1. No category

NYT FRA DIN REVISOR - JUNI 2011
Forskerskatteordningen ... side 3
Tips og tricks - moms og afgifter ... side 4-5
Ikrafttræden af ændringer i selskabsloven ... side 6-7
It-revision ... side 8-9
Kunst og skat ... side 10-11
Det bemærkes ... side 12
Mulighed for en
ny udsigt
Enhver ny udsigt åbner mulighed for en ny indsigt, fortæller ordsproget os
Side 2
Jens Skovby, statsautoriseret revisor
De fire herrer, der sidder i strandkanten i udkanten af Esbjerg, har i sandhed en god udsigt, når de skuer ud over Ho
Bugt og Fanø. De behøver end ikke en kikkert.
Man kan postulere, at de jo ikke just får indsigt som følge
af en ny udsigt - for de har jo den samme udsigt hver evig
eneste dag. Postulatet er forkert - for der sker hele tiden
noget nyt for fødderne af dem.
Færgerne piler frem og tilbage fra Fanø og England, mågerne kredser, Johnny Madsen maler, sæler og marsvin boltrer
sig i vandet, årstiderne skifter. Vi må tro, at figurerne dagligt
får mulighed for en ny indsigt.
Der er nu udsigt til at læse et nyt nummer af FACIT - og
på den måde er der straks skabt mulighed for at få en ny
indsigt. Kig ind i bladet - og find ud af, at vi fortæller lidt om
forskerbeskatning (den regel, nogle kalder fodboldspillerreglen), moms, it-revision, kunst og selskabslov.
Kort sagt kommer vi som sædvanlig vidt omkring i emner,
der er aktuelle lige nu.
Vi har aldrig en ambition om at skabe den fulde indsigt i
komplicerede forhold. Det tillader pladsen os ikke - men vi
kan altid hjælpe med yderligere oplysninger, hvis et eller
flere af emnerne giver lyst til at vide mere.
Fælles for alle emnerne er, at de vedrører forhold, som vi
mener at have indsigt i - så megen indsigt, at vi endog mener at kunne øse af vores viden til hjælp for vores kunder.
De herrer skuer næppe efter en revisor, men hvis de havde
indsigt i emnerne i FACIT, havde de nok udsigt til et mere
aktivt liv end den stoiske ro, de lige nu udviser.
Billederne i dette nummer af FACIT
er fra Esbjerg - og de er taget en
af de mange lørdage her i foråret
2011, hvor solen glædede os alle
med sin konstante tilstedeværelse.
Forskerskatteordningen
De seneste justeringer af ordningen har betydet
såvel skærpelser som lempelser
Aage Brink Thomsen, statsautoriseret revisor
Som led i bestræbelserne på at tiltrække udenlandsk kvalificeret arbejdskraft til Danmark har vi i en lang årrække haft
regler om en lempelig beskatning af forskere og højtlønnede specialister.
Folketinget har vedtaget en række justeringer i den såkaldte
forskerskatteordning med henblik på dels at forenkle reglerne og dels at reducere risikoen for uønsket anvendelse af
regelsættet (kildeskatteloven § 48 E).
Sidste gang reglerne blev ændret, indførte man en mulighed for at vælge en skatteprocent på 25 gældende i 3 år
eller en skatteprocent på 33 gældende i 5 år. I de nye regler, der gælder fra 1. januar 2011, bliver der altid tale om en
skatteprocent på 26.
Der gælder en overgangsordning for de personer, der er
omfattet, og som den 31. december 2010 ikke har afsluttet en periode, hvor de har valgt 25 %. Disse personer kan
søge om at bibeholde de 25 % indtil udløbet af 3-årsperioden. Øvrige skatteydere, der anvender reglerne, bliver
automatisk omfattet af de 26 %.
Der er ikke krav om, at alt arbejde skal udføres i Danmark,
men anvendelse af reglerne ophører uden varsel, hvis man
bliver fuldt skattepligtig til et andet land efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis man får lempelse efter
reglerne om udstationerede medarbejdere.
Skærpelser
Ordningen kan fremover ikke anvendes, hvis man har været
skattepligtig i Danmark inden for de seneste 10 år før tilflytningen. Den hidtidige grænse var 3 år. Denne skærpelse
sker for at sikre, at reglerne primært anvendes af udlændige.
Derudover må man ikke have været ansat i virksomheden,
koncernen eller institutionen inden for de seneste 3 år før
og 1 år efter anvendelse af reglerne.
Forskere kan gøre brug af ordningen, selv om de har været
skattepligtige til Danmark af lønindkomst i forbindelse med
kortere ophold som gæsteundervisere eller lignende på et
universitet eller en anden forskningsinstitution i op til 12 måneder inden for de seneste år. Er gæsteunderviseren finansieret af en udenlandsk institution, må underviseren endda
være fuldt skattepligtig inden for de 12 måneder.
Under ansættelse i Danmark og i op til 5 år forud herfor må
man ikke have haft væsentlig indflydelse på eller deltaget i
ledelsen eller kontrollen af virksomheden eller institutionen.
Kontrol vurderes efter reglerne om hovedaktionærer (25 %
af aktierne/50 % af stemmerne).
Lempelser
Til gengæld ophører kravet om, at en højtlønnet ekspert
skal forlade landet igen efter et bestemt åremål i forlængelse af at have anvendt reglerne.
Lønnen skal være over en vis størrelse for eksperter, hvorimod der ikke længere er krav til godkendte forskeres løn.
Den gennemsnitlige, månedlige, skattepligtige ”pengeløn”
skal i 2011 udgøre mindst 69.300 kr. Der er ikke noget skattefradrag i forbindelse med valg af ordningen – heller ikke
personfradrag. Resten af personens indkomst bliver beskattet efter skattelovgivningens almindelige regler.
Fuld skattepligt skal ikke nødvendigvis indtræde præcis
på tidspunktet for ansættelsesforholdets påbegyndelse.
Ordningen vil blive administreret således, at hvis man tager
ophold i Danmark i en kortere periode forud herfor, må man
i dette tidsrum blot ikke erhverve lønindkomst eller lignende.
Normalt må der højst gå en måned, før arbejdet skal påbegyndes.
For at blive omfattet af reglerne skal arbejdsgiveren registrere medarbejderen under ordningen på en særlig formular inden 8 dage efter første indeholdelse af A-skat.
Side 3
Tips og tricks
- moms og afgifter
Inspiration til et ”serviceeftersyn”
Side 4
Lars Gosvig, momsekspert
At afregne moms og afgifter korrekt indebærer naturligvis
betaling af den moms og de afgifter, virksomheden efter
lovgivningen er pålagt. Det indebærer dog også opnåelse af
de fradrag, virksomheden er berettiget til.
personligt ejede virksomhed og dermed afløfte momsen på
samtlige driftsomkostninger samtidig med, at varevognen
skattemæssigt anses for privat ejet. Herved må ”virksomheden” udbetale skattefri godtgørelser til ejeren af bilen, når
denne anvender bilen til kørsel ”i virksomhedens tjeneste”.
Moms og afgifter er dynamiske størrelser, og det er derfor
praktisk umuligt at opstille en entydig facitliste for, hvor der
begås fejl ved opgørelsen og beregningen af fradrag for
moms og afgifter.
I denne artikel giver vi en inspirationsliste til områder, hvor
der ofte begås fejl til ulempe for virksomhederne. Brug
listen til at overveje, om der i jeres virksomhed er grundlag
for at få gennemgået jeres moms- og afgiftsregnskab - enten ved, at I selv kigger på tingene eller ved, at I får jeres
revisor til at gøre det.
Varevogne - moms, tillægsafgift og skattefri
kørselsgodtgørelse
Varevogne med en totalvægt på ikke over 3 tons nyder en
bemærkelsesværdig særstilling i momsloven. Det er således tilladt at fradrage momsen af alle driftsomkostninger
ved varevognen, selv om denne anvendes til ikke momspligtige formål, uanset om dette er momsfrie erhvervsformål
eller private formål.
Hvis varevognen anvendes til både erhvervsmæssige og
private formål, kan køretøjet indregistreres til nedsat tillægsafgift. Klassificeringen af, om bilen er indregistreret til fuld
erhvervsmæssig, blandet eller fuld privat anvendelse, sker
på registreringstidspunktet.
Henover årene er der set en del tilfælde, hvor angivelsen
af anvendelsen simpelthen er foretaget forkert, eller hvor
anvendelsen af køretøjet har ændret sig.
Sidst - men ikke mindst - findes der for varevogne, der anvendes i personligt ejede virksomheder, en mulighed, som
en del virksomheder faktisk ikke er opmærksomme på. Det
er nemlig muligt momsmæssigt at anse bilen for ejet af den
Det er værd at se på:
•
•
•
Om virksomheden får afløftet al momsen på driften af
mindre varevogne
Om der ikke betales for meget i tillægsafgift
Om brugen af varevognen skattemæssigt sker optimalt i personligt ejede virksomheder
Tab på debitorer
Med virkning fra den 24. juni 2010 er det blevet væsentligt
lettere at få fradrag for momsen på tab på debitorer. Fra
denne dato kan der foretages fradrag, selv om tabet ikke er
konstateret ved, at debitor er gået konkurs, har fået en akkord eller en gældssanering (såkaldte indenretlige skridt).
Det er en forudsætning, at kravet har været forsøgt inddrevet ved, at kreditor selv har rykket, herefter har haft en
inkassovirksomhed eller advokat til at rykke og til sidst har
foretaget en individuel vurdering af debitors betalingsevne.
Bemærk i øvrigt også, at udbetalinger fra kreditrisikoforsikringer ikke anses som betalinger fra kunden, og at sådanne
erstatninger ikke påvirker retten til momsfradrag for tab på
debitorer.
Det er værd at se på:
•
•
•
Om virksomheden via sine betalingsbetingelser har optimeret muligheden for momsfradrag for tab på debitorer
Om momsfradraget ved tab nedsættes med udbetalinger fra
kreditrisikoforsikringer
Om momsfradraget udløses, så snart det er muligt
Vandafgift
Der betales en særlig afgift på ”ledningsført vand”. Afgiften
udgør 5 kr. pr. m3 vand og opkræves af vandværket, eventuelt kommunen. Vandafgiften er godtgørelsesberettiget, når
vandet forbruges i en momspligtig virksomhed. Der er ikke
som ved energi nogen begrænsninger med hensyn til, hvad
vandet bruges til. Godtgørelsen omfatter altså drikkevand,
badevand og vand, der påfyldes varme- og køleanlæg.
Afgiften må ikke forveksles med ”vandafledningsafgift”.
Vandafledningsafgift er ikke en statslig afgift, men derimod
forbrugerens betaling for at kunne udlede spildevand til det
fælles spildevandssystem. Vandafledningsafgiften er typisk
væsentligt højere end vandafgiften (30-50 kr. pr. m3) og skal
bogføres som en driftsomkostning.
Side 5
Det er værd at se på om virksomheden får godtgjort afgiften
af ledningsført vand (ferskvand).
Hotel- og restauration
1. januar 2011 blev momsfradraget for hotelovernatninger
sat op til 50 %. Forøgelsen af fradraget gælder kun hotelovernatninger og ikke restaurationsbesøg. Det er derfor vigtigt, at regninger fra hoteller, der omfatter både bespisning
og overnatning, er behørigt specificerede efter 1. januar.
SKAT har i en meddelelse oplyst, at hoteller må markedsføre deres ydelser således, at morgenmad i forbindelse med
en overnatning er gratis, og fakturere disse til 0 kr.
Det er værd at se på:
•
•
Om virksomhedens økonomisystem er opdateret med
den forhøjede fradragsret for hotelovernatninger
Om medarbejderne er instrueret i at bede om behørigt
specificerede regninger fra hoteller ved rejser
El-afgifter
Godtgørelse af afgifter på elektricitet er sammensat af en
række forskellige godtgørelsessatser på de forskellige afgifter. Virksomheder (der ikke driver liberale erhverv) kan få
godtgjort el-afgiften af elektricitet forbrugt til andet end rumvarme og køling. Godtgørelsesretten omfatter således også
el brugt til kontormaskiner og kontorbelysning.
Den godtgørelsesberettigede el-afgift består af en række
dele, der ikke nødvendigvis er specificeret på elregningen.
Netto kan der i 2011 ydes godtgørelse af de samlede elafgifter – 2,6 øre pr. kWh (i fuldt momspligtige virksomheder) af den elektricitet, der er anvendt til procesformål.
Det er værd at se på:
•
•
•
Om sondringen mellem procesenergi og ikke-godtgørelsesberettiget forbrug er korrekt og optimal
Om alle ”afgiftsdele” medregnes ved opgørelsen af godtgørelsen
Om godtgørelsen opgøres korrekt
Kursuskøb med bespisning og overnatning
Ved deltagelse i kurser indgår der ofte bespisning og i visse
tilfælde overnatning som en integreret del af kursusafgiften.
Det er her vigtigt at være opmærksom på, at momsfradrag
for hotel og restauration kun skal begrænses én gang – og
det skal i langt størsteparten af tilfældene ske hos kursusudbyderen.
Det betyder, at fuldt momspligtige virksomheder, hvor medarbejdere har deltaget i eksterne kurser, har fuldt fradrag
for momsen af hele kursusudgiften - også for den andel af
momsen af kursusgebyret, der vedrører bespisning og overnatning på kurset. Dette gælder, uanset om kursusvirksomheden har faktureret bespisning og overnatning særskilt.
Det er værd at se på om virksomheden unødvendigt begrænser momsfradrag for hotel- og restaurationsydelser.
Ikrafttræden af ænd
selskabsloven
Nu er næsten alle ændringerne trådt i kraft
Side 6
Rasmus Nørgaard Bek, advokat
1. marts 2010 trådte dele af den nye selskabslov i kraft.
Den 1. marts 2011 er stort set alle de sidste ændringer
trådt i kraft, således at den nye selskabslov nu er tæt på at
gælde i sin helhed.
Kapitalselskaber kan herefter - på visse betingelser - gøre
brug af en række yderligere lempelser og valgmuligheder i
selskabsloven.
Blandt de væsentligste, senest ikrafttrådte ændringer skal
særligt nævnes:
•
•
•
•
•
Der kan træffes beslutning om delvis indbetaling af
selskabskapitalen ved stiftelse med videre.
Kapitalselskaber kan stiftes frem i tid.
Vurderingsberetning kan undlades ved indskud af
aktiver ved stiftelse med videre.
Der kan ydes visse former for økonomisk bistand
med et kapitalselskabs egne midler (bistand til selvfinansiering).
Der er sker en forenkling af bestemmelserne vedrørende fusion og spaltning.
Den eneste væsentlige regel i selskabsloven, som endnu
ikke er trådt i kraft, er bestemmelsen om ejerregisteret.
Det er vedtaget, at alle selskaber fremover skal indberette
ejere af kapitalandele på mere end 5 % til et ejerregister
hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Ejerregisteret vil blive etableret, når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får etableret et egnet it-system.
Indbetaling af selskabskapitalen
Det er nu muligt kun at indbetale 25 % af selskabskapitalen
i forbindelse med stiftelsen af et kapitalselskab. Der skal
dog som minimum indbetales 80.000 kr. i anpartsselskaber
og 125.000 kr. i aktieselskaber. Det betyder, at såfremt et
anpartsselskab stiftes med en kapital på 80.000 kr., som er
mindstekapitalkravet for denne type selskab, skal hele kapitalen indbetales.
Selskabets centrale ledelsesorgan kan kræve ikke-indbetalt
selskabskapital indbetalt på anfordring.
En kapitalejer, som ikke har indbetalt den fulde selskabskapital, har samme rettigheder som de øvrige kapitalejere,
med mindre kapitalejeren ikke har imødekommet et krav om
indbetaling af den udestående selskabskapital.
Man skal være opmærksom på, at når en ikke fuldt indbetalt kapitalandel overdrages, hæfter overdrager solidarisk
med erhverver samt senere erhververe for ikke indbetalt
selskabskapital.
Stiftelse af kapitalselskaber
Kapitalselskaber vil kunne stiftes med virkning frem i tid.
Det vil sige, at man kan stifte et selskab således, at stiftelsen først får virkning senere end beslutningen om stiftelsen.
I de tilfælde, hvor stiftelsen sker ved apportindskud af en
allerede bestående virksomhed eller en bestemmende
kapitalandel i et selskab, kan stiftelsen foretages med regnskabsmæssig virkning fra den første dag i indeværende
regnskabsår i den virksomhed, som indskuddet vedrører.
Vurderingsberetning
Kravene om en vurderingsberetning ved indskud af andre
værdier end kontanter er blevet lempet.
Kravet om vurderingsberetning er fjernet for så vidt angår
indskud af værdier, der allerede har været genstand for en
aktuel og generelt anvendelig vurdering. Det er således
muligt at stifte et selskab ved indskud af børsnoterede vær-
dringer i
Side 7
dipapirer eller aktiver, der for nylig har været ”vurderet” af
revisor i forbindelse med seneste regnskabsaflæggelse, for
eksempel en fast ejendom, uden at der skal udarbejdes en
vurderingsberetning.
medlemmer af selskabets ledelse, når dette ikke sker i forbindelse med erhvervelse af selskabskapital.
Ved fravalg af vurderingsberetning skal selskabets ledelse
Proceduren for disse transaktioner er blevet forenklet, sær-
være særligt agtpågivende i relation til værdiforringelser af
det pågældende aktiv, som er indtrådt efter seneste regnskabsaflæggelse, idet fravalget betyder et skærpet ledelsesansvar.
ligt for så vidt angår anpartsselskaber.
Kravene til en vurderingsberetning er ligeledes lempet i forhold til kapitalforhøjelse/kapitalnedsættelse i form af andre
værdier end kontanter og i forhold til ordinær og ekstraordinær udbyttebetaling i andre værdier end kontanter.
Selvfinansiering
Fusion og spaltning
I en række tilfælde kan kapitalselskaberne fravælge udarbejdelsen af en ledelsesredegørelse, kreditorerklæring,
mellembalance og/eller vederlagserklæring. Der gælder
ingen formkrav, men det er det centrale ledelsesorgans
ansvar at sørge for, at samtlige kapitalejere har samtykket
med hensyn til fravalget.
Endvidere har anpartsselskaber med kapitalejernes samtykke mulighed for at fravælge fusions- og spaltningsplanen.
Forbuddet mod selskabers selvfinansiering er blevet ophævet, idet kapitalselskaber har fået en begrænset adgang
til at yde lån eller stille sikkerhed i forbindelse med erhvervelse af egne kapitalandele.
Sammenfatning
Det er et krav, at der er tale om en økonomisk fuldt forsvarlig disposition, og at selvfinansieringen sker på sædvanlige
markedsvilkår både med hensyn til eksempelvis renter og
løbetid.
Ikrafttrædelsen har medført en forenkling og en lempelse
af de krav, der stilles til kapitalselskaberne i forskellige
henseender. Samtidig er det centrale ledelsesorgan blevet
pålagt et større ansvar i takt med en opblødning af reglerne
i selskabsloven.
Det er selskabets centrale ledelsesorgan, der skal sikre,
at selvfinansieringen sker i overensstemmelse med
ovenstående, og at der sker en kreditvurdering af
den kreds, der modtager selskabets økonomiske
bistand.
Kapitalejerne skal godkende selvfinansieringen
på en generalforsamling.
Det vil fortsat være ulovligt at yde lån til eller
stille sikkerhed for eksisterende kapitalejere og
Ovenfor er de væsentligste ændringer i forbindelse med
ikrafttrædelsen af den sidste del af selskabsloven omtalt.
Kapitalejerne bliver mere involveret i beslutningerne vedrørende selskabet, idet kapitalejerne skal
godkende flere af de dispositioner, som det
centrale ledelsesorgan ønsker at foretage.
Eksempelvis skal kapitalejerne godkende
selvfinansiering samt fravalg af en ledelsesredegørelse ved fusion/spaltning.
Den nye selskabslovs ikrafttræden har været
længe ventet, idet den medfører betydelige
fordele for kapitalselskaberne.
It-revision
It-revision indgår som en del af den finansielle revision, men er også en
selvstændig disciplin
Side 8
Martin Brogaard Nielsen, it-revisor
Revisorer skal overholde en lang række revisionsstandarder, når der udføres revision, og flere af disse standarder
indeholder krav om, at revisor gennemgår kundernes væsentlige it-systemer.
Hovedområderne for en it-revision vil typisk være:
•
It-strategi og politik
•
Fysisk sikkerhed
Der er flere gode grunde hertil. Dels skal revisor vurdere,
•
Sikkerhedskopiering og nødplaner
om de it-systemer, der leverer data til brug for regnskabsudarbejdelsen, er betryggende (for eksempel bogholderisystem, lagersystem med videre), og dels skal revisor
vurdere, om der er betryggende forhold omkring virksomhedens vigtige forretningssystemer.
•
Driftsafvikling
•
Systemudvikling, vedligeholdelse og ekstern assistance
Revisor benytter anerkendte standarder som referenceramme til at opnå kendskab til virksomhedernes it-systemer.
Dette kan eksempelvis være DS:484, ISO 27001-familien
eller ”God it-skik”, som alle på hver sit niveau – afhængigt
af virksomhedens størrelse – giver en god målestok for,
hvordan en virksomhed tilrettelægger sin it.
I praksis vil revisor eksempelvis undersøge følgende:
•
Er der udviklet specielle systemer til bogholderi eller
lagerstyring, og hvem kan vedligeholde systemerne?
•
Tages der backup – og testes denne? Er det de rigtige
data, der tages backup af?
•
Benyttes der adgangskoder? Er alle omfattet, og skiftes koderne periodisk?
•
Er servere rent fysisk placeret betryggende bag lås og
slå? Er der for varmt i rummet, og er der nødstrøm?
•
Er virksomhedens firewall konfigureret korrekt?
•
Benyttes eksterne leverandører til drift eller udvikling
af it-systemer? Er der formelle aftaler med disse leverandører, og hvis der er tale om hosting, er der indhentet revisorerklæring til sikring af, at leverandøren
leverer, hvad der er aftalt?
•
Hvis virksomheden har egen it-afdeling, bliver arbejdet
med it-systemerne da dokumenteret, så afhængighed
af nøglepersoner minimeres?
•
Har virksomheden overvejet en plan, der skal medvirke til imødegåelse af problemer som følge af it-nedbrud eller – værre endnu – brand eller vandskade?
•
Bruger virksomheden såkaldte smartphones, hvor
mails, kalender og filer er tilgængelige på telefonen?
Er telefonen lige så godt sikret som virksomhedens
øvrige it-systemer?
•
Overholder virksomheden bogføringsloven og persondataloven?
Side 9
Spørgsmålene er mange, og revisor har endnu flere – det
hele handler dog i bund og grund om noget af det, revisorer
er bedst til; risikovurdering. Overordnet handler it-revision
om vurderingen af virksomhedens risikoafdækning af brugen af it. Veldrevne virksomheder lider fra tid til anden store
tab, der er forårsaget af, at it-systemerne en eller anden
grund ikke fungerer.
Et eksempel
En virksomhed inden for kontorforsyningsindustrien, som
har et stort fysisk lager bestående af blyanter, papirer, clips
og kuglepenne, og som sælger alle varer via telefon eller internet, oplever, at deres eneste it-medarbejder – der tilmed
selv har udviklet alle systemer - stopper med dags varsel.
Det sidste medarbejderen gør, er at fjerne alle harddiske fra
serverne og tage dem med hjem. Virksomheden er nu reelt
ude af drift. Hjemmeside, lagersystem, faktureringssystem
med videre er uden for virksomhedens kontrol.
Der er naturligvis ingen tvivl om, at det er forkert, hvad den
tidligere it-medarbejder har gjort, og der igangsættes da
også en politisag i samme forbindelse. Udfordringen er blot,
at der i mellemtiden fortsat er en virksomhed at drive!
Havde virksomheden haft den fornødne dokumentation, en
beredskabsplan, en liste over væsentlige leverandører og
en procedurebeskrivelse til indlæsning af sikkerhedskopier,
havde situationen været en hel anden.
En it-revision i den pågældende virksomhed havde medført,
at revisor havde gjort opmærksom herpå, og virksomheden
havde i tide kunnet få disse dokumenter udarbejdet samt
ændret på en række væsentlige arbejdsgange.
Eksemplet er måske sat lidt på spidsen, men ofte oplever vi
som revisorer, at vi kan gøre vores kunder opmærksomme
på forhold, som kan medvirke til at højne gennemskueligheden af it-systemerne.
Hosting
Et andet vigtigt område relateret til it og dermed forbundne
risici er it-hosting (kært barn har i denne forbindelse også
mange navne: Outsourcing, facility management, cloud
med videre). Her vil revisor ofte spørge ind til en revisorerklæring fra den pågældende leverandør.
Årsagen er, at hvis de it-systemer, der er hostet, vurderes
som forretningskritiske (og det er bogholderisystemer, mailsystemer, filarkivering med videre jo typisk), vil det være en
god sikkerhed, at der foreligger en revisorerklæring udarbejdet for it-leverandøren.
Sagt på godt dansk, vil it-leverandøren kunne reklamere
med, at når nu han siger, at han er god, så er der en uafhængig revisor, der siger det samme!
En sådan revisorerklæring benævnes ofte hostingerklæring
eller it-erklæring – eller revisorerklæring vedrørende generelle it-kontroller efter revisionsstandard 3411, som det hedder på revisorsproget. Faktisk erstattes 3411-erklæringen
snart med en ny standard, der benævnes 3402, men det er
en helt anden historie.
Gevinsten er …
Der skal være en mening med galskaben, og det er der
heldigvis også. Som tidligere nævnt handler begrebet it-revision om at vurdere risici. I praksis vurderes risikoen ved at
sammenfatte alle it-systemer og procedurer i ét dokument
og vægte deres indbyrdes afhængighed.
Mange af vores kunder er glade for overblikket og for at få
revisors anerkendende nik til, at deres it-systemer fungerer
på betryggende vis.
Side 10
På mange arbejdspladser er der etableret kunstforeninger, som har som hovedformål
at indkøbe og udlodde kunstværker til medlemmerne. Derudover har nogle kunstforeninger endvidere det formål at afholde kunstudstillinger i virksomhederne.
Gennem det sidste års tid har der været øget fokus på eventuel beskatning og indberetningspligt vedrørende udloddede kunstværker.
Konkrete afgørelser
I april 2011 har Skatterådet afgivet bindende svar vedrørende to sager om beskatning
af kunstværker udloddet af kunstforeninger. Med de trufne afgørelser er der opnået
delvis afklaring af den skattemæssige behandling af udlodninger fra kunstforeninger.
Det fremgår af begge afgørelser, at Skatterådet er af den opfattelse, at medlemmer af
en kunstforening er skattepligtige af gevinster i form af kunstværker.
Skatterådet fastslår, at gevinsterne er skattepligtige i henhold til statsskatteloven.
Skattepligten efter statsskattelovens § 4, litra f, omfatter den skattepligtiges samlede
årsindtægter af lotterispil samt af andet spil og væddemål.
Skatterådet bekræfter også, at den skattepligtige værdi af kunstværkerne skal fastsættes til den subjektive værdi for modtageren. I afgørelserne er det ikke nærmere defineret, hvorledes den subjektive værdi skal fastsættes. I forbindelse med den subjektive
værdiansættelse skal der efter praksis tages højde for kunstværkets subjektive værdi
for den enkelte modtager. Der er således en række subjektive faktorer, der spiller ind i
forbindelse med værdiansættelsen, herunder om modtageren overhovedet ville have
prioriteret at erhverve det udloddede kunstværk, hvis den pågældende selv skulle
have betalt kunstværket. Den subjektive værdi af et kunstværk kan således være forskellig alt efter, hvem der modtager kunstværket. Hvis det udloddede kunstværk kan
sælges tilbage til kunstforeningen, vil det være svært at argumentere for en lavere
subjektiv værdi, end den pris man er garanteret ved tilbagesalg til kunstforeningen.
Skatterådet bekræfter, at medarbejderens kontingent indbetalt for gevinståret kan
fratrækkes i den subjektive værdi af kunstværket, inden beskatning finder sted. Kontingentet for det pågældende år anses for at være indskud i ”spillet” om kunstværkerne.
Eksempel
Såfremt en medarbejder månedligt betaler 100 kr. i kontingent til en kunstforening,
og arbejdsgiveren betaler et tilsvarende beløb til kunstforeningen pr. medarbejder pr.
Kunst og skat
Beskatning af kunstværker udloddet fra kunstforeninger på arbejdspladsen
Thomas W. Jørgensen, skattekonsulent
Side 11
måned, kan beskatningen eksempelvis se ud som anført
nedenfor, hvis medarbejderne får gevinst hvert andet år.
Såfremt det forudsættes, at medarbejderen ikke vinder i år
1, vil denne have et ikke fradragsberettiget indskud i ”lotteriet” på 1.200 kr.
Det forudsættes, at medarbejderen i år 2 vinder en gevinst,
som kunstforeningen har indkøbt til en pris af 4.800 kr.
Da medarbejderen ikke skal beskattes af handelsværdien,
skal denne som nævnt foretage en vurdering af, hvad
vedkommende selv ville have givet for et tilsvarende kunstværk. Det forudsættes, at modtageren ikke er voldsomt
begejstret for gevinsten, og modtageren anslår derfor den
subjektive værdi til 2.000 kr.
Beløbet, der skal selvangives, kan herefter opgøres således:
Arbejdsgivers tilskud
Det fremgår også af de bindende svar, at det er uden betydning for skattepligten, om arbejdsgiveren giver tilskud til
kunstforeningen eller ej. Arbejdsgiveres tilskud til kunstforeninger anses ikke for at være personalegoder fra arbejdsgiveren, der skal beskattes efter ligningslovens almindelige
regler, såfremt arbejdsgiverens tilskud ikke i væsentlig grad
dækker kunstforeningens udgifter til køb af kunstværkerne.
I de to bindende svar giver arbejdsgiveren et månedligt tilskud til kunstforeningerne på henholdsvis 30 kr. og 50 kr. pr.
medarbejder pr. måned. Medarbejderens egenbetaling er af
samme størrelse. Idet arbejdsgiverens tilskud ikke overstiger medarbejderens egenbetaling, er der ifølge Skatterådet
tale om et uvæsentligt beløb, og godet kan derfor ikke anses for at være ydet af arbejdsgiveren. Det er således ikke
omfattet af ligningslovens regler om personalegoder.
Subbjektiv værdi af kunstværket
2.000 kr.
Medlemskontingent betalt af
modtageren i indkomståret (år 2)
Indberetning
1.200 kr.
Arbejdsgiveren har ikke pligt til at indberette en eventuel
skattepligtig værdi af de udloddede kunstværker fra kunstforeningen, idet godet jævnfør ovenstående ikke anses for
at være ydet eller stillet til rådighed af arbejdsgiveren.
Skattepligtigt beløb
800 kr.
Hvis medarbejderen har mulighed for at tilbagesælge kunstværket til kunstforeningen for egenbetalingen, skal den
skattepligtige værdi fastsættes med baggrund i salgsprisen.
Beløbet, der skal selvangives, kan herefter opgøres således:
Subjektiv værdi af kunstværket
2.400 kr.
Medlemskontingent betalt af
modtageren i indkomståret
1.200 kr.
Skattepligtigt beløb
1.200 kr.
Medarbejderen bliver således beskattet af 1.200 kr., selv
om vedkommende udelukkende får sit oprindelige indskud
retur.
Såfremt arbejdsgiverens tilskud overstiger medarbejderens
egenbetaling, vurderes dette at medføre en risiko for, at
SKAT vil anse det for at være et skattepligtigt personalegode og dermed indberetningspligtigt for arbejdsgiveren.
Det må således klart anbefales, at arbejdsgiverens betaling
til kunstforeningen ikke overstiger medarbejderens egenbetaling. Modtagerne af de udloddede kunstværker har
derimod selvangivelsespligt, såfremt den subjektive værdi
af de vundne kunstværker fratrukket egenbetaling giver et
positivt beløb.
Den bliver spændende at følge, hvorledes modtagerne af
kunstudlodningerne vil værdiansætte kunstværkerne fremover – og hvorledes SKAT vil forholde sig hertil!
– er en videnbaseret sammenslutning af uafhængige, statsautoriserede revisionsfirmaer:
AP København • Århus • Køge • Farum
BRANDT Thisted • Hurup • Hanstholm • Nykøbing M • Århus • Fjerritslev • Skive • Kolding • Fredericia
Buus Jensen København
Christensen Kjærulff København
Grønlands Revisionskontor A/S Nuuk
Gyrn Lops Brandt København • Køge
Sp/f Grannskoðaravirkeð INPACT Tórshavn
Krøyer Pedersen Holstebro • Struer • Ulfborg
Kvist & Jensen Randers • Hammel • Grenaa • Hadsten • Mariagerfjord
Martinsen Esbjerg • Grindsted • Kolding
København • Tørring • Varde • Vejen • Vejle
Nielsen & Christensen Aalborg • København • Aars
Partner Revision Brande • Herning • Ikast • Jelling • Ringkøbing • Silkeborg • Skjern • Tarm • MR Revision Ølgod
PKF Kresten Foged København
PKF Munkebo Vindelev Glostrup
Qurios Horsens
Revision Syd Nykøbing F
rgd revision Aarhus • Hobro
RIR Revision Roskilde • Holbæk Sønderjyllands Revision Aabenraa • Padborg • Sønderborg
Theill Andersen København
Ullits & Winther Viborg
Vestjysk Revision Lemvig • Thyborøn
Det bemærkes ...
Stiftelsesgebyr
Fra den 1. april 2011 opkræves der gebyrer for visse registreringer af selskabsoplysninger.
Gebyrpligten omfatter selskaber med begrænset ansvar,
hvilket hovedsageligt vil sige aktie- og anpartsselskaber
samt partnerselskaber.
Der opkræves kun ét gebyr pr. registrering, også hvor registreringen indeholder flere ændringer.
Der opkræves ikke gebyr ved ændring af selskabets adresse, hjemsted, regnskabsår eller revisor, ligesom der ikke
opkræves gebyr ved offentliggørelse af planer/erklæringer
om fusion, spaltning eller omdannelse.
Gebyrer:
Manuel stiftelse af selskab
Stiftelse via webreg
Manuel ændring
Ændring via webreg
2.150 kr.
670 kr.
340 kr.
180 kr.
Redaktion: Jens Skovby (ansv.), Thomas Bjerrehus. Fotos: Jette Schøler. Forside: Mennesket ved havet. Kunstner Svend Wiig Hansen. Bagside: Fanøpigen.
Kunstner Marianne Juul Andersen . Tryk: www.silkeborg-bogtryk.dk.
Redaktionen er afsluttet den 19. maj 2011. Vi tager forbehold for fejl og mangler i vores referat af lovgivning med mere, og vi påtager os intet rådgivningsansvar uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner. Eftertryk af hele artikler med kildeangivelse tilladt.
Lersø Park Allé 112
2100 København Ø
Tlf. 39 29 08 00
[email protected] • www.buusjensen.dk
Medlem af RevisorGruppenDanmark