1. No category

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE
Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele:
A. Beskrivelse af praktikstedet
B. Uddannelsesplan for første praktikperiode
C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode
D. Uddannelsesplan for tredje praktikperiode
a) Specialiseringsmuligheder for Børn og Unge
b) Specialiseringsmuligheder for Mennesker med nedsat funktionsevne
c) Specialiseringsmuligheder for Mennesker med sociale problemer
A. Beskrivelse af praktikstedet
Institutionens navn:
Antvorskov børnegård
Adresse:
Anholtvej 5, 4200 Slagelse
Tlf.:
58502323
E-mailadresse:
[email protected]
Hjemmesideadresse:
www, antvorskov-bg.dk
Åbningstider:
6.30-18.00 fredag 6.30-17.00
Institutionsleder:
Gitte Krogh
Fysiske rammer, ude og inde:
Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet)
Vi har gode fysiske rammer ude og inde. Vi har
et stort rum inde, med mange redskaber til
motorik, og en stor naturlegeplads med
mulighed for både bål og vand.
Vores nærområde er Slagelse indre by,
biblioteket, kulturhuset med teater.
Skov, strand, skoleskoven, masser af grønne
områder.
3 børnehavegrupper med børn fra 3 – 5 år.
Krussedullerne, hvor der er ansat 2 uddannede
pædagoger.
Lydpotten, hvor der er ansat 1 uddannet
pædagog og 1 medhjælper.
Urtepotten, hvor der er ansat 2 uddannede
pædagoger.
I Storebørns gruppe med børn fra 5-6 år, hvor
der er ansat 2 uddannede pædagoger og 1. og 2.
lønnede studerende fra pædagogseminariet.
Vuggestuen på Myrerne, som er stuen med de
mindste vuggestuebørn, hvor alderen ca er 6
1
mdr. til 2 år. På stuen er tilknyttet 2 uddannede
pædagoger og 1 medhjælper.
Den anden vuggestuegruppe er Musene, som er
stuen med de største vuggestuebørn, hvor
alderen ca. er ½- til 3 år. Der er tilknyttet 2
uddannede pædagoger og medhjælper. Alle
børnehavestuerne er med eget køkken. Myreøen
er fællesrummet hvor de børn der kommer
tidligt, spiser morgenmad. Og det er rummet
hvor alle stuer mødes sidst på dagen, og derfra
lukkes der. Myreøen er også tilgængeligt som
ekstra rum for Spirestuen og vuggestuen. Kl 1214 bliver rummet ved siden af brugt til soverum
for børnehavebørnene og de største af
vuggestuebørnene.
Vuggestuen har et fælles separat køkken.
Desuden er der personalekøkken, personale
opholdstue, personale toilet - et enkelt med bad.
Vi er normeret til 78 børnehavebørn og 24
vuggestuebørn, og 16 fastansatte, plus den
studerende.
Aldersgruppe:
0-6 år
Beskrivelse af målgruppen:
Vi modtager børn fra hele Slagelse kommune.
Indsatsområder/ aktuelle projekter:
Vi arbejder i hverdagen med pædagogiske mål,
planlægning, dokumentation og evaluering på
alle stuerne. Stuerne bestemmer selv
læreplanstemaerne, og nogle temaer kan der
arbejdes med et fælles emne.
Desuden arbejder vi med indsatsområder som vi
mener er hensigtsmæssige, eller som
underbygger Slagelse kommunes overordnet
politiker/indsatsområder.
Vi arbejder målrettet med ”børn med særlige
behov”.
Vi arbejder med analysecirklen, hvor vi går ind
på kigger på aktør, individ, kontekst for at
understøtte barnets trivsel.
Arbejdsmetoder:
Beskrivelse af institutionens foretrukne
pædagogiske metoder og begrundelser herfor.
Antvorskov børnegård lægger stor vægt på at
det er et rart og trygt sted med omsorg, nærvær
og stabilitet. Hvor man føler sig velkommen.
Hvor børnene kan trives og udfolde sig indenfor
institutionens fastlagte rammer.
Der tilstræbes at de aktiviteter der foregår i
2
huset er alsidige og giver børnene gode
oplevelser, der stimulerer og udvikler. Der
lægges vægt på at de aktiviteter der igangsættes
skal være på børnenes præmisser, og det
vigtigste er processen frem for produktet. Dog
skal produktet også tillægges en vis betydning.
Der lægges også vægt på barnets leg uden
voksenstyring, hvor barnet i fred og ro kan
fordybe sig.
Børnene har på stuerne deres faste voksne, der
tager hånd om det enkelte barn og deres
familier. Det gør vi for at styrke relationen
mellem institution og familie. Opbygge tillid og
tryghed
Vi lægger stor vægt på ude liv. At være ude i al
slags vejr, og få kendskab til årstidernes skiften.
Få en fornemmelse af naturens kræfter. Vi vil
pirre børnenes nysgerrighed og give dem viden,
ved at svare på børnenes undren eller søge
oplysninger i bøger. Børnene skal opleve glæde
ved at færdes i naturen, samt udvikle respekt og
forståelse for natur, miljø og dyr. Samle
materialer i naturen som bruges kreativt. Vi har
et lille skov hus som er åbent et par dage om
ugen. Til huset er tilknyttet en pædagog der får
en dialog med børnene og inspirerer dem til
kreative udfoldelser.
Børnene skal have mulighed for at blive
udfordret gennem motorisk leg i naturen og på
vores nyistandsat legeplads.
At gå, cykle eller køre med barnevogne udenfor
institutionen anser vi for stor betydning. Det
giver børnene nogle helt andre sanseindtryk.
Udvikler børnene motorisk, øger deres
udholdenhed, lære at færdes i trafikken, og ikke
mindst udvikle deres sprog og deres forståelse
af omverdenen.
Vores kostpolitik bygger hovedsagligt på
økologisk og fedtfattigt, danske varer. Vi har
hvert år temauger om sund mad og bevægelse.
Det gør vi for at sætte fokus på sundhed på at
børn ikke bliver overvægtige. Og derved giver
vi dem de bedste muligheder for indlæring.
Vi har fokus på skæld ud. Vi bestræber os altid
3
på at tale pænt til hinanden. At tonen ikke er
hård og rå og nedladende, men vi arbejder
anerkendende og de voksne er rollemodeller.
Man kan godt blive vred, men at man lære at
beherske sig. Vi hjælper børnene med at
håndtere konflikter på en mere hensigtsmæssig
måde. Lære at samarbejde, tage hensyn, føle
ansvar samt lære at respektere hinandens
forskelligheder.
Vi har fokus på børn og venskaber. Børn har
brug for venner. De børn som er udenfor
fællesskaberne hjælper vi med at inkluderer ved
at igangsætte lege/aktiviteter, så de andre børn
får øje på de børn som gerne vil ind og være
med i fællesskabet.
På alle stuerne arbejder med TRAS, der i
institutionen anvendes som et hjælpemiddel til
at sprogvurdere. Vuggestuen laver en TRAS
vurdering inden børnene skal i børnehaven. Den
gennemgås med forældrene til den årlige
samtale sammen med handleplanen.
Børnehaven arbejder videre med den hvert år
som regel ved barnets fødselsdag. Den bliver
brugt ved den årlige forældresamtale sammen
med handleplan. Årlige samtaler med
forældrene styrker samarbejdet og fortæller hvor
barnet er udviklingsmæssigt.
Tværprofessionelt samarbejde:
Faggrupper som institutionen samarbejder med.
Psykolog, ergoterapeut, tale pædagog,
sundhedsplejske, socialrådgiver.
Personalegruppens sammensætning:
1 leder
1 souschef
10 pædagoger
3 medhjælper
1 studerende
1 institutionsrådgiver
Linjefagsmuligheder på praktikstedet
Hvilke linjefagsområder er der fokus på, sæt
kryds
Sundhed, krop og bevægelse
x
Udtryk, musik og drama
x
Værksted, natur og teknik
x
Børn og Unge
x
Specialiseringsmuligheder på praktikstedet:
4
For hurtigt overblik sæt kryds ved de
specialiseringsmuligheder, der er på
praktikstedet
Mennesker med funktionsnedsættelser
Praktikvejlederens kvalifikationer:
Hvis der er flere vejledere sættes antal ud for de
forskellige kvalifikationer. Hvis der er en
vejleder, sættes kryds ud de forskellige
kvalifikationer.
Praktikvejleder kursus
(2 dages kursus)
X
Praktikvejlederuddannelse
(6-8 ugers uddannelsesforløb)
X
Andet/andre uddannelser
x
Forbesøgets tilrettelæggelse
Hvorledes inddrager praktikstedet flg. i
forbesøget:
 Den studerendes praktikdokumentet med
den studerendes forberedelse til forbesøget
 Dialog om praktikstedsbeskrivelsen
 Dialog om gensidige forventninger inden
praktikkens start
 Introduktion til praktikstedet
 Straffe- og børneattest, tavshedspligt,
ansættelsesbrev til lønnede praktikker m.v.
 Praktikstedets forventninger til den
studerende
 Drøftelsen af læringsmål, uddannelsesplan
og målformuleringen
 Den studerendes mødeplan
Mennesker med sociale problemer
Besøg før praktikken
Formålet med et besøg, inden praktikkens
begyndelse er at den studerende og den
praktikansvarlige møder hinanden, og får hilst
på det øvrige personale.
Det forventes at den studerende inden besøget
har orienteret sig på vores hjemmeside og læst
relevante dokumenter. Her findes
uddannelsesplan.
Vi forventer at den studerende medbringer sit
praktikdokument, hvor del 1. er udfyldt. Dette
gennemgås i fællesskab, og i den forbindelse vil
vi også tale om gensidige forventninger.
Den studerende får den foreløbige mødeplan.
Der aftales også ønsker om ferie.
Der indhentes straffeattest, børneattest og der
underskrives attesten om tavshed pligt.
Når du starter
Når du starter skal du have læst vores
uddannelsesplan.
Når du er startet skal du læse vores
personalehåndbog.
Første dag du møder, skal du medbringe en
beskrivelse af dig med et billede til at hænge op
på opslagstavlen i indgangen og ved stuen som
du praktikant skal være på.
På 1 vejledningstime drøftes de foreløbige
læringsmål. Herunder også en snak om de
muligheder, der er i institutionen. Som vejleder
er vi bevidste om, at den personlige
5
forudsætning for læring er forskellig, og vigtigt
at holde sig for øje, når læringen skal
tilrettelægges.
Organisering af kontakt til
uddannelsesinstitutionen i forbindelse med
 Godkendelse af læringsmål
 2/3 udtalelse
 Afsluttende evaluering og indstilling
Hvordan og hvornår finder det sted?
Uddyb hvordan praktikstedet forholder sig, hvis
der er bekymring/problemer i praktikforløbet
Dato for sidste revidering:
Godkendelse af læringsmål sker senest 3 uger
efter praktikkens start.
2/3 udtalelse gennemgås med den studerende
inden den efter 2/3 inde i praktikken indsendes.
Afsluttende evaluering og indstilling gennemgås
ligeledes med den studerende, inden den sendes
ind senest 3 uger før praktikken er slut.
Vi bestræber os på hele tiden at være i god
dialog med den studerende omkring dennes
uddannelsesudbytte. Dette sikre, at alle parter
bliver opmærksomme på eventuelle
bekymringer/problemer, så der kan arbejdes
hermed. Skulle der alligevel opstå
betænkeligheder omkring den studerendes
læringsudbytte, tager vi en mere konkret og
direkte snak med den studerende, hvor vi drøfter
mulighederne for den resterende del af
praktikken. I sidste ende kontaktes
uddannelsesinstitutionen.
19-12-2013
B. Uddannelsesplan for første praktikperiode
Tema: Den pædagogiske relation
Kompetencemål for første praktikperiode
Målet er, at den studerende ved praktikkens slut kan:
a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis
b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer
c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer
d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis
e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og
6
f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale
færdigheder
Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for første praktikperiode
a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces
b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen
indflydelse på og betydning for relationen
c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer
d) Magt og etik i relationer
Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF’erne for at opnå de
faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan
man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette
praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde.
Den studerende skal indgå i Antvorskov børnegårds dagligdag og mødevirksomhed.
I denne periode skal den studerende udvikle relationer til børn, forældre og kollegaer.
CKF.
a) Den studerende skal i samarbejde med vejleder igangsætte aktiviteter som fremmer
relationer mellem børnene. Den studerende skal være åben, ærlig og imødekommende
overfor forældre
b) Den studerende skal udvikle evnen til at reflektere over egen praksis, for dermed at kunne
ændre uhensigtsmæssigt handlen i forhold til egen indvirkning på relationerne. Dette blandt
andet via små praksisfortællinger.
c) Den studerende skal tilegne sig evnen til at kommunikere mundtligt og skriftligt, både med
børn, forældre og kollegaer, for derigennem blandt andet at kunne håndtere konflikter.
d) Den studerende skal være opmærksom på egen rolle institutionen og de pædagogiske
aktiviteter og forholde sig etisk og reflekterende til den rolle. Den studerende skal
bevidstgøres og opnå kendskab til de 3 P, er;: Den private, professionelle og den personlige
sfære, og hvordan dette håndteres i det daglige pædagogiske praksisfelt.
Målet er, at den studerende får indsigt i hvorledes børn på 0-6 år udvikles og hvordan en integreret
institution organiseres i dagligdagen. Emner der kan berøres i praktikperioden vil blandt andet
være konflikthåndtering, personalesamarbejde, kommunikation samt organisationsopbygning.
Desuden skal den studerende have gennemgang blandt andet af handleguiden, akutte situationer,
procedure, mødevirksomhed, tværfaglig forum, brobygning fra dagpleje/vuggestue/børnehave/skole.
gennemgang af børn og deres sociale miljøer, forældrebestyrelsens arbejde, fru Larsen(et særlig
tiltag for enlige forældre). Dette skal indlægges som punkter ved vejledning.
På personalemødet- er der et fast punkt på dagorden, der hedder den studerendes punkt, og vi
forventer at den studerende har noget at sige.
Som reflektorisk hjælperedskab anbefaler vi at der skrives logbog, der også kan/vil fungere som
vejledningsgrundlag.
Særlige informationer om 1. praktikperiode
7
Arbejdsplan for studerende:
Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at
arbejde alene?
Den studerende skal kunne arbejde indenfor institutionens åbningstider. Den studerende vil ikke
planlagt arbejde alene, og vil kun i kortere perioder risikere at være alene på stuen. Den studerende
vil aldrig være alene i huset. Den studerende indgår ikke i normeringen i den første øvelses
praktikperiode.
Den studerendes placering på praktikstedet
Tilknytning til gruppe/stue/afdeling.
3 måneders praktikken foregår i vuggestuen hos de største vuggestuebørn som er i alderen ca. 2 år
til 3 år. Men øvelsespraktikken kan indimellem foregå i en af børnehavegrupperne.
Vuggestuen er delt op i to stuer- Myrerne med de mindste børn som er i alderen ½ år til ca 2 år.
Og Musene hvor børnene er i alderen ca. 2 år til 3 år. Der er 12 børn på hver stue.
Vi har valgt at dele børnene op i små og store for at tilgodese deres behov udviklingsmæssigt.
Vi mødes fælles om morgenen og modtager både store og små børn på en stue, derefter deler vi os
på 2 stuer hvor vi starter med formiddagsmad og bagefter laver vi forskellige aktiviteter. På muse
stuen vægter at vi kommer ud hver dag på tur eller legeplads om formiddagen, da de sover til
middag efter frokost. Efter middagssøvnen samarbejder begge stuer med at få børnene op, og så
vidt det er muligt deler vi os op igen på 2 stuer, og sætter forskellige aktiviteter i gang.
Vi har sat fokus på selvhjulpenhed som et pædagogisk mål hos musene med hensyn til at lære at
tage tøj af og på selv, toilet træning, selv kravle op og ned der hvor vi vurdere at barnet godt kan
selv. Og selv gå i stedet for at blive kørt eller båret.
Desuden arbejder vi med sproget ved hjælp af den daglige tydelige dialog rim/ remser små
historier.
Organisering af praktikvejledning
Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt?
Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen?
Det tilstræbes, at den studerende får 1 vejledningstime om ugen. Derudover vil der ofte være rum
for yderligere dialog med vejleder og øvrige personale. Den studerende anbefales at bruge de
forskellige kompetencer personalet har, så der kan opnås et mere helhedsorienteret perspektiv.
Vi forventer at det primært er den studerende der sætter dagsordenen for vejledningstimerne, hvor
praktikdokumentet vil være omdrejningspunktet.
Anbefaling af relevant faglitteratur
Generel litteratur om børns udvikling 0-6 år
Anerkendende pædagogik af Bente Lynge
Inkluderende pædagogik af Bjørn Kjær
Derudover har vi andet forskellige litteratur som har relevans for praktikken som kan lånes med
hjem.
Inklusion- når det virker-
8
C. Uddannelsesplan anden praktikperiode
Tema: Den pædagogiske institution
Kompetencemål for anden praktikperiode
Målet er, at den studerende ved praktikkens slut kan:
a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde
b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser
c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer
d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og
e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis
Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for anden praktikperiode
a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende
b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling
c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de
kulturelle og samfundsmæssige vilkår
d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse
e) Internt og eksternt samarbejde
f) Magt og etik i den institutionelle ramme
Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF’erne for at opnå de
faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan
man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette
praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde.














Viser interesse og er initiativrig i hele huset
Fremlægger den udarbejdede målformulering på et personalemøde efter anden vejledning.
Tilegner sig viden om hele barnets udvikling
Er faglig reflekterende i forhold til egne og andres handlinger og institutionens praksis og
mål
Undrer sig og stiller spørgsmål
Deltager aktivt i det daglige pædagogiske arbejde
Viser interesse for husets overordnede struktur, virksomhedsplan, forældresamarbejde og
det administrative arbejde
Vil præge praktikperioden med egne ideer og initiativer, afprøve pædagogiske aktiviteter
kombinere teori og praksis og evaluere disse.
Deltager aktivt i stue- personale og forældremøder, samt andre arrangementer
Den studerende fortæller løbende på personalemødet om arbejdet med sine praktik mål.
Er ansvarlig for indgående aftaler
Er ærlig og åben for faglig og personlig udvikling, støtte og information
Går i åben dialog med den praktikansvarlige og det øvrige personale
Handler i overensstemmelse med vores personalehåndbog, virksomhedsplan og de
pædagogiske læreplaner
9
CKF:
a) Den studerende skal tilegne sig viden omkring institutionens opgaver i forhold til den
overordnede samfundsopgave, der ligger i det pædagogiske arbejde.
b) Den studerende skal tilegne sig viden om omkring institutionens opgaver i forhold til
opdragelse, omsorg og udvikling.
c) Den studerende skal tilegne sig viden om udviklingen indenfor det pædagogiske område i
forhold til institutionens samfundsmæssige opgave. Dette sammenholdt med den generelle
udvikling i samfundet.
d) Den studerende skal tilegne sig indsigt i institutionens opbygning, gennem observationer
samt læsning af diverse organisationslitteratur.
e) Den studerende skal tilegne sig et overblik over hvilke faggrupper institutionen
samarbejder med, såvel internt som eksternt.
f) Den studerende skal være reflekterende og bevist om sin egen rolle som opdrager,
omsorgsperson og rådgiver, både overfor forældre og børn. Her skal den studerende bevidst
arbejde med de 3 P er. Den private, professionelle og personlige sfære, og hvordan dette
håndteres i det daglige pædagogiske praksisfelt.
Den studerende skal have en gennemgang blandt andet af handleguiden, akutte situationer,
procedure, mødevirksomhed, tværfagligt forum, gennemgang af børn og deres sociale miljøer, fru
Larsen (særlig tiltag for enlige forsørgere), forældrebestyrelsens arbejde. Brobygning fra
dagpleje/vuggestue/børnehave/skole. Dette skal indlægges som punkter ved vejledning.
Særlige informationer om 2. praktikperiode
Arbejdsplan for studerende:
Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at
arbejde alene?
Som udgangspunkt vil den studerende få mellemtider, men kan forvente at få ydertimer.
Den studerende kan i et vist omfang forvente at arbejde alene.
Den studerendes placering på praktikstedet
Tilknytning til gruppe/stue/afdeling.
Den 1. lønnede studerende bliver tilknyttet Spirerne, som er de børn der skal i skole til sommer.
De er i alderen 5-6 år, og de arbejder målrettet gennem det år i at gøre børnene skoleparate.
Vi arbejder ud fra de seks læreplans temaer i gennem hele året. Så alt efter hvorfor en årstid den
studerende kommer på vil det være forskellige temaer der er fokus på, det første halv år, før Jul er
det meget de sociale kompetencer og traditioner der bliver vægtede højt .
I det andet halv år efter jul er det skoledelen (rim, remse samt legeskole) og naturen der kommer til
at dominere.
Vi bruger uderummet så ofte som muligt til krop og bevægelses aktiviteter samt vægter højt at
komme på ture ud af huset både korte og lange.
10
Som studerende vil man blive involveret i brobygningsarbejde mellem børnehave og skolen,
omkring de kommende skolebørn i gruppen, Samt hvis der er muligt komme til at deltage i
brobygningsmøder.
Organisering af praktikvejledning
Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt?
Der tilstræbes en times vejledning om ugen, og den studerende laver dagsorden og afleverer et par
dage før til vejleder så denne har mulighed for at forberede sig. Som reflektorisk hjælperedskab
anbefaler vi at den studerende skriver logbog/ praksisfortællinger som kan fungerer som
vejledningsgrundlag.
Derudover anbefales at yderligere dialog med øvrige kollegaer, som har forskellige kompetencer,
så der kan opnås et mere helhedsorienteret perspektiv.
Anbefaling af relevant faglitteratur
Forslag til litteratur: Liv og læring i vuggestuen af Stig Brostrøm, Hanne Herring og Nellemann
Nielsen
Anerkendende pædagogik, om nærvær i børnehøjde af Bente Lynge
Inkluderende pædagogik, god praksis og gode praktikere af Bjørn Kjær
General litteratur om børns udvikling 0-6 år
Inklusion når det virker
Vi har en del forskellige litteratur, der kan have en god relevans for praktikken. Drøftes med
vejleder.
D. Uddannelsesplan tredje praktikperiode
Tema: Den pædagogiske profession
Kompetencemål for tredje praktikperiode
Målet er, at den studerende kan
a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske
profession
b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov
c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget
for pædagogisk virksomhed generelt
d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af
(videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og
e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og
udvikling
Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for tredje praktikperiode
a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt
b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder
c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det
11
videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder
d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens
historiske og kulturelle udvikling
e) Professionsbevidsthed og -identitet
f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver
Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF’erne for at opnå de
faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan
man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette
praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde.
Her skærpes kravene til selvstændighed og ansvarlighed for egen læring, og det forventes at den
studerende indgår i arbejdet på lige fod med det øvrige personale.
Vi forventer at den studerende er synlige i det daglige arbejde. Kan arbejde selvstændigt samt
handle og arbejde under ansvar. At den studerende tør give udtryk for egne holdninger og
meninger og kan omsætte teori til praksis.
Den studerende deltager i det daglige pædagogiske arbejde på lige fod med det øvrige personale.
Vi forventer at den studerende tager imod tilbud om deltagelse i diverse møder. Deltager aktivt i
forbindelse med forældresamarbejde. Tilegner sig relevant viden. Tør kaste sig ud i relevante
projekter, og tør lave fejl.
Den studerende skal tage aktiv del i personalemøder, stuemøder. Det vil sige at deltage i debat,
stille sig undrende og måske kritisk i forhold til praksis, samt fremlægge egne observationer.
Mål
At delagtiggøre den studerende i rutinerne og livet i vores institution og dens administration.
Herunder også de pædagogiske læreplaner.
At den studerende skal have overblik og arbejde roligt men effektivt i stressede situationer.
At den studerende tager initiativ og ansvar som det resterende personale.
At den studerende til en vis grad kan kombinere teori og praksis således, at der ligger faglige
relevante overvejelser bag den studerendes handlinger.
At den studerende kan planlægge, udføre, evaluere samt dokumentere et pædagogisk forløb i en
børnegruppe, og herunder gøre sig nogle relevante didaktiske overvejelser.
At den studerende har kendskab til samarbejdsrelationernes betydning. Både internt og eksternt.
At den studerende kan indgå i forældresamarbejde.
At den studerende påbegynder bevidstgørelse om egen rolle og professionelle identitet i forhold til
teori og praksis.
At den studerende kan forholde sig kritisk og etisk til sammenhængen mellem institutionen og
samfund.
At den studerende får mulighed for selv at komme med ønsker og forslag til praktikperioden.
CKF
a) Den studerende skal indgå i Antvorskovs børnegård dagligdag og mødevirksomhed. I den
periode den studerende er her skal denne udvikle relationer til børn, forældre og kollegaer.
Det forventes, at den studerende er med til at udarbejde skriftligt arbejde.
b) Det forventes, at den studerende deltager i det tværfaglige samarbejde efter samtale med
vejleder.
c) Det forventes, at den studerende selvstændigt planlægger, gennemfører og evaluerer et
pædagogisk forløb eller projekt. Her skal den studerende kunne arbejde systematisk med
12
relevant didaktik med udgangspunkt i faglig litteratur.
d) Den samfundsmæssige udvikling har medført at flere og flere børn er længere tid i
institutionen. Det vil sige at pædagogen har rollen som omsorgsperson, opdrager og
rollemodel. Den studerende skal kunne forholde sig reflekterende og etisk til sin rolle som
fag person og relationerne i samspillet.
e) Det forventes, at den studerende fremtræder som tydelig voksen overfor børn, og den
studerende kan begrunde sine valg, holdninger og mening fagligt i forhold til kollegaer og
forældre. Den studerende skal her mere eller mindre kunne beherske en optimal
vekselvirkning mellem de 3 P er, Den private, professionelle og personlige sfære.
Den studerende skal have gennemgang blandt andet af handleguiden, akutte situationer, procedure,
mødevirksomhed, tvær faglig forum, gennemgang af børn og deres sociale miljøer, fru Larsen (et
særlig tiltag for enlige forsørgere). Forældrebestyrelsens arbejde, brobygning fra
dagpleje/vuggestue/børnehave/skole. Dette skal indlægges som punkter ved vejledning.
Som reflektorisk hjælperedskab anbefales det, at der skrives logbog, praksisfortællinger, der kan
fungere som vejledningsgrundlag.
Særlige informationer om 3. praktikperiode
Arbejdsplan for studerende:
Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at
arbejde alene?
Den studerende skal kunne arbejde indenfor institutionens åbningstider. Den studerende vil som
udgangspunkt have mellemtider. Men kan ind imellem både få en åbenvagt eller lukkevagt. Vil
også i perioder på dagen opleve at være alene på stuen.
Den studerendes placering på praktikstedet
Tilknytning til gruppe/stue/afdeling.
Den 2. lønnede studerende bliver tilknyttet Spirerne, som er stuen med børnene i alderen 5-6 år.
Igennem dette år arbejder stuen med at gøre børnene skoleparate.
Vi arbejder ud fra de seks læreplans temaer i gennem hele året. Så alt efter hvorfor en årstid den
studerende kommer på vil det være forskellige temaer der er fokus på, det første halv år, før Jul er
det meget de sociale kompetencer og traditioner der bliver vægtede højt .
I det andet halv år efter jul er det skoledelen (rim, remse samt legeskole) og naturen der kommer til
at dominere.
Vi bruger uderummet så ofte som muligt til krop og bevægelses aktiviteter og vægter højt at
komme på ture ud af huset både korte og lange.
Som studerende vil man blive involveret i brobygningsarbejde mellem børnehave og skolen,
omkring de kommende skolebørn i gruppen, Samt hvis der er muligt komme til at deltage i
brobygningsmøder.
Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen
Herunder, hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet
13
Vi har den påkrævende kontakt med uddannelsesinstitutionen i forhold til godkendelse af
læringsmål, 2/3 samtale og udtalelse samt afsluttende evaluering og indstilling. Desuden deltager
vejlederen på de indkald hvor vejlederen inviteres med.
Vi bestræber os på hele tiden at være i god dialog med den studerende omkring dennes
uddannelsesudbytte. Dette sikre, at alle parter bliver opmærksomme på eventuelle
bekymringer/problemer, så der kan arbejdes hermed. Skulle der alligevel opstå betænkeligheder
omkring den studerendes læringsudbytte, tager vi en mere konkret og direkte snak med den
studerende, hvor vi drøfter mulighederne for den resterende del af praktikken. I sidste ende
kontaktes uddannelsesinstitutionen.
Anbefaling af relevant faglitteratur
Forslag til litteratur: Liv og læring i vuggestuen af Stig Brostrøm, Hanne Herring og Nellemann
Nielsen
Anerkendende pædagogik, om nærvær i børnehøjde af Bente Lynge
Inkluderende pædagogik, god praksis og gode praktikere af Bjørn Kjær
General litteratur om børns udvikling 0-6 år
Sanseintegration hos børn af A. Jean Ayres
Udsatte børn og sprogvurdering i dagtilbud, servicestyrelsen
Vi har en del forskellige litteratur, der kan have en god relevans for praktikken. Drøftes med
vejleder.
a) Specialiseringsmuligheder
Børn og Unge
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF’er, der kan arbejdes med på dette praktiksted.
Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted.
Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de
forskellige områder?
Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation Vi arbejder ud fra institutionens værdisæt i en
til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser anerkendende tilgang hvor vi arbejder med
barnets ressourcer og styrker.
Herudover arbejder vi ud fra at møde det
enkelte barn med åbenhed, tryghed, omsorg og
nærvær og altid med udgangspunkt i det enkelte
barns habitus, således at det gode barneliv altid
er i centrum.
Børns og unges livsbetingelser og trivsel,
I Antvorskov børnegård har vi meget fokus på
14
herunder omsorgssvigt og mobning, i relation
til kulturelle, institutionelle og
samfundsmæssige vilkår
Inklusion og eksklusion
Omsorg, magt og relationsdannelse
Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter
Brugerinddragelse og rettigheder, herunder
samarbejde med og vejledning af forældre og
andre pårørende samt fagpersoner
Udsatte børn og unge samt børn og unge med
særlige behov for pædagogisk støtte og indsats
Forebyggende arbejde og interventionsformer
Love, konventioner og regler af særlig
betydning for børn, unge og deres pårørende
børn med særlige behov.
Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn, og ud
fra der agerer vi fagligt og professionelt.
Ud over de formelle tiltag i forhold til
forvaltning, dialog med forældre og andre
involverede, fokuserer vi på hvorvidt barnet i
kortere eller længere perioder har brug for
særlig støtte og omsorg.
Vi har et overordnet menneskesyn som beror på
at alle er unikke og særlige. Alle børn har
særlige kompetencer og alle har brug for at
blive støttet i deres særlige potentiale.
Inklusion er en del af vores daglige arbejde, som
tænkes ind i den daglige forberedelse samt
aktiviteter.
Vi er bevidste om vores rolle som professionelle
fagpersoner der har rollen som opdrager og
drager omsorg de fleste timer i børnenes og
forældrenes hverdag. I det daglige arbejde er vi
nærværende og tydelige voksne, der yder
omsorg, sætter grænser og hjælper og støtter
børnene i at danne relationer så de derved kan
danne ny venskaber.
Den studerende får mulighed for at få erfaring i
planlægning, dokumentation, evaluering og
gennemførelse af pædagogiske forløb. I dette
arbejde skal den studerende være opmærksom
på hvornår han/hun går ”foran, ved siden af og
bagved børnene ”.
Den studerende opøver samarbejdsrelationer
med forældrene. Deltager i forældremøder
Forbereder forældresamtaler og deltager med
vejlederen til møderne.
Deltager i forhold til tværfagligt personale.
Vi samarbejder med de faggrupper vi finder
relevante at inddrage omkring et givent barn og
familie. Den studerende kan deltage i
udfærdigelsen af handleplaner, analysecirkel,
samtykkeerklæringer, fokusskema, indstilling
samt underretning.
Gennem det daglige pædagogiske arbejde.
Ved at få indblik i vores faglige arbejde og
vurderinger ud fra Slagelse Kommunes
handleguide med fokus på tidlig indsats.
Deltagelse i eller information om det
forebyggende arbejde i netværksgrupperne.
Vi arbejder ud fra dagtilbudsloven og Slagelse
Kommunes Børne- og Ungepolitik
15
Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i
dagtilbud
Skolestart og fritidsordning. Overgang fra
daginstitution til skole
Andre specialiseringsmuligheder?
Der arbejdes med pædagogiske mål på alle
stuerne.
En gang om året vurderes barnets
sprogudvikling ved hjælp at TRAS. I
vuggestuen hvor et af hovedtemaerne er børns
sproglig udvikling. I den mindste gruppe
arbejdes med babytegn, og den anden gruppe af
større børn arbejdes dagligt med sprog ved
hjælp af daglig dialog, læsning, dialogisk
læsning, rim, remser og fagte sange, sanglege.
Når børnene er 5 år skal de flyttes til vores
førskolegruppe (spirene) hvor vi intensivt
arbejder med at gøre børnene skoleparate på alle
områder. Vi har et tæt brobygnings samarbejde
med skoler, ud fra Slagelse kommunes
procedure vedrørende brobygning mellem
daginstitution og skole.
Det vil altid være muligt at den studerende kan
få lov til at til at udvikle deres interesseområde,
såfremt det kan lade sig gøre inde for
institutions rammer.
16
D. b) Specialiseringsmuligheder
Mennesker med nedsat funktionsevne
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF’er, der kan arbejdes med på dette praktiksted.
Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted.
Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de
forskellige områder?
Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation
til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser
Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til
kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige
vilkår
Funktionsnedsættelse og livsmuligheder
Inklusion og eksklusion
Omsorg, magt og relationsdannelse
Samarbejde med brugere, pårørende og
professionelle
Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for
brugergruppen
Brugerinddragelse og rettigheder
Love, konventioner og regler af særlig
betydning for brugergruppen, herunder centrale
handicappolitiske målsætninger
Kompensationsmuligheder
Kommunikative processer og alternative
kommunikationsprocesser
Andre specialiseringsmuligheder?
17
D. c) Specialiseringsmuligheder
Mennesker med sociale problemer
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF’er, der kan arbejdes med på dette praktiksted.
Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted.
Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de
forskellige områder?
Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation
til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser
Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til
kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige
vilkår
Inklusion og eksklusion
Omsorg, magt og relationsdannelse
Opsøgende arbejde og interventionsformer
Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for
brugergruppen
Brugerinddragelse og rettigheder
Love, konventioner og regler af særlig
betydning for brugergruppen
Misbrug og psykiske lidelser
Truede familier, sorg og krise
Andre specialiseringsmuligheder?
18