1. No category

Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole ”Sådan gør vi”
Indledning
For at give alle medarbejdere, elever og
forældre et fundament at starte på i
forbindelse med implementeringen af
folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet
denne guide, der kort beskriver nogle af de
mest centrale områder af reformen. Vi
beskriver ligeledes, hvordan vi forventer at
omsætte disse til praksis.
Vi starter med implementeringen i august
2014 og det er først her, vi vil begynde at
danne os erfaringer med alle de nye tiltag.
For at sikre den mest optimale læring for alle
elever, vil der være ting vi ændrer undervejs.
Vi forventer, at alle med interesse for skolen
arbejder for at skabe et godt fundament for
læring for vores elever gennem samarbejde,
tillid og dialog.
Forudsætningerne er til stede med dygtige og
innovative lærere og pædagoger og en
forældregruppe, der viser stort engagement
og samarbejdsvilje.
Lad os i fællesskab skabe den bedste skole i
kommunen og på sigt, i Danmark.
Læringsmål
En central del af reformen er, at fokus i
folkeskolen flytter sig fra undervisningsmål til
læringsmål. Kort beskrevet er læringsmål så
konkrete, at læreren vil formulere disse,
forud for netop det konkrete forløb eleverne
i den bestemte klasse skal i gang med.
Læringsmålene skal være mål for det nye,
eleverne skal lære i det kommende forløb –
og målene skal bygge ovenpå det, eleverne
allerede ved og kan gøre. Den faglige
progression skal således være tydelig.
Eleverne skal kende, forstå og være med til at
fastsætte læringsmål. Dette vil betyde, at
eleverne altid vil vide, hvorfor de arbejder
med eksempelvis udvalgte tekster i dansk.
Alle undervisnings- og understøttende
aktiviteter vil tage udgangspunkt i
læringsmål.
Motivation og selvstændiggørelse er
nøgleord i denne læringsproces.
I fremtiden er det ikke antallet af timer i et
givent fag, der er afgørende for om eleverne
er færdige i eksempelvis faget dansk. Det
afgørende bliver, om eleverne har nået de
læringsmål, der er bestemt fra ministeriets
side.
Sådan gør vi
Eleverne skal aktivt og kontinuerligt
inddrages i opstilling og evaluering af mål disse skal være en del af en dynamisk
elevplan.
Læringsmålene vil fra starten være generelle
for de enkelte klasser/hold. Herefter vil de
gradvist blive tilpasset grupper af elever og til
sidst tilpasset den enkelte elev. Dette er en
proces, der tager tid, og for at få et godt
resultat er det vigtigt, at støtte op om såvel
lærere som pædagoger, der skal føre denne
centrale del af reformen ud i livet.
Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole ”Sådan gør vi”
Vi vil fra skoleåret 2014/2015 uddanne tre
læringsvejledere i samarbejde med UCN.
Disse læringsvejledere vil, sammen med
skolens øvrige vejledere, arbejde med ”klæde
skolens øvrige lærere på”, så vi kan få
opbygget en professionel kultur med at
arbejde efter læringsmål.
Understøttende undervisning
Som et væsentligt led i reformen indføres
begrebet understøttende undervisning.
Understøttende undervisning dækker over
aktiviteter, der støtter op under den
fagopdelte undervisning og placeres i den del
af skoledagen, som ligger ud over den
fagopdelte undervisning.
Målet med at indføre understøttende
undervisning er at give eleverne mulighed for
at møde endnu flere forskellige måder at
lære på. Derudover er målet med den
understøttende undervisning, at eleverne har
tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed
for at arbejde med et bredere udsnit af deres
evner og interesser. Dette skal bidrage til at
hæve det faglige niveau.
Den understøttende undervisning kan
indeholde bevægelsesaktiviteter, samarbejde
med foreninger, virksomheder eller andre
aktører. Det bærende element i den
understøttende undervisning er, at
lærerstaben kobler aktiviteterne til den fagfaglige undervisning.
Det er forskelligt fra årgang til årgang, hvor
mange timer der er til understøttende
undervisning.
Sådan gør vi
Vi vil på årgangene lave aftaler med eksterne
samarbejdspartnere om at deltage i den
understøttende undervisning. Dette vil få
karakter af, at de eksterne deltager i udvalgte
skoleprojekter.
Pædagogerne på skolen kommer i fremtiden
også til at indgå i et tæt samarbejde med
lærerne om, at eleverne skal blive så dygtige,
som de kan. Derfor vil der i kommende
skoleår være aktiviteter, som pædagogerne
står for i den understøttende undervisning.
På den måde kobler vi trivsel og faglighed,
hvilket er en central del af reformen.
Læsebånd og fællessamling
Et andet tiltag på Gl. Hasseris Skole, der er en
del af den understøttende undervisning, er,
at der fra skoleåret 2014/15 indføres
fællessamling og læsebånd i alle afdelinger.
Vi ønsker at anvende en del af den
understøttende undervisning til et læsebånd
på alle årgange. Et læsebånd er et modul, der
ligger som et bånd hen over ugeskemaet. I
modulet er der fokus på læsning.
Sådan gør vi
Alle dage fra 8.00-8-10 vil der være
fællessamling for den enkelte årgang.
Her vil det være muligt for alle skolens
ansatte og elever at kunne videreformidle
vigtig information, lave fremvisninger af
større og mindre projekter, komme med
kreative indslag, eller få en fælles
Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole ”Sådan gør vi”
læseoplevelse. Eksempelvis oplæsning af
elevernes egne digte mm.
Læsebåndet er placeret mellem 8.10-8.30 på
alle skoledage.
Indholdet vil variere mellem faglig læsning og
læsning generelt.
I indskolingen vil der således ofte være fokus
på højtlæsning og sproglig opmærksomhed,
mens der i overbygningen vil være mere
fokus på læsning af fagtekster, obligatoriske
romaner, forfatterskabslæsning,
informationssøgning mm.
Ligeledes kan der i læsebåndet indgå
skriftlige aktiviteter. At skrive sig til læsning
er en anerkendt og virksom metode til
optimering af læsekompetencer. Ikke mindst
i indskolingen.
Der kan i læsebåndet endvidere indgå
læsning af fremmedsprog, ligesom tekster
kan være såvel digitale som analoge.
Det er vigtigt, at eleverne er klar, når
læsebåndet starter, og er der i perioder tale
om individuel stillelæsning, skal bøger og
tekster være lånt på forhånd, så læsebåndet
anvendes til læsning frem for at finde
teksterne. Der forventes koncentration og ro
på skolen under læsebåndet.
Motion og bevægelse
På alle folkeskolens klassetrin skal motion og
bevægelse fremover indgå i et omfang, der i
gennemsnit svarer til cirka 45 minutter
dagligt. Det skal medvirke til at fremme
sundhed hos børn og unge samt understøtte
motivation og læring i skolens fag.
Motion og bevægelse kan foregå både på
sportspladsen, i idrætshallen, i lokalområdets
byrum og naturarealer samt i klasseværelset.
Sådan gør vi
Planlægning af indhold samt hvilke
fagpersoner, der er tilknyttet læsebåndet,
aftales i det enkelte årgangsteam.
Aktiviteterne vil variere meget, men de vil
være tilrettelagt efter elevernes behov, så
der støttes op om undervisningen.
Det tilstræbes imidlertid, at den lærer, der
skal have det efterfølgende modul, står for
læsebåndet. Således vil fagene kunne
understøttes relevant, og der vil blive en
glidende overgang fra læsebåndet til det
første fagmodul på skemaet.
Aktiviteterne vil i modsætning til den
almindelige idrætsundervisning fokusere på
bevægelse, der ikke efterfølgende kræver
badefaciliteter.
Formålet er at øge elevernes læsehastighed,
læseforståelse og motivation samt
understøtte fagene vha. fagligt relaterede
tekster.
Området motion og bevægelse vil løbende
blive formet og udvidet i takt med, at
erfaringsgrundlaget vokser, og de fysiske
rammer muliggør det. Hovedparten af
aktiviteterne vil finde sted udendørs.
Vi har valgt at tilknytte dette nye område to
lærere og en pædagog, der fungerer som
bevægelsesvejledere. Formålet med dette er
Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole ”Sådan gør vi”
at inspirere og videndele erfaringer – såvel i
den fag-faglige undervisning som i den
understøttende undervisning.
Har en elev særlige vanskeligheder, kan der
evt. yderligere tilknyttes en pædagog med
henblik på støtte.
Lektiecafe
Elevinddragelse og
kontaktlærerlærerfunktion
Som et led i reformen tilbydes der lektiecafe.
Lektiecafeen er ikke obligatorisk, men
forventes at blive det efter næste
folketingsvalg. Lektiecafeen har et omfang på
2 timer pr. uge.
Sådan gør vi
Som udgangspunkt foregår al undervisning og
træning indenfor skoletiden. Dermed gives
der ikke dag-til-dag lektier for i fagene. Dog
skal der i forbindelse med forventningerne
mellem skole og hjem drøftes og aftales
omfang af træningsaktiviteter, som fortsat
skal foregå i hjemmet. Eksempelvis daglig
læsning, flipped classroom, se og læse
nyheder, værdidrøftelser mm.
Lektiecafe anvendes til træningsopgaver med
udgangspunkt i fagområder, eleverne
tidligere er blevet undervist i. Træningen
tager så vidt muligt udgangspunkt i den
enkeltes elevs kompetenceområde og zone
for nærmeste udvikling.
Klasseteamet sikrer, at mængden af
træningsopgaver svarer til den tid, den
enkelte elev har til rådighed.
I lektiecafeen vil der være en lærer/pædagog
med kompetencer til at støtte op om den
enkelte elev.
Fra august 2014 bliver elevinddragelse
vægtet, idet eleven er medansvarlig for egen
læring og udvikling.
Klasselærerbegrebet omdøbes til
kontaktperson. Årgangsteamet fordeler
eleverne imellem sig efter faglige
standpunkter, sociale aspekter og relationer.
Dette bevirker, at den enkelte elev får den
bedst mulige støtte gennem alle aspekter i
skolen.
Sådan gør vi
Eleven inddrages i den faglige, personlige og
sociale udvikling gennem en klar og tydelig
bevidstgørelse af faglige og sociale mål. Dette
sker blandt andet via løbende samtaler, den
formelle elevsamtale samt skolehjemsamtalerne.
Fagmål fra ministeriet vil blive synliggjort for
den enkelte elev gennem elevsamtaler, så
det kontinuerligt står klart, hvor eleven
placerer sig fagligt og socialt, samt hvordan
eleven når hen til målene.
Eleverne involveres i skolens udvikling
gennem elevrådene og skolebestyrelsen. Vi
tager eleverne med på råd, når vi påtænker
at lave ændringer, der har betydning for
deres undervisningsmiljø.
Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole ”Sådan gør vi”
Alle elever skal blive så dygtige, som de kan,
derfor vil elevinddragelse blive en væsentlig
faktor i fremtidens Gl. Hasseris Skole.
Valgfag
Sådan gør vi
Valgholdene bliver så vidt muligt tilrettelagt
på tværs af 7.-9. årgang. Er der på en specifik
årgang relativt få elever, der ønsker et
bestemt fag, vil disse således ofte kunne
komme på et hold i kombination med elever
fra de øvrige årgange.
Der er ikke på forhånd givet et overordnet
maksimum elevtal pr. fag, da det optimale
elevtal vil variere fagene mellem.
Valgholdene bliver primært halvårlige, men
kan afhængigt af indhold også tilrettelægges
over såvel kortere som længere perioder.
Skole-hjemsamarbejde
Fra august 2014 er lærernes og
pædagogernes arbejdstid fastlagt som
tilstedeværelsestid på skolen. Grunden til
dette er, at reformen lægger op til meget
mere samarbejde for at opnå elevernes
læringsmål. Derfor vil det ikke længere være
muligt at kontakte lærere og pædagoger
efter deres mødetid.
Sådan gør vi
De enkelte årgange starter fælles op med
forældremøder i august/september – den
respektive afdelingsleder deltager ved dette
møde. Der er to forældremøder pr år.
Forældremøder ligger om onsdagen mellem
16-18.
Skole/hjem samarbejde foregår indenfor
arbejdstiden.
Fast hver første og sidste mandag i måneden
er der mulighed for skole-hjemsamtaler i
tidsrummet 14-16, derudover vælger hvert
team en ugentlig morgentid fra 8-9 til
telefonisk kontakt.
Opstår der et akut behov for kontakt, ringes
der til kontoret for hurtig kontakt, ligesom
intra kan bruges til at bede om at blive ringet
op, når læreren/pædagogen er færdig med
undervisning.
Alle lærere og pædagoger kan deltage i
skole/hjem samtaler afhængig af indholdet.
Forældre og personale kan booke tid til
skole/hjem samtaler, dette gøres over
skoleintra. Der er ikke forventning om et fast
antal skole-hjemsamtaler pr. barn, men der
er mulighed for at booke efter behov.
Forældre til børnehaveklasseeleverne
inviteres til to skole- hjemsamtaler.
”Den gode klasse”, som klasserådene står for,
og hvor der inviteres en lærer med, placeres
på onsdage i tidsrummet 16-17.30, hvor
skolens personale deltager indtil klokken
17.00
Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole ”Sådan gør vi”
Kommunikation
For at kunne leve op til reformens ambitiøse
mål er det essentielt, at der på og omkring
skolen opbygges et tillidsforhold mellem
ledelse, lærere, pædagoger, elever og
forældre. Kommunikationsformen mellem
parterne er afgørende for succes.
Sådan gør vi
Vi kommunikerer med udgangspunkt gennem
dialog. Vi spørger nysgerrigt ind til hinanden
for at forstå hinandens intentioner og
budskaber.
Skoleintra er et godt redskab til information,
men dårligt til at kommunikere over, specielt
hvis det kommunikerede er følelsesbelagt.
Derfor kontakter vi hinanden direkte, hvis vi
har ting, der undrer os eller sårer os. Det
være sig over telefon eller ved at mødes på
skolen.
_____________________________________
Med ovenstående som afsæt glæder vi os til
skoleåret 2014-2015, hvor vi sammen gør en
god skole endnu bedre.
M.v.h. ledelsen på Gl. Hasseris Skole.