Dansk A - 13r - TJ

Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin
Termin hvori undervisningen afsluttes:
maj-juni 2015
Institution
Herning HF og VUC
Uddannelse
Hf
Fag og niveau
Dansk A
Lærer(e)
Tomas Billeskov Jansen
Hold
2.r – dansk A – hf2
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Læsescreening, læseforståelse, kursus om skriftlighed og kursus i mundtlighed.
Titel 2
Retorik, argumentationsteknik, sproglig bevidsthed og kommunikation
Titel 3
Novelleanalyse. Romananalyse
Titel 4
Romantikken i dansk litteratur
Titel 5
Lyrikanalyse
Titel 6
Det moderne gennembrud
Titel 7
Ekspressionisme og Tom Kristensen
Titel 8
Firserlyrikken og Michael Strunge
Titel 9
Kanonlitteratur. Svensk og norsk litteratur
Titel 10
1700-tallet. Dramaet. Oplysningstiden. Ludvig Holberg
Titel 11
Folkeviser
Titel 12
Film. Kortfilm. Filmteori
Titel 13
1990´ernes litteratur. Minimalisme. Helle Helle
Titel 14
Nullernes litteraturhistorie
Titel 15
Nyhedsartiklen
Side 1 af 14
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Retur til forside
Titel 1
Læsescreening, læseforståelse, kursus om skriftlighed og kursus om mundtlighed
Indhold
Introduktion til faget dansk på A-niveau ud fra læreplan for Dansk A
Læsekursus – introduktion til forskellige læseteknikker ud fra ”Studielæsning på
videregående uddannelser – læsestrategier og læseteknikker”(2007) af Peter Stray
Jørgensen under medvirken af Thomas Harboe
Læsescreening: Leif Davidsen: ”Ti minutter i vor tid”(1995) + 11 spørgsmål
Lars Damkjær og andre: ”Sprogets veje”(2008) side 107-114 om retorik/mundtlighed
Solveig Bennike, Lisbeth Nyborg og Mette Trangbæk Hammer: ”Faglige forbindelser i dansk”(2009) side 205-212 om skriftlighed og redegørelsen
Søren Ulrik Thomsen: ”Demokrati eller småligt føleri” i Politiken den 28. august
2012 – øvelse i at skrive en redegørelse
Bodil Nørlem og Conni Paldam: ”Grundbog til dansk i erhvervsuddannelserne”(2004) om analyse og fortolkning af noveller og romaner
Grundig vejledning i at skrive den store danskopgave
Den store danskopgave om ”Fodboldenglen”(1977) af Hans-Jørgen Nielsen (Værk
1)
Grundig mundtlig gennemgang af karakteristiske træk ved den danske litteraturhistorie i 1970´erne
Naja Marie Aidt: ”Ond i sulet” fra ”Vandmærket”(1993)(Værk 2)
Eget materiale: Stil om ”Ond i sulet” fra ”Vandmærket”(1993) af Naja Marie Aidt,
som kursisterne skulle kritisere
Kim Schou: ”Hetz eller fornuft? Fra i dag er det slut med at ryge på jobbet” i Kristeligt Dagblad den 15. august 2012 – øvelse i et argumenterende oplæg
Sune Weile: ”Om at skrive et læserbrev<<Ind i sproget ud i verden suneweile.wordpres.com/dansk-i…i…/om-at-skrive-et-laeserbrev/
Fvu-test. Læseprøve
Grundig information om dansk stil på HF: Det analyserende oplæg, den introducerende artikel og den argumenterende artikel
Ole Schultz Larsen: Om dansk stil fra hans hjemmeside ”Danskfag”
Benny Andersen: ”Smil” fra ”Den indre bowlerhat”(1964)
Omfang
47 lektioner a 45 minutter.
Særlige fokuspunkter
Kernebegreber: notat- og studieteknik, forståelsesstrategier, læsescreening, læsekursus,
notatteknik, mindmap, brainstorming, basis skrivning, mundtlighed, skriftlighed og
introduktion til udarbejdelse af danskopgave omkring ”Fodboldenglen” af Hans-Jørgen
Nielsen
Mål:
At bevidstgøre eleven om forskellige læsestrategier
At udvikle elevens evne til at tage konstruktive notater
Side 2 af 14
Væsentligste
arbejdsformer
At introducere eleverne i arbejdet med at skrive stile
At introducere eleverne i arbejdet med mundtlighed
At introducere eleverne i danskopgaven på første år
Klasseundervisning og gruppearbejde.
Synergieffekt ved brainstorming i grupper.
Skriftligt arbejde med at strukturere notater og at skrive en hf-stil.
Øvelse i forskellige læsestrategier.
Retur til forside
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Retur til forside
Titel 2
Retorik, argumentationsteknik, sproglig bevidsthed og kommunikation
Indhold
Jørgen Asmussen(red.): ”Faktiske tekster – fra sagprosa til reality”(2005) side 7280 om argumentationsteknik og retorik
Charlotte Jørgensen og Merete Onsberg: ”Praktisk argumentation”(2008) om
Toulmins model
Helle Borup: ”Ud med sproget. Grundbog i retorik for gymnasiet og hf”(2007)
side 47-51, 59-64, 73-77 om appelformerne, Toulmins model og kommunikationsmodellen/pentagrammet/femkanten
”Sprogets veje” af Lars Damkjær og Karen Thygesen(red.)(2008) side 31-34 om
grammatik
Ulla Dahlerup: ”Tale ved Dansk Folkepartis Landsmøde i 2003”(uddrag)
Ole Schultz Larsen: Opgaver til Toulmins model fra ”Danskfag”
Quiz i argumentationsteknik
Steen og Hanne R. Beck: ”Gyldendals studiebog”(2008) side 33-36, 38 om arbejdsformer
Omfang
18 lektioner a 45 minutter.
Særlige fokuspunkter
Kernebegreber: appelformerne logos, patos og etos, Toulmins model med påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning, sponsershipetos, ad hominem-argument, eristisk argument, kommunikationsmodellen/pentagrammet/femkanten, emotiv, emotiv funktion, ironi, sarkasme, generalisering, agentiv-strygning, definition/ordvalgsargument, denotation, konnotation,
metafor, personlige, konventionelle og litterære symboler, sammenligning, metonymi, besjæling, personifikation, tingsliggørende metafor, emfase, dobbelt komparativ, pleonasme, anafor, epifor, epanastrofe, tautologi, retorisk spørgsmål, apostrofe, magtanvendelse, prestige- eller omstændighedskneb, autoritetskneb, ekspertkneb, generaliseringskneb, medlidenhedskneb, idolkneb, selvsikkerhedskneb,
lærdomskneb, hensigtskneb, fornuftskneb, historiekneb og påfuglekneb
Mål:
At eleven får retoriske begreber benyttet i praksis
Side 3 af 14
At eleven får udviklet sin iagttagelsesevne
At eleven kan begynde en sproglig analyse
At eleven kan påvise virkning ud fra teknik
Væsentligste
arbejdsformer
Retur til forside
Titel 3
Indhold
Klasseundervisning.
Gruppearbejde.
Holddiskussioner med argumentation.
Gruppeoplæg
Novelleanalyse. Romananalyse.
Udvalgte linjer fra udvalgte sider fra følgende værker sammenstykket til et kompendium om analyse og fortolkning af noveller og romaner:
Ove Christensen, Per Krogh Hansen, Jesper Poulsen og Svend Aage Svenstrup(red.): ”Gensyn med fortælleren”(2006)
Johannes Fibiger og Gerd Lütken: ”Litteraturens veje”(2007)
Annemette Hejlsted: ”Fortællingen – teori og analyse”(2007)
Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen: ”Litteratur og fortælling”(2003)
Kell Gall Jørgensen: ”Litterær analyse. Prosa og lyrik”(1996)
Martin Jørgensen: ”Tæt på litteratur. Analyse og didaktik”(2010)
Lasse Horne Kjældgaard, Lis Møller, Dan Ringgaard, Lilian Munk Rösing, Peter
Simonsen og Mads Rosendahl Thomsen(red.)(2012)
Jørn Ingemann Knudsen: ”Textanalyse.dk”(2005)
Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist: ”Krydsfelt. Grundbog i
dansk”(2011)
Ole Schultz Larsen: Hans hjemmeside: ”Danskfag”
Peter Heller Lützen: ”Analyse og relevans – grundbog i litterær analyse og fortolkning”(2003)
Thomas Thurah: ”Tekstanalyse og litterær metode”(2010)
”Hvis er teksten? Om den diskursive, intentionelle og fortalte fortæller”. Uddrag
fra publikationen: ”Vejledning til grundfaget dansk – de merkantile erhvervsuddannelser”, kapitel 5 om ”Fagets mål og hovedområde”, Undervisningsministeriet
1997
Henning Mortensen: ”Lykke” fra ”Solister”(1977)
Jan Sonnergaard: ”Radiator”(1997)(Værk 3)
Johannes V. Jensen: ”Oktobernat” fra ”Himmerlandshistorier”(1898-1910)(kanon)
Omfang
38 lektioner a 45 minutter.
Særlige fokuspunkter
Kernebegreber: fortælleren (jeg-fortæller, utroværdig jeg-fortæller, alvidende fortæller, personbunden/personal fortæller, impressionistisk fortæller, minimalistisk
fortæller, behavioristisk fortæller, 3. person fortæller, implicit fortæller og eksplicit
fortæller), forfatter- og fortællerkommentar, fortællesynsvinkler(indre, ydre, kombineret, vekslende og alvidende synsvinkel), fremstillingsformer og fortælleelemenSide 4 af 14
ter(scenisk fremstilling, panoramisk fremstilling, beretning, stream of consciousness, bagudsyn, medsyn, direkte tale, indirekte tale, dækket direkte tale, tankereferat og indre monolog), komposition(den cirkulære fortælling, rammefortælling,
indre komposition, ydre komposition, flashback/tilbagespring/tilbageblik, flashforward/fremspring/forudgreb, fortalt tid og fortælletid), personkarakteristik(hovedpersoner, bipersoner, ydre og indre personkarakteristik, direkte og indirekte personkarakteristik og parallel- og kontrastpersoner), ydre og indre kræfter,
personkonflikter, motiv og tema, miljø og perspektivering
Væsentligste
arbejdsformer
Mål:
At eleven får et bredt kendskab til forskellige analysebegreber til noveller og romaner
At eleven udvikler sin tekstanalytiske kompetence
At eleven kan udtrykke ovennævnte kendskaber skriftligt såvel som mundtligt
Gruppearbejde.
Klasseundervisning.
Gruppeoplæg.
Summegrupper.
Retur til forside
Titel 4
Romantikken i dansk litteratur
Indhold
Johannes Fibiger og Gerd Lütken: ”Litteraturens veje”(1996) side 119-129
Adolph Wilhelm Schack von Staffeldt: ”Indvielsen” fra ”Digte”(1804)
Adam Öehlenschläger: ”Guldhornene” fra ”Digte”(1803)(kanon)
Omfang
10 lektioner a 45 minutter.
Særlige fokuspunkter
Kernebegreber: Det samfundsmæssigt, filosofisk og sprogligt karakteristiske i romantikken, universalromantik, nyplatonisme, monisme, dualisme, fænomenernes og
ideernes verden
Væsentligste
arbejdsformer
Retur til forside
Titel 5
Mål:
At eleven får kendskab til repræsentative og klassiske tekster fra perioden
At eleven udvikler sin evne til at forstå og skelne imellem universalromantiske og
nyplatonistiske tekster
At eleven får et kendskab til periodens verdensbillede
At eleven kan udtrykke ovennævnte kendskaber skriftligt såvel som mundtligt
Selvstændigt arbejde.
Gruppearbejde.
Klasseundervisning.
Oplæg.
Lyrikanalyse
Side 5 af 14
Indhold
Jørn Ingemann Knudsen: ”Textanalyse.dk”(2006) side 79-124 om lyrikanalyse
Adam Öehlenschläger: ”Hvor blev I røde roser dog”(1832)(kanon)
Emil Aarestrup: ”Til en veninde”(1835)
Emil Aarestrup: ”Erkendelse”(1838)
Johannes Jørgensen: ”Påske”(1887)
Johannes V. Jensen: ”På Memphis Station” i ”Digte”(1904)(kanon)
Tove Ditlevsen: ”Mit hjerte”(1946)
Halfdan Rasmussen: ”Julekalender for voksne”(1965)
Alle elever har fundet et selvvalgt digt, som de har læst op og forklaret betydningen
af
Omfang
19 lektioner a 45 minutter.
Særlige fokuspunkter
Kernebegreber: denotation, konnotation, ironi, sarkasme, personlige, konventionelle
og litterære symboler, sammenligning, generalisering, kontraster/modsætninger,
metafor, metonymi, besjæling, personifikation, tingsliggørende metafor, eksistentielle temaer, forfatter, fortæller, åbenlys ydre monolog, skjult ydre monolog, åbenlys
indre monolog, skjult indre monolog, strofisk digt, ustrofisk digt, figurativ figurdigt,
nonfigurativ figurdigt, kronologisk tid, anakronisk tid, akronisk tid, allegori, parodi,
enderim, indrim, parrim, krydsrim/fletrim og klamrerim/omsluttende/kiastisk rim
Mål:
At eleven får genrebevidsthed
At eleven kan skelne mellem forskellige former for digte
At eleven kan anvende relevant danskfaglig teori på digte
At eleven opøver en sproglig bevidsthed
At eleven får kompetence til at analysere og fortolke et digt
At eleven bliver i stand til at sætte digte ind i en litteraturhistorisk sammenhæng
Væsentligste
arbejdsformer
Elevoplæg.
Summegrupper.
Klasseundervisning.
Gruppearbejde.
Retur til forside
Titel 6
Det moderne gennembrud
Johannes Fibiger og John Rydahl: ”Realiteternes verden”(2001) side 5-7, 9-12, 1419, 22-25, 28-29, 36-39, 43, 46-47, 53-54, 59-60, 70-72, 81
”Impressionisme” fra http://fc.nrsbgym.dk/~¨lf/virkelighed/litteratur
”Impressionisme” fra http://www.e-poke.dk/bang_impression.asp(uddrag)
”Impressionisme” fra http://www.rudar.ruc.dk/.../(Sansningens%20 fremstilling%20-…(uddrag)
”Impressionistisk fortælleteknik” fra http://www.daSide 6 af 14
Omfang
Særlige fokuspunkter
net/naturalismen_1870.htm(uddrag)
”Impressionisme. En lille replik”(1870) af Herman Bang
Holger Drachmann: ”Engelske socialister”(1871)
Georg Brandes: Indledning til Hovedstrømninger i det 19de Århundredes Litteratur”(1871)(uddrag)
Henrik Pontoppidan: ”Nådsensbrød” i ”Fra Hytterne”(1887)(kanon)
Henrik Pontoppidan: ”Ørneflugt”(1893)(kanon)
Herman Bang: ”Irene Holm” i ”Under Åget”(1893)(kanon)
Herman Bang: ”Foran alteret”(1880)(kanon)
Repetitionsquiz
24 lektioner a 45 minutter.
Kernebegreber: problemer, som Georg Brandes vil have sat under debat: kønsroller,
ægteskabet, religionen, kirken som institution og ejendomsforholdene, provisorietiden, naturalisme, impressionisme, positivisme, arv-miljødeterminismen, den frie
vilje, Nietzsche: nihilisme, ateisme, herremoral og slavemoral, sædelighedsfejden:
kvinden, manden, ægteskabet og kønsroller, kommunisme, arbejderbevægelse, politik og landbrug
Mål:
At eleven får kendskab til centrale litterære strømninger i perioden
At eleven indgående forstår og kafn karakterisere den impressionistiske fortælleteknik/stil i litteraturen hos Herman Bang
At eleven får en forståelse for afgørende samfundsmæssige, kønspolitiske og religiøse strømninger i perioden
At eleven kan udtrykke ovennævnte kendskaber skriftligt såvel som mundtligt
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning.
Gruppearbejde.
Summegrupper.
Oplæg.
Retur til forside
Titel 7
Ekspressionisme og Tom Kristensen
Indhold
”Ekspressionisme” fra ”Litteraturens veje”(1996) af Johannes Fibiger og Gerd
Lütken side 259 og 425
”Ekspressionisme” fra
fagweb.vuckolding.dk/ah/Dansk/litteraturhistorisk_oversigt%20ny.htm
”Ekspressionisme” fra http://www.faktalink.dk/titelliste/eksp/eksphele af journalist Tore Daa Funder, iBureauet/Dagbladet Information i 2007
http://www.forfatterweb.dk/oversigt/kristensen-tom/print-ztom af Bo Green
Jensen, opdateret af Anne Vindum, iBureauet/Dagbladet Information
1993/2014 (uddrag)
”Fribytter” og ”Det blomstrende slagsmål”(1920)(kanon) i ”Fribytterdrømme”.
Side 7 af 14
”Ekspressionismen. Noter. 1917-1930” fra
http://www.da-net.dk/Ekspressionismenoter.htm
”Reklameskibet” af Otto Gelsted(1923) fra ”Jomfru Gloriant”
”Aarhundredet” fra ”Asfaltens sange”(1918) af Emil Bønnelycke
”Henrettelsen” fra ”Påfuglefjeren”(1922)(kanon) af Tom Kristensen
Omfang
16 lektioner a 45 minutter.
Særlige fokuspunkter
Mål:
At eleven får et indgående kendskab til den litterære ekspressionisme i Tom Kristensens lyrik
At eleven får en viden om dansk litteraturhistorie i 1920´erne og 1930´erne
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Klasseundervisning
Summegrupper
Oplæg
Retur til forside
Titel 8
Firserlyrikken og Michael Strunge
Indhold
”Firserlyrikken” fra ”Dansk litteratur historie 1960-2000”(2007) af Lars Handesten og andre side 391-407
”Nat i Electri-city” fra ”Skrigerne!”(1980)
”Den hæslige by”, ”Drømmens faner” og ”Revolte” fra ”Vi folder drømmens
faner ud”(1981)
Tv-udsendelsen fra tv-programmet Bazar fra 1984 med Poul Borum, Jens Winther, Michael Strunge, Pia Tafdrup, Kristen Bjørnkær og Lola Baidel
Omfang
13 lektioner a 45 minutter.
Særlige fokuspunkter
Mål:
At eleven får et indgående kendskab til Michael Strunges skrivemåde og verdensopfattelse
At eleven får genrebevidsthed
At eleven kan skelne mellem forskellige former for digte
At eleven kan anvende relevant danskfaglig teori på digte
At eleven opøver en sproglig bevidsthed
At eleven får kompetence til at analysere og fortolke digt
At eleven kan udtrykke ovennævnte kendskaber skriftligt såsom som mundtligt.
Væsentligste ar-
Netsøgning.
Side 8 af 14
bejdsformer
Klasseundervisning.
Gruppearbejde.
Summegrupper.
Retur til forside
Titel 9
Kanonlitteratur. Svensk og norsk litteratur.
Indhold
”Patienten” fra ”Eftersøgningen og andre noveller”(1962)(kanon) af Peter Seeberg
”Engang” fra ”Amagerdigte”(1965)(kanon) af Klaus Rifbjerg
”Min kamp”(1925) af Adolf Hitler(uddrag)
”Nattens dronning” fra ”Paraplyen”(1952) af Tove Ditlevsen
”Lønningsdag” af Martin Andersen Nexø(1900)(kanon)
”Hist, hvor vejen slår en bugt”(1829)(kanon) af H. C. Andersen
”Den uartige dreng”(1825)(kanon) af H. C. Andersen
”Sildig opvågnen”(1828)(kanon) af Steen Steensen Blicher
”Agerhønen”(1947)(kanon) fra ”Agerhønen” af Martin A. Hansen
”Balladen om mit liv”(kanon) af Karen Blixen
”Sov sødt Barnlille”(1872)(kanon) af N. F. S. Grundtvig
”Landet som icke är” fra ”Efterladte digte”(1922)(svensk) af Edith Södergran
”Trappan” fra ”Naket liv”(1929)(svensk) af Harry Martinsson
”Bomull” fra ”Nomad”(1931)(svensk) af Harry Martinsson
”Storby-natt” fra ”På stengrunn”(1925)(norsk) af Rudolf Nielsen
”Her og hisset” fra ”Hustavler”(1929)(norsk) af Arnulf Øverland
Omfang
22 lektioner a 45 minutter.
Særlige fokuspunkter
Mål:
At eleven får et kendskab til kanonlitteraturen og svensk og norsk litteratur
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning
Oplæsning
Gruppearbejde
Summegrupper.
Retur til forside
Titel 10
1700-tallet. Dramaet. Oplysningstiden. Ludvig Holberg.
Indhold
”Litteraturens veje” af Johannes Fibiger og Gerd Lütken(2012) side 116, 118,
Side 9 af 14
124-132
”Erasmus Montanus” eller ”Rasmus Berg”(1723(kanon)(Værk 4) af Ludvig
Holberg
Omfang
13 lektioner a 45 minutter.
Særlige fokuspunkter
Kernebegreber: Det samfundsmæssigt, filosofisk og sprogligt karakteristiske ved
oplysningstiden. Kendskab til komedien, deismen, klassicismen og Ludvig Holberg
Væsentligste arbejdsformer
Mål:
At eleven får en introduktion til oplysningstidens verdensbillede og menneskesyn
At eleven får et kendskab til Ludvig Holbergs komedier
At eleverne får et begrænset kendskab til svensk og norsk sprog og litteratur
Elevoplæg.
Gruppearbejde.
Netsøgning.
Klasseundervisning.
Summegrupper.
Selvstændigt arbejde.
Retur til forside
Titel 11
Folkeviser
Indhold
”Litteraturens veje”(1996) af Johannes Fibiger og Gerd Lütken side 38-46
”Stolt Elins hævn”
”German Gladensvend”
”Ebbe Skammensøn”
”Jomfruen og dværgekongen”
Omfang
15 lektioner a 45 minutter.
Særlige fokuspunkter
Kernebegreber: ballade, opbygning, oprindelse, riddervise, trylleviser, stil, personer, handling, syrebadsteknik, mundtlighed, skæbne, overnaturlige væsner, overgang mellem barndom og voksenalder, uforløsthed, runeslag, blodets bånd, familiefejde, dybdepsykologi, Villy Sørensen og omkvæd
Mål:
At eleven får stilistiske begreber benyttet i praksis.
At eleven udvikler sin iagttagelsesevne.
At eleven kan skelne mellem en tryllevise og en riddervise
At eleven kan analysere og fortolke en folkevise ud fra sproglige og indholdsmæssige træk
Væsentligste ar-
Klasseundervisning.
Side 10 af 14
bejdsformer
Oplæsning
Selvstændigt arbejde.
Gruppearbejde.
Retur til forside
Titel 12
Film. Kortfilm. Filmteori
Indhold
Udvalgte linjer fra udvalgte sider fra følgende værker sammenstykket til et kompendium om analyse og fortolkning af film og kortfilm:
”De levende billeders dramaturgi”(2003) bind 1 og bind 2 af Peter Harms Larsen
”Filmanalyse”(2008) af Peter Nyord og Ole Ravn
”Film i dansk”(2004) af Helga S. Mikkelsen og Hans Oluf Schou
”Film – fortælling & forførelse”(2001) af Trine Breum
”Fokus – en grundbog i film, tv og video”(2006) af Per B. Katz og Henrik Poulsen
”Krydsfelt – grundbog i dansk”(2011) af Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia
Quist
”Zoom – grundbog i medier”(2011) af Jette Meldgaard Harboe og Henrik Poulsen
”Kortfilm – filmiske virkemidler” fra file:///C:/Users/tj.HEVUC/Downloads/Kortfilm%20(%)pdf
”Ryd forsiden! – om nyhedsformidling”(2005) af Henning Olsson og Henrik
Poulsen side 181-182 om radio og tv
”Den iscenesatte virkelighed”(2004) af Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard side 810, 64-66 om fiktions- og faktakoder og tv og dokumentargenren
”Taken”(film)(et større afrundet medieprodukt)
”De nye lejere”(1996)(kortfilm) af Anders Thomas Jensen
26 lektioner a 45 minutter.
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Kernebegreber: forførelse, popularitet, varighed, genrer, plot, story, fremdrift,
set up, pay off, berettermodellen, bølgemodellen, den cirkulære dramaturgi, personer, aktantmodellen, shot-to-shot analyse, næranalyse, genreanalyse, auteuranalyse, frame, indstilling, scene, sekvens, virkemidler, stil, motivafstand, kameravinkel, billedkomposition, twoshot, det gyldne snit, trekantskompositionen,
dybdefokus, fokusskift, linjeføring, kælkede linjer, perspektiv, establishing shot,
point of view, over-the-shoulder-shot, kamerabevægelse, lyd, klipning, surprise,
suspense og dialog
Mål:
At eleven får et indgående kendskab til forskellige virkemidler i film og kortfilm
At eleven kan analyse og fortolke en film ud fra form og indhold
Klasseundervisning
Gruppearbejde
Oplæg
Summegrupper
Side 11 af 14
Retur til forside
Titel 13
1990´ernes litteratur. Minimalisme. Helle Helle.
Indhold
”Litteraturhistorisk periodeoversigt: Minimalisme og dens rødder i det 20. årh.”
fra http://intranet.odensekatedralskole.dk/~CO/litthist%20minimalisme.htm
”Helle Helle – og noget der ligner – august 2009” fra ”Litteratursiden”
”Minimalisme og maksimalisme” fra
http://www.danskedigtere.sdu.dk/helle.html
”En stol for lidt”, ”Rester” og ”Film” fra ”Rester”(1996) af Helle Helle
Omfang
9 lektioner a 45 minutter.
Særlige fokuspunkter
Mål:
At eleven får en evne til at kunne skelne mellem forskellige stilistiske træk
At eleven kan skelne mellem minimalisme, impressionisme og ekspressionisme
At eleven er opmærksom på underteksten
At eleven udvikler sin iagttagelsesevne.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning.
Gruppearbejde.
Selvstændigt arbejde.
Retur til forside
Titel 14
Nullernes litteraturhistorie.
Indhold
”Efter 2001” fra ”Litteraturens perioder”(2011) af Knud Michelsen og Berit Riis
Langdahl side 136-147
”Opgang” fra ”Mit forfærdelige ansigt”(2001) af Pia Juul
”Nørreport” fra ”København”(2004) af Katrine Marie Guldager
”Bulbjerg” fra ”Bavian”(2006) af Naja Marie Aidt
”Tyngde” fra ”Pludselig flæben”(2007) af Jens Blendstrup
22 lektioner a 45 minutter.
Omfang
Særlige fokuspunkter
Mål:
At eleven får et kendskab til de karakteristiske træk ved nullernes litteraturhistorie
At eleven opøver en kompetence til at analyse og fortolke skønlitterære tekster
ud fra relevant teori
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning.
Gruppearbejde.
Summegrupper.
Retur til forside
Side 12 af 14
Titel 15
Nyhedsartiklen.
Indhold
”Ryd forsiden! – nyhedsformidling”(2005) af Henning Olsson og Henrik Poulsen side 38-56, 67-87, 95
”Nyhedssproget” fra ”Nyheder i nutid” af Lars Kabel(redaktion)(2009) side 4557
”Læserbrev” fra ”Avisen i undervisningen”
”Spis risengrød og dø”(læserbrev) fra Sjællandske fredag den 17. maj 2013 af
Hans Lembøl
”Kommentar og klumme” i ”Avisen i undervisningen”
”Film er det muhliges kunst”(kommentar) fra Politiken den 22. august 2014 af
Kim Skotte
”Nyhedshistorie” i ”Avisen i undervisningen”
”4.A til statsministeren: Red vores kammerat”(en nyhedshistorie) fra Fyens
Stiftstidende den 14. juni 2013 af Tommy Byrne og Yilmaz Polat
”Leder” i ”Avisen i undervisningen”
”Burkapleje”(leder) i Jyllandsposten den 3. maj 2007
Omfang
23 lektioner a 45 minutter.
Særlige fokuspunkter
Mål:
At eleven får kendskab til de karakteristiske træk ved nyhedsartiklen
At eleven får kendskab til forskellige typer journalistiske artikler
At eleven kan anvende retorik, Toulmins model, argumentationskneb og billedsprog i analysen af argumenterende journalistik
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning.
Gruppearbejde.
Summegrupper.
Retur til forside
Opgivelser af individuelt læste værker:
Alexander: Kunsten at græde i kor. Hold kæft og vær smuk.
Mette: Den kroniske uskyld. Rend mig i traditionerne.
Nicoline: Rend mig i traditionerne. En fridag til Fru Larsen.
Julie: En fridag til Fru Larsen. Rend mig i traditionerne.
Charlotte: Rend mig i traditionerne. En fridag til fru Larsen.
Thannura: En fridag til fru Larsen. Rend mig i traditionerne.
Amie: En fridag til fru Larsen. Rend mig i traditionerne.
Side 13 af 14
Asbjørn: Kunsten at græde i kor. Det forsømte forår.
Markus: Exil. Kunsten at græde i kor.
Kim: Kunsten at græde i kor. Frygtelig lykkelig.
Christian: Kunsten at græde i kor. Frygtelig lykkelig.
Jakob: Kunsten at græde i kor. Det forsømte forår.
Danni: Kunsten at græde i kor. Det forsømte forår.
Kasper: Kunsten at græde i kor. Det forsømte forår.
Axel: Kunsten at græde i kor. Frygtelig lykkelig.
Susanne: Intet af Janne Teller. Tuna af Kim Leine
Side 14 af 14