Grundlæggende egenskaber ved vektorer

Diplomuddannelse i shipping og trans
transport management
Akkreditering af ny uddannelse
Indstilling til Akkrediteringsrådet
April 2010
Journalnummer: 2009-0321
DANMARKS
EVALUERINGSINSTITUT
Diplomuddannelse i shipping og transport management
Akkreditering af ny uddannelse
Diplomuddannelse i shipping og transport
management
© 2010 Danmarks Evalueringsinstitut
Citat med kildeangivelse er tilladt
Bemærk:
EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns
anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke
sættes komma foran ledsætninger.
Publikationen er kun udgivet i elektronisk form
på: www.eva.dk
Indhold
1
Indstilling
5
2
Indledning
6
3
Præsentation af uddannelsen
9
4
Vurdering af de enkelte kriterier
16
1
Indstilling
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført
en akkrediteringsvurdering af forslag til ny diplomuddannelse i shipping og transport management med henblik på en akkrediteringsvurdering. Ansøgningen er indsendt af Erhvervsakademi
Sydvest.
EVA indstiller uddannelsen til:
Afslag på akkreditering
EVA’s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om uddannelsen opfylder alle kriterier
der ligger til grund for akkreditering af nye uddannelser.
Ikke opfyldte kriterier
Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen ikke opfylder kriterierne om:
• Relevans og efterspørgsel (kriterium 1)
• Mål for læringsudbyttet (kriterium 2)
• Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer (kriterium 3).
Mere information
Ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I
rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces.
Diplomuddannelse i shipping og transport management
5
2
Indledning
Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA’s) akkrediteringsvurdering af forslag til ny diplomuddannelse i shipping og transport management.
Rapportens formål i akkrediteringsprocessen
Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsen.
Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og til Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet beslutter på denne baggrund om uddannelsen kan godkendes. En forudsætning
for godkendelse er dog at uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Se
sidst i dette afsnit hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette.
Den faglige vurdering
En akkreditering af en uddannelse er en vurdering af om uddannelsen lever op til eksterne,
foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Kriterierne er minimumsstandarder, og akkrediteringen resulterer i et udsagn om om uddannelsen lever op til kriterierne eller ej. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet
som er fastsat af Undervisningsministeriet, jf. bilag 1 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse.
Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Erhvervsakademi Sydvests ansøgning
med bilag hvor uddannelsesinstitutionen har skullet redegøre for og dokumentere hvordan uddannelsen opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser
og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Vejledningen kan læses på EVA’s hjemmeside.
Organisering
EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelsen.
Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har:
• Fagspecifik viden og erfaring
• Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring
• Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder.
Se www.eva.dk for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer.
Medlemmerne af ekspertpanelet er:
• James Høpner, cand.merc., udviklingschef i DJØF Efteruddannelse, beskikket censor på diplomuddannelsen i ledelse, tidligere udpeget af CVU-rektorkollegiet som medlem af fagudvalget for merkantile uddannelser i Undervisningsministeriet og tidligere studieleder for HD (O)
og diplomuddannelsen i ledelse ved Handelshøjskolecentret i Slagelse.
• Preben Møller Nielsen, faguddannet luftfragtspeditør, merkonom og iværksætter, partner i
Bøgetorp Business Development ApS, international karriere inden for logistik og transport og
tidligere Senior Vice President i TNT Freight Management/Geodis Wilson.
• Lars Bjørnvik, cand.merc. og Executive MBA in Shipping and Logistics fra Copenhagen Business School (CBS), direktionssekretær i Investeringsgruppen Danmark/ID Shipping, medlem af
Diplomuddannelse i shipping og transport management
6
advisory boardet for CBS’ uddannelse Executive MBA in Shipping and Logistics, stifter af FSØS
(Forum for Shippingøkonomi og Strategi), fast skribent om shipping på AktieUgebrevet og
Økonomisk Ugebrev.
Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt.
Evalueringskonsulent Ida Marie Behr Bendiksen har haft det metodiske og praktiske ansvar for
akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektleder Christian Moldt og evalueringskonsulent Julia Salado-Rasmussen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA’s øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser.
Metode og proces
Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og
på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse.
Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor:
• Ansøgning og bilag
• Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel
• Offentliggørelse af en rapport.
EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på
baggrund af.
Processen er forløbet sådan:
• Institutionen har været inviteret til EVA’s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven.
• Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) efter EVA’s skriftlige
vejledning som findes på www.eva.dk.
• Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, og har
bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål.
• EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet.
• Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere
evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten.
• EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på www.eva.dk.
Det siger bekendtgørelsen
I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der:
§ 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU)
og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 1.
§ 7. Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår
et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering.
Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. § 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis
bilag 2, er opfyldt.
Diplomuddannelse i shipping og transport management
7
§ 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og
træffer afgørelse om akkreditering efter § 1.
§ 13. Grundlaget for rådets afgørelse efter § 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter
kapitel 3.
§ 14. Rådet kvalitetssikrer EVA’s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder
særligt med hensyn til:
1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af
uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og
2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent.
Diplomuddannelse i shipping og transport management
8
3
Præsentation af uddannelsen
Ansøger:
Erhvervsakademi Sydvest
Samarbejdspartnere
(uddannelsesinstitutioner):
Uddannelsens navn, dansk:
Professionshøjskolen University College Vest
Uddannelsens navn,
engelsk:
Uddannelsestype:
Diploma Degree Programme in Shipping and Transport Management
Diplomuddannelse
Formål og erhvervssigte:
Formålet med diplomuddannelsen i shipping og transport management (STM-uddannelsen) er at kvalificere den uddannede til på
ledelsesniveau selvstændigt og professionelt at varetage og udføre
arbejdsfunktioner og -opgaver, som knytter sig til planlægning af
og rådgivning om shipping og transport i en globaliseret og international verden.
Diplomuddannelse i shipping og transport management
Formålet er dermed, at den uddannede får en teoretisk viden om
og forståelse af shipping- og transporterhvervet, og at den uddannede kan anvende videnskabsteorier og metoder som led i daglig
shipping og transport management i et globalt og internationalt
perspektiv, således at den uddannede har et uddannelsesniveau,
der kvalificerer den pågældende til selvstændigt at kunne analysere, planlægge, vurdere og reflektere over problemstillinger og arbejdsopgaver, der vedrører shipping og transport, samt at kunne
varetage og gennemføre vidensbaserede løsninger i praksisnære,
men komplekse arbejdsopgaver inden for shipping- og transporterhvervet og transportrelaterede virksomheder. Den uddannede får desuden udviklet selvstændighed, samarbejdsevne og evne
til at skabe innovation, opnår færdigheder til videreuddannelse og
får dermed også skabt muligheder for at fremme sin tilpasningsevne på arbejdsmarkedet gennem uddannelse som led i livslang læring. Samtidig tilgodeser STM-uddannelsen også behovene på arbejdsmarkedets efterspørgselsside for kvalificerede og omstillingsparate medarbejdere, således at STM-uddannelsen kan være en
væsentlig kilde til at styrke shipping- og transportvirksomhedernes
konkurrenceevne.
Formålet med STM-uddannelsen er endvidere at være en adgangsgivende (meritgivende) uddannelse til henholdsvis Executive MBA
in Shipping and Logistics og master i transport og maritimt management.
Samlet varighed
og ECTS-point:
Uddannelsen har en varighed på 1 studenterårsværk svarende til
60 ECTS-point.
Diplomuddannelse i shipping og transport management
9
Indhold:
Uddannelsen består af:
• Obligatoriske fag – 40 ECTS-point
• Valgfag – 10 ECTS-point
• Et diplomprojekt – 10 ECTS-point.
Beskrivelse af uddannelsens elementer:
1. semester
• Virksomhedsledelse og organisation – 5 ECTS-point
Mål: Skal kvalificere den studerende til på baggrund af viden og
erfaring at kunne udarbejde en organisationsanalyse, herunder
kunne identificere organisatoriske problemstillinger og sætte nye,
herunder internationale, perspektiver på ledelse og organisation,
på baggrund af viden og erfaring at kunne analysere problemstillingerne og konkludere eksempelvis i form af løsningsforslag, navnlig med henblik på shipping- og transportvirksomheder samt transportrelaterede virksomheder og på baggrund af et bredt kendskab
til organisationsteorier samt kendskab til de metodiske problemer,
der knytter sig til anvendelse af teorierne, kritisk at kunne reflektere over organisationsteoriers samt samfundsvidenskabelige metoders anvendelighed i forhold til praktiske problemstillinger, herunder betydning af omstilling fra fokus på ”produktion” til mere fokus på udvikling og innovation i shipping- og transportvirksomheder samt transportrelaterede virksomheder, f.eks. transportformidlervirksomheder.
Indhold: Virksomhedsledelse og organisation (HR-management) vil
i et internationalt perspektiv omhandle organisationsstrukturer, organisationskulturer, organisationsforandring og innovation. Derudover vil faget omhandle dels teknologi og strategi, herunder strategisk ledelse og virksomhedsudvikling, dels beslutningsteori og
ledelse, herunder HR-ledelse og -udvikling, dels virksomhedskommunikation, magt og konflikt og dels betydningen af CSR (corporate social responsibility), navnlig med henblik på shipping- og transportvirksomheder samt transportrelaterede virksomheder.
• Shipping- og transportøkonomi – 10 ECTS-point
Mål: Skal kvalificere den studerende til: på baggrund af viden og
erfaring at kunne forstå grundliggende økonomisk teori inden for
shipping og transport, drivkræfter for globalisering, økonomisk integration og vækst, sammenhæng mellem konjunkturforhold og
shipping henholdsvis transport, på baggrund af viden og erfaring
at kunne analysere og vurdere shipping- og transportudbud og
shipping- og transportefterspørgsel i en international og global
sammenhæng på baggrund af såvel samfunds- som virksomhedsøkonomiske teorier, med udgangspunkt i virksomhedsdata kunne
foretage en analyse af morgendagens marked, herunder give de
nødvendige forudsætninger, indse og forstå fremtidens krav om
forandringsvillighed, multifunktionalitet og international orientering, og at kunne kommunikere effektivt ved brug af grafer og
kunne forstå samt anvende statistikker med relation til shipping og
transport.
Indhold: Shipping- og transportøkonomi vil i et internationalt perspektiv omhandle såvel makroøkonomiske teorier som mikroøkonomiske teorier om shipping- og transportmarkedet, herunder
markedsbegreber og efterspørgselsorientering. Derudover vil faget
Diplomuddannelse i shipping og transport management
10
på makro-, meso- og mikroniveau omhandle vertikale systemer og
deres virkemåde, markedsprocesser og økonomisk strategi samt
afsætningsøkonomi i relation til shipping- og transportvirksomheder samt transportrelaterede virksomheder.
• Finansiel risk management – 5 ECTS-point
MÅL: Skal kvalificere den studerende til på baggrund af viden og
erfaring som led i økonomistyring at kunne forstå, hvordan regnskabsinformation kan anvendes i den interne planlægning og kontrol i transport- og shippingvirksomheder, med afsæt i såvel virksomhedens egne produktions- og udviklingsprocesser som de interorganisatoriske og kunderelaterede processer at have grundlæggende forståelse af moderne økonomistyring og de aspekter, der
knytter sig til identifikation, styring og udvikling af virksomheders
forretningsprocesser, og som led i risikostyring at kunne kende de
vigtigste risici inden for shipping og transport samt kende de vigtigste metoder til styring af sådanne risici.
INDHOLD: Finansiel risk management i shipping og transport vil indeholde finansiel management (økonomistyring), som omhandler
dels omkostningsbegreber, beslutningsmodeller, regnskabssystemer (ordre- og procesregnskaber), omkostningsallokering, herunder allokering af serviceomkostninger og aktivitetsbaserede omkostninger, budgetter og standardomkostninger, profitabilitetsanalyse (aktivitetsbaseret styring), afvigelsesanalyse og kapacitetsomkostninger, dels kvalitetsstyring, active based budgeting, lean accounting, balanced scorecard samt værdikædebetragtninger, herunder Michael Porters værdikædebetragtninger. Derudover vil faget indeholde risk management (risikostyring), som omhandler risikobegrebet, instrumenter til risikoaflastning, risikostyringsstrategier, strategisk risiko, risikotyper og modeller for risikohåndtering.
2. semester
• Legal shipping og transport – 5 ECTS-point
Mål: Skal kvalificere den studerende til på baggrund af viden at
kunne identificere og anvende forskellige former for transportaftaler (rejsetransport, konsekutive rejser, kvantumstransport,
tidstransport/tidsbefragtning og leje/leasing/wetlease og bare-boatbefragtning), på baggrund af viden at kunne identificere konfliktområder vedrørende international transport af gods, at kunne forholde sig til og anvende reguleringer af shipping og transport fra
forskellige retsområder og på baggrund af en teoretisk og metodisk funderet retlig komparativ analyse at kunne udvikle strategier
for proaktive transportaftaler vedrørende international transport af
gods, herunder strategier for lovvalg, værneting og voldgift samt
anvendelse af konfliktmægling/mediation som alternativ konfliktløsning.
Indhold: Legal shipping og transport management vil omhandle
komparativ (sammenlignende) sø- og transportret vedrørende nordisk, engelsk, tysk og fransk ret om transport af gods ved sø-, vej-,
jernbane- og lufttransport samt intermodale og co-modale transporter (transportkæder), navnlig med henblik på transportørers
forpligtelser og ansvar, transportordregivers, afsenders og modtagers, herunder konnossementsindehavers, forpligtelser og ansvar
samt udstedelse og omsætning af transportdokumenter.
Diplomuddannelse i shipping og transport management
11
• Shipping- og transportfinansiering – 5 ECTS-point
MÅL: Skal kvalificere den studerende til på baggrund af viden og
videnskabsteorier at kunne forstå verdensøkonomien og dens betydning for shipping- og transporterhvervet, på baggrund af overordnet finansiel planlægning samt grundlæggende investeringsteori at have overblik over finansieringsmuligheder for forskellige
segmenter af shipping- og transportvirksomheder, på baggrund af
finansielle risikomodeller at kunne risikovurdere shipping- og
transportvirksomheder og på baggrund af en helhedsforståelse af
finansierings- og investeringsbeslutninger at kunne vurdere investeringers fordelagtighed, herunder vurdere alternative finansieringsmuligheder ved større investeringer, at kunne analysere og løse finansielle problemer inden for shipping og transport og at kunne
forholde sig til betydningen af Basel II for shipping- og transportvirksomheder.
Indhold: Shipping- og transportfinansiering vil omhandle investerings- og finansieringsteorier, porteføljeteorier samt finansieringsformer i relation til shipping og transport. Derudover vil faget omhandle corporate finance, obligationer og derivater, herunder
freight derivatives, kreditvurdering, hedging samt mergers og acquisitions og valuation.
• Vækst og forretningsudvikling – 5 ECTS-point
MÅL: Skal kvalificere den studerende til at kunne forstå betydningen af forretningsudvikling for shipping- og transportvirksomheder
i et omskifteligt og konkurrencepræget marked, at kunne fremme
kreativitet og nytænkning i relation til shipping- og transportvirksomheders fremtidige forretningsmuligheder som led i en shippingeller transportvirksomhedens forretningsudvikling, at kunne fastlægge og anvende KPI’er (developing key performance indicators)
og på baggrund af forskellige vækst- og forretningsudviklingsteorier at kunne anvende teorierne på en shipping- og transportvirksomhed.
Indhold: Vækst og forretningsudvikling inden for shipping og
transport i et globalt og internationalt perspektiv vil omhandle forretningsudviklingsteorier, herunder Abell-positioneringskort, scenarier, delphi, backcasting, fremtidsværksted, McKinseys 7-S-model,
kritiske succesfaktorer, interessentanalyse og business case.
• Valgfag 1 – 5 ECTS-point
Se beskrivelse af valgfagene nedenfor.
3. semester
• Valgfag 2 – 5 ECTS-point
Eksempler på valgfrie fag med en shippingretning (i tilfældig rækkefølge):
1) Skibsoperation og -management
Mål: Skal kvalificere den studerende til på baggrund af viden om
operationel og teknisk ledelse, kommunikation, budgettering, administration, sikkerhed og miljø, herunder arbejdsmiljø for besætning, at kunne varetage skibsoperation og -ledelse.
Diplomuddannelse i shipping og transport management
12
2) Port management, herunder havnestatskontrol
Mål: Skal kvalificere den studerende til på baggrund af viden om
ledelse, kommunikation, kundefokusering, budgettering, finansiering, sikkerhed, sikring og miljø at kunne varetage havneledelse,
herunder forholdet til baglandet.
3) Køb og salg af skibe
Mål: Skal kvalificere den studerende til på baggrund af viden om
finansiering, skibstyper, herunder skibsmaskintyper, skibs- og
godsdimensioner samt klassifikationsselskabers betydning at kunne
forestå nybygning af skibe og at kunne foretage køb og salg af
skibe, herunder brugte skibe.
4) Konkurrenceret og linjetrafik
Mål: Skal kvalificere den studerende til på baggrund af viden om
konkurrenceret, herunder EU-konkurrenceretlige regler for virksomheder vedrørende EF-traktatens artikel 81 om konkurrencebegrænsende aftaler, artikel 82 om misbrug af en dominerende markedsposition og artikel 86 om fusionskontrol, at kunne vurdere
konkurrencelovgivning, herunder anvendelse af traktatens artikel
81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet
praksis mellem linjerederier (konsortier) og i forhold til linjekonferencer.
5) Sø- og transportforsikring og forsikringsformidling
Mål: Skal kvalificere den studerende til på baggrund af viden om
sø- og transportforsikring at kunne analysere og vurdere forskellige
former for sø- og transportforsikring, herunder forskellige forsikringsbetingelser, samt at kunne rådgive om sø- og transportforsikring, herunder opfylde kravene til en forsikringsformidler.
6) Komparativ befragtningsret
Mål: Skal kvalificere den studerende til på baggrund af viden at
kunne identificere og vurdere forskelle og ligheder mellem nordisk,
engelsk, tysk og fransk ret om befragtning af skib, navnlig rejse- og
tidsbefragtning af skib og på den baggrund at kunne foretage et
valg af reguleringen.
Eksempler på valgfrie fag med en (generel) transportretning (i tilfældig rækkefølge):
7) Komparativ passager- og pakkerejseregulering
Mål: Skal kvalificere den studerende til på baggrund af viden at
kunne identificere og vurdere forskelle og ligheder mellem nordisk,
engelsk, tysk og fransk ret om passagertransport, herunder fritids-,
ferie- og pakkerejser.
8) Sammenhæng mellem transportøkonomi og -politik
Mål: Skal kvalificere den studerende til på baggrund af videnskabsteorier at kunne analysere og vurdere sammenhængen mellem
transportøkonomi og national såvel som international transportpolitik samt at kunne analysere og vurdere betydningen heraf for
transport af gods, herunder en miljø- og klimamæssig bæredygtig
transport.
9) Konkurrenceret og intermodale transporter
Mål: Skal kvalificere den studerende til på baggrund af viden om
Diplomuddannelse i shipping og transport management
13
konkurrenceret, herunder EU-konkurrenceretlige regler for virksomheder vedrørende EF-traktatens artikel 81 om konkurrencebegrænsende aftaler, artikel 82 om misbrug af en dominerende markedsposition og artikel 86 om fusionskontrol, at kunne vurdere og
identificere konkurrencebegrænsende aftaler (karteldannelser),
samarbejdsaftaler mellem konkurrenter, distributionsaftaler, herunder distributionsaftaler og agentaftaler, dominerende virksomheders adfærd, prisfastsættelse, herunder rabat- og bonusordninger, kontrolundersøgelser (dawn raids) og complianceprogrammer
i relation til transporterhvervet og transportvirksomhederne.
10) Supply chain management accounting
Mål: Skal kvalificere den studerende til på baggrund af viden om
økonomisk ledelse at kunne foretage den økonomiske styring af
aktiviteterne i relationerne mellem forsynings- og transportkædernes aktører.
11) Informations- og kommunikationsteknologi i forsynings- og
transportkæden
Mål: Skal kvalificere den studerende til på baggrund af viden om
forskellige informations- og kommunikationsteknologier (IKT) i forsynings- og transportkæden at kunne anvende IKT til optimering af
transporten samt som konkurrenceparameter i bæredygtig transport.
12) Miljøstyring
Mål: Skal kvalificere den studerende til på baggrund af viden at
kunne anvende miljøstyring som ledelsesværktøj med henblik på
virksomhedens miljø- og arbejdsmiljøforhold, herunder registrering
af arbejdsprocesser, kortlægning af miljøforhold, kortlægning af
ressourceforbrug, kortlægning af affald og kortlægning af maskiner og udstyr.
13) Safety, security og crisis management
Mål: Skal kvalificere den studerende til på baggrund af viden om
safety og security (sikkerhed og sikring) at kunne opfylde myndighedskravene, herunder udarbejde forebyggende sikkerheds- og sikringsprocedure og -plan, henholdsvis kriseprocedure og -plan, samt
at kunne anvende safety og security som et konkurrenceparameter
i shipping- og transportvirksomheden.
• Afsluttende afgangsprojekt – 15 ECTS-point
Mål: Skal kvalificere den studerende til på baggrund af integration
af emner, der er gennemgået i uddannelsen, og en problemstilling
i relation til den studerendes egen virksomhed at kunne dokumentere sin evne til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde og formidle en kompleks og praksisnær problemstilling i
relation til en konkret opgave inden for uddannelsens formål.
Indhold: Et større helheds- og anvendelsesorienteret projekt inden
for shipping eller transport der gennemføres i samarbejde med en
virksomhed i Danmark eller i udlandet hvor den studerende udvikler sin kompetence til selvstændigt at indkredse og afgrænse en
tværfaglig problemstilling i relation til praksis, at bearbejde problemstillingen videnskabeligt og at udarbejde velbegrundede løsningsforslag.
Diplomuddannelse i shipping og transport management
14
Adgangskrav:
Følgende uddannelser er adgangsgivende:
• Adgang via erhvervsuddannelse: udvidet shippinguddannelse
(bestået uddannelse) fra Esbjerg Handelsskole
• Adgang via gymnasial uddannelse: Shippingtrainee suppleret
med logistik samt transport og transportjura fra VVUuddannelsen i international transport og logistik på transportretningen samt bestået adgangsprøve
• Adgang via erhvervsakademiuddannelse: VVU i international
transport og logistik suppleret med faget søret og bestået adgangsprøve.
Anden adgang (eksempler):
• Almen shippinguddannelse fra Esbjerg Handelsskole udvidet
med fagene logistik samt transport og transportjura fra VVUuddannelsen i international transport og logistik på transportretningen samt bestået adgangsprøve
• Merkantil EUD-kontoruddannelse med speciale i spedition og
shipping suppleret med VVU i international transport og logistik
samt søret og bestået adgangsprøve
• Tilsvarende relevant shipping- eller transportuddannelse erhvervet i Danmark samt bestået adgangsprøve
• Uddannelse erhvervet i udlandet der vurderes at have et niveau
svarende til udvidet shippinguddannelse fra Esbjerg Handelsskole samt bestået adgangsprøve
• Tutorship, som udbydes af The Institute of Chartered Shipbrokers, London, suppleret med fag i dansk erhvervsret svarende til
søret på shippinguddannelsen ved Esbjerg Handelsskole.
Diplomuddannelse i shipping og transport management
15
4
Vurdering af de enkelte kriterier
Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel
”Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser.
Ansøger skal redegøre for og dokumentere,
1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå,
hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod,
2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov,
3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes,
4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem.”
Vurdering
Kriteriet er ikke opfyldt.
Begrundelse for vurderingen
Ekspertpanelet finder at ansøgningen har tre afgørende svagheder.
For det første er det ikke klart hvilke funktioner uddannelsens dimittender forventes at skulle udføre. Dimittenderne skal ifølge ansøgningen være i stand til på et strategisk tværfagligt niveau
selvstændigt at kunne analysere, planlægge, vurdere og reflektere over problemstillinger og arbejdsopgaver der vedrører shipping og transport på et internationalt og globalt marked, samtidig med at de på ledelsesniveau selvstændigt skal kunne varetage og udføre arbejdsfunktioner
og -opgaver som knytter sig til selve brugen og køb og finansiering af selve transportmidlet. Det
er dermed uklart hvilket ledelsesniveau – det strategiske eller det operationelle – uddannelsens
dimittender skal kunne varetage. I en lille virksomhed er dette ledelsesspænd måske muligt, men
ikke i en stor shippingvirksomhed. Ekspertpanelet vurderer at det manglende fokus og erhvervssigte er en afgørende svaghed ved ansøgningen. Endvidere definerer ansøgeren ikke sin brug af
begrebet ”shipping”, hvilket medfører yderligere uklarhed i uddannelsens sigte og indhold.
For det andet er det en afgørende svaghed at ansøgeren ikke i tilstrækkeligt omfang direkte har
involveret aftagerne i udviklingen af uddannelsen. Arbejdsmarkedets relevante kompetencebehov er først og fremmest søgt afdækket via 11 rapporter fra styrelser og ministerier og fra
Transporterhvervets Uddannelsesråd og Danmarks Tekniske Universitet som primært indeholder
kvalitative data og et begrænset omfang af statistisk materiale fra bl.a. Danmarks Statistik. Undersøgelserne viser at der er et uddannelsesbehov på shippingområdet, men der er tale om meget generelle analyser som ikke siger noget specifikt om behovet for netop denne diplomuddannelse på området. Derudover har tre lokale virksomheder, beliggende i Esbjerg, tilkendegivet en
interesse for uddannelsen. Virksomhederne er imidlertid ikke blevet inddraget i uddannelsens
udvikling. Desuden mener ekspertpanelet ikke at interessetilkendegivelser fra de tre virksomheDiplomuddannelse i shipping og transport management
16
der i Esbjerg giver et tilstrækkeligt dækkende billede af branchens generelle kompetencebehov.
For det tredje er det en afgørende svaghed ved ansøgningens redegørelse at det ét sted (s. 35 i
ansøgningen) fastslås at diplomuddannelsen i shipping og transport management er en overbygning til kontoruddannelsen i udvidet shipping (EUD-kontoruddannelsen), mens det et andet
sted (s. 2 i den supplerende dokumentation) anføres at uddannelsen kan betragtes som en overbygning henholdsvis til akademiuddannelsen inden for international transport og logistik og til
erhvervsakademiuddannelsen inden for logistik og transport. Ekspertpanelet bemærker at diplomuddannelser som udgangspunkt ikke skal opfattes som overbygningsuddannelser, men som
uddannelser for voksne der har minimum to års erhvervserfaring og en adgangsgivende uddannelse. Dertil kommer at en erhvervsuddannelse ikke som udgangspunkt kan give adgang til en
uddannelse på diplomniveau, og det anses som en væsentlig misforståelse fra ansøgerens side at
det i ansøgningen (s. 20) understreges at diplomuddannelsen i shipping og transport skal tiltrække unge med en erhvervsuddannelse.
Ekspertpanelet vurderer dog at der er behov for videregående uddannelser inden for shipping og
transport og finder det positivt at ansøgeren har et godt overblik over de samfundsmæssige
problematikker og demonstrerer stor indsigt i shippingområdet.
Dokumentation
Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation og
følgende bilag:
Bilag 1: Sammenfatning af relevans og efterspørgsel af STM-uddannelsen (med underbilag)
Bilag 1a: Økonomi- og erhvervsministeriet: Danmark som Europas førende søfartsnation, marts
2006
Bilag 1b: Søfartsstyrelsen: Afdækning af shippinguddannelsesområdet (Rapport om danske og
udenlandske shippinguddannelser), april 2008
Bilag 1c: Søfartsstyrelsen: Maritim energi- og miljøteknologi som spidskompetence, november
2007
Bilag 1d: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Trafikministeriet og Miljøministeriet: Godstransport,
september 2003
Bilag 1e: Erhvervs- og Boligstyrelsen: Transport – en erhvervsanalyse, maj 2002
Bilag 1f: Transport- og Energiministeriet: Bedre samspil mellem transportformerne, oktober 2006
Bilag 1g: Transportministeriet: Vejgodsstrategi: Transport, logistik og udvikling, marts 2008
Bilag 1h: Transportministeriet: Redegørelse om ”Fremtidens godstransport”, april 2009
Bilag 1i: Teknologisk Institut: Administrative kvalifikationskrav i logistik og planlægning af transport, marts 2009
Bilag 1j: Transporterhvervets Uddannelsesråd (TUR): Analyse af behovet for uddannelse til transport- og logistikdisponering, april 2007
Bilag 2: Efterspørgsel inden for erhvervet (med underbilag)
Bilag 3: Beskæftigelsestal inden for erhvervet (med underbilag)
Bilag 3a: Erhvervs- og boligstyrelsen: Transportuddannelser – En statistisk analyse, september
2003
Bilag 3b: Danmarks Statistik – Befolkningens højeste fuldførte uddannelse efter branche, tid og
højeste fuldførte uddannelse
Bilag 3c: Danmarks Statistik – Befolkningens højeste fuldførte uddannelse efter branche, tid og
højeste fuldførte uddannelse – antal arbejdsløse
Bilag 4: Undervisningsministeriets skrivelse af 28. september 2004 om nye uddannelsestilbud inden for offshore-, transport- og shippingområdet
Bilag 5: Interessetilkendegivelse fra Danmarks Skibsmæglerforening
Bilag 6: Interessetilkendegivelse fra virksomheder i Esbjerg (med underbilag)
Bilag 6a: Interessetilkendegivelse fra Blue Water Shipping A/S
Bilag 6b: Interessetilkendegivelse fra Niels Winther A/S
Bilag 6c: Interessetilkendegivelse fra C. Breinholt A/S
Bilag 7: Udskrift fra ICS (The Institute of Chartered Shipbrokers) EDUCATION OVERVIEW
Diplomuddannelse i shipping og transport management
17
Bilag 8: Antal danske deltagere på TutorShip opgjort af Danmarks Skibsmæglerforening.
Diplomuddannelse i shipping og transport management
18
Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet
”Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer.
Ansøger skal redegøre for og dokumentere,
1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen,
2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer,
og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt,
3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes
vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTSfordelingen,
4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer.”
Vurdering
Kriteriet er ikke opfyldt.
Begrundelse for vurderingen
Diplomuddannelsen i shipping og transport management er tilrettelagt som et deltidsstudium
der forløber over 1½ år, svarende til 60 ECTS-point. 1. semester består af obligatoriske fag, og
2. semester af obligatoriske fag og ét enkelt valgfag, mens 3. semester består af to valgfag og
et afgangsprojekt.
I ansøgningen er målene for læringsudbyttet for uddannelsen ikke tæt koblet til relevansen af
og behovet for uddannelsen, hvilket er en afgørende svaghed. Dette bunder i at ansøgeren i kriterium 1 ikke tilstrækkeligt specifikt har afdækket og redegjort for aftagernes kompetencebehov. Denne mangel medfører at der ikke er grundlag for at vurdere om og hvordan uddannelsens mål og fagenes indhold er koblet til aftagernes behov. Samtidig fremgår viden om bæredygtig transport og corporate social responsibility ikke af målene for læringsudbytte på trods af
at ansøgeren understreger at der er behov for disse kompetencer, jf. kriterium 1.
Uddannelsens mål for læringsudbytte med hensyn til viden, færdigheder og kompetencer er ikke overbevisende beskrevet. Beskrivelsen er meget kortfattet, og det er uklart om de studerende
vil opnå operative eller strategiske færdigheder og kompetencer, jf. kriterium 1. Desuden skal de
studerende ifølge kvalifikationsrammen opnå slutfærdigheder i formidling af praksisnære og
faglige problemstillinger til samarbejdspartnere og brugere. Det fremgår imidlertid ikke af ansøgningen at de studerende vil opnå sådanne færdigheder.
ECTS-point-fordelingen mellem obligatoriske fag, valgfag og afgangsprojektet vurderes af ekspertpanelet at være hensigtsmæssig. Imidlertid anser ekspertpanelet det som en svaghed ved
elementernes indbyrdes prioritering at valgfagene rummer en række umiddelbart essentielle
emner, fx innovation og strategi inden for shipping og transport foruden miljøstyring, som de
studerende i højere grad burde opnå kendskab til via de obligatoriske elementer.
Overordnet set har ansøgeren ikke kunnet dokumentere at uddannelsens mål vil kunne nås via
de beskrevne moduler. Det skyldes dels at uddannelsens mål ikke er fastlagt med udgangspunkt
Diplomuddannelse i shipping og transport management
19
i en konkret undersøgelse af aftagernes kompetencebehov, dels det manglende erhvervssigte.
Ekspertpanelet vurderer på denne baggrund at kriteriet ikke er opfyldt.
Dokumentation
Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 (spørgsmål 1-3) samt supplerende dokumentation.
Diplomuddannelse i shipping og transport management
20
Kriterium 3. Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer
”Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte.
Ansøger skal redegøre for og dokumentere,
1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen,
2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige
adgangsgivende uddannelser,
3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret,
4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid.”
Vurdering
Kriteriet er ikke opfyldt.
Begrundelse for vurderingen
Det er en afgørende svaghed at ansøgeren har fastsat adgangskravet til primært at være en kontoruddannelse (EUD) med specialet udvidet shipping ved Esbjerg Handelsskole, da dette ikke lever op til kravet om at ansøgere til en diplomuddannelse skal have gennemført en erhvervsøkonomisk eller erhvervssproglig uddannelse eller anden relevant uddannelse på minimum erhvervsakademiniveau.
Det er yderligere en svaghed at samtlige alternative adgangsgivende uddannelser skal suppleres
med fag fra den udvidede shippinguddannelse ved Esbjerg Handelsskole og/eller med fag fra
akademiuddannelsen i international transport og logistik (transportretning). Det drejer sig fx om
kontoruddannelsen på erhvervsskoleniveau (med specialerne almen shipping eller spedition og
shipping) og Maersk International Shipping Education (M.I.S.E.). Fra det ordinære uddannelsessystem kan fx erhvervsakademiuddannelsen inden for transport og logistik, og erhvervsakademiuddannelsen inden for international handel og markedsføring give adgang til uddannelsen. Kravene til suppleringskurser ved Esbjerg Handelsskole er også uhensigtsmæssige i lyset af at uddannelsen principielt skal kunne udbydes andre steder end i Esbjerg. Det forekommer fx derfor
ekspertpanelet at indholdet i faget søret burde have været en del af diplomuddannelsen.
Endelig savner ekspertpanelet en beskrivelse af kravet om at ansøgere til diplomuddannelsen
skal have minimum to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse, jf. bekendtgørelsen om de merkantile diplomuddannelser, § 6, stk. 2. Ekspertpanelet får på
den baggrund indtryk af at ansøgeren ikke i tilstrækkelig grad har gennemtænkt at diplomuddannelsen skal tilrettelægges for erhvervsaktive voksne.
Dokumentation
Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation og
følgende bilag:
Bilag 9: Model af STM-uddannelsens forløb med adgangsgivende uddannelser.
Diplomuddannelse i shipping og transport management
21