Dansk A - 13r - TJ
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Hf Fag og niveau Dansk A Lærer(e) Tomas Billeskov Jansen Hold 2.r – dansk A – hf2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Læsescreening, læseforståelse, kursus om skriftlighed og kursus i mundtlighed. Titel 2 Retorik, argumentationsteknik, sproglig bevidsthed og kommunikation Titel 3 Novelleanalyse. Romananalyse Titel 4 Romantikken i dansk litteratur Titel 5 Lyrikanalyse Titel 6 Det moderne gennembrud Titel 7 Ekspressionisme og Tom Kristensen Titel 8 Firserlyrikken og Michael Strunge Titel 9 Kanonlitteratur. Svensk og norsk litteratur Titel 10 1700-tallet. Dramaet. Oplysningstiden. Ludvig Holberg Titel 11 Folkeviser Titel 12 Film. Kortfilm. Filmteori Titel 13 1990´ernes litteratur. Minimalisme. Helle Helle Titel 14 Nullernes litteraturhistorie Titel 15 Nyhedsartiklen Side 1 af 14 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 Læsescreening, læseforståelse, kursus om skriftlighed og kursus om mundtlighed Indhold Introduktion til faget dansk på A-niveau ud fra læreplan for Dansk A Læsekursus – introduktion til forskellige læseteknikker ud fra ”Studielæsning på videregående uddannelser – læsestrategier og læseteknikker”(2007) af Peter Stray Jørgensen under medvirken af Thomas Harboe Læsescreening: Leif Davidsen: ”Ti minutter i vor tid”(1995) + 11 spørgsmål Lars Damkjær og andre: ”Sprogets veje”(2008) side 107-114 om retorik/mundtlighed Solveig Bennike, Lisbeth Nyborg og Mette Trangbæk Hammer: ”Faglige forbindelser i dansk”(2009) side 205-212 om skriftlighed og redegørelsen Søren Ulrik Thomsen: ”Demokrati eller småligt føleri” i Politiken den 28. august 2012 – øvelse i at skrive en redegørelse Bodil Nørlem og Conni Paldam: ”Grundbog til dansk i erhvervsuddannelserne”(2004) om analyse og fortolkning af noveller og romaner Grundig vejledning i at skrive den store danskopgave Den store danskopgave om ”Fodboldenglen”(1977) af Hans-Jørgen Nielsen (Værk 1) Grundig mundtlig gennemgang af karakteristiske træk ved den danske litteraturhistorie i 1970´erne Naja Marie Aidt: ”Ond i sulet” fra ”Vandmærket”(1993)(Værk 2) Eget materiale: Stil om ”Ond i sulet” fra ”Vandmærket”(1993) af Naja Marie Aidt, som kursisterne skulle kritisere Kim Schou: ”Hetz eller fornuft? Fra i dag er det slut med at ryge på jobbet” i Kristeligt Dagblad den 15. august 2012 – øvelse i et argumenterende oplæg Sune Weile: ”Om at skrive et læserbrev<<Ind i sproget ud i verden suneweile.wordpres.com/dansk-i…i…/om-at-skrive-et-laeserbrev/ Fvu-test. Læseprøve Grundig information om dansk stil på HF: Det analyserende oplæg, den introducerende artikel og den argumenterende artikel Ole Schultz Larsen: Om dansk stil fra hans hjemmeside ”Danskfag” Benny Andersen: ”Smil” fra ”Den indre bowlerhat”(1964) Omfang 47 lektioner a 45 minutter. Særlige fokuspunkter Kernebegreber: notat- og studieteknik, forståelsesstrategier, læsescreening, læsekursus, notatteknik, mindmap, brainstorming, basis skrivning, mundtlighed, skriftlighed og introduktion til udarbejdelse af danskopgave omkring ”Fodboldenglen” af Hans-Jørgen Nielsen Mål: At bevidstgøre eleven om forskellige læsestrategier At udvikle elevens evne til at tage konstruktive notater Side 2 af 14 Væsentligste arbejdsformer At introducere eleverne i arbejdet med at skrive stile At introducere eleverne i arbejdet med mundtlighed At introducere eleverne i danskopgaven på første år Klasseundervisning og gruppearbejde. Synergieffekt ved brainstorming i grupper. Skriftligt arbejde med at strukturere notater og at skrive en hf-stil. Øvelse i forskellige læsestrategier. Retur til forside Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 2 Retorik, argumentationsteknik, sproglig bevidsthed og kommunikation Indhold Jørgen Asmussen(red.): ”Faktiske tekster – fra sagprosa til reality”(2005) side 7280 om argumentationsteknik og retorik Charlotte Jørgensen og Merete Onsberg: ”Praktisk argumentation”(2008) om Toulmins model Helle Borup: ”Ud med sproget. Grundbog i retorik for gymnasiet og hf”(2007) side 47-51, 59-64, 73-77 om appelformerne, Toulmins model og kommunikationsmodellen/pentagrammet/femkanten ”Sprogets veje” af Lars Damkjær og Karen Thygesen(red.)(2008) side 31-34 om grammatik Ulla Dahlerup: ”Tale ved Dansk Folkepartis Landsmøde i 2003”(uddrag) Ole Schultz Larsen: Opgaver til Toulmins model fra ”Danskfag” Quiz i argumentationsteknik Steen og Hanne R. Beck: ”Gyldendals studiebog”(2008) side 33-36, 38 om arbejdsformer Omfang 18 lektioner a 45 minutter. Særlige fokuspunkter Kernebegreber: appelformerne logos, patos og etos, Toulmins model med påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning, sponsershipetos, ad hominem-argument, eristisk argument, kommunikationsmodellen/pentagrammet/femkanten, emotiv, emotiv funktion, ironi, sarkasme, generalisering, agentiv-strygning, definition/ordvalgsargument, denotation, konnotation, metafor, personlige, konventionelle og litterære symboler, sammenligning, metonymi, besjæling, personifikation, tingsliggørende metafor, emfase, dobbelt komparativ, pleonasme, anafor, epifor, epanastrofe, tautologi, retorisk spørgsmål, apostrofe, magtanvendelse, prestige- eller omstændighedskneb, autoritetskneb, ekspertkneb, generaliseringskneb, medlidenhedskneb, idolkneb, selvsikkerhedskneb, lærdomskneb, hensigtskneb, fornuftskneb, historiekneb og påfuglekneb Mål: At eleven får retoriske begreber benyttet i praksis Side 3 af 14 At eleven får udviklet sin iagttagelsesevne At eleven kan begynde en sproglig analyse At eleven kan påvise virkning ud fra teknik Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Titel 3 Indhold Klasseundervisning. Gruppearbejde. Holddiskussioner med argumentation. Gruppeoplæg Novelleanalyse. Romananalyse. Udvalgte linjer fra udvalgte sider fra følgende værker sammenstykket til et kompendium om analyse og fortolkning af noveller og romaner: Ove Christensen, Per Krogh Hansen, Jesper Poulsen og Svend Aage Svenstrup(red.): ”Gensyn med fortælleren”(2006) Johannes Fibiger og Gerd Lütken: ”Litteraturens veje”(2007) Annemette Hejlsted: ”Fortællingen – teori og analyse”(2007) Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen: ”Litteratur og fortælling”(2003) Kell Gall Jørgensen: ”Litterær analyse. Prosa og lyrik”(1996) Martin Jørgensen: ”Tæt på litteratur. Analyse og didaktik”(2010) Lasse Horne Kjældgaard, Lis Møller, Dan Ringgaard, Lilian Munk Rösing, Peter Simonsen og Mads Rosendahl Thomsen(red.)(2012) Jørn Ingemann Knudsen: ”Textanalyse.dk”(2005) Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist: ”Krydsfelt. Grundbog i dansk”(2011) Ole Schultz Larsen: Hans hjemmeside: ”Danskfag” Peter Heller Lützen: ”Analyse og relevans – grundbog i litterær analyse og fortolkning”(2003) Thomas Thurah: ”Tekstanalyse og litterær metode”(2010) ”Hvis er teksten? Om den diskursive, intentionelle og fortalte fortæller”. Uddrag fra publikationen: ”Vejledning til grundfaget dansk – de merkantile erhvervsuddannelser”, kapitel 5 om ”Fagets mål og hovedområde”, Undervisningsministeriet 1997 Henning Mortensen: ”Lykke” fra ”Solister”(1977) Jan Sonnergaard: ”Radiator”(1997)(Værk 3) Johannes V. Jensen: ”Oktobernat” fra ”Himmerlandshistorier”(1898-1910)(kanon) Omfang 38 lektioner a 45 minutter. Særlige fokuspunkter Kernebegreber: fortælleren (jeg-fortæller, utroværdig jeg-fortæller, alvidende fortæller, personbunden/personal fortæller, impressionistisk fortæller, minimalistisk fortæller, behavioristisk fortæller, 3. person fortæller, implicit fortæller og eksplicit fortæller), forfatter- og fortællerkommentar, fortællesynsvinkler(indre, ydre, kombineret, vekslende og alvidende synsvinkel), fremstillingsformer og fortælleelemenSide 4 af 14 ter(scenisk fremstilling, panoramisk fremstilling, beretning, stream of consciousness, bagudsyn, medsyn, direkte tale, indirekte tale, dækket direkte tale, tankereferat og indre monolog), komposition(den cirkulære fortælling, rammefortælling, indre komposition, ydre komposition, flashback/tilbagespring/tilbageblik, flashforward/fremspring/forudgreb, fortalt tid og fortælletid), personkarakteristik(hovedpersoner, bipersoner, ydre og indre personkarakteristik, direkte og indirekte personkarakteristik og parallel- og kontrastpersoner), ydre og indre kræfter, personkonflikter, motiv og tema, miljø og perspektivering Væsentligste arbejdsformer Mål: At eleven får et bredt kendskab til forskellige analysebegreber til noveller og romaner At eleven udvikler sin tekstanalytiske kompetence At eleven kan udtrykke ovennævnte kendskaber skriftligt såvel som mundtligt Gruppearbejde. Klasseundervisning. Gruppeoplæg. Summegrupper. Retur til forside Titel 4 Romantikken i dansk litteratur Indhold Johannes Fibiger og Gerd Lütken: ”Litteraturens veje”(1996) side 119-129 Adolph Wilhelm Schack von Staffeldt: ”Indvielsen” fra ”Digte”(1804) Adam Öehlenschläger: ”Guldhornene” fra ”Digte”(1803)(kanon) Omfang 10 lektioner a 45 minutter. Særlige fokuspunkter Kernebegreber: Det samfundsmæssigt, filosofisk og sprogligt karakteristiske i romantikken, universalromantik, nyplatonisme, monisme, dualisme, fænomenernes og ideernes verden Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Titel 5 Mål: At eleven får kendskab til repræsentative og klassiske tekster fra perioden At eleven udvikler sin evne til at forstå og skelne imellem universalromantiske og nyplatonistiske tekster At eleven får et kendskab til periodens verdensbillede At eleven kan udtrykke ovennævnte kendskaber skriftligt såvel som mundtligt Selvstændigt arbejde. Gruppearbejde. Klasseundervisning. Oplæg. Lyrikanalyse Side 5 af 14 Indhold Jørn Ingemann Knudsen: ”Textanalyse.dk”(2006) side 79-124 om lyrikanalyse Adam Öehlenschläger: ”Hvor blev I røde roser dog”(1832)(kanon) Emil Aarestrup: ”Til en veninde”(1835) Emil Aarestrup: ”Erkendelse”(1838) Johannes Jørgensen: ”Påske”(1887) Johannes V. Jensen: ”På Memphis Station” i ”Digte”(1904)(kanon) Tove Ditlevsen: ”Mit hjerte”(1946) Halfdan Rasmussen: ”Julekalender for voksne”(1965) Alle elever har fundet et selvvalgt digt, som de har læst op og forklaret betydningen af Omfang 19 lektioner a 45 minutter. Særlige fokuspunkter Kernebegreber: denotation, konnotation, ironi, sarkasme, personlige, konventionelle og litterære symboler, sammenligning, generalisering, kontraster/modsætninger, metafor, metonymi, besjæling, personifikation, tingsliggørende metafor, eksistentielle temaer, forfatter, fortæller, åbenlys ydre monolog, skjult ydre monolog, åbenlys indre monolog, skjult indre monolog, strofisk digt, ustrofisk digt, figurativ figurdigt, nonfigurativ figurdigt, kronologisk tid, anakronisk tid, akronisk tid, allegori, parodi, enderim, indrim, parrim, krydsrim/fletrim og klamrerim/omsluttende/kiastisk rim Mål: At eleven får genrebevidsthed At eleven kan skelne mellem forskellige former for digte At eleven kan anvende relevant danskfaglig teori på digte At eleven opøver en sproglig bevidsthed At eleven får kompetence til at analysere og fortolke et digt At eleven bliver i stand til at sætte digte ind i en litteraturhistorisk sammenhæng Væsentligste arbejdsformer Elevoplæg. Summegrupper. Klasseundervisning. Gruppearbejde. Retur til forside Titel 6 Det moderne gennembrud Johannes Fibiger og John Rydahl: ”Realiteternes verden”(2001) side 5-7, 9-12, 1419, 22-25, 28-29, 36-39, 43, 46-47, 53-54, 59-60, 70-72, 81 ”Impressionisme” fra http://fc.nrsbgym.dk/~¨lf/virkelighed/litteratur ”Impressionisme” fra http://www.e-poke.dk/bang_impression.asp(uddrag) ”Impressionisme” fra http://www.rudar.ruc.dk/.../(Sansningens%20 fremstilling%20-…(uddrag) ”Impressionistisk fortælleteknik” fra http://www.daSide 6 af 14 Omfang Særlige fokuspunkter net/naturalismen_1870.htm(uddrag) ”Impressionisme. En lille replik”(1870) af Herman Bang Holger Drachmann: ”Engelske socialister”(1871) Georg Brandes: Indledning til Hovedstrømninger i det 19de Århundredes Litteratur”(1871)(uddrag) Henrik Pontoppidan: ”Nådsensbrød” i ”Fra Hytterne”(1887)(kanon) Henrik Pontoppidan: ”Ørneflugt”(1893)(kanon) Herman Bang: ”Irene Holm” i ”Under Åget”(1893)(kanon) Herman Bang: ”Foran alteret”(1880)(kanon) Repetitionsquiz 24 lektioner a 45 minutter. Kernebegreber: problemer, som Georg Brandes vil have sat under debat: kønsroller, ægteskabet, religionen, kirken som institution og ejendomsforholdene, provisorietiden, naturalisme, impressionisme, positivisme, arv-miljødeterminismen, den frie vilje, Nietzsche: nihilisme, ateisme, herremoral og slavemoral, sædelighedsfejden: kvinden, manden, ægteskabet og kønsroller, kommunisme, arbejderbevægelse, politik og landbrug Mål: At eleven får kendskab til centrale litterære strømninger i perioden At eleven indgående forstår og kafn karakterisere den impressionistiske fortælleteknik/stil i litteraturen hos Herman Bang At eleven får en forståelse for afgørende samfundsmæssige, kønspolitiske og religiøse strømninger i perioden At eleven kan udtrykke ovennævnte kendskaber skriftligt såvel som mundtligt Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning. Gruppearbejde. Summegrupper. Oplæg. Retur til forside Titel 7 Ekspressionisme og Tom Kristensen Indhold ”Ekspressionisme” fra ”Litteraturens veje”(1996) af Johannes Fibiger og Gerd Lütken side 259 og 425 ”Ekspressionisme” fra fagweb.vuckolding.dk/ah/Dansk/litteraturhistorisk_oversigt%20ny.htm ”Ekspressionisme” fra http://www.faktalink.dk/titelliste/eksp/eksphele af journalist Tore Daa Funder, iBureauet/Dagbladet Information i 2007 http://www.forfatterweb.dk/oversigt/kristensen-tom/print-ztom af Bo Green Jensen, opdateret af Anne Vindum, iBureauet/Dagbladet Information 1993/2014 (uddrag) ”Fribytter” og ”Det blomstrende slagsmål”(1920)(kanon) i ”Fribytterdrømme”. Side 7 af 14 ”Ekspressionismen. Noter. 1917-1930” fra http://www.da-net.dk/Ekspressionismenoter.htm ”Reklameskibet” af Otto Gelsted(1923) fra ”Jomfru Gloriant” ”Aarhundredet” fra ”Asfaltens sange”(1918) af Emil Bønnelycke ”Henrettelsen” fra ”Påfuglefjeren”(1922)(kanon) af Tom Kristensen Omfang 16 lektioner a 45 minutter. Særlige fokuspunkter Mål: At eleven får et indgående kendskab til den litterære ekspressionisme i Tom Kristensens lyrik At eleven får en viden om dansk litteraturhistorie i 1920´erne og 1930´erne Væsentligste arbejdsformer Gruppearbejde Klasseundervisning Summegrupper Oplæg Retur til forside Titel 8 Firserlyrikken og Michael Strunge Indhold ”Firserlyrikken” fra ”Dansk litteratur historie 1960-2000”(2007) af Lars Handesten og andre side 391-407 ”Nat i Electri-city” fra ”Skrigerne!”(1980) ”Den hæslige by”, ”Drømmens faner” og ”Revolte” fra ”Vi folder drømmens faner ud”(1981) Tv-udsendelsen fra tv-programmet Bazar fra 1984 med Poul Borum, Jens Winther, Michael Strunge, Pia Tafdrup, Kristen Bjørnkær og Lola Baidel Omfang 13 lektioner a 45 minutter. Særlige fokuspunkter Mål: At eleven får et indgående kendskab til Michael Strunges skrivemåde og verdensopfattelse At eleven får genrebevidsthed At eleven kan skelne mellem forskellige former for digte At eleven kan anvende relevant danskfaglig teori på digte At eleven opøver en sproglig bevidsthed At eleven får kompetence til at analysere og fortolke digt At eleven kan udtrykke ovennævnte kendskaber skriftligt såsom som mundtligt. Væsentligste ar- Netsøgning. Side 8 af 14 bejdsformer Klasseundervisning. Gruppearbejde. Summegrupper. Retur til forside Titel 9 Kanonlitteratur. Svensk og norsk litteratur. Indhold ”Patienten” fra ”Eftersøgningen og andre noveller”(1962)(kanon) af Peter Seeberg ”Engang” fra ”Amagerdigte”(1965)(kanon) af Klaus Rifbjerg ”Min kamp”(1925) af Adolf Hitler(uddrag) ”Nattens dronning” fra ”Paraplyen”(1952) af Tove Ditlevsen ”Lønningsdag” af Martin Andersen Nexø(1900)(kanon) ”Hist, hvor vejen slår en bugt”(1829)(kanon) af H. C. Andersen ”Den uartige dreng”(1825)(kanon) af H. C. Andersen ”Sildig opvågnen”(1828)(kanon) af Steen Steensen Blicher ”Agerhønen”(1947)(kanon) fra ”Agerhønen” af Martin A. Hansen ”Balladen om mit liv”(kanon) af Karen Blixen ”Sov sødt Barnlille”(1872)(kanon) af N. F. S. Grundtvig ”Landet som icke är” fra ”Efterladte digte”(1922)(svensk) af Edith Södergran ”Trappan” fra ”Naket liv”(1929)(svensk) af Harry Martinsson ”Bomull” fra ”Nomad”(1931)(svensk) af Harry Martinsson ”Storby-natt” fra ”På stengrunn”(1925)(norsk) af Rudolf Nielsen ”Her og hisset” fra ”Hustavler”(1929)(norsk) af Arnulf Øverland Omfang 22 lektioner a 45 minutter. Særlige fokuspunkter Mål: At eleven får et kendskab til kanonlitteraturen og svensk og norsk litteratur Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Oplæsning Gruppearbejde Summegrupper. Retur til forside Titel 10 1700-tallet. Dramaet. Oplysningstiden. Ludvig Holberg. Indhold ”Litteraturens veje” af Johannes Fibiger og Gerd Lütken(2012) side 116, 118, Side 9 af 14 124-132 ”Erasmus Montanus” eller ”Rasmus Berg”(1723(kanon)(Værk 4) af Ludvig Holberg Omfang 13 lektioner a 45 minutter. Særlige fokuspunkter Kernebegreber: Det samfundsmæssigt, filosofisk og sprogligt karakteristiske ved oplysningstiden. Kendskab til komedien, deismen, klassicismen og Ludvig Holberg Væsentligste arbejdsformer Mål: At eleven får en introduktion til oplysningstidens verdensbillede og menneskesyn At eleven får et kendskab til Ludvig Holbergs komedier At eleverne får et begrænset kendskab til svensk og norsk sprog og litteratur Elevoplæg. Gruppearbejde. Netsøgning. Klasseundervisning. Summegrupper. Selvstændigt arbejde. Retur til forside Titel 11 Folkeviser Indhold ”Litteraturens veje”(1996) af Johannes Fibiger og Gerd Lütken side 38-46 ”Stolt Elins hævn” ”German Gladensvend” ”Ebbe Skammensøn” ”Jomfruen og dværgekongen” Omfang 15 lektioner a 45 minutter. Særlige fokuspunkter Kernebegreber: ballade, opbygning, oprindelse, riddervise, trylleviser, stil, personer, handling, syrebadsteknik, mundtlighed, skæbne, overnaturlige væsner, overgang mellem barndom og voksenalder, uforløsthed, runeslag, blodets bånd, familiefejde, dybdepsykologi, Villy Sørensen og omkvæd Mål: At eleven får stilistiske begreber benyttet i praksis. At eleven udvikler sin iagttagelsesevne. At eleven kan skelne mellem en tryllevise og en riddervise At eleven kan analysere og fortolke en folkevise ud fra sproglige og indholdsmæssige træk Væsentligste ar- Klasseundervisning. Side 10 af 14 bejdsformer Oplæsning Selvstændigt arbejde. Gruppearbejde. Retur til forside Titel 12 Film. Kortfilm. Filmteori Indhold Udvalgte linjer fra udvalgte sider fra følgende værker sammenstykket til et kompendium om analyse og fortolkning af film og kortfilm: ”De levende billeders dramaturgi”(2003) bind 1 og bind 2 af Peter Harms Larsen ”Filmanalyse”(2008) af Peter Nyord og Ole Ravn ”Film i dansk”(2004) af Helga S. Mikkelsen og Hans Oluf Schou ”Film – fortælling & forførelse”(2001) af Trine Breum ”Fokus – en grundbog i film, tv og video”(2006) af Per B. Katz og Henrik Poulsen ”Krydsfelt – grundbog i dansk”(2011) af Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist ”Zoom – grundbog i medier”(2011) af Jette Meldgaard Harboe og Henrik Poulsen ”Kortfilm – filmiske virkemidler” fra file:///C:/Users/tj.HEVUC/Downloads/Kortfilm%20(%)pdf ”Ryd forsiden! – om nyhedsformidling”(2005) af Henning Olsson og Henrik Poulsen side 181-182 om radio og tv ”Den iscenesatte virkelighed”(2004) af Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard side 810, 64-66 om fiktions- og faktakoder og tv og dokumentargenren ”Taken”(film)(et større afrundet medieprodukt) ”De nye lejere”(1996)(kortfilm) af Anders Thomas Jensen 26 lektioner a 45 minutter. Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Kernebegreber: forførelse, popularitet, varighed, genrer, plot, story, fremdrift, set up, pay off, berettermodellen, bølgemodellen, den cirkulære dramaturgi, personer, aktantmodellen, shot-to-shot analyse, næranalyse, genreanalyse, auteuranalyse, frame, indstilling, scene, sekvens, virkemidler, stil, motivafstand, kameravinkel, billedkomposition, twoshot, det gyldne snit, trekantskompositionen, dybdefokus, fokusskift, linjeføring, kælkede linjer, perspektiv, establishing shot, point of view, over-the-shoulder-shot, kamerabevægelse, lyd, klipning, surprise, suspense og dialog Mål: At eleven får et indgående kendskab til forskellige virkemidler i film og kortfilm At eleven kan analyse og fortolke en film ud fra form og indhold Klasseundervisning Gruppearbejde Oplæg Summegrupper Side 11 af 14 Retur til forside Titel 13 1990´ernes litteratur. Minimalisme. Helle Helle. Indhold ”Litteraturhistorisk periodeoversigt: Minimalisme og dens rødder i det 20. årh.” fra http://intranet.odensekatedralskole.dk/~CO/litthist%20minimalisme.htm ”Helle Helle – og noget der ligner – august 2009” fra ”Litteratursiden” ”Minimalisme og maksimalisme” fra http://www.danskedigtere.sdu.dk/helle.html ”En stol for lidt”, ”Rester” og ”Film” fra ”Rester”(1996) af Helle Helle Omfang 9 lektioner a 45 minutter. Særlige fokuspunkter Mål: At eleven får en evne til at kunne skelne mellem forskellige stilistiske træk At eleven kan skelne mellem minimalisme, impressionisme og ekspressionisme At eleven er opmærksom på underteksten At eleven udvikler sin iagttagelsesevne. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning. Gruppearbejde. Selvstændigt arbejde. Retur til forside Titel 14 Nullernes litteraturhistorie. Indhold ”Efter 2001” fra ”Litteraturens perioder”(2011) af Knud Michelsen og Berit Riis Langdahl side 136-147 ”Opgang” fra ”Mit forfærdelige ansigt”(2001) af Pia Juul ”Nørreport” fra ”København”(2004) af Katrine Marie Guldager ”Bulbjerg” fra ”Bavian”(2006) af Naja Marie Aidt ”Tyngde” fra ”Pludselig flæben”(2007) af Jens Blendstrup 22 lektioner a 45 minutter. Omfang Særlige fokuspunkter Mål: At eleven får et kendskab til de karakteristiske træk ved nullernes litteraturhistorie At eleven opøver en kompetence til at analyse og fortolke skønlitterære tekster ud fra relevant teori Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning. Gruppearbejde. Summegrupper. Retur til forside Side 12 af 14 Titel 15 Nyhedsartiklen. Indhold ”Ryd forsiden! – nyhedsformidling”(2005) af Henning Olsson og Henrik Poulsen side 38-56, 67-87, 95 ”Nyhedssproget” fra ”Nyheder i nutid” af Lars Kabel(redaktion)(2009) side 4557 ”Læserbrev” fra ”Avisen i undervisningen” ”Spis risengrød og dø”(læserbrev) fra Sjællandske fredag den 17. maj 2013 af Hans Lembøl ”Kommentar og klumme” i ”Avisen i undervisningen” ”Film er det muhliges kunst”(kommentar) fra Politiken den 22. august 2014 af Kim Skotte ”Nyhedshistorie” i ”Avisen i undervisningen” ”4.A til statsministeren: Red vores kammerat”(en nyhedshistorie) fra Fyens Stiftstidende den 14. juni 2013 af Tommy Byrne og Yilmaz Polat ”Leder” i ”Avisen i undervisningen” ”Burkapleje”(leder) i Jyllandsposten den 3. maj 2007 Omfang 23 lektioner a 45 minutter. Særlige fokuspunkter Mål: At eleven får kendskab til de karakteristiske træk ved nyhedsartiklen At eleven får kendskab til forskellige typer journalistiske artikler At eleven kan anvende retorik, Toulmins model, argumentationskneb og billedsprog i analysen af argumenterende journalistik Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning. Gruppearbejde. Summegrupper. Retur til forside Opgivelser af individuelt læste værker: Alexander: Kunsten at græde i kor. Hold kæft og vær smuk. Mette: Den kroniske uskyld. Rend mig i traditionerne. Nicoline: Rend mig i traditionerne. En fridag til Fru Larsen. Julie: En fridag til Fru Larsen. Rend mig i traditionerne. Charlotte: Rend mig i traditionerne. En fridag til fru Larsen. Thannura: En fridag til fru Larsen. Rend mig i traditionerne. Amie: En fridag til fru Larsen. Rend mig i traditionerne. Side 13 af 14 Asbjørn: Kunsten at græde i kor. Det forsømte forår. Markus: Exil. Kunsten at græde i kor. Kim: Kunsten at græde i kor. Frygtelig lykkelig. Christian: Kunsten at græde i kor. Frygtelig lykkelig. Jakob: Kunsten at græde i kor. Det forsømte forår. Danni: Kunsten at græde i kor. Det forsømte forår. Kasper: Kunsten at græde i kor. Det forsømte forår. Axel: Kunsten at græde i kor. Frygtelig lykkelig. Susanne: Intet af Janne Teller. Tuna af Kim Leine Side 14 af 14
© Copyright 2024