1. No category

Professionshøjskolen UCC
Generel klinisk studieplan
Modul 11
Tema: Sygepleje – kompleks klinisk virksomhed
Medicinsk afdeling, Helsingør Hospital
Esrumvej 145, 3000 Helsingør
Øverste sygeplejefaglig ansvarlig:
Ledende oversygeplejerske Marie-Louise Frische (Medicinsk afdeling)
Ledende oversygeplejerske Ingvar Celander (FAM – Fælles Akut Modtagelse)
Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Kliniske vejledere:
Helle Hiladakis [email protected]
Lisbeth Trnka [email protected]
Lise Lebech [email protected]
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Organisatorisk placering
Helsingør Hospital er et nærhospital i Region Hovedstaden for Fredensborg, Helsingør og
Hørsholm kommuner med ca. 125.000 borgere. Hospitalet varetager medicinsk
udredning og behandling. Derudover varetages udefunktioner indenfor forskellige
kirurgiske specialer. Hospitalet råder over i alt 145 senge.
Medicinsk Afdeling er en intern medicinsk afdeling, normeret til 85 senge. Afdelingen har
specialer inden for gastroenterologi, kardiologi, lungemedicin, endokrinologi. FAM (Fælles
Akut Modtagelse) ombygges i løbet af 2010 og der etableres en fælles akut modtagelse
Desuden er der ambulatorier og et dagafsnit for specialepatienter.
Afdelingsledelsen består af to ledende oversygeplejersker (i hendholdsvis FAM og
medicinsk afdeling) og en ledende overlæge.
For yderlig præsentation af Medicinsk Afdelings organisering og ledelse henvises til
www.helsingorhospital.dk
Tværfaglige og tværsektorielle forhold
På Helsingør Hospital plejes og behandles mennesker med kroniske lidelser, hvorfor der
er fokus på samarbejde med kommuner og praksissektor i forhold til både forebyggelse
og rehabilitering. Den medicinske patient er ofte et ældre menneske, der både før og efter
indlæggelse har brug for sygepleje og hjælp i hjemmet. Dette betyder et tæt samarbejde
med primær sektor i koordinering af et sammenhængende forløb for patienten.
Det tværfaglige samarbejde inddrager også Hillerød Hospital og andre hospitaler i Region
Hovedstaden.
Generel klinisk studieplan – Modul 11
Medicinsk Afdeling
Helsingør Hospital
April 2010
1
Professionshøjskolen UCC
Samarbejdsrelationer
Samarbejde omkring patientforløb koordineres på tværs af afdelinger, eksempelvis
radiologisk afdeling, klinisk biokemisk afdeling, tværgående afdelinger (service og teknik)
samt administrative afdelinger.
Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter varetager sygeplejen og samarbejder
med afdelingens læger om organisering og udførelse af patientens undersøgelse,
behandling og pleje. Derudover foregår et tværfagligt samarbejde med hospitalets øvrige
faggrupper, eksempelvis bioanalytikere, fysioterapeuter, diætister, radiografer,
sekretærer, serviceassistenter, hospitalshjælpere samt hospitalets præst.
Sygeplejen er dels organiseret som tillempet gruppepleje og tildelt patientpleje.
Sygeplejen organiseres i 3-hold-skift, hvor mødetiden i dagvagt fortrinsvis ligger mellem
7:00 – 15:00, aftenvagt mellem 15:00 - 23:00 og nattevagt mellem 23:00 – 07:00.
På afdelingsniveau er der ansat en udviklingssygeplejerske/kvalitetskoordinator.
På afsnitsniveau er der ansat kliniske sygeplejespecialister, der varetager kvalitets- og
kompetenceudvikling samt implementering af udviklingstiltag. De kliniske
sygeplejespecialister støttes af nøglepersoner inden for bl.a. hygiejne, ernæring,
patientsikkerhed og arbejdsmiljø.
Patient/borger kategorier
Medicinsk afdeling består af følgende afsnit:
Akut modtageafsnit (AMA): Her modtages medicinske patienter med alle typer lidelser
undtagen patienter med brystsmerter, mistanke om blodpropper i hjernen og svære
infektionsmedicinske lidelser. På AMA bliver patienterne i op til 1 døgn inden udskrivelse
eller overflytning til et medicinsk sengeafsnit. (pr. 1.5.2010 FAM)
Lungemedicinsk afsnit (41): Her modtages patienter med KOL (Kronisk Obstruktiv
Lungelidelse), pneumoni (lungebetændelse) og andre lungesygdomme.
Gastroenterologisk-intern medicinsk afsnit (42): Her modtages patienter med
mave/tarm- og leversygdomme.
Medicinsk dagafsnit (43): Her modtages patienter med behov for specialiseret
diagnostik, behandling og opfølgning uden behov for døgnindlæggelse. Alle medicinske
patienter kan modtages her – henvisning foregår internt i medicinsk afdeling.
5- døgns afsnit (51): Her modtages patienter bl.a. med diabetes, stofskiftesygdomme og
hjertesygdomme.
Kardiologisk afsnit (53): Her modtages patienter med akut kransåresygdom, f. eks.
ustabil hjertekrampe eller blodprop i hjertet, andre hjertemedicinske sygdomme. Patienter
modtages direkte i afsnittet uden om AMA.
Generel klinisk studieplan – Modul 11
Medicinsk Afdeling
Helsingør Hospital
April 2010
2
Professionshøjskolen UCC
Ambulatorier: Her modtages patienter fra de ovennævnte specialer.
Den ældre medicinske patient indlægges ofte med symptomer, der ikke udelukkende
relaterer sig til en indlæggelsesdiagnose i forhold til ovennævnte specialer.
Indlæggelsestiden for den medicinske patient kan være fra få dage til uger.
En mere detaljeret beskrivelse fremstilles i afsnittet Patient/borgerforløb og -situationer
Sygeplejefagligt grundlag
Kvalitetsarbejdet på Helsingør Hospital tager afsæt i patientens perspektiv med krav på
og ret til en ensartet og kvalificeret behandling. Dette indebærer en respektfuld og
professionel inddragelse af patienten og dennes pårørende. Der er fokus på
patientsikkerhed, der løbende evalueres og korrigeres.
Kvalitetsplan 2010 til 2012 prioriterer indsatserne på kvalitet og
patientsikkerhedsområdet, så der arbejdes fokuseret med få udvalgte områder. Kvalitet
handler om at sikre trygge, effektive og sammenhængende patientforløb. Medicinsk
afdelingsledelse udarbejder indsatsområder hvert år, som godkendes i kvalitetsrådet og
som bliver lokalt forankret.
Ud fra regionale forløbsprogrammer arbejdes der med at systematisere patientforløb for
eksempelvis patienter med diabetes type 2, KOL og hjertesvigt. Dette skal forbedre
behandling og rehabilitering af patienter med kronisk lidelse. Der er fokus på patientens
oplevelse af omsorg, nærvær og kvalitet.
Udviklingen i kvaliteten følges gennem patienttilfredshedsundersøgelser, månedlige
dataudtræk på indsatsområder, gennemgang af patientjournaler, evaluering af egen
praksis og analyser af forskellige former for kvalitetsdata.
De kundskabsmæssige forudsætninger for sygeplejen omfatter praksis-, udviklings- og
forskningsbaseret viden. Sygeplejens specifikke genstandsområde omfatter pleje og
behandling af patienter med det formål, at de kan håndtere et liv med sygdom eller
truende sygdom. Sygeplejen udøves i overensstemmelse med fagets etiske/moralske
værdiantagelser og lovmæssige grundlag. Sygeplejersken udfører, formidler, leder og
udvikler sygepleje selvstændigt og som medlem af tværfaglige teams.
Den kliniske sygepleje omfatter identificering af sygeplejebehov, opstilling af mål,
udførelse, evaluering, justering og dokumentation. Dokumentationen er systematiseret ud
fra nationale retningslinjer og lokale vejledninger med udgangspunkt i Virginia
Hendersons behovsområder.
Generel klinisk studieplan – Modul 11
Medicinsk Afdeling
Helsingør Hospital
April 2010
3
Professionshøjskolen UCC
Uddannelsesmæssigt grundlag
Helsingør Hospital har beskrevet konkrete målsætninger for udviklingen af hospitalet frem
til 2015 – herunder udviklingen af uddannelsesmæssigt grundlag.
Hospitalet er uddannelsessted for flere professioner, herunder sygeplejersker. Helsingør
Hospital lever op til uddannelsesmæssige kriterier, der er fastlagt af den relevante
uddannelsesinstitution.
Medicinsk Afdeling er uddannelsessted for sygeplejestuderende, social- og
sundhedsassistentelever, radiografstuderende og ambulanceassistentelever. Af andre
uddannelsessøgende er der endvidere medicinstuderende, fysioterapeutstuderende,
sekretærelever og bioanalytikerstuderende.
”Kursus i tværfaglig og tværsektoriel kompetenceudvikling” har været afviklet på
Helsingør Hospital og haft til formål at kvalificere plejepersonalet tværsektorielt således,
at borgere/patienter med kroniske sygdomme oplever større sammenhæng i deres
behandlingsforløb.
”Fælles skolebænk” er et regionalt projekt, der har fokus på fælles kompetenceudvikling
på tværs af sektorer i forhold til patientforløb.
Kliniske undervisningsområder
Kliniske undervisningsområder er: Almen medicin og medicinske specialer.
Patientforløbsbeskrivelser kan være udgangspunkt for tilrettelæggelse af de kliniske
uddannelsesforløb. Den studerende kan følge patienten fra indlæggelse i AMA til det
videre forløb i sengeafsnit, ambulatorier, dagafsnit samt udgående funktioner. Denne
mulighed vil afhænge af den enkelte patients situation, samt den enkelte studerendes
kliniske undervisningsforløb.
I forhold til patientforløb arbejdes der for, at kliniske undervisningsforløb kan
tilrettelægges, så den studerende også kan følge en patient/borger ved overflytning til
andet hospital og i primær sektor. På samme måde arbejdes der med muligheder for at
en studerende kan følge en borger fra primær sektor, der skal til behandling/undersøgelse
på hospitalet.
”Et forløbsprogram er en beskrivelse af den samlede tværfaglige, tværsektorielle og
koordinerende indsats for en patient med en given kronisk sygdom. Forløbsprogrammet
skal sikre anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats,
en præcis beskrivelse af opgavefordelingen samt koordinering og kommunikation mellem
de involverede parter. (www.regionh.dk/forløbsprogrammer, 2009)
Der er mulighed for, at sygeplejestuderende i modul 11 og 12 kan opnå deres
læringsudbytte for begge moduler i et samlet uddannelsesforløb i Medicinsk Afdeling.
Generel klinisk studieplan – Modul 11
Medicinsk Afdeling
Helsingør Hospital
April 2010
4
Professionshøjskolen UCC
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold
Patient/borgerforløb og –situationer
Sygeplejerskens virksomhed er rettet mod patienter med komplekse, akutte og kroniske
sygdomme. Sygeplejersken har fokus på både patientens grundlæggende behov og de
særlige behov, der opstår hos patienter med kritisk og livstruende sygdom, lidelse og
forestående død samt de komplekse sygeplejefaglige fænomener og problemstillinger, der
knytter sig hertil.
Patienter med medicinske lidelser indlægges overvejende akut til udredning og behandling
af medicinsk sygdom, herunder lindrende pleje og behandling ved kronisk sygdom eller
behov for pleje i forbindelse med tab af fysiske, psykiske og sociale færdigheder.
•
Den ældre medicinske patient: Flere samtidige kroniske sygdomme med
funktionstab. Årsag til indlæggelse kan være fald i hjemmet, urinvejsinfektion,
fejlernæring, svimmelhed, forvirring eller forværring af symptomer i forhold til kendt
kronisk sygdom, bivirkning af medicin og polyfarmaci. Udredning sker i forhold til
iværksættelse af den medicinske behandling, men relaterer sig også i høj grad til
vurdering af de plejemæssige behov, som kan betyde, at der skal etableres øget
hjælp i hjemmet efter udskrivelse.
Den medicinske udredning og behandling til grupper af patienter, der indlægges akut eller
med forværring af kendt kronisk sygdom, knytter sig til følgende lidelser:
•
Kardiologiske lidelser: Akut Koronart Syndrom, stabil angina pectoris,
hjertearytmi, hjertesvigt, lungeødem, hypertensio arterialis og lungeemboli.
Symptomer, der fører til indlæggelse, kan være brystsmerter, ødemer, besvimelse,
tiltagende begrænsning i fysisk aktivitet og dyspnø. Udredning indebærer forskellige
undersøgelser, som f.eks EKG, monitorering af hjerterytmen (Telemetri),
Arbejdstest (ergometri), EKKO (ultralydsscanning af hjertet). Herefter følger
vejledning samt iværksættelse eller justering af den medicinske behandling. Nogle
patienter overføres til yderlig udredning og behandling på andre hospitaler –
eksempelvis til pacemakeranlæggelse, KAG (koronarangiografi), CABG (Coronary
Artery Bypass Grafting). Efter udskrivelse kan patienten følges ambulant i
iskæmiambulatoriet eller hjertesvigtsklinikken.
•
Lungelidelser: Kronisk Obstruktiv Lungelidelse, astma, pneumoni. Symptomer, der
fører til indlæggelse, kan være tiltagende dyspnø, angst, luftvejsinfektioner med
feber, hoste, ekspektoration, træthed, smerter og vægttab. Udredning indebærer
forskellige undersøgelser, som røngten af thorax, ct-scanning, mikrobiologisk
undersøgelse af ekspektorat og spirometri. Herefter følger vejledning samt
iværksættelse eller justering af den medicinske behandling. Nogle patienter har
brug for intensiv behandling, som respirator eller NIV-behandling hvorfor de
overflyttes til intensiv afdeling. Efter udskrivelse, afhængig af sværhedsgrad, følges
patienten i ambulatoriet, rehabilitering på hospital eller kommune. Hvis permanent
iltbruger tilbydes besøg af ilt-sygeplejerske.
Generel klinisk studieplan – Modul 11
Medicinsk Afdeling
Helsingør Hospital
April 2010
5
Professionshøjskolen UCC
•
Endokrinologiske lidelser: Diabetes type 1 + type 2. Symptomer, der fører til
indlæggelse kan være træthed, udtalt tørst, forringelse af den almene
helbredstilstand, ketoacidose (syreforgiftning), hyperglykæmi eller hypoglykæmi,
infektion som årsag til ændring i blodsukkerværdier. Udredning indebærer bl.a.
monitorering af blodsukkerværdier. Herefter følger vejledning samt iværksættelse
eller justering af den medicinske behandling. Efter udskrivelse kan patienten følges
i ambulatoriet.
•
Gastroenterologiske lidelser: Leverlidelser på grund af, levercancer, autoimmun
reaktion, alkohol- eller medicinmisbrug samt blødninger fra mave tarmkanalen.
Symptomer, der fører til indlæggelser kan være svækkelse af almentilstand med
træthed, konfusion, ødemer, ascites, diarre og blødninger fra mave- tarmkanalen.
Udredning indebærer diverse undersøgelser, som endoskopiske undersøgelser,
ultralyd og leverbiopsi. Nogle patienter bliver overflyttet til kirurgisk behandling.
Herefter følger vejledning samt iværksættelse eller justering af den medicinske
behandling. Efter udskrivelse følges patienten i ambulatoriet eller daghospital.
I forbindelse med sygepleje og kompleks klinisk virksomhed, vil der til ovenstående
grupper af patienter ofte knytte sig fænomener som:
-
oplevelse og mestring af at blive akut syg og indlagt på en medicinsk afdeling
oplevelse og mestring af at skulle leve med kronisk sygdom
oplevelse af levevilkår, evner og muligheder i relation til sygdom
oplevelse og mestring af vejrtrækningsproblemer/kvælningsfornemmelser
oplevelse og mestring af dødsangst
oplevelse og mestring af kvalme og appetitløshed
oplevelse og mestring af vanskeligheder ved udskillelse af urin og afføring
oplevelse og mestring af feber og mundtørhed
oplevelse og mestring af smerter
oplevelse og mestring af træthed, urolig søvn og koncentrationsbesvær
oplevelse og mestring af isolation (smitterisiko)
Sygeplejefaglige opgaver
Sygeplejerskens virksomhed er bl.a. at udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje, der er
af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende som behandlende,
rehabiliterende og lindrende karakter.
Indholdet har fokus på sygepleje til akut og kroniske syge patienter med komplekse
behov, samt på patienternes sociale netværk. ABCDE1 vurdering anvendes for at
identificere, analysere, iværksætte og begrunde patientens behov for akutte
1
Vurdering af den akut dårlige patient og tilkaldelse af Mobilt akut Team i Region Hovedstaden kræver
ABCDE- vurdering af patienten. A (Airway), B (Breathing), C (Cirkulation) D (Disability) E (Exposure)
(Wichmann L, Dich B, 2008 Sygeplejebogen 2: Sygepleje til den akut syge patient s.128-146.
Generel klinisk studieplan – Modul 11
Medicinsk Afdeling
Helsingør Hospital
April 2010
6
Professionshøjskolen UCC
sygeplejeinterventioner og medicinering. Sygeplejen koordineres i et tværfagligt
samarbejde.
Sygeplejefaglige opgaver kan beskrives i forhold til patientens forløb og de
sundhedsfaglige indsatser, der er knyttet til pleje og behandling.
Et patientforløb indeholder beskrivelse af generelle og sygdomsspecifikke
sundhedsfaglige indsatser. Standarder (JCI + DDKM) er retningsgivende for de konkrete
opgaver sygeplejersken skal udføre. Sygeplejefaglige opgaver i Medicinsk Afdeling bliver
beskrevet således, at de følger patienten fra modtagelse, indlæggelse, udskrivelse,
rehabilitering, ambulant- og udgående funktion.
Modtagelse:
Sygeplejersken modtager patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme.
Denne modtagelse kan foregå i AMA eller direkte i et medicinsk afsnit.
Gennem systematisk ABCDE-vurdering foretages en indledende sygeplejevurdering, som
skal bidrage til at identificere og analysere patientens behov for akut sygepleje samt
iværksættelse af akutte interventioner og medicinering. Derudover skal
sygeplejevurderingen indeholde aktuel status omkring funktionsvurdering, faldscreening,
ernæringsscreening, vurdering af risiko for tryksår samt smertevurdering. Der henvises til
gældende retningslinjer og vejledninger.
Sygeplejersken informerer derudover om afsnittet, sundhedsfaglig kontaktperson,
patientrettigheder samt informeret samtykke.
Indlæggelse:
Sygepleje er en kontinuerlig proces i at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre,
evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter,
grupper af patienter og deres pårørende.
Eksempler på sygeplejeopgaver:
• Planlægger og koordinerer sygepleje, ordinerede undersøgelser og behandlinger i
et tværfagligt samarbejde med kliniske afdelinger, laboratorium, billeddiagnostisk
afdeling samt endoskopisk afsnit.
• Informerer og vejleder i.f.t. undersøgelse og behandling, herunder tværfagligt
samarbejde med eksempelvis læge, fysioterapeut, diætist.
• Udfører instrumentelle sygeplejehandlinger:
- katheter a demeure
- ventrikelsonde
- venflon
- ilt
• Medvirker i forbindelse med:
- parenteral ernæring
- intravenøs væsketerapi
- blodtransfusion
• Medvirker ved diagnostiske undersøgelser:
Generel klinisk studieplan – Modul 11
Medicinsk Afdeling
Helsingør Hospital
April 2010
7
Professionshøjskolen UCC
•
•
•
•
•
•
•
•
•
- spirometri
- A-punktur
- telemetri
- ergometri
- EKG
- blodsukkermåling
Udfører medicinadministration bl.a. i relation til akutte og kroniske tilstande samt
alvorligt syge og døende patienter. Det drejer sig om administration:
- peroral
- subcutan
- intramuskulær
- iv medicinering
Udfører sundhedspædagogiske opgaver med henblik på at styrke patientens
selvhjulpenhed i forhold til daglige aktiviteter samt motiverende samtaler omkring
kost, rygning, alkohol og motion.
Udfører lindrende sygeplejeopgaver til patienter med kroniske lidelser og patienter
ved livets afslutning, f.eks. lindring af smerter, angst og åndenød.
Formidler faglige iagttagelser mundtligt og skriftligt:
- Sygeplejeplanlægningsmøde
- Tavlemøde, med deltagelse af fysioterapeuter og læger
- Sygeplejekonference
- Skriftlig dokumentation. (Se i øvrigt under sygeplejens metoder, procedurer
og redskaber).
Udøver professionel omsorg og støtter patienter og pårørende i valg af pleje og
behandling ud fra en kritisk og analyserende tilgang i etiske
problemstillinger/dilemmaer
Varetager koordinerende opgaver med henblik på at skabe kontinuitet i pleje og
behandlingsforløb.
Samarbejder tværfagligt med henblik på vurdering og stillingtagen til det videre
forløb i hospitals- eller kommunalt regi.
Samarbejder tværfagligt med henblik på stratificering af patienter med kroniske
sygdomme.
Anvender administrative procedurer - IT (eksempelvis OPUS, EPM, LABKA)
Udskrivelse:
• Samarbejder med primærsektor omkring sygeplejefaglige opgaver med henblik på
at planlægge udskrivelse af patienter i terminale plejeforløb til hjemmet eventuelt
med inddragelse af palliativ sygeplejerske/team.
• Koordinerer og samarbejder med fysioterapi om genoptræningsplan ved
udskrivelsen.
• Dokumenterer patientens videre forløb og funktionsniveau med beskrivelse af,
hvilken hjælp patienten har brug for.
• Varetager sundhedspædagogiske opgaver med henblik på at styrke patientens
selvhjulpenhed i forhold til daglige aktiviteter herunder vejledning i forhold til kost,
rygning, alkohol og motion.
• Varetager vejledning og konkret information til pårørende og patienter med kronisk
lidelse eller patienter med et terminalt forløb.
Generel klinisk studieplan – Modul 11
Medicinsk Afdeling
Helsingør Hospital
April 2010
8
Professionshøjskolen UCC
Rehabilitering:
• Koordinerer rehabiliterende og tværfaglige forløb. Rehabilitering er en tidsbestemt
samarbejdsproces mellem patient, pårørende og fagprofessionelle af f.eks den
kroniske hjerte eller lungesyge patient. Rehabilitering baseres på patientens hele
livssituation og består af koordineret sammenhængende og vidensbaseret indsats.
Elementer i rehabilitering
- rygeafvænning
- fysisk træning
- kostvejledning
- sygdomsspecifik patientuddannelse
- psykosocial støtte.
Rehabilitering er i fokus under indlæggelse, men er overvejende knyttet til den
ambulante- og udgående funktion. (www.regionh.dk/forløbsprogrammer)
Ambulant- og udgående funktion:
• Udfører specialiseret vejledning i sygeplejeambulatorier herunder forebyggende
indsats (iskæmiambulatoriet, hjertesvigtsklinikken, diabetes ambulatorium,
lungeambulatorium, gastromedicinsk ambulatorium foregår aktuelt i dagsafsnittet)
• Samarbejder tværfagligt i.f.t. den kronisk syge patient omkring kontinuitet i pleje- og
behandlingsforløb
• Udfører vejledning i patientens eget hjem (udelukkende patienter med KOL)
- mestring af livssituation
- iltadministration
- medicinhånddtering
- smertelindring
Sygeplejens metoder, procedure og redskaber
Metoder til systematisk dataindsamling har sit afsæt i et sygeplejefagligt skøn og i
sygeplejeprocessen:
• Vurdering/dataindsamling
• Problemidentifikation (diagnose og målfastsættelse)
• Planlægning af sygeplejehandlinger/sygeplejeinterventioner
• Udførelse af sygeplejehandlinger
• Evaluering
Sygeplejens metoder omfatter systematiserede overvejelser som forudsætning for at
udøve sygepleje i en kompleks klinisk virksomhed, hvor der tages afsæt i instruks for
sygeplejefaglig vurdering og journalføring. (se regional instruks)
Sygeplejejournalen er det dokumentationsredskab, som systematiserer information og
data om patientens fysiske, psykiske og sociale forhold.
• Bevidsthedsniveau
• Aktivitets/funktionsvurdering
Generel klinisk studieplan – Modul 11
Medicinsk Afdeling
Helsingør Hospital
April 2010
9
Professionshøjskolen UCC
• Faldrisiko
• Ernæring
• Hud/slimhinder
• Kommunikation
Derefter udformes plan for sygeplejen.
Efter problemidentifikation udarbejdes generelle eller individuelle plejeplaner i.f.t.
problemområder indenfor ernæring, væske, smerter, mobilitet, hud, udskillelser, søvn og
hvile. Derudover sygdomsspecifikke planer i.f.t. eksempelvis patienter med KOL, diabetes,
levercirrose og hjertesvigt.
Udviklings- og forskningsmetoder, områder og -tiltag
Kvalitetsplan for Helsingør Hospital 2010 til 2012 prioriterer indsatserne på kvalitet og
patientsikkerhedsområdet, så der arbejdes fokuseret med få udvalgte områder.
Kvalitets- og akkrediteringsarbejdet i medicinsk afdeling varetages af
udviklingssygeplejerske- og kvalitetskoordinator, som sammen med lokale udvalg
arbejder med særlig indsatsområder som ernæring, hygiejne, patientsikkerhed og
dokumentation. Kliniske sygeplejespecialister og nøglepersoner fra de enkelte afsnit har
ansvar for, at ny viden og nye vejledninger i forhold til dette implementeres i praksis.
Desuden arbejdes der med kompetenceudvikling på gruppe og individniveau – både
omkring generel - og specialerelateret sygepleje, plejestruktur og kommunikation.
Udviklingen i kvaliteten følges gennem patienttilfredshedsundersøgelser (LUP),
gennemgang af patientjournaler (audit), evaluering af egen praksis og analyser af
forskellige former for kvalitetsdata, herunder NIP- data.
Ud over realisering af hospitalsplanen, som bl.a. indebærer et tæt samarbejde med
primær sektor omkring patientforløbene, arbejdes der med patientforløbsprogrammer.
Aktuelt er der udarbejdet projektbeskrivelser indenfor KOL, diabetes type 2 og hjertesvigt.
Projekterne forventes igangsat 2010.
Kardio-vaskulær forskningscenter foretager lægelige forskningsprojekter. To
projektsygeplejersker er ansat her.
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold
Undervisningens organisering og tilrettelæggelse
Organisering:
I medicinsk afdeling er der ansat 3 kliniske vejledere (2 fuldtidsansatte på 37 timer/uge
samt en deltidsansat på 32 timer/uge).
De kliniske vejledere har kvalifikationer i overensstemmelse med krav til kliniske vejledere
Region Hovedstaden Planområde Nord, dvs. at alle har pædagogisk videreuddannelse på
10
Generel klinisk studieplan – Modul 11
Medicinsk Afdeling
Helsingør Hospital
April 2010
Professionshøjskolen UCC
minimum diplomniveau (60 ECTS). De kliniske vejledere er ansat i stabsfunktion til
ledende oversygeplejerske og refererer til denne. De kliniske vejlederes funktion i
planområde Nord organiseres af uddannelseskoordinator for området.
(Stillingsbeskrivelse for klinisk vejleder)
De kliniske vejlederes ansvar er at sikre:
• planlægning og koordinering af de kliniske uddannelsesforløb.
• at den kliniske undervisning lever op til studieordningen.
• at studie- og læringsmiljø samt konkrete pædagogiske metoder i den kliniske
undervisning udvikles.
• at dokumentere, at afdelingen opfylder kriterier for godkendelse som klinisk
undervisningssted.
De kliniske vejlederes opgaver er:
• at tilrettelægge og koordinere den kliniske undervisning på det kliniske
undervisningssted.
• at udarbejde og ajourføre den generelle studieplan for det kliniske
undervisningssted.
• at beskrive de differentierede uddannelsestilbud til studerende i den generelle
studieplan for det kliniske undervisningssted.
• at sikre den faglige og pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen således, at
sammenhængen mellem teoretiske og kliniske kundskaber fremmes.
• at medvirke til at vedligeholde og udvikle et læringsmiljø på det kliniske
undervisningssted, der giver mulighed for, at de studerende når sit læringsudbytte
gennem udvikling af viden, færdigheder og kompetencer.
• at styrke den faglige og pædagogiske undervisning på det kliniske
undervisningssted, ved kontinuerligt at holde undervisningsstedet ajour med
sygeplejerskeuddannelsen.
• at evaluere det kliniske undervisningssted kontinuerligt, hvad angår:
- læringsmiljø og de studerendes engagement, ansvarlighed og faglighed
- den kliniske undervisnings tilrettelæggelse, indhold og forløb, herunder afvikling
af de interne kliniske prøver
- den kliniske vejleders funktion og kompetence
- hvordan den kliniske undervisning kontinuerligt kan udvikles
• at skabe rum og vilkår med henblik på at koordinere, tilrettelægge og sikre
gennemførelse og udvikling af den kliniske undervisning for den enkelte
studerende.
• at medvirke til at skabe et læringsmiljø på det kliniske undervisningssted, der giver
mulighed for, at den studerende når modulets læringsudbytte.
• at være eksaminator ved den interne prøve.
• at godkende og attestere den studerendes deltagelse i klinisk undervisning.
• at undervise den studerende i forbindelse med aktuelle læringssituationer samt
skabe mulighed for refleksion.
• at støtte den studerende i erfaringsdannelse samt fortløbende evaluere og vurdere
den studerendes faglige niveau, dette med henblik på videre planlægning af
læringssituationer.
Generel klinisk studieplan – Modul 11
Medicinsk Afdeling
Helsingør Hospital
April 2010
11
Professionshøjskolen UCC
•
•
•
•
at støtte den studerende i bearbejdning af følelsesmæssige oplevelser i klinisk
praksis rettet imod at synliggøre, hvilken viden, færdigheder og kompetencer, der
kan være kendetegnende for god sygepleje samt indgå i diskussioner herom.
at strukturere læringsforløbet, herunder planlægge og sikre gennemførelse af:
-introduktion
-indledende studiesamtale
-individuel studieplan
-vejledning
-opfølgende studiesamtaler
-godkendelse af litteraturlistens faglige relevans
-afsluttende studiesamtale
-intern klinisk prøve
at delegere aktuelle undervisnings- og vejledningsopgaver til det kliniske
undervisningssteds øvrige sygeplejersker afhængig af deres viden og erfaring
at samarbejde med underviser fra uddannelsesinstitutionen
Tilrettelæggelse:
Mindst 14 dage før den kliniske undervisnings begyndelse modtager den studerende
information om det kliniske undervisningsforløb.
I medicinsk afdeling kan klinisk undervisning foregå i de medicinske afsnit, træningslokale
med diverse udstyr, studiekontor med internetadgang samt på vejlederkontor med
bibliotek.
Forskellige lærings- og pædagogiske arbejdsformer tilgodeser en person- og
fagorienteret læring, der er baseret på erfaringslæring, praksislæring og teorilæring.
Vejlednings- og arbejdsformer afspejler det faglige indhold der arbejdes med, og støtter
herved udviklingen af viden, færdigheder og kompetencer.. Den kliniske undervisning
tilrettelægges så den studerende oplever perspektiv og sammenhæng mellem teoretiske
og kliniske undervisning.
Patientforløb: Den kliniske undervisning planlægges i relation til individuelle og generelle
patientforløb, og bidrager derved til den studerendes faglige og organisatoriske læring.
Herved sikres opnåelse af læringsudbyttet for Modul 11, og den studerende udvikler
kvalifikationer i at indgå som en dynamisk medspiller i sammenhængende patientforløb.
(Pilotprojekt 2009 – 2010).
Den studerende, samarbejder med klinisk vejleder om at definere, hvad der skal arbejdes
med i givne situationer, ud fra modulets læringsudbytte, det kliniske uddannelsessteds
generelle studieplan og den studerendes forudsætninger præsenteret i den individuelle
studieplan.
Den kliniske vejleder udvælger plejesituationer, der er eksemplariske i forhold til
periodens læringsudbytte. Den studerende deltager i de udvalgte plejesituationer
sammen med klinisk vejleder eller sammen med en kompetent sygeplejerske.
Generel klinisk studieplan – Modul 11
Medicinsk Afdeling
Helsingør Hospital
April 2010
12
Professionshøjskolen UCC
Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression i forløbet, fra det observerende
over deltagende, til selvstændig udførelse indenfor sygepleje og selvstændig
professionsvirksomhed.
Den studerende kan gennem deltagelse og øvelse i, samt refleksion over sygepleje opnå
praktisk og personlig kompetence i forhold til at udføre, lede, formidle og udvikle
sygepleje.
Den kliniske undervisning er tilrettelagt som før-, under- og eftervejledning. Vejledningen
gives dels individuelt og dels i små grupper.
Gennem førvejledning:
Klinisk vejleder og den studerende gennemgår sammen patientens journal.
Den studerende hjælpes til at få klarhed over, hvordan hun/han vil forholde
sig og handle i den forestående plejesituation.
Gennem undervejledning:
Den studerende støttes i, sammen med klinisk vejleder, at udvikle sin
handlekompetence gennem observation, deltagelse og øvelse i den konkrete
plejesituation.
Gennem eftervejledning:
Dette foregår i forbindelse med den daglige dokumentation. Den studerendes
refleksive kompetence udvikles tillige gennem den kontinuerlige refleksion
over- og evaluering af plejesituationer og individuelle patientforløb.
Det daglige tætte samarbejde mellem den studerende og klinisk vejleder muliggør en
kontinuerlig justering af den studerendes individuelle studieplan således, at de områder
som den studerende har brug for at styrke i forhold til modulets læringsudbytte, får særlig
opmærksomhed i den studerendes læreproces.
Der samarbejdes med afsnittets sygeplejersker omkring de enkelte patientforløb og
patientsituationer. Læring sker således også i et faglig fællesskab, hvor de erfarne
sygeplejersker bidrager til den daglige undervisning og vejledning til specifikke opgaver.
Der lægges vægt på, at den studerende også lærer af medstuderendes erfaringer og
oplevelser. Derfor mødes de studerende og klinisk vejleder til uformel refleksion i
forbindelse med afslutning af dagen.
Ugentlig vejledning tilbydes med udgangspunkt i skriftligt materiale fra den studerendes
portfolio.
Desuden afholdes der formel undervisning i ernæring ved diætist.
Perioden afsluttes med intern prøve og evaluering I samarbejde evaluerer den
studerende og klinisk vejleder den kliniske undervisningsperiode som dokumenteres i den
studerendes portfolio.
Intern prøve: se modul beskrivelsen www.sygeplejerske.ucc.dk
13
Generel klinisk studieplan – Modul 11
Medicinsk Afdeling
Helsingør Hospital
April 2010
Professionshøjskolen UCC
Lærings- og studiemiljø
Et lærings- og studiemiljø kan beskrives som de ydre fysiske, sociale og især
psykologiske rammer og betingelser, der sætter muligheder og begrænsninger for, om
læring kan finde sted. I den direkte klinisk undervisning vil dette ske i samspil mellem at
varetage sygepleje til den enkelte patient gennem dennes forløb, et trygt fagligt
fællesskab samt samarbejdsrelationer omkring patienten.
Læring beskrives som en subjektiv proces, idet mennesket selv er aktivt i forhold til at
konstruere og forandre sin egen viden, færdigheder og kompetencer i samspil med andre
og omgivelserne.
Læring sker via sproget, via sanserne, via den praktiske omgang med virkeligheden og
via handlingerne, der udføres. Læring kan ske på baggrund af både intenderede og ikkeintenderede læreprocesser. Læring i klinisk undervisning forudsætter, at den studerende
får mulighed for at bearbejde sygeplejefaglige problemstillinger med udgangspunkt i egen
erfaring. I klinisk undervisning kan den studerende lære gennem at være iagttagende,
deltagende og selvstændig udøvende.
Målrettede læringssituationer er kendetegnet ved i stor udstrækning at være planlagte
situationer, hvor planlægning tager udgangspunkt i den studerendes forudsætninger og
modulets læringsudbytte.
Situationsbestemte læringssituationer er læringssituationer, der opstår, fordi den kliniske
læring foregår i autentiske omgivelser. Situationsbestemte læringssituationer kan ikke
planlægges, men forudsætter iagttagelse og deltagelse af både den studerende og klinisk
vejleder samt den kliniske vejleders blik for, når sådanne situationer opstår ud fra den
studerendes forudsætninger og modulets læringsudbytte.
Formelle refleksionsprocesser er kendetegnet ved at være planlagte refleksionsprocesser
med udgangspunkt i for eksempel nedskrevne praksisbeskrivelser, der gøres til genstand
for refleksion i dialog mellem den studerende og den kliniske vejleder eller i skriftlige
refleksionsøvelser, der inddrager hele refleksionsprocessen. Formelle
refleksionsprocesser bygger på læringspotentialer, der ligger i afstanden til
praksisoplevelsen. Se nedenstående for yderligere uddybning af portfolio.
Uformelle refleksionsprocesser er kendetegnet ved at være refleksionsprocesser i dialog
mellem den studerende og den kliniske vejleder, som er planlagte eller som opstår i
klinisk praksis. Uformelle refleksionsprocesser bygger på læringspotentialer, der ligger i
nærheden til praksisoplevelsen.
Regelmæssig feedback medvirker til den studerendes bevidstgørelse om egen viden,
færdigheder og kompetencer og om egen læreproces samt planlægning af det fortsatte
læringsarbejde.
Evaluering og vejledning bygger på læringspotentialer, der ligger i samarbejdet omkring
læringsudbytte for det pågældende uddannelseselement (se i øvrigt afsnit om evaluering).
14
Generel klinisk studieplan – Modul 11
Medicinsk Afdeling
Helsingør Hospital
April 2010
Professionshøjskolen UCC
Portfolio skal ses som det studieredskab, der danner grundlag for refleksion og hjælper til
målrettet arbejde med at nå læringsudbytte i et åbent og konstruktivt samarbejde med
den kliniske vejleder.
I planlægningsområde Nord, er der udarbejdet et bilag til uddybning af portfoliens
læringsdel ”Introduktion til brug af studiemetoder” www.sygerplejerske.ucc.dk
Bilaget indeholder en præsentation og uddybning af forskellige studiemetoder:
• individuel studieplan
• refleksion
• læringskontrakt
• studiedagbog
• praksisbeskrivelse
• borger/patientforløb
• sygeplejefortælling
Der er tillige udarbejdet et bilag til portfolio, der omhandler ”Introduktion til klinisk
undervisning” bilag 2 (SkoleKom). Bilaget bidrager til at definere lærings- og studiemiljø,
herunder praktiske informationer, vejledninger og gensidige forventninger forbundet med
at være studerende i klinisk praksis samt forudsætninger for samarbejde mellem
studerende og klinisk vejleder.
• syn på læring herunder udvikling i et fagligt praksisfællesskab
• udvikling af faglig ansvarlighed med henvisning til Sygeplejeetiske Retningslinjer
• praktiske informationer og vejledninger om at være studerende i klinisk praksis
• overholdelse af indgåede aftaler beskrevet i individuel studieplan - samt
opfølgende samtaler
• indsigt i egen læreproces og forventet engagement i egen uddannelse, der
opfattes som nødvendige forudsætninger for at udvikle viden, færdigheder og
kompetencer ud fra modulets læringsudbytte.
Litteratur
For at synliggøre den studerendes evne til at søge ny viden samt dokumentation heraf,
udarbejdes en litteraturliste.
Megen litteratur anvendt i den teoretiske undervisning vil være identisk med den litteratur,
som danner grundlag for den kliniske undervisning. I relation til den kliniske undervisning,
vil der yderligere være angivet litteratur, relevant for det specifikke kliniske
område/speciale. Litteraturen skal, så vidt muligt, være baseret på udviklingsprojekter og
forskning. Skønlitterære værker kan, i mindre omfang, være relevante. Litteraturen
antages at have et omfang af ca. 25 - 50 sider pr. 1 ½ kliniske ECTS. Litteraturen vælges
af den studerende selv, den kliniske vejleder godkender relevans
Den studerendes litteraturliste kan godkendes, når krav ifølge modulbeskrivelsen er
opfyldt og vurderet relevant i forhold til det kliniske undervisningssted.
Generel klinisk studieplan – Modul 11
Medicinsk Afdeling
Helsingør Hospital
April 2010
15
Professionshøjskolen UCC
Det kliniske undervisningssted har udarbejdet en litteraturoversigt med relevant klinisk og
specialespecifikt indhold.
Evaluering
Der er i Region Hovedstaden blevet bevilliget midler til et fælles evalueringsprojekt i
relation til den kliniske undervisning. Projektet vil blive realiseret i et samarbejde mellem
Sygeplejerskeuddannelsen Metropol og Region Hovedstaden og målet er at udvikle et
fælles regionalt evalueringsværktøj til brug ved evaluering af studerendes kliniske
uddannelsesforløb. Evalueringsproceduren vil omfatte de tre sygeplejerskeuddannelser i
regionen. Da alle kliniske undervisningssteder i regionen pt. afventer dette, vil de kliniske
undervisningssteders nuværende procedure for evaluering og opfølgning ikke blive
beskrevet i nærværende dokument.
Udarbejdet af:
Uddannelsesansvarlige kliniske vejledere:
Dato 31.03.10
Generel klinisk studieplan – Modul 11
Medicinsk Afdeling
Helsingør Hospital
April 2010
16