1. No category

Mål og bedømmelseskriterier til SRP
Mål
Målet med studieretningsprojektet er, at eleverne skal kunne:
- demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder,
- demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og
metoder og dermed forstærke den
faglige fordybelse,
- beherske relevante faglige mål i de indgående fag,
- udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale,
- demonstrere evne til faglig formidling,
- besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem
opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen samt
- beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (fx citatteknik, noter, kilde- og
litteraturfortegnelse).
Denne målsætning udgør samtidig bedømmelseskriterne for opgavebesvarelserne.
Uddybning af bedømmelseskriterier
Ser man på bedømmelseskriterierne for studieretningsprojektet falder de i forskellige
kategorier.
Kategori 1: Formelle rammer
Der er nogle formelle rammer for bedømmelsen
- besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem
opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen samt
- beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (fx citatteknik, noter, kilde- og
litteraturfortegnelse).
Kategori 2: Taksonomiske niveauer
De øvrige pinde er interessante i forhold til taksonomier
- udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale,
Ovenstående taksonomiske kriterier går ikke særligt dybt, og hvis de ikke
er opfyldt, kan man næppe siges at have demonstreret den minimale opfyldelse af de
faglige mål for studieretningsprojektet, som er nødvendige for at bestå, nemlig:
- demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige område,
- demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og
metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse,
- beherske relevante faglige mål i de indgående fag
Demonstreres evne til at anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder
rækker , dvs. svarer til et højere taksonomisk niveau.
Endelig skal der lægges vægt på den faglige fordybelse, herunder problemstillingernes
sværhedsgrad og kompleksitet. Arbejdes der med særligt vanskelige og komplekse
problemstillinger, skal der tages særlige hensyn i vurderingen af, hvor dybt man er nået i
sin forståelse af problemstillingen. Man kan selvfølgelig nemmere acceptere 'mangler' og
'usikkerheder' i en vanskelig og kompleks problemstilling og dermed på trods af manglerne
opnå et rimeligt niveau. Omvendt følger det, at hvis man kun arbejder med særligt simple
og enkle usammensatte problemstillinger, skal fremstillingen være ret dybtgående før man
kan siges at have nået et tilfredsstillende niveau.
I de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag anvendes nok især Blooms taksonomi,
mens de matematisk/naturvidenskabelige fag er mere fortrolige med SOLO-taksonomien.
Men begge taksonomier er universelle kognitive taksonomier.
Kategori 3: Formuleringsmæssigt krav
I bedømmelseskriterierne indgår også et egentligt formuleringsmæssigt krav:
- demonstrere evne til faglig formidling
Dette krav er meget åben formuleret og giver derfor vide rammer for udfoldelsen af
opgaven, herunder for inddragelse af egentlige journalistiske overvejelser. Opgaven er
også en formidlingsopgave, hvorfor den ikke nødvendigvis skal skrives i en faktuel
akademisk stil. Det er også en kvalitet ved opgavebesvarelsen, hvis opgaven er skrevet i
en medrivende og engageret stil. Selv om man i en skriftlig fremstilling normalt bør undgå
egentlige følelsesudbrud er engagement og følelser ikke noget, der nødvendigvis skal
undertrykkes i forbindelse med rapportskrivningen:
... Engagement og følelser kan sagtens bruges. Det kan frem for alt skinne
igennem i den grundighed, ihærdighed og selvstændighed, man har lagt for
dagen i forbindelse med de analyser og vurderinger, der findes i opgaven og i
forbindelse med fremstillingen af opgaven. Og det er først og fremmest i den
sammenhæng, man skal bruge engagement. Der kan være stor forskel på et
produkt produceret under ligegyldighed og et, produceret med aktiv engagement
i emnet. Engagement i arbejdet kan føre til en øget kvalitet, hvis det medfører større
omtanke. Små stilistiske trick kan bevirke en forøgelse af denne effekt. Det er
et spørgsmål om, hvordan der skrives. Et aktivt engagement kan antydes gennem
brugen af aktiv form i rapporten.
Valget af stil og struktur er i høj grad personligt, men selv om opgaven skrives med
udgangspunkt i fx matematik, er der ingen grund til at glemme alt, hvad man har tilegnet
sig om kreativ skrivning og skriftlig formidling i løbet af gymnasiet.
Tværfaglighed
Endelig bør man tænke over, at opgaven er en tværfaglig opgave, så der skal også
bygges bro mellem de to fag som indgår. Selv om det selvfølgelig er oplagt, at man i
matematisk- naturvidenskabelige studieretningsprojekter benytter sig af formler, grafer,
kurver, tabeller osv., er det også en kvalitet at kunne illustrere tankegange ved brug af
oplysende billeder/metaforer og andre stilistiske greb, så også læsere, der ikke
nødvendigvis selv er på A-niveau med udbytte kan følge tankegangen.