11/8/14 MENTALISERING I MØDET MED UDSATTE BØRN OG UNGE Anne Blom Corlin Cand.psych.aut HVAD ER MENTALISERING?   Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd (Mentale tilstande er eksempelvis følelser, tanker, behov, mål og grunde)   At have ”sindet på sinde”   At forstå sig selv udefra og andre indefra   At kunne forstå egen og andres adfærd som motiveret af indre tilstande 1 11/8/14 HVAD ER MENTALISERING?   Mentalisering er at holde hjerte og tænkning sammen. Det handler ikke blot om at tænke klart, men også om at føle klart.   Mentalisering er en proces og du mentaliserer når du fx. tænker: ”Hvorfor er jeg pludselig så irriteret?” ”Hun ser ud til at føle sig pinligt berørt. Har jeg mon udtrykt mig klodset? Måske skulle jeg give hende en undskyldning”. 2 11/8/14 DIMENSIONER AF MENTALISERING   Selv – Anden   Affektiv – Kognitiv   Indre – ydre   Automatisk – kontrolleret Tanker Følelser Selv (empati) Anden Implicit Eksplicit TILGANGENS OPRINDELSE   Vundet udbredelse i klinisk sammenhæng ift. spiseforstyrrelser, antisocial personlighedsforstyrrelse, udsatte mødre og deres børn, depression, misbrug, traumer, familiebehandling, unge og børn.   Ikke spor innovativ. Men teorien om mentalisering tilbyder en samlet ramme til forståelse af børns udvikling, herunder hvilke konsekvenser det har, når børn oplever traumer og omsorgsvigt under deres udvikling samt en måde at forstå udvikling af psykopatologi. 3 11/8/14 DEN GODE NYHED ER AT…   Mentaliseringsevnen kan udvikles også i voksenlivet…   Mentaliseringsbegrebet og den tilhørende behandling giver håb for klientgrupper, der tidligere har været svære at behandle (personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser m.m.) HVORFOR ER MENTALISERING VIGTIG? 1.  Lærer egne følelser, tanker og antagelser at kende og forstår, at de er baggrunden for ens adfærd. Det giver en fornemmelse af at have kontrol og giver en selvbevidsthed og en fornemmelse af identitet. 2.  Mentalisering grundlaget for meningsfulde vedvarende forhold 3.  Mentalisering nøglen til at lære at regulere egne følelser. 4 11/8/14 UDVIKLING AF MENTALISERING Det er i tilknytningsrelationer, at børn udvikler evnen til at regulere og afstemme følelsesmæssige tilstande (affektregulering) og evnen til at forstå egne og andres mentale tilstande (mentalisering) * Fonagy et al., 2004; Schore, N. A. (2006) TILKNYTNINGSRELATIONER 5 11/8/14 FØDSLEN AF DET SELVSTÆNDIGE SELV Internaliserer Repræsentation af barnets indre tilstande Tilknytningsfigur Kernen i det psykologiske sind Fører over Spædbarn AFVIGENDE SPEJLINGSSTIL   Kommunikationssamspil, der ikke er udviklingsfremmende: 1.  Overinvolveret kommunikation 2.  Det fremmede selv (Eksemplet Georgina) 6 11/8/14 FØDSLEN AF DET ”FREMMEDE” SELV I DEN FORSTYRREDE TILKNYTNING Spejling mislykkes Det spirende selv Mangel på repræsentation af spædbarnets mentale tilstand Det fremmede selv Tilknytningsfigur Internalisering af en ikke tilpasset mental Barnet tilstand som del af selvet UDVIKLING AF MENTALISERING   Inden barnet kan mentalisere (fra 4 års alderen) har det to forskellige måder at forholde sig til tanker og følelser på:   Psykisk     ækvivalensmodus: Indre er lig ydre: Tanker og følelser er virkelige Kan ikke forstå at andre kan tænke anderledes (indtil 4 år) 7 11/8/14 FORESTILLINGSMODUS:   Ingen forbindelse mellem indre og ydre - ”det er bare noget vi leger”.   Omkring det fjerde leveår integreres psykisk ækvivalens og forestillingsmodus   Barnet lærer at tanker og følelser ikke er lig med virkelighed men er fortolkninger af virkeligheden.   Udvikles mentaliseringsevnen ikke bliver barnet ”fanget” i de præmentale måder at fungere på. TRAUMER & MENTALISERING 8 11/8/14 OMSORGSSVIGT, REGULERING AF FØLELSER OG MENTALISERING   Børn, der har været udsat for traumer, eller hvis tidlige tilknytning har været forstyrret, udvikler en skrøbelig mentaliseringsevne, som let bryder sammen   Dårlig mentalisering som forsvar pga. misbrug, omsorgssvigt etc. TILKNYTNINGSTRAUMER   Når den tilknytningsperson, som skulle sikre beskyttelse, er skræmmende, vækker angst i barnet eller ”forlader” barnet psykologisk set   Det er ubærligt for barnet at have forældres sind på sinde, mens forældrene udsætter barnet for seksuelle overgreb, vold eller vanrøgt.   Børn med utrygge tilknytningsrelationer har et letantændeligt tilknytningssystem 9 11/8/14 TRAUMER & ALARMBEREDSKAB   Traumereaktioner er en almindelig reaktion på en unormal situation, og hos nogle forsvinder reaktionerne og symptomerne efter en tid   Ved traumatisering befinder hjernen sig i en tilstand af stress og angst, der er uden for bevidsthedens kontrol.   Kroppen er ofte i en konstant alarmberedskab – overlevelsesmodus Frygt er en naturlig følelse Der har tjent os godt siden urtiden Når en situation vurderes som farlig og du bliver bange udløser det selvstyrende nervesystem automatisk kropslige reaktioner Vi flygter, kæmper eller stivner 10 11/8/14 MENTALISERINGSEVNE   Mentalisering   Generelle og IQ er adskilte fænomener eller partielle mentaliseringsvanskeligheder   Mentaliseringsevnen         varierer ift.: Hvor hurtigt mentaliseringsevnen svigter ved høj følelsesmæssig intensitet (tærskel) Hvor hurtigt den enkelte får regulereret sine følelser og igen kan mentalisere Jo tættere relationen er jo hurtigere opstår mentaliseringssvigt Kontekstafhængig 11 11/8/14 MENTALISERINGSSVIGT   Når man mister fokus på de mentale tilstande hos sig selv og den anden. Det vil sige, man mister fornemmelsen for egne følelser, behov, mål og grunde og for den andens.   Alle mennesker oplever mentaliseringssvigt og alle oplever en gang imellem at vende tilbage til tidligere tænkemåder   Børn, der har været udsat for traumer, eller hvis tidlige tilknytning har været forstyrret, udvikler en skrøbelig mentaliseringevne, som let bryder sammen 12 11/8/14   Acceptere kun fysiske handlinger som bevis for andres intentioner   Forventning om at handlinger kun bygger på den fysiske virkelig og ikke den mentale Eksempler:   Selvskadende adfærd   Kun handling beviser andres mentale tilstand (sms, brev, hentes til tiden…)   ”Hvis du går efter mig, så bryder du dig om mig..” ÆKVIVALENS MODUS/ KONKRET TÆNKNING   Intolerant over for alternative perspektiver   Ingen plads til tvivl   mangel på fleksibilitet Sådan ER det bare! Eksempler:   Alle mænd er idioter (sort/hvid tænkning)   Det er skolens skyld at jeg har det sådan her..   Det er alt sammen min skyld, jeg er et forfærdteligt menneske (negative tanker rettet imod en selv er alt for virkelige) 13 11/8/14 PRETEND MODUS PSEUDO-MENTALISERING   ”For lidt følelse”   Det indre og ydre har intet til fælles   Er forbundet med oplevelser af tomhed, meningsløshed   Endeløse og irrelevante samtaler om tanker og følelser   Man keder sig ofte i mødet med denne form for mentaliseringssvigt INTRODUKTION TIL MENTALISERINGSBASERET BEHANDLING OG PÆDAGOGIK 14 11/8/14 MENTALISERENDE INDSTILLING   Er nysgerrig overfor barnets følelser og tanker, som ligger bag handlingerne og oplever barnets adfærd som meningsfulde udtryk   Mentalisering avler mentalisering   Ikke mentalisering avler ikke mentalisering   Ved konflikter overvældes den professionelle let af stærke følelser – vrede eller afmagt   Hjernen kan ved konflikter ikke lave komplicerede refleksioner = Vigtigt med indstilling præget af klare og lettilgængelige værdier ET ÅBENT SIND   Åbenhed   Balance   Empati   Nysgerrighed   Tålmodighed   ÅBENT sind overfor barnet og sig selv   Det har vist sig at være den vigtigste og vanskeligste færdighed at få styr på 15 11/8/14 I egne følelser vold? Taber evnen til at mentalisere –sønnen giver ikke mening Han laver antagelser om, at sønnen er fræk og vil provokere Intense følelser i ham Sønnen reagerer på farens adfærd på samme måde, som faren gør, når han ikke føler sig forstået, bliver optrappende i sin adfærd Genopre1else af mentalisering via ÅBENT sind bliver kontrollerende/ optrappende i sin adfærd Sønnen bliver bange og føler sig ikke forstået Kilde: Janne Ø. Hagelqvist MENTALISERENDE SAMSPIL   Mentaliseringsbaseret pædagogik kræver en menneskekærlig spædbarnsorienteret omsorgsperson, som kan påtage sig forældrerollen   Asymmetrisk relation, den voksnes ansvar at fastholde et mentaliserende samspil   Et samspil som hele tiden har barnets ”følelsesmæssige temperatur” (arousal niveau) på sinde 16 11/8/14 MENTALISERENDE SAMSPIL   Skabe et miljø hvor der er plads til at udtrykke følelser, og det at udtrykke følelser ikke fører til angst   Opmærksom på følelsesmæssige udtryk – hos barnet og sig selv   Ved lav følelsesintensitet kan man arbejde med at registrer, gruppere og sætte ord på følelsesmæssige tilstande og lave markeret spejling:   Tilgangen bruger de elementer, der kendetegner den naturlige relation, som skaber udviklingsmuligheder for menneskehjernen 17 11/8/14 Janne Østergaard PSYKOEDUKATION - LEKTIONSOVERBLIK Titel Indhold Effekt 1 Hvad er mentalisering og hvorfor er vigtigt at kunne mentalisere? Introducerer begrebet mentalisering, herunder eksplicit og implicit mentalisering. Der lægges op til diskussion af, hvorfor det er vigtigt at kunne mentalisere Lektionen lægger fundamentet for psykoedukationsforløbet og lægger op til næste lektions gennemgang af, når mentaliseringsevnen svigter 2 God og hæmmet mentalisering: Når det er svært at mentalisere Gennemgang af, hvad det vil sige når mentaliseringsevnen svigter, herunder tankelæsning, overdreven fokus på ydre faktorer og vished, set overfor god mentalisering karakteriseret ved eftertanke, nysgerrighed og åbenhed. Lektionen lægger ved hjælp af undervisning, øvelser og film-klip op til, at de unge selv bliver i stand til at kunne kende forskel på god og hæmmet mentalisering og fordelene ved mentaliseringsevnen 3 Hvad er Følelser Gennemgang af, hvilke følelser, der findes og vigtigheden af følelserne, som hjælper os med at træffe beslutninger og reagere Lektionen lægger op til vigtigheden af at mærke sine følelser og næste lektionens læring af regulering af følelserne 4 Regulering af følelser Gennemgang af vigtigheden af at kunne regulere sine følelser. Volumenknappen og pauseknappen præsenteres Det ønskes at de unge præsenteres for, hvordan de skruer op og ned for deres følelsesintensitet 5 Tilknytningsrelationer Gennemgang af vigtigheden af tryghed og lydhørhed i tætte relationer Etablering af Safe place og bevidstgørelse af, hvem de unge har tæt på sig 6 Traumereaktioner Gennemgang af traumeefterreaktioner og at det er en helt naturlig reaktion, når man har oplevet noget unaturligt Ideen er at normalisere, så de unge bedre forstår sig selv og ved, hvorfor de reagerer, som de gør 7 Traumer, hjernen og opmærksomhed Præsentation af hjernens alarmsystem og hvorfor, de unge nogle gange handler mod deres fornuft. Evaluering på forløbet Lektionen lægger op til, at de unge lærer egen reaktionsmåde at kende for bedre at kunne bringe mentaliseringen tilbage 18