Teknisk datablad -‐ Rako gulv-‐ og vægflise

Rapport
Skive Kommune
Undersøgelse af Teknisk Forvaltning
18. oktober 2013
Indhold
Baggrund ........................................................................................................................................................... 3
Formål med undersøgelsen ............................................................................................................................... 3
Indhold af undersøgelsen .................................................................................................................................. 3
Resultat af undersøgelsen ................................................................................................................................. 3
Overordnet konklusion ...................................................................................................................................... 4
Resultat de enkelte elementer i undersøgelsen................................................................................................ 4
Forhold til omverdenen ................................................................................................................................. 4
Formål og opgaver ......................................................................................................................................... 4
Struktur .......................................................................................................................................................... 5
Samarbejde.................................................................................................................................................... 6
Mødestruktur og information ....................................................................................................................... 7
MED-udvalg ................................................................................................................................................... 7
Samspil mellem det politiske og det administrative system ......................................................................... 7
Beslutningsstrukturen ................................................................................................................................... 8
Ledelsen af Teknisk Forvaltning .................................................................................................................... 8
Arbejdsgange og administrative procedurer ................................................................................................. 8
De personalemæssige ressourcer ................................................................................................................. 8
Kulturen i Teknisk Forvaltning ....................................................................................................................... 9
Forslag ............................................................................................................................................................. 10
Ledelsen af Teknisk Forvaltning .................................................................................................................. 10
Samspillet mellem det politiske og det administrative system ................................................................... 11
Kulturen i Teknisk Forvaltning ..................................................................................................................... 12
Organisering ................................................................................................................................................ 13
Øvrige forslag............................................................................................................................................... 14
Handlingsplan .................................................................................................................................................. 15
En ny begyndelse for Teknisk Forvaltning ................................................................................................... 15
Overgangsløsning ........................................................................................................................................ 15
Bilag: Interviewpersoner til undersøgelse af Teknisk Forvaltning 2013 ......................................................... 17
Bilag: Undersøgelse af Teknisk Forvaltning - Interviewguide.......................................................................... 18
Bilag: Handlingsplan ........................................................................................................................................ 21
2
Baggrund
Konsulentfirmaet H.C.Vestergaard har gennemført en undersøgelse af Teknisk Forvaltning
i Skive Kommune. Grundlaget for undersøgelsen er beskrevet i et kommissorium, august
2013. Kommissoriet er udarbejdet på baggrund af drøftelser i styregruppen for
undersøgelsen samt efterfølgende drøftelse og godkendelse i økonomiudvalget.
Af kommissoriet fremgår, at undersøgelsen af Teknisk Forvaltning omfatter forvaltningens
funktionsmåde herunder de organisatoriske, ledelsesmæssige og kulturbetingede
problemstillinger.
Udgangspunktet for undersøgelsen er de to planafdelinger i Teknisk Forvaltning, men da
der er en række relationer til den samlede Tekniske Forvaltning og kommunens øvrige
forvaltningsområder, skal undersøgelsen bredes ud i den udstrækning, det er
formålstjenstligt. Den præcise afgrænsning bør derfor i nogen udstrækning afklares i
procesforløbet.
Formål med undersøgelsen
Formålet med undersøgelsen af Teknisk Forvaltning er at sikre et godt og konstruktivt
grundlag for opgaveløsningen og samarbejdet fremover.
Indhold af undersøgelsen
Undersøgelsen har omfattet 38 individuelle interview. Oversigt over de interviewede
personer er vedlagt som bilag. Interviewene er gennemført i perioden 20. august til 5.
september 2013 og har taget udgangspunkt i en interviewguide, der er vedlagt som bilag.
Interviewene har haft en varighed af en time.
Der har været mulighed for, at de interviewede personer kunne afleverede skriftligt
materiale, der yderligere belyser deres synspunkter. Dette er sket i mindre omfang.
Indholdet i de enkelte interview er fortrolige. Det betyder, at der ikke i nærværende rapport
refereres enkelt personers udsagn. Nærværende rapport baserer sig på indholdet i disse
interview samt på konsulentfirmaets kendskab til muligheder og begrænsninger i
organisering og ledelse af politisk ledede organisationer. Forslag og tilkendegivelser i
nærværende rapport udtrykker således konsulentfirmaet H.C. Vestergaards opfattelse af
situationen.
Der er ikke udarbejdet referat fra de enkelte interview.
Resultat af undersøgelsen
Der er i interviewrunden fremkommet mange synspunkter og forslag til løsninger omkring
de enkelte elementer i undersøgelsen. Det må konstateres, at der gennemgående er en
forskellig opfattelse af den måde, Teknisk Forvaltning fungerer på i dag. Det betyder, at
der naturligvis også er forskellige forslag til, hvordan det fremover skal fungere.
Forskelligheden er ikke opdelt i en politisk og en administrativ opfattelse, selvom der
naturligvis er mange ensartede synspunkter indenfor både det politiske og det
administrative felt.
3
Besvarelserne inden for det administrative system er naturligvis påvirket af, at alle
medarbejdere fra de 2 planafdelinger i forvaltningen er interviewet, medens det alene er få
medarbejderrepræsentanter fra de øvrige afdelinger, der er interviewet. Det betyder, at
medarbejdersynet kan have en tendens til i større grad at dække opfattelserne i de 2
planafdelinger.
Resultatet af undersøgelsen beskrives nedenfor. Først gives der en overordnet
konklusion. Dernæst beskrives synspunkter fra interviewpersonerne på de enkelte
elementer i undersøgelsen. Til sidst fremsættes konsulentfirmaets forslag til, hvorledes
man fremover kan sikre et godt og konstruktivt grundlag for opgaveløsningen og
samarbejdet.
Overordnet konklusion
Et overordnet synspunkt er, at der er mange velfungerende elementer i Teknisk
Forvaltning, men at der også er brug for forandringer på en række væsentlige punkter.
Stort set alle interviewede personer er således af den opfattelse, at Teknisk Forvaltning
ikke kan fortsætte uændret. Der skal ske forandringer på en række områder.
Det er ligeledes et gennemgående synspunkt, at der er brug for en ændring af
ledelsesfunktionen i Teknisk Forvaltning, ligesom der skal arbejdes med samspillet mellem
det politiske og det administrative system og med kulturen i forvaltningen.
Resultat de enkelte elementer i undersøgelsen
Forhold til omverdenen
Der er klart en forskellig opfattelse af forvaltningens forhold til omverdenen. Det spænder
fra det ene yderpunkt, at der er fuld tilfredshed med forvaltnings opgaveløsning og relation
til borgere og virksomheder. Det kommer bl.a. til udtryk i den netop offentliggjorte DI
undersøgelse om det lokale erhvervsklima, hvor Skive Kommune placeres som nr. 1
blandt de 96 kommuner, der indgår i undersøgelsen på området: Kommunal
sagsbehandling. Samlet set er Skive Kommune placeret som nr. 32.
Det andet synspunkt er, at der bestemt er problemer med serviceringen af borgere og
virksomheder. Det giver sig udslag i en ikke serviceorienteret tilgang i dialogen mellem
kommune og borgere, for lange sagsbehandlingstider, ikke tilstrækkelig tydlighed og
skarphed i sagsløsningerne m.v.
De forskellige synspunkter kan sammenfattes i, at på den ene side er der mange rigtig
gode elementer i Teknisk Forvaltnings servicering af borgere og virksomheder men på den
anden side, så er der en række forbedringspunkter, der skal arbejdes aktivt med.
Formål og opgaver
Der er udarbejdet en virksomhedsplan for Teknisk Forvaltning, der beskriver vision,
værdigrundlag, handlinger, organisering m.v.
Nogle kender dokumentet, andre gør ikke. Enkelte tilkendegiver, at det anvendes i
dagligdagen, men det er undtagelsen. Det er den generelle opfattelse, at der i bedste fald
4
er tale om et generelt dokument, det blot ikke er lykkedes at komme ordentlig ud med til
hele forvaltningen og i værste fald et dokument man enten ikke kender til, eller – hvis man
gør – ikke har nogen indflydelse på hverdagen og opgavevaretagelsen.
En del af årsagen hertil kan man finde i tilgangen til kulturelementet i Teknisk Forvaltning,
der er omtalt nærmere nedenfor.
I forhold til selve opgaveløsningen er det den generelle opfattelse, at opgaveløsningen i
den enkelte afdeling fungerer tilfredsstillende. Det dækker over, at der i vid udstrækning er
tilfredshed med fagligheden i opgaveløsningerne, medens der – som ovenfor anført – er
stor forskel i opfattelsen af forvaltningens serviceorientering over for borgere og
virksomheder.
Den enkelte medarbejder er som udgangspunkt vidende om de krav og forventninger, der
er til den enkelte. I de fleste tilfælde dækker det dog over, at det er medarbejderen selv,
der definerer krav og forventninger. Det er ikke krav og forventninger, der kommer fra
ledelsens side. Det opfattes dog ikke som et problem. Medarbejderen opfatter i høj grad
sig selv som værende i stand til at formulere de rigtige krav og forventninger til en
tilfredsstillende opgaveløsning. Det følges i høj grad af en opfattelse af stor
selvstændighed i opgaveløsningen.
Der er dog også medarbejdere, der tilkendegiver, at de er i tvivl om krav og forventninger
til dem. De ved således ikke, hvad deres ledere forventer af dem. Det medfører usikker
hed i opgaveløsningen.
Omkring udviklingsaspektet i forvaltningen tilkendegives, at det vil være ønskeligt med en
generel drøftelse af, hvad man vil med udviklingen i Skive Kommune. Dette synspunkt
hænger sammen med synspunkterne omkring organiseringen, som omtales nærmere
nedenfor. Der er således to forskellige opfattelser:


Udvikling bør samles centralt tæt på borgmester og kommunaldirektør
Udvikling foregår overalt i kommunen
Der er nok mere tale om forskellige måder at udtrykke sig på, men det får den
konsekvens, at når man skal snakke om organisering af udviklingen, så ser man meget
forskelligt på det.
Struktur
På dette punkt er der stor forskel i synspunkterne. Det er vanskeligt at pege på en bestemt
retning i synspunkterne såvel inden for det politiske og det administrative system som
inden for medarbejder- og ledergrupperne.
Da undersøgelsen bl.a. har haft fokus på de 2 planafdelinger, er der i sagens natur flest
synspunkter på dette område. De forskellige modeller på dette område har været drøftet
tidligere og resulterede netop i den løsning, der er i dag.
Der er fortalere for at fastholde denne løsning. Det erkendes dog, at den ikke har fungeret,
men det skyldes et ledelsesproblem og ikke, at det er en forkert løsning.
Der er også synspunkter på, at man skal flytte Udvikling og Strategisk Planlægning væk
fra Teknisk Forvaltning og placere den i tæt tilknytning til borgmester og kommunaldirektør
5
som en central stab i kommunen. Nogle synes, at afdelingen skal flyttes, som den er,
medens andre foreslår, at man benytter lejligheden til at etablere en ny udviklingsafdeling i
Skive Kommune. Denne udviklingsafdeling kan foruden Udvikling og Strategisk
Planlægning også omfatte Energibyen Skive, erhvervsområdet og markedsføring.
Der er forslag om, at Udvikling og Strategisk Planlægning skal opdeles i to selvstændige
funktioner. Udvikling skal omfatte fundraising og projektvaretagelsen (og formentlig flyttes
væk fra Teknisk Forvaltning), medens Kommuneplanopgaven overføres til
Planlægningsafdelingen.
Endelig er der den mulighed, at Udvikling og Strategisk Planlægning slås sammen med
Planlægning i Plan og Byg. Dette forudsætter dog en løsning af ledelsesfunktionen, som
er nærmere omtalt nedenfor.
Ovenstående kan opsummeres i følgende alternative forslag vedr. de 2 planafdelinger:
1. Uændret 2 planafdelinger i TF som i dag
2. Sammenlægning af de 2 planafdelinger til én ny planafdeling i TF
3. Opdeling af Udvikling og Strategisk Planlægning i to afdelinger:
a. En Kommuneplanfunktion, der forbliver i TF og indgår i Plan
b. En projektenhed, der placeres som
i. en ny central stabsfunktion eller
ii. indgår i en ny udviklingsafdeling sammen med Energibyen Skive,
erhvervsområdet og markedsføring som en central stab
4. Udvikling og Strategisk Planlægning placeres som en central stabsfunktion
5. Udvikling og Strategisk Planlægning indgår i en ny udviklingsafdeling med
Energibyen Skive, erhvervsområdet og markedsføring som en central stab
Der kan også tænkes andre kombinationer end de anførte.
Der er også forslag om en anderledes organisering af Teknisk Forvaltning fremover, der
går helt på tværs af den nuværende organisering. Der er flere forslag:



Forvaltningen opdeles i en driftsenhed og en myndighedsdel
Forvaltningen opdeles i en myndighedsfunktion, en udviklingsfunktion og et
serviceområde
Forvaltningens organiseres projektorienteret. Dette kan godt kombineres med en
fagopdeling som i dag, men projekttilgangen skal være en formaliseret del af
organiseringen og dermed også være styrende for opgaveløsningen
Samarbejde
Der er en generel opfattelse, at samarbejdet indenfor og på tværs af afdelingerne i Teknisk
Forvaltning fungerer tilfredsstillende. Mange medarbejdere giver udtryk for, at de i det
store og hele fungerer fint sammen med deres kollegaer i andre afdelinger og løser de
opgaver, de skal, på tværs af afdelingerne. Mulighederne for samarbejde om opgaverne er
klart blevet bedre, efter at man er samlet i Den Blå Diamant. Vanskelighederne omkring
samarbejdet mellem de 2 planafdelinger ligger således ikke på medarbejderplan, men er
et ledelsesproblem.
6
Der er dog eksempler på opgaver, der varetages i flere afdelinger, og at der her er tale om
dobbelt arbejde. I værste fald medfører det forskellige løsninger på samme opgave. Der er
således nogle snitfladeproblemer, som ikke er løst i dag.
Samarbejdet omkring Kommuneplanarbejdet har fyldt meget i undersøgelsen. Der er
meget markante forskellige synspunkter herpå. Det ene udgangspunkt er, at arbejdet med
Kommuneplanen fungerer tilfredsstillende og vil være færdig inden for tidsfristen. Det
andet udgangspunkt er, at det ikke eksisterer et samarbejde om denne opgave, samt at
det hverken er muligt at overholde tidskrav eller faglige krav til opgaveløsningen.
Mødestruktur og information
Der er også her forskellige opfattelse af emnet. Generelt peges der dog på et behov for at
stramme op på mødekulturen og mødeledelsen, ligesom der efterlyses bedre information.
Det er især information om de mere generelle forhold i Skive Kommune, der ønskes bedre
information om.
MED-udvalg
Der er tilkendegivet, at arbejdet i MED-udvalget ikke fungerer tilfredsstillende. Dels er der
behov for opstramning omkring arbejdet i MED-udvalget (mødedatoer, referater,
mødeledelsen, opfølgning m.v.), og dels er der behov for en drøftelse af formålet med
samarbejdet, herunder hvorledes man kan bruge MED-udvalget fremover.
Samspil mellem det politiske og det administrative system
Også dette emne har fyldt meget i interviewrunden.
Det opfattes overordnet sådan, at man står i to lejre. Det politiske system ønsker en
anderledes tilgang til opgaveløsningen i Teknisk Forvaltning og forsøger at påvirke dette
gennem samspillet med forvaltningen. Teknisk Forvaltning synes, at politikerne blander sig
for meget i forvaltningens interne arbejde gennem intervenering i enkeltsager, hvor
afgørelsen omgøres. Det opfattes som mistillid til forvaltningen og den enkelte
medarbejders arbejde.
Det er dog vigtigt at anføre, at synspunkterne på dette område er meget mere nuancerede
end ovenstående karikerede beskrivelse.
Mange politikere giver således også udtryk for, at man modtager en faglig kompetent og
velkvalificeret servicering fra det administrative system, ligesom der fra mange ledere og
medarbejderes side også gives udtryk for forståelse for politikernes legitime ret til og
ønske om at påvirke opgaveløsningerne i forvaltningen. Der findes også både i det
politiske og det administrative system forståelse for ”modpartens” synspunkt og accept af,
at der er noget om det.
Skive Kommune er fremkommet gennem fusionering af 4 gamle kommuner dækkende
hele Salling. Der var i de gamle kommuner nogle modsætninger, som er italesat som
modsætningen mellem land og by – mellem oplandskommunerne og Skive Kommune.
Disse modsætninger synes mange kommer til syne både blandt politikere og blandt ledere
og medarbejdere alt efter, hvor man har sit udgangspunkt.
7
Beslutningsstrukturen
Det tilkendegives, at der er uklarhed i beslutningsstrukturen. Det dækker bl.a. over, at det
ikke er den formmele struktur, der er problemet. Det er måden, det i praksis udøves på.
Der peges således på overtrædelse af kommandoveje og usikkerhed om
referenceforholdene.
Ledelsen af Teknisk Forvaltning
Dette emne er generelt anført som det vigtigste problem i Teknisk Forvaltning og i høj grad
medvirkende til de vanskeligheder, der opleves.
Der peges på usynlig ledelse samt manglende retning, beslutningstagning og opfølgning.
Chefgruppen opfattes således som usynlig og ikke som en enhed i forvaltningen.
Der er tilsyneladende også forskellig opfattelse hos ledere og medarbejdere af krav og
forventninger til ledelsesopgaven og til den enkelte leder.
Der gives også udtryk for stor forståelse for de vanskelige vilkår, der er for udøvelse af
ledelse i Teknisk Forvaltning.
Dette emne omfatter en række udsagn om enkeltpersoner, som ikke skal omtales
nærmere her, da det omhandler personsager, som skal behandles efter de gældende
regler herom i Skive Kommune.
Arbejdsgange og administrative procedurer
Her tilkendegives, at der i Teknisk Forvaltning er god styring på arbejdsgange og
økonomistyring. Det er der dog en forskellig opfattelse af. Bl.a. rejses der af nogen tvivl om
arbejdsgange og økonomistyring i Udvikling og Strategisk Planlægning.
Herudover er der to principielle emner, der tages op under dette punkt.
For det første peges der på, enten at der bør være forskellige arbejdsgange og procedurer
for drifts- og udviklingsopgaver, eller det bør der ikke være.
For det andet peges der på, at enten er arbejdsgangene og procedurerne ikke
tilstrækkeligt synlige og kendte, eller også er de det, men de følges ikke - den enkelte gør,
som man vil og selv finder hensigtsmæssigt.
Også dette er naturligvis karikeret.
Der er også synspunkter fremme om, at arbejdsgangene kan gøres mere enkle og
effektive, end det er tilfældet.
Problematikken omkring drifts- og udviklingsopgaverne hænger sammen med den ovenfor
anførte drøftelse af den principielle tilgang til drift og udvikling i kommunen.
Problematikken omkring tilstedeværelsen af arbejdsgange m.v. omtales nærmere
nedenfor under løsningsforslag.
De personalemæssige ressourcer
Der er en generel opfattelse af, at de faglige kvalifikationer i Teknisk Forvaltning er høje og
gode. Der er dog en forskellig opfattelserne af fagligheden i Udvikling og Strategisk
8
Planlægning, hvilket bl.a. hænger sammen med den forskellige opfattelse af
udviklingsbegrebet, som er nærmere omtalt ovenfor.
Det tilkendegives også, at der er behov for at vedligeholde og udbygge disse
kvalifikationer. Der peges især på behov for udbygning af de ledelsesmæssige
kvalifikationer i forvaltningen.
Der er en generel opfattelse af, at de personalemæssige ressourcer er tilstrækkelige til at
løse opgaverne. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der er god tid. Tværtimod peger
mange på, at der er travlt. I de 2 planafdelinger peges der på, at det har vanskeliggjort
mulighederne for at leve op til forventningerne omkring opgaveløsningerne, at de ledige
stillinger i disse afdelinger ikke er genbesat.
Når dette emne trods alt ikke fylder mere, er det konsulentfirmaets opfattelse, at det
skyldes, at der er andre problemer i Teknisk Forvaltning, der er vigtige at løse nu.
Kulturen i Teknisk Forvaltning
Der er forskellig opfattelse af, om hvorvidt der er en fælles opfattelse af kultur og værdier i
forvaltningen. Den generelle holdning er dog, at det er der ikke. Der gives udtryk for en
silotænkning i de enkelte afdelinger.
Nogle mener, at den forskellige opfattelse af kulturen stammer tilbage fra
kommunesammenlægningen. Det er således landkommunernes og Skive Kommunes
forskellige kultur, der slår igennem. Det kommer tydeligst til udtryk i forskellen mellem de 2
planafdelinger. Udvikling og Strategisk Planlægning siges at udtrykke landkommunernes
kultur medens Plan udtrykker Skive Kommunes kultur. Det ses bl.a. i arbejdet med
Kommuneplanen, hvor projektlederansvaret for den del af Kommuneplanen, der vedrører
Skive By varetages af afdelingslederen for Plan, medens de øvrige projektlederansvar
varetages af medarbejdere og ledere fra andre afdelinger end Plan.
Der er også her, den ovenfor omtalte forskellige holdning til opgaveløsningen kommer til
udtryk. Yderpunkterne er her, at enten skal man holde loven, eller også skal man løse
opgaverne som borgerne og erhvervslivet ønsker det. Det er det, der omtales som en nejkultur eller en ja-kultur. Der er mange interviewpersoner, der ser mere nuanceret på dette,
men anerkender at der er et problem her, der skal løses. Der peges dog også på
initiativer, der har ændret på dette.
En anden konsekvens af problemstillingen omkring kulturen i forvaltningen er, at der er
forskellige holdninger til de interne regelsæt for personalet vedr. f.eks.
hjemmearbejdsplads, kørsel, frihed, uddannelse, ferieafvikling m.v. Det giver sig bl.a.
udtryk i, at det er svært at vide, hvor medarbejderne befinder sig, når der er brug for dem,
ligesom det af nogle opfattes som forskelsbehandling.
Der har været taget initiativ til at løse den forskellige kulturopfattelse i form af
igangsætning af et kulturprojekt. Det er dog tilkendegivet, at dette projekt er strandet.
Der har været hændelser i forvaltningen, der opfattes som udtryk for mistillid til ledere og
medarbejdere. Nogle medarbejdere tilkendegiver, at de enten har mistet tilliden til, at man
ønsker at lytte til dem, eller at man ikke tør udtrykke, hvad man mener af frygt for
repressalier.
9
Der peges ligeledes på en konfliktskyhed i Teknisk Forvaltning. Konflikter tages ikke op,
og når de endelig gør det, tager det alt for lang tid at løse dem.
Forslag
Der er mange, der peger på, at tingene ikke er sort/hvide. Der er en lang række forhold,
der skal medtages, når man tænker løsninger fremover i Teknisk Forvaltning. Det er
måske også derfor, at det tidligere har været vanskeligt at finde frem til holdbare løsninger.
I lyset af ovenstående udsagn om, at det skal ske forandringer i Teknisk Forvaltning, er det
konsulentfirmaets opfattelse, at der skal træffes en række beslutninger, som af nogle godt
kan opfattes som sort/hvide. Det er vigtigt, at der træffes beslutninger på disse områder,
men at man er meget opmærksom på at argumentere for disse beslutninger og
gennemføre de nødvendige og relevante processer, der skal til. Dette vil naturligvis være
meget forskelligt afhængigt af problemstillingen. Formålet med at skabe et godt og
konstruktivt grundlag for opgaveløsningen og samarbejdet fremover i Teknisk Forvaltning
skal hele tiden være styrende for valg af proces og løsning.
Ledelsen af Teknisk Forvaltning
Da dette punkt i undersøgelsen fylder rigtig meget hos mange af interviewpersonerne, og
da det betragtes som en væsentlig forudsætning for, at de øvrige forhold i Teknisk
Forvaltning også kan fungere, behandles dette emne først.
Det skal understreges, at behandlingen af dette punkt hænger nøje sammen med de
enkelte ledere og deres varetagelse af ledelsesfunktionen i Teknisk Forvaltning. Her drejer
det sig om personsager, som i sagens natur ikke kan behandles nærmere her, da de skal
følge de regler, der er for behandling af personsager i Skive Kommune.
En alt afgørende forudsætning for at ledelsesfunktionen skal lykkes i Teknisk Forvaltning
er, at der er klarhed om den overordnede mission, vision og mål, der skal nås samt om de
værdier, der skal ligge til grund for samarbejdet og den personlige adfærd.
Disse elementer er alle omtalt i virksomhedsplanen for Teknisk Forvaltning. Når der så
alligevel gives udtryk for usikkerhed på dette område, eller at man godt ved, hvad der står,
men man gør som man selv vil, så peger dette på, at der er behov for ændringer i selve
udøvelsen af ledelsen.
Det kan ikke udelukkes, at indholdet og formuleringerne i virksomhedsplanen kan gøres
anderledes og bedre, men det er konsulentfirmaets opfattelse, at det ikke er her,
problemet ligger.
Det anbefales, at man drøfter i chefgruppen og efterfølgende i MED-udvalget, hvorvidt der
er grund til at ændre i virksomhedsplanen.
Det anbefales endvidere, at den usikkerhed omkring kommandoveje, der er peget på i
undersøgelsen, afklares og tydeliggøres, således at ingen leder eller medarbejder er i tvivl
om hvilke kommandoveje, der skal følges.
Det er naturligvis vigtigt at tilføje, at i enhver organisation fungerer ting på kryds og tværs.
Ellers ville organisationen aldrig fungere. Det skal den også kunne i Teknisk Forvaltning,
10
men det skal ske i respekt for de formelle kommandoveje, især når der er tale om
vanskelige og komplicerede sager, og når der skal løses konflikter.
Der er ligeledes i undersøgelsen peget på behovet for at tydeliggøre krav til ledere i
forvaltningen. Konsulentfirmaet er vidende om, at der er vedtaget krav til uddannelsen af
ledere i Skive Kommune.
Det anbefales, der opstilles krav til ledere i Teknisk Forvaltning. Disse krav bør ses i
relation til de krav, de stilles til ledere i den øvrige del af Skive Kommune.
Samspillet mellem det politiske og det administrative system
Der er ovenfor anført vanskelighederne i dette emne.
Forudsætningen for, at dette samspil kan fungere tilfredsstillende er, at der er klarhed over
holdninger i det politiske system og spilleregler mellem det politiske og det administrative
system.
Klarhed over holdninger skal forstås således, at der, hvor forskellige holdninger i det
politiske system kan give forskellige løsninger i det administrative system, er det vigtigt, at
politikerne forholder sig til hertil og træffer beslutninger herom. Et eksempel herpå er
holdningen til udviklingsfunktionen i Skive Kommune. Der har været en drøftelse heraf
tidligere, og det har resulteret i den løsning, der organisatorisk arbejdes efter i dag.
Der er i undersøgelsen peget på en lang række forskellige synspunkter, holdninger og
forslag til løsning på dette emne.
Det anbefales, at man politisk forholder sig til udviklingsopgaven i Skive Kommune.
Konsulentfirmaet er opmærksom på kompleksiteten i denne problemstilling.
Konsulentfirmaet kan derfor pege på, at økonomiudvalget kunne få hjælp til denne
afklaring, ved at der først i direktionen og MED-udvalget tages en principiel drøftelse af
udviklingsfunktionen i Skive Kommune, og at der herfra udarbejdes et forslag til
beskrivelse af tilgangen til udviklingsfunktionen i Skive Kommune.
Det andet punkt handler om spilleregler mellem det politiske og det administrative system.
Skive Kommunes Byråd har allerede arbejdet med sådanne spilleregler ved starten af
byrådsperioden. Det kan derfor anbefales, at man ligeledes lader det nye byråd udarbejde
sådanne spilleregler. Denne gang kan processen tydeliggøres og konkretiseres på
baggrund af nærværende undersøgelse.
Det er vigtigt, at der er klarhed over, hvorvidt og hvordan en politiker forholder sig til
enkeltsager.
Det anbefales, at der opstilles spilleregler for politikerrollen herunder hvorledes man
forholder sig til enkeltsager.
Et andet forhold omkring samspillet giver sig udtryk i sagsbehandlingen i de politiske fora
herunder især på udvalgsmøderne. Det er vigtigt, at det politiske udvalg tilkendegiver,
hvorledes man ønsker den administrative servicering af udvalget. Dette skal naturligvis
ses i lyset af de generelle spilleregler, byrådet beslutter for den administrative servicering.
11
Et element heri er behandling af enkeltsager i udvalget samt muligheden for at delegere
kompetencen til administrationen.
Det anbefales, at udvalget indfører en procedurer, hvor administrationen fremlægger nogle
få konkrete enkeltsager for udvalget. Disse sager skal gerne illustrere mangfoldigheden
inden for dette sagsområde. På baggrund af en grundig drøftelse (og eventuel
besigtigelse) af sagerne, træffer udvalget beslutning om nogle principielle retningslinjer for
sager inden for dette sagsområde. Disse retningslinjer indeholder samtidig en delegation
til forvaltningen til at træffe afgørelser i tilsvarende sager. Der aftales samtidig, hvorledes
udvalget får mulighed for at følge udviklingen på dette sagsområde. Det kan fx ske ved at
man får en sagsoversigt med beslutning til orientering, at man efter ½ eller 1 år drøfter
dette sagsområde igen for at sikre, at afgørelserne fortsat er i overensstemmelse med de
politiske holdninger o.l.
Inspirationen til at finde frem til hvilke sagstyper, der med fordel kan gøres til genstand for
en sådan behandling, kunne være at gennemgå et antal dagsordner og her se, om der er
sagstyper, der vil være velegnede til denne behandling.
Det er vigtigt, at der i forvaltningen er en meget klar forståelse for og viden om de politiske
holdninger til sagsområderne i udvalgets regi. Dette er meget svært for en direktør alene
at varetage denne formidlingsrolle.
Det anbefales, at afdelingscheferne i Teknisk Forvaltning deltager i udvalgets drøftelse og
behandling af sager enten generelt eller inden for eget ansvarsområde.
Formålet hermed er tosidigt. For det første giver dette i langt højere grad de tidsmæssige
og indholdsmæssige muligheder for at kunne viderebringe de politiske holdninger og
nuancerne heri videre til medarbejderne i afdelingen, så de bedre kan tage udgangspunkt
heri i deres sagsbehandling. For det andet giver det udvalget bedre mulighed for at få en
mere nuanceret viden om den enkelte problemstilling på mødet, og dermed bruge dette til
at kvalificere den politiske beslutning.
Der er sagsområder, der vil være velegnede til en mere grundig drøftelse i udvalget
baseret på faglige oplæg fra ledere og medarbejdere, besigtigelser, viden ude fra m.v.
Det anbefales, at der etableres temamøder i udvalgsregi, hvor mere principielle emner kan
drøftes og afklares. Temamøderne lægges ind i udvalgets mødekalender og det
fastlægges for en periode hvilke emner, man ønsker taget op.
Et vigtigt forhold i samspillet mellem det politiske og det administrative system er den
kultur, der gerne skal præge samspillet. Dette er nærmere omtalt nedenfor under kulturen i
Teknisk Forvaltning.
Kulturen i Teknisk Forvaltning
Der har ovenfor været peget på forskelligheden i opfattelsen af kulturen i forvaltningen.
Det er afgørende vigtigt for fremtiden for Teknisk Forvaltning, at man arbejder med og
finder frem til en fælles kultur, der kendetegner samarbejdet og opgaveløsningen.
Det anbefales, at der igangsættes et kulturprojekt i Teknisk Forvaltning. Kulturprojektet har
til formål at formulere holdninger og elementer i den fælles kultur. Det er vigtigt, at
12
kulturprojektet kommer til at omfatte alle ansatte. Det anbefales endvidere, at MEDudvalget er styregruppe for kulturprojektet.
Man skal i kulturprojektet forholde sig til, hvorledes man i den daglige adfærd og den
konkrete sagsbehandling og opgaveløsning (indenfor og i samspillet med andre
forvaltninger) kan omsætte den nye kultur til virkelighed. Det kan bl.a. gøres gennem at
arbejde med cases.
I lyset af problemstillingerne omkring samspillet mellem det politiske og det administrative
system er det vigtigt, at det politiske system inddrages i arbejdet med kulturen i Teknisk
Forvaltning.
Det anbefales, at det indgår i kulturprojektet, at der gennemføres et forløb, hvor politikere,
ledere og medarbejdere drøfter den fremtidige kultur i forvaltningen. Formålet hermed er at
politikerne får lejlighed til at tilkendegive deres ønsker til kulturen samt at ledere og
medarbejdere får lejlighed til at drøfte dette med politikerne og afklare eventuelle
problemstillinger og udfordringer heri, således at resultatet heraf kan indgå i det videre
arbejde med udformningen af kulturen.
Der er ovenfor peget på forskellige holdninger til arbejdsgange og procedurer i Teknisk
Forvaltning. Det er vigtigt, at dette også afklares. Der er en tæt sammenhæng mellem
holdningen til den fremtidige kultur i Teknisk Forvaltning og de arbejdsgange, procedurer
og regelsæt, der skal omsætte kulturen til virkelighed i dagligdagen.
Det anbefales, at resultatet af kulturprojektet følges op af en stillingtagen til de
arbejdsgange og procedurer, der skal gælde for opgaveløsningen i TF.
Det anbefales, at der udarbejdes regelsæt for personalet omkring hjemmearbejdspladser,
kørsel, frihed, uddannelse, ferieafvikling m.v.
Dette regelsæt tager udgangspunkt i det mere generelle grundlag for den fremtidige kultur.
Det vil sige, at der her vil ske en afvejning af, hvornår der er behov for frihed og
selvstændighed, og hvornår adfærden skal reguleres i et regelsæt.
Det anbefales, at der aftales regler for, hvordan der følges op på de vedtagne
arbejdsgange, procedurer og regelsæt, samt hvorledes man sikrer en overholdelse af det
vedtagne grundlag.
Organisering
Der er omtalt en række forskellige forslag til den fremtidige organisering dels af Teknisk
Forvaltning generelt og dels af planområdet og udviklingsfunktionen i forvaltningen.
Der er ovenfor i afsnittet om struktur peget på nogle principielt helt anderledes tilgange til
organisering af Teknisk Forvaltning.
Det anbefales, at der pt ikke arbejdes videre med disse principielt helt anderledes tilgange
til organiseringen, men at man afventer ansættelsen af en ny direktør, der så vil vurdere,
om det er relevant at arbejde videre med overvejelserne herom, eller man vælger at
fastholde principperne i den nuværende organisering.
Det er ligeledes peget på 6 forskellige løsningsmuligheder på organiseringen af udviklingsog planfunktionen i Teknisk Forvaltning. Det er konsulentfirmaet opfattelse, at
udviklingsfunktionen tillægges stor betydning i Skive Kommune. Det er derfor vigtigt at
finde en model, der i så høj grad som muligt understøtter dette. Et element heri er at sikre
13
en overordnet organisatorisk tilknytning af den overordnede strategiske planlægning i
Skive Kommune til kommunaldirektørfunktionen.
Skive Kommune har generelt haft et stort fokus på at formulere strategier og mål på en
række områder. Senest er dette kommet til udtryk i et strategisk orienteret projekt kaldet
"Sammen ad nye veje", hvor chefer og medarbejdere i fælleskab har formuleret en række
overordnede stratetiske målsætninger. Kommunaldirektøren har haft en central rolle i
arbejdet med at formulere disse strategiske mål, og det kan derfor overvejes, om denne
rolle kan cementeres yderligere ved etablering af et egentligt udviklingsforum med
kommunaldirektøren som formand, hvor den overordnede strategiske planlægning indgår.
Det er dog konsulentfirmaets opfattelse, at det vil være vanskeligt på det foreliggende
grundlag at træffe en endelig beslutning om organisering af den fremtidige
udviklingsfunktion. Det skyldes bl.a., at stillingerne som direktør for Teknisk Forvaltning og
afdelingschef for Udvikling og Planlægning er vakante.
Det anbefales, at beslutning om organisering af udviklings- og planlægningsfunktionen
afventer ansættelsen af ny direktør for Teknisk Forvaltning.
Det anbefales, at man i overgangsperioden frem til ansættelsen af den nye direktør
fastholder den organisatoriske placering uændret, men indsætter en midlertidig ledelse af
Udvikling og Strategisk Planlægning. Dette er nærmere omtalt nedenfor i afsnittet om
handlingsplan.
De snitfladeproblemer og dobbelt opgaveløsninger, der er anført ovenfor, skal naturligvis
finde en afklaring i den fremtidige organisering. Det er konsulentfirmaets opfattelse, at man
muligvis gennem løsningen af såvel den ledelsesmæssige udfordring, samspillet mellem
det politiske og det administrative system samt den fremtidige kultur i forvaltningen
samtidig vil løse problemet omkring snitflader og dobbeltarbejde.
Øvrige forslag
Der er peget på en række andre forslag, som kan medvirke til at opnå formålet med
undersøgelsen. Der skal i den anledning anvises følgende anbefalinger:
Arbejdet med Kommuneplanen har som anført fyldt en del i undersøgelsen.
Kommuneplanen som opgave vil helt naturligt indgå i drøftelserne i ovestående forslag,
der hvor det er relevant, og finde en løsning her. Det er imidlertid vigtigt, at det
igangværende arbejde med Kommuneplanen afklares. Det er således sat spørgsmålstegn
ved projektledelse, tidsplan, fagligt indhold m.v. Det er uklart for konsulentfirmaet, hvor
langt man er med processen og hvem, der er involveret i hvad. Det er heller ikke en del af
denne undersøgelse at afdække dette.
Det anbefales, at kommuneplanprocessen i Skive Kommune afklares, herunder
projektlederrollen, tidsplanen, det faglige indhold m.v. eventuelt ved inddragelse af ekstern
bistand idet omfang dette skønnes nødvendigt.
Det anbefales, at Skive Kommune gennemfører sine egne tilfredshedsmålinger blandt
borgere og virksomheder med servicen og opgaveløsningen i Teknisk Forvaltning, så man
på mere sikker grund kan udtale sig om tilfredsheden med forvaltningen i omverdenen.
14
Det anbefales, at det overvejes, hvorledes MED-udvalget kan indgå i arbejdet med
afklaring af de forslag, der er anført i nærværende rapport samt ikke mindst MEDudvalgets rolle i implementeringen af løsningerne.
Der har været rejst tvivl om styringen af sagerne i Udvikling og Strategisk Planlægning,
herunder den økonomiske styring af sagerne. Det er uholdbart for både ledere og
medarbejdere, at man har denne tvivl hængende. Denne undersøgelse har ikke til formål
at afklare sådanne problemstillinger. Det er derfor ikke muligt at forholde sig til denne tvivl.
Det anbefales, at Skive Kommune – evt. gennem revisionen - foretager en gennemgang af
projektstyringen herunder økonomistyringen i sagerne i Udvikling og Strategisk
Planlægning.
Energibyen Skive indgår i undersøgelsen. Der er her peget på et behov for en bedre
koordination mellem arbejdet i Energibyen Skive og den øvrige organisation. Det er anført,
at Energibyen Skive ikke er koblet op på de samme systemer, som anvendes i Skive
Kommunes administration i øvrigt.
Det anbefales, at Energibyen Skive kobles op på de samme systemer, som er gældende
for den øvrige del af den kommunale administration.
Handlingsplan
En ny begyndelse for Teknisk Forvaltning
Den handlingsplan, der skal laves for implementering af de beslutninger, der træffes på
baggrund af ovenstående anbefalinger, kunne passende lanceres under overskriften:
En ny begyndelse for Teknisk Forvaltning
Baggrunden for at foreslå dette er, at det er konsulentfirmaets opfattelse, at der er behov
for en ny start for forvaltningen. Der er for meget forhistorie, der slæbes med og
vanskeliggør et godt og konstruktivt grundlag for opgaveløsningen og samarbejdet
fremover.
Handlingsplanen skal derfor gennemføres med det formål, at der foretages de nødvendige
tilpasninger i forvaltningen, som man finder frem til, samt at man sikrer, at alle ledere og
medarbejdere i forvaltninger tilkendegiver, at de vil medvirke til det gode og konstruktive
samarbejde og opgaveløsning på de præmisser, der bliver aftalt.
Forslag til handlingsplan er vedlagt som bilag.
Nærværende rapport og handlingsplan forelægges for styregruppen og MED-udvalget, der
udarbejder indstilling, hvorefter ØK træffer endelig beslutning.
Overgangsløsning
Der skal udarbejdes en overgangsløsning, der skal fungere i perioden frem til, at
ledelsesfunktionen for Teknisk Forvaltning er endelig afklaret og på plads.
Med baggrund i en beslutning, der medfører, at stillingerne som direktør i Teknisk
Forvaltning og afdelingschef for Udvikling og Strategisk Planlægning er ledige, skal det
foreslå, at der udpeges en midlertidig ledelse af disse områder fra det tidspunkt stillingerne
15
er ledige frem til stillingerne enten er besat eller det er afklaret, hvad der skal ske med
disse stillinger fremover.
Det foreslås, at kommunaldirektøren i overgangsløsningen sikrer den relevante
bemanding til varetagelse af funktionen som direktør for Teknisk Forvaltning herunder de
afledte ledelsesopgaver dette medfører såsom varetagelse af sekretærfunktionen for de
stående udvalg m.v. samt ledelse af Udvikling og Strategisk Planlægning.
16
Bilag: Interviewpersoner til undersøgelse af Teknisk Forvaltning 2013
Teknisk Forvaltnings ledelse
- Ole Jørgen Jensen, direktør
- Finn Dissing, Ledelsessekretariat
- Kim Hald, Park og Vej
- Per Schriver, Natur og Miljø (medlem af styregruppen)
- Jan Ipland, Plan og Byg
- Henrik Willadsen, Udvikling og Strategisk Planlægning
Medarbejdere i planlægningsteamet i afdelingen Plan og Byg
- Jørgen Christensen (næstformand i lokal-MED, medlem af styregruppen)
- Jens Eskildsen
- Camilla Bang
- Uffe Gross (fratræder 30/8-2013)
- Nina Ørsted Andresen
- Vivi Hjortsø
- Hanne Hagen Møllenberg Olsen
Medarbejdere i afdelingen Udvikling og Strategisk Planlægning
- Berit Brunsgaard
- Iben Warthou
- Ditte Staun (byrådsmedlem)
- Anders Storgaard Rask (medlem af lokal-MED i Teknisk Forvaltning)
- Sille Christiane Linnet
Medarbejderrepræsentanter fra Teknisk Forvaltnings lokal-MED
- Bente Sørensen, Plan og Byg
- Bente Suhr Langhoff, Park og Vej
- Lindy B. Olesen, Plan og Byg
- Villy Hansen, Park og Vej
- Merete Møller, Natur og Miljø (medlem af styregruppen)
(Jørgen Christensen og Anders Rask er nævnt under deres respektive afdelinger)
Medarbejder fra Ledelsessekretariatets område
- Karl Krogshede (udpeget af medarbejderne på området)
Direktion
- Per Mathiasen, kommunaldirektør (medlem af styregruppen)
- Christian Bertelsen, vicekommunaldirektør
- Inglev Jensen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
- Per Nors, Kultur- og Familieforvaltningen
(Ole Jørgen Jensen nævnt under Teknisk Forvaltnings ledelse)
Byråd
Formand og næstformand i Teknik- og Miljøudvalget
- Anders Bøge, F (formand)
- Jens Peder Hedevang, V (næstformand)
Formand og næstformand i Turisme-, Erhverv-, Klima- og Energiudvalget
- Ditte Staun, B (formand)
- Arne Bisgaard, V (næstformand)
Alle medlemmer i Økonomiudvalget
- Flemming Eskildsen, formand (V)
- Christian Sonne-Schmidt (C)
- Erik Mortensen (O)
- Ole Priess (A)
- Poul Erik Christensen (B) (i stedet for Ditte Staun)
- Peder Chr. Kirkegaard (V)
- Bente Østergaard (A)
- Peder Christensen (A) Ønsker ikke at deltage
(Anders Bøge og Ditte Staun nævnt under respektive udvalg)
17
Skive Kommune
Teknisk Forvaltning
12.08.2013/HCV
Bilag: Undersøgelse af Teknisk Forvaltning - Interviewguide
Økonomiudvalget har på møde d. 6. august 2013 besluttet at igangsætte en undersøgelse
af Teknisk Forvaltning. Undersøgelsen er nærmere beskrevet i kommissoriet og der er
givet information til ansatte i Teknisk Forvaltning herom.
Som et led i undersøgelsen gennemføres interview af udvalgte personer. Interviewene
gennemføres af chefkonsulent Hans Christian Vestergaard fra konsulentfirmaet H.C.
Vestergaard ApS.
Nedenfor er præsenteret de spørgsmål, som interviewet vil tage udgangspunkt i. Der bliver
tale om en såkaldt halvstruktureret interviewform eller dialog med udgangspunkt i
interviewrammen, men det må understreges, at spørgsmålene kun er vejledende og tænkt
som information. Der vil således være spørgsmål, der ikke synes lige relevante for alle
interviewpersoner. Relevant skriftligt materiale, som kan medvirke til belysning af en eller
flere problemstillinger, bedes venligst medtaget i kopi til interviewet.
Alle spørgsmål kan besvares med et ja eller nej. Konsulenten vil I interviewet med dig
interessere sig for begrundelserne for et ja eller et nej samt eventuelle forslag til ændringer
på det pågældende område.
Interviewpersonerne anmodes om forud for interviewet at læse interviewrammen igennem.
Du bedes udvælge de spørgsmål, du især finder vigtige for dig at kommentere.
Varigheden af det enkelte interview vil være maksimum 1 time.
Det skal pointeres, at den efterfølgende afrapportering vil udtrykke konsulentfirmaet H.C.
Vestergaards opfattelse af situationen. Man vil således ikke i afrapporteringen kunne
genfinde den enkelte interviewpersons udtalelser.
Konsulenten tager noter fra de enkelte interview. Der bliver ikke taget et egentligt referat,
hvorfor der heller ikke fremsendes referat til efterfølgende kommentering.
Interviewet indledes med en kort præsentation af dig: navn, arbejdsfunktion, baggrund i
øvrigt.
18
Spørgsmål:
1. Forhold til omverdenen
1.1. Synes du, at Teknisk Forvaltning leverer en tilstrækkelig god service og kvalitet til
borgerne/kunderne?
1.2. Hvordan oplever du, at omverdenen ser på Teknisk Forvaltning?
2. Formål og opgaver
2.1. Kender du mission, vision, strategi og mål for Teknisk Forvaltning?
Synes du, I lever op til det, der står her?
2.2. Kender du forventningerne til dig i forbindelse med varetagelsen af dine opgaver?
2.3. Oplever du, at du har indflydelse på, hvordan dine opgaver skal løses?
2.4. Synes du den daglige drift fungerer tilfredsstillende?
2.5. Synes du der er tilstrækkelig fokus på udvikling?
2.6. Synes du opgaveløsningen I Teknisk Forvaltning er tilfredsstillende?
3. Struktur
3.1. Synes du organiseringen af Teknisk Forvaltning er hensigtsmæssig?
3.2. Synes du opgavefordelingen mellem dig og andre i Teknisk Forvaltning er
hensigtsmæssig?
3.3. Synes du samarbejdet indenfor og på tværs af områderne fungerer godt?
3.4. Synes du mødestrukturen er hensigtsmæssig?
3.5. Synes du information og kommunikation internt i Teknisk Forvaltning er
tilstrækkelig og hensigtsmæssig?
3.6. Er du tilfreds med samspillet mellem det politiske og det administrative system?
3.7. Er beslutningsstrukturen tilstrækkelig klar og entydig i Teknisk Forvaltning?
3.8. Er du tilfreds med ledelsen af Teknisk Forvaltning?
4. Teknologi
4.1. Er de fysiske rammer for Teknisk Forvaltning tilfredsstillende?
4.2. Er der efter din opfattelse gode og hensigtsmæssige arbejdsgange og
administrative procedurer?
19
5. Personer
5.1. Har ansatte ved Teknisk Forvaltning de nødvendige og tilstrækkelige kvalifikationer
og personlige egenskaber for at løse deres opgaver? Her tænkes på:

Faglige kvalifikationer

Ledelsesmæssige kvalifikationer

Samarbejdsmæssige kvalifikationer

Personlig adfærd
5.2. Er der efter din opfattelse den rette bemanding?
5.3. Synes du, at du selv og dine kollegaer yder en tilstrækkelig indsats på jobbet?
6. Kulturen
6.1. Er der efter din opfattelse en fælles forståelse blandt alle ansatte af mission, vision,
strategi og mål?
6.2. Lever alle ansatte op til værdierne i værdigrundlaget i dagligdagen (såvel over for
borgere og samarbejdspartnere som internt i forhold til kollegaerne)?
6.3. Er der efter din opfattelse en god tone og hensigtsmæssig adfærd blandt ansatte i
Teknisk Forvaltning?
6.4. Bliver konflikter taget op og behandlet på en fair og god måde?
7. Andet
7.1. Er der særlige hændelser, du synes er relevante at omtale i forbindelse med denne
undersøgelse af Teknisk Forvaltning?
7.2. Hvad synes du samlet set er de bedste forbedringsmuligheder for Teknisk
Forvaltning?
7.3. Har du andre bemærkninger, du mener, er relevante at inddrage i undersøgelsen?
7.4. Har du andre kommentarer, du synes er vigtig, og som ikke er dækket af
ovenstående?
20
Skive Kommune
Teknisk Forvaltning
18.10.2013/HCV
Undersøgelse af Teknisk Forvaltning
Bilag: Handlingsplan
I rapporten vedr. undersøgelse af Teknisk Forvaltning, dateret september 2013 er der
nærmere redegjort for indholdet af de enkelte aktiviteter i nærværende handlingsplan. Der
er nedenfor henvist til side nr. i rapporten, hvor punktet er nærmere beskrevet.
Nr.
1
Aktivitet
Overgangsløsning
2
Rekruttering af ny
direktør til TF
3
Revisionsunders.
USP
Kommuneplanprocessen
Udviklingsopgaven,
se pkt. 22.
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
Ledelse:
Krav til ledere i TF
Virksomhedsplan
Afklaring af
kommandoveje
Samspil pol-adm
Politikerrollen
Principielle
retningslinjer for
sagsbehandling
Adm deltagelse i
udvalgsmøder
Temamøder i
udvalgene
Kulturen i TF:
Kulturprojekt
Arbejdsgange i TF
Regelsæt for
personalet
Opfølgning af
arbejdsgange og
regelsæt
Side Tid
15- Nu til ny
16
dir ans.
Nu
Ansvarlig
Kommunaldirektøren
Bemærkninger
Kommunaldirektøren
Forventet
ansættelse pr.
1.3.2014
14
Nu
Kommunaldirektøren
14
Sep.
USP
11
1.
halvår
2014
Kommunaldirektøren
11
10
10
Ny direktør i TF
Ny direktør i TF
Ny direktør i TF
11
12
Ny direktør i TF
Ny direktør i TF
12
Ny direktør i TF
12
Ny direktør i TF
1213
13
13
Ny direktør i TF
13
Ny direktør i TF
Afventer
rekruttering af ny
direktør i TF
Ny direktør i TF
Ny direktør i TF
21
17
18
19
20
21
22
Andet:
MED-udvalget
Tilfredshedsmåling
blandt borgere og
virksomheder
Energibyen –
systemer
Regelsæt for
ansatte med nære
relationer
Organisering:
Organisering af TF
Organisering af
Udvikling og
Strategisk
Planlægning
14
14
Ny direktør i TF
Ny direktør i TF
15
Ny direktør i TF
15
Ny direktør i TF
13
14
Ny direktør i TF
Kommunaldirektøren/
ny direktør i TF
Dette punkt vil
kunne afklares nu
Den ny direktør
inddrages i
afklaringen af
dette emne
Punkterne nr. 6 – 22 afventer, at der rekrutteres en ny direktør. Den nye direktør vil have til
opgave at planlægge behandlingen af disse emner herunder den rækkefølge, de
behandles i.
22