2daA223
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse HFe Fag og niveau Dansk A Lærer(e) Peter Gellert Dyhr Hold 2daA223 + plus kursister fra 2daA563 og 2daA553 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Introduktion til danskfaget Titel 2 Genregenkendelse: Fakta og fiktionskoder Titel 3 Litteraturhistorie 1: Islandske Sagaer Titel 4 Billedsprog og betydning Titel 5 Retorik og Argumentation Titel 6 Opgaveskrivning – Selvvalgt værk Titel 7 Litteraturhistorie 2: Folkeviser og Eventyr Titel 8 Sproghandlinger Titel 9 Litteraturhistorie 3: Reformation, Renæssance og Enevælde (Barok): Salmer, hyrdedigte og drama Titel 10 Litteraturhistorie 4: Oplysningstiden, Førromantik og Romantik Titel 11 Medier: Kortfilm Titel 12 Litteraturhistorie 5: Det moderne gennembrud og mellemkrigstiden Titel 13 Litteraturhistorie 6: Reklamer og litteratur Titel 14 Selvvalgt værk 2 Titel 15 Litteraturhistorie 7: Moderne Litteratur: fra 1945 og frem Side 1 af 19 Titel 1 Introduktion til danskfaget Indhold Kernestof: - Svend Åge Madsen: Skabt for hinanden, 1995 - Dan Turell: For meget, mand!,1979 - Diverse sangtekster af BikStok Røgsystem: Fabrik, Cigar, Unger, Penge på Græs, Radio, Delirium Aflevering af skriftlig opgave: Analyse af selvvalgt digt eller sangtekst Supplerende stof: Onkel Danny – Portræt af en Karma Cowboy, 2002 (film) Omfang Ca. 15 lektioner Særlige fokuspunkter - Kort introduktion til danskfagets kerneområder, det sproglige, det litterære og medier - Forholdet mellem afsender, emne og modtager. - Basisintroduktion til de taksonomiske niveauer med hovedfokus på redegørelse - Basis skrivekursus – den første lille opgave/skriveøvelse laves Læreroplæg Individuelt, par- og gruppearbejde Fremlæggelse Individuelt skriftligt arbejde Diskussion Væsentligste arbejdsformer Side 2 af 19 Titel 2 Genregenkendelse: Fakta og Fiktionskoder Indhold Kernestof: - Nyhedsudsendelse fra www.dr.dk - Artikler fra Weekendavisen, Information og Politiken (Netaviser; tilfældigt selvvalgte) - Mit Afghanistan, dokumentar, 2012 (dokumentarfilm som genre) - Villy Sørensen – Blot en Drengestreg, 1954 Aflevering: Analyse og Fortolkning af Blot en Drengestreg Sekundærlitteratur Begreb om Dansk s. Supplerende Stof: DR1 Tv-avisen Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Fælles Medieværk: Mit Afghanistan – Livet i den forbudte zone, Nagieb Khaja, 2012 Ca. 15 lektioner - Genregenkendelse. Hvordan genkender man fakta og fiktion i tekster - Fakta- og Fiktionskoder - Kildekritik og kritisk læsning: indefra og udefra synspunkt i tekster - Dokumentargenren og Nyhedsgenren: kendetegn, opbygning og sammenblanding af fakta og fiktion Læreroplæg Individuelt, par- og gruppearbejde Klassefremlæggelse Individuelt skriftligt arbejde Diskussion Cooperativ Learning (Quiz og Byt) Side 3 af 19 Titel 3 Litteraturhistorie: Islandske Sagaer og Nordisk Mytologi Indhold Kernestof: - Vølvens Spådom og nordisk mytologi, Vikingetidens guder og helte, John Grant, 2001: s. 6, 7, 44-46, 114-118, 121, 124, 125 - Ravnkels Frøjgodes Saga, Fra ”To islandske sagaer, Gyldendal, 1975 - Vølvens Spådom: http://filmcentralen.dk Sekundærlitteratur: - Islandske sagaer - Thaning & Appel, 1998, s. 7-11 - Fra Runer til Graffiti, Dansk Litteraturhistorie s. 1-11 Supplerende stof: - Magtens Tredeling http://www.ft.dk/undervisning/grundloven/opgaver/magtens%20tredeling.aspx - Valhalla (tegnefilm) - Vikings End of the Viking Age Ep 3 BBC DOC http://www.dailymotion.com/video/xvey3h_vikings-end-of-the-viking-age-ep-3hd_shortfilms Aflevering af 2 skriftlige opgaver: - Resume af Ravnkels Saga - Bograpport Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Fælles Hovedværk: Ravnkels Saga Ca. 20 lektioner Indføring i litteraturhistorien - Strømninger i Europa og hvilke indflydelser de har på norden. Herunder kristendommen som kulturbærer og magtfaktor. - Jernalder og vikingetid i Danmark, Norge, Sverige og på Island - Nordisk mytologi - Sagaen som litterær genre. Forløbet afsluttes med et resume og rapport over Ravnkels saga - Basisintroduktion til de taksonomiske niveauer med hovedfokus på Analyse - Basis skrivekursus – den første store opgave laves Læreroplæg Individuelt, par- og gruppearbejde Fremlæggelse (planche og video) Individuelt skriftligt arbejde Diskussion Cooperativ Learning (Quiz og Byt) Videooplæg Side 4 af 19 Titel 4 Billedsprog og Betydning Indhold Kernestof: - Yahya Hassan: Langdigt, Yahya Hassan, 2014 - Jakob Knudsen: Jeg vil ånde luften i fulde drag, 1891 - Ulla Dahlerup: Tale til Dansk Folkepartis Landsmøde 2003 (uddrag) - Rudolf Broby-Johansen: Bordelpige dræber ufødt, Blod 1922 - Vita Andersen: Jeg elsker dig, tryghedsnarkomaner, Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Sekundærlitteratur Begreb om Dansk – Litteratur, sprog og medier, Birgitte Darger m.fl. kap 5 s.70-81 Ca. 15 lektioner - Billedsprogsanalyse med fokus på kilde- og målområde, samt denotation og konnotation - Troper som sprogligt virkemiddel i både dagligdags og poetisk sprog. - Sammenligninger, metaforer (personifikation, besjæling), ironi og symbol Læreroplæg Individuelt, par- og gruppearbejde Fremlæggelse Individuelt skriftligt arbejde Diskussion Cooperativ Learning (Quiz og Byt) Side 5 af 19 Titel 5 Retorik og Argumentation Indhold Kernestof: - Dronningens Nytårstale 2013-14 - Statsministerens Nytårstale 2013-14 - Statsministerens Nytårstale 2008-09 - Martin Luther King: I Have a Dream (dansk oversættelse) Sekundærlitteratur: - Begreb om Dansk – Litteratur, sprog og medier, Birgitte Darger m.fl. kap 8 s. 95107 Supplerende stof: fra www.youtube.com - Dronningens Nytårstale 2013-14 (Video) - Statsministerens Nytårstale 2013-14 (Video) - Statsministerens Nytårstale 2008-09 (Video) - J.F Kennedy: Ich Bin Ein Berliner (Video) - Martin Luther King: I Have a Dream (Video) - Ordet fanger, Helle Hansen, 2012 Aflevering: analyse af Martin Luther King: I Have a Dream (dansk oversættelse) Omfang Ca. 20 lektioner Særlige fokuspunkter Kursisten forventes at have indgående kendskab til og kunne benytte begreber fra retorik og argumentation i analyse og diskussion. Retorik: Appelformerne etos, logos og patos. Kursisterne lærer at analysere en tale, at finde appelformerne som de optræder i talen og at bestemme den overordnede appelform for talen Det retoriske (Ciceros) pentagram: afsender, modtager, situation, emne og sprog og genre. Kompositionsanalyse: talens opbygning: introduktion, midte og afslutning/konklusion. Væsentligste arbejdsformer Argumentation: Hvad er et argument: noget man kan være uenig i, modsat en ordre. De grundlæggende byggesten i et argument: Påstand, belæg og underbelæg og de mere komplekse virkemidler man kan benytte: Gendrivelse, rygdækning og styrkemarkør. Læreroplæg Individuelt, par- og gruppearbejde Cooperativ Learning Diskussion Fremlæggelse Individuelt skriftligt arbejde Side 6 af 19 Titel 6 Kursus i opgaveskrivning – Selvvalgt værk - Roman Indhold Kernestof: Aflevering af 2 skriftlige opgaver: - Resume af selvvalgt værk - Bograpport eller synopsis (i opgaveform) - Selvvalgt værk Roman Omfang Ca. 10 lektioner Særlige fokuspunkter Fremstilling af og arbejde med Problemformulering Fremstilling af Problemstillinger Arbejde med hvordan en videnskabelig opgave struktureres Fremstilling af Synopsis/talepapir som udgangspunkt for et oplæg Det forventes nu, at kursisten har styr på de taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse og diskussion/perspektivering Læreroplæg om opgaveskrivning Fremlæggelse på baggrund af synopsis (i opgaveform) Individuelt skriftligt arbejde Pararbejde Væsentligste arbejdsformer Side 7 af 19 Titel 7 Litteraturhistorie 2:Middelalder; Folkeviser og Eventyr Indhold Kernestof: Ridder og Folkeviser - ”Ebbe Skammelsen” - ”Torbens Datter” - ”Elverskud” - ”Hr. Bøsmer i elverhjem” Eventyr (aktantmodellen) - ”Lillekort og kong Lavring” Sekundærlitteratur Dansk Litteratur Fra Runer til Graffiti s. 11-24 Supplerende stof: Hjemmelavet analyseredskaber til eventyr og viser Omfang Ca. 20 lektioner Særlige fokuspunkter Vi fortsætter den litteraturhistoriske læsning Vi har fokus på den danske litteratur fra ca. 1000-1500. Hvilken indflydelse har kristendommen på litteraturen og hvilke tematiske forskelle og ligheder er der mellem sagaerne og viser og folkeeventyrene. Specielt ridderviserne tager de samme temaer om individets ære over for samfundets regler op og folkeviser, trylleviser, samt folkeeventyrene tager mange af de samme temaer op, om man finder i den førkristne mytologi, bare med en kristen vinkel. Vi ser desuden på forsøget med at samle Danmark som nation, herunder skabelsen af en fælles mytologi (Saxo Grammaticus). Der perspektiveres desuden til den europæiske ide- og litteraturhistories udvikling. Herunder Nicolai Kopernikus’ forandring af verdensbilledet (fra terra til heliocentrisk), Martin Luthers reformation og Johann Gutenbergs opfindelse af trykkemaskinen. Folkeeventyr som genre med kendetegn: ukendt forfatter, stereotype karakterer, det gode mod det onde, hjemme-ude-hjemme, magiske tal m.m. Folkeviser, Ridderviser og Trylleviser: samfundets normer over for den enkelte, den farlige seksualitet, det farlige ukendte Væsentligste arbejdsformer Arbejde med Aktantmodellen til at skabe overblik over eventyrets karakterer og handling. Læreroplæg Individuelt, par- og gruppearbejde Cooperativ Learning Fremlæggelse Side 8 af 19 Individuelt skriftligt arbejde Diskussion Titel 8 Indhold Sproghandlinger Kernestof: - Call me - tal ordentligt kampagne http://talordentligt.callme.dk/ http://talordentligt.callme.dk/om-os - Tak for i aften sketch http://www.youtube.com/watch?v=EE3RPzIB-g8 - Dolph og Wolf sketch http://www.youtube.com/watch?v=zPOsD4StRME - Monty Python Hitler i england sketch http://www.youtube.com/watch?v=OKgHUrKZiXA - Muhammedtegningerne - Politiken: Rune Engelbreht ”Forargelsen over ledige er skabt af medierne” 21. marts 2014 HTTP://POLITIKEN.DK/DEBAT/PROFILER/ENGELBRETH/ECE2241772/FORARGELSENOVER-LEDIGE-ER-SKABT-AF-MEDIERNE/ - Politiafhøring A og B, fra begreb om dansk antologi, Birgitte Darger mf.l. s.103-5 Sekundærlitteratur Begreb om Dansk – Litteratur, sprog og medier, Birgitte Darger m.fl. kap s. 7 s. 8393 Aflevering: stilehæfte om sproghandlinger Omfang Ca. 15 lektioner Særlige fokuspunkter Kursisten forventes at kunne svare på følgende spørgsmål: Hvad er en sproghandling? - informationsudvekslende, handlingsregulerende, holdnings- og følelsesudtrykkende og kontraktstrukturerende. Hvilken slags sproghandlinger arbejder man med i sprogvidenskaberne? - Samarbejds- og høflighedsprincippet og undertekst. Hvornår og hvorfor lykkes/mislykkes en talehandling og hvordan kommer det til udtryk. Hvad kendetegner og hvad er farerne ved samtaler over sociale medier og sms og hvilke virkemidler har man her til at udtrykke følelser. Hvad vil det sige at tabe ansigt? Væsentligste arbejdsformer Derudover har forløbet haft fokus på: Fokus på afsender – emne – modtager. Hvilken forskel er der på mundtlige og skriftlige udsagn. Hvilken indflydelse har konteksten for intentionen og forståelsen af et udsagn. Hvilken rolle spiller kropssproget i vores afkodning af et udsagn. Læreroplæg Individuelt, par- og gruppearbejde Side 9 af 19 Cooperativ Learning (matrixgrupper) Fremlæggelse Individuelt skriftligt arbejde Diskussion Titel 9 Litteraturhistorie 3: Reformation, Renæssance, Enevælde (Barok) og Oplysningstiden Indhold Kernestof: Salmer: - Et barn er født i Bethlehem - Thomas Kingo: Keed af Verden, og kier ad Himmelen (uddrag), Aandelige Siunge-koors anden part, 1681 - Brorson: DEn yndigste Rose er funden, 1732 Hyrdeviser: - Den vinter er bortgangen (ukendt) ca. 1500 - Nu vil jeg for eder kvæde (ukendt) ca. 1500 - Th. Kingo: Chrysillis, 1669 (uddrag) Drama: - Ludvig Holberg: Jeppe på Bjerget, 1722, akt 1, 2 og 5 Sekundærlitteratur: Dansk Litteratur Fra Runer til Graffiti s. 25-54 Supplerende stof: - ”En kongelig affære”, Nikolaj Arcel, 2012 - ”Jeppe på bjerget” (Skuespil) http://www.dr.dk/Bonanza/index.htm - Dantes (ptolemaiske) verdensbillede (billede) - Det kopernikanske verdensbillede (billede) Omfang Særlige fokuspunkter Fælles Hovedværk: Ludvig Holberg – Jeppe på Bjerget Ca. 15 lektioner Vi fortsætter hvor vi slap i litteraturhistorien. Vi er nu nået til renæssancen og oplysningstiden. Der arbejdes med: Hyrdedigtning, salmedigtning, klassicisme Derudover perspektiveres den danske Idehistorie, Religionshistorie, videnskabshistorie med den europæiske, herunder tanken om oplyst enevælde (som den kommer til udtryk hos Ludvig Holberg – inspireret af Machiavellis tanker) Der arbejdes med Platons dualisme hos Thomas Kingo I oplysningstiden kigger vi på Aristoteles’ tanke om den første bevæger som udgangspunkt for deismen (Gud som urmageren der har forladt sit skaberværk) Naturretten, Rationalisme, fornuft vs. tro, Oplysning. Jordskælvet i Lissabon i 1755 og Voltaires tanker om Teodice som udgangspunkt for en ny holdning til religion. Side 10 af 19 Væsentligste arbejdsformer Forløbet slutter ved den franske revolution Læreroplæg Cooperativ Learning (quiz og by tog matrixgrupper) Individuelt og gruppearbejde Individuelt skriftligt arbejde Diskussion Titel 10 Litteraturhistorie 4: Førromantik og Romantik Indhold Kernestof: - Johannes Ewald: Haab og Erindring, 1772 - Johannes Ewald: Kong Kristian stod ved højen mast, 1772 - P.A. Heiberg: Om dannelse og boligindretning, fra runer til graffiti s. 81 - Thomasine Gyllembourg: En episode (uddrag) 1835 - B.S. Ingemann: Aftensang, Harpen, 1823 - B.S. Ingemann: I Snee staar Urt og Busk i Skjul, Huldre-Gaverne, 1831 - B.S. Ingemann: Nu ringer alle Klokker mod Sky, Morgensang, 1837 - Christian Winther: Hans og Grethe, træsnit, 1828 - N.F.S. Grundtvig: Langt højere bjerge. 1820 - Schack Staffeldt: Indvielsen, 1804 - Schack Staffeldt: På toppen af Monte Cenis, 1804 - Schack Staffeldt: Under Lillas vinduer, 1804 - Adam Oehlenschläger: Guldhornene, 1803 - Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land, 1819 - Sten Steensen Blicher: Hosekræmmeren (uddrag), 1829 - H.C. Andersen: Moderen med barnet, 1929 - H.C. Andersen: Studie efter naturen 1830 - H.C. Andersen: Skyggen 1847 - H.C. Andersen: Klokken, 1850 - H.C. Andersen: Danmark mit Fædreland, 1850 Sekundærlitteratur Dansk Litteraturhistorie: Fra Runer til Graffiti s. 55-101 Supplerende Materiale: Romantik: Casper David Friedrich: The Cross In The Mountains (Tetschen Altar) 1808 Winter Landscape with Church (2) 1811 The Cross on the Mountain, Kunstmuseum at Dusseldorf 1808 Winter (Klosterruine Eldena), 1808 http://www.caspardavidfriedrich.org/ http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_works_by_Caspar_David_Friedrich Biedermeier: C.W. Eckersberg M.L. Nathansons ældste døtre, Bella og Hanna 1820 (billede) Side 11 af 19 Emil Bærentzen Gerhard Christoffer Schram 1829 Jørgen Roed Haven med den gamle døbefont – 1850 Vilhelm Marstrand Det Vaagepetersenske familiebillede 1836 Omfang Ca. 25 lektioner Særlige fokuspunkter Litteraturhistorie Forløbet starter ved den franske revolution. Vi starter med at se på førromantikkens inderlighed/følelse, skabelsen af en national identitet (herunder dansk som sprog), herunder Fædrelandssangen som genre. Væsentligste arbejdsformer I romantikken ser vi på centrale begreber som Nyplatonisme, Organismetanken/Holisme og Panteisme, digtergeniet, dyrkelsen af danskhed via blandt andet nordisk mytologi og arbejder med perioderne Højromantik, Universalromantik, Nationalromantik, Biedermeier og Romantisme. Derudover ser vi på centrale historiske begivenheder: Napoleonskrigene, bombningen af København, Statsbankerot og tabet af Norge m.m. Læreroplæg Individuelt, par- og gruppearbejde Cooperativ Learning Fremlæggelse Individuelt skriftligt arbejde Diskussion Side 12 af 19 Titel 11 Medier: Kortfilm Indhold Kernestof: ”To piger en kage”, Jens Dahl, 2013 ”Ernst og Lyset”, Anders Thomas Jensen, 1996 ”Cafe Hector”, Lotte Svendsen, 1995 ”Connected”, Jens Raunkjær Christensen og Jonas Drotner Mouritsen, 2009 ”Dennis”, Mads Matthiesen, 2009 “Manddom”, Toppen, Jonathan Gelvan, 2012 Aflevering af skriftlig opgave: Forløbet slutter af med, at kursisterne i grupper laver en produktion som enten 1) et oplæg med powerpoint/prezi, 2) en lydoptagelse med tilhørende analyse på skrift eller en filmatisering af et oplæg med tilhørende analyse på skrift. Supplerende stof: Kompendium om filmiske virkemidler Omfang Ca. 25 lektioner Særlige fokuspunkter Analyse af handlingen i kortfilm herunder: Raskins 7 dimensioner, berettermodellen, fortællerformer, konflikt & dramatrekanten, karakterudvilking, biografi, dialog, voice-over Filmiske virkemidler herunder: kameravinkler, beskæring, komposition, det gyldne snit, klipning, farver, lys, lyd, scene og scenografi Væsentligste arbejdsformer Fokus på at kunne benytte følgende værktøjer: Powerpoint Prezi Lydoptagelse Videoproduktion VLC-player til at lave screenshots Læreroplæg Individuelt, par- og gruppearbejde Cooperativ Learning Fremlæggelse Individuelt skriftligt arbejde Diskussion Side 13 af 19 Titel 12 Litteraturhistorie 5: Det moderne gennembrud og mellemkrigstidens litteratur Indhold Kernestof: Det moderne gennembrud: George Brandes – om hovedstrømninger i 1800 tallets litteratur, 1971 J.P. Jacobesen – Arabesk til en håndtegning af Michel Angelo, 1874 J.P. Jacobsen – To Verdener, 1879 Henrik Pontoppidan – Bondeidyl, 1883 Herman Bang – Irene Holm, Stille Eksistenser, 1886 Det åndelige gennembrud – Symbolisme Sophus Clausen Det folkelige gennembrud: Johannes V. Jensen – Paa Memphis Station, 1906 Selma Lagerlöf – Fågel Rödbröst, 1904 Martin Andersen Nexø – Lønningsdag (en idyl), 1900 Futurisme og Ekspressionisme Emil Bønnelycke – Gaden, Gaden, 1917 Emil Bønnelycke – Århundredet, Asfaltens Sange, 1918 Tom Kristensen – Middag, Fribytterdrømme, 1920 Tom Kristensen – Angst (fra romanen Hærværk), 1930 Socialrealisme Tove Ditlevsen – Jeg elsker dig, Pigesind, 1939 Tove Ditlevsen – Blinkende lygter, Blinkende lygter, 1947 Surrealisme Robert Storm Petersen – Surrealistiske Breve, Lindhardt og Ringhof, 2010: Surrealistisk brev, 1938 og Surrealistisk brev nr. 2 (1938) Jens August Schade – Digteren, Hjerte-Bogen, 1930 Jens August Schade – Paa Café, Hjerte-Bogen, 1930 Jens August Schade – Dig, Den levende Violin, 1926 Vilhelm Freddie – Verdenskrigens faldne, 1936 (billede) Magisk Realisme Karen Blixen – En Skibsdrengs Fortællinger, Vinter-Eventyr, 1942 Satire og Drama Kjell Abel – Melodien der blev væk (uddrag), 1935 Aflevering af skriftlig opgave: Stilehæfte om det moderne gennembrud Supplerende stof: Dansk Litteratur: Fra Runer til Graffiti s.102-171 + 172-213 Artikel: Det år kvinderne (og en masse mænd)fik valgret, Information, 31. dec. Side 14 af 19 2014 Niels Abildgaard: Frihed, Lighed og Broderskab (billede) Omfang Særlige fokuspunkter Fælles Hovedværk: Henrik Ibsen – Et Dukkehjem, 1879 Ca. 30 lektioner Forløbet tager udgangspunkt i Georg Brandes’ kritik af den danske romantiske litteratur og slutter ved 2. verdenskrig. Vi arbejder målrettet med Brandes kriterier for litteraturen i det moderne og folkelige gennembrud, samt den åndelige fremmedgørelse, som fremkomsten af det moderne industrialiserede samfund i specielt byerne medfører for mennesket. - Temaord for perioden: Naturalisme, impressionisme, kvinderettigheder, sociale forhold, kritik af romantikken, forholdet mellem tro og viden I 20’erne og 30’ernes litteratur har der specielt været fokus på Freuds psykoanalyse og Carl Gustav Jungs tanker om underbevidsthedens symbolske karakterer. Væsentligste arbejdsformer Vi arbejder målrettet med psykoanalysens indvirkning på den avantgarde kunst (futurisme, ekspressionisme, surrealisme) i 20’ernes litteratur og socialrealisme, magisk realisme og det samfundssatiriske drama i 30’erne. Temaord for perioden: Psykoanalyse, avantgarden: futurisme, ekspressionisme, surrealisme, fremmedgørelse Læreroplæg Individuelt, par- og gruppearbejde Cooperativ Learning Fremlæggelse Individuelt skriftligt arbejde Diskussion Side 15 af 19 Titel 13 Litteraturhistorie 6: Reklamer og litteratur Indhold Kernestof: Litteratur (1950-80) Otto Gelsted – Reklameskibet, 1923 Erik Knudsen – Varehuset TOTAL, 1958 Vita Andersen – Soltoppen, Tryghedsnarkomaner, 1977 Michael Strunge – Reklame, Skrigerne, 1980 Reklamer Reklame for Smirnoff: Adam & Eve Sekundær Litteratur: Dansk Litteratur: Fra Runer til Graffiti s.214-222 Reklamedrøm i det 21. århundrede, Informations Forlag s. 9-13, 28-41 Aflevering af skriftlig opgave: HF stilehæfte december 2007: Reklamer Supplerende stof: Metroxpress, torsdag den 16. april 2015 Diverse reklamebilleder fra 50’erne og 60’erne: https://historieuv.wordpress.com/2014/02/21/kvindesyn-og-reklamer-i-50erne/ Diverse Smirnoff-reklamer: http://interesting-advertising.blogspot.dk/2007/05/advertising-vodkasmirnoff.html Diverse TV-reklamer: Sex i reklamer Jolly Cola: https://www.youtube.com/watch?v=6YjhDJOg7M4 https://www.youtube.com/watch?v=ETafztTJR9c Tuborg: https://www.youtube.com/watch?v=ngSUa3cwIw8 Guinness: https://www.youtube.com/watch?v=Au5Wb4lS9lQ Spoofreklamer (litterære kommentarer) Fra Starship troopers – sammenlignet med Uncle Sam https://www.youtube.com/watch?v=SMTz9nIUkGc Fra Robocop https://www.youtube.com/watch?v=U0Gpd0U9ECo Omfang Markedsføring (Viral, via de sociale medier) https://www.youtube.com/watch?v=MejbOFk7H6c Ca. 20 lektioner Side 16 af 19 Særlige fokuspunkter Temaord for forløbet: Materialisme – Reklamer – Bekendelseslitteratur Emnet blander litteraturhistorie og reklameanalyse sammen og skal blandt andet klargøre, hvordan reklamerne på den ene side afspejler den tid de er lavet og på den anden side er med til at skabe den virkelighed/tidsånd de selv er en del af. Det er reklamens formål at skabe en drøm (reklamedrøm), som forbrugeren kan købe sig til og derfor prøver reklameproducenten at arbejde med underbevidstheden hos forbrugeren. Væsentligste arbejdsformer Der har været fokus på litteraturens tematiske beskrivelser/kommentarer til forbrugerkulturen/materialismen, med speciel fokus på: Billedsprogsanalyse – Denotation og Konnotation. Derudover har vi arbejdet tematisk med reklamer og set på: Billedkomposition: Det gyldne snit, dybde, perspektiv, farver Læreroplæg Individuelt, par- og gruppearbejde Cooperativ Learning Fremlæggelse Individuelt skriftligt arbejde Diskussion Side 17 af 19 Titel 14 Selvvalgt værk 2: digtsamling Indhold Kernestof: Selvvalgt digtsamling Aflevering af skriftlig opgave: Omfang Ca. 5 lektioner Særlige fokuspunkter Opgaven er åben. Eleverne skal selv finde et værk og en digter, som de sætter sig ind i og som de forbereder en fremlæggelse på 5-10 min. De bestemmer selv arbejdsform og fokuspunkt, dog skal de som minimum arbejde med og læse op af mindst ét af digtene i værket. Individuelt arbejde Fremlæggelse Individuelt skriftligt arbejde Diskussion Væsentligste arbejdsformer Side 18 af 19 Titel 15 Litteraturhistorie 7: Moderne Litteratur: fra 1945 og frem Indhold Kernestof: Den Lille Rødhætte Martin A Hansen – Paradisæblerne, 1953 Klaus Rifbjerg – Det er blevet os pålagt, konfrontation, 1960 Peter Seeberg – Eftersøgningen, 1962 Benny Andersen – Man Burde, Den indre Bowlerhat, 1964 Benny Andersen – På Høje Tid, Den indre Bowlerhat, 1964 Marianne Larsen – Velfærdet gør hvad det kan, 1980 Michael Strunge – Natmaskinen, 1981 Naja Marie Aidt – Som englene flyver, 1993 Helle Helle – Globryllup, Biler og dyr, 2000 Jacob Ejersbo – Blomster, Superego, 2000 Jan Sonnergaard – Farvel, 2003 Knud Romer – Den som blinker er bange for døden (uddrag), 2006 Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Sekundærlitteratur Dansk Litteraturhistorie: Fra Runer til Graffiti s.233-262 Litteraturens Linjer, Johannes Fibiger, s. 97-140 Ca. 15 lektioner Temaord for forløbet: Eksistentialisme, Konfrontationsmodernisme, Postmodernisme, Minimalisme Forløbet afslutter den litteraturhistoriske læsning og ser på hvordan udviklingen af samfundsstrukturen, forholdet til religion og overgangen fra en moderne til et senmoderne samfund har indflydelse på litteraturen. Læreroplæg Individuelt, par- og gruppearbejde Cooperativ Learning Fremlæggelse Individuelt skriftligt arbejde Diskussion Side 19 af 19
© Copyright 2024