Mit barn har gigt

Mit barn har gigt
1
Mit barn har gigt
© Gitramte Børns Forældreforening,
december 2014, 2. udgave, 1. oplag
Hæftet er en revideret version af det tidligere
hæfte ”Værd at vide om at have et barn med gigt”
Redaktion: Helle Lund Rasmussen, GBF,
professor, overlæge, dr.med. Troels Herlin
og Gigtforeningen
Grafisk tilrettelæggelse og produktion:
Gigtramte Børns Forældreforening og
Gigtforeningen
Fotos: Bo Nymann, Jesper Balleby,
Claus Lavendt, Nick E. Mortensen m.fl.
Oplag: 4.000 eks.
Produceret med støtte fra: Hjælperytterne og
Aktivitetspuljen 2013, Ministeriet for Sundhed
og Forebyggelse
Gengivelse af indholdet eller dele heraf er tilladt
med tydelig kildeangivelse.
2
Indhold
Forord.............................................................................................................................5
Hvad er børnegigt?................................................................................................. 6
Hvordan opstår sygdommen?......................................................................................... 6
Hvem får børnegigt?....................................................................................................... 6
Hvordan stiller lægen diagnosen?....................................................................................7
Forskellige former for børnegigt.................................................................................... 8
Specielle problemer ved børnegigt................................................................................. 9
Hvordan behandles børnegigt?....................................................................... 11
Behandling på specialafdeling....................................................................................... 11
Medicinsk behandling..................................................................................................... 12
Fysioterapi......................................................................................................................14
Ergoterapi.......................................................................................................................14
Kontrol hos øjenlæge..................................................................................................... 15
Kontrol hos tandlæge..................................................................................................... 15
Kirurgisk behandling.......................................................................................................16
Langtidsudsigter.............................................................................................................16
Gigt i hverdagen...................................................................................................... 17
Når man får diagnosen: ”Dit barn har gigt”.................................................................. 17
Nye udfordringer............................................................................................................18
Forholdet til søskende.................................................................................................... 19
Forholdet til familie og venner...................................................................................... 20
Hjælp fra professionelle og fra andre forældre........................................................... 20
Et liv som alle andre – med særlige hensyn...............................................22
Når barnet bliver større..................................................................................................24
Skole og uddannelse......................................................................................................24
Kammerater og fritid......................................................................................................25
Fritidsaktiviteter.............................................................................................................25
Kost................................................................................................................................ 26
Tøj................................................................................................................................... 26
Her finder du mere information......................................................................27
GBF – et tilbud til jer med et barn, der har gigt............................................................27
Nyttige navne, adresser og hjemmesider..................................................................... 31
3
4
Forord
Børn og unge kan få forskellige sygdomme og gener i bevægeapparatet,
blandt andet idrætsskader, gigt og infektioner i led. Den hyppigste langvarige ledsygdom er børnegigt. Omkring 120 børn i Danmark får hvert
år diagnosen, og i alt ca. 1.200 børn og unge under 16 år lever med sygdommen hver dag.
Dette hæfte vil derfor særligt beskæftige sig med denne sygdom. Har dit
barn en anden sygdom i bevægeapparatet, kan du stadig med fordel læse
det og få indblik i, hvordan en hverdag med gigt kan fungere.
Børnegigt – også kaldet juvenil idiopatisk artritis (JIA) – beskriver gigt
opstået før 16 års-alderen. Ved gigt forstås her primært leddegigt (artritis),
som varer over seks uger. Leddegigt hos børn er forskellig fra leddegigt
hos voksne (reumatoid artritis).
Der findes forskellige typer af børnegigt. Definitionerne er revideret
mange gange, siden diagnosen første gang blev beskrevet af George
Frederic Still i 1896.
Det kan være en stor mundfuld at få en langvarig sygdom, og det er
meget almindeligt, at man spørger sig selv: ”Hvorfor lige mig – hvad har
jeg gjort forkert?” Når det drejer sig om et barn eller en ung, stiller også
forældrene i mange tilfælde sig selv det samme spørgsmål.
Desværre ved vi ikke, hvorfor nogle børn og unge får gigt, men der forskes
til stadighed i, hvordan man kan behandle sygdommene mest effektivt, så
ethvert menneske med gigt kan få mulighed for at leve et godt og helt liv
på trods af sygdommen – uanset alder.
Vi håber, dette hæfte kan være en hjælp til netop det.
Med venlig hilsen
Gigtramte Børns Forældreforening
5
Hvad er børnegigt?
Børnegigt kaldes af fagfolk for juvenil idiopatisk
Hvordan opstår sygdommen?
artritis. I USA kaldes sygdommen som regel for
Endnu ved man ikke, hvad der udløser betændelsen i
”juvenile rheumatoid arthritis”, men denne betegnelse
leddene. Sygdommen er ikke arvelig i gængs forstand,
er noget misvisende, da børnegigt ikke er det samme
men visse arvelige egenskaber (vævstyper) kan dog
som den reumatiske leddegigt (kaldet reumatoid
spille en rolle, f.eks. i form af en særlig reaktionsevne
artritis), som voksne kan få.
over for bestemte virusinfektioner, som fører til en
varig betændelsestilstand i leddene.
Børnegigt er en autoimmun sygdom, hvor der opstår
en slags betændelsestilstand i et eller flere led.
Børnegigt smitter ikke, og kost, træk, kulde, for-
Betændelsestilstanden skyldes ikke bakterier eller
stuvninger eller lignende spiller ikke nogen rolle for
virus i leddene, men at kroppens immunforsvar
sygdommens opståen. Men f.eks. kulde kan medføre,
overreagerer. Man kan sige, at det ”misforstår” sin
at barnet får mere ondt i de angrebne led.
opgave og også går til angreb på kroppens egne
celler i leddene.
Hvem får børnegigt?
Børnegigt er en forholdsvis sjælden sygdom, som
Gigt hos børn kan optræde forskelligt. Symptomerne
omkring 1.200 børn i Danmark lever med. Hvert år får
er smerter, hævelse, varme og nedsat bevægelighed i
omtrent 120 piger og drenge konstateret sygdommen.
leddene. Ofte kan sygdommen optræde med et mildt
Mange af børnene er under fem år ved sygdomsdebut.
forløb med kun få symptomer, men den kan også i
6
svære tilfælde give betydelige problemer. I enkelte
Sygdommen rammer hyppigst piger. Man kender ikke
tilfælde optræder betændelsen også i bindevævet
årsagen til, at flere piger end drenge i førpuberteten
andre steder i kroppen.
får børnegigt.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
(dage eller få uger). Diagnosen børnegigt er bl.a.
Det kan være svært at afgøre, om et barn har børne-
baseret på, at symptomerne skal have varet i mindst
gigt, og andre sygdomme med lignende symptomer
seks uger.
skal udelukkes, før diagnosen kan stilles. Det kræver
en grundig lægeundersøgelse, blodprøver, evt. ultra-
Man kan ikke ud fra blodprøver alene afgøre, om der
lyds- og andre specialundersøgelser.
er tale om børnegigt, men de kan give et fingerpeg om,
hvilken type børnegigt barnet har. Blodprøver kan også
Ledsymptomer i form af smerter og hævelse af andre
være vigtige for at kunne følge sygdommens udvikling.
årsager end børnegigt vil oftest være forbigående
Da Pernille og Jens havde fået deres andet barn,
Og netop når Julie blev undersøgt, var de der
Julie, skænkede de ikke diagnosen børnegigt en
ofte ikke. Derfor fik familien på et tidspunkt
tanke.
nok af sundhedsvæsenet, som ikke ville lytte.
Men noget var der galt med den lille, som skreg
- Vi lånte et videokamera og optog en lille
noget så umanerligt om natten. En læge mente,
film med Julie, hvor man tydeligt kunne se
at Julie havde kolik, og en sundhedsplejerske fik
symptomerne, siger Jens og beretter om den
hende senere røntgenfotograferet, fordi hendes
dag, hvor de meddelte en læge, at de ikke forlod
venstre ben ikke fulgte med, da hun begyndte
undersøgelseslokalet, før han havde set filmen.
at kravle. Men billederne viste intet. En anden
læge mente, at Julie blot havde en dårlig vane.
Det blev dog ikke nødvendigt, idet Julie netop
denne dag havde varme og hævede led. Efter
- Et rent mareridt, husker Pernille om tiden med
to ugers indlæggelse var diagnosen stillet.
manglende søvn og spekulationer om det lille
barns ve og vel. Symptomerne var dog mere end
- Vi græd og var helt utrøstelige, som man vel
bare dårlig gang.
bliver, når ens barn får konstateret en alvorlig,
kronisk sygdom, siger Pernille. Omvendt var
Der var gråd om natten, stive led om morgenen,
der også en smule lettelse, for undervejs havde
hævede og varme led generelt – og så naturlig-
Pernille og Jens frygtet, at en svulst i knæet
vis den nedsatte livskvalitet, der fulgte med
kunne være forklaringen på Julies dårlige gang,
situationen for hele familien. Problemet med
ligesom andre fatale sygdomme lå og lurede i
symptomerne var, at de ikke var der hele tiden.
baghovedet.
7
Forskellige former for børnegigt
kan forløbe forholdsvis mildt, men symptomerne
Børnegigt kan optræde på forskellig måde og deles op
kan vende tilbage op til flere gange. Med den rigtige
i forskellige sygdomstyper. Inddelingen i sygdomstyper
behandling vil varige skader på leddene som regel
spiller bl.a. en rolle for, hvordan behandlingen bør til-
kunne undgås. Hos over halvdelen af børnene vil
rettelægges. Risikoen for komplikationer og langtids-
sygdommen gå fuldstændig i ro efter tre til fem år.
udsigterne for det enkelte barn afhænger af, hvilken
sygdomstype det drejer sig om.
Øjenkomplikationer i form af betændelse i regnbuehinden ses forholdsvis hyppigt (hos op mod 25 %)
Få angrebne led
ved denne type børnegigt. ANA (kerneantistoffer)
Den såkaldt oligoartikulære type er en sygdomstype
i blodet kan give et fingerpeg om øget risiko for
med få (= oligo) angrebne led, nemlig et til fire led.
øjenkomplikationer.
Denne type forekommer hos ca. halvdelen af alle
børn med børnegigt.
Omkring en tredjedel af børnene i denne gruppe vil
efter seks måneders forløb udvikle gigtaktivitet i
Hos de fleste begynder denne type i to- til fire-
flere end fire led og dermed også behøve en mere
årsalderen og fortrinsvis hos piger. Sygdommen
intensiv behandling.
Hyppige hospitalsbesøg er i perioder
en del af hverdagen
for Amalie. Det kan
blive lange, hårde
dage med ventetider
mellem de mange
undersøgelser…
8
Flere angrebne led
Andre former
Ved den polyartikulære type vil der være gigtaktivitet i
Hos knap 10 % optræder gigtaktivitet i rygsøjlen og
fem eller flere (= poly) led allerede i løbet af de første
bækkenleddet samt i de store led i benene. Denne
seks måneder. Sygdomstypen forekommer hos ca.
gigttype optræder ofte hos børn med en bestemt
25 %. Den deles op i to former: en reumafaktor-
vævstype, B27. Sygdommen ses hyppigst hos større
negativ form og en reumafaktor-positiv form. Reuma-
drenge (over otte år). Ved denne gigtform optræder
faktor er betegnelsen for et antistof, som lægerne
der også smerter og betændelse uden for leddene
kan måle i blodet. Den reumafaktor-negative er den
omkring det sted, hvor senerne hæfter på knoglen.
hyppigst forekommende (godt 20 %) og starter ofte i
Det kaldes enthesitis, og derfor kaldes denne form
småbarnsalderen hos lidt flere piger end drenge. Den
for enthesitis-relateret gigt.
reumafaktor-positive form (under 5 %) minder om den
type leddegigt, som voksne kan få. Den ses oftest ef-
Hos nogle børn ser man hudsygdommen psoriasis
ter otte-årsalderen og langt overvejende hos piger.
samtidig med børnegigten. Denne form kaldes
psoriasisgigt-typen. Den rammer som regel få led,
Både de store led (knæ-, fod-, albue- og håndled)
men kan også optræde i flere led (polyartikulært).
og de små led (finger- og tåled) kan rammes ved den
Som regel er fordelingen af leddene uensartet på
polyartikulære type.
højre og venstre side (i modsætning til de øvrige
sygdomstyper, hvor symptomerne ofte optræder
Den systemiske type
symmetrisk). Børn fra familier, hvor psoriasis op-
Denne type rammer omkring 10 % og ses lige hyppigt
træder, kan godt have psoriasisgigt-typen uden at
hos drenge og piger. Den vil altid begynde med lang-
have psoriasisforandringer i huden.
varig (mere end 14 dage) feber, der skiftevis falder og
stiger til op imod 40 grader samt et lysrødligt, plettet
Specielle problemer ved børnegigt
udslæt. Symptomerne kan være ledsaget af træthed,
Øjenkomplikationer
blodmangel og hævede lymfeknuder, og milten og
En alvorlig komplikation ved børnegigt er varig
leveren kan evt. være forstørrede.
betændelse i øjets regnbuehinde (iridocyklitis).
Regnbuehindebetændelse optræder hyppigst hos
Sjældnere kan der optræde betændelse i hjertehinde
børn med få angrebne led (25 %), lidt sjældnere hos
og lungehinde. Led og muskler er som regel ømme,
børn med mange angrebne led (10 %) og praktisk
men i begyndelsen af forløbet er der ikke altid sikre
taget aldrig ved den systemiske type og den reuma-
tegn på gigtaktivitet i leddene. Derfor kan diagnosen
faktor-positive polyartikulære form.
være svær at stille. Nogle børn får varige gigtforandringer i mange led, mens ledpåvirkningen hos andre
Øjenforandringerne kan forløbe over lang tid, uden
kan være forbigående.
at barnet mærker nogen symptomer, og som regel
9
bliver øjet ikke rødt. Derfor er det vigtigt, at barnet
får foretaget regelmæssig undersøgelse (spaltelampeundersøgelse) hos en øjenlæge hver tredje måned i
de første år af sygdommen, senere evt. sjældnere.
Senfølger af regnbuehindebetændelsen kan være
nedsat syn pga. grøn eller grå stær. Sygdomsaktiviteten i øjnene følger ikke nødvendigvis gigtaktiviteten i leddene.
Kæbeleddet
Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har
vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. Senere
undersøgelser med bl.a. MR-skanning tyder på, at
gigtaktivitet i kæbeleddene forekommer i endnu flere
tilfælde, end man kan se på røntgenundersøgelser.
Gigt i kæbeleddene optræder lidt hyppigere hos børn
med få angrebne led. Selv om forandringerne i kæbeleddene kan være ganske udtalte, giver gigt i kæbeleddene sjældent smerter og ømhed. Derimod påvirker
gigten i kæbeleddet bidfunktionen og hæmmer væksten af underkæben, så der er risiko for, at barnet får
en lille og tilbagetrukket hage. Og hvis der kun er gigt
i kæbeleddet i den ene side, kan underkæben og dermed ansigtet vokse skævt.
For at modvirke fejludvikling af underkæben behandles
børnene derfor med en bideskinne. Eventuelt kan der
blive tale om operation.
Regelmæssig kontrol hos specialkyndig tandlæge er
Rebecca før og efter behandling på
påkrævet.
Tandlægeskolen med acrylskinne og
efterfølgende operation.
10
Læs mere i folderen ”Gigt i kæben” – se www.gbf.dk.
Hvordan behandles børnegigt?
Med den rette behandling af børnegigt øges barnets
Sjælland), Odense Universitetshospital (Region Syd),
chancer for at leve og udvikle sig på lige fod med sine
Aarhus Universitetshospital, Skejby (Region Midt) og
jævnaldrende. Behandlingen kan desuden forhindre
Aalborg Sygehus (Region Nord). Børn med komplika-
udvikling af vedvarende følgetilstande, der ellers
tioner skal behandles på Rigshospitalet, Odense Uni-
kunne være til gene, selv om sygdommen måske
versitetshospital eller Aarhus Universitetshospital,
på et tidspunkt ikke er aktiv længere.
Skejby, hvor personalet (børnereumatologer, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, psykologer,
socialrådgivere og diætister) har erfaring og special-
Gode råd…
viden om sygdommen.
…når du – eller du og dit barn – skal til
konsultation hos lægen, til møde med
socialrådgiveren eller andre:
• Skriv jeres spørgsmål ned hjemmefra og
tag dem frem under mødet. Så går I ikke
hjem med uafklarede spørgsmål.
• Tag evt. en ven eller veninde med – så er
der en mere til at huske, hvad der bliver
sagt.
• Spørg, hvis der er noget, I ikke forstår
Diagnostik og behandling af børnegigt og dens kom-
– fagfolk kan komme til at tale fagsprog,
plikationer foregår desuden i et samarbejde mellem
men forklarer som regel gerne, hvad de
en række andre specialister som øjenlæge, special-
mener.
tandlæge og børneortopædkirurg.
• I behøver ikke sige ja til alt, hvad der bliver
foreslået – sig eventuelt, at I har brug for
Behandlingen tilrettelægges individuelt afhængigt
at tænke over forslaget, inden I vender
af sygdomstype og alder. Dog vil behandlingen ofte
tilbage med et svar.
bestå af en kombination af medicin, fysioterapi og
ergoterapi.
Behandling på specialafdeling
Et godt resultat kræver desuden et tæt samarbejde
Børn med børnegigt uden komplikationer behandles
mellem familien, dit barns daginstitution og/eller
på et hospital i den region, de bor i: Rigshospitalet
skole/uddannelsessted, socialforvaltningen, familie-
(Region Hovedstaden), Næstved Sygehus (Region
lægen og fysioterapeuten.
11
Medicinsk behandling
NSAID
Formålet med den medicinske behandling er dels at
NSAID står for Non-Steroide Anti-Inflammatoriske
nedsætte eller helt fjerne ledsmerter og andre gener
Drugs. Stofferne i denne gruppe er blandt de mest
som træthed og feber, dels at dæmpe betændelsen i
anvendte ved børnegigt. Fælles for dem er, at de
leddene og dermed genskabe en normal funktion.
giver lindring af smerter og stivhed og medfører en
vis dæmpning af betændelsen, men de har ikke nogen
De mest anvendte medicinske behandlingsformer er
virkning på sygdommens forløb på længere sigt. Til
beskrevet nedenfor, men børnegigten kan også be-
NSAID-gruppen hører naproxen, ibuprofen, piroxicam
handles med andre stoffer. I hvert enkelt tilfælde bør
og meloxicam som de hyppigst anvendte, men der
lægen informere om den ventede virkning og risikoen
findes mange andre præparater med lignende effekt.
for bivirkninger ved de forskellige medikamenter.
De kan give bivirkninger som mavesmerter og tendens
til at få blå mærker på huden.
Smertestillende medicin
Paracetamol (Pamol®, Panodil®, Pinex®) fås i hånd-
Binyrebarkhormon
køb og er kendt af de fleste. Virker smertestillende og
Indsprøjtning af binyrebarkhormon i led med gigt har
er som regel uden bivirkninger, når den anbefalede
vist sig at være effektivt for alle typer af leddegigt.
dosis overholdes. Stoffet kan anvendes ved svage
Ledindsprøjtningerne anvendes hyppigt, primært
smerter eller – efter aftale med lægen – som et
ved behandling af de store led. Der opnås hurtigt en
supplement til smertebehandling med NSAID.
effekt med kun beskedne bivirkninger, men virkningen
varer ofte kun nogle måneder. Denne behandling kan
sammen med smertebehandling være påkrævet, men
også fuldt ud tilstrækkelig ved gigtaktivitet i ét eller
få store led. Ved gigt i mange led kan binyrebarkhormonindsprøjtningen gives sideløbende med
lægemidler, der påvirker den varige ledbetændelse.
Ved lokalbehandling med binyrebarkhormon indsprøjtet i leddene ses stort set ingen af de bivirkninger,
der kan opstå ved tabletbehandling eller infusion i en
blodåre. Denne behandling kan være relevant ved
den systemiske form for børnegigt og har en kraftig
betændelsesdæmpende virkning. Man oplever hurtigt en effekt mod gigtsymptomerne, men dosis og
behandlingsvarighed bør begrænses til det absolut
12
nødvendige, mens man venter på effekten af et lang-
Arava® er også en mulighed som langtidsvirkende
tidsvirkende anti-reumatisk middel. Den gunstige
anti-reumatisk behandling. Det anvendes forholdsvis
virkning følges nemlig ofte af mere eller mindre
sjældent men er en mulighed, hvis methotrexat ikke
ubehagelige bivirkninger i form af vægtøgning og
tåles.
ændringer i humøret. På længere sigt kan længdevæksten desuden standse og knoglerne blive svækket
Biologiske gigtmidler
(osteoporose). Endelig kan sygdommen blusse op
Såfremt gigten ikke kan holdes i ro med de oven-
under aftrapning af medicinen, og kropens naturlige
nævnte lægemidler, bør man overveje biologiske gigt-
evne til at danne det livsvigtige hormon sættes midler-
midler. De har været anvendt til børnegigt siden 1999,
tidigt ud af kraft. Derfor er forsigtig nedtrapning
og nye præparater kommer stadig til. Størst erfaring
påkrævet.
har man med de biologiske gigtmidler, der hæmmer
TNF-alfa, et signalprotein i immunforsvaret, der er
Langtidsvirkende anti-reumatiske midler
med til at fremkalde betændelse (Enbrel®, Humira®,
De langtidsvirkende anti-reumatiske medikamenter
Remicade®, Simponi®).
påvirker alle den varige ledbetændelse. Effekten optræder først efter én til flere måneders behandling,
De biologiske gigtmidler har kunnet bedre tilstanden
og fuld virkning opnås måske først senere. Stofferne
for de børn, som enten ikke har haft tilstrækkelig
har ingen umiddelbar smertestillende virkning og
effekt af methotrexat-behandlingen eller ikke har
gives ofte samtidig med gigtsmertemidler og ind-
kunnet tåle den. Enbrel®, Humira® og Simponi®
sprøjtninger i leddene. Methotrexat har i kontrollerede
gives som indsprøjtning i huden, og Remicade® gives
undersøgelser vist en sikker effekt ved behandling
som infusion i en blodåre. Bivirkningerne er få, men
af børn med gigt i mange led og anvendes nu som
man bør være opmærksom på infektioner, idet
det primære valg hos alle børn med polyartikulært
immunforsvaret påvirkes af den biologiske behand-
forløb. Dog oplever op mod halvdelen af børnene en
ling. Orencia®, som virker på en anden måde end
generende kvalme i forbindelse med behandlingen.
TNF-hæmmerne, er også et effektivt biologisk læge-
Men methotrexat er indtil videre det mest sikre valg,
middel, der er godkendt til behandling af børnegigt.
når der både skal tages hensyn til effekt og bivirk-
Ved den systemiske børnegigttype kan det være
ninger på såvel kort som langt sigt. Stoffet gives enten
nødvendigt at anvende andre biologiske gigtmidler
som ugentlig injektion i huden eller som ugentlig tab-
som Kineret®, Ilaris® eller RoActemra®.
letbehandling, hvilket dog giver mere kvalme end ved
injektion. Desuden skal man være opmærksom på, at
Se oversigt over den medicin, der anvendes ved
immunforsvaret svækkes, så barnet kan blive mere
børnegigt, på www.gbf.dk (opdateres løbende).
modtageligt for infektioner.
13
Fysioterapi
Fysioterapi udgør en vigtig del af behandlingen af
børn og unge med gigt. Under fysioterapibehandlingen
øges bevægeligheden i leddene, og muskelkraften
styrkes. Behovet for fysioterapi varierer fra barn til
barn – og for det enkelte barn kan det ændre sig
undervejs i sygdomsforløbet.
Ud over ambulant fysioterapi kan dit barn i perioder
have brug for hjemmeøvelser efter instruktion fra
fysioterapeuten, så kroppen og leddenes funktion
bliver holdt ved lige. Desuden kan fysioterapeuten
vejlede om, hvilke aktiviteter dit barn bør undgå og
give vejledning til f.eks. børnehaven eller skolen.
Varmtvandstræning er en god og populær form for fysioterapeutisk behandling. Gigtramte Børns Forældreforening formidler varmtvandsterapi over hele landet.
Du kan finde nærmere oplysninger på www.gbf.dk.
Desuden findes der kommunalt ansatte børnefysioterapeuter, der ofte kan være behjælpelige med
fysioterapi i børnehaven, skolefritidsordningen eller
i hjemmet efter skoletid. Det betyder, at dit barns
hverdag kan blive så almindelig som muligt og samtidig indeholde de aktiviteter, der er nødvendige for
at opfylde behovet for træning. Henvisning til de
kommunalt ansatte børnefysioterapeuter sker via
egen læge. Ergoterapi
På grund af gigten kan børnene udvikle stive led og
Træning i varmt vand er en skånsom, sjov og effektiv
sammentrukne ledbånd, som gør, at de ikke kan stræk-
motionsform, som de fleste børn med gigt kan have
kes helt ud. Derfor kan nogle børn få brug for skinner
glæde af.
til at holde de angrebne led i en hensigtsmæssig stilling.
14
Ergoterapeuten eller bandagisten laver skinnerne, så
hver tredje måned, senere med længere intervaller.
de passer til den enkelte. Skinnerne anvendes som
Det er hurtige undersøgelser, der skal vise, om der
regel om natten bortset fra de såkaldte dynamiske
er udviklet regnbuehindebetændelse (se side 9-10).
skinner, der bruges om dagen til at støtte et angrebet
led i funktion og dermed dæmpe smerterne.
Regnbuehindebetændelse kan som regel holdes
nede ved lokalbehandling med øjendråber (binyre-
Ergoterapeuten kan også give råd om, hvordan dit
barkhormon og pupil-udvidende midler), så synet
barn i dagligdagen kan aflaste kroppens led, ligesom
ikke tager skade. Hvis denne behandling ikke er til-
hun/han kan vejlede i valg af legetøj og finde frem til
strækkelig, kan supplerende behandling med metho-
hjælpemidler, som kan lette hverdagen i hjem og skole.
trexat og sandimmun være nødvendig.
Efter 18-20-årsalderen anses risikoen for at få følgesygdomme i øjet for at være ekstremt lille, og kun hvis
der har været tale om regnbuehindebetændelse tidligere, skal dit barn fortsat have kontrolleret øjnene.
Kontrol hos tandlæge
Ud over de sædvanlige besøg hos skoletandlægen
bør børn og unge med gigt gå til kontrol hos specialtandlæger på tandlægeskolerne ved Københavns
eller Aarhus Universitet. Tandlægeskolerne har et
Finger-splints kan aflaste angrebne fingerled.
nært samarbejde med Odense Universitetshospital
og de børnereumatologiske centre på Rigshospitalet
og Aarhus Universitetshospital, Skejby.
Desuden kan ergoterapeuten vurdere, hvordan barnets
Hvis der er tegn på gigtaktivitet i kæbeleddene, kan
siddeplads i skolen og derhjemme indrettes bedst
man få en akrylskinne. Generne fra gigt i kæbeleddet
muligt og eventuelt vejlede om, hvordan computeren
kan nemlig afhjælpes, hvis man får behandling i tide.
kan bruges mest hensigtsmæssigt. Ergoterapeuten
Da mange børn kan have gigtaktivitet i kæbeledde-
kan også hjælpe med at træne hændernes og
ne uden at have symptomer, bør barnet kontrolleres
fingrenes funktioner.
mindst en gang årligt, i nogle tilfælde hyppigere. Ved
akutte symptomer bør barnet undersøges hurtigt.
Kontrol hos øjenlæge
Børn med leddegigt skal de første år have foretaget
Du kan læse mere om gigt i kæben i GBF’s folder om
forebyggende øjenundersøgelser med spaltelampe ca.
emnet. Bestil den på www.gbf.dk.
15
GBF’s ”varmebamse”
kan være en god
trøst til de små og
give lindring til
de ømme led. Få
minutter i mikroovnen – så er den
klar.
Kirurgisk behandling
Langtidsudsigter
Kirurgiske indgreb hos børn med leddegigt er i dag
Hvordan sygdommen udvikler sig, afhænger dels af
forholdsvis sjældne. Ved hyppigere at bruge binyre-
sygdomstypen og dels af, om dit barn har fået en
barkhormon-indsprøjtninger i leddene er den ope-
tidlig og effektiv behandling, som kan forhindre, at
ration, der kaldes synovektomi (”ledrensning” hvor
følgesygdomme eller -skader udvikler sig. Sygdommen
man fjerner den fortykkede ledkapsel), praktisk talt
kan ofte have et forløb, hvor gode perioder veksler
ophørt. Hvis gentagne indsprøjtninger ikke virker, kan
med dårlige.
man udføre en mere skånsom ”ledrensning” ved hjælp
af kikkertteknik (arthroskopi).
Omkring 40 % af samtlige børn med gigt vil fortsat
have sygdomsaktivitet efter 10 års forløb, mens
16
Det kan komme på tale at operere for at rette fejl-
resten vil have enten helt normal ledfunktion eller
stillinger i leddene, der ellers ikke kan rettes op, og
mindre følger af tidligere gigtaktivet. Udsigterne til en
i meget sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at
god udvikling og funktion af leddene er bedst for de
indsætte kunstige led (alloplastik) i f.eks. en hofte.
børn og unge, der kun har gigt i få led.
Gigt i hverdagen
Når man får diagnosen:
”Dit barn har gigt”
Når ens barn bliver sygt, bliver man ængstelig over de
akutte symptomer. Når lægen forsikrer om, at barnets
liv ikke er truet, bliver man lettet.
Alligevel kommer det ofte som et chok, når lægen
fortæller, at barnet har en kronisk sygdom, som
hos nogle vil kunne resultere i en eller anden grad af
invaliditet. Den umiddelbare reaktion er sorg, og det
tager tid at acceptere den nye realitet.
Efter det første chok er reaktionerne forskellige.
Nogle tænker: ”Det kan ikke være rigtigt”. Skyldfølelse kan også dukke op: ”Hvad kunne jeg have
gjort – eller ladet være med at gøre – så min søn eller
Claus og Nitja måtte kæmpe i årevis, før Anton i en alder
datter ikke var blevet syg?”, eller: ”Er det arveligt?”
af 7 år kunne få den rigtige diagnose og behandling. Til
venstre for Anton ses hans storebror, Emil.
Skyldfølelsen er hård at bære og kan vokse til en stadig større vrede og skuffelse over den hårde skæbne.
”Hvorfor er netop vores barn blevet ramt af sygdom?”
Der er så mange praktiske gøremål omkring barnet,
Hele familien forandrer sig, når et medlem af den
f.eks. lægebesøg, fysioterapeut, ergoterapeut osv.
kræver særlig omsorg. Der skal tages specielle
Børn med gigt sover ofte dårligt om natten, så også
hensyn, og der skal tages stilling til medicin, fysisk
søvnmangel oplever mange forældre som opslidende.
behandling osv.
Barnet kræver megen tid, opmærksomhed og overDét pludselig at være en familie med et langvarigt
skud, og der bliver mindre tid til at dyrke familieskabet
sygt barn kan styrke de varme følelser, som forældre
med søskende og hinanden. Det kan medføre en øget
har for hinanden. Men det modsatte kan desværre
sårbarhed for familien, specielt forældrene, og det
også ske.
kan give anledning til skænderier – eller tavshed.
17
Magnus og hans
storesøster Line.
Magnus har haft
børnegigt, siden
han blev født. Det
tog to år og omkring
50 indlæggelser, før
han fik diagnosen
og kom i den rigtige
behandling.
Giv jer tid og plads til at få talt om problemerne, inden
redskaber til bedre at kunne klare den belastning, det
de hober sig op og bliver endnu sværere at løse. Måske
er at have et sygt barn i familien. På Rigshospitalet,
kan I få familie eller venner til at hjælpe med pasning,
Odense Universitetshospital og Aarhus Universitets-
indkøb, rengøring osv. i perioder, hvor I har det svært
hospital, Skejby er der tilknyttet psykologer til børne-
– men det kræver, at I fortæller, hvilken hjælp I har
gigt-teamene. De kender de problemstillinger, som
brug for. Mange vil faktisk gerne hjælpe, men det kan
familier med børn med gigt kan opleve.
være svært, med mindre I gør opmærksom på, at I har
brug for det. Forsøg at få lavet aftaler, f.eks. en fast
Nye udfordringer
ordning, hvor børnene bliver passet, så I har tid til
Når barnets ændrede muligheder er blevet accepteret,
hinanden og kan være kærester igen.
står man foran en ny udfordring: Det syge barn har
behov for særlig omsorg. Det er mere afhængigt af
18
Hvis I er kommet ind i en ond cirkel og ikke selv kan
sine forældre, og I fristes måske til at beskytte barnet
bryde den, kan det være en god ide at tale med en
mere, end godt er. Som forældre er det vigtigt at være
psykolog eller familierådgiver, som kan give jer nogle
opmærksom på, at selv om sygdommen medfører
begrænsninger, skal der også tages hensyn til barnets
Det er smerteligt for forældre at se deres barn
udviklingsmuligheder.
være ulykkeligt, trist og bange. Men i de situationer
er forældrenes trøst ikke altid den bedste hjælp.
Når vores børn er små, må vi hjælpe dem, men
Barnet kan føle det som de voksnes forsøg på at
efterhånden kan de mere selv. Børn, der har gigt,
trøste problemerne væk og dermed tro, at hun/han
skal hjælpes med flere ting. Men de skal også hjælpes
helst skal tie stille med, hvad hun/han føler. Barnet
til at klare mest muligt selv.
har i stedet brug for at få lov til at fortælle om, hvad
hun/han er ked af og vred på – og om alt det, som
Prøv så vidt muligt at finde frem til den rigtige balance:
føles uretfærdigt.
At støtte og samtidig skubbe på for at få barnet til
at gøre så meget som muligt selv. Det er ikke nogen
Det barn, der kan mestre sådanne følelser, bliver
let opgave at forene disse modsatrettede kræfter
mere sikker på at kunne klare lignende situationer
– beskyttelse på den ene side – og hjælp til at vokse
i fremtiden. Selvtilliden vokser.
og blive selvstændig på den anden.
Forholdet til søskende
I enhver familie er der behov for ind imellem at tale
Søskende til børn med gigt kan have deres egne pro-
sammen og give sig selv og hinanden lov til at vise
blemer. Når sygdommen er inde i en dårlig periode, vil
følelser. Der er ingen, der altid kan mestre tilværel-
venners og slægtninges opmærksomhed let samle sig
sen, og selvfølgelig følger der tristhed, skuffelser
om det syge barn. Og selv i gode perioder er den ene
og bekymring for fremtiden med for både barn og
eller begge forældre ofte fraværende sammen med
forældre.
det syge barn på grund af lægebesøg og behandling.
Jens og Pernille fortæller om Caroline. Hun er storesøster til Julie, der har gigt:
– Der var simpelthen ikke plads til Caroline i en
I en periode gik Caroline til psykolog for at tale
lang periode efter Julies fødsel. Når Julie omsider
om det at se sig hensat til en slags sidelinje i
faldt lidt i søvn om aftenen, var der ikke overskud
forhold til sin gigtsyge lillesøster. Ikke fordi hun
til Caroline på grund af de mange praktiske ting,
ikke kunne tale med sine forældre om problem-
der så skulle overstås, fortæller Jens. Sådan var
stillingen, men fordi hun som teenager havde
det i flere år, før forældrene flyttede en del af
behov for at tale med en udenforstående
deres fokus over på Caroline i erkendelse af, at
fagperson for at få sat nogle ting i perspektiv
hun langt fra fik tilstrækkelig opmærksomhed
– og på plads.
fra sine forældre.
19
I det hele taget går der megen tid fra søskende, og
der kan følge med sorgen over sygdommen. Og de
når det syge barn ofte vinder i konkurrencen om for-
særlige hensyn, der stilles krav om i forhold til ens
ældrenes tid, kan der opstå jalousi i større eller min-
eventuelle partner og andre børn i familien, kan være
dre grad. Det er en velkendt følelse mellem søskende,
en betydelig belastning.
men når man har en søster eller bror, der er syg, er
det svært at give sig selv lov til at vise denne jalousi.
Det lyder så selvfølgeligt, men det kan være vanskeligt at feste og være glad, når ens barn har det svært.
Raske søskende har deres egen bekymring over syg-
På den anden side er det også værdifuldt at kunne
dommen. De er måske bange for selv at blive syge, og
dele både glæder og sorger med sine venner.
man skal være opmærksom på, om en rask bror eller
søster begynder at ændre adfærd f.eks. ved at blive
mere stille og alvorlig eller måske mere aggressiv.
Hjælp fra professionelle og fra
andre forældre
Trods alle bestræbelser kan der opstå situationer,
Det er ikke altid, man som forældre i det daglige er klar
man som forældre ikke kan magte. Her er det natur-
over, at de raske søskende trænger til mere omsorg,
ligt at søge hjælp hos lægen, psykologen eller social-
netop fordi de ikke giver direkte udtryk for, at de af
rådgiveren.
og til har behov for at have forældrene for sig selv.
Måske vil I i første omgang gerne prøve selv at klare
Åbenhed mellem forældre og børn kan forhindre, at
problemerne. Alligevel kan det være en god idé at hilse
situationer tilspidses, og samtidig kan eventuelle
på den psykolog eller socialrådgiver, der eventuelt er
urealistiske fantasier om sygdommen manes i jorden.
knyttet til den reumatologiske afdeling, så I ikke er
helt fremmede for hinanden, hvis I en dag får brug for
Forholdet til familie og venner
deres hjælp.
Der er forskel på at pusle om et barn, der har en
almindelig, forbigående sygdom, og at passe og
Som forældre eller pårørende til et barn med en kro-
opdrage et langtidssygt barn.
nisk sygdom har I en række rettigheder – herunder
blandt andet dækning af merudgifter og tabt arbejds-
I første tilfælde er der blot tale en midlertidig
fortjeneste. Desuden har jeres barn krav på syge-
afvigelse fra hverdagen, som faktisk undertiden
undervisning, hvis sygdommen medfører betydeligt
kan være helt hyggelig. I det andet tilfælde skal
fravær. Kommunen er forpligtet til at give jer råd og
barnet hjælpes til at klare en alvorlig situation, som
vejledning og tilbyde den nødvendige støtte.
ikke bare forsvinder. Som forældre må man ikke gå
20
i stå på grund af den fysiske træthed, der kan følge
Læs mere om jeres sociale rettigheder på www.gbf.dk
af barnets behov for pleje, og den psykiske træthed,
(klik på ”Hverdag med gigt”).
Ultralydsskanning anvendes til at undersøge gigtaktiviteten i leddene. Undersøgelsen er smertefri
og yderst informativ.
Som forældre kan I også hente støtte ved at tale
med andre forældre, som har et barn med gigt. Det
kan være meget udbytterigt at dele sine tanker, overvejelser og positive erfaringer – og også sin frygt og
sine bekymringer – med andre.
GIGTFORENINGENS RÅDGIVNING
I Gigtforeningens tværfaglige rådgivning kan
På samme måde kan barnet og eventuelle søskende
du få hjælp til at tackle de fysiske, psykiske
have stort udbytte af at være sammen med andre
og sociale problemstillinger, der kan opstå,
børn i samme situation. Her kan man både hente
når man har et barn med en kronisk sygdom.
hjælp og yde hjælp til andre. Læs mere om GBF’s
Se kontaktoplysningerne på side 31.
aktiviteter på www.gbf.dk.
21
Et liv som alle andre – med særlige hensyn
Opvæksten for børn med børnegigt behøver som
Lige så vigtigt er det, at barnet får lov til at vise sin
regel ikke forme sig meget anderledes end for raske
optimisme og tillid til fremtiden, når det går bedre.
drenge og piger – selvom sygdommen medfører, at
der må tages visse hensyn.
Børn, der er inde i en god fase, eller børn, som har
sygdommen i let grad, står over for et særligt pro-
Sygdommens forløb er uforudsigeligt og kan svinge
blem. Gigten kan ofte ikke ses, så børnene bliver af
fra gode perioder til perioder med morgenstivhed og
omgivelserne betragtet som raske, men skal alligevel
stærke smerter. Den kan endog svinge fra dag til dag,
gå til kontrol på hospitalet og være i behandling. For-
og det påvirkes barnet selvfølgelig af. I de dårlige
ældrene forventer måske, at barnet skal opføre sig,
perioder har barnet måske mest lyst til at isolere sig,
som om det er rask – men alligevel begrænses bar-
og ressourcerne kan være så få, at barnet ikke har
nets udfoldelsesmuligheder.
kræfter til at være sammen med andre.
Børn med gigt skal ofte gennem mange hospitalsBarnet må have lov til at vise sine følelser. I perioder,
besøg og undersøgelser, og ethvert barn har krav på,
hvor sygdommen er i forværring, vil hun eller han
at forældre, læger og andet personale giver sig tid
naturligt føle ængstelse, tristhed, utålmodighed og
til at fortælle, hvad der skal ske i behandlingen. Det
vrede. Disse følelser kan komme til udtryk på forskel-
er fundamentet for, at barnet har tillid til de voksne,
lige måder, og det stiller store krav til de voksne at
mens behandlingen står på. møde disse reaktioner med respekt.
Esther i en
stille stund
med tegne22
blok.
Venskaber skabes, når børn
og unge med gigt mødes.
GBF på Cypern
2009: Tre seje
piger, der lige
er landet efter
en tur over
vandet i faldskærm. Fra
højre Anne,
Rebecca og
Nanna.
Når barnet bliver større
Hos nogle børn kan morgenstivhed eller smerter
Når barnet bliver større, bliver det mere bevidst om
betyde, at barnet må møde senere i skole eller har
sin situation. Her er det vigtigt at lytte til barnet og
svært ved at koncentrere sig, selvom hun/han er
dets synspunkter og lade det tale om de problemer,
fysisk til stede. Det kan over tid få konsekvenser
det slås med. Men det er heller ikke ualmindeligt, at
for det faglige niveau. Det er i denne sammenhæng
nogle børn i perioder vægrer sig ved at tale om syg-
vigtigt at huske på, at mange børn med gigt muligvis
dommen og i stedet fastholder håbet om helbredelse,
senere i livet ikke kan varetage et fysisk krævende
når de har det dårligt.
arbejde. Derfor er det vigtigt, at I som forældre er
opmærksomme på, hvilken hjælp jeres barn har
24
Det er vigtigt, at barnet ikke isoleres – at det går i
brug for, for at kunne følge godt med i undervis-
en almindelig skole og klasse. Skoleliv og kammerat-
ningen, så mulighederne for senere at kunne få
skab er fundamentalt for en harmonisk udvikling.
ønskeuddannelsen ikke mindskes.
Skole og uddannelse
Der er hjælp at hente i lovgivningen. Børn, der på grund
Et barn, der har gigt, skal jævnligt til kontrol,
af deres sygdom har været fraværende i 15 dage el-
behandling og undertiden muligvis indlægges.
ler mere årligt skal tilbydes sygeundervisning. Det
Fravær fra skolen kan hurtigt løbe op i mange
gælder, uanset om fraværet fordeler sig på timer el-
dage om året. Det er meget vigtigt allerede tidligt
ler enkelte dage, eller om det drejer sig om sammen-
i forløbet at lave aftaler med skolen om, hvordan
hængende perioder. Du kan læse mere i GBF’s pjece
undervisningen bedst varetages, så barnet ikke
”Børn med gigt – 10 råd til skolen, PPR og sundheds-
senere i skolelivet får endnu et problem ud over
plejersken” om skolegang og kompenserende sygeun-
gigten – nemlig dårlige skolekundskaber.
dervisning. Du finder pjecen på www.gbf.dk.
Kammerater og fritid
Fritidsaktiviteter
I puberteten synes mange, det er vigtigt at være lige
Børn med leddegigt kan godt dyrke sport og være
som andre unge, at se lige sådan ud, at kunne del-
med i idrætstimerne, men de må ikke overbelaste de
tage i sport og være sammen med venner i fritiden.
syge led. Rigtigt fodtøj er vigtigt. Det skal passe til
Denne periode kan være specielt vanskelig for unge
sporten og barnet. Støttebandager kan aflaste leddene.
med gigt. I de år kan det være af stor betydning at få
De findes til knæ, ankel, håndled og albueled, og de
kontakt med andre unge med gigt, som kan fortælle,
både støtter og varmer.
hvordan de har fået selvtillid og tiltro til, at de kan
klare de belastninger, som sygdommen ind i mellem
Det er vigtigt at undgå isolation, og barnet bør støttes
udsætter dem for.
i fritidsaktiviteter, som det kan magte. Er I i tvivl om,
hvad jeres barn kan klare, kan I søge råd hos barnets
Når jeres barn bliver 12 år, kan hun/han blive medlem
fysioterapeut eller på et af hospitalernes børnereu-
af FNUG – ForeningeN af Unge med Gigt – der arran-
matologiske centre. Som regel kender barnet sine
gerer kurser og sociale arrangementer med netop det
egne grænser, både på de gode og de dårlige dage.
formål at tilbyde et netværk for unge med gigt. Se
kontaktoplysningerne bagest i dette hæfte.
Børn med gigt bør bruge deres led dagligt for at
mindske risikoen for stivhed og sammentrukne ledbånd, der gør, at led og muskler
bliver stive og kommer i forkerte
stillinger. Motion i form af cykling
og svømning giver god bevægelighed, uden at leddene belastes
for meget. Oftest kan børnene
selv vurdere, hvad de kan klare,
og som udgangspunkt kan de
deltage i de aktiviteter, de har
mod på og finder glæde ved.
En hvileperiode midt på dagen
kan undertiden være nødvendig –
ellers er det kun i tilfælde af akut
Børnekokke i sving – kyndigt assisteret af børnepassser Kirsten
angrebne og smertende led, at
på GBF’s årlige familiekursus.
barnet har brug for ro og evt. aflastning ved hjælp af en kørestol.
25
Kost
En sund og varieret kost er væsentlig for alle børn
– og især for børn med en langvarig sygdom som gigt.
Derimod er der ikke belæg for, at nogen form for diæt
hjælper på gigtsygdommen. Det er dokumenteret, at
kosttilskud i form af fiskeolie kan lindre smerter og
stivhed for nogle af børnene. Faste kan mindske ledsymptomerne, så længe fasten står på, men kure af
denne type må absolut frarådes hos børn af hensyn
til deres vækst og trivsel. Du kan læse mere om
ernæring til børn med gigt i forskellige aldre og med
varierende appetit på www.gbf.dk.
Gry fik diagnosen børnegigt, da hun var 7 år:
– En dag læste min mor i et blad, at ridning skulle
være yderst godt for mennesker med gigt. Og da jeg
altid havde været glad for heste, begyndte jeg på den
lokale rideskole. For mig blev ridning ”en dans på
roser”. Hesten og jeg var et. Jeg var den bedste på
rideholdet. Oppe på hesten var jeg ligesom alle andre.
Jeg kunne både ride hestene på springbanen og fremvise den nydeligste dressur. Hestene fyldte mit liv med
lykke. Det vidunderligste dyr.
Tøj
– Hestene har hjulpet mig i gang, fordi jeg fik en pony,
Påklædningen behøver ikke adskille sig fra andre
der ikke var redet til, og som skulle trækkes rundt og
børns. Men da børn med gigt generelt trives bedre
bevæges hver dag. På den måde fik jeg også stærke
i varme end i kulde, vil mange have det bedre med
muskler rundt om de svage led. I dag går jeg til fitness,
varmt, evt. uldent undertøj. Det kan måske gavne at
svømmer – og fester hver weekend. Så det, jeg mærker
hæve stuetemperaturen derhjemme med nogle få
til min gigt, er, at jeg ikke kan strække mine arme, og
grader i forhold til det sædvanlige, ligesom et varmt
at min nakke er stiv, men det tænker jeg ikke over til
bad om morgenen kan lindre morgenstivhed.
daglig.
Læs mere i hæftet ”En lettere hverdag”
Gry er nu i behandling med biologisk medicin og har
kunnet droppe smertestillende midler.
26
– se www.gbf.dk.
Her finder du mere information
GBF – et tilbud til jer,
der har et barn med gigt
Gigtramte Børns Forældreforening (GBF) blev dannet
• engageres i en aktiv, frivillig forening, der arbejder
på mange niveauer for at forbedre forholdene for
børn med gigt og deres familier
i 1976 for at gøre det lettere at være forældre til et
barn med gigt.
Følg med i aktiviteter og nyheder fra GBF på
www.gbf.dk.
Nogle forældre mener, at de ikke har behov for at
være med i forældreforeningen. Det er en forståelig
Gigtramte Børns Forældreforening er en selvstændig
reaktion, for det er svært at forlige sig med, at ens
forening, der samarbejder med Gigtforeningen. GBF’s
barn har fået en kronisk sygdom.
virksomhed omfatter:
Alligevel har de fleste forældre en masse spørgsmål, når
Kursusaktiviteter
deres barn lige er blevet sygt, og GBF giver forældre
GBF arrangerer hvert år et kursus for alle interesserede
mulighed for at mødes og at tale med ligestillede om
familier i Danmark. Kurset holdes over en weekend og
fælles problemer, glæder og sorger.
er for hele familien, da det er GBF’s opfattelse, at den
bedste hjælp til barnet med gigt går gennem hele
Også børnene nyder samværet med andre børn,
familien.
som kender deres sygdom, og der er blevet knyttet
mange venskaber i GBF’s regi – både mellem voksne,
I alle regioner er der desuden lokale aktiviteter, hvor
børn med gigt og deres søskende.
der arrangeres alt fra informationsmøder til fælles
udflugter og andre aktiviteter for hele familien.
GBF arbejder for, at forældre til børn med gigt
GBF har årligt kurser for familier, hvor barnet inden
• tilbydes et netværk, hvor forældre, børn med
for de seneste et til to år har fået diagnosen børne-
gigt og eventuelle søskende kan drage nytte af
gigt. Her samles trådene for mange familier. Der er
hinandens erfaringer
mulighed for at dele erfaringer med forældre, der
• inviteres til årlige kurser, temadage og lokale
aktiviteter for at få viden og erfaringer til at tackle
gennem mange år har haft børnegigten som en del
af deres families hverdag.
familiens udfordringer, når et barn har gigt
• orienteres om den nyeste viden inden for børne-
Information gigt via medlemsblad, hjemmeside, Facebook,
Foreningen udgiver fire gange om året et medlems-
pjecer og nyhedsmails
blad med artikler og information til forældre til børn
27
med gigt. GBF har desuden udgivet en række hæfter,
Svømning
og medlemmer kan via sekretariatet få henvisninger
I flere byer har børn med gigt mulighed for at gå til
til relevant litteratur om børnegigt. På www.gbf.dk/
svømning i varmtvandsbassin og her møde andre børn
materiale kan du bestille eller downloade pjecer,
med gigt. Nye hold etableres efter behov via kontakt
bøger og film om emner, som kan være relevante, når
til sekretariatet.
man har børnegigt eller er pårørende til et barn med
gigt.
Tid og sted oplyses hos GBF på tlf. 96 77 12 00 eller
kan ses på GBF’s hjemmeside www.gbf.dk.
Der er materiale om de udfordringer, der kan opstå
i en familie, når et barn får en langvarig sygdom
Kontaktfamilier
– og om den hjælp, kommunen kan stille til rådighed,
Foreningen har etableret et landsdækkende netværk
herunder jeres rettigheder i forbindelse med f.eks.
af kontaktfamilier til støtte for andre forældre til et
merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, tildeling af
barn med gigt. På GBF’s hjemmeside kan du se, hvem
hjælpemidler mv.
der er kontaktfamilie i din region. Kontaktfamilierne
har flere års erfaring med børnegigt i hverdagen og har
Der er pjecer til skole og daginstitution med gode
et godt kendskab til GBF’s aktiviteter og muligheder for
råd, som kan lette dit barns hverdag og skabe den
hjælp og støtte.
nødvendige forståelse for, hvordan børnegigt kan
påvirke det enkelte barn. Desuden en lille bog for
Politik
de mindste om, hvordan det er at have børnegigt.
GBF engagerer sig i spørgsmål om sociallovgivning,
uddannelse og sundhedspolitik, som vedrører børn og
Endelig kan du downloade filmen ”Jeg er ikke syg – jeg
unge med gigt og deres forældre.
har børnegigt”, som består af 11 små sekvenser om
forskellige emner, der kan være relevante når et barn
Legater
har gigt.
Gennem Gigtforeningen kan forældre til børn med
gigt eller unge med gigt (under 25 år) hvert år søge et
særligt legat. Læs mere på www.gigtforeningen.dk/
legater.
28
29
30
Nyttige navne, adresser og
hjemmesider
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
GBF – Gigtramte Børns Forældreforening
Tlf. 39 77 80 00
Sekretariatet
[email protected]
Tlf. 96 77 12 00
[email protected]
www.gigtforeningen.dk – Gigtforeningens hjemmeside, hvor du kan læse mere om gigtsygdomme og
www.gbf.dk – Gigtramte Børns Forældreforenings
livet med gigt.
hjemmeside, hvor du kan finde yderligere oplysninger
om foreningens aktiviteter, artikler og andet materiale
om børnegigt samt links til samarbejdspartnere både
Gigtforeningens rådgivning
nationalt og internationalt.
Gigtforeningens rådgivning er anonym, gratis og åben
for alle. Det tværfaglige team består af
Du kan også følge GBF og deltage i debatten på
www.facebook.com/GigtramteBornsForaeldreforening
• Socialrådgiver
Ønsker du at udveksle erfaringer i en mere lukket
• Fysioterapeut
kreds, kan du tilmelde dig GBF’s medlemsforum.
• Psykolog
Linket finder du på www.gbf.dk/ny-med-gigt.
• Ergoterapeut
• Kostvejleder (træffes onsdag)
• Advokat (træffes torsdag)
FNUG – ForeningeN af Unge med Gigt
Gentoftegade 118
• Speciallæge i reumatologi
(kun skriftlige henvendelser, se nederst)
2820 Gentofte
[email protected]
Rådgivningen besvarer årligt ca. 7.000 henvendelser
om gigtsygdomme, træning, hjælpemidler, kost,
www.fnug.dk – ForeningeN af Unge med Gigts
psykologiske, sociale og juridiske emner.
hjemmeside, hvor dit store barn kan læse artikler
om og af andre unge, chatte og se, hvilke kurser der
Tlf. 39 77 80 80
tilbydes for unge over 12.
(mandag til torsdag kl. 9-16, fredag kl. 10-15)
Skriftlige henvendelser via www.gigtforeningen.dk/
raadgivning
31
12-2014
Når ens barn får en langvarig sygdom, påvirker det
hele familien. I Gigtramte Børns Forældreforening får
familier med børn, der har børnegigt, et værdifuldt
netværk – og viden og værktøjer til at tackle de
problemer og udfordringer, der kan følge med.
I dette hæfte kan du læse om forskellige former for
børnegigt, hvordan de viser sig og behandles. Om de
spørgsmål, der kan melde sig i forhold til kammerater,
søskende, hverdagsliv, skole og fritidsinteresser – og
om de erfaringer, som andre familier har gjort.
Produceret for GBF med støtte fra Hjælperytterne,
som kører til fordel for Gigtforeningen