ang. løn. Der
har det været svært for os at få lønsatserne, fordi de til gengæld kræver at få CPR på borgerne og virksomhedens navn. Det er sådan, at hvis ikke borgerne og virksomheden er interesseret i deres indblanding, så må vi ikke udlevere de ting. Så skriver de til os, mest HK og FOA, at
vi ikke må oprette fleksjobbet. Men de kan ikke nægte os at oprette det".
Kommuneinterviewene viser således, at der bruges mange ressourcer på at fastsætte den
tilskudsberettigede løn, fordi reglerne for lønfastsættelsen ikke er tilstrækkeligt præcise.
Fastsættelse af løntilskud
Kommunen kan yde et tilskud til virksomheden på 50 pct. eller 2/3 af den fleksjobansattes
løn. Det var tidligere muligt at yde et tilskud på 1/3 af lønnen. Denne mulighed bortfaldt i
2003. Tilskuddets størrelse bør afhænge af graden af borgerens nedsatte arbejdsevne og
fastsættes individuelt.
Der er sket en gradvis udvikling mod, at en større andel får 2/3 tilskud og en mindre andel
får tilsvarende 50 pct. i tilskud.:
Blandt de fleksjobansatte, som er visiteret til fleksjob for 1 år eller kortere tid siden,
er 67 pct. ansat med 2/3 løntilskud
Blandt de fleksjobansatte, der er visiteret til fleksjob for 1 til 3 år siden, er 60 pct. ansat med 2/3 løntilskud
Blandt de fleksjobansatte, der er visiteret til fleksjob for 3 år eller længere tid siden,
er 51 pct. ansat med 2/3 tilskud.
Kommunerne bekræfter, at mange fleksjobansatte er ansat med 2/3 tilskud. En leder fortæller her:
”Vi må desværre erkende, at 9 ud af 10 etablerede fleksjob er to-tredjedels etablerede. Jeg
arbejder meget på ledelsesmæssigt at snakke med medarbejderne om at starte med 50 pct. og
så gå over på 2/3. Men den holder ikke i alle situationer. Men når man kigger på ordningen, så
er det underligt, at 9 ud af 10, vi tilkender fleksjob, er så ringe, at de skal have 2/3 tilskud. Hvor
er de andre? Rent statistisk skulle der være lige mange. Man kan endda sige, at der skulle være
rigtig mange på 50 pct., fordi 50 pct. skal opsluge fra 100 pct. og ned til 50 pct".
- 74 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Fastsættelsen af løntilskud foregår typisk i en forhandling mellem virksomhed og jobkonsulent. Kommunernes forhandlingsstrategier er forskellige. I nogle kommuner starter man
konsekvent med at tilbyde virksomheden 50 pct. i løntilskud, og går derefter over til 2/3, hvis
nødvendigt. Dette er et forsøg på at sikre rum til, at borgerens arbejdsevne kan forringes i
fleksjobbet. I andre kommuner fastsættes løntilskudsniveauet typisk medudgangspunkt i en
forudgående praktik på arbejdspladsen, hvorefter forhandlingen finder sted.
Kommunerne oplyser, at forhandlingssituationerne ofte er vanskelige. De oplever her et pres
fra virksomhederne for at tildele 2/3 tilskud. Dels fordi virksomhederne kender til muligheden for at få 2/3 tilskud og udnytter denne, og dels fordi beslutningen om at ansætte eller ej
ligger hos virksomhederne. Hvis virksomheden ikke får det tilskud, de ønsker, kan de afslå at
ansætte borgeren eller vælge at fyre medarbejderen, hvis det er en fastholdelsessag. En
medarbejder fortæller her:
”Man starter selvfølgelig med at tilbyde det laveste og nogen gange og så er det sådan at
virksomheder taler sammen og har nogen i forvejen. Nogen gange så bliver det sådan, at hvis
jeg ikke kan få det og det, så skal jeg ikke have dem. På den måde bliver de en handelsvare
man kan kaste med over bordet".
En ledelsesrepræsentant fortæller ligeledes:
”Jeg synes bare også, at jeg nogle gange hører: Så kommer vi med 2/3, for så kan vi få dem
afsat. For nogen er rigtig tunge, og så er det det, som lokker".
Kommuneundersøgelsen peger således på, at løntilskuddet ofte ikke tildeles ud fra en vurdering af borgerens faktiske arbejdsevne, men ud fra en forhandling mellem virksomhed og
kommune. En forhandling, hvor virksomheden står stærkt, fordi virksomheden kan afslå at
ansætte borgeren, såfremt kommunen ikke tildeler det ønskede tilskud, og kommunen står
svagt, fordi der sjældent er andre muligheder for at etablere et fleksjob.
5.2 Opfølgning på fleksjobansatte
Kommunen er forpligtet til at følge op på ansatte i fleksjob. Ifølge Lov om en Aktiv Socialpolitik (kap.3, § 10, stk.3) skal kommunen første gang følge op på fleksjobbet senest 6 måneder
efter ansættelse. Derefter skal opfølgning finde sted med mindst 12 måneders mellemrum.
Ved opfølgning skal kommunen:
”Sikre at betingelserne for tilskuddet fortsat er til stede, og at tilskudsprocenten fortsat modsvarer graden af den nedsatte arbejdsevne” (Vejledning om Lov om aktiv socialpolitik, 1998).
I nedenstående afsnit beskrives, hvordan denne opfølgning foregår i praksis og hvor fokus er
lagt i opfølgningen.
- 75 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Hvordan foregår opfølgning?
Godt halvdelen (54 pct.) af de fleksjobansatte oplyser, at kommunen har fulgt op på fleksjobbet mindst en gang årligt:
13 pct. af de fleksjobansatte oplever, at kommunen har fulgt op mere end en gang
årligt
13 pct. oplever, at der er blevet fulgt op mindre end en gang årligt
9 pct. angiver, at kommunen slet ikke har fulgt op. For en del af dem gælder, at de
har været ansat i mindre end 6 måneder.
Cirka halvdelen af virksomhederne oplever, at jobcentrets opfølgning foregår per brev.
Fig. 5.7 Kommunens opfølgning på fleksjobbet
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
47%
18%
11%
9%
11%
5%
Opfølgning Ud over at følge Opfølgning
Følger kun op, Har ikke været i
årligt pr. brev op årligt, står årligt pr. telefon hvis virksomhed kontakt med
jobcentret til
eller besøg i eller ansat tager jobcentret
rådighed hvis virksomheden
initiativ
behov
Andet
Kommunerne bekræfter, at den lovpligtige, årlige opfølgning ofte foregår skriftligt. Den
første 6 måneders opfølgning sker i nogle kommuner via et besøg på virksomheden, men
derefter følges der op per brev en gang om året. I en enkelt kommune følges der altid op
via personligt fremmøde.
I de tilfælde, hvor opfølgningen foregår skriftligt, fremsendes et opfølgningsskema til virksomhed og fleksjobansat, der skal udfyldes og underskrives af både virksomhedsansvarlig og
den ansatte. I opfølgningsskemaet spørges der til, om der er sket ændringer i arbejdssituationen, om der har været væsentligt sygefravær og om der ønskes et møde med en jobkonsulent. Såfremt der ønskes dette, tager jobkonsulenten ud på et virksomhedsbesøg.
Kommunerne oplyser, at virksomhed og fleksjobansat sjældent angiver, at der er sket ændringer i fleksjob. Hvis det er tilfældet, er det typisk, fordi der er sket forværringer i helbredet og derfor behov for flere skånehensyn eller højere løntilskud. En kommune fortæller:
- 76 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
”Der er en tæt opfølgning, i hvert fald i starten. Og så gør vi det, at vi følger op per brev, hvor
de skal besvare en del spørgsmål og så er der et spørgsmål, hvor der står, at hvis de skønner
at der er behov for, kommer en virksomhedskonsulent ud og snakker med arbejdsgiveren og
borgeren, fordi funktioner har ændret sig eller de har fået flere skånebehov, så gør de det.”
Flere kommuner peger på, at den skriftlige opfølgning ikke fanger de problemer, der måtte
være i fleksjobbet, fordi arbejdsgiver og fleksjobansat skal udfylde opfølgningsskemaet
sammen og der derfor ikke altid kommer fokus på relevante problemstillinger.
”Nogle gange oplever man, at arbejdsgiveren har udfyldt og medarbejderen ikke er helt enig
– det finder man ud af, når de så henvender sig. Vi oplever, at vi får et skema ind, hvor det
kører glat og så 14 dage efter får vi en henvendelse. Det kan hænge sammen med, at både
borger og arbejdsgiver skal skrive under.”
Udover den årlige opfølgning tilbyder flere kommuner, at fleksjobansat eller virksomhed kan
henvende sig løbende, hvis der opstår problemer i fleksjobbet. I nogle kommuner er denne
opgave lagt ud til forskellige jobkonsulenter og sagsbehandlere, mens andre kommuner har
særlige jobkonsulenter, der tager sig af disse sager:
”Vi har en person, der kun tager sig af tvister. Hvis der er noget, så er han hurtigt på banen.
Hvis borger og virksomhed pludselig oplever en uoverensstemmelse om forventningsafstemning eller andet, så er det nogle gange, at borgeren eller virksomheden ringer og siger: nu
må vi komme ud, for nu er vi ved at fyre pågældende. Så tager vedkommende ud, og som
regel lykkes det at klinke skårene. Det gør vi meget ud af, for vi ved godt, at hvis først vedkommende kommer ind i systemet, så skal han ud igen og det er en længere kamp end at
fastholde ham i jobbet.”
Opfølgningens fokus
Langt størstedelen (71 pct.) af virksomhederne oplyser, at kommunens opfølgning primært
fokuserer på, om den ansattes situation er stabil. Dernæst oplever:
16 pct., at kommunen har fokus på, om den ansattes helbred er forværret og om der
er brug for indsatser til at fastholde medarbejderen i jobbet
12 pct., at der er fokus på om den ansattes helbred er forbedret og vedkommende
kan være ansat med mindre offentligt tilskud eller komme tilbage til ordinært job
2 pct., at jobcentret har fokus på, hvordan den fleksjobansattes kompetencer kan
udvikles.
Virksomhederne oplever dermed, at kommunens opfølgning fokuserer på, om den ansattes
situation er stabil, men ikke på udvikling af den fleksjobansattes arbejdsevne.
Dette billede understøttes af medarbejdere og ledere i de interviewede kommuner. Langt de
fleste kommuner oplyser, at deres opfølgning ikke har fokus på at udvikle borgerens arbejdsevne, men i stedet på om borgeren stadig er berettiget til et fleksjob og på at fastholde
borgeren i fleksjobbet ved forværring af helbredet. Kun en enkelt kommune arbejder målrettet med udvikling af arbejdsevnen.
- 77 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Nogle kommuner ser ikke noget formål med at udvikle arbejdsevnen, fordi de allerede ved
fleksjobvisitationen fastlagde, at arbejdsevnenedsættelsen var varig og de derfor ikke kan
forvente en udvikling. De fortæller, at hvis man har lavet et ordentligt forarbejde, så kan
man ikke forvente, at de fleksjobvisiterede udvikler deres arbejdsevne.
En leder udtaler:
”Man har en gang sagt, at de har en varig arbejdsevnenedsættelse – så er det virkelig modstridende at forsøge at arbejde hen mod et ordinært job.”
Andre kommuner er imidlertid principielt indstillet på at udvikle borgerens arbejdsevne, men
fortæller, at det er en vanskelig opgave.
Opgaven vanskeliggøres af, at de mangler de fornødne ressourcer. Typisk har de medarbejdere, der tager sig af opfølgningen, flere hundrede sager. En leder fortæller:
”Hvis jeg skal være ærlig, så har vi ikke ressourcer til at følge op på udviklingen i fleksjobbet
andet end ved den årlige opfølgning. Det er ikke sådan, at vi laver ekstraordinær opfølgning
og følger op på, om man udvikler sig positivt eller negativ. Vi koncentrerer os nok meget om
at finde ud af, om borgeren stadigvæk er i målgruppen i forhold til fleksjob og om virksomheden synes, det er en god ide, og om borgeren synes det er en god ide.”
Samtidig vanskeliggøres udviklingen af arbejdsevnen af, at hverken borger eller virksomhed
er interesseret i at involvere kommunen i at udvikle arbejdsevnen.
En medarbejder udtaler:
”Min pointe er: Når man er ude at lave opfølgning, så skal man være idiot, hvis man ikke som
borger og arbejdsgiver nikker og siger alt er ok. Hvis man siger, man kan klare mere, så mister
man sit fleksjob. Så skal man i stedet arbejde 37 timer og man får ingenting ud af det. Arbejdsgiveren siger: det er da fuldstændig tosset. Før fik jeg halvt tilskud, nu får jeg ingen tilskud. Jeg
får så flere timers arbejde ud af det, men alligevel. Man skal være jubelidiot - både som arbejdsgiver og som borger, hvis man vil frasige sig den ordning. Det er humlen i hele ordningen.”
Kommunerne oplever, at hverken borger eller virksomhed har incitamenter til at udvikle
arbejdsevnen mod en højere arbejdstid, færre skånehensyn og på sigt et ordinært job. Det er
derfor også svært for kommunerne at udvikle fleksjobbene til trods for, at de i nogle tilfælde
ved, der sker forbedringer i den ansattes arbejdsevne.
En kommune:
”Vi ved jo godt, at der sker noget med arbejdsevnen i et fleksjob for nogle fleksjobbere, når
de har været der og fået rutinerne og overblik over organisationen og kender arbejdet i detaljer. Så sker der en forøgelse af arbejdsevnen i forhold til, da man blev ansat. Der bruger vi
ikke redskaberne. Lovgivningen har redskaberne. Det er vi ikke gode til og jeg opfatter det
som om, vi er konfliktsky og et eller andet sted er vi bevidst eller ubevidst meget taknemmelige for, at arbejdsgiveren gerne vil have fleksjobbere.”
- 78 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Når fokus ikke lægges på udvikling, skyldes det således også, at forslag om ændringer af
fleksjobbet ikke altid bliver vel modtaget af virksomheden og den fleksjobansatte. Samtidig
påhviler dokumentationskravet kommunerne, og det er kommunen, der skal dokumentere,
at borgeren er i stand til at arbejde mere. En vanskelig opgave, når borgeren ikke selv er
motiveret for at yde en større arbejdsindsats. Mange kommuner afstår derfor helt fra at
spørge til udviklingen i arbejdsevnen, fordi de ved, at hverken borger eller virksomhed vil
pege på en positiv udvikling.
En opfølgningsmedarbejder udtaler:
”Vi spørger blandt andet: Har du fået det værre. Der står ikke et sted: Har du fået det bedre?
Vi spørger ikke, for vi kender svaret på forhånd (..)
Kun en ud af de 11 interviewede kommuner har en aktiv opfølgningsindsats med et klart mål
om at øge de fleksjobansattes arbejdstid. Kommunen fortæller her:
”Mange gange oplever jeg, at når man er faldet til ro i et job og er ude af kommunens svøbe,
så er der mange ting, der letter, så kan man noget mere. Jeg siger altid, når jeg er ude første
gang: når jeg kommer om et år, så skal vi snakke om øget timetal. Mange har paraderne
oppe med det samme, men det tager vi stille og roligt, fordi så kan jeg høre på den ansatte
og arbejdsgiveren, om der er ressourcer at hente eller om det er fuldstændig låst, som det er.
Det har vi mange snakke om, og så forsøger vi ud fra lægelige papirer og hvad jeg hører at
presse dem lidt i en periode på 3 mdr. og så evaluerer vi på det. Der er mange der lykkes med
at komme op og der er også mange, der ikke lykkes.”
Generelt oplever kommunerne, at få fleksjobansatte udvikler deres arbejdsevne i form af en
øget arbejdstid og endnu færre kommer i ordinært job. De oplever oftere, at arbejdsevnen
forringes – at der opstår flere skånebehov, at arbejdstiden reduceres og løntilskuddet sættes
op, samt at de fleksjobansatte bevæger sig mod førtidspension. En naturlig udvikling set i lyset
af, at en del har progredierende lidelser. Kommunerne understreger, at når en medarbejder
går fra fleksjob til ordinært job, sker det alene, fordi borgeren selv har en meget stærk motivation for at blive ansat i et ordinært job og ikke fordi, kommunen fratager borgeren fleksjobbet.
Udvikling i fleksjobbet
I følgende afsnit fokuseres på, hvordan fleksjobansættelserne udvikles over tid.
Ansættelsens varighed
Mange medarbejdere i et fleksjob fastholder jobbet over lang tid:
17 pct. har været ansat mere end 7 år
36 pct. har været ansat mellem 3 år og 7 år
31 pct. har været ansat mellem 1 år og 3 år
16 pct. af de fleksjobansatte har været i deres nuværende fleksjob i mindre end 1 år.
Mere end halvdelen har således været ansat mere end 3 år.
- 79 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Udvikling i arbejdsforhold
De fleksjobansatte bekræfter, at arbejdstid og skånehensyn ikke ændres, når fleksjobbet
er etableret:
78 pct. af de fleksjobansatte oplyser, at arbejdstiden ikke er ændret og 83 pct. oplyser, at de har samme skånehensyn nu, som da de blev ansat
Sker der ændringer, er det oftest i form af nedsættelse af arbejdstiden eller flere
skånehensyn. 19 pct. har fået sat arbejdstiden ned, mens 13 pct. har fået flere skånehensyn
I få tilfælde sættes arbejdstiden op (3 pct.) eller den ansatte får færre skånehensyn
(4 pct.).
Sammenlignes fleksjobansatte i offentlige virksomheder med fleksjobansatte i private virksomheder, er der ingen store forskelle i antallet af skånehensyn i jobbet, derimod oplever
lidt flere offentligt ansatte end privatansatte, at arbejdstiden sættes ned.
Udvikling i helbredstilstand
Lidt over halvdelen (52 pct.) af de fleksjobansatte oplever, at deres helbredstilstand siden
ansættelsen i fleksjob har været kontant.
23 pct. har fået dårligere helbred, mens 21 pct. har fået det bedre.
Det er navnlig borgere med psykiske lidelser (1/3) der oplever en forbedring. Tilsvarende færre
har oplevet, at få det værre eller, at helbredstilstanden er uændret.
En medarbejder udtaler:
”Vi har set nogen - især med psykiske lidelser - der bliver så velmedicinerede, at de kan
klare det.”
Sammenholdes hvor lang tid medarbejdere har været ansat i fleksjob med udviklingen i helbredstilstand, fremgår det, at de der oplever bedring i helbredstilstanden, umiddelbart efter
ansættelsen får det bedre, hvorefter helbredstilstanden er konstant.
Derimod er der en tendens til, at de der oplever en forværring i helbredstilstanden, får det
værre over tid. Undersøgelsen indikerer, at der er mange, der får det værre blot af at komme i
job (i løbet af de 3 første måneder efter ansættelsen). Herefter er der en stabil udvikling mod,
at flere får det værre jo længere tid, de har deres job. En forventet udvikling set i lyset af, at
mange fleksjobansatte lider af progredierende lidelser.
Sammenlignes offentligt og privat ansatte, ses det, at flere offentligt ansatte end privatansatte
har fået et bedre helbred siden ansættelsen (24 pct. vs. 19 pct.). Tilsvarende har flere i private
virksomheder, foreninger og især selvstændige ikke oplevet en ændring i helbredstilstanden.
- 80 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Udvikling i arbejdsevnen
Fleksjob opleves af de fleste fleksjobansatte som en arbejdsmæssig endestation. Når fleksjobbet
først er etableret, er borgerens arbejdsmæssige situation i langt de fleste tilfælde stationær:
64 pct. af de fleksjobansatte vurderer, at de kan yde det samme nu, som da de blev
ansat
22 pct. vurderer, at de kan yde mindre end ved ansættelsen
8 pct. vurderer, at de i dag kan yde mere
6 pct. har svaret ’ved ikke’
Lidt flere offentligt end privat ansatte oplever, at de kan yde mere i dag end ved ansættelsen
i fleksjob. Lønmæssigt oplever også flere offentligt end private ansatte en stigning.
Samtidig oplever lidt flere offentligt end privat ansatte, at de i dag kan yde mindre. Dette
matcher udviklingen i arbejdstid blandt de offentligt ansatte, hvor flere har fået deres
arbejdstid sat ned.
Der er således større variation, blandt de offentligt ansatte, mens situationen generelt er
mere kontant hos de privatansatte.
Spørger man de fleksjobansatte selv, er der en vis, men ikke entydig, sammenhæng mellem
udvikling i helbredsforhold og udvikling i arbejdsevne. Af de 21 pct., der oplyser, at deres
helbred er forbedret i løbet af ansættelsen, oplever 23 pct., at de samtidig har forbedret
arbejdsevnen. Af de, der har uændret helbred, oplever 5 pct. en forbedring af arbejdsevnen,
og af de, der har en forværret helbredssituation oplever 2 pct. en forbedret arbejdsevne. 2
pct. af de fleksjobansatte vurderer, at det er realistisk, at de på et tidspunkt kan komme
tilbage i et ordinært job, 7 pct. er i tvivl, og de resterende anser det som udelukket.
Lønudvikling og faglig udvikling
Næsten halvdelen af de fleksjobansatte oplever en positiv lønudvikling:
41 pct. af de fleksjobansatte har oplevet en lønstigning siden ansættelsen
Hos 55 pct. er lønnen uændret
4 pct. har svaret ved ikke
Næsten halvdelen (49 pct.) af de fleksjobansatte oplyser, at de har de samme faglige udviklingsmuligheder som i deres tidligere job:
15 pct. oplyser, at udviklingsmulighederne er bedre
30 pct., at udviklingsmulighederne er dårlige end før
5 pct. har ikke taget stilling eller har ikke tidligere været i job.
Både lønudviklingen og de faglige udviklingsmuligheder kan ses som indikatorer på, at der
sker en udvikling af arbejdsevnen for en større gruppe af de fleksjobansatte, selvom hovedparten af de fleksjobansatte ikke selv angiver en forbedring.
Virksomhedernes vurdering af arbejdsevn en
Virksomhederne tegner et lidt mere positivt billede af udviklingen i arbejdsevnen end de
fleksjobansatte selv.
- 81 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Blandt virksomheder med flere fleksjobansatte svarer:
over halvdelen (53 pct.), at det er forskelligt fra medarbejder til medarbejder, hvorvidt medarbejderen med tiden kan yde en større arbejdsindsats
25 pct., at de fleksjobansatte kan yde den samme arbejdsindsats
15 pct., at de ansattes arbejdsindsats snarere reduceres end udvikles over tid
9 pct. af virksomhederne, at arbejdsindsatsen kan øges over tid.
Generelt er virksomheder, der kun har ansat én fleksjobmedarbejder, mere positive i deres
vurderinger af medarbejderens udvikling af arbejdsevnen:
69 pct. svarer, at den fleksjobansatte kan yde samme indsats
15 pct., at fleksjobansatte kan yde en større indsats
13 pct., at fleksjobansatte kan yde en mindre indsats
3 pct. svarer, at den fleksjobansatte er for ny i jobbet til, at det kan vurderes.
Virksomhederne vurderer primært, at årsagerne til den øgede arbejdsindsats er trivsel i virksomheden (75 pct.) og større fortrolighed med arbejdsopgaver (62 pct.) og kolleger og ledelse
(37 pct.). 32 pct. af virksomhederne angiver, at det skyldes virksomhedens fokus på at udvikle
borgerens kompetencer. Blot 17 pct. angiver helbredsmæssige forbedringer som årsag.
Virksomhederne peger derved på, at en positiv udvikling i arbejdsevnen ikke er betinget af
forbedringer i helbredet, men i stedet medarbejderens generelle trivsel i og fortrolighed
med virksomheden. Dette viser, at en fleksjobansat kan udvikle arbejdsevnen positivt uafhængigt af helbredet.
Fig. 5.8 Årsag til positiv udvikling i arbejdsindsatsen
75%
80%
70%
62%
60%
50%
37%
40%
32%
30%
20%
18%
18%
10%
3%
0%
- 82 -
7%
3%
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Mens den positive udvikling primært skyldes trivsel, peger virksomhederne på, at den negative udvikling i arbejdsindsatsen typisk er forårsaget af helbredet. 74 pct. af virksomhederne
angiver helbredet som årsag til den negative udvikling i arbejdsindsatsen.
Fig. 5.9 Årsag til negativ udvikling i arbejdsindsatsen
80%
74%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
9%
12%
17%
15%
4%
14%
3%
1%
3%
6%
0%
De interviewede virksomheder tegner et mere positivt billede af udvikling i fleksjobbet end
de virksomheder, der har deltaget i virksomhedssurveyen.
Af virksomhedsinterviewene med både ledere og fleksjobansatte fremgår det, at de fleksjobansatte kan yde mere nu, end da de blev ansat i fleksjobbet:
I et virksomhedsinterview fortæller en fleksjobansat medarbejder:
”Jeg kan mere i dag. Jeg er blevet stærkere som person, fordi jeg kan få den nødvendige ro. Nu
slæber jeg ikke mig selv gennem mine opgaver, men kan udvise et overskud i jobbet, som jeg
ikke kunne tidligere. Det har også betydet, at jeg kan håndtere flere private ting end tidligere”.
De interviewede medarbejdere og virksomheder oplever således en positiv udvikling i arbejdsindsatsen. En udvikling, der skyldes, at fleksjobbet har givet dem stabilitet og ro.
- 83 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
En virksomhedsleder fortæller:
”Langt hovedparten af vores fleksjobbere har psykiske problemer og havde det psykisk dårligt,
da de startede, men de har faktisk alle fået det bedre siden de startede. En medarbejder er fx
ikke længere til at kende. Hun er virkelig blomstret op. Tidligere græd hun, når vi holdt møder
og var meget menneskesky, men det har ændret sig”, fortæller en virksomhedsrepræsentant.
Analysen viser således, at der er et udviklingspotentiale hos en gruppe fleksjobansatte. Virksomhedernes bedømmelse af de fleksjobansatte tyder på, at dette udviklingspotentiale er
større, end de fleksjobansatte selv angiver.
Analysen peger samtidig på, at der ikke er nogen incitamenter for hverken virksomhed eller
den fleksjobansatte til at udnytte dette potentiale og udvikle arbejdsevnen mod et øget
timetal, færre skånehensyn og evt. på sigt et ordinært job. Dette udfoldes i nedenstående.
Incitamenter til at udvikle arbejdsevnen
Incitamenter til at øge arbejdsindsat sen
Som tidligere nævnt ser kommunerne det som en barriere for udviklingen af arbejdsevnen,
at der ikke er nogen incitamenter for hverken borger eller virksomhed til at udvikle borgerens arbejdsevne. Desuden peger mange kommuner på, at en gruppe fleksjobansatte ville
kunne udvikle arbejdsevnen, hvis fleksjobordningens incitamentsstruktur blev lavet om.
De mener navnlig, at der mangler økonomiske incitamenter for borgeren
En medarbejder udtaler:
”Der mangler i den grad økonomiske incitamenter for borgerne til at komme ud af fleksjobordningen. Der er ikke noget at hente der.”
Flere kommuner foreslår specifikt et økonomisk incitament til at øge timetallet, så en del af
lønnen gøres afhængig af det antal timer, den fleksjobansatte arbejder.
En leder mener eksempelvis, at det ville have følgende virkning:
”Det kunne være, at de blev mere kreative. Så kunne de fx gå hjem og sove 3 timer og så
komme igen. Hvis der var sådan nogle motivationsfaktorer, som selv fik dem på banen, så
ville de måske tænke: ej jeg kan godt lige 2 timer mere og så kan jeg komme på ferie til
sommer. Hvis jeg nu lige gik hjem og hvilede mig og så kom igen, mine børn er blevet større
osv. Det vil være en god ting.”
Incitamenter til komme i ordinært job
Kommunerne mener heller ikke, at der er noget incitament for hverken borger eller virksomhed til at forlade fleksjobordningen til fordel for et ordinært job. De fortæller, at når
dette sker, skyldes det alene borgerens egen motivation.
- 84 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Virksomhederne er enige i dette. Til spørgsmålet om hvorvidt fleksjobordningen motiverer
virksomheden til at få fleksjobansatte i ordinært job, svarer kun 18 pct. af virksomhederne
ja. 37 pct. af virksomhederne mener ikke, at fleksjobordningen motiverer virksomheden til at
forsøge at få den fleksjobansatte i ordinært job. Næsten halvdelen (45 pct.) kan ikke tage
stilling til spørgsmålet.
Når fleksjobbet ophører
Når borgerne er blevet ansat i fleksjob, er der - som tidligere beskrevet - en tendens til, at fleksjobbet fastholdes over en længere periode. En gruppe af de ledige såvel som ansatte i fleksjob
har naturligvis oplevet, at en ansættelse i et tidligere fleksjob er blevet afbrudt. De primære
årsager afbrudte i fleksjob er besparelser i virksomheden og den fleksjobansattes helbred.
Fig. 5.10 Årsag til ophør af tidligere fleksjobansættelse
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Fleksjobansatte
Ledighedsydelsesmodtagere
Kontanthjælpsmodtagere
61 pct. af de adspurgte virksomheder har ikke oplevet, at et fleksjob er blevet afbrudt, mens
18 pct. har afskediget en medarbejder ansat i fleksjob
18 pct. har oplevet, at en medarbejder i fleksjob er blevet langtidssygemeldt
10 pct. har oplevet, at en medarbejder er gået fra fleksjob til førtidspension
5 pct. har oplevet, at en medarbejder er kommet i ordinær beskæftigelse.
- 85 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Ophør i fleksjob sker således hyppigst, fordi virksomheden afskediger en fleksjobansat eller
fordi en fleksjobansat langtidssygemeldes, og i færre tilfælde fordi en medarbejder overgår
til førtidspension.
Næsten en fjerdedel af (24 pct.) af de adspurgte virksomheder vurderer, at det var umuligt
at fastholde medarbejderen, fordi helbredet blev forringet. Dernæst oplyser:
13 pct., at virksomheden ikke ønskede at fastholde medarbejderen
13 pct., at mindre fravær fra medarbejderen side kunne have fastholdt fleksjobbet
11 pct., at nedskæringer gjorde det umuligt at fastholde medarbejderen
10 pct., at medarbejderen ikke selv ønskede at blive fastholdt
6 pct., at en større indsats fra kommunen kunne have fastholdt medarbejderen.
Virksomhederne peger således på, at fastholdelse i fleksjob typisk ikke er muligt på grund af
medarbejderens helbred, nedskæringer i virksomheden og fordi virksomheden eller borgeren ikke selv ønsker at blive fastholdt. Kun få peger på, at fastholdelse var muligt via en større indsats fra kommunens side eller mindre fravær fra borgerens side.
Opsamling
Fleksjob er for de fleste en stabil løsning med stor varighed. Når det ophører, er det som
oftest på grund af besparelser i virksomheden eller forringelser i helbredet.
Stabiliteten er i såvel ansættelse som i vilkår. Timetallet ændrer sig ikke, heller ikke for de
mere end 50 pct., der har været ansat i mere end tre år i samme virksomhed. Det kunne
tages som udtryk for, at den afprøvning, der blev lavet i forbindelse med visitationen til
fleksjob, har givet præcist det rigtige og varige resultat i forhold til hvor mange timer, borgeren kan arbejde.
Den konklusion er ikke holdbar i følge kommunerne. De er af den opfattelse, at det er den
manglende motivation til at øge timetallet hos såvel borger som virksomhed, der gør, at
timetallet i stort set alle tilfælde fastholdes.
5.3 Beskæftigelsesindsatsen over for ledige fleksjobv isiterede
Efter fleksjobvisitationen er der cirka 2/3 af de visiterede, der ikke har en arbejdsgiver og
som i en kortere eller længere periode er ledige. I denne periode modtager de enten ledighedsydelse eller kontanthjælp. I dette afsnit sættes fokus på de ledige fleksjobvisiterede og
kommunernes indsats over de ledige.
Profil af de ledige
Undersøgelsen viser, at modtagerne af ledighedsydelses generelt har færre kompetencer og
ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet end de ansatte i fleksjob, og kontanthjælpsmodtagerne har færre kompetencer og ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet end ledighedsydelsesmodtagerne.
- 86 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Der tages udgangspunkt i data fra spørgeskemaundersøgelsen blandt modtagere af ledighedsydelse, da de udgør den største gruppe af ledige. I det omfang der er signifikante afvigelser mellem ledighedsydelsesmodtagere, fleksjobansatte og ledige på kontanthjælp inddrages data fra spørgeskemaundersøgelserne blandt disse to grupper.
Køn, alder, etnicitet, uddannelse og erhvervserfaring
Hovedparten (68 pct.) af ledighedsydelsesmodtagerne er kvinder. 32 pct. er mænd
Ledighedsydelsesmodtagerne er typisk midaldrende: 76 pct. er mellem 41 og 60 år.
21 pct. er under 40 år, mens 2 pct. er over 60
7 pct. er ikke af dansk oprindelse
40 pct. af ledighedsydelsesmodtagere har ikke anden uddannelse end folkeskolen og
6 pct. har en gymnasial uddannelse. Det vil sige, at cirka halvdelen ikke har en kompetencegivende uddannelse.
o 30 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse
o 6 pct. har en kort videregående uddannelse
o 18 pct. har en mellemlang eller lang videregående uddannelse.
Sammenlignes ledighedsydelsesmodtagere med gruppen af ledige kontanthjælpsmodtagere,
ses det, at en større gruppe af kontanthjælpsmodtagerne har folkeskolen som højeste afsluttede uddannelse.
Sammenlignes de ledige med gruppen af fleksjobansatte, ses det, at de ansatte i fleksjob
generelt er højere uddannet end de ledige.
Fig.5.11 De fleksjobvisiteredes uddannelsesbaggrund
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Folkeskole
Gymnasial
uddannelse
Ledighedsydelsesmodtagere
Erhvervsfaglig
uddannelse
Kort
videregående
uddannelse
Kontanthjælpsmodtagere
- 87 -
Mellemlang eller
lang
videregående
uddannelse
Fleksjobansatte
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Ledighedsydelsesmodtagerne har ligesom fleksjobansatte typisk, mange års erhvervserfaring bag sig. Mere end halvdelen (57 pct.) har mere end 20 års erhvervserfaring og 22 pct. har mellem 10 og 20 års erfaring.
Sammenlignes med gruppen af kontanthjælpsmodtagerne, ses det, at kontanthjælpsmodtagerne har færre års erhvervserfaring bag sig og en større andel af kontanthjælpsmodtagerne
har aldrig været på arbejdsmarkedet.
Fig. 5.12 Fleksjobansattes arbejdsmarkedserfaring
3%
1%
1% 3% 3%
Under 1 år
Fra 1 år op til 3 år
7%
Fra 3 år op til 5 år
Fra 5 år op til 10 år
21%
Fra 10 år op til 20 år
20 år eller mere
61%
Jeg har aldrig haft et
almindeligt job
Fig. 5.13 Ledighedsydelsesmodtageres arbejdsmarkedserfaring
2%
2% 1%
3%
Under 1 år
4%
Fra 1 år op til 3 år
9%
Fra 3 år op til 5 år
Fra 5 år op til 10 år
22%
Fra 10 år op til 20 år
20 år eller mere
57%
Jeg har aldrig haft et
almindeligt job
Ved ikke
- 88 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Fig. 5.14 Kontanthjælpsmodtagernes arbejdsmarkedserfaring
5%
5%
11%
Under 1 år
8%
Fra 1 år op til 3 år
4%
Fra 3 år op til 5 år
10%
Fra 5 år op til 10 år
Fra 10 år op til 20 år
20 år eller mere
36%
21%
Jeg har aldrig haft et
almindeligt job
Ved ikke
Ledige kontanthjælpsmodtagere har således generelt færre kompetencer end ledighedsydelsesmodtagere, når det gælder uddannelse og arbejdsmarkedserfaring.
Deltidsjob blandt ledige
Af de ledige fleksjobvisiterede har 6 pct. (152 personer) af ledighedsydelsesmodtagerne
et deltidsjob.
Ud af de 6 pct., der har et deltidsjob, har hovedparten (86 pct.) fået deltidsjobbet efter, de blev
visiteret til fleksjob, mens 14 pct. havde deltidsjobbet, inden de blev godkendt til fleksjob.
Halvdelen arbejder mellem 10 og 20 timer om ugen, 36 pct. arbejder over 20 timer om ugen
og 13 pct. arbejder under 10 timer om ugen.
Omkring en tredjedel af de deltidsansatte ønsker ikke at oplyse deres indtægt. Blandt de,
der har besvaret spørgsmålet. tjener 51 pct. 10.000 kr. eller mere om måneden. 23 pct.
tjener under 10.000 kr. om måneden i deres deltidsjob, mens 10 pct. ingen indtægt har, da
de arbejder frivilligt.
De lediges helbredsmæssige og økonomiske situation op til visitation
til fleksjob
De mest typiske visitationsårsager blandt borgere på ledighedsydelse er fysisk sygdom eller
handicap (64 pct.):
31 pct. angivet nedslidning som visitationsårsag
Psykisk sygdom eller handicap er angivet af 26 pct.
- 89 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
18 pct. er visiteret til fleksjob pga. en ulykke
Få borgere angiver sociale problemer (3 pct.), at de har været længe på kontanthjælp (2 pct.) eller, at de aldrig har haft et normalt job (1 pct.) som årsag.
Borgeren har haft mulighed for at angive flere visitationsårsager.
Sammenlignes ledighedsydelsesmodtagernes visitationsårsager med kontanthjælpsmodtagernes, er de 3 typiske visitationsårsager ligeledes: fysisk sygdom eller handicap (66 pct.),
psykisk sygdom (27 pct.) og nedslidning (24 pct.).
Mere end halvdelen (55 pct.) af ledighedsydelsesmodtagerne er visiteret fra sygedagpenge. Dette svarer til, at der generelt visiteres mange til fleksjob fra sygedagpenge.
Fig. 5.15 Ledighedsydelsesmodtagernes forsørgelsesgrundlag før visitation
10%
15%
Lønnet arbejde
10%
Sygedagpenge
Kontanthjælp
10%
Revalideringsydelse
Andet
55%
De lediges forventninger/krav til et fremtidigt fleksjob
Vurdering af skånebehov i et fleksjob
Ledighedsydelsesmodtagerne har i gennemsnit behov for 3 skånehensyn, deraf har langt
hovedparten (78 pct.) behov for kortere daglig arbejdstid. Samtidig svarer:
72 pct., at fleksjobbet ikke må indeholde tunge arbejdsopgaver
55 pct., at de har brug for hvilepauser i løbet af dagen
49 pct., at de har brug for at blive fritaget fra stressende jobfunktioner
28 pct., at de har behov for fysiske hjælpemidler eller særlig indretning af arbejdspladsen
12 pct., at de har behov for en støtteperson i dagligdagen på arbejdspladsen.
13 pct. vurderer, at de ikke vil være i stand til at klare et fleksjob, selvom der er skånehensyn.
Kontanthjælpsmodtagerne angiver, at de har behov for stort set tilsvarende skånehensyn.
- 90 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Sammenlignes de lediges med de fleksjobansattes skånehensyn, ses det, at de ledige generelt har behov for flere skånehensyn end de ansatte i fleksjob. Mens både ledighedsydelsesmodtagere og ledige kontanthjælpsmodtagere angiver, at de i gennemsnit har behov for
3 skånehensyn har fleksjobansatte gennemsnitligt 2,5 skånehensyn i deres nuværende job.
Vurdering af arbejdstid i et fleksjob
De ledige forventer generelt at kunne arbejde mindre i et fremtidigt fleksjob, end de fleksjobansatte arbejder i deres nuværende job.
Størstedelen (64 pct.) af ledighedsydelsesmodtagerne forventer at kunne arbejde mellem 10
og 20 timer om ugen. 21 pct. forventer en ugentlig arbejdstid på under 10 timer
13 pct. at kunne arbejde mellem 20 og 30 timer om ugen
2 pct. at kunne arbejde over 30 timer om ugen
Sammenlignes ledighedsydelsesmodtagernes med kontanthjælpsmodtagernes forventninger
til et fremtidigt fleksjob, ses det, at de to grupper har stort set tilsvarende forventninger til
skånebehov og arbejdstid i fleksjobbet.
De ledige forventer generelt at kunne arbejde mindre i et fremtidigt job end de ansatte i
fleksjob arbejder pt. Mens 1/5 (21 pct.) af ledighedsydelsesmodtagerne eksempelvis er i
stand til at arbejde mindre end 10 timer om ugen, er der blandt de ansatte i fleksjob blot 1
pct., der arbejder under 10 timer ugentligt.
Fig. 5.16 Ledighedsydelsesmodtagernes forventede ugentlige arbejdstid sammenlignet med
fleksjobansattes arbejdstid
70%
60%
50%
40%
30%
Ledighedsydelsesmodtagere
Fleksjobansatte
20%
10%
0%
Under 10
timer
ugentligt
Fra 10 til 20 Fra 20 til 30 Mere end 30
timer
timer
timer
ugentligt
ugentligt
ugentligt
Ledighedsydelsesmodtagerne har således systematisk færre kompetencer end de, der er ansat
i fleksjob. Tilsvarende er de ledige på kontanthjælp markant svagere end gruppen på ledig-
- 91 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
hedsydelse. Samtidig forventer de ledige at kunne yde en markant mindre arbejdsindsats, end
de ansatte i fleksjob yder i deres nuværende job. Undersøgelsen viser således, at virksomhederne rekrutterer den mest ressourcestærke arbejdskraft – de fleksjobvisiterede, der har flest
kompetencer ift. arbejdsmarkedet og de, der er i stand til at yde den største arbejdsindsats.
Udvikling i helbred, arbejdsevne og jobmotivation
Ledighedsperiodens varighed
Næsten en tredjedel af ledighedsydelsesmodtagerne har modtaget ledighedsydelse i mere
end 18 måneder:
Fig. 5.17 Tid på ledighedsydelse
35%
32%
30%
25%
23%
20%
18%
17%
15%
10%
9%
5%
0%
Under 3 måneder Fra 3-6 måneder fra 6-12 måneder
fra 12 til 18
måneder
Over 18 måneder
Udvikling i helbredstilstand i ledighedsperioden
Op i mod halvdelen (48 pct.) af ledighedsydelsesmodtagerne har oplevet en forværring i
helbredstilstanden siden visitationen. 40 pct. har ikke oplevet en ændring i deres helbredstilstand, mens 7 pct. har oplevet en forbedring i helbredstilstanden siden godkendelsen til
fleksjob. 5 pct. angiver ’ved ikke’.
Kontanthjælpsmodtagerne oplever en næsten tilsvarende udvikling. 47 pct. af kontanthjælpsmodtagerne mener, at de har fået det værre helbredsmæssigt siden fleksjobvisitationen, 39 pct. oplever en uændret helbredstilstand, mens 6 pct. oplever en forbedring i helbredet. 7 pct. angiver ’ved ikke’.
- 92 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Udvikling i arbejdsevnen i ledighedsperioden
Knap halvdelen (43 pct.) oplever, at deres arbejdsevne er blevet reduceret siden godkendelsen til fleksjob, 30 pct. mener, de kan yde den samme arbejdsindsats som på visitationstidspunktet, mens 3 pct. angiver, at de kan yde mere. 24 pct. har svaret ’ved ikke’.
Stort set tilsvarende vurderer 39 pct. af kontanthjælpsmodtagerne, at de kan yde mindre nu
end da de blev visiteret til fleksjob. 29 pct. mener, de kan yde det samme, mens 1 pct. procent mener, de kan yde mere. 30 pct. har svaret ved ikke.
Udvikling i jobmotivation
39 pct. af ledighedsydelsesmodtagerne mener, at udsigten til at komme i job inden for det
næste halve år er dårlig eller meget dårlig. 36 pct. er usikre og har ikke kunnet tage stilling til
spørgsmålet. 25 pct. vurderer, at den er god eller meget god.
Tilsvarende vurderer 38 pct. af kontanthjælpsmodtagerne, at udsigten til at komme i fleksjob
inden for det næste halve år er dårlig eller meget dårlig, lidt færre (16 pct.) mener, udsigten
er god eller meget god, mens næsten halvdelen ikke har kunnet tage stilling til spørgsmålet.
Sammenholdes ledighedsperioden med troen på at komme i job, viser undersøgelsen, at jo
længere tid en borger har været ledig, jo mere falder troen på, at han kan komme i job inden
for det næste halve år.
Kommuneinterviewene bekræfter denne negative udvikling over tid. En medarbejder fortæller:
”De har haft en større arbejdsidentitet, når de har et fleksjob. Når de er ledige, så svinder
deres arbejdsidentitet meget. Det er kendetegnende for mange af dem, der giver op overfor
arbejdsmarkedet. Hvis man tog dem, lige når de blev visiteret og havde et job stående til
dem, så kunne man godt bevare gejsten ift. arbejdsmarkedet. Nej, det er, fordi de kommer til
at stå og vente et stykke tid - og så daler deres niveau og de tror ikke længere på, at det kan
lykkes. Det er det værste for dem. Det er at gå og vente, for de føler, at de bliver glemt”.
Vurdering af fleksjob – udvikling over tid
På visitationstidspunktet syntes 86 pct. af ledighedsydelsesmodtagerne, at fleksjob var en
god idé, mens 6 pct. syntes, fleksjob var en dårlig idé, 8 pct. svarede ved ikke.
I dag synes 30 pct. færre (dvs. 56 pct.), at fleksjob er den rette løsning, mens 24 pct. svarer,
at de ikke synes fleksjob er den rette løsning. 20 pct. har ikke taget stilling til spørgsmålet.
En stort set tilsvarende udvikling ses hos ledige kontanthjælpsmodtagere.
- 93 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Fig. 5.18 Ledighedsydelsesmodtagernes vurdering fleksjobtilkendelsen ved visitation og i dag
100%
90%
80%
70%
60%
Syntes du dengang at fleksjob
var en god idé
50%
40%
Synes du i dag at fleksjob er
den rette løsning
30%
20%
10%
0%
Ja
Nej
Ved ikke
Ud af de personer (24 pct.), der ikke mener, at fleksjob er den rette løsning for dem i dag,
vurderer 93 pct., at førtidspension i stedet er den rette løsning for dem. 4 pct. ønsker i stedet revalidering, uddannelse, ordinært job eller ’andet’, mens 2 pct. har svaret ’ved ikke’.
Kommunerne bekræfter, at en række ledige ikke ønsker et fleksjob, men i stedet førtidspension. Ledere og medarbejdere i kommunerne fortæller, at mange borgere som udgangspunkt ønsker ansættelse i et fleksjob, men at de med ventetiden mister motivationen, fordi
de ikke kan leve op til de krav, der stilles. Andre har imidlertid fra starten ikke et ønske om at
blive ansat i fleksjob, men ønsker en førtidspension.
En medarbejder fortæller:
”Mange vil egentlig gerne have fleksjob. Som udgangspunkt vi de gerne have fleksjob, men
det kan godt være, at når de kommer ud til anden aktør, så ser de, hvor meget der kræves.
Så kan det godt være, at der sker noget med dem. De finder ud af, at det ikke er så nemt og
der stilles flere krav, end de havde forestillet sig".
Det er også en gruppe, der ikke ønsker et fleksjob. Som en medarbejder formulerer det:
”Jeg havde en borger, der havde pensioneret sig selv. Så tog jeg en snak med hende og henviste hende til anden aktør, hvor hun kan gå at søge nogle konkrete jobs, der matcher hendes
ønsker og skånebehov. Så går der ikke mere end et par timer, så kommer hun tilbage og
siger: Jeg har været der. Der er ikke nogen, der vil have mig. Igen – hvordan har hun været
ude at sælge sig selv. Der tror jeg, at ift. dem der ikke er selvkørende, der har vi en forpligtigelse til at tage dem i hånden, hvis de skal komme videre".
Hovedparten af de fleksjobvisiterede har på visitationstidspunktet et ønske om at blive ansat
i et fleksjob, men mens de går og venter på job, mister flere motivationen. I stedet vurderer
de, at førtidspension er den rette løsning for dem.
- 94 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
De lediges jobsøgningsindsats
I nedenstående afsnit beskrives de lediges egen indsats for at finde et fleksjob.
Hvor mange job er der søgt
23 pct. af de ledige oplyser, at de ikke søger job. Dette stemmer overens med, at en gruppe
ledige i følge kommunerne ikke er motiverede for job.
I deres nuværende periode på ledighedsydelse har:
34 pct. søgt under 3 job (denne gruppe rummer også de 23 pct., der ikke er jobsøgende)
30 pct. har søgt mellem 3-10 job
25 pct. har søgt mere end 10 job
4 pct. angivet ’ved ikke’
Sammenlignes kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere (se nedenstående
figur), ses det, at kontanthjælpsmodtagere gennemsnitligt har søgt lidt flere job end ledighedsydelsesmodtagere. Denne forskel kan hænge sammen med, at der stilles flere krav til
kontanthjælpsmodtagere end ledighedsydelsesmodtagere og at de har et større økonomisk
incitament til at finde job.
Fig. 5.19 De lediges jobsøgning
40%
35%
30%
25%
20%
Ledighedsydelse
Kontanthjælp
15%
10%
5%
0%
3 eller færre job
3 til 10 job
10 eller flere job
- 95 -
Ved ikke
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Hvor har de søgt job?
De ledige har generelt søgt job bredt – både inden for erhvervsområder, hvor de har erfaring
og inden for jobområder, hvor de ikke har erfaring:
Over halvdelen (54 pct.) af ledighedsydelsesmodtagerne har selv søgt fleksjob inden
for erhvervsområder, hvor de har erfaring eller uddannelse. 41 pct. har selv søgt
fleksjob inden for erhvervsområder, hvor de ikke har erfaring
23 pct. er ikke selv aktivt jobsøgende
12 pct. har fået tilbudt fleksjob af andre
6 pct. svarer ’ved ikke’.
Kontanthjælpsmodtagerne har tilsvarende søgt job bredt.
Årsag til ledigheden
Omkring en tredjedel (29 pct.) af de ledige vurderer, at de endnu ikke er i fleksjob, fordi det
er svært at finde et job, der tager hensyn til deres fysiske eller psykiske problemer. Dernæst
svarer:
15 pct., at de ikke er i stand til at arbejde en tredjedel af normalindsatsen
12 pct. forklarer ledigheden med at de kun har været kort tid på ledighedsydelse
8 pct. mener at kommunen er den primære årsag til at de endnu ikke er i job
7 pct., at de lokale arbejdspladser ikke vil ansætte medarbejdere i fleksjob
3 pct. jeg ønsker ikke at arbejde i min nuværende situation
19 pct. har angivet ’andet’
7 pct. har svaret ’ved ikke’
Flere kontanthjælpsmodtagere end ledighedsydelsesmodtagere (13 pct. vs. 8 pct.) mener
ikke, at kommunen gør nok for at finde et fleksjob til dem. Derudover er der ingen signifikante forskelle.
Ifølge de ledige selv skyldes ledigheden for mange, at deres skånebehov, grundet helbredstilstanden, er så store, at det vanskeligt lader sig gøre at finde et fleksjob, der kan tilgodese
disse behov. Dette bekræftes yderligere af kommunerne og uddybes i nedenstående afsnit.
Beskæftigelsesindsatsen for ledige
Nedenfor beskrives kommunens beskæftigelsesindsats for ledige fleksjobvisiterede.
Beskæftigelsesindsatsen for ledige fleksjobvisiterede er et højt prioriteret området i kommunerne. Dette skyldes, ifølge kommunerne, dels at de mister deres statslige refusion, når en
ledighedsydelsesmodtager har været ledig i over 18 måneder og dels kommunernes oplevelse
af, at jo længere tid en fleksjobvisiteret går ledig, jo sværere er det at få borgeren ansat i et
fleksjob, fordi borgeren mister troen på, at han kan finde et job. En medarbejder fortæller:
”Det er vigtigt, at de ikke - når de tilkendes eller bliver fyret fra et fleksjob - så går. Det er
roden til alt ondt. Der er nogen, der hurtigt får den der: jeg kan jo ingenting".
Flere kommuner har i højere grad end tidligere fokus på en tidlig indsats i forhold til de ledige.
- 96 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
I alle kommuner indkaldes nyvisiterede til en kontaktforløbssamtale med det samme, ligesom de også bliver sat i gang med et jobsøgningsforløb – ofte sammenkoblet med virksomhedspraktik. Jobsøgningsforløbene varetages af jobcentrets egne projektafdelinger/ afklaringsinstitutioner eller anden aktør.
Derudover har enkelte kommuner yderligere iværksat forløb for alle nyvisiterede 10 timer
om ugen. Disse indeholder eksempelvis kostvejledning, tilbud om fysisk træning, forløb ved
ergoterapeut og psykolog. Formålet med dette er at få de ledige i job inden for 18 måneder
og samtidig at opnå den højeste refusion under ledighed. Når en ledighedsydelsesmodtager
deltager i et tilbud efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats minimum 10 timer om ugen,
får kommunen 65 pct. i statslig refusion, mens de blot modtager 35 pct., når borgeren ikke
deltager i et tilbud (Lov om en aktiv socialpolitik).
En medarbejder forklarer:
”Det er for at få refusionen, så skal de være aktiveret 10 timer om ugen, for at komm unen kan få så stor refusion som muligt. Det er simpelthen baggrunden for, at de lige skal
være der 10 timer. Det er nok også godt nok og der er rigtig mange, der siger, at det e r
godt, at de kommer ud".
Ud over hjælp til jobsøgning og etablering af praktik består en del af kommunernes arbejde i
forhold til ledighedsydelsesmodtagere også af afklaring. En række borgere har stadig så store barrierer i forhold til arbejdsmarkedet, at det ikke er muligt at finde et fleksjob til dem.
Dette udfoldes i nedenstående afsnit.
De langvarigt ledige
De ressourcestærke fleksjobvisiterede finder typisk på egen hånd et job umiddelbart efter
visitationen. Det er, ifølge kommunerne, ledige, der har mange års arbejdsmarkedserfaring
og de, som har den største arbejdsevne.
Andre ledige har vanskeligere ved at finde et job og oplever en langvarig ledighedsperiode.
Cirka en tredjedel af de adspurgte ledighedsydelsesmodtagere har været ledig i mere end 18
måneder (se i afsnittet ’Ledighedsperiodens varighed’).
Blandt disse er der en andel, der ikke selv er i stand til at søge og finde et fleksjob, men som
ønsker et fleksjob. Og en andel, der ikke er motiveret for at søge job, fordi de ønsker førtidspension frem for et job. En medarbejder udtaler følgende om borgernes egen jobsøgning:
”Man kan sige, de der kan stå til rådighed for et fleksjob, de er også aktivt jobsøgende, men
dem, der ligger nede på de lave timetal, gør ikke selv noget særligt. De gør ikke noget særligt, fordi de hellere vil have pension".
Mellem førtidspension og fleksjob
Kommunerne oplyser, at de fleksjobvisiterede, der har særlig vanskeligt ved at finde et job,
typisk er dem, som er visiteret til fleksjob med en lav arbejdsevne og store skånebehov.
Fleksjobvisiterede, der kan arbejde mindre end 12 timer, er ifølge kommunerne meget svæ-
- 97 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
re at placere, fordi der skal rummelighed til fra arbejdsgiverens side. Det er ikke rentabelt for
virksomheden, da den minimum skal betale 1/3 af lønomkostningerne.
En medarbejderrepræsentant fortæller:
”Det er noget med, hvad der kan betale sig for arbejdsgiver. Hvis de har under 12,5 time, så
får arbejdsgiver faktisk en udgift ved at ansætte dem. De vil ikke have dem så få timer".
Nogle kommunale medarbejdere problematiserer, at borgere visiteres til fleksjob med en lav
arbejdsevne, fordi de ikke kan klare et fleksjob. En medarbejder fortæller:
”Det, vi efterlyser, er, at man har forholdt sig til, om borgeren kan klare et fleksjob. Men
mange gange, er det ud fra et teoretisk grundlag. Sådan som arbejdsmarkedet er skruet
sammen, kommer den og den borger aldrig ud i arbejde. Det er rent teoretisk".
Problemet er ifølge kommunale medarbejdere, at man for at sikre borgernes forsørgelse
systematisk visiterer borgere til fleksjob, når de rammer sygedagpengenes udløb efter 52
uger. Resultatet er, at en række fleksjobvisiterede borgere har en så lav arbejdsevne, at
ingen virksomheder ønsker at ansætte dem.
I nogle kommuner er det praksis, at der finder en yderligere afklaring sted efter visitationen,
som måske fører til indstilling til førtidspension. Det er derfor først, når borgerne er visiterede til fleksjob og kommer på ledighedsydelse, at den endelige afklaring sker. I nogle tilfælde
efter en langvarig ledighedsperiode.
En leder fortæller:
”Vi har nogen, som det viser sig, når vi får dem ud i praktikker, at det ikke dur. Som vores
system er bygget op nu, så er det også den vej, vi skal gå. Selvfølgelig kan du godt gå direkte
fra kontanthjælp til pension, men så skal der også være meget tungt vejende grund til, at du
gør det. Ellers skal vi have borgerne via fleksjob først".
For nogle af de fleksjobvisiterede fungerer ledighedsydelse derved som en mellemstation til
førtidspension.
En medarbejder fortæller:
”På den måde oplever vi ledighedsydelse som en mellemstation til pension, fordi borgeren
er for god til en pension, men kan visiteres efter fleksjobbestemmelserne. Så vi får nogen,
hvor vi tænker, at borgeren indenfor de næste 18 måneder ikke kan bestride et fleksjob og
så begynder vi at afklare borgeren og tænke i pension. For at afklare, om borgeren kan udvikle arbejdsevne til fleksjob".
Nogle af disse kan efter en langvarig periode på ledighedsydelse afklares til førtidspension,
fordi de bliver endelig udredt og man finder tilstrækkelig dokumentation til at indstille til
førtidspension.
- 98 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
En medarbejder fortæller:
”Vi har nogle gange snakket om, at der må være noget med personligheden; og så har vi fået
lavet en psykologisk undersøgelse og så var der en psykolog, der sagde, at med den personlighed, kan de ikke komme tilbage til arbejdsmarkedet. Så kan vi lave en pensionssag, hvorimod den ellers ville cykle rundt i systemet – i ledighedsydelse og måske forsøg på det ene og
det andet. Der har vi fået nogen væk og der er flere på vej".
Særlige offentlige fleksjob
De ledige med få ressourcer, der ikke er berettiget til førtidspension, fortsætter langvarigt på
ledighedsydelse. Få lykkes det efter massiv indsats og fokus på at udvikle arbejdsevne, at
finde et fleksjob til. Andre ansættes i særlige offentligt fleksjob.
I mange kommuner har man oprettet særlige offentlige fleksjob til netop den gruppe af borgere, som er langvarigt ledige og som har svært ved at få et fleksjob.
”Vi har nogle borgere, som er meget vanskelige at placere i fleksjob. Så laver vi nogle kommunale jobs til dem. Simpelthen fordi de er rigtig svære. De er vanskelige at finde jobs til",
fortæller en medarbejder.
Kommunerne har særlige fleksjobpuljer afsat til dette formål, så de enkelte afdelinger i
kommunen ikke selv skal finansiere fleksjobbet. Enkelte steder betaler den afdeling, der har
fleksjobbet, et mindre årligt beløb – fx. 10.000 kr. – og den fælles pulje betaler resten.
I hovedparten af kommunerne er der tale om varige offentlige fleksjob, mens det i enkelte
andre kommuner er tidsbegrænsede fleksjob.
Jobbene oprettes dels ud fra en refusionstænkning og del ud fra en betragtning om, at aktiv
forsørgelse, for både den ledige og samfundet, er bedre end passiv forsørgelse.
”Det er ud fra at vi ville have dem stående afventende, hvis ikke vi havde den pulje, for man
får ikke en fattig institution til at tage dem ind og betale 1/3 af lønnen for dem. (…)Det er
også ud fra at de kan være rollemodeller i børnefamilien, når far og mor går på arbejde. Der
er mange afledte gode ting, når de har den mulighed for at give et kommunalt fleksjob".
Kommunen optjener retten til statslig refusion, hvis den fleksjobansatte har været i job i
sammenlagt 9 måneder inden for 18 måneder (Lov om en aktiv socialpolitik).
Borgere, der ikke er motiverede
Som tidligere beskrevet peger ledighedsydelsesmodtagernes egen jobsøgningsindsats og
egen vurdering af fleksjobvisitationen på, at cirka en fjerdedel ikke selv ønsker et fleksjob.
Det er vanskeligt at flytte de borgere fra ledighed til fleksjob, når de ikke selv har motivationen.
En ledelsesrepræsentant fortæller:
- 99 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
”Vi skal erkende, at en andel af de borgere, der tilkendes fleksjob, ikke er interesseret i at få et
fleksjob. De ville have haft en førtidspension. Det har vi ikke givet dem, fordi vi har ment, at der
var en restarbejdsevne, der kunne udnyttes. De borgere er dem, der er sværest at flytte ud i
fleksjob. Vi får deres helbredsmæssige klager hele tiden. Hver eneste gang vi prøver noget nyt,
så deltager man i en given periode og så melder man sig syg. De har skavankerne, så det er let
at melde sig syg eller ringe til sin læge og sige at nu er det helt tosset med skulderen og jeg kan
ikke klare det der, og så får man en sygemelding. Det kræver at har sat spørgsmålstegn ved
rådighed og afprøvet rådigheden og man stadig ikke finder, at de står til rådighed".
Sanktionsmuligheder
Kommunerne efterspørger sanktionsmuligheder overfor de ledighedsydelsesmodtagere,
der ikke ønsker et fleksjob og samtidig strammere krav til ledighedsydelsesmodtagernes
egen jobsøgning.
Alle kommuner er opmærksomme på, at borgerne selv skal deltage i jobsøgningen. De problematiserer imidlertid, at de ikke har nogen sanktionsmuligheder, hvis borgeren ikke deltager.
En medarbejder forklarer:
”Jeg kunne godt tænke mig nogle sanktionsregler for de få, der bare ikke vil. Hvis det havde
været en kontanthjælpsmodtager, så kunne jeg slippe let om ved at sige, at så får du ingen
penge fra i morgen. Man kan ikke sanktionere i ledighedsydelse og det kunne jeg godt tænke
mig, at man kunne. Selvfølgelig skal de ikke sættes til en arbejdsopgave, som de ikke kan og
ikke er uddannet til, men at stå og sælge is – det kan være, at nogen synes, det er dødsygt,
men der skal man kunne sige: ”Det er det eller ingenting, for ellers så lukker vi din sag i morgen eller trækker i ledighedsydelse".
Kommunerne problematiserer derudover, at ledighedsydelsesmodtagerne ikke har noget incitament til at komme i job. Incitamenterne til at få ledige i job retter sig alene mod kommunen.
Den eneste lovgivningsmæssige mulighed kommunerne i dag har for at anvende sanktioner
overfor ledighedsydelsesmodtageren, er at fratage forsørgelsen. Dette er muligt, hvis de kan
dokumentere, at vedkommende ikke står til rådighed. Kommunerne oplever imidlertid, at dette i
praksis er meget vanskeligt, da kommunen skal dokumentere borgerens manglende vilje.
”Når folk ikke ønsker det, så er det svært og det er også rigtig svært at lukke kassen. Rent
lovgivningsmæssigt er det ikke let at lukke kassen på ledighedsydelse”, fortæller en leder.
En medarbejder uddyber:
”Det kan man ikke i dag, for så går borgeren ned til lægen og siger, jeg får det psykisk dårligt
over det der og så skriver lægen det. Der skal være en grænse for, hvor meget man kan ’lægeshoppe’. Hvis ikke du kan få svaret hos den ene læge, så går du på lægeshopping, indtil du
får det svar, du vil have. Det er ligesom dem, der er pensionsfikserede".
- 100 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
En anden ledelsesrepræsentant fortæller:
”Det, vi har snakket om i udvalget, er, om vi skal stramme praksis op, så vi fratager borgerne
deres ledighedsydelse pga. manglende rådighed. Ikke på baggrund af, at de ikke ønsker at
medvirke, men på baggrund af, at de ikke medvirker. Men de er ikke dårlige nok til at få pension, og så står de uden forsørgelse og jeg er rimelig sikker på, at vi vil tabe 8 ud af 10 sager,
hvis vi går i gang med det. Men vi har overvejet det, fordi vi har en stor gruppe, hvor vi ikke
kan sige: han vil ikke, men det er heller ikke fordi han er så dårlig, at han ikke kan".
En række kommuner foreslår, at man i stedet indbygger et incitament til at komme i job for
ledighedsydelsesmodtageren ved for eksempel at sidestille reglerne for ledighedsydelse med
dagpengereglerne, så der både indbygges en varighedsbegrænsning på 2 år og samtidig
stiller de samme krav til jobsøgning.
- 101 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
BILAG 1
Undersøgelserne i analysen
3 delundersøgelser giver et samlet billede af fleksjobordningen anno
2010.
- 102 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Kommuneundersøgelsen
Kommunernes praksis – Interviewundersøgelse
11 kommuner medvirker i fleksjobanalysen. Der er gennemført 2 fokusgruppeinterviews i
hver kommune. Fokusgrupperne består af henholdsvis medarbejdere og ledende embedsmænd med ansvar for visitation, jobformidling og opfølgning/fastholdelse i forbindelse med fleksjob. Supplerende inddrages der viden fra sagsinterviews med borgere og sagsbehandlere om konkrete fleksjobforløb.
Formål
Kommuneundersøgelsens formål har været at afdække kommunernes tilkendelses-, jobformidlings- og opfølgningspraksis i forbindelse med fleksjob og der igennem få viden om
kommunernes implementering af fleksjobordningen.
Metode
De 11 medvirkende kommuner er strategisk udvalgt, så der er opnået et bredt og repræsentativt udvalg af kommuner.
- 103 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Udvælgelsesmetoden illustreres i nedenstående figur:
Kriterier for udvælgelse har været:
1. Arbejdsmarkedsforhold
Udvælgelsen er foregået med udgangspunkt i Jobindsats.dk’s klyngeinddeling af kommuner, og der medvirker en kommune fra hver af de 10 klynger5, dog med undtagelse
af klynge 2, hvor der er valgt 2 kommuner. I klynge 2 er både Århus og København udvalgt. Baggrunden for dette er, at befolkningen i de to kommuner udgør 20-30 procent
af landets samlede befolkning.
2. Geografisk beliggenhed
Der medvirker 2 kommuner i region Hovedstaden, 2 kommuner i region Sjælland, 3
kommuner i region Midtjylland, 3 kommuner i region Syddanmark og 1 kommune i region Nordjylland.
3. Størrelse
Der medvirker 2 små kommuner (<30.000), 3 mindre kommuner (30-50.000), 3 mellemstore kommuner (50-100.000) og 3 store kommuner (>100.000).
4. Nøgletal for fleksjob
Der er desuden lagt særlig vægt på, at både kommuner, der har mange borgere ansat i
fleksjob, og kommuner, der har få ansat i fleksjob, deltager. Derudover vægtes kommuner med en høj fleksjobledighed og kommuner med en lav fleksjobledighed. Ligesom der
er udvalgt såvel kommuner med et højt antal fleksjobvisiterede som kommuner med få
visiterede til fleksjob.
5 Klynge 11 inkluderes ikke, da Læsø og Samsø kommune er lagt ind under hhv. Frederikshavn og Århus jobcenter.
- 104 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
5. Mulighed for deltagelse
Endelig har det været en forudsætning, at de pågældende kommuner har ønsket at
medvirke og har kunnet afsætte ressourcer til de opgaver, der har været forbundet med
medvirken, herunder deltagelse i interviews og levering af datamateriale med kort varsel.
Undersøgelsens hovedtemaer
Hovedoverskrifterne for fokusgruppeinterviewene har været:
Organisering af fleksjobområdet
Afklaring og tilkendelse af fleksjob (herunder indikatorer på fleksjob, indsatser og
tilbud, samarbejdspartnere, eksempler på forløb, hvor udfaldet var fleksjob, fleksjob
i forhold til andre muligheder hvis arbejdsevnen er nedsat)
Persongrupper omfattet af ordningen – hvem får tilkendt fleksjob
Etablering af fleksjob (jobformidling mv.)
Kommunens opfølgning på etablerede fleksjob og udvikling for borgere i fleksjob
Fleksjobledighed – indkredsning af hovedproblemstillinger, indsats og profil af ledige
Vurdering af fleksjobordningen (problematikker, fordele og ulemper)
Hvert interview har varet mellem 1 og 1½ time. I alt er 27 ledelsesrepræsentanter og 44
medarbejdere blevet interviewet. Interviewene er optaget som lydfiler og efterfølgende
bearbejdet.
Supplerende inddrages viden om konkrete fleksjobforløb fra 18 enkeltinterviews af en times
varighed med henholdsvis 9 sagsbehandlere og 9 borgere. Interviewene har haft fokus på
det konkrete hændelsesforløb (afklaring og tilkendelse af fleksjob, herunder brugen af arbejdsevnemetoden og ressourceprofil, og hvad der er sket efter tilkendelse af fleksjob). Disse interviews er også optaget som lydfiler og efterfølgende bearbejdet.
- 105 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Virksomhedsundersøgelsen
Virksomheders praksis: Interview- og Surveyundersøgelse
Virksomhedsundersøgelsen har to dele: En interviewundersøgelse, der afdækker virksomhedernes praksis gennem fokusgruppeinterviews med fleksjobansatte og virksomhedsledelse på 8 virksomheder i 2 forskellige kommuner. Dernæst er der lavet en web-baseret
survey (spørgeskemaundersøgelse) blandt 5000 virksomheder med ansatte i fleksjob.
Denne undersøgelse fokuserer på virksomhedernes erfaringer og praksis omkring fleksjob.
Formål
Fleksjob er i dag en etableret ordning, men der foreligger ingen systematiseret viden om
praksis i virksomheder. Virksomhedsundersøgelsens formål er at indhente denne viden.
Metode
Interviewundersøgelsen afdækker bredden af praksisser i virksomhederne.
Virksomhedsundersøgelsens første fase består af en interviewundersøgelse, hvor fokusgruppeinterview har indfanget både lederes og fleksjobansattes perspektiv på fleksjob for at
afdække spektret af udfordringer, problemstillinger, praksisser og holdninger i virksomheder. Gennem kvalitative fokusgruppeinterview, hvor ledelse/ personaleansvarlige, fleksjobansatte og i enkelte tilfælde tillidsrepræsentanter interviewes og diskuterer fleksjob, belyses
fleksjob fra virksomhedernes vinkel. Samtidig var formålet med interviewundersøgelsen
været at give input til konstruktion af en efterfølgende web-baseret survey (spørgeskemaundersøgelse).
Udvælgelse af virksomheder til interviews
Der er udvalgt 8 virksomheder i 2 kommuner; en jysk og en sjællandsk. Udvælgelsen er foretaget strategisk ud fra virksomhedslister fra kommunerne, så der opnås størst mulig spredning.
Spredning, hvad angår branche, størrelse, type (offentlig/privat) samt jobfunktion for ansatte i
fleksjob og fastholdelse af medarbejdere, eller indslusning af nye medarbejdere i fleksjob.
- 106 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Interviewene er gennemført som fokusgruppeinterview med deltagelse af ledelse, fleksjobansatte og - når relevant - også HR-ansvarlige og tillidsrepræsentanter. Interviewenes varighed er på 1 og 2 timer, er optaget på lydfil og efterfølgende bearbejdet.
Surveyen afdækker udbredelsen af praksisser og de vigtigste
problemstillinger
På baggrund af den viden, der blev opnået i interviewundersøgelsen, blev der lavet en webbaseret survey.
De 11 medvirkende kommuner har leveret lister over, hvilke virksomheder de udbetaler løntilskud til i forbindelse med fleksjob. Disse virksomheder er inviteret til at besvare surveyen.
Svarprocent virksomhedssurvey
Invitationer til at deltage i undersøgelsen er udsendt til 5136 virksomheder.
2188 virksomheder har besvaret surveyen.
137 virksomheder har henvendt sig og fortalt, at de ikke har fleksjobansatte.
229 breve er returneret af Post DK med påtegningen Ubekendt på adressen.
Svarprocenten er 45,3 pct..
UNI-C, Danmarks IT-center for forskning og uddannelse, har bistået DISCUS i forbindelse
med databehandling, herunder udarbejdet frekvens- og krydstabeller.
- 107 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Statistisk bearbejdning af surveyen
Procentfordelinger er beregnet ud fra antallet af besvarelser på de enkelte spørgsmål. Det vil
sige, at virksomheder, der ikke har svaret på de enkelte spørgsmål ikke indgår i beregningerne. I de tilfælde, hvor der er forholdsvis mange, der ikke har besvaret et bestemt spørgsmål,
nævnes det i teksten.
I en del spørgsmål kan der afkrydses flere svarmuligheder, hvilket betyder, at antallet af svar
ikke summeres til 100 pct.. Hvor det er relevant, angives svargennemsnittet. Svargennemsnittet kan være interessant, når der eksempelvis angives flere årsager til at ansætte medarbejdere i fleksjob eller flere forskellige skånehensyn.
Datavaliditet
Undersøgelsen betragtes som værende valid på grund af den høje svarprocent.. Derudover
er det afklaret, de indkomne besvarelser er repræsentative i forhold virksomhedens størrelse, type (privat/offentlig), branche og omfanget af fastholdelse/indslusning.
- 108 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Borgerundersøgelsen
Borgerne der er tilkendt fleksjob - Tre Spørgeskemaundersøgelser
Undersøgelsen anlægger et borgerperspektiv på fleksjobordningen og har haft fokus på tre
forskellige hovedgrupper af borgere, der er omfattet af ordningen: Ansatte i fleksjob, borgere, der modtager ledighedsydelse og borgere, der er tilkendt fleksjob og modtager kontanthjælp. I alt 9400 borgerne er blevet tilsendt spørgeskemaet og 6348 borgere har besvaret.
Formål
Formålet er at få et bredt indblik i eksisterende fleksjob og processerne omkring fleksjobvisitation, oprettelse af fleksjob, selve fleksjobbene og ledighed i forbindelse med fleksjob fra et borgerperspektiv. Samt at få viden om borgerne, der er omfattet af fleksjobordningen.
Metode
Undersøgelsen omfatter tre undersøgelsesdele, der fokuserer på forskellige grupper af borgere:
Spørgeskemaundersøgelse blandt 4500 ansatte i fleksjob
Spørgeskemaundersøgelse blandt 4500 borgere på ledighedsydelse
Spørgeskemaundersøgelse blandt 401 borgere på kontanthjælp der er tilkendt fleksjob
- 109 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Udvælgelse af respondenter (borgere)
For ansatte i fleksjob findes landsdækkende registre, der muliggør tilfældig udvælgelse af
respondentgruppen ud fra den samlede gruppe af ansatte i fleksjob. Det samme gør sig gældende for borgere, der modtager ledighedsydelse. Der er derfor tilfældigt udvalgt 4500 ansatte i fleksjob og 4500 borgere, der modtager ledighedsydelse (registreret ved udgangen af
i januar 2010).
Antallet af respondenter er valgt ud fra at:
det skulle være muligt at nedbryde data i samme omfang som i tidligere undersøgelser af ansatte i fleksjob og borgere på ledighedsydelse (DISCUS 2006 og 2005) og det
skulle være muligt lave personprofiler af delmålgrupper, fx arbejdspladsfastholdte,
indslusede, tid siden tilkendelse af fleksjob mv. samt særkørsler på særlige emner, fx
årsag til fleksjob, indsatser før fleksjob mv.,
undersøgelsen skulle have en lige så høj sikkerhed som de nævnte tidligere undersøgelser og skulle, hvor relevant, kunne sammenholdes med disse for at se på ordningens udvikling.
Der findes ikke en landsdækkende registrering af fleksjobtilkendte borgere på kontanthjælp
adskilt fra den samlede gruppe af kontanthjælpsmodtagere. Derfor har de 11 medvirkende
kommuner leveret lister over deres fleksjobtilkendte kontanthjælpsmodtagere i (i april/maj
måned)– i alt 401 borgere, der alle har modtaget et spørgeskema. Spørgeskemaundersøgelsen blandt fleksjobtilkendte kontanthjælpsmodtagere er supplerende i forhold til de to store
spørgeskemaundersøgelser blandt fleksjobansatte og ledighedsydelsesmodtagere.
Er gruppen af adspurgte repræsentativ for den samlede gruppe
Der er lavet en bortfaldsanalyse for at sikre repræsentativiteten i respondentgrupperne i fht.
den samlede population, de er udtrukket fra. Det vigtigste spørgsmål i en bortfaldsanalyse
er, om der er skævheder i grupperne, der har indflydelse på besvarelserne. I bortfaldsanalysen er der set på køn, alder og geografisk fordeling. Der er ikke forskelle (over bagatelgræn-
- 110 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
sen) på gruppen af adspurgte og samtlige ansatte i fleksjob og på ledighedsydelse (køn, alder, geografisk fordeling).
Hvad giver undersøgelserne viden om
Undersøgelsen blandt 4500 ansatte i fleksjob giver indblik i eksisterende fleksjob, i processerne
omkring fleksjobvisitation og oprettelse af fleksjob; samt viden om persongruppen i fleksjob
(vejen til fleksjob, ansættelsesforhold, arbejdsopgaver og skånehensyn mv.).
Undersøgelsen blandt 4500 borgere, der modtager ledighedsydelse, giver indblik i omstændighederne omkring ledighed i forbindelse med visitation til fleksjob og afbrudte fleksjob, samt
viden om persongruppen, der modtager ledighedsydelse (vejen ind i ordningen og ledighedsproblematikker, herunder kommunal indsats o.a.).
Undersøgelsen blandt borgere, der afventer fleksjob på kontanthjælp, giver viden om denne
persongruppe ud fra samme temaer som for ledighedsydelsesmodtagere. Tidligere undersøgelser viser, at gruppen af fleksjobtilkendte kontanthjælpsmodtagere er den relativt svageste gruppe set hvad angår arbejdsevne. Derfor er gruppen med som særskilt gruppe.
På tværs af de tre undersøgelser sammenlignes persongrupper, der er på vej i fleksjob, er i
fleksjob eller har afbrudt fleksjob, når det gælder personforhold, fleksjobbet, kommunal
opfølgning o.a..
Med henblik på at opnå kendskab til fleksjobordningens udvikling sammenlignes - på tværs
af tid - gruppen, der har fået tilkendt fleksjob inden for det seneste år med gruppen, der har
fået tilkendt fleksjob for mellem et og tre år siden og gruppen, der har fået tilkendt fleksjob
for mere end tre år siden.
Konstruktion af spørgeskemaer
Der er lavet tre forskellige spørgeskemaer – særligt målrettet de tre grupper af borgere. De
vigtigste hensyn i konstruktion af spørgeskemaerne har været følgende:
at dække de områder, der ønskes og kan opnås viden om gennem spørgeskemaundersøgelserne.
i forbindelse med de tværgående analyser har vi først prioriteret sammenligning af
persongrupper på tværs af de tre 2010-undersøgelser
og dernæst at foretage færrest mulige ændringer i spørgsmålsformuleringer i forhold til tidligere undersøgelser mhp. at kunne foretage en tværgående sammenligning af resultater i 2010 undersøgelserne med tidligere undersøgelser (Ansatte i
fleksjob, DISCUS 2006 og Borgere på ledighedsydelse, DISCUS 2005.
- 111 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
Svarprocenter
Ansatte i fleksjob
Der er udsendt 4500 spørgeskemaer.
3.267 udfyldte og brugbare skemaer er kommet retur.
66 borgere har ringet/skrevet til os, at de ikke er i målgruppen.
Svarprocenten er 73,7.
Borgere på ledighedsydelse
Der er udsendt 4500 spørgeskemaer.
2.900 udfyldte og brugbare skemaer er kommet retur.
63 borgere har ringet/skrevet til os, at de ikke er i målgruppen.
Svarprocenten er 65,4.
Fleksjobtilkendte kontanthjælpsmodtagere
Der er udsendt 401 spørgeskemaer.
178 udfyldte og brugbare skemaer er kommet retur.
25 borgere har ringet/skrevet, de ikke er i målgruppen og 3 borgere ønsker ikke at deltage.
Svarprocenten er 48,1.
Efter at dataindsamlingen er afsluttet, har en større kommune gjort opmærksom på fejl i
kommunens liste over kontanthjælpsmodtagere og det er rimeligt at antage, at dette er en
del af forklaringen på, at forholdsvis færre fleksjobtilkendte kontanthjælpsmodtagere har
besvaret spørgeskemaet.
Samlet vurderes det, at der er opnået gode svarprocenter - på trods af følgende forhold:
Tidspres (hvilket har betydet, at der har været korte tidsfrister for besvarelse af
spørgeskemaerne og at der kun er foretaget én rykkerunde)
Spørgeskemaerne indeholdt en række kritiske spørgsmål omkring egen jobsøgning,
en række meget personlige spørgsmål omkring indkomst og helbred).
Bortfaldsanalyse/skævheder i besvarelserne
Ser man på de grupper, der har svaret på spørgeskemaerne, sammenlignet med de samlede
grupper der er tilsendt spørgeskemaer, så gentager mønstret sig, både når det drejer sig om
ansatte i fleksjob og borgere der modtager ledighedsydelse, at der er:
Lidt flere kvinder end mænd, der har svaret
Lidt flere ældre end yngre, der har svaret
Dvs. der er en skævhed, hvad angår køn og alder. Der er ikke særlige geografiske forskelle.
Skævheden i besvarelsen vurderes ikke at have betydning for undersøgelsens validitet eller
repræsentativitet, da datamaterialet er så stort, som det er. Der er så mange besvarelser
- 112 -
Landsdækkende fleksjobanalyse 2010
også fra unge og mænd, at undersøgelserne vurderes at være valide, også når det gælder
delgrupper af respondentgrupperne.
Der er ikke udarbejdet bortfaldsanalyser for gruppen af kontanthjælpsmodtagere, fordi der
ikke findes registreringer af den samlede gruppe af fleksjobtilkendte kontanthjælpsmodtagere – derfor er det ikke muligt at sammenligne gruppen af adspurgte med en samlet gruppe.
Statistisk bearbejdning af surveyen
Som i virksomhedsundersøgelsen er procentfordelinger beregnet i forhold til de, der har
svaret på de enkelte spørgsmål. Det vil sige, at borgere der ikke har svaret på de enkelte
spørgsmål ikke indgår i beregningerne. I de tilfælde, hvor der er forholdsvis mange der ikke
har besvaret et bestemt spørgsmål, nævnes det i teksten.
I en del spørgsmål er der mulighed for at afkrydse flere svar, hvilket betyder, at antallet af
svar ikke summeres til 100 pct.. Når det er relevant angives svargennemsnittet. Svargennemsnittet kan være interessant, når der eksempelvis angives flere årsager til tilkendelse af
fleksjob, deltagelse i flere forskellige indsatser forud for fleksjob eller hvis der er tale om
flere forskellige skånehensyn.
Kryds er kun udarbejdet for grupperne af ansatte og borgere på ledighedsydelse. Ikke for
gruppen af kontanthjælpsmodtagere. Det skyldes, at denne gruppe er så lille, at det vil være
behæftet med usikkerhed at lave kryds, fordi de persongrupper, man får, vil være for små til,
at de med sikkerhed kan siges at være repræsentative for den samlede gruppe.
Afrapportering af data
Spørgeskemaundersøgelserne blandt ansatte i fleksjob og modtagere af ledighedsydelse er
de centrale undersøgelsesdele og spørgeskemaundersøgelsen blandt kontanthjælpsmodtagere skal betragtes som supplerende i borgerundersøgelsen. Resultater fra kontanthjælpsdelen inddrages når relevant. Hvis der ikke er forskelle mellem gruppen af ansatte i fleksjob og
gruppen af borgere, der modtager ledighedsydelse, beskrives grupperne samlet. Når grupperne adskiller sig fra hinanden, redegøres der for, hvori forskellen består.
UNI-C, Danmarks IT-center for forskning og uddannelse, som har bistået DISCUS, har foretaget følgende:
Tilfældigt udvalgt 4500 ansatte i fleksjob og tilsendt dem et spørgeskema
Tilfældigt udvalgt 4500 borgere, der modtager ledighedsydelse og tilsendt dem et
spørgeskema
Indsamlet spørgeskemaer fra de 2 ovennævnte grupper samt fra gruppen af fleksjobtilkendte kontanthjælpsmodtagere
Scannet indsamlede spørgeskemaer
Behandlet indsamlede data fra spørgeskemaundersøgelserne, herunder udarbejdet
frekvens- og krydstabeller og udført statistiske tests og bortfaldsanalyser.
- 113 -