1. No category

Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin
Maj-juni 2015
Institution
VUC-Vest, Esbjerg Afd.
Uddannelse
Hf (2-årig)
Fag og niveau
Dansk A
Lærer(e)
Per Fridberg
Hold
13P
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Esbjerg i litteraturen.
Titel 2
På opdagelse i litteraturens verden – introduktion til tekstanalyse.
Titel 3
Nyhedsjournalistik i forandring.
Titel 4
Retorik og argumentation.
Titel 5
Oplysningens drama.
Titel 6
Romantikken.
Titel 7
Folkeviser og eventyr.
Titel 8
Sproglig variation og hiphop-tekster.
Titel 9
Det moderne gennembrud.
Titel 10
Faktion og fortællende journalistik.
Titel 11
Modernisme og realisme.
Side 1 af 21
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Esbjerg i Litteraturen
Indhold
Forløbet tilhører det sproglige og det litterære stofområde.
Introduktion til danskfaget på Hf. Sprogscreening.
Viggo Stuckenberg: ”Esbjerg-Sangen” (1899).
Dan Turell: ”Esbjerg City Blues” (1983).
Glenn Christian: ”Skolegade, Esbjerg” (2003).
Per Højholt: ”September” (1956).
Peter Børge Carlsen: Mellem hav og tremmer (1993) side 10-25.
Paula Larrain: I morgen skal vi hjem: Mit liv som chilener i Danmark (2007) side 1725 og 103-107).
Knud Sønderby: Krista (1947) side 9-13.
Wikipedia-opslaget ”Esbjerg”.
”Bakskuld med tilbehør” (www.maduniverset.dk).
Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen, Claus Nielsen: Begreb om dansk (2009)
side 15-23 (genre, fakta og fiktion, lyrik, epik, drama).
Omfang
18 lektioner.
Særlige fokuspunkter
Teksters karakteristika og funktion.
Fakta og fiktion, tekstgenrer og undergenrer.
Digtanalyse vha. bl.a. ordklasser.
Grammatikforløb modul 1: Ordklasserne substantiv, adjektiv, verbum, adverbium.
Portrætter og karakteristikker af steder og personer i fiktionstekster.
Sproglig korrekthed og skriftlige portrætter.
Esbjergs historie – fagligt samspil med billedkunst.
Kernestof:
Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik.
Genrebegreber.
Litterær metode.
Faglige mål:
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som
skriftligt.
Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens
grundbegreber.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier.
Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster..
Væsentligste arbejdsformer
Online sprogscreening, brainstorm, matrixgrupper, gruppearbejde,
Byvandring, par-arbejde, lynskrivning, læreroplæg, klasserumsdialog, diskussion, individuelt skriftligt arbejde.
Side 2 af 21
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2
På opdagelse i litteraturens verden - introduktion til tekstanalyse.
Indhold
Forløbet tilhører det litterære stofområde.
Introduktion til tekstanalyse – episk prosa, primært noveller.
Karen Blixen: ”Skibsdrengens fortælling” (1942).
Martin A. Hansen: ”Frederiks oprør” (1959).
Tove Ditlevsen: ”Dolken” (1968).
Pia Juul: ”Alle kan ro” (2008).
Helle Helle: ”Fasaner” (1996).
Steen Langstrup: ”Alene og et let offer” (2000).
Carsten Bo Andersen: ”Blå blink” (1999).
H. C. Andersen: ”Fyrtøjet” (1835).
St. St. Blicher: ”Hosekræmmeren” (1829).
Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen, Claus Nielsen: Begreb om dansk (2009)
side 31-38 og 40-45 (komposition, synsvinkel, fortællertyper, fortællermåder).
Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist: Krydsfelt (2013) side 317 (berettermodellen).
Omfang
23 lektioner.
Særlige fokuspunkter
Tekstgenrer, novellegenren, komposition og plot, fortællerinstans.
Kernestof:
Genrebegreber. Litterær metode.
Faglige mål:
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster.
Anvende central skriftlige fremstillingsformer med fortolkningsbevidsthed.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, skriftligt arbejde, skriveøvelse – skriv en slutning på novelle, gruppearbejde, par-arbejde, skriftlighedsworkshop.
Retur til forside
Side 3 af 21
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 3
Nyhedsjournalistik i forandring
Indhold
Forløbet omfatter det mediemæssige stofområde.
Anja Dybris, Linda Grundtvig og Stig Petersen: Journalistik i Dansk (2007) side 1117, 29-41, 43-58, 69-79 (Artikelgenrer, fortælleformer – aktantmodellen og berettermodellen, avistyper, nyhedskriterier, Billeder og layout, mediernes magt og rolle
i samfundet).
Stig Hjarvard (red.): MedieDK (2011) side 11-17 og 29-41 (Nyhedstrekanten, vinkling, kilder og kildekritik, fotos – billedsproglige handlinger).
Johannes Asmussen og Johannes Fibiger: Den medierede virkelighed (2013) side 43-45
(Vinkling, objektivitet og objektivitetskriterier).
Henning Olsson og Henrik Poulsen: Ryd forsiden! (2004) side 101-115 og side 183185 (Sproglige virkemidler og skrivestil, sætningsopbygning – forvægt og bagvægt,
avistyper).
www.avis.dk
TV-udsendelse: Frank ser rødt 7:10, DR2 08-11-2013 (nyhedskriterier, redaktion af
TV-nyheder).
Diverse papiraviser og netaviser fra den 29-10-2014 (anvendt til analyse vedr. avistyper og modtagergrupper vha, Roman Jakobsons kommunikationsmodel, samt
analyse af anvendte nyhedskriterier).
Diverse netaviser fra uge 45-2014 til redaktion af kursisternes egne aviser.
”Blodigt drama med mange dræbte i indkøbscenter i Nairobi” (www.jp.dk 22-092013).
”Døden kom midt i frokosten” (www.eb.dk 23-09-2013).
”Isbjørn kvaste mit kranium” (www.eb.dk 08-08-2013).
”Børn bruger høreværn i skolen” (www.b.dk 11-11-2013).
”Elever: Vi kan ikke høre læreren for larm” (21-04-2015).
”Undersøgelse: Skoleeleverne går glade i skole” (www.jp.dk 21-04-2015).
”Dommer om Allan Simonsen: Hver fredag er et helvede” (www.eb.dk 05-112013).
”93-årige Harry stiller op for Hipåpie-parti” (www.dr.dk 30-10-2013).
”Kvanefjeld vil generere 56 millioner ton affald” (www.sermitsiaq.gl 05-11-2013).
”Danske basse til kaffen i Iran” (www.dr.dk 03-11-2013).
”FN advarer: 40 procent af syrerne trænger til nødhjælp” (www.information.dk
05-11-2013).
”Heunicke om kritik: Tag en tudekiks” (www.jp.dk 06-11-2013).
Side 4 af 21
Billeders funktion i nyhedsartikler – analyse af billedsproglige handlinger (Nelson
Goodman) i pressefotos og illustrationer:
Foto: Finn Frandsen/Polfoto: ”Mørkeskyer over Dybbøl Mølle” (www.finans.dk
27-09-2012).
Tegning: Rasmus Sand Højer: ”Private orker ikke at give ledige en chance”
(www.finans.dk 28-08-2012).
Foto: Simon Bohr: ”Så vildt kører de: Bøderegn til kvinder i trafikken”
(www.bt.dk 28-09-2012).
Foto: Colourbox arkivfoto: ”Kvinderne træder hårdere på speederen” (www.jp.dk
27-09-2012).
Foto: Polfoto arkiv: ”Børn skal have flere timer med lærere og pædagoger”
(www.pol..dk 20-09-2012).
Grammatikforløb modul 2: Helsætning og ledsætning, forvægt og bagvægt.
Skriftlighedsforløb modul 1: Introducerende artikel.
Anders Østergaard: Skriftlig dansk i HF (2009) side 91-106 (introducerende artikel).
Eksamenshæfte 1 & 2 fredag den 9. maj 2008 (Journalistik og Irak-krigen).
Omfang
28 lektioner.
Særlige fokuspunkter
Genrebestemmelse, komposition & nyhedstrekanten, nyhedskriterier, vinkling,
kilder og objektivitet, billedanalyse og billedsproglige handlinger, kommunikationsanalyse. Mediernes funktion og rolle i samfundet.
Kernestof:
Kommunikationsanalyse.
Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik.
Nyhedstekster.
Visuelle udtryksformer.
Faglige mål:
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt.
Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og
stilistikkens grundbegreber.
Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion,
analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed.
Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med
kultur og samfund.
Demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder
kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i
kommunikation.
Navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus.
Analysere og vurdere primært ikke-fiktive i alle medier.
Side 5 af 21
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, dokumentarfilm, diskussion, gruppe- og paropgaver, projektarbejde med redigering af egen avis, skriftligt arbejde.
Retur til forside
Side 6 af 21
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 4
Retorik og argumentation.
Indhold
Forløbet omfatter det sproglige stofområde.
Mundtlighedsforløb.
Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen, Claus Nielsen: Begreb om dansk (2009) side
95 – 109 (Retorik - herunder billedsprog - og argumentation).
TV-udsendelse: ”Kampen om sproget (4:5): Magtens sprog” (tilrettelæggelse: Anne
Røgilds, (2011).
Jakob Knudsen: ”Se nu stiger solen” (salme, 1891).
Statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale 2008.
Dronningens nytårstale 2013.
Cecilie Overgaard Thomsen: ”Elevtalen ved dimission på Rosborg Gymnasium &
HF” (29. juni 2012).
Lars Olsen: ”Cafépenge og skaffedyr” (Jyllands-Posten 24-10-2010).
Læserbrev: ”Efterårsferie eller monsteruge” (Jyllands-Posten 30-10-2013).
Skriftlighedsforløb modul 2: Analyserende oplæg.
Anders Østergaard: Skriftlig dansk i HF (2009) (Skrivning: indledning, afslutning,
struktur i opgavebesvarelsen).
Eksamenshæfte 1 & 2 den 8. december 2008 (om retorik).
Omfang
25 lektioner.
Særlige fokuspunkter
Retorisk analyse, argumentationsanalyse, kommunikationsanalyse vha. Ciceros
pentagram. Typer af taler, talers opbygning. Analyse af taler. At skrive en tale. At
holde et oplæg. At argumentere. Stilistisk analyse (billedsprog, figurativt sprog),
nysprog, denotation og konnotation, værdiladede ord).
Kernestof:
Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik.
Retorisk analyse.
Argumentationsanalyse.
Kommunikationsanalyse.
Faglige mål:
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt.
Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber.
Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
Analysere og vurdere primært ikke-fiktive i alle medier.
Side 7 af 21
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, par- og gruppearbejde, skriftligt arbejde, oplæg i grupper om
selvvalgt værk, taleskrivning.
Retur til forside
Side 8 af 21
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 5
Oplysningens drama.
Indhold
Forløbet omfatter det litterære stofområde.
Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og på tværs
(2012) side 239-245 (Dramagenren, komposition, roller, komedie, commedia
dell’arte, lazzi), side 51-66 (oplysningstiden).
Johan Herman Wessel: ”Smeden og Bageren” (1784).
Ludvig Holberg: ”Epistel 395”- om censur (1749) (uddrag).
Ludvig Holberg: Jeppe paa Bierget eller den forvandlede Bonde (1722). (Fællesværk 1).
Uddrag TV-optagelse af opsætning af Jeppe på Bjerget fra Det Kongelige Teater
med Ole Ernst i hovedrollen (DR, 1984).
Film: Jeppe på Bjerget (instr.: Kaspar Rostrup, 1981).
Omfang
28 lektioner.
Særlige fokuspunkter
Dramagenren. De klassiske tragedier, Moliéres karaktérkommedier, commedia
dell’ arte, Bakthins karnevalisme, Holbergs komedier. Oplysningstiden som litteraturhistorisk periode – idéer, genrer og temaer. Teksters funktion i oplysningstiden.
Kernestof:
Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik.
Genrebegreber.
Tekster fra oplysningstiden.
Litteratur, kultur- og bevidsthedshistoriske fremstillinger.
Faglige mål:
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt.
Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og
stilistikkens grundbegreber.
Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion,
analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed.
Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med
kultur og samfund.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier.
Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på
samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, diskussion, par- og gruppearbejde, øvelse i brug af Ordbog
over det danske sprogs online-udgave, skriftligt arbejde, omskrivning af 3. akt til
nutidig setting.
Retur til forside
Side 9 af 21
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 6
Romantikken.
Indhold
Forløbet omfatter det litterære stofområde.
Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og på tværs
(2012) side 67-90 (Romantikken som litteraturhistorisk periode).
Dokumentarfilm: 1800-tallet på vrangen (2:8), (3:8), (5:8) (DR, 2013, Tilrettelæggelse: Liv Thomsen).
Sine Dalsgaard Kristensen, Johannes Fibiger, Gerd von Buchwald Lütken:
Litteraturens huse (ibog side 1172) om Biografisk metode.
http://ibog.litteraturenshuse.systime.dk/index.php?id=1172
Dualisme / nyplatonisme:
Schack von Staffeldt: ”Indvielsen” (1804).
Universalromantik / panteisme:
H.C. Andersen: ”Klokken” (1845).
Adam Gottlob Oehlenschläger: ”Guldhornene” (1802).
Online-artikler fra Den store danske og Wikipedia om guldhornenes historie.
Nationalromantik:
Johannes Ewald: ”Kong Christjan stod ved Høien Mast” (1778) (perspektiveringstekst).
N. F. S. Grundtvig: ”Danmarks Trøst – Langt højere Bjerge” (1820).
Adam Gottlob Oehlenschläger: ”Der er et yndigt Land” (1819).
H.C. Andersen: ”Jylland mellem tvende Have” (1859).
(+ Youtube-video med DRs Pigekor).
Bjørnstjerne Bjørnson: ”Ja, vi elsker dette Landet” (1859) (Bokmålsversjon)
(+ Youtube-video med Den norske studentersangforening fra Jubileumskonsert 2005).
Richard Dybeck: ”Du gamla, du fria” (1866) (På svenska).
(+ Youtube-video med optagelse af Ida Falk Winland, der synger de to første strofer af nationalsangen, optaget på Skansen den 6. juni 2010).
Benny Andersen: ”Verdensborger i Danmark” (1995) (Perspektiveringstekst).
Biedermeier:
Christian Winther: ”Flugten til Amerika” (1835).
B. S. Ingemann: ”I Sne staar Urt og Busk i Skjul” (1831).
Poetisk realisme:
St. St. Blicher: ”Det er hvidt herude” (1838).
Thomasine Gyllembourg: ”Den lille Karen” (1830).
Side 10 af 21
H.C. Andersens kunsteventyr – mellem Biedermeier og poetisk realisme:
H. C. Andersen: ”Den grimme Ælling” (1844).
H.C. Andersen: ”Den lille Pige med Svovlstikkerne” (1848).
Romantisme:
Emil Aarestrup: ”Paa Sneen” (1838).
H.C. Andersen: ”Skyggen” (1847).
Omfang
35 lektioner.
Særlige fokuspunkter
Digtanalyse, Romantik, nationalsange, biografisk metode.
Kernestof:
Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik.
Eventyr. Tekster fra romantik.
Litteraturteori og litterær metode.
Fiktionstekster.
Norske og svenske tekster.
Faglige mål:
Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier.
Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på
samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt.
Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion,
analyse og fortolkning).
Navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med fagligt fokus.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, brainstorm, dokumentarfilm, par- og gruppearbejde, elevoplæg, informationssøgning, skriveøvelser.
Retur til forside
Side 11 af 21
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 7
Folkeviser og eventyr.
Indhold
Forløbet omfatter det litterære stofområde.
Keld B. Jessen et al. (red.): Dansk litteratur - fra runer til graffiti (1996) side 1-24.
(Middelalderen som litteraturhistorisk periode).
Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og på
tværs (2012) side 30-32 og 65-74. (Folkeviser og folkeventyr).
Johannes Fibiger & Gerd Lütken: Litteraturens Veje (2012) side 74-79 (Folkeeventyr) og side 187-197 (H.C. Andersen og kunsteventyr).
Steffen Mailand & Susan Mose: Psykologi i dansk (2012) side 9-14 (Psykologisk
læsning).
”Blomster af begge køn på samme stængel” (interview med Jens Andersen i
Kristeligt Dagblad 22-11-2003).
”H. C. på sengekanten” (Politiken Bøger 21-01-2006).
”Nyopdukket brev viser H.C. Andersens hjertekvaler” (Jyllands-Posten Litteratur 29-07-2014).
”H. C. Andersen og Jenny Lind” (www.altomhistorie.dk 02-07-2014).
Folkeviser:
”Ebbe Skammelsøn” (Riddervise).
”Torbens Datter” (Riddervise).
”Germand Gladensvend” (Tryllevise).
Valravn: ”Hedebys” (2007) (Folkevisegenren i dag) (+ musikvideo fra Youtube).
Sorten Muld: ”Bonden og Elverpigen” (1997) (Folkevisegenren i dag) (+ musikvideo).
Folkeeventyr:
”Prinds Hvidbjørn” (trylleeventyr).
”Store Per og Lille Per” (skæmteeventyr).
Kunsteventyr (eventyrgenren i romantikken):
H. C. Andersen: ”Den standhaftige Tinsoldat” (1838).
Skriftlighedsforløb modul 3: Analyserende oplæg.
Søren Lindskrog: Dansk til HF (2014) side 43-52 (analyserende oplæg).
Eksamenshæfte 1 & 2 den 10. maj 2006 (Forholdet ml. fantasi og virkelighed –
eventyr- og fantasy-genrerne).
Omfang
25 lektioner.
Side 12 af 21
Særlige fokuspunkter
Folkeviser /trylleviser, ridderviser), folkeeventyr (trylleeventyr og skæmteeventyr), kunsteventyr (HCA). Biografisk læsning, psykologisk læsning.
Kernestof:
Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik.
Folkevise og eventyr.
Genrebegreber.
Litteraturteori- og metode.
Litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske fremstillinger.
Faglige mål:
Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler
på samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
Navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med fagligt fokus.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder edegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed.
Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil
med kultur og samfund.
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som
skriftligt.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, par- og gruppeopgaver, brug af ODS online, skriftlige
opgaver.
Retur til forside
Side 13 af 21
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 8
Sproglig variation og hiphop-tekster.
Indhold
Forløbet omfatter det sproglige stofområde.
Lars Damkjær og Karen Thygesen (red.): Sprogets Veje (2004) side 17-24, 81-106 og
119-127 (sproghistorie, sproglig variation, danglish, gruppesprog, ungdomssprog,
slang).
”Dansk er ikke hvad det har været” (Berlingske 25-07-2013) (Sprogets udvikling,
slang, kronolekt).
”Kan du de nye danske ord?” (Politiken 04-12-2009).
”Derfor siger vi plovmand 37 år efter” (Politken 18-06-2009) (Slang v. standarddansk).
”Slang er et gammelt fænomen” (www.sproget.dk).
Lisbeth Nyborg: ”Engelsk tur-retur”
(http://eplads.norden.org/nordenssprak/kap6/6b.asp) (danglish og sproghistorie).
Karen Carlsson: ”Dansk sprogpolitik”
http://www.faktalink.dk/titelliste/spro/sprogdan (2000).
”Bred politisk afvisning af DF’s sproglov” (Information 14-12-2006).
”Araberslang kan blive pæredansk” (Berlingske 21-07-2013).
Pia Quist: ”Perkerdansk og Rinkebysvensk” (Information 03-03-2006) (etnolekt og
multietnolekt).
TV-udsendelser/dokumentar: Kampen om Sproget (1:5) ”Dialekterne”(2:5), ”Dagligdagens mange sprog” (sprogkoder, multietnolekt, slang, gruppesprog, kronolekt), (3:5)
”Det gode eksempel” (standarddansk), (5:5) ”Truslen fra engelsk” (danglish).
Omfang
Særlige fokuspunkter
Jan Aasbjerg Petersen: Det’ sprog til et beat – Hiphop under danskfaglig lup (2010) side 1144 og 49-79.
Jokeren: ”Tør øjnene” (2003).
Jokeren: ”Livet i krybesporet” (2003).
UFO & Yepha: ”Fucking rige svin” (2009).
Per Vers: ”Black Power” (2005).
Malk de Koijn: ”Sneglzilla” (2002).
Suspekt: ”Proletar” (2007).
Jonny Hefty og Jøden: ”Gamle Dreng” (2011).
Odense Assholes: ”Tovepigen” (2010).
Bikstok Røgsystem: ”Cigar” (2005).
(+ tilhørende musikvideoer fra Youtube).
31 timer.
Sproglig variation og sprogsociologi: Danglish, slang, kronolekt, dialekt, etnolekt og
multietnolekt, gruppesprog. Hiphop-teksters sproglige virkemidler – stilistisk, sprogsociologisk, variationsmæssigt. Rim, ordleg, billedsprog og humor i hiphop-tekster.
Hiphop-teksternes tematik, stereotypi og selviscenesættelse i hiphop og rap: Jamhiphop, hardcore-hiphop og player-hiphop.
Side 14 af 21
Kernestof:
Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik.
Genrebegreber.
Mundtlige oplæg og tekstproduktion.
Faglige mål:
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt.
Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber.
Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med
kultur og samfund.
Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, film, musikvideoer, videoklip med dialekter og sociolekter, parog gruppeopgaver, projektarbejde med fremlæggelse, skriftlige opgaver. Fællesarrangement med foredrag / koncert med jam- og freestyle-hiphopp’eren Per Vers
på VUC Vest i Esbjerg.
Retur til forside
Side 15 af 21
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 9
Det moderne gennembrud.
Indhold
Forløbet omfatter det litterære stofområde.
Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og på tværs
(2012) side 116-137. (Det moderne gennembrud som litteraturhistorisk periode).
Ib Fisher Hansen et al. (red.): Litteraturhåndbogen (4. udgave, 1987) side 379-380
(Om Herman Bangs forfatterskab).
TV-udsendelser / dokumentar: 1800-tallet på vrangen (6:8), (7:8) og dele af (8:8).
Maj Sjöwall og Pär Wahlöö: Manden som gik op i røg (1966) side 1-2 (Perspektiveringstekst – naturalistisk skrivestil).
Ivan Turgenjev: ”Bjêzjin-engen” (1852) (i dansk oversættelse) (Naturalistisk skrivestil).
J. P. Jacobsen: Fru Maria Grubbe (1876) side 5-10 (indledningen) (Naturalistisk skrivestil og tema).
J. P. Jacobsen: ”Et Skud i Taagen” (1882) (Naturalistisk skrivestil og tema).
J. P. Jacobsen: Niels Lyhne (1880) side 175-186 (slutningen) (Naturalistisk tema).
Henrik Pontoppidan: ”Bondeidyl” (1883) (Realistisk skrivestil og tema).
Amalie Skram: ”Karens Jul” (1885) (Realistisk skrivestil og tema).
Herman Bang: ”Frøkenen” (1912) (Naturalistisk tema).
Herman Bang: Stuk (1887) (indledningen side 1-4) (Impressionistisk skrivestil).
Herman Bang: Ved Vejen (1886) 2. fællesværk.
Medieværk: Man with a Movie Camera (Instr.: Dziga Vertov) (impressionisme).
Skriftlighedsforløb modul 4: Argumenterende artikel.
Søren Lindskrog: Dansk til HF (2014) side 34-42 (argumenterende artikel).
Eksamenshæfte 1 & 2 31. maj 2012 (Det moderne gennembrud).
Omfang
35 lektioner.
Særlige fokuspunkter
Det moderne gennembrud som litteraturhistorisk periode. Naturalistisk skrivestil
og tematik - herunder tematiseringens af ateisme, drifterne og mennesket som biologisk væsen. Realistisk skrivestil og tematik – herunder kritikken af samtidens sociale forhold, kritikken af kvindernes undertrykkelse og ideologikritikken af kirke
og religion. Impressionistisk skrivestil og portrætter af stille eksistenser samt den
moderne storby. I analysen af impressionistiske film har hovedfokus været på klipning og samspillet mellem immediacy og hypermediacy i skildringen af den moderne
storby.
Kernestof:
Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik.
Visuelle udtryksformer. Medieværk.
Realistiske tekster. Fællesværk.
Litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske fremstillingsformer.
Side 16 af 21
Faglige mål:
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med
kultur og samfund.
Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier.
Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på
samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion,
analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed.
Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber.
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, diskussion, par- og gruppearbejde, filmanalyse, skriftligt arbejde.
Retur til forside
Side 17 af 21
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 10
Faktion og fortællende journalistik.
Indhold
Forløbet omfatter det mediemæssige stofområde.
Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen, Claus Nielsen: Begreb om dansk (2009) side
18-30 (fakta- og fiktionskoder).
Anja Dybris, Linda Grundtvig og Stig Petersen: Journalistik i Dansk (2007) side 4648. (Reportager, Feature, fortællende journalistik og New Journalism).
Henning Olsson og Henrik Poulsen: Ryd forsiden! (2004) side 70-71 og 76-80 (nyhedsgenrerne vs. de udvidede nyhedsgenrer, reportage, feature, New Journalism).
Lisbet Borker & Povl Erik Brøndgaard: ”Den bearbejdede virkelighed: Om faktion” (1990) side 62-73 (om New Journalism).
Peter Øvig Knudsen: Blekingegadebanden (2007) (uddrag fra indledningen) side 20-31
i Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen og Claus Nielsen (red.): Begreb om Dansk:
Litteratur, Sprog og Medier – Antologi (2009).
Herman Bang: ”Paa Thingvalla” (Nationaltidende 1881).
Johannes V. Jensen: Den Gotiske Renæssance (1901) (uddrag hvori en del af verdensudstillingen i Paris i år 1900 beskrives).
Lasse Ellegaard: ”Æslet var skudt” (Information 24-01-2009).
Jan Stage: ”Den yderste grav” side 161-168 i antologien Jan Stage: Asken brænder –
En forfatter i krig (1994).
Jesper Klit: ”Det mandarinskive-bolsjefarvede superhyls møde med Sct. Peder
Stræde-slænget” (uddrag) (Levende Billeder nr. 10, 1982).
Morten Sabroe: ”Mick Jagger taler” (side 42-46 i antologien Morten Sabroe: I svinets
hjerte, 1990).
Morten Sabroe: ”På røven i New York City” (Politiken 18-06-1994).
Skriftlighedsforløb modul 5: Introducerende artikel.
Eksamenshæfte 1 & 2 den 21. maj 2007 (Fortællende journalistik).
Omfang
28 lektioner.
Særlige fokuspunkter
Faktion, fakta- og fiktionskoder i dokumentartekster og i fortællende journalistik,
herunder reportager, featureartikler og New Journalism. Genrebestemmelse, identifikation af fakta- og fiktionskoder - herunder litterære greb (komposition og plot,
billedsprog, fortæller og synsvinkel samt særlige New Journalism-teknikker).
Kommunikationsanalyse samt refleksion over teksternes funktion og formål og
risikoen for mislykket kommunikation, når der anvendes faktion i journalistik.
Kernestof:
Medietekster, nyhedstekster, dokumentartekster.
Fiktions- og faktakoder.
Side 18 af 21
Genrebegreber.
Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik.
Kommunikationsanalyse.
Faglige mål:
Demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder
kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i
kommunikationen.
Analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier.
Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med
kultur og samfund.
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt.
Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber.
Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion,
analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, par- og gruppearbejde med fremlæggelse, miniprojektarbejde,
skriftlige opgaver.
Retur til forside
Side 19 af 21
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 11
Modernisme og realisme.
Indhold
Forløbet omfatter det litterære og det sproglige stofområde.
Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Berthelsen: Litteraturhistorien på langs og på
tværs (2012) side 122-125 (Første verdenskrig og ekspressionisme), side 136-144
(60’er-modernisme) og side 164-217 (socialrealisme og minimalisme).
Mimi Sørensen og Mads Rangvid: Brug litteraturhistorien (2014) side 188 (om Anders
Bodelsen og nyrealismen), side 150-151 (om Tom Kristensen og ekspressionismen), side 237-238 (om Yahya Hassan), side 240-242 (om Hassan Preisler).
Gads Litteraturleksikon: ”Socialrealisme” (2. udgave, 2005) side 318 og ”Undertekst”
side 350.
Rasmus Bo Sørensen og Kristian Villesen: ”Klassesamfundet lever i kunsten” (Information 29-10-2012).
Tidlig modernisme:
Sigbjørn Obstfelder: ”Jeg ser” (1893) (Bokmål).
Wilhelm Ekelund: ”Da vore bokarna ljusa” (1902) (På svenska).
Ekspressionisme:
Tom Kristensen: ”Det blomstrende Slagsmaal” (1920).
Tom Kristensen: ”Angst” (1928) (Fra romanen Hærvark).
Edith Södergran: ”Skönhet” (1916) (På svenska).
60’er-modernisme:
Klaus Rifbjerg: Under vejr med mig selv (1956) 3. fællesværk.
Klaus Rifbjerg: ”Terminologi” (1960) (konfrontationsmodernisme)
Klaus Rifbjerg: ”Det er blevet os pålagt” (1960) (konfrontationsmodernisme).
Benny Andersen: ”Man burde” (1964).
Peter Seeberg: ”Hjulet” (1992) (ansuridsme / eksistentialistisk modernisme).
Ivan Malinowski: ”De fremmedgjorte” (1963).
Anders Bodelsen: ”Signalet” (1965) (nyrealisme).
Per Højholt: ”Gittes monolog om naturen” (1981).
Nutidig socialrealisme:
Martin Andersen Nexø: ”Lønningsdag” (1896) (perspektivering til ældre social
realisme).
Tove Ditlevsen: Barndommen Gade (1943) side 5-19 og 48-54.
(perspektivering til ældre socialrealisme).
Jakob Ejersbo: Nordkraft (1990) side 10-21: uddrag af 1. del: ”Junkiehunde”.
Yahya Hassan: ”Barndom” (2013).
Hassan Preisler: Brun mands byrde (2013) side 38-39.
Side 20 af 21
Minimalisme:
Raymond Carver: ”Hvorfor, skat” (1964) (i dansk oversættelse).
Knud Sørensen: ”Observatøren” (1992).
Thøger Jensen: ”Nu sad det unge par sikkert og så video” (1998).
Helle Helle: ”En stol for lidt” (1996).
Skriftlighedsforløb modul 6: Terminsprøve (frit valg mellem genrerne).
Søren Lindskrog: Dansk til HF (2014) side 43-52 (analyserende oplæg).
Eksamenshæfte 1 & 2 den 27. maj 2014 (om velfærdsstaten).
Omfang
28 lektioner.
Særlige fokuspunkter
Modernisme, ekspressionisme, 60’ermodernisme (herunder konfrontationsmodernisme, absurdisme og nyrealisme), socialrealisme, minimalisme (herunder undertekst, parataktisk skrivestil, tomme pladser, tematisering af fremmedgørelse, ensomhed, meningsløshed og tilfældighed).
Analyse af moderne digte. Nykritisk læsning.
Kernestof:
Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik.
Genrebegreber.
Fiktionstekster.
Litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske fremstillinger.
Faglige mål:
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster.
Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på
samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med
kultur og samfund.
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt.
Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber.
Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion,
analyse og fortolkning).
Væsentligste
arbejdsformer
Retur til forside
Klasseundervisning, par- og gruppearbejde, skriftligt arbejde.
Side 21 af 21