1. No category

Mammacancer, samtale og seksualitet
/breast cancer, conversation and sexuality
Forfattere: Katrine Månsson, Charlotte Lynge Hvilsom & Armina Besic.
Hold: S12V-y, 7. semester, modul 14.
Bachelorprojekt
University College Nordjylland, sygeplejerskeuddannelsen.
Vejleder: Helle Enggard
Afleveringsdato: 04/06/2015.
Antal ord: 67.601.
Denne opgave – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf.
Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2010.
Side 1 af 39
Resumé
Baggrunden: Mange danskere får konstateret cancer og overlever sygdommen. Samtidig
lever en stor procentdel af disse cancerpatienter med seksuelle dysfunktioner. Forskningen
viser, at mange kvinder med mammacancer føler sig truet på deres seksualitet, men at de
samtidig føler, at der er en manglende kommunikation om den virkning mammacancer kan
have på seksualiteten. Ydermere viser forskningen, at sygeplejersker oplever seksualitet som
et svært emne at italesætte i sygeplejen.
Formålet: Formålet med denne opgave er, at finde frem til de barrierer, som sygeplejersker
oplever i samtalen om seksualitet, med kvinder med mammacancer.
Metoden: Denne opgave er udformet som et litteraturstudie med en hermeneutisk
videnskabsteoretisk tilgang i en hermeneutisk analyse. Tre kvalitative artikler er inddraget
som empiri. Disse er inddelt i to emner i analysen, med tre overordnede temaer. Yderligere
artikler og teorier er inddraget i diskussion.
Konklusionen: Konklusionen er, at sygeplejersker oplever flere barrierer i samtalen om
seksualitet, med kvinder med mammacancer. Disse barrierer er: Personlige holdninger,
manglende tid og manglende viden.
Abstract
Background: Many Danes are diagnosed with cancer and survive the disease. At the same
time, a large percentage of these cancer patients live with sexual dysfunction. Research shows
that many women with breast cancer feels threatened on their sexuality, and at the same time
there is a lack of communication on the effect breast cancer can have on sexuality.
Furthermore, research shows that nurses feel that sexuality is a difficult topic to articulate in
nursing care.
The aim: The aim in this assignment is to examine the barriers nurses’ experiences in the conversation about sexuality, with women with breast cancer.
The method: This assignment is a literature study with a hermeneutic scientific position
based on a hermeneutic analysis. Three qualitative research articles have been used as
empirical data. These have been put in to two categories in the analyze, with three overall
themes. Further articles and theories have been used in the discussion.
The conclusion: The conclusion is that nurses experience many barriers in the conversation
surrounding sexsuality, with women with breast cancer. These barriers can be categorized as:
Personal attitudes, lack of time and lack of knowledge.
Side 2 af 39
Indholdsfortegnelse
Resumé .................................................................................................................................................... 2
Abstract ................................................................................................................................................... 2
1. Indledning ........................................................................................................................................... 5
2. Problembeskrivelse ............................................................................................................................. 5
2.1 Behandling og påvirkning af seksualiteten ................................................................................... 6
2.2 Body image ................................................................................................................................... 6
2.3 Seksualitet ..................................................................................................................................... 7
3. Afgrænsning og problemformulering.................................................................................................. 9
4. Metodologiske overvejelser ................................................................................................................ 9
4.2 Beskrivelse af litteratursøgning ................................................................................................... 10
4.2.1 Søgning via PubMed ............................................................................................................ 11
4.2.2 Søgning via Cinahl ............................................................................................................... 12
4.3 Hermeneutisk analyse ................................................................................................................. 13
4.3.1 Trin 1: Helhedsindtryk ......................................................................................................... 14
4.3.2 Trin 2: Meningsbærende enheder identificeres .................................................................... 14
4.3.3 Trin 3: Operationalisering .................................................................................................... 15
4.3.4 Trin 4: Rekontekstualisering og fortolkning ........................................................................ 15
5. Problembearbejdelse ......................................................................................................................... 15
5.1 Analyse af valgt empiri ............................................................................................................... 15
5.1.1 Sygeplejerskens manglende viden........................................................................................ 16
5.1.2 Sygeplejerskens egne holdninger ......................................................................................... 17
5.1.3 Personlige holdninger ........................................................................................................... 19
5.1.4 Manglende viden .................................................................................................................. 20
5.1.5 Manglende tid....................................................................................................................... 21
6. Diskussion ......................................................................................................................................... 22
6.1 Diskussion af analyse .................................................................................................................. 23
6.1.1 Sygeplejerskens manglende viden........................................................................................ 23
6.1.2 Personlige holdninger ........................................................................................................... 25
6.1.3 Manglende tid....................................................................................................................... 26
6.2 Diskussion af metode .................................................................................................................. 28
7. Konklusion ........................................................................................................................................ 29
8. Perspektivering .................................................................................................................................. 30
9. Referenceliste .................................................................................................................................... 32
Side 3 af 39
10. Bilag ................................................................................................................................................ 35
10.1 Bilag 1 ........................................................................................................................................ 35
10.2 Bilag 2 ....................................................................................................................................... 36
10.3 Bilag 3 ....................................................................................................................................... 37
10.4 Bilag 4 ....................................................................................................................................... 38
10.5 Bilag 5 ....................................................................................................................................... 39
Side 4 af 39
1. Indledning
Denne opgave er udarbejdet på grund af personlig interesse for emnet seksualitet, samt på
baggrund af klinisk erfaring, hvor samtalen om seksualitet er sparsom eller ikke tilstede
blandt sygeplejersker. Ydermere er seksualitet på sygeplejerskeuddannelsen ligeledes et
sparsomt emne. Seksualitet er en stor del af det at være menneske. Vi omgås egen seksualitet
til dagligt - også fra mediernes side bliver vi hele tiden mindet om vores seksualitet.
Mammacancer er en udbredt sygdom blandt kvinder og den kan have en indflydelse på
kvindernes seksualitet.
Målet med opgaven er, at finde ud af, hvilke barrierer, der ligger til grund for at der ikke
samtales om seksualitet.
Opgaven er opbygget på baggrund af kvalitative undersøgelser om sygeplejerskers oplevelse
af barriere i samtalen om seksualitet til kvinder med mammacancer og kvinder med cancer.
2. Problembeskrivelse
Ifølge Kræftens Bekæmpelse var ca. 245.000 personer, i udgangen af 2012, diagnosticeret
med en cancerdiagnose. Ud af disse udgjorde kvinder med en cancerdiagnose ca. 141.500,
hvoraf ca. 58.200 var kvinder med mammacancer. Nye tilfælde af mammacancer pr. år er i
gennemsnit 4.910 i perioden år 2008-2012(Kræftens bekæmpelse, 2014).
Dette belyser, at mange kvinder i Danmark lider af mammacancer, hvorfor det er væsentlig at
tage denne problemstilling op. Disse kvinder har tilknytning til det danske sundhedsvæsen for
udredning, behandling samt rehabilitering for mammacancer. Sygeplejersker har en stor rolle i
sygeplejen. Da sygeplejersken har en unik og tæt relation til kvinder med mammacancer, er
det også sygeplejerskens opgave, at have det hele menneske med i sygeplejen, for at bevare
det holistiske menneskesyn(Lomborg 2011, s. 80).
Problemstillingen om mammacancer ses ikke kun ift. sygeplejersken og patienten, men også
som en samfundsbyrde. Undersøgelser viser, hvis sygeplejersken ikke samtaler med patienten
om de ændrede forhold ved seksualiteten og vejleder om seksualitet, vil den kvindelige
patient ikke være i stand til at mestre sygdommen og evt. opleve psykiske lidelser, som viser
sig i form af depression(Champion et al. 2013). Herved bliver det en samfundsbyrde, i og med
at der er risiko for længere sygdomsperiode, genindlæggelse og patienten vil få sværere ved at
komme tilbage på arbejdsmarkedet. Dette kan forårsage en øget økonomisk udgift for
samfundet.
Side 5 af 39
2.1 Behandling og påvirkning af seksualiteten
Når kvinder rammes af mammacancer kræver det behandling, da mammacancer uden
behandling medfører døden, hvilket ofte skyldes metastasering(Kristjansen 2000, s. 23).
Ubehandlet vil den gennemsnitlige overlevelse være under 3 år. Mammacancer kan sprede sig
til stort set alle organer i kroppen, men vil ofte danne metastaser til lunger, knogler og
lever(Christiansen, J. S. & Christiansen, P. 2010, s. 305).
Behandling af mammacancer består ofte i en operation, kemoterapi samt strålebehandling.
Disse behandlinger påvirker en kvindes seksualitet.
Kirurgiske indgreb kan enten være mastektomi eller brystbevarende operation, som kan
foretages, hvis der ikke er tale om spredning og hvis tumoren i brystet er lille(Katz 2011).
Ved fjernelse af brystet kan dette påvirke kvindens seksualitet ift. hendes feminitet, hvorved
body-image også ændres(ibid).
Kemoterapi er behandling med cytostatika. Dette er en behandling, som hæmmer
cellevækst(Olsson 2012, s. 212). Dette fordi, cancer er kendetegnet ved maligne tumorer, hvis
celler ikke følger den raske organismes normale vækstkontrol. Kræftceller vil dele sig
ufortrødent og på en uhensigtsmæssig måde for organismen, og kan trænge ind i det
omgivende væv og ødelægge det(Kristjansen 2000, s. 23).
Cytostatika er cellegifte, som påvirker både maligne tumorer og raske celler, fordi disse celler
har samme livsfunktioner, som stofskifte, celledeling og vækstmønstre, dog virker de bedst på
celler i vækst. Raske celler, som er i vækst ofte, kan være knoglemarv, hårfollikler,
slimhinder, kønskirtler, hvorfor det også vil være her bivirkningerne opstår(Olsson 2012, s.
213). Slimhinderne i skeden vil som følge af behandling blive tørre og sarte, som kan give
smerter ved samleje og dermed påvirke kvinders seksualitet og lysten hertil(Kræftens
bekæmpelse 2014). Kvinder kan ved kemoterapi miste håret, hvilket igen har en betydning for
kvindens feminitet og body-image.
2.2 Body image
Kroppen har en stor betydning for mennesket, idet vi med muskler og nerver løfter armen
eller tager et skridt(Thomsen 2003). Vi bevæger os uden at være bevidste om hver enkelt
muskelkontraktion eller nerveimpuls. Det er først, når vi mister en del af vores krop og/eller
en del af vores udseende, at vi bliver opmærksomme på det.
Kvinden med mammacancer, som har været igennem kemobehandling er i risiko for at miste
sit hår. Dette tab kan gøre, at kvinden ikke længere føler sig feminin, hvilket kan være
Side 6 af 39
medvirkende til at hendes body image påvirkes(ibid). Udover hårtab er kvinden også i risiko
for brystreduktion, mastektomi og evt. plastikoperation senere i forløbet. Cancer er med til at
ændre et individs body image og oftest på den negative måde. At miste et bryst kan udløse en
sorgreaktion samt en følelse af, at være fremmed i sin egen krop(ibid).
Ifølge Paul Schilder er body image: ”The image of the human body means the picture of our
own body which we form in our mind, that is to say the way in which the body appears to our
selves”(ibid). Det vil sige, at vores krop er den måde, den ser ud på, fornemmer, reagerer og
fungerer. Ydermere er det ikke kun det visuelle, men også følelserne til hele kroppen, der
viser sig til syne – enten om det er til de enkelte dele af kroppen eller hele kroppen. Dog er det
ikke kun individets egen opfattelse, der inkluderer begrebet – også familie, venner og
kollegaers reaktioner påvirker individets body image(ibid).
Body image udvikles livet igennem og påvirkes af indre biologiske faktorer, men også af
kulturelle- samfunds- og miljømæssige aspekter.
For at forstå betydningen af body image, så har Bob Price udarbejdet en model, som består af
kropsrealitet, kropsfremtoning og kropsideal. Disse begreber hænger sammen og har alle en
indflydelse på body image(ibid). Kvinden med mammacancer vil opleve ændringer i
kropsrealiteten, som følge af sygdommen og behandlingen, som fx tørre slimhinder, hårtab
samt fjernelse af brystet, samtidig vil hun opleve ændret rollefordeling i forhold til sin
omverden.
2.3 Seksualitet
For at finde ud af mere om kvinder med mammacancers seksualitet og problemer herom, er
det vigtigt at se på, hvordan seksualitet defineres. Seksualitet er defineret af WHO som:
Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et
basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra
andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler
ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort
erotiske liv. Dette kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke at
være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter
kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger
os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel,
som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vores tanker, følelser,
Side 7 af 39
handlinger og samhandlinger, og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da
helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal
menneskeret(Idehen 2013, s. 15).
Ifølge WHO’s definition er seksualitet mere end sex og det fysiske aspekt. Det er en personlig drivkraft, kærlighed, varme, følelser og dermed en del af personligheden. I kraft af de
bivirkninger, der er ved kemoterapi, strålebehandling og evt. brystreduktion, vil kvinder med
mammacancer blive udfordret på deres seksualitet. I filmen ”I nød og lyst”(Kost 2015)
fortæller forskellige kvinder, om de udfordringer de har ved deres seksualitet og deriblandt
ved samleje. Flere fortæller om følelsesforstyrrelser i skeden, hvordan deres slimhinder er
blevet påvirket af kemoterapien, men også hvordan deres behov og lyst til deres partner har
ændret sig(ibid). Alt dette vil have en betydning for kvindernes seksualitet, lyst til sex og
nærvær. Derudover fortæller kvinderne, at de i deres behandlingsforløb er blevet
vejledt/informeret om eventuelle bivirkninger, der kunne være i det aktuelle sygdomsforløb,
blandt andet hvad der kunne have indflydelse på seksualitet. Dog føler kvinderne ikke at de er
blevet informeret om de senfølger cancerbehandlingen har på længere sigt(ibid). Dette har
betydning for kvindernes seksualitet, da de ikke har haft mulighed for mentalt at forberede sig
på de evt. bivirkninger, der kan have indflydelse på deres seksualitet. Kvinderne siger, at de
gerne ville have haft muligheden for at tale meget mere seksualitet, da det betyder meget i
dagligdagen, men at de ikke følte det var et emne, der blev taget hånd om af de fagfolk som
de mødte(ibid).
Ifølge Maslow er seksualitet et grundlæggende behov(Idehen 2013). Alle mennesker, i alle
aldre med eller uden sygdom, har et behov for fysisk kontakt, varme, intimitet og seksuel
tilfredsstillelse. Kvinder med mammacancer har dermed også et seksuelt behov.
Igennem vores undervisning på modul 9, erfarede vi, at seksualitet er et vigtigt emne, som
indebærer mere end den fysiske dimension, jævnfør definitionen fra WHO. Dog har vi
gennem vores kliniske praksis, flere gange, oplevet at seksualitet ikke bliver italesat.
Derudover har vi i klinisk praksis også oplevet manglende, eller ofte ingen dokumentation i et
elektronisk dokumentationssystem, under fanebladet seksualitet. Ydermere, når man ser i
vejledning og sygeplejefaglige optegnelser(Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2013),
beskriver sundhedsstyrelsen, at seksualitet er et sygeplejefagligt område. Sygeplejersker har
altså et juridisk ansvar for at basere sygeplejen på omhu og samvittighedsfuldhed, foretage
journalføring og dermed sikre kontinuitet, kvalitet og hermed patientsikkerhed.
Side 8 af 39
Sundhedsloven kapitel 5 §16 siger: ”at patienter har ret til at få information om sin
helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og
bivirkninger”(Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2010), hvilket betyder at kvinder med
mammacancer, som kan opleve problemer med deres seksualitet, i forskellige betydninger,
skal kunne vide sig sikker på, at vi som sygeplejersker samtaler om alle relevante områder,
dermed også seksualitet. Det undrer os derfor, at vi flere gange ser, at der er manglende
samtale om seksualitet og dokumentation.
3. Afgrænsning og problemformulering
Ud fra vores problembeskrivelse har vi erfaret, at der er en problematik omkring seksualitet
og kvinder med mammacancer. Vi ved, at cancerbehandling påvirker kvinder med
mammacancers seksualitet, hvorved de på den ene eller anden måde vil blive udfordret på
deres seksualitet. Da det, som tidligere nævnt, er sygeplejerskens pligt at informere og
beskrive, hvorvidt patienter har problemer knyttet til deres seksualitet, har sygeplejersker
dermed også en pligt til at samtale om seksualitet med kvinder med mammacancer. Vi har
valgt i denne opgave at fokusere på kommunikation om seksualitet ift. kvinder med
mammacancer, fordi vores erfaring siger os, at disse samtaler bliver forbigået og/eller er
mangelfulde. Vi undrer os over, hvorfor sygeplejersken ikke samtaler med disse patienter om
seksualitet.
Det leder os frem til følgende problemformulering: Hvilke barrierer oplever sygeplejersker i
samtalen om seksualitet med kvinder med mammacancer?
4. Metodologiske overvejelser
Til at undersøge vores problemformulering, vil vi benytte os af den hermeneutiske
videnskabsteoretiske position. Den hermeneutiske videnskabsteoretiske kommer til udtryk via
vores problemformulering, da den udspringer fra vores forforståelse omkring den kvindelige
patient med mammacancer, og samtalen om seksualitet med denne patientgruppe.
4.1 Hermeneutik
Hermeneutik betyder læren om forståelse. Den hermeneutiske videnskabsteoretiske tilgang er
grundlagt af den tyske filosof, Hans-Georg Gadamer, som beskriver, hvordan det er at være
menneske, hvor ontologien er forståelse og fortolkning. Spørgsmål i hermeneutikken er, at
forstå vores væren i verden, og hvordan vi opnår forståelse(Birkler 2006, s. 95).
Side 9 af 39
Fra vores redegørelse har vi en forståelse om at seksualitet, ifølge patienterne, ikke bliver
imødekommet af sygeplejersker. Forståelse er fordomme og tolkning, hvor vi forstår i kraft af
vores forforståelse. Dette betyder, at fordomme ikke skal forstås som noget negativt, men
fordomme er en grundlæggende forudsætning for forståelsen(ibid). Forforståelsen med dets
fordomme skaber et synsfelt, som omslutter alt det, der er synligt fra et bestemt punkt, dette
kaldes horisonten(ibid, s. 97). Horisonten er unik, da den er formet af den enkeltes opdragelse,
erfaring, m.m. En samling af horisonten skaber en forforståelse.
Ifølge Gadamer opnås nye forståelser ved at sætte sin forforståelse i spil, hvad enten det drejer
sig om tekster, mennesker eller adfærd. Dette betegner Gademer som forståelsens
cirkularitet(ibid, s. 98). For at kunne sætte forforståelsen i spil, er det vigtigt at være denne
bevidst. Heri indgår den hermeneutiske cirkel. Det vil sige, at der er et cirkulært forhold
mellem helhedsforståelse og delforståelse, hvor delene kun kan forstås, hvis helheden
inddrages og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delene(ibid). Hver gang en ny
delforståelse reviderer helhedsforståelsen, er der ifølge Gademer tale om en
horisontsammensmeltning(ibid, s. 101). Denne horisontsammensmeltning går ud på, at to
horisonter oplyser noget i samme lys. Det handler ikke om enighed, men om at begribe det,
som den anden horisont oplyser, hvorved ens egen forforståelse sættes i spil og egen horisont
udvides. Forståelsen er hermed aldrig umiddelbar, men altid middelbar(ibid).
I hermeneutikken er det altså afgørende, at være sig bevidst om sin forforståelse og hvad den
indeholder. Som tidligere nævnt, er det vores erfaring fra klinisk praksis og denne opgaves
redegørelse, der er forsøg på, at forklare vores forforståelse om, at sygeplejersker har barrierer
i samtalen om seksualitet med kvinder med mammacancer.
4.2 Beskrivelse af litteratursøgning
Vores problemformulering lægger op til at undersøge hvilke barrierer, der ligger til grund for
at sygeplejersker ikke samtaler med kvinder med mammacancer om seksualitet. For at finde
svar på problemformuleringen, har vi gjort brug af evidensbaseret empiri, som er fundet ved
struktureret litteratursøgning vha. de bibliografiske databaser: Cinahl Complete, PubMed og
Embase. Disse databaser har vi brugt for at finde den nyeste viden inden for mammacancer og
samtalen om seksualitet. Under søgningerne har vi benyttet os af bloksøgning og
emneordssøgning. Embase gav ingen relevante resultater(bilag 1).
Vores søgning er lavet ud fra vores problemformulering via bloksøgning. Blokkene er inddelt
i følgende overskrifter: barrierer i samtalen, seksualitet, mammacancer og
Side 10 af 39
sygeplejersken(bilag 2). Barrierer i samtalen og seksualitet er valgt, grundet det er vores
problemområde. Mammacancer er valgt, da det er vores patientgruppe og sygeplejersken er
valgt, eftersom vi vil have et sygeplejeperspektiv på empirien.
4.2.1 Søgning via PubMed
PubMed er en sundhedsvidenskabelig database med beslægtede fag med henvisninger til
videnskabelige artikler.
Søgeordene er enkeltvis søgt med OR, da dette sikrer at ét af ordene fra den enkelte blok
bliver brugt. Derefter er blokkene imellem søgt med AND, da dette begrænser vores søgning
og vi hermed finder artikler, som indeholder minimum ét af ordene fra hver blok. Da det ikke
har været muligt at søge på alle ord, har vi valgt at begrænse os til de ord, som fandtes som
MeSH-termer.
Kombinationen med AND mellem blokkene gav et resultat på 33 hits. Idet søgningen kun gav
33 hits, har vi ikke anvendt in- og eksklusionskriterier. Af de 33 fundne artikler læste vi
overskrifterne, hvor vi vurderede syv som værende brugbare. Vi har efterfølgende læst
abstract og fundet to relevante artikler.
Sexuality as an aspect of nursing care for women receiving chemotherapy for breast cancer in
an Irish context, skrevet af Marie Lavin og Abbey Hyde(2006), er en kvalitativ artikel fra
European Journal of Oncology Nursing. Artiklen beskriver et interview med 10
sygeplejersker fra tre forskellige hospitaler i Irland. Disse sygeplejersker arbejder alle inden
for kemoterapi til kvinder med mammacancer. Interviewet omhandler sygeplejerskers syn på,
hvad seksualitet er samt hvilke barrierer, der ligger til grund for, hvorfor sygeplejersker ikke
samtaler om seksualitet, hvorfor vi finder artiklen relevant ift. vores problemformulering.
Artiklen har vi vurderet kritisk ved brug af CASP(bilag 3). Styrken for denne artikel er, at den
omhandler kvinder med mammacancer.
Side 11 af 39
Patient’s sexuality - A neglected area of cancer nursing? skrevet af Cecilia Olsson, AnnaLena Berglund, Maria Larsson og Elsy Athlin(2012), er en svensk artikel. Artiklen er
kvalitativ og udgivet i European Journal of Oncology Nursing. Denne er lavet ud fra et
interview med 10 sygeplejersker fra fem forskellige afdelinger, på et hospital i Sverige. Disse
10 sygeplejersker arbejder inden for onkologien. Sygeplejerskerne er blevet interviewet om
deres holdninger til samtalen om seksualitet til cancerpatienter. Denne artikel har vi vurderet
kritisk ved brug af CASP(bilag 4). Svagheden for denne artikel er, at den omhandler cancer
generelt, hvor styrken er, at undersøgelsen er lavet på fem forskellige afdelinger. Af denne
artikel kan vi bruge de barrierer, som sygeplejerskerne oplever i samtalen om seksualitet. Vi
vurderer, at vi kan benytte denne empiri, fordi vi antager, at sundhedsvæsenet og holdninger
til seksualitet i Sverige er tilsvarende i Danmark.
4.2.2 Søgning via Cinahl
Cinahl Complete er en søgedatabase, som henvender sig til sundhedsprofessionelle,
studerende og forskere inden for sundhedsområdet.
Vi har valgt at reducere søgeordene, fordi en bred søgning ikke gav os noget relevant resultat.
Søgeordene i hver blok er enkeltvis kombineret med OR, da dette sikrer, at ét af ordene fra
den enkelte blok bliver brugt. Derefter er blokkene imellem kombineret med AND, hvilket
begrænser vores søgning idet vi hermed finder artikler, hvor der minimum er ét ord fra hver
blok i artiklerne. Kombinationen med AND mellem blokkene gav et resultat på 504 hits. Vi
havde yderligere in- og eksklusionskriterier som: artiklerne måtte være max. 10 år gamle, da
dette gør at vi finder den nyeste viden inden for området. Artiklerne skulle være peer
reviewed, hvilket er en publikation procedure, der traditionelt benyttes for at sikre
Side 12 af 39
videnskabelighed og kvalitet i forskningspublikationer og internationale tidsskrifter. Desuden
skulle artiklerne være skrevet på engelsk, omhandle kvinder, være fra Europa og med
abstract. Dette førte os fra 504 hits til 46 hits. Vi har efterfølgende læst overskrifter på disse
46 artikler, hvor fire virkede relevante ift. vores problemformulering. Af disse fire artikler
læste vi abstract og nåede ned på en artikel. Denne artikel er rettet mod sygeplejersker på
forskellige afdelinger. To af sygeplejerskerne arbejder på en onkologisk afdeling, hvorfor vi
mener, denne artikel er relevant til at besvare vores problemformulering.
Registered nurses’ reflections on discussing sexuality with patients: responsibilities, doubt and fears af Nina Saunamäki og Maria Engström(2010) er en undersøgelse, der er baseret på
10 sygeplejersker, som er blevet interviewet omkring deres erfaringer og holdninger i
samtalen om seksualitet med patienter. Artiklen er udgivet i tidsskriftet Journal of Clinical
Nursing, som henvender sig til sygeplejersker. Artiklens undersøgelse finder sted i Sverige.
Vi formoder at det svenske sundhedssystem minder om det danske, og at vi derfor kan
anvende artiklen til at besvare vores problemformulering. Styrken for denne artikel er, at der
er stor variation i udvælgelsen af sygeplejersker arbejdende på tre forskellige hospitaler, fra
tre forskellige byer. Svagheden er, at det kun er to sygeplejersker, der arbejder på en
onkologisk afdeling. Artiklen har vi vurderet kritisk ved brug af CASP(bilag 5). Af denne
artikel kan vi bruge de barrierer, som sygeplejersker oplever i samtalen om seksualitet.
4.3 Hermeneutisk analyse
Grundet vores problemformulering ønsker vi at finde frem til, hvilke barrierer sygeplejersken
oplever, når hun samtaler om seksualitet med kvinder med mammacancer. Idet vi benytter os
af den hermeneutiske videnskabstilgang, har vi en forforståelse for emnet, som vi må sætte på
spil for at opnå en ny viden. Vi ønsker derfor at undersøge problematikken yderligere,
eftersom vi hidtil har oplevet problematikken gennem vores praksis. Vi har med andre ord
valgt at være induktive, fordi vi er åbne for at finde ud af, hvad empirien har at sige ift. emnet.
At være induktiv vil sige at begrunde noget gennem viden fra empirien. Den induktive
tilgangsmåde er grundlagt af Francis Bacon, som siger, at man skal observere for derudfra at
slutte til noget(Birkler 2006, s. 69). Dette gør vi ved at udlede de barrierer, vi finder i
empirien.
Til analysen er vi inspireret af Lisa Dahlager og Hanne Fredslund, som er forfatterne bag den
hermeneutiske analyse(2012, s. 157). Denne analyse har vi valgt, fordi opgaven bygger på en
hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang, hvor meningen er, at skabe en velbegrundet ny
Side 13 af 39
viden ved at sætte sin egen forforståelse i spil(ibid, s. 175). Ydermere gør det sig gældende
for denne analyse, at bidrage med egen horisont, der muliggør, at se mere eller noget andet,
end det, der umiddelbart fremtræder(ibid). Analysen defineres som dekontekstualisering, hvor
der hives dele af materialet ud af helheden for en nærmere betragtning, og
rekontekstualisering, som består af at sætte materialet sammen igen, men på en ny måde(ibid).
Den hermeneutiske analyse består af fire trin: helhedsindtryk, meningsbærende enheder
identificeres, operationalisering samt rekontekstualisering og fortolkning(ibid, s. 176-177).
4.3.1 Trin 1: Helhedsindtryk
Første trin i analysen tager udgangspunkt i helhedsindtryk. Her læses den udvalgte teori og
empiri for at få en helhedsforståelse af teksterne(Dahlager & Fredslund, s. 176). Vi har læst
empirien flere gange hver for sig, fordi helheden forstås i kraft af delene og omvendt. Denne
forståelse sker i kraft af vores egen forforståelse. Vi er bevidst om vores forforståelse, da det
er en forudsætning for at kunne sætte den i spil og forstå artiklens helhedsbudskab. På dette
trin, har vi arbejdet selvstændigt, hvor vi efterfølgende har mødtes og delt vores
helhedsforståelser af artiklerne med hinanden. I de tilfælde, hvor vi har været uenige, har vi
forsøgt at finde den ‘rigtige’ tolkning ved at se artiklens helhed, idet forståelse sker gennem en horisontsammensmeltning.
4.3.2 Trin 2: Meningsbærende enheder identificeres
Dernæst kommer det punkt, som forfatterne betegner som meningsbærende enheder
identificeres. I dette trin begynder tematiseringen af empirien(Dahlager & Fredslund, s. 176).
Dette punkt består i at finde ud af, hvad teksten siger ift. relevansen for vores
problemformulering, uden at stille spørgsmålstegn ved udsagnene. Igen har vi læst artiklerne
og fundet frem til de enheder, som vi finder relevante ift. de barrierer, som forhindrer
sygeplejersker i samtalen om seksualitet. Disse udsagn har vi diskuteret og givet dem hver
især en kode, hvorefter vi er nået frem til forskellige kategorier. Forfatterne betegner dette
som meningskategorisering(ibid). Disse fundne temaer skal herefter gennemgås grundigere,
hvilket fører os videre til næste trin i analysen.
Ovenstående to trin, vil ikke blive vist i opgaven, da vi har udarbejdet disse på papir, som en
del af gruppearbejdet.
Side 14 af 39
4.3.3 Trin 3: Operationalisering
Det tredje trin i analysen operationalisering benyttes til at gennemgå kategorisering
grundigere. Dette trin bruges til, at finde ud af, hvad den enkelte kategori dækker over, om
denne skal underinddeles i en underkategori og om nogle af kategorierne kan slås sammen til
én(Dahlager & Fredslund, s. 176). I dette trin har vi kigget på de fundne temaer, hvor vi har
diskuteret, hvordan vi kan slå nogle af kategorierne sammen for at få færre temaer, som vi kan
bruge i vores analyse.
4.3.4 Trin 4: Rekontekstualisering og fortolkning
Det sidste og fjerde trin i analysen rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning benyttes
for at give et svar på problemformuleringen. Forfatterne beskriver dette trin, som værende
bevægende fra det specifikke til det mere generelle, samt fra de enkelte dele i empirien til
helheden.(Dahlager & Fredslund, s. 177).
Eftersom vores empiri omhandler to populariteter – forholdsvis samtalen om seksualitet til
kvinder med mammacancer, og samtalen om seksualitet til kvinder med cancer, har vi
analyseret artiklerne hver for sig. Dette har vi valgt at gøre, da vores problemformulering har
fokus på kvinder med mammacancer og ikke cancer generelt.
Tredje trin præsenteres i opgavens analyse med de tematiseringer af barrierer, som er fundet i
den udvalgte empiri. Afslutningsvis vil trin fire indgå i opgavens diskussionsafsnit, fordi det
er en sammenfatning af analysen, som giver et samlet svar på problemformuleringen.
Analysens fund af empirien vil blive diskuteret med hinanden i forhold til vores
problemformulering. Udover Dahlager og Fredslunds fjerde analysetrin, vil vi inddrage nye
kilder til at kvalificere diskussionen af empirien.
5. Problembearbejdelse
I dette afsnit vil vi analysere den valgte empiri for at komme nærmere på et svar på
problemformuleringen, som lyder på: hvilke barrierer oplever sygeplejersker i samtalen om
seksualitet med kvinder med mammacancer?
5.1 Analyse af valgt empiri
Efter at have analyseret artiklen af Lavin og Hyde(2006), ud fra trin et og to ved brug af den
hermeneutiske analyse, er der fremkommet følgende barrierer i samtalen om seksualitet:
Side 15 af 39
- Sygeplejerskens manglende viden
- Sygeplejerskens egne holdninger
5.1.1 Sygeplejerskens manglende viden
Ifølge Lavin og Hyde(2006) udtaler sygeplejerskerne, at manglende viden er en barriere for at
samtale om seksualitet med patienterne. Denne manglende viden stammer fra
sygeplejerskeuddannelsen, som belyses i følgende citat, udtalt af en sygeplejerske:
P2: [Was sexuality addressed?] ‘Absolutely not [laughs], in the classroom the emphasis was on learning the necessary information to gain marks in exams, but
I mean regarding how a person felt mentally, or how they were after their
chemotherapy, you were not told how they could be or how to sit and talk to a
patient with altered body image, or how you would communicate on a face to
face basis(ibid, s. 14).
På selve uddannelsen har seksualitet ikke været en del af undervisningen, hvilket for
sygeplejerskerne har betydet, at de ikke har noget teori, som kan anvendes i klinisk praksis.
Sygeplejerskerne er blevet undervist i kemoterapiens virkning og bivirkninger. De er klar over
at kemoterapien kan have en påvirkning på body image, men da de ikke er blevet undervist i
seksualitet, vælger sygeplejerskerne at samtale om andre bivirkninger ved kemoterapien.
Dette komme til udtryk i følgende citat, udtalt af en sygeplejerske: P2: “I would openly admit
that I would talk about all the other side effects of chemotherapy to a woman before I would
refer to sexuality and that is really a reflection on that lack of openness of where I
trained”(ibid, s. 14).
Interviewet af Lavin og Hyde tager udgangspunkt i sygeplejersker, der er ansat på
onkologiske afdelinger. Sygeplejersker på disse afdelinger har modtaget et kursus i
onkologisk pleje, hvor seksualitet har været en del af undervisningen, men emnet har ikke
været fyldestgørende ifølge sygeplejerskerne. Dette har medført, at sygeplejerskerne ikke har
opnået den fyldestgørende viden, som de mener, de kunne bruge i praksis rettet mod patienter
med cancer. Hertil udtaler en af sygeplejerskerne:
P1: It [the oncology course] did discuss sexuality certainly more than preregistration. Sexuality was not touched on in too great a depth [They] did not
teach you how to address it, no open discussion about it, more theory based [We
Side 16 af 39
were] not given the opportunity to practise skills on dealing with sexuality(ibid,
s. 14).
Undersøgelsen siger, at sygeplejerskerne opfatter seksualitet, som en vigtig del af sygeplejen,
da de har et holistisk menneskesyn(ibid, s. 13). Samtidig er det dog forskelligt, hvor
dybdegående emnet er blevet håndteret, alt efter, hvor de har modtaget deres kursus i
onkologisk sygepleje. En sygeplejerske fortæller, at det kursus, som hun har været tilknyttet,
har gjort, at hun er åben for samtalen om seksualitet, fordi emnet her er blevet diskuteret
meget grundigt:
P10: My oncology course has enabled me to be very open about sexuality… In our learning contracts, all eight of them, we had to address certain aspects of
sexuality in each contract, for example an expected outcome would be that the
patient would have greater knowledge on the area of sexuality(ibid, s. 14).
5.1.2 Sygeplejerskens egne holdninger
Sygeplejerskernes egne holdninger har stor indflydelse på samtalen om seksualitet, da disse
ofte udløser manglende samtale om emnet. På baggrund af Lavin & Hyde( 2006), er
sygeplejerskerne tilbageholdt til at samtale om emnet, hvilket skyldes egen opvækst og
opdragelse samt den kultur, som den pågældende sygeplejerske kommer fra. Kulturen spiller
en rolle ift. at være en barriere, fordi sygeplejerskerne er blevet opdraget til, at seksualitet ikke
skal drøftes med alle, og at det er en del af ens privatliv. For at belyse dette udtaler
sygeplejerskerne:
P1: I think as a nation of people we do not explore our sexuality I mean, your
past, your up bringing, your education, your training, your social environment
and everything else can impact on you … it is a cultural thing, we are sexually
repressed.
P10: Lots of things were never spoken about, I even remember my own mother
saying, ‘We don’t talk about that’(ibid, s. 15).
Sygeplejerskens holdning til forskellige generationer og dermed kultur, gør at sygeplejersken
mener, at ældre patienter ikke ønsker at tale om seksualitet. Denne holdning bliver derfor en
barriere, fordi sygeplejersken mener, at den ældre patient ikke ønsker at tale med yngre
sygeplejersker om seksualitet og derfor helt undlader at samtale om emnet. To sygeplejersker
udtaler:
Side 17 af 39
P6: I suppose women now in their 50s or 60s are very private, they won’t like to ..emm... I am only generalizing that they would not like to discuss their
sexuality with a 20 odd [‘odd’ here is colloquial for ‘approximate’] year old girl. Maybe they don’t find that appropriate. P10: I find the 50 to 60 year old age group are very unwilling to talk about it. I
don’t know is that just a cultural thing, where you did not talk about your personal business(ibid, s. 15).
Udover at kulturen påvirker sygeplejerskerne i samtalen om seksualitet, så oplever de også
andre barrierer, som viser sig ved egne holdninger. Sygeplejerskerne oplever ofte en
generthed, fordi de føler, at seksualitet er intimt og privat, og fordi de antager, at ældre
patienter ikke vil samtale om seksualitet(Lavin & Hyde 2006). På baggrund af denne
holdning, synes sygeplejerskerne, at det er nemmere at ignorere emnet end at tage det op,
bortset fra, hvis patienten selv nævner emnet. Til trods for at de undlader at bringe emnet op,
så ved sygeplejerskerne, at det er forkert, selvom nogen af dem indrømmer, at de har undladt
at spørge patienterne til deres seksualitet, fordi sygeplejerskerne selv oplever en utilpashed.
Følgende citater, udtalt af to forskellige sygeplejersker, belyser dette: ”P1: Sometimes it is
easier to avoid it unless the woman brings it up herself. I have in the past.
P6: ‘emm [pause] no...no, I do not broach it [sexuality]... that’s wrong I know but I’m being honest’”(ibid, s. 13).
Sygeplejerskernes egen oplevelse af utilpashed og generthed for emnet kan smitte af på deres
syn på patienterne. Sygeplejerskerne kan være bange for at krænke patienterne eller gøre dem
mere kede af det, end de i forvejen er, ved at komme til at sige noget forkert og dermed få
patienterne til at føle en utilpashed.
Sygeplejerskerne har en forventning til sig selv om, at de hele tiden skal sige det rigtige og
have et svar parat hver gang(Lavin & Hyde 2006). Ydermere prioriterer sygeplejerskerne
andre bivirkninger, som kvalme og træthed at samtale om, frem for seksualiteten, selvom de
ved at det er forkert. Årsagen hertil ligger i, at der ikke lægges stor vægt på seksualitet, som et
problem, hvilket underbygges af følgende citat, udtalt af en sygeplejerske:
P10: it [sexuality] is not considered a priority, the side effects of chemotherapy
are considered a priority and that is what is talked about, like nausea and
vomiting, nurses tend to focus on that, I have heard people go through the
Side 18 af 39
toxicities with their patients and they never ask about sexuality, it is not good
enough really’(ibid, s. 14).
Den sidste del af analysen tager udgangspunkt i en samlet analyse af hhv. Saunamäki og
Engström(2012) og Olson et al.(2012), fordi artiklerne omhandler den samme popularitet ift.
de barrierer, som sygeplejersker oplever i samtalen om seksualitet blandt cancerpatienter.
Vi har analyseret os frem til følgende barrierer:
- Personlige holdninger
- Manglende viden
- Manglende tid
5.1.3 Personlige holdninger
Sygeplejerskernes egen kultur og holdninger har en stor indflydelse i samtalen med patienten
om seksualitet. Ifølge Saunamäki og Engström(2012), har sygeplejerskerne en viden om, at
samtale om seksualitet er et grundlæggende behov for mennesket(ibid, s. 534), men selv med
denne viden, har sygeplejerskerne svært ved at samtale med patienterne om emnet: ”All participants described sexuality as a delicate subject, and insecurity was often mentioned as a
barrier”(ibid, s. 536). Dette viser sig som en personlig holdning som hindring i manglende
samtale om seksualitet. Sygeplejerskerne har en viden om emnet og burde kunne samtale med
patienterne om dette, og ikke finde en hindring i deres personlige usikkerhed. Samtidig har
flere sygeplejersker en personlig holdning om, at patienterne ikke kommer til afdelingerne for
at få informationer om seksualitet: ”Some did not believe patients came to the ward to get sexual counselling”(ibid, s. 535). Dette er en personlig holdning, da patienter burde få
afdækket alle deres behov, også seksualitet, når de er indlagt. Saunamäki og Engström siger
ydermere, at nogle sygeplejersker mener, at ældre patienter og sengeliggende patienter ikke
har brug for at tale om seksualitet. Dette er derimod forbeholdt yngre patienter, uden en
livstruende diagnose(ibid, s. 535). Men når sygeplejerskerne ved, at seksualitet er et
grundlæggende behov for alle, i alle aldre(ibid, s. 534), burde de ikke have en formodning
om, hvem samtalen om seksualitet er rettet mod. Også ifølge Olsson et al., mener
sygeplejerskerne, at sygdommens alvorlighed kommer før seksualitet: ”Especially before and during treatment patients were thought to put a low priority on sexuality as they were dealing
with reactions of the disease and its treatment”(Olsson et al. 2012, s. 428). Sygeplejerskerne
mener, at patienterne holder fokus på sygdommen og behandlingen, og at deres seksualitet
dermed ikke er en prioritering. Det er sygeplejerskernes opfattelse af situationen, da de ingen
Side 19 af 39
belæg har for at patienterne ikke har lyst til at sætte deres seksualitet i fokus. Ydermere siger
Olsson et al., at de gerne vil samtale om seksualitet med patienterne, hvis patienterne selv
inviterer til det, hvilket underbygges af følgende citat, udtalt af en sygeplejerske: ”..others expressed that they were willing to talk if the patient invited them, which seldom
happend”(ibid, s. 428).
Ligesom Saunamäki og Engström, siger Olsson et. al. også, at emnet seksualitet er et intimt
emne, som kan være følelsesmæssigt svært at samtale om. ”Both sexuality and cancer were seen as taboos and sensitive issues and difficult to talk about”(ibid, s. 428). Heri ses også at
det ikke kun er seksualitet, som gør at det er et følelsesmæssigt og intimt emne, men at
patienten samtidig har cancer, giver sygeplejerskerne en følelse af, at det er rigtig svært at
samtale om. Det er sygeplejerskernes oplevelse af seksualitet og cancer, som går ind og bliver
en hindring. En anden personlig hindring som både Saunamäki og Engström samt Olsson et
al. siger noget om, er alder. Dette både ved sygeplejerskerne og patienterne. Olsson et al. siger
at sygeplejerskerne mener, at nødvendigheden i at samtale om seksualitet bl.a. afhænger af
patientens alder, som følgende citat underbygger: “The needs for dialogues were also thought to depend on patients age..”(ibid, s. 428). Sygeplejerskerne mener, at ældre patienter ikke har
behov for at samtale om seksualitet på samme måde som yngre patienter. Ydermere
underbygges dette af Saunamäki og Engström: “Some nurses were also of the opinion that old patients were no longer sexually active and part of a generation that did not talk about
sexuality”(2012, s. 535). Her ses en personlig fordom, at den ældre generation ikke længere er
seksuelt aktive, og sygeplejerskernes holdning bliver derfor, at de ikke behøver at tale om
seksualitet med den ældre generation. Ydermere mener sygeplejerskerne at seksualitet aldrig
har været et emne, som den ældre generation har samtalt om.
5.1.4 Manglende viden
Manglende viden er en barriere som ligger til grund for, at sygeplejersker ikke samtaler om
seksualitet. Det kan både være manglende viden om, hvordan seksualitet bliver påvirket af
sygdom og behandling, men også viden om, hvordan man samtaler om seksualitet.
”Some also felt they had insufficient knowledge about how disease could affect patients
sexuality, or that they did not have adequate training, and these factors cause them to avoid
the subject.”(Saunamäki & Engström 2012, s. 535). Med dette citat siger Saunamäki og
Engström, at sygeplejerskerne undlader at samtale om seksualitet, da de ikke føler, de har den
sufficiente viden indenfor det naturvidenskabelige område, og dermed ikke har de
kompetencer, det kræver at have en samtale med patienterne om seksualitet.
Side 20 af 39
For andre sygeplejersker er det ikke denne viden, som danner en barriere for samtalen om
seksualitet. I følge Olsson et al. ved sygeplejerskerne, at det er deres ansvar at samtale med
patienterne om seksualitet, fordi de ved, at cancer og behandling påvirker denne(2012). De
mangler viden om, hvordan de griber samtalen an, hvilket gør dem usikre:
The main category shows that all nurses considered that talking about sexuality
should be handled as a part of their professional responsibility, and the patients
sexual problems related to consequenses of the disease and its medical treatment
was described as being the starting point for the dialogue. Despite this most of
them were unsure about by whom, when, and how these dialogues should be
carried out(ibid, s. 428).
At have viden om, hvordan seksualitet bliver påvirket, er et grundlæggende element for at
kunne starte en samtale om seksualitet. Alligevel vælger sygeplejerskerne at undlade, at tage
emnet op, fordi de føler de mangler viden om, hvordan det kan gøres, og det hermed bliver en
hindring for dem i samtalen om seksualitet.
Selvom sygeplejerskerne har en mulighed i at diskutere emnet med deres kollegaer, er de
alligevel usikre på, hvordan de kan gribe samtalen an, hvilket underbygges af følgende citat af
Saunamäki og Engström: ”Some nurses said they and their colleagues were very positive
when discussing the importance of addressing sexuality, but when faced with reality, they did
not know what to do”(2012, s. 536). Sygeplejerskerne siger, at de er positive ift. at bruge
deres kollegaer til at diskutere emnet med. Selvom sygeplejerskerne ved hjælp af hinanden
kan opnå større viden, er de stadigvæk usikre i at bruge denne viden, når de står overfor
patienterne. Hindringen kommer her til udtryk ved sygeplejerskernes egne følelser af
manglende viden, hvorfor samtalen ofte bliver undgået.
Saunamäki og Engström siger, at sygeplejerskerne udtrykker at de mangler retningslinjer for,
hvordan de skal gribe samtalen an: ”Some nurses also reported a lack of support at the workplace in form of written routines, and they believed that having guidelines would have
encourage them to talk about sexuality, a subject regarded as important but difficult”(2012, s.
535). Sygeplejersker føler, at hvis de havde nogle retningslinjer om, hvordan en samtale om
seksualitet kunne gribes an, ville det give dem mod til samtalen, hvorved manglende viden
ikke vil opleves som værende en barriere.
5.1.5 Manglende tid
Både Saunamäki og Engström og Olsson et al. beskriver manglende tid som en barriere som
sygeplejersken oplever, når det kommer til at samtale om seksualitet. ”Most nurses felt the
Side 21 af 39
working environment was stressful and there was no time to talk about it. Having enough time
to talk about sexuality was seen as essential, and theses nurses felt that it should not be
discuss in a hurry”(Saunamäki & Engstöm 2012, s. 535). Saunamäki og Engström udtrykker,
at sygeplejerskerne oplever en stresset hverdag. De har ikke den nødvendige tid, de mener det
kræver at samtale om seksualitet, hvilket betyder at den manglende tid hermed bliver en
hindring. Sygeplejerskerne ved, at det er et intimt og ømt emne, som ikke skal samtales om,
hvis der ikke er tid nok. Også Olsson et al. beskriver, hvordan sygeplejerskens tid kan være en
barriere i samtalen om seksualitet: ”.. If you are lucky you might have some time after
treatment, but you can’t count on it”(2012, s. 429). En af sygeplejerskerne fortæller, at det
ikke er sikkert, der er tid til at samtale om seksualitet, fordi behandlingen har første prioritet,
og at der efterfølgende ikke er en sikkerhed for, at der er tid til at samtale med patienterne.
Indlæggelsestiden beskrives også som værende en barriere af Olsson et al.: ”Many short
periods of hospialization for the patients and a lack of continuity in the nurse-patient contact
were described as severe obstacles”(ibid). Sygeplejerskerne kan have svært ved at opnå en
god relation til patienterne, fordi de har mange korte indlæggelsesperioder. Dette kan være
medvirkende til, at det kan være svært at skabe kontinuitet med samme sygeplejerske til
patienterne. Sygeplejerskerne har ikke tiden til at kunne skabe tryghed, som de har brug for i
samtalen om seksualitet med patienterne.
Fordi tiden er en barriere for sygeplejerskerne i at samtale om seksualitet, tillægger
sygeplejerskerne ansvaret til andre faggrupper, fordi de mener, at andre faggrupper har bedre
tid til at sætte sig ned sammen med patienterne og lytte til dem. Dette synliggøres af følgende
citat, udtalt af en sygeplejerske: ”Or yeah because a hospital social worker can make more time to listen to the patient, to be able to read between the lines. I might feel stressed because
I know I have to give antibiotics and that the patients have to get up out of bed”(Saunamäki &
Engström 2012, s. 536).
6. Diskussion
Dette afsnit indeholder en diskussion af analysens fund. Diskussionen vil blive struktureret ud
fra analysens inddeling af temaer, hvor vi vil diskutere de barrierer, som vi har analyseret os
frem til, som forhindrer sygeplejerskerne i at samtale om seksualitet med kvinder med
mammacancer og cancer. For at kvalificere diskussionen og dermed lede frem til et svar på
problemformuleringen, vil vi benytte nye kilder. De udvalgte kilder er valgt på baggrund af de
barrierer, som vi har analyseret os frem til. Til at diskutere sygeplejerskens manglende viden,
Side 22 af 39
vil vi gøre brug af Knud Illeris’ teori omhandlende læring(2006). Til at diskutere
sygeplejerskens personlige holdninger, benyttes teori omhandlende habitus af Pierre
Bordieu(Jerlang, E. & Jerlang, J. 2003) samt en artikel fra sygeplejerskerken(Christiensen &
Sommer 2007). I sidste barriere, som er sygeplejerskens manglende tid, vil vi gøre brug af
Merry E. Scheel’s teori omhandlende systemverden og livsverden(2013) og en artikel fra
sygeplejersken(Mertz, Nielsen & Williams 2009).
Afslutningsvis vil diskutere den valgte metode, fordi de metodiske styrker og svagheder, kan
få konsekvenser for konklusionen.
6.1 Diskussion af analyse
6.1.1 Sygeplejerskens manglende viden
Analysen viste, at sygeplejersker mangler viden om, hvordan de skal gribe samtalen an med
patienten. Herudover mangler sygeplejersker læring om seksualitet, samt hvordan
seksualiteten påvirkes af sygdom. I dette afsnit vil vi diskutere de barrierer, der ligger til
grund for sygeplejerskers manglende viden, og om sygeplejerskerne selv kan have indflydelse
på denne manglende viden.
Ifølge Knud Illeris omfatter læring to processer, som begge skal være aktive for at lære noget.
Den ene proces er samspillet mellem individet og omverden, mens den anden proces er den
psykologiske bearbejdelse og tilegnelse, der sker af de påvirkninger, som samspillet
indebærer(Illeris 2006, s.35). Dette betyder altså, at læring indebærer både samfundsmæssig
karakter, men også følelsesmæssige samt sociale forhold. Derudover har alderen en betydning
for læringens karakter, da motivationen og interessen ændres med alderen. Ydermere påvirkes
ens læring af den kultur man kommer fra. Men hvad betyder det for sygeplejerskerne, at deres
læring påvirkes af eksempelvis sociale forhold, alderen samt kulturen? Illeris siger, at voksne
tager ansvar for sin egen læring, og at de dermed – bevidst eller ubevidst – tager stilling til,
hvad de vil og ikke vil lære(2005). Derudover siger Illeris, at når voksne kommer i visse
læringssituationer, vil en af deres forsvarsmekanismer; regression, påvirke læringen, fordi de
overlader ansvaret til læreren og dermed ikke selv deltager i undervisningen(ibid, s. 58). På
baggrund af denne teori, kan det diskuteres, om sygeplejerskerne ikke har formået at være
engageret i undervisningen. Dette enten pga. regression, eller at uddannelsen/kurser ikke har
givet de studerende/deltagende mulighed for at deltage i undervisningen, hvilket bl.a. en
sygeplejerske i empirien, af Lavin & Hyde, fremhæver med følgende ord: ”…[They] did not
teach you how to address it, no open discussion about it, more theory based … [We were] not
Side 23 af 39
given the opportunity to practise skills on dealing with sexuality”(2006, s. 14). Denne
manglende deltagelse fra sygeplejerskernes side har forårsaget, at de i uddannelsen/kurset
ikke har fået den fornødne viden om, hvordan teorien anvendes i praksis. Som det fremstår i
analysen, påvirkes samtalen om seksualitet, med kvinder med mammacancer, af egen kultur,
men ikke kun samtalen påvirkes – sygeplejerskernes læring påvirkes ligeså. Da
sygeplejerskerne kan komme fra en kultur, hvor man ikke samtaler om seksualitet, kan dette
påvirke læringen, som sygeplejerskerne får fra de kurser/uddannelser, som de har været
tilknyttet.
I analysen fandt vi frem til, at sygeplejersker udtaler, at de ikke samtaler med patienter med
cancer om seksualitet, fordi de mangler viden inden for området. Vi ved ligeledes, fra egen
erfaring i praksis og uddannelse, at seksualitet er et sparsomt emne(Professionshøjskolen
University College Nordjylland 2014), men at sygeplejersker har ansvar til at ajourføre sig
med nyeste viden og tilegne sig manglende viden(Hougaard 2005, s. 279). Derfor er det
sygeplejerskens pligt at tilegne sig denne viden, som hun kan gøre brug af i sin daglige
sygepleje. Det kan her diskuteres, om den manglende viden kan begrænse sygeplejerskerne i
samtalen om seksualitet.
På baggrund af Illeris omfatter læring altid det indholdsmæssige, den drivkraft-mæssige og
den samspilsmæssige dimension(2006, s. 43). Den indholdsmæssige dimension drejer sig om
viden, forståelse og færdigheder. Den drivkraftsmæssige dimension omfatter motivationen og
viljen, mens den samspilsmæssige dimension omfatter handling, kommunikation og
samarbejde(ibid). Ifølge analysen er en barriere, i samtalen om seksualitet, manglende viden.
Sygeplejerskerne har ikke opnået den optimale læring og viden om seksualitet. Det kan derfor
diskuteres, hvorvidt sygeplejerskerne besidder alle tre dimensioner og dermed mulighed for at
opnå læring. I analysen ses det, at flere af sygeplejerskerne mangler viden og færdigheder og
derfor noget i den indholdsmæssige dimension. Nogle af sygeplejerskerne diskuterer emnet
med hinanden og har dermed den samspilsmæssige dimension i brug, men alligevel giver det
ikke sygeplejersker den fornødne viden og færdigheder. Det kan diskuteres, om det skyldes
mangel på motivation og viljen hos sygeplejerskerne.
Det kan yderligere diskuteres, hvorvidt skylden for manglende viden kan pålægges
sygeplejerskerne selv eller uddannelsen samt det kursus, de onkologiske sygeplejersker har
modtaget, da egen læring, ifølge teorien, afhænger af én selv. Hvis sygeplejerskerne har haft
mere undervisning om seksualitet, kunne det have givet dem motivation til at lære i praksis.
Dette er dog ikke ensbetydende med, at sygeplejersker skal frasige sig rollen som
Side 24 af 39
ansvarsfulde og dermed opnå den manglende viden eller ajourføre sig med ny viden om
seksualitet.
På baggrund af Illeris’ teori(2005, 2006), kan det sammenfattes at sygeplejersker må tage sig
af samtalen om seksualitet og give tilladelse til denne, uanset om viden er der eller ej, da
viden ikke kun opnås fra undervisningen, men også fra praksis.
6.1.2 Personlige holdninger
Det fremgår af artiklerne, at nogle af de barrierer, som sygeplejerskerne møder i samtalen om
seksualitet med kvinder med mammacancer, kommer fra personlige holdninger. Vi har i
analysen set på disse barrierer med sygeplejerskernes egne udtalelser. Ifølge Saunamäki og
Engström, Lavin og Hyde og Olsson et al. ses nogle af disse barrierer bl.a. i forhold til kultur,
opdragelse og religion.
Ifølge Pierre Bourdieu skabes mennesket gennem socialiseringsprocesser. Det vil sige at alle
de påvirkninger, sociale erfaringer, om det er selvskabt eller påført, ubevidste eller bevidste,
sproglige eller kropslige, som vi udsættes for, oplagres i vores krop og kaldes habitus
(Jerlang, E. & Jerlang, J. 2003, s. 371). Det kan diskuteres, når man ser på nogle af de
personlige barrierer, disse sygeplejersker har i samtalen om seksualitet, om det skyldes noget i
deres habitus. Vi har i vores analyse fundet frem til, at sygeplejersker har en forståelse for, at
seksualitet er et vigtigt emne for mennesker i alle aldre. Trods denne holdning, oplever
sygeplejerskerne stadig mange personlige barrierer i forhold til dette emne. Som nævnt er
habitus en lagring af en meget lang række konkrete erfaringer, som danner et mønster. Dette
mønster giver en person en orientering, som forudbestemmer en række reaktioner på
forskellige situationer. Dette er førbevidst og dermed ikke bevidst. I og med disse reaktioner
er førbevidste søger man at efterrationalisere disse handlinger eller mangel på samme. Det vil
sige, man forklarer sine handlinger, men disse forklaringer er oftest rigtige, da man ikke selv
er klar over hvorfor (ibid, s. 376). Ifølge vores problemformulering kan det diskuteres, om de
personlige barrierer, som sygeplejerskerne oplever i samtalen om seksualitet, er en
efterrationalisering af sine førbevidste handlinger og dermed sin habitus. Altså om
sygeplejerskerne forsøger at bortforklare sine manglende samtaler om seksualitet med
personlige barrierer, da de ikke selv er bevidste om, hvad der egentligt ligger til grund for den
manglende samtale.
I analysen valgte vi at dele artiklerne op i de populariteter, som de henvender sig til; kvinder
med mammacancer og kvinder med cancer generelt. Analysen viste, at det var mange af de
Side 25 af 39
samme personlige barrierer, sygeplejerskerne oplevede i samtalen om seksualitet. Derudover
viste analysen, at sygeplejerskerne havde en vis viden inden for seksualitet, cancers betydning
for seksualitet og bivirkninger ved behandling. Det kan diskuteres, om de personlige barrierer,
som sygeplejerskerne oplever i samtalen om seksualitet med kvinder med mammacancer, er
en generel holdning til seksualitet og ikke kun inden for cancerpatienter. Dette ses bl.a. i
sygeplejersker forsømmer at tale om seksualitet med patienterne af Christensen og
Sommer(2007). Ifølge Christensen og Sommer har en undersøgelse, lavet af Analyse
Danmark, vist, at kun 1% har talt konsekvent om seksualitet med patienterne ud af de
deltagende sygeplejersker i undersøgelsen. Mere end halvdelen af de deltagende
sygeplejersker talte sjældent eller aldrig om seksualitet. Christensen og Sommer henviser også
til sundhedsloven kapitel 5 §15, som siger: ”at patienter har ret til at få information om sin
helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og
bivirkninger”(ibid). Dette betyder at sygeplejerskerne har pligt til at samtale med patienterne
om bl.a. seksualitet og de bivirkninger cancer behandling kan have på seksualiteten. Det kan
diskuteres, om de personlige barrierer sygeplejerskerne oplever i samtalen om seksualitet,
overhovedet burde have indflydelse på samtalen. Det kan yderligere diskuteres, om de
personlige barrierer, som sygeplejerskerne oplever, ville være ideelt for sygeplejersker at være
bevidste om, så de kunne henvise til kollegaer eller andre fagfolk.
Vi har i dette diskussionsafsnit diskuteret analysens fund i forhold til de personlige
hindringer, der ligger til grund for, hvorfor sygeplejerskerne ikke samtaler med kvinder med
mammacancer om seksualitet. Vi har diskuteret os frem til, at personlige holdninger kan
udspille sig fra habitus. Derudover har vi diskuteret os frem til, at disse barrierer yderligere
kan være en efterrationalisering af sygeplejerskernes manglende samtale om seksualitet.
Desuden har vi diskuteret, at personlige holdninger til samtalen om seksualitet ikke kun er
gældende ved kvinder med mammacancer, men at sygeplejersker på alle afdelinger har svært
ved at samtale om seksualitet.
6.1.3 Manglende tid
I analysens fund ses det, at manglende tid er en barriere for sygeplejersken i at kunne samtale
med patienterne om seksualitet. Dette kan være tiden på arbejdspladsen, som sygeplejerskerne
oplever stressende, men også den korte indlæggelsestid udgør en barriere for
sygeplejerskerne.
Ifølge Merry Scheel er systemverden ved at overskygge livsverden i det moderne samfund,
hvilket vil sige at systemverdenen kolonialiserer livsverdenen og herved opstår
Side 26 af 39
kolonialiseringstesen(2013). Systemverden er underlagt og organiseret i forhold til økonomi
og administration, som reguleres af penge og magt(ibid, s. 87). Det danske sundhedsvæsen er
styret af økonomi og magt og befinder sig derfor i systemverdenen. Det er systemverdenen,
som er med til at regulere og fordele ressourcerne ligeligt mellem brugere og ansatte i
sundhedsvæsnet. Forventninger til sundhedsvæsenet er præget af, at være instrumentelle og
resultatorienteret(ibid, s. 87).
Som nævnt i analysen fortæller sygeplejerskerne, at det er behandlingen, der kommer i første
række, når patienterne med cancer er indlagt. Hvor lang tid patienterne efterfølgende er
indlagt er uvist, og tiden bliver derfor en barriere for sygeplejerskerne, fordi de ikke altid
oplever, at der er tid til at samtale med patienterne om seksualitet. Det kan diskuteres, om
kolonialiseringstesen ligger til grund for sygeplejerskens oplevelse af manglende tid, som
værende en barriere i samtalen om seksualitet. Livsverden indeholder bløde værdier og
forståelser og er mere langsommelig, fordi der hele tiden etableres og videreudvikles nye
forståelser gennem kommunikation mellem mennesker(ibid, s. 88). Dette gør sig, ifølge
analysens fund, til en barriere i at kunne skabe en tæt og tryg relation mellem patient og
sygeplejerske, fordi tiden er sparsom. Dette betyder dog ikke at systemverdenen kun er
negativ, men at der derimod skal være samspil mellem disse to verdener. Ifølge Scheel er det
sygeplejerskens ansvar at medinddrage patienters livsverden i systemverden(ibid). Det kan
diskuteres, om sygeplejersker i undersøgelsen fravælger visse dele af patientens livsverden,
som seksualitet, fordi systemverden er styrende i sundhedsvæsnet.
Det kan diskuteres, om sygeplejerskerne skal have mere fokus på patienternes livsverden ift.
seksualitet, og dermed tage sig tid til at samtale om emnet, så der vil komme en balance
imellem livsverdenen og systemverdenen.
Ifølge analysen, føler sygeplejersker, at de har et stort ansvar og mange opgaver, som gør de
ikke har tiden til at samtale om seksualitet(Saunamäki & Engström 2012). Det kan her
diskuteres, om manglende tid er en reel barriere i samtalen om seksualitet, eller blot en
undskyldning og dermed en personlighed holdning. I analysen ses, at sygeplejerskerne
tillægger ansvaret til andre faggrupper, fordi de har en formodning om, at de har bedre tid.
Alligevel nævner sygeplejerskerne ikke noget om, at de samarbejder med andre faggrupper
for at få fokus på emnet.
Indlæggelsestiden ses i analysen også som en barriere for sygeplejerskerne. Patienterne er ofte
indlagt som følge af behandling. Denne problematik kommer også til udtryk i artiklen
Opereret for brystkræft og hjem efter halvanden dag af Merzt, Nielsen og Williams(2009).
Side 27 af 39
Den reducerede indlæggelsestid og dermed kortere tid til at informere patienterne om både
fysiske og psykosociale følger af diagnose og behandling, stiller nye krav til sygeplejerskerne.
Der er mange psykosociale aspekter ved at blive ramt af mammacancer. Det er
sygeplejerskens ansvar at bibeholde det holistiske menneskesyn og de psykosociale aspekter i
sygeplejen trods den korte indlæggelsestid. Sygeplejerskens rolle er, at hjælpe patienten med
at varetage de grundlæggende behov, som enten er truet eller i risiko herfor, selvom
patienterne kun er indlagte til en behandling, da behandling ofte er skyld i at seksualiteten
påvirkes. Det kan diskuteres, om det er sygeplejerskernes personlige holdninger og
prioritering af tid, som danner grundlag for, at tid bliver en barriere for samtalen om
seksualitet.
I dette afsnit har vi diskuteret analysens fund af manglende tid som en barriere for at
sygeplejersker ikke samtaler om seksualitet. Den manglende tid som sygeplejerskerne
oplever, kan skyldes kolonialiseringstesen. Der er fokus på sygdom og behandling, når
patienterne er indlagte og seksualitet bliver ofte ikke sat på dagsordenen som følge af tiden.
Den korte indlæggelsestid kan betyde, at det kan være svært for sygeplejersken at komme ind
på alle psykosociale aspekter ved patienten, og dermed hjælpe patienten med at varetage det
grundlæggende behov ved seksualiteten. Samtidig har vi diskuteret, om det kan skyldes
personlige holdninger, at tiden bliver en barriere for sygeplejerskerne, både i prioritering af tid
men også at sygeplejersker ikke samarbejde med andre faggrupper for at få fokus på emnet.
6.2 Diskussion af metode
Dette afsnit indeholder en diskussion af de valgte metoder. Vi har valgt at gøre brug af den
hermeneutiske videnskabsteoretiske position, den hermeneutiske analyse samt det induktive
analyseredskab. Her vil vi forholde os kritisk til, om metoderne har været hensigtsmæssige
eller ej ift. vores opgave, og hvordan de praktisk er håndteret i opgaven.
Denne opgave er udarbejdet som et litteraturstudie, fordi vi inden projektstart har søgt
litteratur, som vi fandt relevant ift. vores problembeskrivelse. Det har vist sig under
udarbejdelsen af opgaven, at det kun har været muligt at finde en relevant artikel
omhandlende sygeplejerskernes oplevelser af barrierer i samtalen om seksualitet med kvinder
med mammacancer. Vi blev derfor nødt til at udvide vores søgning til cancer generelt. Denne
udvidelse af søgningen, har sat os i et dilemma, da vi bevægede os fra vores område; kvinder
med mammacancer. Dog har det vist sig at empirien omhandlende kvinder med cancer og
kvinder med mammacancer tog udgangspunkt i samme barrierer ift. samtalen om seksualitet.
Side 28 af 39
At vi har valgt at gøre brug af empiri omhandlende begge populariteter har ikke haft
betydning for konklusionen, da empirien viser de samme barrierer i samtalen om seksualitet
ved begge populariteter.
Vi har valgt at bruge den induktive metode, som er grundlagt af Francis Bacon(Birkler 2006),
da vi ønskede at belyse sygeplejerskers subjektive oplevelser af de barrierer, som de ser i
samtalen om seksualitet med kvinder med mammacancer. Da denne tilgang slutter fra det
specifikke til det generelle, hvor enkelte eksempler udledes til en almen regel, opstår herved
induktionsproblemet. Dette betyder at vi, uanset hvor mange undersøgelser/empiri vi læser,
aldrig kan være sikre på, at det forholder sig sådan blandt alle sygeplejersker. Vi er derfor
bevidste om, at nogle sygeplejersker samtaler med patienter om seksualitet, hvilket vi også
har fået belyst i artiklen af Lavin og Hyde(2006).
Til at udarbejde denne opgave, har vi haft en hermeneutisk tilgang, fordi vi har haft en
forforståele om, at sygeplejersker ikke samtaler med patienter om seksualitet. Denne
forforståelse har vi sat på spil, for at opnå ny viden om, hvorfor sygeplejerskerne ikke
samtaler med kvinder med mammacancer om seksualitet. Da vi, som teorien siger, skal være
vores forforståelse bevidst for at kunne sætte den på spil, har vi læst empirien hver for sig,
hvor vi senere har diskuteret hver vores forståelse af empirien.
Det kan diskuteres, hvorvidt den hermeneutiske tilgang har været hensigtsmæssig. At vi har
en forforståelse for emnet, har til dels været en svaghed, da vi har haft svært ved at sætte
denne på spil, fordi vi nemt låste os fast på vores forståelse om, at sygeplejersker ikke
samtaler med patienter om seksualitet. Styrken for den hermeneutiske tilgang er, at vi er
bevidste om problemet og derved kan søge at finde frem til de barrierer, der ligger til grund
for, hvorfor sygeplejerskerne ikke samtaler om seksualitet med kvinder med mammacancer.
7. Konklusion
Denne opgave er udarbejdet ud fra følgende problemformulering: hvilke barrierer oplever
sygeplejersken i samtalen om seksualitet med kvinder med mammacancer?
På baggrund af diskussion kan det konkluderes, at mange sygeplejersker ikke samtaler med
patienter om seksualitet, trods sygeplejerskers viden om, at seksualitet er en del af menneskets
grundlæggende behov. Denne manglende samtale om seksualitet skyldes barrierer, som
værende: manglende viden, personlige holdninger og manglende tid.
Det fremstår af diskussionen, at sygeplejerskerne oplever manglende viden, som en barriere
Side 29 af 39
for samtalen om seksualitet. Dette fordi, sygeplejerskerne ikke har fået den fornødne viden
om seksualitet gennem uddannelse/kursus. Det kan konkluderes, at denne manglende viden
kan skyldes, at sygeplejerskerne ikke har deltaget aktivt i undervisningen om seksualitet, da
læring påvirkes af egen kultur. At kulturen spiller en væsentlig rolle for læringen, kan have
betydning for, at sygeplejersker undlader at engagere sig i emnet, fordi de er opvokset med en
kultur, som ser seksualitet som et tabu. Vi konkluderer, at sygeplejerskerne ikke kun tilegner
sig viden ved undervisning, men også i praksis, hvorfor det er sygeplejerskernes eget ansvar
at tilegne sig ny viden.
Ud fra diskussionen konkluderes, at personlige holdninger kan udspille sig fra habitus dvs.,
hvordan sygeplejerskerne er skabt gennem socialiseringsprocesser. Ydermere konkluderes
det, at disse barrierer kan være en efterrationalisering, hvor sygeplejerskerne ikke altid er
bevidste om den årsag, der ligger til grund for, hvorfor de ikke samtaler med kvinder med
mammacancer om seksualitet. Desuden ses den manglende samtale ikke kun ved kvinder med
mammacancer. Vi kan derfor konkludere, at personlige holdninger spiller en rolle i den
manglende samtale om seksualitet på tværs af afdelingerne.
I diskussionen ses, at manglende tid er en barriere i samtalen om seksualitet med kvinder med
mammacancer. Ud fra diskussionen konkluderes det at den manglende tid, som sygeplejersker
oplever, kan skyldes kolonialiseringstesen. Desuden kan barrieren, manglende tid, skyldes
den korte indlæggelsestid, hvor fokus er på sygdom og behandling, og dermed ikke på alle de
psykosociale aspekter ved patienten. Ydermere konkluderer vi, at manglende tid kan skyldes
personlige holdninger, da det for sygeplejerskerne kan være en undskyldning for, hvorfor de
ikke samtaler om seksualitet.
8. Perspektivering
I følgende afsnit vil opgaven blive perspektiveret i forhold til professionen og der vil blive
givet forslag til, hvordan de barrierer, som sygeplejersken oplever i samtalen om seksualitet,
kan blive nedbrudt.
Seksualitet er en del af mennesket og dermed et grundlæggende behov(Ideehen 2013, s. 16).
For at kunne bevare den holistiske sygepleje, med det hele menneske i fokus, er det
nødvendigt at bryde barriererne, for at sygeplejerskerne kan få fokus på seksualitet og samtale
med patienterne herom(Olsson et al. 2012).
Til at nedbryde tabuet og dermed de personlige holdninger, som sygeplejersker oplever i
samtalen om seksualitet, med kvinder med mammacancer, skal seksualitet sættes på
Side 30 af 39
personalemødets dagsorden, hvilket er afdelingssygeplejerskens ansvar(Thinggaard 2005).
Afdelingssygeplejersken har til opgave, at kende afdelingens patientgrupper samt de
problematikker, som disse kan opleve. Ydermere er det afdelingssygeplejerskens opgave, at
udvikle personalets kompetencer(Østergaard 2003). Fordelen ved dette bliver, at emnet bliver
anerkendt og sygeplejerskerne får mulighed for at diskutere emnet i det kollegiale rum, hvor
de på denne måde kan formidle hinandens merviden til hinanden. Barriererne for dette forslag
kunne være afdelingens kultur, fordi kulturen er tilegnet af den pågældende afdeling.
Derudover mener vi, at det er nødvendigt, at sygeplejerskerne får nogle redskaber, de kan
anvende i samtalen om seksualitet, og dermed får større mulighed for at kunne forholde sig til
seksualitet i mødet med kvinden med mammacancer. Dette kan bl.a. gøres via PLISSITmodellen(Graugaard & Hertoft 2006). PLISSIT-modellen er inddelt i fire trin og kan bl.a.
anvendes til at give patienterne tilladelse til at tale om seksualitet. PLISSIT-modellen siger
også, at det er vigtigt at kende sine fagkompetencer og henvise patienterne videre til fagfolk
med speciale i seksualitet, når samtalen overskrider sygeplejerskens kompetencer(ibid). For at
sygeplejerskerne kan gøre brug af modellen, er det vigtigt at modellen specialiseres i forhold
til mammacancer. Herved forstås, at sygeplejerskerne i det kollegiale rum sammen finder ud,
hvordan de kan bruge de enkelte trin, samt hvem de kan henvise patienterne til, når det
seksuelle problem ligger uden for sygeplejefaglig kompetence.
Inden seksualitet kan sættes på dagsorden, skal ledelsen have en forståelse for, hvor
omfattende problemet er i dagligdagen. Under udarbejdelsen af denne opgave, er vi blevet
opmærksomme på, at der reelt set ikke findes mange kvalitative undersøgelser om
sygeplejerskens oplevelser af samtale om seksualitet, med kvinder med mammacancer.
Mangel på disse undersøgelser kan gøre, at sygeplejerskerne og ledelsen ikke har mulighed
for at få en forståelse for de barrierer, der ligger til grund for, at samtalen ikke tages op med
patienterne. Vi mener derfor, at der skal udarbejdes flere kvalitative undersøgelser på området
for, at det er muligt for sygeplejersker og ledelsen at være bevidste om de barrierer, der ligger
til grund for den manglende samtale om seksualitet. Ved at være bevidst om dette, vil det
være en mulighed for både sygeplejerskerne og ledelsen, at implementere tiltag som kan
nedbryde disse barrierer.
Side 31 af 39
9. Referenceliste
Birkler, J. 2006. Videnskabsteori. Kbh.: Munksgaard, s. 69-72, 95-103.
Christiansen, J.S., Christiansen, P., Mamma- og endokrine sygdomme. I S. Schulze., T.V.
Shroeder red. 2011. Basisbog i sygdomslære. 2. Udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark, s. 302308.
Christensen, K. B., Sommer, C. 2007. Sygeplejersker forsømmer at tale seksualitet med
patienterne [online], sygeplejersken, årg. 2007, nr. 6, s 24-25. Tilgængelig fra:
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2007-06-24-1-Sex_p%C3%A5_skemaet.aspx
[Lokaliseret 03-06-2015]
Dahlager, L. & Fredslund, H. Hermeneutisk analyse – forståelse og forforståelse. I S.
Vallgårda & L. Koch. 2012. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udgave. Kbh.:
Munksgaard, s. 157-181.
Graugaard, V., Møhl, B. & Hertoft, P. 2006. Krop sygdom og sundhed. Kbh.: Hans Reizels
forlag, s. 9-36.
Hougaard, L. Klinisk kompetenceudvikling i sygepleje. I K. M. Pedersen. et al. red. 2005.
Sundhedsvæsenets økonomi, organisation og ledelse. Kbh.: Gads Forlag, s. 279.
Idehen, M. 2013. Seksualitet og livskvalitet. Kbh.: Munksgaard Danmark, s. 15-18.
Illeris, K. Hvad er det særlige ved voksnes læring? I C. N. Jensen red. 2005. Voksnes
Læringsrum. Værløse: Billesø & Baltzer Forlagene, s. 50-63.
Illeris, K. 2006. Læring. 2. revideret udgave. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, s.
35-43.
Jerlang, E. & Jerlang, J. 2003. Socialisering og habitus. Individ, familie og samfund. Kbh.:
Hans reitzels forlag, s. 371-385.
Katz, A., 2011. Breast Cancer and Women’s Sexuality – Acknowledging and discussing the
consequences of treatment, American Journal of Nursing, årg. 111, nr. 4, s. 63-67.
Korst S, 2004. I nød og lyst [DVD]. Danmark: Venus Film.
Kristjansen, P. Karakteristiske forhold ved kræftsygdomme. I L. Ankersen red. 2000.
Behandling og pleje af patienter med kræftsygdomme. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag, s. 23-48.
Side 32 af 39
Lavin, M. & Hyde, A. 2006. Sexuality as an aspect of nursing care for women receiving
chemotherapy for breast cancer in an Irish context. European Journal of Oncology Nursing.
Nr. 10, s. 10-18.
Lomborg, K. Krop og velvære. I L. Suhr & B. Winther red. 2011. Sygepleje – krop og
velvære. 2. udgave. Kbh.: Munksgaard, s. 80.
Mertz, B.G., Nielsen J.Ø., Williams H. 2009. Opereret for brystkræft og hjem efter halvanden
dag [online], Sygeplejersken , årg. 2009, nr. 9, s. 44-48. Tilgængelig fra:
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2009-09-44-1-Brystkraeft.aspx [Lokaliseret 0206-2015]
Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2010. Patienters medinddragelse i beslutninger.
LBK 913 af 13/07/2010
Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2013. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser.
VEJ 9019 af 15/01/2013
Olsen, I. 2013. Farmakologi. 3. udgave. Kbh.: Munksgaard, s. 212-216.
Olsson, C. et al., 2012. Patient’s sexuality – A neglected area of cancer nursing? European
Journal of Oncology Nursing. Nr. 16, s. 426-431.
Professionshøjskolen University College Nordjylland, 2014. Modulbeskrivelse – Modul 9 –
Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed. [online]. Aalborg: Professionshøjskolen
University College Nordjylland. Tilgængelig fra:
https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q&esrc=s&frm=1&source=web&cd=1&ved=0CCUQ
FjAA&url=https%3A%2F%2Fwww.ucn.dk%2FAdmin%2FPublic%2FDWSDownload.aspx
%3FFile%3D%252FFiles%252FFiler%252FOm%2BUCN%252FStudieInfo%252FSelma%2
BLagerloefs%2BVej%252FFind%2Bdit%2Bhold%252FSygeplejerskeuddannelsen%252FS1
2V%252FMicrosoft%2BWord%2B%2BModulbeskrivelse%2BM%2B9%2BS12V.pdf&ei=qupuVd2bHsLUsapgMAI&usg=AFQjCNGGM6QjqkM5xBdHw9TQWBKKuqiJdg&sig2=CWGROW_fea
HlIGnDywQtwg [Lokaliseret 03-06-2015]
Rienecker, L. & Jørgensen P. S. 2006. Den gode opgave. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget
Samfundslitteratur.
Side 33 af 39
Saunamäki, N. & Engström, M. 2012. Registred nurses’ reflections on discussing sexuality with patients: responsibilities, doubts and fears. Journal of Clinical Nursing. Nr. 23, s. 53140.
Scheel, M.E., 2013. Interaktionel sygeplejepraksis. 4. udgave. Kbh.: Munksgaard, s. 87-91.
Thinggaard, D.M., Sygepleje og ledelse. I K.M. Pedersen red. 2005. Sundhedsvæsenets
økonomi, organisation og ledelse. Kbh.: Gads forlag, s. 253-54.
Thomsen, L. M., 2003. Kropsopfattelse og kropsbevidsthed – hvilken betydning har det?
Tidsskrift for sygeplejeforskning. Nr. 3, s. 35-43.
Østergaard, V. S. Plejeformer – organisering af sygeplejen. I J. Bydam. 2003. Organisering
og ledelse af sygeplejen. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag, s. 53-68.
Anvendt referencesystem: Harvard.
Side 34 af 39
10. Bilag
10.1 Bilag 1
Struktureret litteratursøgning i Embase:
Side 35 af 39
10.2 Bilag 2
Valg af ord til litteratursøgning:
Side 36 af 39
10.3 Bilag 3
CASP af Sexuality as an aspect of nursing care for women receiving chemotherapy for breast
cancer in an Irish context, skrevet af Lavin & Hyde.
Side 37 af 39
10.4 Bilag 4
CASP af Patient’s sexuality: A neglected area of cancer nursing, skrevet af Olsson et al.
Side 38 af 39
10.5 Bilag 5
CASP af Registered nurses’ reflections on discussing sexuality with patients: responsibilities,
doubts and fears, skrevet af Saunamäki og Engström.
Side 39 af 39