Finanstilsynet
23. oktober 2015
J.nr. 521-0004
IRB institutters anvendelse af egne CF estimater for ikke-balanceførte poster
I EBAs Q&A system har der været rejst et spørgsmål (Q&A 1263) om anvendelse af egne CF estimater for ikke-balanceførte poster. Spørgsmålet
vedrører institutter, der har tilladelse til at anvende egne CF estimater for
detaileksponeringer, jf. artikel 151, stk. 7 i CRR-forordningen1 og erhvervs-,
institut- og statseksponeringer, jf. artikel 151, stk. 9 i CRR.
Svaret på Q&A’en betyder, at den hidtidige danske praksis skal revideres,
idet det nu kun vil være muligt at estimere egne CF-værdier for en reduceret
gruppe af faciliteter.
Tilsynet finder det derfor relevant, at tilsynet præciserer reglerne på området
i henhold til EBAs besvarelse af Q&A 1263.
Tilsynet har i den forbindelse været i kontakt med de danske IRB institutter
og bedt dem om at redegøre for deres vurdering af betydningen af den nye
fortolkning af regelsættet i forhold til instituttets nuværende anvendelse af
egne CF-værdier.
Flere institutter har anført, at de mener, at fortolkningen i Q&A’en alene vedrører erhvervs-, institut- og statseksponeringer.
Tilsynet er ikke enig i dette. Tilsynet vurderer, at fortolkningen i Q&A’en
gælder for både detail-, erhvervs-, institut- og statseksponeringer.
Det væsentligste argument i Q&A’en for den nye afgrænsning vedrører definitionen af CF. Af artikel 4, stk. 56 i CRR fremgår det, at en konverteringsfaktor (CF) defineres som: ”forholdet mellem det ikkeudnyttede engagement
på det aktuelle tidspunkt, som der kan blive trukket på, og som derfor ville
blive et udestående tilgodehavende i tilfælde af misligholdelse, og det ikke1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012.
2/2
udnyttede engagement på det aktuelle tidspunkt, idet størrelsen af engagementet bestemmes ud fra den meddelte grænse, medmindre den ikkemeddelte grænse er højere.”
På den baggrund anføres det i Q&A’en, at definitionen af CF medfører, at en
CF kun er relevant for visse ikke-balanceførte poster og dermed ikke for alle
ikke-balanceførte poster.
Det anføres videre, at for ikke-balanceførte poster angivet i artikel 166, stk.
10 skal institutterne anvende en procentsats – og ikke en CF – baseret på
den ikke-balanceførte posts risikokategorisering i bilag 1, dvs. der kan ikke
estimeres egne CF værdier for disse poster.
Tilsynet mener ikke, at denne argumentation alene kan siges at være relevant for erhvervs-, institut- og statseksponeringer. Den er ligeså relevant for
detaileksponeringer.
I næstsidste afsnit i Q&A’en fremgår endvidere, at: ”The treatment of off balance sheet items other than those mentioned in paragraphs (1) to (8) of Article 166 of the CRR is specified in Article 166 (10), which also applies to all
IRB banks”. Her anføres ”all IRB banks”, og det bekræfter ligeledes, at der
ikke kan estimeres egne CF værdier for poster nævnt i artikel 166, stk. 10 i
CRR, hverken for detaileksponeringer eller erhvervs-, institut- og statseksponeringer.
I Q&A’en konkluderes følgende endvidere i sidste afsnit:”Accordingly, an institution’s own estimates of conversion factors can only be used for the
items listed in Article 166(8) of the CRR”.
Det er derfor tilsynets vurdering, at IRB institutterne alene kan anvende egne CF estimater for detail-, erhvervs-, institut-, og statseksponeringer for de
produktkategorier, som er nævnt under artikel 166, stk. 8, litra a)-d) i CRR.
For alle andre ikke-balanceførte poster end dem nævnt i artikel 166, stk. 8,
litra a)-d) i CRR, skal eksponeringsværdien anføres som en procentsats af
dens værdi ud fra risikokategorierne i bilag 1, jf. artikel 166, stk. 10 i CRR.
Tilsynets korrespondance med institutterne har klarlagt, at den nye fortolkning for anvendelsen af egne CF estimater vil medføre, at institutterne i forhold til deres nuværende tilgang ikke længere kan anvende egne CF estimater for garantier og lånetilbud i detail-, erhvervs-, institut-, og statseksponeringskategorien. Derudover kan der ikke længere anvendes egne CF
værdier for ”letters of credit” bortset fra dem, der er angivet i artikel 166, stk.
8, litra b).