1. No category

Miljøet kæmper med madspild
På trods af en øget opmærksomhed omkring madspild, smider vi stadig
utroligt meget mad ud til harme for miljøet. Eksperter ser dog løsninger
forude, men det kræver, at både forbrugere, producenter, restauranter og
supermarkeder tænker nyt.
Af Martin Lorentsen
Spild af mad har længe været et problem i verden. Det er spild af ressourcer, og dårligt for
miljøet. Tal fra EU-kommissionen viser, at vi smider godt 100 millioner tons mad ud om
året i EU, og det tal vokser støt, hvis ikke, der bliver gjort noget ved problemet. FN’s
Fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) anslår, at omkring en tredjedel af det mad, der
årligt bliver produceret på verdensplan, går til spilde. Det svarer til 1.3 milliarder tons
madaffald om året.
Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet er vi danskere nogle af de slemmeste i verden til at
bruge ressourcer og generere affald. Det gælder også madspild. Servicesektoren smider
227.000 tons mad udom året. Supermarkederne står alene for 163.000 tons madspild. En
almindelig dansk familie spilder desuden mad for over 3.000 kroner på et år, hvilket
svarer til en hel måneds forbrug af fødevarer.
Tydeligvis er madspild et problem, og der har de seneste år også været et øget fokus på at
finde løsninger. Blandt andet har supermarkederne taget nye metoder i brug, og flere og
flere kampagner mod madspild er opstået.
Men hvorfor er madspild egentlig et problem? Hvad er årsagen til, at vi smider brugbare
fødevarer ud, og hvordan mindsker man mængden af spildt mad?
Madspild skader miljøet
Madspild er ikke blot et problem forbundet med misbrugte ressourcer. Det skader også
miljøet. Hver år er spildt mad skyld i, at 3.3 millioner tons drivhusgasser som CO2 flyder i
vores planets atmosfære og bidrager til global opvarmning. Det viser rapporten Food
Wastage Footprint: Impacts on Natural Resources fra 2013 lavet af FN’s Fødevare- og
landbrugsorganisation.
Rapporten viser, at 54 procent af verdens madspild sker, når fødevarerne bliver
produceret. De sidste 46 procent sker i forbindelse med uddeling og forbrug af maden.
Sektionsleder på Institut for Agroøkologi John Erik Hermansen forklarer:
– Miljøpåvirkningen opstår af produktionen af eksempelvis kunstgødningen og energien,
der bliver brugt til at lave brødet. Det er simpelthen det ressourceforbrug og udledning af
CO2, der går til at producere madvaren, der er det største miljøproblem, siger John Erik
Hermansen og uddyber:
– 10 procent spildt mad svarer til 10 procent af det energi, der er blevet brugt fra dyrkning
af grøder til transport og bearbejdelse. Det er udledning af CO2, generel luftforurening og
forurening af vand, siger John Erik Hermansen.
For FAO’s generaldirektør José Graziano da Silva er problemet soleklart, og der skal gøres
noget ved det.
– Vi skal alle – landmænd og fiskere, fødevareproducenter og supermarkeder, lokale og
nationale regeringer og individuelle forbrugere – ændre på hele den menneskelige
fødevarekæde for at forhindre madspild og genbruge og genanvende alt det, vi kan, sagde
José Graziano da Silva, da FAO’s rapport blev offentliggjort.
Årsager til madspild
FAO’s generaldirektør mener, at alle mennesker bærer et ansvar for at undgå madspild.
Frederikke Thye fra Fødevareenheden mener, at forbrugere er blevet for kræsne og ikke
tænker på at bruge det mad, der er tilbage.
– Det er de færreste familier, der laver deciderede madplaner og genbruger rester. Vi
glemmer at bruge mad, vi har liggende i køleskabet, og så bliver det smidt ud, siger
Frederikke Thye, fuldmægtig i Fødevareenheden.
Tænketanken CONCITO arbejder med at finde løsninger på den globale opvarmning, og de
mener, at både forbruger og supermarked er skyld i madspild:
– Som forbruger skal man nøjes med at købe det, man har brug for. Man skal undgå at
købe slagtilbud på store mængder mad, som bliver dårligere og skal smides ud, siger
Michael Minter, sekretariatsleder hos CONCITO.
Også supermarkederne skal droppe mængderabatterne og lægge ny strategi, da der bliver
produceret mere mad, end der kan blive solgt. Michael Minter og Frederikke Thye mener
begge, at supermarkederne skal have bedre styr på deres aftaler med producenterne, så de
ikke får for meget mad, hvilket Flemming Birch er enig i. Han har sit eget rådgivningsfirma
inden for detailbranchen, og ifølge ham er butikkerne på en svær opgave.
– Hvis du som kunde kommer ud i en butik, og der er udsolgt af en vare, så går du ind til
konkurrenten, og så kommer du ikke igen. For at holde på sine kunder, er
supermarkederne nødt til at købe en lille smule mere, ellers risikerer det at gå galt, siger
Flemming Birch.
Løsninger på madspild
Mange eksperter er enige i, at madspild ikke kan komme fuldstændig til livs. Der er dog
flere muligheder for at mindske det, og vi kan gøre mere, end vi allerede har gjort. Coop
fortæller, at de har givet hver butik et mål for at mindske madspildet indtil udgangen af
2016. Butikkerne har særlige madspildslogoer på de varer, der snart bliver dårligere, og
der kommer flere.
Coop har desuden indledt et samarbejde med Teknologisk Institut, hvor de skal lave
emballage til varerne, der skal øge holdbarheden. Flemming Birch mener også, at varernes
emballage skal være bedre til at forlænge madens levetid, og så skal forbrugerne skifte
vaner.
– Der skal en holdningsændring til hos forbrugerne. Vi skal blive bedre til at tage den
mælk, der løber ud hurtigst i den større sags tjeneste. Vi skal også ændre holdningerne til
folks opfattelse af, hvordan fødevarerne ser ud. Grøntsager kan se ud på mange forskellige
måder og stadig være helt i orden og friske og gode. Det skal vi få folk til at forstå, siger
Flemming Birch.
Ikke kun hos supermarkederne bliver der gjort noget ved madspild. På McDonald’s oplever
de også problemer med spildt mad, og selvom der bliver gjort en indsats mod det nu, vil
restaurantkæden gøre endnu mere i fremtiden.
– Det meste af den mad, vi så smider ud, bliver samlet ind og brugt i biogasanlæg. Næste
år ser vi dog på en helt ny måde at lave mad i vores køkkener, hvor vi ikke forproducerer
maden, men laver den på bestilling, og det burde nedbringe wasten yderligere, siger
kommunikationsdirektør hos McDonald’s Danmark, Stine Green Paulsen.
Der bliver gjort meget for at mindske madspild i Danmark, og det glæder Selina Juul, der
er stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. Den måde, man forsøger at løse
problemet på, er dog ikke optimal, hvis man spørger Selina Juul. Vi skal komme madspild i
forkøbet.
– Det er især vigtigt at forebygge. I øjeblikket er der enormt meget symptombehandling. Vi
indsamler eksempelvis overskudsmad på Roskilde Festival og giver det til herberger og
lignende, men i virkeligheden er det vigtigst at forebygge, at der er det store madspil, siger
Selina Juul.